Årsplan. 8. årgang 2011/12

Transkript

1 Årsplan 8. årgang 2011/12

2 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 AKTIVITETSPLAN 8. ÅRGANG 2011/ ARBEJDET PÅ ÅRGANGEN...4 SKOLE/HJEMSAMARBEJDET...6 BRUG AF RESSOURCETIMER PÅ 8. ÅRGANG...6 IT I UNDERVISNINGEN...6 ÅRGANGS- OG KLASSEREGLER...7 EVALUERING...7 UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE...7 SUNDHED...7 LP-MODELLEN...8 DANSK... 8 MATEMATIK FYSIK/KEMI BIOLOGI GEOGRAFI SAMFUNDSFAG HISTORIE KRISTENDOMSKUNDSKAB ENGELSK TYSK IDRÆT DANSK SOM ANDETSPROG. (DSA)... 31

3 3 Indledning I det følgende vil I kunne læse om forudsætninger, planer og ideer for undervisningen på 7. årgang 2010/11 Årsplanen er udarbejdet i fællesskab af lærerne på årgangen på baggrund af Undervisningsministeriets krav, som de er formuleret i Fælles mål. Se link uvm.dk Årsplanen er et arbejdsredskab, der skal sikre: - at fagmålene overholdes - en optimal udnyttelse af vore ressourcer, - en helhedsorienteret undervisning med forløb på tværs af årgangen og fagene - overblik for alle involverede. Aktivitetsplan 8. årgang 2011/12 Uge Dato Aktivitet 33 15/8 Skolestart /9 kl Forældremøde 36 Åben uge - naturfag Åben uge - sundhed Skolernes motionsdag 14/10 42 Efterårsferie /11 9/11 Skolens fødselsdag Volley og badminton stævne i kommunen for 8. klasserne 46 Avis konkurrence alle klasserne på årgangen deltager 47 Åben uge 48 1/12 Åben dag /12 21/12 Åben dag Juleafslutning Juleferie 1 * På eget ansvar 2 På eget ansvar 3 19/1 På eget ansvar Værdidag

4 4 4 Åben uge Projektopgave det gode liv 5 Projektfremlæggelser 6 Åben uge bogmesse (fokus på skrivning og læsning) Skolefest 9/2 7 Vinterferie /3 Introkursus HHX, HF, STX og HTX Forældresamtaler 12 Forældresamtaler Påskeferie Tryk den af (kun de elever der har musik) Åben uge Interkulturel (projekt på årgangen) Vi hjælper andre 26 28/6 29/6 Åben dag Sidste skoledag inden sommerferien * På eget ansvar er et forløb alle 8. klasser på Rønbækskolen skal igennem. Forløbet indeholder bl.a. informationer om alkohol, rygning, kroppens funktioner, Stop Aids og solarier. Arbejdet på årgangen På 8. årgang er vi ved skoleårets start 72 elever fordelt på tre klasser. Alle tre klasser er velfungerende med godt kammeratskab i klasserne. Vi har dog i det foregående skoleår brugt kræfter på at forbedre læringsmiljøet, der ind i mellem har været præget af for megen støj og uro. Dette arbejde vil fortsætte i det kommende skoleår. Målet med det sociale arbejde på årgangen er et godt og trygt læringsmiljø med tilegnelse af positive værdier/kompetencer, som: - Selvtillid og selvværd - ansvarlighed

5 5 - tryghed - fællesskabsforståelse og følelse - empati indføling - selvstændighed - samarbejdsevne Dette skal styrke elevernes faglighed samt medvirke til at gøre eleverne bevidste om deres ansvar og muligheder i deres videre uddannelsesforløb. Konkrete mål for det sociale arbejde på årgangen: - At skabe gode muligheder for at skabe faglige og sociale kontakter gennem samarbejde i hverdagen og i tværfaglige forløb i og på tværs af klasserne - At eleverne trives med at arbejde og mødes på tværs af klasserne - At eleverne føler sig som et fællesskab og viser respekt og omsorg for hinanden - At eleverne tager ansvar for at holde orden i klasserne og fællesområdet, og for at behandle skolens materialer efter deres formål. Én måde at måle stemningen på, på disse områder, er den ugentlige klassens time, hvor emner vedrørende ovenstående jævnligt berøres. Vi vil naturligvis også tage udgangspunkt i de undersøgelser, hvor eleverne spørges om deres forhold til skolen, lærere og kammerater. Lærernes forventninger til hinanden: - at vi opfylder fagmålene - at vi er velforberedte - at vi er engagerede - at vi erkender, accepterer og anvender de forskellige styrker og svagheder, vi hver besidder - at vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang - at vi tager udgangspunkt i hver enkelt elev - at vi løser konflikter med hinanden og med eleverne på en konstruktiv og sober måde - at vi har det sjovt med eleverne og med hinanden Forventninger til eleverne: Eleverne er meget forskellige og vores forventninger til den enkelte elev, er derfor også meget forskellig. Men for alle er, at vi forventer at de efter bedste evne arbejder målrettet og ansvarsfuldt hen i mod de mål, der aftales med den enkelte elev. Samt at de deltager positivt og aktivt i fællesskabet med at skabe et godt læringsmiljø. Elevernes medbestemmelse. Vi vil fortsat arbejde med medbestemmelsen, således at den bliver konkret og reel. Vi vil være meget opmærksomme på ikke at forgøgle medbestemmelse, hvor denne ikke findes. Eleverne skal opleve, at jo mere ansvar, de tager og lever op til, des mere medbestemmelser får de.

6 6 Medbestemmelse er meget svært at sætte på en formel, men vi vil være lydhøre overfor ideer og forslag fra eleverne og hele tiden forpligte os til at stille os selv spørgsmålet: Hvorfor ikke?, når eleverne forslår noget, der går på tværs af, hvad vi umiddelbart har tænkt. Skole/Hjemsamarbejdet Forudsætningen for at arbejdet med eleverne lykkes er et godt samarbejde mellem elever, forældre og lærere. I kan i årsplanen læse hvad I - forældre og elever - kan forvente af os. Vi har følgende forventninger til forældrene: - Interesse for elevens skolegang - At børnene støttes fagligt, men også i konflikter med og på skolen - Dog således, at forældrene er solidariske med skolen og retter spørgsmål og kritik direkte til lærere, hvis man er uenig i eller undrer sig over konkrete forhold - At man møder op til møder og arrangementer - Støtter barnets skolegang med lektier, at huske bøger m.m. - At forældre læser og reagerer på meddelelser fra skolen Forældresamarbejde i øvrigt I løbet af året vil der blive afholdt 2 fælles forældremøder for hele årgangen, og der vil blive gennemført skole/hjemsamtaler, hvor eleverne skal deltage i marts måned. Desuden vil der blive udarbejdet en elevplan omkring 1. december. I øvrigt er forældrene altid velkomne til at kontakte relevante lærere for samtaler. Forældrene vil løbende blive holdt orienteret via forældreintra om forskellige tiltag i de enkelte klasser og på hele årgangen, derfor er det vigtigt, at man jævnligt tjekker forældreintra. Hvis dette ikke er muligt, laves der aftale med klasselæreren om informationerne i papirudgave. Brug af ressourcetimer på 8. årgang Vi vil atter i år prioritere holddeling, således at elevernes forskellige interesser og niveauer tilgodeses. Der vil i første omgang arbejdes med holddeling i Dansk, matematik og Engelsk. Desuden vil fortsat arbejdes med konkrete elevers behov for støtte. Alle ressourcetimerne læses af teamets faste lærere. Dette sikrer en god planlægning og anvendelse af disse timer. IT i undervisningen IT vil fortsat være et vigtigt arbejdsredskab i dagligdagen. Vi vil fortsat skærpe eleverne opmærksomhed for og evne til at udnytte mulighederne optimalt. Herunder en opmærksomhed omkring Internettets muligheder og (især) begrænsninger. Vi vil i år arbejde hen imod, at eleverne tilegner sig kompetencer, der sætter dem i stand til: - at arbejde med eksperimenter som en del af et læreforløb - at skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik

7 7 - alene og sammen med andre at, analysere, vurdere og anvende indhold og kommunikation på elektroniske platforme - at kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme. - at eleverne kan anvende computeren som præsentationsredskab; herunder skal eleverne kunne bruge formaterings-, redigerings- og layoutværktøjer således at dette tilpasses den stillede opgave. Årgangs- og klasseregler Vi vil i starten af skoleåret, i samarbejde med eleverne på årgangen, udarbejde nogle årgangsregler, der fastlægger normen for samværet på tværs af klasserne. Derudover udarbejder hver klasse nogle klasseregler i samarbejde med klasselæreren. Vi vil dog forsat arbejde på at udvikle de to vigtigste samværsregler: Ansvarlighed og hensynstagen. Evaluering Den enkelte elev vil gennem hele året i samarbejde med lærerne evaluere sine faglige og sociale kompetencer. Udgangspunktet for evalueringen er Elevmappen. Vi arbejder med den gennem hele året i alle fag. Vigtigst her er elevernes egen refleksion om styrker og svagheder samt ikke mindst udvikling og udviklingsmuligheder. Som supplerende evaluering anvendes de naturlige evalueringsmuligheder, der er i undervisningsmaterialet, spørgeskemaer/ark, hvor elverne overvejer i hvor høj grad, de har opnået de stillede mål for et forløb,tests, elevsamtaler, mundtlige fremlæggelser, skriftlige opgaver mundtlig dialog. Alt dette opsamles i elevplanerne, der udover status vil indeholde konkrete mål, der skal arbejdes videre med. Vi vil lægge vægt på, at evalueringen er formativ. D.v.s., at den bruges konstruktivt, ikke bare som et standpunktsafdækkende(afklarende) redskab, men vigtigere, som et målsættende,(fremadrettet) redskab. Undervisningsmiljøundersøgelse Alle elever på årgangen har deltaget i en undervisningsmiljøundersøgelse, hvor resultatet efterfølgende er blevet offentliggjort og diskuteret i klasserne og i elevrådet. Der var overvejende en generel tilfredshed med miljøet på skolen, dog savnede eleverne bla. nogle bedre og mere indbydende fællesrum. Derfor blev der i elevrådet nedsat et udvalg, der i samarbejde med udskolingskoordinatoren og servicelederen skulle udbedre fællesrummet. Dette arbejde starter skoleåret 11/12. Sundhed I det kommende skoleår er Rønbækskolen stadig med i sundskolenettet.dk. Dette betyder, at der i løbet af skoleåret vil blive fortaget målinger af eleverne højde, vægt, livvidde, hoppehøjde samt kondition. Dette kommer til at foregå i nogle af idrætstimerne, da det i dette fag passer naturligt ind og vil blive ledsaget af nogle snakke med eleverne om sundhed generelt.

8 8 LP-modellen I skoleåret startede vi på Rønbækskolen arbejdet med implementering af LPmodellen. I sidste skoleåret startede vi det konkrete arbejde med modellen. LP - læringsmiljø og pædagogisk analyse, er en strategi/ramme lærerne anvender, når de møder pædagogiske, sociale og didaktiske udfordringer i klassen eller på skolen. Alle lærere og pædagoger på skolen anvender strategien for at skabe en fælles forståelse for, hvordan udfordringer tages op. Arbejdet sker i samarbejde med Favrskov kommunes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). I team 8 har vi PPR vejleder Solvej???? Vi vil i årgangsteamet anvende LP-modellen på teammøder i forbindelse med vores arbejde med pædagogiske problemstillinger og fokusområder på 8. årgang Dansk Undervisningen er tilrettelagt, så den følger retningslinjerne for Fælles Mål 2009 ( i faget dansk. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. I forbindelse med de forskellige forløb, vil der være skriftlige afleveringer. Derudover vil eleverne jævnligt få en diktat fra Retstavningsøvelser til 8. klasse. Igennem skoleåret vil vi løbende arbejde med grammatik. I uge 4 skal eleverne skrive årets projektopgave, som bedømmes med en karakter. Vi vil overvejende evaluere ved hjælp af elevmappen. Afleveringer og diktater kommes i mappen. Eleverne skal bruge mappen til at sammenligne tidligere afleveringer og se efter, hvad der kan forbedres ift. nye afleveringer.

9 9 Tidsramme Emne/materialer Mål Uge 33 Uge Uge 36 (åben uge) Opstart. Snak om sociale mål. Elevmappen. Mål for første halvdel af skoleåret. Novellelæsning: Mormor i papegøjeskabet Team uge udendørs Eleverne skal være med til at formulere mål og reflektere over dagligdagen i skolen. Eleverne skal kunne gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster. Uge Roman: Kopierne Billeder af Michael Kvium Kortfilm Eleverne skal trænes i at læse, forstå og gengive en tekst. Derudover skal deres genrekendskab udvides og deres evne til at analysere udvikles. Med udgangspunkt i romanen arbejder vi med værdier og etik. Uge 41 (åben uge) Sundhed Uge Avisen i undervisningen Eleverne skal have kendskab til avisens opbygning, herunder artikler, læserbreve, klummer m.v. Desuden skal de trænes i at skrive, anvende billeder og layout. Uge Vi har praktikanter på årgangen, der står for undervisningen i denne periode. Nærmere info følger. Uge 47 (åben uge) Uge Årgangsuge Forfatterportræt af Dan Turell Eleverne skal have kendskab til danske kendte forfatter. De skal udvikle evne til at analysere forfatterens stil og

10 10 Uge Uge 4 Uge 5 Uge 6 (åben uge) På eget ansvar Fælles forløb med andre 8. klasser i kommunen. Forberedelse til projektopgave (valg af underemne, samt lave problemformulering). Vi vil løbende læse tekster og se film om emnet. F.eks. Hjertevirus og Jakobs liste På eget ansvar Projektopgaveskrivning (aflevering fredag i uge 4) Fremlæggelse af projektopgave Bogmesse Fokus på læsning og skrivning. samtid. Eleverne skal lære at tage ansvar for egne handlinger og medansvar i fællesskabet. Målet er at gennemføre et projekt på egen hånd og fremlægge dette. Eleven skal demonstrere kundskaber og færdigheder, der indgår i opgaven, og vise overblik over relevante stofområder. Uge Digte Roman: Den usynlige Eleverne skal kunne fortolke, vurdere og perspektivere udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse. Lære opbygningen af både lyriske digte og prosadigte og deres virkemidler. Uge 13 Opsamling Uge Roman: Tranedans Eleverne skal trænes i at læse, forstå og gengive en tekst. Derudover skal deres genrekendskab udvides og deres evne til at analysere udvikles. Uge Reklamer Reklametid Eleverne skal lære at analysere tv-reklamer. De skal kende til de forskellige virkemidler, herunder jingles,

11 11 Uge 21 (åben uge) Udskolingsuge logoer, slogans m.v. Derudover skal eleverne selv lave en tv-reklame. Uge Roman: Sikkas fortælling Eleverne skal trænes i at læse, forstå og gengive en tekst. Derudover skal deres genrekendskab udvides og deres evne til at analysere udvikles. Uge Opsamling, evaluering og afslutning Eleverne skal være med til at evaluere mål og reflektere over dagligdagen i skolen. Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Vi henviser til: Materialer Vi arbejder ud fra matematiksystemet Kontekst, som for 8.b og 8.c s vedkommende er et nyt system. Derudover vil der blive suppleret med andre materialer, som skal være med til at give eleverne træning i konkrete opgaver. IT vil indgå i undervisningen i henhold til skolens it-strategi, hvor hovedformålet er, at IT indgår i undervisningen i de situationer, hvor IT kan anvendes som et naturligt redskab og styrke læringen. Vi vil bla. anvende Excel og vi vil arbejde med, at eleverne bliver fortrolige med at lave afleveringer på computer. Arbejdsformer og metoder Eleverne vil veksle mellem forskellige arbejdsformer som gruppearbejde, individuelt arbejde samt tavleundervisning. I år vil vi have særlig fokus på fagets skriftlige side. Der vil blive flere afleveringer og disse vil blive grundigt efterbehandlet på klassen. Der ud over vil der i timerne blive arbejdet med færdighedsregningsprøver. Vi vil fortsætte med at bruge hæftet huskeren /noteshæfte som reflektionsværktøj, og derudover vil vi evaluere gennem skriftlige opgaver, test og den daglige undervisning. Desuden vil der en gang om året blive foretaget en MG-test. Det forventes at eleverne har deres matematikredskaber med til timerne hver gang, dvs.

12 12 lommeregner, lineal, vinkelmåler, passer, huskeren/noteshæfte og selvfølgelig blyant, bøger og hæfter. Faglig indholdsområde Geometri Mål Kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber Fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger Kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flade og rum Procent Statistik Kende, forstå og anvende procentbegrebet Arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning Kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder IT Tilrettelægge og gennemføre enkelte statistiske undersøgelser Algebra og tal Kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge Arbejde med talfølger og forandringer, med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere Kende regningsarterne hierarki Ligninger Bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder Bestemme løsninger til ligninger Koordinatsystemet Kende til og forstå koordinatsystemets

13 13 opbygning. Funktioner Forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable Anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer Kende funktionsbegrebet Potens Sandsynlighedsregning Arbejde med enkle potensregler Kende det statistiske sandsynlighedsbegreb Fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen baseres på såvel mundtlig, skriftlig og it-baseret kommunikation i samspil med elevernes egne eksperimenter og undersøgelser. Elevernes formidling af viden og resultater af det praktiske og eksperimentelle arbejde skal indgå i undervisningen med henblik på, at eleverne udvikler sprog og begreber. I det daglige arbejde er faglig læsning et gennemgående vigtigt tema, så eleverne kontinuerligt får udvidet deres indsigt i fysisk/kemiske begreber, så de kan bruges i andre sammenhænge. (Fra Fælles Mål for faget Fysik/kemi) I vores tilrettelæggelse af undervisningen lægger vi vægt på, at der er en vekslen mellem tavleundervisning og forsøg. Det er vigtigt for os, at eleverne oparbejder en fortrolighed med at benytte de kemiske og fysiske arbejdsredskaber. Derfor prioriterer vi det praktiske arbejde højt. Der lægges i det praktiske arbejde vægt på, at eleverne kender og overholder de sikkerhedsmæssige forskrifter, som forsøgene kræver. Eleverne arbejder i faste studiegrupper. Hver studiegruppe skal aflevere en skriftlig forsøgsbeskrivelse af alle forsøg, der gennemføres gennem året. Vi vil tage udgangspunkt i Ny prisma 8, og ellers supplere med relevant litteratur.

14 14 Brugen af IT i undervisningen prioriteres højt. Derfor skal alle forsøgsbeskrivelser laves på computer. I disse beskrivelser er det vigtigt, at der er brugt billeder til at illustrere forsøgene, samt at indholdet er organiseret på en pæn og ordentlig måde. De emner vi vil tage udgangspunkt i for at opnå de centrale kundskabs og færdighedsområder følger herunder: Emne Formål Lim mellem atomer At eleverne får et grundigt kendskab til det periodiske system og de forskellige kemiske bindinger. Fyldt med energi At eleverne får kendskab til, hvordan olie og gas bliver dannet At eleverne får et indblik I kulbrintekæder herunder de vigtigste alkaner Ren Kemi At eleverne får yderlige kendskab til salte, syrer og baser, fedtsyrer og syregrupper At eleverne får indblik i produktion af kosmetik og sæbe En lille verden At eleverne bliver fortrolige med atomets opbygning, atommasse, nuklider og isotoper Spiselig kemi At eleverne får et kendskab til de forskellige næringstoffer: proteiner, kulhydrater og fedstoffer samt mineraler og vitaminer Naturfagsmaraton (Fælles med geografi og biologi) At eleverne bruger den naturvidenskabelige arbejdsmetode og derigennem bliver fortrolig med den måde at arbejde på Biologi Forudsætningen for at eleverne kan opnå indblik i vores forståelse af verden, at de kan udvikle interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og at de kan tage stilling og handle i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt er, at emnerne vi arbejder med giver mening i forhold til elevernes udgangspunkt. Vi vil derfor sørge for, at undervisningen foregår på tre erkendelsesniveauer: et vidensniveau, et anvendelsesniveau og et samfundsorienteret niveau. De tre niveauer er hinandens forudsætninger. Det er eksempelvis meget svært at tage stilling til problematikken vedrørende iltsvind i søer, vandløb og de indre danske farvande, hvis man ikke ved, hvad næringssalte/kvælstof er. Vi tror på, at mening opstår, når eleverne erkender, at de kan bruge deres færdigheder og viden til noget i livet udenfor skolen og ikke kun til afgangsprøven.

15 15 Emne Det ferske vand Naturfagsmarat on Fælles med Fysik og Geografi Evolution Genetik Mikrobiologi Skoven Mål At eleverne får kendskab til de dyr og planter, der lever i det ferske vand. At eleverne får indsigt i de sammenhænge, der er mellem livet i ferskvand og vandkvaliteten. At eleverne opnår indsigt i de forskellige måder, hvorpå dyrene i ferskvand respirerer. At eleverne får indsigt i sammenhængene mellem dyr og planter i ferskvand At eleverne kan give eksempler på naturpleje og naturgenopretning At eleverne kan formulere relevante spørgsmål og hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet at eleverne kan forklare om biologisk viden og indsigt erhvervet gennem forskellige former for vidensøgning, herunder egne undersøgelser. At eleverne får kendskab til hovedtræk af evolutionen, herunder vigtige begreber som fødselsoverskud, konkurrence, tilpasning, mutation, variation, isolation og selektion. At eleverne bliver fortrolige med Darwins evolutions teori. At eleverne får kendskab til levende cellers bygning og funktion. At eleverne kan forklare forskellen mellem dyre- og planteceller, såvel i flercellede som encellede organismer. At eleverne kan give eksempler på gener som bærere af biologisk information og deres betydning for arvelighed. At eleverne får kendskab til vigtige metoder inden for genteknologi, herunder gensplejsning og kloning samt vurdere metoderne i forhold til naturlige processer. At eleverne kan give eksempler på, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira. At eleverne kan forklare fødevareproduktion i relation til biologiske processer og principper. At eleverne kan forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter og konservering At eleverne får kendskab til forskellige typer af bioteknologi At eleverne kan beskrive udvalgte danske organismer og deres systematiske tilhørsforhold, bl.a. i kategorier af leddyr, bløddyr og hvirveldyr samt frøplanter og sporeplanter At eleverne kan give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed At eleverne får kendskab til funktionen af ukønnet og kønnet formering på celle- og organismeniveau

16 16 Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, At eleverne får kendskab til og forståelse for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Hvad enten den er naturgiven eller er menneskeskabt. Eleverne skal herigennem bl.a. opnå forståelse for fremmede kulturer, Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden, begreber og arbejdsformer for at forstå og formidle geografiske sammenhænge og hvorledes disse i samarbejde med skolen øvrige fag bidrager til en fælles forståelse af verden. Eleverne skal opnå en viden og forståelse for de naturgivne og menneskeskabte ressourcer, der til rådighed på jorden. Herunder ressourcernes geografiske fordeling, deres muligheder og begrænsninger og betydningen af dette for verden år 2011 og fremover. Eleverne skal selv kunne handle aktivt og tage stilling til begreber og bærerdygtighed og ansvarlig-hed i forhold til menneskets brug af ressourcer lokalt og globalt. For at opnå dette vil vi på 8. årgang udover de ovenfor nævnte arbejde med følgende emner: Emner Landskabsdannelse Danmark Indhold og Mål Det danske landskab har været under konstant forandring. Grundlæggende er det formet af isen, der har dækket Danmark i flere perioder. Vi vil se på, hvordan det landskab vi kender i dag er skabt især af de sidste to istider. Formålet er, at eleverne opnår en forståelse af det danske landskabs dannelse samt kender de forskellige begreber, der knytter sig til dette.

17 17 Ressourcer Erhverv og transport Verdens befolkning Forudsætningen for at mennesket kan få dækket sit behov, er en række naturgivne og menneskeskabte ressourcer. Vi vil i dette emne se på hvilke ressourcer, der er til stede på Jorden, og til hvilke formål de anvendes. Vi vil fokusere på forskellen mellem energi-råstoffer(fossile brændstoffer) og andre energi kilder, så-kaldte vedvarende energikilder Vi vil komme ind på den skæve fordeling globalt mellem, de der forbruger mest, og de der besidder ressourcerne. Vi vil arbejde med begrebet bærerdygtighed, således at eleverne for en forståelse af udfordringens globale dimension, men i høj grad også elevernes forståelse af deres eget ansvar for en bæredygtig udvikling. Formål: at eleverne opnår en forståelse af de ressourcer Jorden indeholder. At eleverne forstår betydningen af den skæve fordeling af resurser og forbrug heraf i forhold til menneskers levevilkår og nærmiljøets kvalitet. I jægerstenalderen gik mennesket på jagt. Man gik på jagt for at få opfyldt sine behov. At være jæger var erhvervet. Det har i princippet ikke ændret sig. Vi må stadig arbejde, have et erhverv for at få dækket vores behov. Der har dog siden stenalderen sket en voldsom specialisering af erhvervsmønsteret. I dette forløb vil vi se på de forskellige typer erhverv. Vi vil se på den globale arbejdsfordeling og prøve at forstå den som en del af 3. verdensproblematikken. Formål: At eleverne opnår kendskab til de relevante begreber, at de forstår erhvervsstrukturerne lokalt og globalt, samt dennes betydning for rige og fattige lande. I dette emne vil vi se på de forskellige levevilkår verden over, hvoraf nogle er naturskabte, mens andre menneskeskabte. Vi vil komme ind på begreber som Nation, Land, Stat, Stamme, Vi vil komme ind på oprindelige folk, se på al- Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer.

18 18 Yderligere skal undervisningen medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Endeligt skal undervisningen bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen vil tage udgangspunkt i samfundsfagets tre hovedområder, som er: Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Derudover skal eleverne tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfunds-mæssige problemstillinger, blandt andet gennem egne observationer og spørge-metoder -ningsmuligheder Emne Indhold Formål Hvad er samfundsfag Hvad er at samfund og hvilke værktøjer kan bruges til at undersøge og beskrive dette? At kunne anvende statestik, Kildekritik og spørgeskemaer. Opinionsundersøgelser (exitpolls) Det Danske samfund Det politiske system i Danmark og de politiske ideologier Fællesskaber personlige og poliske Demokrati, diktatur, terror, krig Fra landbrugssamfund til industrisamfund Hvad kendetegner det danske samfund? Demografisk, Socialt og erhvervsmæssigt Med udgangspunkt i det kommende valg arbejder vi med partierne og det politiske system. Herunder de politiske ideologier. Fra familie over kommune, region og stat til EU og FN Forskellige former for politiske handlemåder Danmarks politiske og økonomiske udvikling frem At kende og forstå det land, vi bor i At opnå kendskab til systemet og de politiske holdninger for derigennem at bevidstgøre eleverne om deres egne holdninger og værdier. At forstå og kende de mange fællesskaber, vi som mennesker indgår i. Fra de helt nære til de store internationale. At forstå de mange metoder i den politiske kamp At forstå de verden vi lever i i dag

19 19 Fra industrisamfund til videnssamfund til 1970erne Danmark og resten af verdens udvikling de sidste 40 år. At forstå den verden, vi lever i i dag Historie Det vi gerne vil opnå i faget historie er at give eleverne en forståelse for, at deres livsvilkår er skabt af en historisk udvikling gennem menneskers aktive handlinger. Måler er, at eleverne selv forstår deres samtid, og de handlemuligheder, de har. Gennem undervisningen skal eleverne opnå indsigt i menneskers livsvilkår i forskellige kulturer gennem tiderne. Naturligvis med fokus på Danmark, vores kultur og historie Eleverne skal udvikle et kronologisk overblik for at opnå fornemmelse for den historiske kontinuitet, sammenhæng og udvikling. For at op nå dette arbejder vi på 8. årgang på følgende: Tidsmæssigt arbejder vi hovedsagligt med perioden 1700 til ca Indimellem fortages nogle spring uden for denne tidsperiode, ligesom vi vil arbejde temamæssigt på tvær af kronologien: I forløbene vil vi at forsøge relatere de store begivenheder til menneskers dagligdag. Før som nu. Vi vil sikre at eleverne fortsat har et overblik over de historiske tidsaldre og deres kendetegn Vi vil fortsat arbejde med historiske temaer. F.eks. Danmarks forhold til Tyskland, til England og de andre nordiske lande. Vi vil arbejder med temaer som frihedstrang, reformationer, revolutioner og Grundlove og menneskerettigheder En del af undervisningen vil blive gennemført tværfagligt i samarbejde med især Samfundsfag, Geografi Dansk og kristendom Arbejdsformen vil variere. I undervisningen vil blive lagt vægt på at eleverne i høj grad arbejder selvstændigt samt for mulighed for at reflektere, tage stilling samt evner at give udtryk for holdninger og ideer. De specifikke mål for historiefaget findes på: %202009%20-%20Historie.aspx Emne Indhold Formål Frihed og revolutioner Oplysningstiden og den amerikanske og franske revolution At se og forstå det moderne demokratis afhængighed af og udspring i disse og tidligere tanker og begivenheder Danmarks vej fra Fra Englandskrigene over At forstå de nationale

20 20 enevælde til demokrati Fra formelt demokrati til reelt demokrati Koloniseringen af Afrika og betydning for det Afrika vi kender i dag statsbankrotten til De Slesviske krige og Grundloven. Danmark frem til Systemskiftet og 1. verdenskrig. De vesteuropæiske staters kamp om Afrika 1. Verdenskrig Baggrunden for, forløbet og resultatet 1. verdenskrig De totalitære stater Udviklingen i Italien, Spanien, Tyskland og Rusland/Sovjet 2. Verdenskrig Krigen i den store verden og i konsekvenser for Danmark baggrunde for indførelsen af den danske grundlov At forstå den demografiske og politiske udvikling, der første frem til Systemskiftet At forstå baggrunden for den opdeling af rige og fattige lande, vi kender i dag. Samt kendskab til det verdens- og menneskesyn, der lå bag koloniseringen. At opnå kendskab til denne skelsættende begivenhed og forstå krigens betydning for udviklingen i det 20. og 21. århundrede At forstå hvorfor 20erne og 30ernes Europa udviklede sig som det gjorde At forstå baggrunden for krigen og forstå dens konsekvenser for nationer og folkeslag. Samt betydningen for den verden vi kender i dag. Kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse og etiske dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Det centrale i faget er kristendommen som den fremstår historisk og nutidigt. Eleverne skal arbejde med de bibelske fortællinger og deres betydning for vores kulturs værdigrundlag. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke-kristne religioner og mere filosofiske livsanskuelser.

21 21 Udvælgelsen af det faglige stof vægtes således, at det udfordrer elevernes personlige værdigrundlag og danner baggrund for fordybelse i forskellige religiøse og etiske livsspørgsmål. Desuden skal undervisningen lede hen imod, at eleverne som hele mennesker, kan imødekomme, acceptere og forstå andre mennesker. De overordnede emner, der skal belyse de centrale kundskabs og færdighedsområder i faget er: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng kke-kristne religioner og andre livsopfattelser Med henblik på faglig fordybelse i disse emner vil vi inddrage forskellige tilgange til undervisningen som f.eks at: lytte og fortælle samtale klassevis, gruppevis og i par debattere og diskutere dramatisere læse og skrive stille spørgsmål og foretage undersøgelser opstille og behandle problemstillinger reflektere og ræsonnere fremlægge benytte audiovisuelle og elektroniske medier Af litteratur vil vi bla. inddrage tekster fra Liv og Religion 7/8, Os og kristendom 7/8 og forskellige sites fra Internettet, herunder og Herunder følger en skematisk plan over de emner, vi vil tage udgangspunkt i: Emne Formål Religion, videnskab, etik og tro at indkredse, hvad religion og tro er og anspore til opmærksomhed overfor, hvad faget kan bidrage til eleverne i deres verden. De gamle monoteistiske religioner med udgangspunkt i kristendommen At eleverne skal: forholde sig til og tolke udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de

22 22 Nye religioner bibelske fortællinger kende til de bibelske fortællingers indflydelse på dansk og europæisk kultur diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt diskutere og sammenholde værdierne bag disse At eleverne skal: diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt diskutere og sammenholde værdierne bag disse Almene livsspørgsmål og religionernes svar At eleverne bliver i stand til at reflektere over begreber som f.eks tillid og tvivl, angst og håb mm. og at eleverne får kendskab til bibelske tekster, hvor disse begreber bliver behandlet Etiske dilemmaer At eleverne får kendskab til etikbegrebet indenfor forskelige religioner og filosofier og at de kan anvende disse til at behandle forskellige etiske dilemmaer som f.eks aktiv dødshjælp, abort, genmanipulation mm. At eleverne selv udvikler meninger og holdninger, og at de kan argumentere for disse

23 23 Engelsk Vi arbejder hen mod trinmålene efter 9. klasse Fælles Mål 2009 Hele året skal der være fokus på, at eleverne sigter mod at blive i stand til at kunne: at forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor der tales forskellige varianter af engelsk at deltage i samtaler og diskussioner at præsentere et forberedt emne og referere i et mere nuanceret og flydende sprog inden for udvalgte emner at læse og forstå udvalgte skønlitterære- og sagprosatekster at udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel Der skal også arbejdes med sprog og sprogbrug. Eleverne skal lære: at anvende et rimeligt præcist ordforråd inden for udvalgte emneområder at udtale sproget, så det nærmer sig en af de anerkendte udtalevarianter at tale og skrive engelsk således, at centrale grammatiske regler følges at stave og sætte tegn på engelsk således, at kommunikationen lykkes Sprogtilegnelse at anvende læse-, lytte-, kommunikations- og skrivestrategier efter situation og formål at være bevidst om egen formåen samt det der skal arbejdes med at anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, itbaserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt at anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog Kultur- og samfundsforhold. Eleverne skal bl.a.: at anvende viden om levevilkår hos forskellige engelsktalende befolkningsgrupper at anvende viden om kultur- og samfundsforhold i mange forskellige sammenhænge Det er vores mål at skabe et arbejdsmiljø, hvor dialog, samtale og samarbejde er en naturlig og integreret del af undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at det er naturligt og nødvendigt at lave fejl, når man skal lære at udtrykke sig på et fremmed sprog.

24 24 Arbejdsformen vil variere mellem individuelt arbejde, samtale på klasse, pararbejde og gruppearbejde. Eleverne vil skulle holde individuelle oplæg foran klassen. Skriftlig engelsk kan blive udtrukket til eksamen, så der vil være mere fokus på skriftlighed end de tidligere år. Eleverne vil have skriftlige opgaver i løbet af året. Der vil løbende være evaluering i form af samtale på klassen, fremlæggelser og skriftlige afleveringer. Der vil blive arbejdet med følgende emner: Australia What s your problem This is england Being young Persons who have/had an impact on the world The environment Forrest Gump South Africa Oversigt engelsk 8.årgang Uge: Emne: Materiale 33 Opstart Australia Passport to Australia 36 Åben uge Whats your problem 41 Åben uge 42 Efterårsferie This is england Passport to England 47 Åben uge Being young 1-5 Persons who have/had an impact on the world Piece o f cake 6 Åben uge 7 Vinterferie

25 The environment A piece of cake Forrest gump Film Crime fiction Bog (50 stk) 21 Åben uge South Africa Passport to South Africa Tysk Eleverne er nu ikke længere nybegyndere i deres andet fremmedsprog, de har et helt års erfaringer at bygge videre på. Vi fik i 7. kl. skabt et læringsmiljø, hvor alle var trygge og turde kaste sig ud i at bruge det tyske sprog, og vi har her i 8. kl. et rigtig godt fundament at bygge videre på. Det glæder jeg mig til! Jeg vil opmuntre eleverne til at blive ved med at gætte løs og bruge sproget så meget som muligt og lade dem vide, at det er helt naturligt i en fremmedsproglig tilegnelsesproces, at de laver fejl, og at vi kan lære af vores fejl. Derudover skal vi blive ved med at udnytte de erfaringer, som eleverne har med fra både dansk og engelsk og drage paralleller mellem sprogene. I udarbejdelsen af min årsplan i tysk 8. kl. tager jeg udgangspunkt i fagets 4 centrale kundskabsog færdighedsområder, og i det nedenstående har jeg i punktform ridset det op, som jeg vil fokusere på, og som vi i undervisningen vil arbejde med på mange forskellige måder. Kommunikative færdigheder - Eleverne skal arbejde med: o at lytte til forskellige typer af lyttetekster o at øve mundtlige udtryksfærdigheder, hvor de udtrykker egne følelser og meninger samt referer o spørge om og videregive informationer om dagligdags forhold o uddrage informationer for forskellige typer billedtekster o læse forskellige teksttyper Sprog og sprogbrug - Eleverne skal arbejde med: o udtrykke sig med forståelig udtale o udvide og anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner o afgøre om noget foregår nu, før eller i fremtiden

26 26 o arbejde med tysk ordstilling Sprogtilegnelse - Eleverne skal arbejde med at: o turde udtrykke sig på tysk o bruge kropssprog og mimik til at understøtte kommunikationen o gætte kvalificeret i forbindelse med læsning og lytning Kultur og samfundsforhold - Eleverne skal arbejde med: o kende til eksempler på kultur og levevilkår i Tyskland o anvende tysk som kommunikationsmiddel i forskellige sammenhænge Tidsramme: Emne: Mål: Uge: Uge: 35 Uge: Uge: Ferien und Reisen Was hast du in den Sommerferien gemacht? Herunder en skriftlig aflevering om Sommerferien. Opsamling af grammatik fra 7. Klasse. Haben, sein og werden i alle tider. Regelmæssige udsagnsord i alle tider. Naveordenes bøjning. De tre kendeord. Mein Altag Meine Freizeit Schule Bei mir zu Hause Herunder en aflevering om at gå i skole. Gennemgang af Vi skal bl.a. lære: - at fortælle om vores sommerferie - at kunne klare sig på ferien - hvordan man begår sig som turist Genopfriske det lærte. Vi skal bl.a. lære at: - fortælle om vores hverdag, søskende, skole - kammerater, kærlighed og angst - at kunne interviewe og svare

27 27 Uge: Uge: 50 Uge: 2 5 Uge: 8-10 Uge: uregelmæssige Udsagnsord og bisætninger. Feste, Feiern, Fünfzehn Traditioner Helligdage Ungdomsfester Herunder en aflevering om en dansk højtid Juletysk Mit Musik geht alles besser Høre en masse musik Oversætte tekster Selv skrive tekster Herunder skrive en anmeldelse af et band eller en musiker. Kasus/ forholdsord Das ist Deutschland Kultur Geografi Mad o.a. Herunder en aflevering om Tyskland. Uge: Zelten, Trampen, Reisen + Læse en bog og skrive en Vi skal bl.a. lære at: - kende 5 10 tyske fest og helligdage - at vide hvad tyskerne fejrer på Tag der Einheit - at kunne skrive en ønskeseddel på tysk - at kunne referere en længere tysk tekst på dansk Vi skal bl.a. lære at: - kende tyske traditioner herunder jul - at opbygge et ordforråd om temaet jul Vi skal bl.a. lære at: - at kunne lytte til en tekst og derefter oversætte den - at skrive sætninger med hip hop udtryk - at kunne skrive en raplignende tekst - at kunne lytte til en sang og skrive mindst fem tyske ord om den Vi skal lære: - en masse om landet Tyskland - om den tyske kultur - mere om hvordan man begår sig som turist - om den tyske hverdag Vi skal lære at: - at kunne arbejde med hurtig skrivning i

28 28 Uge Uge 25 anmeldelse. Herunder en aflevering om Danmark som turistmål. Kasus og forholdsord Opsamling og evaluering relation til et emne. - at lære hvordan man begår sig som turist. - at læse en tysk historie og dernæst skriftligt at kunne forholde sig til den og aktivt tage stilling Materialer: Som udgangspunkt vil undervisningen bygge undervisningsmaterialet Super 8. Dette materiale lægger vægt på, at eleverne fra starten er aktive og eksperimenterer med sproget. Arbejdsformen vil også variere så meget. Så ofte som muligt arbejder vi i par eller grupper for, at alle får mulighed for at bruge sproget meget. Undervisningen vil tage sit udgangspunkt i konkrete dagligdags- og virkelighedsnære emneområder, som eleverne kan forholde sig til. Jeg vil dog forsøge, at supplere undervisningen med blandt andet, film, musik, lege og andre tekster. Arbejdsformer og metode: I undervisningen vil vi veksle mellem gruppearbejde, tavleundervisningen, selvstændigt arbejde og pararbejde, hvis der er mulighed vil vi gerne tilgodese den praktisk musiske dimension. Evaluering: Evalueringen vil foregå løbende. Vi vil vi gøre brug af evalueringsmulighederne i undervisningsmaterialet og benytte elevmappen. Idræt Kroppen og dens muligheder Eleverne på 8. årgang vil i dette skoleår blive præsenteret for en lang række forskellige fysiske aktiviteter. Det vil være traditionelle boldspil, slagbold, alternativ boldspil, redskabsgymnastik, løb, grundtræning, atletik og rytmiske forløb. Eleverne fik i slutningen af sidste skoleår mulighed for at komme med forslag til aktiviteter, de gerne ville have i 8. klasse. Integreret i forløbene er taktik, teknik, regler, samt fokus på kropsbevidsthed. For at forebygge skader vil undervisningen i løbet af året gøre eleverne i stand til at tilrettelægge og gennemføre relevante opvarmningsforløb med dertil hørende udstrækning. Eleverne skal i

29 29 mindre grupper stå for opvarmningen på årgangen i kortere perioder. Der vil derfor også være forberedelse til idrætstimerne. Idrættens værdier og traditioner Det er hensigten med årets idrætsundervisning, at eleverne foruden den egentlige fysiske aktivitet også bliver bevidste om idrættens åndelige, sociale, etiske, moralske og teoretiske dimensioner. Således skal eleverne lære at forstå betydningen af deres individuelle indsats for fællesskabets bedste. Hertil hører også en forståelse for god etik og moral i idræt, herunder betydningen af taber- og vinderreaktioner og af fairplay-begrebet som helhed. Arbejdsformer Undervisningen vil forsøges varieret ved at veksle mellem klassevis, kønsopdelt og andre gange på tværs af klasserne. Idrætsundervisningen foregår såvel udendørs som indendørs, og i enkelte tilfælde vil den også foregå uden for skolens område. Alle elever vil i løbet af året komme til at forestå idrætsunder-visning eller opvarmningsøvelser. Emnerne i 8. klasse: Boldspil Eleverne vil i løbet af året komme omkring flere af de store boldspil: volleyball, håndbold, fodbold og slagboldspillet badminton. Der vil være fokus på elevernes tekniske færdigheder og deres taktiske forståelse. Eleverne skal i år deltage i et kommunalt badminton- og volleystævne - onsdag d. 9. november. Redskabsgymnastik Fokus i redskabsgymnastik vil være at øge elevernes kropsbevidsthed. Gennem øget kropsbevidsthed skal eleverne f.eks. kunne mærke, hvor og hvornår kroppen er i balance, hvilke og måske hvordan muskelgrupperne bruges for at bibeholde balancen og for at miste den. Der vil også være stor fokus på sikkerhed og modtagning. Bevægelse, musik og udtryk. Rytmisk gymnastik bliver også en del af idrætsundervisningen. Her skal eleverne selv være medvirkende til at skabe og gennemføre danseserier, hvor eleverne tager højde for det personlige og det generelle rum. Cirkeltræning / konditionstræning Eleverne skal igennem et forløb hvor der er fokus på puls og højt aktivitetsniveau. Cirkeltræning på årgangen vil være en kombination af aktiviteter lærerne sætter sammen og der vil også være et forløb, hvor eleverne selv skal bidrage med ideer til undervisningen.

30 30 Undervisningen vil gennem dialog blive evalueret løbende i forhold til den enkeltes proces og elevens indsats. Skema over idrætsundervisningen Onsdag i uge: 8.a 8.b 8.c 33 Skolestart 34 Atletik Atletik Atletik 35 Atletik Atletik Atletik 36 Atletik Atletik Atletik 37 Badminton/volley Badminton/volley Badminton/volley 37 Badminton/volley Badminton/volley Badminton/volley 39 Badminton/volley Badminton/volley Badminton/volley 40 Badminton/volley Badminton/volley Badminton/volley 41 Åbenuge - sundhed Målinger på årgangen Målinger på årgangen Målinger på årgangen 42 Efterårsferie 43 Badminton/volley Badminton/volley Badminton/volley 44 Badminton/volley Badminton/volley Badminton/volley 45 Badminton/volley stævne (onsdag hele dagen) Badminton/volley stævne (onsdag hele dagen) Badminton/volley stævne (onsdag hele dagen) 46 Elevernes ideer Elevernes ideer Elevernes ideer 47 Åbenuge 48 Boldspil Boldspil Boldspil 49 Boldspil Boldspil Boldspil 50 Boldspil Boldspil Boldspil 51 Elevernes ideer Elevernes ideer Elevernes ideer 52 Juleferie 1 Juleferie 2 Elevernes ideer Elevernes ideer Elevernes ideer 3 Springgymnastik Styrketræning Stomp 4 Springgymnastik Styrketræning Stomp 5 Stomp Springgymnastik Styrketræning 6 Åbenuge - bogmesse 7 Vinterferie 8 Stomp Springgymnastik Styrketræning 9 Styrketræning Stomp Springgymnastik 10 Styrketræning Stomp Springgymnastik 11 Praktikanter Praktikanter Praktikanter 12 Praktikanter Praktikanter Praktikanter

31 31 13 Praktikanter Praktikanter Praktikanter 14 Påske 15 Påske Hele årgangen kan vælge mellem følgende: Indendørs fodbold Slagbold Dans/serie/gym nastik 21 Åbenuge 22 Pinse 23 Elevernes ideer Elevernes ideer Elevernes ideer 24 Kurvebold Frisbeegolf Fodboldgolf 25 Fodboldgolf Kurvebold Frisbeegolf 26 Frisbeegolf Fodboldgolf Kurvebold Der kan ske ændringer i løbet af året, hvor enkelt forløb slettes eller justeres i forhold til tidsplanen. Dansk som andetsprog. (dsa) Vi er hinandens verden og hinandens skæbne K. E. Løgstrup Hvis børn ikke lærer, hvordan deres liv hænger sammen med resten af verden, giver vi dem en forkert uddannelse. I dag er det globale ikke noget, man kan skille ud og gemmer til særlig forløb. Det skal være en del af al undervisning. For børnene skal leve i en multikulturel fremtid, hvor de er tæt forbundet med resten af verden. Scott Sinclair Træer har rødder, men mennesker har fødder. Salman Rushdie Team 8 mål: Den interkulturelle del Identiteten er vigtig for alle børn. Elever tænker på, hvem de er, hvor de kommer fra, og hvor de gerne vil hen.

32 32 Majoritetseleverne skal udfordres og lære at forholde sig til majoritetskulturen, og minoritetseleverne skal have mulighed for at genkende sig selv og deres oversete kultur i undervisningen for derved at styrke deres rødder. Alle har brug for identitetsfigurer, så der skal vi arbejde med de positive værdier i vore tosprogede elevers kulturelle baggrund. For os er etnicitet ikke et tabu for vi ved bl.a., at i frikvartererne fylder emnet meget, hvor vore tosprogede pigegruppe ofte er sammen. Her taler de blandt andet om, hvor de kommer fra præget af en stærk national selvforståelse, regler i deres hjem, skal vi bære tørklæde,. Hvis vi ikke tager denne udfordring op, så vil disse elever føle, at det, de har med hjemmefra, er uden betydning i skolen, så der bliver til stadighed arbejdet på, at elever med anden etnisk baggrund trygt kan komme til os for at tale med os om deres tanker, bekymringer og evt. frustrationer i forhold til majoritetspigernes. Den faglige del. Vi står med en stor udfordring i forhold til vores 6 tosprogede elever på årgangen., fordi vi har nogle elever,der efterhånden tror, at nu har de fået sprogstøtte i hele skoleforløbet og nu kan de dansk, men som Pisa Etnisk 2009 viser,er det ikke nok at fokusere på om sproget er alderssvarende ved starten af skoleforløbet. EVA s evalueringer på området viser klart, at tosprogethed ikke kan ordnes en gang for alle, men at det er en udfordring, der skal arbejdes med hele tiden.sprog og begreber forandrer sig hele vejen op i uddannelsessystemet, så vi skal i den grad have fokus på,at vores tosprogede skal være klædt på til at møde disse udfordringer, når de om 2-3 år skal videre til ungdomsuddannelserne. Det er derfor nødvendigt at alle lærere på 8. årgang skal have fokus på dansk som andetsprog i undervisningen i ottende og igen næste år i niende klasse. Vi lærere må ikke sænke ambitionsniveauet, men derimod sætte ambitiøse faglige mål og tydelige forventninger til hver enkelt elev. Sørge for, at forforståelsen er sat, og at der er arbejdet med ukendte ord og begreber i en tekst, før den skal læses. En af hovedhjørnestenene i dsa er at arbejde med målrettet sprogpædagogisk indsats i forhold til ordforråd eller Leksikal kompetence.ordforrådet bliver endda af forskere betegnet som the missing link. Det kan være en af forklaringerne på, at vi trods massiv indsats, stadigvæk taber alt for mange tosprogede elever, Eleven skal kende mange ord (Kvantitet), skal vide meget om det enkelte ord(kvalitet), kan bruge ordet i kommunikation( kontrol)