Indholdsfortegnelse. Kamma Niemann Jacobsen & Anders Martin Sørensen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Kamma Niemann Jacobsen & Anders Martin Sørensen"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Abstract Indledning Baggrund for emnevalg Vidensbaggrund Afgrænsning Problemformulering Struktur og begrebsafklaring Struktur Begrebsafklaring Madspild Virksomheden Produktionskøkken Satellit-kantine Metode Litteratursøgning Metode til indsamling af madspild Udvælgelse Omfang Indsamling Kvalitativt interview Tematisering Design Udførelse af interview Transskribering Analyse Verifikation Metateori Etiske overvejelser Videnskabsteoretiske overvejelser Positivismen Hermeneutik Fænomenologi Menneskesyn Teori Kotter og forandringsledelse Ottetrinsmodellen Schein og organisationskultur Artikler Om medarbejdernes engagement i forandringsprocessen En undersøgelse af forandringsprocessen Om madspild ift. håndtering og medarbejderinvolvering Madspild i relation til struktur og adfærd

2 8. Analyse Forandringsledelse Etablering af en oplevelse af nødvendighed Oprettelse af den styrende koalition Udvikling af en vision og en strategi Formidling af forandringsvisionen Styrkelse af medarbejdernes kompetencer Trin 6, 7 og 8 i Ottetrinsmodellen Organisationskultur Artefakter Skueværdier Grundlæggende antagelser Diskussion Konklusion Metodekritik Validitet Reliabilitet Generaliserbarhed Usikkerhed Perspektivering Referenceliste Bilagsoversigt Bilag 1 Madspildsmålinger Bilag 2 Virksomhedens økonomiske data Bilag 3 Organisationsdiagram Bilag 4 - Forskningsspørgsmål direktøren Bilag 5 - Forskningsspørgsmål køkkenleder Bilag 6 - Interviewguide direktøren Bilag 7 - Interviewguide Køkkenleder Bilag 8 Samtykkeerklæring direktøren Bilag 9 Samtykkeerklæring køkkenlederen Bilag 10 Transskribering af interview med direktør Bilag 11 Transskribering af interview med køkkenleder Bilag 12 Meningskondensering - Interview direktøren Bilag 13 Meningskondensering - Interview køkkenleder

3 1. Resumé Titel: Madspild og ledelse af forandring Skrevet af: Madspild er i dag et yderst aktuelt emne, det belaster miljøet lige fra jord til bord og en udfordring for kantiner og cateringbranchen, at reducere. Ledelse af forandringer er ligeledes et aktuelt emne, da virksomhederne i dag stilles overfor kravet om hurtig omstilling. Desuden peger tidligere undersøgelser på, at op mod 70% af virksomhederne ikke lykkes med forandringer. Formålet med denne opgave er at undersøge følgende: Hvordan arbejdes der med ledelse i en organisation under forandring, hvordan påvirker dette organisationskulturen, og kan dette bruges i forhold til at reducere madspildet? Med baggrund i konkrete data om madspild fra en udvalgt virksomhed undersøges problemstillingen ved at gennemføre kvalitative interviews med hhv. køkkenlederen og direktøren i en større virksomhed, der driver kantiner. Dette analyseres i forhold til valgt teori om forandringsledelse og organisationskultur samt udvalgte artikler. Resultaterne viser, at virksomheden har fokus på bæredygtighed, og at arbejdet med at reducere madspild kan fungere som et redskab til at synliggøre forandringsprocessen. Der er ikke defineret egentlige mål for reduktion af madspild, og det vurderes, at virksomheden vil stå stærkere i forhold til at involvere medarbejderne, hvis visionen om en bæredygtig organisation i højere grad blev italesat. Konklusion er, at forandring i praksis adskiller sig fra det teoretiske ved at være mere fleksibel og overlappende i de forskellige faser af forandringsprocessen, og at madspild er et tema, som skal ses i sammenhæng med at skabe en bæredygtig organisation. Antal tegn:

4 2. Abstract Title: Food Waste and Leading Change By: Food waste is a very timely topic today; it has an environmental impact from farm to table, and is a challenge for cafeterias and the catering industry to reduce. Leading change is also a timely topic, because companies are required to be more adaptable today. Furthermore, studies point out that up to 70% of companies do not succeed with changes. The purpose of this paper is to address How do leaders work with change management in an organization under change, how does this affect the culture, and how can this be used to reduce food waste? This issue is investigated in one company with a production kitchen and associated satellitecafeterias by measuring food waste data, and conducting two qualitative interviews with the director and kitchen manager. The interviews are analyzed with relation to the chosen theory about leading change, culture, and selected articles. The outcome shows that as the company is focusing on sustainability, working with food waste could function as a tool for the visibility of the change process. If actual targets for food waste reduction were defined, the company would stand stronger with regards to involving the employees in the change. The conclusion is that change in practice differs from the theoretical by being more flexible and running through different phases of the change process at the same time. Food waste is a theme that should be seen in relation to creating a more sustainable organization. Antal tegn:

5 3. Indledning Madspild er en udfordring i alle led fra jord til bord, det belaster vores natur og er spild af ressourcer. Ifølge Waste & Resources Action Programme, i Madspild i fødevaresektoren - fra primærproduktion til detailled (Mogensen, Hermansen & Knudsen, 2013, s.7), bliver omkring en tredjedel af alt maden produceret globalt aldrig spist men lander derimod i skraldespanden. Ud fra en livscyklusvurdering udgør forbruget af fødevarer 20-30% af den samlede miljøbelastningen i EU (Miljøministeriet, 2010, s.15). Miljøbelastningen af fødevarer består af drivhusgasser, næringsstofbelastning, vandforbrug mv. fra produktion, transport og affaldsbehandling (Ibid.). I Danmark er madspild et yderst aktuelt emne i disse år, og den danske regering har i sin åbningstale i Folketinget i oktober 2013 netop adresseret dette som en udfordring og ikke et problem; Madspildet skal ses som en ressource og ikke et spild (Fødevareministeriet, 2014). Derudover er det blevet påpeget, at: det er vigtigt, at vores fødevarer udnyttes optimalt. Hvis maden ikke bliver spist og smides ud, belastes miljøet til ingen nytte (Miljøministeriet, 2010, s.15). I rapporten Det skjulte madspild (2011, s.3) skønnes det, at tons spiseligt mad smides ud hvert år fra primærproduktion til detailhandel og storkøkkener. Og i en netop offentliggjort rapport fra Miljøstyrelsen (2014, s.63-64) vurderes det, at tons madaffald, heraf tons spiseligt madspild kommer fra kantiner og catering hvert år. Ledelsens indsatser, som ændrer eksisterende forhold fx mod at reducere madspildet, kan ifølge Hildebrandt ikke gennemføres, uden andre steder i organisationen berøres (Hildebrandt & Brandi, 2006, s.14; Brandi & Hildebrandt, 2010, s. 22). Selvom en organisatorisk forandring kan ses som en før og efter situation, må denne forestilling justeres, og i de fleste tilfælde indebærer forandring ændringer, tilpasninger og løbende overgange til noget andet (Hildebrandt & Brandi, 2006, s ). I forhold til at kombinere ledelse af forandring med reduktion af madspild er der gennem litteratursøgningen (pkt. 5.1) ikke fundet undersøgelser, der beskæftiger sig med netop dette, hvilket gør det interessant at undersøge området nærmere. I forhold til ledelsens rolle overfor medarbejderne og tilgang til forandringsprocesser er der udarbejdet adskillige modeller og teorier gennem tiden, eksempelvis Situationsbestemt ledelse af Tannenbaum & Schmidt (Skriver, Staunstrup & Kærgård, 2013, s.89-92), Leavitt s (1965) Åbne Systemmodel og Lewin (1947) om tre faser i forandringen; optø, forandrer og frys. 5

6 3.2 Baggrund for emnevalg I dette afsnit beskrives vidensbaggrunden samt afgrænsning, som leder op til problemformulering. 3.3 Vidensbaggrund Generelt er danske data i forhold til madspild minimale og mangler opdatering (Miljøministeriet, 2010, s.10). De seneste år er der kommet et øget fokus på problemstillingen, og en rapport fra Miljøministeriet viser, at madspild i buffeten fra kantine og cateringservice i Danmark forklarer mellem 60-95% af det samlede madspild i kantinerne (Miljøstyrelsen, 2014, s.61). Forud for denne opgave viste egne målinger et samlet madspild på 23,3%, i den virksomhed som opgaven tager afsæt i. Madspildet blev målt på den daglige levering af varmt mad, sandwich, salat og tærte. Målingerne foregik på tre tilfældige og ikke sammenhængende dage i hver kantine. Madspildet afspejler kun, hvad der blev leveret til kantinerne, i forhold til hvad der blev smidt ud efter dagens service. Desuden var det største madspild ved den varme ret med 33%, hvorimod madspildet henholdsvis var 9,5 % på sandwich, 25,1% på salat og 9,1% på tærte (Bilag 1). Der er mange grunde til madspild, men nogle af faktorerne, der influerer derpå, er de ansattes adfærd, holdninger og viden til madspild (Ofei, Holst, Rasmussen & Mikkelsen, 2014; Goonan, Mirosa & Spence, 2013; Sonnino & McWilliam, 2010). Det er derfor ikke uden betydning at få medarbejderne med i forandringsprocessen. Medarbejderne skal inddrages i forandringsprocessen, for at forandringen lykkes (Cunningham, 2006; Kotter, 1995), og der skal være overensstemmelse mellem ledelses værdier og de ansattes værdier (Amos & Weathington, 2008; DiFonzo & Bordia, 1998; Smollan & Sayers, 2009). Ifølge De Ridder (2004) kan dette gøres på to måder; ved at skabe en følelse af forpligtelse i organisationen og/eller ved at skabe tillid til ledelsen. I forhold til modstand mod forandring siger Bovey (2001) at jo dårligere tilpasningsevne des større modstand og jo højere tilpasnings forsvarsmekanisme des mindre modstand mod forandring. I denne sammenhæng fandt Harris & Ogbonna (1998), at der en omvendt proportionalitet mellem forholdet mellem medarbejdernes vilje til forandring og styrken af subkultur. Måden, hvorpå forandringer gribes an fra lederens side, er afgørende (Burke & Litwin, 1992; Kotter, 1995; Oreg, S., 2006; Wanberg, C.R. & Banas, J.T., 2000), herunder måden hvordan visionen for forandringen fremlægges, så den giver mening for medarbejderne (Cunningham, 2006; Fullan, 2001; Goonan et. al., 2013; Isabella, 1990; Kotter, 1995). Det er interessant at undersøge ledelse af forandring nærmere i forhold til at reducere madspild, da tidligere undersøgelser peger på, at op mod 70 % af virksomhederne ikke lykkes med større forandringsprocesser (Brandi & Hildebrandt, 2010, s. 9). Derudover viser en nyere undersøgelse, 6

7 hvor 1536 ledere var involveret, at kun 38 % tror på, at deres initiativer bliver en succes (Isern & Pung, 2007). Griffith, Pattullo, Alexander, Jelinek & Foster (2006) har ligeledes fundet, i en undersøgelse af 2500 hospitaler over en 5 årig periode, at mål om at forbedre eller ændre sig økonomisk generelt ikke lykkes. 3.4 Afgrænsning Hensigten med denne opgave er ikke at belyse konsekvenserne af madspild i led fra primærproduktion og forarbejdning gennem transportkæden til og i produktionskøkkenet. Der måles ikke på madspildet i selve produktionskøkkenet, og der udarbejdes ikke produktionsmetoder, der kan minimere madspild eller vurderes på, hvordan rester eventuelt kan udnyttes i produktionen. Forud for opgaven er foretaget målinger af den mad, målt i gram, der hver dag modtages fra produktionskøkkenet og en eventuel overproduktion, som hver dag ved lukketid bliver kasseret som madspild i kantinerne, eventuel tallerkenspild fra brugerne i kantinerne indgår ikke i målingerne. Det er ikke hensigten at bruge denne viden til at belyse de økonomiske eller miljømæssige konsekvenser men bruge disse data til at sætte fokus på det ledelsesmæssige aspekt i at reducere madspildet. Denne opgave vil undersøge måder en virksomhed arbejder med ledelse i en organisation under forandring, og hvordan dette påvirker organisationskulturen. Udgangspunktet vil være en virksomhed med et produktionskøkken og tilhørende kantiner, der leveres mad til. Det vil blive undersøgt, om der er forskel på en teoretisk og den praktiske tilgang til ledelse af forandring og samtidig undersøge, om man med fordel kan bruge teori om ledelse af forandring som tilgang til at reducere madspildet. Formålet er, at belyse hvordan virksomheden arbejder med ledelse af forandring i forhold til en teoretisk model og sætte dette i relation til påvirkningen af kulturen. Samtidig at undersøge, om teori om ledelse af forandring kan bruges i relation til at reducere et madspild, og i hvor høj grad dette gør sig gældende på virksomheden. 3.5 Problemformulering Hvordan arbejdes der med ledelse i en organisation under forandring, hvordan påvirker dette organisationskulturen og kan dette bruges i forhold til at reducere madspildet? 7

