Sammenfatning af resultater fra udbudsdel af KvaliNord-projektet: -Et afstemt VEU-Udbud?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfatning af resultater fra udbudsdel af KvaliNord-projektet: -Et afstemt VEU-Udbud?"

Transkript

1 KvaliNord Sammenfatning af resultater fra udbudsdel af KvaliNord-projektet: -Et afstemt VEU-Udbud? Oline Pedersen og Morten Lassen CARMA Aalborg Universitet 2007

2 Kvalinord-projektet Forskningsprojekt om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, baseret på nordjyske erfaringer udført af CARMA (Center for Arbejdsmarkedsforskning) ved Aalborg Universitet, New Insight & Kompetence Kompagniet. December 2007 Copyright: forfatterne Layout og omslag: Mette Bærentsen ISBN-nr.: CARMA, Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Øst Tlf Fax Projektet er tilknyttet kompetencecentret på AMU-Nordjylland under Undervisningsministeriets udviklingsprogram for kompetencecentre i lærende regioner og delvis finansieret af Den Europæiske Socialfond.

3 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Hvad var det, vi gerne ville undersøge?...7 Hvordan skulle det undersøges?...9 Hvad kom vi frem til?...11 Centrale dilemmaer for udbydere af VEU...11 Hvad vil vi på den baggrund anbefale?...15 Koblet policy...15 Koblet organisation...15 Koblet praksis...16 Konklusion...17 Sammenfatning af resultater fra udbudsdel af KvaliNord-projektet: Et afstemt VEU-udbud? 3

4

5 Indledning Med denne sammenfatning af rapporten Et afstemt VEU-udbud? vil vi på en kortfattet måde trække hovedbudskaberne i rapporten op. Det vil vi gøre under følgende overskrifter: Hvad var det, vi gerne ville undersøge?, Hvordan skulle det undersøges?, Hvad kom vi frem til?, Hvad vil vi på den baggrund anbefale? og Konklusion. Vi vil i dette resumé ikke gå i detaljen med beskrivelsen af situationen på vores case- institution, AMU Nordjylland, idet der derimod med resuméet søges at præsentere nogle af de overordnede problemstillinger og dilemmaer, udbydere af voksen- og efteruddannelse må forholde sig til i arbejdet med at skabe det kvalificerede udbud. Sammenfatning af resultater fra udbudsdel af KvaliNord-projektet: Et afstemt VEU-udbud? 5

6

7 Hvad var det, vi gerne ville undersøge? Vi ville gerne undersøge, hvordan en uddannelsesinstitution arbejder med at skabe et kvalificeret udbud af voksen- og efteruddannelse. I denne undersøgelse var det centralt for os, at have øje for både den vertikale og den horisontale dimension i organisationen. Man kan sige, at kernen i skabelsen af udbudet findes i den proces, hvor kursusbehov afdækkes, omsættes til kurser, der efterfølgende følges op på. Det er således en proces, der finder sted horisontalt i organisationen. Men for at denne proces kan finde sted, så kræver det, at man har en ledelse, der har gjort sig nogle strategiske tanker om, hvad det er for udfordringer, man står overfor, og hvordan man vil gribe dem an. Derudover kræver det ikke mindst, at man som ledelse organisatorisk har banet vejen for at dette kan finde sted, ved at udforme de rette strategier og tillige sikre, at man har de rette enheder, der kan udføre arbejdet, og de rette procedurer for at gennemføre arbejdet. Derfor var det vigtigt for os at se på hele organisationens virke, fordi skabelsen af det kvalificerede udbud er en kompleks størrelse, der er afhængig af både ansattes og lederes indsats og samarbejde. Valget faldt på, at AMU Nordjylland, som hovedinstitution for Kompetencecenter Nordjylland, skulle være case-institution. Man har fra AMU Nordjyllands side velvilligt stillet op til interviews med medarbejdere i alle dele af organisationen. Således er der som led i dataindsamlingen til denne rapport foretaget interviews med i alt 17 medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer fra AMU Nordjylland. Udover interviewmaterialet baseres analyserne på dokumentstudier, hvor udbudspolitikken og strategiplanen for 2006 samt årsrapporterne for 2005 og 2006 indgår som datamateriale. Formålet med at foretage en indgående analyse af en enkelt uddannelsesinstitutions udbudshåndtering har været, at man gennem analysen af en case ville kunne komme frem til nogle problemstillinger, som gælder mere generelt for at løfte opgaven med at skulle agere som uddannelsesinstitution på markedsvilkår og samtidig servicere arbejdsmarkedet med et kvalificeret udbud af voksen- og efteruddannelse. Sammenfatning af resultater fra udbudsdel af KvaliNord-projektet: Et afstemt VEU-udbud? 7

8

9 Hvordan skulle det undersøges? For at få greb om de forskellige processer, der finder sted i så kompleks en størrelse som et stort AMU-center, har vi valgt at skabe en analytisk ramme, som kunne rumme denne kompleksitet på flere niveauer. Koblingsbegrebet har i analysen en overordnet status, idet vi bruger koblingsbegrebet som målestok for, hvor koordineret og sammenhængende udbudshåndteringen sker. Kobling er velfungerende samarbejdende enheder i organisationen, der derigennem sikrer organisationens målopfyldelse. Sagt med andre ord, betyder kobling, at der for en organisations vedkommende er sammenhæng mellem de ting, man siger, man gerne vil, de vilkår man giver de enheder, man har sat til at realisere dette, og så den faktiske realisering. I denne kæde kan der være kobling mellem både strategi og de praktiske vilkår for handlen, og der kan være kobling mellem de enheder i organisationen, der realiserer strategiplanernes intentioner. Modsat kan der også være løs kobling et eller flere steder, og hvis der er tale om udbredt løs kobling, kan det være lig med de-kobling. Korporatisme. For at forstå den type af organisation, som AMU Nordjylland er, er det væsentligt at kende til korporatismen, fordi arbejdsmarkedets parter spiller så central en rolle på flere niveauer af organisationens virke. De partsstyrede institutioner får legitimitet fra parterne, og de får mulighed for at få hurtige og præcise tilbagemeldinger fra brancherne omkring den aktuelle udvikling, ligesom parterne er med til at sikre, at institutionerne ikke kun forholder sig til snævre geografiske hensyn, men også lever op til de mere overordnede funktionelle krav, der stilles til offentlige voksen- og efteruddannelsesinstitutioner. Det er således positivt for institutionerne med den tætte kontakt til arbejdsmarkedets parter, men ikke kun. Der er i hvert fald udfordringer forbundet med at skulle skabe og udvikle en uddannelsesinstitution indenfor en ramme af, hvad parterne kan blive enige om; det mulige handlerum for partsstyrede institutioner begrænses således af de tilknyttede parters vilje til samarbejde og kompromis. Samtidig stiller den korporative organisering også krav til parterne om at løfte opgaven, eksempelvis i forhold til at klæde institutionerne på i forhold til udviklingen inden for de respektive brancher. Passendeheds-logik er et begreb, der er medtaget i vores analytiske ramme for at have et begreb til at forstå den handlen, som udføres af de mennesker, der udgør en organisation. Den væsentlige pointe i dette begreb er at slå fast, at mennesker ikke nødvendigvis handler så rationelt og konsekvent-logisk, som man måske forventer. Det, som ifølge denne forståelse, er i fokus, når mennesker handler, er tre spørgsmål: Hvilken type situation er dette? Hvilken slags person er jeg? Hvad gør en person som jeg i en situation som denne? Der er således fokus på personens position og tolkningen af den aktuelle situation. Sammenfatning af resultater fra udbudsdel af KvaliNord-projektet: Et afstemt VEU-udbud? 9

10 Oline Pedersen og Morten Lassen At forstå situationen kræver, at man har en tolkningsramme at forstå den indenfor, og den skabes i kraft af rutiner, regler, vaner, kultur og viden, det er en ramme, som er skabt over tid, og som kun virker, fordi den både fungerer på et kollektivt og et individuelt plan. Det afgørende for handlen bliver således, hvad der opleves som passende eller meningsfuldt i situationen. Dette kan være med til at forklare, at medarbejdere ikke nødvendigvis altid handler sådan, som man synes de skal, fordi det ikke opleves som passende at gøre det, og det kan være med til at forklare, hvorfor det er så vigtigt at inddrage folk i de forandringsprocesser, der uvægerligt finder sted i en organisation, der skal udvikle sig. Hvis ikke man får medarbejderne med, er der stor sandsynlighed for, at de ikke indarbejder de nye takter i deres rutiner, vaner og kollektive forståelse af, hvad der er passende og meningsfuld adfærd. 10 Sammenfatning af resultater fra udbudsdel af KvaliNord-projektet: Et afstemt VEU-udbud?

11 Hvad kom vi frem til? Overordnet kan man sige, at AMU Nordjylland fungerer, idet man leverer et omfangsrigt og varieret udbud, men man kan dog ikke sige, at der er tale om en fuldstændig afstemt og koblet udbudshåndtering. At man i store træk lykkes med at lave et omfangsrigt og varieret udbud skyldes i høj grad, at man har en bestyrelse og ledelse, der samarbejder godt. Man formår at foretage kvalificerede analyser af den situation, institutionen befinder sig i og på den baggrund lægges kvalificerede strategier, der søger at matche disse. Dette er af afgørende positiv betydning for AMU Nordjylland som institution. Samtidig er det åbenlyst, at udbudet kun kan realiseres, når der er faglærere og virksomhedskonsulenter m.v., der lægger et stort og professionelt stykke arbejde i dette, og det skal der ikke herske tvivl om, at der er. Årsagerne til at man så alligevel ikke kan tale om fuldstændig kobling i AMU Nordjyllands udbudshåndtering, vil vi ikke gå i detaljen med her. Det vil vi ikke, fordi vi i denne sammenhæng finder det mere relevant at se nærmere på, hvad det er for overordnede dilemmaer, der kan tegnes op på baggrund af analysen af AMU Nordjylland. Der er tale om dilemmaer, som nok er fundet i forbindelse med case-analysen, men som samtidig forventes at gå igen hos andre udbydere af voksen- og efteruddannelse. Centrale dilemmaer for udbydere af VEU De tre dilemmaer, vi har valgt at fremhæve her, handler om Selvstyre versus ledelse, Er korporatisme en fordel for en AMU udbyder?, og: Kan intentionerne bag Nyt AMU realiseres inden for de givne rammer?. Selvstyre versus ledelse I analysen så vi et dilemma mellem en meget decentral organisering, hvor de enkelte faggrupper har udbredt selvstyre, hvilket på den ene side giver dem plads til kreativitet og selvstændige initiativer, noget som mange medarbejdere holder meget af, og på den anden side, så bevirker det udbredte selvstyre, at grupperne kan være svære at få til at arbejde i samme retning. Der nævnes flere eksempler på, at der er grupper, der kører deres eget løb uden at indoptage de nye takter, man fra ledelsens side søger at slå an. Dette kan eksemplificeres ved, at man på strategi-siden er meget optaget af, at man gerne vil have AMU Nordjylland som organisation til at arbejde bedre sammen på tværs af faggrupperne. Det er der mange, der kan se store fordele ved, særligt at man derved vil kunne servicere virksomhederne med udbud, der svarer til deres behov (som må forventes indimellem at gå på tværs af faggrænser). Denne del af AMU Nordjyllands strategi bliver ikke efterlevet lige entusiastisk i alle faggrupper, idet man i nogle faggrupper vælger at lægge fokus et andet sted. Der er gode grunde til, at det ikke er let for faggrupperne at tænke på tværs, eksempelvis at man har en incitamentsstruktur i måden med opregner aktivitet på, der tilskynder til at holde aktiviteter i egen gruppe. Men samtidig kan man se forskelle på gruppernes velvilje til at imødekomme ledelsens intentioner, og disse forskelle bunder i høj grad i, at de enkelte grupper selv sætter dagsordenen for deres arbejde. Dette peger hen på en bagvedliggende problemstilling, som er relevant i alle store organisationer, nemlig at få udviklet en fælles forståelse af, hvad man som organisation er, og løbende at få udviklet definitionen af organisationens kerneydelser og mål, og ikke mindst en fælles forståelse af, hvordan man overordnet set når disse mål. På AMU Nordjylland så Sammenfatning af resultater fra udbudsdel af KvaliNord-projektet: Et afstemt VEU-udbud? 11

