FREMTIDENS TRANSPORTKONCEPTER. Organisationsudvikling Resultater fra delprojektet. Side 0 AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR INDUSTRIEL PRODUKTION

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS TRANSPORTKONCEPTER. Organisationsudvikling Resultater fra delprojektet. Side 0 AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR INDUSTRIEL PRODUKTION"

Transkript

1 Organisationsudvikling Resultater fra delprojektet AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR INDUSTRIEL PRODUKTION TEKNOLOGISK INSTITUT EMBALLAGE OG TRANSPORT ROSKILDE UNIVERSITETCENTER TEKSAM INSTITUT FOR TRANSPORTSTUDIER DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET INSTITUT FOR PRODUKTION OG LEDELSE FREMTIDENS TRANSPORTKONCEPTER HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR DRIFTSØKONOMI OG LOGISTIK SYDDANSK UNIVERSITET, SØNDERBORG INSTITUT FOR MARKETING Side 0

2 Udvikling af Fremtidens Transportkoncepter Udgangspunktet i dette udviklingsprojekt er en række konkrete virksomheders egne projekter indenfor transport og logistik. Krumtappen i udviklingen har været virksomhedernes forskelligartede problemstillinger indenfor transport og logistik i forsyningskæder. Visionen har været at anvende konceptudvikling som en fremgangsmåde til at udvikle innovative transportløsninger samt at effektivisere forsyningskæder. "Udvikling af fremtidens transportkoncepter" er betegnelsen for en række projekter, der dels har været finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling under centerkontraktordningen, og dels de deltagende institutioner og virksomheder. Formålet med udviklingsprojektet har været, At forbedre konkurrenceevnen for dansk transporterhverv og også for danske virksomheder generelt. I første omgang gennem udvikling af de deltagende virksomheders forsyningskæde effektivitet og senere gennem udvikling af GTSydelser til gavn for alle virksomheder. At danske forskningsmiljøer og teknologiske servicecentre får adgang til nyeste internationale forskning, dels gennem kortlægning og dokumentation af spydspidsforskningen indenfor distribution og godstransport, dels gennem udvikling af en generel fremgangsmåde til udvikling af fremtidens transportkoncepter. At udvikle den danske forskningskompetence indenfor distribution og godstransport. Forskningskompetencen opbygges inden for udvalgte områder, der understøtter den nye fremgangsmåde til udvikling af fremtidens transportkoncepter. Udviklingsprojektet har omhandlet den samlede logistikkæde fra forsyning af råvarer til den endelige bruger, og det objekt der har indgået er den eksterne forsyningskæde. Med den eksterne forsyningskæde har der primært været sat fokus på det interorganisatoriske samspil mellem aktørerne i kæden, dvs. leverandører, producenter, distributører, transportører og kunder. Forsyningskæden er opfattet som et samlet system, og logistik er en metodisk fremgangsmåde til at integrere, effektivisere samt udvikle forsatte forbedringer i kæden. Parterne bag Fremtidens Transportkoncepter: Aalborg Universitet Institut for Produktion Afsætningsforeningen for Potteplanter i Danmark Teknologisk Institut Emballage og Transport Roskilde Universitetscenter TEKSAM Flügger A/S Institut for Transportstudier Danmarks Tekniske Universitet Institut for Produktion og Ledelse Handelshøjskolen i Århus Institut for Driftsøkonomi og Logistik Syddansk Universitet, Sønderborg Institut for Marketing Railion Danmark A/S Johannes Fog A/S Side 1

3 Forord FLUX Center for Transportforskning, Institut for miljø, teknologi og samfund, Roskilde Universitetscenter har bidraget til arbejdet i Centerkontrakten Fremtidens Transportkoncepter med ansvar for forskningsprojektet Organisationsudvikling. Forskningsprojektet er blevet gennemført i tæt dialog med virksomhedsprojekterne. Denne pjece er et udvalg af forskningsresultater fra projektet: Del I Scenarieværkstedet og fremtidens godstransport. Interaktions- og aktionsforskningsmetoder er anvendt i projektet og beskrives nedenfor ud fra et konkret eksempel. Del II. Begrebet Læring i forsyningskæder (Supply Chain Learning) er blevet undersøgt. En sammenfatning af analysen præsenteres. Del III. Der er gennemført en analyse af Kombinerede transportkoncepter med jernbanetransport på baggrund af centerkontraktens samarbejde med Railion (og deres samarbejde med Carlsberg). Analysens resultater gennemgås. Del IV. Projektet har resulteret i en række publiceringer, der er listet i del IV. Side 2

4 DEL. I. SCENARIEVÆRKSTEDET OG FREMTIDENS GODSTRANSPORT I centerkontraktens forløb har Fremtidsværksteder og Scenarieværsteder været anvendt som metoder til at udvikle fremtidige transportkoncepter og at fremme de strategier, der skal føre frem til koncepterne. Der har været gennemført følgende værksteder med i alt 70 deltagere. - Fremtidens citylogistik 2007 rammer for udvikling af et transportkoncept, Fremtidsværksted Søminen Fremtidens jernbanetransport 2008 udvikling af kombikoncepter, Fremtidsvræksted Søminen , - Fremtidens godstransport i Europa set med danske briller med fokus på miljø, økonomi og regulering, Scenarieværksted Søminen For at give et indblik i hvorledes et værksted forløber vil der nedenfor blive beskrevet forløb i det tredje værksted. 1. SCENARIEUDVIKLING I et samarbejde mellem centerkontrakten Fremtidens Transportkoncepter og Virtuelt Center for logistik og godstransport, (CLG) var formålet at udvikle nogle kvalitative scenarier inden for godstransportområdet. Som et led i forskningsprojektet blev der afholdt et scenarieværksted med titlen: Fremtidens godstransport i Europa set med danske briller med fokus på miljø, økonomi og regulering 1 En række aktører fra transportsektoren, fra virksomheder, organisationer, myndigheder og forskning blev inviteret til at deltage i værkstedet med det overordnede mål i fællesskab at få udviklet en række scenarier for fremtidens godstransport. Hensigten med at gennemføre scenarieværkstedet var således følgende: 1. Er det muligt at udvikle scenarier på andre måder end ved forskeres skrivebordsarbejde? 2. Kan det gøres i læreprocesser, hvor aktører i sektoren inddrages aktivt? 3. Er scenarieværkstedet som metode velegnet hertil? Scenarieværkstedet består at et mix at to metoder: Scenarier og scenarieværkstedet. Gennem de seneste årtier er scenarieværkstedsmetoden udviklet som samfundsvidenskabelig analyseredskab i krydsfeltet mellem fremtidsværkstedsmetoden og scenarieudviklingsmetoden (fleximodo). 2. SCENARIER OG DERES ANVENDELSE Det helt overordnede formål med brugen af scenarier i forskningen er at formulere et hjælpemiddel, som kan bruges til at analysere væsentlige hændelser og valg i udviklingen. I følge Herman Kahn (citeret i Selstad 1991) er scenarieforskningen karakteriseret således: Scenarier forsøker å beskrive noen hypotetiske serier av hendelser. Ved å bruke et relativt omfattende scenario kan analytikere få en føling med begivenheter og veiskiller som krever kr itiske valg. Disse veiskillene kan derefter bli undersøkt mer eller mindre systematisk. Men scenarierne bør ikke brukes til å 1 Værkstedet blev afholdt i RUC-regi på Søminestationen i Holbæk den 10. februar Side 3

5 bevise noe. De er litterære og pedagogiske hjelpemidler heller enn verktøy for rigorøs analyse, de skal brukes til å stimulere, illustrere og lære, de skal forsyne oss med både presisjon og rikhet i kommunikasjonen, og til å sjekke detaljer (Selstad 1991:163). Denne brede definition danner grundlaget for den måde, scenarierne i denne analyse forstås og tænkes anvendt. En anden måde at beskrive, hvordan udviklingen af scenarier kan bidrage til fremtidsforskningen, er gennem analyse af sektorens drivkræfter eller dynamikker. Dette ligger tæt op ad, hvad Peter Schwartz kalder creating scenario building blocks : The process of building scenarios starts looking fo r driving forces, the forces that influence the outcome of even s t (Schwartz 1999:101). 3. SCENARIEDIMENSIONER Et scenarie er spændt ud omkring nogle specifikke overordnede dimensioner. Dimensionerne udgør altså de forudsætninger eller rammer, indenfor hvilke scenarierne tegnes. Principielt kan dimensionerne udgøre uendeligt mange aspekter, som kan have indflydelse på godstransportens fremtid. I dette tilfælde skal dimensionerne forstås som en række eksempler på drivkræfter, som i en eller anden udstrækning udgør eller fordrer godstransporten i dag og i fremtiden. Dimensionernes funktion er at værdilade de forskellige billeder, så det bliver tydeligt, hvilken udvikling, som fører til hvilken fremtidig situation: Scenarierne giver flere mulige fremtidsbilleder på baggrund af forskellige værdier, der kan lægges ind i dimensionerne. Derfor giver scenarierne nogle billeder, vi kan vurdere og tage stilling til... Scenarierne er således med til at åbne for fremtidstænkning (Drewes Nielsen 1997:147) 2. Traditionelt har man set eksempler på, hvordan dimensionerne giver navn til forskellige scenarier indenfor et valgt problemfelt (fx Teknologinævnet ). I CLGs tilfælde var dimensionerne udstukket på forhånd. Deltagerne vidste allerede fra de modtog invitationen at diskussionerne ville udfolde sig indenfor felterne miljø, økonomi og regulering. Udvælgelsen af dimensioner er sket på baggrund af en lang række overvejelser. Miljøvinklen er i bred forstand en meget rummelig vinkel at analysere sektoren ud fra. Blandt andet fordi store fremtidige udfordringer venter på europæisk plan indenfor dette område og fordi de fleste aktører dagligt er i berøring med miljømæssige problemstillinger. 4. SCENARIEVÆRKSTEDET Teoretisk er scenarieværkstedet forankret i aktionsforskningsmetoder, hvor aktører involveres i udviklingen af scenarier. Værkstedet gennemføres med stor inspiration fra fremtidsværkstedsmetoden (Jungk og Müllert, 1984), hvor specifikke regler for kommunikation og kreativitet sikrer at værkstedets gennemføres ud fra demokratiske og ligeværdige principper, med aktiv deltagelse fra alle deltagere. 2 Livet i Drivhuset en debatbog om miljø og samfund. Det Økologiske Råds Årsrapport Andersen et. al: Byøkologiske øjebliksbilleder er baseret på erfaringer og forslag fra en række scenarieværksteder, som blev bygget op omkring fire overordnede dimensioner: Teknologiske, økonomiske, organisatoriske og kulturelle barrierer for byøkologi. Side 4

6 Samtidig etablerer værkstedet et specifikt læringsrum, hvor aktørernes meninger og synspunkter frit kan udveksles. Scenarieværkstedet blev gennemført i marts 2003 som et 1-dags værksted. Deltagerne var 30 personer transportsektoren, fra ministerier, fra organisationer og fra forskningen. Titlen var Fremtidens godstransport i Europa set med danske briller med fokus på miljø, økonomi og regulering. Værkstedet er delt op i tre faser: Kritikfase, utopifase og virkeliggørelsesfase. Kritikfasen har overskriften Vi er konsekvent negative. Det er en brainstorm, hvor deltagerne bliver opfordret til at være konsekvent negative og udtrykke det gennem korte, præcise sætninger. Det er ikke tilladt fra de andre deltagere at diskutere eller korrigere udsagnene. Alle udsagn skrives op på vægaviser af værkstedsledelsen. Udover at få tegnet et samlet billede over de barrierer, som feltet rummer, er formålet med kritikfasen også at deltagerne skal lukke luften ud af de eventuelt ophobede spændinger og reducere oplevelsen af markante fronter, som meget nemt kan herske blandt deltagerne. Når brainstormen er slut er en fyldt tavle med kritiske sætninger/problemer udgangspunktet for det videre forløb. En afstemning blandt deltagerne afgør, hvilke kritikpunkter som i plenum vurderes som de væsentligste. Denne demokratiske sortering sikrer at opmærksomheden skærpes omkring de hovedproblemstillinger, som præger feltet og forpligter deltagerne til en form for enighed omkring brændpunkterne. Afstemningen opridser og udvikler desuden nye fælles fronter til afløsning af de gamle, som deltagerne netop har brudt ned. Værkstedets anden fase er visionsfasen. Den har overskriften Virkeligheden er sat ud af kraft. Vi befinder os i en perfekt verden, hvor alt er muligt. Her skal deltagerne brainstorme over de visioner og utopier, som de kan øjne og ønske sig på området. I denne fase tager man udgangspunkt i en fremtid, hvor alt er tilladt og alt kan lade sig gøre igen formuleret i korte, præcise, indiskutable sætninger. Formålet er at tvinge deltagerne ud i en utopisk tænkning, som sætter dem fri af de begrænsninger, barrierer og erfaringer, som eventuelt kan ligge til hinder for ændrede handlinger indenfor værkstedets tema. Utopifasen resulterer i en række forskellige bud på fremtidige visioner og til sidst rundes af med en afstemning på samme måde, som i kritikfasen. Der nedsættes utopigrupper inden for de temaer, der får flest point og utopigrupperne får god tid til at udfolde utopierne. Utopigruppernes arbejde kommenteres i plenum. De danner også udgangspunkt for arbejdet i den næste fase. Realiserings- eller virkeliggørelsesfasen har et overordnet tema Vi holde r fast i vore ønsker og drømme, hvordan kan de blive til virkelighed. Det går overordnet ud på at få konkretiseret og uddybet hvilke fremtidige handlinger og hændelser, som ligger til grund for at visionerne kan blive til realitet. Det kan man gøre på mange måder og under særlige konditioner alt efter hvilke typer at svar tilrettelæggerne ønsker. Det er for eksempel i denne fase at deltagerne kan udforme forskellige scenarier, tegne billeder osv. Ved at afslutte med denne fase kombineres de to første faser, kritik- og visionsfasen, så at sige i et konkret bud på en fremtidig udvikling med de forudsætninger, som lægger til grund for denne. Side 5

7 IND IMELLEM DE TRE FASER ER INDLAGT SMÅ LEGE, HVIS PRIMÆRE FORMÅL ER AT ADSPREDE, LØSNE STEMNINGEN OP, AFRUNDE DEN ENE FASE OG INDLEDE DEN NÆSTE. PÅ DENNE MÅDE FJERNER DELTAGERNE SIG FRA DEN TANKEGANG, DE NETOP HAR DYRKET OG ÅBNER OP FOR DE NYE BANER, DE SKAL TÆNKE I I DEN NÆSTE FASE. EN ANDEN FORM FOR DELTAGERSTYRET KREATIVITET BLIVER INTRODUCERET I DE VISUALISE- RINGSPERIODER, SOM ER PROGRAMSAT PÅ VÆRKSTEDET. DISSE KREATIVE ÅNDEHULLER UD- GØR SÅLEDES UFORUDSIGELIGE OASER I VÆRKSTEDETS TÆTPAKKEDE PROGRAM, SOM UD- FORDRER BÅDE DELTAGERNES OG TILSKUERNES REFERENCERAMME VED HJÆLP AF HUMOR, ORIGINALITET, MEDINDDRAGELSE OG DERMED FÆLLES EJERSKAB TIL OG ANSVAR FOR DI- SKUSSIONERNE. Vi valgte også at bede utopigrupperne, der nu skulle føre utopierne frem mod virkeliggørelse, om at tegne tidslinier for, hvornår enkelte hændelser, der skulle føre til utopiens realisering, blev introduceret. Det viste sig at være et vældig godt instrument i arbejdet med virkeliggørelsen. Tidslinien skulle visualisere hvilke handlinger og hændelser, som grupperne vurderede ville rykke i retning af opfyldelse af den konkrete målsætning eller utopi mod år Hændelserne skulle tegnes ind på tidslinjen og placeres i forhold til afgørende år/vendepunkter på vejen mod målet. På skabelonen som grupperne fik udleveret var derfor indtegnet et udgangspunkt (2003), to mellemstationer (2010 og 2020) og endemålet (2030). Intensionerne med udfyldelse af tidslinjerne var både at fastholde gruppernes afsluttende diskussioner i forhold til et konkret resultat. Tidslinierne kan også bruges til at aflæse gruppens bud på, hvilke handlinger og hændelser, der skal til for at kritikpunkterne fra kritikfasen bliver elimineret og uden betydning for fremtidens godstransportsituation i krydsfeltet mellem regulering, marked og miljø. 5. FEM UTOPIER OG DERES VIRKELIGGØRELSE Resultaterne af scenarieværkstedet kan bedst beskrives ud fra de utopier, der blev udfoldet i utopigrupperne samt de tidslinier, der blev optegnet i virkeliggørelsesfasen. Neden for vil vi gennemgå de 5 utopigrupper der blev resultatet af værkstedet. UTOPI 1. TIL STOR GLÆDE FOR ALLE, ER KAPACITETSUDNYTTELSEN OPTIMAL VED HJÆLP AF IT. Denne utopi rummer en række tiltag. Med det formål at optimere kapacitetsudnyttelsen er der fælles godsterminaler og fælles standarder for transport (transporttyper, fælles krav og fælles enheder). Desuden er der indført fælles EUregulerede spilleregler for transport, men dog kun de strengt nødvendige. Der skal nemlig være plads til nye aktører fx de små og mellemstore aktører. Der er desuden oparbejdet en fælles IT-platform for transport. Fleksibilitet er et nøgleord i utopien, med hensyn til materiel, opbevaring og returgods. Der er et omfattende ad hoc samarbejde, som har afløst nutidens mere faste strukturer for relationer. Der er i alle led online adgang til databaser og operatørerne har gode muligheder for at styre transport. Utopien har som forudsætning at der er styr på transport i hele forsyningskæden og at alle tilslutter sig til transportbørsen. Samtidigt er alle ydelser ikke ad hoc, Side 6

8 der skal også kunne indgås faste aftaler. Der er multimodale transportformer i systemet. Utopien har sine klare rødder i kritikfasen, hvor der bliver anført kritik af den manglende kapacitetsudnyttelse, af den manglende IT-integration, af de manglende EU-standarder samt af den manglende kædeintegration. Følgende tiltag skal støtte utopien, som tangerer Auken scenariet: 2008: DB tager firmabaseret rejseplan i brug 2011: Resultater fra strategiske godstransportmodeller viser behov for EUrejseplan 2012: Vejafgift indføres i EU 2015: Første udkast til fælles standard på en transport datamodel 2017: Hub&Spoke system er almindeligt udbredt 2022: Fælles IT standard i EU, som alt software vil programmeres efter 2024: Krav fra kunder om brug af IT standard 2030: Fælles system og standard for håndtering af transportdata. Stor transeuropæisk datasamarbejde og optimering af kapacitet og andet De hændelser, der skal føre frem til Utopien er stærkt præget af standardiseringer og fælles tiltag mht. teknologi (IT, programmer, databaser, transportbørser, godsrejseplaner), afgifter (fælleseuropæisk vejafgift), udvikling af transportmodeller samt fælles eu-standardiseringer. Der er således meget vægt på regulering af transportområdet a. la. Auken scenariet. Udviklingen kan gennemføres frivilligt eller mere reguleret. Som et eksempel på en EU regulering blev nævnt, at alle transporter over x antal km skal foregå på bane. UTOPI 2. ALLE TRANSPORTOMKOSTNINGER ER AFSPEJLET I VAREPRISERNE I denne utopi er marked og plan i et perfekt samspil og miljø er blevet en central konkurrenceparameter. Det skaber incitamenter til at udvikle transportløsninger, der er så lidt skadelige som muligt for miljøet og som støtter målsætninger, der lægges vægt på i EU sammenhænge. Prissætningen har vist sig at være den enkleste form for regulering på miljøområdet og konkurrencen er af gørende for denne udvikling. Der kan være en fare for monopollignende tilstande på markedet, der forstyrrer utopien, men med stigende fokus på de reelle omkostninger vil dette ikke være en væsentlig blokering. Denne utopi tager udgangspunkt i et sæt af kritikstikord der fokuserede på, at miljøproblemerne ikke afspejles i transportpriserne, at de eksterne omkostninger ikke afspejles i transportpriserne, at der er en manglende forståelse for vejbeskatning i Europa som udtryk for en internalisering af omkostningerne samt at transportkøberne har manglende forståelse for transportomkostninger og priser. For at fremme utopien gennemføres følgende hændelser: 2004: Nationale MAUTs indføres 2009: Fælles EU-lastbil MAUT 2011: Fælles EU-jernbane MAUT 2013: Fælles fly/søfart MAUT (EU-globalt CO2) 2017: Intermodal transport forsvinder som politisk begreb 2030: Fair & efficient pricing er indført. Fair betyder at alle betaler efter samme princip. Efficient betyder at udnyttelse af infrastruktur er effektiv. Side 7

9 Som listen antyder, er det primært en række afgifter, der skal påvirke markedets priser, og fremme utopien. Fair and efficient pricing betyder, at der er en afspejling af markedspriserne samt at transport sektorens udnyttelse af infrastrukturen er effektiv. Det betyder, at begrebet intermodal transport forsvinder, fordi transportløsninger altid vælges efter effektivitetshensyn og ikke efter transportmodes. Et vigtigt led i utopien er, at de økonomiske reguleringer i form af afgifter presser sektoren ud i nye innovationer, hvilket betyder en effektivisering af transportsystemerne. UTOPI 3. ENS RAMMEBETINGELSER FOR TRANSPORT I EUROPA Her er marked og plan også i perfekt samspil, og der er på det politiske plan fuld forståelse for transport og transportsektorens problemstillinger. Det er lykkedes for sektoren at få fremmet innovationer og at få tilpasset sig til de nye vilkår i den ændrede europæiske industristruktur. Rammebetingelserne består af et mix mellem offentlig regulering versus selvregulering. Infrastrukturen er udviklet i en gunstig retning, den hårde med motorveje, havneanlæg og videnscentre, og den bløde med partnerskaber og fælles finansielle muligheder. Der er etableret ens konkurrenceregler. Utopien adskiller sig fra dagens situation via de fælles europæiske regler på området og en fælles europæisk plan for den innovative udvikling. Transport er blevet en synlig del af de producerende erhvervs rammebetingelser og er gået ind i en innovativ fase. Utopien tager afsæt i et sæt af kritikstikord, der betoner, at erhvervet ikke er forankret i innovative processer, at der mangler uddannelse, at der er et dårligt image, samt at der skal et fælles europæisk initiativ til at fremme erhvervets udvikling. Det tager også udgangspunkt i, at der mangler sammenhæng i erhvervets udviklingsstrategier, hvor der i dag er for meget fokus på de enkelte aktørers suboptimeringer. Utopigruppen gennemførte ikke en tidslinieanalyse af hvilke hændelser, der har frembragt utopien. De opfattede processen frem mod utopien som mere cyklisk end lineær. De anser dog følgende begivenheder som havende en betydning for utopiens realisering: Lavere gennemsnitlig vækst end hidtil pga. politiske spændinger i fremtiden EU vil overtage regulering af vej og bane Dynamikkerne vanskelige at indfange. IT vil få en stigende betydning i fremtiden generationer vil afløse andre generationer, som hidtil Efter en vis årrække vil man ikke tale om intermodal transport længere E-handel kan effektivisere transportsystemerne Sourcing: Det globale element vil få stigende vægt i fremtiden. Også her er det IT og E-handel som vigtige faktorer, der påvirker udviklingen, det europæiske og globale niveaus indflydelse samt udfasningen af begrebet intermodal transport. Side 8

10 UTOPI 4. TRANSEUROPÆISK JERNBANE-GODSSYSTEM ER ETABLERET Denne utopi lægger vægt på, at søtransporten (coastere) har fået stor betydning for transport i Europa. Desuden er togtransport blevet lige så fleksibel som vejtransport. Der er etableret et sammenhængende europæisk transportsystem bygget op omkring et bestemt antal hubs. Omladningerne i disse hubs er automatiske. Der er indført en rutestruktur med to afgange dagligt mellem de enkelte hubs. Der er indført en model med rullende lagre, der er tilpasset produktionssystemernes rytmer. Track & trace med IT og booking via IT sikrer fleksibiliteten. Det har medført at 40% af det europæiske gods transporteres på bane i Systemet har i sin opbygning haft problemer med de mange ubalancer i godsstrømmene, men det synes efterhånden at have tilpasset sig til transportsystemerne, således at kapacitetsudnyttelsen er optimal. Utopien tager afsæt i de kritikstikord der anførte, at der er en overdreven tro på, at kun lastbiltransporten kan løse fremtidens transportproblemer, at der er et manglende samarbejde inden for baneområdet, at der er en manglende tro på, at bane og nærsøfart kan løse transportopgaver i fremtiden, at der er en en manglende planlægning inden for godstransportområdet, for lidt fokus på koordinering, for få multimodale operatører, for urealistiske forestillinger om potentialet for at flytte gods fra vej til andre transportformer samt for lidt forståelse af potentialerne i transport på bane og de tilhørende styringssystemer. Utopien tænkes gennemført ved hjælp af følgende hændelser: : EU-børs for kanaler. Alle operatører privatiseres for at muliggøre udbuddet af kanaler, fra HUB til HUB. På længere sigt bliver terminaler privatiserede. IT fragtbørs for transport udvikles : Automatiske omladningssystemer i terminalerne, som følge af liberaliseringen af hele sektoren. Terminalerne styrer citylogistik efter IT-børs princip. Lagerhoteller i terminaler. Ny infrastruktur i tilslutninger til terminaler : Teknisk standardiseret ATC og sikringssystem er indført. Dedikerede transportløsninger har vundet frem. Her lægges vægt på, at der efter fastlæggelsen af de europæiske hubs indføres en fragtbørs for de etablerede kanaler. Alle operatører i kanalerne privatiseres for at fremme et udbud af kanaler fra hub til hub. Der indføres dernæst automatiske omladningssystemer i terminalerne. Terminalerne styrer distribution og også citylogistik efter IT-børs principper. Der etableres ligeledes lagerhoteller i terminalerne. Senere indføres et teknisk standardiseret ATC samt sikringssystem. Det kaldes en dedikeret infrastruktur. Systemet opbygges således at det kan indoptage nye logistiske krav fra de producerende virksomheder. Flere virksomheder vil være foregangsvirskomheder for dedikerede infrastrukturløsninger, fx, IKEA. UTOPI 5. GODS OG VARETERMINALER I ALLE BYER OVER INDBYGGERE Utopien tager udgangspunkt i, at bydistributionen er slut inden kl Der er indført fuldautomatiske terminaler der er værdiskabende. E-handel har ændret distributionsstrukturen i byen til private kunder. Der distribueres flere varer om aftenen. Firmaer som aarstiderne.com vinder frem. Distributionen foregår fra vareterminaler og butikkerne bliver mere og mere anvendt som showrooms. Kimen til utopien findes allerede i dag, men det udvikler sig til mere omfattende end i Side 9

