FREMTIDENS TRANSPORTKONCEPTER. Organisationsudvikling Resultater fra delprojektet. Side 0 AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR INDUSTRIEL PRODUKTION
|
|
- Jeppe Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Organisationsudvikling Resultater fra delprojektet AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR INDUSTRIEL PRODUKTION TEKNOLOGISK INSTITUT EMBALLAGE OG TRANSPORT ROSKILDE UNIVERSITETCENTER TEKSAM INSTITUT FOR TRANSPORTSTUDIER DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET INSTITUT FOR PRODUKTION OG LEDELSE FREMTIDENS TRANSPORTKONCEPTER HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR DRIFTSØKONOMI OG LOGISTIK SYDDANSK UNIVERSITET, SØNDERBORG INSTITUT FOR MARKETING Side 0
2 Udvikling af Fremtidens Transportkoncepter Udgangspunktet i dette udviklingsprojekt er en række konkrete virksomheders egne projekter indenfor transport og logistik. Krumtappen i udviklingen har været virksomhedernes forskelligartede problemstillinger indenfor transport og logistik i forsyningskæder. Visionen har været at anvende konceptudvikling som en fremgangsmåde til at udvikle innovative transportløsninger samt at effektivisere forsyningskæder. "Udvikling af fremtidens transportkoncepter" er betegnelsen for en række projekter, der dels har været finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling under centerkontraktordningen, og dels de deltagende institutioner og virksomheder. Formålet med udviklingsprojektet har været, At forbedre konkurrenceevnen for dansk transporterhverv og også for danske virksomheder generelt. I første omgang gennem udvikling af de deltagende virksomheders forsyningskæde effektivitet og senere gennem udvikling af GTSydelser til gavn for alle virksomheder. At danske forskningsmiljøer og teknologiske servicecentre får adgang til nyeste internationale forskning, dels gennem kortlægning og dokumentation af spydspidsforskningen indenfor distribution og godstransport, dels gennem udvikling af en generel fremgangsmåde til udvikling af fremtidens transportkoncepter. At udvikle den danske forskningskompetence indenfor distribution og godstransport. Forskningskompetencen opbygges inden for udvalgte områder, der understøtter den nye fremgangsmåde til udvikling af fremtidens transportkoncepter. Udviklingsprojektet har omhandlet den samlede logistikkæde fra forsyning af råvarer til den endelige bruger, og det objekt der har indgået er den eksterne forsyningskæde. Med den eksterne forsyningskæde har der primært været sat fokus på det interorganisatoriske samspil mellem aktørerne i kæden, dvs. leverandører, producenter, distributører, transportører og kunder. Forsyningskæden er opfattet som et samlet system, og logistik er en metodisk fremgangsmåde til at integrere, effektivisere samt udvikle forsatte forbedringer i kæden. Parterne bag Fremtidens Transportkoncepter: Aalborg Universitet Institut for Produktion Afsætningsforeningen for Potteplanter i Danmark Teknologisk Institut Emballage og Transport Roskilde Universitetscenter TEKSAM Flügger A/S Institut for Transportstudier Danmarks Tekniske Universitet Institut for Produktion og Ledelse Handelshøjskolen i Århus Institut for Driftsøkonomi og Logistik Syddansk Universitet, Sønderborg Institut for Marketing Railion Danmark A/S Johannes Fog A/S Side 1
3 Forord FLUX Center for Transportforskning, Institut for miljø, teknologi og samfund, Roskilde Universitetscenter har bidraget til arbejdet i Centerkontrakten Fremtidens Transportkoncepter med ansvar for forskningsprojektet Organisationsudvikling. Forskningsprojektet er blevet gennemført i tæt dialog med virksomhedsprojekterne. Denne pjece er et udvalg af forskningsresultater fra projektet: Del I Scenarieværkstedet og fremtidens godstransport. Interaktions- og aktionsforskningsmetoder er anvendt i projektet og beskrives nedenfor ud fra et konkret eksempel. Del II. Begrebet Læring i forsyningskæder (Supply Chain Learning) er blevet undersøgt. En sammenfatning af analysen præsenteres. Del III. Der er gennemført en analyse af Kombinerede transportkoncepter med jernbanetransport på baggrund af centerkontraktens samarbejde med Railion (og deres samarbejde med Carlsberg). Analysens resultater gennemgås. Del IV. Projektet har resulteret i en række publiceringer, der er listet i del IV. Side 2
4 DEL. I. SCENARIEVÆRKSTEDET OG FREMTIDENS GODSTRANSPORT I centerkontraktens forløb har Fremtidsværksteder og Scenarieværsteder været anvendt som metoder til at udvikle fremtidige transportkoncepter og at fremme de strategier, der skal føre frem til koncepterne. Der har været gennemført følgende værksteder med i alt 70 deltagere. - Fremtidens citylogistik 2007 rammer for udvikling af et transportkoncept, Fremtidsværksted Søminen Fremtidens jernbanetransport 2008 udvikling af kombikoncepter, Fremtidsvræksted Søminen , - Fremtidens godstransport i Europa set med danske briller med fokus på miljø, økonomi og regulering, Scenarieværksted Søminen For at give et indblik i hvorledes et værksted forløber vil der nedenfor blive beskrevet forløb i det tredje værksted. 1. SCENARIEUDVIKLING I et samarbejde mellem centerkontrakten Fremtidens Transportkoncepter og Virtuelt Center for logistik og godstransport, (CLG) var formålet at udvikle nogle kvalitative scenarier inden for godstransportområdet. Som et led i forskningsprojektet blev der afholdt et scenarieværksted med titlen: Fremtidens godstransport i Europa set med danske briller med fokus på miljø, økonomi og regulering 1 En række aktører fra transportsektoren, fra virksomheder, organisationer, myndigheder og forskning blev inviteret til at deltage i værkstedet med det overordnede mål i fællesskab at få udviklet en række scenarier for fremtidens godstransport. Hensigten med at gennemføre scenarieværkstedet var således følgende: 1. Er det muligt at udvikle scenarier på andre måder end ved forskeres skrivebordsarbejde? 2. Kan det gøres i læreprocesser, hvor aktører i sektoren inddrages aktivt? 3. Er scenarieværkstedet som metode velegnet hertil? Scenarieværkstedet består at et mix at to metoder: Scenarier og scenarieværkstedet. Gennem de seneste årtier er scenarieværkstedsmetoden udviklet som samfundsvidenskabelig analyseredskab i krydsfeltet mellem fremtidsværkstedsmetoden og scenarieudviklingsmetoden (fleximodo). 2. SCENARIER OG DERES ANVENDELSE Det helt overordnede formål med brugen af scenarier i forskningen er at formulere et hjælpemiddel, som kan bruges til at analysere væsentlige hændelser og valg i udviklingen. I følge Herman Kahn (citeret i Selstad 1991) er scenarieforskningen karakteriseret således: Scenarier forsøker å beskrive noen hypotetiske serier av hendelser. Ved å bruke et relativt omfattende scenario kan analytikere få en føling med begivenheter og veiskiller som krever kr itiske valg. Disse veiskillene kan derefter bli undersøkt mer eller mindre systematisk. Men scenarierne bør ikke brukes til å 1 Værkstedet blev afholdt i RUC-regi på Søminestationen i Holbæk den 10. februar Side 3
5 bevise noe. De er litterære og pedagogiske hjelpemidler heller enn verktøy for rigorøs analyse, de skal brukes til å stimulere, illustrere og lære, de skal forsyne oss med både presisjon og rikhet i kommunikasjonen, og til å sjekke detaljer (Selstad 1991:163). Denne brede definition danner grundlaget for den måde, scenarierne i denne analyse forstås og tænkes anvendt. En anden måde at beskrive, hvordan udviklingen af scenarier kan bidrage til fremtidsforskningen, er gennem analyse af sektorens drivkræfter eller dynamikker. Dette ligger tæt op ad, hvad Peter Schwartz kalder creating scenario building blocks : The process of building scenarios starts looking fo r driving forces, the forces that influence the outcome of even s t (Schwartz 1999:101). 3. SCENARIEDIMENSIONER Et scenarie er spændt ud omkring nogle specifikke overordnede dimensioner. Dimensionerne udgør altså de forudsætninger eller rammer, indenfor hvilke scenarierne tegnes. Principielt kan dimensionerne udgøre uendeligt mange aspekter, som kan have indflydelse på godstransportens fremtid. I dette tilfælde skal dimensionerne forstås som en række eksempler på drivkræfter, som i en eller anden udstrækning udgør eller fordrer godstransporten i dag og i fremtiden. Dimensionernes funktion er at værdilade de forskellige billeder, så det bliver tydeligt, hvilken udvikling, som fører til hvilken fremtidig situation: Scenarierne giver flere mulige fremtidsbilleder på baggrund af forskellige værdier, der kan lægges ind i dimensionerne. Derfor giver scenarierne nogle billeder, vi kan vurdere og tage stilling til... Scenarierne er således med til at åbne for fremtidstænkning (Drewes Nielsen 1997:147) 2. Traditionelt har man set eksempler på, hvordan dimensionerne giver navn til forskellige scenarier indenfor et valgt problemfelt (fx Teknologinævnet ). I CLGs tilfælde var dimensionerne udstukket på forhånd. Deltagerne vidste allerede fra de modtog invitationen at diskussionerne ville udfolde sig indenfor felterne miljø, økonomi og regulering. Udvælgelsen af dimensioner er sket på baggrund af en lang række overvejelser. Miljøvinklen er i bred forstand en meget rummelig vinkel at analysere sektoren ud fra. Blandt andet fordi store fremtidige udfordringer venter på europæisk plan indenfor dette område og fordi de fleste aktører dagligt er i berøring med miljømæssige problemstillinger. 4. SCENARIEVÆRKSTEDET Teoretisk er scenarieværkstedet forankret i aktionsforskningsmetoder, hvor aktører involveres i udviklingen af scenarier. Værkstedet gennemføres med stor inspiration fra fremtidsværkstedsmetoden (Jungk og Müllert, 1984), hvor specifikke regler for kommunikation og kreativitet sikrer at værkstedets gennemføres ud fra demokratiske og ligeværdige principper, med aktiv deltagelse fra alle deltagere. 2 Livet i Drivhuset en debatbog om miljø og samfund. Det Økologiske Råds Årsrapport Andersen et. al: Byøkologiske øjebliksbilleder er baseret på erfaringer og forslag fra en række scenarieværksteder, som blev bygget op omkring fire overordnede dimensioner: Teknologiske, økonomiske, organisatoriske og kulturelle barrierer for byøkologi. Side 4
6 Samtidig etablerer værkstedet et specifikt læringsrum, hvor aktørernes meninger og synspunkter frit kan udveksles. Scenarieværkstedet blev gennemført i marts 2003 som et 1-dags værksted. Deltagerne var 30 personer transportsektoren, fra ministerier, fra organisationer og fra forskningen. Titlen var Fremtidens godstransport i Europa set med danske briller med fokus på miljø, økonomi og regulering. Værkstedet er delt op i tre faser: Kritikfase, utopifase og virkeliggørelsesfase. Kritikfasen har overskriften Vi er konsekvent negative. Det er en brainstorm, hvor deltagerne bliver opfordret til at være konsekvent negative og udtrykke det gennem korte, præcise sætninger. Det er ikke tilladt fra de andre deltagere at diskutere eller korrigere udsagnene. Alle udsagn skrives op på vægaviser af værkstedsledelsen. Udover at få tegnet et samlet billede over de barrierer, som feltet rummer, er formålet med kritikfasen også at deltagerne skal lukke luften ud af de eventuelt ophobede spændinger og reducere oplevelsen af markante fronter, som meget nemt kan herske blandt deltagerne. Når brainstormen er slut er en fyldt tavle med kritiske sætninger/problemer udgangspunktet for det videre forløb. En afstemning blandt deltagerne afgør, hvilke kritikpunkter som i plenum vurderes som de væsentligste. Denne demokratiske sortering sikrer at opmærksomheden skærpes omkring de hovedproblemstillinger, som præger feltet og forpligter deltagerne til en form for enighed omkring brændpunkterne. Afstemningen opridser og udvikler desuden nye fælles fronter til afløsning af de gamle, som deltagerne netop har brudt ned. Værkstedets anden fase er visionsfasen. Den har overskriften Virkeligheden er sat ud af kraft. Vi befinder os i en perfekt verden, hvor alt er muligt. Her skal deltagerne brainstorme over de visioner og utopier, som de kan øjne og ønske sig på området. I denne fase tager man udgangspunkt i en fremtid, hvor alt er tilladt og alt kan lade sig gøre igen formuleret i korte, præcise, indiskutable sætninger. Formålet er at tvinge deltagerne ud i en utopisk tænkning, som sætter dem fri af de begrænsninger, barrierer og erfaringer, som eventuelt kan ligge til hinder for ændrede handlinger indenfor værkstedets tema. Utopifasen resulterer i en række forskellige bud på fremtidige visioner og til sidst rundes af med en afstemning på samme måde, som i kritikfasen. Der nedsættes utopigrupper inden for de temaer, der får flest point og utopigrupperne får god tid til at udfolde utopierne. Utopigruppernes arbejde kommenteres i plenum. De danner også udgangspunkt for arbejdet i den næste fase. Realiserings- eller virkeliggørelsesfasen har et overordnet tema Vi holde r fast i vore ønsker og drømme, hvordan kan de blive til virkelighed. Det går overordnet ud på at få konkretiseret og uddybet hvilke fremtidige handlinger og hændelser, som ligger til grund for at visionerne kan blive til realitet. Det kan man gøre på mange måder og under særlige konditioner alt efter hvilke typer at svar tilrettelæggerne ønsker. Det er for eksempel i denne fase at deltagerne kan udforme forskellige scenarier, tegne billeder osv. Ved at afslutte med denne fase kombineres de to første faser, kritik- og visionsfasen, så at sige i et konkret bud på en fremtidig udvikling med de forudsætninger, som lægger til grund for denne. Side 5
7 IND IMELLEM DE TRE FASER ER INDLAGT SMÅ LEGE, HVIS PRIMÆRE FORMÅL ER AT ADSPREDE, LØSNE STEMNINGEN OP, AFRUNDE DEN ENE FASE OG INDLEDE DEN NÆSTE. PÅ DENNE MÅDE FJERNER DELTAGERNE SIG FRA DEN TANKEGANG, DE NETOP HAR DYRKET OG ÅBNER OP FOR DE NYE BANER, DE SKAL TÆNKE I I DEN NÆSTE FASE. EN ANDEN FORM FOR DELTAGERSTYRET KREATIVITET BLIVER INTRODUCERET I DE VISUALISE- RINGSPERIODER, SOM ER PROGRAMSAT PÅ VÆRKSTEDET. DISSE KREATIVE ÅNDEHULLER UD- GØR SÅLEDES UFORUDSIGELIGE OASER I VÆRKSTEDETS TÆTPAKKEDE PROGRAM, SOM UD- FORDRER BÅDE DELTAGERNES OG TILSKUERNES REFERENCERAMME VED HJÆLP AF HUMOR, ORIGINALITET, MEDINDDRAGELSE OG DERMED FÆLLES EJERSKAB TIL OG ANSVAR FOR DI- SKUSSIONERNE. Vi valgte også at bede utopigrupperne, der nu skulle føre utopierne frem mod virkeliggørelse, om at tegne tidslinier for, hvornår enkelte hændelser, der skulle føre til utopiens realisering, blev introduceret. Det viste sig at være et vældig godt instrument i arbejdet med virkeliggørelsen. Tidslinien skulle visualisere hvilke handlinger og hændelser, som grupperne vurderede ville rykke i retning af opfyldelse af den konkrete målsætning eller utopi mod år Hændelserne skulle tegnes ind på tidslinjen og placeres i forhold til afgørende år/vendepunkter på vejen mod målet. På skabelonen som grupperne fik udleveret var derfor indtegnet et udgangspunkt (2003), to mellemstationer (2010 og 2020) og endemålet (2030). Intensionerne med udfyldelse af tidslinjerne var både at fastholde gruppernes afsluttende diskussioner i forhold til et konkret resultat. Tidslinierne kan også bruges til at aflæse gruppens bud på, hvilke handlinger og hændelser, der skal til for at kritikpunkterne fra kritikfasen bliver elimineret og uden betydning for fremtidens godstransportsituation i krydsfeltet mellem regulering, marked og miljø. 5. FEM UTOPIER OG DERES VIRKELIGGØRELSE Resultaterne af scenarieværkstedet kan bedst beskrives ud fra de utopier, der blev udfoldet i utopigrupperne samt de tidslinier, der blev optegnet i virkeliggørelsesfasen. Neden for vil vi gennemgå de 5 utopigrupper der blev resultatet af værkstedet. UTOPI 1. TIL STOR GLÆDE FOR ALLE, ER KAPACITETSUDNYTTELSEN OPTIMAL VED HJÆLP AF IT. Denne utopi rummer en række tiltag. Med det formål at optimere kapacitetsudnyttelsen er der fælles godsterminaler og fælles standarder for transport (transporttyper, fælles krav og fælles enheder). Desuden er der indført fælles EUregulerede spilleregler for transport, men dog kun de strengt nødvendige. Der skal nemlig være plads til nye aktører fx de små og mellemstore aktører. Der er desuden oparbejdet en fælles IT-platform for transport. Fleksibilitet er et nøgleord i utopien, med hensyn til materiel, opbevaring og returgods. Der er et omfattende ad hoc samarbejde, som har afløst nutidens mere faste strukturer for relationer. Der er i alle led online adgang til databaser og operatørerne har gode muligheder for at styre transport. Utopien har som forudsætning at der er styr på transport i hele forsyningskæden og at alle tilslutter sig til transportbørsen. Samtidigt er alle ydelser ikke ad hoc, Side 6
8 der skal også kunne indgås faste aftaler. Der er multimodale transportformer i systemet. Utopien har sine klare rødder i kritikfasen, hvor der bliver anført kritik af den manglende kapacitetsudnyttelse, af den manglende IT-integration, af de manglende EU-standarder samt af den manglende kædeintegration. Følgende tiltag skal støtte utopien, som tangerer Auken scenariet: 2008: DB tager firmabaseret rejseplan i brug 2011: Resultater fra strategiske godstransportmodeller viser behov for EUrejseplan 2012: Vejafgift indføres i EU 2015: Første udkast til fælles standard på en transport datamodel 2017: Hub&Spoke system er almindeligt udbredt 2022: Fælles IT standard i EU, som alt software vil programmeres efter 2024: Krav fra kunder om brug af IT standard 2030: Fælles system og standard for håndtering af transportdata. Stor transeuropæisk datasamarbejde og optimering af kapacitet og andet De hændelser, der skal føre frem til Utopien er stærkt præget af standardiseringer og fælles tiltag mht. teknologi (IT, programmer, databaser, transportbørser, godsrejseplaner), afgifter (fælleseuropæisk vejafgift), udvikling af transportmodeller samt fælles eu-standardiseringer. Der er således meget vægt på regulering af transportområdet a. la. Auken scenariet. Udviklingen kan gennemføres frivilligt eller mere reguleret. Som et eksempel på en EU regulering blev nævnt, at alle transporter over x antal km skal foregå på bane. UTOPI 2. ALLE TRANSPORTOMKOSTNINGER ER AFSPEJLET I VAREPRISERNE I denne utopi er marked og plan i et perfekt samspil og miljø er blevet en central konkurrenceparameter. Det skaber incitamenter til at udvikle transportløsninger, der er så lidt skadelige som muligt for miljøet og som støtter målsætninger, der lægges vægt på i EU sammenhænge. Prissætningen har vist sig at være den enkleste form for regulering på miljøområdet og konkurrencen er af gørende for denne udvikling. Der kan være en fare for monopollignende tilstande på markedet, der forstyrrer utopien, men med stigende fokus på de reelle omkostninger vil dette ikke være en væsentlig blokering. Denne utopi tager udgangspunkt i et sæt af kritikstikord der fokuserede på, at miljøproblemerne ikke afspejles i transportpriserne, at de eksterne omkostninger ikke afspejles i transportpriserne, at der er en manglende forståelse for vejbeskatning i Europa som udtryk for en internalisering af omkostningerne samt at transportkøberne har manglende forståelse for transportomkostninger og priser. For at fremme utopien gennemføres følgende hændelser: 2004: Nationale MAUTs indføres 2009: Fælles EU-lastbil MAUT 2011: Fælles EU-jernbane MAUT 2013: Fælles fly/søfart MAUT (EU-globalt CO2) 2017: Intermodal transport forsvinder som politisk begreb 2030: Fair & efficient pricing er indført. Fair betyder at alle betaler efter samme princip. Efficient betyder at udnyttelse af infrastruktur er effektiv. Side 7
9 Som listen antyder, er det primært en række afgifter, der skal påvirke markedets priser, og fremme utopien. Fair and efficient pricing betyder, at der er en afspejling af markedspriserne samt at transport sektorens udnyttelse af infrastrukturen er effektiv. Det betyder, at begrebet intermodal transport forsvinder, fordi transportløsninger altid vælges efter effektivitetshensyn og ikke efter transportmodes. Et vigtigt led i utopien er, at de økonomiske reguleringer i form af afgifter presser sektoren ud i nye innovationer, hvilket betyder en effektivisering af transportsystemerne. UTOPI 3. ENS RAMMEBETINGELSER FOR TRANSPORT I EUROPA Her er marked og plan også i perfekt samspil, og der er på det politiske plan fuld forståelse for transport og transportsektorens problemstillinger. Det er lykkedes for sektoren at få fremmet innovationer og at få tilpasset sig til de nye vilkår i den ændrede europæiske industristruktur. Rammebetingelserne består af et mix mellem offentlig regulering versus selvregulering. Infrastrukturen er udviklet i en gunstig retning, den hårde med motorveje, havneanlæg og videnscentre, og den bløde med partnerskaber og fælles finansielle muligheder. Der er etableret ens konkurrenceregler. Utopien adskiller sig fra dagens situation via de fælles europæiske regler på området og en fælles europæisk plan for den innovative udvikling. Transport er blevet en synlig del af de producerende erhvervs rammebetingelser og er gået ind i en innovativ fase. Utopien tager afsæt i et sæt af kritikstikord, der betoner, at erhvervet ikke er forankret i innovative processer, at der mangler uddannelse, at der er et dårligt image, samt at der skal et fælles europæisk initiativ til at fremme erhvervets udvikling. Det tager også udgangspunkt i, at der mangler sammenhæng i erhvervets udviklingsstrategier, hvor der i dag er for meget fokus på de enkelte aktørers suboptimeringer. Utopigruppen gennemførte ikke en tidslinieanalyse af hvilke hændelser, der har frembragt utopien. De opfattede processen frem mod utopien som mere cyklisk end lineær. De anser dog følgende begivenheder som havende en betydning for utopiens realisering: Lavere gennemsnitlig vækst end hidtil pga. politiske spændinger i fremtiden EU vil overtage regulering af vej og bane Dynamikkerne vanskelige at indfange. IT vil få en stigende betydning i fremtiden generationer vil afløse andre generationer, som hidtil Efter en vis årrække vil man ikke tale om intermodal transport længere E-handel kan effektivisere transportsystemerne Sourcing: Det globale element vil få stigende vægt i fremtiden. Også her er det IT og E-handel som vigtige faktorer, der påvirker udviklingen, det europæiske og globale niveaus indflydelse samt udfasningen af begrebet intermodal transport. Side 8
10 UTOPI 4. TRANSEUROPÆISK JERNBANE-GODSSYSTEM ER ETABLERET Denne utopi lægger vægt på, at søtransporten (coastere) har fået stor betydning for transport i Europa. Desuden er togtransport blevet lige så fleksibel som vejtransport. Der er etableret et sammenhængende europæisk transportsystem bygget op omkring et bestemt antal hubs. Omladningerne i disse hubs er automatiske. Der er indført en rutestruktur med to afgange dagligt mellem de enkelte hubs. Der er indført en model med rullende lagre, der er tilpasset produktionssystemernes rytmer. Track & trace med IT og booking via IT sikrer fleksibiliteten. Det har medført at 40% af det europæiske gods transporteres på bane i Systemet har i sin opbygning haft problemer med de mange ubalancer i godsstrømmene, men det synes efterhånden at have tilpasset sig til transportsystemerne, således at kapacitetsudnyttelsen er optimal. Utopien tager afsæt i de kritikstikord der anførte, at der er en overdreven tro på, at kun lastbiltransporten kan løse fremtidens transportproblemer, at der er et manglende samarbejde inden for baneområdet, at der er en manglende tro på, at bane og nærsøfart kan løse transportopgaver i fremtiden, at der er en en manglende planlægning inden for godstransportområdet, for lidt fokus på koordinering, for få multimodale operatører, for urealistiske forestillinger om potentialet for at flytte gods fra vej til andre transportformer samt for lidt forståelse af potentialerne i transport på bane og de tilhørende styringssystemer. Utopien tænkes gennemført ved hjælp af følgende hændelser: : EU-børs for kanaler. Alle operatører privatiseres for at muliggøre udbuddet af kanaler, fra HUB til HUB. På længere sigt bliver terminaler privatiserede. IT fragtbørs for transport udvikles : Automatiske omladningssystemer i terminalerne, som følge af liberaliseringen af hele sektoren. Terminalerne styrer citylogistik efter IT-børs princip. Lagerhoteller i terminaler. Ny infrastruktur i tilslutninger til terminaler : Teknisk standardiseret ATC og sikringssystem er indført. Dedikerede transportløsninger har vundet frem. Her lægges vægt på, at der efter fastlæggelsen af de europæiske hubs indføres en fragtbørs for de etablerede kanaler. Alle operatører i kanalerne privatiseres for at fremme et udbud af kanaler fra hub til hub. Der indføres dernæst automatiske omladningssystemer i terminalerne. Terminalerne styrer distribution og også citylogistik efter IT-børs principper. Der etableres ligeledes lagerhoteller i terminalerne. Senere indføres et teknisk standardiseret ATC samt sikringssystem. Det kaldes en dedikeret infrastruktur. Systemet opbygges således at det kan indoptage nye logistiske krav fra de producerende virksomheder. Flere virksomheder vil være foregangsvirskomheder for dedikerede infrastrukturløsninger, fx, IKEA. UTOPI 5. GODS OG VARETERMINALER I ALLE BYER OVER INDBYGGERE Utopien tager udgangspunkt i, at bydistributionen er slut inden kl Der er indført fuldautomatiske terminaler der er værdiskabende. E-handel har ændret distributionsstrukturen i byen til private kunder. Der distribueres flere varer om aftenen. Firmaer som aarstiderne.com vinder frem. Distributionen foregår fra vareterminaler og butikkerne bliver mere og mere anvendt som showrooms. Kimen til utopien findes allerede i dag, men det udvikler sig til mere omfattende end i Side 9
11 dag og transporterne direkte til forbrugerne udføres i samdistribution med andre varegrupper. Utopien tager udgangspunkt i nogle kritikstikord, der fokuserer på, at der er for lidt og for dårlig regulering af transport i byerne, at terminaler ikke skaber værdier og er flaskehalse. Der var således få utopistikord, der danner grundlag for utopien. At den blev valgt hænger nok mere sammen med at nogle aktører i værkstedet har en stor interesse i at arbejde med bydistribution. Vejen frem til utopien blev fundet via følgende hændelser: : Godsterminal selskaber opbygges på baggrund af frit initiativ fra store udbydere af E-handels ydelser og produkter. Samtidig etableres også offentligt ejede terminaler med udliciteringer og koncessioner. 2015: Terminalerne etableres 2020: E-handel i byerne vokser til % 2030: E-handel i byerne vokser til % Der etableres således både private og offentlige ejerskaber til terminalerne. Især E-handelsvirksomhederne er aktive aktører omkring udviklingen af terminaler. I 2020 vil E-handelsandelen stige til 10-15% og i 2030 til 20-30%. Utopien arbejder kun med business to consumer relationer. 6. SAMMENFATNING Scenarieværkstedet viste at det er muligt at involvere en række af godssektorens aktører i udviklingen af scenarier og i at få nuanceret hvilke dimensioner og hændelser, der er af særlig interesse for fremtidens godstransport. Deltagerne deltog med stor entusiasme i værkstedet og der var gode evalueringer af forløbet bagefter. Selvom der sagtens kunne være afsat mere tid til at arbejde med utopierne og tidslinierne (hvilket også blev fremført som en kritik af værkstedet) gav værkstedet en række input til det videre scenariearbejde i CLGs forskningsarbejde. Der er mange fælles træk i utopierne: - en omfattende teknologisk udvikling med integrerede systemer, transportbørser og E-handel, etc. - en udvikling af systemer af europæiske terminaler i hubs og i bydistribution - integration og effektivisering af transport og transportformer (udfasning af begrebet intermodalitet) og integration af vej, bane og skib - nye innovationer i sektoren - nye reguleringer med massiv vægt på EU-reguleringer af afgifter, priser og standarder - bekymring for monopoler og manglende markedsfleksibilitet Side 10
12 LITTERATUR VEDRØRENDE SCENARIEVÆRKSTED : Andersen & Danielsen & Drewes Nielsen & Elle (1992): Byøkologiske øjebliksbilleder. TeknologiNævnet, København. Drewes Nielsen, L. et al. (1996): Involving Citizens in Sustainable Development: Scenario Workshop on Sustainable Mobility. Journal of Advanced Transportation, Vol. 31, No. 2, pp Elle, M. (1992) :Byøkologiske fremtidsbilleder. TeknologiNævnet, København Europakommissionen (2001): Hvidbog. Den europæiske transportpolitik frem til 2010 De svære valg European Commission (2001): White Paper. European transport policy for 2010: time to decide EU (2000): Forecasting and Assessment of New Technologies and Transport Syst ems and their Impacts on the Environment (FANTASIE) Fleximodo: Jespersen, P.H., Nielsen, L.D. & Petersen, T.: Driving Forces of Freight Transport Growth, WCTR 2001 Proceedings, Seoul Jespersen, P.H. (2001): Indicators for Freight Transport Growth. LRN 2001 Proceedings, Edinburgh Jungk, R. & Norbert R. Müllert (1984): Håndbog i Fremtidsværksteder. København: Politisk Revy (Translated from: Zukunftswerkstatten, Wege zur Wiederbelebung der Demokratie (1981). Livet i Drivhuset en debatbog om miljø og samfund. Det Økologiske Råds Årsrapport Lumsden, K. (1998): Logistikens grunder, Studentlitteratur OECD (2000): est! Environmentally Sustainable Transport Guidelines Schwartz, P. (1999): The Art of the Long View. Planning for the Future in an Uncertain World. John Wiley & Sons, England. Selstad, T. (1991): Med krystallkule og computer. Prognoser og scenarier i samfunnsplanleggingen. Universitetsforlaget, Oslo. Steen, P. et al. (1994):Syntes av studier över omställingen av energi- och transportsystemen i Sverige - Rapport till delegationen för klimatfrågor. Forskningsgruppen för miljöstrategiske studier, Stokholm. Thorsteinsson, U (2002): Olien slipper op - hvordan overlever vi det?. ProVision Transportrådet (2001): Godstransportens Univers. Transportscenarier 2030 (2001): Jernbaneverket, Kystverket, Luftfartsverket, Statens Vegvesen. Arbeidsdokument. Wiederkehr, P., (1999): Environmentally Sustainable Transport; Final report on phase 2 of the OECD EST Project, Volume 1: Synthesis Report. Side 11
13 DEL II. LÆRING I FORSYNINGSKÆDER- SUPPLY CHAIN LEARNING SAMMENFATNING AF RAPPORTEN LISE DREWES NIELSEN OG ELSE NYGAARD (2003): LÆ- RING I FORSYNINGSKÆDER - FREMMENDE OG HÆMMENDE FAKTORER: Formålet med projektet var: - at afklare hvorledes kompetence og læring udvikles i logistikkæden i fremtiden - at påpege fremtidens strategier for kompetence og læring i forsyningskæderne For at besvare disse spørgsmål blev der taget udgangspunkt i begrebet læring i forsyningskæder (Supply Chain Learning SCL), specifikt i udenlandske undersøgelser, der har forsøgt at definere begrebet. Empirisk blev der gennemført 8 interview med logistikledere fra fire forsyningskæder. Vi havde udvalgt ni kategorier med betydning for udvikling af SCL. Interviewpersonerne valgte 3, som ud fra deres erfaringer har størst betydning for udviklingen af forsyningskæderne og læreprocesserne her. Afklaringen af hvorledes kompetence og læring udvikles i forsyningskæden blev således afdækket ved at 9 oplistede faktorer blev prioriteret og uddybet via interviewene. Vi har med denne analyse haft til formål at få uddybet hvilke faktorer, der er centrale for SCL ud fra de erfaringer, der er udviklet i de udvalgte 4 forsyningskæder. Den højest prioriterede faktor var vidensdeling og kommunikation. Der blev givet mange eksempler på, hvorledes vidensdeling og kommunikation fremover skal følge nye retninger. Projektorganisering, at kunne arbejde i samarbejdsrelationer i kæden, at kunne arbejde sammen i teams er alle udtryk for, at der er en proces i gang, hvor gamle mere autoritære former for vidensdeling søges erstattet af nye former for vidensdeling og formidling af viden. Her nævnes også spørgsmålene om hvorledes beslutninger tages i kæderne. Udviklingen af de integrerende mekanismer i form af diverse IT-løsninger blev udpeget som den næste faktor, der havde betydning. IT-løsninger på langs af kæderne er implementeret i forskelligt omfang i de interviewede kæder, men de har alligevel fået en meget central rolle i den fremtidige udvikling af kæderelationer og læreprocesser. Tidspres eller den manglende tid til at udvikle relationerne i kæden anses som en væsentlig men blokerende faktor for udviklingen af SCL. De daglige rutiner levner ikke tid til at stoppe op, til fordybelse eller til mere teoretiske refleksioner over projekter og processer. Det opleves som et stor minus i processen. Læringskultur og arena for læring er ligeledes et vigtigt element i prioriteringerne. Nogle af kæderne har allerede gjort positive erfaringer med at installere projekter og projektgrupper i kæderne og har dermed igangsat læringsprocesser på det individuelle, organisatoriske og tværfunktionelle plan. Men det er meget person- og situationsspecifikt, hvorledes disse processer er igangsat og gennemført. Andre har vanskeligheder med at få installeret disse processer i det daglige. Det kan være pga. manglende tid, manglende økonomiske og menneskelige ressourcer eller mangel på en fælles læringskultur. Næsten alle betoner, at de sociale relationer i kæderne er blevet endog mere betydningsfulde med de Side 12
14 nye tendenser. Det er vigtigt at have er personligt kendskab til hinanden som et grundlag for at udvikle læreprocesser i kæderne. Nogle kæder har gjort en omfattende og systematisk indsats her, andre har installeret læringsrum for dette, mens andre igen er afhængige af, at de personlige relationer udvikles mere eller mindre tilfældigt i fritiden. Flere eksempler gives på, hvorledes det er nødvendigt af finde facilitatorer for de sociale processer f.eks. ved udviklingen af projekter og samarbejde. Der bliver i flere tilfælde anvendt eksterne konsulenter hertil. Faktorerne tillid, commitment og win-win blev lavt prioriteret af de interviewede. Tillid og commitment fremstod dog begge i interviewene som afgørende forudsætninger for, at virksomhederne i dag er veludviklede med velfungerende teams og engagerede medarbejdere. Projektets andet formål var at pege på strategier for udvikling af læring i forsyningskæder. Her peger analysen på, at der er en række barrierer, der skal overvindes, hvis det skal lykkes at igangsætte SCL. I interviewene er der ofte en meget ambivalent holdning til de nævnte faktorer. Det udtrykkes i udsagn, der rummer skepsis, tvivl og manglende tiltro til at kæderne kan udvikles i retning af øget koordinering baseret på bløde værdier som kommunikation, vidensdeling, demokrati, teams etc. Kæderelationerne er for disse skeptikere stadig båret af økonomiske og teknologiske incitamenter, hvor kontrol, magt og ulighed stadig præger relationerne. Der udtrykkes også ambivalens i relation til IT, hvor IT opfattes som en tids- og ressourcekrævende teknologi, der med sit væld af informationer kan bevirke, at overblikket over kæderne tabes eller funderes hos nogle få centrale nøglepersoner. Samtidig kan det være vanskeligt at finde ressourcer til at opgradere kompetencen inden for IT, således at systemerne kan udnyttes optimalt. De fire cases beskrev en pågående transformation af produktionssystemets eller kædernes organisering. Flere af de interviewede er aktive deltagere i denne transformation og meget optagede af det. Andre er mere skeptiske og hælder til, at de gamle værdier stadig gælder. SCL er afhængig af de faktorer, der bestemmer udviklingen i de nye produktionssystemer/kæder. Kæderne står over for transformationer, hvor relationerne beskrives med nye ord og begreber som: vidensdeling, kommunikation, koordinering, teams mm. med et optimeringspres på samarbejdet i kæderne. Kæderne er dog samtidig underkastet alle de traditionelle optimeringskrav som økonomi, indtjening, kvalitetssikring, pris, leveringssikkerhed mm. Side 13
15 DEL III. ET KOMBINERET TRANSPORTKONCEPT MED JERNBANE SAMMENFATNING AF RAPPORTEN LISE DREWES NIELSEN: HVORDAN UDVIKLES ET KOMBINERET TRANSPORTKONCEPT?- EN ANALYSE AF CARLSBERG S OG RAILION S JERNBANELØSNING: I 2002 besluttede Railion Danmark A/S og Carlsberg A/S at de ville udvikle et nyt transportkoncept for jernbanetransport af øl og læskedrikke mellem øst- og vest Danmark. Projektet blev sat i drift i Dette er en rapport, der beskriver hvorledes et nyt transportkoncept for jernbanetransport blev udviklet i et succesfuldt samarbejde mellem transportkøber og transportør. Af én af de deltagende projektdeltagere blev det betegnet på følgende måde: I forhold til mange andre projekte r jeg har været med i, har dette været en succesoplevelse! (Terminalleder hos Carlsberg) Denne analyse har til formål at evaluere projektet, med fokus på transportkøbers her Carlsberg s - vurderinger af forløbet. Analysen har fokuseret på følgende: Hvorfor gik Carlsberg som transportkøber ind i en jernbaneløsning? Hvilke erfaringer har Carlsberg udviklet i projektet? Hvorledes har samarbejdet mellem Carlsberg og Railion fungeret? Hvilke råd kan der gives til andre nye transportkøbere af transport på bane? Analysen er gennemført på baggrund af 5 intensive interviews med ansatte hos Carlsberg suppleret med nøgleoplysninger fra Carlsberg og Railion. Den helt overordnede konklusion er, at projektet i sit forløb vurderes som meget positivt. Der har været et tæt, velfungerende samarbejde mellem Carlsberg og Railion i hele forløbet. En del barrierer omkring jernbanetransport skulle nedbrydes, men det er lykkedes i projektets forløb. Undervejs har projektet stødt ind i problemer. Det gælder problemer med udvikling af nye containere, problemer med håndtering af containerne for at undgå slid samt nogle samarbejdsproblemer mellem ansatte hos hhv. Carlsberg og Railion på terminal øst. Projektet rummer en række gode råd til andre transportkøbere. Derfor afsluttes rapporten med en liste over gode råd til fremtidige transportkøbere af jernbaneløsninger. Denne liste kan forhåbentlig blive til gavn for fremtidige transportkoncepter med jernbaneløsninger. På spørgsmålet om, hvilke råd der kan gives til fremtidige transportkøbere af kombitransport med jernbane, kom der følgende svar: Den kombinerede transport- og logistikløsning: Økonomien skal være gunstig Side 14
16 Det er et bedre transportsystem, fordi det skaber regularitet. Det er ikke bare en økonomisk gevinst. Regulariteten skaber også bedre arbejdspladser i systemet og reducerer usikkerhed Projektet kan sælges på, at det giver flere arbejdspladser hos transportkøber (med håndtering) Projektet og dets organisation: Det er vigtigt at sikre, at der er 100 procent opbagning i organisationen etabler en ledelsesgruppe, der er indstillet på et partnerskab mellem transportkøber og sælger Gennemtænk projektet meget grundigt Etabler en brugergruppe og informer dem grundigt og lad dem committe sig. Husk at lytte til hvad de siger. Brugergruppen skal indeholde sikkerhedsfolk og superbrugere og ikke så mange høvdinge. De manuelle skal med og deres erfaringer er nødvendige for succes. Der kan opstå en del fejl i starten, så gælder det om at have en organisation, der kan udbedre og rette dem. Det er vigtigt at vide, hvem man skal kontakte, hvis der er noget galt. Der skal være en synlig organisation baseret på personlige kontakter og erfaringer med samarbejde. Se at komme i gang! Transportopgaven: Tag hensyn til, hvad det er for en vare, der skal flyttes og om transportløsningen på bane med dens regularitet matcher. Tag hensyn til, hvilke tidshorisonter der skal bruges Sørg for at tidsvinduerne kan overholdes Giv høj prioritet til sikkerhed ved håndteringen Materiellet: Materiellet skal være i orden 100 % sikker på at materiellet også passer til kvaliteten af varerne Det skal være brugervenligt Det skal være vedligeholdelsesvenligt Virksomhedskulturerne langs med kæden: Virksomhedskulturerne skal matche eller bringes i samklang Der kan ikke informeres nok til de ansatte langs kæden Gennemfør uddannelse og træning Etabler en god kontakt mellem de ansatte langs kæden i det daglige og sørg for en hurtig konfliktløsning, hvis der opstår gnidninger Erfaringer fra Carlsberg-Railion løsningen: Vores løsning er ideel, så det må kunne lade sig gøre for andre vareflow også. Railion er blevet rigtig gode og kan anbefales til andre. Railion kan blive bedre til at udvikle sin kundeorientering i alle led af organisationen Side 15
17 Det er vigtigt at vælge en transportør, der har noget at have sit tilbud i, det billigste er ikke altid det bedste. Det gælder i øvrigt for alle transportydelser Start projektet op i faser og tag en lille bid ad gangen. Side 16
18 DEL IV. PUBLIKATIONSLISTE FRA DELPROJEKT ORGANISATIONSUDVIKLING. A. RAPPORTER Lise Drewes Nielsen og Else Nygaard (2002): Læring i forsyningskæder hæmmende og fremmende faktorer, FLUX, Roskilde Universitetscenter.( Else Nygaard og Lise Drewes Nielsen (2003): Tidspres og helbred i Transport og logistiksektoren, FLUX, Roskilde Universitetscenter. Lise Drewes Nielsen (2004): Hvordan udvikles et kombineret transportkoncept en analyse af Railion s og Carlsberg s jernbaneløsning, FLUX, Roskilde Universitetscenter. Lise Drewes Nielsen, Per Homann Jespersen and Katrine Hartmann Pedersen (2005): The use of scenarios in research on the freight transport sector, Summary Report, CLG/CLT/RUC (forthcoming). B. BIDRAG TIL ANTOLOGIER Per Homann Jespersen and Lise Drewes Nielsen (2005): Involving freight transport actors in production of knowledge Experience with future workshop methodology, in Thyra Uth Thomsen, Lise Drewes Nielsen and Henrik Gudmundsson (eds): Social Perspectives on mobility, Ashgate. C. VIDENSKABELIGE ARTIKLER Anja Andersen, Lars Dagnæs og Lise Drewes Nielsen (2001): Udvikling af fremtidens transportkoncepter, Trafikdage 2001, Aalborg Universitet, LISE DREWES NIELSEN OG TINA PETERSEN (2002): FUTURE TRANSPORT CONCEPTS - IN A SUPPLY CHAIN LEARNING PERSPECTIVE, TRAFIKDAGE 2002, AALBORG UNIVERSITET, Lise Drewes Nielsen, Per Homann Jespersen, Tina Petersen and Leif Gjesing Hansen (2003): Freight transport growth - a theoretical and methodological framework, European Journal of Operational Research 144 (2003) p Elsevier. Per Homann Jespersen, Lise Drewes Nielsen og Jack Frisbæk (2003): Udvikling af nye koncepter for jernbanegodstransport Trafikdage 2003, Aalborg Universitet, Lise Drewes Nielsen, Per Homann Jespersen og Katrine Hartmann-Petersen (2003): Scenarier for fremtidens godstransport -et metodeudviklingsprojekt Trafikdage 2003, Aalborg Universitet, Lise Drewes Nielsen og Else Nygaard (2003): Læring i forsyningskæder - en interviewanalyse, Trafikdage 2003, Aalborg Universitet, Lise Drewes Nielsen, Per Homann Jespersen and Katrine Hartmann-Pedersen (2004): Future workshops on freight transport - a methodology for actor involvement, World Transport Politics and Practice, (forthcoming). Lise Drewes Nielsen and Else Nygaard (2004): A sociological perspective on supply chains an interview analysis, World Transport Politics and Practice, (forthcoming). Tina Petersen and Lise Drewes Nielsen (2004): Fresh salmon from Norway to Japan - a case study of a global supply chain, World Transport Politics and Practice, (forthcoming). D. ARTIKLER I FAGTIDSSKRIFTER Lise Drewes Nielsen og Else Nygaard (2002): Læring i forsyningskæder fremmende og hæmmende faktorer, Logistikhorisont, Nr 12 december 2002 p Lise Drewes Nielsen (2003): En sociologisk vinkel, Lager & Transport Logistikmagasinet, Nr. 4, Side 17
19 E. PROTOKOLLER FRA FREMTIDS/SCENARIEVÆRKSTEDER Fremtidens citylogistik 2007 rammer for udvikling af et transportkoncept, Fremtidsværksted Søminen , CLT/RUC Fremtidens jernbanetransport 2008 udvikling af kombikoncepter, Fremtidsvræksted Søminen , CLT/RUC Fremtidens godstransport i Europa set med danske briller med fokus på miljø, økonomi og regulering, Scenarieværksted Søminen CLG/RUC. Side 18
20 DENNE PJECE ER ÉN UD AF 7 PJECER, DER GIVER ET OVERBLIK OVER RESULTATERNE AF PROJEKTET FREMTIDENS TRANSPORTKONCEPTER. PJECERNES OVERSKRIFTER OG INDHOLD: FREMGANGSMÅDER FOR KONCEPTUDVIKLING ERFARINGER OG RESULTATER - RÅDGIVNING I TRANSPORT OG LOGISTIK FREMTIDIGE RAMMEBETINGELSER FOR TRANSPORT OG LOGISTIK KONCEPTER & METODER INFORMATIONSTEKNOLOGI SAMARBEJDSFORMER ORGANISATIONSUDVIKLING JANUAR 2005 Side 19
Scenarier for fremtidens godstransport - et metodeudviklingsprojekt
Scenarier for fremtidens godstransport - et metodeudviklingsprojekt Lise Drewes Nielsen, Per Homann Jespersen og Katrine Hartmann-Petersen FLUX - Center for Transportforskning Institut for Miljø, teknologi
Læs mere1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn
1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk
Læs mereFremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008
Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder
Læs meresocialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
Læs mereDanmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet
Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet Dansk Industri og Transportministeriet, 15. januar 2013 Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk
Læs mereFREMTIDENS TRANSPORTKONCEPTER. Fremgangsmåder for konceptudvikling - Et udpluk af erfaringer fra fremtidens transportkoncepter
Fremgangsmåder for konceptudvikling - Et udpluk af erfaringer fra fremtidens transportkoncepter AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR INDUSTRIEL PRODUKTION TEKNOLOGISK INSTITUT EMBALLAGE OG TRANSPORT ROSKILDE
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind
T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereStig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs merePerspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen
Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.
Læs mereVIRKSOMHEDSSIMULERING
KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres
Læs mereDansk strategi for ITS
Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet
Læs mereKREATIVE WORKSHOPS ET MULIGHEDSRUM FOR BØRNS AKTIVE DELTAGELSE OG EMPOWERMENT. Signe Fjordside, Ph.d-stipendiat ved ISE, Roskilde Universitet
KREATIVE WORKSHOPS ET MULIGHEDSRUM FOR BØRNS AKTIVE DELTAGELSE OG EMPOWERMENT TORSDAG DEN 26. OKTOBER 2017 Signe Fjordside, Ph.d-stipendiat ved ISE, Roskilde Universitet - i afhandlingen fokuserer jeg
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereDry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereUdvikling og produktion. Per Langaa Jensen
Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik
Læs mereEnergibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?
24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:
Læs mereOPLÆG. Udviklingsworkshop
OPLÆG Udviklingsworkshop Fra teori til handling Udviklingsrejsen for din kommunes produktionsvirksomheder Dansk Produktions Univers A/S d. 5. januar 2017 Baggrund Med udgangspunkt i et ønske om på en direkte
Læs mereOpsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg
Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereMiljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.
Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereKONSULENTFIRMAET IVAN BACH
VELKOMMEN TIL KONSULENTFIRMAET IVAN BACH RESULTAT INDSATS - KOMPETENCE 1 Idegrundlaget for Konsulentfirmaet Ivan Bach: Konsulentfirmaet Ivan Bach henvender sig til mindre - og mellemstore handels- og produktionsvirksomheder
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereKan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet?
Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet? Jesper Kronborg Jensen Erhvervsph.d.-studerende Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000, Kolding, Danmark
Læs mereKreativitet & Kommunikation St. Kongensgade 81B DK-1264 København K Kreakom.dk
At indlede et nyt bureausamarbejde er en stor og vigtig beslutning som annoncør. Kompetencer, kreativitet, pris og ikke mindst kemi er blot nogle af de parametre, der gerne skal gå op i en højere enhed,
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mere#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE
Click here to enter text. #BREVFLET# Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE 1 Indledning Aalborg Kommunes businesscase metoden er udarbejdet sammen med Aalborg Universitet
Læs mereRUP Regional Udviklingsplan. Opsamling. Den indledende fase
Opsamling Den indledende fase Opsamling Den indledende fase Arbejdet med den regionale udviklingsplan for Region Sjælland er i gang En samlet plan for, hvordan Region Sjælland skal udvikle sig, er ved
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs merePolitiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ
Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs merePræsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation
Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.
Læs mereFra Corporate Volunteering til innovative practice
Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj
Læs mereHvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014
Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Lars Dagnæs 1 Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen virksomhed:.dk
Læs mereSamarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats
Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereRheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system
Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt
Læs mereThermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde
Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 01-02-2018 Sofielundsvägen
Læs mereHvornår er dit ERP-system dødt?
Hvornår er dit ERP-system dødt? Ved du egentlig hvornår dit ERP-system er dødt? Vi giver dig vores bud på, hvilke tegn du skal holde øje med, så du kan handle i tide. Hvornår er dit ERP-system dødt? At
Læs mereThermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde
Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen
Læs mereNye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?
Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mere2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse
2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereBetingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler
Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereCLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor
CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,
Læs mereEffektivisering af godstransport i byer
Effektivisering af godstransport i byer Ved Erling Hvid & Henrik Køster, COWIconsult Baggrund Godstransporten udgør en væsentlig kilde til byernes trafik- og miljøproblemer. Tidligere undersøgelser - bl.a.
Læs mereReferat af workshoppen Nordic Transportpolitical Network
Referat af workshoppen Nordic Transportpolitical Network Af Jimmy Lukassen I det følgende er workshoppen Nordic Transportpolitical Network refereret, idet der både er givet en gennemgang af de enkelte
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereBidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde
NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale
Læs mereNærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?
Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs mereNyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden
1 2 3 4 5 6 7 8 Fig. 8.1 Eksempel på en lang distributionskæde. 1 2 3 Fig. 8.2 Eksempel på kort distributionskæde. Fig. 8.3 Eksempel på transportzoner. Transportmarked Traditionelt Moderne Indsatsområde
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mere2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger
CatMan Solution V3 er klar til at blive rullet ud Vi arbejder hele tiden på mange fronter, for at sikre jer endnu bedre og hurtigere adgang til den viden der kan genereres fra store mængder af data. Lancering
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs mereVictor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept
Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept For virksomheden projects har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business Fokuseret Værdikædesamarbejde været et startskud
Læs merePwC s CEO Survey 2019 Highlights
PwC s CEO Survey 2019 Highlights 1 Highlights PwC s CEO Survey 2019 Få et overblik over danske og globale toplederes forventninger til vækst i verdensøkonomien og i deres egen virksomhed. Få desuden et
Læs mereKortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.
Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning
Læs mereSyddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016
Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016 Forår 2016 Beskrivelse af fagene: Business development Forandringsledelse Innovation og forretningsmodeludvikling Supply Chain Management MBA
Læs mereEU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter
EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for
Læs mereGADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker
Læs mereEuropaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative
Læs mereDEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereFREMTIDENS TRANSPORTKONCEPTER. Erfaringer og resultater Rådgivning i transport og logistik. Side 0 AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR PRODUKTION
Erfaringer og resultater Rådgivning i transport og logistik AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR PRODUKTION TEKNOLOGISK INSTITUT EMBALLAGE OG TRANSPORT ROSKILDE UNIVERSITETCENTER TEKSAM INSTITUT FOR TRANSPORTSTUDIER
Læs mereNOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT
HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne
Læs mereBÆREDYGTIG FORNYELSE. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet,
BÆREDYGTIG FORNYELSE Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, lenet@hum.aau.dk Med ordene fra Brundtlandrapporten fra 1987 er bæredygtighed det, som "skaffer menneskene
Læs mereDry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne
Læs mereMake it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold
Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereVejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis
Læs mereKonsortier på energiområdet
Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereHvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?
Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereTeknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren
Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereFaglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet
Læs mereOpsamling på Temadag 17. december 2014
Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereUdbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler
Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Baggrund Baggrunden for vores henvendelse og ønske om at fremlægge forslag til nye principper for kommende udbud er erfaringer fra det
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mere