KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Skødstrup Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Skødstrup Skole 992 Elever 90,1% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 3,2% Af skolens elever har dansk som andetsprog Skødstrup Skole Rosenbakken Skødstrup Tlf.: Skoleleder: Anne Littauer ali@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Skødstrup Skole er en stor afdelingsopdelt skole, der er tæt knyttet til lokalmiljøet. består af 5 afdelinger: Tre afdelinger med klassetrin, en mellemtrinsafdeling og en afdeling for ældste trin. Hver afdeling fungerer som en enhed med eget personalerum og egen leder (et udviklingsforsøg over 3. år). Pr. 1. august 2014 ændrer vi skolens opdeling, så den i stedet for 3-delt bliver to-delt. Derved følger lærere og pædagoger børnene fra klassetrin, og fra klassetrin. vokser markant. Hvert år forøges elevtallet med elever og 2 3 klasser. skal derfor udbygges, og det forventes at udbygningen står klar senest 1. august har et stabilt, kompetent og velfungerende personale, eleverne er generelt velfungerende og engagerede i undervisningen, ligesom skolens forældregruppe generelt bakker op om skolens arbejde. Der er et veletableret samarbejde på tværs af institutioner omkring børn med særlige behov og overgange. s aktuelle indsatser er følgende: IT, udvikling af ny skolestruktur, udvikling af ledelsesstruktur, inklusion og forældresamarbejde. Vi ser læring som en proces, der foregår hele tiden og alle steder. Alle involverede har et medansvar for børnenes udvikling og læring og samarbejder derfor om opgaven. Vi forstår læring bredt, og vægter derfor kreative-, sociale- og personlige kompetencer på linje med faglige kompetencer. For at give børnene optimale muligheder for læring og udvikling i forhold til et bredt læringsbegreb, tilstræber vi stor alsidighed i SFO-aktiviteter og undervisningsformer, så børnene ud fra den enkeltes forudsætninger og muligheder bliver dygtige og kompetente. SFO har i de sidste par år gjort en særlig indsats for at udvikle udfordrende og lærerige aktiviter, i forbindelse af arbejdet med Mål og Rammer for SFO. Der udkommer et ugentligt aktivitetsprogram for hver afdeling til børn og forældre. Drama som udtryksmiddel indtager en særlig plads på skolen. Eleverne får fra klasse gradvist indarbejdet arbejdsmetoder i tema- og projektarbejde, der gør dem dygtige til at arbejde projektorienteret. Vi vægter undervisning på tværs af alder og årgange, det sker bl.a. i temaer, holddelingsperioder, projekter, praktisk-musiske fag og gennem aktiviteter i SFO. Vi ønsker, at eleverne fordyber sig, og oplever helhed og sammenhæng i skoledagen. På klassetrin understøttes dette af et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. har en årrække haft særligt fokus på rummelighed og inklusion og har haft særligt fokus på Læringsstile og Cooperative Learning. I to småklasser: klassetrin og klassetrin, arbejdes særlig intensivt på inklusion af børn med særlige behov. s undervisning tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, men lægger samtidig stor vægt på fællesskabet. Vi ønsker at eleverne får kompetencer til at begå sig i den globale verden. Derfor har vi, på ældste klassetrin, udveksling med skoler i andre lande. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Fagligt løft (højne resultater for FSA og for de obligatoriske test). Øge andelen af forældre, der er tilfredse med deres indflydelse på skolen. Ledelsesforsøg: år med ny ledelsesstruktur er afsluttet. Der arbejdes fortsat med forsøget i de kommende 2 år. Arbejdsmiljø, herunder sygefravær. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1: Fagligt løft Vi har efter forprøver haft særligt fokus og fagligt løft på de elever, som scorede en lav karakter. Vi har samarbejdet med FU og UU om elever, som vi var bekymrede for i forhold til 95% målsætningen. Vi har lavet en ny struktur i udskolingen, hvor der er større elevinddragelse. Vi har arbejdet tæt sammen med de videregående uddannelser og brugt uddannelseskriterierne fra UU Århus-Samsø, som en integreret del af undervisningen. 2. Forældretilfredshed følgende er gennemført Generelt øget fokus på skolens forældresamarbejde Ledere med til årets første forældremøde, hvor input fra forældre til ledelse er mulig Fokusgruppeinterview med forældre vedr. forældresamarbejde. 2 møder med forældre, elever, medarbejdere, ledere: Kreativ platform vedr. forældresamarbejde. Fælles værdier og retningslinjer for institutioner i lokaldistriktet mht. børns udvikling, sundhed, trivsel og læring, herunder samarbejde mellem institutioner/skole og forældre. 3. Ledelsesforsøg: Ledelsesteamet har fungeret i 2½ år og er godt samarbejdet. Gennemførte særligt udviklingsforløb i foråret. Den daglige praksis fungerer meget tilfredsstillende med tilstedeværelse af en leder i hver afdeling. Afprøvet feedback på undervisningen, teamsamtaler og mussamtaler gennemført. Der er tæt opfølgning på sygefravær og trivselsproblemer ifht. den enkelte medarbejder.lærerpædagogsamarbejdet har udvikler sig positivt. Den pædagogiske praksis udvikler sig ikke mindst på ældste trin. 4. Arbejdsmiljø, herunder sygefravær: I skoleåret /13 har vi haft et projekt kørende omkring Større fremmøde. Formålet med projektet var, at have fokus på arbejdsglæde samt et større fremmøde blandt alle personalegrupper og derned nedbringe sygefraværet. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 1: 100% der går videre med en ungdomsuddannelse. Vi er steget i karaktergennemsnit de bundne prøvefag og prøvefag til udtræk i over halvdelen af prøvefagene. 2. Forbedrede resultater i forældretilfredshedsundersøgelsen. Generel mærkes tilfredshed og engagement fra forældreside. 3. Gode resultater i trivselsundersøgelser for elever, og trivselsundersøgelser for personale. Sygefraværet er faldet markant. 5 KVALITETSRAPPORT 4. Vi startede skoleåret /13 med flg. fraværsstatistikker: Fravær pr. ansat -> 20,23 dage Fravær pr. tilfælde -> 5,95

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Fraværsstatistikken pr viste flg.:fravær pr. ansat -> 10,37 Fravær pr. tilfælde -> 3,03 Konklusionen er, at det på 1,5 år er lykkes at nedbringe sygefraværet betydeligt. Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Barnets trivsel og læring Tillid mellem forældre og skole Inddragelse af forældrenes ressourcer Børn med særlige behov Som resultat ser vi, at... At børnene generelt trives og lærer At forældrene generelt er engagerede og møder op til forældremøder, samtaler og arrangementer Generelt positiv forældretilfredshedsundersøgelse. Forældreråd i alle klasser, der tager hånd om sociale arrangementer for børn og forældre Godt samarbejde med forældre til børn med særlige behov 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 71,1% 79,9% 81,2% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 57,1% 66,9% 77,3% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 44,8% 55,2% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 70,6% 84,0% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 77,1% 78,8% 83,2% 79,7%...SFO samlet set 61,9% 82,3% 89,6% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Alsidighed i undervisningsformerne Alsidighed i SFO s tilbud Vægt på trivsel, sociale kompetencer og socialt fællesskab Vægt på kreativitet og kropslige læringsformer. Aldersintegrerede forløb og forløb på tværs af klasser, herunder holddeling. Særlige tilbud til børn med specielle problemstillinger (to små klasser) IT-som hjælpemiddel, særligt mht. læse- og skriveprocesser (IT-rygsække) Som resultat ser vi, at... Velfungerende klasser Gode trivselsundersøgelser Forholdsvist lille antal børn i specialklasser Lille stigning i faglige resultater God trivselsundersøgelse: mellem 95 og 100% af børnene udtrykker, at de er glade/meget glade for skolen eller synes godt om/virkelig godt om skolen. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 7,4 6,7 6,7 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 6,4 5,7 6,6 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,5 7,1 6,8 6,6 Dansk skriftlig orden 5,8 5,2 - Dansk mundtlig 7,4 8,0 8,7 7,9 Matematik færdigheder 7,3 7,4 7,3 7,4 Matematik problemløsning 6,4 6,8 7,6 6,5 Engelsk mundtlig 7,2 7,9 8,1 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,9 4,2 6,6 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig 6,6-7,6 7,7 Tysk mundtlig - 4,2-6,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig - <3-7,5 Samfundsfag mundtlig 7,9 5,4-7,3 Kristendomskundskab mundtlig 6,2-8,6 7,8 Biologi skriftlig 8,5 7,0 7,9 7,2 Geografi skriftlig 7,4 7,0 6,9 7,5 Mundtlig matematik - 7,0 7,2 Tysk skriftlig - 6,4 8,1 Fransk skriftlig - 7,0 6,5 Samlet gennemsnit 6,8 6,5 7,3 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 2,8 4,3 u. 3 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 4,0 4,1 4,2 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 9,2 8,8 10,3 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 53,3% 59,4% 58,2% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 91,5% 84,4% 90,0% 92,5% 1. klassetrin 93,7% 93,3% 87,5% 91,1% 2. klassetrin 94,0% 96,9% 95,3% 93,0% 3. klassetrin 89,6% 95,5% 98,0% 94,5% 4. klassetrin 96,4% 92,7% 94,3% 92,7% 5. klassetrin 89,0% 93,2% 92,6% 91,9% 6. klassetrin 92,6% 94,1% 96,6% 90,8% 7. klassetrin 83,8% 93,8% 89,4% 88,4% 8. klassetrin 92,9% 90,9% 95,0% 87,5% 9. klassetrin 96,0% 85,7% 94,4% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 46,2% 31,1% 35,7% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 51,9% 66,7% 58,6% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 88,9% 90,4% 100,0% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 45,5% 51,1% 62,7% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Vi arbejder med særligt fokus i det forebyggende perspektiv. Vi tror på, at børn der er trygge og glade behandler hinanden godt. Vi gør et stort arbejde for at skabe gode rammer og trygge miljøer. Fælles for hele skolen har 2 årlige trivselsuger, hvor der er særligt fokus på trivsel, venskab og samarbejde i klasser og afdelinger. Arbejdet med elevernes trivsel fylder meget i skolens hverdag og er et kernepunkt for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Når nye elever starter i 0. Klasse får alle en skoleven fra 3. Klasse. Skolevennen har et særligt ansvar for at den nye elev finder sig godt til rette og trives i skolen. I indskolingen fungerer de større elever desuden som legepatruljer, der ved frikvarterets start introducerer forskellige legemuligheder og aktiviteter for de mindre elever. Alle afdelinger har perioder, hvor de arbejder målrettet med trivsel og sundhed. I indskolingen er der en stor del af året Run, read, relax. Her løber eleverne 20 min, læser i 20 min og laver efterfølgende afslapning (massage, mindfulness eller andet). Både mellemtrin og udskoling afholder samarbejdsdage og perioder med fokus på trivsel og bevægelse. Vi har desuden et velfungerende samarbejde med sundhedsplejen om klasser og enkeltelever. Der følges op på elevernes fravær. Der udarbejdes handleplaner på elever med bekymrende fravær. De ældste elever deltager i møder om fravær og er selv med til at sætte mål. I enkelte tilfælde inddrages socialforvaltningen. Vi arbejder hele tiden på, at udbuddet i skolens kantine bliver bedre og sundere. Der er sket en positiv udvikling med langt mere hjemmelavet mad, flere grøntsager, mere frugt og en salatbar med succes. Som resultat ser vi, at... Glade børn og tilfredse forældre At andelen af elever, der har en god ven er over 97% Et fald i antallet af elever som oplever mobning Stigende forældretilfredshed med skolens evne til at begrænse mobning 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 86,0% 89,0% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 97,2% 96,1% 95,8% 97,1% 1. klassetrin 95,8% 99,0% 98,1% 96,6% 2. klassetrin 98,5% 100,0% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 97,9% 98,9% 100,0% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 100,0% 97,9% 97,7% 98,1% 5. klassetrin 100,0% 97,7% 100,0% 98,3% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 98,8% 99,0% 7. klassetrin 98,5% 96,9% 98,9% 98,2% 8. klassetrin 97,2% 100,0% 100,0% 98,3% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 98,8% 95,8% 96,6% 94,0% 5. klassetrin 94,6% 100,0% 91,6% 92,9% 6. klassetrin 95,6% 97,1% 97,7% 93,8% 7. klassetrin 92,6% 96,9% 95,7% 93,1% 8. klassetrin 93,0% 88,6% 98,3% 91,4% 9. klassetrin 92,0% 92,9% 100,0% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 94,0% 88,5% 88,5% 93,6% 5. klassetrin 94,6% 95,5% 91,5% 93,3% 6. klassetrin 92,6% 98,5% 97,7% 94,2% 7. klassetrin 92,5% 100,0% 96,8% 92,8% 8. klassetrin 94,3% 93,2% 94,9% 93,9% 9. klassetrin 88,0% 98,6% 96,3% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,1 2,7 2,9 3,3 0,2 0,1 0,3 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,6 5,7 5,0 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 10,0 8,5 8,2 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 5,0% 4,3% 4,1% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 32% 21% 25% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 15,6% 10,1% 9,4% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 61,3% 62,2% 77,5% 82,2% 1. klassetrin 68,4% 80,0% 76,7% 80,8% 2. klassetrin 79,1% 86,7% 81,1% 85,7% 3. klassetrin 82,3% 76,1% 54,0% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 92,9% 40,0% 47,1% 40,2% 5. klassetrin 96,7% 51,1% 45,3% 46,6% 6. klassetrin 98,5% 69,1% 53,6% 57,4% 7. klassetrin 98,5% 63,1% 54,3% 54,7% 8. klassetrin 97,1% 50,0% 55,0% 53,9% 9. klassetrin 96,0% 50,0% 55,6% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 11,9 11,9 5,8 11,7 6. klassetrin 20,5 13,9 13,4 17,2 9. klassetrin 21,2 24,0 12,5 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,9% 9. klassetrin 0,0% 4,3% 1,9% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 2,9% 2,3% 1,7% 1,6% 9. klassetrin 16,0% 18,6% 18,5% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 65,4% 56,8% 61,3% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 7,7% 4,6% 6,7% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Vi har særligt fokus på, at der på Skødstrup skole skal være plads til alle. Vi er skole for 90% af distriktets børn med alt, hvad det rummer af forskellighed og ressourcer. Det pædagogiske fokus på mange intelligenser, læringsstile og inklusionsprojektet i sin helhed har givet både børn og personale større blik for forskellighed og øget rummelighed. Vi arbejder med Cooperative Learning som pædagogisk værktøj. Principperne om samtidig aktivitet og social interaktion bidrager positivt til, at alle elever tager aktivt del i det lærende miljø. Vi lykkes i høj grad med at inkludere børn med særlige vanskeligheder. Vi har et velfungerende samarbejde med PPR, et dygtigt AKTteam og gode muligheder for, at personalet kan få feedback og sparring på ledelsen. har desuden en E- og F-klasse, som er et tilbud til de elever, der kan have svært ved at være i en større stamklasse hele tiden. Ambitionen i E- og F-klasse er, at eleverne på sigt kan inkluderes fuldt i deres stamklasse. Som resultat ser vi, at... Åbne og rummelige elever med stor forståelse for at andre kan have behov for hjælp. Lærere og pædagoger med større rummelighed. Få elever sendes i specialklasse. At stort set alle elever på skolen har det godt eller meget godt i skolen. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 97,2% 98,4% 98,3% 97,7% 1. klassetrin 96,8% 96,2% 99,0% 97,7% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,4% 3. klassetrin 97,9% 98,9% 100,0% 98,8% 4. klassetrin 100,0% 99,0% 97,7% 98,3% 5. klassetrin 98,9% 98,9% 98,9% 98,5% 6. klassetrin 98,5% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 98,5% 100,0% 98,9% 98,8% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 98,1% 98,0% 10. klassetrin - 0,0% 0,0% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 77,0% 76,2% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 43,1% 45,6% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 85,7% 52,1% 77,0% 73,1% 5. klassetrin 65,2% 68,2% 74,5% 70,9% 6. klassetrin 72,1% 83,8% 81,6% 71,2% 7. klassetrin 72,1% 83,1% 77,7% 69,3% 8. klassetrin 76,1% 70,5% 91,7% 71,9% 9. klassetrin 56,0% 85,7% 72,2% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 93,3% 96,1% 99,2% 96,5% 1. klassetrin 97,9% 99,0% 91,3% 95,0% 2. klassetrin 97,0% 99,0% 100,0% 96,4% 3. klassetrin 94,8% 93,2% 96,0% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 86,9% 90,6% 93,1% 88,1% 5. klassetrin 89,1% 96,6% 95,8% 91,2% 6. klassetrin 95,6% 91,2% 98,9% 94,8% 7. klassetrin 94,1% 95,4% 92,6% 95,7% 8. klassetrin 94,4% 95,5% 100,0% 96,6% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 61,0% 74,4% 75,9% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 7,6% 6,1% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE : Kvalitetsrapporten bekræfter skolebestyrelsens billede af Skødstrup skole som en god og velfungerende skole. I rapporten ligger skolen pænt ift. kommunens gennemsnit og med fremgang i tilfredshed på de fleste punkter (Herunder en stor stigning ift. den samlede opfattelse af skolen: Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole?) scorer lavest på enkelte områder, der drejer sig om tid til/fokus på det enkelte barn og på de fysiske rammer. Vi finder dette naturligt i en skolevirkelighed med mange børn i klasserne og med pres på skolens lokaler. kan her arbejde videre med: i) Hvordan indretter vi undervisning og en skolehverdag med mange børn i klasserne? (dette er allerede et fokus) og ii) kommunikation omkring forventninger til forældrene. SFO: Kvalitetsrapporten bekræfter ligeledes skolebestyrelsens billede af en god og velfungerende SFO. Også denne gang er der en stor stigning i forældrenes samlede tilfredshed (Herunder en markant stigning ift.. den samlede opfattelse af SFO: Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns SFO?) SFO scorer også lavest på enkelte områder, der vedrører tid til den enkelte og de fysiske rammer. Som i skoletiden, er der i den nuværende SFO-virkelighed også pres på både bemandingsressourcer og de fysiske rammer på en hastigt voksende skole. Også her kan der ses på videre muligheder for udvikling ifht.. organisering og kommunikation. Den laveste scorer er: I hvor høj grad har du en klar opfattelse af SFO ens forventninger til dig?. Arbejde med dette kan der (modsat ovenstående) evt. lettere arbejdes mere direkte med. 32 KVALITETSRAPPORT