Kommunikation - jokeren i organisationsudvikling Serie om Interpersonel Kommunikation i Organisationer nr Poul Nørgård Dahl

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation - jokeren i organisationsudvikling Serie om Interpersonel Kommunikation i Organisationer nr. 5 1999 Poul Nørgård Dahl"

Transkript

1 Kommunikation - jokeren i organisationsudvikling Serie om Interpersonel Kommunikation i Organisationer nr Poul Nørgård Dahl Udgivet af Omslag Sats og layout Tryk Distribution : Aalborg Universitetsforlag : Pia Nørgård : Dorthe Christophersen : Thy Bogtryk og Offset : Aalborg Universitetsforlag Langagervej Aalborg Øst Tlf Fax ISBN ISSN Udgivet med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd I serien er udkommet: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Helle Alrø (red): Organisationsudvikling gennem dialog, 1996 Marianne Kristiansen & Jørgen Bloch-Poulsen: I mødet er sandheden - en videnskabsteoretisk debatbog om engageret objektivitet, Helle Alrø & Lone Dirckinck-Holmfeld: Videoobservation, 1997 Helle Alrø & Marianne Kristiansen: Supervision som dialogisk læreproces, 1998

2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Kapitel 1 Indledning - bogens problemstillinger... 7 Kapitel 2 Nye tendenser i 1990'erne Kapitel 3 Kommunikationens kontekst Kapitel 4 Forsvarspræget kommunikation og grupper Kapitel 5 Forsvarspræget kommunikation og mellemmenneskelige processer Kapitel 6 Forsvarspræget kommunikation og pragmatisk diskursanalyse Kapitel 7 Mellemlederens dilemmaer ved medarbejderinvolvering Kapitel 8 Empiri og metode Kapitel 9 Analyse og fortolkning af kommunikationen i Modern Production episode: 'Utryghed' episode: 'Hvor går grænsen?' episode: 'Hvis er problemet?' episode: 'En mand mere' episode: 'Hvad skal jeg gå ind i?' Kapitel 10 Konklusion Litteraturliste

3 FORORD Kommunikation - jokeren i organisationsudvikling fokuserer på ansigt-til-ansigt kommunikationen mellem ledere og medarbejdere i forbindelse med strukturelle og kulturelle ændringer i organisationer. Medarbejderinvolvering og selvstyrende grupper indebærer nye kommunikationsformer, som kan være forbundet med nye muligheder, men også problemer. Gamle konflikt- og forsvarsmønstre kan opløses, men nye kan også opstå. Bogen afdækker, hvilke kommunikationsformer der skaber, fastholder eller opløser forskellige interaktions- og forsvarsmønstre, og den diskuterer, hvordan organisatoriske og psykologiske forhold påvirker dette. Den undersøger sammenhængen mellem kommunikation, psykologiske mekanismer og organisationsændringer. Dens overordnede formål er afdække det dialektiske forhold mellem på den ene side interpersonel kommunikation på mikroniveau og på den anden side organisationen og dens medlemmer. Teoretisk kombineres på kommunikationsteori (pragmatisk diskursanalyse) med psykologi (psykoanalytisk gruppe- og objektrelationsteori) og organisationsteori (åben systemteori). Empirisk næranalyseres en række udskrifter af videobåndede samtaler optaget over et år mellem en arbejdsleder og dennes medarbejdere og chef. Bogen bidrager med en organisationspsykologisk vinkel til kommunikationsforskningen og med en kommunikativ til organisationsforskningen. Den giver indblik i, hvilke forskellige kommunikations- og forsvarsmønstre der kan optræde i forbindelse med organisationsændringer. Bogen henvender sig til studerende, forskere og undervisere på universiteter og på andre højere læreanstalter, som arbejder med kommunikation i organisationer. Den kan også læses af ledere, personalechefer og konsulenter, som arbejder med medarbejderudvikling og kommunikationstræning såvel inden for den private som offentlige sektor. Kommunikation - jokeren i organisationsudvikling er baseret på et forskningsprojekt. Tak til personalechefen i Production A/S for at have støttet projektet og formidlet kontakten til selskabets fabrik (Modern Production), og til chefen, arbejdslederne og medarbejderne i fabrikken for at have stillet deres kommunikation til rådighed for nærmere undersøgelse - for deres enestående åbenhed, både da undersøgelsen foregik, og da jeg fremlagde resultaterne. Tak til Marianne Kristiansen, Katrine Schumann og Søren Frimann Trads for opbakning og til Helle Alrø for præcis, omhyggelig, indlevende og konstruktiv kritik - alle fra det forskningsfaglige miljø Interpersonel Kommunikation i Or-

4 ganisationer (IKO). Tak til Dorthe Christophersen for at have sat afhandlingen op og til Hanne Rasmussen for grundig korrekturlæsning. Sidst, men ikke mindst, vil jeg takke min kone Pia for vedholdende at have støttet mig og draget omsorg for vore børn - også i situationer, hvor jeg ikke har været fysisk eller mentalt til stede. Poul Nørgård Dahl, oktober 1999

5 Kapitel 1 Indledning - bogens problemstillinger Hvad skyldes det, at en organisations problemer i nogle samtaler bliver bearbejdet, mens de ikke bliver det i andre? Skyldes det den enkelte ansatte, arbejdet eller organisationen? Ja, det er både den enkeltes, arbejdets og organisationens skyld. Derfor er det heller ikke frugtbart at tale om skyld. Skyld drejer sig om at dømme ved at placere ansvaret ét sted. Det mener jeg ikke, man kan, når det drejer sig om samtaler. Organisationen sætter nogle vilkår for et samspil, hvor alle har et ansvar for, hvordan samtalen bliver - og for at prøve at ændre vilkårene, hvis det er nødvendigt og muligt. Hvordan samtaler forløber afhænger af, hvad den ansatte gør i samtalen, og hvad arbejdet og samtalen gør ved den ansatte. Mange af samtalerne i en organisation handler om sociale relationer og arbejde. De siger noget om, hvordan den ansatte bevidst eller ubevidst forholder sig til organisationen. Organisationen rummer en række muligheder og vanskeligheder, som den ansatte kan forholde sig til på mange forskellige måder. Han 1 ved ikke altid, hvilke beslutninger der er de rigtige for ham selv eller organisationen. Ofte vil han stå i en række dilemmaer, hvor han skal træffe vanskelige valg. De kan gøre ham usikker. Nogle gange lufter han problemerne direkte - andre gange nærmer han sig dem indirekte, forsøger at gemme dem væk eller fortrænge dem. Det afhænger af, hvor store problemerne er, hvor afklaret den ansatte er over for problemerne, og hvordan andre reagerer på dem og på ham. Hvis den ansatte oplever, at andre kan genkende problemerne, rumme og tale om dem, er der basis for en samtale om, hvori problemerne består, og hvordan de kan håndteres. Kommunikationen kan blive problembearbejdende. Men hvis han oplever, at andre afviser problemerne, ikke kan rumme eller tale direkte om dem, er det straks sværere. Med rette eller ej kan han opleve, at de andre går i baglås, som om de har fået hele skylden for problemerne: de reagerer f.eks. ved at angribe eller kaste al ansvaret fra sig. Det kan få den ansatte til selv at gå i forsvar, fordi han har svært ved at overskue situationen. Han kan føle, hele problemet skyldes hans egen utilstrækkelighed og påtage sig 'det-erså-svært-for-mig'-rollen. Han kan bagatellisere problemerne. Eller han kan 1 Et organisationsmedlem kan naturligvis både være af han- og hunkøn. Når jeg generelt omtaler et organisationsmedlem, bruger jeg dog det personlige pronomen 'han', da jeg finder det for tungt hver gang at skrive 'han/hun'. Når det derimod drejer sig om et konkret organisationsmedlem, anvender jeg det personlige pronomen, som passer på personens køn. 7

6 overlade problemerne til de andre ved at sende 'Sorteper' tilbage eller gøre sig selv til martyr. Han gør det ikke, fordi han ønsker det, men fordi det er den eneste løsning, han i situationen formår at tale sig frem til. Når den ansatte oplever, at andre går i forsvar, kan han blive mere forsigtig med fremover at lufte problemer direkte. Han antyder dem måske kun. Han sender prøveballoner op. Han prøver lige så langsomt at tale sig ind på problemerne. Måske lykkes det, men samtalen kan også blive endnu mere forknudret, fordi de andre kan opfatte antydningerne anderledes, end de var ment. Kommunikationen kan risikere at blive forsvarspræget. Nogle gange afklares problemerne ved at sige tingene lige ud, andre gange ved forsigtigt at nærme sig det centrale. Der findes ikke en kommunikationsmanual for, hvordan problemer bedst bliver bearbejdet i en samtale i en organisation. Kommunikationen kan ikke forprogrammeres. Man kan ikke bare beslutte sig til, hvordan man vil kommunikere. Det meste af kommunikationen foregår uden, at samtalepartnerne er særligt bevidste om den. De udsender og aflæser signaler, som de ikke under selve samtalen er bevidste om. Samtalepartnere, der ser sig selv på video, giver ofte udtryk for, at de pludselig kan høre noget af det, der bliver sagt 'mellem linjerne', eller at de kan se nogle af de følelser, der bliver udtrykt. Det kan gøre dem forlegne, fordi det kan stille spørgsmålstegn ved deres umiddelbare selvforståelse. Måske oplever den enkelte pludselig, at det ikke kun er de andre, men også ham selv, der går i forsvar. Den enkelte kan ikke bare beslutte, at nu vil han kommunikere om problemer, hvis han ikke på et mere ubevidst plan kan 'se' og rumme dem. Det vil alligevel vise sig i kommunikationen. Men han kan blive bedre til at kommunikere på måder, der gør det lettere for ham og andre at rumme problemerne. Han kan prøve at forbedre sin kommunikation f.eks. ved hjælp af aktiv lytning. Men for at det skal lykkes og fungere i længden - og ikke kun være adfærdskosmetik - kræver det, at han er opmærksom på, hvad det er, der gør, om kommunikationen bliver forsvarspræget eller problembearbejdende. Det kræver en indsigt i det gensidige samspil mellem den enkelte, de andre og organisationen, hvis kommunikationen ikke skal være en 'joker' i forhold til organisationens udvikling. Samspillet handler om, at organisationen og dens medlemmer sætter rammer for kommunikationen, samtidig med at kommunikationen er med til at opretholde og eventuelt ændre på organisationen og dens medlemmer. Der er med andre ord et dialektisk forhold mellem kommunikation og organisation - mellem kommunikationen som 'tekst' og organisationen og dens medlemmer som 'kontekst'. Jeg mener, man kan få indsigt i dialektikken, hvis man analyserer og fortolker ansigt-til-ansigt-kommunikationen i forhold til konteksten. Det vil jeg i denne bog argumentere for teoretisk og sandsynliggøre empirisk. Jeg vil foku- 8

7 sere på, hvordan og hvorfor kommunikationen i nogle tilfælde, men ikke i andre, bidrager til, at en organisations problemer bliver bearbejdet. Specielt vil jeg fokusere på, hvad det er, der fremmer eller hæmmer, at problemer i forbindelse med organisationsændringer bliver bearbejdet. Jeg vil analysere, hvordan kommunikationen foregår, og jeg vil fortolke, hvorfor den foregår, som den gør. Dialektikken mellem kommunikation og organisation Inden for såvel organisations- som kommunikationsforskningen beskæftiger man sig med interaktion. Organisationsforskningen tillægger typisk kommunikationen afgørende betydning for organisationen. Kommunikationsforskningen pointerer ofte betydningen af at se kommunikationen i forhold til konteksten. Jeg vil her kort skitsere, at de to forskningsområder tilsyneladende ikke trækker på hinanden, selv om det ville være oplagt. Inden for organisationsforskningen defineres en organisation forskelligt. F.eks. som "det særlige socialsystem, hvis grænser fastlægges af muligheden for at træde ind og træde ud, blive medlem og miste medlemskab" (Qvortrup 1996, p. 183), eller som et større socialt system, "der er karakteriseret ved arbejdsdeling (kompleksitet), forskellige regler for tilhørighed, samhandlen og for belønning (formalisering), og ofte med forestillinger om, hvilke mål man søger at opnå" (Bakka og Fivelsdal 1988, p. 18). Men fælles for de fleste er, at organisationer ses som sociale systemer, d.v.s. menneskelige systemer, hvor der foregår interaktion. Organisationer etablerer og etableres af de menneskelige interaktioner (Schein 1988). Skal man forstå en organisation, skal man analysere de processer, der foregår i organisationen. Kommunikationen er essensen af en organisation (Katz og Kahn 1978, p. 428). Det lægger op til en næranalyse af ansigt-til-ansigt kommunikationen. Alligevel næranalyserer organisationsteoretikere ikke, hvordan ansigt-tilansigt-kommunikationen faktisk foregår på mikroniveau. De afdækker typisk organisationen ud fra, hvordan organisationsmedlemmerne siger samspillet, ledelsen og kommunikationen fungerer, suppleret med forskerens egne iagttagelser af organisationsmedlemmernes kommunikation - evt. i forbindelse med forskerens intervention i organisationen. Denne fremgangsmåde ser ud til at være gennemgående, selv om teoretikerne har forskelligt perspektiv på organisationen. Det gælder eksempelvis for teoretikerne inden for alle de forskellige tilgange, som Morgan (1986) præsenterer. Lad mig give nogle eksempler: Kulturteoretikere ser kommunikationsproblemer som udtryk for medlemmernes kulturforskelle, d.v.s. at medlemmerne tillægger de kommunikative handlinger forskellig betydning. Det gælder uanset om perspektivet er symbolsk (Schultz 1990, p ) eller funktionalistisk (Schein 1992, p. 73). Hverken Schultz eller Schein fastholder dog kommunikationen auditivt eller visuelt med 9

8 henblik på en næranalyse. De fortolker ud fra interviews, hvordan medlemmer opfatter kommunikationen i organisationen - altså hvilken betydning medlemmerne bevidst tillægger kommunikationen - selv om de ønsker at afdække, hvilken betydning medlemmerne bevidst og ubevidst tillægger den (Schultz 1990, p. 70 og Schein 1992, p ). De supplerer deres fortolkninger med, hvad de selv har iagttaget, selv om de nævner risikoen for, at fortolkningen i høj grad kan være udtryk for deres egen virkelighed (Schultz 1990, p. 83 og 116). Schein (1992, p. 25) formulerer det i psykoanalytiske termer: Fortolkningen af de synlige processer "vil blive projektioner af ens egne følelser og reaktioner". I forhold til deres teoretiske udgangspunkt virker det inkonsekvent. Kognitive teoretikere, der er inspireret af kybernetikken som f.eks. Argyris og Schon (1978), fortolker kommunikationen med henblik på organisationslæring. En organisation kan være præget af interaktioner, hvor der foregår singleloop learning - i så fald kan organisationen blive fastholdt i bestemte forsvarsrutiner (Argyris 1990). En organisation kan også mestre interaktioner, hvor der foregår double-loop learning - i så fald har organisationen mulighed for at ændre og udvikle sig. De ønsker at undersøge, hvad der mentalt ligger bag ved det, organisationen 'gør' (theories in use) og ikke, hvad den 'siger', den gør (espoused theories): Er det organisationen 'gør' udtryk for single- eller dobbleloop learning? Det undrer mig derfor, at de ikke forsøger at fastholde og næranalysere den forekomne kommunikation i organisationen. I stedet fortolker de kommunikationen ud fra, hvordan organisationsmedlemmerne gengiver den og ud fra, hvordan de opfatter, organisationsmedlemmerne reagerer på deres konsultation (Argyris og Schon 1978, p. 47). Human Resource Management-teoretikere, som f.eks. Bévort et al. (1992), lægger også op til, at kommunikationen har stor betydning for, hvordan en organisation fungerer. Dialog og 'bløde' kvalifikationer som interpersonel kompetence har afgørende betydning for, om en organisation kan tilpasse sig omgivelsernes krav. De undersøger, om der foregår dialog ved at udspørge organisationsmedlemmer (i interviews og spørgeskemaer), men de præciserer ikke, hvordan dialog kommunikativt foregår, eller dokumenterer, om denne kommunikationsform faktisk finder sted 2. Det forbliver derfor upræcist, hvad dialog faktisk indebærer. Teorien om situationsbestemt ledelse (Blanchard og Hersey 1982) fokuserer også på kommunikation i organisationer - mere præcist på kommunikationen mellem leder og medarbejdere. Den ser en sammenhæng mellem kommunikati- 2 Bévort et al. (1992, p ) konkluderer, at dialog ikke er realiseret i fuldt omfang, men at både ledere og medarbejderrepræsentanter mener, den får stor betydning i fremtiden. Deres 'dokumentation' er baseret på lederes og medarbejderrepræsentanters svar på, hvilke formaliserede samtaler, der finder sted. De spørger ikke ind til de mere uformelle dagligdagssamtaler, selv om de beskriver dialogskabende processer som "De intentioner, formaliserede aktiviteter og uformelle processer, der skaber og vedligeholder dialogen" (Bévort et al. 1992, p. 113, min ursivering). 10

9 on og organisation: Lederens kommunikation (stil) skal matche medarbejdernes modenhed, ellers opstår der problemer i kommunikationen og organisationen. Den kan ses som ét teoretisk bud på 'interpersonel kompetence'. Men heller ikke her bliver antagelserne sandsynliggjort ud fra næranalyser af den faktiske interaktion mellem ledere og medarbejdere. Psykoanalytisk orienterede teoretikere fortolker også på kommunikationen i organisationer. De mener, at forsvarsmekanismer kan udspille sig så kraftigt i kommunikationen, og at det vanskeliggør, at organisationen fungerer indadtil og udadtil. Man kunne forvente, at der her var dokumentation for, hvad der blev fortolket på, så en eventuel mistanke om forskerens projektioner og modoverføringer kunne imødegås. Men heller ikke her bliver kommunikationen fastholdt og næranalyseret. Typisk består 'dokumentationen' blot i organisationsterapeutens referat af hans virke i organisationen og af hans opfattelse af organisationsmedlemmernes kommunikation. Det gælder f.eks. Ket de Vries og Miller (1984), Hirschhorn (1988), Obholzer og Roberts (eds)(1994) og Krogager (ed)(1995). Det undrer mig, at organisationsteoretikere ikke i højere grad forsøger at fastholde og næranalysere selve interaktionen, da den udgør kernen i den 'genstand', de vil udsige noget om. Fortolkningerne ville stå stærkere, hvis der var dokumentation for, hvad der blev fortolket på. De ville kunne 'kigges efter i kortene'. Endvidere ville det muliggøre en mere præcis beskrivelse af interaktionen, og dermed hvordan de organisationsteoretiske antagelser i praksis kommer til udtryk. Den savner jeg som læser. Jeg sidder ofte tilbage med en fornemmelse af, at 'genstanden' forsvinder mellem fingrene. Inden for den kommunikationsforskning, der beskæftiger sig med interpersonel kommunikation, defineres kommunikation f.eks. som betydningsudveksling og -produktion mellem to eller flere personer, som er i direkte kontakt med hinanden (Alrø og Kristiansen 1988, p. 11) eller som formidling og forståelse af betydningsbærende udtryk (Sørensen 1988a, p. 142). Uanset om man primært er inspireret af den pragmatiske sprogbrugs- og diskursanalyse (som Alrø og Kristiansen) eller af den mere mikrosociologiske konversationsanalyse (som Sørensen) beskæftiger kommunikationsforskningen sig med interaktion. Samtalepartnerne 'gør' noget (f.eks.: de bebrejder, undskylder, giver ordre), og der 'sker' noget i samtalen (f.eks.: samtalen struktureres på en bestemt måde) afhængigt af samtalepartnernes opfattelse af og forventning til situationen. Ytringerne tillægges betydning afhængigt af konteksten. Kommunikationen er både etableret ud fra konteksten og med til at etablere den. Konversationsanalytikere forsøger på mikroniveau at afdække, hvordan samtalepartnerne selv producerer og konstruerer mening i samtalen. De fokuserer ikke på selve indholdet eller på den sociale og psykiske kontekst (jvf. Levinson 1983). Der er dog konversationsanalytikere, der gør sig til talsmænd for at kombinere en mikro- og makrosociologisk tilgang. Som eksempel vil jeg 11

10 nævne Cicourel (1981), der mener, at interaktionen på mikroniveau skaber de sociale strukturer på makroniveau. Interaktionen skal ikke kun ses i forhold til den konkrete kontekst, men sammenlignes med andre interaktioner og deres kontekst. Han lægger op til at kombinere konversations- og f.eks. organisationsanalyse: "By focusing on occasions which are central to an organization's or group's everyday existence we are in a position to document how organizational or group events or activities or roles are used by members to pursue goals, implement plans, express disaggreements, request information, identify status and role problems, and invoke institutional values and norms" (Cicourel 1980, p. 130). Organisationsteorien forbliver dog ubeskrevet. Cicourel (1980. p. 123) nævner blot Parsons og Goffman i forhold til rollebegrebet. Herhjemme gør Sørensen (1991) sig også til talsmand for en sammenhæng mellem interaktion på mikroniveau og sociale systemer. Desværre mangler jeg konkrete eksempler på, at man har analyseret dialektikken mellem kommunikation og organisation på denne måde. Diskursanalytikere forsøger på mikroniveau at afdække, hvilken betydningsmæssig sammenhæng i samtalen, der bliver produceret og forstået. Nogle gør det ud fra et lingvistisk udgangspunkt, andre fra et pragmatisk (jvf. Levinson 1983, p. 288). De første forsøger at afdække betydningen på baggrund af tekstinterne forhold og lingvistiske regler. De foretager lingvistiske analyser. De sidste forsøger i højere grad at afdække betydningen under hensyntagen til den sociale og psykiske kontekst: ytringerne ses som sammenhængende handlinger med forskellige betydningslag, med relation til samtalepartnerne og med funktioner i konteksten. De foretager pragmatiske sprogbrugsanalyser og inddrager ofte interaktionelle aspekter fra konversationsanalysen. Der er dog også diskursanalytikere med en mere lingvistisk vinkel, der medtænker konteksten. Som eksempel vil jeg nævne Fairclough (1989, 1992a, 1992b), der mener, både kommunikations- og samfundsvidenskaberne kan berige hinanden. Han har et dialektisk syn på forholdet mellem kommunikation og kontekst. Han fokuserer dog primært på, hvordan de diskursive praksisser er determineret af de kapitalistiske samfundsforhold. Hans forståelse af konteksten befinder sig på et meget overordnet plan og på det helt nære interaktionsplan - og ikke på et organisatorisk plan. Organisationsteori er fraværende. Selv om hans kritiske udgangspunkt lægger op til, at samtalepartnerne gennem kommunikation kan ændre på konteksten, er det ikke det aspekt, han analyserer. Samtalepartnernes muligheder er begrænset af de diskurstyper, de har internaliseret i deres kognitive strukturer, selv om de i princippet kan være kreative, hvis de kombinerer dem utraditionelt. Han opererer ikke med en følelsesmæssig dynamik bag kommunikationen. Dynamikken kommer udefra i form af sociale konflikter. Med andre ord er hans forståelse af den psykiske kontekst begrænset. En lignende kritik kan man rejse af den tilgang, Mumby og Stohl (1991) lægger på, hvordan magten viser sig i kommunikationen i organisationer. 12

11 Specielt den pragmatiske diskursanalyse lægger med dens fokus på handling op til at se på et dialektisk forhold mellem kommunikation og kontekst. Teoretikerne argumenterer dog hovedsagelig for, at kommunikationen er bestemt af den nære kontekst og ikke, at kommunikationen også er med til at bestemme konteksten. Ambjørn (1987) mener således, at kommunikationen afspejler sociale og psykologiske roller. Alrø og Kristiansen (1988) mener, at kommunikationen er bestemt af roller (den sociale kontekst) og personligheden (den psykiske kontekst), selv om de dog senere lægger op til en mere dialektisk opfattelse: Det er samtalepartnernes kommunikative (illokutionære) handlinger, der skaber de interpersonelle relationer (som er en del af den sociale kontekst). Ændrede kommunikationsformer kan fremme samtalepartnernes personlige udvikling (den psykiske kontekst). Hos de socialkonstruktivistiske tilgange til diskursanalyse finder man også en beskrivelse af "talt sprog som konstruktioner af verden, der orienteres mod sociale handlinger. [...]... sprog er en dynamisk form for social praksis, som former den sociale verden og herunder verdensbilleder, sociale relationer og sociale subjekter" (Jørgensen og Philips 1999, p. 103). Det er dog gennemgående, at kommunikation ikke analyseres i forhold til en organisatorisk kontekst. Kommunikationen i f.eks. undervisningsorganisationer (f.eks. Coulthard og Sinclair 1975, Kristiansen og Aagaard 1993 og Alrø 1996) analyseres; men formålet er ikke at fortolke den i forhold til den organisatoriske kontekst. Organisationsteori er fraværende. Kommunikationsforskningen lægger op til at se på kommunikationen i forhold til dens kontekst - og hermed også den organisationelle kontekst. Eksplicit eller implicit afgrænser kommunikationsanalytikerne sig dog fra at forstå kommunikationen i forhold til en organisatorisk kontekst. Det kan man strengt taget ikke kritisere dem for, da deres genstand jo er kommunikation og ikke organisation. Men det undrer mig, at de kommunikationsteoretikere, som ser en sammenhæng mellem mikro- og makroniveau, ikke også forsøger at forstå kommunikation i forhold til den organisationelle kontekst - altså på et mesoniveau. Sammenhængen mellem mikro- og makroniveau ville i så fald stå stærkere. Organisations- og kommunikationsforskningen trækker tilsyneladende ikke på hinanden: Organisationsforskere analyserer ikke kommunikationen på mikroniveau. Kommunikationsforskere analyserer kommunikationen på mikroniveau, men fortolker den ikke i forhold til en organisatorisk kontekst. Denne bog kan ses som et forsøg på at bygge bro mellem kommunikations- og organisationsforskningen. Jeg vil med andre ord undersøge, hvad der sker, hvis man tager begge på ordet. 13

12 Formål Mit overordnede formål med denne bog er teoretisk og empirisk at indfange det dialektiske forhold mellem interpersonel kommunikation og organisation. Bogen skal give indsigt i, hvilket forhold der kan være mellem på den ene side interpersonel kommunikation på mikroniveau (teksten) og på den anden side organisationen og dens medlemmer (den sociale og psykiske kontekst). Med andre ord: hvordan kan organisationen og dens medlemmer påvirke kommunikationen, og hvordan kan kommunikationen påvirke organisationen og dens medlemmer. Denne indsigt skal opnås ved teoretisk at diskutere og empirisk at undersøge følgende: Hvordan kan krav om ændringer i en organisations arbejds- og ansvarsfordeling påvirke organisationsmedlemmerne og deres kommunikationen? Skaber eller opløser de f.eks. konflikt- og forsvarsmønstre? Hvordan kan kommunikationen på mikroniveau fremme eller hæmme, at medlemmerne kan realisere organisationsændringerne - såvel i situationen som efterfølgende. Specielt vil jeg undersøge, hvordan mellemledere 3 kommunikerer opadtil og nedadtil i en organisation, som satser på medarbejderinvolvering i forbindelse med relativt selvstyrende grupper. Empirien er således to arbejdslederes kommunikation med deres fabrikschef og deres produktionsarbejdere i en virksomhed, Modern Production 4. Organisationsændringerne består i, at Modern Production - for at involvere medarbejdere - vil uddelegere arbejds- og ansvarsopgaver til nyetablerede og relativt selvstyrende grupper (teams). De indledende spørgsmål bliver herefter: Hvordan kan virksomhedens krav om medarbejderinvolvering påvirke fabrikschefen, arbejdslederen, produktionsarbejderne, deres indbyrdes forhold og kommunikation? Skaber eller opløser de konflikt- og forsvarsmønstre? Hvilken kommunikation skaber, fastholder eller opløser de forskellige mønstre? Hvilke måder at kommunikere på henholdsvis hæmmer og fremmer medarbejderinvolvering - såvel i situationen som efterfølgende? Denne bog er teoretisk og analytisk. Den primære målgruppe er derfor personer inden for den akademiske verden, som teoretisk og eventuelt empirisk arbejder i grænseområdet mellem organisations- og kommunikationsforskning. Selv om en direkte handlingsanvisning ligger uden for denne bogs rammer, mener jeg, at 3 Med mellemledere mener jeg mere præcist 1.-linjeledere. De kan have mange betegnelser, f.eks. værkførere, afdelings-, produktions- eller arbejdsledere. I de teoretiske afsnit har jeg valgt betegnelsen 'mellemledere', fordi det lyder mere mundret end 1.-linjeledere. I de empiriske afsnit bruger jeg betegnelsen 'arbejdsledere', fordi 1.-linjelederne i Modern Production selv bruger den. 4 Virksomheden er anonymiseret. 14

13 ledere, personalechefer, udviklingsledere og konsulenter, som arbejder med medarbejderudvikling og kommunikationstræning i organisationer, også kan blive inspireret. De udgør den sekundære målgruppe. Teoretisk forståelsesramme Jeg vil bruge en psykoanalytisk orienteret tilgang til at forstå interpersonel kommunikation i organisationer. Om kommunikationen bliver forsvarspræget eller ej, vil jeg forsøge at forklare ud fra situationen - og ikke ud fra den enkeltes barndom. Jeg mener, alle benytter sig af forskellige forsvarsmekanismer, og at det ikke er forbeholdt bestemte personlighedstyper. De bevidste handlinger er påvirket af følelsesmæssige og ubevidste sider - ikke fordi samtalepartnerne er 'skadet' på et bestemt tidspunkt, men fordi de har de sider, uanset om de vil kendes ved dem eller ej. Forsvarsmekanismer er nødvendige for at angst, aggression og andre kraftige følelser ikke skal overmande den enkelte til skade for ham selv og andre. Men forsvarsmekanismerne kan også fylde så meget i kommunikationen, at problemerne ikke bliver bearbejdet - så de hæmmer ham selv, andre og organisationen. Om kommunikation bliver så forsvarspræget, afhænger af hvilke følelser og ubevidste sider, situationen reaktiverer. Min tilgang rejser en række teoretiske og analytiske problemstillinger. Når jeg taler om forsvar og ubevidste processer, placerer jeg mig inden for en psykoanalytisk forståelsesramme, som traditionelt hverken beskæftiger sig med kommunikation, interpersonelle samspil eller organisationer (arbejdspladser), men fokuserer på det intrapersonelle. På to måder går jeg derfor videre end den traditionelle psykoanalyse. Min hypotese er for det første, at de intra-, interpersonelle og organisationelle systemer påvirker hinanden. Og for det andet, at denne påvirkning viser sig i den interpersonelle kommunikation både på et manifest og latent plan. Min tilgang rejser nogle teoretiske spørgsmål som skal diskuteres: Kan man bruge en psykoanalytisk forståelse, der fokuserer på forsvaret i den enkelte klient, til også at begribe forsvarsmønstre i kommunikationen mellem 'normale' personer? Og kan man i overensstemmelse med en psykoanalytisk forståelse begribe, hvordan ansattes kommunikation hænger sammen med de opgaver og problemer, de har i og med deres relationer og arbejde i en organisation? Ja, det mener jeg, man kan. Og det vil jeg argumentere for i denne bog. Jeg gør det ved at videreudvikle de tanker, der udspringer af Tavistock Institute of Human Relations. På Tavistock Instituttet arbejder terapeuter og konsulenter med grupper eller virksomheder ud fra systemteori og psykoanalytisk objektrelations- og gruppeteori. 15

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst

Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse med Systemisk Funktionel Lingvistik Institut for Kommunikation Aalborg Universitetsforlag, 2004 Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Studieordninger 2012 og 2013:

Studieordninger 2012 og 2013: Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L

KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION INFORMATIONSMØDE FORÅR 2013 P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L Human Resource medarbejder, recrutor Intern/ekstern konsulent Projektledelse, Organisationsscenograf

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster. Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret 2012 LEDELSE Læseplan Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen,

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Tema 1: Helheder og sammenhænge

Tema 1: Helheder og sammenhænge Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Version 1. Organisation, 5. udgave, 2012

Trojka. Multiple choice opgaver Version 1. Organisation, 5. udgave, 2012 Opgave nr. 1 Organisation og virksomhed Den afgørende forskel på en organisation og en virksomhed er: a At en virksomhed udbetaler lønninger b At en organisation kun beskæftiger frivillige medarbejdere

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv KØN PÅ ARBEJDE En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv af Lotte Bloksgaard & Stine Brock Faber Aalborg Universitetsforlag 2004 KØN PÅ ARBEJDE En

Læs mere

Ledelse og relationer

Ledelse og relationer Ledelse og relationer 4 K A P I T E L 1. Relationer i organisationer Ledelse og relationer 3. Ledelse og organisationskultur Vores kultur er speciel... Vi har vores fælles værdier, erfaringer og... Kommunikative

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 35 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Dialog og magt i jobsamtaler

Dialog og magt i jobsamtaler Dialog og magt i jobsamtaler Dialog er nødvendig for, at teambuilding og de andre nye organisationsaktiviteter kan lykkes Af Marie Louise Rams og Poul Nørgård Dahl Resumé Artiklen undersøger, om dialog

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Udfordringer til undervisningen

Udfordringer til undervisningen Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv Redaktion: Mads Hermansen og Elsebeth Jensen Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv indgår i serien Læringsarenaer Redaktion: Mads

Læs mere

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på Institution: Trye Team: Trye Observationsdato: Den attraktive arbejdsplads 2. DAP rapport I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

Læs mere

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet (ISSN 1901-5992), vol. 6, nr. 1, 2011.

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet (ISSN 1901-5992), vol. 6, nr. 1, 2011. Skal MUS på MUSeum? eller kan et fornyet MUS-koncept anvendes til at udvikle relationelle kompetencer i en organisation? Jørgen Kronborg Masterstuderende i Organisatorisk Coaching Institut for Læring og

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere