Synlig læring med Rubrics - Kursusindhold - de 5 workshops

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Synlig læring med Rubrics - Kursusindhold - de 5 workshops"

Transkript

1 Referenceliste 2015 Leg og læring med ipads Pædagogisk aften i Skattekisten i Gentofte kommune 2014 Gladsaxe kommune Synlig læring med Rubrics Ekstern konsulent for kommunen fra En Rubric er en matrice, som gør læringsmål synlige på 4 niveauer. Det laveste niveau svarer til OK det højeste skal udfordre klassens dygtigste elev. I udskolingen svarer det laveste niveau til karakteren 4. Det højeste til 12 i SOLO taksonomien. Niveauet kan være højere end 12 for elever med særlige forudsætninger. En Rubric gør læringsmål og evalueringskriterier synlige for eleverne. De vælger selv niveau på Rubric en og bliver mere motiverede og arbejder hårdere for at nå det valgte ambitionsniveau, hvilket en spørgeskema undersøgelse i 8. årgang, Humlebæk skole bekræfter. Udviklede Rubrics lagres digitalt til genbrug, videreudvikling og ressource optimering. Rubrics kan udvikles til alle fag Uddannelse af 10 læringskonsulenter samt lærere og pædagoger i alle folkeskoler i Gladsaxe kommune Læringskonsulenterne, som primært er udvalgt blandt lærere og pædagoger fra Gladsaxe og Enghavegård skoler, hvor Rubrics kurset med de 5 workshops allerede var gennemført, blev opkvalificeret fra sommerferien til efterårsferien Opkvalificeringen skete i samarbejde med intern konsulent Karina Landsbo. : Læringskonsulenterne underviser kommunens lærere og pædagoger i at udvikle og anvende Rubrics. Evalueringerne viser stort tilfredshed med uddannelsen. Undervisningen foregår primært årgangsvis og består af 5 workshops med 1 WS per uge. Mellem workshop 4 og 5 arbejder deltagerne med Rubrics med deres egne elever. WS 5 er videndeling. Udviklede Rubrics gemmes og deles i Skoleportalen (EasyIQ) til fælles inspiration og genbrug. Synlig læring med Rubrics - Kursusindhold - de 5 workshops WS 1 Synlige læringsmål (Skabelon til PC, tablets og Mac) Efter et kort oplæg om læringsmål, ny viden om hjernen (Kahneman), om trivsel (positiv psykologi) og om sammenhængen mellem SOLO taksonomien (12 skalaen) og forenklede fælles mål formulerer deltagerne teamvis kompetencemål og viden/færdighedsmål for et konkret emne, de skal arbejde med mellem WS 4 og 5. 1

2 Til slut præsenterer teamene deres læringsmål for holdet og lærer at give og modtage anerkendende feedback på hinandens resultater. De udfyldte skabeloner med læringsmål lægges ind i skoleportalen WS 2 Rubrics. Et værktøj til synlige læringsmål og evalueringskriterier Skabeloner i Word, Excel og Numbers Efter et oplæg om betydningen af lærernes høje forventninger til eleverne (Hattie) samt sammenhængen mellem folkeskolens forenklede fælles mål og forståelse af SOLO taksonomien især forståelse af forskellen på dybdeforståelsesmål/ kompetencemål og overfladeforståelsesmål/viden og færdighedsmål udvikler deltagerne teamvis evalueringskriterier for de læringsmål, de formulerede på WS 1. Rubricen til indskolingen viser evalueringskriterier på 4 niveauer med farver fx gul-grønblå-rød. På mellemtrinnet og i udskolingen viser Rubricen både læringsmålene og de tilhørende evalueringskriterier. De 2 højeste niveauer skal vise evalueringskriterierne for kompetencemålene De 2 laveste niveauer skal vise evalueringskriterierne for viden/færdighedsmålene. Kompetencemålene i udskolingen skal svare til karakterne i SOLO 10 og 12. Optimalt skal det højeste niveau skal udfordre klassens dygtigste elev, det laveste skal udfordre klassens elev/er med særlige muligheder/behov, så alle har mulighed for at komme i Flow. Teamene fortsætter udviklingen med at give anerkendende feedback på hinandens resultater. De udviklede rubrics uploades til skoleportalen. WS 3 Læringsforløb med fokus på elevernes styrkesider Alle elever i Gladsaxe kommunes folkeskoler har fået udleveret en ipad. Når læringsmål og evalueringskriterier er kendt af hele teamet kan teamet dele sig i 3 grupper. Hver gruppe kan så udvikle et læringsforløb til enten elever der skal udfordres og kan arbejde selvstændigt, til elever der har særlige behov og lærer mest ved stilladsering eller til elever, der kan arbejde delvist selvstændigt og lærer bedst ved et mix af metoderne. Læringsforløbene udvikles så vidt muligt med anvendelse af relevante Apps samt digitaliserede uddrag fra bøger til færdighedsmål samt lærer/pædagog udviklede forløb til at udvikle dybdeforståelse hos børnene. Instruktioner til arbejdsopgaverne lægges i størst muligt omfang på lærernes ipads, så børnene kan downloade dem, og de børn, der arbejder selvstændigt, kan få dem gentaget efter behov. Der udvikles læringsaktiviteter med bevægelse og hjernepauser som uploades. Teamene giver feedback til hinanden og alt udviklet materiale uploades til fælles brug i alle klasser på årgangen og til fremtidigt brug. WS 4 Dokumentation Holdene lærer at ros fremmer et fastlåst Mindset og feedback fremmer et udviklende mindset (Carol Dweck). De lærer om Hattie og Nottinghams resultater vedr. høje elev forventninger, sammenhæng mellem feedback og læringsudbytte, og hvordan de giver eleverne styrkebaseret feedback på, Proces og læringsadfærd/mindset. 2

3 Dokumentationen af elevernes læringsudbytte registreres digitalt, men lægges ikke ind i den fælles vidensbase af hensyn til sikkerhedsproblematikken, Gennemførelse med egne elever Lærerne og pædagogerne gennemfører de læringsforløb, de har udviklet. Eleverne vælger selv ambitionsniveau - hvad vil du opnå på rubricen og anvender den til løbende evaluering og til slut - sammen med læreren/pædagogen målopfyldelsen ved forløbets afslutning. I Indskolingen hænges Rubricen ofte op i klassen. Målet er, at evalueringen kommer til at omfatte styrkesider og udviklingsmuligheder med udgangspunkt i resultatet, processen og mindsettet/læringsadfærden (Hattie, Nottingham). Eleverne downloader instruktioner, opgaver mv. til deres ipads, så de fleste grupper kan arbejde selvstændigt en del af tiden. Læreren/pædagoger starter og afslutter hver læringsforløb med det de har lært om God Klasseledelse (Paarup, Andresen, God klasseledelse i praksis). WS 5 Videndeling (inkl. digitale medier). Teamene deler viden om deres erfaringer med gennemførelsen af de udviklede læringsforløb med synlige mål, evalueringskriterier og dokumentation og klasseledelse. De giver anerkendende feedback til hinanden og opdaterer skoleportalen. De 10 læringskonsulenter er meget dygtige og tilbagemeldingerne viser, at såvel lærere som pædagoger er glade for opkvalificeringen. Elevernes og forældrenes reaktioner er ligeledes positive. Rubrics er blevet italesat i Gladsaxe kommune. Udvikling af kompetencebeskrivelse for faglige ledere. Gladsaxe kommune har 10 folkeskoler. Hver skole har 3 5 faglige ledere, en administrativ leder og en skoleleder. De faglige lederes opgave er at fungere som ledere af lærernes og pædagogerne læring og udvikling. Deres primære opgave er regelmæssigt at komme ud i klasserne og i SFO for at hjælpe og vejlede lærerne og pædagogerne i deres fortsatte arbejde med at udvikle de kompetencer, de har lært på de 5 workshops. De faglige lederes kompetenceudviklingssystem består af overblik over den nyeste internationale forskning i bl.a. trivsel, læring og kompetenceudvikling, synlig ledelse og klasseledelse samt beskrivelse af 6 kompetencer: Relationskompetence, Læringskompetence (herunder kendskab til Synlig Læring med Rubrics), Kreativitet, Klasseledelse, Digital kompetence og Synlig Ledelse Udvikling og afholdelse af 6 workshops for faglige ledere I efteråret 2014 blev der afholdt 5 kurser á 6 workshops svarende til de 6 valgte kompetencer for de faglige ledere. Der blev desuden oprettet en digital lektiecafe, hvor de faglige ledere kunne få hjælp (af lærerne) med at besvare de opgaver, de skulle præsentere på kurset. 3

4 : Der er stor forskel på de kompetencer, den enkelte faglige leder opnåede. Nogle var meget motiverede og lærte virkelig meget, andre noget mindre både grundet tidspres ved skolestarten og i enkelte tilfælde manglende motivation. De nye krav om synlig ledelse (ref. M. Fullan 6 secrets of Change, Hattie, samt V. Robinson) herunder ansvar for opfølgning på lærernes og pædagogernes arbejde med Rubrics og ipads er fortsat under implementering. Udvikling af kompetencebeskrivelse for skoleledere Videns indsamlingen omfatter bl.a. Ontario projektet (M. Fullan the Principal):Three Keys to Maximizing Impact, Leading Learning, Being a District and System Player, Becoming a Change Agent og Seligman & Petersons, Strength and Virtues a Handbook of Classification. Viviane Robinson Elevcentreret skoleledelse er indarbejdet I Fullan s Leading Learning. Arbejdet forventes afsluttet I sommeren Rudersdal kommune Rubric kursus (5 workshops samt konsulentbistand Toftevangskolen Birkerød Rubric kurset 5 workshops for lærere og (forår 2015) for pædagogerne Konsulentbistand til forankring Konsulenttimerne har især været værdifulde, idet alle skolens lærere har fået udviklet Rubrics til mindst 1 læringsforløb. Pædagogerne deltog ikke i lærernes kursus i Synlig Læring med Rubrics. og det har været meget motiverende for dem at få deres egne workshops, hvor de lærer at arbejde med læringsmål og udvikler Rubrics. De har desuden fået Rubrics fra pædagogerne på Enghavegård til inspiration. Eksempler på Rubrics udviklet af pædagoger fremsendes u/b Enghavegård Skole i Gladsaxe kommune Rubric konceptet Alle skolens lærere og pædagoger har arbejdet med kompetenceudviklingssystemet og har efterfølgende valgt deres ønskede mål for hver af de fem kompetencer. Alle skolens lærere og pædagoger har sammen med en leder deltaget i et af de fem kurser (i alt 25 workshops á 4 timer). Der har været 2 teams (16-18 deltagere) pr. hold. Efter afslutning af hvert kursus har lærerne og pædagogerne haft en samtale med deres leder om det niveau de har valgt for hver af de 5 kompetencer. På workshop 5 er der desuden indgået aftaler om konsulentbesøg til forankring og udvikling af nye forløb. 4

5 Skolens vidensbase er en dropbox. Skolens lærere og pædagoger arbejder stort set alle efter det nye koncept, som er implementeret med meget professionel støtte fra skolens ledelse. Skolens ledelse, lærere og pædagoger har anbefalet konceptet til kommunen, som indgik en samarbejdsaftale med Waves Education løbende fra til af skolens lærere er uddannet til læringskonsulenter og underviser 2 dage pr. uge i Synlig Læring med Rubrics i skoleåret 2014/ Langebjergskolen i Humlebæk Samarbejdsaftale med samme indhold som for Enghavegård skole. Da skolen er meget mindre end Enghavegård, har formen været tilpasset den mindre målgruppe. Mange lærere og en del pædagoger kan selv udvikle Rubrics og anvender dem i nye læringsforløb. Lærerne og pædagogerne modtager fortsat konsulentbistand. Skolens elever har ikke IPads Rubrics et værktøj til differentieret undervisning Langebjergskolen Workshop for fysiklærere Ved fysikeksamen i sommeren 2014 fik skolens 9. Klasse det højeste gennemsnit i Fredensborg kommune i fysik. Lærer Martin Kristensen udtalte, at arbejde med synlige læringsmål/rubrics var en stærkt medvirkende årsag til det flotte resultat UCC København Giv dine talentfulde elever udfordringer og inkluder dem i fællesskabet 2 workshops med 4 ugers mellemrum Deltagerne udviklede en Rubric i et selvvalgt emne fra deres årsplan på den første af 2 workshops og brugte den udviklede i undervisningen på deres skole inden de på 2. workshop vidensdelte erfaringer og gav hinanden feedback Børnehuset Delfinen, Gentofte IPads i Vuggestuen og Børnehuset Samarbejde med IT konsulent i Gentofte Kommune Mads-Peter Galtt Der er udviklet en Rubric med synlige læringsmål for børnene. (5 årige) Projektet tager udgangspunkt i børnene og deres medfødte nysgerrighed og glæde ved at lære nyt. Udgangspunktet for læringen er børnenes egne interesser, som er bestemmende for, hvilke Apps, der købes hjem til at styrke deres læreproces. Løbende konsulentbistand til personale i Vuggestuen og Børnehaven som arbejder med ipads i børnegrupperne. 5

6 Den første børnegruppe har lært at optage og redigere fotos og video, samt viden dele med hinanden. Hvert barn i børnegruppen har et kompetencekort, hvor de selv markerer (med stjerner) hvilke færdigheder og forståelser de opnår i forhold til matricen/rubric en med læringsmål Børn og personale arbejder kreativt med leg og læring med ipads og dokumenterer de opnåede læringsmål. Personalet lærer at arbejde med udvikling af børnenes læringskompetence, koncentration og Flowoplevelser. De lærer bl.a. hvordan de stimulerer børnenes glæde ved at lære nyt og erstatte en tillært hjælpeløshed med selvtillid og læringsglæde. Rubric en med læringsmål sendes til interesserede u/b 2012 LøkkeFonden - fra dreng på kanten til ung i fællesskabet Samarbejde med True North (Nicolai Moltke-Leth) og Svend Erik Schmidt. Ansvarsområde: Konceptbeskrivelse, Forskningsforankring, udvikling af synlige læringsmål (Rubrics), samt fremtidige muligheder for IT som læringsassistent. : Se de fantastiske resultater på: (2012) Gladsaxe skole Konsulentbistand vedr. fortsat udvikling af Rubrics Motivation og Mestring Samarbejdsaftale for skoleåret omfattende: 1. Systembeskrivelse af undervisernes kompetencer (lærere og pædagoger) Systemet bygger bl.a. på forskningsbaseret Positiv Psykologi, neuropædagogik, Kahnemans bog Thinking fast and Slow (system 1 og system 2) samt Faghæfte 48 (IT og Medier). Udover systembeskrivelsen er følgende 6 kompetencer beskrevet: Kommunikation, relation, kreativitet, faglig kompetence, IT og læringskompetence. Kompetencerne er beskrevet på 4 niveauer fra tilfredsstillende til ekspertniveau. Der er desuden udviklet en kompetencematrice (Rubric), hvor underviserne kan afkrydse hhv. deres ønskede og deres opnåede niveau. Inden sommerferien 2012 har alle undervisere deltaget i en kompetenceudviklingssamtale med en leder og fortalt og afkrydset hvilket niveau de.de ønsker at nå til næste udviklingssamtale. Kompetencematricen benyttes endvidere i forbindelse med læreruddannelsen, workshop 5: Videndeling 2. Læreruddannelse Med udgangspunkt i et emne eller et tema fra årsplanen gennemgår alle skolens lærere et kursus på 5 workshops omfattende, 6

7 WS 1 Målbeskrivelse (forståelsesmål og færdighedsmål) WS 2 Differentierede, synlige evalueringskriterier/rubrics (højeste niveau skal udfordre klassens dygtigste elev), WS 3 Planlægning af læringsforløb til mange måder at lære på (inkluderende undervisning omfattende såvel elever med særlige behov som elever med særlige forudsætninger) WS 4 Dokumentation (inkl. digitale medier) WS 5 Videndeling (inkl. digitale medier). Mellem WS 4 og 5 gennemføres det planlagte læringsforløb med eleverne. Der er udviklet skabeloner til alle workshops og efter kurset lægges materialet ind i skoleintra til hhv. genbrug og videreudvikling. (januar 2013) Lærerne har lært at udvikle læringsforløb med synlige mål, differentierede evalueringskriterier/rubrics med fokus på såvel elever med særlige behov, almindelige elever og elever med særlige forudsætninger, integrerende individualiserede læringsforløb samt dokumentation af elevernes ønskede og opnåede læringsmål Sidstnævnte lægges ind elevplan sammen med eksempler på elevarbejder. Alt materiale udvikles digitalt og gemmes på Google Drive til hhv. genbrug og inspiration. 3 af skolelens lærere og 1 af pædagogerne er opkvalificeret til læringskonsulenter og underviser i synlig læring med Rubrics i skoleåret 2014/ Didaktisk design og web 2.0 teknologi For at inspirere lærerne og vise de faglige og læringsmæssige muligheder med Web 2.0 er der i samarbejde med skolens IT leder udviklet demo forløb i grammatik og brøker. Forløbenes viser eksempler på arbejdet i hver af de 5 workshops. Skolens IT leder deltager som medunderviser på workshop 2 hvor læringsforløbene udvikles med bl.a. web 2.0 teknologi. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med skolepsykolog i Gladsaxe kommune Mette Ledertoug, som er knyttet til skolen hele skoleåret UCC København Giv dine talentfulde elever udfordringer og inkluder dem i fællesskabet 4 timers kursus for lærere ansat i Københavns kommune Deltagerne udviklede en Rubric i et selvvalgt emne fra deres årsplan 2012 UCC Titangade. Nye værktøjer til elever med særlige forudsætninger Efteruddannelse af folkeskolelærere Anvendelse af Rubrics, hvor kriterierne for målopfyldelse på det højeste niveau formuleres så de udfordrer klassens dygtigste elev ofte en elev/elever med særlige forudsætninger. 7

8 2012 Rudersdal kommune Kursus i Positiv Psykologi for 50 lærere : Introduktion til evidensbaseret Positiv Psykologi med særlig henblik på positive følelsers betydning og Flow fremmende læringsmiljøer 2011 UCC Titangade Lærerkursus Nye værktøjer til undervisning af Elever med særlige forudsætninger (ESMF) Deltagerne lærte bl.a. at arbejde med Flow og flowfremmende undervisning og at formulere læringsmål og differentierede, evalueringskriterier, der udfordrer klassens dygtigste elev/er Se også 2013 beskrivelse Humlebæk skole Læreropkvalificering Samarbejdsaftale omfattende læreropkvalificering med fokus på styrkelse af det faglige niveau i udskolingen (6 9 kl.) ved at arbejde med synlige læringsmål og Rubrics som værktøj til differentierede, synlige evalueringskriterier for målopfyldelse.. Spørgeskemaer viste, at eleverne arbejde hårdere og lærte mere, når de kunne vælge ambitionsniveau (karakter) og se, hvad de skule præstere for at opnå det ønskede resultat. Der blev i skoleåret udviklet Rubrics til tysk, engelsk, samfundsfag og dansk (grammatik). Dokumentation af elevers dannelseskompetencer elevkompetencer En af skolens lærere, Krista Poulsen havde igennem en årrække udviklet et koncept i Demokratisk dannelse. Konceptet indebærer, at eleverne bl.a. opnår kompetence indenfor følgende områder: Kommunikation, relation, læring og kreativitet. Den evidensbaserede forskning i positiv Psykologi har vist, at trivsel er en forudsætning for læring (glade børn lærer mest) og den kompetence eleverne opnår mht. til fx konflikthåndtering, en respektfuld, anerkendende kommunikation og relationskompetence er sandsynligvis en stærkt medvirkende årsag til de flotte faglige resultater. Systembeskrivelsen af konceptet blev støttet af Fredensborg kommune. Systemet beskriver de 4 kernekompetencer på 4 niveauer fra 6 til 9. klasse. Der er udviklet en systembeskrivelse for hele konceptet incl.16 kompetencebeskrivelser (4 på hvert klassetrin) samt en matrice for hver af de 4 årgange. Skolen har fået midler til at få konceptet udbredt til hele overbygningen i skoleåret Systemet vil blive videreformidlet til skoleledere i Fredensborg kommune i foråret

9 2011 PpR Gladsaxe Kommune Konsulentbistand vedr. Pilotprojekt Friske fyre i Folkeskolen Fokusskift fra drengenes problemer til drengenes ressourcer. Fokus på mål, integrerende undervisning og fremgang på det, der lykkes. Metoder, som f.eks. regelmæssig bevægelse/ motion til at forøge koncentrationen, få flere flowoplevelser og styrket selvtillid/ selvværd Life, Københavns Universitet Uddannelsesdag for undervisere på Skov & Landskab Fokus på betydningen af flow og flows betydning for læring. Indsigt i hvordan formidling i form af foredrag kan målrettes de studerendes dominerende læringsstile, som er meget forskellige. Landskabsarkitekter er som hovedregel helhedsorienterede (ofte Mac Brugere), som fortrækker overblik før detaljer og illustrationer og meningsfulde sammenhænge, mens landskabsingeniører oftest er detaljeorienterede og fortrækker at få præsenteret én ting ad gangen i en logisk rækkefølge Lærerkursus i Rubrics for 16 lærere fra 4 skoler i Fredensborg kommune Systematisk målsætning, integrerende, differentieret undervisning, dokumentation og fokus på styrkesider. Lærerne udvikler et undervisningsforløb fra deres årsplan på kurset, som består af 5 moduler. Kurset er IT baseret (skabeloner) så deltagerne og alle skolernes lærere efterfølgende kan genbruge de 6 udviklede undervisningsforløb. Lærerne har fået forøget fokus på betydningen af integrerende og differentieret undervisning. Forskellige elever lærer forskelligt, og der gøres forskel på børnene, når de underviser ens. Lærerne har arbejdet med såvel børnenes, som deres egne styrkesider. Sammen med Humlebæk skoles IT ansvarlige leder, er der opbygget en IT struktur på fællesnettet, som gør det nemt og hurtigt at genfinde og genbruge de udviklede skabeloner og undervisningsforløb. 2010/11 Positive Portfolier E-læringsforløb (Web 2.0 teknologi) for lærere på Trørødskolen i Vedbæk. Projektet blev støttet økonomisk af Rudersdal kommune og var et samarbejde mellem IT konsulent i kommunen Søren Knudsen, pædagogisk udviklingskonsulent i kommunen Lotte Nielsen, afdelingsleder på Trørødskolen, Jesper Voss Jacobsen og Waves Education. Lærerne kan anvende positive portfolier i deres undervisning, især i forbindelse med undervisningsdifferentiering. Når de positive følelser dominerer, viser forskningen (Fredrickson 2010) bl.a., at læringskompetencen forøges, fordi man ser muligheder frem for begrænsninger, og koncentrationsevnen styrkes, fordi man kommer lettere i flow Sletten Fritidsakademi. Projekt Livsglæde et 5 års udviklingsprojekt for Fritidshjem & Klub. Konsulentbistand 10 timer/ md. 9

10 Forøget trivsel og færre sygedage Formulering af vision mål. Uddannelse af ledergruppe og medarbejdere. Udvikling af MUS system. Projektstyring og opfølgning. Kurser for forældre. Forholdet mellem underholdningsaktiviteter og læringsaktiviteter blev ændret, således at der blev flere læringsaktiviteter og færre underholdningsaktiviteter. Både børn og personale trivedes med de mange nye læringsaktiviteter, der fandt sted i nybyggede værksteder, som personalet selv havde indrettet sammen med børnene. Indførelsen af MUS systemet betyder, at personalets styrkesider bliver videreudviklet og stimuleret på arbejde de valgte selv værksteder, som de styrer sammen med børnene. Personalemøderne blev blevet mere effektive og dialogerne mere kvalificerede, fordi opmærksomheden blev flyttet væk fra problemfokusering og over til ressourcefokusering. Kreativiteten stiger, når vi er positive, det bliver lettere at løse problemer, og der bliver færre af dem. Der bliver derfor mere tid til planlægning af sjove læringsaktiviteter, som igen forøger trivslen hos børn og personale. Sygefraværet er faldet til under 3 % 2010 Personaleudvikling. Kurser for Langebjerg Fritidshjem & Klub, Humlebæk. : Mere effektive personalemøder. Stærkere sammenkædning af personalets styrkesider, kompetenceudvikling og arbejdsopgaver. Øget fokus på balance mellem børnenes underholdningsaktiviteter og deres læringsaktiviteter (Flow) Rubrics. Lærerkurser for Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal kommuner. Flere end 150 lærere deltager i et kursusforløb på 5 workshops, hvor de lærer at udvikle undervisningsforløb, der fremmer den enkelte elevs læring og udvikling i praksis. Til hver workshop er der udviklet digitale skabeloner, som sammen med interaktive whiteboards optimerer videndeling og genbrugsmuligheder. er: De 5 workshops dækkede alle faser i udvikling af et undervisningsforløb. Lærerne lærte at formulere mål og synlige evalueringskriterier for deres forløb. Eleverne var motiverede og lærte mere, fordi målene var kendte og ambitionsniveauet selv valgt. Flere elever især i udskolingen - forhøjede deres ambitionsniveau undervejs i forløbene. Læringsaktiviteterne matchede elevernes højeste interesseområder og deres individuelle læringsstil, hvilket både blev værdsat af gøre og røre børnene, som fik taktile og kinæstetiske læringsmuligheder, og de sprogligt og matematisk talentfulde børn, der fortsat brugte traditionelle undervisningsmidler, der optimerede deres indlæringskurve. Dokumentationen gjorde det muligt for lærerne, at følge op på den enkelte elevs læring og udvikling over længere tid. På kursets sidste modul lærte lærerne at anvende skabeloner med evalueringsspørgsmål til videndeling, som styrkede den enkelte lærers og hele teamets lærerprofessionalisme. 10

11 Køge Kommune. Projekt støttet af Familie- og forbrugerministeriet. 8 kursusdage for medarbejdere og større børn i børnehaver. Fysikforsøg og basisviden om vand, ild, luft og jord. Undervisning i ny viden om børns læring (neuropædagogik) og kognitiv pædagogik i praksis. Deltagerne blev opkvalificeret til at besvare børnenes undre spørgsmål som f.eks. Hvorfor regner det. Hvad er luft? Hvorfor kan træ brænde? Hvad er jord? De lærte at lave fysikforsøg, som f.eks. viste at vand har 3 tilstandsformer (is -vand damp). Deltagerne lærte også, at læringsaktiviteter og underholdningsaktiviteter ikke er det samme, og at omgivelserne skal stimulere til læring - også indenfor naturfag og matematisk, som meget få af dem har beskæftiget sig med i deres uddannelse. Kurset introducerede deltagerne til den nyeste forskning indenfor flow (den mest læringsfremmende tilstand, der eksisterer). Efter kurset blev der flere flowfremmende læringsaktiviteter i børnehaverne. Flow kræver ro og fordybelse, og deltagerne fortalte at der blev der færre forstyrrelser, når børn og personale enkeltvis eller sammen kom i flow, som følge af kurset Køge kommune. Ny viden om børns læring, flow og kompetenceudvikling. Målgruppe: Forskningsassistenter/ pædagoger i børnehaver Deltagerne blev opdateret på den nyeste viden om, hvordan børn lærer, og hvordan de lærer forskelligt. De lærte at en optimal læringsproces har 3 faser (analyse handling kvalitetskontrol), som vi er født med. De lærte, hvordan de kan hjælpe børnene med at lære dem at lære (inspireret af Reggio Emilia) ved at tilbyde læringsaktiviteter, som udfordrede dem i forhold til deres interesser og kompetencer. Flere børn blomstrede op efterfølgende, fordi de fik nye udfordringer og muligheder. Det gjaldt især de børn, som havde høje matematisk/ logiske kompetencer, som ikke var blevet tilgodeset, fordi læringsmulighederne før kurset var få og ofte ikke - eksisterende. 11

Styrkebaseret undervisning

Styrkebaseret undervisning Styrkebaseret undervisning Fokus på Rubrics Vejen Kommune 6. december 2013 Program 08.0000-08.10 Velkommen, intro og dagens program 08.10 09.10 På vej mod en ny Folkeskolereform Systemoverblik og lagringsmedier

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Mads-Peter Galtt Konsulent, faglig- og projektleder udi det it-didaktiske og mediepædagogiske virke på 0-18 år. UPS - vi har fået en læringsplatform!!! Djøficeret

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud

Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud Områdeinstitution: Børnehusene Langebjerg Institutionens navn og adresse: Langebjerg Klub, Langebjergvej 345, 3050 Humlebæk Dato: 9. december

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 INDHOLD 1. Forord 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Fire kompetenceudviklingsspor, der realiserer skolereformens fem strategiske

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Motivation og mestring et pilotprojekt med særligt fokus på drenge Af Mette Marie Ledertoug, psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Gladsaxe

Motivation og mestring et pilotprojekt med særligt fokus på drenge Af Mette Marie Ledertoug, psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Gladsaxe Motivation og mestring et pilotprojekt med særligt fokus på drenge Af Mette Marie Ledertoug, psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Gladsaxe Statistikken viser, at 2/3 af de børn, der modtager specialundervisning

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Introduktion til Pædagogisk Kontinuitet Baggrund for opstart af projektet Pædagogisk kontinuitet siden 2006

Læs mere

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES HVORFOR SKAL DIT BARN VÆRE EN DEL AF RAVSTED BØRNEUNIVERS? FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES SKOLEN DAGPLEJEN BØRNEHAVEN KRUDTUGLEN SFO/FRITTER Vores dagplejere er professionelle

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere