Palynologi: ET GEOLOGISK ARBEJDSREDSKAB KONTINENTALMARGINEN NORDØST FOR FÆRØERNE HVORFOR SKRUMPER VEJRØ?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Palynologi: ET GEOLOGISK ARBEJDSREDSKAB KONTINENTALMARGINEN NORDØST FOR FÆRØERNE HVORFOR SKRUMPER VEJRØ?"

Transkript

1 G O L O G I N Y T F R A G U S Palynologi: T GOLOGISK ARBJDSRDSKAB KONTINNTALMARGINN NORDØST FOR FÆRØRN HVORFOR SKRUMPR VJRØ? N R. 1 A P R I L

2 P A L Y N O L O G I t geologisk arbejdsredskab Birgitte Ferré Hjortkjær G O L O G I NYT FRA GUS 1/96 Olieefterforskning og -indvinding ved Færøerne er måske en realitet i løbet af de næste år. n række geologiske discipliner indgår i efterforskningsarbejdet. Datering ved hjælp af mikrofossiler er et af værktøjerne til at udrede områdets geologiske historie. Hvad er der egentlig tilbage, når man tager en sten, som regel en finkornet sedimentær bjergart, f.eks. en skifer, knuser den og opløser alle mineralerne med stærke syrer? Faktisk en hel del, der bl.a. kan fortælle om fortidens klima, planteliv og havmiljø.tilbage er nemlig det organiske materiale, som ikke påvirkes af almindelige syrer f.eks. sporer, pollen, dinoflagellat cyster, Grønland Figur 2. Lokalitetskort, omkring Nordatlanten Island Skandinavien Færøerne Shetlands øerne Storbritannien Svalbard træ- og ravstumper. n af de geologiske discipliner, der giver sig af med studiet i mikroskopet af dette organiske materiale, er palynologi. Figur 3. Dinoflagellat cyste Deflandrea oebisfeldensis Ved den palynologiske undersøgelse prøver man at trække så megen information som muligt ud af indholdet og sammensætningen af mikrofossiler. Sedimentprøverne kan enten være indsamlet i profiler på land eller fra boremateriale. Arbejdsproceduren er i korte træk som følger: I laboratoriet bliver materialet knust og alle mineraler opløses i saltsyre og flussyre.tilbage bliver små organiske partikler, på,1 -, mm der monteres på et præparatglas eller på en prøveholder, og derefter er klar til at blive studeret enten i et almindeligt mikroskop med gennemfaldende lys eller, efter bedampning med guld eller aluminium, i et scanning elektron mikroskop (SM). I mikroskopet kan sporer, pollen og dinoflagellatcyster artsbestemmes, og forholdet mellem mængden af de enkelte arter og fossilgrupper beregnes. Ud fra disse data opstilles et range-chart (fordelingsskema), der viser udbredelsen og mængden af arterne. På rangechartet kan ses ændringer i artssammensætninger, og ud fra disse ændringer kan det undersøgte tidsinterval opdeles i zoner og alderen bestemmes. Hver fossilgruppe har sine styrker og svagheder. Dinoflagellatcyster er således meget velegnede til datering af marine sedimenter, da der hurtigt (geologisk set!) udvikles og uddør nye arter.ved at sammenligne de fossile arter med nutidens dinoflagellater og deres respektive cyster, kan man også få en idé om datidens havtemperaturer og næringsforhold. Sporer og pollenarter har, i de fleste tilfælde, eksisteret over en længere tidsperiode end dinoflagellatcysterne, og kan derfor sjældent give en lige så nøjagtig datering. I mange sedimenter, aflejret på land, f.eks. i søer og flodsystemer, kan de dog være de eneste fossiler at datere ud fra, og samtidig kan spore/pollenfloraen bidrage med vigtige oplysninger Figur 4. Pollen Aquilapollenites tumanganicus. om, hvilken vegetation der har vokset og hermed også vise noget om den tids fremherskende klimaforhold f.eks. temperatur og luftfugtighed. Forholdet mellem mængden af de forskellige grupper af mikrofossiler bruges til at afgøre om sedimentet er aflejret på land, i et kystnært miljø eller i et overvejende marint miljø.variationerne i disse forhold indgår, sammen med de andre palynologiske resultater og sammen med resultater fra bl.a. sedimentologiske og seismiske undersøgelser, i en samlet vurdering af et områdes olie/gas potentiale. Bestemmelse af mængden, og forholdet mellem de fundne organiske partikler, er yderst vigtig, da det er disse partikler, der under rette trykog temperaturforhold kan omdannes til de eftertragtede kulbrinteforbindelser. I forbindelse med den stigende interesse for olie/gas potentialet i den færøske undergrund er det vigtigt, så præcist som muligt, at alderbestemme de ca. 6-4 millioner år gamle aflejringer i området omkring Færøerne (fig. 1, lokalitetskort). Til dette bruges materiale fra den engelske del af Færø-Shetland Bassinet samt fra Færøerne, Grønland og Svalbard (fig. 2, lokalitetskort). Geologien i området omkring Færøerne er beskrevet i DGU Information nr. 4, December 1994 (Tema nummer Færøerne, Geologi og Olie). De eneste mikrofossilførende aflejringer, der kendes på selve Færøerne, består af enkelte kullag på Suderoy. Kullagene indeholder en mikroflora med en høj hyppighed af pollen (blomsterstøv), der ligner nulevende pollen fra arter af valnødde-familien. n tilsvarende flora er fundet andre 2

