Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning.

Transkript

1 Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Skoleudvikling i Praksis Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning.

2 Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Skoleudvikling i Praksis Tværfagsuge

3 Implementering af MÅLET overordnet perspektiv:

4 Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Tværfagsugen.

5 Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Forventninger. Socialt fællesskab Tværfaglighed Helhedsorienteret Gruppearbejde Et afsluttende videoprodukt

6 Fra tværfagsuge til gf1

7 Fra tværfagsuge til gf1 GF1 team på hele afdelingen Møder til def. fagretninger Seminar til afstemning og konkretisering Etablering af arbejdsgrupper

8

9 Praktisk arbejde med skabelonerne Aktiviteter Opgaver metoder Projekter Indenfor Fagretning

10

11 Implementering af MÅLET overordnet perspektiv:

12 Industritekniker ( maskinarbejder )

13 Industritekniker En uddannelse der kan bruges globalt!

14 Industritekniker Et fag hvor man producere værktøjer og maskiner

15 Industritekniker Værktøjer og maskiner der fremstiller alt det som vi mennesker er omgivet af.

16 Industritekniker Er med i udviklingen og fremstillingen

17 Tværfagsugen Konkurrence mellem 5 grupper på industriteknik Bedømmelseskriterier Den bedste video af tværfagsugen Præsentation af gruppernes projekt Bedste innovativ og fremstillet regulator Engagement og fællesskab i gruppen Dampmaskine der virker

18 Ugens plan Mandag Energi Fysikforsøg Historie Energi og dampmaskiner

19 Energi Det samfund vi lever i er præget af et meget stort efterspørgsel og forbrug af energi Hvor bruger vi energi?

20 Hvad er en energi Energi er en fællesbetegnelse for det, der kan få genstande eller stoffer til at flytte sig eller ændre deres bevægelse eller tilstand. Man kan ikke tage og føle på energi. Alle energikilder og al energi opstår i et lukket system på jorden og i universet. Vi kan ikke fremstille ny energi. Til gengæld kan vi omdanne den energi, der allerede findes, til andre energiformer.

21 Energikilde Forureningen er et af jordens største problemer. Når vi afbrænder, udleder vi CO2 Når vi udleder mere CO2 end træer og planter kan optage, skabes der u-balance i naturen. Kulkraftværker Damplokomotiv Fabrikker Biler og lastbiler

22 Energikilde CO2 neutralt Energiformer hvor vi omdanner energi til anden energi, nu bare Vi modtager hele tiden energi fra solen, men den største energikilde vil kunne findes i jordens indre.

23 Mennesket energi Producere vi selv energi? Energiomsætningen hos mennesket sker via den føde vi indtager Proteiner Kulhydrater Fedt Plantestoffer Kostfibre Mineraler ( jern, zink, fibre vand, vitaminer osv)

24 Vi beregner energi i kilojoule (kj) eller i kalorier gammel måleenhed (kcal) 1 kcal = 4,205 kj 4205 j

25 Elevernes pause 10 minutters motion for hele grundforløbsholdet er =? Kj Et lille regnestykke, hvor meget energi har vi forbrugt på 10 minutters motion? 45 kj pr. min x 10 min. x 19 personer =ca kj

26 Alle op at stå 20 sekunders motion for alle kursisterne =? Kj Gymnastik / dans = 19 KJ pr. min 150 deltagere 20 sekunders = 0,3 minutter motion 19 kj pr. min x 0,3 min. x 150 personer = ca kj 2 almindelige øl

27 Kilokalorier (kcal) vs. KiloJoule (KJ) Kalorie betegnelsen bruges stadig af mange i ernæringsbranchen, selvom den officielle SI enhed for energi er Joule. En kalorie er : Den energi der skal bruges til at opvarme 1 gram vand 1 c En Joule er: - Den energi der skal bruges til at skabe en effekt på 1 Watt i et sekund - Den energi man skal bruge på at flytte et objekt 1 meter med en kraft på 1 Newton - Elektrisk strøm arbejde eller energi er lig med produktet af spændingen, strømstyrken og tiden E = u x i x t Heldigvis behøves der ikke gå totalt gymnasiefysik i det hele, for der går 4,18 Joule på en kalorie, så man kan bare bruge en konverteringsfaktor på 4,2. Den skal vi lige huske

28 Definitionen af energi Hvis vi tilføre energi til en genstand eller et stof, stiger dens temperatur. Alt efter en genstand eller et stofs varmekapacitet kan man konstatere forskellige ting ved samme temperatur. Hvis man kommer 100 C varmt vand på sin hånd, får man en forbrænding. Hvis man derimod kommer alufolie 200 C fra et fad fra ovnen på sin hånd, bliver man ikke forbrændt. Hvordan kan det være? Forklaringen ligger i at aluminium og vand har forskellige evne til at afgive og optage varme, det er det vi kalder varmekapacitet.

29 Energi i vandet Vi skal lave et forsøg med beregning af opvarmning af vand Q energi ( joule / kilojoule 1 joule = 1 watt x 1 sekund ) c Systemets / emnets varmekapacitet m Massen ( hvor meget, liter, m3 osv. ) T1 temperatur ved starttid T2 temperatur ved sluttid Formel Q = c m ( T1 T2 ) Den specifikke varmekapacitet for vand er 4,2 Kj k kg Med andre ord er den specifikke varmekapacitet 4,2 kilojoule pr. kelvin pr. kilogram Det betyder på dansk at der skal tilføres 4,2 kj for at opvarme 1 kg vand med 1 c

30 Energi i vandet Vi skal lave et forsøg med beregning af opvarmning af vand E - Elektrisk energi målt i kilojoule P - kilowatt T tid målt i minutter x ( 60 sekunder ) Formel E = P T 60 Formel E = 1,2 x 4,6 x 60 E = 336 kilojoule Formel Q = c ( Joule/g x t) m (kg) Kelvin ( T2 T1 ) Formel Q = 4,2 x 1 x 80 Q = 336 kilojoule 1,2 KW 1,6 KW 2,1 KW 1,8 KW 1,9 KW

31 Energi i sprit Vi skal lave et forsøg med beregning af afbrænding af en spritbriket Q energi ( joule / kilojoule 1 joule = 1 watt x 1 sekund ) c Systemets / emnets varmekapacitet m Massen ( hvor meget, liter, m3 osv. ) T1 temperatur ved starttid T2 temperatur ved sluttid Formel Q = c m ( T1 T2 ) 1. Hvad er varmekapaciteten på Ethanol ( sprit ) c? 2. Hvad er massen ( g )? 3. Hvad er forbrændingstiden? 4. Hvad er Energien i en spritbriket?

32 Energi og damp Hvordan virker en dampmaskine ( 2 min. ) James Watt og historien om dampmaskinen ( 15 min. )

33 Ugens plan Tirsdag Vi kører fra skolen kl. 9:00 til Teknisk museum i Helsingør Historisk perspektiv på den teknologi som vi har i dag Guidet rundtur

34 Teknisk museum

35 Ugens plan onsdag torsdag Samle dampmaskinen Innovation og fremstilling af regulator

36 Elevernes innovative udvikling og fremstilling af regulator

37 Ugens plan Fredag 8:00 Morgenmad 8:30 Video og projektfremlæggelse 9:30 Oprydning 10:30 Evaluering af projektugen 11:00 HTX salen 11:30 - Burger

38 Gruppernes arbejde er : Regulator ( Tænke innovativt og fremstil en regulator til jeres dampmaskine ) Samle dampmaskinen så den virker Producere en video ( videoen skal indeholde ) Forsøg og teori Besøget fra Teknisk museum Fremstilling i værkstedet Samling af dampmaskinen Gruppens samarbejde Regulatoren i anvendelse Præsentere gruppens projekt

39 Innovation Samarbejde Historie Matematik Fysik Tværfagsuge / dampmaskine Formidling Trigonometri Præsentation Industriteknik Energi

40 Opmærksomhedspunkter Strategisk: Løbende og tæt dialog Gør strategien handlingsorienteret Skab overblik og sammenhæng Start i god tid det er en proces Administrativt: Tid! Anerkend behovet for tid til kulturelle udfordringer Vær meget opmærksom på teamstrukturen Praktisk: Starte i god tid Aktiv og eksperimenterende undervisning Lavpraktiske gøremål Kan eleverne se det tværfaglige