8 4. Struktur og begrebsafklaring Dette afsnit har til formål at forklare opgavens struktur, og hermed hvordan den skal læses, desuden indeholder afsnittet en afklaring af centrale begreber. 4.1 Struktur Denne opgave har med udgangspunkt i eksisterende viden om madspild fra rapporter, artikler samt målinger foretaget på eget initiativ, som beskrevet i vidensbaggrund (pkt.3.3), redegjort og valideret for problemstillingen omkring madspild i forhold til køkkener, som producerer centralt og leverer til andre kantiner. Første del af opgaven vil beskrive metoden til indsamling af litteratur samt egen empiri; indsamling af madspild og kvalitativ interview. De kvalitative interview tager udgangspunkt i Kvale og Brinkmann (2009) samt Birkler (2011) i forhold til videnskabsteoretiske overvejelser. Dernæst følger en teoridel, som består af ledelse af forandring og organisationskultur med fokus på hhv. Kotter (1995) og Schein (1994). Derudover udvælges og beskrives artikler på baggrund af litteratursøgningen, som kan være med til at belyse emnet i et ledelsesmæssigt perspektiv. Dette gør sig også gældende for artikler, der har fokus på madspild i produktionskøkkener, der kommer med anbefalinger til, hvad der i praksis kan gøres. I analysedelen vil teorien om ledelse af forandring løbende blive inddraget sammen med artiklerne, i forhold til to interviews som er det centrale, hvilket også gør sig gældende i forhold til analysen af organisationskulturen. Analysedelen danner baggrunden for kritisk at diskutere, hvordan der arbejdes med ledelse af forandring, og om dette kan bruges til at reducere madspildet. Endeligt opsummeres de væsentligste pointer og problemformuleringen besvares i konklusionen. 4.2 Begrebsafklaring Kort beskrivelse af centrale og relevante begreber Madspild Madaffald er alt affald, der stammer fra mad. Madaffald kan opdeles i to; madspild og øvrigt madaffald. Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er egnet til at spise. Eksempler på madspild er brød, hel frugt og grønt og middagsrester. Eksempler på øvrigt madaffald er æggeskaller, osteskorper, kaffegrums og kernehuse (Miljøstyrelsen, 2014, s.16). 8

9 4.2.2 Virksomheden Virksomheden, som denne opgave omhandler, er en erhvervsdrivende fond, der driver 12 kantiner, bageri, konferencecenter, gæstehus og café. Seks af kantinerne producerer mad, hvoraf én af disse sender mad ud til seks tilhørende satellit-kantiner og en cafe, som i det følgende vil blive omtalt som syv satellit-kantiner. Virksomheden har ca. 120 ansatte, heraf 80 fuldtidsansatte og er i gang med en omlægning, hvor bæredygtighed, økologi og håndværk er nøgleord i forandringsprocessen. Konceptet er inspireret af det videnskabelige forskningsprojekt OPUS, et forskningscenter under Københavns Universitet, der undersøger det sundhedsmæssige potentiale i at spise efter et nordisk råvaregrundlag (Natur- og Biovidenskabelige fakultet). Distributionen af mad til virksomhedens i alt syv satellit-kantiner har også gennemgået en forandring, idet ledelsen har valgt at samle produktionen af mad til disse i et køkken (bilag 3) Produktionskøkken Den del af virksomheden som producerer maden centralt og dagligt leverer mad til syv satellitkantiner, som er ledet af en køkkenleder og har en direktør over sig (Bilag 3) Satellit-kantine En kantine som er placeret et andet sted end produktionskøkkenet i virksomheden. Fra satellitkantinen sælges frugt, brød, kager og slik, samt dagens varme ret, salater, sandwich mm., der modtages færdigt fra produktionskøkkenet og er klar til salg. 5. Metode Afsnittet gennemgår, hvordan litteraturen til besvarelsen af opgaven er fundet, samt de metoder der er anvendt til indsamling af egne data. 5.1 Litteratursøgning I arbejdet med opgaven er litteratursøgningen af videnskabelige artikler foregået via disse søgesteder: Google Scholar, Business Source Premier, Web of Science, ScienceDirect og psycinfo. Disse søgesteder indeholder både artikler inden for ledelse og madspild. Inklusionskriterier for søgningen på disse søgesteder er emneordene: food waste, change, management, organizational, culture, leading og leadership, samt de forskellige teoretikere brugt i forskellige kombinationer. Eksklusionskriterier for søgningen er litteratur, der ikke er på dansk eller engelsk. 9

10 Efter at have fundet artikler via ovenstående søgeord, har vi brugt metoden: kædesøgning. Dvs. fundet artikler via artiklernes referencer, indtil vi havde en dækkende mængde litteratur på området. Litteratursøgning for danske bøger, rapporter og danske artikler er foregået via disse søgesteder: Google Scholar, bibliotek.dk og generel søgning på internettet. Her er søgeordene; forandringsledelse, madspild, kantine, organisation og kultur blevet brugt i forskellige kombinationer. Af dette er bl.a. madspildsrapporterne fremkommet samt andet relevant baggrundslitteratur. Vi har i de tilfælde, hvor det er muligt, forsøgt at anvende primære værker fra teoretikere. I nogle tilfælde dog oversat til dansk heriblandt Kotter (1995) og Schein (1994) Metode til indsamling af madspild Ud over data fra tidligere studier, nævnt indledningsvis, som viser aktualiteten af madspild, samt nyeste data fra Miljøstyrelsen (2014) om madspild i kantiner og cateringbranchen, har vi forud for opgaven undersøgt mængden af madspild i en virksomhed. Kvantitative data fra egen indsamling af madspild (bilag 1) giver vidensbaggrund til at foretage to kvalitative interviews med ledere i virksomheden med henblik på at besvare problemformuleringen. I det følgende beskrives metode til udvælgelse, omfang og indsamling af madspild Udvælgelse Registreringen af madspild i kantinerne har bestået af målinger af madspild på tre af virksomhedens i alt syv satellit-kantiner, som der dagligt leveres mad til. I forhold til udvælgelsen af hvilke satellitkantiner, der skulle indgå i målingerne, blev valget taget i samarbejde med køkkenlederen i produktionskøkkenet. Kantinerne blev valgt ud fra parametrene: størrelse dvs. hvor meget mad de hver dag modtager fra produktionskøkkenet, kundegrundlag og hvor det på baggrund af samtale med køkkenlederen blev formodet, der var et større madspild. Forskelligheden af de tre valgte satellit-kantiner er prioriteret for at give et mere nuanceret billede af problemstillingen og for at afdække omfanget af madspild uanset størrelse og kundegrundlag. De valgte kantiner defineres således: Satellit-kantine 1: Primært studerende. Modtager mad kl Åben kl Modtog samlet ca. 112 kg mad over de tre dage. 10

11 Satellit-kantine 2: Studerende samt gæster, der bor i gæstehuset, og ansatte i området. Modtager mad kl Åben kl kl Modtog ca. 55 kg mad over de tre dage. Satellit-kantine 3: Primært ansatte fra erhvervs-firma i samme bygning som kantinen. Modtager mad kl Åben kl Modtog ca. 72 kg mad over de tre dage Omfang Omfanget af målinger er begrænset til kun at have fokus på den mad målt i gram, der hver dag modtages fra produktionskøkkenet og en eventuel overproduktion, som hver dag ved lukketid bliver kasseret som madspild. I vejning af spildet er der ikke skelnet mellem madaffald som fx kyllingeben, fiskeben mm. og madspild. Det hele er blevet vejet som madspild. Ud fra observationer forinden registreringen har vi valgt at opdele madspildet i kategorierne: varm ret, sandwich, salat og tærte. Dette med henblik på at kunne konstatere hvor madspildet reelt ligger, og hvor det med fordel kunne betale sig at lave ændringer for produktionskøkkenet i forhold til de fire kategorier. Vi har valgt ikke at kigge på spild af brød, kager mm., da salget af dette foregår over hele dagen og ikke produceres i produktionskøkkenet. Registrering og vejning af madspildet i de enkelte satellit-kantiner er foretaget på tre forskellige ikke sammenhængende ugedage i perioden fra den til den Indsamling Selve indsamlingen foregik ved, at vi var til stede ved modtagelsen af maden om formiddagen, når chaufføren leverede det. Inden den ansatte i satellit-kantinen satte maden på buffeten eller fyldte salatbaren, blev kategorierne hver især målt i gram på en vægt og noteret i et i forvejen opsat skema. I vejning af den varme ret blev fadet eller skålen medtaget i vægten af den varme ret og så senere hen trukket fra i det samlede gram madspild. Igen ved lukketid blev det overskydende mad hver for sig i hver enkelt kantine vejet og registreret i skemaet, inden det blev kasseret i skraldespanden. I to af kantinerne var vi tilstede ved vejning af maden ved modtagelse og ved vejningen ved lukketid, dvs. ikke i tiden indimellem. Hvis der i nogle tilfælde var salat, som ikke havde været fremme på buffeten, blev det noteret i skemaet. Det samme gjorde sig gældende, hvis varm mad, der ikke havde været fremme på buffeten, blev sat på køl og afhentet dagen efter af chaufføren. Alle resultaterne fra målingerne blev nedskrevet i skemaet (Bilag 1). 11

12 5.3 Kvalitativt interview Der er til besvarelsen af opgaven gennemført 2 interviews med hhv. køkkenlederen af produktionskøkkenet og de tilhørende satellit-kantiner samt direktøren af virksomheden. Interview er en kvalitativ forskningsmetode, og opgavens interviewdel bygger på den norske professor Steinar Kvales bog Interview - En introduktion til et håndværk (Kvale & Brinkmann, 2009). Interviewformen det semistrukturerede livsverdensinterview er anvendt i denne opgave (Ibid., s. 19). Ifølge Kvale og Brinkmann (2009, s.45) er det semistruktureret interview anvendeligt, da man ud fra beskrivelser, som informanten fortæller om sin livsverden, efterfølgende kan fortolke betydningen af disse. Den semistrukturerede opbygning af interviewet lægger op til en nærmest hverdagssamtale, og udføres ved hjælp af en interviewguide (Ibid., s.45). Interviewguiden er opbygget ud fra temaer, som opgaven kredser om, men samtidig indeholder guiden også spørgsmål, som lægger op til spontane og mere levende svar fra informanten (Ibid., s.151) Tematisering Ifølge Kvale & Brinkmann (Ibid., s.72) skal interviewet være med til at producere ny viden indenfor den valgte tematisering, hvilket sker i samspillet mellem interviewer og informanten. Før selve udformning af interviewspørgsmål er det vigtig at gøre sig klart, hvad formålet med interviewet er dvs. udforme forskningsspørgsmål (Ibid., s. 125). Disse forskningsspørgsmål og interviewguide er vedlagt som bilag (bilag 4-7). Formålet med interviewet er at kunne sætte udtalelser fra køkkenlederen og direktøren i relation til ledelsesteori herunder forandringsledelse. Det kvalitative interview er anvendt for at få køkkenlederen i produktionskøkkenets vinkel på madspilds-problematikken og forstå, hvordan man som leder arbejder. Dette er valgt, fordi lederen er ansvarlig for produktionen af mad, der sendes ud til satellit-kantinerne, og er ansvarlig ikke bare for den daglige produktion men også for medarbejderne i satellit-kantinerne. For at få indsigt i og give et nuanceret billede af ledelsens tanker og refleksionsniveau sammenlignes og suppleres udtalelser fra både køkkenlederen og direktøren. Derudover er formålet også via begge informanternes udtalelser at få et billede af organisationens kultur, hvilket også begrunder, hvorfor direktøren af virksomheden er udvalgt som den anden informant Design Da opgaven ønsker at indsamle viden omkring tre specifikke vidensområder; forandringsledelse, organisationskultur og madspild, er interviewpersonerne udvalgt ud fra en formodning om, at de i 12

13 deres dagligdag arbejder med disse emner. Muligvis anvender de andre betegnelser eller begreber, men det vil være et af opgavens hovedpunkter at afdække hvilke begreber, der arbejdes med og sætte det i relation til valgt teori. Valget af informanter betyder, at der ikke vil være grundlag for at interviewe personer, som ikke har erfaring eller viden indenfor det felt, som opgaven kredser om. Information og aftale omkring interviewet med informanterne foregik mundtlig og med skriftlig samtykke (bilag 8; bilag 9). Der var ikke ændringer undervejs i forhold til det planlagte tidspunkt for interviewet mv Udførelse af interview De fysiske rammer var hhv. køkkenlederens kontor og et mødelokale tæt på direktørens kontor. Interviewene gennemførtes hos informanterne for at mindske informantens tidsforbrug, og der blev afsat en time i begge tilfælde. Vante omgivelser har yderligere den fordel, at de er velkendte for informanterne. Kvale peger på, at Interviewet er en scene, hvor der konstrueres viden gennem interviewerens og interviewedes interaktion (Kvale, 1997, s. 132). Derfor er det vigtig med en afslappende stemning under interviewet (Kvale, 1997, s. 132). Der gives en kort briefing til informanterne inden interviewets start for at introducere konteksten, samt give plads til eventuelle spørgsmål inden interviewet går i gang. Dette gøres netop for at skabe en god kontakt mellem informant og interviewer. Til sidst i interviewet følger en debriefing, som giver mulighed for at informanten kan komme med tilføjelser, kommentarer, spørgsmål, hvilket bidrager til en afrundingen af interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Interviewet blev foretaget af en person, mens en anden observerede og kunne stille uddybende spørgsmål. Interviewene varede hhv. 1 time med køkkenlederen og 40 min. med direktøren Transskribering Transskription er den første del af analysen af interviewene (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 202), og i denne opgave er der valgt en selektiv transskribering, da opgavens fokus er at udlede mening ud fra data og ikke at se på den sproglige formulering, som er tilfældet i en verbatim transskribering (Ibid., s ). Begge interviews er optaget på diktafon og derefter transskriberet. Transskriptionen er skrevet i en formel skriftsproglig stil og selektiv, så ord som øh og gentagelser er fjernet fra transskriptionen. Regelsættet er meget enkelt, pauser er markeret med ( ), og hvis der grines, eller hvis andre lyde opstår, er dette skrevet i parentes. Transskriberingerne er vedlagt som bilag (bilag 10; bilag 11). 13

14 5.3.5 Analyse I analysen af interviewene gennemgåes meningskodning og meningskondensering. Meningskodning er, hvor man knytter temaer til forskellige tekstafsnit for at skabe overblik over, hvilke temaer der er til stede i interviewet, hvilket gør det nemmere at identificere udtalelserne senere i analysen (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Med udgangspunkt i Giorgi s meningskondensering med baggrund i fænomenologisk filosofi formuleres respondenternes udtrykte meninger kortere for at uddrage essensen af det sagte (Ibid., s ). Analysedelen, hvor meningskodning og meningskondensering er anvendt, vedlægges som bilag (bilag 12; bilag 13) Verifikation Under dette punkt arbejdes der med validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af interviewresultaterne. Under hele processen i forbindelse med kvalitativ interview bliver validiteten og reliabiliteten kontrolleret ved at gå systematisk til værk i forhold til design, tematisering, udarbejdelse af interviewguide, foretagelse af interview, transskribering og analyse. Valideringen bygger i dette tilfælde på Glaser og Strauss grounded theory (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 276). Validiteten, reabiliteten og generaliserbarheden vil blive omtalt yderligere i metodekritik (pkt.11). 6. Metateori I dette afsnit beskrives hvilke overvejelser, der er gjort i forbindelse med kvalitativ interviews, samt med hvilke måde vi anvender egen empiri og teori. 6.1 Etiske overvejelser Forud for begge interviews blev der af etiske grunde afleveret en samtykkeerklæring til de to informanter (bilag 8; bilag 9) (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Det er netop for, at man som interviewer har forholdt sig til og været opmærksom på, hvad et interview indebærer for informanten (Ibid., s ). Desuden sikrer man også, at informanten deltager på frivillig basis, og gør opmærksom på, at de til enhver tid kan trække sig fra undersøgelsen (Ibid., s.89). Yderligere er en samtykkeerklæring også en dokumentation for, at informanten giver ret til fortolkning af dennes udsagn dog samtidig med anonymitet (Ibid., s. 91). I henhold til Den Nationale Videnskabsetisk Komite har det ikke været nødvendigt at indhente tilladelse, idet der ikke indgår undersøgelse af menneskelig biologisk materiale i det kvalitative interview (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2012). Desuden har det heller ikke været nødvendigt at anmelde en behandling af 14

15 personoplysninger til Datatilsynet, da vi ikke bruger personoplysninger i forbindelse med interviewet (Datatilsynet, 2012). 6.2 Videnskabsteoretiske overvejelser Herunder beskrives de videnskabsteoretiske overvejelser for kvalitativ og kvantitativ metode. Opgaven tager fortrinsvis udgangspunkt i den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang i forhold til stringensen. Desuden anvendes den positivistiske videnskabsteoretiske tilgang i forbindelse med målinger forud for opgaven Positivismen Positivismen tager afsæt i naturvidenskabelig metode (Birkler, 2011, s. 54). Nøgleord i denne metode er målbarhed, hvor udgangspunktet er, at måle det der kan måles og det, der ikke kan måles, skal gøres målbart. Det gøres ved en analyse, som er endnu et nøgleord, som gør at man kan se virkeligheden. Endnu et vigtig punkt er årsagssammenhæng; at alt i naturen har en årsag, og vi skal derfor isolere fænomenet og derudfra finde frem til årsagen. Det sidste nøgleord er verificerbarhed; at ethvert viden-skabeligt resultat skal kunne reproduceres af andre i stræben efter objektivitet og betyder at gøre noget sandt eller at bekræfte en hypotese (Ibid., s ). Positivismen har haft betydning i forhold til vores kvantitative metode i forbindelse med målinger af madspild forinden denne opgave. Disse målinger havde til formål at frembringe data, der kunne danne baggrund for opgavens problemstilling Hermeneutik Den hermeneutiske tilgang handler om at forstå noget, og hvordan noget udtrykt fra en verden, kan forstås i ens egen verden (Ibid., s.95). Gadamer fremhæver at hermeneutikken ikke er en metode, men at forståelse bliver en måde, hvorpå mennesker kan være tilstede på (Kvale & Brinkmann, 2009, s.234). Gadamer pointerer yderligere, at denne måde at være tilstede på, bunder i forforståelser og fordomme (Ibid., s.101) Forforståelse Forforståelse knytter sig til den hermeneutiske tilgang. Forforståelse handler om, at vi som individ har en tilgang til alt nyt, som bunder i en forforståelse, og det er den, der ligger til grund for vores handlinger. Forforståelsen er nødvendig for at kunne forstå. Både i givne situationer og i forståelse af en tekst. Ved at anerkende denne forforståelse har vi muligheden for kritisk at forholde os til situationer. Samtidig er ulempen også, at den kan være med til at farve os og ikke skabe den objektivitet, vi gerne vil opnå i undersøgelsen. Men ved at man under analyse og fortolkning er 15

16 opmærksom på sin subjektive rolle og egen forforståelse, skaber det et mere forbeholdent billede af det analyserede (Birkler, 2011, s ) Egen forforståelse Vores egen forforståelse er først og fremmest bundet i en Ernæring og Sundhedsuddannelse ved VIA med speciale i ledelse, fødevarer og service. Gennem uddannelsen og erfaring fra praksis har vi en teoretisk viden inden for ledelse, forandringsledelse, madspild og organisationskultur. Desuden har vi gennem praktikforløb en forforståelse for den konkrete virksomhed, og hvilken forandringsproces de er i gang med. Med baggrund i vores forforståelse vurderes det, at omlægningsprocessen i virksomheden har betydning for hele organisationen, fx ikke kun i krav til råvarer og menuplaner men også på kontorgangene i forhold til booking, administration og økonomi. Både teoretisk og praktisk viden har tilsammen givet en forforståelse af organisationen. De forberedte spørgsmål til interviewet er udformet på denne baggrund. Dette hører til den hermeneutiske fremgangsmetode, da vi har en forhåndsviden og en forforståelse, vi ønsker at anvende og arbejde videre med (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 69) Fænomenologi Den fænomenologiske tilgang knytter sig til den kvalitative metode (Ibid., 2009, s. 44), idet denne tilgang kan bruges til at give en forståelse af det bevidsthedsindhold, som opleves af det andet menneske (Birkler, 2011, s.103). Med udgangspunkt i Husserls fænomenologiske teori har det kvalitative interview været anvendt, dvs. der arbejdes hen imod at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden (Ibid., s.108). Når der anvendes en fænomenologisk tilgang i det kvalitative interview, gøres det, fordi man ud fra informanternes udsagn og beskrivelser af deres egen livsverden kan opnå en forståelse af fænomener, som de opleves af informanterne (Kvale & Brinkmann, 2008, s.44). I brugen af meningskondensering i forbindelse med analysedelen i opgaven er det vigtig, at man uddrager beskrevne fænomener, som informanterne beskrev dem i deres dagligsprog ud fra deres oplevede livsverden. Dvs. ikke fortolke og sætte forhåndsviden i parentes for at opnå en forståelse af fænomenerne (Ibid., s.45 + s.228) Menneskesyn Vores menneskesyn udtrykker vores grundlæggende forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske (Hammerlin & Larsen, 1999, s.17). Udgangspunktet for denne opgave er et humanistisk menneskesyn. Et humanistisk menneskesyn ser mennesket som en helhed, hvor alt omkring 16

17 mennesket har en indflydelse Alle mennesker er ifølge det humanistiske menneskesyn ligeværdige og bør behandles sådan. (Birkler, 2011, s.93-94; Brinkmann & Tanggaard, 2010, s.189), hvorimod det naturalistiske menneskesyn ser alt som objekter, hvor dertil kan knyttes forklaring og årsag (Birkler, 2011, s. 118 og ). Menneskesynet knytter sig til forforståelse, idet menneskesynet er betydningsfuld i forhold til den måde, vi forstår, anvender og vurderer teorierne i opgaven (Birkler, 2011, s.93-94). 7. Teori Herunder beskrives teorien, som denne opgave bygger på, og som efterfølgende vil blive sat i relation til den konkrete virksomhed. Kotters (1995) teori omkring forandringsledelse og Scheins (1994) teori omkring organisationskultur beskrives, samt udvalgte artikler der har undersøgt ledelse af forandring og reduktion af madspild. 7.1 Kotter og forandringsledelse John P. Kotter skrev i Harvard Business Review 1995, om ledelse af forandring (Kotter, 1995). Baggrunden var analyser af femten års arbejde med ændringer i kulturen som omstrukturering, restrukturering af forretnings- eller arbejdsprocesser, strategiomlægning mv., for at forstå hvorfor bestræbelserne på forandringer ofte mislykkes (Kotter, 1999, forord). I dag lever vi i en globaliseret verden, hvor økonomi er styrende for markedet. Det stiller krav til virksomheder om hele tiden at kunne forbedre sig både for at kunne konkurrere men i høj grad også for at kunne overleve som virksomhed (Kotter, 1999, s. 22). For at kunne manøvrere som leder i en organisation under forandring beskriver Kotter 8 trin, som har været fælles for organisationer, som lykkes med forandringer. I den sammenhæng nævner Kotter, at kun få har haft stor succes med forandringer, få har været en stor fiasko og langt størstedelen lander herimellem (Kotter, 1995). Generelt er den vigtigste lektie lært fra de mest succesfulde cases, at forandringen gennemgår en række trin. Springes nogle af disse trin over, og bruges der ikke den nødvendige tid, lykkes forandringen ikke (Ibid.). Disse trin har Kotter (1995) samlet og beskrevet i Ottetrinsmodellen, hvilken vil blive nærmere beskrevet i følgende afsnit Ottetrinsmodellen Kotters (1995) Ottetrinsmodel til at skabe forandringer beskrives i Skriver, Staunstrup & Kærgård (2013, s ) med 3 faser; optø status quo; ændringsmetoder; integrere ændringer i virksomhedskulturen. Kotter (1995) har ladet sig inspirere af Lewin (1947), som også omtaler 3 17

18 faser i forbindelse med forandringer (Bakka & Fivelsdal, 2010, s.326). Disse vil der fremadrettet blive refereret til. Fase 1 - Optø status quo: 1. Etablering af en oplevelse af nødvendighed 2. Oprettelse af den styrende koalition 3. Udvikling af en vision og en strategi 4. Formidling af forandringsvisionen Fase 2 - Ændringsmetoder: 5. Styrkelse af medarbejdernes kompetencer 6. Generering af kortsigtede gevinster 7. Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring Fase 3 - Integrere ændringer i virksomhedskulturen: 8. Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen Ottetrinsmodellen beskriver trin, som organisationer må gennemgå for at øge sandsynligheden for at lykkes med forandringer. Hvert af trinene er lige vigtige, og der følger en række faldgrupper med hvert trin. Trinene følges som regel i en kronologisk rækkefølge for at lykkes med forandring (Kotter, 1995). De otte trin kan opdeles i tre faser. Første fase handler om at optø status quo - skabe en oplevelse af nødvendigheden af forandring. Der skal være en fælles platform og bevidsthed om forandringsnødvendigheden, som samler organisationen. Der skal etableres et stærkt team, som har de nødvendige kompetencer, tillid, troværdighed og magt. Denne koalition skal skabe strategier og visioner, som kan styre forandringsprocessen og motivere de øvrige medarbejdere til at blive positive. Det er i denne henseende vigtigt, at der fokuseres meget på hvad og hvordan, der bliver kommunikeret (Skriver, Staunstrup & Kærgård, 2013, s ). Anden fase handler om at ruste medarbejderne til forandring, da manglende tro på egne evner kan være baggrunden for modstand mod forandring. For at fastholde tilliden og skabe tro på værdien af forandringen er kortsigtede gevinster vigtige. Resultater og nye mere ambitiøse mål skal der 18

19 løbende skabes opmærksomhed omkring for at fastholde forandringsprocessen og fastholde værdien af det nye (Ibid.). Tredje fase handler om at synliggøre og skabe bevidsthed om, at nu gøres tingene på en anden måde. Kultur er dybt forankret i adfærdsnormer og svær at ændre på, men nødvendig hvis forandringen skal blive mere end en døgnflue (Ibid.). 7.2 Schein og organisationskultur Viden om kulturen i en organisation er nyttigt og i denne forbindelse anvendelig for at få et kendskab til den konkrete virksomhed. Professor Edgar Henry Schein anvender udtrykket gruppe om en organisation. En gruppe der har nogle fællespunkter fx struktur, fælles sprog, normer, meninger og færdigheder mm., der knytter gruppen sammen og danner kulturen i gruppen (Schein, 1994, s ). En gruppes kultur kan forståes således: Et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig, mens den løste sine problemer med ekstern tilpasning og intern integration, og som har fungeret godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor læres videre til nye gruppemedlemmer som den konkrete måde at opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer (Ibid., s. 20). Denne fælles læring opstår, når man sammen danner nye erfaringer under løsning af et problem, og efterfølgende vil der opstå fælles grundlæggende antagelser (Ibid.). Fælles grundlæggende antagelser er et af Scheins tre kulturniveauer. Han opererer med artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser i sin måde at anskue kulturer på (Ibid., s.24). Artefakter: Layout, teknologi, sprog, kunst, medlemmernes synlige adfærd, udtryk for status, kommunikation. Det synlige som kan observeres af udefrakommende. Skueværdier: Strategier, mål og filosofier der fremstår som virksomhedens synlige begrundelser. Grundlæggende antagelser: Usynlige og ubevidste. Anskuelser som gør folk i stand til at kommunikere og fortolke hverdagens begivenheder. Ligger til grund for vores handlinger (Ibid., s ). 19

20 Kulturen i en organisation kan være vanskelig at gennemskue ved første øjekast, især de underliggende værdier. Måden, hvorpå en kultur kan undersøges, kan ske metodisk ved fx observationer og ved hjælp af interviews (Bakka & Fivelsdal, 2010, s ). Viden om organisationskultur kan bruges til at forstå fænomener, grupper og adfærd blandt mennesker i en organisation. Det er et nyttigt værktøj for lederen i en situation med forandring (Schein, 1994, s.13). Eksternt kan kultur tjene til det formål, at man kan tilpasse sig ydre omstændigheder, og man som virksomhed kan overleve i en foranderlig verden. Derudover bidrager kulturen i høj grad til intern integration, og fungerer de interne processer, er der større sandsynlighed for eksternt at tilpasse sig de ydre omstændigheder og derved at overleve som organisation (Bakka & Fivelsdal, 2010, s ). Andre kulturteoretikere som Gullestrup (Gullestrup, 2007) og Hofstede (Hofstede & Hofstede, 2006) kunne også have været brugt, men Schein fokuserer på organisationskultur og giver et godt overblik over de delelementer, man skal være opmærksom på i en analyse af kulturen (Bakka & Fivelsdal, 2010, s ). Scheins teori om grundlæggende antagelser knytter på fornuftigvis sig til forandringer i organisationer, som det i bogen Organisationsanalyse beskrives: Min påstand i dette kapitel er, at vi ved at identificere kultur som et mønster af grundlæggende antagelser bedre kan forstå, hvad der skal til for at forandre organisationer, og det kan være afgørende for effekten af et givet forandringstiltag (Skovgaard, 2012, s.111). Ligeledes peger Schein også på sammenhængen mellem kultur og ledelse: Hverken kultur eller ledelse kan ved nærmere undersøgelse forstås isoleret. I virkeligheden kan man postulere, at det eneste virkeligt vigtige, som ledere gør, er at skabe og lede kultur, og at lederes enestående talent er deres evne til at skabe og lede kultur, og at lederes enestående talent er deres evne til at arbejde med og forstå kultur (Schein, 1994, s ). 7.3 Artikler Herunder gives et kort resume af de fire valgte artikler, som sammen med ovenstående teori vil blive brugt i analysen. De fire artikler er: (1) om medarbejdernes engagement i forandringsprocessen (Cunningham, 2006), (2) en undersøgelse af forandringsprocessen (Erwin 2009), (3) madspild ift. håndtering og medarbejderinvolvering (Ofei et al., 2014), samt (4) madspild i relation til struktur og adfærd (Goonan et al., 2013). 20

21 7.3.1 Om medarbejdernes engagement i forandringsprocessen Formålet med Cunningham (2006) var at undersøge forholdet mellem at engagere sig i forandring, håndtere forandring og intention om at skifte job. Data blev indsamlet fra 299 ansatte i 10 organisationer under NCAA, som administrerer Atletik Universiteter. Data blev indsamlet på baggrund af et spørgeskema, hvor udsagn skulle vurderes fra 1 (meget uenig) 7 (meget enig). Spørgeskemaet viste, at der på tværs af organisationen var bred enighed om, både at organisationen var under forandring, og hvordan/hvor meget det ville påvirke alle enhederne. Selv om data blev indsamlet på baggrund af et enkelt spørgeskema, blev det vurderet ud fra Harmon s single factor test, at metodevariansen ikke var af signifikant betydning. Resultaterne viste, at forholdet mellem at engagere sig i forandring og intention om at skifte job var fuldstændig afhængig af at kunne håndtere forandringen. At føle sig presset til at være engageret i forandring var både direkte relateret til intentionen om at skifte job og til evnen til at kunne håndtere forandringerne. Desuden viste resultaterne, at pligtfølende engagement havde direkte indflydelse på intentionen til at skifte job. Denne undersøgelse fandt, at tror de ansatte på værdierne og strategien, vil de højest sandsynlig blive og støtte og deltage i forandringen. Det negative forhold mellem at føle sig presset til forandring og håndtere forandring kunne tyde på, at stress associeret med pres fra krav om forandring bidrager til at fastholde status quo. Desuden kunne det tyde på, at initiativer, hvor der skabes en følelse af forpligtigelse, også er med til at fastholde og motivere medarbejderen. Resultaterne skal vurderes i lyset af, at det kun er et enkelt spørgeskema og standardudsagn at forholde sig til, hvilket i sig selv giver et unuanceret og ensformigt billede. Deltagerne var alle ansatte under Atletisk Universitet, hvilket kan begrænse generaliserbarheden. Sidst men ikke mindst var der i undersøgelsen brugt 6 emner til at vurdere håndteringen af forandringen, på trods af at det anbefales at bruge 12 emner, som tidligere undersøgelser har anvendt (Cunningham, 2006) En undersøgelse af forandringsprocessen Formålet med artiklen er at forbedre eksisterende teori om forandringer i organisationer og give praktisk guide til ledere og forandringsagenter. Studiet har til mål at undersøge, hvordan en organisations økonomiske forandringsproces bliver udfoldet med udgangspunkt i fire faser; 1. Indse nødvendigheden af forandring, 2. Planlægge forandringen, 3. Implementere forandringen, 4. Vedholde forandringen. Studiet er foretaget på et hospital i USA, som stod over for økonomiske forandringer. Studiet består af: 1. Observationer af interaktioner og diskussioner 21

22 mellem team, ledere, ansatte og forskeren selv. 2. Observationer af gruppediskussioner under deltagende arbejdsgrupper. 3. Analyse af dokumenter; patienttilfredshed, medarbejdertilfredshed, behandlingsproces og økonomiske rapporter. 4. Semistruktureret interviews med 35 ledere på alle niveauer i organisationen. Forskeren har indsamlet data over 18 måneder. Studiet analyserer de fire faser, som organisationen gennemgår under forandringen, og diskuterer de vigtigste udfordringer, som en lederen møder, samt hvilke metoder der er mest effektiv til håndtere disse udfordringer. Studiet finder en række forhold, der gør sig gældende i forandringsprocessen. Blandt andet manglende lederskab og lyst, evne og disciplin blandt involverede i planlægning og implementering. Desuden at den største udfordring er at fastholde engagement og have tålmodighed med tid, angst og smerte, som processen kan medføre. Studiet peger på, at resultaterne generelt kan sammenholdes med Scheins (2004) og Kotters (1995) teorier, men at der også er resultater, der knytter sig specifikt til ledere i hospitalsorganisationer. Studiet er fra 2009, systematisk opbygget og peger selv på, at studiet ikke kan bruges til at generalisere, da der kun er undersøgt på et hospital. Desuden bygger studiet på forskerens egne observationer og analyser, da han er konsulent og deltagende i forandringsprocessen (Erwin 2009) Om madspild ift. håndtering og medarbejderinvolvering Formålet med studiet er at undersøge madspild fra madvogne på afdelinger på et hospital og undersøge, hvad der kunne gøres i praksis for at nedbringe spildet. Studiet er et casestudie, som først og fremmest har observeret og målt madspild fra madvogne på to forskellige afdelinger på et hospital i Danmark. Den ene afdeling med et satellitkøkken og den anden uden, som hhv. modtager en vogn med halvfærdig mad en gang om dagen og en vogn med færdiglavet mad tre gange om dagen. Derefter er der foretaget fokusgruppeinterview og interviews med centrale medarbejdere herunder sygeplejersker, diætister og serviceassistenter. Deltagere til fokusgruppeinterviewet blev valgt i samarbejde med undersøgelsens kontaktperson på hospitalet. Udvalgte personer til interviews blev valgt ud fra deres involvering og oplevelse med madvognene i praksis. Der blev i begge tilfælde brugt semistruktureret interviewguides. Resultaterne af studiet peger på fem temaer, som kan belyse madspild fra madvogne på afdelingerne; Madbestilling, kommunikation, portionsstørrelser, håndtering og brug af ikke serveret mad. Ud fra dette diskuteres, hvad man kan gøre for at reducere spildet ved at fokusere på forbedringer indenfor disse fem temaer. Bl.a. at der skal opstilles nogle standardiseringer for portionsstørrelse, faste rutiner i forhold til indsamle madspild, og at medarbejderne skal gøres trygge i emnet madspild og forstå, hvor meget det kan betyde, at de gør noget på området. Studiet peger afslutningsvis på, at den måde 22

23 madspild fra madvognene genereres og håndteres på, kan betragtes som et resultat af personalets handlinger, der er styret af en arvelig socio-økonomisk aspekt af hospitalet foodservice-system. Studiet er fra 2014, er systematisk opbygget og metoden velbeskrevet. Studiet peger selv på, at der er behov for yderligere undersøgelser på området (Ofei et al., 2014) Madspild i relation til struktur og adfærd Denne artikel undersøger spild af mad på tre hospitaler i New Zealand over en periode på to måneder i år 2012 og giver anbefalinger til reduktion af madspild fra produktion til service. Data omfattede, alt der blev produceret i køkkenet, som blev vurderet undgåelig/muligt undgåelig madspild, men ikke uundgåeligt spild som følge af produktionen. De omfattede ikke tallerkenspild fra eventuelle rester, der var tilbage efter servering, og deltagerne var bekendtgjort med dette. Maden blev i alle tilfælde centralt produceret. Data blev indsamlet på baggrund af dokumentanalyser og observation. Derudover blev der foretaget 4 fokusgruppeinterview med i alt 22 deltagere og 7 semistrukturerede interviews en-til-en, og alle involverede parter var relevante i forhold til madspild. Der blev givet skriftligt etisk samtykke fra Otagos etiske komite og fra deltagere i interviewene. Resultaterne viste, at det meste madspild blev genereret gennem service på baggrund af overproduktion. Ansattes attitude og opførsel blev vurderet som betydende for mængden af madspild. Blandt ledere og medarbejdere blev der set forskelligt på madspildet. Lederne hæftede sig ved de økonomiske aspekter, hvorimod medarbejderne i højere grad hæftede sig ved de sociale implikationer. Det blev vurderet, at planlægning og kontrol i organisationen, brug af forarbejdede råvarer, fælles forståelse for definition af madspild, planlægning af initiativer sammen og et pålideligt kommunikationssystem vil være med til at reducere madspildet. En række faktorer spiller ind på mængden af madspild, herunder overproduktion, et uforudsigeligt miljø, manglende ansvarsfølelse og visuelt materiale. Disse fund skal ses i lyset af, at de er blevet genereret på baggrund af interviews og observationer af/med de ansatte, samt dokumentanalyse til at estimere madspildet. To af hospitalerne havde brugbare data i forhold til madspild, hvorimod sidste havde ufuldstændige data. Resultaterne er i høj grad et produkt af fund i interviewene og skal forstås i den kontekst, altså udtalelser fra personale der til dagligt har med produktionen at gøre. Dette betyder, man skal være forsigtig med at 23

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Metodebilag - kvalitative interviews

Metodebilag - kvalitative interviews Bilag 3 Metodebilag - kvalitative interviews A. Formål og problemformulering Formålet med dette metodebilag er at få et kontekstuelt overblik og en kort beskrivelse af de valgte kvalitative interviews

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet - Der er intet så praktisk som en god teori Grane Gregaard Rasmussen Rikke Seim Liv Starheim DTU s Masteruddannelse i Miljøog arbejdsmiljøledelse Formål At udforske

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

NÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IND OVER LAND BYGGER DU SÅ LÆHEGN ELLER VINDMØLLER.. VELKOMMEN TIL. Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 7.

NÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IND OVER LAND BYGGER DU SÅ LÆHEGN ELLER VINDMØLLER.. VELKOMMEN TIL. Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 7. NÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IND OVER LAND BYGGER DU SÅ LÆHEGN ELLER VINDMØLLER.. VELKOMMEN TIL Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 7. Fra sidst Litteratur til i dag Vigtigt? Spørgsmål? Refleksioner?

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Temadag om at arbejde med sundhed på tværs af de kommunale forvaltninger. Temadag i Region Syddanmark den 7. december 2011

Temadag om at arbejde med sundhed på tværs af de kommunale forvaltninger. Temadag i Region Syddanmark den 7. december 2011 Temadag om at arbejde med sundhed på tværs af de kommunale forvaltninger Temadag i Region Syddanmark den 7. december 2011 Program 9.45 Sundhed på tværs som forandringsproces 10.30 Pause 10.40 Teorier om

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Det rette fundament for procesforbedringer

Det rette fundament for procesforbedringer Whitepaper Det rette fundament for procesforbedringer En beskrivelse af TIPA modenhedsmålinger Af Jørgen Letager Hansen Introduktion Danske IT organisationer har udviklet og implementeret IT Service Management

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Af Egon Kjær Jensen og Ann Møller Svendsen www.leanakademiet.dk - t: 70277909

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet

Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Konferanse: Økologisk mat til ungdommen 02.09.2010 Norges Forskningsråd, Oslo. Abstract

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2017 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation C Jane

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

10.1 Organisatorisk læring

10.1 Organisatorisk læring Visionær Ledelse Forlaget Andersen 10.1 Organisatorisk læring Af Executice Director Human Resource, Niclas Kvernrød, Arla Foods Ingredients niclas.kvernrod@arlafoods.com Indhold Denne artikel har følgende

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES PROGRAM 09:00 Velkomst v. Annette Eriksen, adm. direktør, Rovsing Business Academy 09:10 Udfordringer med forandringsledelse v. Thomas Essendrop, Underviser og seniorrådgiver,

Læs mere

Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere