K I S I I. Dannelsesidealer. Belyst ud fra Kerschensteiner, Blonskij, Rousseau og Dewey. KISII & Ib Goldbach KISII 1. udgave 2014.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K I S I I. Dannelsesidealer. Belyst ud fra Kerschensteiner, Blonskij, Rousseau og Dewey. KISII & Ib Goldbach KISII 1. udgave 2014."

Transkript

1 K I S I I Dannelsesidealer Belyst ud fra Kerschensteiner, Blonskij, Rousseau og Dewey KISII & Ib Goldbach KISII 1. udgave 2014 Side 1 af 11

2 Skolen har altid været boglig Det manuelle arbejde i skolen dukker først op i begyndelsen af 1900-tallet 1. Det hænger sammen med, at det manuelle arbejde var hverdagslivet. Drengene arbejdede hos fiskeren og fangeren eller fædrene på gården eller i værkstedet; her lærte de fangst, landbodrift, skomagerhåndværket, snedkerhåndværket osv. Pigerne lærte husholdning. Skolen skulle derfor udelukkende tage sig af de åndelige sager kristendomskundskab, læsning, skrivning og regning; senere fulgte historie, geografi og naturhistorie. Fysik, kemi og fremmedsprog indføres først med de private borgerskoler 2 i midten af 1800-tallet. I almenskolen fra Med de danske skolereformer i 1903 (og ret samtidigt i andre europæiske lande; Europa var i en længere periode fri for krige, faktisk fra 1870 til 1914) tilførtes nye fag. Borgerskabet var mere varieret fordelt på erhverv; uddannelse blev et naturligt krav, og undervisningspligten blev respekteret. Dermed blev skolen i høj grad institutionaliseret. Skolen var en bygning, hvor der praktiseredes undervisning, ligesom fabrikken var et sted, hvor der blev produceret fisk. Det er i denne institutionaliserede skole, at håndens arbejde trænger sig på hos mange pædagogiske tænkere. Der kunne nævnes mange andre end Kerschensteiner, Blonskij, Rousseau og Dewey, men netop disse fire er medtaget for at vise nogle dannelsesidealer, der helt eller delvist var tilknyttet praktisk arbejde (modsat teoretisk arbejde). Mange skoler i hele verden indførte håndarbejde for piger og sløjd for drenge. Køkkenhaver, biavl og andre praktiske aktiviteter kom også på skolernes curriculum. Faget gymnastik har levet en lidt anderledes tilværelse. I det klassiske Grækenland var hele opdragelsen delt op i gymnastik (for legemets dannelse) og musik (for sjælens dannelse) 3. Faget forsvinder imidlertid ganske under middelalderen, får en opvækst under renæssancen (som netop var en genfødsel af de hellenistiske idealer), toner ned under pietismen, men bliver i 1800 og 1900-tallet kraftigt prioriteret som et modstykke til den intellektuelle udvikling. Faget gymnastik får faktisk sit eget dannelsesideal (som i det gamle Grækenland), hvorimod de andre praktiske fag som håndarbejde, sløjd m.v. i de fleste skoler blot var fag til variation af de mere teoretiske skolefag. 1 En undtagelse var Finland, som efter en meget progressiv pædagog Uno Cygnæus indførte håndværk for drenge i den finske almenskole fra Den grønlandske skole blev først med lov nr. 274 af 27. maj 1950 reguleret efter egen lov. Indtil da var skolen en del af kirken og curriculum kunne være meget forskelligt fra koloni til koloni. Med 1950-loven og især med skoleloven tilpassedes skolen dels den danske skole, dels særlige forhold i Grønland. 3 Det danske ord gymnasium er afledt af gymnastik, som i det gamle Athen var navnet på idrætspladsen. Side 2 af 11

3 Georg Kerschensteiner ( ) For Kerschensteiner var det imidlertid ikke tilfældet. For ham var arbejdet vigtigt af to grunde: udviklingen af personligheden og hensynet til staten 4. Kerschensteiner er tysk pædagog, oprindeligt lærer af profession, studerede senere matematik og naturfag, virkede i nogle år som gymnasielærer, skoledirektør i München og herefter professor i pædagogik ved universitetet i München. Først og fremmest lå det ham på sinde at opdragelsen skulle ses i relation til samfundslivet, og samfundslivet var i Kerschensteiners situation ensbetydende med et liv i staten. I 1901 udgav han Staatsbürgerliche Erziehung der deutschen Jugend (Statsborgerlig opdragelse af den tyske ungdom). Og her opstiller han de væsentlige dyder, som enhver stat (og naturligvis en idealstat) må forvente af sine borgere. Kort beskrevet er det A. Pligttroskab B. Retsindighed C. Loyalitet D. Social og altruistisk indstilling E. Påpasselighed og tålmod F. Flid G. Erhvervsduelighed. Disse dyder og navnlig de tre sidste bringer os til Kerschensteiners arbejdsskolebegreb (Begriff der Arbeitsschule 1912). Alt arbejde har en mening for den enkelte og for staten. Man skal være en brugbar statsborger i den betydning at man skal forstå arbejdets betydning for samfundet. En gadefejers arbejde er lige så vigtigt som en læges. Men både gadefejeren og lægen skal have en opfattelse af sin mission, at arbejdet er vigtigt for samfundet. Det er ikke nok bare at feje gade, man skal være bevidst om at det er et samfundsnyttigt arbejde. Heri ligger halvdelen af Kerschensteiners dannelsesideal: en nyttig samfundsborger med bevidsthed om sin egen nytte og samfundets brug deraf. Læsere i dag bliver måske slået af den særlige tyske stil, statsborger og brugbar statsborger. Men den adskiller sig i realiteten ikke meget fra Kennedys slogan Du skal ikke spørge, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land. 4 Kerschensteiner anvender betegnelsen staten, hvor vi nok ville sige samfundet. I Kerschensteiners begreb om stat lå ikke hans samtids tyske stat i form af kejserdømmet før 1. Verdenskrig, snarere en tænkt etisk fornuftsstat Side 3 af 11

4 Den anden halvdel af Kerschensteiners dannelsesideal ligger i arbejdsbegrebet. Der ligger to grunde hertil. Den ene er at, de fleste af skolens elever skulle ud i et arbejdsliv, som bestod af håndens arbejde. Den anden er, at håndens arbejde er lige så udviklende som åndens, ja måske endda mere ifølge Kerschensteiner. Især når det gælder holdningsmål (etisk opdragelse). Et manuelt arbejde i træ, ja blot udsavning af nogle træklodser ville hurtigt afsløre om eleven har været unøjagtig, sløset eller været ligeglad med sit arbejde. Et tilfredsstillende håndens arbejde vil afsløre tålmodighed, nøjagtighed, akkuratesse, omhyggelighed, flid og meget andet. Der findes fortsat private skoler i Tyskland i dag. Med stort set samme program som i Kerschensteiner og Grønland Begriff der Arbeitsschule blev ganske kort efter udgivelsesåret i 1912 oversat til 11 europæiske og tre asiatiske sprog, men ikke til dansk. Alligevel nåede Kerschensteiners teorier til Grønland gennem en dansk præst og lærer R. Nielsen, som virkede i flere kolonier i Holsteinsborg og Sukkertoppen og sluttede som førstepræst i Godthåb. Han har næppe selv stødt på Kerschensteiner, men har læst Edvard Lehmann ( ), som var meget optaget af Kerschensteiner. Lehmann udgav i 1909 bogen Opdragelse til Arbejde, som var stærkt påvirket af Kerschensteiner 5 og arbejdsskoleidealerne. Og det er tydeligt, at R. Nielsen har fået sin inspiration herfra. I et lille syv siders 6 skrift om skolen i Grønland omtaler han arbejdsskolens idealer, som han selv har praktiseret flere steder. 7 5 Før udgivelsen af Die Arbeitsschule i 1912 har Kerschensteiner holdt mange foredrag om arbejdsskolebegrebet, bl.a. på Københavns Universitet i R. Nielsen: Om Grønlands Skolevæsen, Tidsskriftet Grønland, 1917 side 22 ff. 7 Se også Ib Goldbach: Læreruddannelsen i teori og praksis, i Festskrift i anledning af Ilinniarfissuaqs 150-års jubilæum 1995, side 290. Side 4 af 11

5 Pavel Petrovich Blonskij ( ) Han var den første, der forsøgte at beskrive psykologien som videnskab i et marxistisk lys. Han var også den første psykolog som hævdede, at kun arv spiller en lille rolle for barnets udvikling. Livsbetingelser og opdragelse alene former barnet. 8 Når det gælder skolens curriculum var Blonskij ligesom Kerschensteiner meget bevidst om arbejdets betydning, men ikke ud fra samme synsvinkel. Hos Kerschensteiner var arbejdets mål en karakteropdragelse, en etisk opdragelse. Blonskijs bog Arbejdsskolen (Trudovaya Skola 1919) udkom kun 7 år efter Kerschensteiners, men han lagde vægt på helt andre værdier i arbejdet. Blonskij karakteriserede arbejde som forvandlingen af de i naturen givne ting til de for mennesket nyttige ting. I 1930 erne grundlagde Blonskij flere skoler, hvor industriarbejdet var lagt ind på skolen. Industriarbejde og skolegang var to sider af samme sag. Det var grundlaget for det, der siden kom til at hedde polyteknisk dannelse, hvor der ikke skulle være skel mellem åndeligt og legemligt og teoretisk og praktisk arbejde. 9 I praksis gennemførtes det ikke, men på alle større klassetrin er indlagt et forløb i industrien, ikke som vi kender det som 14 dages erhvervspraktik, hvor eleverne skal snuse til, hvad de vil lave senere. Nej, industriarbejdet var et led i opdragelsen og skulle skabe forståelse for industriarbejdet og samfundet. Blonskij siger et sted: Selv verdens bedste skoler kan ikke give så megen viden som er nødvendigt i livet; klasseværelset kan ikke give det kvantum viden, så der ikke senere skal tilegnes ny viden; og en elev kan ikke bibeholde den viden, han har modtaget i skolen. Det er derfor skolens fundamentale opgave at udstyre eleven med evner og færdigheder til selv-opdragelse. 10 Men det er vel at mærke ikke en fri selvopdragelse, men en dannelse til et kommunistisk idealsamfund, der er drevet af den industrielle virksomhed med industrielle medarbejdere. 8 Lige siden 1920 erne har spørgsmålet om arv og miljø været diskuteret. Til stadighed med stor uenighed. Sovjetiske psykologer har bastant stået på miljøet, mens amerikanske psykologer mest hælder til arven. 9 Polyteknisk opdragelse blev indført overalt i Sovjetunionen, men smuldrer mange steder med unionens fald i Ikke så meget fordi, den var dårlig, snarere fordi mange af landene i Sovjet følte sig kuet af den sovjetiske pædagogik dels på deres modersmål (som dengang også skulle være andet sprog), dels centraliseringen. 10 Mihail Gerasimovich Danilchenko: Pavel Petrovich Blonskij, i UNESCO International Bureau of Education, vol. XXIII 2000 side 8 Blonskij var Sovjetunionens første professor i psykologi, filosofi og pædagogik. I studieårene ( ) blev han personligt involveret i oktoberrevolutionen, blev også fængslet for det. Men revolutionstankerne satte sig spor i hele hans tænkning: dristigt at møde udfordringer og anderledes løsninger. Han havde læst både Rousseau, Kerschensteiner og Dewey og var inspireret deraf. Men var måske nok mere påvirket af Karl Marx. Det skal her erindres at samlebåndet, som ikke var nogen helt ny opfindelse, for alvor blev sat på skinner i 1906 af Henry Ford. Det gik ikke stille af, heller ikke blandt de revolutionære i datidens Rusland. Blonskij ser ganske klart at hans tids ungdom skal ud til et industrisamfund, et samlebåndssamfund, og ikke et håndværkersamfund. Arbejdet skal derfor være en forberedelse til dette samfund. Side 5 af 11

6 Jean-Jacques Rousseau ( ) En noget venstredrejet idehistoriker fra Århus Universitet ved navn Mihail Larsen (oprindeligt Mikael, men han russificerede sit døbenavn) holdt i maj 1994 i Danmarks Radio nogle udsendelser om den franske oplysningsfilosofi. Her sagde han om Rousseau:..en guldgrube for en psykiater, en selvglad psykopat, kleptoman, mytoman 11 og hypokonder, der dog samtidig var en meget hjertelig person. 12 Denne opfattelse deles sikkert ikke af mange Rousseau-fortolkere. Men lidt om snakken kunne der nu godt være. Utvivlsomt har M. Larsen sin opfattelse fra Rousseaus egne såkaldte åbenhjertige Bekendelser (Confessiones udgivet posthumt 1781). Men Rousseau har næppe været sandfærdig i alle sine bekendelser, og han skal nok vurderes på sine skrifter og ikke sine bekendelser, som han påbegyndte offentligt at oplæse, men blev stoppet af politiet. Det blev ganske enkelt for pinligt både for Rousseau og andre. M. Larsen kan også være blevet stødt af dette Rousseau-citat Mennesket er født frit, og vi er overalt i lænker. Vi har skabt et politisk system, som ikke tillod os at være frie. 13 Det er en af grundstenene i Rousseaus filosofi, at vi er skabt frie, vi er ikke født med arvesynden 14 eller andre synder, og vi kan opdrage os selv frit. Og det er naturligvis i strid med den kommunistiske opfattelse af opdragelse. Rousseau er måske ophavsmanden til hele den reformpædagogik, som vi møder i begyndelsen af 1900-tallet, og inspirator for både Kerschensteiner, Blonskij og Dewey. Rousseau er også interessant i andre henseender for sin samfundsfilosofi, deltagelse i Den store franske Encyclopedia, hans opfattelse af musik og matematik og hans biografi. Men her forholder vi os alene til hans opdragelsesfilosofi, som kom til udtryk i værket Emile, ou de l éducation (Emile eller om opdragelse 1762, udgivet på dansk 1962), et værk der i beskrivelsen af den religiøse opdragelse var så kontroversiel, at han for at undgå fængsel måtte gå i landflygtighed i en årrække. Bogen var i det hele taget meget kontroversiel, skabte ham mange uvenner og venner, der vendte sig fra ham. I det hele taget skabte bogen ham utroligt mange problemer. Den var absolut ikke politisk korrekt. Ulige berømtere end alle andre pædagoger i det 18. århundrede er dog Rousseau, og hans indflydelse både på kulturlivet i almindelighed og på opdragelsen og den pædagogiske tænkning i særdeleshed har været umådelig siger professor K. Grue- Sørensen om Rousseau i Opdragelsens Historie, bind 2, side 116, København person med sygelig trang til at fortælle løgnehistorier 12 Danmarks Radio P1 5. maj Rousseau: Contract Sociale 1762 (Samfundspagten) 14 Rousseaus mor dør en uge efter fødslen, faderen og søstrene opdrog ham; de var protestanter. Senere forsøger en katolsk præst gennem Madame de Warens, som var hverver for kirken, gennem flere år (og også blev hans elskerinde) at omvende ham til katolicismen. Men som voksen forblev han protestant. Side 6 af 11

7 Naturen, tingene og menneskene Udgangspunktet for Rousseaus opdragelsesfilosofi er at vi har tre opdragere: naturen, tingene og menneskene og i samme rækkefølge. Naturen kan vi ikke gøre meget ved, og tingene kun til dels ved tingslig tilrettelæggelse, og mennesket skal rette sig ind efter naturen. I praksis skal man derfor lade naturen råde, ingenting at gøre, som var hans hyppigste råd i opdragelsen. Når Emile har smadret sin vindue i værelset, får han ikke blot en ny rude, men må fryse en rum tid. Sådanne træk har givet Rousseau betegnelsen konsekvens pædagogik og negativ opdragelse. Hertil hører også at Emile skal lære gennem erfaringer og ikke gennem forklaringer. Da Rousseau vil have Emile til at lære at læse, giver han ham ikke læsetræning, men sender ham små kort fra opdigtede personer, indtil Emile indser, at han faktisk er nødt til at lære at læse. I øvrigt var han ikke meget for bøger i opdragelsen. Hans eneste bog skal være naturens bog, som ligger opslået foran ham. Den første bog Emile skulle stifte bekendtskab med var Daniel Defoe s Robinson Crusoe, fordi den fortæller om erfaringens nødvendighed. Om den femtenårige Emile siger Rousseau Han har ikke mange kundskaber, men de kundskaber han har, er helt hans egne; han ved ikke noget kun halvt. (Selv om det erkendelsesmæssigt er vanskeligt at vide om en kundskab er halv, hel eller trekvart) Det er ikke muligt på disse få linjer at yde Rousseau fuld retfærdighed; den danske udgave af Emile er på næsten 700 sider. Det væsentligste i hans pædagogik er elevens egen erfaring, og blev hermed inspiration for hele reformpædagogikken i det meste af 1900-tallet. Rousseau blev bisat i Paris ved siden af Voltaire i Le Panthéon De mænd der gjorde vort land kendt Indgangsportalen til le Panthéon Side 7 af 11

8 John Dewey ( ) Dewey er mere end nogen anden den pædagog, som har betydet mest for reformpædagogikken i den vestlige verden i hele 1900-tallet. I modsætning til Kerschensteiner, som sigtede mod en etisk fornuftsstat, Blonskij, som sigtede mod et kommunistisk idealsamfund og Rousseau, som havde en fiktiv dreng i en fiktiv verden i tankerne, var Deweys pædagogik rettet mod en realistisk verden og en realistisk opfattelse af mennesket. I 1894 kom han som universitetslærer til Chicago; ved siden af sit virke på universitetet grundlagte han sin Laboratory School, en eksperimentel skole, hvor han i praksis kunne efterprøve sine pædagogiske ideer. Fælles for alle fire tænkere og det er grunden til at de er samlet i dette lille skrift er arbejdet som begreb. Dewey opfatter den virksomhed som består i arbejde som et grundvilkår for selvrealisering. Vi skal udføre eller gennemføre noget for at lære os selv at kende, se os selv i produkterne af vort arbejde og mærke modstanden fra den konkrete virkelighed. Dewey er især blevet kendt på og husket for slagordet learning by doing at lære ved at gøre. I read and see, I listen and hear, I do and understand (jeg læser og ser/indser, jeg lytter og hører/erfarer, men jeg gør og forstår). Ligesom Rousseau betragtede han erfaringer for sand viden. Megen viden som læreren bibringer fra tekstbøger er ikke sand viden, og han så en masse modsætninger mellem skolen og samfundet, modsætninger som han satte sig for at afskaffe. Det var skellet mellem det legemlige og åndelige, mellem tænkning og handling, mellem sansning og fornuft, mellem vidensformidling og karakterdannelse, mellem det individuelle og det sociale, mellem skolen og livet. Nogle begivenheder har ændret verden mere end andre. Den største begivenhed var vel nok da Kopernikus i 1543 fremsatte sin teori om himmellegemernes kredsbevægelse, hvorefter solen og ikke jorden kom i universets centrum. Godt 300 år senere fremsatte Charles Darwin i 1859 i Arternes oprindelse sin påvisning af, at arten menneske (og andre arter for den sags skyld) ikke én gang for alle var skabt i en fast og uforanderlig form, men var resultatet af en lang udvikling, som aldrig stopper. Det ændrede verden og også Deweys opfattelse af udvikling. Side 8 af 11

9 Dewey så ikke blot Arternes Oprindelse som et biologisk fænomen, men som et filosofisk. Arternes Oprindelse viser at foranderlighed ikke er et overgangsfænomen, men noget kontinuerligt. Foranderlighed er således et mål i sig selv. Det får naturligvis konsekvenser for opdragelsen. Hos Dewey er denne foranderlighed et aktivt mellemværende mellem det enkelte menneske og dets omgivelser. Denne interaktion mellem mennesket og dets omgivelser medfører, at ikke kun enkelte dele af organismen bliver berørt af foranderligheden. Men hele mennesket. Og det er denne foranderlighedens interaktion i hele mennesket som hos Dewey får de klassiske skel mellem tænkning og handling, det åndelige og det legemlige, sansning og fornuft osv. til at falde fra hinanden. Deweys filosofiske hovedværk Fra 1916 Hos Aristoteles og i århundrede efter ham havde viden sin eksistens for sin egen skyld, fri af praktiske hensyn. Hos Dewey hører viden og handling sammen. I en periode kaldte Dewey sin filosofi for instrumentialisme fordi han betragtede vores organer som instrumenter, hjernen er ligesom vore sanser, hænder, fødder og tænder redskaber, som vi skaber erkendelse med, og vel at mærke i et samspil. Viden opstår, når vi prøver os frem i arbejde og handling. Og netop dette med at prøve sig frem er også et kendetegn hos Dewey; Trial and Error, forsøg og fejl er et andet kendt slogan hos Dewey. Tænkning og handling er to sider af samme sag. Tænkning uden handling er ligegyldig og handling uden tænkning er blot rutine eller tidsfordriv. For det handlende menneske opstår tænkning i tilknytning til de problemer, som det støder på i sin interaktion med omgivelserne. Når handlingen afbrydes, transformeres den til tænkningen. Man tænker sig om, man reflekterer. Den efterfølgende bearbejdning sætter handlingen i gang igen 16 og så fremdeles. Hos Dewey gennemgår mennesket i tænksom handling (thoughtfull action) en proces i fem stadier: 1. En uafklaret situation, som man ikke umiddelbart kan overskue eller løse 2. En begyndende ide på grundlag af gætterier 3. En omhyggeligere undersøgelse af al den information, som kan være med til at belyse det foreliggende problem 4. En endelig opfattelse af den begyndende ide fra fase 2 for at gøre den mere præcis, da den er tilsat en større sum af kendsgerninger. 5. Afprøvning af ideen. Duer den ikke, forkastes den, og man må prøve på ny. Hos Dewey er mennesket et praktisk handlingsmenneske, som befinder sig i en evig problemløsningsproces i gensidig aktion med sine omgivelser. 16 Her citeret efter Thyge Winther-Jensen: Undervisning og menneskesyn belyst gennem studier af Platon, Comenius, Rousseau og Dewey, en antropologisk betragtningsmåde. København 1988, side 144 Side 9 af 11

10 Kopernikus erstattede jorden med solen som centrum. Darwin reducerede mennesket fra Guds skabt til et tilfældigt 17 resultat af en udvikling i en konstant livsstrøm: og denne udvikling behøver ikke altid at være fremgang. Det er i dette lys, at handling = problemløsning, trial and error skal ses. Den menneskelige fornuft er ikke længere noget rationelt, som kan udledes deduktivt, men et resultat af induktiv erkendelse, hvor erfaringer samles op og skaber ny erkendelse. Deweys tanker satte sig tydelige spor i den danske skolelov af 1975 og den svenske af Den danske skolelov af 1975 satte også nogle spor i den grønlandske skoleforordning af 1979 navnlig i formålet om det omstillingsparate samfund Et samfund i stadig forandring som det hedder i formålsparagraffen. I Norge findes flere aktive Dewey-selskaber The Dewey Society 17 tilfældigt skal her forstås som ikke formålsbetinget Side 10 af 11

11 En oversigt og efterskrift til eftertanke De fire dannelsesidealer hos Kerschensteiner, Blonskij, Rousseau og Dewey er forskellige, men har også fælles træk. Det fælles er arbejdet som en vigtig del af skolens curriculum og en vigtig del af elevens dannelse og dermed menneskets virksomhed. Dannelsesidealerne er naturligvis knyttet til og udsprunget af en historisk samtid og kan ikke uden videre overføres til andre tider med andre livsbetingelser. Forskellighederne ligger i: A. Kerschensteiner: arbejdet er karakterdannende og skal sikre bevidsthed om arbejdslivet både hos borgeren og i samfundet. B. Blonskij: Mennesket skal udnytte naturen til industriel produktion og danne samfundsborgere til social opbyggelse af den ideale stat (det kommunistiske samfund). C. Rousseau: Mennesket er født frit. Dvs. hverken godt eller ondt. Hvis vi følger naturens gang, kan vi tilrettelægge et samfund, hvor både mennesker og samfund er frie. D. Dewey: Erkendelse sker gennem erfaringer som er et resultat af både praktisk og teoretisk arbejde. Lighederne er også at skolen og det er både børneskolen og erhvervsskolerne, da alle fire tænkere beskæftigede sig specielt med ungdomsuddannelserne, og ikke kun børneskolen må prioritere praktisk arbejde og forene det med det teoretiske. Fire store pædagoger i øst og vest har udtalt sig herom gennem utallige skrifter og foredrag. Og mange har forstået budskabet i mange lande og bragt budskabet videre. Alligevel opstiller skolen i dag folkeskolen, erhvervsskolen og gymnasiet - et curriculum, hvor tekstbogen er den vigtigste viden, og praktisk arbejde i heldigste fald er blot et tilfældigt fag på skemaet. F.eks. er faget formning i dansk gymnasium og Grønlandsk GU blot et fag man vælger. Det har ingen sammenhæng med elevens litteraturforståelse, etisk opdragelse, æstetik i andre fag, med mindre eleven selv skaber denne synergieffekt. Men det kan eleven sjældent, med mindre vi som lærere og opdragere tilrettelægger situationerne. Og kundskaber er altså først kundskaber, når eleven forstår dem til fulde. Praktisk arbejde og teoretisk arbejde skal følges ad. Når skoleopholdet er slut, har læreren nået pensum. Har eleven? Mange nye pædagogiske teoretikere har fremhævet casemetodik og især Problemorienteret læring, på engelsk Problem Based Learning, internationalt forkortet til PBL, direkte er en følge af Rousseau og Dewey Se f.eks. Henry Egidius: Pædagogik i det 21. århundrede, dansk udgave nr. 2, Gyldendal Side 11 af 11

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Flemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet. Vi skaber fremtidens skole

Flemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet. Vi skaber fremtidens skole Flemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet Vi skaber fremtidens skole 1880 1960 2020 11 mia. mennesker i 2030. (Færre i Europa) Det samfund, som vi i dag er en del af kan ikke blot forstås

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

HVORFOR VI BEHØVER JESUS

HVORFOR VI BEHØVER JESUS Lektie 2 HVORFOR VI BEHØVER JESUS Har du nogensinde prøvet på at være god? I lang tid? Det er svært, er det ikke? Det er fordi vi er født med et problem, som kun Jesus kan hjælpe os med. Lad os vende os

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Hans liv i korte træk

Hans liv i korte træk Side. 1 Mads Peter Hansen. En historie fortalt til mine børnebørn om deres Tip tip oldefar. Hans liv i korte træk Side. 2 Mads Peter Hansen. En historie fortalt til mine børnebørn om deres Tip tip tip

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 733 Skyerne gråne 87 - Det første lys 84 Gør døren høj 83 - Glæd dig Zion, glæd dig jord 439 O, du Guds lam 81 v. 7 af Fryd dig du Kristi brud 74

Læs mere

En historie fra den virkelige verden.

En historie fra den virkelige verden. Forandring er svær! Selv indlysende og logiske forandringer kan være svære at få accept af hos brugerne, hvis de rokker for meget ved den eksisterende opfattelse af hvad der virker og hvorfor. En historie

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Langsø Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Langsø Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Langsø Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791027 Skolens navn: Langsø Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karin Hyldebrandt 2. Angivelse

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

Fra opgave til undersøgelse

Fra opgave til undersøgelse Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

PARKSKOLEN-HERNING.DK. Børn kan - sund læring... Vores skole O KLASSE EGET KØKKEN SPIRERNE FÆLLESSKAB FANTASI

PARKSKOLEN-HERNING.DK. Børn kan - sund læring... Vores skole O KLASSE EGET KØKKEN SPIRERNE FÆLLESSKAB FANTASI PARKSKOLEN-HERNING.DK Børn kan - sund læring... Vores skole O.- 10. KLASSE EGET KØKKEN SPIRERNE FÆLLESSKAB FANTASI BØRN KAN - SUND LÆRING... PARKSKOLEN Vigtig sætning Parkskolen er vort hjertebarn. Skabt

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Og nej, jeg har ikke altid så meget energi, som når jeg står på scenen, men jeg skaber nok energi til at leve det liv, som jeg ønsker mig, og du kan

Og nej, jeg har ikke altid så meget energi, som når jeg står på scenen, men jeg skaber nok energi til at leve det liv, som jeg ønsker mig, og du kan forord 13 Og nej, jeg har ikke altid så meget energi, som når jeg står på scenen, men jeg skaber nok energi til at leve det liv, som jeg ønsker mig, og du kan gøre det samme. 14 Fra energikrise til energiekstase

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder

Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder Velkommen til BG Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse Læring på mange

Læs mere

Elevens egen vurdering

Elevens egen vurdering Elevens egen vurdering Elevens bemærkninger: Mine styrkesider: Dokumentation: Fagområder, hvor jeg er blevet bedre: Dokumentation: Andre områder, hvor jeg har forbedret mig: Dokumentation: Handlingsplan:

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Sandhed - del 2 To typer af sandhed

Sandhed - del 2 To typer af sandhed Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,

Læs mere

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Bliv bedre rustet til din ungdomsuddannelse

Bliv bedre rustet til din ungdomsuddannelse Vi lærer dig at studere Høj faglighed på dit niveau Bliv bedre rustet til din ungdomsuddannelse Mere faglighed Mere indflydelse Mere udvikling 10.klasse på Bjerget Efterskole er noget helt særligt. Vi

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet...

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet... Praktikrapport Indhold Faktuelle oplysninger... 2 Kontaktoplysninger på praktikstedet... 2 Hvorfor jeg valgte netop dette land, og dette sted... 2 Blake School... 2 Anbefalinger og gode råd til kommende

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Sociologiske aspekter

Sociologiske aspekter Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g Velkommen til BG Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere