Tilrettelæggelsesform Modulet er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem faglige oplæg, dialogbaseret undervisning, samt mindre gruppeøvelser.

Transkript

1 Uddannelse: Masteruddannelsen i Dansk som andetsprog Modul: Modul 2, Sprog, Kultur og samfund ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Aarhus Modulansvarlig Lektor, DPU, AU, haas@edu.au.dk Undervisere Lektor, DPU, AU, haas@edu.au.dk Lektor Bergthóra Kristjánsdóttir, DPU, AU, bekr@edu.au.dk Ekstern lektor Daria Schwalbe, DPU, AU, daria.schwalpe@gmail.com Vejledere Lektor, DPU, AU, haas@edu.au.dk Undervisningslokale Se timeplan: Mål og indhold (jf. gældende studieordning) Se gældende studieordning: ng&dokordningid=12767&sprog=da Prøveform/eksamen Se gældende studieordning: ning&dokordningid=12767&sprog=da Tilrettelæggelsesform Modulet er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem faglige oplæg, dialogbaseret undervisning, samt mindre gruppeøvelser. Vejledning og feedback Kollektiv vejledning ligger i forlængelse af undervisning (se oversigt). Eller efter aftale. Evaluering Spørgeskemaundersøgelsen tilgås via BlackBoard. På næstsidste undervisningsgang/seminar besvarer de studerende individuelt spørgeskemaet, og på sidste undervisningsgang/seminar drøftes resultatet med de studerende på holdet. 1 af 13

2 Kvantitativ evaluering foregår: 23. april. Kvalitativ evaluering foregår: 7. maj. Litteratur Kompendium. Enkelt tekster skal den studerende selv downloade (anført i undervisningsplanen under den enkelte undervisningssession Litteraturliste, samt forslag til supplerende litteratur, lægges på BlackBoard. Undervisningsplan - oversigt Session Dato og tid Undervisningstema Underviser januar 10:15 16: februar 10:15 15: februar 10:15 15: februar 10:15 16: februar 10:15 15: marts 10:15 15: marts 10:15 15: marts 10:15 15: april 10:15 17: april 10:15-16: april 10:15-17: maj 10:15-17:00 Introduktion til modulet Grundlæggende kultur(arvs)teori Nation & etnicitet (1) Nation & etnicitet (2) Nation & etnicitet (3) Vejledning 15:00-16:00 Interkulturel kommunikation (1). Interkulturel kommunikation (2). Flerkulturalitet og diversitet i curriculum og læremidler (1). Flerkulturalitet og diversitet i curriculum og læremidler (2) Interkulturel didaktik (1) Vejledning 15:00-17:00 Interkulturel didaktik (2) Vejledning 14:00-16:00 Assimilation, integration og ligestilling (1) Evaluering (kvantitativ). Vejledning 15:00- Opsamling, evaluering (kvalitativ) Vejledning 13:00-17:00 Daria Schwalbe Daria Schwalbe Bergthóra Kristjánsdóttir Bergthóra Kristjánsdóttir 2 af 13

3 Session 1 Titel: Kulturteori Dato og tidspunkt: 29. januar, 10:15-16:00 Introduktion til modulet Grundlæggende kultur(arvs)teori Socialkonstruktivisme vs. essentialisme Grundlæggende omstridte begreber Wilken, L. (2016). Hvad er kulturvidenskab? I: Pécseli, B. (red.). Kulturvidenskab for de pædagogiske fag. Hans Reitzels Forlag. Hall, S. (1997). The centrality of culture. Notes on the cultural revolution of our time. I: Thompson, K. (ed.). Media and cultural regulation. Milton Keynes, The Open University, Haas (2009). At arve kulturer og sprog i det flerkulturelle Danmark. I: Haas, C. m.fl. (red). Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus, Aarhus Universitetsforlag Læs litteraturen. Overvej forskelle mellem en essentialistisk og socialkonstruktivistisk forståelse af kultur(arv) Hvordan er mennesker kulturskabte og kulturskabende? Session 2 Titel: Nation & etnicitet (1) Dato og tidspunkt: 5. februar, 10:15-15:00 Forestillede fællesskaber Nation & etnicitet teoretisk set Nation & etnicitet i historisk perspektiv Smith, A.D. (2003). Nationalisme. Kap.1. Begreber. Hans Reitzels Forlag. København. Anderson, B. (1991). Imagined Communities (kap. 1, s. 1-8), London, Verso. Christiansen, N. F. (1992). Folkets danskhed I: Lundgreen-Jensen, F. (red.). På sporet af dansk identitet. Spektrum. 3 af 13

4 Elling, R. C. (2017). Etnicitet og nationalisme. I: Jacobsen, M.H. & Andersen, P. T. (red). Kultursociologi og kulturanalyse. Køberhavn, Hans Reitzels Forlag. Læs litteraturen Overvej skole og uddannelsessystemets rolle i relation til konstruktion og vedligeholdelse af etniske og nationale fællesskaber Klarlæg dine etniske og nationale tilhørsforhold Session 3 Titel: Nation & etnicitet (2). Dato og tidspunkt: 12.februar, 10:15-15:00 Identitetsteorier mellem socialkonstruktivisme og essentialisme Identitets- og erindringspolitik Religion som etnicitetsmarkør og konfliktfelt Danskhed Frello, B. (2012). Kollektiv identitet. Kritiske perspektiver. (Kap. 1, s og kap. 5, s ). Samfundfagslitteratur Haas, C. (2014). Erindringsfællesskaber og politik. Fra: Staten, eliten og os. Erindrings- og identitetspolitik mellem assimilation og livet i salatskolen. (Kap. 1). Aarhus, Aarhus Universitetsforlag. Jensen, B. E. (2004). At føre identitetspolitik i et demokrati: en problemudredning. I: Korsgaard, O. (red.). Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Jenkins, R. P. (2017). Nation, kultur og identitet: Hvad gør danskerne til danskere? I: Jacobsen, M.H. & Andersen, P. T. (red). Kultursociologi og kulturanalyse. Køberhavn, Hans Reitzels Forlag Gilliam, L. (2014). Når religion i skolen er uproblematisk. Moderet sekularisme, civiliseringsidealer og afslappede muslimer. Tidsskrift for Islamforskning, 8, nr. 2, s Læs litteraturen. Overvej hvordan skole og uddannelse fungerer som et identitets- og erindringspolitisk konfliktfelt. Overvej din identitetspolitik 4 af 13

5 Session 4 Titel: Nation & etnicitet (3) normativt set. Dato og tidspunkt: 19.februar, 10:15-16:00 (vejledning 15:00-16:00) Medborgerskab Multikulturalisme(r) Demokratisk dannelse Haas C. (2007). Medborgerskab som interkulturel identitetspolitik. I: Andersen, G. B. & Pøhler, L. (red.). Læreruddannelsen i fokus. Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab i læreruddannelsen. Kroghs Forlag. Haas, C. (2014). Kulturforskernes felt. I: Staten, eliten og os. Erindrings- og identitetspolitik mellem assimilation og livet i salatskolen. (Kap. 8, s ). Aarhus, Aarhus Universitetsforlag. Dyrberg, T.B. & Necef, U. (2016). Kritiske fortolkninger af multikulturalisme og anti-racisme. I: Dyrberg, T.B. & Necef, U. (red.). Multikulturalismens fælder. Mørklægning og moralisme i medier, forskning og politik. (Indledning, s. 9-35). Samfundslitteratur Læs litteraturen Klarlæg forhold mellem medborgerskab og multikulturalisme Klarlæg de centrale faglige og normative konflikter om multikulturalisme Placér skole og uddannelse herunder dansk som andetsprog i relation til diskussioner og medborgerskab og multikulturalisme Session 5 Titel: Interkulturel kommunikation (1) Dato og tidspunkt: 26. februar, Underviser: Daria Schwalbe Konkurrerende teoretiske tilgange til interkulturel kommunikation og pædagogik Kulturmøde og kulturelselvforståelse Sammenhæng mellem kultur, identitet og kommunikation i et multikulturel samfund Kulturelle dimensioner og deres betydning for kommunikation og læring 5 af 13

6 Hall, E. T. (1998). The power of hidden differences. In M. J. Bennett (Ed.), Basic concepts of intercultural communication: Selected readings (pp ). Boston, MA: Intercultural Press * Jensen, I. (2001). Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. Roskilde Universitetsforlag. Kap. 7 Maude, B. (2016). Managing cross-cultural communication: Principles and practice. (2 ed.) New York, NY: Palgrave Macmillian. Kap. 1 Scollon, R. & Scollon, S. (1995). Intercultural Communication. Blackwell. Kap. 7: What is Culture? s Finn Ketlers Her er tre bud på vores danskhed. Berlinske, den 6. August Signe Øroms kronik Maraton og ironman den danske statusvaluta fra 17. September 2017 i Berlinske Læs litteraturen. Overvej hvorvidt din egen undervisning kan siges at være præget af en eller flere tilgange til interkulturel kommunikation. Overvej om dansk uddannelseskultur påvirker din undervisning, samt den pædagogiske praksis i Danmark mere generelt? Overvej hvilket betydning individualismen kan siges at have for den måde man i Danmark skaber relationer og tillid på. Hvilke implikationer tror du det har for din egen undervisning. Session 6 Titel: Interkulturel kommunikation (2): Dato og tidspunkt: 5.marts, :00 Underviser: Daria Schwalbe Hvad er en effektiv kommunikation i multikulturelle samfund? Verbal og non-verbal kommunikation: misforståelser, tillid og følelser Interkulturel kommunikation i multietniske samfund: Narrativ tilgang Fragmenteret identiteter, frame-switching og code-switching som resurse Interkulturelle kompetencer og interkulturel pædagogik Jensen, I. (2001). Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. Roskilde Universitetsforlag. Kap. 4 Ting-Toomey, S. (1999). Communicating across cultures. London: The Guilford Press., kap Toomey/ Parsons, J. And Junge, P. (2001). Why do Danes put Their Elderly in Nursing Homes? Working Outside the Classroom with Adult Second Language Learners. I Byram, M. A. Nichols and D. Stevend udg. Developing Intercultural Communication in Practice, Multilingual Mattes, s Forberedelse af en Interkulturel interview. 6 af 13

7 Læs litteraturen. Overvej i hvilket omfang kultur og sprog påvirker vores kommunikation (og verdensbillede)? Hvad er de forskellige komponenter, som påvirker kommunikation, og hvordan kan sproglige og ikke-sproglige aspekter af kommunikation påvirker relationer imellem grupper? Hvilket aspekter af kommunikation er mest effektive? Hvad er stereotyper og hvordan kan disse påvirke kommunikation i ansigt til ansigt interaktion? Hvordan kan de være med til at skabe bestemte holdninger og handlinger? Hvad kan vi bruge narrativ tilgang til? Session 7 Titel: Flerkulturalitet og diversitet i curriculum og læremidler (1) Dato og tidspunkt: 12.marts, Underviser: Bergthóra Kristjánsdóttir Konstruktioner og vidensproduktioner Analysetilgange med fokus på diskurser og begreber Kulturlæring og undervisning i dansk som andetsprog Curriculum, uddannelsespolitik og handlesammenhænge Andersen N. (1999). Diskursive analysestrategier (s ). Gregersen A. (2015). Den kulturelle dimension i sprogfagene: Kulturundervisning i et transnationalt perspektiv. I Gregersen A. m.fl. (red.). Sprogfag i forandring. Frederiksberg: samfundslitteratur (s ). (Grundbog på modul 1) Holmen A. & Kirilova M. (2016). Krav til viden om kultur og samfundsforhold. I: Holmen A. & Kirilova (red.) Kulturlæring. Københavnerstudier i tosprogethed. Kbh.: Københavns Universitet (s. 5-12) Downlodes på link: ta_kirilova_anne_holmen_2016.pdf Kristjánsdóttir B. (in proces) Kap. 2: Curriculum som uddannelsespolitisk dokument i Uddannelsespolitik i nationalismens tegn. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag (I kompendiet). Phillips L. (2015) Diskursanalyse. I: Brinkmann S. & Tanggaard L. (red.) Kvalitative metoder. En Grundbog. (s ), Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Suárez-Krabbe J. & Tranekjær L. (2016) De blinde pletter i verdensborgerens blik. I: Sprogforum nr. 62 Sprog viden og kultur. (s ). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. (Downloades) 7 af 13

8 Læs litteraturen. I opfordres til at medbringe et curriculært dokument i relation til jeres arbejdsområde. Forbered et lille oplæg, hvor I fortæller, hvad det curriculære dokument betyder for implementering i jeres pædagogiske praksis. (Ved curriculært dokument forstås lovparagraffer, bekendtgørelser og organisatoriske og pædagogiske vejledninger). Det curriculære dokument kunne være jeres case til eksamen. Session 8 Titel: Flerkulturalitet og diversitet i curriculum og læremidler (2) Dato og tidspunkt: 19. marts kl Underviser: Bergthóra Kristjánsdóttir Curriculum og implementering i pædagogisk praksis Tilgange til at analysere læremidler Læremidler som didaktisk arbejdsplan vs. didaktisering som proces i praksis Danskhed, danisering og danske værdier Kramsch C. & Vinall K. (2015) The cultural politics of language textbooks in the era of globalization. I Christiansen C. & Weninger C. (red.). Language, ideology and educations, (s ). NY: Routledge. Kristjánsdóttir B. (2017). Viden om verden i Fandango 7. I: Læremidlernes danskfag. (s ). Aarhus, Aarhus Universitetsforlag. Pedersen M. (2004) Er lærebogen død? Fokus nr. 29. København: Uddannelsesforbundet. Rasmussen, U. (2016). Når danskheden sættes på papir. I Holmen A. & Kirilova (red.). Kulturlæring. Københavnerstudier i tosprogethed. (s ) Kbh.: Københavns Universitet. Downloades: ta_kirilova_anne_holmen_2016.pdf Risager K. (2014). Om at analysere kultur i læremidler. Sprogforum nr. 59, s Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. (Downloades) Forberedelse til undervisningen.: Læs litteraturen. I opfordres til at forholde jer til spørgsmålet om formidling af viden om verden eksemplificeret ved et læremiddel, I kender fra danskundervisningen eller andre relevante læringssituationer. 8 af 13

9 Tag et læremiddel med til undervisningen og forbered jer til diskussioner om, hvad læremidlet vil kunne bidrage med af viden om verden, hvis det analyseres ved hjælp af de tre tilgange til analyse af læremidler, som Karen Risager lægger op til, kombineret med Kramsch og Vinells tre tilgange. Læremidlet kunne være jeres case til eksamen. Session 9 Titel: Interkulturel didaktik (1) Dato og tidspunkt: 9. april, 10:15-17:00 (vejledning 15:00-17:00) Narrativ teori og identitetsdannelse Livs- og læringshistorier Narrativ didaktik Bruner, J. (1996). The culture of education. Kap. 1. Harvard University Press. Bruner, J. (2003). Making stories: law, literature, life. (Kap. 1) Cambridge, Mass. Harvard University Press. Crosseley, M. (2000). Narrative psychology. Self, trauma and the construction of meaning (s. 3-45). Buckingham, Open University Press. Læs litteraturen Klarlæg en narrativ tilgang til kultur og identitet Klarlæg fortællinger som interkulturel didaktik Forberede din livs- og læringshistorie (15 min) Session 10 Titel: Interkulturel didaktik (2) Dato og tidspunkt: 16. april, 10:15-16:00 (vejledning 14:00-16:00) Forskellige faglige tilgange til interkulturel didaktik Vejledning 9 af 13

10 Buchardt, M & Fabrin, L. (2012). Interkulturel didaktik. Introduktion til teorier og tilgange. (Del 1.). København, Hans Reitzels Forlag. Grant, C. A. & Sleeter, C. E. (2009). Making choices for multicultural education. Five approaches to race, class, and gender, (kap.5.). Hoboken, NJ, John Wiley & Sons. Gitz-Johansen, T. & Horst, C. (2010). Education of ethnic minority children in Denmark: Monocultural hegemony and counter positions. Intercultural Education, vol. 21., nr. 2, s Læs litteraturen Klarlæg centrale forskelle / ligheder i faglige opfattelser af interkulturel didaktik Klarlæg hvordan interkulturel / multikulturel didaktik kan siges at spille en rolle i forbindelse med din undervisning Session 11 Titel: Assimilation, integration og ligestilling Dato og tidspunkt: 23. april, 10:15-15:00 (Vejledning 15: ) Assimilation, integration og ligestilling Evaluering 1. (kvanitativ) Vejledning Horst, C. (2017). På ulige fod etniske minoritetsbørn som et skoleeksempel (kap. 1 & 2). Aarhus, Aarhus Universitetsforlag. Haas (2014). På vej mod salatskålen. I: Staten, eliten og os. Erindrings- og identitetspolitik mellem assimilation og livet i salatskolen. (Kap. 9, s ). Aarhus, Aarhus Universitetsforlag. Nyers, P. (2006): Emerging or Emergency Identities. I: Rethinking Refugees. Beyond States of Emergency, p Routledge Læs litteraturen Klarlæg konkurrerende tilgang til integration. Hvilke didaktisk overvejelser giver de forskellige tilgange anledning til? 10 af 13

11 Session 12 Titel: Dato og tidspunkt: 7. maj, 10:15-17:00 (Vejledning 13:00-17:00) Opsamling Evaluering 2. (kvalitativ) Vejledning Genlæs artikler fra kompendium, som du har opklarende spørgsmål til. Overvej input til kvalitative evaluering 11 af 13

12 12 af 13

13 Session X Titel: ukendt Dato: 1. marts 2018 Tidspunkt: Kl morgenkaffe v/aulaen Kl fællesforelæsning i festsalen KL fælles frokost i aulaen Underviser: ukendt Ukendt Ukendt ukendt 13 af 13