12 Oline Pedersen og Morten Lassen vi forskelle mellem ledelsen og medarbejderne, og vi så, hvordan de forskellige grupper af faglærere og konsulenter heller ikke arbejder efter samme handlerationale. Der er flere, der giver udtryk for, at de ved for lidt om, hvad de andre grupper har af kvalifikationer, og hvad de bruger dem til i praksis. Det er i forbindelse med en snak om det manglende kendskab mellem organisationens grupper og mellem ledelse og medarbejdere, at der er en konsulent, der giver udtryk for, at der er meget snak i huset, men for lidt dialog. Det er nok en meget rammende betragtning, i hvert fald kan man konstatere, at den fælles forståelse af, hvilken retning AMU Nordjylland skal udvikles, og hvorfor man skal det, ikke er den samme i hele organisationen. Dette kunne formentlig forbedres ved en mere systematisk og direkte dialog og ved indførslen af mere systematiserede samarbejdsflader og læringsrum mellem grupperne. Hvis man kunne lykkes med dette, så var der større sandsynlighed for, at de selvstyrende grupper ville handle på måder, som ikke kun giver mening i deres egen forståelse af, hvad AMU Nordjylland er og bør være, men som samtidig er koblet til den samlede organisations overordnede selvforståelse. Med en klar fælles forståelsesramme, ville man således have en større sandsynlighed for at opnå kobling mellem de selvstyrende gruppers ageren. Dette dilemma mellem selvstyre og ledelse og udviklingen af en fælles forståelsesramme for organisationen formodes at være aktuelt for andre uddannelsesinstitutioner også. Er korporatisme en fordel for en AMU udbyder? Dette gives der ikke et entydigt svar på i analysen, men man kan sige, at i og med at AMU Nordjylland har en bestyrelse, der bakker op om institutionen og som formår at samarbejde og dermed give handlerum, så får AMU Nordjylland utvivlsomt meget ud af, at have en tæt tilknytning til både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne. Man får i kraft af denne kontakt og de pågældende organisationers kendskab til og loyalitet overfor institutionen en slags indflydelsesrige ambassadører blandt både de virksomhedsledere, der skal vælge at sende deres medarbejdere på efteruddannelse, og ikke mindst blandt de medarbejdere, der skal deltage i kurserne. Denne opbakning til institutionen skal ikke undervurderes, idet den giver legitimitet. Samtidig kan AMU Nordjylland drage nytte af den viden og de kontakter, som parterne har, dette er i særdeleshed centralt i de lokale uddannelsesudvalgs arbejde. Dog er det også her, at vi ser det svage punkt i forhold til AMU Nordjyllands gavn af at være en del af et korporativt system; da det slet ikke er alle de lokale uddannelsesudvalg, der fungerer efter hensigten. Man kan formulere det sådan, at hvis det korporative system virkede i alle led, så ville det være en ubetinget fordel for AMU Nordjylland at være en del af dette system. Men som det er nu, hvor der er flere af de lokale uddannelsesudvalg, der ikke løfter opgaven, så kan man godt forestille sig, at der var andre måder, hvorpå man kunne få den nødvendige viden og sparring, som skal til for at udvikle et kvalificeret udbud inden for de respektive fagområder. Som allerede nævnt så er svaret på dette spørgsmål ikke entydigt, for det kunne være meget givtigt for en udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det korporative system fungerede i alle led, men når det nu ikke er tilfældet, så melder spørgsmålene sig, som vi kan se det ovenfor, om man skulle finde en anden løsning. Man kan omkring de lokale uddannelsesudvalg tilføje, at man muligvis i AMU-systemets opbygning har lagt en meget vigtig opgave i hænderne på nogle aktører, som ikke pr. definition er kvalificerede til at løfte den. Det drejer sig om opgaven med at informere institu- 12 Sammenfatning af resultater fra udbudsdel af KvaliNord-projektet: Et afstemt VEU-udbud?

13 Hvad kom vi frem til? tionerne om virkeligheden i de respektive brancher og opgaven med at omsætte relevante analyser til konkrete strategier i relation til vilkårene i branchen. Det er ikke nødvendigvis sådan, at en repræsentant fra en given virksomhed eller fagforening har overblik over branchen som sådan, og det kan være med til at forklare, hvorfor kvaliteten af de lokale uddannelses udvalgs arbejde er svingende. Kan intentionerne bag Nyt AMU realiseres inden for de givne rammer? Det tredje dilemma er, om det i forhold til udbudshåndteringen er muligt at realisere Nyt AMU s intentioner om et kvalificeret udbud inden for de givne rammer? Dette spørgsmål kan ikke besvares fyldestgørende her, men det er på baggrund af denne analyse ikke til at overse, at nogle af de barrierer, der ligger for det at skabe et kvalificeret udbud, er at finde i rammerne. Her har vi set, at det store fokus, der ligger på at drive institutionerne på økonomisk rentabel vis, lægger visse begrænsninger i forhold til at brede udbudet ud til at omfatte kurser, der giver underskud, fordi de enten er dyre at afvikle (eksempelvis hvis de er virksomhedsforlagte) eller fordi, der er få kursister på hvert hold. Samtidig er der ikke afsat midler til før- og efter-aktiviteter, hvilket bevirker, at disse aktiviteter ikke foregår helt så systematisk, som det kvalificerede udbud ville have godt af. En anden problematik, der ligger indbygget i rammebetingelserne, er de fælles kompetencebeskrivelser. Dem er AMU Nordjylland på den ene side meget begejstret for, fordi de giver gode muligheder for at finde fleksible løsninger, men på den anden side kan de risikere at være så fleksible, at de aktiviteter, som foregår i regi af de fælles kompetencebeskrivelser bliver så virksomhedsbundne, at de burde være IDV-aktiviteter frem for AMUaktiviteter. Dette kan gå hen og blive en hindring for at leve op til Nyt AMUs formål, idet institutionerne kan vælge at strække sig meget langt i forhold til at tilgodese virksomhedernes ønsker. Dermed overses forpligtelsen til også at varetage lønmodtagernes interesser om, at man som AMU-udbyder er forpligtet på at tilføre medarbejderne overførbare kvalifikationer. Dette kan hvis det bliver udbredt praksis - på sigt underminere selve ideen med arbejdsmarkedsuddannelserne som offentligt finansieret system, og dermed er det et element i rammebetingelserne, man bør være opmærksomme på. Opsummering af analysens fund Vi fandt i analysen af AMU Nordjylland, at der er både er muligheder og barrierer i deres måde at skabe et kvalificeret udbud på. Det blik vi har undersøgt udbudshåndteringen med, har været med øje for kobling. Vi har søgt efter at finde koblede praktikker, og vi har søgt efter kobling mellem strategi og praksis. Det har vi, fordi vi mener, at kobling er altafgørende for, at der er sammenhæng i organisationens arbejde med at skabe udbudet, og det er også med den baggrund at vi i det følgende vil komme med nogle anbefalinger til udbydere af voksen- og efteruddannelse. Sammenfatning af resultater fra udbudsdel af KvaliNord-projektet: Et afstemt VEU-udbud? 13

14

15 Hvad vil vi på den baggrund anbefale? Vi vil på baggrund af analysen af vores case-institution, AMU Nordjylland, komme med nogle forslag til, hvilke elementer udbyderinstitutioner bør have med i både overvejelser og praksis for at kunne leve op til de samfundsmæssige forpligtigelser, der er forbundet med at udbyde voksen- og efteruddannelse. Vi har givet disse elementer overskrifterne: Koblet policy, Koblet organisation og Koblet praksis, og de vil kort blive beskrevet i det følgende. Koblet policy Som ledelse bør man forholde sig til de betingelser, der er til stede i organisationen for at kunne yde en koblet indsats i udbudshåndteringen, og hvilke betingelser man har som mål at skabe. Mere konkret kan man sige, at hvis de besluttende lag i organisationerne tænker udbudshåndteringen igennem led for led - både vertikalt og horisontalt i deres organisation - og reflekterer over hvilke barrierer og muligheder, der findes der, så stiller det dem i en situation, hvor de i højere grad kan gå målrettet ind og understøtte udviklingen i retning af bedre kobling i organisationen. Dette analysearbejde skal afspejle sig i udbudspolitik og strategiplan. Koblet organisation Kobling vertikalt i organisationen er både et spørgsmål om, hvordan ledelsen kommer igennem til medarbejderne og om hvor godt et overblik ledelsen har over medarbejderne. For at ledelsen kommer igennem til medarbejderne er det afgørende, at man i høj grad deler forståelsen af, hvad organisationen er og skal være. Ledelsen skal have overblik over medarbejdernes kvalifikationer, sørge for at holde disse ved lige i form af efteruddannelse. Dette er særligt vigtigt inden for de fag, hvor der er sket store forandringer i kravene til lærerne, som det blandt andet er tilfældet indenfor AMU-systemet. Derudover er der nogle funktioner i uddannelsesinstitutionerne, som ledelserne skal sørge for bliver varetaget, hvis man skal løfte opgaven med at skabe et kvalificeret udbud af VEU med de krav, der stilles i dag. Der stilles eksempelvis store krav til det opsøgende arbejde. Overordnet set er det formålet, at udbydere af VEU skal kunne generere og gribe kvalificeret efterspørgsel og omsætte dette til relevante kurser. Det betyder på den horisontale akse, at det gælder om at have en organisation, som på kvalificeret vis håndterer både før-, under- og efter-aktiviteter. Dette kræver samtidig, at man har en organisation, der formår at tænke og handle på tværs af faggrupper, når kurserne skal sammensættes, hvilket samtidig kræver at medarbejderne har naturligt indarbejdede berøringsflader, der gør, at de kender hinanden og hinandens kvalifikationer. Overordnet kan man sige, at udfordringen ved at skabe en koblet organisation er at få koblingsbegrebet i spil i organisationens strukturer; at begrebet bliver indtænkt i de betingelser, man giver den praktiske udførsel af arbejdet. Sammenfatning af resultater fra udbudsdel af KvaliNord-projektet: Et afstemt VEU-udbud? 15

16 Oline Pedersen og Morten Lassen Det er særligt vigtigt, at man i en organisation bruger tid og opmærksomhed på at tage den dialog, der skal til for at skabe en fælles forståelsesramme, som kan være del af den baggrund de enkelte medarbejdere arbejder og handler ud fra. Således er der større sandsynlighed for, at man arbejder efter de samme mål, eller med andre ord, at der sker en mental koordination i medarbejdernes handlinger, hvilket er nødvendigt for at sikre kobling imellem de overordnede strategier og den mangfoldighed af handling, som sker i en stor uddannelsesinstitution. Koblet praksis Den koblede praksis er snævert forbundet med de betingelser, den gives. Modsat er der ingen garanti for, at der vil forekomme en koblet praksis i en organisation, der ellers har de rette betingelser; koblet praksis kræver, at de mennesker, der udfører praksis, løfter opgaven. Der ligger således et ansvar hos medarbejderne i forhold til at udfylde de rammer, der gives. Samtidig skal man som ledelse sikre, at de værdier, man gerne vil have til at gennemsyre arbejdet, er værdier, som medarbejderne kan genkende som relevante og meningsfulde i deres konkrete arbejde. Koblet praksis kræver således, at de værdier, der ligger i det begreb, bliver indarbejdet som en kollektiv norm. Dette gælder for den menige medarbejder, og det gælder for ledelsen. Hvis begrebet skal bidrage med noget reelt, så kræves det, at det er den koblede indsats fra medarbejderne, der belønnes og sættes i tale som en succes af ledelsen (i modsætning til eksempelvis at have et mere ensidigt fokus på drift i tanke, når succeserne skal tælles op). 16 Sammenfatning af resultater fra udbudsdel af KvaliNord-projektet: Et afstemt VEU-udbud?

17 Konklusion I rapporten stilles indledningsvist det mål at komme nærmere best practice i håndtering af udbud, gennem analysen af en case-institution, og at man derved ville bidrage til en kvalificering af nordjyske uddannelsesinstitutioners udbud af efteruddannelse. Det er sket på den måde, at AMU Nordjylland har inviteret os indenfor og på alle leder og kanter - både vertikale og horisontale - har ladet os se efter, hvordan det konkret står til hos dem, når de som organisation skal skabe et kvalificeret udbud. Denne indbydelse til at gå ind med lup og stille skarpt på hvad, der måtte være relevant, har været en vigtig informationskilde til at få mere kvalificeret viden om de udfordringer, udbyderinstitutionerne står overfor. Således har case-studiet klædt os på til at komme med nogle bud på, hvad der kunne tilføre udbudet af voksen- og efteruddannelse et løft. Det bud gemmer sig ovenover under overskrifterne Koblet policy, Koblet organisation og Koblet praksis, og det handler overordnet set om, at man går systematisk til værks, når man arbejder med at tilrettelægge udbud på de uddannelsesinstitutioner, der udbyder VEU. Med systematisk menes, at man gennemtænker de mål, man har, og sætter dem over for de betingelser, man i praksis gives for at indfri målene. Med betingelser tænkes her både på de eksternt givne rammebetingelser og den måde, hvorpå de respektive institutioner forvalter sin opgave. Til en sådan analyse eller gennemtænkning er koblingsbegrebet egnet, fordi det både kan bruges til at tale om graden af overensstemmelse mellem målene og betingelserne, og det kan bruges til at vurdere kvaliteten af den praksis, der finder sted. Som nævnt ovenfor så ligger der ikke en indbygget garanti for at begrebet reelt får den ønskede funktion og anvendelighed rundt omkring på de institutioner, der måtte tage det til sig. Det skal være et indarbejdet og levende begreb for til fulde at få sin berettigelse. Dermed kan man sige, at det bud på best practice, som der slås til lyd for i rapporten, ikke er et værktøj, der kan puttes direkte ned i værktøjskassen, men nærmere en forståelsesramme, som kan give udbudshåndteringen et kvalitativt løft, hvis den bliver bragt aktivt i anvendelse i alle dele af en institution, der udbyder voksen- og efteruddannelse. Afslutningsvist kan man konkludere, at for udbydere af voksen- efteruddannelse gælder, at det ikke er nok, at institutionerne er udstyret med stærke lederresurser - men uden går det heller ikke. Det er ikke nok med intern kobling - men uden går det heller ikke. Det er ikke nok med ekstern kobling - men uden går det heller ikke. Det er ikke nok med kvalificerede og motiverede medarbejdere - men uden går det heller ikke. Det er ikke nok med fremmende institutionelle og økonomiske betingelser - men uden går det heller ikke. Med andre ord har vi med undersøgelsen vist, at det er denne kompleksitet af faktorer, der spiller sammen, når uddannelsesinstitutionerne skal servicere arbejdsmarkedet med et kvalificeret udbud af voksen- og efteruddannelse. Sammenfatning af resultater fra udbudsdel af KvaliNord-projektet: Et afstemt VEU-udbud? 17

Et afstemt VEU-udbud?

Et afstemt VEU-udbud? KvaliNord Et afstemt VEU-udbud? En analyse af AMU Nordjylland som VEU-udbyder Oline Pedersen og Morten Lassen CARMA Aalborg Universitet 2007 Kvalinord-projektet Forskningsprojekt om erhvervsrettet voksen-

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Kolding Kommune Fundraising-strategi vol Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0

Kolding Kommune Fundraising-strategi vol Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0 Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising-strategi skal bidrage til at skabe merværdi i realiseringen af kommunens vision og

Læs mere

Institutionskompetence

Institutionskompetence Institutionskompetence af Villy Hovard Pedersen & Maria Louise Johansen SkanKomp - Marts 2012 3 Institutionskompetence af Villy Hovard Pedersen & Maria Louise Johansen Marts 2012 Titel: Institutionskompetence

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Uddannelsesvejledning til voksne

Uddannelsesvejledning til voksne Uddannelsesvejledning til voksne Vejledningens organisering, rammer og retning på VUC er og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Denne rapport kortlægger, hvordan uddannelsesinstitutioner, der udbyder

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse VEU-centrene er et samarbejde Et

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 308 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål BJ

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

B-SOSU Bestyrelsesforeningen for Social- og sundhedsskoler

B-SOSU Bestyrelsesforeningen for Social- og sundhedsskoler Høring over AMU-bekendtgørelse kvitterer med dette høringssvar for Børne- og undervisningsministeriets henvendelse vedrørende høring over udkast til ny bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser. Indledningsvist

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Temaer og metoder i følgeforskningen Kick-off konference, Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning

KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Temaer og metoder i følgeforskningen Kick-off konference, Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Temaer og metoder i følgeforskningen Kick-off konference, Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

LÆRINGSNETVÆRK JOBCENTRE OG A-KASSER RYKKER TÆTTERE SAMMEN!

LÆRINGSNETVÆRK JOBCENTRE OG A-KASSER RYKKER TÆTTERE SAMMEN! LÆRINGSNETVÆRK JOBCENTRE OG A-KASSER RYKKER TÆTTERE SAMMEN! MOD FÆLLES MÅL Jobcentre og a-kasser er to systemer med ét fælles mål - at få den ledige hurtigst muligt i arbejde. For at lykkes kræver det

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt.

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. 4 Opsummering - indledning Den seneste periode har været kendetegnet ved

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Orientering om Byg i Nord.

Orientering om Byg i Nord. Punkt 5. Orientering om Byg i Nord. 2014-39861. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Byg i Nord Sagsbeskrivelse I en rapport udarbejdet af COWI

Læs mere

Direktør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013

Direktør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013 Strategisk brug af opkvalificering Peter Thomsen Direktør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013 Jobcenterleder/chef siden 1991 I Aalborg fra 1998 Om AMU Nordjylland Gennemfører årligt ca. 30.000 elevuger

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune

Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune Punkt 15. Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune 2013-46484 Borgmesterens Forvaltning indstiller, efter drøftelse i Direktørgruppen, at Magistraten, - drøfter oplæg til talentudvikling af ledere fra

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 Januar 2015 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013 Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Indkøbspolitik for Gentofte Kommune

Indkøbspolitik for Gentofte Kommune for Gentofte Kommune DE TVÆRGÅENDE FUMKTIONER 1. Forord...1 2. kens overordnede formål...1 3. kens indhold...1 4. kens anvendelse og virkeområde...2 5. Organisering af indkøb...2 6. Indkøbsaftaler...4

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en

Læs mere

Baggrund, retningslinjer og ansøgningsvejledning for ansøgninger til Vækstforums initiativ nr. 10 i handlingsplanen: Netværkssamarbejde om læring

Baggrund, retningslinjer og ansøgningsvejledning for ansøgninger til Vækstforums initiativ nr. 10 i handlingsplanen: Netværkssamarbejde om læring Baggrund, retningslinjer og ansøgningsvejledning for ansøgninger til Vækstforums initiativ nr. 10 i handlingsplanen: Netværkssamarbejde om læring 1 Initiativet Syddansk Vækstforum ønsker at bidrage til

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Udkast procesplan for MIDT Energistrategi. Opstartsmøde MIDT Energistrategi 27. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 1

Udkast procesplan for MIDT Energistrategi. Opstartsmøde MIDT Energistrategi 27. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 1 Udkast procesplan for MIDT Energistrategi 1 Overordnet projektformål At aktører og kommuner i Region Midtjylland på tværs arbejder for omstilling til et fleksibelt og energieffektivt energisystem baseret

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Udbudspolitik AMU SYD

Udbudspolitik AMU SYD Udbudspolitik AMU SYD Indledning Nærværende udbudspolitik, som er drøftet i samtlige AMU SYDs lokale uddannelsesudvalg er godkendt af AMU SYDs bestyrelse på møde den 14. december 2012 og gælder for 2013.

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 1 Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 Kære deltager i Nedbryd siloerne-seminaret d. 28. november i Silkeborg. Først en stor tak for et

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud.

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud. Til Skanderborg Kommune FOA Silkeborg-Skanderborg takker Skanderborg Kommune for henvendelsen vedrørende input i forbindelse med kommunens Standard for brug af arbejdsklausuler i forbindelse med udbud.

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien 2015-2016 Økonomiudvalg Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien Koncernmål (01-01-2015-31-12-2015) Motivation Den nye udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer sætter retning på

Læs mere

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Siden 2006 har HANSENBERG's indsatsteori blandt andet været at arbejde systematisk og strategisk

Læs mere

4. NYE ORGANISATIONER

4. NYE ORGANISATIONER 4. NYE ORGANISATIONER MDI samarbejder med flere kommuner om udvikling af nye organiseringsformer, der respekterer og bibeholder selvejekulturen. Vores erfaringer er, at ledelsesforsøg lykkes de steder,

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 14. oktober 2014 Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 1. Indledning Jobcenter Struer ønsker at styrke den gode relation til de lokale virksomheder for

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere