Bevægelse i skoledagen 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevægelse i skoledagen 2017"

Transkript

1 Udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden September 2017

2 Bevægelse i skoledagen 2017 Populationsundersøgelse 2017 Udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden Foto: Johnny Wichmann / Dansk Skoleidræt September 2017 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, Frederiksberg C Danmark (+45)

3 Indhold 1. Indledning Datagrundlag Resultaternes repræsentativitet Hvem har svaret? Indhold og udformning af spørgeskemaet Sammenfatning 5 2. Kendskab Kendskab til projekter Kendskab til SBBS Kendskab til aktørerne bag SBBS 7 3. Anvendelse af bevægelsesindsatserne Hvordan er bevægelsesindsatserne udbredt på skolerne? Bevægelsesindsatsernes hyppighed Rammesætning af bevægelsesaktiviteterne minutters daglig bevægelse Skolernes mål med bevægelsesaktiviteterne Organisering og fremmende faktorer Bad efter idræt 27

4 1. Indledning Dansk Skoleidræt og TrygFonden står bag projektprogrammet Sunde Børn Bevæger Skolen (SBBS), der består af seks forskellige indsatser. Alle indsatser giver skolerne inspiration til en aktiv skoledag med varierende bevægelsestilbud både i og uden for klasseværelset. Formålet med de seks forskellige indsatser er at få flere børn og unge til at bevæge sig mere og herigennem opnå livslang sundhed, læring og trivsel. Dette fremmes ved hjælp af en tidligt grundlagt aktiv livsstil. Nogle af programmets indsatser har eksisteret længe forud for programmets opstart. Andre indsatser er i deres spæde opstart og har ikke fundet deres færdige form endnu. De seks forskellige indsatser og det ønskede slutmål er opstillet i figur 1. Figur 1.1. Seks forskellige indsatser i Sunde Børn Bevæger Skolen Sæt Skolen i Bevægelse Gåbus Legepatrulje, Gameboosters og Kickstarter Styr på Sundheden Skolernes Motionsdag Flere børn og unge skal bevæge sig mere og grundlæggende have en aktiv livsstil i livet gennem idræts og bevægelsestilbud til alle skolernes arenaer, formål og trin Skolesport Oxford Research gennemfører i perioden en programevaluering af SBBS. Som en del af denne programevaluering indgår en årlig populationsundersøgelse. Formålet med populationsundersøgelsen er at skabe et løbende indblik i skolernes indsatser for en aktiv skoledag over tid, for dermed at virke som indikator for SBBS påvirkning på skolernes bevægelseskultur. I 2016 blev første undersøgelse gennemført en baselinemåling af skolernes bevægelseskultur og kendskab til SBBS. Dermed er nærværende undersøgelse anden måling i evalueringsperioden Datagrundlag Undersøgelsen er foretaget som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse i en tre ugers periode fra den 12. juni til den 3. juli Der er i løbet af denne periode sendt påmindelser til de skoler, der ikke har svaret eller har gennemført ufuldstændige besvarelser. Alle folkeskoler, friskoler og private skoler samt specialskoler for børn er inviteret til at deltage i undersøgelsen. Kontaktgruppen blandt målgruppen stammer fra Undervisningsministeriets institutionsregister. 1

5 Der er i alt blevet inviteret 1847 skoler til undersøgelsen, svarende til en totalpopulation. I løbet af indsamlingsperioden har 508 skoler deltaget i undersøgelsen. Nogle har dog ikke besvaret alle spørgsmål i spørgeskemaet, hvorfor der vil være en vis variation i antallet af besvarelser for de enkelte spørgsmål, der er præsenteret i rapporten. Tabel 1 Svarstatus 2017 Institutionstype Totalpopulationen Besvarelser Svarprocent Folkeskoler % Friskoler og private skoler % Specialskoler for børn % I alt % Undersøgelsen bygger således på et datasæt bestående af 508 respondenter fra forskellige skoler, svarende til 28 pct. af totalpopulationen. Dette giver undersøgelsen et godt datagrundlag med en forholdsvis lille usikkerhed (+/- 3,9 pct.), hvis stikprøven udbredes til totalpopulationen. Intervallet +/- 3,9 pct. viser, hvor stor usikkerheden er på baggrund af stikprøvens størrelse i forhold til totalpopulationen. 1 Sammenlignet med målingen i 2016 baselinemålingen er der således tale om en højere svarprocent. I 2016 byggede undersøgelsen på et datasæt bestående af 395 skoler, svarende til 20 pct. af totalpopulationen. For uddybning af datagrundlaget i 2016 henvises til rapporten Bevægelse i Skoledagen Når der er indsamlet et højt antal besvarelser med stor udsigelseskraft til hele populationen, kan målingen i 2016 sammenlignes med målingen i 2017, også selvom det ikke nødvendigvis er de samme skoler, der har besvaret spørgeskemaet. Selvom der er tale om et stærkt datagrundlag, er det dog vigtigt ikke at betragte tallene helt ukritisk, da der er en vis statistisk usikkerhed forbundet med sådanne undersøgelser Resultaternes repræsentativitet Oxford Research har lavet en analyse af repræsentativiteten blandt respondenterne for at sikre, at de ikke afviger markant fra populationen. Datasættet skal nemlig så vidt muligt kunne anskues repræsentativt for alle landets skoler. Som det fremgår af tabel 3 stikprøvens fordeling, viser analysen af datasættet, at stikprøven kun afviger marginalt i forhold til institutionstype og antallet af skoler i hver region. 1 Det betyder, at hvis der i et spørgsmål er angivet en andel på 50 %, der har svaret noget bestemt, så kan vi med 95 % sikkerhed sige, at den reelle andel blandt alle skoler ligger mellem 46,1 % og 53,9 % 2

6 Tabel 2 Stikprøvens fordeling Fordeling i undersøgelsen Fordeling i populationen Stikprøvens afvigelse fra total populationen Institutionstype Folkeskoler 67% 63% +4,2% Friskoler og private grundskoler 27% 29% -2,9% Specialskoler for børn 6% 8% -1,4% Regioner Region Hovedstaden 23% 24% -0,8% Region Midtjylland 25% 25% -0,8% Region Nordjylland 12% 13% -0,6% Region Sjælland 14% 15% -1,4% Region Syddanmark 27% 23% +3,5% Analysen af stikprøvens fordeling viser bl.a., at der er en oversampling i antallet af besvarelser fra folkeskoler (+4,2 pct.) og i antallet af besvarelser fra Region Syddanmark (+3,5 pct.) ift. totalpopulationen. Denne afvigelse giver dog ikke anledning til at vægte datasættet, da en eventuel vægtning af datasættet på baggrund af denne afvigelse ikke har betydning for resultaterne i undersøgelsen. En vægtning vil ikke rykke ved svarfordelingen i de opstillede undersøgelsesspørgsmål. Derudover er det Oxford Research vurdering, at en vægtning af besvarelserne fra folkeskoler er uhensigtsmæssig i denne undersøgelse, idet folkeskolerne er en helt central respondenttype for at kunne besvare mange af de opstillede undersøgelsesspørgsmål Hvem har svaret? En udfordring for denne undersøgelse er at indhente besvarelser fra den rette person på skolen, der har et tilstrækkeligt kendskab og overblik over skolens bevægelsesaktiviteter. I skolernes invitation til undersøgelsen er følgende beskrivelse derfor nøje valgt: Dansk Skoleidræt og Trygfonden inviterer den person på skolen, der varetager og koordinerer skolens bevægelsesaktiviteter til at besvare et spørgeskema. Det kan være en skoleleder, lærer, bevægelsesvejleder, tovholder, udviklingskonsulent mv. Spørgeskemaet skal kun besvares af én person på hver skole, og vi håber at du vil videresende undersøgelsen til denne person. De skoler, der har besvaret spørgeskemaet har vurderet, at hhv. idrætslærere (49 pct.), ledere (43 pct.) og bevægelsesvejleder/koordinator (17 pct.) er de personer på skolen, der varetager og koordinerer skolens bevægelsesaktiviteter og dermed har besvaret spørgeskemaet, jf. figur 1. 3

7 Figur 1.2. Hvad er din rolle på skolen? Idrætslærer Leder Bevægelsesvejleder/koordinator Anden lærer Andet Idrætspædagog Anden pædagog 3% 2% 4% 8% 17% 43% 49% Kilde: Oxford Research 2017, (n=508) Indhold og udformning af spørgeskemaet Spørgeskemaet har i sin første del fokus på en bred dækning af skolernes bevægelseskultur, dens tilstedeværelse, form, udfordringer og i sidste del fokus på kendskabet til SBBS-projektprogram. Spørgeskemaets indhold og udformning er udviklet i tæt dialog med Dansk Skoleidræt, så spørgeskemaet forekommer så præcist som overhovedet muligt i ordlyd og termer i forhold til at tale ind i skolerne hverdag. En central del af spørgeskemaet handler om at afdække, hvordan og hvornår skolen arbejder med bevægelsesaktiviteter i løbet af en hel skoledag. For at give respondenten en tydelig forståelse af spørgsmålet, er der indsat et armbåndsur (billedet til højre), der viser forskellige bevægelsesaktiviteter i løbet af en hel skoledag. Derudover er der anvendt billeder i afdækning af kendskabet til SBBS-projektprogram. Spørgeskemaets fulde indhold og udformning fremgår af Bilag 1 udsendt spørgeskema. Erfaringerne fra sidste år har givet anledning til at justere enkelte spørgsmål i skemaet og tilføje andre relevante spørgsmål og svarmuligheder. I de tilfælde hvor spørgsmålet er ændret, kan vi ikke sammenligne direkte med målingen i Når spørgsmålet og/eller svarmulighederne er justeret, vil dette blive beskrevet undervejs i rapporten. 4

8 1.2 SAMMENFATNING I det følgende har vi opsummeret de vigtigste resultater og tendenser, der er fundet i undersøgelsen. I de efterfølgende kapitler vil disse resultater blive uddybet. Skolerne har i nærværende undersøgelse angivet, hvor stort deres kendskab er til konkrete bevægelsesorienterede indsatser samt projektprogrammet Sunde Børn Bevæger Skolen. Helt overordnet kan der ikke ses en markant udvikling i skolernes kendskab til indsatserne eller SBBS fra sidste år. Det er primært kampagner eller temadage/uger, som skolerne har størst kendskab, herunder Skolernes Motionsdag samt Legepatruljen og Sæt Skolen i Bevægelse. Omkring to tredjedele af de adspurgte skoler har desuden kendskab til SBBS. Resultaterne i undersøgelsen viser, at skolerne igen i år har en forholdsvis udbredt og aktiv kultur for bevægelse. Langt de fleste skoler arbejder med mindst én af de definerede bevægelsesindsatser i spørgeskemaet, og knap en tredjedel arbejder med mindst fem forskellige indsatser. Igen i år fremgår det, at de fleste skoler arbejder med at integrere bevægelse som en del af de boglige fag eller i den understøttende undervisning. Der kan overordnet set ikke ses nogen markante forskelle fra sidste år i omfanget af bevægelsesindsatserne. Generelt viser undersøgelsen, at de fleste skoler arbejder minimum 1-2 gange om ugen med at integrere de pågældende bevægelsesindsatser. Derudover ses der igen i år en tendens til, at omfanget af bevægelsesaktiviteterne er mindre for skolens ældste elever i udskoling sammenlignet med indskoling og mellemtrin. Relativt set flere folkeskoler vurderer i 2017, at skolen opfylder folkeskolereformens krav om 45 minutter bevægelse end i Der ses en stigning på otte procentpoint fra 60 pct. til 68 pct. I 2017 kan der ikke ses en signifikant forskel mellem regionerne, hvilket tyder på, at der er sket en udjævning af de store forskelle mellem regionerne, der fremgik i Undersøgelsen viser, at der overordnet set ikke er sket nogen ændringer i skolernes mål med at arbejde med bevægelse siden Der er i 2017 mindre fokus på den fysiske sundhed og i højere grad på at fremme elevernes motivation og trivsel samt læring og variation i skoledagen. I 2017 ses ligeledes en tendens til, at den konkrete organisering af bevægelsesaktiviteterne på skolen hviler på den enkelte medarbejder (hvor ansvaret for bevægelse i skoledagen er placeret ved den enkelte medarbejder) frem for en mere overordnet, strategisk organisering via ledelsen eller en bevægelsespolitik. Selvom betydningen af ildsjæle er faldet en smule i 2017 for at kunne igangsætte eller sikre bevægelsesaktiviteterne i forhold 2016, er det stadig den vigtigste faktor blandt de adspurgte skoler. 5

9 2. Kendskab I dette afsnit afdækkes skolernes kendskab til projektprogrammet SBBS samt øvrige bevægelsesorienterede projekter. Formålet er at undersøge, hvilke projekter skolerne kender, og om der er sket en udvikling i skolernes kendskab til projekterne fra sidste år. 2.1 KENDSKAB TIL PROJEKTER Undersøgelsen afdækker kendskabet til i alt 16 projekter, hvoraf otte indgår som del af SBBS. Ud over de otte projekter fra SBBS, afdækkes skolernes kendskab til syv øvrige projekter for at kunne sammenligne skolernes kendskab til øvrige bevægelsesprojekter. Figur 2.1 viser andelen af skoler, som har kendskab til det enkelte projekt. Figur 2.1. Har du hørt om et eller flere af følgende projekter, som understøtter skolernes arbejde med at integrere daglig bevægelse? (Marker dem du kender) 96% 95% 81% 83% 77% 77% SBBS projekter 45% 40% 39% 34% 28% 29% 19% 14% 14% 13% Skolernes Motionsdag Legepatruljen Sæt Skolen i Bevægelse Gåbus Skolesport GameBoosters Kickstarter Styr på Sundheden Øvrige projekter 83% 83% 81% 67% 65% 67% 59% 64% 58% 49% 38% 22% 19% 10% 8% Skole OL Alle Børn Cykler DM i skolehåndbold, skolefodbold, skolevolleyball, høvdingebold etc. Aktiv Året Rundt Get Moving Leg på Streg Skoleidrættens Forårsfestival Krop og Kompetencer Kilde: Oxford Research 2017, (n=443) og 2016 (n=344) (Svarmuligheden Skole-OL er tilføjet i spørgeskemaet i 2017) 6

10 Figuren viser, at skolerne, uanset institutionstype, har et stort kendskab til den traditionsrige Skolernes Motionsdag, hvilket ikke er overraskende, når der er tale om et projekt, som har eksisteret i over 30 år. Derudover ses en høj grad af kendskab til SBBS projekterne Legepatruljen og Sæt Skolen i Bevægelse. Med undtagelse af Legepatruljen er er det således primært kampagner eller temadage/uger, som skolerne har stort kendskab til. Kendskabet til de øvrige projekter under SBBS er lavere herunder Gåbus (45 pct.), Skolesport (34 pct.), Gameboosters (28 pct.), Kickstarter (19 pct.), Styr på Sundheden (14 pct.) i I forhold til sidste år er kendskabet øget til Gåbus og Kickstarter, mens kendskabet til Skolesport er faldet en smule. Der er dog tale om en meget lille ændring. 2.2 KENDSKAB TIL SBBS Sunde Børn Bevæger Skolen (SBBS) er et programsamarbejde mellem Dansk Skoleidræt og TrygFonden, som blev etableret i januar I 2017 svarer 34 pct., svarende til 345 skoler, at de kender SBBS, mens 56 pct. svarer, at de ikke kender programmet, jf. figur 2.2. Der ses ikke nogen signifikant forskel mellem graden af kendskab til SBBS på tværs af de forskellige institutionstyper eller regioner. Kendskabet til SBBS er stort set det samme som sidste år, hvor 35 pct. af skolerne svarede, at de havde hørt om kampagnen SBBS. Figur 2.2 Har du hørt om kampagnen "Sunde Børn Bevæger Skolen", som understøtter skolernes arbejde med at integrere bevægelse? % 10% 34% Ja Nej Ved ikke Kilde: Oxford Research 2017, (n=448) Kendskab til aktørerne bag SBBS Blandt de 153 skoler, der har angivet, at de har hørt om SBBS, kan lidt under halvdelen (44 pct.) nævne organisationerne bag kampagnen (Dansk Skoleidræt og Trygfonden). Dette er en smule lavere end sidste år, hvor lidt over halvdelen (51 pct.) kunne nævne organisationerne bag kampagnen. De skoler, som ikke kunne nævne aktørerne bag SBBS, fik i spørgeskemaundersøgelsen mulighed for at vælge to aktører fra en liste af relevante organisationer/virksomheder, som de tror står bag programmet. Som det kan ses af nedenstående figur, vælger flertallet de korrekte aktører: Dansk Skoleidræt og TrygFonden. Det bør dog bemærkes, at Dansk Skoleidræt og TrygFonden står som afsender i spørgeskemaundersøgelsen udsendelsesmail, hvilket kan have påvirke resultatet. 7

11 Figur 2.3 Det er to af nedenstående organisationer/virksomheder, der står bag Sunde Børn Bevæger Skolen. Hvilke af to organisationer/virksomheder tror du, at det er? (Marker venligst to svarmuligheder) Dansk Skoleidræt Trygfonden 40% 58% 72% 73% Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) 12% 17% Sundhedsstyrelsen 15% 15% Undervisningsministeriet Danmarks Idrætsforbund (DIF) 5% 7% 11% 10% Nordea-fonden 5% 6% Mærsk-fonden Kræftens Bekæmpelse World Health Organization (WHO) 2% 0% 2% 1% 0% 2% Ved ikke 13% 10% Kilde: Oxford Research 2017, (n=153), og 2016 (n=112) 8

12 3. Anvendelse af bevægelsesindsatserne I dette kapitel belyser vi skolernes bevægelseskultur ved at undersøge, hvordan og i hvilket omfang bevægelse indgår i skoledagen. Ud fra 2016 kan vi sammenligne resultaterne og få et indblik i, hvorvidt der er sket en udvikling i skolernes bevægelseskultur. 3.1 HVORDAN ER BEVÆGELSESINDSATSERNE UDBREDT PÅ SKOLERNE? Der er spurgt til, inden for hvilke dele af skoledagen skolerne har en struktureret og bevidst indsats for bevægelse. Det kan være aktiviteter før, under og efter skolen samt både i og uden for klasseværelset. Strukturerede og bevidste indsatser er bevægelse, som er blevet overvejet og ikke er tilfældigt afholdt. Der er i alt defineret 10 forskellige indsatser i løbet af en skoledag. Som det ses i figur 3.1, arbejder langt de fleste skoler (96 pct.) med mindst én bevægelsesindsats, mens knap en tredjedel (29 pct.) arbejder med mindst fem forskellige bevægelsesindsatser. Figur 3.1 Oversigt over fordeling af bevægelsesindsatser blandt skolerne, % 80% 96% 60% 40% 20% 0% 29% 20% 17% 19% 15% 11% 9% 4% 3% 2% 0% Andelen af skoler, der arbejder med én eller flere bevægelsesindsatser Totalfremstilling af skoler, der arbejder med 1-10 bevægelsesindsatser Kilde: Oxford Research 2017, (n=448) Sammenlignet med 2016 er der ikke sket nogen store ændringer i forhold til andelen af skoler, der arbejder med at integrere bevægelse i løbet af skoledagen. I 2016 var det ligeledes 96 pct. af skolerne, der arbejdede med mindst én af bevægelsesindsatserne, mens 32 pct., dvs. 3 procentpoint højere end 2017, arbejdede med mindst fem forskellige bevægelsesindsatser 2. 2 I 2016 lød spørgsmålsformuleringen Hvordan arbejder din skole med at integrere bevægelse i skoledagen?, hvor den i år var ændret til Inden for hvilke dele af skoledagen har I en struktureret og bevidst indsats for bevægelse?. 9

13 Figur 3.2 viser fordelingen, inden for hvilke dele af skoledagen skolerne har en struktureret og bevidst indsats for bevægelse. Figur 3.2 Inden for hvilke dele af skoledagen har I en struktureret og bevidst indsats for bevægelse? (Angiv gerne flere svar), 2017 og 2016 Bevægelse integreres i de boglige fag og den fag-faglige undervisning 75% 81% Bevægelse indgår som aktive pauser og frikvarter adskilt fra de boglige fag og den fag-faglige undervisning 63% 69% Bevægelse integreres i SFO-tid Bevægelse indgår som en del af den understøttende undervisning Bevægelse er omdrejningspunktet for tilbagevendende temadage/kampagner/uger Bevægelse indgår som et selvstændigt bevægelsesbånd/modul 54% 56% 50% 52% 47% 49% 44% 44% Bevægelse indgår i form af et øget antal undervisningstimer i idrætsfaget Bevægelse integreres igennem den åbne skole Bevægelse indgår som en del af transporten til, fra eller under skoledagen Bevægelse indgår som en del af den obligatoriske sundhedsundervisning 27% 29% 27% 23% 20% 17% 17% 35% Der arbejdes ikke med en struktureret/bevidst indsats for bevægelse i skoledagen 5% 3% Kilde: Oxford Research 2017 (n=479) & 2016 (n=383) I løbet af en skoledag er det således de boglige fag og den fag-faglige undervisning, hvor flest af de adspurgte skoler (75 pct.) har en struktureret og bevidst indsats for bevægelse, efterfulgt af aktive pauser og frikvarterer adskilt fra de boglige fag og den fag-faglige undervisning (63 pct.) og i SFOtid (54 pct.). Halvdelen af de adspurgte skoler svarer, at bevægelse indgår som en del af den understøttende undervisning, mens lidt under halvdelen svarer, at bevægelse er omdrejningspunktet for tilbagevendende temadage/kampagner/uger (47 pct.), efterfulgt af bevægelse indgår som et selvstændigt bevægelsesbånd/modul (44 pct.). Knap en tredjedel af de adspurgte skoler vurderer, at bevægelse integreres igennem et øget antal undervisningstimer i idrætsfaget og igennem den åbne skole (27 pct.). Næst færrest skoler svarer, at 10

14 bevægelse indgår som en del af transporten til, fra eller under skoledagen (20 pct.) og færrest skoler angiver, at bevægelse integreres som en del af den obligatoriske sundhedsundervisning (17 pct.). I forhold til 2016 er der ikke sket nogen store ændringer i fordelingen, da top tre er den samme for 2016 og Den største ændring ses i kategorien, hvor bevægelse indgår som en del af transporten til, fra eller under skoledagen. Sidste år var der 35 pct. af skolerne, der integrerede bevægelse i transporten, mens tallet kun er 20 pct. i år et fald på 15 procentpoint. Dette kan være et udtryk for ændret kultur fra 2016 til Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen tegner igen i 2017 et billede af en meget aktiv bevægelseskultur blandt de skoler, der har deltaget i spørgeskemaet. Igen i 2017 fremgår det, at de fleste skoler arbejder med at integrere bevægelse som en del af den boglige og fag-faglige skoledag, fx som en del af de boglige fag og fag-faglige undervisning eller den understøttende undervisning. Relativt set færre skoler arbejder således med at integrere bevægelse i forbindelse med den åbne skole, transporten til og fra skolen eller som en del af et selvstændigt bevægelsesbånd/modul Bevægelsesindsatsernes hyppighed De adspurgte skoler har efterfølgende haft mulighed for at svare på, i hvilket omfang og for hvilket skoletrin skolen arbejder med disse bevægelsesindsatser. Overordnet set kan der ikke ses nogen markante forskelle fra sidste år. Såfremt der er forskelle på over otte procentpoint fra 2016 til 2017 i andelen, der svarer, at de arbejder med den enkelte bevægelsesaktivitet minimum 1-2 gange om ugen, er det beskrevet i de enkelte afsnit. For uddybning af 2016 resultaterne må der henvises til rapporten: Bevægelse i skoledagen

15 I de boglige fag og den fag-faglige undervisning Figur 3.3 Du har svaret, at bevægelse integreres i de boglige fag og den fag-faglige undervisning: Hvor ofte vurderer du, at I arbejder med disse bevægelsesaktiviteter på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling? 17% 5% 5% 7% 31% 20% 16% 3% 35% 37% 32% 38% 19% 17% 10% Indskoling Mellemtrin Udskoling Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen 1-3 gange om måneden En eller flere gang om året Slet ikke Ved ikke Kilde: Oxford Research 2017, (n=343) 75 pct. af skolerne angiver, at bevægelse integreres i de boglige fag og den fag-faglige undervisning. Som det fremgår af figur 3.3, svarer 90 pct. af disse, at skolen arbejder med bevægelse minimum 1-2 gange om ugen for indskolingselever. 38 pct. giver udtryk for, at de arbejder med bevægelsesaktiviteter for denne målgruppe hver dag. For skolens mellemtrinselever vurderer 87 pct. af skolerne, at de arbejder med at integrere bevægelse i de boglige fag minimum 1-2 gange om ugen, mens 19 pct. af skolerne arbejder med bevægelsesaktiviteter hver dag. For udskolingselever svarer 59 pct. af skolerne, at de minimum 1-2 gange om ugen arbejder med at integrere bevægelse, mens kun 10 pct. arbejder med bevægelse hver dag. Resultaterne indikerer således fortsat en tendens til, at omfanget af bevægelsesaktiviteter fylder mindre for skolernes ældste elever i udskoling sammenlignet med indskolingselever og skolens mellemtrinselever. Derudover fremgår det, at skolerne i stort omfang typisk flere gange om ugen arbejder med at integrere bevægelse i de boglige fag og den fag-faglige undervisning. 12

16 Aktive pauser og frikvarterer Figur 3.4 Du har svaret, at bevægelse indgår som aktive pauser og frikvarter adskilt fra de boglige fag og den fag-faglige undervisning: Hvor ofte vurderer du, at I arbejder med disse bevægelsesaktiviteter på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling? 4% 16% 17% 4% 4% 7% 21% 22% 21% 7% 7% 9% 20% 58% 13% 45% 24% Indskoling Mellemtrin Udskoling Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen 1-3 gange om måneden En eller flere gange om året Slet ikke Ved ikke Kilde: Oxford Research 2017, (n=282) 63 pct. af skolerne angiver, at bevægelse indgår som aktive pauser og frikvarterer adskilt fra de boglige fag og den fag-faglige undervisning. Som det fremgår af figur 3.4, svarer 91 pct. af disse, at skolen arbejder med bevægelse minimum 1-2 gange om ugen for indskolingselever. Derudover vurderer 58 pct., at skolen arbejder med bevægelse for denne målgruppe hver dag. For skolens mellemtrinselever er det knap 9 ud af 10, der svarer, at bevægelse indgår minimum 1-2 gange om ugen (88 pct.). 45 pct. angiver samtidig, at skolen arbejder med bevægelse for denne målgruppe hver dag. For udskolingselever er det relativt set en mindre andel (57 pct.), der angiver, at bevægelse indgår som en del af pauser og frikvarterer minimum 1-2 gange om ugen, mens 24 pct. vurderer, at de arbejder med bevægelse for denne målgruppe hver dag. I forhold til 2016 er det således hele 9 procentpoint færre skoler, der angiver, at bevægelse indgår som en del af pauser og frikvarterer minimum 1-2 dage om ugen i udskolingen. Resultaterne indikerer, at skolerne i stort omfang arbejder med bevægelse som en del af aktive pauser og frikvarter adskilt fra de boglige fag og den fag-faglig undervisning dog i mindre omfang hos skolens ældste elever. 13

17 SFO-tid Figur 3.5 Du har svaret, at bevægelse integreres i SFO-tid: Hvor ofte vurderer du, at I arbejder med disse bevægelsesindsatser hhv. førskole og med indskoling? 28% 6% 13% 3% 8% 23% 18% 2% 13% 36% 49% Førskole Indskoling Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen 1-3 gange om måneden En eller flere gange om året Slet ikke Ved ikke Kilde: Oxford Research 2017, (n=246) 54 pct. af skolerne angiver, at bevægelse integreres i SFO-tid. Som det fremgår af figur 3.5, svarer 62 pct. af disse, at skolen minimum 1-2 gange om ugen arbejder med at integrere bevægelse for førskolebørn, dvs. alle kommende 0. klasseelever. Derudover vurderer 36 pct., at bevægelse integreres hver dag for denne målgruppe. For indskolingselever i SFO vurderer 9 ud af 10 adspurgte skoler, at skolen minimum 1-2 gange om ugen arbejder med at integrere bevægelse (90 pct.), mens omkring halvdelen vurderer, at det sker hver dag for denne målgruppe (49 pct.). Der er således tydeligt, at bevægelse i stort omfang integreres i SFO-tiden typisk flere gange om ugen. Umiddelbart vurderer de adspurgte skoler, at bevægelse i større omfang er en del af indskoling end førskole. Her skal det dog bemærkes, at en relativ stor andel har svaret ved ikke under førskole (28 pct.), hvilket udvisker forskellen, hvis disse svar ikke medregnes. 14

18 Understøttende undervisning Figur 3.6 Du har svaret, at bevægelse indgår som en del af den understøttende undervisning: Hvor ofte vurderer du, at I arbejder med disse bevægelsesaktiviteter på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling? 5% 7% 6% 3% 13% 3% 26% 42% 46% 9% 14% 5% 28% 18% 32% 17% 7% 10% 6% Indskoling Mellemtrin Udskoling Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen 1-3 gange om måneden En eller flere gange om året Slet ikke Ved ikke Kilde: Oxford Research 2017, (n=231) 50 pct. af skolerne angiver, at bevægelse indgår som en del af den understøttende undervisning. Som det fremgår af figur 3.6, vurderer 88 pct. af disse, at skolen minimum 1-2 gange om ugen arbejder med at integrere bevægelse for indskolingselever. Derudover vurderer 18 pct., at bevægelse indgår hver dag for denne målgruppe. For skolens mellemtrinselever angiver 73 pct., at bevægelse indgår minimum 1-2 gange om ugen, mens 10 pct. vurderer, at bevægelse indgår hver dag for denne målgruppe. For udskolingselever giver 45 pct. udtryk for, at bevægelse indgår minimum 1-2 gange om ugen, mens kun 6 pct. vurderer, at det sker hver dag for denne målgruppe. Resultaterne viser således, at bevægelse flere gange om ugen er en del af den understøttende undervisning. Derudover kan der ses en tendens til, at omfanget af bevægelsesaktiviteter fylder mindre for udskolingselever. Det skal dog bemærkes, at omkring hver fjerde respondent (26 pct.) har svaret ved ikke for udskolingseleverne, hvilket gør tendensen mindre tydelig. 15

19 Kampagner, temadage eller -uger Figur 3.7 Du har svaret, at bevægelse er omdrejningspunktet for tilbagevendende temadage/kampagner/uger: Hvor ofte vurderer du, at I arbejder med disse bevægelsesaktiviteter på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling? 3% 4% 18% 4% 60% 61% 56% Kilde: Oxford Research 2017, (n=215) 28% 28% 19% 7% 5% 2% Indskoling Mellemtrin Udskoling En eller flere gange om måneden 7-10 gange om året 4-6 gange om året 1-3 gange om året Slet ikke Ved ikke 47 pct. af skolerne har angivet, at bevægelse er omdrejningspunktet for tilbagevendende temadage/kampagner/uger. Som det fremgår af figur 3.7, viser resultaterne, at omfanget af bevægelse for tilbagevendende temadage og kampagner primært er 1-3 gange om året. Hhv. 60 pct. for indskolingselever, 61 pct. for skolens mellemtrinselever og 56 pct. for udskolingselever. 16

20 Selvstændigt bevægelsesbånd/modul Figur 3.8 Du har svaret, at bevægelse indgår som et selvstændigt bevægelsesbånd/modul: Hvor ofte vurderer du, at I arbejder med disse bevægelsesaktiviteter på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling? 6% 4% 3% 5% 4% 18% 27% 36% 9% 7% 5% 23% 41% 16% 34% 29% 12% 21% Kilde: Oxford Research 2017, (n=200) Indskoling Mellemtrin Udskoling Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen 1-3 gange om måneden En eller flere gange om året Slet ikke Ved ikke 44 pct. af skolerne angiver, at bevægelse indgår som et selvstændigt bevægelsesbånd/modul. Som det fremgår af ovenstående figur, vurderer omkring 9 ud af 10 af disse (91 pct.), at skolen arbejder med bevægelse minimum 1-2 gange om ugen for indskolingselever. Derudover vurderer 41 pct., at bevægelse indgår hver dag for denne målgruppe. For skolens mellemtrinseleverne vurderer 86 pct., at skolen arbejder med bevægelse minimum 1-2 gange om ugen, mens 34 pct. mener, at det sker hver dag for denne målgruppe. For udskolingselever vurderer 62 pct., at skolen arbejder med bevægelse minimum 1-2 gange om ugen, mens 21 pct. svarer, at skolen arbejder med bevægelse hver dag for samme målgruppe. Der ses igen en tendens til at forholdsmæssigt færre skoler vurderer, at bevægelse indgår blandt ældre elever sammenlignet med indskolingselever og skolens mellemtrinselever. 17

21 Øget antal undervisningstimer i idrætsfaget Figur 3.9 Du har svaret, at bevægelse indgår i form af et øget antal undervisningstimer i idrætsfaget: Hvor ofte vurderer du, at I arbejder med bevægelsesaktiviteter i det øgede antal undervisningstimer på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling? 11% 8% 5% 13% 5% 3% 5% 15% 14% 7% 8% 47% 59% 44% 10% 11% 11% 8% 7% 4% Indskoling Mellemtrin Udskoling Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen 1-3 gange om måneden En eller flere gange om året Slet ikke Ved ikke Kilde: Oxford Research 2017, (n=122) 27 pct. af skolerne har angivet, at bevægelse indgår i form af et øget antal undervisningstimer i idrætsfaget. Som det fremgår af figur 3.9, vurderer 68 pct. af disse, at skolen arbejder med bevægelse minimum 1-2 gange om ugen for indskolingselever. Derudover vurderer 11 pct., at det sker hver dag. For skolens mellemtrinselever vurderer 78 pct., at bevægelse indgår minimum 1-2 gange om ugen, mens kun 8 pct. mener, det sker hver dag for denne målgruppe. For udskolingselever vurderer 55 pct., at bevægelse indgår minimum 1-2 gange om ugen, mens kun 4 pct. vurderer, at det sker hver dag for samme målgruppe. Ud af de skoler, der har svaret, at skolen arbejder med at integrere bevægelse i form af et øget antal undervisningstimer i idrætsfaget, tyder det på, at bevægelse oftere flere gange om ugen - indgår for skolens mellemtrinselever sammenlignet med indskoling og udskoling. 18

22 Åbne skole Figur 3.10 Du har svaret, at bevægelse integreres igennem den åbne skole: Hvor ofte vurderer du, at I arbejder med disse bevægelsesaktiviteter på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling? 3% 4% 4% 18% 3% 60% 61% 49% 22% 24% 19% Kilde: Oxford Research 2017, (n=120) 7% 7% 8% Indskoling Mellemtrin Udskoling Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen 1-3 gange om måneden En eller flere gange om året Slet ikke Ved ikke 27 pct. af skolerne angiver, at bevægelse integreres igennem den åbne skole. Som det fremgår af figur 3.10, vurderer størstedelen af disse, at skolen arbejder med bevægelse én eller flere gange om året, hhv. 60 pct. for indskolingselever, 61 pct. for skolens mellemtrinselever og 49% for skolens udskolingselever. Det tyder på, at det kun relativt sjældent forekommer, at bevægelse indtænkes i den åbne skole i samarbejde med foreningslivet, kulturforeninger og erhvervslivet. I forhold til sidste år er der dog kommet betydeligt flere, der integrerer bevægelse igennem den åbne skole 1-3 gange om måneden; 13 procentpoint flere i indskolingen, 14 procentpoint flere på mellemtrinnet og 15 procentpoint flere i udskolingen. 19

23 Transport til, fra eller under skoledagen Figur 3.11 Du har svaret, at bevægelse indgår som en del af transporten til, fra eller under skoledagen: Hvor ofte vurderer du, at I arbejder med disse bevægelsesaktiviteter på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling? 23% 5% 23% 17% 8% 15% 14% 16% 23% 35% 14% 13% 19% 24% 12% 10% 13% 9% Indskoling Mellemtrin Udskoling Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen 1-3 gange om måneden Én eller flere gange om året Slet ikke Ved ikke Kilde: Oxford Research 2017, (n=86) 20 pct. af skolerne har angivet, at bevægelse indgår som en del af transporten til, fra eller under skoledagen. Som det fremgår af ovenstående figur, svarer 55 pct. af disse, at skolen arbejder med bevægelse minimum 1-2 gange om ugen for indskolingselever. Derudover vurderer 19 pct., at de arbejder med bevægelsesaktiviteter hver dag. For skolens mellemtrinselever, vurderer 60 pct., at skolen arbejder med bevægelse minimum 1-2 gange om ugen, mens 13 pct. vurderer, at det sker hver dag. For udskolingselever vurderer 43 pct., at skolen arbejder med bevægelsesaktiviteter minimum 1-2 gange om ugen, mens 9 pct. vurderer, at det sker hver dag. Resultaterne viser, at der er en stor variation i, hvor ofte skolerne arbejder med at integrere bevægelse som en del af transporten til, fra eller under skoledagen. Det ses ud fra den forholdsvis jævne fordeling af svar i kategorierne fra hver dag til en én eller flere gange om året. 20

24 Obligatoriske sundhedsundervisning Figur 3.12 Du har svaret, at bevægelse indgår som en del af den obligatoriske sundhedsundervisning: Hvor ofte vurderer du, at I arbejder med disse bevægelsesaktiviteter på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling? 7% 5% 21% 30% 36% 32% 26% 22% 18% Kilde: Oxford Research 2017, (n=76) 25% 26% 3% 3% 7% 7% 5% Indskoling Mellemtrin Udskoling Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen 1-3 gange om måneden En eller flere gange om året Slet ikke Ved ikke 17 pct. af skolerne angiver, at bevægelse indgår som en del af den obligatoriske sundhedsundervisning. Som det fremgår af ovenstående figur, vurderer størstedelen af disse, at bevægelse indgår én eller flere gange om året, hhv. 30 pct. for indskolingselever, 36 pct. for skolens mellemtrinselever og 32 pct. for udskolingselever. Relativt få skoler har svaret på dette spørgsmål. Ud af disse skoler, tyder det dog på, at bevægelse kun i et lille omfang er en del den obligatoriske sundhedsundervisning. Sammenlignet med 2016, er andelen af besvarelser i kategorien 1-2 gange om ugen steget med omkring 12 procentpoint i både indskoling, mellemtrin og udskoling. 22% 21

25 4. Rammesætning af bevægelsesaktiviteterne Kapitlet omhandler rammesætningen af bevægelsesaktiviteterne på skolerne. Rammesætning forstås i denne sammenhæng som den måde, skolerne argumenterer for brugen af bevægelsesaktiviteter i skoletiden altså deres ønskede mål med bevægelsen - og den konkrete organisering af disse. Formålet med at undersøge rammesætningen er at få indblik i de strukturer og normer, som eksisterer på skolerne, for på den måde at få en bedre forståelse for valget af bevægelsesaktiviteter, udbredelsen af dem og ikke mindst udfordringer forbundet hermed. Dette er viden, som kan understøtte Dansk Skoleidræt i deres arbejde, både i forhold til udvikling af nye og udbredelsen af eksisterende aktiviteter, materialer og kurser, samt i forbindelse med rådgivning på et mere strategisk niveau MINUTTERS DAGLIG BEVÆGELSE Med folkeskolereformen blev det pålagt alle folkeskoler at gennemføre i gennemsnit 45 minutters daglig bevægelse. I denne undersøgelse har hver skole angivet, om de vurderer, at de efterlever dette krav. Selvom det kun er lovpålagt folkeskoler, er der mange andre skoler, som efterlever dette. Resultaterne er således opdelt mellem hver institutionstype. Figur 4.1 Med folkeskolereformen blev gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse en del af skoledagen. Vurderer du, at skolen opfylder dette? % 25% 12% 9% 6% 7% 7% 4% 4% 17% 27% 45% 46% 68% 60% 6% 39% 5% 45% 72% 86% Folkeskoler 2017 (n=305) Folkeskoler 2016 (n=216) Friskoler og private grundskoler 2017 (n=115) Friskoler og private grundskoler 2016 (n=101) Specialskoler for børn 2017 (n=29) Specialskoler for børn 2016 (n=28) Kilde: Oxford Research 2017 (n=449) og 2016 (345) Ja Nej Nej, vi er ikke underlagt lovgrundlaget Ved ikke Blandt folkeskolerne er der i 2017 en fjerdedel, der svarer, at de ikke efterlever kravet om de 45 minutters daglig bevægelse. 68 pct. angiver, at de lever op til kravet, mens syv pct. af folkeskolerne 22

26 svarer ved ikke. I forhold til 2016 er der således relativt set flere folkeskoler, der svarer, at skolen opfylder kravet om 45 minutter bevægelse i 2017, nemlig en stigning på otte procentpoint. Blandt folkeskoler er der endvidere tjekket for, om der er forskel på resultaterne, hvis der skelnes mellem ledernes og lærerens besvarelser. Her ses det, at 81 pct. af lederne vurderer, at de opfylder lovkravet om 45 min bevægelse, mens 61 pct. af lærerne vurderer, at de opfylder kravet om 45 min bevægelse. Sammenlignet med 2016 er andelen af alle respondenter, der svarer, at de opfylder lovkravet om 45 bevægelse mindre for både friskoler og private grundskoler (6 procentpoint lavere) og specialskoler for børn (14 procentpoint færre). Der er tale om statistiske signifikante forskelle mellem 2016 og På samme spørgsmål kunne der i 2016 ses en statistisk signifikant forskel for besvarelserne blandt folkeskolerne på tværs de fem regioner, men i 2017 er der ikke nogen statistisk signifikant forskel. Der er således sket en udjævning af de store forskelle mellem regionerne, der fremgik sidste år. Som det ses i figur 4.2, er det dog fortsat Region Hovedstaden, der har den laveste andel af folkeskoler, der svarer, at de opfylder kravet om 45 minutters daglig bevægelse (57 pct.). I Region Sjælland gør det sig gældende for 68 pct., i Region Syddanmark er det 71 pct., i Region Midtjylland er det 70 pct. og i Region Nordjylland er det 78 pct., der svarer, at de opfylder kravet om 45 min daglig bevægelse. Figur 4.2: Med folkeskolereformen blev gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse en del af skoledagen. Vurderer du, at skolen opfylder dette? (Andel af folkeskoler i hver region, 2016 og 2017) 65% 78% 60% 70% 40% 57% 83% 53% 71% 68% Kilde: Oxford Research 2016 (n=216) og 2017 (n=305) 23

27 4.2 SKOLERNES MÅL MED BEVÆGELSESAKTIVITETERNE For at forstå, hvad der motiverer skolerne til at implementere bevægelsesaktiviteterne, er det relevant at se på de rationaler, som ligger bag skolernes arbejde med bevægelse. I spørgeskemaundersøgelsen blev skolerne bedt om at identificere deres tre primære mål med bevægelse. Deres svar er illustreret i figuren herunder. Figur 4.3 Hvad er skolens primære mål for at arbejde med bevægelse? (Afkryds maksimalt tre) Fremme motivation og trivsel 66% 66% Fremme læring Skabe en varieret skoledag 53% 53% 52% 51% Fremme koncentrationsevne 34% 34% Fremme sundhed Opfylde lovgivning 15% 14% 32% 37% Skolen har ikke fastsat mål Fremme inklusion 11% 9% 8% 9% Andet eller ved ikke (uddyb gerne) 1% 2% Kilde: Oxford Research 2017 (n=451) og 2016 (n=345) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Der er overordnet set ikke sket nogen ændringer i skolernes mål med at arbejde med bevægelse siden sidste år. Fokus ligger ikke så meget på den fysiske sundhed, men i højere grad på motivation og trivsel (66 pct.), læring (53 pct.) og variation i skoledagen (51 pct.). Kun 32 pct. af skolerne har angivet, at formålet at fremme sundhed er blandt deres tre primære mål med bevægelse. Siden 2016 der er fem procentpoint færre, der nævner fremme sundhed som et af deres primære mål. 34 pct. svarer derudover i 2017, at det primære mål for at arbejde med bevægelse er, at fremme koncentrationsevne. 14 pct. angiver formålet opfylde lovgivning, mens ni pct. angiver formålet at fremme inklusion. Ni pct. angiver, at de ikke har fastsat noget mål med bevægelsen. 4.3 ORGANISERING OG FREMMENDE FAKTORER I spørgeskemaundersøgelsen blev respondenterne bedt om at angive, hvordan bevægelsen er rammesat på deres skole. (Se figur 4.4) 24

28 Ifølge respondenternes besvarelser er det i høj grad medarbejderne, der er ansvarlige for at integrere bevægelse i skoledagen. Hele 74 pct. angiver, at ansvaret for bevægelse i skoledagen er placeret hos den enkelte medarbejder. Da den præcise formulering af spørgsmålet i 2016 var anderledes 3, skal sammenligningen dog tolkes varsomt. Det er trods alt overraskende, at kun 40 pct. i 2016 svarede, at det er udelukkende op til den enkelte medarbejder at integrere bevægelse mens 74 pct. i 2017 mener, at ansvaret for bevægelse i skoledagen er placeret hos den enkelte medarbejder. I 2017 svarer over halvdelen (56 pct.), at de enkelte teams integrerer bevægelse i skoledagen, hvilket er meget tæt på de 58 pct., der angav dette svar sidste år. En mere overordnet, strategisk organisering ses derimod på en relativt mindre andel af skolerne. Det er kun 20 pct. af skolerne, der har formuleret en rammesættende bevægelsespolitik, ligesom det kun er på 26 pct. af skolerne, at der er udnævnt en overordnet bevægelsesansvarlig eller bevægelsesvejleder til at tage ansvaret for bevægelse på skolen. Sammenlignet med 2016 er andelen, der mener at ledelsen indtænker bevægelse i den overordnede årsplan seks procentpoint lavere (31 pct. i 2017). 34 pct. vurderer at ledelsen indtænker bevægelse (ud over idrætsfaget) i skemaplanlægningen, 26 pct. mener, at skolen har udnævnt en overordnet bevægelsesansvarlig/vejleder, og 20 pct. svarer, at skolen har formuleret en rammesættende bevægelsespolitik. 12 pct. af skolerne angiver, at der i kommunen er ansat sparringskonsulenter, der kan hjælpe med at rammesætte bevægelse. Figur 4.4 Hvordan er bevægelse på skolen rammesat? (Angiv gerne flere svar) Ansvaret for bevægelse i skoledagen er placeret ved den enkelte medarbejder 74% De enkelte teams integrerer bevægelse 56% Ledelsen indtænker bevægelse (ud over idrætsfaget) i skemaplanlægningen Ledelsen indtænker bevægelse i den overordnede årsplan 31% 34% Skolen har udnævnt en overordnet bevægelsesansvarlig/vejleder som varetager ansvaret for bevægelse 26% Skolen har en formuleret en rammesættende bevægelsespolitik 20% I kommunen er der ansat sparringskonsulenter, der kan hjælpe med at rammesætte bevægelsen 12% Andre (Uddyb gerne) 6% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Oxford Research 2017, (n=452) 3 Spørgsmålsformulering i 2016: Det er udelukkende op til den enkelte medarbejder at integrere bevægelse 25

29 Besvarelserne understøtter således resultaterne i 2016, at bevægelse på de fleste skoler er løst struktureret. Lærerne er ofte selv ansvarlige for at planlægge tidspunkt og indhold i bevægelsesaktiviteterne. I 2016 kunne det ses, at størstedelen af skolerne (66 pct.) fremhævede ildsjæle som en vigtig faktor for at sikre bevægelsesaktiviteterne på skolen (se figur 4.5). Selvom tallet er faldet lidt i 2017 (58 pct.) er det stadig den vigtigste faktor for at kunne igangsætte eller sikre bevægelsesaktiviteterne på skolen. Andre vigtige faktorer, der fremhæves, er gensidig opbakning i medarbejdergruppen (53 pct.), gode fysiske rammer (50 pct.), opbakning fra ledelsen (44 pct.). Med undtagelse af tilstrækkelig med tid er det de samme faktorer, skolerne nævner som de vigtigste for at kunne igangsætte eller sikre bevægelsesaktiviteterne i 2017 som i Sammenligningen med 2016 skal dog tolkes varsomt, idet igangsætte er tilføjet i spørgsmålsformuleringen i 2017, og enkelte svarkategorier er omformuleret, fx mere tid i 2016 til tilstrækkelig med tid i Med dette in mente kan der ses en stigning på 20 procentpoint fra mere tid i 2016 til tilstrækkelig med tid i Figur 4.5 Hvilke faktorer er de vigtigste for at kunne igangsætte eller sikre bevægelsesaktiviteter på jeres skole? (Vælg de fem vigtigste) Ildsjæle blandt medarbejdere 58% Gensidig opbakning i medarbejdergruppen Gode fysiske rammer 50% 53% Opbakning fra ledelsen 44% Tilstrækkelig med tid Inspirerende materialer 36% 39% Tilstrækkelig med ressourcer i form af mandskab Viden om gevinster ved bevægelse Kursustilbud og videreuddannelse Opbakning fra eleverne Aktiv inddragelse af eleverne i planlægningen af bevægelse i 27% 25% 24% 24% 21% Opbakning fra forældrene Opbakning fra det lokale foreningsliv Opbakning fra kommunen, fx i form af netværk eller Formulerede principper fra skolebestyrelsen Økonomisk støtte 11% 8% 7% 6% 5% Andet (Uddyb gerne) 1% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Oxford Research 2017, (n=449) 26

30 5. Bad efter idræt Afslutningsvis har vi i spørgeskemaet spurgt til elevernes badehyppighed efter idrætstimerne. Spørgsmålet var ikke med i Som det ses i figur 5.1, vurderer de adspurgte respondenter (kun idrætslærer og idrætspædagoger), at indskolingseleverne oftere går i bad efter idrætstimerne end elever fra hhv. mellemtrin og udskoling. 65 pct. angiver, at indskolingseleverne går i bad efter idrætstimerne hver gang, mens 42 pct. angiver, at elever fra mellemtrin går i bad hver gang, og kun 18 pct. vurderer, at elever fra udskoling går i bad hver gang. Det skal dog bemærkes, at 22 pct. af de adspurgte respondenter har svaret ved ikke for udskolingselever. Figur 5.1 Hvor ofte vurderer du, at eleverne går i bad efter idrætstimerne i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling? 100% 80% 6% 4% 5% 4% 6% 20% 2% 22% 5% 60% 46% 31% 40% 65% 24% 20% 42% 18% 0% Indskoling Mellemtrin Udskoling Kilde: Oxford Research 2017, (n=452) Hver gang Næsten hver gang Sjældent Aldrig Ved ikke Ses resultatet uden ved ikke besvarelser vurderer 69 pct. af idrætslærerne og idrætspædagogerne, at indskolingseleverne går i bad hver gang efter idrætstimerne, mens 44 pct. angiver, at elever fra mellemtrinnet går i bad hver gang, for udskolingseleverne er det kun 23 pct., der vurderer, at de går i bad hver gang. Modsat vurderer 40 pct. af idrætslærerne og pædagogerne, at udskolingseleverne sjældent går i bad efter idrætstimerne, mens det for indskolingseleverne kun er 4 pct. og for mellemtrinseleverne kun er 6 pct. Resultatet viser, at der er stor variation i, hvor ofte eleverne vurderes at gå i bad efter idrætstimerne alt efter om de er i indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen. 27

31 DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES LATVIJA Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Baltijas Konsultācijas, SIA Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR Vīlandes iela Frederiksberg 4610 Kristiansand Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde LV-1010, Rīga, Latvija Danmark Norge Sverige Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel.: (+371) Tel: (+45) Tel: (+47) Tel: (+46)

Bevægelse i skoledagen 2016

Bevægelse i skoledagen 2016 Bevægelse i skoledagen 2016 Udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden Oktober 2016 Bevægelse i skoledagen 2016 Populationsundersøgelse 2016 Udarbejdet af Oxford Research for Dansk

Læs mere

Bevægelse i skoledagen 2016

Bevægelse i skoledagen 2016 Udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden Oktober 2016 Bevægelse i skoledagen 2016 Populationsundersøgelse 2016 Udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden Foto:

Læs mere

Bilag 1b- Svarfordelinger pop-op-survey Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne

Bilag 1b- Svarfordelinger pop-op-survey Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 1b- Svarfordelinger pop-op-survey Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 1b Svarfordelinger pop-op-survey Udarbejdet af Oxford Research

Læs mere

Bilag 1: Tabelrapport Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV

Bilag 1: Tabelrapport Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV Undersøgelse af inddragelse af sygefravær i APV Bilag 1: Tabelrapport Juni, 2015 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research

Læs mere

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse November 2014 0 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Evaluering af effekten af forebyggelsespakker

Læs mere

Bilag 1c- Spørgeskemaer Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne

Bilag 1c- Spørgeskemaer Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 1c- Spørgeskemaer Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 1c Spørgeskemaer Udarbejdet af Oxford Research for Arbejdstilsynet Juni 2016

Læs mere

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2:

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2: Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2: Tabelrapport Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

APPENDIKS 1: KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner

APPENDIKS 1: KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner APPENDIKS 1: KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner 0 Appendiks 1: Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Bilag 2- Metode og datagrundlag Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne

Bilag 2- Metode og datagrundlag Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 2- Metode og datagrundlag Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 2 Metode og datagrundlag Udarbejdet af Oxford Research for Arbejdstilsynet

Læs mere

Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen

Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen Kernefortællingen Sunde børn bevæger skolen! - Derfor har Dansk Skoleidræt og TrygFonden skabt en samlet indsats for sundhed, trivsel og læring i bevægelse. Med

Læs mere

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017

BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 04 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Rapport Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Kommenteret tabelrapport Kasper Skou Arendt, Katrine Baunkjær & Beatrice Schindler Rangvid Skolebestyrelsesformænds

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Opfølgende undersøgelse på kommunernes anvendelse af Flexboligordningen

Opfølgende undersøgelse på kommunernes anvendelse af Flexboligordningen Opfølgende undersøgelse på kommunernes anvendelse af Flexboligordningen Tabelrapport indgivet til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, marts 2015 Opfølgende undersøgelse af kommunernes anvendelse

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Hjerteforeningen. Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012. Hjerteforeningen

Hjerteforeningen. Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012. Hjerteforeningen Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012 Feltperiode: Den 24. september - 12. oktober 2012 Målgruppe: Folkeskoler i Danmark Metode: Webinterviews (CAWI adhoc) Stikprøvestørrelse: 325 skoler, heraf

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om

Læs mere

Spørgsmålene blev stillet til FOAs medlemspanel i perioden 25. november til 6. december 2016, hvor i alt medlemmer svarede.

Spørgsmålene blev stillet til FOAs medlemspanel i perioden 25. november til 6. december 2016, hvor i alt medlemmer svarede. 31. januar 2017 Ulønnet overarbejde Næsten 4 ud af 10 medlemmer i FOA arbejder mere, end de får betaling for, mindst én gang om ugen. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit medlemspanel.

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj). Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015, Dansk Skoleidræt 2015. Dansk

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres

Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres 8. oktober 2014 Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres FOA har i perioden den 9. til den 19. maj foretaget en undersøgelse blandt medlemmerne via forbundets elektroniske medlemspanel. 4.782 medlemmer

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Bilag 1a Svarfordelinger virksomhedssurvey Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne

Bilag 1a Svarfordelinger virksomhedssurvey Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 1a Svarfordelinger virksomhedssurvey Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 1a svarfordelinger virksomhedssurvey Udarbejdet af Oxford

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Regionale jobeffekter ved udvidelse af Københavns Lufthavn. Analyse udarbejdet af Oxford Research 2015

Regionale jobeffekter ved udvidelse af Københavns Lufthavn. Analyse udarbejdet af Oxford Research 2015 Regionale jobeffekter ved udvidelse af Københavns Lufthavn Analyse udarbejdet af Oxford Research 2015 Regionale jobeffekter ved udvidelse af Københavns Lufthavn Analyse gennemført af Oxford Research for

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

NOTAT. Trivselsmålingen består af fire profilområder: støtte og inspiration, social trivsel, ro og orden samt faglig trivsel.

NOTAT. Trivselsmålingen består af fire profilområder: støtte og inspiration, social trivsel, ro og orden samt faglig trivsel. SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Trivselsanalyse 2016/17 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 14-09-2017 Sagsbeh.: Søren Dissing Jensen Sagsnr.:17.01.0 0-A00-9-17 Alle folkeskoler skal

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene Louise Kryspin Sørensen November 2016 NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene - 98% af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage, men kun en tredjedel

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Temaer om trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration til det

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud Emne Til Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i ÅFO Side 1 af 10 Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i Formålet med undersøgelsen har været at belyse bemandingen i to udvalgte : Mårslet Dagtilbud

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 Rapport, maj 2012 Undersøgelse af planlagt,

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Udarbejdet for Skanderborg Kommune December David Mortensen Karsten Drejer Indhold Resume... 3 Sammenfatning/anbefaling...

Læs mere

Vold og trusler i psykiatrien

Vold og trusler i psykiatrien 27. november 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember

Læs mere

Middagslur i dagtilbud

Middagslur i dagtilbud 3. november 2016 Middagslur i dagtilbud FOA har i perioden 22.-30. august 2016 gennemført en undersøgelse om børns middagslur i daginstitutioner og dagpleje via sit medlemspanel. Medlemmer, som arbejder

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Vold og trusler i psykiatrien

Vold og trusler i psykiatrien 14. marts 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med 2012,

Læs mere