11 dag og transporterne direkte til forbrugerne udføres i samdistribution med andre varegrupper. Utopien tager udgangspunkt i nogle kritikstikord, der fokuserer på, at der er for lidt og for dårlig regulering af transport i byerne, at terminaler ikke skaber værdier og er flaskehalse. Der var således få utopistikord, der danner grundlag for utopien. At den blev valgt hænger nok mere sammen med at nogle aktører i værkstedet har en stor interesse i at arbejde med bydistribution. Vejen frem til utopien blev fundet via følgende hændelser: : Godsterminal selskaber opbygges på baggrund af frit initiativ fra store udbydere af E-handels ydelser og produkter. Samtidig etableres også offentligt ejede terminaler med udliciteringer og koncessioner. 2015: Terminalerne etableres 2020: E-handel i byerne vokser til % 2030: E-handel i byerne vokser til % Der etableres således både private og offentlige ejerskaber til terminalerne. Især E-handelsvirksomhederne er aktive aktører omkring udviklingen af terminaler. I 2020 vil E-handelsandelen stige til 10-15% og i 2030 til 20-30%. Utopien arbejder kun med business to consumer relationer. 6. SAMMENFATNING Scenarieværkstedet viste at det er muligt at involvere en række af godssektorens aktører i udviklingen af scenarier og i at få nuanceret hvilke dimensioner og hændelser, der er af særlig interesse for fremtidens godstransport. Deltagerne deltog med stor entusiasme i værkstedet og der var gode evalueringer af forløbet bagefter. Selvom der sagtens kunne være afsat mere tid til at arbejde med utopierne og tidslinierne (hvilket også blev fremført som en kritik af værkstedet) gav værkstedet en række input til det videre scenariearbejde i CLGs forskningsarbejde. Der er mange fælles træk i utopierne: - en omfattende teknologisk udvikling med integrerede systemer, transportbørser og E-handel, etc. - en udvikling af systemer af europæiske terminaler i hubs og i bydistribution - integration og effektivisering af transport og transportformer (udfasning af begrebet intermodalitet) og integration af vej, bane og skib - nye innovationer i sektoren - nye reguleringer med massiv vægt på EU-reguleringer af afgifter, priser og standarder - bekymring for monopoler og manglende markedsfleksibilitet Side 10

12 LITTERATUR VEDRØRENDE SCENARIEVÆRKSTED : Andersen & Danielsen & Drewes Nielsen & Elle (1992): Byøkologiske øjebliksbilleder. TeknologiNævnet, København. Drewes Nielsen, L. et al. (1996): Involving Citizens in Sustainable Development: Scenario Workshop on Sustainable Mobility. Journal of Advanced Transportation, Vol. 31, No. 2, pp Elle, M. (1992) :Byøkologiske fremtidsbilleder. TeknologiNævnet, København Europakommissionen (2001): Hvidbog. Den europæiske transportpolitik frem til 2010 De svære valg European Commission (2001): White Paper. European transport policy for 2010: time to decide EU (2000): Forecasting and Assessment of New Technologies and Transport Syst ems and their Impacts on the Environment (FANTASIE) Fleximodo: Jespersen, P.H., Nielsen, L.D. & Petersen, T.: Driving Forces of Freight Transport Growth, WCTR 2001 Proceedings, Seoul Jespersen, P.H. (2001): Indicators for Freight Transport Growth. LRN 2001 Proceedings, Edinburgh Jungk, R. & Norbert R. Müllert (1984): Håndbog i Fremtidsværksteder. København: Politisk Revy (Translated from: Zukunftswerkstatten, Wege zur Wiederbelebung der Demokratie (1981). Livet i Drivhuset en debatbog om miljø og samfund. Det Økologiske Råds Årsrapport Lumsden, K. (1998): Logistikens grunder, Studentlitteratur OECD (2000): est! Environmentally Sustainable Transport Guidelines Schwartz, P. (1999): The Art of the Long View. Planning for the Future in an Uncertain World. John Wiley & Sons, England. Selstad, T. (1991): Med krystallkule og computer. Prognoser og scenarier i samfunnsplanleggingen. Universitetsforlaget, Oslo. Steen, P. et al. (1994):Syntes av studier över omställingen av energi- och transportsystemen i Sverige - Rapport till delegationen för klimatfrågor. Forskningsgruppen för miljöstrategiske studier, Stokholm. Thorsteinsson, U (2002): Olien slipper op - hvordan overlever vi det?. ProVision Transportrådet (2001): Godstransportens Univers. Transportscenarier 2030 (2001): Jernbaneverket, Kystverket, Luftfartsverket, Statens Vegvesen. Arbeidsdokument. Wiederkehr, P., (1999): Environmentally Sustainable Transport; Final report on phase 2 of the OECD EST Project, Volume 1: Synthesis Report. Side 11

13 DEL II. LÆRING I FORSYNINGSKÆDER- SUPPLY CHAIN LEARNING SAMMENFATNING AF RAPPORTEN LISE DREWES NIELSEN OG ELSE NYGAARD (2003): LÆ- RING I FORSYNINGSKÆDER - FREMMENDE OG HÆMMENDE FAKTORER: Formålet med projektet var: - at afklare hvorledes kompetence og læring udvikles i logistikkæden i fremtiden - at påpege fremtidens strategier for kompetence og læring i forsyningskæderne For at besvare disse spørgsmål blev der taget udgangspunkt i begrebet læring i forsyningskæder (Supply Chain Learning SCL), specifikt i udenlandske undersøgelser, der har forsøgt at definere begrebet. Empirisk blev der gennemført 8 interview med logistikledere fra fire forsyningskæder. Vi havde udvalgt ni kategorier med betydning for udvikling af SCL. Interviewpersonerne valgte 3, som ud fra deres erfaringer har størst betydning for udviklingen af forsyningskæderne og læreprocesserne her. Afklaringen af hvorledes kompetence og læring udvikles i forsyningskæden blev således afdækket ved at 9 oplistede faktorer blev prioriteret og uddybet via interviewene. Vi har med denne analyse haft til formål at få uddybet hvilke faktorer, der er centrale for SCL ud fra de erfaringer, der er udviklet i de udvalgte 4 forsyningskæder. Den højest prioriterede faktor var vidensdeling og kommunikation. Der blev givet mange eksempler på, hvorledes vidensdeling og kommunikation fremover skal følge nye retninger. Projektorganisering, at kunne arbejde i samarbejdsrelationer i kæden, at kunne arbejde sammen i teams er alle udtryk for, at der er en proces i gang, hvor gamle mere autoritære former for vidensdeling søges erstattet af nye former for vidensdeling og formidling af viden. Her nævnes også spørgsmålene om hvorledes beslutninger tages i kæderne. Udviklingen af de integrerende mekanismer i form af diverse IT-løsninger blev udpeget som den næste faktor, der havde betydning. IT-løsninger på langs af kæderne er implementeret i forskelligt omfang i de interviewede kæder, men de har alligevel fået en meget central rolle i den fremtidige udvikling af kæderelationer og læreprocesser. Tidspres eller den manglende tid til at udvikle relationerne i kæden anses som en væsentlig men blokerende faktor for udviklingen af SCL. De daglige rutiner levner ikke tid til at stoppe op, til fordybelse eller til mere teoretiske refleksioner over projekter og processer. Det opleves som et stor minus i processen. Læringskultur og arena for læring er ligeledes et vigtigt element i prioriteringerne. Nogle af kæderne har allerede gjort positive erfaringer med at installere projekter og projektgrupper i kæderne og har dermed igangsat læringsprocesser på det individuelle, organisatoriske og tværfunktionelle plan. Men det er meget person- og situationsspecifikt, hvorledes disse processer er igangsat og gennemført. Andre har vanskeligheder med at få installeret disse processer i det daglige. Det kan være pga. manglende tid, manglende økonomiske og menneskelige ressourcer eller mangel på en fælles læringskultur. Næsten alle betoner, at de sociale relationer i kæderne er blevet endog mere betydningsfulde med de Side 12

14 nye tendenser. Det er vigtigt at have er personligt kendskab til hinanden som et grundlag for at udvikle læreprocesser i kæderne. Nogle kæder har gjort en omfattende og systematisk indsats her, andre har installeret læringsrum for dette, mens andre igen er afhængige af, at de personlige relationer udvikles mere eller mindre tilfældigt i fritiden. Flere eksempler gives på, hvorledes det er nødvendigt af finde facilitatorer for de sociale processer f.eks. ved udviklingen af projekter og samarbejde. Der bliver i flere tilfælde anvendt eksterne konsulenter hertil. Faktorerne tillid, commitment og win-win blev lavt prioriteret af de interviewede. Tillid og commitment fremstod dog begge i interviewene som afgørende forudsætninger for, at virksomhederne i dag er veludviklede med velfungerende teams og engagerede medarbejdere. Projektets andet formål var at pege på strategier for udvikling af læring i forsyningskæder. Her peger analysen på, at der er en række barrierer, der skal overvindes, hvis det skal lykkes at igangsætte SCL. I interviewene er der ofte en meget ambivalent holdning til de nævnte faktorer. Det udtrykkes i udsagn, der rummer skepsis, tvivl og manglende tiltro til at kæderne kan udvikles i retning af øget koordinering baseret på bløde værdier som kommunikation, vidensdeling, demokrati, teams etc. Kæderelationerne er for disse skeptikere stadig båret af økonomiske og teknologiske incitamenter, hvor kontrol, magt og ulighed stadig præger relationerne. Der udtrykkes også ambivalens i relation til IT, hvor IT opfattes som en tids- og ressourcekrævende teknologi, der med sit væld af informationer kan bevirke, at overblikket over kæderne tabes eller funderes hos nogle få centrale nøglepersoner. Samtidig kan det være vanskeligt at finde ressourcer til at opgradere kompetencen inden for IT, således at systemerne kan udnyttes optimalt. De fire cases beskrev en pågående transformation af produktionssystemets eller kædernes organisering. Flere af de interviewede er aktive deltagere i denne transformation og meget optagede af det. Andre er mere skeptiske og hælder til, at de gamle værdier stadig gælder. SCL er afhængig af de faktorer, der bestemmer udviklingen i de nye produktionssystemer/kæder. Kæderne står over for transformationer, hvor relationerne beskrives med nye ord og begreber som: vidensdeling, kommunikation, koordinering, teams mm. med et optimeringspres på samarbejdet i kæderne. Kæderne er dog samtidig underkastet alle de traditionelle optimeringskrav som økonomi, indtjening, kvalitetssikring, pris, leveringssikkerhed mm. Side 13

15 DEL III. ET KOMBINERET TRANSPORTKONCEPT MED JERNBANE SAMMENFATNING AF RAPPORTEN LISE DREWES NIELSEN: HVORDAN UDVIKLES ET KOMBINERET TRANSPORTKONCEPT?- EN ANALYSE AF CARLSBERG S OG RAILION S JERNBANELØSNING: I 2002 besluttede Railion Danmark A/S og Carlsberg A/S at de ville udvikle et nyt transportkoncept for jernbanetransport af øl og læskedrikke mellem øst- og vest Danmark. Projektet blev sat i drift i Dette er en rapport, der beskriver hvorledes et nyt transportkoncept for jernbanetransport blev udviklet i et succesfuldt samarbejde mellem transportkøber og transportør. Af én af de deltagende projektdeltagere blev det betegnet på følgende måde: I forhold til mange andre projekte r jeg har været med i, har dette været en succesoplevelse! (Terminalleder hos Carlsberg) Denne analyse har til formål at evaluere projektet, med fokus på transportkøbers her Carlsberg s - vurderinger af forløbet. Analysen har fokuseret på følgende: Hvorfor gik Carlsberg som transportkøber ind i en jernbaneløsning? Hvilke erfaringer har Carlsberg udviklet i projektet? Hvorledes har samarbejdet mellem Carlsberg og Railion fungeret? Hvilke råd kan der gives til andre nye transportkøbere af transport på bane? Analysen er gennemført på baggrund af 5 intensive interviews med ansatte hos Carlsberg suppleret med nøgleoplysninger fra Carlsberg og Railion. Den helt overordnede konklusion er, at projektet i sit forløb vurderes som meget positivt. Der har været et tæt, velfungerende samarbejde mellem Carlsberg og Railion i hele forløbet. En del barrierer omkring jernbanetransport skulle nedbrydes, men det er lykkedes i projektets forløb. Undervejs har projektet stødt ind i problemer. Det gælder problemer med udvikling af nye containere, problemer med håndtering af containerne for at undgå slid samt nogle samarbejdsproblemer mellem ansatte hos hhv. Carlsberg og Railion på terminal øst. Projektet rummer en række gode råd til andre transportkøbere. Derfor afsluttes rapporten med en liste over gode råd til fremtidige transportkøbere af jernbaneløsninger. Denne liste kan forhåbentlig blive til gavn for fremtidige transportkoncepter med jernbaneløsninger. På spørgsmålet om, hvilke råd der kan gives til fremtidige transportkøbere af kombitransport med jernbane, kom der følgende svar: Den kombinerede transport- og logistikløsning: Økonomien skal være gunstig Side 14

16 Det er et bedre transportsystem, fordi det skaber regularitet. Det er ikke bare en økonomisk gevinst. Regulariteten skaber også bedre arbejdspladser i systemet og reducerer usikkerhed Projektet kan sælges på, at det giver flere arbejdspladser hos transportkøber (med håndtering) Projektet og dets organisation: Det er vigtigt at sikre, at der er 100 procent opbagning i organisationen etabler en ledelsesgruppe, der er indstillet på et partnerskab mellem transportkøber og sælger Gennemtænk projektet meget grundigt Etabler en brugergruppe og informer dem grundigt og lad dem committe sig. Husk at lytte til hvad de siger. Brugergruppen skal indeholde sikkerhedsfolk og superbrugere og ikke så mange høvdinge. De manuelle skal med og deres erfaringer er nødvendige for succes. Der kan opstå en del fejl i starten, så gælder det om at have en organisation, der kan udbedre og rette dem. Det er vigtigt at vide, hvem man skal kontakte, hvis der er noget galt. Der skal være en synlig organisation baseret på personlige kontakter og erfaringer med samarbejde. Se at komme i gang! Transportopgaven: Tag hensyn til, hvad det er for en vare, der skal flyttes og om transportløsningen på bane med dens regularitet matcher. Tag hensyn til, hvilke tidshorisonter der skal bruges Sørg for at tidsvinduerne kan overholdes Giv høj prioritet til sikkerhed ved håndteringen Materiellet: Materiellet skal være i orden 100 % sikker på at materiellet også passer til kvaliteten af varerne Det skal være brugervenligt Det skal være vedligeholdelsesvenligt Virksomhedskulturerne langs med kæden: Virksomhedskulturerne skal matche eller bringes i samklang Der kan ikke informeres nok til de ansatte langs kæden Gennemfør uddannelse og træning Etabler en god kontakt mellem de ansatte langs kæden i det daglige og sørg for en hurtig konfliktløsning, hvis der opstår gnidninger Erfaringer fra Carlsberg-Railion løsningen: Vores løsning er ideel, så det må kunne lade sig gøre for andre vareflow også. Railion er blevet rigtig gode og kan anbefales til andre. Railion kan blive bedre til at udvikle sin kundeorientering i alle led af organisationen Side 15

17 Det er vigtigt at vælge en transportør, der har noget at have sit tilbud i, det billigste er ikke altid det bedste. Det gælder i øvrigt for alle transportydelser Start projektet op i faser og tag en lille bid ad gangen. Side 16

18 DEL IV. PUBLIKATIONSLISTE FRA DELPROJEKT ORGANISATIONSUDVIKLING. A. RAPPORTER Lise Drewes Nielsen og Else Nygaard (2002): Læring i forsyningskæder hæmmende og fremmende faktorer, FLUX, Roskilde Universitetscenter.( Else Nygaard og Lise Drewes Nielsen (2003): Tidspres og helbred i Transport og logistiksektoren, FLUX, Roskilde Universitetscenter. Lise Drewes Nielsen (2004): Hvordan udvikles et kombineret transportkoncept en analyse af Railion s og Carlsberg s jernbaneløsning, FLUX, Roskilde Universitetscenter. Lise Drewes Nielsen, Per Homann Jespersen and Katrine Hartmann Pedersen (2005): The use of scenarios in research on the freight transport sector, Summary Report, CLG/CLT/RUC (forthcoming). B. BIDRAG TIL ANTOLOGIER Per Homann Jespersen and Lise Drewes Nielsen (2005): Involving freight transport actors in production of knowledge Experience with future workshop methodology, in Thyra Uth Thomsen, Lise Drewes Nielsen and Henrik Gudmundsson (eds): Social Perspectives on mobility, Ashgate. C. VIDENSKABELIGE ARTIKLER Anja Andersen, Lars Dagnæs og Lise Drewes Nielsen (2001): Udvikling af fremtidens transportkoncepter, Trafikdage 2001, Aalborg Universitet, LISE DREWES NIELSEN OG TINA PETERSEN (2002): FUTURE TRANSPORT CONCEPTS - IN A SUPPLY CHAIN LEARNING PERSPECTIVE, TRAFIKDAGE 2002, AALBORG UNIVERSITET, Lise Drewes Nielsen, Per Homann Jespersen, Tina Petersen and Leif Gjesing Hansen (2003): Freight transport growth - a theoretical and methodological framework, European Journal of Operational Research 144 (2003) p Elsevier. Per Homann Jespersen, Lise Drewes Nielsen og Jack Frisbæk (2003): Udvikling af nye koncepter for jernbanegodstransport Trafikdage 2003, Aalborg Universitet, Lise Drewes Nielsen, Per Homann Jespersen og Katrine Hartmann-Petersen (2003): Scenarier for fremtidens godstransport -et metodeudviklingsprojekt Trafikdage 2003, Aalborg Universitet, Lise Drewes Nielsen og Else Nygaard (2003): Læring i forsyningskæder - en interviewanalyse, Trafikdage 2003, Aalborg Universitet, Lise Drewes Nielsen, Per Homann Jespersen and Katrine Hartmann-Pedersen (2004): Future workshops on freight transport - a methodology for actor involvement, World Transport Politics and Practice, (forthcoming). Lise Drewes Nielsen and Else Nygaard (2004): A sociological perspective on supply chains an interview analysis, World Transport Politics and Practice, (forthcoming). Tina Petersen and Lise Drewes Nielsen (2004): Fresh salmon from Norway to Japan - a case study of a global supply chain, World Transport Politics and Practice, (forthcoming). D. ARTIKLER I FAGTIDSSKRIFTER Lise Drewes Nielsen og Else Nygaard (2002): Læring i forsyningskæder fremmende og hæmmende faktorer, Logistikhorisont, Nr 12 december 2002 p Lise Drewes Nielsen (2003): En sociologisk vinkel, Lager & Transport Logistikmagasinet, Nr. 4, Side 17

19 E. PROTOKOLLER FRA FREMTIDS/SCENARIEVÆRKSTEDER Fremtidens citylogistik 2007 rammer for udvikling af et transportkoncept, Fremtidsværksted Søminen , CLT/RUC Fremtidens jernbanetransport 2008 udvikling af kombikoncepter, Fremtidsvræksted Søminen , CLT/RUC Fremtidens godstransport i Europa set med danske briller med fokus på miljø, økonomi og regulering, Scenarieværksted Søminen CLG/RUC. Side 18

20 DENNE PJECE ER ÉN UD AF 7 PJECER, DER GIVER ET OVERBLIK OVER RESULTATERNE AF PROJEKTET FREMTIDENS TRANSPORTKONCEPTER. PJECERNES OVERSKRIFTER OG INDHOLD: FREMGANGSMÅDER FOR KONCEPTUDVIKLING ERFARINGER OG RESULTATER - RÅDGIVNING I TRANSPORT OG LOGISTIK FREMTIDIGE RAMMEBETINGELSER FOR TRANSPORT OG LOGISTIK KONCEPTER & METODER INFORMATIONSTEKNOLOGI SAMARBEJDSFORMER ORGANISATIONSUDVIKLING JANUAR 2005 Side 19

Scenarier for fremtidens godstransport - et metodeudviklingsprojekt

Scenarier for fremtidens godstransport - et metodeudviklingsprojekt Scenarier for fremtidens godstransport - et metodeudviklingsprojekt Lise Drewes Nielsen, Per Homann Jespersen og Katrine Hartmann-Petersen FLUX - Center for Transportforskning Institut for Miljø, teknologi

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

FREMTIDENS TRANSPORTKONCEPTER. Fremgangsmåder for konceptudvikling - Et udpluk af erfaringer fra fremtidens transportkoncepter

FREMTIDENS TRANSPORTKONCEPTER. Fremgangsmåder for konceptudvikling - Et udpluk af erfaringer fra fremtidens transportkoncepter Fremgangsmåder for konceptudvikling - Et udpluk af erfaringer fra fremtidens transportkoncepter AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR INDUSTRIEL PRODUKTION TEKNOLOGISK INSTITUT EMBALLAGE OG TRANSPORT ROSKILDE

Læs mere

Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet

Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet Dansk Industri og Transportministeriet, 15. januar 2013 Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske

Læs mere

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Lars Dagnæs 1 Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen virksomhed:.dk

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? 24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Referat af workshoppen Nordic Transportpolitical Network

Referat af workshoppen Nordic Transportpolitical Network Referat af workshoppen Nordic Transportpolitical Network Af Jimmy Lukassen I det følgende er workshoppen Nordic Transportpolitical Network refereret, idet der både er givet en gennemgang af de enkelte

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

OPLÆG. Udviklingsworkshop

OPLÆG. Udviklingsworkshop OPLÆG Udviklingsworkshop Fra teori til handling Udviklingsrejsen for din kommunes produktionsvirksomheder Dansk Produktions Univers A/S d. 5. januar 2017 Baggrund Med udgangspunkt i et ønske om på en direkte

Læs mere

Effektivisering af godstransport i byer

Effektivisering af godstransport i byer Effektivisering af godstransport i byer Ved Erling Hvid & Henrik Køster, COWIconsult Baggrund Godstransporten udgør en væsentlig kilde til byernes trafik- og miljøproblemer. Tidligere undersøgelser - bl.a.

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH VELKOMMEN TIL KONSULENTFIRMAET IVAN BACH RESULTAT INDSATS - KOMPETENCE 1 Idegrundlaget for Konsulentfirmaet Ivan Bach: Konsulentfirmaet Ivan Bach henvender sig til mindre - og mellemstore handels- og produktionsvirksomheder

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

VIRKSOMHEDSSIMULERING

VIRKSOMHEDSSIMULERING KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres

Læs mere

Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden

Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden 1 2 3 4 5 6 7 8 Fig. 8.1 Eksempel på en lang distributionskæde. 1 2 3 Fig. 8.2 Eksempel på kort distributionskæde. Fig. 8.3 Eksempel på transportzoner. Transportmarked Traditionelt Moderne Indsatsområde

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne

Læs mere

Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet?

Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet? Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet? Jesper Kronborg Jensen Erhvervsph.d.-studerende Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000, Kolding, Danmark

Læs mere

FREMTIDENS TRANSPORTKONCEPTER. Erfaringer og resultater Rådgivning i transport og logistik. Side 0 AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR PRODUKTION

FREMTIDENS TRANSPORTKONCEPTER. Erfaringer og resultater Rådgivning i transport og logistik. Side 0 AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR PRODUKTION Erfaringer og resultater Rådgivning i transport og logistik AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR PRODUKTION TEKNOLOGISK INSTITUT EMBALLAGE OG TRANSPORT ROSKILDE UNIVERSITETCENTER TEKSAM INSTITUT FOR TRANSPORTSTUDIER

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen

Læs mere

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal

Læs mere

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS WORKSHOP Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS workshop i Aalborg 22. januar 2008 1 Formålet

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder

Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder Erling Hvid, COWI Kent Bentzen, NTU Tonny Lacomble Nielsen, Vejdirektoratet 1. Baggrund og formål Tidligere undersøgelser har peget på, at godstransporten

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger CatMan Solution V3 er klar til at blive rullet ud Vi arbejder hele tiden på mange fronter, for at sikre jer endnu bedre og hurtigere adgang til den viden der kan genereres fra store mængder af data. Lancering

Læs mere

Afp Udvikling af logistikkoncept for de danske potteplanteeksport

Afp Udvikling af logistikkoncept for de danske potteplanteeksport Afp Udvikling af logistikkoncept for de danske potteplanteeksport TØF-konference 26. 27.1.05 Potteplanter 1 Udviklingsprojekt Fremtidens distributions- og logistiksystem for potteplanter Projekt støttet

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Læring i forsyningskæder én interviewanalyse

Læring i forsyningskæder én interviewanalyse Læring i forsyningskæder én interviewanalyse Lise Drewes Nielsen og Else Nygaard FLUX Center for Transportforskning Institut for Miljø, Teknologi og Samfund Roskilde Universitetscenter E mail: ldn@ruc.dk

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising

Læs mere

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN?

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN? DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN? EN ANALYSE AF OG ET OPLÆG TIL DEBAT OM HVORDAN DANSK TRANSPORT BLIVER UAFHÆNGIG AF FOSSILE BRÆNDSLER INDEN 2050 Per Homann Jespersen ENSPAC, Roskilde Universitet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016 Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016 Forår 2016 Beskrivelse af fagene: Business development Forandringsledelse Innovation og forretningsmodeludvikling Supply Chain Management MBA

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU FM og bæredygtighed 6. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU Jesper Ole Jensen, SBI/Aalborg universitet Program:

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Walt Disneys kreativitetsstrategi - med bundlinjefokus

Walt Disneys kreativitetsstrategi - med bundlinjefokus Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference Indledning Overlevelse

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere