Budstikken. KFUKs Sociale Arbejde

Transkript

1 Budstikken KFUKs Sociale Arbejde ÅRSBERETNING 2011 Juni årgang Nr. 2

2 FORMANDENS beretning ENDNU ET ÅR ER GÅET, OG DER HAR VÆRET EN POSITIV UDVIKLING PÅ EN RÆKKE AF DE OMRÅDER, HVOR VI I KFUKS SOCIALE ARBEJDE HAR VORES MÆRKESAGER. Helt aktuelt er der netop kommet en ny udgave af vejledningen Seksualitetuanset handicap, fra Socialministeriet, der ikke længere indeholder konkrete forslag til, hvordan kommunale medarbejdere kan hjælpe handicappede med at etablere kontakt til prostituerede. Som det hidtil har været, har hjælp til at kontakte en prostitueret været nævnt eksplicit i Socialministeriets vejledning til kommunerne fra Man har imidlertid ønsket at ændre i vejledningen, så offentligt ansatte ikke længere opfordres til at kontakte prostituerede på vegne af handicappede medborgere. I KFUKs Sociale Arbejde har vi længe ment, at teksten i vejledningen bør ændres. Ikke for at komme efter vores handicappede medborgere, men fordi mange prostituerede selv er socialt udsatte, og efter vores mening er det ikke etisk forsvarligt, at man søger at løse en udsat gruppe menneskers problemer ved at udnytte en anden udsat gruppe. Derfor glæder vi os meget over ændringen i vejledningen, som, vi synes, afspejler en forståelse for vores kvinders særlige situation. DET ER IKKE ETISK FORSVARLIGT, AT MAN SØGER AT LØSE EN UDSAT GRUPPE MENNESKERS PROBLEMER VED AT UDNYTTE EN ANDEN UDSAT GRUPPE... At drive diakonalt og socialt arbejde er ikke gjort med at have gode institutioner med medarbejdere, der arbejder med brugene, selvom det er det basale i vores arbejde. Det er også nødvendigt at arbejde politisk på at forbedre vilkårene for mennesker i svære livssituationer. I begyndelsen af året skrev KFUKs Sociale Arbejde et brev til justitsminister Morten Bødskov, hvor organisationen gjorde opmærksom på, at vi gerne vil inddrages i den undersøgelse af et forbud mod købesex i Danmark, der i øjeblikket foregår i regi af Straffelovsrådet. Ministeren har svaret, at når Straffelovsrådet er færdigt med at revidere straffelovens kapitel 24, vil rådets overvejelser blive sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer mv. og herefter indgå i de politiske drøftelser af problemstillingen. Vi håber meget, at dette indbefatter KFUKs Sociale Arbejde, da det efter vores opfattelse vil være logisk at inddrage NGOer med ekspertviden på prostitutionsområdet i undersøgelsen. KFUKs Sociale Arbejde har gennem Reden og Reden International mere end 30 års erfaring med arbejde med kvinder i prostitution på landsplan. I medierne har der i årets løb som sædvanlig været bragt mange af de historier, som gang på gang får debatten om prostitution til at blusse op. B.T. bragte den 1. januar en gruopvækkende historie om polske Joanna, der under usle forhold i fire et halvt år har solgt sex til danske mænd rundt omkring i provinsen. Jeg tror, at alle, der har læst den historie, er rystede over, hvordan det i virkeligheden er at leve som prostitueret BUDSTIKKEN udgives af KFUKs Sociale Arbejde Redaktion: Pernille Kjær Jessen, Susanne Exner og Trine Kamper Nielsen Ansvarshavende: Generalsekretær Helle Jarlmose Henvendelser bedes rettet til: Hovedkontoret KFUKs Sociale Arbejde, Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal, 1153 København K, post@kfukssocialearbejde.dk KFUKs Sociale Arbejde LANDSBESTYRELSE: Birgitte Graakjær Hjort, Århus, formand; Kirsten Vesterby Fischer, Middelfart, næstformand; Olaf Ingerslev, Hellerup, kasserer; Tine Lindhardt, Odense; Anne Marie Boile Nielsen, Hvidovre; Janie Olsen, Bag- sværd; Birgit Morre Pedersen, Skødstrup; Henriette Pedersen, Årslev; Lisbeth Rasmussen, Ikast HOVEDKONTOR: Helle Jarlmose, generalsekretær, tlf , hj@kfukssocialearbejde.dk Tina Bresson, regnskabskoordinator, tlf , tb@kfukssocialearbejde.dk Susanne Exner, indsamlingschef, tlf , se@kfukssocialearbejde.dk Pernille Kjær Jessen, kommunikationskonsulent, tlf , pkj@kfukssocialearbejde.dk Ulla Nielsen, bogholder, tlf un@kfukssocialearbejde.dk Elisabeth Lumbye, lønassistent, tlf , el@kfukssocialearbejde.dk Trine Kamper Nielsen, organisationsmedarbejder, tlf , tkn@kfukssocialearbejde.dk KONTAKTADRESSER: KFUKs Sociale Arbejde, Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal, 1153 København K, tlf kl , post@kfukssocialearbejde.dk giro Reden København, København V Konstitueret leder: Bettina Bach koebenhavn@reden.dk Reden International, København V Krisecenter for handlede kvinder og Exit-kollegiet. Leder: Nanna Nissen info@redeninternational.dk Reden Odense og Dueslaget, Odense C, Leder: Mette Guul, odense@reden.dk Reden Århus, Århus C Leder: Joan Fisker Hougaard aarhus@reden.dk Svanerne og Exit-kollegiet, København Ø Leder: Dorit Otzen, do@redeninternational.dk Lindevangen, Frederiksberg Forstander: Søren Romar Daglig leder: Annette Mainz post@lindevangen.dk Lærkehøj, Frederiksberg Forstander: Søren Romar Daglig leder: Mikael Christiansen mail@laerkehoej.dk Kontaktcentret Vesterbro, København V Forstander: Liselotte Fredholm post@kontaktcentret.dk Familiehøjskolen Skærgården, Herning Forstander: Vibeke Lundbo skaergaarden@mail.dk TopGenbrug, Istedgade 57, 1650 København V, tlf Man.-fre Vestergades Genbrug, Vestergade 14, 7600 Struer, tlf Man.-fre Lør

3 i Danmark. For Joannas historie er den virkelighed, som kvinderne beretter om. Både de, der har haft held til at forlade prostitution, og de, der stadig lever et liv som Joannas. Det glansbillede af livet som prostitueret, som Sexarbejdernes Interesseorganisation og andre gang på gang forsøger at mane frem, har for de fleste kvinder ingen grobund i virkeligheden. Og det hjælper ikke på kvindernes vilkår at ophæve rufferiparagraffen, som det har været foreslået. Det viser erfaringerne fra Holland, hvor der er store problemer med en underklasse af udenlandske prostituerede og handlede kvinder, selvom det er lovligt at drive bordel. Derfor mener KFUKs Sociale Arbejde, at et forbud mod sexkøb på sigt og sammen med exitstrategier og massive sociale tiltag er den bedste vej til på længere sigt at forhindre flere historier som Joannas. Byggeriet i Århus Reden Århus kan snart vende tilbage til Sjællandsgade. Århus kommunes byråd har netop besluttet at give KFUKs Sociale Arbejde den længe ventede godkendelse af projektet. Brugere og personale ser frem til snart at kunne vende hjem til Sjællandsgade 6, som er tæt på og dog i afstand fra miljøet, hvor brugerne færdes. KFUKs Sociale Arbejde er, takket være en donation på et stort millionbeløb fra Velux Fonden og Villum Fonden, klar til at bygge en fuldt finansieret ny Rede på vores grund i Sjællandsgade, eksplicit givet til det pågældende byggeri og på det pågældende sted, og grunden i Sjællandsgade er nu færdig oprenset efter en omfattende forurening og klar til bebyggelse. Reden International Kontraktforhandlingerne med CMM er afsluttet, og man har ansat en ny leder, Nanna Nissen. Som man kan læse på side 11 i interviewet med Kirsten Dahl Sørensen, der er nyt bestyrelsesmedlem i Reden International, har det været en vigtig prioritet at tilpasse institutionen til den nye handlingsplan og de opgaver, Reden International er tildelt i den. Svanerne og Exit KFUKs Sociale Arbejde beskæftiger sig DET HJÆLPER IKKE PÅ KVINDERNES VILKÅR AT OPHÆVE RUFFERIPARAGRAFFEN. MASSIVE SOCIALE TILTAG OG ET FORBUD MOD SEXKØB ER DEN BEDSTE VEJ PÅ LÆNGERE SIGT. ikke udelukkende med kvinder, der befinder sig i prostitution. Også kvinder, der ønsker at forlade eller har forladt prostitution, har vi tilbud til, fx Svanegrupperne. Efterhånden som arbejdet med Svanegrupperne i Danmark har stået på i 5 år, bliver det mere og mere tydeligt, at de problemer, der følger i kølvandet på et liv i prostitution, rammer en hel familie og ikke kun de kvinder, der er direkte berørt. Derfor har Svanerne startet et såkaldt Nannyprojekt, der har til formål at fokusere på kvindernes familier og børn, for, som Dorit Otzen, projektleder for Svanerne påpeger, er danske kvinder i prostitution først og fremmest mødre. Læs mere om dette på side 6. Rederne Redernes kvinder kæmper fortsat med massive sociale problemer, der indebærer prostitution, misbrug, hjemløshed og helbredsmæssige problemer af både fysisk og psykisk karakter. De er ensomme, lever i voldelige forhold og er i en dårlig fysisk tilstand. Ud over skadesreduktion og brobygning er Rederne et tilbud, der søger at dække de mest grundlæggende behov hos vores målgruppe. Det er behovet for en seng at sove i, morgenmad, frokost og aftensmad, en skulder at græde ud ved, socialt samvær o.s.v. Rederne i Danmark holder også åbent, når resten af Danmark er lukket. Det betyder, at Rederne også er et tilbud til kvinder, der måtte befinde sig i en trængt, ofte akut, situation i weekender og på helligdage, hvor det øvrige sociale system ikke er til rådighed. Lærkehøj og Lindevangen LINDEVANGEN har i de senere år oplevet, at der er kommet flere unge til, som er mellem 18 og 25 år. Således udgjorde de unge i % af Lindevangens beboere. At der er en stigning i antallet af unge hjemløse i samme periode, som der er blevet etableret ekstra pladser, nemlig 7 Alternative Herbergspladser under Hjemløsestrategien, giver et tydeligt billede af, at der er sket en markant stigning af hjemløse unge på Frederiksberg, forklarer Annette Mainz, der er leder af Lindevangen. På trods af de ekstra herbergspladser har der altså stadig været en stigning i antallet af unge mennesker på Lindevangen. Noget lignende gør sig gældende på LÆRKEHØJ. Her har man i forbindelse med hjemløsestrategien fået flere boliger; helt præcist seks, hvilket har været en god aflastning og givet Lærkehøj flere muligheder for at hjælpe deres brugere videre i samfundet. Men der er stadig fuldt ud optaget på herberget, og herbergets forskellige tilbud bliver flittigt brugt. Det viser sig også i brugen af Natvarmestuen, som fortsat har mange brugere. Så selvom store landsdækkende målinger viser, at antallet af hjemløse i Danmark er stagnerende, så er det altså ikke noget, man mærker hverken på Lindevangen eller Lærkehøj. Kontaktcentret I Kontaktcentret på Vesterbro er et par medarbejdere gået i gang med at lave opsøgende arbejde blandt tidligere brugere og andre, der kunne have lyst til og behov for at komme i Kontaktcentret og gøre brug af tilbuddet. Medarbejderne cykler ud på bydelens pladser og snakker med de mennesker, Birgitte Graakjær Hjort er sognepræst, cand.theol, ph.d. og formand for KFUKs Sociale Arbejde Budstikken Nr

4 UDEN MEDARBEJDERE, FRIVILLIGE OG INTERESSEREDE STØTTER RUNDT OM I LANDET VILLE KFUKS SOCIALE ARBEJDE IKKE HAVE SIT NUVÆRENDE OMFANG. de møder. Medarbejderne fortæller, at det efter en god snak er lettere at komme ind ad døren første gang, og at det opsøgende arbejde giver rigtig god mening. Det opsøgende arbejde i Kontaktcentret er et eksempel på, hvor vigtigt det er for os som organisation også at være proaktiv i forhold til vores brugere. Skærgården Skærgården har været igennem en svær tid, hvor det skulle afklares, om højskolens famlielinie kunne overleve de trange offentlige budgetter. Derfor er det glædeligt, at Skærgården nu er inde i en god og sund udvikling, hvor det bl.a. er lykkedes at skabe et tilbud til unge, som ikke rigtigt kan finde deres plads i det almindelige uddannelsessystem. Læs interviewet med Lisbeth Rasmussen på side 20. TopGenbrug TopGenbrug i Istedgade på Vesterbro i København har i årets løb været inde i en rivende udvikling, og der er kommet mange nye ansigter til. Det er altid en udfordring, når tradition og fornyelse møder hinanden, men i TopGenbrug er det gået op i en højere enhed. Vi i KFUKs Sociale Arbejde glæder os over den positive udvikling i butikken, som er til glæde for både kunder og ansatte. Hovedkontoret På hovedkontoret har man i 2011 ansat Elisabeth Lumbye som lønmedarbejder og Trine Nielsen som organisationsmedarbejder. Også her er man i gang med et løbende generationsskifte, men heldigvis sker dette i et roligt tempo. Ulla Nielsen er, trods nylig 70 års fødselsdag, heldigvis en stadig yderst aktiv medarbejder i organisationen. Tak for det, Ulla, og Trine har overtaget en del af Lise Vognstrups funktioner, efter Lise valgte at gå på pension med udgangen af december Trine har dog også mange andre opgaver, blandt andet kommunikation og fundraising samt kontoradministration, som hun overtog, da Maria Pedersen holdt op i foråret TAK Jeg vil gerne slutte af med at sige tak for det forgangne år til alle medarbejdere og frivillige i KFUKs Sociale Arbejde. Uden kyndigt arbejde i institutionerne var KFUKs Sociale Arbejde ikke meget værd. Uden drift og udvikling gennem et dygtigt hovedkontor ville arbejdet falde fra hinanden. Og uden interesserede støtter rundt omkring i landet ville arbejdet ikke have sit nuværende omfang. Derfor en oprigtig tak til jer hver især. I øvrigt henvises til gennemgangen af årsregnskabet på side 22. Birgitte Graakjær Hjort Arkitektfirmaet Frost Larsen har tegnet den nye Rede i Aarhus. Byggeriet har skærmende, trygge rammer for brugerne hvilket også er en beskyttelse for naboerne, som har ytret bekymringer over at komme så tæt på det hårde miljø, kvinderne bevæger sig i. KFUKs SOCIALE ARBEJDE ER OGSÅ GENBRUG HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL? Vi mangler frivillige i vores genbrugsbutik, TopGenbrug, Istedgade 57. Besøg os eller ring ÅRSBERETNING 2011

5 Ny Rede i Aarhus BELIGGENHEDEN I SJÆLLANDSGADE HAR STOR BETYDNING FOR REDENS BRUGERE. BLANDT ANDET BETYDER OMGIVELSERNE ME- GET FOR BRUGERNES MOTIVATION TIL AT FORSØGE AT KOMME UD AF DERES MISBRUG. Sådan fortæller Helle Jarlmose, generalsekretær i KFUKs Sociale Arbejde. Hun fortsætter: Det har i forbindelse med udformningen af den nye Rede været et afgørende kriterium, at huset skal kunne styrke accepten af brugerne i Sjællandsgade, og det er vores mål, at den nye Rede bliver et arkitektonisk plus for Ø-gadekvarteret, hvor den æstetik og funktionalitet, der fra arkitekternes side er tænkt ind i den nye Rede, har stor betydning for kvindernes velbefindende. Hvis kvinderne befinder sig godt og er trygge, er deres motivation for at forsøge at komme ud af deres misbrug større. Den nye Rede bliver ikke et traditionelt institutionsbyggeri, men stedet får et hjemligt præg, og de forskellige funktioner i huset bliver overskuelige af hensyn til både personale og brugere, siger Helle Jarlmose. Ved udformningen af bygningen har KFUKs Sociale Arbejde desuden haft fokus på naboernes behov, idet den nye Rede afskærmer Redens brugere fra omverdenen, således at man fra Sjællandsgade ikke vil kunne se ind til Redens centrale funktioner. Adgangen til Reden sker enten gennem en aflukket port eller hoveddøren i det tilbagetrukne indgangsparti, som leder ind til en forstue, inden brugeren træder ind i Redens beskyttede verden. Det er ingen hemmelighed, at nogle af naboerne i Sjællandsgade har været kritiske overfor Redens ønske om at vende tilbage til Sjællandsgade, efter at have været genhuset på havnen i to år. Men KFUKs Sociale Arbejde har altid og vil fortsat prioritere en konstruktiv dialog med naboerne, og vi har været lydhøre over for byggetekniske forslag, der kan skærme brugerne af. Vi har således allerede givet tilsagn om, at der etableres en lukket port og en fast mur omkring ejendommen. Tilsvarende har Reden givet tilsagn om, at brugerne ikke fremover vil kunne medbringe hunde, og at mænd ikke længere vil kunne få udleveret kanyler m.v., som et led i vores bidrag til at begrænse uønsket trafik til Reden, fortæller Helle Jarlmose. Med den nye bygning sker der ikke nogen udvidelse af Redens tilbud, men vi får en optimal ramme for udvikling af Redens socialfaglige tilbud. Redens fornemste opgave er at minimere de skader, der er forbundet med et hårdt liv som misbruger, hjemløs og prostitueret. Reden hjælper kvinderne med at skabe forandringer og udvikling i den enkelte brugers eget individuelle tempo. Det sker ofte i små skridt. Redens socialfaglige medarbejdere står altid til rådighed med vejledning om relevante tilbud og foranstaltninger. Ved at bruge tid på relationen, på samvær, samtale og aktiviteter er erfaringen, at kvinderne langsomt kan opnå en følelse af, at de er værdige til at blive holdt af og til at modtage hjælp. Håb tændes, muligheder åbnes, og den personlige motivation til at komme videre styrkes, slutter Helle Jarlmose. Bygeriet forventes at gå i gang 1. august pkj Budstikken Nr

6 Danske kvinder i prostitution er mødre Det er et problem, når Michelle flytter ind hos mig. Sådan beskriver en af de kvinder, der er tilknyttet Svanegrupperne, sine problemer med at skelne imellem de to identiteter, hun konstant er nødt til at skifte imellem, alt efter om hun er hjemme eller på bordellet. Michelle er hendes bordelnavn, og hun skal helst blive dér. På bordellet. For hvis hun kommer med hjem, opstår der for mange problemer. Især i forhold til kvindens børn, der lider under, at deres mor har meget svært ved at vise intimitet og nærhed, fordi den del af hende selv er hun nødt til at lukke ned for, når hun er (på arbejde) i prostitution. Og det er blevet så meget en vane, at hun har svært ved at lukke op for de følelser, når hun er kommet hjem og skal være mor i stedet for Michelle. Det er et stort problem for mange af vores kvinder, fortæller projektleder for Svanegrupperne og Exit Kollegiet, Dorit Otzen, og hun beretter om en anden kvinde, der havde så store problemer med sin teenage søn, der, da han kom i puberteten og begyndte at lugte af sved og bruge deodorant og after shave, kom til at minde moderen om de kunder, hun servicerede på bordellet, hvor hun arbejdede. Hun kunne simpelthen ikke have ham, fortæller Dorit Otzen, og det var jo frygtelig synd for drengen. Det kunne hans mor også godt se, men hun magtede ikke at gøre noget ved det, fordi hun ikke vidste, hvor hun kunne finde hjælp. Det er jo et stort tabu i vores kultur ikke at være i stand til at vise nærhed overfor sine børn. Kvinden fik hjælp i en Svanegruppe, og nu er hun meget opmærksom på ikke at gentage mønstret overfor sine andre børn. Nanny-projektet Svanegrupperne har eksisteret i Danmark i seks år, og man er blevet mere og mere opmærksom på det, Dorit Otzen kalder pårørende-problematikken, det vil sige, at prostitution ikke bare er et anliggende for den enkelte kvinde, men at følgevirkningerne rammer hele familien. Ingen tænker på, at børnene også er en del af det her. Hovedparten af danske kvinder i prostitution er mødre, fortæller Dorit Otzen. Derfor har Svanegrupperne i Danmark startet et pilotprojekt, Nanny-projektet, efter inspiration fra de tv-udsendelser, hvor en fagperson kommer hjem og hjælper en familie med forskellige problemer, typisk omkring børnene. Vi har her i 2012 startet et projekt med en erfaren familiepædagog, der hjælper i første omgang to familier. Hun iagttager og filmer forskellige konkrete situationer i hjemmet, der involverer kvindernes børn; spisning, afhentning i daginstitution og putning, når børnene skal lægges i seng om aftenen. Desuden observerer hun hvilke initiativer, kvinderne i øvrigt tager i forhold til deres børn, vel at mærke aktiviteter, der ikke handler om at købe noget til dem, men helt almindelige ting som at fodre ænder eller gå en tur i skoven. Mange af kvinderne magter ikke disse aktiviteter eller forstår dem ikke, for de har aldrig prøvet det selv, fortæller Dorit Otzen. Foreløbig har Svanegrupperne penge til at fortsætte frem til februar 2013, og Dorit Otzen håber virkelig, at der også fremadrettet kan findes finansiering til at fortsætte arbejdet. Der er ingen tvivl om, at arbejdet i Svanegrupperne er vanvittig vigtigt for de kvinder, der er tilknyttet tilbuddet. De har ikke ret mange andre steder at gå hen, slutter Dorit Otzen. pkj Dorit Otzen, projektleder for Svanegrupperne og Exit kollegiet. KFUKS SOCIALE ARBEJDE VAR DEN FØRSTE ORGANISATION, DER OPRETTEDE EXIT PRO- GRAMMER FOR KVINDER, DER ØNSKEDE AT FORLADE PROSTI- TUTION. KFUKS SOCIALE ARBEJ- DE DRIVER TO EXITPROGRAM- MER SVANERNE PÅ 6. ÅR OG EXIT KOLLEGIET PÅ 3. ÅR OG ER SAMMEN MED LIVA REHAB DE ENESTE PRIVATE AKTØRER PÅ OMRÅDET I DANMARK. På et eksternat i efteråret 2011 beskrev Svanekvinderne årsagerne til, at vejen ind i prostitution blev muligt for dem, således: Omsorgssvigt At vokse op i en dysfunktionel familie Psykiske sygdomme i familien Alkohol- og stofmisbrug Vold Seksuelle overgreb Incest 6 ÅRSBERETNING 2011

7 Stadig svært at opnå asyl for handlede kvinder I øjeblikket bor her en litauer, to rumænere, to nigerianere, en iraner, en fra Zimbabwe, en fra Thailand, en fra Uganda og to eksterne kvinder, dvs. kvinder, der ikke bor på kollegiet, men er tilknyttet Exit projektet. Her er altså fuldt hus, konstaterer Dorit Otzen, projektleder for Exit Kollegiet. Alle kvinderne har rengøringsarbejde, minimum 15 timer om ugen. Samtidig modtager de undervisning her på kollegiet, i dansk og dansk kultur. Ea (socialrådgiver tilknyttet Exit kollegiet, red.) er ved at etablere et svømmehold. Ingen af kvinderne kan svømme, men de vil gerne lære det, fortæller Dorit Otzen. Dorit Otzen fortæller også, at de kvinder, der kommer til Exit kollegiet, er dybt traumatiserede, og at det cirka tager et år, før kvinderne er klar til at komme videre. Der er ikke én af vores kvinder, der ikke er blevet solgt allerede som barn og handlet videre. Det er de mishandlede unge kvinder, der bor her, som kan være heldige at opnå asyl i Danmark. To af Exits kvinder har opnået asyl i Den ene er flyttet til en omegnskommune, den anden bor stadig i København. Det er for os fuldstændig uigennemskueligt, hvem der opnår asyl. I øjeblikket sender Danmark rask væk seksuelle minoriteter ud af landet til sikker forfølgelse i hjemlandet, fx transseksuelle og lesbiske. Der er ikke ét offer for menneskehandel, der har opnået asyl på baggrund af netop menneskehandel. Det er udelukkende trusselsbilledet i hjemlandet, der afgør, om man kan opnå asyl i Danmark, slutter Dorit Otzen. pkj EXIT KOLLEGIET er et bo- og integrationstilbud til udenlandske kvinder fra det danske prostitutionsmiljø og ofre for menneskehandel til kvinder, som ønsker støtte til at finde en måde at forsørge sig selv på, fri af prostitution til kvinder med legalt ophold i Danmark til kvinder, der er fyldt 18 år. EXIT KOLLEGIET arbejder ud fra et helhedssyn, hvor den enkelte kvinde ses som aktør i eget liv. EXIT KOLLEGIET kan tilbyde bolig til 7 kvinder. Det er muligt for op til 5 kvinder, at være tilknyttet som ekstern boende og som efter aftale kan benytte sig af programmets tilbud. EXIT KOLLEGIET SVANEGRUPPERNE SVANEGRUPPERNE er et tilbud til kvinder, der ønsker at forlade eller som har forladt prostitution og nu søger hjælp til at komme videre i livet! ENESTE KRAV: Du skal tale dansk Du skal være stoffri SVANEGRUPPERNE finansieres via Folketingets Statsmidler derfor er det gratis at deltage! Hvert gruppeforløb strækker sig over 17 onsdage i tidsrummet kl på Østerbro og ledes af en psykolog. Til gruppen er yderligere tilknyttet en mentor, som også fungerer som visitator og kontaktperson. Mentoren har erfaring fra flere år i prostitution. KONTAKT: Svanetelefonen Mentor Alice tlf Projektleder Dorit Otzen tlf do@redeninternational.dk Ophold på EXIT KOLLEGIET betyder: fælles udarbejdelse af handlingsplan for 3-6 måneder ad gangen intensiv sprogundervisning i dansk. støtte til arbejdsoptræning eller uddannelse. introduktion til det danske samfund EXIT KOLLEGIET er et pilotprojekt under Reden International, KFUKs Sociale Arbejde. Projektet er finansieret af fondsmidler over en 3 årig periode fra Visitator: Dorit Otzen Budstikken Nr

8 Flere muligheder bedre tilbud LÆRKEHØJ HAR VOKSEVÆRK OG BREDER SIG OVER MANGE INITIATI- VER NU, HER ER HERBERG, NATVARMESTUE, CARPE DIEM (EN KOB- LING MELLEM NATVARMESTUEN OG LÆRKEHØJS ØVRIGE TILBUD) OG PROJEKTER INDEN FOR HJEMLØSESTRATEGIEN BL.A. AT HJÆLPE HJEMLØSE UD I EGEN BOLIG. I det forgangne år har man på Lærkehøj oplevet, at flere muligheder og tilbud har været til stor gavn for stedets mange forskellige brugere. Der har været fælles aktiviteter med forskellige brugergrupper blandet fra Lærkehøjs forskellige tilbud som Herberget og Natvarmestuen. Her har brugerne været til styrketræning, i svømmehal og fået nyt billardbord. Det er sociale projekter, som har bragt brugere fra forskellige grupper og personalet sammen. Birgitte Falck fra Lærkehøj fortæller: Det løfter dagligdagen, at man kan gøre noget sammen med hinanden og personalet. Disse aktiviteter har skabt forskellige og anderledes sammensætninger af mennesker og grupper af beboere og givet et godt socialt fællesskab. Med alle disse forskellige tilbud, som Lærkehøj efterhånden kan give sine brugere, kan de også ramme flere og hjælpe den enkelte lige der, hvor han/ hun har brug for det. Dog kunne de på Lærkehøj godt bruge flere akutboliger, da tilstrømningen til Lærkehøj stadig er stor. Der er flere af beboerne, som godt kunne bruge en bolig, hvor de ikke behøver at være blandt en masse mennesker. Beboere, som pga. de mange mennesker, de skal omgås hver dag, har brug for mere personale til at holde styr på de situationer, der kan opstå, når mange mennesker er sammen. På den anden side har Lærkehøj også beboere, som trives godt i et miljø med mange andre mennesker, flere har typisk levet på institutioner, det meste af deres liv og har brug for, at personalet er tæt på, og at der er nogle omkring dem. Og til sidst er der andre, som bare har brug for mennesker omkring sig. I disse situationer er Lindevangens Bofællesskab Udsigten en god hjælp. Her bor en gruppe tidligere Lærkehøj beboere sammen i et bofællesskab. Disse mennesker ville ikke kunne bo alene i egen bolig, men de trives i bofællesskabet, hvor de får den nødvendige hjælp og det sociale fællesskab. Et eksempel på et udvidede tilbud var i vinter, hvor Natvarmestuen fik penge til at udvide deres åbningstider og hjælpe flere brugere. Her oplevede man nogle gange, at de 39 mennesker, der normalt opholder sig på Lærkehøj, var blevet til 60 mennesker. Forskellige beboersammensætninger forskellige tider En anden tendens, der har præget Lærkehøj det seneste år, er perioder med svære beboersammensætninger og svære beboere. Lærkehøj har oplevet, at der er kommet flere psykiatriborgere på Herberget med dobbeltdiagnoser, misbrug og psykisk sygdomme. Men der har på den anden side også været lange perioder, hvor stemningen har været rar mellem beboerne og beboere og personale. Et eksempel på de svære beboersammensætninger var for omkring et år siden, da Lærkehøj oplevede, at en fra personalet blev stukket ned med en kniv af en beboer, der var meget syg. Heldigvis kom den ansatte godt over det. Men det var naturligvis en voldsom begivenhed for alle. Episoden har gjort, at man på Lærkehøj er blevet mere opmærksom på mulige situationer, der kan udvikle sig, men det vil altid være svært at vide præcis hvornår og hvem, der kan finde på sådan noget. Som Søren Romar og Birgitte Falck fra Lærkehøj fortæller: Vi skal forsøge at være forudseende og reagere tidligere, når vi fornemmer at beboere/brugere er meget uligevægtige, så vi kan undgå sådanne situationer, da det er en meget voldsom oplevelse for medarbejderne. Men det er vigtigt at sige, at dette er en kontrast til de lange perioder i år, hvor der har været stille og roligt på Lærkehøj med mange sociale aktiviteter. Desværre har dette år også været præget af mange dødsfald blandt beboere på Lærkehøj, men også blandt tidligere brugere af Lærkehøjs tilbud. Alle disse dødsfald har ifølge Søren Romar og Birgitte Falck noget at gøre med den beboersammensætning, der er ude på Lærkehøj. Mange af beboerne er hårdt mærket af det liv, som de har ført, og de dør derfor af en overdosis, eller fordi kroppen står af pga. et hårdt liv, fortæller de. Det er mennesker, der har været hjemløse i en årrække og tit også har 8 ÅRSBERETNING 2011

9 haft mange forskellige alvorlige somatiske sygdomme. Alle disse dødsfald gør noget ved beboerne, men de påvirker også personalet, da personalet har prøvet at hjælpe disse mennesker på den bedst mulige måde i samarbejde med andre sundhedsfaglige personer. Flere boliger Lærkehøj har i forbindelse med hjemløsestrategien fået flere boliger; helt præcist seks, hvilket har været en god aflastning og givet Lærkehøj flere muligheder for at hjælpe deres brugere og se dem komme videre ud i samfundet. Men der er stadig fuldt optaget på herberget, og herbergets forskellige tilbud bliver flittigt brugt. Det viser sig også i brugen af Natvarmestuen, som fortsat har mange brugere. Så selvom store landsdækkende målinger viser, at antallet af hjemløse i Danmark er stagnerende, så er det ikke noget, man mærker her. Samtidig er det svært at skaffe boliger på Frederiksberg og i København, så selvom de hjemløse kan komme ud i midlertidige boliger, er det svært at få dem videre i permanente boliger. Da der er meget få billige boliger, som disse mennesker kan betale, og der er mange, der har brug for dem. tkn Flere UNGE på Lindevangen I 2011 BOEDE HER 85 VOKSNE OG 26 BØRN, SOM REPRÆSENTE- REDE I ALT 20 FORSKELLIGE NATIONALITETER. LINDEVANGEN OPLEVER SOM TIDLIGERE ÅR FULD BELÆGNING OG MÅ DAGLIGT AFVISE NOGLE AF DE MENNESKER, DER HENVENDER SIG. At Lindevangen er et hus, hvor mange forskellige aldre, kulturer, familier som enlige, mænd og kvinder skal leve side om side, kræver en meget stor grad af tolerance. Det gælder primært de beboere, der bor her i en periode, men også i forhold til de rammer huset har. Det er Lindevangens opfattelse, at det generelt fungerer rigtig fint. At forskelligheden faktisk skaber indsigt og forståelse for hinanden. Aktiviteter for beboerne Lindevangen arrangerede i 2011 meget forskellige ture for beboerne. Der var 2 vandreture i Sverige, hvor det var de unge og friske, der var ude og vandre og overnattede under primitive forhold. I børnenes skolesommerferie blev der arrangeret Budstikken Nr

10 Herbergene på Frederiksberg LINDEVANGENs målgruppe er: Mænd, kvinder og familier med særlige sociale problemer, som ikke råder over, eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for støtte og hjælp til at ændre deres situation. LINDEVANGEN består af: Herberg med 26 pladser Bofællesskabet Terrassen med 5 pladser Bofællesskabet Udsigten med 4 pladser Bostøtten et efterværnstilbud, som støtter borgeren i egen bolig 7 alternative herbergspladser til unge mellem år 10 Særlige Ungdomsboliger til unge mellem år Værkstedstilbud med 7 pladser Ansatte: 21 + vikarer LÆRKEHØJs målgruppe er: Hjemløse mænd og kvinder, som udover at have særlige sociale problemer, tillige er karakteriseret ved at have et alkohol- eller stofmisbrug, og / eller en psykisk lidelse. LÆRKEHØJ består af: Herberg med 26 pladser Natvarmestue med 13 sovepladser Carpe Diem - et tilbud til Natvarmestuebrugere 6 akutboliger til gadesovere Særboliger til gadesovere Ansatte: 22 + vikarer bl.a. 6 faste weekendvikarer. OPGAVEN er at medvirke til at løse Frederiksberg Kommunens hjemløseproblem herunder at give midlertidigt eller længerevarende ophold til hjemløse og til særligt socialt udsatte grupper, herunder mennesker med misbrug og / eller psykiske lidelser. Det samlede tilbud drives efter Servicelovens 110. ORGANISATION. Lindevangen og Lærkehøj hører under Den selvejende institution Lindevangen og har fælles bestyrelse og ligger i tilknytning til KFUKs Sociale Arbejde, som ejer bygningerne. Der er indgået 2 driftsoverenskomster med Frederiksberg kommune. LEDELSE. Søren Romar er forstander på Lindevangen og Lærkehøj Annette Mainz er daglig leder Lindevangen. På Lærkehøj er det Mikael Christiansen (pr ). DE UNGE DRØMMER OM DERES EGET HJEM, HVOR DE KAN LUKKE DØREN OG SELV BESTEMME, HVEM DE VIL HAVE IND. en miniferie for kvinderne med børn til Lalandia. Alle meget vellykkede ture, fortæller daglig leder Annette Mainz fra Lindevangen. I eftersommeren blev der afholdt en sommerfest for alle i huset, en sommerfest som alle bidrog til blev en stor succes. Annette Mainz fortæller: Der var fabelagtig skøn somalisk middag lavet af husets kvinder, spil i haven for alle aldre, sang og musikunderholdning dels af børnene og dels af beboerne. Vandskade Det store skybrud i juli 2011 over København og Frederiksberg gav desværre også Lindevangen store udfordringer. Hele Lindevangens underetage stod under vand, hvilket betød, at husets Værksted blev totalt skadet og har været igennem en længerevarende renovering. Kommunikationssystemet gik helt ned og medførte, at Lindevangen i over en måned kun havde en mobil linje og intet netværk. De unge hjemløse Lindevangen har de senere år oplevet, at flere unge mellem 18 til 25 år benytter sig af Lindevangens tilbud. Således udgjorde de unge i % af Lindevangens beboere. At der er en stigning i antallet af unge hjemløse i samme periode, som der er blevet etableret ekstra pladser nemlig 7 Alternative Herbergspladser under Hjemløsestrategien giver et tydeligt billede af, at der er sket en markant stigning af hjemløse unge på Frederiksberg, forklarer Annette Mainz. Her mener hun, at der på trods af de ekstra herbergspladser, stadig har været en stigning i antallet af unge på Lindevangen. Frederiksberg kommune har for nylig lavet en undersøgelse af unge hjemløse på Frederiksberg. I denne undersøgelse har man bl.a. set på de unges tilknytning til en kontaktperson som Lindevangens medarbejdere i Bostøtten, der hjælper de hjemløse i egen bolig. De unge drømmer om deres eget hjem, hvor de kan lukke døren, selv bestemme, hvem de vil have ind, og som de selv kan indrette, fortæller undersøgelsen. Det kan dog være svært at opnå for de unge, som for de flestes vedkommende modtager kontanthjælp på ungesatsen, hvilket betyder, at de maksimalt månedligt kan betale en husleje på kr. eksklusiv forbrug. Samtidig har de fleste af de unge heller ikke en familie eller et stort netværk, som har overskud og ressourcer til at hjælpe dem, og derfor er de meget knyttet til kommunen og dennes tilbud. Bostøttens støtte til de unge Undersøgelsen fra Frederiksberg kommune viser, at det gør en stor forskel, om de unge har tilknyttet en kontaktperson som medarbejderne fra Lindevangens Bostøtte, fordi den længerevarende og nære kontakt mellem den unge og kontaktpersonen er med til at skabe forståelse og gøre kommunikationen nemmere. Ifølge de unge gør kontaktpersonen det nemmere at kommunikere med kommunen og andre instanser, som den unge skal have kontakt til for at komme videre i livet. Det er samtidig, ifølge undersøgelsen, også vigtigt for de unge, at de skaber en nær relation til deres kontaktperson, som kan være behjælpelig med at sørge for, at den unge får den hjælp han/hun har brug for. Undersøgelsen forklarer, at der bliver skabt en tillidsrelation mellem den unge og dennes kontaktperson, sådan at den unge føler, at han/hun har en person, der står på hans/hendes side, forstår hans/hendes situation og gerne vil hjælpe ham/ hende. Noget af det, som Bostøttens kontaktperson hjælper de unge med, kan være alt fra at tage ud at handle, blive fulgt på hospitalet og til at støtte sig op af, når den unge har det svært. Undersøgelsen viser, at Lindevangens tilbud om, at den unge bor i sin egen midlertidige bolig frem for at være beboer på herberget gør, at samarbejdet bliver såvel bedre som nemmere og dermed også mere konstruktivt i forhold til at støtte de unge videre ud i voksenlivet. tkn 10 ÅRSBERETNING 2011

11 Et spændende år i Reden International REDEN INTERNATIONAL HAR OPLEVET ET TURBULENT ÅR. MAN HAR ANSAT EN NY LEDER, OG KONTRAKTFORHANDLINGERNE MED CMM ER AFSLUTTET. KIRSTEN DAHL-SØRENSEN, DER ER NYT BESTYRELSESMEDLEM I REDEN INTERNATIONAL, FORTÆLLER HER OM SIN MOTIVATION FOR AT GÅ IND I ARBEJDET KIRSTEN DAHL-SØRENSEN, medlem af Reden Internationals bestyrelse siden efteråret Årgang 1949, 63 år Har tidligere været direktør for Lions Park, Søllerød, integreret ældreinstitution Ældrechef i Hillerød kommune Forstander for Johannes Hages Hus, socialpsykiatrisk tilbud Har arbejdet som genopretningskonsulent; Jeg kan godt lide at gå ind og genoprette projekter, der er kørt af sporet. Tidligere medlem af menighedsråd Kommunalpolitiker, Hørsholm Kommune, 2. viceborgmester, konservativ Gift, to voksne børn Engageret i Inner Wheel gennem 10 år, har siddet i Dansk Inner Wheel Råd Kirsten Dahl-Sørensen var distriktspræsident i Inner Wheel, da hun læste den norske forfatter Herbjørg Wassmos roman Et glas mælk, tak, der handler om en pige, der bliver handlet til prostitution. Jeg blev meget berørt af bogen, fortæller Kirsten Dahl-Sørensen, der i forvejen er meget begejstret for Herbjørg Wassmos forfatterskab, og fortsætter: Det var oplagt for Inner Wheel at kigge i retning af Reden Internationals arbejde, og det endte med, at RI (Reden International, red.) vandt Inner Wheels årsindsamling Kirsten Dahl-Sørensen blev personligt engageret i projektet og fik snart mulighed for at arbejde videre med arbejdet mod kvindehandel, nemlig som bestyrelsesmedlem i Reden International. Som distriktspræsident og Rådsmedlem i Inner Wheel var Kirsten Dahl- Sørensen initiativtager til en stilekonkurrence blandt landets gymnasieelever. Målet var at skabe information og synliggørelse omkring problematikken med kvindehandel, også blandt helt unge mennesker. Jeg er meget optaget af, hvordan man kan få engageret unge mennesker i frivilligt socialt arbejde, fortæller Kirsten Dahl-Sørensen. En af de første opgaver, Kirsten Dahl- Sørensen var med til som bestyrelsesmedlem i Reden International, var at ansætte en ny leder af institutionen: Vi er meget glade for, at Nanna (Nissen, leder af Reden International, red.) søgte stillingen, og at det er hende, der blev leder, siger Kirsten Dahl-Sørensen. En anden udfordring har været kontraktforhandlingerne med CMM. Det har været vigtigt for Reden International at gøre CMM opmærksom på, at vi er en kompetent og innovativ samarbejdspartner, som man ikke ønsker at gå uden om, forklarer Kirsten Dahl-Sørensen, og fortsætter: Det har også været en vigtig proces at få tilpasset institutionen til den nye handlingsplan og de opgaver, Reden International er tildelt i den. Og først og sidst er det vigtigt at tilsikre, at Reden International er en god arbejdsplads, som bliver ved med at tiltrække engagerede medarbejdere. I den forbindelse er det en styrke, at Reden International er koblet op på det medmenneskelige grundlag, som KFUKs Sociale Arbejde står for, slutter Kirsten Dahl-Sørensen. pkj RI og Inner Wheel Inner Wheel har holdt 3 store foredragsaftener i 2009/11 med fundraising til fordel for Reden International, og siden 2000 har Dorit Otzen besøgt mange Inner Wheel klubber. Årsindsamling , hvor ,- kroner blev doneret til Reden international Høring om trafficking og prostitution på Christiansborg 2010 i samarbejde med Soroptimist Danmark Inner Wheel stod bag en stilekonkurrence blandt landets gymnasieelever, der skulle handle om trafficking. Vinderen, Kamille Hüttel, valgte at donere sin 1. præmie på kr. til Reden Internationals arbejde. Budstikken Nr

12 Det menneskelige møde DET ER MED MEDMENNESKELIGHED OG OMSORG FOR NOGLE AF DET DANSKE SAMFUNDS MEST STIGMATISEREDE OG IGNOREREDE KVINDER, AT OMKRING 17 KVINDER FRA FRIKIRKEN KØBENHAVN VINEYARD HVER UGE MØDER OP PÅ REDEN INTERNATIONALS KRISECENTER OG I DEN ALMENE KLINIK I MØDESTEDET SOM FRIVILLIGE OMSORGSMEDARBEJDERE, LÆGER OG SYGEPLEJERSKER. København Vineyard er en frikirke på Frederiksberg, som blandt kirkens andre aktiviteter fokuserer meget på at være involveret i den by, som kirken ligger i, og dette gør man gennem bl.a. socialt arbejde. Ud fra denne tankegang startede samarbejdet med Reden International i maj 2009, efter at en af kirkens præster, Anne Walsøe er pastoral medarbejder med ansvar for socialt arbejde i frikirken Vineyard. Helle Rønne Samuelsen, fik øje for de handlede kvinder i Københavns gader. Herefter kontaktede kirken Reden International, hvor samarbejdet langsomt startede op. Sammen med Helle Rønne Samuelsen står Anne Walsøe, der er pastoral medarbejder i socialt arbejde, i dag for samarbejdet med Reden International. På krisecentret hjælper de frivillige med at skabe en hjemlig stemning for kvinderne. De møder kvinderne på deres hjemmebane og er der for at hygge med dem, ikke for at mase sig på. Men, hvis kvinderne har lyst til det, sætter de frivillige aktiviteter i gang som f.eks. at bage, lave noget kreativt, se en film eller, hvis vejret er til det, en udendørs aktivitet. Anne Walsøe fortæller, at hun som frivillig har været med nogle af kvinderne fra krisecentret til tango i fælledparken. Hun siger: det at være frivillig i krisecentret handler om at skabe en hyggelig stemning for kvinderne og et rart møde mellem dem og os som frivillige altså mellemmenneskelighed. Hvis der er brug for det, kan de frivillige også være med til mere lavpraktiske ting som hjælp med tøj på depotet, men de er der primært for samværet med kvinderne. Nogle af de frivillige fra Vineyard har været frivillige i Reden International fra starten af samarbejdet dvs. omkring 3 år. De kender til rutinerne, og de kvinder, der har været på krisecentret i længere tid, har de skabt en speciel relation til. Dette gør også, at de ind i mellem kan aftale fra gang til gang, hvad de skal lave næste gang, de frivillige kommer. Desuden kan det have en betydning for kvinderne, at de frivillige kommer frivilligt, fortæller Anne Walsøe. De frivillige møder kvinderne i øjenhøjde uden at skulle have noget ud af kvinderne, hvilket kan føre til et mere autentisk og ligeværdigt møde. Reden International har også glæde af Vineyards engagement, fortæller Nanna Nissen, leder af Reden International og fortsætter: Der skal ikke bruges mange ressourcer på disse frivillige, de er selv organiseret, selv finansieret, og de rekrutterer selv. Vineyard får ligeledes meget ud af samarbejdet med Reden International. Anne Walsøe fortæller, at Vineyard ser det som et privilegium at få lov til at samarbejde med en institution som Reden International, der har et godt og kendt navn, og som Vineyard kan lære af uden at have ansvaret. Anne Walsøe siger endvidere, at de frivillige bliver taget godt imod med fyraftensmøder og temadage, der kan klæde dem på til deres opgaver i Reden International. De oplever et positivt møde med en svært tilgængelig gruppe kvinder. Og som Anne Walsøe udtrykker det, får de frivillige lov til at gøre en forskel. Anne Walsøe håber, at hendes og Vineyards engagement i Reden International kan være med til, at flere får øjnene op for kvindehandel og trafficking. Hun håber, at Reden Internationals arbejde kan fortsætte og blive endnu større, så samfundet generelt får mere fokus på problematikken omkring trafficking og kvindehandel. tkn 12 ÅRSBERETNING 2011

13 FORMÅL: AT BEKÆMPE KVINDEHANDEL VED AT HJÆLPE UDENLANDSKE HAND- LEDE KVINDER I PROSTITUTION MED AKUTHJÆLP, SKADESREDUCERING SAMT TIL ET LIV UDEN FOR PROSTITUTION. MÅLGRUPPEN: I GENNEMSNIT HAR VI 9-12 KVINDER PÅ KRISECENTRET AD GANGEN, DER KOMMER I SNIT KVINDER PÅ MØDESTEDET PR. GANG, VO- RES SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE HAR I SNIT 4-5 LØBENDE SAGER, VI MØDER ET STED MELLEM 10 OG 30 KVINDER PÅ HVER GADEVAGT AFHÆNGIG AF TIDSPUNKTET. FACILITETER: KONTOR OG MØDESTED I COLBJØRNSENSGADE, EXIT PÅ ØSTERBRO OG KRISECENTER. I COLBJØRNSENSGADE FORETAGES OPSØGENDE GADE-ARBEJDE, SAGSARBEJDE SAMT DRIFTEN AF ET MØDESTED/DROPIN STED, SOM ER ÅBENT 3 GANGE OM UGEN, OG HVOR KVINDERNE KAN KOMME IND TIL EN SAMTALE, FÅ OMSORG, KAFFE/TE OG FRUGT OG IKKE MINDST FÅ TID I SUNDHEDSKLINIKKEN, SOM FOR LANGT DE FLESTE KVINDER ER ENESTE SUNDHEDSTILBUD. PÅ ØSTERBRO HAR VORES NYSTARTEDE EXIT PROJEKT TIL HUSE ET BOTILBUD FOR UDENLANDSKE KVINDER, DER HAR OPHOLDSTILLA- DELSE OG SOM SKAL RESOCIALISERES TIL AT KLARE SIG SELV MED JOB, BOLIG OG SOCIALT NETVÆRK. Nanna Nissen er leder af Reden International siden november I VORES KRISECENTER KAN VI HAVE OP TIL 12 KVINDER BOENDE I DERES UDREDNINGSPERIODE, REFLEKSIONSPERIODE OG HVOR DERES HJEMSENDELSE KAN FORBEREDES. MEDARBEJDERE: I ALT 14 LØNNEDE MEDARBEJDERE OG MINDST 35 FRIVILLIGE. Budstikken Nr

14 TopGenbrugs mange ansigter TOPGENBRUG HAR PÅ DET SIDSTE OPLEVET, AT DER ER KOMMET NYE ANSIGTER TIL, OG BUTIKKEN HAR SKIFTET UDSEENDE. JOAQUIM, TINA, LOTTE OG ELSE MARIE ER ET PAR AF DE FRIVILLIGE, SOM HAR VÆRET EN DEL AF DENNE UDVIKLING, OG DE HAR ALLE DERES VINKEL PÅ ARBEJDET I GENBRUGSBUTIKKEN. JOAQUIM er en af de nyere frivillige i TopGenbrug. Han er sammen med Hans Henrik, som kommer i butikken en gang i mellem, den eneste mand, der er frivillig i TopGenbrug på Istedgade. Joaquim mener, at TopGenbrug er speciel, da den ligger, der hvor den gør, lige midt i arbejdet på Istedgade og Vesterbro, hvor der er det helt rigtige publikum til sådan en butik. Derfor tager han det også som en oplevelse at være en del af butikken. Joaquim beskriver genbrugsbutikken som en flugt fra hverdagen, hvor han kan komme lidt ud og møde andre mennesker. Til dagligt sidder han nemlig ofte foran computeren i flere timer og planlægger og markedsfører events. Joaquim siger: I genbrugsbutikken får jeg kræfter til at komme tilbage til arbejdet. TINA er også en af de nyere frivillige i butikken. Hun er meget glad for at være en del af genbrugsbutikken. Hun siger: Det er fantastisk at være her. Hun forklarer, at hun her finder en fantastisk rummelighed og medmenneskelighed blandt de frivillige og et godt sammenspil og samvær med kunderne. En anden ting, som Tina også holder af ved at være frivillig i TopGenbrug, er, at hun her kan gøre manden på gaden glad, når han finder et godt tilbud i butikken, eller ved at være nærværende i forhold til kunderne. LOTTE har været i butikken siden oktober Hun oplever en enorm livskvalitet ved at være i butikken, der er en mening med at stå op om morgenen og en mulighed for at møde en masse forskellige mennesker - både andre frivillige og kunder. I butikken mærker Lotte også en omsorg, som hun siger: Her bliver man favnet, man ved, at folk holder af en. Hun beskriver arbejdet, som den bedste hobby, jeg nogensinde har haft. ELSE MARIE er en af de ældre frivillige i TopGenbrug. Hun har været i butikken siden januar 2010 og har derfor oplevet den forandring, der er sket i butikken med skiftende ledere. Hun føler, at det er rart at komme i butikken og hjælpe andre gennem de penge, butikken samler ind til arbejdet for samfundets svageste. Else Marie siger: man lærer at skønne lidt mere på, hvor godt man har det. Nye og ældre i forandring Selvom det store antal nye frivillige med nye ideer og måder at gøre tingene på indimellem har betydet gnidninger mellem de yngre og de ældre frivillige, føler Tina, at det har været meget lærerigt at møde og være sammen med de andre frivillige. Samtidig mener hun, at der er så meget hjerterum i butikken, som gør, at man kommer hinanden i møde og finder en forståelse og vilje til at løse de konflikter, der måtte opstå. Vi kommer jo alle for at hjælpe og gøre noget godt, forklarer Tina. Joaquim er fuld af nye ideer men oplevede også de første uger, at nye ideer skal komme lidt mere stille og roligt, da nogle ældre frivillige, som har været vant til at gøre tingene i butikken på en ELSE MARIE 14 ÅRSBERETNING 2011

15 DER ER SÅ MEGET HJERTERUM I BUTIKKEN, SOM GØR, AT MAN KOMMER HINANDEN I MØDE. VI KOMMER JO ALLE FOR AT HJÆLPE OG GØRE NOGET GODT. bestemt måde, har bestemte meninger om, hvordan tingene skal køre. Meninger som Joaquim har stor respekt for. Og Joaquim fortæller selv, at han er meget glad for de ældre, garvede frivillige. I den korte tid, Joaquim og Tina har været frivillige i butikken, er der sket meget. Tina kender ikke til, hvordan genbrugsbutikken var før, men hun kan se, at der er sket noget med indretningen og menneskene. Hun ser, hvordan mennesker vokser og f.eks. tager mere ansvar som Lotte. Lotte startede nemlig med at stå ude og sortere tøj og er først efter nogle måneder kommet ud og stå ved kassen. Hun har fået en tro på, at hun kan meget mere og en drøm om uddannelse, som hun ikke havde før. Hun har i arbejdet i butikken fundet en livskvalitet og noget at lave, som hun har manglet før. Det har medført en forandring i hende. Forandringerne i butikken har Else Marie også oplevet. I starten af Else Maries tid som frivillig var butikken præget af en bestemt måde at gøre tingene på, og alle lærte, hvordan man f.eks. satte prismærker korrekt på og hvor, fortæller hun. Da de nye frivillige kom til, blev der hurtigt lavet om på mange ting, hvilket lige krævede, at Else Marie skulle trække vejret en ekstra gang, da tingene nu ikke skulle være, som de plejede. Men hun vænnede sig hurtigt til det nye. Samtidig fortæller hun, at de nye frivillige har en smittende glæde, der har gjort det svært at være skeptisk i længere tid, og som har gjort, at al brok er blevet vendt til noget positivt, og eventuelle problemer er blevet løst let og hurtigt. Else Marie fortæller: Tonen er så venlig, og venlighed avler venlighed. Stemningen i butikken er også blevet mere løssluppen og folk griner og krammer, noget som Else Marie lige skal vænne sig til, da hun ikke er vant til at give alle kram. Else Marie er glad for den nye forandring i butikken, men hun vil gerne understrege, at hun også har været glad for at være i butikken før. Det var godt før, og nu er det bare blevet godt på en anden måde, udtrykker hun. Så selvom der har været en lille omvæltning i tingenes gang i butikken, er både ældre og yngre frivillige kommet godt ud af det med hinanden. tkn JOAQUIM TINA LOTTE Budstikken Nr

16 Stadig massive sociale problemer i REDERNE VI HAR SPURGT DE TRE REDER, HVAD DER HAR VÆRET KARAKTERISTISK FOR DET SENESTE ÅR HOS DEM OG FOR DERES KVINDER. Alle tre Reder har i år igen været en del af CASA projektet, som er ved at nå sin afslutning. KFUKs Sociale Arbejde søgte i juni 2010, i samarbejde med CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse, Forebyggelsesfonden om penge til at fastholde og udvikle ledere og fastansatte medarbejdere på de tre Reder med henblik på at forebygge nedslidning, sygefravær og ophør. Joan Hougaard fra Reden Århus fortæller, at de har været glade for projektet. Derudover har de tre Reder arbejdet med de små skridts metode, som er et forsøg på at metodeudvikle det socialfaglige arbejde, der udføres i Rederne, rettet mod brugerne. Hektisk hverdag i København I Reden København har vi i 2011 arbejdet med ca. 280 forskellige brugere, fortæller Bettina Bach fra Reden København. Bettina Bach beskriver, at alle kvinderne færdes i misbrugs- og prostitutionsmiljøet på Vesterbro, hvor de kæmper for deres daglige overlevelse. Kvinderne slås med massive sociale problemer, der indebærer prostitution, misbrug, hjemløshed og helbredsmæssige problemer af både fysisk og psykisk karakter. Kvindernes hverdag udspiller sig i et hektisk tempo, hvor kampen for at skaffe sig midlerne til deres næste stofindtag er i højsædet. Kvinderne lever i et spændingsfelt med vold og voldtægt, hvor de ofte føler sig misforstået og ikke anerkendt i de offentlige hjælpesystemer. Inden for de seneste år har Reden registreret en udvikling i kvindernes misbrugsindtag, der medfører, at deres primære stof er kokain. Dette stof medfører bl.a. en voldsom kropslig og adfærdsmæssig uro, der har stor betydning for kvindernes adfærd. Dette har medført, at Redens personalegruppe i 2011 har haft denne ændring i adfærd som et pædagogisk tema. Bettina Bach uddyber: Konkret har vi bl.a. arbejdet med fokus på restitution i en hverdag, hvor kroppen grundet stofindtaget ikke har et naturligt behov for hvile/søvn. Redens tværfaglige personalegruppe arbejder ud fra en skadesreducerende, anerkendende og motiverende tilgang for ændring af kvindernes situation via fokus på relationsarbejde og med fokus på de små succeser i dagligdagen. Endvidere bygger vi bro til de offentlige systemer via socialrådgivningen, fortæller Bettina Bach. Nye kvinder i Odense I Reden Odense oplever de, at der også kommer kvinder, som ikke er Redens målgruppe. Vi har kvinder, som opsøger Reden, fordi de ikke ved, hvor de skal henvende sig i en specifik situation. Situationer hvor de ikke kan finde rundt i det etablerede system og derfor tænker, at Reden kan hjælpe. Det er kvinder, som vi så forsøger at hjælpe videre, fortæller Tove Nielsen fra Reden Odense. Inden for de sidste 3 år er Reden Odense også blevet brugt af østeuropæiske kvinder. Reden samarbejder her med Pro-Vest (et anonymt rådgivningsog sundhedstilbud til udenlandske prostituerede, red.) Der kommer en medarbejder fra Pro-Vest ca. en gang om ugen for at tale med de udenlandske kvinder i Reden Odense. Tove Nielsen fortæller: Yderligere hjælper vi kvinder med socialrådgivning. Vores misbrugsbehandler har tæt samarbejde med misbrugscentret og kvinderne. Alt dette er på kvindernes præmisser. Det er vigtigt, at kvinderne hele tiden er bevidste om, at de både kan sige til og fra i forhold til Redens tilbud. Som noget nyt har Reden Odense indgået et samarbejde med et privat graviditetsteam, som har tilbudt, at kvinderne, såfremt der er mistanke om en graviditet, kan komme og blive scannet helt anonymt. Reden Odense har nu en læge, som kommer i Reden ca. en gang om ugen, 16 ÅRSBERETNING 2011

17 hvor kvinderne har mulighed for at få råd og vejledning. Sex og sundhed har tilbudt, at kvinderne kan blive hiv-testet i Reden, hvorefter de inden for 20 minutter kan få svar på, om de er hiv-positive. Og der er lavet et samarbejde med Odense Universitets hospital om, at såfremt en kvinde er smittet, bliver der taget hånd om hende med det samme. Redens personale er inden for de sidste par år blevet uddannet til at give kvinderne NADA (akupunktur mod stress og andre psykiske symptomer). Et tilbud som brugerne har stor gavn af, fortæller Tove Nielsen. Dueslaget Så vidt det er muligt, prøver vi at holde et værelse fri til omsorgsbrug i Dueslaget, fortæller Tove Nielsen. Omsorgstilbuddet er til, når en af kvinderne fra Reden har brug for ekstra omsorg i forbindelse med sygdom, graviditet, vold m.m. I disse situationer tilbyder Reden et gratis omsorgstilbud på 14 dage. I det forgangne år har vi i omsorgstilbuddet hjulpet politiet, hvor der i to tilfælde har været udenlandske kvinder, som har opholdt sig illegalt i landet. I stedet for at blive indsat i arresten, til deres hjemsendelse, har de kunnet bo på Dueslaget en stor økonomisk besparelse for vores samfund, forklarer Tove Nielsen. Reden Århus I Reden Århus har de oplevet, at kvinderne, der kommer i Reden, er økonomisk trængte. Kvinderne føler sig svigtede af det etablerede system, og de lever i ensomhed og i voldelige forhold, fortæller Joan Hougaard fra Reden Århus. Hun fortæller videre, at kvinderne er i en dårlig fysisk tilstand, de har manglende overskud til egenomsorg og hygiejne, de kan ikke honorere de krav, vores samfund stiller, de kan ikke indgå i sociale sammenhænge, og de kan ofte ikke møde til fastsatte tidspunkter, hvilket bevirker, at de bliver betragtet som for uengagerede borgere. Kvinderne er ude af stand til at følge en ((be)handlings)plan, beskriver Joan Hougaard. Reden Århus tilbyder som Reden Odense nu også NADA behandlinger. Derudover tilbyder de hjælp til ansøgninger til engangsydelser f.eks. i forbin- DE TRE REDER et fristed for kvinder REDERNE i Danmark er institutioner under KFUKs Sociale Arbejde. Rederne er placeret henholdsvis i København, Odense og Århus. REDERNES MÅLGRUPPE er kvinder i prostitutions- og stofmiljøet, der er omfattet af Lov om Social Service (og derfor oftest er danske), og målgruppen omfatter således både stof- og pillemisbrugere, alkoholikere, prostituerede, hjemløse, voldsramte, dobbeltdiagnosticerede og psykisk syge kvinder. Målsætningen for Rederne er at være et fristed for disse særligt udsatte kvinder gennem et tilbud om omsorg, tryghed, samtale, rådgivning og motivation for ændring af livsmønster. Redernes primære opgave er dels at SKADESREDUCERE blandt målgruppen men også at yde PROFESSIONEL OG SOCIALFAGLIG RÅDGIVNING og vejledning samt at fungere som brobygger for målgruppen. Skadereduktionen er iværksættelse af initiativer med henblik på at minimere den skade, som kvinderne udsætter sig for gennem deres livsførelse, samt at forbygge at problemerne for den enkelte kvinde forværres, fx ved at udlevere kanyler, kondomer, glidecreme m.m. Desuden giver Rederne mulighed for restitution og overnatning, gratis mad samt rådgivning omkring sikker prostitutionsadfærd, således at voldelige overgreb undgås mest muligt. Brobygningsarbejdet varetager Rederne således, at der konstant arbejdes på at etablere en kontakt til det sociale system, så kvinderne i samarbejde med Redernes socialrådgivere og de sociale myndigheder får en reel mulighed for at bedre deres generelle status. Det kan fx dreje sig om behandling, permanent botilbud, mulige aktiveringstilbud, social udredning osv. Sidst men ikke mindst spiller Rederne en ofte afgørende rolle i forbindelse med at varetage kvindernes rettigheder. Dette gøres ved et omfattende bisidder-arbejde både hos de sociale myndigheder, hos politiet og på de forskellige hospitalsafdelinger og skadestuer. Rederne er derudover et tilbud, der søger at DÆKKE DE MEST GRUNDLÆG- GENDE BEHOV hos vores målgruppe. Det er behovet for en seng at sove i, morgenmad, frokost og aftensmad, en skulder at græde ud ved, socialt samvær osv. Eftersom Redernes målgruppe er socialt udsatte, som knap har økonomi til dagen og vejen, er Redernes tilbud naturligvis gratis for samtlige brugere. Rederne i Danmark holder også åbent, når resten af Danmark er lukket. Det betyder, at vi også er et tilbud til kvinder, der måtte befinde sig i en trængt, ofte akut, situation i weekender og på helligdage, hvor det øvrige sociale system ikke er til rådighed. På Rederne vægter vi den professionelle socialfaglige tilgang til arbejdet. På Rederne arbejder vi relationsorienteret, og vi tror på det ligeværdige møde mellem mennesker. delse med nyetablering i bolig og budgetlægning. Joan Hougaard fortæller også, at de i Reden Århus tilbyder hjælp ved sygdom og død. Vi laver sammen med kvinderne Min sidste vilje, hvilket opleves som en stor hjælp af de efterladte, da der ofte ikke har været kontakt længe, forklarer Joan Hougaard. Nogle af Reden Århus kvinder er med i et heroinprojekt, hvor brugerne får udlevet heroin af kommunen, Joan Hougaard fortæller, at dette projekt både har plusser og minusser. Hun forklarer, at projektet fører til mindre kriminalitet, men brugerne føler sig stavnbundne, da de skal fremmøde 2 gange dagligt. De tre Reder Budstikken Nr

18 Opsøgende arbejde fra KONTAKT- CENTRET I KONTAKTCENTRET ER TO MEDARBEJDERE GÅET I GANG MED AT LAVE OPSØGENDE ARBEJDE BLANDT TIDLIGERE BRUGERE OG ANDRE, DER KUNNE HAVE LYST TIL OG BEHOV FOR AT KOMME I KONTAKTCENTRET OG GØRE BRUG AF TILBUDDET. KONTAKTCENTRET VESTERBRO Valdemarsgade 21, 1665 København V. STARTET: i HOVEDORGANISATION: KFUK s Sociale Arbejde. ANTAL MEDARBEJDERE: 6 fuldtidsbeskæftigede + 3 frivillige BRUGERE: Ca. 100 besøgende dagligt. Brugerkredsen er på ca. 300 mennesker, som hovedsagelig er misbrugere af alkohol, stoffer, hash, psykisk syge, prostituerede, grønlændere og folkepensionister. 80% mænd, 20% kvinder, aldersspredning år. MÅLSÆTNINGER: At yde basal omsorg mad, varme, renlighed, venlighed og respekt. At den enkelte bruger støttes i at strukturere sin hverdag. At støtte den enkelte bruger i at administrere sin økonomi. At støtte den enkelte bruger i at indgå i sociale sammenhænge. At støtte den enkelte bruger i at komme i relevant behandling for fysiske/psykiske lidelser og misbrug. Medarbejderne cykler ud på bydelens pladser og snakker med de mennesker, de møder. Langt de fleste mennesker, som vi møder, og som opholder sig på Vesterbro, kender Kontaktcentret men har af forskellige årsager ikke lige været indenfor. Så efter en hyggelig snak bliver det lidt nemmere at komme ind af døren første gang, fortæller Lotte Fredholm og Birgitte Guldborg Pedersen fra Kontaktcentret. Samtidig er det opsøgende arbejde en god lejlighed til at fortælle nye brugere om Kontaktcentrets tilbud. Her får de opsøgende medarbejdere også kontakt med de brugere, som ikke har været i Kontaktcentret i nogen tid, og hører lidt om, hvordan de har det, og om der skulle være noget, de kan hjælpe dem med. I Kontaktcentret har det altid været sådan, at der er en fast kerne, som kommer hver dag, og som tilbringer mange timer dernede. Så er der en stor gruppe, som kommer, når der er problemer, som har vokset sig store. De kommer i en periode og får hjælp til, hvad det nu er, som har hobet sig op og nyder godt af det sociale samvær for så at gå videre ud i deres liv. Meningen med den støtte og hjælp, brugerne kan få i Kontaktcentret, er jo netop at blive bedre til at mestre deres liv og blive bedre rustet til selv at klare de problemer, som dukker op, fortæller Lotte Fredholm og Birgitte Guldborg Pedersen. De problemer, man kan få hjælp til i Kontaktcentret, er alt fra det helt basale som at få et bad, noget rent tøj eller lidt at spise til at få hjælp til at etablere kontakt til relevante behandlingstilbud for misbrug, få behandling i sygehusvæsenet for skadevirkninger, få ansøgt om en længe tiltrængt tandbehandling, få styr på økonomien og få etableret realistiske afdragsordninger, få forhindret en udsættelse af lejligheden grundet huslejerestance eller forhindre, at der bliver lukket for el og gas, fordi regningerne ligger uåbnede i en bunke. Nogen gange er det også bare nærvær og en fortrolig samtale, som kan give vedkommende overskud til at gå videre. Et tilbagevendende problem, som brugerne ofte støder ind i, er, at deres kontanthjælp bliver stoppet, fordi de MENINGEN MED DEN STØT- TE OG HJÆLP, BRUGERNE KAN FÅ I KONTAKTCENTRET, ER AT BLIVE BEDRE TIL AT MESTRE DERES LIV ikke er mødt op til en aftale, ikke lige har fået svaret på et brev eller er udeblevet fra et aktiveringsforløb. Kontanthjælpen stoppes uden varsel og kassen forbliver lukket, indtil pågældende tager kontakt igen. Ofte aner brugerne det ikke, før de opdager, at der ikke er sat penge i banken den 1. i måneden. Og får man ingen penge, kan man jo ikke betale sin husleje m.m., og så er der for alvor fart på den sociale deroute, forklarer de i Kontaktcentret. 18 ÅRSBERETNING 2011

19 Lønnen er at se, DET LYKKES LISBETH RASMUSSEN HAR FRA SIN TIDLIGE UNGDOM VÆ- RET ENGAGERET I KFUK-SPEJDERNE OG I KFUM OG KFUK, HVOR HUN FORTÆLLER, AT HUN HAR HAFT RIGTIG MANGE GODE OPLEVELSER GENNEM ÅRENE. DERTIL SIGER HUN: I TAKNEMMELIGHED FOR DET, VILLE JEG EFTER BEDSTE EVNE PRØVE AT GØRE GENGÆLD I KIRKELIGT ARBEJDE. Og så kan man indvende, at selvfølgelig skal kontanthjælpsmodtagere overholde deres aftaler som alle andre. Men har man det psykisk dårligt, eller har misbruget taget overhånd, eller modtager man ikke sin post, fordi man er boligløs, så kan det være svært at overholde aftaler, uddyber Lotte Fredholm og Birgitte Guldborg Pedersen. Og de fortsætter: Kontanthjælpssystemet har efterhånden udviklet sig til et uoverskueligt system med meget kontrol og mange sanktioner. Tidligere havde man en sagsbehandler, nu har man mindst 3 ofte flere, som er geografisk spredt ud over hele byen, og som det kræver en engels tålmodighed at få kontakt til telefonisk eller personligt. En tålmodighed som de færreste af Kontaktcentrets brugere besidder, de giver op og lader stå til, og så er det, at tingene vokser sig al for store og får uoverskuelige konsekvenser. Konkret har de i Kontaktcentret oplevet, at 3 brugere er blevet sat ud af deres lejligheder på grund af restancer bare her i 1. kvartal af De har opgivet og ikke haft tillid til, at noget kunne lade sig gøre og først al for sent henvendt sig i Kontaktcentret. Så sent at sagen er for langt fremskreden og restancen så stor, at det ikke har været muligt at redde stumperne. Så det giver god mening at fortsætte med det opsøgende arbejde, afslutter Lotte Fredholm og Birgitte Guldborg Pedersen. tkn Lisbeth Rasmussen blev i 2004 opfordret til at gå ind i landsbestyrelsen i KFUKs Sociale Arbejde. Jeg kendte lidt til Rederne og deres historie, bl.a. fra Fanny Truels Jensens bog: Græsrødder og trækroner, og havde stor respekt for arbejdet der. Samtidig havde jeg netop forladt noget andet bestyrelsesarbejde, så man kan sige, det var det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt! Lisbeth Rasmussen mener, at når man vælger at være frivillig, skal det være glæden ved arbejdet, der driver værket. Derfor er hun også meget glad for fællesskabet blandt de frivillige medarbejdere, som, hun fortæller, er værdifuldt og giver et stærkt netværk. Når vi løfter i flok, kan der ske store ting, siger hun. Som frivillig mener Lisbeth Rasmussen, at man hver især må byde ind med det, der er ens kompetence og så prøve i fællesskab at løse opgaverne. Alligevel, fortæller hun, kan det somme tider være svært at finde de rigtige løsninger. Og så er hun glad for den hjælp, det kan være at trække på ekspertisen fra hovedkontoret. Skærgården som fugl Fønix Lisbeth Rasmussens engagement i Skærgården kom igennem hendes arbejde i landsbestyrelsen. Hun fortæller, at det er en stor mundfuld at få indsigt i alle institutionerne i KFUKs Sociale Arbejde. Når man, som hende, bor i det midtjyske, var det naturligt at gå ind i Familiehøjskolen Skærgårdens bestyrelse som repræsentant for landsbestyrelsen. Her har hun været med siden Skærgården ligger naturskønt som en perle i skoven ved en lille sø syd for Herning, beskriver Lisbeth. Højskolen startede som den eneste i landet en familiehøjskole, som også havde børnehave og børneskole. Vi ved alle, at det gennem de senere år har været svære tider for højskolerne, Lisbeth Rasmussen er frivillig i KFUKs Sociale Arbejde på bestyrelsesniveau. Hun sidder i landsbestyrelsen, Familiehøjskolen Skærgårdens bestyrelse og Reden Århus bestyrelse. Budstikken Nr

20 og Skærgården er ingen undtagelse. Offentlige tilskud til højskoleophold, som skolen tilbyder, var blevet stærkt beskåret, så det ved årsskiftet 2010/2011 så ud til, at skolen måtte lukke, forklarer Lisbeth Rasmussen. Men sådan gik det heldigvis ikke. Den helt store, gode oplevelse har været at se højskolen som Fugl Fønix rejse sig af asken, fortæller Lisbeth Rasmussen. Hun forklarer, at ved en overordentlig stor indsats af forstander, lærere, pedeller, køkkenpersonale og bestyrelse er udviklingen vendt. Skærgården tilbyder i dag det, de er rigtig gode til nemlig et højskoleophold med tre linjer: en trivselslinje, en livsstilslinje og en ungdomslinje. I skrivende stund har højskolen fuldt elevtal på 59 elever. Bestyrelsen og ledelsen vurderer, at højskolen med den nye profil og de igangsatte aktiviteter har fundet sin identitet som trivsels- og livsstilshøjskole såvel for voksne mennesker i alle aldre som for familier med børn. Skærgården bobler af liv!, understreger Lisbeth Rasmussen og forklarer: Der er sejlads på søen, kreativitet i malerværkstedet og gymnastiksalene giver genlyd af hård træning. Det er meget glædeligt. SKÆRGÅRDEN SKÆRGÅRDEN ligger i naturskønne omgivelser i nærheden af Herning. Det er den eneste højskole i Danmark, hvor du kan tage hele familien med. Der er 56 værelser fordelt i fire elevhuse. HØJSKOLENS MÅLGRUPPE er alle mennesker, der har behov for at skabe forandring i livet med fokus på sundhed og trivsel. HØJSKOLENS MÅLSÆTNING er at give mulighed for fordybelse, indsigt og socialt samvær og dermed også mulighed for at tilegne sig ny viden og finde nye måder at leve på. HØJSKOLENS VÆRDIER bygger på næstekærlighed, personlig frihed, ansvarlighed og familien / det forpligtende fællesskab. At se det lykkes, når man arbejder som frivillig, er lønnen i sig selv!, slutter Lisbeth Rasmussen. tkn 20 ÅRSBERETNING 2011