Områdeplan 03 - Sydlige bydel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Områdeplan 03 - Sydlige bydel"

Transkript

1 Kommuneplan Områdeplan 03 - Sydlige bydel Områdeplan 03 Områdeplan 03 Sydlige bydel Kommuneplan Kolding Kommune KOV0_Våben_Rød

2 Områdeplan 03 Sydlige bydel er udarbejdet af Kolding Kommune Fotos: Kolding Kommune Kort: Kolding Kommune Kolding, 13. december 2009

3 Kommuneplan Indholdsfortegnelse Områdeplan 03 Sydlige bydel Forord 3 Hvorfor Kommuneplan? 4 Portræt af området 6 Boligudbygning 8 Erhvervsudvikling og detailhandel 10 Netværk og offentlig service 12 Trafik og forsyning 14 Retningslinjer 18 Rammer for lokalplanlægning 49 Generelle bestemmelser 51

4 Oversigtskort over området Meter

5 Kommuneplan Forord Med kommunesammenlægningen i 2007 har vi fået skabt et nyt og spændende grundlag for udviklingen i Kolding Kommune. Områdeplan 03 Sydlige bydel Hvor Kolding Kommune tidligere rummede ét stort byområde og en række mindre bysamfund, er bystrukturen nu suppleret med Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup som vigtige centerbyer med forskellige potentialer. Samtidig er landområdet udvidet til mere end det dobbelte. Samlet set er det således en stor udfordring at skabe et godt og fremtidssikret grundlag for udviklingen i kommunen. I forbindelse med kommuneplanarbejdet er der blevet udarbejdet en områdeplan for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som kommunen er inddelt i. Jørn Pedersen borgmester Formålet med områdeplanerne er at skabe grundlag for en lokalt forankret planlægning, der samtidig er i harmoni med en overordnet planlægning for hele kommunen. Hensigten er at gøre planlægningen nærværende og dermed give den enkelte borger et godt grundlag for en bedre forståelse for udviklingen i netop deres område. Denne områdeplan indeholder mål og retningslinjer for den kommende udvikling i Koldings sydlige bydel. Planen beskriver, hvilke muligheder byrådet ser for at tilføre området nye og spændende kvaliteter med fokus på konkrete indsatsområder. Planen indledes med et portræt af området og handler i de følgende 6 afsnit om bolig og erhvervsudvikling, offentlig service samt trafik og forsyning. Sidst i hæftet findes de overordnede retningslinjer for arealanvendelsen og rammer for lokalplanlægningen. 3

6 Hvorfor Kommuneplan? Kommuneplanlægning Kommuneplanen er byrådets plan for kommunens udvikling. Det gælder udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafikanlæg og grønne områder mv. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere byrådets overordnede politiske mål. Selve kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægges retningslinjer for arealanvendelse i kommunen som helhed og i de enkelte by- og landområder. Herudover skal der foreligge rammer med både generelle og detaljerede bestemmelser for lokalplanlægningen. Strategi og hovedstruktur Byrådet skal inden udgangen af 2009 vedtage en ny samlet kommuneplan for den nye Kolding Kommune, der blev dannet 1. januar Med kommunalreformen og den ændrede planlov styrkes kommuneplanlægningen, så den også kommer til at omfatte områder, der hidtil har været omfattet af regionplanen. Kolding Byråd har valgt at udarbejde dele af kommuneplanen i samarbejde med de 5 andre kommuner i Trekantområdet - Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen og Vejle. Det betyder, at kommunerne sammen har udarbejdet en fælles planstrategi for Trekantområdets udvikling samt en hovedstruktur med overordnede arealudpegninger og retningslinjer for arealanvendelsen. Den fælles planlægning skal medvirke til at styrke Trekantområdets identitet og muligheder. I Kolding Kommune har Byrådet herudover vedtaget Strategi Kolding 2007, en strategi for, hvordan Byrådet ønsker at målrette planlægningen omkring de temaer, der har særlig relevans for Kolding Kommune. Områdeplanerne Den fælles kommuneplandel suppleres i Kolding Kommune af områdeplaner for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som Kolding Kommune er inddelt i. 4 Områdeplanerne er en nyskabelse i Kolding Kommunes planlægning. Hvert planlægningsdistrikt vil få sin egen minikommuneplan, som

7 Kommuneplan indeholder en gennemgang af den overordnede struktur for udviklingen samt retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægningen i de enkelte delområder. I flere af Koldings planlægningsdistrikter er koblingen mellem by og land et vigtigt tema, idet planerne skal indeholde rammer for udviklingen i såvel byområde som landområde. De retningslinjer, som indgår i den overordnede fælles hovedstruktur, indarbejdes i den enkelte områdeplan i det omfang, de er relevante for det konkrete område. Områdeplan 03 Sydlige bydel Områdeplan 03 for Sydlige bydel I forbindelse med udarbejdelse af områdeplan 03 for Sydlige bydel er det vigtigt at betone, at den tidligere Kommuneplan for Kolding med rammer for lokalplanlægning har udgjort et væsentligt grundlag for arbejdet. Strategi Kolding 2007 samt Trekantområdets fælles planstrategi har ligeledes ligget som et væsentligt grundlag for planen. Kvarterhuset 5

8 Portræt af området Vision Koldings sydlige bydel skal være et attraktivt boligområde, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige og kulturhistoriske kvaliteter er styrende for udviklingen. Bydelens bygningsmæssige og infrastrukturelle sammenhænge skal prioriteres højt. Det skal være sikkert og indbydende at færdes og opholde sig i bydelen. Områdets grønne arealer og stiforbindelsen Den grønne Linie gennem området skal konsolideres og søges udbygget. Byområdet Den sydlige bydel er et sammenhængende byområde umiddelbart syd for den indre by. Bydelen omfatter boligkvartererne Stejlbjerg - Riis Toft, Dalbygade Kongebrogade, Carl Plougs Vej, Haderslevvej Sdr. Ringvej og Mosevej. Set fra bymidten markerer bydelen sig med sin højtliggende bebyggelse, Kristkirkens tårn og Sct. Michaels kirkespir. Fra syd er det karakteristiske vandtårn ved Mosevej og et radiotårn ved Grønholtparken synligt. Mod nord er byområdet afgrænset af Tøndervej og Sydbanegade, der indgår i ringvejsforbindelsen omkring bymidten. Herfra breder bebyggelsen sig op til den højtliggende landskabsflade og mod syd til erhvervsområdet Industri Syd og Hylkedalen, der er byens afgrænsning mod sydvest. Området vest for Haderslevvej er også benævnt Sydvestkvarteret. Det er forbundet med bymidten, via Haderslevvej og med Den grønne Linie, en ringformet rekreativ stiforbindelse fra Mosevej til Tøndervej. Bydelens bebyggelse afspejler en historisk periode i Koldings udvikling fra grænseby til en betydelig erhvervsby. Nærmest bymidten findes ældre byhuse sammenbygget i karreer og statelige patriciervillaer. Ovenfor er opført villaer, i nogle tilfælde opført samlet med fællestræk, fra byhuse i historisk stil til bungalows og parcelhuse. I bydelens midte er flere boligbebyggelser fra 1960 erne opført som etageblokke. Længst mod syd er opført fritliggende enfamiliehuse og ensartet rækkehusbebyggelse efter en samlet plan, typisk for 1970 erne. Kristkirken Området omkring Stejlbjerg - Riis Toft er præget af ældre rækkehuse i to etager, etagebebyggelser og Stejlbjergkvarteret med flerfamiliehuse, opført i 1920 erne efter en samlet plan. Langs Læssøegade og Bellevuegade er statelige patriciervillaer og beboelseshuse i høj kvalitet opført efter bedre byggeskik. Ved Tøndervej er sammenhængende grønne områder med havekolonier og uberørt natur, det historiske parkanlæg Stejlbjerganlægget ovenfor og Gl. Kirkegård med høje trærækker. 6 Dalbygade Kongebrogade er et ældre, blandet byområde i forlængelse af indre by, og omfatter etagebebyggelser sammenbygget i karreer, fritliggende patriciervillaer og offentlige bygninger som plejecenter, Blandet byggeri langs Haderslevvej

9 Kommuneplan Befolkning I området er bosat omtrentligt indbyggere. Ifølge Kolding Kommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet i området falde med ca. 1 % frem mod år domhus, retsbygning og politistation. Et nedlagt fabriksanlæg anvendes i dag til liberalt erhverv. I bydelen var oprindeligt flere fabrikker og teglværker. Råstofgravningerne har forstærket områdets stejle skråningsarealer mod midtbyen. Områdets grønne arealer ved Domhusparken og Kongebrogade har parkkarakter og er uden sammenhæng indbyrdes. Carl Plougs Vej udgør størstedelen af Sydvestkvarteret, der fortrinsvis er bebygget med fritliggende enfamiliehuse. Langs Haderslevvej ses enkelte oprindelige, landejendomme blandt områdets butikker ellers er Carl Plougs vej og Haderslevvej domineret af unikke patriciervillaer og de bagvedliggende boligveje af mere anonyme enfamiliehuse, mange i en etage med lav tagrejsning. Området mellem Bellevuegade og Jovavej skiller sig med sit iøjnefaldende, slyngede vejforløb ud fra de øvrige retlinede boligveje. Husene har præg af forskellige stilperioder fra historisk stil til funkisvillaer. Kolonihaveområdet ved Mosevej og idrætsanlægget ved KFUM-hallerne udgør områdets rekreative anlæg, der indgår i stiforbindelsen Den grønne Linie gennem bydelen. Områdeplan 03 Sydlige bydel Haderslevvej Sdr. Ringvej er i den nordlige, ældste del ved Piledamsvej og Borthigsgade karakteriseret af et stærkt skrånende terræn med tæt bebyggelse i gadelinjen. Omkring Skovhøj og ved Kongehusvej er individuel villabebyggelse i høj arkitektonisk kvalitet. Fra Sdr. Vang Skolen i områdets midte og mod syd er fritliggende boligtyper, ofte med tilbygninger med haveboligpræg. Langs Haderslevvej og ved Sdr. Ringvejs sydligste del er en række butikker og mindre erhvervsvirksomheder. Sdr. Kirkegård udgør med sine åbne plæner og tætte plantninger områdets eneste naturprægede område. Etagebebyggelse ved Knud Hansens Vej Området ved Mosevej omfatter 4 etagers boligblokke ved Knud Hansens Vej, fritliggende enfamiliehuse ved Grønholtparken og rækkehuse ved Kildeparken, opført efter en samlet plan. Hørgården ved idrætsanlægget i områdets sydlige udkant er et større byudviklingsområde, hvor en bebyggelse med etageboliger er under opførelse. Området omfatter flere mindre erhvervsområder til butiksformål, herunder butikker med pladskrævende varegrupper. Fra kvarteret er flere stier til Hylkedalen med Seest Mølleå, der udgør et værdifuldt naturområde ved bydelens grænse mod sydvest. Immanuelsvej med udsyn mod Skovhøj Gl. Kirkegård har stor rekreativ værdi 7

10 Boligudbygning Mål Målet er at bæredygtighed og hensynet til områdets grønne værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Tæt bebyggelse skal prioriteres med henblik på at skabe bymæssige kvaliteter og sikre rationel udnyttelse af ressourcer. Områdets ny boligområder ved Lykkegårdsvej og Hørgården skal knytte sig til den eksisterende bystruktur. Ny bebyggelse skal sikres et bomiljø i høj arkitektonisk kvalitet, med god adgang til rekreative arealer og naturområder. Status Befolkningstallet i Kolding kommune er stigende. Den sydlige bydel er udbygget, og en boligtilvækst kan derfor kun fremkomme ved byomdannelse og fortætning, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Områderne til boligudbygning ved Lykkegårdsvej og Hørgården rummer mulighed for en samlet boligudbygning på op til omtrentligt 310 boliger. Boligudbygningen i området har inden for de sidste par år været gennemsnitligt 50 boliger årligt. Indpasset boligbyggeri ved Christian 10 Gade Udfordringer De nye boligbebyggelser skal med deres større tætheder medvirke til at fastholde bydelens servicetilbud, netværk og forsyning bedst muligt. I nye boligbebyggelser skal der udlægges fælles opholdsarealer, hvorfra der er adgang til de nærliggende rekreative områder. Udsyn mod de omgivende landskaber skal fastholdes. Opholdsarealer skal indrettes med tætte grupper af træer, for at forsinke afstrømning af nedbør og for at skærme mod udtørring. På den måde opnås en vigtig klimaregulerende effekt, der forebygger overbelastninger af områdets spildevandsanlæg og gavner levestederne for dyr og planter. Læssøegade Lykkegårdsvej (A) Lykkegårdsvej Bellevuegade Dreyersvej Rømøvej Junghansvej Søndervang Eliassensvej Mosevej Haderslevvej Broagervej Åbenråvej Carl Plougs Vej Hørgården (A) Mosevej Byzone Sdr Ringvej Eksisterende byudvikling - boliger Haderslevvej Vonsildvej 8 Byudviklingsområder til boliger

11 Kommuneplan Bydelen som helhed omfatter varierede landskabsformer, fra den småbakkede terrænflade oven for Kolding bymidte til skråningsarealer mod Kolding Ådal og Hylkedalen. For at bevare mest muligt af stedets karakter, skal ny bebyggelse tilpasse sig terrænets former, den landskabelige karakter og den omgivende bebyggelse. Det åbner op for forskellige typer af boligbyggeri, eksempelvis række- eller klyngehuse, hvor det plane areal er begrænset, og etageboliger, for at markere en anvendelsesmæssig overgang. Disse forhold skal medvirke til at give det enkelte boligområde en selvstændig identitet. Områdeplan 03 Sydlige bydel Boligområdet Hørgården er under udbygning. I det eksisterende byområde skal de grønne arealer fastholdes og søges vedligeholdt i høj kvalitet for at styrke naturindholdet i boligområderne. På friarealerne skal det være muligt at etablere fællesanlæg til energibesparende foranstaltninger og grønne anlæg til klimaregulering. Boligområder med lav udnyttelsesgrad skal søges fortættet med henblik på optimering af brugen af ressourcer. Nye boligområder Hørgården Bebyggelsen opføres som tæt-lav haveboligbebyggelse, etageboligblokke og punkthuse, der med sin bygningshøjde i op til 5 etager markerer overgangen fra erhvervsområde til boligområde. Den nye bebyggelse får en selvstændig beliggenhed i nær tilknytning til idrætsanlægget sydligst i området. I området kan opføres op til 294 boliger. Lykkegårdsvej Boligudbygningen er en byomddannelse fra erhvervs- til boligformål på en attraktivt beliggende ejendom på kanten af et landskab. Bebyggelsens udformning skal tage særlige hensyn til nabobebyggelse og til naturområdet i dalstrøget mod Tøndervej. Handlinger Der skal udarbejdes lokalplaner for byudvikling ved Lykkegårdsvej inden for de første 4 år af planperioden. Drachmannsvej Jernbane Princip for bebyggelse, Lykkegårdsvej. Lykkegårdsvej Meter Støjafskærmning Stier Nyt boligområde 9