3 Palynologi anvendt på Færøerne steder bl.a. i boringer fra Nordøst-Atlanten, på Svalbard og i ngland. Kullagene er dateret til Sen Paleocæn tid, og den samlede mikroflora peger på, at klimaet var fugtigt og varmt tempereret. Færøerne For at kunne være forberedt ved en eventuel efterforskningsboring i den færøske undergrund, er der samlet materiale fra områder, der ligger så tæt som muligt på Færøerne og fra den tidsperiode, hvori de store engelske oliefund vest for Shetlandsøerne er gjort. Dette materiale bliver for øjeblikket undersøgt palynologisk ved GUS. Den palynologiske undersøgelse har foreløbig vist følgende: 1. De fleste dinoflagellatcystearter svarer til arter kendt fra velundersøgte boringer i Nordsøen (fig. 3). Både sporer, pollen og dinoflagellat cyster er rimelig pænt bevarede og kan bruges til at inddele intervallet fra Mellem Paleocæn tid til ocæn tid i zoner, der kan sammenlignes med zoner fra bl.a. Nordsøen. Suderoy Shetlandsøerne 2. I Sen Paleocæn tid, nær grænsen til ocæn tid, findes en række nye dinoflagellatcystearter med forholdsvis kort geologisk levetid (udbredelse). Disse arter er af typer, hvis nulevende efterkommere foretrækker meget næringsrigt vand og en moderat vanddybde. n spændende pollenart (Fig. 4) er også fundet i dette interval. Pollen af denne type er næsten udelukkende beskrevet fra Kridttiden, og de planter, der har produceret dem, er endnu ikke identificeret. De menes dog at have en svag lighed med de nulevende plantearter, sandeltræ eller mistelten, der begge er snylteplanter. 3. Mængden af sporer og pollen varierer gennem intervallet fra Mellem Paleocæn tid til Oligocæn tid, med en markant stigning lige omkring overgangen fra Paleocæn til ocæn tid. Pollenfloraen er karakteriseret af pollen fra stedsegrønne planter, sandsynligvis svarende til sumpcypress, gran og fyr, men også til løvfældende planter, som f.eks. valnød og lind. 4. Omlejring er et karakteristisk træk ved aflejringerne omkring Færøerne. Omlejring bevirker bl.a. at mikrofloraer fra f.eks. Jura- og Kridttiden bliver blandet op med det tertiære materiale. Omlejringen opstår f.eks. når flodløb og kanaler eroderer sig ned i de ældre sedimenter. Når sedimenterne til sidst atter aflejres, blandes de med andre organiske partikler fra forskellige tidsperioder, og det kan være vanskeligt at skelne mellem omlejrede og ikke omlejrede arter. Storbritannien Figur 1. Lokalitetskort, omkring Færøerne. Prikkerne viser boresteder på britisk område. De kommende undersøgelser forventes at kunne bidrage med en detaljeret zonering af det relevante tidsinterval, som kan bruges til sammenligning, når tilsvarende sedimenter hentes op fra Færøernes egen undergrund. Det kan herved også blive muligt at bestemme alderen af kullagene på Færøerne mere præcist, og sætte deres alder i relation til tilsvarende sedimenter i Færø-Shetland Bassinet. I det hele taget vil resultaterne af den palynologiske undersøgelse bl.a. indgå som et væsentligt led for forståelsen af, hvad der skete med planteliv, klima og havforhold ved Nordatlantens åbning for omtrent millioner år siden. Læs mere om Nordatlantens fødsel i DGU-information, Tema nummer om Færøerne, december G O L O G I NYT FRA GUS 1/96 3

4 Kontinentalmarginen nordøst fo Tove Nielsen Kontinentalmarginen danner en smal overgangszone mellem de kontinentale landmasser og de dybe oceaner, og karakteren og udviklingen af marginen er bestemt af de geologiske processer både på kontinenterne og i oceanerne. Island Norske Bassin Undersøgelsesområde Færø-Island Ryggen Kontinent Kystzone 2 m Kontinental shelf 2 m Kontinental skrænt Færøerne Færø-Shetland Kanalen Kontinental margin Dybhavet Figur 1. Skematisk tværsnit, der viser beliggenheden af kontinentalmarginen. G O L O G I NYT FRA GUS 1/96 t hurtigt kig på jordklodens højdeforhold viser, at den mest almindelige højde er 3 m over havniveau, og den mest almindelige dybde er 48 m under havniveau. Selve overfladen af jorden viser altså tydeligt, at jordklodens skorpe er delt i: 1. høje, kontinentale landmasser og 2. meget dybe oceaner. Kontinentalmarginen er derfor et velegnet sted at studere årsager og virkninger af større geologiske hændelser, f.eks kvartærtidens skiftende istider. Men studier af kontinentalmarginen har ikke kun videnskabelig interesse. I de senere år har olieindustrien vist interesse for forekomster af olie og gas i undergrunden på større vanddybder. Her er kortlægning af kontinentalmarginen af stor betydning for at få kendskab til havbundens stabilitet, når der eventuelt skal pladseres efterforskningsboringer og indvindingsinstallationer på havbunden. Med det formål at studere de geologiske processer, der har virket på kontinentalmarginen igennem de sidste ca. mill.år,er et ca. x km 2 stort område af havbunden nordøst for Færøerne blevet undersøgt ved hjælp af enkelt- og flerkanals km seismik (se figur 2). Undersøgelsen er en del af det U støttede Mast II-projekt NAM (uropean North Atlantic Margin), der blev omtalt i DGU-Information nr 1, 199. Skotland Figur 2. Bathymetrisk kort (vanddybdekort) over Nordatlanten omkring Færøerne med afmærkning af det undersøgte område. Tidligere dybdekort over området viste en flad havbund, der hældte jævnt mod nord fra meters vanddybder på den Færøske Platform ned til ca. 3 meters dybde i det Norske Bassin. De nye seismiske undersøgelser har imidlertid vist, at havbundens relief er betydelig mere dramatisk. I ca. meters vanddybde ses en stejl skrænt i havbunden, der visse steder er op til 3 m høj. Havværts for den stejle skrænt ses et 1-2 km bredt bælte, hvor bundrelieffet er meget uregelmæssigt, nærmest kaotisk (se figur 3). Både skrænten og det kaotiske bundrelief er opstået som følge af, at sedimentlagpakken, på den nederste del af kontinental marginen, har været ustabil og er skredet ned. Årsagen til den slags undersøiske skred diskuteres meget, og der findes flere teorier: 1) Rystelser fra jordskælv, 2) Store ændringer af vanddybden under istidens skiftende nedisninger eller, 3) at der er aflejret så store mængder materiale, at det ikke længere kan bære sig selv. I forbindelse med dette projekt arbejdes der med den teori, at nedskridningerne er sket, fordi skråningen ned mod det Norske Bassin er blevet stejlere med tiden. Dette skyldes, at det Norske Basin, siden starten af dannelsen for godt mill.år siden,langsomt bliver dybere. Alle tilgængelige oplysninger antyder, at der er sket skred så sent som ved istidens afslutning, på grænsen mellem Pleistocæn tid og Holo- 4

5 for Færøerne cæn tid, for omtrent. år siden. Landværts for den stejle skrænt, på - meters vanddybde, er bundrelieffet mere roligt og præget af sedimenter, der er aflejret af en kraftig bundstrøm, det kolde "Norwegian Sea Deep Water". Under disse strømaflejringer, der er op til 12 m tykke, ses ofte nedskredne sedimenter fra ældre skred. På ca. meters vanddybde ses flere steder nogle 7-8 m dybe skår i havbunden, der er tolket som spor efter disse ældre nedskridninger. I dag holdes skårene rene for sedimenter af den kraftige bundstøm (se figur 4). På den højestliggende del af kontinentalmarginen er bundrelieffet jævnt. Men nede under havbunden ses et meget kaotisk mønster på de seismiske registreringer (se figur ). Dette er tolket som, at sedimenterne i de øverste 4 m er meget sammenrodede, og at det skyldes skuren fra isbjerge, der er knækket af den faste gletcheris under de kvartære nedisninger. Det kaotiske mønster kan følges helt ned til 8 meters vanddybde. Selv om vanddybden under istiden var mindst m lavere, vidner det alligevel om en tyk gletcheris. Skuren af isbjerge over havbunden sker også i dag, f.eks. er der ved Østgrønland fundet skuremærker på omkring 6 meters vanddybde. S m SP HAVBUND SDIMNT LAGPAKK UNDRGRUND Seismic line NAM 1 Uden tolkning 4114 m UDSKRIDNINGS SKRÆNT Figur 3. Seismisk linie, der viser et tværsnit af kontinentalmarginen nordøst for Færøerne. Undergrunden består af vulkanske basalter. Den overliggende sedimentlagpakke er ca. 2 km tyk.ved meters vanddybde skrider sedimenterne ned og skaber en op til 3 m høj, stejl skrænt i havbunden. Havværts for skrænten danner skredmaterialerne et meget uroligt havbundsrelief. 7-8 M DYBT SKÅR FRA ÆLDR SKRD KONTOURIT AFLJRINGR ÆLDR NDSKRDT MATRIAL 24 m TWT ms N I sommeren 199 blev der i samarbejde med det engelske (IOS) og det hollandske (NIOZ) institut for havforskning gennemført en arealdækkende opmåling, som danner datagrundlaget for udarbejdelse af en side-scan mosaik i området. Foreløbige resultater herfra bekræfter de seismiske tolkninger. På baggrund af den stadig mere aktuelle oliejagt i de Nordatlantiske farvande, kan undersøgelser, som den her omtalte, få stor værdi, da det er meget afgørende, at boreudstyr og andre installationer kan forankres sikkert i havbunden. Om olieefterforskningen omkring Færøerne, kan man læse i DGU-informations temanummer "Færøerne, Geologi og Olie" fra december Om Maringeologiske undersøgelsesmetoder, kan man læse i DGU-information temamnummer "Geologi til søs" fra december 199. Figur 4. Den midterste del af kontinentalmarginen, nordøst for Færøerne, er præget af strømaflejrede sedimenter ("kontouriter"), der er aflejret af den kraftige bundstrøm kaldet "Norwegian Deep Sea Water". Under kontouriterne ses ofte nedskredet materiale fra ældre skred. Omkring meters vanddybde ses flere steder 7-8 m dybe skår i havbunden. Disse er spor efter de ældre skred, og skårene holdes i dag rene af den kraftige bundstrøm. GLACIAL FORSTYRRLSR Figur. På den højestliggende del af kontinentalmarginen, nordøst for Færøerne, er sedimenterne, i de øverste 4 m under havbunden rodet sammen, antagelig som følge af skuren fra isbjerge fra gletcheris, dannet under de kvartære nedisninger. ms twt m G O L O G I NYT FRA GUS 1/96

6 HVORFOR SKRUMPR VJRØ? Af Merete Binderup Studier af Vejrø og omgivende farvande har vist, at øen i løbet af ca. 3 år er skrumpet og stadig skrumper som følge af naturlige processer og råstofindvinding på havbunden i øens nærhed. Vejrø er en lille ø i Kattegat,ca. 8 km nordøst for Samsø. Øen er blot, km 2 stor, svarende til omtrent tønder land. Den ligger ubeboet og ubenyttet hen, og den ligner til forveksling så mange andre danske småøer. Ser man bort fra øens værdi som levested for dyr og planter og som rasteplads for fugletræk, kan man med god ret undres over, at der netop på dette sted er udført detaljerede undersøgelser af kystens tilstand og udvikling. Oftest er det jo de kyststrækninger, der er truet af havet, hvor økonomiske interesser står på spil, der tiltrækker sig den største opmærksomhed. Men Vejrø adskiller sig på ét punkt væsentligt fra mange af de øvrige småøer. Der har nemlig indtil for ganske nylig fundet råstofindvinding sted i dens umiddelbare nærhed. Skov- og Naturstyrelsen, Råstoflovens forvalter, fik sat en undersøgelse i gang af kystændringerne på Vejrø. Man ønskede at få belyst, om råstofindvindingen på Nordvestrevet af Vejrø havde indflydelse på øens kyststrækninger, og en vurdering af de mulige fremtidige kystændringer. Landskabsformerne på Vejrø Øen har en kerne af istidsaflejringer bestående af moræneler. Der er klintekyster på nord-, syd- og sydvestkysten, et marint forland på østkysten, og mod nordvest en odde, opbygget af sand og grus, der fortsætter i et undersøisk rev, Nordvestrevet. Den nordvendte kystklint har en højde på ca.22 m.o.h.;den er under erosion og endnu ikke fuldt udlignet, dvs. at der endnu ikke er indtruffet en ligevægt mellem kystens form og bølge- og strømforholdene. Den sydvendte kystklint er knap meter høj, fuldt udlignet og praktisk taget stabil, men fremstår stadig vegetationsløs, fordi planterne endnu ikke har fået fodfæste. Disse kystklinter bræmmes mod havet af en gan- G O L O G I NYT FRA GUS 1/96 aktive inaktive U U U O O Klinter Strandvolde Talus Sediment fane Sed. transp. retning 24 Profil nr situationen 1991 situatioenn 3 4 Vesborg Fyr N m Vejrø U U U U U U U U U U U U U U U O O O O O O O O U U U U U U U U U U U U U U 16 U U O O O O O O O U U U U U Figur 1. Oversigtskort over Vejrøs beliggenhed, flyfoto af Vejrø, optaget 1961 samt Kort over Vejrøs landskabsformer (geomorfologi) og kystlinje-forløb i 194. Sediment transportretninger er vist for to situationer. De fede pile illustrerer 194-situationen, da revet stadig var intakt, mens de punkterede pile viser 1991-situationen, efter at revet er blevet nedbrudt og eroderet. I situationer med kraftig vind og bølger fra nordvest, kan man på flyfotos iagttage en sedimentfane øst for øen. Den drejer skarpt mod nord og kan følges i denne retning over en strækning på mere end en kilometer ud i havet. 6

7 Figur 2. Netto kystlinje-erosion fra 194 til 1988 udtrykt som fjernet areal. Profilernes placering fremgår af det morfologiske kort. Sektion B, C, D og viser erosionen/væksten af hhv. de nord-, øst-, syd- og sydvest-orienterede kystafsnit. Sektion A viser ændringerne i bredden af odden, dvs. den oversøiske del af revet. ske smal, ubegroet strandbred. Klinten mod sydvest er svagt erosiv, delvis vegetationsdækket, og den tilstødende strandbred forholdsvis bred med flere strandvolde. Det marine forland, der adskilles fra morænekernen af en ældre, nu tilgroet kystklint, er opbygget af en række strandvolde og er delvist vegetationsdækket. Undersøgelserne Analysen af kystændringerne er baseret på flyfotos fra 194, -61, -69, -7, -78, -83 og Kystændringerne er målt i profiler vinkelret på kysten. Målenøjagtigheden er ca. +/- meter. Kystændringerne er påvist ved målinger af flere forskellige variable, "kystlinje-indikatorer", da det kan give anledning til mistolkninger, hvis der kun benyttes én variabel. Der er således både målt ændringer af kystlinje, af klinttop og af vegetationsudbredelse. Der er endvidere, af Geo-scandic A/S i 1991, udført en detaljeret hydrografisk undersøgelse, med bl.a. en kortlægning af havbundens relief i revområdet. Hvad fandt man ud af? Kystlinjeændringerne for perioden viser store lokale forskelle, afhængig af kysttypen og af den geografiske orientering af de enkelte kystafsnit. Den mest markante kystlinjeændring findes på nord- og østkysten, hvor kystlinjen maksimalt er eroderet henholdsvis 3 og 66 m tilbage, mens kystlinjen mod syd og sydvest stort set er stabile. Den samlede erosion af kysten fra , opgjort som kystlinjeændringer, beløber sig til et areal på ca.. m 2 (ca. tønder land). Klinterne: Materialemængderne ved klinterosionen på nordkysten fra er ca. 2. m 3, og den maksimale tilbagerykning af rosion (meter) A 2 M.o.h. M.o.h. Netto erosion: 49. m 2 C rosion:.2 m 2 A : Odden, profill 1-8 Akkumulation: 6 m 2 B : N-kysten, profil 8-18 C : Ø-kysten, profil D : S-kysten, profil : SV-kysten, profil B 7 m 17, 11 m 1 m 9 m 1 m 22 m 23 m 28 m 28 m 21 m 16, 16 m m 28 m 36 m 66 m 4 m 3 m Afstand (meter) D 6 m m 2 m / V / V 18.8 m m 3 Afstand (m) Profil nr. klinttoppen ca. 19 m, svarende til gennemsnitlig 1/2 m om året. Denne størrelse er ikke usædvanlig for kystklinter udformet i morænelersaflejringer i indre danske farvande. Den samlede materialemængde ved klinterosion på sydkysten er væsentlig mindre, kun ca. 2. m 3, og den maksimale tilbagerykning omkring 6 m; altså næppe større end målenøjagtigheden. Den nordlige kyststrækning har altså været udsat for en markant erosion, mens den sydlige kyststrækning ser ud til at have været noget nær uændret, hvad enten der er anvendt kystlinje eller klinttop som variabel ved opmålingen af kystændringerne. Man kan altså se bort fra den mulighed, at de målte kystændringer blot skulle være et udtryk for forskelle i havspejlets beliggenhed eller forskelle i hældningen af strandbredden i perioden fra 194 til m m 4 m m Afstand (m) Profil nr Ø m Figur 3. Netto 194 til 1988 erosionen af hhv. den nord- (øverst) og sydvendte (nederst) kystklint udtrykt som fjernet materialemængde (volumen).alle størrelsesangivelser er i meter. Overhøjet 12 gange. Profilnumrene er angivet under X-aksen, og højden af klinterne kan aflæses på Y-aksen.Tilbagerykningen af klinttoppen i hvert profil er vist med fede diagonal-linjer og tallene over disse. 4 Ø G O L O G I NYT FRA GUS 1/96 7

8 H V O R F O R S K R U M P R V J R Ø? Kystklint, inaktiv Vegetationsdækket areal N m Figur 4. Udviklingen af kystlinjeforløbet og vegetationsudbredelsen ved det marine forland i perioden 194 til G O L O G I NYT FRA GUS 1/96 Det marine forland: Mens kystlinjen ved det østvendte marine forland, som før nævnt, rykkede voldsomt tilbage (66 meter), var der i den samme periode en vækst af vegetationsdækkets udbredelse, der resulterede i en markant formindskelse af strandbredden. Undersøgelserne i dette kystafsnit viser, at det kan give anledning til fejltolkninger af kystudviklingen, hvis der kun anvendes én variabel, i dette tilfælde vegetationsgrænsen, som udtryk for kystens tilstand. Odden: Odden har igennem tiderne haft betydelig varierende længe. Samtidig med nedbrydningen af selve revet er den største oddelængde reduceret, mens den i de perioder, den var kortest, har vist tendenser til "vækst". Længde (meter) Max. tendens -69 Min. tendens År Figur. Længden af odden (den oversøiske del af revet) målt på 11 flyfotos fra forskellige år i perioden 194 til Med andre ord: forskellen mellem størsteog korteste oddelængde, er blevet mindre i løbet af perioden ?? Revet: Udviklingen af Nordvestrevet og odden har fulgt de samme tendenser som nordog østkysten.af flyfotoanalyserne fremgår det, at den undersøiske del af revet i 194 fremstod massiv og intakt, mens der allerede fra 1961 var tegn på nedbrydning, hvorefter erosionen accelererede. Fotoet fra 197 viser tegn på følger af råstofindvinding i området, og på fotoet fra 1988 kan man kun se mindre og isolerede dele af revet. Beregninger af ændringer i materialemængderne mellem 1981 og 1991 (den nye kortlægning af havbundsrelieffet) viser tilsvarende, at sedimenttabet fra nord-siden af revet beløber sig til ca. 2. m 3 (svarende til en kasse med et areal på en tønde land og med en højde på 9 meter!), og fra sydsiden til ca. 72. m 3. Der er samtidig skabt strømskår på tværs af revet, og sedimenttransporten er ændret radikalt. I 194 kunne den således finde sted "begge veje" på tværs af revet, mens den nu kun finder sted fra syd mod nord. 8

9 H V O R F O R S K R U M P R V J R Ø? Figur 6. Udviklingen af den undersøiske del af revet fra 194 til 1988, iagttaget på flyfotos. Den stiplede linje repræsenterer grænsen for den synlige del af revet, og er ikke et direkte udtryk for stabiliteten af revet. Den mørke signatur (1961, -69 og -7) repræsenterer lavninger og huller i revets overflade. 194 Ruin 1961 Hvorfor gik det som det gjorde? Der er ingen tvivl om, at råstofindvindingen har været en medvirkende årsag til nedbrydningen af revet. Men det er vanskeligt at afgøre, hvor stor den ville have været, hvis der ingen indvinding havde fundet sted. Indvindingsperioden har nemlig været præget af en stadig større bølgepåvirkning og af et stigende havspejlsniveau, samtidig med en mindre sedimenttilførsel fra sydkysten. Disse forhold skal kort belyses: Sedimentkilderne: Ved at sammenligne kystlinjeforløbet, på kort fra 1922, med 194-situationen, kan man se, at såvel den nordlige som den sydlige klintekyst i løbet af perioden er eroderet 2-3 meter tilbage. Det fremgår endvidere af 1922-kortet, at sydkysten allerede på dette tidspunkt var udlignet, mens nordkysten var karakteriseret af et markant forland, hvis tilstedeværelse også kan iagttages på kort fra 1984, dog i stærkt reduceret omfang. I perioden fra 1922 til 194 har begge kystklinter således været sedimentkilder for revområdet, mens det derefter kun er nordkysten, der har bidraget med materiale. Denne observation skal ses i sammenhæng med, at forholdene for transport af materiale på revet i løbet af de sidste 3-4 år har ændret karakter. Sedimenttransporten på tværs af revet finder nu kun sted fra syd mod nord (og ikke omvendt). Den mulighed, at mængden af de indvundne råstoffer kunne afbalanceres af en naturlig sedimenttransport til revet, er altså ikke ? m (længere) til stede. Vind, bølger og vandstandsforhold: Analyser af vindklimaet omkring Vejrø, for perioden , er baseret på data fra Vesborg Fyr på Samsø. Det fremgår bl.a., at N?? vindenergien er godt og vel fordoblet fra ca. 196 til begyndelsen af 198erne.Væksten har været nogenlunde ligeligt fordelt på alle de retninger (dvs. vest, sydvest, nordvest, sydøst, og syd), hvor det frie G O L O G I NYT FRA GUS 1/96 9

10 H V O R F O R S K R U M P R V J R Ø G O L O G I NYT FRA GUS 1/96 N 4 m Kystlinje anno 1922 Kystlinje anno 1984 Figur 7. Formen af Vejrø s kystlinje i hhv og stræk (dvs. hvor vinden ikke bliver bremset af land) regnet fra Vejrø,er stort nok til, at tilstrækkeligt kraftige bølger kan dannes og påvirke kysten. Fra midten af 197erne og frem til 199 har der også fundet en havspejlsstigning sted på ca. 4 mm om året, eller ca. 4 gange så stor, som den gennemsnitlige stigning for hele perioden Med andre ord har en stærkt forøget bølgeaktivitet, som følge af vindenergien, været ledsaget af en stadig højere beliggenhed af havspejlet og deraf følgende forøget mulighed for erosion. Man kan undres over, at perioden er karakteriseret af en markant erosion af nordkysten, mens sydkysten fremstår omtrent stabil. Det er der flere mulige forklaringer på: n del af erosionen af nordkysten kan tilskrives den opkoncentrering af bølgeenergien, der finder sted omkring "forbjerget", øens højeste område. Ligeledes betyder kystklinternes forskellige højde (klinten på nordkysten er ca. dobbelt så høj som klinten på sydkysten), at den mængdemæssige erosion af nordkysten - ved samme kystlinietilbagetrækning - vil være større end på sydkysten. Men den væsentligste årsag er sandsynligvis vindstuvning. Kattegatområdet har, i perioder med vedvarende vestenvind, typisk høje vandstande, fordi Fyn og Sjælland, med smalle sunde og bælter, danner en A Megajoule / år B Megajoule / år Fri stræk: NV: V: 4.7 N:.364 km År Fri stræk: SØ: 3.98 S: SV: km År Figur 8. Vindenergi og det gennemsnitlige effektive frie stræk. A: Nordlige kystklint Vindenergien (sum af vindhastigheder større end, m/sek) og størrelsen af det fri stræk for de retninger, der har betydning for den nordlige kystlint. B: Sydlige kystklint Vindenergien (sum af vindhastigheder større end, m/sek) og størrelsen af det fri stræk for de retninger, der har betydning for den sydlige kystlint. Alle kurver: års glidende gennemsnit af data. V NV barriere for vandudvekslingen med Østersøen. Situationen er den omvendte ved vedvarende øst- og sydlig vind, hvor vandet har fri passage mod nord. Den stigende energi i vestenvindsretningerne medfører derfor, at bølger fra disse retninger vil angribe de sydvest-, vest og nord-vestvendte kyster i et forholdsvis højt niveau, mens bølger, der kommer fra de syd- og østlige retninger vil angribe kysterne, der vender i disse retninger i et forholdsvis N SV SØ S lavt niveau, og altså længere fra land. Beskydning og nedbrydning af klinterne: Til listen over årsager til kysterosion på Vejrø skal føjes yderligere to, der er ret specielle. For det første har Vejrøs kystklinter været anvendt som mål for skydeøvelser fra marinefartøjer. For det andet blev øen, i perioden 192-6, benyttet som græsning for kvæg. Man brød de overhængende dele af klinterne ned for at mindske risikoen for, at kreaturene faldt ned på stranden. Der er ingen tvivl om, at begge disse omstændigheder har bidraget til erosionen af klinterne, men størrelsen kan ikke bestemmes. Vejrøs fremtidige kystudvikling Kystændringerne på Vejrø er et resultat af såvel menneskeskabte som naturlige faktorer. Den direkte menneskelige indvirkning er ikke længere til stede. Klinterne bliver hverken beskudt eller brudt ned, og råstof-indvindingen på revet blev stoppet af Skov- og Naturstyrelsen i Men udformningen af revet og ikke mindst sedimenttransportforholdene er ændret så markant, at en varig ubalance i sedimentationsforholdene omkring revet er skabt. Stoppet for råstofindvindingen vil antagelig blot medføre, at nedbrydningen vil foregå langsommere. Med mindre der sker en radikal ændring af udviklingen i vindklimaet og havspejlsniveauet, er det ikke sandsynligt, at nedbrydningen vil ophøre. n reduktion af vindenergien og en stabilisering af havspejlsniveauet ville formentlig mindske erosionshastigheden af nord- og østkysten, der i bedste fald vil stabilisere sig, som det tilsyneladende er sket med sydog sydvestkysten. n mindre erosion af nordkysten vil dog samtidig betyde, at sedimenttilførslen til odden vil blive formindsket. Hvis den udvikling fortsætter, som har karakteriseret havspejlsniveauet og vindenergien i løbet af de sidste årtier,er der således næppe tvivl om, at erosionen af Vejrøs kyster vil fortsætte. Hvis man regner med den erosionshastighed, som har hersket indenfor de sidste ca.3 år,vil der dog hengå mindst 3 år før Vejrø helt forsvinder i havet.

11 F A G D A T A C N T R F O R B O R I N G S - O G G R U N D V A N D S D A T A Geologiske data og modellering af grundvandsreservoirer Peter Gravesen Siden Borearkivet, ved det nuværende GUS, blev oprettet i 1926, er der indsamlet, systematiseret, registreret og opbevaret boringsdata om grundvand og geologi. De enkelte boringers arkivnummer er nøglen til genfinding og brug af boringsoplysningerne. Nummeret benyttes derfor også i talrige sammenhænge, hvor geologiske oplysninger benyttes, f.eks. i forbindelse med den offentlige administration af grundvandsressourcen. I Borearkivet findes oplysninger om over 2. boringer, hvoraf oplysninger fra ca. 18. boringer er benyttes i edb-boringsdatabasen ZUS. De mange edb-lagrede boringsoplysninger er bl.a. grundlaget for udarbejdelse af geologiske kort og for databehandling, hvor data kan sammenstilles i form af geologiske profiler eller i diagrammer. For at fremme en hurtig edb-lagring af boringsoplysninger er der udarbejdet et nyt indberetningssystem for boringsdata til PC-ZUS boringsdatabasen, der er den pc-baserede udgave af ZUS basen. Indberetningsmodulet er blevet præsenteret for landets brøndborere, og flere firmaer er i gang med at afprøve det. ZUS Boringsdatabasen rummer geologiske data, der er baseret på geologisk bedømmelse af jordprøver i Boreprøvelaboratoriet på GUS, eller på geologiske vurderinger fra andre. Oplysningerne er af forskellig kvalitet og kan variere meget. Der er således klar sammenhæng mellem hvor ofte man tager prøver, dvs. prøvetætheden i boringen, samt prøvekvalitet, og de muligheder der er for at vurdere den geologiske opbygning af et givet grundvandsreservoir. Geologiske data om boringer fra de sidste 2 år er som regel mere detaljerede end oplysninger om ældre boringer. De geologiske data, som skal sammenlignes fra boring til boring og sammenstilles, f.eks. til en geologisk model for et grundvandsreservoir, er således ofte af forskellig kvalitet. Der er mindst to måder på hvilke man kan komme ud over dette problem med sammenlignelighed. Den traditionelle metode indebærer, at geologen bearbejder materialet ud fra viden om geologiske processer og aflejringsmiljøet i området. Den geologiske tolkning af jordlagene foregår manuelt på edb-udtegnede profiler og kort. Ved denne fremgangsmåde kan datamængden af og til være så stor, at det kan være vanskeligt at bevare overblikket og muligheden for at anvende alle data med lige stor vægt. Hvis modellen skal indgå som geologisk grundlag i en grundvandsmodel, skal den først edb-bearbejdes, eventuelt digitaliseres. n anden metode er at bearbejde de mange edb-lagrede data med geostatistiske metoder, som dog også indebærer vurdering af datakvalitet og repræsentativitet. Ved stokastisk modellering af et grundvandsreservoir vil der typisk kunne fremstilles en række lige sandsynlige forslag (modeller) til et reservoirs geologiske opbygning. Ud fra disse forslag kan man vælge en eller flere geologiske modeller, der kan indgå i en egentlig grundvandsmodel. Begge metoder er farbare veje til at udnytte de store geologiske datamængder i Borearkivet og ZUS-boringsdatabasen. G O L O G I NYT FRA GUS 1/96 11

12 POSTBSØRGT 9 KHC BLAD N Y I N S T I T U T I O N Nyt design og navn Knud Binzer (redaktør) I DGU-information Nr. 3 fra november 199 meddelte vi, at de to tidligere, uafhængige geologiske undersøgelser, Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU) og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) med virkning fra 1. juni 199 blev sammenlagt til én geologisk undersøgelse "Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse" med kaldenavnet "GUS". Kaldenavnet GUS er en forkortelse af Gologisk UnderSøgelse, som man hører i telefonen når man ringer til instituttet. For fremtiden er der således kun én national geologisk undersøgelse inden for rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Instituttet skal varetage den geologiske kortlægning og forskning i et enormt geografisk område, der også indbefatter havområderne omkring Danmark, Færøerne og Grønland; en opgave som det nye institut føler sig godt rustet til at løse, både med hensyn til personale, tidssvarende, veludstyrede laboratorier og moderne edb-systemer. Instituttets nye logo skal symbolisere jordkloden med dens mange lag - og geologernes studium af et lille udsnit af disse. Konsekvenserne af fusionen er selvsagt mangfoldige. Selvom de to tidligere institutioner på mange måder lignede hinanden, er der flere områder, hvor man må tænke i nye baner, bl.a med hensyn til betegnelse og navne på de fremtidige udgivelser. Således er navnet på det foreliggende blad blevet ændret til: "GOLOGI - Nyt fra GUS". Vi håber at læserne vil tage vel imod bladet i dets nye iklædning. G O L O G I NYT FRA GUS 1/96 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse er en forsknings- og rådgivningsinstitut under Miljø- og nergiministeriet. Instituttets hovedformål er at udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser på miljø- og energiområdet samt at foretage geologisk kortlægning af Danmark, Grønland og Færøerne. GUS udfører tillige rekvirerede opgaver på forretningsmæssige vilkår. Interesserede kan bestille et gratis abonnement på GOLOGI - NYT FRA GUS. Bladet udkommer med jævne mellemrum, 4 gange om året. GUS giver i øvrigt gerne yderligere oplysninger om de behandlede emner eller andre emner af geologisk karakter. Henvendelser bedes rettet til Knud Binzer ftertryk er tilladt med kildeangivelse. GOLOGI - NYT FRA GUS er redigeret af geolog Knud Binzer (ansvarshavende) i samarbejde med en redaktionsgruppe på instituttet. Skriv, ring eller mail: GUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Thoravej 8, 24 København NV. Tlf.: Fax.: Internet G U S GUS publikationer: Hos Geografforlaget kan alle GUS's udgivelser købes. Henvendelse kan ske enten på tlf.: eller telefax: Adressen er: GOGRAFFORLAGT 464 Brenderup ISSN Produktion: GUS Grafisk Tryk: From & Co. Forsidebillede: Peter Moors Illustrationer:Annabeth Andersen 12

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 JANUAR 2015 FAXE KOMMUNE KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SANDEROSION SYD FOR FAXE

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Indvinding af hvidt sand i Tranum Klitplantage

Indvinding af hvidt sand i Tranum Klitplantage Indvinding af hvidt sand i Tranum Klitplantage GRAVE OG EFTERBEHANDLINGSPLAN FOR INDVINDING AF HVIDT SAND I TRANUM KLITPLANTAGE Rekvirent Naturstyrelsen Vendsyssel Sct. Laurentii Vej 148 9990 Skagen Rådgiver

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes)

Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes) Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes) Farum Fjernvarme fik i 2012 koncession l undersøgelse og indvinding af geotermisk

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

FN s havretskonventionens A76:

FN s havretskonventionens A76: FN s havretskonventionens A76: Mulighed for krav ud over 200 sømil i Polhavet Hvilke datatyper skal indsamles og hvordan? Ved Seniorrådgiver Christian Marcussen, GEUS Kontinentalsokkelprojektets indsatsområder

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere