Afrapportering. Runde 2 / Juni Udvikling af undervisningsformer og skriftlighed i tysk med fokus på it og elektroniske medier

Transkript

1 Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Juni 2013 Runde 2 / Projekttitel Udvikling af undervisningsformer og skriftlighed i tysk med fokus på it og elektroniske medier Medvirkende skoler/institutioner Århus Statsgymnasium Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Anne Merete Frederiksen 1

2 1) Summary Forsøgets sigte har været bredt, idet vi i tyskgruppen på ÅSG (seks hold fra en årgang) dels har villet udvikle samarbejdsrelationer til partnerskoler i Tyskland med elektroniske hjælpemidler og træne eleverne i autentisk kommunikation, dels har villet udvikle nye, didaktiske tilgange til tyskundervisningen og at styrke elevernes faglighed ved at bruge teknologien kreativt og kritisk. Forsøget har vist, at brug af multimediale værktøjer i undervisningen øger motivationen for at arbejde med tysk hos eleverne, og selv om den kreative tilgang også har øget arbejdsglæden for lærerne, er det tidskrævende at arbejde med it. Der har i forsøgsperioden været en tendens til, at det anvendelsesorienterede fokus har kostet på den mere målrettede tekstgennemgang, ligesom der heller ikke er blevet helt så meget tid til den stringent grammatiske gennemgang, som nogle mere tryghedssøgende elever har efterlyst. Lærerrollen er ændret i retning af at være mere vejleder og konsulent end ordstyrer. 2) Projektets formål og baggrund Med alle tyskelever i årgang 11-13, fem hold i tysk B og ét i tysk A, ønskede vi i den samlede tyskgruppe på Århus Statsgymnasium at undersøge, hvordan vi langt mere konsekvent kunne integrere digitale læremidler i den daglige undervisning. Alle vore elever skal fra første skoledag møde med en bærbar computer, så teknikken har de, men mange oplever store barrierer, når de i praksis skal tilegne sig nabosproget. Ved at nytænke fagets indhold og praksis i lyset af de nye elektroniske medier så vi en mulighed for at motivere flere elever, idet it allerede da havde vist sig at være en bedre udnyttelse af hidtil uudnyttet læringspotentiale, fx blandt nogle af drengene. På baggrund heraf ønskede vi at uddybe mulighederne for at samarbejde såvel digitalt som internationalt, fx ved i langt højere grad at lade eleverne kommunikere autentisk. Det kunne ske ved inddragelse af sociale medier som Facebook, blogs og Skype, men også med brug af mobiltelefoner/iphones, som alle vore elever i forvejen er flittige brugere af i andre sammenhænge. at afprøve og udvikle elektroniske medier i tyskundervisningen, herunder web 2.0- teknologier, samt fx via GoogleDocs, ibøger og gennem udvidet brug af elektroniske tavler. at videreudvikle it- baseret skriftlighed til understøttelse af elevernes forståelse og brug af sproget. På lærersiden havde vi behov for at undersøge mulighederne for bedre og mere hensigtsmæssig elektronisk retning af skriftlige opgaver. at udvikle nye, didaktiske tilgange til tyskundervisningen og at styrke elevernes faglighed ved at bruge teknologien kreativt og kritisk. 3) Projektets teoretiske forankring og grundlæggende antagelser Vores grundlæggende antagelser var, at motivation (sprogbehov) er afgørende for sprogindlæring øget motivation skaber øget indlæring autentisk sprogbrug øger motivationen anvendelsen af it virker motiverende Derudover ville vi gerne øge elevernes sprogproduktion og i højere grad gøre dem aktive i 2

3 indlæringsprocessen. 4) Medvirkende lærere og deres hovedopgaver Ulla Bønnerup 2g Ty/1 har haft fokus på at træne elevernes frie mundtlige sprogproduktion, både som genstand for en præcis evaluering af deres mundtlige standpunkt og som en træning i at give en længere, sammenhængende præsentation uden brug af manuskript. Derudover har vi arbejdet med konsekvent brug af elektronisk tavle, både som almindelig tavle til dagens noter og som et interaktivt medie med mulighed for integration af lyd, filmklip og øvelser. Endelig har vi arbejdet med at fremstille elevproducerede dokumentarfilm. Retning af skriftlige opgaver er sket vha. programmet EasyCorrect. Vi har brugt både Notebook og GoogleDocs til at dele fælles noter og resultater fra gruppearbejder. Helle Richardt 2g Ty/2 brug af podcast i forbindelse med ny skriftlighed autentisk kommunikation med en partnerklasse i Flensburg via Facebook og udveksling med endagesekskursion til Eckener Schule i Flensburg og endagesbesøg af partnerklassen fra Eckener Schule. Som optakt til besøget fra Flensburg har de danske elever produceret videopræsentationer om Aarhus og Århus Statsgymnasium. Fokus ved besøget i Flensburg var forskelle og ligheder mellem det danske og det tyske gymnasiale system samt Flensburg som by (se bilag 1). Facebook som fælles base og kanal for elevkommunikation. Samtalesprog for tyskerne er dansk og tysk for danskerne Marianne Warrer 2g Ty/3 har samarbejdet med en skole i Husum via Facebook og haft besøg fra Husum her i Århus. Pga. forhold i lærergruppen i Husum var det ikke muligt med genbesøg. Der er desuden arbejdet med pod- og vodcast for at forbedre evnen til at tage ordet i længere tid af gangen, samt som middel til en mere kvalificeret evaluering af mundtlige præstationer. Desuden arbejde med elektronisk retning. Marianne Høgsgaard / Malene Fletcher Hansen 2g Ty/4 fokus på brug af it særligt til samspillende mundtlig og skriftlig formidling træning af autentisk sprog og autentiske omgangsformer med it som motiverende faktor, bl.a. gennem Facebook- samarbejde med tysk gymnasium Hamborgtur (tyske omgangsformer i praksis) GoogleDocs pod- og vodcast, dokumentarfilm afprøvning af diverse netbaserede it- redskaber elektronisk retning ved brug af makroer i Word. Torben Wulff 2g Ty/5 fokus på kommunikation med en klasse på HLA, die Flensburger Wirtschaftsschule (se bilag 2). Samarbejdet er sket via e- mails, Facebook og udveksling. Anne Merete Frederiksen 2b TY elev- og lærersamarbejde med en tysk danskklasse i Satrup v. Flensburg 3

4 materialer kan ses på klassens tyskweb: todagesekskursion til Flensburg, Satrup, med privat indkvartering og skolebesøg todagesbesøg af partnerklassen fra Satrup med produktion af videomateriale om Aarhus udveksling af hhv. dansk og tysk elevmateriale med Satrup Facebook som fælles base og kanal for elevkommunikation. Samtalesprog for tyskerne er dansk og tysk for danskerne pod- og vodcast på iphone/mobiler i forbindelse med elevoplæg på studietur til Wien produktion af lyd- og billedfiler samt web 2.0 i forbindelse med skriftlige opgaver udvikling af hensigtsmæssig elektronisk retning af skriftlige opgaver, EasyCorrect. 5) Projektets tilrettelæggelse, gennemførte aktiviteter og forløb 1. Kontakt til partnerskoler i Tyskland a. Facebook som igangsættende kontaktforum I forsøget har vi haft kontakt til tre forskellige skoler i Flensburg- området: Bernstorff Gymnasium i Satrup, som er et alment gymnasium, Eckener Schule, som er et erhvervsgymnasium og Flensburger Wirtschaftschule, som er et handelsgymnasium, samt et gymnasium i Husum. Fælles for de fire skoler er, at de udbyder dansk som fremmedsprog, og vores partnerklasser har alle haft dansk som andet fremmedsprog. Gennemførte aktiviteter: Klasserne har via Facebook præsenteret sig selv for hinanden, udvekslet materialer og lavet videopræsentationer af deres skole og by for hinanden som optakt til besøgene i hhv. Aarhus og Flensburg. De danske elevers kommunikationssprog har været tysk, de tyske elevers dansk. Et større fælles projekt på Facebook handlede om unge i Danmark og Tyskland. Til formålet oprettedes otte dokumenter på Facebook, ét dokument om hvert af følgende emner: 1) Skole, 2) Politik, 3) Fritid: Fester, sport, erhvervsarbejde, 4) Venskab, kærlighed, sex, 5) Musik 6) Fremtid (generelt om ungdomskulturen) 7) Hvor står jeg om 10 år? 8) Hvilke spændende ting kan man lave i Århus og Flensburg? Eleverne blev bedt om i hvert dokument at formulere deres personlige mening om emnet. Derefter blev der dannet grupper med både tyske og danske elever. Hver gruppe fik et emne og skulle sammenfatte på både tysk og dansk, hvad der var skrevet om emnet i dokumentet. Så der var tale om et elektronisk og virtuelt gruppearbejde på tværs af landegrænsen. Det var et spændende projekt, som i det store og hele forløb godt. Det var dog indimellem noget kompliceret, at al kommunikation foregik skriftligt og via nettet. b. Udveksling Fire af de i alt seks involverede klasser havde besøg af og var på genbesøg hos deres venskabsklasser, B- niveau én dag, A- niveau med privat indkvartering over to dage. Eksempel på endagsarrangementer er vedlagt som bilag (HR, TW). Eksempler på program for A- niveauet kan ses via link på 2b s tyskweb under Austausch: I forbindelse med udvekslingen blev der produceret materiale både til mundtlig og skriftlig formidling for partnerskolerne. Fx lavede flere af grupperne en dokumentarfilm som en præsentation af Århus: Pædagogiske arbejdsdage 4

5 I hvert af de tre semestre var indlagt en kursusdag for hele tyskgruppen: a. Rita Houmann: Multimedialitet og smartboard i sprogundervisningen et hands on - kursus med fokus på mulighederne for elevaktivering i sprogundervisningen. Fokus var her smartboardet og dets muligheder og begrænsninger. b. Ny skriftlighed og web 2.0 to kurser over to semestre v. Kasper Søndergaard og Mette Hermann, for hele tyskgruppen. Meget praktisk orienteret og yderst givtigt og igangsættende. efterfølgende blev de anviste it- værktøjer (se pkt. 6) flittigt afprøvet i alle klasserne. c. Tyskfaglig dag med tyskgruppen fra Marselisborg Gymnasium formidling af erfaringer med det multimediale på ÅSG. Fælles træning af Screencast- o- matic m.v. og diskussion af anvendelse i tyskundervisningen. d. Karsten Gynther: Didaktik 2.0: Didaktisk design for skolen i vidensamfundet oplæg med indbydelse til alle skolens sproglærere med efterfølgende diskussion af, hvordan vi som sproglærere kommer videre og hvordan vi i højere grad synliggør sprogene. e. Juletur til Hamborg med alle 2g tysk traditionsrig endagstur primo december, i år med fokus på formidling af elevernes Stadt- Rallye, hvori indgik en formidlingsopgave via samtale med tyskere eksempel på program kan ses her: eksempel på Stadt- Rallye- opgave: eksempel på dokumentarfilm og andre elevbesvarelser: f. Arbejde med elektronisk retning alle tysklærere har samarbejdet om elektronisk retning med retteprogrammet EasyCorrect mhp. fremover at rette elektroniske opgaver mere hensigtsmæssigt. g. Interne tyskdage for hele gruppen fremlæggelse af erfaringer indtil nu, vidensdeling og diskussion af fremtidige mål en gang pr. semester indgik sparring med vor forsøgskonsulent, Karen Sonne 6) Anvendte medier og it- værktøjer Der er konkret arbejdet med følgende medier og it- værktøjer: De sociale: Facebook, WallWisher De mediale: Pod- og vodcast, MailVU, Screencast- o- matic Fællesskrivning: GoogleDocs, Piratebay, Socrative, Wiki, Notebook (smartboard) Quiz: Socrative, Jeopardylabs Ord og systematik: Wordle, Discoveryeducation puzzlemaker til krydsord, Text2mindmap, bubl.us, Opgaveretning: EasyCorrect, Word (makro) 5

6 De sociale og mediale tjenester (inkl. fællesskrivning) er hovedsageligt anvendt til formidlingsopgaver (ud- produkter). Nogle er blevet brugt i afleveringssammenhænge, andre mere uforpligtende i undervisningen. Tjenesterne hjælper til en fastholdelse af elevernes sprogproduktion på godt og ondt. Tjenesterne til quiz, ord og systematik har eleverne arbejdet med, når de skulle arbejde med egen viden (ind- produkt). Her har målet været at skabe en mere motiverende tilgang til det, som traditionelt opfattes som kedeligt skolearbejde: Alt det, der skal læres udenad. Opgaveretningen kan karakteriseres som en mellemting mellem det, der kommer ud fra eleverne, og det, der skal ind (i rettet form). Som udgangspunkt har det været berigende, at hele tyskgruppen har samarbejdet om mål og midler, og i den forbindelse har der været fokus på at afprøve en del it- værktøjer, som lærergruppen også selv skulle trænes i. Det har været afgørende for inddragelse af nye medier, at de alle er let tilgængelige på nettet, samt gratis. Til daglig samarbejdsskrivning i klasserne har vi primært arbejdet med GoogleDocs, Notebook (til Smartboard) og Facebook. Fx lavede A- niveauet som en del af et AT- projekt med dansk og i forbindelse med en studietur til Wien en præsentation af byen på Facebook, som de så også præsenterede for forældre på et optaktsmøde til turen: 12Wien/ bWien.htm En del gammeldags skriftlige opgaver er blevet konverteret til medieproduktioner, som eleverne med stor iver har kastet sig over. Fx var podcast på studietur i Wien en stor succes i stedet for de mere traditionelle oplæg på stedet (Her star vi nu foran operaen ), der ofte i praksis er druknet i trafikstøj og manglende engagement fra de bagerste i gruppen. I stedet lyttede alle nu individuelt eller to og to ivrigt med på deres mobiltelefoner: Vortraege/11b34Magnus%20Hedegaard%20GrimarTYWienerVortraege3.mp3 Vod- og podcast er også blevet brugt til formidlingsopgaver i den daglige undervisning og som afleveringsopgaver. Det er en interessant detalje, at eleverne tit ikke har brug for, at læreren angiver, hvor ting skal optages eller redigeres. De har kendskab til programmer selv, men plejer bare ikke at bruge dem fagligt. Undertiden har læreren dog krævet afleveringer i bestemte tjenester, fx MailVU for at bruge bestemte tilbageleveringsmuligheder. socrative.com er brugt til småøvelser i undervisningen, fx grammatikquiz (multiple choice). Quiz i grammatikundervisningen er i det hele taget en yndet øvelse for mange elever. Tjenesten bruges også til kortere respons- opgaver, hvor eleverne alle skal besvare et spørgsmål stillet af læreren. Svarene bliver alle synlige, og der kan udvælges enkelte til mundtlig uddybning. Generelt har timerne i langt højere grad end tidligere været præget af interaktive opgaver, hvor eleverne fx til en Einstieg i en tekst har arbejdet med Wordle, Text2mindmap, wikier, krydsord, quiz og mailvu til træning af relevant ordforråd eller fastholdelse af overordnede problemstillinger. Programmer til fællesskrivning, fx GoogleDocs, er brugt til tydeliggørelse af elevernes arbejde individuelt eller i grupper. Langt de fleste af vore skriftlige opgaver i tysk afleveres nu elektronisk, og derfor ville vi som lærere også gerne forbedre og også gerne formindske! vor rettetid. Til det formål havde skolen året før indkøbt EasyCorrect (elektronisk retteprogram) til alle sproglærere, og i tyskgruppen havde vi forlods udvekslet gode ideer til brug af programmet. Forsøgsperioden 6

7 brugte vi til at forbedre vore rettekompetencer, fx ved udveksle faste kommentarfelter. Endvidere har det været en erfaring, at nye medier kræver nye rettemetoder. En lyd- og billedfilm kan fx få nok så givende evaluering med en mundtlig kommentar af responsgrupper i fremlæggelsessituationen. Eller et kort lydklip kan danne et godt fagligt udgangspunkt for den traditionelle evalueringssamtale med den enkelte elev. 7) Projektets hovedresultater og konklusioner It- anvendelse kan i sig selv øge motivationen, men ikke læringsudbyttet som sådan. Generelt er det vort indtryk, at tysk som traditionelt svært fag er blevet afdramatiseret ved brug af det multimediale, men den øgede motivation i forbindelse med brugen af it gælder ikke nødvendigvis sproget, hvor tid til øget medialisering for flere elever er blevet på bekostning af grammatisk træning og sproglig korrekthed. Men det har været sjovt! som en elev afsluttende sagde i en evalueringssammenhæng. Vi kan heller ikke helt se bort fra, at det kreative arbejde kan have en slags substitut - effekt, hvor læreren glædes over, at der arbejdes meget med tysk, mens elevens motivation egentlig skyldes noget andet - det er sjovere at arbejde med æstetiske udtryk, lave lyd og billeder, end det er at træne stærke verber! Samtidig med, at undervisningen er blevet mere anvendelsesorienteret, har en af fordelene dog været, at flere elever er kommet med. Den elev, der hverken siger noget i klassen eller i mindre grupper, får faktisk mæle, når hun kan aflevere en lydfil, hvor hun i fred og ro derhjemme kan træne sin udtale og øve en bedre udtale. Alligevel er det opfattelsen, at teknologien ikke umiddelbart ændrer grundlæggende på de sociale mønstre i en klasse. Nogle af de ændringer i undervisningssituationen, som forsøget har ført med sig, har været, at flere timer i højere grad er blevet omlagt, så der er mere tid til øvelser med sproglig stilladsering forud for arbejdet med en tekst. Det kan have som indbygget konsekvens, at der er mindre tid til samtale om analyse og fortolkning af teksten, hvilket især er en ulempe for de elever, der ikke er så stærke tekstlæsere. I samarbejdet med de tyske partnerskoler viste det sig at være et stort problem, at de tyske elever ikke må benytte sociale medier i undervisningstiden. Ja, på flere af skolerne var der heller ikke pc er til rådighed i undervisningen, hvilket vanskeliggjorde både den umiddelbare kontakt og de mediebårne udvekslinger i de fælles, faglige projekter. Den autentiske, anderledes sprogsituation blev derfor henlagt til de tyske elevers fritid, hvilket i sig selv var en barriere for et optimalt udbytte. Overordnet set er det meget tidskrævende at arbejde med it, og tid og udbytte hænger bestemt ikke altid sammen. Men for os som lærere har det alligevel været spændende at arbejde med en ændret lærerrolle (mere konsulent, mere elevinddragelse, mindre kateder ). Det har været en klar styrke, at vi både før og efter forsøget er en aktiv og velfungerende tyskgruppe, der også tidligere har været meget vant til at samarbejde, både fagligt og privat. 8) Hvad kan andre bruge umiddelbart (nye forståelser, forslag til øvelser, etc.)? I hvert forløb kan der indlægges en it- baseret øvelse af større eller mindre omfang, som bryder den mere traditionelle undervisning og giver eleverne frirum til selvstændighed og kreativitet samt virker motiverende for deres arbejde med et emne. GoogleDocs er velegnet til glosearbejde og kan nemt anvendes til skriftlig bearbejdning af opgaver, hvor elever har mulighed for at skrive videre/redigere på andres bidrag (både indholdsmæssigt og sprogligt). 7

8 Podcast og vodcast egner sig udover de i punkt 6 nævnte aktiviteter godt som træning til præsentationsdelen ved den mundtlige eksamen. 9) Planlagt vidensdeling/vidensspredning fremtidig vidensdeling i tyskgruppen om sproglige øvelser i forbindelser med tekster, temaer og skriftlige opgaver overvejelser om en sprogdag for alle skolens sprog ønske om større synliggørelse af sprogene, både på egen skole og udenfor. 10) Evaluering og forslag til forbedring og/eller opfølgende projekter Vi vil arbejde med at bruge Moodle til online- grammatikøvelser. Det er håbet, at vi kan opbygge en større fælles database, der kan bruges til den daglige træning samt til jævnlige prøver, som altså rettes automatisk. Det vil hjælpe til at kunne måle en stabil progression i grammatikken og gøre problemfelterne for en klasse tydeligere for læreren. Vi vil forsætte samarbejdet med partnerskolerne i Tyskland. Der arbejdes for tiden konkret med individuel elevudveksling til næste skoleår. A- niveauet fortsætter samarbejdet med partnerskolen i 3g på klasse- og lærerplan. Generelt vil faggruppen næste år arbejde med at implementere de mange nye it- værktøjer og videreudvikle brugen af dem i den daglige undervisning. 8

9 Bilag 1 Fahrt nach Flensburg (HR) Eckener Schule Flensburg. Friesische Lücke 15, Flensburg. Der Tagesablauf ist wie folgt: 8.00: Abfahrt von AASG Ca Ankunft Eckener Schule bis Arbeit im Workshop über die gymnasiale Oberstufe in Deutschland und Dänemark im Vergleich. Welche Fächer belegt man? Wie sehen die Prüfungen aus? Wer stellt die Prüfungen? Wie verteilen sich die Prüfungen mündlich/schriftlich? Welche Hilfsmittel sind bei den Prüfungen erlaubt? Wie viele mündliche Prüfungen gibt es? Ist das Abitur in Dänemark und Deutschland gleich schwer? um Treffen beim Schiffahrtsmuseum Flensburger Schifffahrtsmuseum Schiffbrücke 39 D Flensburg um Stadtrundgang in Gruppen um Treffen im Aktivitetshus Flensburg Aktivitetshuset Norderstraße Flensburg gemeinsames Abendessen ca Abfahrt von der Norderstraße ca Abfahrt HLA ca : Ankunft AASG Für Mittagsessen (frokost) sollt ihr selber sorgen (f.eks. madpakke). Für das Abendessen haben die Flensburger Freunde gesorgt. Die Fahrt kostet DKR 100,-. Ihr bezahlt im Bus, also bringt bitte das Geld mit. Darüber hinaus sollt ihr Pass und Schülerausweis mitbringen. 9

10 Besøg fra Flensburg fredag, den 7. september 2012 Bilag 2 HLA Die Flensburger Wirtschaftsschule og 2gTy5 Aarhus Statsgymnasium (TW) Program: Kl. ca. 10:30 Ankomst Aarhus Statsgymnasium Vi er i lokale 51 i 2. (kl. 9:45 11:15) og 3. lektion (11:45 13:15) Præsentation i grupper: De danske elever præsenterer sig på tysk, og de tyske elever præsenterer sig på dansk. Præsentation af Aarhus Statsgymnasium. Rundvisning i grupper. I lokale 51 fortæller de danske elever om deres gymnasieuddannelse: fag, det sociale liv mm Derefter en præsentation af byen Aarhus. Kl. 11:15: Frokost: Husk madpakke. Kl. 11:45. Fælles undervisning i lokale 51 Kl. 14:00: Kl. 15:00: Besøg på kunstmuseet ARoS På taget af AroS Olafur Eliassons kunstværk, Your rainbow panorama. Præsentation af Aarhus. 2gTy5 viser rundt og viser væsentlige steder i Aarhus: Rådhuset, Domkirken, Åen, havnen og meget andet. Festugeaktiviteter - Programmet kan ses her: Aarhus Festuge 2012 Eksempler på steder, hvor der sker noget spændende: -Frederiks alle er blevet til en park og der er en musikscene. -Mejlgade er bare altid kreativ -Godsbanen er det nye kultursted; en god og ikke alt for dyr cafe. På det skrå tag kan man nyde udsigten. -På havnen er der ofte skyggespil og anden skæv performancekunst Kl. 18:30: Pizza i lokale 51, Aarhus Statsgymnasium -skolen giver! 10