12 Tingvejen Østerskovvej Erhvervsudvikling og detailhandel Mål Detailhandlen skal fastholdes og styrkes, herunder specielt dagligvarehandlen i området. Status Detailhandelen i området er koncentreret langs Haderslevvej og i bydelscentrene ved Domhusgade og Mosevej/Tankedalsvej. Herudover er der placeret et lokalt centerområde ved Mosevej/Knud Hansens Vej i områdets vestlige del. Detailhandelsanalyse 2008 for Kolding Kommune angiver at områdets andel af den samlede omsætning med 7% udgør en mindre del af detailhandelen i kommunen. Størstedelen af handelen sker dermed uden for området. Samtidig viser analysen at omsætningen i området som helhed i perioden er steget med 30%. Stigningen har været særligt markant for udvalgsvarebutikker, og der er i dag blandt andet lokaliseret 5 køkkenbutikker i området. Der er i detailhandelsanalysen ikke peget på behov for udvidelse af arealrammen for detailhandelen i området. Holbergsvej Hylkedalsparken Grøndalsvej Ingridsvej Ingridsvej Der eksisterer i dag spredt i området flere mindre virksomheder, såsom automekanikere og håndværksvirksomheder. Der er kun udlagt et enkelt egentligt erhvervsområde ved Mosevej/Tankedalsvej i områdets sydligste del. Erhvervsområdet er samtidig udpeget som område til særlig pladskrævende varegrupper. Kildevang Langagervej Rudevej Eliassensvej Knud Hansens Vej Kildeparken Mosevej Elmelunden Lokalcenter Lokalcenter ved Mosevej/Knud Hansens Vej Grønholtparken Kolliinsgade øllesti de Kildeparken Karolinegade Parkvej Møllevej Piledamsvej 10 Mariegade Sydbanegade Fredensgade Kongehusvej Hollændervej Knud Hansens Vej Dalbygade Runddelen Christian 10 Gade Brinken Volkertsvej Thorkildsvej Teglgårdsvej Rektor Bruuns Vej Kongebrogade Junghansvej Ågade Skamlingvejen Agtrupvej Skansen Elmelunden Domhusgade Asmus Philipsens Vej Byvænget Buen Tingstedet Bydelscenter ved Domhusgade Fru Jyttes Vej Borgmestervangen Domhusparken Bydelscenter A.L. Johansens Vej Carl Plougs Vej Østerbrogade Kildeparken Jovavej Brandorffsvej Enev. Sørensens Vej Frands Sørensens Vej Mosevej A.M.G. Friis Vej Christen Bergs Vej Grønholtparken Konr Jørgensens Vej Konsul Effs Vej M. Larsens Vej Edv. Laus Vej Peter Beirholms Vej Søndervang Dybbølvej Røddingvej Haderslevvej Åbenråvej Broagervej Gråstenvej Lokalcenter Lokalcentre ved Jovavej og ved Enevold Sørensens Vej Bjolderupvej Mosevej Carl Plougs Vej Tankedalsvej Bydelscenter ved Mosevej Bjolderupvej Haderslevvej Ravnsbjerg Sdr. Ringvej Gråstenvej Vonsildvej Bydelscenter Grønholtparken Olgas Alle Bytoften Gejlhav Imma g

13 Kommuneplan Fakta I Sydlige bydel var detailhandelsomsætningen i 2006 på ca. 380 mio. kr. inkl. moms, hvilket svarer til 7 % af den samlede omsætning i kommunen og er udtryk for en stigning i omsætningen på 13 % fra Dækningsgraden i området er på 92, dvs. at området er tæt på at være selvforsynende. [ICP, Analyse af detailhandelen, Kolding Kommune januar 2008] DETAILHANDELSRAMMER Område 2007 Bydel Butiksareal Udbygningsramme Samlet arealramme Max butiksstørrelser m 2 m 2 m 2 Dagligvarer Udvalgsvarer 1) Bydelscentre (planlovens 5 q stk. 1) Domhusgade Mosevej Øst ) Lokalcentre (planlovens 5n stk. 1 nr. 1 ) Områdeplan 03 Sydlige bydel Knud Hansens Vej Jovavej Enev. Sørensens Vej ) Særlig pladskrævende varegrupper (planlovens 5n stk. 1 nr. 3) Sdr. Ringvej Butiksvirksomhed ved Sdr. Ringvej Udfordringer Haderslevvej har en stor koncentration af detailhandel. Af hensyn til fremkommelighed og trafiksikkerhed på Haderslevvej er det ikke hensigtsmæssigt at foretage yderligere spredt udbygning med detailhandel langs vejen. Hertil kommer, at den seneste ændring af planlovens detailhandelsbestemmelser ikke giver mulighed for at fastholde en udpegning af hele Haderslevvej som et butiksområde. Der er derfor med denne plan fastsat en ændret afgrænsning for butikscentre til områdets lokale forsyning langs Haderslevvej. For at sikre de eksisterende butikker uden for de nye lokalcenterudpegninger langs Haderslevvej, udpeges området til blandet bolig- og erhvervsområde. Dagligvarebutik ved Mosevej/Knud Hansens Vej Inden for lokalcentrene kan der planlægges for nybyggeri og omdannelse til butiksformål på op til m 2. Den maksimale arealramme for det enkelte lokalcenter er m 2, dog Knud Hansens Vej kun m 2. Haderslevvej Sdr. Ringvej Tankedalsvej Særlig pladskrævende varegrupper Det afgrænsede område til særlig pladskrævende varegrupper. Handlinger Der skal fortsat sikres grundlag for opretholdelse af lokal dagligvareforsyning i området. Bydelscentret ved Domhusgade 11

14 Netværk og offentlig service Mål Udbuddet af pasnings-, pleje- og skoleuddannelsesmuligheder skal udbygges og forbedres i overensstemmelse med behovene i området. Der skal sikres et godt og attraktivt udbud af idræts- og fritidsfaciliteter. Status Området betjenes af 9 daginstitutioner i form af 7 børnehaver og 2 vuggestuer. På skoleområdet betjenes bydelen af Sdr. Vang Skole, der ligger centralt placeret med god adgang fra de omkringliggende boligområder. Skolen har 2-3 spor til og med 9. klasse og er tilknyttet SFO. Området rummer endvidere plejecentrene Teglgårdsparken og Dreyershus. Kvarterhuset på Junghansvej er et samlings- og aktivitetshus i Sydvest-kvarteret. Her er lokaler og værksteder til brug for områdets beboere, både børn og voksne. Kvarterhuset på Junghansvej Daginstitution Idrætsfaciliteter Plejecenter Skole 12 Skole, daginstitutioner, plejecentre, samt idræts- og fritidsfaciliteter i den sydige bydel.

15 Kommuneplan Plejecentre Plejecenteret Teglgårdsparken 31 plejeboliger, samt 20 ældreboliger i tilknytning til plejecenteret og yderligere 56 ældreboliger i Teglgårdsparken. Dreyershus 64 plejeboliger fordelt på 8 boliggrupper. Heraf 2 boliggrupper for demente. Folkeskoler Sdr. Vang Skole 492 elever fra klasse. Daginstitutioner Børnehaver Børnehaven Kilden 40 pladser Børnehaven Mosevej 40 pladser. Børnehaven sammenlægges med vuggestuen Mosevej til ny daginstitution Musikbørnehaven 20 pladser Børnehaven Over vejen pladser Børnehaven Sct. Hedvigsøstrene 60 pladser. Reduceres i perioden til 54 pladser. Int. daginstitutioner Ny daginstitution Mosevej 24 pladser for 0-2 årige og 66 nye pladser for 3-6 årige. Int. daginstitutionen Junghansvej 50 pladser Vuggestuer Vuggestuen Agtrupvej 31 pladser. Forventes nedlagt i perioden Vuggestuen Mosevej - 36 pladser, 0-2 år. I perioden reduceres til 24 pladser og sammenlægges med Børnehaven Mosevej til ny daginstitution. Ny vuggestue der skal i planperioden etableres en ny vuggestue med 60 pladser i området. Idrætsfaciliteterne i området er beliggende på tre steder. Midt i bydelen ligger KFUM-Hallerne sammen med en mindre sportsplads. Her har KFUM s værested også til huse. I den sydlige del af området er Mosevej sportsplads, en svømmesal og to tilknyttede gymnastiksale. Udfordringer Udviklingen i befolkningstallet og befolkningssammensætningen i området har betydning for behovet for offentlige tilbud som daginstitutioner, skole, idræts- og fritidsfaciliteter samt plejecentre. Der forventes samlet set en mindre stigning i befolkningstallet for området. I dag har området en stor andel af børnefamilier og unge. Denne andel forventes at blive mindre. Til gengæld forventes antallet af beboere i aldersgruppen år at stige. Samtidig er flere af områdets daginstitutioner utidssvarende indrettet. Der vil derfor være behov for både renovering og opførelse af nye daginstitutioner i området. Der er ikke mulighed for væsentlige udvidelser af de eksisterende idrætsfaciliteter i området. KFUM-hallerne vil dog eventuelt kunne udvides ved inddragelse af en del af sportspladsen. Samlet vurderes områdets idrætsfaciliteter at være tilstrækkelige til behovet, og der vil kun være behov for mindre forbedringer. Nye faciliteter Den forventede stigning i befolkningstallet vurderes ikke at udløse behov for udbygninger af Sdr. Vang Skole, men der vurderes i et vist omfang at være behov for udbygning af områdets dagnstitutioner. Vuggestuen og Børnehaven Mosevej er ikke i tilfredsstillende stand. Bygningerne forventes derfor nedrevet og erstattet af en ny daginstitution samme sted i perioden De fysiske rammer i Vuggestuen Agtrupvej er ikke tilfredsstillende og forventes derfor nedlagt. Dette skal ses i sammenhæng med, at der skal planlægges for etablering af en ny vuggestue i området i planperioden. Børnehaven Sct. Hedvigsøstrene har en række væsentlige mangler og skal derfor ombygges. Det er vurderet, at dette vil medføre at børnehavens antal af pladser vil blive reduceret. Områdeplan 03 Sydlige bydel Der forventes et mindre fald i behovet for ældre- og plejeboliger i området. Der er derfor ikke påtænkt opført nye ældreboliger i planperioden. Handlinger Der skal planlægges for etablering af en ny vuggestue i området i 1. halvdel af planperioden. Børnehaven Over Vejen ved Haderslevvej 13

16 Trafik og forsyning Mål Målet er at reducere miljøbelastningen inden for transportsektoren, herunder CO 2 -udledningen pr. indbygger, udslippet af sundhedsskadelige stoffer, støjbelastningen og vibrationer. Den kollektive trafik samt tilgængeligheden til offentlig og privat service skal sikres og fremmes. Det eksisterende stinet mellem områdets funktioner, bydele og byudviklingsområder skal udbygges og skolevejene trafiksikres. Status Den sydlige bydels gennemfartsveje Sdr. Ringvej/Østerbrogade og Tøndervej/Sydbanegade binder bydelen sammen med kommunens øvrige dele og omverden. Fordelingsvejene Haderslevvej, Agtrupvej, Mosevej og Eliassensvej forbinder derimod den sydlige bydels interne områder. Der er cykelstinet langs de fleste gennemfartsveje og fordelingsveje i området samt centrale lokalveje i sydvestkvarteret. Ud over cykelstierne langs vejene eksisterer flere stier i eget trace. Bydelen er velforsynet med kollektiv trafik, idet bydelen betjenes af 6 bybuslinjer og 2 regionale buslinjer. Flere veje er blevet forbedret og fredeliggjort i forbindelse med Kvarterløftsplanen for Sydvest-kvarteret. Mosevej og Carl Plougs Vej er ble- Mosevej er hastighedsdæmpet med midterhelle Tøndervej Sydbanegade Skråningen Toppen Stejlbjergvej Ottosgade Riis Toft Læssøegade Dalbygade Kolliinsgade Agtrupvej Domhusgade Kongebrogade Østerbrogade Lykkegårdsvej Taubersvej Dreyersvej Kongehusvej Carl Plougs Vej Eliassensvej Junghansvej Jovavej Brandorffsvej Søndervang Haderslevvej Åbenråvej Broagervej Rømøvej Sdr. Ringvej Mosevej Grønholtparken Tankedalsvej Gennemfartsvej Fartdæmpet gennemfartsvej Fordelingsvej Fartdæmpet fordelingsvej 14 Vejstruktur

17 Kommuneplan vet indsnævret og der er anlagt cykelsti og plantet vejtræer. Vejkrydsene Eliassensvej/Lykkegårdsvej og Stejlbjergvej/Riis Toft er blevet omlagt for at sikre trafikdæmpning. Udfordringer Der er i dag en del gennemkørende trafik gennem kvarteret eksempelvis via Haderslevvej og Mosevej/Eliassensvej. Denne trafik skaber gener for den lette trafik samt for vejenes beboere. Områdeplan 03 Sydlige bydel Stiforbindelsen Den grønne Linje For at sikre trafiksikkerheden for cyklister er det essentielt med et sammenhængende cykelstinet. Området er velforsynet med cykelstier, men der er dog strækninger, hvor cykelstier ikke opnår sammenhæng. Nye tiltag Haderslevvej skal betjenes af højfrekvens busruter. Desuden bør forholdene for de lette trafikanter forbedres og generne fra biltrafikken minimeres på eksempelvis Haderslevvej og Eliassensvej. Cykelstinettet skal udbygges for at skabe sammenhængende og trafiksikre ruter. I denne sammenhæng bør der etableres stier langs Haderslevvej mellem Agtrupvej og Tøndervej samt på Eliassensvej. Kongebrogade med gadeparkering og cykelsti Handlinger I forbindelse med lokalplanlægning af nye byområder skal der indarbejdes mulighed for sammenhængende stiforbindelser. Derudover skal der arbejdes for at højne trafiksikkerheden i området, især på skolevejene, og CO 2 -reducerende tiltag skal fremmes. I denne sammenhæng etableres højfrekvens bustrafik på Haderslevvej. Skråningen Toppen Stejlbjergvej Tøndervej Ottosgade Riis Toft Læssøegade Sydbanegade Dalbygade Kolliinsgade Agtrupvej Domhusgade Kongebrogade Østerbrogade Lykkegårdsvej Taubersvej Dreyersvej Kongehusvej Carl Plougs Vej Eliassensvej Junghansvej Jovavej Brandorffsvej Søndervang Haderslevvej Åbenråvej Broagervej Rømøvej Sdr. Ringvej Grønholtparken Mosevej Tankedalsvej Separat sti Sti langs vej Cykelrute ad lokalvej Planlagt separat sti Planlagt sti langs vej Stistruktur 15

18

19 Kommuneplan Områdeplan 03 Sydlige bydel Retningslinjer og rammer 17

20 Retningslinjer Retningslinjer og arealudpegninger Områdeplanerne udgør den lokale del af kommuneplan for Kolding Kommune. Områdeplanerne tager udgangspunkt i Kommuneplan for Trekantområdet, der udgør den fælles del af kommuneplanen for Trekantområdets seks kommuner. Den fælles kommuneplan tager desuden udgangspunkt i den gældende Planlov med særlig reference til lovens 11a, der indeholder en fortegnelse over de emner, kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og arealudpegninger for. Den fælles kommuneplan tager udgangspunkt i Miljøministerens Oversigt over statslige interesser i den kommunale planlægning For de enkelte emner i hovedstrukturen er der tilknyttet generelle retningslinjer. Retningslinjerne angiver enten generelle bestemmelser eller refererer til specifikke geografiske udpegninger af interesseområder, der skal varetages igennem administrationen. I områdeplanerne er udpeget og gengivet de retningslinjer, der gælder for det geografiske område, som områdeplanen dækker. Det er retningslinjernes specifikke ordlyd, der er bindende for administrationen. Til hver retningslinje er der knyttet en redegørelse, der uddyber og forklarer baggrunden for retningslinjen og præciserer, hvordan retningslinjen skal anvendes. Retningslinjer og udpegninger for grundvand og overfladevand, der indgår i regionplanen for det tidligere Sønderjyllands Amt, vil fortsat være gældende som landsplandirektiver, indtil der foreligger en statslig vandplan. Udpegningerne, der knytter sig til de enkelte emner, er gengivet på tilhørende oversigtskort. Kortene er først og fremmest egnede til at give et overblik over struktur og sammenhænge i udpegningerne. Redegørelserne for de enkelte retningslinjer er uddrag fra Trekantområdets fælles kommuneplan. 18

21 Kommuneplan Indeks Byerne Areal til byudvikling 20 Arealudlæg på særlige betingelser 20 Byudvikling og grundvand 20 Byudvikling og overfladevand 20 Byudvikling og naturområder 21 Byudvikling og overordnede veje 21 Kystnærhedszonen 21 Detailplanlægning af boligområder 22 Erhvervslokalisering 23 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 23 Risikovirksomheder 24 Bymidter 24 Bydelscentre 24 Aflastningsområder 25 Områder til butikker med pladskrævende varegrupper 25 Lokalcentre 25 Det åbne land Jordbrugsmæssig anvendelse 26 Husdyrbrug 26 Udflytning af driftsbygninger 27 Husdyrproduktion i byzone- og byudviklingsområder 27 Husdyrproduktion i nærhed af byzone- og byudviklingsområder 27 Skovrejsningsområder 28 Skovrejsning uønsket 28 Lavbundsarealer og potentielle vådområder 28 Naturområder generelt 29 Særlig værdifulde naturområder 30 Forbindende naturnetværk 31 Internationale naturbeskyttelsesområder 32 Værdifulde landskaber 32 Større uforstyrrede landskaber 33 Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder 33 Kystnærhedszonen 34 Offentlighedens adgang 34 Kultur, turisme og friluftsliv Kulturhistoriske værdier 35 Ferie- og kursussteder samt overnatningssteder 36 Større turistanlæg 36 Campingpladser 37 Sommerhusområder 37 Større fritids- og idrætsanlæg 38 Rekreative stier og friluftsområder 38 Kolonihaver 38 Lystbådehavne 39 Trafik og tekniske anlæg Overordnede veje 39 Kollektiv trafik 39 Vindmølleområder 40 Opstilling af vindmøller 41 Husstandsmøller 42 Højspændingsanlæg 42 Transportkorridorer 43 Olie- og naturgasanlæg 43 Forbrændings- og deponeringsanlæg 43 Støjforhold Planlægningszoner for støj 44 Arealer til støjfølsom anvendelse 45 Stilleområder 45 Klimaændringer Klimaændringer 45 Lokale retningslinjer Bebyggelse i det åbne land 45 Områdeplan 03 Sydlige bydel 19

22 Retningslinjer Redegørelse Arealer til byudvikling Udlæg af arealer til byudvikling sker under iagttagelse af de fælles principper, der fremgår af redegørelsen til mål for byudviklingen samt af de lokale retningslinjer. Der skal skabes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land, og nye arealudlæg skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksiste-rende byer og tages i brug indefra og udefter. Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbrugsejendommenes arronderingsforhold, således at der i videst muligt omfang undgås indgreb i en i forvejen hensigtsmæssig arrondering af landbrugsejendomme. Arealudlæg til nye byområder skal fastsættes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug til byformål i planperioden. Arealudlæg skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i den kommende planperiode på 12 år. ved arealudlæg af nye byzonearealer skal der redegøres for afvejningen imellem byvlkstinteresser og jordbrugsinteresser. I områder, der er udpget til råstofgraveområde i den regionale råstofplan, skal råstofforekomsterne så vidt muligt udnyttes, inden arealet anvendes til byformål. Perspektivområder angiver i hvilken retning byudviklingen forventes at ske, når kommuneplanens arealudlæg er brugt op. Kommuneplanens rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byvæksten sker inde fra eksisterende by og udad. Helhedsplanlægning skal sikre, at byerne til stadighed fremtræder som sammenhængende enheder. De mindre landsbyer gives mulighed for en begrænset tilvækst i boliger i form af placering af enkelte nye boliger i de afgrænsede landsbyer som huludfyldning eller på en måde, der understøtter landsbyens struktur. Der er en vigtig balance mellem på den ene side at styrke lokalsamfundene uden for byerne og på den anden side at sikre en klar grænse mellem land og by og at undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Arealudlæg på særlige betingelser Byudviklingsområder, som er udlagt på særlige betingelser, kan først lokalplanlægges, når de særlige planlægningsforhold er fastlagt i et tillæg til kommuneplanen. I et byudviklingsområde, hvor enkelte planlægningsmæssige forhold ikke er endeligt afklaret, men området i øvrigt anses for vejegnet til byudvikling, reserveres området til byudvikling, men kan først lokalplanlægges, når forholdene er endeligt afklarede. Der kan eksempelvis være tale om, at der pågår en kortlægning af grundvandsressource, som man skal afvente færdiggørelsen af, inden området kan udnyttes til byformål. Der kan også være tale om, at kommunen ønsker at udarbejde en helhedsplan for det samlede område. Byudvikling og grundvand Byudvikling skal ske under hensyntagen til grundvandet og må som hovedregel ikke placeres i områder med særlige drikke-vandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker. Hvor dette ikke er muligt, planlægges med særlige forholdsregler til beskyttelse af grundvandsressourcerne. I forhold til byudvikling skal der foretages en afvejning mellem beskyttelse af grundvandet og ny byvækst. Der er især fokus på områder med særlige drikkevandsinteresser og på indvindingsoplande. Før der kan foretages et nyt arealudlæg, skal der gennemføres en konkret vurdering af, om arealudlægget er forsvarligt det pågældende sted. Hvor det ikke er muligt at flytte byudviklingen uden for disse områder, skal der stilles særlige krav til foranstaltninger til sikring af grundvandet, bl.a. i form af krav til indretning af vej- og kørselsarealer, vaskepladser, spildevandssystemer, placering af olie- og benzintanke samt brug af pesticider. Byudvikling og overfladevand Ved byudlæg og omdannelse skal der træffes foranstaltninger for at mordvirke problemer som følge af klimaforandringer. Overfladevand fra befæstede arealer skal så vidt muligt håndteres lokalt for at modvirke problemer affødt af klimaforandringer. Afledning af overfladevand fra byområder er et stigende problem for vandløb, og hyppigheden af oversvømmelser er stigende på grund af mere intense regnhændelser. Virkemidler kan f.eks. være lokal nedsivning via faskiner, færre befæstede arealer, og etablering af vådområder, som kan virke som buffer. 20

23 Retningslinjer Byudvikling og naturområder Naturområder i byudviklingsområder skal bevares med henblik på at fastholde et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. Lokalplaner for områder, som indeholder potentiel natur eller økologiske forbindelseslinjer, skal sikre, at områder udpeget til potentiel natur friholdes for bebyggelse, og at der skabes en sammenhængende natur. Naturområder og andre beskyttede områder kan som hovedregel ikke inddrages aom fælles friarealer. Redegørelse Kommuneplan Inddragelse af bynære områder med natur- og landskabsinteresser skal ske på en måde, så værdierne indarbejdes som en kvalitet i planlægningen og dermed bliver en kvalitet i bymiljøerne. Skabelsen af sammenhængende natur i forbindelse med byudvikling kan medvirke til at bibeholde og genskabe spredningsveje for dyr og planter. Det er dog en forudsætning, at det sammenhængende naturområde friholdes for barrierer i form af f.eks. tværgående hegn, oplyste områder, områder med stor aktivitet og lignende. Naturområder skal søges bevaret med henblik på at sikre et varieret dyreog planteliv af hensyn til såvel naturområdets indhold af dyr og planter som til det kommende byområdes kvalitet. Naturområder og andre beskyttede områder kan som hovedregel ikke inddrages som fælles friarealer. Hvor byggeri sker op til et naturområde, skal der etableres en fri zone mellem naturområdet og den ny bebyggelse. Zonens bredde tilpasses de lokale forhold, men bør normalt være meter. Zonen kan eksempelvis anvendes til rekreative stier. Områdeplan 03 Sydlige bydel Byudvikling og overordnede veje Nye områder til byudvikling skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende og planlagte overordnede vejnet, og der skal sikres plads til etablering af fremtidens kollektive trafik (busser, tog og letbane m.v.) De nære landskaber til motorveje og øvrige fjerntrafikveje kan kun bebygges på baggrund af en kvalitativ helhedstænkning. Mellem byerne skal der fortsat bevares åbne landskaber langs motorvejene. Som hovedregel kan byudvikling kun foregå på den bynære side af eksisterende og planlagte overordnede veje, der forløber uden om byen. Nye områder til byudvkling skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende og planlagte overordnede vejnet. Udviklingen af større byudviklingsområder skal ske på baggrund af en kvalitativ helhedsplanlægning. i forhold til natur og landskab udgør de overordnede veje ofte en naturlig afgrænsning mellem byen og det åbne land, og det er derfor vigtigt at tage hensyn til placering af det overordnede vejnet ved udpegning af nye områder til byudvikling. En uhensigtsmæssig placering kan reducere fremkommeligheden på vejnettet og dels gøre det vanskeligt at skabe en hensigtmæssig og trafiksikkerhedsmæssig forsavarlig sammenhæng mellem bydele på hver sin side af vejen. Omvendt må vejen ikke være en uoverstigelig barriere for fremtidig byudvikling. Der kan godt bygges langs motorvejene i forbindelse med eksisterende byområder, hvis samspillet mellem by, motorvej og landskab er præget af kvalitet og helhedstænkning. I den forbindelse anses 300 m på hver side af motorvejene som det nære landskab. Ved nyere vejanlæg har den landskabelige inidplacering haft stor betydning for anlæggets placering. Derfor skal byggeri udformes, så vejanlæggets placering og udformning samt landskabstypernes særkender respekteres. Nye byområder skal anægges sådan, at der ikke skabes trafikale problemer på det overordnede vejnet. Kystnærhedszonen I den kystnære zone kan der kun planlægges for byudvikling, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær placering. I forbindelse med byudvikling indenfor kystnærhedszonen skal kommunerne sikre, at der ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten. Samtidig bør der skabes udvidet adgang til kysten for offentligheden. Inden for kystnærhedszonen må der kun inddrages arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Bortset fra trafikanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Nye byzoneudlæg til beboelse må kun anvendes til helårsbeboelse, og der må ikke udlægges nye sommerhusområder, medmindre de er en del af et landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Eksisterende sommerhusområder fastholdes til fritidsformål. Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse. Det skal sikres at der uden for byzonen ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten med mindre der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for byudvikling langs kysten. 21

24 Retningslinjer Redegørelse Detailplanlægning af boligområder Detailplanlægningen af boligområder skal ske ud fra en række principper, der skal tilgodese udviklingen af den åbne, grønne storby som et meget attraktivt bosætningsområde. Ved planlægningen af boligområder skal følgende principper varetages: 1. Bæredygtighed og sundhed Nye boligområder skal både forebygge og tilpasses klimaforandringer, eksempelvis ved decentral regnvandshåndtering samt mulighed for jordvarmeanlæg o.l. Bæredygtighed og sundhed skal tænkes ind i krav til materialevalg Etablering af lavenergibyggeri, passivhuse og vedvarende energiforsyning skal fremmes Der skal sikres tilgængelighed for handicappede Der skal etableres sammenhængende stisystemer for gående og cyklister Der skal laves tiltag, som fremmer muligheden for den daglige motion. 2. Principper for boligtyper Byboliger: Skal primært være etageboliger eller tæt-lave boliger Haveboliger: Skal primært være åben-lave eller tæt-lave boliger Landsbyboliger: Skal primært være åben-lave eller tæt-lave boliger. 3. Principper for byomdannelse og fortætning Byomdannelse og fortætning skal ske med respekt for det eksisterende, omgivende bymiljø Byboliger skal blandes med andre byfunktioner Der skal ske en blanding af boligtyper og -størrelser Ved byomdannelse og byfortætning skal der tages højde for ændrede trafik- og parkeringsbehov Byboliger placeres ved rekreative områder som park, havn eller lignende, eller der etableres nye rekreative områder i forbindelse med etableringen af nye byboliger Overfladevand skal som udgangspunkt håndteres lokalt og indgå som element i byplanlægningen. 4. Principper for kvalitet i boligområder Der skal stilles krav til boligers arkitektur, materialevalg, farvevalg, udformning og indpasning i forhold til omgivelserne og landskabet Nye bygninger skal være tænkt ind i forhold til nabobebyggelserne Arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger og kvarterer skal bevares Der skal være plads til spektakulære og eksperimenterende byggerier Alsidighed i byggeriet 5. Principper for kvalitet og udenomsarealer Der skal stilles krav til omgivelsernes udformning og materialevalg Pladser, torve og centrale fodgænger- og gadestrøg skal gives forskellige funktioner og dermed forskellige identiteter samt lægge op til, at byen gøres levende døgnet rundt Der skal sikres økologiske forbindelsesområder Etablering af ny natur skal være et åndehul i byen samtidig med, at der skabes forbindelser mellem byens grønne strøg og det åbne landskab uden for bygrænsen Der skal skabes mulighed for etablering af parker med relativ stilhed. 22

25 Retningslinjer Erhvervslokalisering Nye erhvervsarealer skal udlægges på baggrund af samlede overvejelser om den fremtidige erhvervsstruktur. Bymidterne skal fastholdes som attraktive erhvervsområder for service- og kontorerhverv. Erhvervsarealer i umiddelbar til-knytning til motorveje og det øv-rige overordnede vejnet skal primært forbeholdes transporttunge virksomheder. Ved lokalisering skal der tages hensyn til omgivelserne miljømæssigt og visuelt. Redegørelse Kommuneplan Et bærende princip for den fremtidige erhvervsudvikling skal være: Rette virksomhed på rette sted. Der er stor efterspørgsel på erhvervsarealer, hvor synligheden er stor. Ønsket om en synlig placering må dog ikke ske på bekostning at målet om at fastholde natur og åbne landskaber mellem byerne. Det overordnede princip for udlæg af nye erhvervsområder er som for udlæg af nye boligområder, at arealerne udlægges og udnyttes indefra og ud. det vil sige, at nye erhvervsudlæg skal placeres i tilknytning til den eksisterende byzone. Allerede udlagte områder langs motorvejsnettet kan udnyttes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse. For flere af byerne i Trekantområdet er mulighederne for placering af nye erhvervsområder i tilknytning til den eksisterende byzone begrænsede og nye erhvervsarealer der placeres i byranden vil uværgeligt samtidig blive placeret tæt på overordnede veje og motorvejsnettet. Anvendelsen af disse arealer vil være til et bredere spekter af erhvervstyper end blot transporttunge. Den arkitektoniske kvalitet af byggeriet og hensynet til landskabet skal i disse områder prioriteres særligt højt da områderne har stor synlighed. I forbindelse med udlæg af nye erhvervsarealer skal der etableres de nødvendige bufferzoner mellem følsom anvendelse og erhverv, differentieret efter de forskellige virksomhedsklasser. Efterspørgslen efter erhvervsarealer langs motorvejene er stor. Udgangspunktet er dog fortsat, at en spredning af erhvervsarealer langs motorvejene og en sammenvoksning af byerne skal undgås. Områdeplan 03 Sydlige bydel Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Virksomheder, anlæg og indretninger, der kan forventes at belaste de nære omgivelser på trods af forureningsbegrænsende foranstaltninger, skal placeres i særlige erhvervsområder. Omkring de særlige erhvervsområder skal der udlægges et konsekvensområde på 500 m fra grænsen af området. Konsekvensområdet skal friholdes for forureningsfølsom anvendelse, indtil der er foretaget undersøgelser, som dokumenterer, at miljøforholdene er acceptable i området. Kan det nødvendige konsekvensområde ikke udlægges i forhold til eksisterende og planlagte områder for forureningsfølsom anvendelse, skal afstanden på mindst 500 m tilvejebringes ved differentiering i det planlagte erhvervsområde. Nogle virksomheder belaster omgivelserne (støj, støv m.v.) eller udgør en risiko for de nære omgivelser på trods af foranstaltninger til at imødegå dette. Disse virksomheder placeres bedst i særlige erhvervsområder. Med den positive udvikling i mange industrivirksomheders miljøforhold i retning af færre gener og mindre forurening kan stadig flere virksomhedstyper integreres inde i byen. Virksomheder der genererer meget godstrafik påvirker omgivelserne med støj, luftforurening og øger risikoen for ulykker i trafikken. Denne type virksomheder placeres derfor bedst nær det overordnede vejnet, og evt. med adgang til jernbane. Af hensyn til flysikkerheden bør der ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle inden for en afstand af 13 km fra Billund Lufthavn og Kolding/ Vamdrup Flyveplads. 23

26 Retningslinjer Redegørelse Risikovirksomheder Ved udlæg af arealer til risikovirksomheder skal det sikres, at der ikke inden for en beregnet sikkerhedszone planlægges for boliger og anden følsom arealanvendelse, sådan at der sikres tilfredssttillende sikkerhedsmæssige forhold. Hensynet til risikoen for større uheld i forbindelse med eksisterende risikovirksomheder inddrages i planlægningen. Der fastlægges bestemmelser om arealanvendelsen for arealer, der ligger nærmere end 500 meter fra anden risikovirksomhed eller inden for den beregnede konsekvenszone. Ifølge risikobekendtgørelsens regler skal der ved revision af kommune- og lokalplaner for områder omkring risikovirksomheder tages hensyn til behov for passende afstand mellem virksomheden og anden arealudnyttelse. Eksempelvis afstanden til boligområder, offentlige bygninger og arealer, rekreative områder, andre områder, der er særligt følsomme, indkøbscentre, stadionanlæg, veje og andre transportanlæg samt bygninger med lokaliteter, der er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter, og bygninger og områder, som er svært evakuerbare. Ønskes en ændret planlægning/ændret arealanvendelse for arealer omkring risikovirksomheder er kravene, at arealanvendelsen inden for en beregnet sikkerhedszone ikke kan ændres i retning af mere følsom anvendelse end det er forudsat i virksomhedens sikkerhedsdokument samt de tilhørende afgørelser fra Miljømyndigheden, Arbejdstilsynet og Brandvæsenet. Arealanvendelsen kan dog ændres i retning af mere følsom anvendelse, hvis acceptkriterierne i afgørelserne kan overholdes. Detailhandel bymidter Der kan i afgrænsede bymidter i hovedbyer, centerbyer og i enkelte lokalbyer lokalplanlægges for butikker. Butiksstørrelserne skal følge planlovens generelle bestemmelser afhængig af butikstype. I Kolding og Vejle kan der planlægges for 3 udvalgsvarebutikker over m 2. Rammer for nybyggeri og maksimale butiksstørrelser fremgår af skemaet for bymidter. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten). Her kan der planlægges for butikker til dagligvarer på op til m² og til udvalgsvarer på op til m ². Ændringer af bymidteafgrænsningen skal som udgangspunkt følge de regler for den statistiske metode, som er fastsat af Miljøministeriet. Reglerne omfatter også adgangen til at fravige metoden på baggrund af et dokumenteret behov for yderligere detailhandelsområder. Detailhandel bydelscentre Der kan i afgrænsede bydelscentre lokalplanlægges for butikker. Butikkernes størrelse skal følge planlovens generelle bestemmelser afhængig af butikstype. I Kolding og Vejle kan der planlægges for bydelscentre på mere end m 2. Rammer for areal til butiksformål fremgår af skemaet for bydelscentre. Byer over indbyggere har mulighed for at afgrænse bydelscentre i den centrale del af bydele, og Fredericia, Kolding og Vejle har afgrænset bydelscentre i kommuneplanen. Kommuner over indbyggere fastsætter selv det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte bydelscenter. Butiksstørrelsen følger de generelle regler i planloven for dagligvarer og udvalgsvarer. 24

27 Retningslinjer Detailhandel aflastningsområder Der kan i afgrænsede aflastningsområder lokalplanlægges for nye butikker. Butiksstørrelsen i aflastningsområderne skal følge planlovens generelle bestemmelser afhængig af butikstype. Redegørelse Kommuneplan Det eksisterende aflastningsområde Center Nord er placeret ved Vejlevej - en indfaldsvej til Kolding. Størrelsen af aflastningsområdet kan ikke ændres og fastsættes i overensstemmelse med de retningslinjer, som var gældende i regionplanen den 1. januar Butiksstørrelserne følger de generelle regler i Planloven for butikker til dagligvarer og udvalgsvarer. Områdeplan 03 Sydlige bydel Detailhandel områder til butikker med pladskrævende varegrupper Der kan i de afgrænsede områder til butikker med særligt pladskræ-vende varegrupper lokalplanlægges for butikker. Butikkernes størrelse og den samlede arealramme for områderne fremgår af redegørelsen. Arealer til butikker med pladskrævende varegrupper skal udlægges uden for bymidter og bydelscentre. Særligt pladskrævende varegrupper er defineret som biler, lystbåde, campingvogne, planter- og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. For møbelbutikker gælder dog, at disse først skal søges indplaceret i bymidter, bydelscentre eller aflastningsområder, før de kan placeres i et område til særligt pladskrævende butikker. Det skal i planlægningen sikres, at områderne betjenes med offentlig transport. Inden for erhvervsområdet Industri Syd og området ved Gejlhavegård er den maksimale butiksstørrelse inden for området fastsat til m 2. Den samlede ramme for areal til butiksformål er begrænset til mulighederne for udnyttelse af henholdsvis lokalplan og lokalplan Detailhandel lokalcentre Der kan lokalplanlægges for butikker i lokalcentre, der maksimalt må være på m 2. Størrelsen på de enkelte butikker må maksimalt være m 2. Lokalbyerne er karakteriseret ved at have offentlige og/eller private funktioner såsom skoler og butikker, og betjener derved det nære opland. I kommuneplanen er der mulighed for i lokalbyerne og i lokalområder i de større byer at udlægge arealer til butiksformål til den lokale forsyning. 25

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

NOTAT. Den nye planlov

NOTAT. Den nye planlov NOTAT Dato: 29. juni 2017 Den nye planlov Folketinget har vedtaget en ny planlov, og den trådte i kraft den 15. juni 2017. Ændringerne omfatter følgende emner, som har betydning for Ringsted Kommune: Planlovens

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag T I L L Æ G N R. 5 7 Erhvervsområde med offentlige formål ved Soldalen Hører til lokalplan nr. 1245 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering af Kommuneplan 2013 2025

Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering af Kommuneplan 2013 2025 Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering af Kommuneplan 2013 2025 Kolding Kommune December 2013 Trekantområdet Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger

Læs mere

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER Bydelen markerer sig med Brændkjærkirkens stejle tagform og højhusene ved fjorden. Herfra breder bebyggelsen sig op over terrænet til den højtliggende Agtrupvej og videre mod syd til Dalby Møllebæk. Bydelens

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Udvalg: Økonomiudvalget 2014-2017 Mødedato: 17. maj 2016 - Kl. 7:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30980/16 Bilag:

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

04 Vonsild. Trafikstruktur

04 Vonsild. Trafikstruktur Vonsild ligger som et selvstændigt byområde omgivet af åbent land. Kun erhvervsområder er ved Tankedalsvej og Sdr Ringvej knyttet til Kolding By. Boligbebyggelsen er samlet om lokalcentret nær kirken og

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

4. Rækkefølgebestemmelser for boligudbygning I rækkefølgebestemmelserne fastlægges principper for udbygningen af boligog erhvervsområder.

4. Rækkefølgebestemmelser for boligudbygning I rækkefølgebestemmelserne fastlægges principper for udbygningen af boligog erhvervsområder. 1.2 Arealudlæg til nye boliger og erhverv 1. Der er udlagt areal til byudvikling i alle kommunens byer. Arealet svarer til det forventede behov i planperioden. Arealudlæggene fremgår af Rammer for lokalplanlægning.

Læs mere

Områdeplan 01. - Nordlige bydel. Kommuneplan 2010-2021. Områdeplan 01. Kolding Kommune. Kommuneplan 2010-2021. Områdeplan 01 Nordlig bydel

Områdeplan 01. - Nordlige bydel. Kommuneplan 2010-2021. Områdeplan 01. Kolding Kommune. Kommuneplan 2010-2021. Områdeplan 01 Nordlig bydel Kommuneplan 2010-2021 Områdeplan 01 Områdeplan 01 - Nordlige bydel Områdeplan 01 Nordlig bydel Kommuneplan 2010-2021 Kolding Kommune KOV0_Våben_Rød Områdeplan 01 Nordlig bydel er udarbejdet af Kolding

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene

Læs mere

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Modernisering af planloven Juni 2017

Modernisering af planloven Juni 2017 Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05 25.01.B05 TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE 25.01.B05 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - NOVEMBER 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forsalg til dette kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 Forslag 2 Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Herning Kommunes forslag til Kommuneplan 2017

Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Herning Kommunes forslag til Kommuneplan 2017 7. december 2016 Sag nr.: 2016-10545 /lismol + majbag Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Herning Kommunes forslag til Kommuneplan 2017 Herning Kommune har sendt forslag til kommuneplan nr. 2017

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Forord Formål Erhvervsministeren har med brev af den 10. februar 2017 inviteret kommunerne til at forberede

Læs mere

Byer. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet.

Byer. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15.

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2001-2013 for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har

Læs mere

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Områdeplan 09 - Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup

Områdeplan 09 - Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup Kommuneplan 2010-2021 Områdeplan 09 - Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup Områdeplan 09 Kommuneplan 2010-2021 Kolding Kommune KOV0_Våben_Rød Områdeplan 09, Sdr.Bjert- Sdr. Stenderup er udarbejdet af Kolding Kommune

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og Rammebestemmelser for VIBS.B4.01_T1, VIBS.B4.03_T1, VIBS.A1.01_T1, VIBS.C1.01_T1, VIBS.R1.01_T1, VIBS.R1.02_T1 Tillæggets område

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Tillæg nr. 35. Kommuneplan Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro

Tillæg nr. 35. Kommuneplan Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro Tillæg nr. 35 Kommuneplan 2009 Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro HOLSTEBRO KOMMUNE Redegørelse Forord til kommuneplantillægget Byrådet

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Delområde 2 - Vinge og Store Rørbæk

Delområde 2 - Vinge og Store Rørbæk Delområde 2 - Vinge og Store Rørbæk D B A C D Delområde 2 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-E) 280 2 Delområde 2 - Byområder Vinge og Store Rørbæk (kortudsnit A) 281 Delområde

Læs mere