Indholdsfortegnelse. 1. Indledning

Transkript

1 1 Virksomhedsplan 2016 Produktionsskolen Kongshøjgaard Ovenskovvej 18 Hvalpsund 9640 Farsø Tlf / Mail Indholdsfortegnelse 1. Indledning Produktionsskolens formål

2 2 3. Målgruppen Unge under 25 år Deltagere over 25 år Andre deltagere Konkrete målgrupper Arbejdet med eleverne Individet som udgangspunkt Undervisningens indhold og visioner Værksteds undervisningen som udgangspunkt Værksteds undervisningen i praksis Idræt og motion Praktik Vejledning Andre aktiviteter (oplevelser/engagement) Elevrådet Arbejdsmiljøorganisationen og eleverne Undervisning i forhold til anden lov Andre aktiviteter på skolen Beskyttede arbejdspladser/fleksjob Pr-arbejdet Samarbejdspartnere IT politik Rygepolitik Misbrugspolitik Medarbejderne Skolens organisation Skolens ledelse Skolens fysiske forhold Skolens fysiske forhold tegning. Se bilag 7. Visioner Fokusområder Bilag Indhold Fremtidsvisioner Køkken/kantine Husdyr/markbrug Metal/Service Auto Tekstil/kreativ Undervisning alm./it Ekskursioner

3 3 Bilag 1: Undervisningsmiljøvurdering. Bilag 2: Handlingsplan vedrørende sociale klausuler. Bilag 3: Tegning over skolen 1. Indledning Denne virksomhedsplan udspringer af Lov om Produktionsskoler m.v., som trådte i kraft d. 05. juli Produktionsskolernes rolle blev præciseret i 2006, hvor der i Folketinget var et bredt flertal bag Velfærdsforliget. Forliget betyder, at produktionsskolerne i et tæt samarbejde med de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser skal bidrage til at give unge en formel kompetencegivende uddannelse. Loven kræver, at produktionsskolens bestyrelse udarbejder en plan for skolens virksomhed. Denne virksomhedsplan skal som det mindste give en beskrivelse af skolens mål og målgrupper samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden ( 6, stk.4.) Endvidere skal det af virksomhedsplanen tydeligt fremgå, hvilke visioner/planer der foreligger samt status og begrundelser for ændringer eller udførelse. Formålet med virksomhedsplanen er dels at sikre skolen et planlægnings- og evalueringsredskab og dels at give bestyrelsen mulighed for løbende at følge med i, hvilke aktiviteter skolen påtænker at igangsætte i det kommende år og baggrunden for valget af disse aktiviteter. Samtidig kan andre interesserede og involverede i produktionsskolens dagligdag orientere sig om skolens mål og om, hvordan disse opfyldes. I forbindelse med det daglige arbejde på skolen skal virksomhedsplanen medvirke til, at medarbejderne i størst mulig udstrækning er i fælles fodslag og har genkendelige og fælles mål. Virksomhedsplanen vil være udgangspunkt for evaluering. Virksomhedsplanen er ikke statisk. Virksomhedsplanen er et arbejdsredskab som revideres og udvikles i forbindelse med, at såvel skolens aktiviteter som omverdenen ændrer sig. Virksomhedsplanen skal være med til at inspirere alle skolens medarbejdere og samarbejdspartnere og være så rummelig, at den kan give plads til alle gode ideer. Ved hjælp af virksomhedsplanen har forstanderen mulighed for og også ansvar for at sikre, at interessenternes (kommunerne, forældrene, eleverne) forventninger til skolen og dens medarbejdere er realistiske. Realistiske forventninger er en forudsætning for, at skolen kan få succes. Virksomhedsplanen er således et ledelsesredskab for forstanderen og bestyrelsen, som viser, hvordan mål og principper indfries i forhold til planlægningen af aktiviteterne. Virksomhedsplanen tages løbende op. 2. Produktionsskolens formål Skolens formål er - at være et målrettet uddannelsestilbud for unge, der ikke har fundet en naturlig plads i det almindelige uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet. - at øge elevernes mulighed for - og tilskyndelse til - at begynde en kompetencegivende uddannelse eller opnå ansættelse på arbejdsmarkedet.

4 4 - at tilskynde til og opøve eleverne i at tage ansvar for deres egen livssituation. Disse formål forsøger skolen at opfylde ved at tilbyde eleverne en kombination af undervisning, produktion og praktisk arbejde suppleret med vejledning. I kraft af sine særlige uddannelses- produktions- og vejledningsaktiviteter er skolen et godt målrettet tilbud til personer, der har brug for et udviklingsmæssigt skub for at komme videre uddannelsesmæssigt, jobmæssigt, personligt og socialt. Skolen skal gennem sine aktiviteter forbedre deltagerens muligheder i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Deltageren bør møde et bredt spektrum af synspunkter, oplevelser og udfordringer. Gennem sit særlige uddannelsesmæssige udgangspunkt arbejder skolen på at tilføre eleverne kompetence på bestemte områder: fagligt ( håndværket, brugen af værktøjer, teori) personligt (kreativitet, selvværd, ansvar, motivation) socialt (omgangen og samværet med andre) Herigennem kan eleverne oparbejde færdigheder, selvforståelse og selvværd, så de er bedre rustet personligt/socialt uddannelsesmæssigt/arbejdsmæssigt. Skolens særlige uddannelsesmæssige tilbud kendetegnes ved: den pædagogiske indgangsvinkel, uddannelses- og arbejdstilbuddenes indhold og form, de stillede krav og ydede ressourcer, vejledningens udgangspunkt i indgående personkendskab, uddannelsestilbud, som er anderledes. Skolen og eleven udarbejder gennem forløbsplansamtaler en målsætning for den enkelte elevs ophold på skolen og dokumenterer dette i en forløbsplan. Forløbsplanen udvikles løbende under hele skoleforløbet. Planen er således et dokument, som både eleven og værkstedslederen/vejlederen er forpligtet af. Samtidig med det målrettede pædagogiske arbejde med den enkelte elev er det skolens overordnede formål at skabe et godt miljø og en dagligdag, der fremmer personlig stillingtagen, åbenhed, tolerance og selvbevidsthed. Dette sker blandt andet ved, at eleverne inddrages i dagligdagens gøremål, elevråd, sikkerhedsarbejde, fællesmøder, foredrag og ekskursioner. 3. Målgruppen Skolens målgruppe er unge uden en kompetencegivende uddannelse og som ikke umiddelbart kan påbegynde en sådan. Skolen kan også tilbyde aktivering m.m. 3.1 Unge under 25 år.

5 5 Skolens primære målgruppe er de årige, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse og har opfyldt deres uddannelsespligt. 3.2 Deltagere over 25 år. Skolen kan tilbyde undervisning for personer over 25 år. Det kan være medlemmer af A-kasser, aktiverede eller sygedagpengemodtagere m.v. 3.3 Andre deltagere. Skolen kan tilbyde kurser/undervisning for andre deltagere. (indtægtsdækket virksomhed) Frit optag. Skolen har frit optag. Med det frie optag er der tale om et ordinært tilbud om uddannelsesmæssig opkvalificering af potentielle elever. Målgruppen omfatter alle unge, som ønsker at forberede sig til yderligere uddannelse. Ledighed er altså ikke en forudsætning for optagelse. Produktionsskolens opland. Skolens naturlige (geografiske) målgruppe, hvad angår dagelever, er personer bosiddende i Vesthimmerlands Kommune. Med vore bomuligheder og med vore særlige målrettede uddannelsesaktiviteter tiltrækker skolen personer fra hele landet, hvilket er helt legalt (jf. frit optag). 3.4 Konkrete målgrupper. Det vil være muligt for elever fra folkeskolen at deltage på produktionsskolen i kortere præsentationsforløb. Formålet her er afdækning af interesse vedr. specifikke fagområder, afklaring af stærke/svage sider, og brobygning til ungdomsuddannelser. Deltagere i frit optag. Skolen optager unge, som selv henvender sig efter målgruppevurdering hos det UU-center, hvor den unge hører hjemme. Der er som nævnt ikke krav om forudgående ledighed eller tilhørsforhold til en bestemt kommune, for at en elev kan optages på skolen. Der kan være tale om unge, der ønsker at bruge skolen som afklaring i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Der kan også være tale om unge som har brug for en pause fra det mere formelle uddannelsessystem, før de kan komme videre. Deltagere i aktivering. Der kan optages personer i aktivering. Optagelsen aftales med kommunerne (ren kommunal udgift). Uddannelsesforløb. Skolen er uddannelsesansvarlig skole for Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Elever, der ikke umiddelbart er i stand til at starte på et af de traditionelle uddannelsestilbud, bliver vejledt om EGU og tilbudt denne uddannelse. 4. Arbejdet med eleverne 4.1 Individet som udgangspunkt. Produktionsskolen tager udgangspunkt i den enkelte elev og dennes baggrund, forudsætninger, interesser og mål.

6 6 Gennem samtaler med eleven og om nødvendigt med dennes bagland (forældre, socialforvaltning, skole-/ungdomsvejleder, mentor osv.) udarbejder eleven og skolen en realistisk og konstruktiv målsætning for elevens forløb på skolen. Dette udmøntes i en forløbsplan, som løbende udvikles/reguleres under elevens og værkstedslederens jævnlige forløbsplansamtaler. Forløbsplanens sigte er at pege på de kompetencer og ressourcer, som eleven selv og værkstedslederen mener, det er nødvendigt at styrke, og som pågældende er indstillet på at arbejde for at opprioritere. Forløbsplanen angiver desuden, hvordan uddannelsesforløbet på produktionsskolen kan bidrage til, at eleven når sit mål. Forløbsplanen forpligter både eleven og medarbejderen. Et uddannelsesforløb for en produktionsskoleelev kan typisk være en kombination af følgende: - undervisning på et eller flere værksteder - enkeltfagsundervisning (dansk matematik IT m.m.) - praktikforløb i private eller offentlige virksomheder - kortere undervisningsforløb udenfor produktionsskolen - kombinationsforløb på en erhvervsuddannelse i 2 5 uger - vejledningssamtaler med værkstedsleder og vejleder - idræt (en gang ugentlig) - deltagelse i projekter på skolen - ekskursioner virksomhedsbesøg - foredrag Undervisningen på skolen foregår som en kombination af produktion, praktisk arbejde, værkstedsundervisning, teoretisk undervisning og vejledning. Undervisningen tilrettelægges oftest som et individuelt forløb, hvor der tages vidtgående hensyn til elevens personlige og sociale færdigheder. Den almene teoretiske undervisning (dansk matematik IT m.m.) er valgfag, men prioriteres meget højt, da det ofte er mange af elevernes største problem. Det er ligeledes vigtigt, at fagene er valgfag, da vi klart opnår de bedste resultater, når den unge er motiveret for undervisning. 4.2 Undervisningens indhold og visioner. Undervisningsformen på produktionsskolen kan deles op i to: Praksisundervisning og oplæring håndværk (foregår på værkstederne) Almen undervisning og teoriundervisning oftest undervisning i små hold (foregår i undervisningslokalet) Herudover foregår der på skolen, hvad man kan kalde en indlæring i grundlæggende færdigheder, både faglige, personlige og sociale. Noget er oplevelsesundervisning, dvs. der tages udgangspunkt i konkrete her og nu situationer og oplevelser. Sådanne situationer opstår ofte af sig selv i dagligdagen og i forbindelse med arbejdet, eller det skabes via skolens aktiviteter. Nogle situationer kræver opfølgning eller kommentarer fra underviseren, andre situationer skal have lov at stå for sig selv. Det er meget vigtigt, at underviseren

7 7 kan vurdere og takle den opståede episode, fordi det netop er den individuelle oplevelse og bearbejdningen af den, der er vigtig for eleven Værkstedsundervisningen som udgangspunkt. Værkstedsundervisningen er den undervisning der foregår i tilknytning til produktionsopgaverne, og som knytter sig til indlæring og brugen af de maskiner og det værktøj som anvendes på skolens forskellige værksteder. Gennem værkstedsundervisningen foregår således foruden det rent tekniske/håndværksmæssige også indlæringen af evnen til samarbejde, evnen til at omstille sig, evnen til at påtage sig et medansvar, evnen til at kommunikere og evnen til at koncentrere sig om en arbejdsopgave. Alt sammen noget, der er nødvendigt for arbejdet på en moderne arbejdsplads og i enhver uddannelsessituation Værkstedsundervisning i praksis. Grundlaget for produktionsskolens uddannelsesvirksomhed er skolens værksteder. Skolens værksteder er: Køkken/kantine Husdyrhold/markbrug Auto Tekstil/kreativ Indlæringen/undervisningen på de forskellige værksteder foregår oftest individuelt, da der tages stort hensyn til den enkelte elevs evner og færdigheder. Se bilag vedr. indhold og visioner for værksteder, almen undervisning og ekskursioner Idræt og motion Som en fast ugentlig aktivitet har eleverne idræt og motion. Denne aktivitet skal medvirke til at give eleverne gode motionsvaner. Det er et kendetegn for en del af eleverne på skolen, at de ikke har deres gang i idrætsforeninger, og at de ikke har faste motionsvaner. 4.3 Praktik Skolen har en velfungerende praktikordning. Gode og velvillige praktiksteder såvel private som offentlige. Eleverne kan her komme ud på det virkelige arbejdsmarked og snuse til virkeligheden i perioder af op til 4 ugers varighed pr. halvår. Praktikken er derved et vigtigt led i afklaringen af det fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg for eleverne. 4.4 Vejledning Den daglige/personlige vejledning I den daglige omgang med eleverne på værkstederne forsøges det at motivere eleverne til god omgangstone overfor hinanden, tolerance, præcision, orden, hygiejne og øge såvel deres personlige som deres sociale kompetence. Erhvervs- og uddannelsesvejledningen

8 8 Denne vejledning startes op hurtigst muligt efter elevens start på skolen, og den fastholdes gennem egentlige vejledningssamtaler, der afholdes når eleven eller underviseren føler behov for det. Af forløbsplanen fremgår aftaler indgået under vejledningssamtalerne. Resultatet af vejledningen udmøntes i elevens forløbsplan, der beskriver pågældendes forudsætninger, målsætningen for produktionsskoleforløbet og uddannelsesmålet. 4.5 Andre aktiviteter (oplevelser/engagement) Produktionsskolen Kongshøjgaards aktiviteter har flere formål: - at give eleven mulighed for at afprøve så mange af sine evner som muligt for derigennem at opnå succeser og få et bedre kendskab til egne potentialer. - at inspirere eleverne til at se tingene og deres egen tilværelse i et større perspektiv. Skolens virksomhed skal være oplevelsesorienteret. Derfor er ekskursioner, virksomhedsbesøg, kulturelle tiltag og lignende højt prioriteret. Skolen skal være med til at åbne verden for eleverne gennem førnævnte tiltag. Skolen skal være med til at nedbryde fordomme blandt de unge, ikke mindst i forhold til fremmede og andre minoritetsgrupper m.v. Endelig skal skolen også udbrede elevernes kendskab til natur, kultur og historie Elevrådet Elevrådet afholder formøde og opstiller dagsorden til det månedlige fællesmøde. Elevrådet deltager i planlægningen vedr. idræt. Elevrådet er inddraget vedr. ture, arrangementer m.m. og fremkommer med forslag til disse. Eleverne har - gennem elevrådet mulighed for at komme med ideer og forslag Arbejdsmiljøorganisationen og eleverne Skolen lægger vægt på, at arbejdsmiljøorganisationen eksisterer med aktiv elevdeltagelse. Ifølge bestemmelser fra Beskæftigelsesministeriet er det vigtigt, at skolen giver eleverne medbestemmelse og indsigt i arbejdsmiljøregler af hensyn til deres fremtidige arbejdssituation. Skolens arbejdsmiljøorganisation skal ud over forebyggelse af ulykker på skolen udvikle elevernes forståelse for det fælles ansvar i arbejdet på værkstederne og give dem forudsætning for deltagelse i organisationsarbejde. Der afholdes arbejdsmiljømøde i hvert kvartal. Der indkaldes øjeblikkeligt til møde, hvis der indtræffer en ulykke. På et sådant møde vurderes skadens omfang, om arbejdsmiljøregler er overholdt, og der tages stilling til, om skaden er af et sådan omfang, at den skal indberettes til diverse myndigheder og til forsikringen Undervisning i forhold til anden lov I henhold til lov om produktionsskoler 2 stk. 6, kan elever i op til 1/3 af tiden i et produktionsskoleforløb deltage i undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov. Elever kan eksempelvis udnytte tilbud fra VUC, studenterkursus, taleinstituttet mv. Der er også mulighed for, at skolen kan købe et specialkursus, hvis der er elever, der har specielle behov. EGU (erhvervsgrunduddannelsen) - skolen har potentielle elever til denne form for uddannelse. Derfor forventes det, at flere elever kommer i gang med en sådan praktisk uddannelse.

9 9 5 Andre aktiviteter på skolen 5.1 Beskyttede arbejdspladser/ fleksjob Skolen har personer ansat i fleksjob med et rimeligt afgrænset arbejdsindhold. 5.2 PR-arbejdet Skolen deltager i lokale messer og udstillinger. Skolen afholder åbent hus arrangement og arrangerer forskellige aktiviteter i lokalområdet. Endvidere afholder eksterne brugere flere arrangementer på skolen. Ved disse arrangementer er det en selvfølge, at de tilstedeværende er tvangsindlagt til at høre skolens historie - blive bekendt med, hvad skolen står for, den pædagogiske holdning, hvilken målgruppe der arbejdes med, og hvilke resultater der opnås. Deltagelsen ved sådanne arrangementer er en særdeles god læreproces for eleverne, dels igennem selve forberedelsesfasen, og dels fordi eleverne ved disse arrangementer er med til at sælge sig selv og skolen. Skolen lægger endvidere en del tid i arbejdet med formidling gennem pressen og skolens hjemmeside på nettet. 5.3 Samarbejdspartnere Skolen arbejder tæt sammen med medarbejdere i mange kommuner - dog i særdeleshed i Vesthimmerlands Kommune. Det er oftest UU-vejledere, ungdomsvejledere samt medarbejdere i socialforvaltninger og jobcentre. Endvidere har skolen et tæt samarbejde med mange efterskoler og Erhvervsskolerne i Aars. Skolen er ligeledes med i en række netværk sammen med andre uddannelsesinstitutioner. Herudover er der et mere uformelt samarbejde med fagforeninger, A-kasser, foreninger, institutioner og virksomheder. Der samarbejdes på flere forskellige måder, dels via opgaveløsning og dels i kraft af praktiksamarbejde for skolens elever. 5.4 IT-politik IT og brug af Internet er en naturlig del af al undervisning på Kongshøjgaard Produktionsskole. Der forefindes pc er på alle skolens kontorer. I undervisningslokalet, på de administrative kontorer og på værkstederne er der opkobling til nettet. Værkstedslederen er tilkoblet skolens interne netværk, og har dermed adgang til Internettet, som så vil kunne anvendes, når det er nødvendigt. I forlængelse af udvidelsen af skolens netværk er det naturligt, at skolens medarbejdere bliver oprustet i brugen af computer og Internet Rygepolitik Rygeregler for Produktionsskolen Kongshøjgaard a. Der må ryges udendørs på det område, der hører til eget værksted 1. Tekstil/Kreativ udenfor indgangsdøren. Samme sted for elever til undervisning. Pauser aftales mellem værkstedsleder og underviser. 2. Landbrug mellem ny og gammel stald 3. Køkken/Kantine ved bord-bænkesæt i haven uden for køkken. 4. Auto mellem Auto og Metal/Service

10 10 b. Boelever må uden for arbejdstid ryge udenfor ved kontorindgangen og uden for terrassedøren for enden af gangen. Denne dør holdes lukket, når man står udenfor. c. Der må aftales 3 rygepauser i arbejdstiden ud over pauser i forbindelse med morgenmad og middag. Tidspunkter for disse pauser fastsættes af værkstedsleder og værkstedsassistent. d. I samarbejde med Sundhedscenter Vesthimmerland tilbydes kursus i rygestop flere gange årligt. Såfremt rygepolitikken ikke overholdes, iværksættes følgende: Påtale Forbyggende samtale med forstander, herunder tilbud om hjælp til rygeafvænning. Møde med forstander, hvor det fremtidige ansættelsesforhold overvejes. For medarbejderes vedkommende kan tillidsrepræsentanten deltage i mødet. Ansættelsesforholdet stopper Misbrugspolitik Misbrugspolitik vedrørende elever på Produktionsskolen Kongshøjgaard Det er ikke foreneligt med arbejdet på produktionsskolen at være påvirket af øl, spiritus eller euforiserende stoffer. Øl, spiritus og euforiserende stoffer må ikke drikkes, indtages eller findes på skolens område. Dette gælder også i forbindelse med udflugter, ekskursioner og hvis arbejde eller undervisning udføres andre steder end på skolen. Ved overtrædelse af dette vil man blive bortvist fra skolen. Samtidig vil man blive tilbudt afklarende samtaler med en misbrugsmedarbejder ved Vesthimmerlands Kommune. Forløbet på produktionsskolen Kongshøjgaard kan kun fortsætte, hvis man tager imod dette tilbud eller indgår anden aftale med produktionsskolen. Skolen foretager uvarslede urinprøver af elever. Såfremt prøven indeholder spor af euforiserende stoffer, vil eleven blive tilbudt afklarende samtaler med en misbrugsmedarbejder eller indgåelse af anden relevant aftale med produktionsskolen. Hvis begge tilbud afslås, vil eleven blive bortvist fra skolen og forløbet kan kun fortsætte, når et af tilbuddene accepteres. I gentagelsestilfælde vil forløbet blive afbrudt og kan kun genoptages gennem en ny optagelsesprocedure. Man kan ikke bo på skolen, såfremt man misligholder ovennævnte samarbejde eller hvis eleven efter en konkret aftale ikke kan aflevere en urinprøve uden spor af euforiserende stoffer. Misbrugspolitik vedrørende medarbejdere på Produktionsskolen Kongshøjgaard Procedure ved misbrug af alkohol og andre rusmidler Proceduren omfatter misbrug af alkohol, medicin og euforiserende stoffer som ansat på Produktionsskolen Kongshøjgaard. På mange arbejdsområder er personer i ruspåvirket tilstand direkte uforenelige med opgavernes løsning, fx kan nævnes bilkørsel, brug af maskiner og elevkontakt. Den generelle holdning på Produktionsskolen Kongshøjgaard er derfor, at arbejde og alkohol/rusmidler ikke hører sammen. Denne holdning skal ses i sammenhæng med medarbejdernes trivsel, sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdspladsens omdømme og produktivitet.

11 11 Proceduren for håndtering af misbrug/mistanke om misbrug tager udgangspunkt i tre grundlæggende værdier i forhold til misbrug af alkohol og/eller andre rusmidler: Medarbejdere og ledere med misbrugsproblemer skal ydes hjælp og støtte Misbrug er uacceptabelt og uforeneligt med arbejdet Misbrug skal forebygges Ansatte med misbrugsproblemer skal ydes hjælp og støtte Produktionsskolen Kongshøjgaard støtter og hjælper medarbejdere og ledere, der er afhængige af alkohol og/eller andre rusmidler, til at søge vejledning og behandling. Skolens leder er forpligtet til at gribe ind, hvis der opstår mistanke om misbrug hos en medarbejder. Ligeledes er bestyrelsen forpligtet til at gribe ind, hvis der opstår mistanke om misbrug hos en leder. Alle medarbejdere har en forpligtelse til at sikre, at der tages hånd om en kollega med misbrugsproblemer. Derfor er alle medarbejdere forpligtet til at gå til ledelsen ved mistanke om misbrugsproblemer. Åbenhed og tillid er vigtige elementer for, at en misbrugssituation ikke udvikler sig til et komplekst problem med alvorlige konsekvenser. Det er derfor legalt og vigtigt at involvere sig i en leder eller medarbejders misbrug. Der er udarbejdet en vejledning til medarbejdere, som er konfronteret med en mistanke om misbrug. Hvis en person skønnes at have et misbrug af alkohol og/eller andre rusmidler, er skolens leder forpligtet til at indkalde medarbejderen til en samtale. Ved indkaldelse til samtale skal daglig leder foretage en sondring af, hvorvidt samtalen er en tjenstlig samtale eller en medarbejder/leder samtale. Såfremt personen vedkender at have et misbrug, tilbydes støtte og hjælp til at søge vejledning og behandling, og der indgås en aftale vedr. behandlingsforløb. Produktionsskolen Kongshøjgaard garanterer, at medarbejdere med et misbrugsproblem, der efter aftale gennemfører behandling og overholder de indgående aftaler, kan bevare deres ansættelse, hvis ikke andre forhold gør sig gældende. Enhver henvendelse fra en medarbejder behandles fuldt fortroligt. Fortroligheden gælder også for den aftale vedr. behandlingsforløb, der aftales mellem medarbejderen og skolens leder. Enhver henvendelse til lederen fra en kollega, familie eller pårørende skal ligeledes behandles fuldt fortroligt af lederen, medmindre andet er aftalt. Misbrug er uacceptabelt og uforeneligt med arbejdet Hvis der hos en medarbejder eller en leder konstateres et misbrugsproblem, indskærpes det overfor denne, at misbruget ikke kan accepteres, og at det kan medføre afskedigelse. Hvis det konstateres, at en ansat under udførelse af sit arbejde lugter af alkohol/er påvirket af alkohol og/eller andre rusmidler, kan ledelsen hjemsende medarbejderen. Hvis Produktionsskolen Kongshøjgaards Procedure om misbrug af alkohol og andre rusmidler eller de indgåede aftaler ikke overholdes, kan ansættelsesforholdet bringes til ophør efter gældende regler. Medarbejdere må ved særlige lejligheder indtage alkohol på skolens foranledning, eksempelvis i forbindelse med juleafslutning og sidste dag før sommerferien. Misbrug skal forebygges Skolens leder og medarbejderne skal medvirke til at skabe en kultur på arbejdspladsen, der hjælper kolleger med misbrugsproblemer. Som inspiration til dette arbejde kan henvises til eksempelvis: (Sundhedsstyrelsen) (inspiration og information om forebyggelse)

12 12 (artikler, fakta, brevkasse, lovgivning) (temaside om bl.a. alkoholisme og rusmidler: fakta, artikler, links og test) Implementering Skolens leder har ansvaret for, at samtlige medarbejdere på den lokale arbejdsplads har kendskab til proceduren. Ansvaret for håndtering af proceduren ligger hos skolens leder. 5.5 Medarbejderne Hver morgen afholdes et medarbejdermøde de sidste 10 minutter af morgenpausen. Desuden afholdes der jævnligt møder med planlægningsmæssigt og pædagogisk indhold. Medarbejdersamtaler (MUS)skal gennemføres mindst en gang hvert andet år. 6 Skolens organisation 6.1 Skolens ledelse Bestyrelsen er produktionsskolens øverste myndighed. Bestyrelsens sammensætning, pligter og ansvar fremgår af de til enhver tid gældende vedtægter og love for produktionsskolen. Forstanderen har det pædagogiske og administrative ansvar. De ansatte har ansvaret for den teoretiske og praktiske afvikling af forskellige specielle ansvarsområder i den daglige produktionsskolevirksomhed. De ansatte er budgetansvarlige for deres afdeling. Elevråd: Hvert værksted vælger en repræsentant til elevrådet. Elevrådet vælger en mødeleder. Elevrådet kan fremkomme med ideer til forbedringer, ideer til arrangementer på og uden for skolen. En repræsentant for eleverne kan deltage i bestyrelsesmøderne, dog uden stemmeret. arbejdsmiljøorganisationen: Skolens arbejdsmiljøarbejde organiseres således: Arbejdsmiljøarbejdet behandles som et punkt på personalemøderne den første mandag hver måned.. Der kan tilknyttes en elevrepræsentant valgt blandt eleverne. Værkstedslederne har ansvaret for arbejdsmiljøet på værkstederne i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen. Forstanderen er formand i arbejdsmiljøorganisationen Efteruddannelse: Kurser/efteruddannelse vægtes højt. Der kan veksles mellem teoretisk og praktisk efteruddannelse. Medarbejderne deltager i kurser arrangeret af PS-Nord og i andre kurser efter behov. Målet med efteruddannelse/personaleudvikling er at sikre, at de faglige og menneskelige ressourcer hos medarbejderne udnyttes bedst muligt til gavn for både elever, skolen og den enkelte medarbejder.

13 Skolens fysiske forhold Produktionsskolen Kongshøjgaard startede Produktionsskolen Kongshøjgaard er beliggende på Ovenskovvej 18 Hvalpsund, 9640 Farsø. Skolen var/er landbrugsbygninger der løbende er blevet om- og tilbygget til produktionsskoleformål. Bygningerne er i god stand, kun bygningen indeholdende, - H J K er fra den oprindelige gård, men denne bygning er totalt renoveret/ombygget. De andre bygninger er bygget i følgende årstal: (A 1986) (B 1993) (C 1994) (D 1994) (E 1998) (F 1998) (G 1998) (L 1989) (M 1989). En dybstrøelsesstald taget i brug i juli 2010 i forbindelse med omlægning til økologisk drift af landbruget. I 2013 er der indrettet rum til nyt fyr og oplagring af træflis i laden ved siden af det kreative værksted. I 2014 er der opstillet container til opbevaring af dæk mv. i tilknytning til Auto. A. Stuehus Kælder: Depot sikringsrum. I stueetagen: 12 værelser badeværelser toiletter rengøringsrum vaskerum - gangarealer 1.sal: dagligstue m. tekøkken kontorer samt lejlighed til landbrugslederen. B. Kantine/køkken Gang kantine køkken kontor. C. Stald Kostald fårefolde omklædningsrum malkerum teorilokale - toiletter. D. Hal Fouragelade maskinhus. E. Lade Fyr og oplagring af træflis F. Tekstilværksted undervisningslokale I stueetagen: tekstilværksted kontor gang toilet. G. Undervisningslokale På 1.sal. Undervisningslokale. H. Tekstil Udstilling/butik depot. I. Kontor Vejleder/underviser kontor J. Fritidslokale Depot K. Fyrrum

14 14 L. Metalværksted Metalværksted kontor M. Værkstedshal Auto - kontor N. - Depot 7. Visioner Skolens/værkstedernes tilbud må aldrig være statiske. Nogle værksteder skal/vil altid være traditionsbundne, men skal stadig holde trit med udviklingen i branchen. Som helhed er det meget vigtigt, at vi til stadighed forsøger at vise eleverne nye indfaldsvinkler, give dem nye værktøjer at arbejde med, så de kan få indsigt i og lyst til at arbejde med det traditionsbundne gå i gang med uddannelser eller starte på et af de mere flyvske gøremål. Skolens ansatte vil drøfte/diskutere ideer og nye tanker, og om muligt omlægge traditioner og daglige gøremål. De enkelte værksteder vil opprioritere den teoretiske indfaldsvinkel til deres arbejdsområde. Den teoretiske indlæring skal være på et niveau, så den enkelte elev ikke tabes. Elever-undervisning-vejledning: Tendensen er, at gennemsnitsalderen for skolens elever er faldende. Mange af skolens elever har stort behov for almene kundskaber, hvis de skal videre i uddannelsessystemet. Mange af de elever vil være potentielle elever til erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Skolen vil tilbyde eleverne undervisning i tilknytning til værkstedsundervisningen. Skolen vil med udgangspunkt i den enkelte elevs behov søge at tilrettelægge den almene undervisning, så den tager udgangspunkt i værkstedsundervisningen. Skolen vil intensivere vejledningsopgaverne. Ikke blot vejledning vedr. uddannelse og arbejde, men også vejledning i vigtigheden af at deltage i her og nu aktiviteter. Skolen vil, i det omfang det er muligt, tilbyde opstart af et EGU forløb, for alle de elever, der ikke umiddelbart er i stand til at starte på en af de ordinære ungdomsuddannelser. Vedr. skolens udadvendte arbejde: Skolen vil fortsætte med at have åbent hus arrangement deltage i messer udstillinger og afholde forskellige arrangementer. Skolen vil fortsætte det tætte samarbejde med vejlederne indenfor de forskellige skoleformer, ungdomsvejlederne og de kommunale sagsbehandlere. Endvidere vil skolen fortsat søge et nærmere samarbejde med det private erhvervsliv, offentlige institutioner og kommunale embedsmænd. Skolen vil invitere de forskellige grupper til orientering og arrangementer på produktionsskolen. Grupperne vil blive præsenteret for skolens arbejdsområder, skolens elever (målgruppe), ideer og holdninger, og vi vil fortsætte og pleje netværkssamarbejdet. Programmet vil være meget forskelligt for de forskellige grupper. Vedr. gruppen institutioner og det private erhvervsliv er det af meget stor betydning, at vi kan udbygge det gode forhold. Vi har brug for alle gode praktiksteder.

15 15 Kontanthjælpsreformen, reformen af erhvervsuddannelserne og den nye Kombinerede ungdomsuddannelse har alle betydning for de unge i produktionsskolernes målgruppe. Derfor er skolen fortsat i gang med at tilpasse sig de behov, de nævnte tiltag skaber. Kontanthjælpsreformen har betydet en kraftig reduktion af det antal unge, Vesthimmerlands Kommune aktiverer på skolen. Her forsøger vi at genetablere det effektive samarbejde, der tidligere eksisterede vedrørende denne målgruppe mellem UU, Jobcenteret og produktionsskolen. Skolens forslag til samarbejde med jobcenteret, der skulle medføre, at unge, der søger uddannelseshjælp og kan være i produktionsskolernes målgruppe, henvises til et besøg på produktionsskolerne, er ikke imødekommet. Dog er det besluttet, at unge, der er omfattet af ovennævnte, henvises til en samtale med en UU-vejleder. Reformen af erhvervsuddannelserne skærper kravene til de unge, der gerne vil optages på og gennemføre disse uddannelser og det forsøger skolen at imødekomme i et samarbejde med Erhvervsskolerne i Aars og VUC i Aars. Lovgivningen om erhvervsuddannelserne giver produktionsskolerne mulighed for at lave målrettede forløb mod grundforløbene og det er samarbejdet om disse, der nu og i 2015 arbejdes på at skabe. I den forbindelse deltager Kongshøjgaard i en arbejdsgruppe, der skal udarbejde uddannelsesspor for de unge, der efter grundskolen ikke opfylder de formelle krav for optagelse på en erhvervsuddannelse. Arbejdsgruppen er nedsat af jobcenteret. Den Kombinerede Ungdomsuddannelse er et nyt tilbud til unge, der ikke umiddelbart kan gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Her har skolen samarbejdet med Erhvervsskolerne i Aars og Næsbyhus Produktionsskole om at lave et tilbud til unge i vores lokalområde. Det lokale erhvervstema blev Teknik og Landbrug. Desværre var der for få ansøgere til at danne et hold ved optaget i august Efterfølgende er det besluttet at søge samarbejde med Hobro Produktionshøjskole for at få et større optageområde. Det betyder forventeligt, at Kongshøjgaard ikke fremover vil være en del af den Kombinerede Ungdomsuddannelse. Endelig kan det nævnes, at skolen sammen med Næsbyhus Produktionsskole har fremsendt forslag til styrkelse af indsatsen vedrørende EGU til Jobcenteret. Forslaget er ikke politisk behandlet og er for nuværende ikke imødekommet. Vedr. ansatte: Skolen vil fastholde den daglige interne kommunikation. Der vil fortsat afholdes morgenmøder (ca. 10 min.) Der vil fortsat blive afholdt møder med planlægningsmæssigt og pædagogisk indhold. Det kollegiale samarbejdsnetværk med andre produktionsskoler plejes og udbygges. Der skal afholdes mindst én medarbejderudviklingssamtale hvert andet år. Medarbejdernes behov for faglig og pædagogisk udvikling vil blive tilgodeset gennem kurser og efteruddannelse. 7.1 Fokusområder 2016 Medarbejderne har på personalemøde besluttet 2 fokusområder for Det er a. Elevernes sociale kompetencer b. Udslusning Fokusområderne vil optræde på dagsordener for de lange personalemøder den første mandag i hver måned og vil blive drøftet på medarbejdernes pædagogiske dage. De konkrete tiltag i forbindelse med fokusområderne vil blive besluttet på disse møder.

16 16 Kongshøjgaard, oktober Jens Chr. Pedersen, forstander 8 Bilag - indhold fremtidsvisioner 8.1 Køkken/kantine Køkkenlinjens daglige og ad hoc opgaver. Opdækning af morgenbord, fremstille/tilrette de kulinariske tilbud til alle elever og ansatte på produktionsskolen. (f.eks. varme boller, nykogte æg, ost, pålæg, diverse morgenmadsprodukter, te og kaffe.) Opdækning af middagsbord, fremstille, tilberede og anrette varme middagstilbud. (i forbindelse med de varme retter serveres der salat og brød) Vedr. boafdelingen: Der sættes brød, pålæg og lun ret op til bo-eleverne til hverdag Til weekenden er der hjemmelavede eller købte færdigretter og hvad der ellers skal bruges i weekenden. Herunder brød og pasta. 2 gange ugentligt fremstilles skolemad til Ullits Skole. Vi fremstiller et måltid, der er sundt samtidig med, at det er noget, børnene kan lide. Der fremstilles, fordeles og pakkes mad til skolens enkelt- og flerdags ture. Der bages diverse kager og brød,(- rugbrød), der fremstilles marmelade m.m. Det tilstræbes at råvarerne er af god kvalitet, og at det færdige produkt tilberedes helt fra grunden. Eleverne deltager i eller forestår, under kyndig vejledning, den daglige opvask og den daglige rengøring af køkken/kantine kontorer - dagligstue toiletter badeværelser rengøringsrum og gangarealer. Ad hoc opgaver kan f.eks. være: Opgaver ud af huset deltagelse i messer og andre arrangementer. Deltage i arrangementer på skolen fremstille varme og kolde retter, kage/kaffe borde m.m. til besøgende (foreninger skoler møder - m.fl.) Eleverne modtager undervisning og vejledning under de daglige arbejdsprocesser. F.eks. læse og forstå anvisninger/doseringer af rengøringsmidler, læse og forstå madopskrifter og derefter udregne det rigtige kvantum, deltage i udarbejdelse af varebestillinger, planlægge og huske de daglige gøremål. Teoretisk arbejdes der med ernæringslære, hygiejne, madplaner, og indkøb. Vedr. ernæringslære: sund - grøn nærende. Vedr. hygiejne: køkken/kantine og fremstillingen af mad, men også, og ikke

17 17 mindst, den personlige hygiejne. Vedr. madplaner: varierende, farverige og fornuftige. Vedr. indkøb: kvalitet, økonomi, fornuft. Der arbejdes endvidere med forståelse af samarbejde i dagligdagen, men også i mere varme stressede situationer. Der udarbejdes forløbsplaner, og der er løbende opfølgning af disse. Endvidere optages den enkelte elevs situation/problem når situationen opstår. Der arbejdes til stadighed med den enkelte elevs personlige udvikling og fremtidsmuligheder. Visioner: Mere skriftligt materiale i undervisningen. Køkkenlinjen på relevant ekskursion en gang i kvartalet. Dagny Lodberg, Husdyr/markbrug Landbrugslinjen: Økologisk landbrug Arbejdsopgaver Pasning af malkekøer, heste og får. Driften af 30 ha. mark. Skaffe halm og stå for varmeforsyningen til skolen. Alm. bygnings- og inventarvedligeholdelse. Diverse opgaver i forbindelse med arrangementer på Hessel. Eleverne arbejder til tider selvstændigt med rutineprægede opgaver og skal derfor motiveres til selv at tage beslutninger om løsning af eventuelle problemer. Der lægges vægt på, at eleverne lærer at modtage en instruks/information og at den bliver udført i henhold til det aftalte. En anden væsentlig ting er at lære at arbejde sammen om arbejdets udførelse. Per Haldrup, oktober Metal/Service Metal/Service er nedlagt med virkning fra 01. september Bygningerne og maskinerne er stadig til rådighed. 8.4 Auto På autoværkstedet arbejdes der med renovering af bremser, dækskift og afbalancering, udmåling og reparation af styretøj, at skille en motor ad, indstille den og lave rustarbejde. Der udføres periodisk eftersyn af biler efter serviceskema. Derudover klargør vi biler til syn. Desuden laves der på værkstedet service og reparationer af traktorer og landbrugsredskaber. På autolinjen har vi et godt samarbejde med egnens lokale autoværksteder. Jens Kristian Poulsen, oktober 2015

18 Tekstil/kreativ Tekstilværkstedets fysiske rammer er gode og giver derfor gode muligheder for afvekslende og differentieret arbejde og undervisning. Værkstedet har materialer og værktøj til opgaver/ udfordringer så som: Beklædningssyning Boligtekstiler Patchwork Stoftryk/silkemaling Filtning Mindre smykkeværksted Desuden tages der emner op som papirfremstilling, billede - og male arbejde... De praktiske arbejdsopgaver består af en bred afveksling indenfor det kreative område, det være sig bestillingsopgaver for kunder, samt opgaver til vores butik og skolen selv. Varerne i butikken findes kun i et eksemplar, der er derfor altid mulighed for opgaver der passer på den enkelte elev, samt plads til individuel kreativitet. Opgaverne er meget forskelligartede, således at eleven får afprøvet så mange forskellige emner som muligt. Eleverne arbejder med port folie mapper. De bruger digitalkamera, computer og tegning til at belyse deres arbejde på det kreative værksted. Deltagelse i marked, udstilling og salg er af stor betydning for de unge her møder de kunden og får respons på deres arbejde. Der arbejdes med de sociale og personlige kompetencer i dette møde. Der fokuseres meget på positiv indstilling, både til sig selv samt til og om andre. Det sker f. eks. ved hjælp af Ugen der gik -dialog på værkstedet. Det praktiske arbejde/ læringsmiljøet på skolen Færdigheder Tilfredshed/ selvtillid Energi Forventninger til nye udfordringer Rikke Skadhauge, oktober 2015.

19 Almen undervisning/it Dansk/matematik/IT. Almen undervisning på Kongshøjgaard er et frivilligt tilbud til eleverne om at modtage undervisning i fagene dansk, matematik og IT. Der lægges dermed vægt på, at eleven selv har et ansvar for at deltage aktivt i undervisningen. Selv om undervisningen foregår i hold, tilrettelægges og differentieres denne ud fra den enkelte elevs behov. Så vidt det er muligt, arbejder eleven med emner som tager udgangspunkt i værkstedet. Undervisningen i dansk og matematik tager udgangspunkt i dagligdagen og der lægges vægt på samtale, begrebsforståelse, begrebsudvidelse og styrkelse af elevens almene viden. I dansk arbejdes der med læsning, grundlæggende grammatik og skriftlig fremstilling. I matematik arbejdes der med grundlæggende begreber og regneregler. IT undervisningen integreres i den øvrige undervisning. Der undervises i 18 lektioner pr. uge. Undervisningen er fordelt på fire hold. Eleverne bliver, såfremt det kan lade sig gøre, placeret efter niveau. Gult hold for 7. til 9. klasse niveau har 3 lektioner dansk og 2 lektioner matematik pr. uge. Rødt hold for 5. til 6. klasse niveau har 3 lektioner dansk og 2 lektioner matematik pr. uge. Blåt hold for specialklasse niveau har 2 lektioner dansk og 2 lektioner matematik pr. uge. Grønt hold er en ekstra mulighed for de elever, som har brug for mere støtte og tilrettelægges, såfremt det kan lade sig gøre, som en til en undervisning i 3 lektioner pr. uge. Men grænserne kan være flydende og afhængigt af, hvor mange elever der er meldt til almen undervisning, placeres de, hvor der er plads. Det tilstræbes at der maksimum er 6 elever på et hold. Fredag er der 1 fællestime som er obligatorisk for alle elever på skolen. I fællestimen kan alle emner tages op. Ofte vil der blive arbejdet med emner af samfundsmæssig relevans. Undervisningen i dansk, matematik og IT på Kongshøjgaard foregår i tæt samarbejde med Taleinstituttet i Ålborg. Som produktionsskole i Region Nord deltager vi aktivt i Produktionsskole Projektet. Se nærmere på Alle elever bliver screenet i dansk og matematik med et online screeningsværktøj, Psp-screening. Derefter vurderes det, i samarbejde med den fra Taleinstuttet tilknyttede læsepædagog, om der skal foretages en grundig faglig udredning. Skolen råder over licenser til det kompenserende IT værktøj Vitre, som er installeret på computerne i undervisningslokalet. Her er der mulighed for at blive undervist i brugen af Vitre, og eleven kan derudover få programmerne med hjem til installation på egne pc er. Disse elevlicenser har en udløbsdato på ét år. Produktionsskoleprojektet råder også over en psykolog og en socialrådgiver. Se nærmere på Produktionsskoleprojektets hjemmeside Lars Borg Friis. oktober Ekskursioner Skolen tager på fælles ekskursioner/ture. Eleverne fremkommer med forslag til ekskursioner, forslagene kan være meget forskelligartede. De forskellige linjer besøger værkstedsrelevante virksomheder, institutioner, forretninger, messer, udstillinger og uddannelsessteder.

20 20 Skolen tager samlet på ekskursioner af erhvervsrettet, uddannelsesoplysende, historisk, geografisk eller kulturel karakter. Ved besøg på de forskellige arbejdspladser, skoler osv. lægges der meget vægt på, at besøgene på de forskellige virksomheder og undervisningssteder bliver fulgt op af en orientering/vejledning af virksomhedsejeren/lederen, hvor vi sætter stor pris på, at man er meget præcis med hensyn til de færdigheder og kompetencer virksomheden forventer af sine medarbejdere.