Afsnit Titel 1.0 Indledende Kapitel Motivation Problemfelt + formulering 3

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsnit Titel 1.0 Indledende Kapitel 3 1.1 Motivation 3 1.2 Problemfelt + formulering 3"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Afsnit Titel Side 1.0 Indledende Kapitel Motivation Problemfelt + formulering Metode Disposition/Opbygning af projekt Erkendelsesskema Valg af teori og empiri Dimensioner Pålidelighed og gyldighed/kildekritik Afgrænsning Begrebsafklaring Indledning til teori Neorealisme Neoliberalisme Den Engelske Skole International Samfundstilgang Historiske holdninger til EF/EU Storbritanniens holdning til EF/EU Tysklands holdning til EF/EU Frankrigs holdning til EF/EU Delkonklusion Bosnien-konflikten Historisk gennemgang af begivenhederne i konflikten Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Bosnien-konflikten Tyskland, Storbritannien og Frankrigs ageren under Bosnien-konflikten Vance-Owen planen Sammenfatning Teoretisk analyse af Storbritannien, Frankrig og Tysklands ageren under Bosnienkonflikten Waltz' teori på konflikten i Bosnien Keohanes teori og Bosnien-konflikten Den Engelske Skole- International Samfundstilgang Delkonklusion Kosovo-konflikten , samt det tre landes erfaringer fra Bosnien-konflikten Frankrig Tyskland Storbritannien Sammenfatning Teoretisk analyse af Storbritannien, Frankrig og Tysklands ageren under Kosovokonflikten Waltz' teori anvendt på Kosovo-konflikten Fransk-tysk samarbejde Keohanes teori anvendt på Kosovo-konflikten 54 1

2 8.2.1 Det fransk-britiske udspil fra Den Engelske Skole Delkonklusion Er betingelserne for en ændring i landenes måde at agere på, til stede Storbritanniens handel med andre EF/EU-lande i % af Storbritanniens samlede Handel EF/EU-handelens absolutte størrelse Sammenfatning på Storbritannien Frankrigs handel med andre EF/EU-lande i % af Frankrigs samlede Handel EF/EU-handelens absolutte størrelse Sammenfatning på Frankrig Tysklands handel med andre EF/EU-lande i % af Tysklands samlede Handel EF/EU-handelens absolutte størrelse Sammenfatning på Tyskland Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Internetartikler Avisartikler 74 2

3 1.0 Indledende kapitel 1.1 Motivation Vores interesse for Balkan konflikterne udsprang af USA s dominerende rolle, og Europas afhængighed af USA efter murens fald. Vi ønskede at undersøge om udviklingen af ESDP (Europæisk Sikkerheds- og Forsvarspolitik), indeholdende startskuddet til en Europa-hær, kunne skabe et mere autonomt Europa. Imidlertid fandt vi udviklingen internt i Europa langt mere fascinerende, hvorfor dette blev vores primære omdrejningspunkt i opgaven. Vi erfarede, at der tilsyneladende ikke var kontinuitet i interventionerne i henholdsvis og under Bosnien- og Kosovo-konflikterne, hvorfor vi ville undersøge Storbritannien, Frankrig og Tysklands måde at agere på i begge tilfælde, samt hvilke konsekvenser deres indbyrdes forhold havde for europæisk samarbejde. Dette er gjort ud fra en betragtning om, at forudsætningen for at et mere autonomt Europa kan eksistere, er at de europæiske lande er i stand til at samarbejde. Derfor vil vi undersøge de tre største landes ageren på det sikkerhedspolitiske område, for at se om denne går i retning af mere eller mindre samarbejde. 1.2 Problemfelt Efter den kolde krigs ophør, stod landene i Den Nordatlantiske Traktatorganisation (NATO) over for et valg om at opløse alliancen, da dens berettigelse tilsyneladende var forsvundet. De Europæiske lande stod ikke længere med en overhængende sovjetisk invasionstrussel over hovedet, men afhængigheden af USA skulle vise sig at være den samme. Under krigene på Balkan, blev det nødvendigt at inddrage NATO, for at stoppe de tiltagende konflikter man havde observeret. Imidlertid var der forskel på betingelserne for NATO s indgriben i hhv. den 1. Balkan-konflikt i samt udviklingen frem til interventionen fra I den første konflikt lå der et FN-mandat til indgriben, hvilket ikke var tilfældet under konflikten i Kosovo. Dette var tilmed i strid med NATO s artikel 1, hvor der står at enhver magtanvendelse skal være forenelig med FN s 3

4 resolutioner. Ligeledes var der forskel på konflikternes geografiske udbredelse. Begge konflikter opstod i hjertet af Europa, som de største egentlige krigshandlinger i Europa efter 2. Verdenskrig. Vores primære fokus ligger derfor på de principper, efter hvilke Storbritannien, Tyskland samt Frankrig håndterede de to konflikter på, idet disse lande er de fremtrædende i europæisk sikkerhedspolitik. Vi vil undersøge i hvilket omfang landene ændrer deres måder at agere på i forhold til hinanden. Vi ønsker er at belyse hvordan en sådan ændring kommer til udtryk i deres samarbejde, som man så det under de to konflikter. Herunder vil vi helt konkret undersøge om deres sikkerhedspolitik viser en udvikling i den måde, hvorpå de plejer deres nationale interesser. Når vi har erkendt de tre landes interesser, er spørgsmålet om de dominerende International Politik- teorier (IP-teorier) er dækkende for den virkelighed der gjorde sig gældende. Vi stiller derfor følgende arbejdsspørgsmål op: 1: Storbritannien, Frankrig og Tysklands ageren under Bosnien-konflikten , er udtryk for at de plejede deres nationale interesser på bekostning af de andre lande. At de satsede på at opnå relative gevinster 1? 2: Storbritannien, Frankrig og Tysklands ageren under Kosovo-konflikten , er udtryk for at de satsede på absolutte gevinster 2? Dette leder os frem til følgende problemformulering: I hvilket omfang ændrede Storbritannien, Frankrig og Tyskland måde at agere på, fra den første Balkan-konflikt , til Kosovo-konflikten i ? Dannedes EF/EU s sikkerhedspolitik i vores to cases ud fra de tre landes stræben efter relative gevinster, eller ud fra EF/EU s samlede absolutte gevinster? 1 Når stater som samarbejder med hinanden, kun opretholder dette samarbejde, hvis de får en større bid af kagen, end samarbejdspartneren 2 Når stater som samarbejder med hinanden, opretholder dette samarbejde, så længe de får en bid af kagen. 4

5 2.0 Metode 2.1 Disposition/Opbygning af Projekt Vi ønsker at være hypotetisk deduktive, og således forsøge at falsificere vores arbejdsspørgsmål og hypoteser. Det er især på dette område vores valgte teorier besidder deres kvalifikation, idet de i modsætning til f.eks. konstruktivisme er falsificerbare. Vores opgave omhandler, i hvilket omfang Storbritannien, Frankrig og Tysklands ageren i henholdsvis Bosnien-konflikten og Kosovokonflikten, i forskellig grad byggede på at landene satsede på at opnå relative eller absolutte gevinster. Som nævnt i vores problemfelt fandt vi at der var betydelige forskelle i den måde, hvorpå de europæiske lande agerede under Bosnien-konflikten (herefter betegnet 1. case) og Kosovo-konflikten (2. case). Dette ønsker vi at analysere fra en teoretisk synsvinkel. Vores opgavefundament bygger grundliggende på IP-teorier, som vi applikerer på vores to cases. Vores primære teoretiske indgangsvinkler, er således neorealisme og neoliberalisme, som begge omhandler hvorledes stater agerer på den internationale scene. Vi ønsker ud fra disse teorier, at belyse om den ændring vores arbejdsspørgsmål lægger op til, har fundet sted. Vores arbejdsspørgsmål er valgt, ud fra hvordan vi forud for denne rapport mente at virkeligheden så ud. Vi gør det til vores opgave, ved hjælp af vores arbejdsspørgsmål, at belyse om vores valgte teoretiske retninger svarer over ens med virkeligheden. Hvis vi således i de to cases kan konkludere at landene har ageret ud fra forskellige teoretiske retninger, har vi belyst en ændring. Vi vil forsøge at analysere landenes ageren ud fra deres interesser, som vi tager ud fra en historisk kontekst. Imidlertid må vi allerede før vi har belyst hvorvidt der var forskel på de tre landes måde at agere på, stille spørgsmål ved om en sådan ændring er plausibel. Vi mener at der i givet fald måtte ligge noget til grund for at landene skulle ændre måde at agere på. Vi fandt, at en troværdig grund, kunne være ændringer i landenes samhandel, hvilket vi derfor undersøger i et separat kapitel. 5

6 2.2 Erkendelsesskema Delopgave Erkendelsesopgave Spørgsmål? Data/Teknik Bosnien-krigen At erkende i hvilket Satsede de på relative IP-teori anvendt på omfang de tre lande gevinster? at forklare landenes satsede på relative ageren gevinster Kosovo-krigen At erkende i hvilket Satsede de på absolutte IP-teori anvendt på omfang de tre lande gevinster? at forklare landenes satsede på de absolutte ageren gevinster Økonomi og At erkende om en øget Skete der en ændring i Se udviklingen i plausibilitet samhandel kan forklare at landenes samhandel? statistikken de tre lande skulle ændre adfærd Konklusion At erkende om der er sket Se problemformulering Sammenfatning en udvikling, og vores problemformulering holder stik Perspektivering At erkende mulighederne Hvordan er udsigterne for Diskussion af for et autonomt fælles et autonomt fælles EU- mulighederne, ud EU-militært samarbejde militært samarbejde? fra om vi har erkendt at landene satser på absolutte gevinster 6

7 2.3 Valg af teori og empiri Vi valgte neorealismen som en af vores hovedteoriretninger, da senere teorier i høj grad er forklaret ud fra hvordan de adskiller sig fra Kenneth Waltz neorealisme 3. Denne giver ligeledes en simpel, og derfor let anvendelig årsagsforklaring, til at beskrive hvorfor stater agerer som de gør. Neoliberalismen valgte vi fordi denne i høj grad har samme grundantagelse om det internationale anarki, men som dog ikke når frem til samme konklusion. Vi fandt således et fascinerende spil mellem de to retninger, som viste sig til en vis grad at være anvendelige i begge cases. Og ved at anvende de to teoriretninger som lidt modsiger hinanden, mener vi at kunne omgå de forudfattede meninger vi måtte have om vores to cases. At vi netop bruger Waltz og Keohanes teorier er fordi de står grundlæggende i IP-teorier og er de mest fremtrædende indenfor deres teorifelter. Endelig valgte vi den engelske skole, da denne ligger imellem de to førnævnte teoriretninger. Da denne ikke udelukkende fokuserer på stater og formaliserede institutioner, giver den os mulighed for at tage nogle andre anskuelser og problemstillinger angående sikkerhedspolitik op. Vores empiri er valgt ud fra, at de to cases i høj grad er komparative. Begge interventioner blev udført af NATO, ligger inden for det samme geografiske område, men som vi kort har været inde på, var der forskelle. Derudover ser vi militære interventioner, som den klareste manifestation af den vestlige verdens sikkerhedspolitik. Da det tilmed er de samme personer, som i medierne har fået tildelt skurkerollen, mener vi at vi kan være lige (u)objektive, i begge cases. 2.4 Dimensioner Vi har primært valgt at lave en politologisk analyse hvilket også vejer tungest i opgaven. Imidlertid fandt vi at politologiske forskelle i de cases, måtte sandsynliggøres med andre fag dimensioner, for at en ændring i landenes måde at agere på, skulle være plausibel. Vi valgte en økonomisk synsvinkel, da landenes samhandel kunne måles objektivt, hvilket ville gøre dette til en mere troværdig årsagsforklaring, end hvis vi havde valgt eksempelvis en sociologisk forklaring. 3 Udtalt af Ole Wæver, som introduktion til forelæsning af Kenneth Waltz, på Københavns Universitet, 19/5-05 7

8 2.5 Pålidelighed og gyldighed/kildekritik Da det ikke er konflikterne i sig selv, vi ønsker at undersøge, har vi primært anvendt førende debattører, journalister og historikeres udlægning af begivenhederne. Dette betyder, at vi måske ikke får beskrevet selve krigshandlingerne så udførligt, men vores fokus ligger også på fortolkningerne af de tre landes ageren, samt årsagerne til denne. Dette er med til at give pålidelighed til vores analyser. De er ligeledes gyldige, idet vi blot stiller analyserne op over for hinanden. Vores empiri er førende eksperters gengivelse af begivenhederne i krigen og er derfor ikke præget af vores subjektive opfattelse af begivenhederne. For økonomidelen er primært anvendt statistisk materiale fra Storbritannien, Frankrig og Tysklands nationale statistikbureauer, som har høj pålidelighed. Derudover er anvendt Samfundsstatistik, som bygger på OECD-undersøgelser. Hvor der i disse opslagsværkers forskellige udgaver, har stået forskellige tal for de samme år, er tallet fra den seneste udgivelse anvendt i vores beregninger, for at beregningerne skal være så kvalificerede som muligt. Da vi ligeledes ikke blander tal fra forskellige lande sammen, er vi sikrede mod om hvert land havde sin egen metode til at opgøre f.eks. eksport eller inflation. Dermed er de udviklinger vi beskriver inden for de enkelte lande gyldige. Spørgsmålet om Tyskland, som var delt frem til 1989, gav os en del overvejelser. Da det tyske statistikbureau havde samlet de to Tysklandes statistik, tog vi i første omgang dette for gode varer. Dog var der problemer med hvorvidt Østtysklands handel med Vesttyskland skulle opfattes som det senere Tysklands handel med EF/EU. Det tyske statistikbureau, har dog fraregnet den inter-tyske handel. Ligeledes var det problematisk at det tidligere Østtyskland, efter genforeningen fik subsidieret en stor import, for at rette op på at landet under det kommunistiske styre var blevet tømt for værdi. Denne import, kan selvfølgelig have haft betydning for Tysklands måde at agere over for de andre EF/EU-lande, men da den var beregnet på kun at vare til det tidligere Østtyskland var genopbygget, kan et fald fra midt i 1990 erne forklares herved, og ikke ved at Tysklands markedskræfter regulerede handelen nedad. 2.6 Afgrænsning Vi har afgrænset os fra at analysere USA s engagement i de to konflikter, på trods af at dette land stod for hovedparten af de militære aktioner. Dette er sket, for at lægge vægt på det spil de europæiske stormagter spiller, hvilket vi fandt langt mere betydningsfuldt i et fremtidsperspektiv. 8

9 Vores undersøgelse af de tre landes ageren under vores to cases, bygger dels på deres interesser ud fra en historisk kontekst, dels ud fra deres ageren i EU- og NATO-sammenhæng. Vi ønsker ikke at se på EU og NATO s beslutningsprocedurer, men henviser til disse organisationer i kraft af deres betydning for europæisk sikkerhedspolitik. Vi har endvidere valgt at afgrænse os fra at se på andre teorier som f.eks. social konstruktivisme m.m. 2.8 Begrebsafklaring CFSP: Common Foreign and Security Policy = FUSP: Fælles Udenrigs og Sikkerhedspolitik. EF: Europæiske Fællesskab EU: Europæiske Union NATO: Nord Atlantisk Traktat Organisation OSCE: Organization for Security and Cooperation in Europe UN: FN WEU: Western European Union Peterbergs-opgaverne: Disse opgaver er implementeret I Amsterdamtrakten fra 1992 og er oprindeligt defineret af WEU. De omfatter: humanitære og redningsopgaver fredsbevarende opgaver krisestyring med militære styrker, inkluderende fredsskabende opgaver (http://www.europeansecurity.net/esdpglossary.html) 9

10 3.0 Indledning til teoriafsnittet I dette afsnit vil vi redegøre for de teorier, vi senere vil anvende i vores analyse af Storbritannien, Frankrig og Tysklands måde at agere på i vores to cases. Imidlertid er der visse forskelle på teoriernes formål, hvilket også er blandt årsagerne til deres forskellighed. Hvor neorealismen lægger stor vægt på at være deskriptiv, er neoliberalismen til en vis grad også normativ. Det er dog vigtigt at understrege, at begge teoriretninger hævder at aktørers handlinger bygger på egeninteresse. Forskellen ligger i, hvordan disse interesser skal opfyldes. Begge nævnte retninger antager, at der som udgangspunkt eksisterer et internationalt anarkisk system, men mht. til internationalt samarbejde er de uenige. Dette er grundpillen til forståelsen af teoriretningerne og i følgende afsnit ville vi derfor uddybe disses karakter. Den Engelske Skole, - International samfundstilgang, lægger sig lidt op ad neoliberalismen, men lægger meget vægt på et samfund af stater, og hævder at international politik bliver dannet ud fra de mennesker som den involverer. Den er også i højere grad normativ, og skal derfor adskilles lidt fra de to andre. 3.1 Neorealisme Neorealismen er, som navnet antyder, en videreudvikling af realismen, hvis rødder strækker sig tilbage til navne som Machiavelli og Hobbes. Neorealismen er især udviklet af Kenneth Waltz, som i 1979 fremsatte sin teori i bogen Theory of international politics? (Waltz, 1979). Kort fortalt er denne teoretikers fremstilling af IP følgende: Staters adfærd og mønstre er historiske gentagelser; staterne og menneskene stræber efter velkendte og stabile forhold, hvor især magtbalancen med dertilhørende alliancer, er vigtige temaer. Neorealisterne mener at det er strukturen (Den anarkiske struktur) i det internationale system, der er afgørende for de politiske relationer. Ydermere afgør staternes arsenal af magtmidler deres indbyrdes hierarkiske opdeling i det internationale system. (Dette system er de overliggende magtstrukturer, samt den polaritet der kendetegner verden på et givent tidspunkt. Der kan enten være unipolaritet, bipolaritet eller endda multipolaritet). Staterne anses som værende funktionelt ens, idet de stræber efter samme overordnede mål. Disse mål er primært sikkerhed, lovgivning og frem for alt, stabilitet, som må siges at være de 2 foregående temaers logiske konsekvens. Stater søger således altid at forsvare deres egen 10

11 overlevelse, hvilket afhænger af de førnævnte magtmidler. Trusler, eller det at føre dem ud i livet, er derfor vigtige instrumenter til at sikre statens forfølgelse af egeninteresser. Stater kan derfor kun samarbejde, hvis de opnår den relativt største gevinst, hvorved de styrker sig i forhold til de andre stater (også i forhold til samarbejdspartnere). Så hvis et lands samarbejdspartner profiterer mere på samarbejdet end pågældende land, vil samarbejdet ophøre da det på længere sigt udgør en sikkerhedstrussel mod landet. Organisationer og institutioner kan her ses som instrumenter, hvem staten bruger for at opfylde sine egeninteresser. I neorealisme er der endvidere et system som beskriver hvordan enhederne står i relation til hinanden 1. Som organisationsprincip- det er anarkisk- et selvhjælpssystem 2. Omhandler enhedernes differentiering; enhederne er ens i det internationale system da de har samme funktioner - ingen arbejdsdeling 3. Fordelingen af kapabiliteter i systemet (Birgitte R Hansen, 1995, s. 10) 3.2 Neoliberalisme Som repræsentant for neorealismen har vi primært valgt Robert O. Keohane, som sammen med Joseph S. Nye, med bogen Power and Interdependence, udviklede den neoliberalistiske tankegang. Neoliberalisterne ser ligeledes stater som vigtige aktører. Dog formes international politik også, af en blanding af aktører i form af internationale organisationer, transnationale virksomheder, Ngo er og andre ikke statslige enheder. Ifølge neoliberalisterne sker ændringer i verdenspolitikken, som følge af den tiltagende institutionalisering, som påvirker staternes indbyrdes forhold og ageren overfor hinanden. Institutioners funktion er, at informere beslutningstagere om hvad der foregår på det nationale såvel som på det internationale plan. Dermed mindskes staternes usikkerhed overfor hinanden mest muligt, hvilket skaber fundament for samarbejde. Ifølge det neoliberalistiske argument, er disse institutioner en nødvendighed for opretholdelsen af magtbalancen i det internationale system. Det er derfor ikke muligt at forstå ændringer og kriser i samarbejdsmønstret, uden at forstå vigtigheden af institutioner i samfundet. Tilstedeværelsen af information, muliggør ifølge Keohane flere nuancer i IP-teori, idet aftaler som er umulige at indgå under vilkår af kraftig usikkerhed, kan blive mulige når usikkerheden er reduceret. Mennesker og 11

12 regeringer opfører sig anderledes i informationsrige miljøer end de gør i informationsfattige (Wæver, 1992, s. 135) Staters politiske og militære magt har en vigtig placering i det internationale system, brugen af disse magtmidler er dog væsentligt anderledes end i neorealismen fordi magtanvendelse og brugen af trusler blandt stater formindskes ved et øget samarbejde imellem staterne. Ligesom Waltz, ser Keohane militært samarbejde, som skabt af de ydre trusler der måtte være mod landenes suverænitet (Heiselberg, 2003, s 13). En sikkerhedsinstitution ligger ifølge neoliberalisterne således under for et funktionsmæssigt imperativ, hvilket vil sige at sikkerhedsinstitutionens militær skal ses som en spejling af de invasionstrusler landene står over for 4. Neoliberal institutionalisme tager udgangspunkt i samarbejde gennem institutioner. Institutioner besidder en koordinerende og ofte mæglende rolle. Et nøglebegreb er Keohanes institutionaliseringsgrad. Dette har tre dimensioner 1. Ensartethed: Graden af fælles forståelses og fælles tolkninger mellem aktørerne i systemet 2. Specificitet: Graden af regelfastsætning for forventninger 3. Autonomi: Institutionens ret til at ændre sit regelgrundlag (Hansen R Birgitte 1995, s 15) Institutionaliseringsgraden determinerer staternes interaktion. I henhold til førnævnte neoliberalisme, accepterer staterne internationale institutioner og får udbytte af disse. Birgitte R Hansen citerer Keohane: These institutions serves state objectives and keeping of agreements through the provision of information and reductions in transactions costs (Hansen R Birgitte 1995, s 16). Staters præference er i denne tankegang ikke den relative nytte men den absolutte økonomiske nytte, og de tænker kun på egennytte. Keohane opfatter institutioner som stabiliserende for samarbejde og via incitamenter for samarbejde ved regler og aftaler, fjerner man noget af den indbyggede usikkerhed ved samarbejde. For at dette samarbejde kan opstå, kræves der udover en smule institutionaliseringsgrad, også fælles interesser blandt aktørerne. De skal også profitere fra deres samarbejde. Hvis fælles interesser ikke eksisterer, vil samarbejde, ifølge Keohane være ligesom handel i en verden uden mulighed for at profitere. Endvidere citerer Birgitte R Hansen Keohane: The relevance of an institutional 4 NATO er et eksempel på en sikkerhedsinstitution med et funktionsmæssigt imperativ, idet NATO s militær skulle afskrække Sovjetunionen fra at invadere. Modsætningen til det funktionsmæssige imperativ, er det samfundsmæssige imperativ, hvor en sikkerhedsorganisations militær afspejler befolkningernes ønske om at kunne gribe ind, hvis menneskerettighederne blev krænket uden for landenes territorium. Det samfundsmæssige imperativ er derfor mere knyttet til den engelske skole, som vi vil beskrive i næste afsnit. 12

13 approach is that variations in the degree of institutionalization exert substantial effects on state behaviour. If the institutions were fixed, once and for all, it would be pointless to emphasise institutional variations to account for variations in actor behaviour (ibid). Disse to betingelser; samarbejde og variation, er så vigtige, at hvis de ikke er tilstede, er neorealismen bedre til at beskrive det internationale politiske system. 3.3 Den Engelske Skole: International samfundstilgang 5 The main point of this approach is that international relations ought to be understood as a society of sovereign states.international politics is a realm of human experience (Wight 1977: citeret af Jackson et al., 2003, p. 140) Denne teori er udviklet indenfor den Engelske Skole og lægger sig mellem klassisk realisme og klassisk liberalisme. Den beskriver internationale relationer som et samfund af stater, hvor de vigtigste aktører er de mennesker, som arbejder inden for staten. Det er således en menneskelig aktivitet som involverer udenrigspolitik, militærpolitik, handelspolitik, diplomati, kommunikation, alliancer, samarbejde i internationale organisationer osv. Et centralt analyseniveau er derfor staterne og de mennesker der arbejder inden for den. Mere specifikt; deres interesser, intentioner, ambitioner, håb, frygt, tvivl m.m. Internationale relationer består altså af udenrigsorienterede politikker, beslutninger og menneskelige aktiviteter som handler i henhold til territorium, baseret politiske systemer. Disse er uafhængige af hinanden, og ikke underlagt nogen form for autoritet, bortset fra dem selv; altså suveræne stater. Internationale organisationer, som Ngo er, multinationale korporationer osv. er også involverede i internationale relationer, men de er underlagt de suveræne stater. Teoretikere med international samfundstilgang, opfatter derfor suveræne stater som fundamentet for international politik. Overnævnte er altså det samfund af stater som skolen arbejder med. Som sagt siger teorien, at der ikke er nogen som har autoritet over de suveræne stater, men samtidig eksisterer der fælles interesser, regler, institutioner og organisationer som er skabt af stater og former stater. Hedley Bull opsummerer det enkelt i hans begreb det anarkiske samfund altså at 5 Følgende afsnit er baseret på Jackson et al., 2003, p

14 der både er anarki, men samtidig et indbygget samfund. Teoriens tro på manglende autoritet, men samtidig fælles interesser og regler, får Bull til at distinktere mellem internationale systemer og samfund af stater. Internationale systemer er et realistisk begreb, som opstår når to eller flere stater har tilstrækkelig kontakt og indflydelse på hinandens beslutninger, og at den ene stats opførsel påvirker den andens kalkulationer og beslutninger. Et samfund af stater, opstår derimod når en gruppe af stater bliver bevidste om fælles interesser og værdier. De føler sig derfor bundet til denne gruppe af de fælles regler i deres indbyrdes relationer og fælles arbejde i institutioner. Tre teoriretninger som også er med til at beskrive den internationale samfundstilgang, er realisme, rationalisme og revolutionisme Disse tre begreber bliver brugt til at vise relationerne imellem stater. Realisme viser, som ovennævnt, stater som forfølger deres egne interesser og ser derfor kun internationale relationer som instrumentale. Altså en ren Machiavelliansk betragtning. Rationalisme ser stater som legale organisationer, som opererer i henhold til international lovgivning og diplomatisk ageren, hvilket er en Grotiansk betragtning. Revolutionismen placerer fokus på mennesket. Mennesket etablerer et menneskeligt samfund som opstår før et samfund af stater, hvilket er en Kantiansk begrebsforståelse. Martin Wight mener dog at IP kun kan forstås ud fra alle tre begreber. To ligeså vigtige begreber er international orden og international retfærdighed. International orden er et bestemt mønster af international aktivitet som definerer nogen bestemte mål inden for et samfund af stater og det er stormagternes pligt at opretholde denne orden. Med international retfærdighed menes de moralske regler, som etablerer staters rettigheder og pligter. Dette betyder at alle stater skal behandles ligeværdigt, ligesom intervention ikke er blandt staternes handlemuligheder. John Vincent (1986) omtaler to begreber som har meget til fælles med de to ovenstående, orden og retfærdighed, nemlig stat suverænitet og menneskerettigheder. Disse to begreber kan i nogle situationer være paradoksale: Hvad gør man når menneskerettigheder bliver overtrådt i et suverænt land? Hvilken en af disse værdier skal være første prioritet? International samfunds teori giver to svar, nemlig det pluralistiske og det solidariske. I det pluralistiske statssystem, har befolkningen kun de rettigheder som den er blevet tildelt, af den suveræne stat. Derfor vil respekten for suverænitet, og ikke-intervention, altid have højeste prioritet. I det solidariske svar er individer de vigtigste medlemmer i et internationalt samfund. Stater besidder både ret og pligt til at intervenere for at forhindre at menneskerettigheder bliver overtrådt, 14

15 som vi f.eks. så det i Balkan-krigene. Det skal bemærkes at teoretikere med international samfundstilgang mener at intervention og menneskerettighedsspørgsmålet er af ren normativ karakter, da sådanne ikke kan måles videnskabeligt. De skal altid besvares ud fra den specifikke situation og bliver derfor typisk af historisk karakter. International samfundstilgang navigerer mellem liberal optimisme og realistisk pessimisme og ser verdens politik som en verden præget af mennesker, hvor både optimisme og pessimisme er til stede. Som nævnt ovenfor er der endvidere to vigtigere begreber i denne tilgang nemlig orden og retfærdighed. Ifølge Bull kan verdensordenen deles i tre: 1) Orden i det sociale liv som indebærer orden i alle menneskelige relationer. 2) Orden i det internationale system som er orden mellem staterne i systemet af stater og 3) Verdensorden som er orden imellem menneskeheden som helhed. Bull understreger at begrebet orden i det internationale system er normativ og derfor noget som staterne bør bestræbe sig for at opnå. I forhold til retfærdighedsbegrebet skelner Bull mellem kommunikativ og distributiv retfærdighed. Kommunikativ retfærdighed kan bedst forstås, hvis man ser stater som firmaer. Alle spiller efter de samme regler, og alle opfører sig i henhold til det internationale samfunds procedurer og regler. Distributiv retfærdighed handler om hvordan ressourcer skal fordeles mellem rige og fattige lande, og at fattige lande skal modtage særbehandling. 15

16 4.0 Historiske holdninger til EF/EU I dette afsnit vil vi forklare de tre landes forhold til EF/EU, for at undersøge om dette forhold kan have påvirket landenes ageren under Bosnien-konflikten. De følgende afsnit er baseret på Hansen R Birgitte, 1995, s 37-44, 53-59, Storbritanniens holdning til EF. Storbritannien er en europæisk stormagt, men den britiske holdning til Europa har altid været lidt uklar. Under Suez-krisen i 1956, iværksatte Frankrig og Storbritannien en militær aktion, men blev hurtigt slået tilbage. Dette gjorde at Storbritannien kom tættere på USA, da de nu måtte indse at de kun var en stormagt under de to supermagter. I løbet af 1950 erne og starten af 60 erne, begyndte Storbritanniens regering at indse, at landet havde svært ved at klare sig økonomisk og politisk isoleret, samt at de stærke oversøiske bånd var ved at forsvinde. EF blev også stærkere, hvilket gjorde at Storbritannien søgte om medlemskab i 1961 og De blev dog afvist, da den franske præsident Charles de Gaulle ikke mente at Storbritannien ville være et ordentligt medlem pga. sine oversøiske interesser. Britisk medlemskab blev altså først aktuelt, efter de Gaulle i 1969 blev afløst af Pompidou. I 1972 kom Storbritannien med i EF. Det var ikke med stor begejstring, men konservative kredse håbede at EF kunne blive et nyt arnested for Storbritanniens forliste rolle. Det nye medlemskab delte dog partierne internt, men Labour vandt valget og udskrev i 1975 en folkeafstemning om forsat medlemskab, hvor briterne stemte ja. Briternes atlantiske relationer blev under Margaret Thatcher stærkt styrket af samarbejdet med præsident Reagan. Dette forhold blev dog formindsket via Reykjavik-mødet hvor det fransk-britiske atomsamarbejde blev stærkere. Begrebet Union har aldrig rigtigt klinget for briterne, som især under Thatcher var imod overstatsligt samarbejde. F.eks. blev EMS(Europæisk Monetære System) set som et fransktysk komplot, som kun vil være til fordel for disse lande, men en ulempe for Storbritannien. There is only one objective at the heart of our European policy, the cold calculation of British interests 16

17 Dette citat stammer fra John Major og er fra Storbritannien var i 1989 imod at Tyskland skulle genforenes, da dette ville betyde en risiko for Storbritanniens rolle i Europa samt forholdet til USA. Vesttyskland var pga. dets størrelse og historie USA s næstvigtigste allierede efter Storbritannien. Endvidere blev det tysk-engelske forhold betegnet som den stille alliance, da Storbritannien ikke, som Frankrig, har haft et tysk problem 6 London og Bonn følte at deres samarbejdsbehov kunne dækkes via multilaterale organisationer, f.eks. gennem NATO. Storbritannien mente, at man i stedet for et mere integreret EF, skulle have et bredere Europa, som kunne hjælpe de østeuropæiske lande i deres demokratiseringsprocesser og markedsreformer. Samtidig skulle den stadig tættere kontakt med USA vedligeholdes, for at sikre den sikkerhedspolitiske stabilitet i Europa. NATO skulle styrkes via det forenede Tysklands deltagelse, om end Storbritannien mente at kun gode relationer mellem Storbritannien og Frankrig, samt USA s militære tilstedeværelse i Europa, kunne sikre at Tyskland ikke fik fornyet magt i en europæisk statsdannelse. I 1981 foreslog Storbritannien at udvide EPS (Europæisk Politisk Samarbejde), men kun med økonomiske og politiske aspekter, hvilket stemmer overens med britisk politik, om at holde det militære aspekt inden for NATO. De var ligeledes heller ikke begejstret for at se WEU genetableres i 1984, men ville på den ene side ikke risikere at Frankrig og Tyskland fik ledende positioner, mens man selv stod udenfor. Dette er næsten arketypisk for Storbritannien. De tager ikke selv initiativet, men vil heller ikke stå udenfor; især ikke i forhold til den fransktyske akse. Storbritannien var stor fortaler for EPS samarbejdet, da det var intergovernmentalt og udenfor EF-samarbejdet. Briterne var tilfredse med NATO, fordi Storbritannien har større indflydelse i NATO end de ville få i en autonom europæisk forsvarsdimension. Samtidig ville det også involvere en langt stærkere og mere føderal udvikling af EF/EU, som briterne er skeptiske overfor. Briterne støttede kun WEU for at forhindre at forsvarssamarbejdet kom i hænderne på EF alene. Uofficielt er briternes holdning at, It is the NATO alliance and nothing more which gives us our security. WEU is just a talking shop (Hansen, 1995, p. 72). Storbritanniens strategi var derfor ifølge Hansen påvirket af betragtninger om relative gevinster. Ved anvendelse af WEU mod EF, bliver EF ikke styrket mens man bevarer NATO. Som nævnt 6 Frankrig er bange for et stærkt og genrejst Tyskland, da landene grænser op ad hinanden 17

18 ovenfor, har det særlige forhold mellem USA og Storbritannien en stor betydning for denne førte politik. 4.2 Tysklands holdning til EF/EU Siden Bismarcks forening af de tyske hertugdømmer har magtstaten været central i tysk national identitet, men efter to verdenskrige har ønsket om en svag centralmagt, været den tyske nations primære fokus. Det ses på den føderation som Tyskland er i dag, bestående af adskillige decentrale stater. Økonomisk udvikling har siden 2. Verdenskrig været Vesttysklands måde at undgå mistro fra resten af verden, så ønsket om økonomisk vækst har været en del af den nationale identitet. Tysklands forhold til EF/EU er stærkt knyttet til samarbejdet med Frankrig. Man taler tit om den fransk-tyske akse som er et resultat af de to landes tætte samarbejde. Endvidere ønsker man heller ikke at gentage historien mellem de to lande, så begge parter er derfor interesserede i at forholdet bliver udviklet gennem f.eks. EF/EU. Tyskland har meldt sig ind i samtlige multinationale organisationer siden 2. Verdenskrig. Det var naturligt for Tyskland at vende sig mod EF/EU, idet EF/EU for Tyskland er et mål i sig selv, da de opnår den relative gevinst, at de bliver anerkendt for deres samarbejdsvilje. Tyskland er fortaler for et bredere decentralt EF/EU, som den tyske føderation er det. Sammen med Storbritannien, var Tyskland derfor også store fortalere for subsidiaritetsprincippet 7. I forhold til det forsvarsmæssige samarbejde ligger Tyskland imellem Storbritannien som ønsker NATO, og Frankrig som er fortaler for WEU s inkorporering i EF/EU. Tyskland har valgt denne mellemposition, da de ikke ønsker at være afhængige af Frankrig og Storbritanniens atomvåben, og ikke er trygge ved kun at have disse to magters atomgaranti (før de 10 nye medlemmer kom i EU var Tyskland en frontliniestat). Frankrig er for god en partner til at Tyskland udelukkende kan være NATO-fortaler, mens det fransk-tyske forhold er en betingelse for at Tyskland kan opnå et forenet Europa. Der var under Bosnien-konfliktens start, en stor diskussion i Tyskland mellem CDU (de kristelige demokrater) og SPD 7 Princip om, at politiske beslutninger skal træffes på lavest mulige politiske og administrative niveau. Bortset fra de områder, hvor EU har enekompetence, skal EU kun handle på områder, hvor den påtænkte handling bedre kan gennemføres på EU-plan end på nationalt plan. Også benævnt nærhedsprincippet. 18

19 (socialdemokraterne), hvor SPD mente at den tyske forfatning ikke legitimerede brugen af fredsbevarende styrker uden for NATO-området. Dette skal især ses i lyset af Tysklands blakkede historie. Omvendt har flere været fortalere for, at Tyskland burde opføre sig som den stærke magt de er, da deres pacifistiske politik ellers har været grobund for usikkerhed, idet landet har opført sig unormalt, dets stormagtsposition taget i betragtning. At Tyskland skulle have begyndt at opføre sig som en stormagt, kan være forklaringen på Tysklands anerkendelse af Kroatien og Slovenien som selvstændige stater. Opsummerende vurderer vi at Tysklands nationale interesser har været samarbejde i organisationer. 4.3 Frankrigs holdning til EF/EU. France is our patrie but Europe is our future (citat Mitterand) Overstående citat viser meget klart Frankrigs nationalisme og hvad EF/EU skal bruges til. Derfor har Frankrig flere udenrigspolitiske mål (se længere nede), hvoraf de sidste to er defineret af Mitterand, og skal derfor ses i lyset af hans egen ideologiske overbevisning. Der har dog også været modsatrettede tendenser, f.eks. da daværende præsident d Estaing 8 og Balladur 9 som blev valgt til premierminister i 1993, præsenterede en mere decentralt orienteret politik. Nedenstående er altså ikke helt entydig rammende for den franske selvforståelse, men viser dog stort set hvordan Frankrig havde forestillet sig EF/EU skulle udforme sig Bevarelse af fransk uafhængighed 2.Opbygning af en vesteuropæisk enhed, der skal kunne alt det Frankrig ikke længere kan og samtidig holde Tyskland nede. 3.Beslutningsstrukturen i sikkerhedspolitik skal være intergovernmental så Frankrig ikke mister sin uafhængighed, beslutninger skal altså tages i ministerrådet og det Europæiske råd 11 4.EF/EU skal udstyres med sin egen forsvarsidentitet. Denne ideologi skyldes at Frankrig har større indflydelse i EF/EU end i NATO samt at Frankrig ikke ønsker at deres atomvåben er i amerikansk kommando. 8 Som senere også blev formand for Konventet om Europas fremtid 9 Ministerpræsident Frankrig er da også selv blevet mere decentral i form af oprettelsen af regioner, samt mere indflydelse til Nationalforsamlingen og Senatet. 11 Se afsnit

20 5.EF/EU skal gøres mere statsagtigt. Men kun efter fransk model. Et decentralt EF/EU er for tysk 12 6.Tyskland skal bindes til Vesteuropa, for at undgå tysk magt i Østeuropa, samt til USA og Japan. EF/EU er altså for Frankrig et middel, mere end et mål, hvor de kan forsøge at få deres gamle stormagtsdrømme realiseret. Deres udenrigspolitiske samarbejde er derfor styret af stræben efter relative gevinster. Det har betydning for hele deres politik, ikke kun i EF/EU. Franskmændene satser derfor på de internationale organisationer, hvor de har mest magt. Endvidere har Frankrigs EF/EU-politik også altid været fokuseret om forholdet til Tyskland. Deres usikkerhed overfor et forenet Tyskland kom f.eks. til udtryk i oprettelsen af den Europæiske Bank for genopbygning og udvikling. Målet med denne, var at mindske Tysklands indflydelse 13 i det forhenværende kommunistiske Østeuropa. Frankrig så Kohls 14 politik om genforening, som enegang, især da de fire allieredes rettigheder 15 i foreningsdiskussionen ikke blev omtalt. Den franske reaktion var dog højst ambivalent. Mitterand havde før murens fald udtalt at Frankrig kunne acceptere en tysk genforening, hvis det førte til en øget vesteuropæisk integration. Mitterand mente at Kohls nye plan ville forrykke magtbalancen i Europa. I dec tog Mitterand til Sovjetunionen for at diskuterer genforeningen med Gorbatjov. Sovjetunionen ønskede at bibeholde to tyske stater, men ændrede senere holdning og accepterede genforeningen mod til gengæld at få lovet tysk neutralitet. USA og Østtyskland nåede hurtigt til enighed på et NATO-topmøde i 1990, om at bruge atomvåben som sidste udvej i tilfældet af krig. Dette var for at tilfredsstille Sovjetunionen. Frankrig nægtede dog at acceptere denne beslutning. Senere mødtes Kohl med Gorbatjov, hvor man blev enig om at Østtyskland selv kunne vælge allierede, til gengæld for at sovjetiske tropper kunne blive i østtyskland i fire år. Genforeningen var altså primært et anliggende mellem USA, Sovjet og Tyskland hvilket ikke fremmede forholdet til Frankrig. Tyskland viste dog sin samarbejdsvilje med at støtte Frankrigs forslag om øget integration i Den tyske stat er som nævnt en føderation med meget decentralt magt. 13 Tyskland, som gerne så flere af de østeuropæiske lande med i EF, havde gennem den såkaldte Ost-Politik, fået betragtelig indflydelse i disse områder 14 Helmuth Kohl, Tysklands rigs kansler Det herredømme USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Frankrig fik over det, efter 2. Verdenskrig, delte tyskland 20

21 4.4 Delkonklusion Vi kan her se at Storbritannien altid har haft et skeptisk forhold til EF/EU, da man gerne vil have indflydelse, men samtidig ikke vil integrere sig fuldt ud. I stedet vil man bevare sit gode forhold til NATO og USA, og være forbindelsesleddet mellem Europa og USA. Frankrig er derimod entusiastiske fortalere for dybere integreret EF/EU, især for at forhindre et nyt stærk Tyskland. Samtidig ser man fra fransk side gerne et stærk EF/EU som kan operere autonomt, uden amerikansk involvering. Tyskland er efter integrationen blevet en stærk økonomisk faktor i EF/EU. Det tyske forhold til EF/EU er bundet tæt sammen med forholdet til Frankrig og videre er det tyske engagement i internationale organisationer stort, da man har store visioner om diplomati og fredelige konfliktløsninger. 21

22 5.0 Bosnien-konflikten I dette kapitel vil vi begynde med en kort historisk gennemgang af udviklingen i Eksjugoslavien og hvorfor denne førte til konflikt/borgerkrig. Vi vil derefter beskrive krigens gang, primært med fokus på Storbritannien, Frankrig og Tysklands involvering i krigen. Vi vil beskrive stridighederne landene imellem, for at klarlægge hvorfor man var ude af stand til, fra europæisk side, at løse konflikten selv. 5.1 Historisk gennemgang af begivenhederne i konflikten. Modsætningerne mellem de forskellige provinser i Balkan-regionen, skyldes primært de involverede folkeslags forskellige historie. Balkan regionen har indtil 1. Verdenskrig, været delt mellem det Osmanniske Imperium som underlagde sig Serbien, Bosnien, Hercegovina, Montenegro og Makedonien, og Habsburgerne som underlagde sig, Kroatien, Slovenien, Slavonien, dele af Dalmatien og Vojvodina. Denne opdeling skabte store indre spændinger og divergens mellem de etniske grupper, af kulturel, religiøs, social og økonomisk karakter. I 1918, som følge af 1. Verdenskrigs afslutning, blev Jugoslavien dannet som en samlingsstat for de sydslaviske folk, og var lige som Tjekkoslovakiet, ikke en kulturel nationalstat. Denne samlingsstat var præget af store konflikter og indre spændinger under mellemkrigstiden. Disse indbyrdes spændinger endte, under 2. Verdenskrig, i en borgerkrig, primært mellem kroater og serbere. Borgerkrigen lagde landet i ruiner, og forårsagede flere mennesketab end besættelsesmagterne, til trods for Hitlers forhold til det slaviske folk. Perioden var præget af en relativ fredelig sameksistens under præsident Josip Tito 16. Titos styre kunne, indtil Titos død i 1980, ikke overvinde de etniske og kulturelle modsætninger. Efter Titos død oplevede den jugoslaviske føderation en accelererende nationalisme. Divergensen øgedes mellem, på den ene side kroater og slovenere og på den anden side serbere og andre etniske grupper. Slobodan Milosevic 17 den serbiske leder førte en aggressiv nationalistisk politik. Fra den kroatiske side førtes samme politik af Franjo Tujdman 18. Med Sovjetunionens fald i 1991 smuldrede den Jugoslaviske økonomi, med alvorlige konsekvenser til følge. Både Kroatien og Slovenien mente at der foregik en asymmetrisk fordeling af ressourcerne 16 Josip Broz Tito ( ), jugoslavisk kommunistisk præsident og revolutionsleder 17 Slobodan Milosevic (1941-), jugoslavisk nationalistisk politiker og præsident fra for Serbien 18 Franco Tudjman ( ) Præsident for Kroatien 22

23 og økonomien, som var langt bedre udviklet i Kroatien og Slovenien end i føderationens sydlige del, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro og Makedonien. Videre herskede der også en skarp kontrast på det kulturelle niveau og incitamentet til at søge uafhængighed, var derfor højt på dagsordenen i Kroatien og Slovenien. Konsekvenserne medførte en opløsning af Jugoslavien som en samlet stat, og flere republikker erklærede sig selvstændige, bl.a. Kroatien og Slovenien. Milosevic svarede igen på løsrivelsen med væbnet konfrontation. Angrebet på Slovenien var en kort affære, Milosevic måtte se sig slået allerede i juli Slovenerne havde forberedt selvstændigheden flere år forinden, hvilket medførte at en egentlig forsvarsmæssig dimension var etableret og tilmed en autonom velbevæbnet militær kapacitet. Derudover bestod Slovenien af en homogen og integreret befolkningsgruppe og Serberne udgjorde en minoritet i republikken. Anderledes forholdte det sig i Kroatien, hvor situationen var en anden. Serberne udgjorde en stor del af Kroatiens befolkning, hvilket udmundede sig i en borgerkrig mellem serberne og kroaterne. Kroaternes militære kapacitet bestod af en minimal andel af de gamle og forældede jugoslaviske remedier. 5.2 Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Bosnien-konflikten Vi vil i dette afsnit belyse, hvordan Tyskland, Storbritannien og Frankrig agerede under Bosnienkrigen Vi vil fokusere på de divergente og konvergente holdninger der kom til udtryk under krigen, herunder hvilke former for involvering de tre lande ønskede, hvis de ønskede at involvere sig i konflikten. Vi vil videre undersøge, om der var forskelle i de tre landes valg af internationale organisationer til fredsskabelse og beskrive om der var forskel og evt. hvorfor Tyskland, Storbritannien og Frankrigs ageren under Bosnien-konflikten I oktober 1991 afholdte Europas lande en fredskonference i Haag, som omhandlede debat om skabelsen af fred i Jugoslavien. Efter flere republikker havde erklæret selvstændighed, indså EF/EU at man var nødsaget til at tage situationen alvorligt. EF/EU udlagde i december et forslag til en 23

24 selvstændig bosnisk republik med den muslimske Izetbegovic 19 som præsident. Izetbegovic godkendte forslaget, samtidig trak de bosniske serbere sig ud af parlamentet i protest over præsident Izetbegovic godkendelse. Den 9. januar erklærede serbiske bosniere deres selvstændighed, af frygt for en marginalisering i en selvstændig muslimsk republik. Senere i januar 1992 anerkendte EF/EU Kroatien og Slovenien som selvstændige republikker, men ville stadig ikke godkende problemstillingen i Bosnien, da man mente, at chancen for en muslimsk ustabil stat med etniske konflikter, var sandsynlig efter de bosniske serbere i protest meldte sig ud af parlamentet. Tyskland var yderst positive overfor EF/EU s håndtering af Jugoslavien og især Kroatien og Slovenien-opdelingen. Disse to republikker antog et mere vesteuropæisk ansigt og man havde, fra Tysklands side, planer om fremtidige handelspartnere. Rigskansler Helmut Kohl udtalte om opdelingen i Jugoslavien, at det var en stor bedrift for den tyske udenrigspolitik (O ballance, 1995 p. 8). Oprindeligt var EF/EU s holdning at Jugoslavien skulle forblive intakt som nation, men blot opdeles i provinser og kommuner, med en hvis grad af selvstyre. Frankrig havde været varme fortalere for denne fortsatte integration af Jugoslavien, bl.a. fordi Frankrig havde gamle alliancer med Serberne, som ønskede et samlet Jugoslavien. For det andet var frygtede man at konsekvensen ved en opdeling i republikker, ville opmuntre franske minoriteter 20 til at foretage samme løsrivning (Gordon, 1995, p.58). I Storbritannien forholdte man sig, på samme vis som franskmændene, fordi man ved en opdeling i selvstændige republikker ville hælde benzin på Nordirernes kamp for selvstændighed og derved legitimere løsrivelsen. ( Pedersen et al., 1994, p. 197) Med opdelingen af Jugoslavien, var Tyskland begyndt at vise udenrigspolitisk engagement efter genforeningen i 1989, og det internationale engagement accelererede fra tysk side. Men sejrsrusen hos Tyskland varede kort. Efter Slovenien og Kroatien havde erklæret selvstændighed fra føderationen, begyndte voldshandlingerne at eskalere. 19 Leder af de bosniske muslimer 20 F.eks. det baskiske mindretal, som i Frankrig/Spanien gennem ETA havde kæmpet for selvstændighed. 24

25 Fra Europæisk side forsøgte man at håndtere krisen gennem EF/EU og det nyoprettede CSCE 21. Men CSCE måtte hurtigt give tabt til EF/EU s noget mere dominerende linje. Både USA og FN betragtede krisen som et internt europæisk anliggende, men EF/EU stod forholdsvis hjælpeløse efter først at have støttet ideen om et integreret Jugoslavien, for senere at skifte kurs og støtte separate republikker. Den interne splid og hjælpeløshed i EF/EU, især mellem Tyskland, Storbritannien og Frankrig, førte til at man efter britisk initiativ, nedsatte Carrington-Kommissionen i september Kommissionens arbejde var, at forsøge at skabe fred i det tidligere Jugoslavien, ved at forene de stridende parter og få dem til at forhandlinger. I Lissabon i juni 1992 mødtes EF/EU-landene for at diskutere mulighederne for at flyve nødhjælp til Sarajevo, efter Milosevic havde lagt en jernring om byen. Her indså man at militært pres kunne blive nødvendigt (O ballance, 1995, p. 60). Især Frankrig var ivrige efter at gøre alvor af de militære trusler, som man havde postuleret man kunne anvende. Allerede i 1991 havde Frankrigs præsident Mitterand udlagt et forslag om styrkelse af WEU 22, og etablering af en fredsskabende hær under WEU, som skulle indsættes i Jugoslavien. Frankrig var tilmed klar til at udgøre majoriteten af den militære intervention, men Storbritannien afslog (Treacher, 2003, p. 73). Efter mødet i Lissabon fløj den franske præsident Mitterand, uden EF/EU's kendskab, til Sarajevo og mødtes her med både Izetbegovic og Karadzic 23. Under Mitterands ophold i lufthavnen ankom 5 franske fly med nødhjælp, og Mitterand hejste det franske flag i Sarajevos lufthavn. At Mitterand havde hejst det franske, og ikke det europæiske flag, provokerede de andre EF/EU-lande. Den britiske premierminister John Major var rasende, eftersom han selv havde planlagt et besøg i Sarajevo den 1. juli, når Storbritannien overtog EF/EU-formandskabet. Videre sendte FN den 29. juni yderligere 1000 canadiske soldater, hvoraf mange var fransk-canadiske, (Canada startede turnusordningen) og Frankrig sendte 200 soldater af sted til varetagelse af lufthavnen. Denne faktor øgede Storbritanniens vrede over fransk overrepræsentation i håndteringen af krisen, om end det første fly der officielt ankom i lufthavnen, efter FN s overtagelse, var et britisk fragtfly. I juli 1992 indkaldte Lord Carrington 24 til et møde i London for Europas lande, og indkaldte videre de 3 stridende ledere. Mødet var det 39 i en række af forsøg på at skabe fred og omfattede en indstilling af bl.a. tung artilleribeskydning i Sarajevo og mulighed for FN-fredsobservatørers 21 Kommision for Sikkerhed og Samarbejde i Europa med vægt på pacifistisk diplomatisk håndtering af kriser, efter 1995, med USA og Canadas indtræden - OSCE Organisation for Sikkerhed og Samarbejde i Europa. 22 West European Union 23 Karadzic, Radovan (1945-) leder af de bosniske serbere fra Lord Peter Carrington (1919-) Formand for Carrington-kommissionen 25

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)

Læs mere

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab.

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab. Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 71 Offentligt Oversigt over løsning fra det statsborgerretlige tilhørsforhold til de tidligere jugoslaviske republikker ved ansøgning om dansk statsborgerskab (februar

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.11.2015 COM(2015) 575 final 2015/0036 (CNS) Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den multilaterale aftale mellem Det

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Regioner og magt Fra Sovjetunionens sammenbrud 1991 til interventionen i Kosovo 1999

Regioner og magt Fra Sovjetunionens sammenbrud 1991 til interventionen i Kosovo 1999 Regioner og magt Fra Sovjetunionens sammenbrud 1991 til interventionen i Kosovo 1999 Skrevet af Niels Knuth Federspiel Vejleder: Karsten Skjalm Efterår 2004 Roskilde Universitetscenter Institut for samfundsvidenskab

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne

Læs mere

A PERFECT DAY / undervisningsmateriale

A PERFECT DAY / undervisningsmateriale 1 Til læreren A Perfect Day udspiller sig på Balkan i midten af 1990erne. Situationen er stadig meget anspændt, selvom FN-soldater har gjort deres indtog og krigen er ved at blive afviklet. Her møder vi

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Nyhedsbrev. UK Update

Nyhedsbrev. UK Update Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den

Læs mere

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak 88/2011. redaktion

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak 88/2011. redaktion Den Blå Port Tidsskrift for litteratur 88/2011 88 redaktion Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak Den Blå Port 88 2011 Forfatterne og Forlaget Vandkunsten Redaktion Gitte Broeng, Mathilde

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Brexit

Arbejdsspørgsmål til Brexit Arbejdsspørgsmål til Brexit - Hvad siger de unge? HISTORIE OG SAMFUNDSFAG: Se film med hovedpersonerne fra teksten på: http://voreseuropa.dk/film/ 1. Er I enige? I teksten møder I Florence, Macaulay og

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2013 juni 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 5.9.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

FN's Sikkerhedsråd - i en unipolær verdensorden

FN's Sikkerhedsråd - i en unipolær verdensorden FN's Sikkerhedsråd - i en unipolær verdensorden Skrevet af gruppe 11a: Josefine Friis Line Stentoft Andersen Nauja Ri Kofod Jonas Amtoft Bruun Peter Pociot Vejleder: Kristen Nordhaug RUC, Sam Bas, Hus

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

9. klasse - skoleåret 2013/2014

9. klasse - skoleåret 2013/2014 9. klasse - skoleåret 2013/2014 Redaktørens forslag til en årsplan for 9. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan Hver uge har eleverne normalt kun en lektion i historie.

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund Januar 2010 1 EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Formålet med dette historiske rids af

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere