Notat om udviklingen af LARøkonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om udviklingen af LARøkonomi"

Transkript

1 En excel-platform til registrering af anlægs- og driftsudgifter i LAR-projekter Notat om udviklingen af LARøkonomi LARokonomi er udviklet under Vand i Byer innovationsprojekt IP14 Økonomi i LAR -anlæg og drift

2 Titel: Notat om udviklingen af LARøkonomi (IP14: Økonomi i LAR anlæg og drift) Udarbejdet for: Vand i Byer Projektdeltagere: Teknologisk Institut (projektleder: Ida Marie Knudsen) Københavns Universitet Wavin Nyrup Plast Bornholm Forsyning Alectia Aarhus Vand Udviklingssamarbejdet Orbicon Hillerød Forsyning Silkeborg Forsyning Aarhus Kommune Gentofte Kommune Udarbejdet af: Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Teknologisk Institut Gregersensvej Taastrup Rørcentret Forfatter: Jonas Smit Andersen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Side 2 af 13

3 Forord Nærværende notat er udarbejdet i regi af Innovationsprojekt IP14 Økonomi i LAR under det Strategiske Partnerskab Vand i Byer. Notatet præsenterer et excel-baseret værktøj LARokonomi beregnet til registrering af anlægs- og driftsudgifter forbundet med lokal afledning af regnvand, LAR. Regnearket LARokonomi.xlsm kan downloades fra hvor der også ligger en vejledning til brug af regnearket. Udfyldte regneark bedes sendt til med henblik på sammenstilling af data. Værktøjet er udviklet af KU og TI i samarbejde med IP14-partnerne Bornholm Forsyning, Nordisk Wavin, Nyrup Plast, Alectia, Aarhus Vand, Orbicon, Hillerød Forsyning, Silkeborg Forsyning, Udviklingssamarbejdet, Århus Kommune, Københavns Kommune og Gentofte Kommune. Desuden har Vejle Spildevand bidraget med data. Projektgruppen ved KU og TI har bestået af følgende personer: KU: Jonas Smit Andersen og Marina Bergen Jensen TI: Ida Marie Knudsen og Ulrik Hindsberger Arbejdet er udført i I forbindelse med lanceringen af LARokonomi ønsker projektgruppen at indsamle udfyldte regneark til opbygningen af en database der kan danne grundlag for en mere kvalificeret analyse af udgifter afholdt i forbindelse med anlæg og drift af LAR-projekter. Ud over regnearket vil vi gerne modtage evt. beskrivelser af anlægget, herunder fotos og illustrationsmateriale. Deres udfyldte regneark bedes venligst sendt til: Når vi har modtaget et passende antal, og senest primo 2016, vil vi forsøge at sammenstille data på tværs af anlæg. Du vil i denne forbindelse blive orienteret herom. Har du spørgsmål til hvordan du udfylder regnearket, eller kommentarer til regnearket, skriv da venligst til Jonas Smit Andersen eller Ida Marie Knudsen Side 3 af 13

4 Indhold FORORD... 3 INDLEDNING... 5 METODE BAG UDVIKLINGEN AF LAROKONOMI... 6 Metode til indsamling af data... 6 Metode til at gøre data sammenlignelige... 7 RESULTATER... 8 Erfaringer fra registrering af anlæg... 8 Kategorisering af udgifter... 9 PRÆSENTATION AF LAROKONOMI AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Side 4 af 13

5 Indledning Lokal afledning af regnvand, såkaldt LAR, er efterhånden i brug mange steder i Danmark, enten som fuldskalaløsning eller som afprøvning af pilotanlæg. I hvilket omfang LAR på sigt vil bidrage til afvanding og klimatilpasning af danske byer, er endnu for tidligt at sige, men grundlaget for at indhente erfaringer med LAR begynder at være til stede, eksempelvis økonomien i LAR. Nærværende notat beskriver udviklingen af et excel-baseret værktøj, kaldet LARokonomi. LARokonomi er beregnet til på en ensartet og dermed sammenlignelig måde, at registrere diverse udgifter afholdt i forbindelse med anlæg og drift af LAR. Hvis LARokonomi finder bred anvendelse blandt anlægsejere vil der i løbet af et par år være et tilstrækkeligt datagrundlag for at omkostningsniveauet for forskellige typer LAR kan anslås. Dermed vil beslutningsgrundlaget for valg af LAR løsninger være markant bedre end det er i dag, hvor økonomien i såvel anlæg som drift, er vanskelig at forudse. Ved vurdering af økonomien i LAR er det vigtigt at være opmærksom på hvad der sammenlignes. LAR omfatter en vifte af anlægstyper, der er baseret på en eller flere af de hydrauliske egenskaber; infiltration, drosling eller forsinkelse, fordampning og transport. Desuden vil der altid være variation i den fysiske kontekst, og LAR-anlæg varierer dermed efter forhold som bebyggelsestæthed, jordbundstype, topografi og eksisterende kloakering. Også administrative forskelle fra kommune til kommune, eksempelvis servicekrav og krav til recipientbeskyttelse, resulterer i forskellige udformninger af LAR løsningerne. For at kunne sammenligne økonomien i forskellige LAR-anlæg må anlæggenes individuelle formål og etableringsforudsætninger derfor udredes samtidig. Tilsvarende problemstillinger gør sig gældende i forhold til at sammenligne økonomien i LAR med økonomien i traditionelle afløbsløsninger. Det skyldes, at en også den traditionelle løsning, der kunne være et alternativ til LAR, kan være flere ting, eksempelvis etablering af ny regnvandskloak, et rørbassin på en fælleskloak, en forøgelse af kapaciteten på en pumpestation, etc., og er således heller ikke entydigt defineret. I det følgende beskrives metoden bag udviklingen af LARokonomi og selve regnearket præsenteres, herunder de nøgletal regnearket foreslår til sammenligning af anlæg. Side 5 af 13

6 Metode bag udviklingen af LARokonomi Udviklingen af regnearket LARokonomi foregik som flere iterative processer, men kan retrospektivt ses som to hovedopgaver der bestod i dels at indsamle eksempler på udgiftsdata fra etablerede LAR-anlæg, og dels at gøre data sammenlignelige. I udgangspunktet var der en forventning om at projektet kunne resultere i egentlige enhedspriser for forskellige typer LAR-anlæg. Besøg hos anlægsejere viste dog at dette ikke var muligt, primært fordi det var vanskeligt at genfinde udgifterne i allerede afsluttede anlægsprojekter, og sekundært fordi den registrering af udgifter, der fandtes, var foretaget forskelligt fra anlæg til anlæg og dermed vanskeliggjorde sammenligning. Projektets formål blev derfor korrigeret til at udvikle en ramme for registrering af udgifter på sammenlignelig vis. Metode til indsamling af data Projektgruppen gav ved to møder i starten af projektet input til hvilke data, der kunne indsamles, og hvilke LAR-anlægsejere KU og TI kunne kontakte. Det blev også aftalt at kontakte Forsyningssekretariatet, der godkender LAR-medfinansieringsprojekter, og dermed principielt ligger inde med mange økonomidata. Der blev udarbejdet et skema til registrering af LAR-udgifter beregnet til at tage med til anlægsejere. Skemaets hovedkategorier er gengivet i tabel 1. I alt besøgtes syv anlæg. Ved besøgene blev anlægsejere interviewet efter skemaet. Desuden blev anlægget besigtiget og fotograferet, og diverse projektmateriale blev indsamlet. Tre af anlæggene blev desuden tegnet isometrisk. Se yderligere i resultatafsnittet. Tabel 1: Hovedkategorier benyttet ved registrering af anlæg. For hver kategori er der et antal underspørgsmål. Kategorier og underspørgsmål er i fuld længde overført til LARokonomi.xlsm. Hovedkategori Antal spørgsmål 1 Overordnet beskrivelse af LAR-Projektet 1.1 LAR-projektets stamdata Beskrivelse af LAR-projektet LAR-projektets effekt ved ekstremregn LAR-projektets æstetiske påvirkning af byrummet LAR-projektets effekt på miljøet Forventninger om LAR-projekter i fremtiden 5 2 Forsyningsøkonomi 2.1 Planlægningsfasen Indberettede anlægsinvesteringer Driftsopgaver og omkostninger 5 3 Detailbeskrivelse af LAR-anlæg 3.1 Anlæggets design Anlæggets dimensionering Designregn og dimensioneringsmetode Bestemmelse af anvendt K-værdi Anlægsomkostninger, forventet levetid og anlægserfaringer Driftsopgaver og omkostninger for LAR-anlægget 4 4 Dokumentation / Bilag for LAR-projektet 4.1 Bilag tilknyttet LAR-projektet: 1 Forsyningssekretariatet blev interviewet den 27. maj 2014 omkring deres praksis for sammenligning af økonomien mellem LAR-projekter og traditionelle projekter i forbindelse med medfinansieringsordningen. Formålet var dels at afdække deres interesse i projektet, dels at vurdere om sekretariatets data og metode til vurdering af LAR-udgifter kunne benyttes i nærværende undersøgelse. Deres metode til vurdering af økonomien i LAR anlæg viste sig dog ikke at være velegnet til sammenligning af forskellige LAR-anlæg, og data kan ikke umiddelbart anvendes til nærværende formål. Side 6 af 13

7 Metode til at gøre data sammenlignelige Også her gav projektgruppen input. Det blev aftalt at starte med at indhente data for tre forskellige vejbede, og efterfølgende se på hvordan de tilhørende udgiftsposter kunne sammenlignes. Dette blev starten på regnearket. Det blev desuden aftalt at gennemgå den internationale litteratur for at finde eksempler på tilsvarende opgørelser over økonomi i LAR fra udlandet, og for at hente inspiration til systematisering af udgiftsposter. Desværre synes der ikke at være gennemført systematiske opgørelser for udgifter forbundet med anlæg og drift af LAR direkte. Undersøgelsen bar alligevel frugt, idet den britiske vejledning omkring LAR, The SUDS Manual fra 2007 indeholder en opstilling af typiske udgifter forbundet med forskellige faser gennem et LAR-anlægs levetid. Denne opstilling blev benyttet som udgangspunkt for organiseringen af LARokonomi (se yderligere i resultatafsnittet). Ved Vand i Byers afslutningskonference i november 2014 blev en foreløbig version af LARokonomi præsenteret. Blandt andet blev anlægsinvesteringen for et vejtrug med filterjord præsenteret som vist i figur 1. Her anføres totaludgiften pr. m 2 tilkoblet areal, samt udgiften pr. m 2 tilkoblet areal hvis planlægningsfasen trækkes ud. Desuden vises anlægsejers forventede udgift til fremtidige anlæg. Dette var der opbakning til fra publikums side, fordi både anlægs- og planlægningsudgifter forventes at være ekstraordinært store ved de første anlæg på grund af manglende erfaring og rutiner. Publikum efterspurgte desuden en opdeling af planlægningsudgifterne frem til beslutningen om etablering af anlægget, fordi disse formodes at udgøre en væsentlig post da der er tale om ny praksis. Modsat traditionelle projekter må et LAR-projekt ofte detaljeres med landsskabstegninger og geotekniske forundersøgelser, inden der er grundlag for at vedtage projektet. Derved er der risiko for, at de penge som investeres i planlægning af projektet tabes hvis LAR-projekter til slut alligevel ikke kan udføres. Anlægsinvesteringer, filterjordstrug - Gentofte Anlægsinvestereing: - med planlægning 430 Kr./m2 - uden planlægning 352 Kr./m2 kr ,00 kr ,00 Ekstern rådgivning Intern ressource Anlægsarbejde kr ,00 Figur 1. Grafisk præsentation af udgifter forbundet med anlæg af vejtrug med filterjord. Præsenteret ved Vand i Byers afslutningskonference november Side 7 af 13

8 Resultater Erfaringer fra registrering af anlæg De syv registrerede LAR-anlæg er vist i tabel 2. Der er i alle tilfælde tale om nedsivningsanlæg, og alle er anlagt inden for de seneste fem år. Anlæggene varierer i skala og type, dog med gentagelse af to af typerne. Således er der tre eksempler på vejbede, to eksempler på nedsivningsløsninger i parcelhushaver, og derudover et trug med filtermuld langs vej. Tabel 2: Oversigt over besøgte og registrerede LAR-anlæg. Type Kommune Lokalitet Beskrivelse Materiale om økonomi Vejbed 1 Vejle Strandvejen, Bredballe Kantstensbed langs vej. 0,5 m filterjord. Infiltrationskapacitet øget ved 5-6 m dyb boring. Vej:bed 2 = 28:1 ÅDT 3 : 2000 Udført af: Vejle Spildevand Vejbed 1 Brøndby Lindevang Kantstensbed langs vej.0,4 m filterjord. 1,6 m faskine. Vej:bed 2 =25:1 ÅDT 3 : Ukendt. Stille villevej. Udført af: Spildevandscenter Avedøre Vejbed 1 København Møllebakken Kantstensbed langs vej. 0,4 m filterjord. 1,6 m faskine. Vej:bed 2 = 23:1 ÅDT 3 : Ukendt. Stille villavej. Udført af: HOFOR Regnbed i private haver Regnbed i private haver Groft estimat fra Vejle Spildevand Groft estimat fra HOFOR Data kunne ikke skaffes Hillerød Skansevej Udført af: Hillerød Forsyning Detaljeret data fra anlægsarbejdet fra Hillerød Forsyning Brabrand Sandbjergvej m.fl. Udført af: Private grundejere Detaljeret data fra Aarhus Vand. Trug med filterjord Gentofte Ved Renden Udført af: Nordvand Detaljeret data fra Nordvand Infiltrationsbassin og Silkeborg Udstykning v. Funder Bakke Udført af: Silkeborg Forsyning Data kunne ikke skaffes infiltrationsgrøft 1 Regnbed anlagt i vejkasse. 2 Forholdet mellem tilkoblet areal og LAR-løsningens overfladeareal. 3 ÅDT = årsdøgntrafik, dvs. antal køretøjer pr. døgn. Udtryk for trafikbelastningen. For fem af anlæggene var det muligt at vurdere økonomien og lave en form for sammenligning. Figur 2 viser anlægsomkostninger ved disse fem anlæg, dels udtrykt pr. tilsluttet kvadratmeter opland (kr./m 2 ), dels udtrykt pr. etableret opstuvningsvolumen (kr./m 3 ). Som forventet ses vejbede at være dyrest, mens nedsivningsanlæg i private haver er billigst, især hvis de udføres af grundejeren selv som i Brabrand. Det er interessant at vejtruget med filterjord ( vejrabat ) er betydeligt billigere end vejbede. Ved præsentationen af figur 2 under Vand i Byers afslutningskonference kunne det konstateres, at publikum fandt udgiften pr. m 2 umiddelbar let at forstå og anvendelig, mens udgiften opgjort pr. opstuvningsvolumen virkede forvirrende. Eksempelvis fremstår anlægget i Bredballe som dyrt pr. volumenenhed, hvilket er misvisende, idet det fine ved dette anlæg netop er, at behovet for volumen er reduceret takket være vertikale infiltrationsbrønde, der reducerer tømmetiden. Side 8 af 13

9 Kr. pr. m 2 tilsluttet areal Kr. pr. m 3 etableret volumen Notat om LARokonomi Erfaringsmæssigt viste arbejdet fra IP14, at det er komplekst at bestemme volumenet ensartet for LARanlæg generelt. Sammenholdt med at volumenprisen ikke blev vurderet som en operationel data, er volumenen parameteret ikke videreføret fra spørgeskemaet til regnearket. Anlægsomkostninger - LAR-anlæg 500, , ,00 200,00 100,00 0,00 Rabat Gentofte Vejbed Bredballe Vejbed Brøndby Parcelhus Hillerød Parcelhus Brabrand kr./m2 224,71 463, ,44 81,08 kr./m , ,9 7692, , , Figur 2. Anlægsomkostninger for fem LAR anlæg. Grønne søjler opgør udgiften pr. tilsluttet areal, mens blå søjler viser udgiften pr. opstuvningsvolumen i anlægget. Kategorisering af udgifter Ifølge den britiske The SUDS Manual 2007 følger LAR-udgifter et karakteristisk forløb fra anlæg over drift til fornyelse eller bortskaffelse. Denne typiske LAR-udgiftsprofil er gengivet i figur 3. Udgiftsprofilet viser, at der under projektets første fase, anlægsinvestering, er store udgifter til planlægning og etablering af anlægget. I den næste fase, drift og vedligehold, er udgifterne mindre men variable. Driftsomkostningerne kan være forhøjede de første år mens beplantningen er under etablering. Derefter er der en rutinemæssig drift, der må forventes alle år. Nogle år kan der være særlige vedligeholdelsesopgaver, planlagte som akutte. Ved endt levetid kan der ligeledes være udgifter til sløjfning af anlægget. Det kan eksempelvis være til et midlertidigt depot for forurenet sediment eller udskiftning filterjord. Side 9 af 13

10 Figur 3. Konceptuelt udgiftsprofil for et LAR-anlæg. Gengivet og oversat fra The SUDS Manual Med udgangspunkt i figur 3 er der foreslået en klassificering med tilhørende taksonomi til brug for registrering af udgifter i danske LAR-anlæg. Denne er vist i figur 4. Mindre justeringer af udgiftsprofilets klasser er foretaget, så disse svarer overens med de udgiftstyper, der gælder for danske LAR-projekter. Eksempelvis er udgiftsprofilet tilpasset med en klasse for tilbagebetaling af tilslutningsbidrag. Figur 4. Forslag til klassificering og taksonomi for registrering af udgifter i danske LAR-anlæg. Side 10 af 13

11 Figur 5 viser hvordan et konceptuelt udgiftsprofil for et dansk LAR-anlæg med den tilhørende taksonomi (figur 4) kan se ud. For overblikkets skyld, er udgiftsprofilet vist med en konkret levetid, selvom denne i praksis er variabel fra anlæg til anlæg. Figur 5. Forslag til dansk klassificering og taksonomi illustreret for typisk LAR-udgiftsprofil. Blå: Planlægning. Rød: Anlæg. Brun: Eksterne udgifter. Grøn: Drift. Orange: Sløjfning. Farvenuancerne inden for hver kategori repræsenterer en bestemt udgiftstype. Ved hjælp af klassificering og taksonomi som vist i figur 4 kan data fra forskellige anlæg indsamles og håndteres systematisk. Dermed kan det relativt præcist defineres, hvad en afholdt omkostning i praksis dækker, eksempelvis detailprojekt. Det ville naturligvis være endnu mere præcist blot at angive hvad udgiften konkret dækker, eksempelvis projektering af landskab, men ved at anvende taksonomiens definerede klasser, er at det muligt at sammenstille udgifterne fra forskellige LAR-projekter. Se nærmere herom i afsnittet Præsentation af LARokonomi. Trods klassificeringen kan enkeltprojekter stadig ikke holdes direkte op mod hinanden, men klassificeringen muliggør, at der kan søges efter tendenser (mønstre) i parametre på tværs af LAR-projekterne. Hvis eksempelvis en gruppe af parametre er fælles for alle de billigste LAR-anlæg, kan dette undersøges nærmere. Det opbyggede regneark, LARokonomi, følger figur 4. Udover at registrere de direkte udgifter forbundet med et LAR-anlæg er det relevant at registrere den tilhørende indirekte merværdi, som mange anlæg er forbundet med. Det drejer sig eksempelvis om øget rekreativ kvalitet, reduceret miljøpåvirkning, og øget robusthed mod ekstremregn. Disse værdier er med til at sætte udgifterne i perspektiv, og bør derfor registreres. Side 11 af 13

12 Præsentation af LARokonomi LARokonomi.xlsm er et excel-baseret regneark bestående af tolv skemaer fordelt på seks faneblade, og opdelt i fire temaer, som vist i figur 6. Regnearket inddeler udgifterne i tre typer, markeret med hver sin farve: Blå: Budgetterede udgifter til anlæg og drift af et LAR-anlæg. Grøn: Erfarede udgifter fra anlæg og drift af et LAR-anlæg. Orange: Budgetterede udgifter til anlæg og drift af et traditionelt regnvandsanlæg. Med denne organisering af udgifter kan LARokonomi anvendes til registrering af økonomien i udførte LAR-projekter, til vurdering af økonomien i planlagte LAR-projekter, og til sammenligning af økonomien mellem et LAR-projekt og et traditionelt afløbsprojekt. Figur 6. Diagram over opbygningen af LARokonomi.xlsm. Projektregistrering foregår under faneblad 1, Udgiftsregistrering foregår under faneblad 2, 3 og 4, og resultatdiagrammer vises under faneblad 6. Under det sidste faneblad findes projektsammenligning. Ved projektregistrering defineres en række forhold for projektet, både fysiske som levetid og tilkoblet areal, og administrative som navn og anlægsejer. Desuden vurderes risikoen ved at investere i projektet. Risikoen anføres som sandsynlighed for udførelse af anlægget ved projektets opstart. Under projektregistrering indgår fem øvrige vurderingsparametre, der kan anvendes til at kortlægge de merværdier, der ofte forventes af LAR-projekter. Projektregistreringen er den samme uanset om der er tale om planlagte (budgetterede) eller realiserede (erfarede) udgifter. Registreringen af det traditionelle Side 12 af 13

13 anlæg sker i et selvstændigt skema, hvor der er mulighed for at definere eksempelvis en selvstændig levetid, risiko, m.v. for det traditionelle anlæg. Ved udgiftsregistreringen defineres de enkelte udgifter for et projekt. Ved registrering af erfarede udgifter, kan dette ske helt på detailniveau ved at hver enkelt faktura registreres. De budgetterede udgifter opstilles mere overordnet. Under registreringen benyttes den definerede taksonomi. Det registreres hvem der afholder udgiften og hvornår opgaven er udført/planlægges udført. Det registreres også om opgaven er udført som en forundersøgelse inden projektet blev endeligt vedtaget, og hvis det er tilfældet bliver udgiften en del af risikosummen for projektet. Ved resultatdiagrammerne genereres automatisk to diagrammer, der kan give et visuelt overblik over projektøkonomien. Det første diagram er et udgiftsprofil for projektet, hvor alle udgifter til anlæg og drift vises som søjler for den angivne levetid. I det andet diagram opstilles alle de udgifter, der omfattes i anlægsinvesteringen i et cirkeldiagram efter udgiftstype. Eksempelvis kan udgifter til planlægning og tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ses i forhold til de samlede anlægsudgifter. Ved projektsammenligning beregnes automatisk forskellige nøgletal til direkte sammenligning af projekter, eksempelvis: totalomkostninger (kr.), anlægsinvestering pr. tilsluttet areal (kr./m 2 ), årlig driftsomkostning pr. tilsluttet areal (kr./år/m 2 ). I alt beregnes 13 nøgletal. Disse opstilles i sammenligningsarket, så det er simpelt at sammenligne eksempelvis økonomien i et planlagt LAR-projekt med økonomien i et alternativt traditionelt afløbsprojekt. Nøgletallene kan også anvendes til at sammenligne forskellige LAR-projekter, og til opbygning af økonomisk erfaringsdata. Nederst i skemaerne for resultatdiagrammer og sammenligning findes en bjælke, hvor der kan tændes og slukkes for projektets enkelte udgiftstagere. Nøgletallene beregnes kun i forhold til den de udgiftstagere, der er tændt i bjælken. Derved tydeliggøres det om et nøgletal eksempelvis udelukkende dækker over forsyningsselskabets udgifter, eller om også kommunens og grundejerforeningens udgifter indgår i nøgletallet. Afsluttende bemærkninger Med regnearket LARokonomi.xlsm er der skabt et grundlag for systematisk registrering af udgifter forbundet med anlæg og drift af LAR-anlæg. Regnearket kan bruges umiddelbart som et planlægningsværktøj, der dels kan understøtte beslutning om anlæggelsen af en bestemt type LARløsning, og dels forbedre budgetteringen. Fremadrettet vil LARokonomi.xlsm kunne opbygge en database for LAR-økonomi i Danmark og dermed skabe grundlag for opstilling af en slags enhedspriser for LAR. En forudsætning herfor er at anlægsejere fremsender udfyldte LARokonomi regneark til funktionspostkassen TI og KU påtager sig i fællesskab ansvar for, senest i 2016, at sammenstille modtagne regneark. Styrken ved LARokonomi.xlsm er at der fastlægges en struktur, hvor anlægsejer i en simpel arbejdsgang indhenter og klassificerer udgiftsdata efter prædefineret taksonomi. De nøgletal, som genereres automatisk i regnearket, er i sig selv relativt simple og derved lette at følge for brugeren af regnearket. Da regnearket automatisk kan sortere udgifter efter udgiftstype og udgiftsholder, og udgifterne kan beregnes i forhold til projektets levetid, giver regnearket et nyt og bedre overblik. For at fremme brugen af LARokonomi.xlsm tilbyder KU og TI at afholde mini-kurser i brugen hos interesserede anlægsejere. Send (se forord) ved interesse herfor. Side 13 af 13

Vejledning til LARokonomi.xlsm

Vejledning til LARokonomi.xlsm En Excel-platform til registrering af anlægs- og driftsudgifter i LAR-projekter Vejledning til LARokonomi.xlsm LARokonomi.xlsm er udviklet under Innovationsprojekt IP14 Økonomi i LAR under Vand i Byer

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Adskillelse af regn- og spildevand med LAR i bydelen Bredballe i Vejle v. Trine Dam Larsen, Vejle Spildevand & Dorthe Pinholt Hansen, NIRAS

Adskillelse af regn- og spildevand med LAR i bydelen Bredballe i Vejle v. Trine Dam Larsen, Vejle Spildevand & Dorthe Pinholt Hansen, NIRAS Adskillelse af regn- og spildevand med LAR i bydelen Bredballe i Vejle v. Trine Dam Larsen, Vejle Spildevand & Dorthe Pinholt Hansen, NIRAS Dagsorden Adskillelse af regn- og spildevand i Bredballe Etape

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Byer i Vandbalance notat 3. Anlæg af vejbede erfaringer fra vejbede i Brøndby og København

Byer i Vandbalance notat 3. Anlæg af vejbede erfaringer fra vejbede i Brøndby og København Byer i Vandbalance notat 3 Anlæg af vejbede erfaringer fra vejbede i Brøndby og Indhold Forord... 3 Om projektet... 4 Udformning af vejbedene... 4 Planlægning... 6 Udførelse... 7 Drift... 8 Økonomi...

Læs mere

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort

Læs mere

Afkobling og rensning af vejvand

Afkobling og rensning af vejvand Afkobling og rensning af vejvand Om Byer i Vandbalance på Vejforum den 5. december 2012 ved Ulrik Hindsberger, 1 Hvad kan vejene bidrage med i forhold til klimatilpasning? Nye metoder til vejafvanding

Læs mere

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR »Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER.

GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER. GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER. M I C H A E L R. RASMUSSEN I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G Michael R. Rasmussen, Institut for Byggeri og Anlæg, AAU Hanne Kjær Jørgensen,

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND

SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND ANSØGNINGSSKEMA SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND Inden du laver et nedsivningsanlæg, skal du søge

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Indhold. Økonomisk sammenligning af renseløsninger i det åbne land i Faxe Kommune NOTAT. Projekt : Spildevandsplan. Kundenavn : Faxe Kommune

Indhold. Økonomisk sammenligning af renseløsninger i det åbne land i Faxe Kommune NOTAT. Projekt : Spildevandsplan. Kundenavn : Faxe Kommune NOTAT Projekt : Spildevandsplan Kundenavn : Faxe Kommune Emne : Notat vedrørende økonomi i det åbne land Til : Faxe Kommune / Poul Jensen Fra : Orbicon Leif Hansen Projektleder : HLAR Kvalitetssikring

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Byer i Vandbalance notat 1. Notat om transport af vand på veje

Byer i Vandbalance notat 1. Notat om transport af vand på veje Byer i Vandbalance notat 1 Notat om transport af vand på veje Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Afblænding af nedløbsbrønde... 4 Kantstensopretning... 4 Passage af lunker... 6 Krydsning af veje med Irish

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Landsby-LAR - status og muligheder

Landsby-LAR - status og muligheder Landsby-LAR - status og muligheder Evaluering Overordnet planlægning Foranalyse Projektering og udførelse Drift Analyse af eksisterende systemer Spildevandsplan Klimatilpasningsplan Vandhandleplan Før

Læs mere

Forsyningsanalyser. Byrådsmødet 25. november 2015

Forsyningsanalyser. Byrådsmødet 25. november 2015 Forsyningsanalyser t Disposition Tidligere beslutninger Udfordringer og konsolidering i forsyningsbranchen Nordlig( Hillerød ) analyse Midt- Nord (Nordvand) analyse Effektiviserings- og driftsanalyse af

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn 1/7 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken 2750 Ballerup +45 44 85 86 87 7643-0002350106

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Nedsivning af vejvand

Nedsivning af vejvand Nedsivning af vejvand - Status, nye tiltag og aspekter Temadag: Klimatilpasning nye tiltag og aspekter Nyborg Strand, 5. feb. 2015 Simon Toft Ingvertsen Metoder og status Foto: Hydro International Foto:

Læs mere

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne Anlægsværdier i vand- og spildevandsforsyningerne Forsyningssekretariatet februar 2011 Anlægsværdier i vandog spildevandsforsyningerne 1. INTRODUKTION OG RESUME Alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Protokol fra ekstraordinær bestyrelsesmøde den 9. februar 2016 kl. 17:00 i Svendborg Spildevand AIS, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg.

Protokol fra ekstraordinær bestyrelsesmøde den 9. februar 2016 kl. 17:00 i Svendborg Spildevand AIS, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg. Protokol fra ekstraordinær bestyrelsesmøde den 9. februar 2016 kl. 17:00 i Svendborg Spildevand AIS, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg. Deltagere: Bestyrelsesformand: Bestyrelsesnæstformand: Bestyrelsesmedlem:

Læs mere

Informationsmøde om kloakseparering. Onsdag den 10. februar 2016

Informationsmøde om kloakseparering. Onsdag den 10. februar 2016 Informationsmøde om kloakseparering Onsdag den 10. februar 2016 Dagsorden Velkommen Præsentation af projekt Tidsplan Spørgsmål til projektet Spørgsmål 1:1 til enkelt ejendom Baggrund Statens vandplan,

Læs mere

FRAKOBLING AF VEJVAND. EVA-temadag 05/02/2015

FRAKOBLING AF VEJVAND. EVA-temadag 05/02/2015 FRAKOBLING AF VEJVAND EVA-temadag 05/02/2015 Virksomheden i dag Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder 1000 medarbejdere Over en million kunder i hovedstadsområdet Over 5,2

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

1 Gennemgang af timeprisberegning

1 Gennemgang af timeprisberegning 1 Gennemgang af timeprisberegning På baggrund af henvendelse fra Bornholms Regionskommune er BDO blevet bedt om at foretage en kvalitetssikring af kommunens prisberegninger på fritvalgsområdet, idet prisberegningen

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima mbj@life.ku.dk 27244447 Dias 1 Byerne er vores

Læs mere

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

BRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN

BRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN BRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN DANVA VandTEK 20. november 2013 Samarbejde om klimatilpasningsplanen Frank Brodersen, direktør for de to kloakselskaber Rikke Nikolajsen,

Læs mere

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning

Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning Vejforum 5. december 2013 Samarbejde om klimatilpasningsplanen Frank Brodersen, direktør

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Lolland Forsyning A/S

Lolland Forsyning A/S Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende separatkloakering og spildevandskloakering af Fuglse Bøsserup 18. januar 2016 Lolland Kommune, Rødby Fuglse Bøsserup Program: 1. Indledning om

Læs mere

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor

Læs mere

LAR for kloakmestre. Gitte Hansen

LAR for kloakmestre. Gitte Hansen LAR for kloakmestre Gitte Hansen giha@orbicon.dk Regn i Danmark Ca. 700 mm/år Mest i vest og syd, mindst på Sjælland Stigende regn med klimaændringer Mere tørke og mere ekstrem regn Forventet 30% stigning

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer Bilag E I Vejledning Prisloft 2013 er de overordnede principper for de tre tillæg for investeringer under prisloftet blevet gennemgået. De tre tillæg for investeringer under prisloftet er: Tillæg for planlagte

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Strategisk partnerskab omkring Vand I Byer

Strategisk partnerskab omkring Vand I Byer Strategisk partnerskab omkring Vand I Byer v/ulrik Hindsberger,, TI 1 Innovative samfundsløsninger / Strategisk partnerskab omkring: Vand i urbane område partnerskab for klimatilpasning og innovation Vand

Læs mere

Mødereferat. Borgermøde Risvangen/Vorrevangen om adskillelse af regnvand og spildevand. Program. Mødereferat. Den 19. maj 2014

Mødereferat. Borgermøde Risvangen/Vorrevangen om adskillelse af regnvand og spildevand. Program. Mødereferat. Den 19. maj 2014 Mødereferat Den 19. maj 2014 Borgermøde Risvangen/Vorrevangen om adskillelse af regnvand og spildevand Mødedato: 30. april 2014 Mødetid: 18.00 20.30 Mødested: Vorrevangskolen Aarhus Vand A/S Bautavej 1

Læs mere

Rebild Kommune CYKELSTRÆKNINGER I REBILD KOMMUNE Teknisknotat T: +45 9630 6400. D: 96306458 Vestre Havnepromenade 9 F: +45 9630 6474

Rebild Kommune CYKELSTRÆKNINGER I REBILD KOMMUNE Teknisknotat T: +45 9630 6400. D: 96306458 Vestre Havnepromenade 9 F: +45 9630 6474 Notat Rebild Kommune CYKELSTRÆKNINGER I REBILD KOMMUNE Teknisknotat INDHOLD 7. december 2015 Projekt nr. 221991 Dokument nr. 1217725157 Version 2 Udarbejdet af: GULD Kontrolleret af: POU Godkendt af: ASO

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Notat. Benchmark drikkevand Internt notat bestyrelse og ledelse Vedrørende: Benchmarking 2012 Bilag: -

Notat. Benchmark drikkevand Internt notat bestyrelse og ledelse Vedrørende: Benchmarking 2012 Bilag: - Notat Til: Internt notat bestyrelse og ledelse Vedrørende: Benchmarking 2012 Bilag: - Benchmark drikkevand 2012 Nøgletal for Hørsholm Vand sammenlignes med naboforsyningerne Fredensborg Vand, Rudersdal

Læs mere

De ekstra arealer, der inddrages fra Benløseparken har vist sig nødvendige for at kunne overholde serviceniveauet.

De ekstra arealer, der inddrages fra Benløseparken har vist sig nødvendige for at kunne overholde serviceniveauet. BILAG 3 DET ALTERNATIVE PROJEKT Formålet med projektet er, at serviceniveauet for området bliver at opstuvning til terræn forekommer sjældnere end hvert 5. år i et fremtidigt klima samt at der kun sjældnere

Læs mere

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Søren Gabriel Rev: 04-09-15 sgab@orbicon.dk 1/8 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Vejledning om spildevandsselskabernes medfinansiering af klimaprojekter. Forsyningssekretariatet

Vejledning om spildevandsselskabernes medfinansiering af klimaprojekter. Forsyningssekretariatet Vejledning om spildevandsselskabernes medfinansiering af klimaprojekter Forsyningssekretariatet 2015 Vejledning om spildevandsselskabernes medfinansiering af klimaprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse 6. november 2011 Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse Indstilling Denne indstilling er udarbejdet med udgangspunkt i byrådets beslutning i 2011 om

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet

Læs mere

Bestyrelsesmøde 9. september 2016

Bestyrelsesmøde 9. september 2016 BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 9. september 2016 31. august 2016 Pkt. 7. Forudsætninger for

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Vandet fra landet Kåring af vinderforslag i idekonkurrencen. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Vandet fra landet Kåring af vinderforslag i idekonkurrencen. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet Kåring af vinderforslag i idekonkurrencen v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Kåring af vinderforslag i idekonkurrencen Jurymedlemmer Christian Lundberg, Gribskov Kommune

Læs mere

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6) Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 8 Administrative forhold Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 BETALINGSVEDTÆGT... 4 1.1 Generelt... 4 1.2 Betalingsvedtægtens indhold... 4 2

Læs mere

3 dage, januar-marts Nødebo. 27. februar 2014 Skanderborg. 27. februar 2014 Taastrup. 6. marts 2014 Silkeborg. Ad hoc

3 dage, januar-marts Nødebo. 27. februar 2014 Skanderborg. 27. februar 2014 Taastrup. 6. marts 2014 Silkeborg. Ad hoc Klikovands liste for 2014 over kurser, temadage og andre arrangementer med relevans for fagpersoner, der arbejder med klimatilpasning Opdateret 14. august Udbyder Titel Dato Skovskolen Klimatilpasning

Læs mere

Vand i Byer, temamøde 3 Teknologisk Institut, 17. september 2010

Vand i Byer, temamøde 3 Teknologisk Institut, 17. september 2010 Vand i Byer, temamøde 3 Teknologisk Institut, 17. september 2010 2010 2014, DKR 50 mio, 60 partnere, Klimatilpasning og Innovation Formiddag (videndeling) Eftermiddag (Innovation i triple-helix) 1 De omvendte

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI & PERSONALE Dato: 6. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr.: 2012-3302 Dok. nr.:

Læs mere

Vand- og spildevandsomkostninger for en virksomhed med 20 medarbejdere

Vand- og spildevandsomkostninger for en virksomhed med 20 medarbejdere Vand- og spildevandsomkostninger for en virksomhed med 20 medarbejdere DI har foretaget en undersøgelse af, hvad en kontorvirksomhed med 20 ansatte i 2008 har af omkostninger til vand og spildevand i de

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 7. Indhold. Administrative forhold og arealafgivelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 7. Indhold. Administrative forhold og arealafgivelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 7 Administrative forhold og arealafgivelse Indhold 1 Frederikssund forsyning... 2 1.1 Generelt... 2 1.2 Betalingsvedtægt... 2 1.3 Spildevandsforsyningsselskabets

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Notat Emne: Til: Kopi til: Lystrup, Aarhus Kommune - Klimatilpasning Forsyningssekretariatet Aarhus Kommune Den 15. april 2014 Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Aarhus

Læs mere