i Sydslesvig - med særligt henblik på tiden efter 1945

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i Sydslesvig - med særligt henblik på tiden efter 1945"

Transkript

1 ~De danske mindretals skoler i Sydslesvig - med særligt henblik på tiden efter 1945 Af Anni Bøgh Hattesen Indledning For det danske mindretal i Sydslesvig stod 1995 i jubilæernes tegn. Bl.a. kunne Dansk Skoleforening for Sydslesvig, hvis børnehaver og skoler må siges at være en af hovedhjørnestenene i mindretallets arbejde, den 5. maj 1995 fejre 75-års dagen for sin oprettelse. Dansk Skoleforening driver i dag 61 børnehaver, 48 hoved- og grundskoler, 4 realskoler samt I gymnasi um. En af ho\'edskolerne, Ladelund Ungdomsskole, er indrettet med danske ungdoms- og ef1erskoler som forbillede. Derudover kan det nævnes, at ogsa dansk højskoletraditi on er repræsenteret i Sydslesvig, nemlig med Jaruplund Højskole syd for Flensborg. Gustav Johannsen-Sko/ens kor / 989. (F/ens/](lI g Avis ' arkiv). 17

2 I det følgende søges træk af den historiske baggrund for skoleforeningens virke belyst, idet også mindretalsskolernes særli ge karakteristika skitseres Da der efter folkeafstemningen og grænsedragningen i 1920 opstod et dansk mindretal i Sydslesvig, var det naturligt at søge at få etableret et dansk skolevæsen som basis for mindretallets arbejde, og allerede den 5. maj 1920 oprettedes»dansk Skoleforening for Flensborg og Omegn«med det formål»at fremme dansk Aandskultur og Skoleundervisning«. ' I henhold til Weimar-forfatningens artikel 113, som lyder: Die fremdsprachlichen Volksteile des Reiches dulfen weder dureh GeselZ 110eh dureh Verwaltung ill ihrer freien vmkisehen Entwieklung gehindert werden, besonders nicht 1m Gebrauch ihrer Muttersprache fm Unterricht, in der hl1wren Verwaltung oder in der Rechlspflege. og artikel 146 og 147s almene bestemmelser om det offentlige og private skolevæsen kunne skoleforeningen den 14. oktober 1920 åbne en højere privatskole og den 16. oktober 1920 en dansk kommuneskole (= skole uden eksamensafdeling) i Flensborg, ligesom der i foråret 1921 kunne oprettes en dansk børnehave sammesteds. Udviklingen var i de fø lgende år præget af, at der ikke fandtes skoleretslige bestemmel ser, der specifikt tog sigte på forholdene i det dansk-tyske grænseområde. Derfor havde de lokale myndigheder mulighed for at føre en politik, som gik danske interesser imod, hvad der da også jævnligt skete. Først med Det prøjsiske Statsministeriums reskript af 13. februar 1926 og senere tillæg hertil af 1929 kunne der oprettes private folkeskoler uden for Flensborg, først i»kredsene Sydtønder, Flensborg By og Flensborg Land«, derefter i hele Sydslesvig, således at det danske skolevæsen udbyggedes og i 1936 omfattede en kommunal folkeskole i Flensborg, 8 private folkeskoler forskellige steder i landsdelen, en højere privatskole, Duborg-Skolen, samt 5 børnehaver, som alle primært finansieredes fra dansk side gennem statsstøtte (Slesvigsk Udvalg) og private organisationer (Sønderjydsk Skoleforening og Grænseforeningen)2 At den almene politiske udvikling og nazismens fremmarch i Tyskland i erne også fik indflydelse på det danske mindretals forhold, turde være selvsagt. Selv om Weimar-forfatningens bestemmelser fortsat var gæ ldende og vel også blev overholdt fra officiel side,\ idner skoleforeningens årsberetninger om direkte og indirekte chikaner mod det danske arbejde, både i skolen og på andre områder, der varetoges af skoleforeningen (danskundervisning, højskoleophold bl.a.), men samtidig også om tro på arbejdet trods trange kår. F.eks. udtalte skolekonsulent Dr. Andreas Hanssen på skoleforeningens arsmøde i 1938: 18 Det maa staa klart for det danske Mindretal, at vi ikke blot lever i en urolig Tid, men ogsaa i en Tid, hvor vi uafbrudt mag være vaagne og være rede til at værge os - folkeligt set. Borgfreden er en Fiktion. Vi har i Skoleforeningen mange

3 eksempler paa, at vor Modstander er vaa Færde og sqgerat drag e vore Folk til ~ Overfor dette maq vi være klare til at nævne Tingen ved dens rette Navn... Baggrunden er bestandig for os: vort Folks Arbeide og Liv gennem Aar"undreder her i Slesvig. O~ Dansk Skoleforellillgs Opgave er at være med i delle Arbejde og Liv - være med til at vaare over dets Fremtid (A rsberetning :26). og i 1939:... selvom vi ikke har Magtens Ret. sao har vi Rellens Magt... Vi maa vænne os til hernede at tænke langt og sigte højt (Arsberetning :39-40). Krigsårene betød en yderligere skærpelse af mindretallets livsvilkår. Oprettelsen af skoler var fortsat stagneret. Udadtil talte statistikkerne deres tydelige sprog med gradvis nedgang i elevtal i skoler og børnehaver. Indadtil søgtes skolernes og børnehavernes pædagogiske vi rke og hverdag opretholdt. En formulering som»aaret gik sin vante gang«med fremhævelse af hverdagens små positive træk kan næsten siges at være et ledemotiv i årsberetningerne ved siden af meldinger om krigens hårde realiteter: indkaldelser, lærerhustruer, der vikarierer for deres mænd. faldne, døde. Med skolekonsulent Bernhard Hansens ord: Dode og savnede, lemlæstede og saarede er blevet store Tal i vore smaa Tals Tale... Ind i alt delle og meget mere skal Skolelivet gaa sin Gang: thi se/vom Sindene belastes aldri g sao haardt. skal Livet leves... et Liv, der kan udledes af vore Tal afdem der lever efter Statistikkens Lære, eller som kan sclges i Beretni/1gen om Dagen og Vejen, men som rettelig bur kendes i Aafsskriftets Tro paa. at over Tallene og Dagen er der noget. der er stærkere Og ri gere. Troen voo Mellneskeaandens: B l i v! (Arsberetnig :83) Afslutningen af 2. verdenskrig betød for det danske mindretal på den ene side vækst og fremgang, på den anden side kamp for eksistensberettigelse og officiel anerkendel se. Skoleforeningens arsberetning illustrerer på forskellig vis overgangen fra krig til fred. Den indledes med Bernhard Hansens tale den 9. maj 1945»Og Freden kom omsider«, hvori det bl.a. hedder:»vi glæder os over en Verden i snarlig Fred... «(p. 5). Derimod er den egentlige beretning stadig præget af krigens gru, og det forløbne ar sammenli gnes med " Hun devagten i Storm«. Grosserer Cornelius Hansens jubilæumstale den 5. maj 1945 slutter med ordene: Den nuværende 25-Aarsdag er præget af de store uerslollelige Tab, vi har lidt... Men Livsmodet er fremdeles til Stede, og KærlighedelI til vort gamle Fædreland og Troen paa en god Fremtid fo r vor Sag er STadig, ikke mindst blandt de unge, fast og urokkelig (Å rsberetning : 14). 19

4 Forholdene var primitive i de fø rste år efter 2. verdenskrig. (Dansk Sko/eforenings arkiv). I Bernhard Hansens afsluttende bemærkninger:»am et. Krigens sidste Fredens første«(ibid. 75 ff.) findes en slags statusopgørelse over situationen: I løbet af 5 måneder er skolernes elevtal vokset fra 433 til 1594, samtidig med at der foreligger anmodning om oprettelse af nye skoler»fra alle Egne af Sydslesvig«. Skønt den eksplosive tilgang fortsatte ( 1948: omkring elever), var det at eksistere som mindretal og drive dansk skolevirksomhed i efterkrigstidens Slesvig- Holsten ikke uproblematisk. Da de danske skoler - som alle skoler i Tyskland - blev lukket umiddelbart efter kapitulationen, lykkedes det alligevel hurtigt at få dem reetableret, idet skoleforeningen den 13.10,1945 gennem en skrivelse fra militærregeringen,»s ubject: - EDUCATION CONTROL /Edn/566/ 13 Danish Schools«, så at sige fik en slags»fribrev«, der dannede det retslige grundlag for fortsættelsen af det danske skolearbejde.' [ løbet af første halvdel af 1946 opnåede skoleforeningen godkendelse af 37 skoler, hvorefter det en tidlang ikke var muli gt at få nye skoler godkendt. Forholdet mellem den i 1946 etablerede landsregering i Kiel og det danske mindretal, der som fpl ge af den store tilslutning nu var at betragte som en mulig politisk magtfaktor, var fra starten af spændt. Da skoleforeningen og landsregeringen, der åbenbart under indtryk af situationen i Nordslesvig ønskede at behandle det danske mindretal ud fra 20

5 en form fo r gensidighedsprincip (Andresen 1970: 9), ikke kunne nå til enighed om skolearbejdet i Sydslesvig, bad parterne englænderne om at udarbejde et kompromi s, som resulterede i det, Bernhard Hansen kalder»en bedrøvelig Frugt af det genvundne Demokrati «(Årsberetning : 9), nemlig skoleforordningen af I. august 1947,' der overtoges af landsregeringen som»erlass«, hvorved skoleforeningen samtidig kom under tysk styre. Cirkulæret indeholdt bl.a. bestemmelser om - hvem der kan gå i de danske såkaldte»ssf-skoler«(artikel I, 1-2), hvilket implicerer en indirekte sindelagskontrol, som ikke fandtes i 1929-forordningerne at de danske kommunale skoler skal omdannes til pri vate - at tilsynet med SSF-skolerne sker ud fra»de samme Grundsætninger, der er fastlagt af det danske Undervisningsministerium for de tysksprogede Skoler i Nordslesvig«(art. IV, 9). at retten til at afh olde statsanerkendte eksaminer indtil videre ikke kan tildeles de danske skoler i Sydslesvig. Cirkulæret af 1947 var vel til at leve med, uden at være ideelt. Sådan kunne i hvert fa ld Bernhard Hansens afsluttende metaforiske bemærkninger i Årsberetningen tolkes: Melen.colia? Baade og. Men ikke hende, der segner under Mismodet. Hellde, der tænker efter Ol? overveje/: Hende, der stiller krav til sig selv, l1ien ogsa" skller l110d Lyset. Hende, hos hvem Stoffet og Livsværdiem e arbejder.\ all1l11en (p. 99). Imidlertid afl østes skol eforordningen af 1947 i 1950 af»regelung des Schulwesens der diini schen Minderheit. Amtsblatt fur Schleswig-Holstein, Nr. 12, 25. Miirz 1950«, det skol ecirkulære, der sammen med den tyske grundlovs artikel 7 og artikel 5 og 6 i»landessatzung fur Schleswig-Holstein«1949 fremover skulle danne grundlaget for det danske skolevæsen i Sydslesvig.' V æsentl igt er - at skoleforeni ngen i hele Sydslesvig får tilladelse til at oprette»private folkeskoler med dansk undervisningssprog (pri vate folkeskoler for det danske mindretal),«som»i sine mål og indretninger ikke må stå tilbage for de offentlige skoler«(art. l og lvi ). - at sindelagskontrollen ophæves: >Ved mindre tal i artikel Is ånd forstås de tyske statsborgere, der bekender sig til det. Bekendelsen til mindretallet må af myndighederne hverken efterprøves eller bestrides«(art. II). - at der fastsættes et landstil skud årligt på»indtil 80'70 af de løbende personl ige og saglige omkostninger«, baseret på det beløb, der årligt i gennemsnit anvendes til en elev i den offentli ge folkeskole i Slesvig-Holsten (art. X ). - at danske skoler, hvis mål går ud over folkeskolen, er underlagt samme bestemmelser som privatskoler i almindelighed (art. Xl). 2 1

6 Delte må betragtes som en milepæl i organiseringen og udbygningen af det danske skolevæsen, hvis elevtal i 1950 lå på elever, fordelt på 80 skoler. Uafklaret var dog stadigvæk spørgsmålet om tysk anerkendelse af danske eksamensskolers prøver. Selvom der i perioden havde været lovhjemmel for at opnå ret til at afholde tyskanerkendte eksaminer, ønskede mindretallet ikke at benytte sig heraf. Del s skulle Duborg-Skolens»Maal og Ydeevne... ligge paa Linie med en dansk Realskoles«(Hansen 1945:49), dels ville en tysk anerkendelse sikkert have medført en - uønsket - tilpasning af læseplanerne til den tyske mellemskoles og et - ligeledes uønsket - tysk tilsyn. Skolerne fo rblev altså»rent«danske, med en eksamen fra Duborg-Skolen, der ca. svarede ti l en dansk præliminæreksamen. Efter 1945 oprettedes der flere steder i Sydslesvig mellemskoleafdelinger, hvis struktur - inelusive Duborg-Skolens - fra 1948 var baseret på den danske 1937-lovs intentioner (5-årig grundskole, 4-årig mellemskole, en real klasse). Med det stigende antal mellemskoler (i 50erne II afdelinger) gjorde ønsket om et dansk gymnasium sig efterhånden gældende. Da det ikke umiddelbart kunne reali seres, oprettede nogle Duborg-Iærere i 1948»Duborg-Iærernes private studenterkursusk Det finansieredes af lærerne selv ved, at de læste gratis timer, og af Grænseforeningen. Dets struk- Duborg-Skolen i Flensborg. (Flensborg Avis' arkiv). 22

7 Duborg-Skolens festsal. (Dallsk SkoleforeIlings arkiv). tur var tilpasset dansk skolestruktur, men dets eksaminer havde ikke ret<gyldighed i Tyskland.' Forsøg på at få Duborg-kursisternes eksamen anerkendt som adgangsgivende til tyske universiteter afvistes med den begrundelse, at skolen ikke var underlagt tysk tilsyn, strukturmæssigt ikke svarede til det højere tyske skolevæsen, og endvidere har det sikkert ikke været uvæsentligt, at Danmark endnu ikke anerkendte eksaminer fra de tyske skoler i Nordslesvig. Gensidighedsprincippet gør sig endnu engang gældende. Løsningen på skoleproblemerne både i Nord- og Sydslesvig kom med»80nn- København-Erklæringerne«, en slags fø lgevirkning af Vesttysklands optagelse i NATO, hvis hovedformål var at»fremme det fredelige samliv på begge sider af grænsen«(andresen 1970: 14). Efter en orienterende samtale mellem undervisningsministeriet i Kiel og Sydslesvigsk Forening i juni 1955 og de afgørende forhandlinger i december samme år om de danske skolers tilnærmelse til det tyske skolesystem, som varetages af skoleforeningen, blev resultatet accept af en 4-årig grundskole, en 6-årig realskole og et 9-årigt gymnasium, med andre ord den i Slesvig-HOlsten gældende skolestruktur. Efter at der var opnaet enighed om tekniske spørgsmål samt om læseplaner, hvor der gentagne gange under forhandlingerne blev understreget at vore Skoler ved dell nødvendige Tilpasning ikke paa nogen Maade /lu/atle ofre noget af deres dclilske Karaktel;... (Årsberetning :9) 23

8 begyndte undervisningen efter denne ordning fra paske Herefter blev tyskanerkendt realeksamen første gang aflagt 1958, og studentereksamen fra Duborg- Skolen 1958.' Dermed var de danske skolers kamp for anerkendelse og eksistens i princippet ført til ende. Som henholdsvis chefredaktør L.P. Christensen og skoledirektør Bernhard Hansen udtrykker det: og Vi har 11lI Frihed ogsaa til at oprette og drive gode danske Skoler, en Frihed, som Sydslesvigs Dallske har sukket efter i Aartier (ÅrsberellZillg : 14). Dermed har vort Skolevæsenfaaet Mulighedfor at uddal/ile officielt tysk-anerkendte dallske Studenter og Realister. Et Ønske, der i lang Tid havde levet i store Forældrekredse, var dermed blevet opfyldt (Årsberetning : 12). Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der var delte meninger om det opnåede resultat. For nogle var det en praktisk-pragmatisk kompromis-løsning, for andre bet<ld det, at man havde opgivet sit danske ståsted,»strøget fanen«og accepteret en»fortyskning«(årsberetning :24), synspunkter, der med variationer vedbliver at afspejle sig i sindelagsdebatten fremover. Hvorom alting er, var skoleforeningens virke med anerkendelsen konsolideret, og rammerne for de danske skoler, som de fremtræder i dag, afstukket. Nemlig i form af statsligt anerkendte danske privatskoler (»Ersatzschulen«),' der med hensyn til struktur, faglige krav og lærere er underlagt samme retningslinier og tilsyn som de offentlige skoler i Slesvig-Holsten. I det følgende søges udviklingen fra 1955 til 1995 skitseret, med udgangspunkt i nogle centrale aspekter, som ogsa giver et indtryk af situationen i nutidens danske skoler i Sydslesvig Elevtal Trods den optimisme, ovenanførte citater giver udtryk for, var alle problemer ikke løst og alle hindringer ikke ryddet af vejen. For da de retslige formaliteter var afklaret, og der kunne skabes acceptable og hensigtsmæssige fysiske rammer for det daglige arbejde,' meldte den»tunge Hverdag«sig i form af faldende elevtal i skolerne (Arsberetning : I 7). I hvor høj grad der er tale om»nervus rerum«, fremgår med al mulig tydelighed af skoleforeningens årsberetninger, hvor stemningen til en vis grad svinger mellem krise og håb, som det f.eks. fremgår af Bernhard Hansens sidste årsberetning, hvor han også kommer ind på antidansk politisk udnyttelse af disse forhold: 24 Målt med tal var året altså ingen god hpst, målt med skolelivet selv venter vi med status en rum tid. Skolernes mølle maler langsomt. Vi mødes igen om år (Årsberetning :66).

9 Danske skoler og børnehaver i År Skoler Elevtal Børnehaver Antal børn Sydslesvig Bernhard Hansens intuition synes at have holdt stik: De laveste elevtal var at finde i 1965 (3.920 elever), herefter var der frem til 1980 tale om en jævn stigning (i eme var der mellem og elever), som stabiliserede sig omkring 1985, idet elevtallet fra da af har ligget på ca elever pr. ar. Tilgangen til børnehaverne udv iste i samme tidsrum en jævn stigning frem til 1970, hvorefter børnetallet pr. år har ligget på ca I september 1995 var tallene: 61 b,jmehaver med børn og 53 skoler med elever (Årsberetning :25). Der kan naturligvis gives mange forklaringer på ovenstående - af prakti sk, materiel og ideal istisk art - men det ville gå ud over de givne rammer at gå ind i en diskussion af dette. Måske taler den stabilisering, der har fundet sted for, at ovennævnte tal er udtryk for det danske mindretals naturlige andel af befolkningsunderlaget i Sydslesvig, alle forældre- og elev kategorier taget i betragtning. IO Finansiering Med skolecirkulærel af 1950 blev der w m omtalt sikret skoleforeningen et årligt til - skud fra landsregeringen i Kiel på indtil 80',,, af omkostningerne pr. elev, exel usive tilskud til bygge- og anlægsarbejder samt transport. Da skoleforeningen driver relativt mange små skoler spredt ud over et større område, dækker et sådant tilskud kun en vis del af de faktiske udgifter pro elev, og de øvrige udgifter er fra 1920 (cf. ovenfor) forsat blevet bestri dt fra dansk side. Gennem årene har Dansk Skoleforening stædigt kæmpet for sin ret til politisk, økonomisk og kulturel ligestilling med fl ertalsbefolkningen, og i samarbejde med Sydslesvigsk Vælgerforening og tidligere landdagsmand Karl Ouo Meyer er det lykkedes at få tilskuddene gradvis forhøjet, således at de i dag udgør 100%. Herom hedder det i Årsberetningen for : Ved vurdering af dette rilskud (= 100':0)... må man huske ar der er flere grunde ril, ar er mindretals skolevæsen må bliveforholdsvis dyrt. De srore geografiske aj'ignde bevirkel; ar der er srore udgifrer ril elevkørsel... Der er også for er mindretals skolevæsen nødvendigr ar op l'er holde en række mil/dre skolel; hvor en sammenlægning udfra en snæver økonomisk betragtning måske kunne komme på rale. Det skal også undersrreges, ar der kosrer penge ar drive en skole, 25

10 hvor de r skal være plads på limeplanenlil i alfald IO sprog, dansk og lysk, som eleveme skal lære al beherske. Man kan glæde sig over. al derforlsat hos danske bevilgeilde myndigheder er forslåelse for disse synspunkter, og det hænder da også, at //lqn syd for græmen kan møde forståelse for disse forhold (p ). Med andre ord : Trods forbedrede forhold, også med hensyn til tilskud ti l transport og anlægsarbejder, er fortsatte tilskud fra Danmark af essentiel betydning for skoleforeningens drift - ikke mindst i en tid med konjunktursvingninger og spareforanstaltninger, som det også fremgår af Årsberetningen Skolestruktur Mens de danske skolers opbygning indti l 1955 var præget af dansk tradition med mellemskolen som en organisk del af folkeskolen og realklasse og gymnasium som en direkte fortsættelse af mellemskolen, betød overgangen til den slesvig-holstenske skolestruktur, at der efter den 4-årige grundskole skete en skarp tredeling i fo lkeskole (=hovedskole), realskole og gymnasium. Udover, at det var i modstrid med den skolepolitiske og pædagogiske udvikling, der samtidig fa ndt sted i Danmark," gav denne ordning også nogle rent praktiske problemer, idet en del elever i eksamensskolerne fik en uforholdsmæssig lang skolevej fra I O-års alderen. Med dette som begrundelse lykkedes det i løbet af I 970-erne, efter at der i Slesvig-Holsten ved henhold vis folke-, realskole og gymnasium var blevet indført et såkaldt mellemtrin (=Orientierungsstufe) i 5. og 6. klasse, først at få gennemført et fælles mellemtrin og senere en udelt 6-årig gru ndskole (=schulformunabhiingige Orientierungsstufe)., Real- skole Folkeskole r Gymnasium I 3 12 II IO Klassetrin De danske mindretals skolers struktui: 26

11 Det havde desuden den fordel, at den skarpe deling af eleverne er mildnet lidt, hvilket set med danske (Jjne må betragtes salli et fremskridt (Årsberetning : 14) Den 3-delte struktur er stadigvæk gældende. Dog er der fra skoleåret 1995 indført en fæ llesskole (=integricrte Gesamtschule) i Egernfbrde, hvad der blev muligt med revisionen af den slesvigholstenske skolelov i " Hvad organisationen af undervisningen angår, er de enkelte skoleformer underlagt samme retningslinier som den offentli ge skole. Som ved andre gymnasier i Slesvig-Holsten indførtes således i 1975 valggymnasiet (med kursusdeling fra l. g.) ved Duborg-Skolen. Ligeledes gælder også den nye gymnasiereform fra 1995 (= Oberstufenverordnung), hvorefter kursusdelingen udskydes til 2. g., for Duborg-Skolens rammeplaner. Vedtægter og målsætning En sammenligning af skoleforeningens love og vedtægter fra 1920 til 1995 viser naturligvis, at disse gennem årene har været underkastet forskellige ændringer og justeringer. " Desuden fremgår det helt klart, at den overordnede målsætning i de forskellige ud form ninger betoner det nationale tilhørsforhold. AI begyndelse er svær - og sjov. GOlforp-Skolen i Slesvig (Flensborg Avis' arkiv). 27

12 I de nyligt reviderede vedtægter fra 1995 hedder det i 3 (I) om foreningens formål: Foreningens opgave er al drive dansk pædagogisk virksomhed for del danske mindretal i Sydslesvig og de med mindretallet samarbejdende frisere. næsten samme ordlyd som i vedtægterne fra Indtil 1992 blev denne formålsformulering ikke uddybet inden for vedtægternes ramme, men udelukkende i de indledende bemærkninger til læseplanerne. Derefter inddrages præciseringen af målsætningen direkte i vedtægterne pa følgende vis: Foreningens virksomhed er en del af det danske folkeliv i Sydslesvig, og dens børnehaver og skoler ljener dell danske befolkningsdel. Skolerne og børnehaverne skal føre eleverne og børnene ind i dansk sprog og kultui; og det er skolens sigte ar ji-ell'line elevernes bevidsthed om sam/u,righed med den danske/olkedel i Sydslesvig og med del danske folk. Samlidig har skolen den opgave al dygliggøre eleverne Iii al leve og virke i del tyske samfund (Vedlægler (3)) Dermed er den dobbeltsidige målsætning slået fast,og den s forudsætninger præciseret. Det væsentlige er og bliver at formidle dansk sprog og kultur under behorig hensyntagen til det omgivende samfund, hvilket da også går som en rød tnld gennem skoleforeningens årsberetninger. I dagligdagens debat kommer det med jævne mellemlljm til udtryk i den lidt fortærskede sydslesvigske devise:»så dansk som muligt, så tysk som nødvendigt«, uden at der dermed er en ighed om, hvad der er muligt og hvad der er nødvendigt! 14 Ud over i den daglige undervisning gør tilknytningen til dansk tradition sig også gældende i skoleforeningens øvrige pædagogiske virke, f.eks. tale-høreundervisning, oprettelse af skolecentral, sti llinger som pædagogiske konsulenter og skolevejledere, samt i skoleforeningens organisatoriske opbygning. Læseplaner og sprogfordeling De danske mindretalsskolers læseplaner-og time-/fagfordelinger er så at sige tostrengede. De skal på den ene side kunne honorere de krav, der stilles til den offentlige skole i Slesvig-Holsten, på den anden side skal de kunne formidle et indhold, der svarer til danske skolers, således som det fremgår af forskellige kommentarer til læseplansarbejdet i Sydslesvig: eller: 28 Ved de foreslåeilde ændringer (= af læseplanern.e) skal der desuden tages højdefordenudvikling, som harfl/ndel sted /lord og sydfor grænsen, siden de I1ltgældellde læseplaner blev udarbejdel, og for de "faringe/; som samlhlig er indhøstel i Sydslesvig (Årsberelning :71 ff.).

13 Gottorp-Skolen i Slesvig (Flensborg Avis' arkiv). En mere omfattende læseplansrevisiol1 bør afvente dellæseplansarbejde, som for tidell udføres for de offentlige skolevæsener Mde nord og syd for grænsen (Å rsberetning :25) Det vil her ikke være muligt al gå ind på de forskellige skoleformers og fags læseplaner: " men da fagene dan sk og tysk ud fra den givne sammenhæng har en særlig status Dansk er!ortsat vore eksamensskolersfane... T y s k fdr naturligvis sin solide plads i vor undervisning (Årsberetning :70). skal dette forhold kort belyses. Dansk og tysk Ved de danske skoler i Sydslesvig er dansk ud fra det overordnede formål helt naturligt undervisningssprog i alle fag undtagen tysk. Som følge af den dobbelte målsætning er dansk og tysk samtidig ligestillede som sprogfag. De er begge hovedfag med undervisning på modersmålslignende ni veau. Der stilles samme krav li l elevernes kunnen i fagene som i den offentlige skole i henholdsvis Danmark og Slesvig-Holsten, og eksaminer fra de danske skoler i Sydslesvig er godkendt i både Danmark og Tyskland. Det kan derfor virke som en 29

14 diskrepans, at tysk udelukkende tilgodeses i tysktimem e både som fag og instlumentalsprog. Som konsekvens af ovenstående må det på den ene side være berettiget at hævde, at de danske skoler ikke er neutrale sprogskoler eller tosprogethedsskoler, men at det på den anden side, selvom der er tale om si ndelagsskoler, hører med til målsætningen, at eleverne i sidste instans forlader skoleme som tosprogede. Dette er hidtil sket ved en slags»sprogbad«i dansk, hvorved tysk nok har ført en lidt isoleret ti lværelse. Som føl ge af de i dag givne forudsætninger hos børnehavebørn og skoleelever har der i de senere år været tendenser til at soge nye veje inden for fagene dansk og tysk - ikke for at afvige fra sindelagsskoleidealet og lade tysk vinde frem på bekostning af dansk, men for at udnytte indl æringsmæssige og faglige ressourcer til fordel for begge sprog og kulturer. At disse initiativer med mellemrum har kunnet udløse en debat med både saglige og fcllelsesladede argumenter, må ses som udtryk for, at det her ikke blot drejer sig om sprogfag, men også om holdning, sindelag og identitet. " Afsluttende bemærkninger Politisk betød perioden 1955 til 1995 i det dansk-tyske grænseområde - med Lorenz Rerups ord - en udvikling fra»grænsekamp til fredelig sameksistens<<." Det kan vel indirekte være en konsekvens af Europa-tanken, hvortil det dog skal bemærkes, at Undervisning på Duborg-Skolerc i

15 Danmarks indtræden i fællesmarkedet for det danske mindretal snarere har betydet en bevidstgørelse om egne rødder end tilpasning. For mindretalsskolernes vedkommende kan der siges at være tale om en overgang fra en kaotisk præget nybegyndelse til et veludbygget skolevæsen, som i tilknytning til det primære arbejde i børnehaver og skoler har kunnet etablere tidssvarende pædagogiske institutioner - sa vidt muligt efter dansk mønster - og videreføre aktiviteter til opretholdelse af kontakten med Danmark (f.eks. ferierej ser, lejrskoler, skoleophold).18 De danske mindretalsskolers fremtid er afhængig af mange faktorer, heriblandt også samfundsmæssige udfordringer og økonomiske forhold. Men først og fremmest er det af vital betydning at videreudvikle de givne pædagogiske muligheder gennem en bevidst sprog- og skolepolitik, som både tager hensyn til det omgivende samfunds krav og til mindretallets egne idealer. Under alle omstændigheder vedbliver arbejdet i børnehaver og skoler at hllre til mindretallets li vsnerve og være afgørende for, om det danske mindretal i Sydslesvig kan hævde sin sproglige og kulturelle integritet i fre mtidens Europa. Noter 1. Skoleforeningens navn er i dag»dansk Skoleforening for Sydslcsvig«. Der gås ikke ind på de mindre ændringer af navnet. der i årenes løb har fundet sted, ej heller på overgangen fra»g.m.b.h. «(= Ge~ sellschaft mil beschrtinkter Haftung) til»c.y.«(= eingetragener Verein), ligesom der ikke gøres rede fo r skoleforeningens ovenageise af Ejderindsamlingens skoler og børnehaver. ef. bl.a. Årsberetning t Cr. Bernhard Hansen:»1 Fædres Spor«. p. 157 ff.. 3. En udførlig redegørelse fo r disse forhold findes i Andresen 1970:20 IT. og i Arsberetning : Dokumentation findes i de under note 3 nævnte kilder. 5. Dcr kan også her henvises lil Andresen 1970 samt til Årsberetni ng : Al1dresen 1970: 1 O ff. og GrenzFriedenshefte :27 ff. 7. Andresen 1970 samt Årsberetninger og Der Findes i Slesvig-Holsten ikke en specifik pri\atskolelov. Bestemmelserne for pri vate skoler er indeholdt i loven om offent li ge skoler. Om»Ersatzschulen«hedder del:,>mit der Anerkennung erhajl die Ersatzschule das Recht. Prufu ngen abzuhalten und Zeugnisse zu erlei len, die dieselbe Berechligung verleihen \Vie die der orfentl ichen Schule«. 9. Med hensyn lil den tekniske fo rvaltning og det omfattende bygge- og anlægsarbejde. der har fundet sted efter kan der her kun henvises til skoleforeningens årsberetninger. IO. Medlemskab af skoleforeningen er en forudsætning for at have børn i danske børnehaver og skole r.»enhver,.der tilslutter sig foreningens formål. kan væ re medlem af foren ingen«(vedtægter ). sagt med det bevingede ord:»minderhcit ist. wer \Viii«. Det betyder. at ikke blot mindretallets»egne«børn, men også børn af tyske fo rældre. der sympatiserer med mindretallet på den ene eller anden måde. optages i de danske bømehaver og skoler. h\..id der af nogle opfaues som en»udvanding«af mindretalsideen. II. De købstadsskojer, der var fortsat med en tillempet mellemskoleeksamcn efter dansk mønster måtte tilpasses slesvigholstenske forhold. da 1958-Joven trådte i kraft i Danmark. Udførligere redegørelser fo r skolestrukturen og dermed forbundne problemer findes bl.a. i Arsberetningen :23 ff :22 ff :33 Il og :t4 fl". 12. Med den nye skolelov af 1990 har Slesvig-Holsten fael en fjerde offentlig skoleform. nemlig "Gcsaml schule«. som i store træk svarer til den udelte enhedsskole. Bortset fra fællesskolen har den foreløbig ikke fået konsekvenser for de danske skoler, bl.a. med den begiundeise. at del vi ll e betyde lukning af de fleste små skoler, cf. Årsberetni ng : Skoleforeningens love og vedtægter er blevet revideret i 1948, 1969, 1975, 1992 og Af praktiske grunde er der kun taget hensyn til selve formå lsformuleringerne. 31

16 14. MGeget sigende er i denne sammenhæ ng skoledirektør Thorup Nielsens tolkning af dobbeltsidigheden i Arsberetningen : Vi kender Sydslesvig tilstrækkeligt til at vide. at dagen i morgen ikke bl iver som dagen i går. Dog er nu som før opgaven for grænsclandcts skole dobbeltsidig. Med rette kræves det af os. at, i i vore skoler lægger vor undervisning således til relle. at vore el ever f~ r et solidt grundlag for at blive dygtige borgere i detle land. så at de kan klare sig i konku rrencen... og vi 11M fortsat være på vagt for at holde den fagli ge standard. Men ved siden af denne opgave ma vor skole ogs~ gøre sin del fo r at skabe del. man har kaldt den danske hverdag i Sydslesvig. Vi er her for at bidrage til. al vore elever fftr del i dansk kultur. tilegner sig dansk væremåde. Vejen til dansk kultur går over det danske sprog. Til dansk være milde h"'rer også demokratisk livsform byggende pol den nordiske opfattelse af demokrati. Ogsil i den lille verden. som udgør den danske skole i Sydslesvig. må demokratiet praktiseres (p. 21). IS. En udførl ig behandling af læseplansproblematikken findes i Pæd Nyt. marts Del vil her ikke \ ære muligt at g" ind på den sprog- og identitel"debat. som med jævne mellemrum gør sig gældende i de lokale medier. Pæd Nyt. marts 1996, belyser delle aspekt ud fra forskellige pædagogers su bj ektive elfaringer. 17. Forholdene i det dansk-tyske græn!ieomdde bl":tl":gnes i dag ofte som»j\10dejlfall fur Europa«. I den nye slesvig-holstenske»landc!islltzll ng«fra 1990 er der endog tale om beskyuelsc af mindrelal:»die ku lt urelle Eigenstlindigkeit und die pol itischc l\lit\\ irkung nationolier Mi nderhei len und Volksgruppell stehen unter J em Sehutz des Landes. der Gemeinden und Gemeindevcrblinde. Die nationale dtinische Minderheit und die friesi!iche Volksgruppe haben Anspruch auf Schutz und Forderung«( 5.2). 18. Efterfølgende bi lag giver en oversigt OVl":r skoleforeningens organisation og institutioner. Skoleforeningen!i ledere : Skolekonsulent. Dr. Andreas Hans!ien \ Skolekon!iulent. senere skoledirektør Bernhard Hansen \ Skoledirektør Chr. Thorup Nielsen Skoledirektør Ha ns Andresen Anmærkninger I. Ved kil deangivelser er»dansk Skoleforening fo r Sydslesvig. Arsberetn ing«forkortet til Årsberetning. 2. Kursiv og spærrede typer er markeret med understregning. Littemtu rlisle Andresen. Hans ( 1970): Sydslesvigs dal/ske skole - retslig og politisk. Særtryk af: Dansk Skoleforeni ng for Sydslesvig maj Flensborg Brøndsted, G.K. (red.) ( ): Sydslesvig i dan. Den Slori' Sydsle.wig-Haal/dbog / National- Forlaget. København. Dansk Lærerforening i Sydslesvig (udg.) ( 1994): Læseplaner - hos os - i Danmark og i S/t'sl'i!:-N olslell. Flensborg. Dansk Lærerforening i Sydslesvig (udg.) (! 996): TellWllt1l1l1ner om lo.i"pm~e1h e d. Flensborg Dansk Skoleforening for Sydslesvig (udg.) (! ): År.~be relllifl,lfe l : Nr. / -7/. Flensborg. Duborg-Skolen (udg.) ( 1995 ): D ubol",lf-skolel/. /920- /995. Flensborg. Flensborg Avis (Torsdag 4. maj 1995): Dallsk Sko/ejorellillK 75 år. Flcn!\borg. Hattescn. Anni Bøgh ( 1988): Die diillische Spradle im Ull1errid" der GrundscIlllien ill SydslesviK. Schleswig-N olsreil/, BIfIldesrepublik Delffsch/tllld. Fryske AkademyIEMU-projekt, Ljou\\ crtjleeuwarden. Hattesen. Anni Bøgh ( 1995): Diini.l'e!Je ScIllflen in Siidsehle.nrig. I: Danische Bildungsarbeit in Stidschleswig. Zcitschrifl fur Erziehung lind Wissensc hafl in Schles\\ ig- Holstein. 49. Jahrgang. KieL Dezember Hansen. Bernhard (red.) ( 1945): I Fædres Spor. Jul. Gj ellerups Forlag. Købcnhavn. Hansen. Bernhard (1956): Das Schllflresen der liiil/hellen Minderl/eit ill Siidschles\\ ig. I Grenzfricdenshefte , p , Flensburg. Kochansky. G. & Bodenstein, E. ( 1988): Bildul/J.:seinrichtl/llgen "brdlie" //lili sudlie" der Grenz.e. Institut fur Regionale Forschung und Informati on. Flensburg. Noack,1. P. ( 1991): Det sydslesl'i!:ske grællsesl'øtgslllci! /945-47, IOR II. Insti tut for Grænseregionsforskning, Aabenraa. Rerup, Lorenz (1 969): Grænsen. Fra græl/sekol1lp til sameh;st"i/ s. Det udenrigspol itiske Selskab/Det danske Forl ag/a lbert sl und. Rerup. Lorenz (19R2): Slesl'ig og Hol.\ U! /1 efter Danmarks historie. Politikens Forlag.. Køhenhavn. 32

Forord Kapitel 1 Slesvig før et kortfattet sammendrag... 15

Forord Kapitel 1 Slesvig før et kortfattet sammendrag... 15 Indhold Forord...13 Kapitel 1 Slesvig før 1920 - et kortfattet sammendrag... 15 DEL i Perioden 1920-1933: - Det danske m indretal i Sydslesvig organiserer sig - De første danske skoler i den tyske Weimarrepublik...21

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der er en folkeoplysende

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte

Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte (Tilskud til nyhedsmedier i grænselandet) 1 I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte foretages følgende ændringer: 1. I 2 indsættes efter el.lign.":

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

Mellem Bajstrup og Berlin

Mellem Bajstrup og Berlin Mellem Bajstrup og Berlin Hinrich Jürgensen købte sin første gård som 21 årig. Med 33 blev han den første økolog, der blev valgt som formand for en landboforening og i 2014 blev han genvalgt som formand

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Manuskript til årsmødetale, Jørgensby-Skolen, lørdag den 6. juni 2009, kl.15 v. Hans Andresen

Manuskript til årsmødetale, Jørgensby-Skolen, lørdag den 6. juni 2009, kl.15 v. Hans Andresen Kend det danske mindretals historie! Kend din historie! Kend vor historie! Manuskript til årsmødetale, Jørgensby-Skolen, lørdag den 6. juni 2009, kl.15 v. Hans Andresen I danske medier både nord og syd

Læs mere

Arbejdsløshedsdagpenge under højskoleophold i udlandet

Arbejdsløshedsdagpenge under højskoleophold i udlandet Arbejdsløshedsdagpenge under højskoleophold i udlandet Henstillet til arbejdsdirektoratet at undergive spørgsmålet om adgangen til at modtage arbejdsløshedsdagpenge under kursusophold på henholdsvis den

Læs mere

Vedtægt for bestyrelsen ved Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole

Vedtægt for bestyrelsen ved Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole Vedtægt for bestyrelsen ved Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole Sankt Annæ Gymnasium er Københavns Kommunes Sangskole. Ved Sankt Annæ Gymnasium tilbydes undervisning i henhold til gymnasieloven

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Undervisningsministeriet Indenrigs- og sundhedsministeriet Forbundsregeringen (observatør) Responsum

Undervisningsministeriet Indenrigs- og sundhedsministeriet Forbundsregeringen (observatør) Responsum Kongeriget Danmark Statsministeriet Finansministeriet Udenrigsministeriet Undervisningsministeriet Indenrigs- og sundhedsministeriet Delstaten Slesvig-Holsten Statskancelliet Ministeriet for Uddannelse

Læs mere

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen...

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen... Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Første næstformand for SSF og formand for SSF s Årsmødeudvalg Gitte Hougård-Werner Ved årsmødet fredag den 19. juni 2015 På Kaj Munk-Skolen,

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af ordinært møde den 30.

Læs mere

Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven.

Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Udvalget for Børn Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Politikområde 5 Almene dagtilbud,

Læs mere

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13)

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Grundlovsmøder i Brøderup 1951-1955 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) 5.6. 1951 5.6. 1952 5.6. 1953 5.6. 1954 5.6. 1955 Forstander Gunnar Damgaard Nielsen, Ryslinge højskole: Vor folkearv og frihedsarv

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

esvigs danske historie

esvigs danske historie esvigs danske historie Tekst- og billedredaktion: Lars N. Henningsen Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 62 Flensborg 2009 Indhold Indledning 9 Hvad er Sydslesvig

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

FORENINGSARKIVER. Skoleforeningen

FORENINGSARKIVER. Skoleforeningen FORENINGSARKIVER Skoleforeningen Foren i rigsarkiver Skoleforeningen Foreløbige arkivfortegnelser udgivet af Landsarkivet for de sønderjyske Landsdele Åbenrå 1976. Forord: Skoleforeningen oprettedes den

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Over institutionens aktiver og passiver ved stiftelsen udarbejdes status (åbningsstatus) pr. I. august 1993.

Over institutionens aktiver og passiver ved stiftelsen udarbejdes status (åbningsstatus) pr. I. august 1993. Vedtægter for den selvejende institution Studenterkurset & Kostskolen i Sønderjylland. l Studenterkurset & Kostskolen i Sønderjylland er en selvejende institution medhjemsted i Nørre-Rangstrup Kommune,

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 180.44C.021 Fremsat den 25. marts 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

D A N S K I G R Æ N S E L A N D E T

D A N S K I G R Æ N S E L A N D E T D A N S K I G R Æ N S E L A N D E T F I N N S L U M S T R U P Danmark har adskillige nabostater, og alligevel er vi aldrig i tvivl, når der tales om grænselandet i bestemt form. Så ved alle, at det er

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 Udvalget for Andragender 2009 19.10.2007 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1362/2002 af Ralf Biester, tysk statsborger, om opkrævning af licensgebyr

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget L 81 Bilag 1 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget L 81 Bilag 1 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 L 81 Bilag 1 Offentligt Sagsnr.: 181.77M.351 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling December 2015 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om Sydslesvigudvalget

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Fjordvang Efterskole

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Fjordvang Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Fjordvang Efterskole Februar 2016 1. Hjemsted formål og værdigrundlag. Stk. 1. Fjordvang Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Britta SCHULZ Liliane MORRIELLO Kim PEDERSEN NYBERG

Britta SCHULZ Liliane MORRIELLO Kim PEDERSEN NYBERG Britta SCHULZ Liliane MORRIELLO Kim PEDERSEN NYBERG Europa-Kommissionen GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion Att. Kontorleder Jackie Morin Kontor J-54 2/57 BE-1049

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Kronik: Jeg er også dansker

Kronik: Jeg er også dansker Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner

Læs mere

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler UDKAST AF 11. JUNI 2012 I medfør af 5, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1135 af 7. december

Læs mere

Pædagogisk koncept for fællesskoleafdelingen ved A. P. Møller Skolen

Pædagogisk koncept for fællesskoleafdelingen ved A. P. Møller Skolen Pædagogisk koncept for fællesskoleafdelingen ved A. P. Møller Skolen A. P. Møller Skolens fællesskoleafdeling på 7.-10. klassetrin er opbygget og arbejder ud fra delstaten Slesvig-Holstens Gemeinschaftsschulverordnung

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen Salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller kommunalt ansatte Henstillet til indenrigsministeriet, at ministeriet gjorde samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet

Læs mere

Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen

Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen 27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015 2015-3 Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser Ombudsmanden rejste på eget initiativ en sag over for Undervisningsministeriet om anvendelsen af sanktioner over for elever i de gymnasiale

Læs mere

Vedtægter. For den selvejende. Undervisnings- institution. Svenstrup Efterskole

Vedtægter. For den selvejende. Undervisnings- institution. Svenstrup Efterskole Vedtægter For den selvejende Undervisnings- institution Svenstrup Efterskole 1 Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Svenstrup Efterskole 1 Hjemsted og formål. stk. 1 stk.. 2 Svenstrup

Læs mere

Referat af 51. møde i Kontaktudvalget. 30. oktober 2014 Sags nr.: S.541

Referat af 51. møde i Kontaktudvalget. 30. oktober 2014 Sags nr.: S.541 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af 51. møde i Kontaktudvalget Det

Læs mere

Vedtægter for Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e. V. 1 Foreningens navn. 2 Foreningens hjemsted. 3 Foreningens formål

Vedtægter for Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e. V. 1 Foreningens navn. 2 Foreningens hjemsted. 3 Foreningens formål VEDTÆGTER for Vedtægter for Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e. V. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e. V. 1 Foreningens navn 2 Foreningens hjemsted Foreningens hjemsted er Flensborg. Foreningen

Læs mere

Udvikling i antallet af elever i klasse

Udvikling i antallet af elever i klasse Notat ny skoleprognose I det følgende gennemgås den ny skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden 2016-2029, gennemgås

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen)

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen) Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 192 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Hvidovre Kommune Børn og Velfærd Februar 2016 Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg...

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN

VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN KAPITEL 1 Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1 Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter.

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Udstillinger og folkeligt samarbejde. Mikkelberg Center for Nordisk Kultur og Cricket. 3 år. Tilskud i kr. År 2011 2012 2013 Kr. 90.000 90.000 90.

Udstillinger og folkeligt samarbejde. Mikkelberg Center for Nordisk Kultur og Cricket. 3 år. Tilskud i kr. År 2011 2012 2013 Kr. 90.000 90.000 90. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 25 1220København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Sydslesvigudvalgets projekttilskud

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution BAGSVÆRD FRISKOLE (HANNA SKOLEN) Hjemsted

Vedtægter for den selvejende institution BAGSVÆRD FRISKOLE (HANNA SKOLEN) Hjemsted 1 Vedtægter for den selvejende institution BAGSVÆRD FRISKOLE (HANNA SKOLEN) Hjemsted Bagsværd Friskole (Hanna Skolen) er en selvejende institution med hjemsted i Gladsaxe Kommune. Skolen har påbegyndt

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

Resume. Mødet i 1935 blev det sidste grundlovsmøde i Mogenstrup Skov, arrangeret af. Foreningen af Indbydere til Folkemøder i Sydsjælland.

Resume. Mødet i 1935 blev det sidste grundlovsmøde i Mogenstrup Skov, arrangeret af. Foreningen af Indbydere til Folkemøder i Sydsjælland. Grundlovsmøder i Mogenstrup Skov 1931-1935 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Resume 5.6. 1931 470 betalende deltagere 5.6. 1932 571 betalende deltagere 5.6. 1933 472 betalende deltagere 5.6. 1934 437 betalende

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole

Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole 1 Hjemsted og formål. Stk. 1. Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål

Vedtægter. for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål Februar 2015 Vedtægter for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål 1 Herfølge Privatskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Køge kommune. Skolen

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Tysk

Undervisningsplan. Fag : Tysk Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Tysk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Kapitel I: Indledning Det fremgår af folkeskolelovens 41, at Kommunalbestyrelsen fastsætter en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS 1. HJEMSTED, FORMÅL, VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING Stk. 1 Hjemsted Skals Efterskole er en uafhængig selvejende

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere