Skolen i Gammel Havdrup Om landsbyskolen og de skolebøger, børnene blev undervist efter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolen i Gammel Havdrup 1740-1903 Om landsbyskolen og de skolebøger, børnene blev undervist efter"

Transkript

1 Skolen i Gammel Havdrup Om landsbyskolen og de skolebøger, børnene blev undervist efter Af Bent Hartvig Petersen Solrød lokalhistoriske arkiv har en større samling skolebøger fra den gamle landsbyskole i 1800-tallet. Herunder en større samling fra landsbyskolen i Gammel Havdrup. I denne artikel skal fortælles lidt skolehistorie fra 1800-tallet og fortælles lidt om de bøger, der i denne skole blev brugt i undervisningen. Lidt om skolens historie Sognebogen for Havdrup-Solrød sogne har en meget udførlig beskrivelse af skolerne og lærerne, hvorfor der her kun skal fortælles lidt i store træk. Der har været sædedegne (dvs. fastboende degne) i Havdrup sogn helt tilbage til 1667, hvor Laurits Olsen Kolle blev degn i Havdrup og Kr. Skensved sogne. Der blev dog aldrig tale om egentlig skoleundervisning af landsbybørnene, da degnene først og fremmest var præstens medhjælpere, men nok lidt medvirken ved konfirmandundervisningen. I 1739 udkom kongemagten med en forordning om oprettelse af skoler i landsognene, og det blev pålagt de godser, der ejede landsbyerne og kirkerne at stå for oprettelse af skoler og ansættelse af skoleholdere. I Gl. Havdrup er det Vallø, der opfører et lille skolehus ved kirken. Vi ved ikke meget om, hvilken form for undervisning de gamle (ofte ustuderede) degne udsatte børnene for, og først med skoleloven i 1814 kommer der lidt styr på skoleforholdene. Ansvaret for skolen overgår nu fra godserne til sognenes egen administration i form af en skolekommission af sognets bedste mænd og sognepræsten. Skolen fik sin første seminarieuddannede lærer i 1825, hvor Carl Christoffer Køppen blev ansat og derefter var skolens lærer i 38 år indtil Han omtales som en dygtig lærer, som fik bragt orden i forholdene. Det kneb lidt med økonomien for den lille skole, og man forsøgte at bedre økonomien ved at få Snoldelev Hastrup lagt til skoledistriktet, men det lykkedes aldrig at få dette i stand. Vi ved ikke meget om den bolig fra o. 1740, som Køppen fik stillet til rådighed, med det har været et ganske beskedent hus, der først 1843 blev erstattet af en ny skolebygning med bedre plads til både eleverne og lærerens familie. Vallø bidrog med tømmer til byggeriet. Skolen var stadig under kirkeligt tilsyn og den frygtede biskop Münster visiterede skolen 3 gange i Køppens tid. Ved de første besøg bliver han rimeligt rost som en duelig lærer, men ved det sidste besøg i 1851 er han ikke opvakt og katechiserer kun mådeligt. Vi får dog også den interessante information, at Køppen ikke anvender den militært prægede Indbyrdes Undervisning. Biskoppen noterer, at der her i 1851 kun er 27 børn i skolen, så det stigende befolkningstal på Ulvemosen har endnu ikke givet flere børn i skolen. Den nye skolebygning får ros af biskoppen. Vi ser i biskoppens notater, at undervisningsfagene kun bestod af læsning, skrivning, regning og religion. Det ser ud til at religion var et meget væsentligt fag, idet biskoppen ved sine besøg noterer hvorledes læreren katechiserer. Det ser ikke ud til at gymnastik er med i undervisningen på dette tidspunkt.

2 Skolehuset Sognebogen har en detailleret beskrivelse af det nye skolehus fra Som det ses, er der tale om et klassisk landsbyhus med stråtag. Skitsen viser at der ikke ligefrem var luksusforhold for læreren og hans familie. Ulvemosen bliver et problem I årene efter ca begynder befolkningstallet på den tidligere næsten øde Ulvemose at vokse, og børnetallet stiger i skolen. Den lange vej for børnene er også et problem, så der laves en midlertidig ordning med Jersie-Skensved kommune om, at de fjernest boende børn kan gå i skole i Kirke Skensved. Der skal gå rigtig mange år før sognerådet taget dette skoleproblem alvorligt, og da ordningen med Kr. Skensved skole ophører o. 1870, tager Ulvemosens beboere sagen i egen hånd og opretter Havdrup Friskole. Der er derfor stadig tale om en lille skole i Gl. Havdrup, men dog med et stigende elevtal som nødvendiggjorde en mindre udvidelse af skolebygningen i Sangundervisning Undervisning i sang var påbudt allerede i skoleloven af 1814, men i embedsbogen i året 1855 ser vi, at en særlig udsendt sanginspektør bemærker, at sangen i skolen er god nok, men at skolen mangler den påbudte violin!! Ny lærer i 1863 Efter lærer Køppens pensionering i 1863 ansættes seminarist August Evacio Bielefeldt i embedet, og han bliver så skolens lærer helt til Herved får skolen en meget velanskrevet og respekteret lærer, der kommer til at undervise i et større udbud af fag, som vi skal se nedenfor. Hans kone underviste pigerne i syning, strikning og hækling. Bielefeldt får skudsmålet, at han var dygtig og var meget bestemt i sin optræden og holdt god orden.

3 Gejstlige visitatser Selv om skolen var underlagt sogneforstanderskabet og fra 1877 sognerådet, var skolen stadig også under gejstligt tilsyn og såvel biskopper som de stedlige provster visiterede jævnligt skolen. Embedsbogen viser et par udtalelser fra provst Poulsen, Højelse: Ved sit besøg i 1868 er provsten lidt utilfreds med elevernes kunnen i retskrivning og skriftlæsning i nederste klasse, men ved senere besøg i 1872 og 1874 bekræfter provsten, at Bielefeldt havde orden i sagerne og at han finder at Tilstanden befandtes at være aldeles tilfredsstillende. Skolebøgerne fortæller om undervisningen og nye fag i skolen Som nævnt har Solrød lokalhistoriske arkiv en samling af skolebøger brugt i Gammel Havdrup skole og som er blevet brugt af familien Bech. Vi lader herefter disse skolebøger fortælle om det stof, børnene lærte og lidt om, hvordan samtiden dengang mente, at stoffet skulle beskrives for børnene. Som det fremgår, blev der nu undervist i langt flere fag, og det må have krævet en del af skolens eneste lærer at undervise i så mange fagområder.

4 Bibelhistorien Dette fag var stadig meget væsentligt og fyldte meget i undervisningen. Børnene måtte terpe Luthers Lille Katekismus, men heldigvis havde de også en bog med billeder af bibelske fortællinger: Gymnastikken En pensioneret oberst la Cour har tjent lidt til pensionen ved at udgive denne instruktionsbog i gymnastik til lærerne. Det hele bærer præg af militære forhold, og vi må håbe at landsbylærerne har taget lidt lettere på tingene, når børnene gjorde gymnastik udendørs:

5 Skrivning Vi ser i visitatsbemærkningerne, at skrivning var et væsentligt fag i den tids skole. Skønskrift, Retskrivning og Skriftlæsning går igen i disse visitatsudskrifter og ser ud til at have haft den visiterende provsts interesse. En læselig håndskrift var naturligvis nødvendig, hvis du skulle underskrive et dokument eller skrive i en protokol, så du slap for at skrive med påholden pen som den forrige generation af bønder og småfolk måtte. Et stilehæfte med forskrift i den tids flotte officielle håndskrift. De stakkels elever måtte skrive den fortrykte tekst i måske op til 10 gange naturligvis med pen og blæk:

6 Der blev sparet på papiret i den tids skoler. Alm. skrivning, regnestykker og andre notarer blev skrevet med griffel på en tavle, og det skrevne blev så efterfølgende slettet med en klud eller evt. ved hjælp af trøjeærmet. Faget regning Dette fag blev ligeledes anset for meget vigtigt for børnene, så de kunne klare sig som handlende og håndværkere. Først en lov i 1901 (med ikrattræden fra 1912) ændrede de gamle enheder for mål og vægt til det metersystem, vi kender i dag. Børnene lærte at regne med tommer, fod, alen, pund, kvint, lispund, skæpper, tønder mv.

7 Faget Dansk og læsning Igen et fag, som fyldte meget i undervisningen. Stavning, grammatik og højtlæsning i kor. Men samtidig blev faget brugt til at udvide børnenes horisont med uddrag af dansk litteratur, digtning, fædrelandshistorie og fædrelandssange. Altså ved siden af terperiet en nyttig indføring i tidens kulturliv. Ungerne måtte slås med både den gamle gotiske skrift og de mere moderne skrifttyper, som bruges i dag. Samtidig med læsningen ser vi her, at landsbybørnene får lidt nyttig viden, hvis de en dag skulle komme til den voksende storby København

8 Geografi Selv om langt de fleste landsbybørn i hverdagen ikke kom langt væk fra sognet og de nærmeste nabosogne, blev de dog også udsat for faget geografi, så de kunne lære lidt om verden udenfor Havdrup. Vi må formode, at børnene havde hørt forældrene snakke om begivenheder i den store Verden, krige, fyrstebryllupper og stormagternes erobringer. En geografibog fra ca viser, hvordan det Europa, som børnene fik kendskab til, så ud: Vi ser et amputeret Danmark med Slesvig og Holsten hørende til kejserriget Tyskland samt 2 andre store dominerende kejserriger Østrig-Ungarn og Rusland. Vi ser, at Irland stadig hører til England, at storhertugdømmet Finland hører til Rusland og at Italien er samlet (1870), medens Balkanlandene er et kludetæppe af småstater. Dette europabillede var stort set uændret, indtil børnene blev voksne og den Første Verdenskrig dramatisk ændrede Europa En beskrivelse af Tyskland, hvor man i beskrivelsen af de tyske stater helt undlader at nævne hertugdømmet Slesvig. Det har åbenbart været en lidt pinlig sag, man ikke snakkede om.

9 Naturlære Samlingen af skolebøger indeholder også en bog i faget Naturlære, dvs. fysik, botanik og zoologi. Der fortælles omhyggeligt om mange dyre- og plantearter, men også om en del forhold i fysikken. Da der ikke har været en større fysiksamling til demnonstration af fysiske forhold, må man nok tvivle på, at dette fag har fyldt meget i undervisningen. Men måske har en opvakt dreng, der var interesseret i teknik og skulle i smedelære alligevel have fået interesse for batterier og udbytte af, hvordan en pumpe fungerede

10 Historie Nok et fag der blev gjort en del ud af. Efter nederlaget i 1864 var nationalfølelsen stærk, og fortællinger af fædrelandets historie om danske helte prægede lærebøgerne. Den får ikke for lidt, når Tordenskjolds bedrifter i Store Nordiske Krig skal beskrives. Konger fra Vikingetiden til Chritian IX og begivenheder i disses regeringstid beskrives systematisk Den nylig overståede ulykkelige krig i 1864 bliver indgående beskrevet med fremhævelse af brave danske krigere, der tabte til en stor overmagt. Optakten til krigen og de danske politikeres fejlslagne politik bliver ikke omtalt.

11 Ny lærer og skolens lukning Den dygtige og afholdte lærer Bielefeldt tog sin afsked i 1902 og flyttede til Ulvemosen, hvor han døde i Bielefeldt havde et par år tidligere ansøgt sognerådet om en ny skolebygning i landsbyen, men sognerådet nægtede at imødekomme ansøgningen. Som ny lærer og kirkesanger ansattes i 1902 seminartist J. Rasmussen Helmgaard. Men han fik kun 1 1/2 år i skolen i Gl. Havdrup, da denne blev nedlagt i 1903 i forbindelse med bygningen af den nye skole i Havdrup stationsby. Da Havdrup Friskole måtte nedlægges, fordi sognerådet nu nægtede at give tilskud til denne, betød det at alle børn fra stationsbyen ligeledes blev elever i denne nye skole. Helmgaard måtte sammen med en forskolelærerinde klare dette store elevtal indtil 1920, hvor der ansattes 2 ekstra lærere. Han var samtidig sekretær for sognerådet. Landsbyskolens æra i Gl. Havdrup var slut efter 160 år. Tanken går til de dygtige lærere, der formåede at udruste landsbybørn med nyttige kundskaber, som de fik glæde af som voksne, når opgaver i foreningslivet, andelsbevægelse og sogneråd krævede både viden og evner. De blev også i stand til at klare sig både som selvstændige landmænd og håndværkere. Der er grund til at kippe med flaget for disse lærere fra den stråtækte skole, som formåede som skolens eneste undervisere at beherske alle de fagområder, som er beskrevet i denne artikel. Vi viser et herligt af billede af lærer Bielefeldt, hans kone og skolens elever i Børnene er pænt klædt på og har åbenbart ventet på fotografen.

12 Skolen og sognet Vi slutter med at vise det såkaldte sognekort, som o blev fremstillet til mange sogne i vores område. Lærerne var jo også kirkesangere og forbindelsen mellem kirke og skole var tæt. I kortet for Havdrup sogn finder vi de 3 lærere, der er omtalt i artiklen og i nederste højre hjørne et billede af den gamle skole i Gl. Havdrup. Vi finder også de nye skoler i Stationsbyen fra 1903 og den udvidede skole fra KIldehenvisninger: - Havdrup-Solrød sognebog [1949] - Münsters Visitatsbøger Havdrup skoles embedsprotokol Skolebøger fra Gl. Havdrup skole ca [Solrød lokalhistoriske arkiv] - Diverse fotos fra Solrød lokalhistoriske arkiv bhp- Gl.Havdrup skole\050315

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød Af Bent Hartvig Petersen Skolernes historie i Solrød landsby er for længst forbi. Den sidste hovedskole ved kirken faldt for udviklingen i 1976, men den historie, der her skal fortælles foregår på samme

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

Læreruddannelsen i 200 år

Læreruddannelsen i 200 år Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i

Læs mere

Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke. Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne

Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke. Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne Biskop Jan Lindhardt og sognepræst John Salling hilste på kirkegængerne Roskildebispen Jan Lindhardt kom til stede ved

Læs mere

En trist skolehistorie

En trist skolehistorie En trist skolehistorie Skoleforholdene i den søndre del af Vejrum sogn lå langt efter den nordlige del op gennem 1800-tallet. Ganske vist havde man et skolehus (på nuværende Tingvej 29) og en række skiftende

Læs mere

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Indhold

Læs mere

Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling.

Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling. Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling. En god ide I 1721 fik kong Frederik d. 4. en god ide. For at belønne de distrikter i landet, der var pligtige

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Da lærer Cappelen blev sur

Da lærer Cappelen blev sur Da lærer Cappelen blev sur Af Kurt Hartvig Petersen Jersie skoles protokoller er bevaret fra omkring 1840. Hvis vi kigger i de ældste af disse protokoller, kan vi få ganske meget at vide om en lærer og

Læs mere

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som Kære Henrik Lund Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var formanden for menighedsrådet

Læs mere

Skolens navn: Kolding Friskole

Skolens navn: Kolding Friskole Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Kolding Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 621024 Skolens navn: Kolding Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Skole i 200 år Bederslev Skole oprettes

Skole i 200 år Bederslev Skole oprettes Bederslev Skole opført 1836, her i et postkort afsendt 1906. De nederste ruder i vinduerne er malet over, så eleverne ikke blev distraheret af, hvad der skete udenfor. Næst efter skolen ses Bederslev 14,

Læs mere

Side. 1. Tavlhøjcenteret

Side. 1. Tavlhøjcenteret Side. 1 4 Tavlhøjcenteret Side. 2 Kirkebøger En kirkebog er en protokol med oplysninger om de kirkelige handlinger i et sogn. Kirkebøger fra før 1892 findes på mikrofilm på alle landsarkiverne. Kirkebøger

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og

Læs mere

Snak om døden og lev livet

Snak om døden og lev livet Snak om døden og lev livet Hvorfor skal vi snakke om døden? Vi skal alle dø før eller siden. Det kan vi ikke ændre på, men vi har faktisk mulighed for at bestemme en del over, hvordan det skal ske. Jeg

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Oversigt over inspirationsmaterialet

Oversigt over inspirationsmaterialet Oversigt over inspirationsmaterialet Inspirationsmaterialet til UGE200 er tænkt til inspiration, hvorudfra man kan hente ideer til konkrete undervisningslektioner og sammensætte uge200, som det passer

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Fole Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Fole Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Fole Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 511005 Skolens navn: Fole Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab

Læs mere

Generel introduktion til. rederiksberg eater. Frederiksberg Teater Finsensvej 139 2000 Frederiksberg Tlf. 38 71 82 85 www.frederiksbergteater.

Generel introduktion til. rederiksberg eater. Frederiksberg Teater Finsensvej 139 2000 Frederiksberg Tlf. 38 71 82 85 www.frederiksbergteater. Generel introduktion til rederiksberg eater Frederiksberg Teater Finsensvej 139 2000 Frederiksberg Tlf. 38 71 82 85 www.frederiksbergteater.dk Indhold Forord 3 Foreningen Forældresamarbejdet Produktionsgruppen

Læs mere

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen

Læs mere

Lokalhistorisk Forening Romdrup Klarup 2008 Klarup Skole i 100 år.

Lokalhistorisk Forening Romdrup Klarup 2008 Klarup Skole i 100 år. Lokalhistorisk Forening Romdrup Klarup 00 Klarup Skole i 0 år. Fødselaren med sine forgængere til højre. I 00 kan skolens ældste bygning fejre 0 år. Begivenheden fejres bl.a. med denne kalender, som i

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Solsideskolen: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Solsideskolen: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Solsideskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 851052 Skolens navn: Solsideskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer for

Læs mere

Skolerne i Køge 200 år

Skolerne i Køge 200 år Skolens udvikling i Køge gennem 200 år I 2008 fylder Køge Kommunes skolevæsen 200 år. Den 2. november 2008 er det 200 år siden at Køge grundlagde den første skole med almindelig, gratis skolegang for børn

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia På jagt efter historiske fortællinger i Den Fynske Landsby 5.- 6.årgang Billederne er hentet fra wikipedia Velkommen I Den Fynske landsby ser det ud på samme måde, som der kan have set ud i 1800-tallet.

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Hinnerupskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Hinnerupskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Hinnerupskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 713005 Skolens navn: Friskolen i Hinnerup 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage 1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Forordningen fra 1739

Forordningen fra 1739 Forordningen fra 1739 Indtil midten af 1700-tallet fik børnene på landet kun undervisning i meget begrænset omfang. Ganske vist var der herremænd og godsejere, der lod oprette skoler for deres fæstebønders

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Tange Kristne Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Tange Kristne Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Tange Kristne Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 761012 Skolens navn: Tange Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Landsbyernes historie i al korthed

Landsbyernes historie i al korthed Landsbyernes historie i al korthed af Kurt Hartvig Petersen og Bent Hartvig Petersen KIRKE SKENSVED Byen nævnt første gang i 1257. Navnet var SCENSWITH. Det betyder stedet ved randen. Med randen menes

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Tilsynsrapport 2015/16 Lygten Skole, Drejervej 11, 2. sal 2400 Kbh. NV

Tilsynsrapport 2015/16 Lygten Skole, Drejervej 11, 2. sal 2400 Kbh. NV Tilsynsrapport 2015/16 Lygten Skole, Drejervej 11, 2. sal 2400 Kbh. NV Skolekode 315 017 Tilsynsførende: Geert Büttcher Tilsyn: 22/10-2015 Samtaler med Malene omkring skolens dagligdag og undervisningen

Læs mere

OM GRØNBJERG SKOLES HISTORIE. Ved: Skoleleder emeritus Henning Bülov Møller (tekst) og Mogens Ballegaard (opsætning)

OM GRØNBJERG SKOLES HISTORIE. Ved: Skoleleder emeritus Henning Bülov Møller (tekst) og Mogens Ballegaard (opsætning) OM GRØNBJERG SKOLES HISTORIE. Ved: Skoleleder emeritus Henning Bülov Møller (tekst) og Mogens Ballegaard (opsætning) Den første skolelov Den første egentlige folkeskolelov kom i 1814 under den enevældige

Læs mere

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen? ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Skolerne i det gamle Årby sogn fra 1838 til Aarby skole ( )

Skolerne i det gamle Årby sogn fra 1838 til Aarby skole ( ) Skolerne i det gamle Årby sogn fra 1838 til 1957. Aarby skole (1700 1957) Der har været skole i Årby i rigtig mange år. Tilbage i 1700 tallet har der været en degneskole, men i 1830 brændte skolen i Årby.

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Nyt og noter. Rubert H ellner

Nyt og noter. Rubert H ellner Nyt og noter Selskabet for dansk Skolehistvrie nåede i sit første leveår kun op på 90 medlemmer, et lidet imponerende tal. Men efter at første årgang af Arbog for Dansk Skolehistorie var udkommet i efteråret

Læs mere

Nyhedsbrev for Børnemiljøet. Juni 2015... Sommerferien nærmer sig...

Nyhedsbrev for Børnemiljøet. Juni 2015... Sommerferien nærmer sig... Nyhedsbrev for Børnemiljøet. Juni 2015... Sommerferien nærmer sig... Alle elever går på sommerferie d. 26. juni og møder i skole igen onsdag d. 12. august kl.08.00. Vi byder på morgenmad til elever og

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Ø-LEJREN PÅ LYØ 1970 I 40 ÅR 2010

Ø-LEJREN PÅ LYØ 1970 I 40 ÅR 2010 Ø-LEJREN PÅ LYØ 1970 I 40 ÅR 2010 Udstilling på Lyø Kultur- og Besøgscenter 27. juni 8. august 2010 DET HELE STARTEDE MED MØLLEN PÅ LYØ Når man får Lyø ind i sjælen! 1970 gav Kulturministeriet tilskud

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hans liv i korte træk

Hans liv i korte træk Side. 1 Mads Peter Hansen. En historie fortalt til mine børnebørn om deres Tip tip oldefar. Hans liv i korte træk Side. 2 Mads Peter Hansen. En historie fortalt til mine børnebørn om deres Tip tip tip

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

KOM UD OG LÆR! - om de gamle skoler. Forløb 06 HISTORIE 4-6 klasse

KOM UD OG LÆR! - om de gamle skoler. Forløb 06 HISTORIE 4-6 klasse KOM UD OG LÆR! - om de gamle skoler Forløb 06 HISTORIE 4-6 klasse Med 21 folkeskoler er der i dag en relativ decentral skolestruktur i Hedensted Kommune. Alligevel var der engang mange flere skoler og

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Svenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter

Svenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Grundejerforeningen indbyder hermed til generalforsamling

Grundejerforeningen indbyder hermed til generalforsamling www.christiansbjerggrundejerforening.dk www.facebook.com/grundejerforeningenchristiansbjerg Medlemsorientering 2 2019 Grundejerforeningen indbyder hermed til generalforsamling torsdag den 11. april 2019

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019 Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019 Der skete noget med Gud, dengang han blev far Sådan forklarede en af mine lærere på teologistudiet, hvad der er særligt i kristendommen. Det er en af de

Læs mere

Fredensvej 7 (Solhuset) og lidt om kgl. Kapelmester Georg Valdemar Høebergs Vedbækhistorie

Fredensvej 7 (Solhuset) og lidt om kgl. Kapelmester Georg Valdemar Høebergs Vedbækhistorie Fredensvej 7 (Solhuset) og lidt om kgl. Kapelmester Georg Valdemar Høebergs Vedbækhistorie Den nuværende ejer af Fredensvej 7 hedder Michael Fenger. Det er Charlotte fra nr. 3, der har formidlet kontakten.

Læs mere

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns historie 15 Sensommer 2009

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns historie 15 Sensommer 2009 Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 15 Sensommer 2009 Hyllinge Skole 1909-2009 Postkort af ringe skarphed fra ca. 1910. Førstelærer Nielsen t.v. Frk. Larsen i midten og andenlærer Otto Larsen

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

»Jeg vil virkelig gerne have, at danskerne lærer denne glemte historie at kende«

»Jeg vil virkelig gerne have, at danskerne lærer denne glemte historie at kende« b.dk»jeg vil virkelig gerne have, at danskerne lærer denne glemte historie at kende«følg 10-13 minutes Det er over 100 år siden og alligevel så tæt på. Der var krig i Europa. Mellem jul og nytår 29. december

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Hendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f,

Hendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f, Skree Sagaen Herefter Sagaen om Maren Jespersen Stensberg f. 1862 i Skree (min Farmor) Hun blev gift med farfar Jens Christensen Stensberg i Ørre kirke 27. nov. 1883 Hendes forældre var Niels Jespersen

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Evaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler

Evaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler Hvad er dit køn? Pige 22 64,7 Dreng 12 35,3 34 100 Hvor voksede du op? BY størrelse Under 500 6 18,2 500 5.000 8 24,2 5.000 10.000 3 9,1 10.000 100.000 16 48,5 Har din opvækst været præget af aktiv tilknytning

Læs mere

Sæt kryds i kalenderen onsdag d. 26. april kl. 19:00-21:00

Sæt kryds i kalenderen onsdag d. 26. april kl. 19:00-21:00 25. APRIL ÅRSMØDE Kære forældre Sæt kryds i kalenderen onsdag d. 26. april kl. 19:00-21:00 Som forældre på en friskole er det på årsmødet, du kan få et indblik i skolens økonomi, høre den tilsynsførendes

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere