DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART"

Transkript

1 DANMARKS SKIBSLISTE 1949 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

2 BOGSTAVFLAG

3 TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER TREDIE

4 OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART 53. UDGAVE, MARTS 1949 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KØBENHAVN Pris 8 Kr.

5 Nærværende udgave er afsluttet d. 31. december BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI KBHVN.

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning. S k i b s l i s t e n s formål og b e n y t t e l s e... International signalering kendingssignaler... Signalering med internationale signalstationer... Danske kyst-signalstationer... Danske kyst-radiostationer... Danske stormvarsel-stationer... Engelske kyst-signalstationer... M e d d e 1 e 1 s e r om is, vrag og andre farer for navigeringen... Isbrydningstjenesten i danske farvande... Oplysning og f o r k l a r i n g angående benyttelsen af registrene... Fortegnelse over kendingssignaler. Afsnit A. er (radiokaldesignaler) for danske krigsskibe og andre skibe hørende under marineministeriet, samt fyrskibsstationer... B. er (radiokaldesignaler) for danske handelsskibe (herunder regeringsskibe, som ikke er optaget under afsnit A)... Side V VI VII VIII VIII X X XI XI XII XX XXI Skibsregister, Afdeling I. Register over danske krigsskibe. Register over danske krigsskibe m. fl... XXXVIII Afdeling II. Register over danske regeringsskibe, militære skibe undtaget. Afsnit 1. Dampskibe skibe Sejlskibe, fyrskibe og svømmende materiel er (regeringsskibe ordnede efter administrationsgrene) Afdeling III. Register over danske handelsskibe. Afsnit a. Dampskibe 1 ) b. Dampskibs-rederier 1 ) c. skibe 1 ) på over 50 tons brutto d. skibe 1 ) på og under 50 tons brutto e. skibs-rederier 1 ) f. Sejlskibe 1 ) g Lægtere og andet materiel 1 ) uden fremdrivningsmiddel h. Færøske skibe ) Hjemmehørende i kongeriget Danmark, Færøerne undtaget. Tillæg. Tabeller Fortegnelse over registrerede skorstensmærker og kontorflag (A*)

7 V INDLEDNING. Skibslistens formål og benyttelse. Danmarks skibsliste har til formål: 1. at give oplysning om de kendingssignaler, der i overensstemmelse med forudsætningerne i det internationale signalsystem (International Signalbog 1931) er blevet tildelt danske skibe (herunder krigsskibe), 2. at give nærmere oplysninger om danske krigsskibe og om registrerede danske skibe, såsom art, størrelse, rederi, hjemsted, 3. at give en samlet oversigt over den danske handelsflådes størrelse I fortegnelsen over kendingss i g n a 1 e r (afsnit A og B) er optaget alle danske skibe, der har fået tildelt kendingssignal efter det internationale signalsystem, ordnet efter kendingssignalernes alfabetiske rækkefølge. Skibene er kun opført med navn, idet der for at lette eftersøgningen af et skib i skibsregisteret er vedføjet (D) for dampskibe og (Mt) for motorskibe. Findes der flere skibe af samme navn, tjener kendingssignalet til at identificere skibet. For så vidt angår s k i b e med radioanlæg er skibets kendingssignal som regel tillige skibets radiokaldesignal. I skibsregistret, der er delt i tre afdelinger, er skibene anført i alfabetisk rækkefølge efter navn. Af deling II og III indeholder desuden en oversigt over de hvert enkelt rederi tilhørende skibe, ordnet i alfabetisk rækkefølge efter rederiernes hjemsted. I tillægget findes i en række tabeller en oversigt over handelsflådens størrelse samt en fortegnelse over registrerede skorstensmærker og kontorflag. PREFAC The aim and the use of the List. The aims of the D a n i s h list of vessels are the following: 1. conformably to the presuppositions of the international code system ( Code of Signals 1931, Danish edition) to give notice of the signal letters which have been allotted to Danish ships (men of war incl.), 2. to afford further information regarding Danish men of war and of registered Danish ships, e. g. regarding type, tonnage, owners, port of registry etc. 3. to give a general view of the numbers etc. of the Danish mercantile marine. In the enumeration of signal letters (sec. A and B) have been included all Danish ships which have got signal letters allotted according to the international code system. The signal letters are arranged alphabetically. Only the names of the ships have been noted, but in order to facilitate the search of a ship in the list the significations (D) and (Mt) have been added to the names of steamers and motorships respectively. If more ships have like names, they have to be identified through their signal letters. As to ships s u p p l i e d with wireless installation the signal letters and the r a d i o call signal usually are identical. In the list of ships which has been divided in three parts the ships have been arranged in accordance with the alphabetical order of their names. The parts II and III further contain a list of ship-owners and the ships owned by them, arranged alphabetically following the domiciles of the owners. The supplement contains, in various tables, a summary of the mercantile marine and a specification of registered funnel characteristics and house flags.

8 VI International signalering kendingssignaler. Forskrifterne i»international Signalbog 1931 «danner grundlaget for international signalering mellem skibe indbyrdes og mellem skibe og landstationer. Ifølge signalbogen omfatter udtrykket»skib«også, luftfartøjer (luftskibe og flyvemaskiner såvel i luften som på vandet). De signaleringsmåder, som finder anvendelse, er: a. flagsignalering med de internationale signalflag, som findes afbildet på tavler foran titelbladet, b. signalering ved lysblink (blinksignalering) efter morsesystemet, c. lydsignalering efter morsesystemet, d. semaforsignalering og e. radiosignalering. Egentlige skibes kendingssignaler består af 4 bogstaver. Det første bogstav erstattes dog i visse serier af et ciffer. Luftfartøjers kendingssignaler består af 5 bogstaver. Det første eller de to første bogstaver i kendingssignalet angiver vedkommende skibs (luftfartøjs) nationalitet, således som nedenfor angivet. Land Begyndelsesbogstay Amerikas Forenede Stater (U. S. A.). AAAL (Ikke tildelt)... AMAO Pakistan... APAS Indien... ATAW Det australske Statsforbund... AX Argentina... AYAZ Kina... B Chile... CACE Canada... CFCK Cuba... CL-CM Marokko CN Cuba CO Bolivia... CP Portugisiske kolonier... CQCE PortugaL... CSCU Uruguay... CVCX Canada... CYCZ Tyskland.... DADM Belgisk Congo... DN-DQ Den socialistiske Sovjetrepublik Hviderusland... DEDT Philippinerne... DUDZ Spanien... EAEH Irland... EIEJ U. S. S. R. (Rusland)... EK Republikken Liberia... EL U. S. S. R. (Rusland)... EMEO Iran... EPEQ U. S. S. R. (Rusland)... EE Estland... ES Abessinien... ET U. S. S. R. (Rusland)... EUEZ Frankrig m. kolonier og protektorater F Storbritannien... G Ungarn... HA Schweiz... HB Equador... HCHD Schweiz... HE Polen... HF Ungarn... HG Republikken Haiti... HH Den dominikanske Republik... HI Republikken Columbia... HJ HK Korea... HLHM Irak... HN Land Begyndelsesbogstay Republikken Panama... HOHP Republikken Honduras... HQHE Siam... HS Nicaragua... HT Republikken Salvador... HU Vatikanstaten... HV Frankrig m. kolonier og protektorater HWHY Kongeriget sauditisk Arabien... HZ Italien med kolonier... I Japan... JAJS Folkerepublikken Mongoliet... JTJV Norge... JW-JX (Ikke tildelt)... JYJZ Amerikas Forenede Stater (U. S. A.) K Norge... LALN Republikken Argentina.... LOLW Luxemburg... LX Litauen... LY Bulgarien... LZ Storbritannien... M Amerikas Forenede Stater (U. S. A.) N Peru... OAOC Libanon... OD Østrig... OE Finland... OFOJ Czechoslovakiet... OKOM Belgien med kolonier... ONOT Danmark... OUOZ Nederlandene... PAPI Curaçao... PJ Nederlandsk Indien... PKPO Brasilien... PPPY Surinam..... PZ U. S. S. R. (Rusland)... R Sverige... SASM Polen... SNSE Ægypten... SSSU Grækenland... SVSZ Tyrkiet... TATC Guatemala... TD Costa Rica... TE Island... TF Guatemala... TG Frankrig m. kolonier og protektorater TH Costa Rica... TI

9 VII Begyndelses- Land bogstav Frankrig m. kolonier og protektorater... TJTZ U. S. S. R. (Rusland)... UAUQ Ukraine... URUT U. S. S. R. (Rusland)... UUUZ Canada... VAVG Det australske Forbund... VHVN Newfoundland... VO Britiske kolonier og protektorater. VPVS Indien... VTVW Canada... VXVY Det australske Forbund... VZ Amerikas Forenede Stater (U. S. A.). W Mexico... XAXI Canada... XJXO Danmark... XP Chile... XQXR Kina... XS Frankrig m. kolonier og protektorater XTXW Portugiaiske kolonier... XX Birma... XYXZ Afganistan... YA Nederlandsk Indien... YBYH Irak... YI Nyhebriderne... YJ Syrien... YK Letland... YL Tyrkiet... YM Nicaragua... YN Rumænien... YOYR Republikken Salvador... YS Jugoslavien... YTYU Begyndelses- Land bogstav Venezuela YVYY Jugoslavien... YZ Albanien... ZA Britiske kolonier og protektorater... ZBZJ New Zealand... ZKZM Britiske kolonier og protektorater. ZNZO Paraguay... ZP Britiske kolonier og protektorater.. ZQ Den sydafrikanske Union... ZRZU Brasilien... ZVZZ Storbritannien... 2 A2 Z Monaco... 3 A Canada... 3 B3 F Chile... 3G Kina... 3 H3 U Frankrig m. kolonier og protektorater 3 V (Ikke tildelt)... 3W3X Norge... 3 Y Polen... 3 Z Mexico... 4 A4 C Philippinerne... 4 D41 U. S. S. R. (Rusland)... 4 J4 L Venezuela... 4 M Jugoslavien... 4 N4 0 Britiske kolonier og protektorater... 4 P4 S Peru... 4T Forenede nationers organisation U Republikken Haiti... 4 V Jemen... 4 W (Ikke tildelt)... 4X9 Z Danske skibes kendingssignaler tildeles af skibsregistreringskontoret i København. et indhugges, almindeligvis i agterkant af storlugen, og følger således skibet, sålænge dette eksisterer (se dog 3 i bekg. angående kendingssignaler (radiokaldesignaler) for danske skibe, 24/5 1933). et OXXO er indtil videre forbeholdt til anvendelse som radiokaldesignal ved regeringsudsendelser til samtlige danske skibe. Signalering med internationale signalstationer. På de fleste søstaters kyster, navnlig ved fyrtårne, er der oprettet internationale signalstationer, med hvilke passerende skibe af hvilken som helst nationalitet ved brugen af deres kendingssignaler og den internationale signalbog kan udveksle signaler med det formål: 1. at give sig til kende (hertil er vedkommende nations skibsliste nødvendig som hjælpemiddel), 2. at afgive meddelelser til signalstationen, eller udbede sig oplysninger, som står til dennes rådighed, såsom om isforhold, 3. at afsende eller modtage telegrammer. De internationale signalstationer er hovedsagelig indstillet paa flagsignalering. Ved nogle stationer kan der også foretages natsignalering ved blink. Stationerne, der i reglen er sat i forbindelse med det elektriske telegrafnet, viderebefordrer de til dem fra søen signalerede meddelelser, enten pr. telegraf eller pr. post (pr. telegraf dog kun for så vidt bestemmelsesstedet er beliggende i et af de lande, der har tiltrådt den internationale konvention om telekommunikationer). Sådanne telegrammer benævnes»signaltelegrammer«. Foran adressen anføres den takstpligtige, tjenstlige angivelse»sem«. Telegrammerne skal være affattede enten i det lands sprog, i hvilket den pågældende signalstation er beliggende, eller i koder efter»international Signalbog«.

10 VIII Telegram fra skib i søen viderebefordres kun i koder, når dette udtrykkelig forlanges af afsenderen, men ellers oversat til klart sprog. I et til skib i søen bestemt signaltelegram bør adressen indeholde oplysning om: adressatens navn, skibets navn og nationalitet (i tilfælde af enslydende navne tillige kendingssignal) samt signalstationens navn, således som det findes anført i den internationale telegrafstationsfortegnelse. Til brug ved offentliggørelse rapporterer en stor del signalstationer navnene på de skibe, der hejser deres kendingssignal og nationsflag, idet de passerer stationen. Signaleringen foregår efter forskrifterne i»international Signalbog«. Taksten for hvert telegram, der over danske signalstationer udveksles med skibe i søen, er tyve øre pr. ord foruden telegramtaksten, i udenrigske signaltelegrammer er signalgebyret tyve centimer (0 fr. 20) pr. ord. Dette beløb lægges til telegramtaksten efter de almindelige regler, og det hele beløb opkræves hos afsenderen for de til skibe i søen adresserede telegrammer, og hos adressaten for de fra skibe kommende telegrammer. Danske kyst- signalstationer. (Signal- og meldestationer.) S t a t s - signalstationerne i kongeriget Danmark er for tiden følgende: Hanstholm fyr*). Signalapparatet er anbragt VNV. for fyrtårnet. Hirshals» *)»»» Ø.t.N.»»»»»» på, en klit NØ. for det nye fyrtårn. Fornæs» *)»»» ØSØ. for fyrtarnet. Kronborg»»»» på Kronborg pynt Ø. for slottet. Drogden»»»» på fyrtårnet. Hammeren» *)»»» NV. for fyrtårnet. Stationerne modtager og afgiver signaler samt telegrammer fra solopgang til solnedgang ved anvendelse af signalflag. Stationerne, Kronborg og Drogden er tillige indrettet til natsignalering med blinklanterne**). Pa forlangende signalerer stationerne sådanne almindelige oplysninger, der står til deres rådighed, såsom om fyrskibes inddragelse, om i s f o r h o l d o. s. v., ligesom de besørger begæring om lods, bugserdamper m. v. Signalstationerne modtager og afgiver iøvrigt telegrafiske meldinger til eller fra skibe. Ønsker et skib sin passage meldt pr. telegram til rederen, kan skibet begære dette ved signaler og må om fornødent signalere rederens navn og adresse (telegramadresse). Meldinger om skibes passage kan endvidere afgives pr. telegram, telefon eller pr. brev fra signalstationerne til rederier, firmaer m. v., når en sådan melding forud er begæret af sådanne. Ved faste aftaler om et større antal meldinger kan abonnement oprettes med fyrdirektoratet, København, K. Alle danske fyrskibe og samtlige stats-fyr med stadig vagt er forsynet med»international Signalbog«, fyrskibene og de fleste af fyrene tillige med signalflag. Når et skib ses at nærme sig fare, vil flagsignalet»u«(»de stævner mod fare«) blive givet, og samme signal (U) vil blive givet med morsetegn ( ) med sirene eller blinklanterne. Samtlige fyrskibe (med undtagelse af»halsskov Rev«og»Lappegrund«) samt statsbanernes»rødsand Syd Fyrbåke«er forsynet med radiotelegraf. Hals Barre og Drogden fyr har kabeltelefon. Danske kyst-radiostationer. I det egentlige Danmark er følgende kyststationer (trådløse telegrafstationer) åbne for offentlig afbenyttelse: Lyngby radio (kaldesignal O X Z), Blåvand radio (kaldesignal OXB) og radio (kaldesignal OXP); på Færøerne: Tborshavn radio (kaldesignal OX J) og på Grønland: Angmagssalik radio (kaldesignal OZL), Christianshåb radio (kaldesignal OZC), *) Nedlægges pr. 1 / **) : Signaler kan kun veksles med skibe, der pejler stationen mellem SØ. og SV. Kronborg: Signaler kan vanskeligt veksles med skibe, der ligger tæt ud for Helsingborg. Drogden: Signaler kan veksles horisonten rundt.

11 IX Daneborg radio (kaldesignal O Y Y), Egedesminde radio (kaldesignal O Y R), Frederikshåb radio (kaldesignal O Z A), Færingerhavnen radio (kaldesignal O Y U), Godhavn radio (kaldesignal O Z M), Godthåb radio (kaldesignal O X I), Holsteinsborg radio (kaldesignal O Y S), Ivigtut radio (kaldesignal O Y O), Jakobshavn radio (kaldesignal O Y Q), Julianehåb radio (kaldesignal O X F), Kangerdlugssuak radio (kaldesignal O Y W), Kutdligssat radio (kaldesignal O Y P), Nanortalik radio (kaldesignal O Y C), Narssak radio (kaldesignal O Z V), Prins Christianssund radio (kaldesignal O Z N), Scoresbysund radio (kaldesignal O X M), Sukkertoppen radio (kaldesignal O Y H), Thule, Grønland radio (kaldesignal O Z Z), Umanak radio (kaldesignal O Y J) og Upernavik radio (kaldesignal O Y N). Disse stationer kan benyttes til udveksling af telegrammer til og fra radiostationer om bord i skibe i søen (skibsstationer). Lyngby radio har kortbølgeinstallation og udveksler telegrammer med skibe, såvel i nærtrafikken som over lange afstande. Over Blåvand radio, Lyngby radio og radio kan der pr. radiotelefon udveksles radio-telegrammer. Taksten for indenrigske radiotelegrammer er 40 øre pr. ord, hvortil kommer eventuelt skibsgebyr 30 øre pr. ord, såfremt det pågældende skib beregner et sadant gebyr. Der beregnes ingen minimumstakst. For radiobreve til eller fra danske skibe over danske kyststationer er taksten 20 øre pr. ord (for radiobreve fra land til skib minimum 2 kr.) med tillæg af landsbrevporto. Taksten for udenrigske radiotelegrammer omfatter: a) Fartøjsgebyret, der for hver skibsstation findes anført i den officielle fortegnelse over kyst- og skibsstationer. b) Landstationsgebyret, der for Lyngby, Blåvand, og Thorshavn udgør 40 centimer og for de øvrige danske kyststationer 60 centimer pr. ord uden minimumstakst: for korrespondance med danske skibe nedsættes landstationsgebyret til 30 centimer pr. ord. c) Trådgebyret (for befordringen på telegrafledningerne), der er angivet i»radio-telegramtakst for danske skibsstationer«; i europæisk takstomrade beregnes altid et minimumsgebyr for 5 ord. Telegrammer til skibe, der har radiostation om bord, modtages ved alle danske telegrafstationer, der giver oplysning om takster samt om, hvilke skibe der har radiostation, og når nærmere angivelse af skibets position kan gives, så vidt muligt over hvilke kyststationer i ind- eller udland telegrammerne bør sendes for at nå adressestedet så hurtigt, som forholdene tillader det. Telefonabonnenter kan indtelefonere radiotelegrammer direkte til kyststationerne, i hvilket tilfælde der ikke beregnes indenrigsk trådgebyr. Radio-telefonsamtaler kan føres over Lyngby radio, Blåvand radio og radio mellem abonnenter i land og skibe, hvis radioinstallationer er indrettet for modtale. Taksten for radiotelefonsamtaler til og fra danske skibe er afhængig af, hvor skibet befinder sig. Hvis skibet befinder sig i zone 1, d. v. s. i farvande indenfor en afstand af 150 sømil fra de danske kyster eller i hele Østersøen inkl. den finske bugt og den botniske bugt, er taksten for en almindelig samtale i 3 minutter: Kyst- og tråd- Eventuelt gebyr skibsgebyr mellem danske skibe og Danmark... 3,60 kr. 1,35 kr.»»»» Finland, Norge og Sverige 8,10-1,35 - Øvrige radiotelefontakster ma søges i»fortegnelse over danske radiostationer«. Føreren af ethvert fartøj, der har brug for lægeråd, kan afsende et paa dansk, tysk, engelsk eller fransk sprog affattet radiotelegram med en kortfattet redegørelse for sygdommen til kyststationerne i henholdsvis Lyngby, Blåvand,, Thorshavn eller Julianehåb. som straks viderebefordrer telegrammet til henholdsvis Københavns militærhospital (telegramadr.: Radiomedical København), kommunale sygehus, sygehuset i, hospitalet i Thorshavn eller hospitalet i Julianehåb, hvis læger giver de nødvendige råd, der derpå telegransk sendes til det pågældende skib. Danske skibe, der er udrustet med radiotelefon-installation med modtale, kan over Blåvand radio, Lyngby radio og radio indhente lægerådene ved direkte samtale mellem skibets fører og en læge på det pågældende hospital. Såvel konsultationen som hele den telegrafiske eller telefoniske befordring af meldingerne er vederlagsfri. Se også»international Signalbog 1931«, 5. del, side 669.

12 X Danske stormvarsel-stationer. Fra meteorologisk institut i København udsendes pr. radio stormvarsler og meldinger om urolige vejrforhold. Om tidspunktet for udsendelsen, indholdet og formen af disse meldinger, se»efterretninger for søfarende«. I København og Thorshavn er desuden oprettet stormvarsel-stationer i den hensigt, efter meldinger fra meteorologisk institut, såvidt muligt at give underretning om storm, som nærmer sig. Angående måden, hvorpå de ovennævnte meldinger offentliggøres ved stationerne, anføres: København. En signalmast er anbragt på Holmens (Nyholms) gamle kran. Når der er fare for vindstyrke 7 eller mere, hejses en kugle om dagen og en rød lanterne om natten. Meteorologisk instituts meddelelser er opslåede ved gitterporten foran meteorologisk institut og på havnevæsenets bygning på nordre toldbod. Thorshavn. Masten er anbragt på Skansen N. for havnen. Opslagskassen på gavlen af et hus ved Østre Våg. Når telegrafforbindelsen med København er i uorden, indstilles stormvarseltjenesten, og der hejses da på masten et grønt flag, om natten en grøn lanterne. Stormvarslerne vises fra masten, hvor der under den ene rånok kan hejses følgende signaler: 1 ballon, der betyder:»uro i vejret, så storm kan ventes, se telegrammer«. 1 kegle med spidsen opad, der betyder:»storm fra NV.«1 kegle med spidsen nedad,»»»storm fra SV.«2 kegler med spidsen opad,»»» storm fra NØ.«2 kegler med spidsen nedad,»»»storm fra SØ.«Ballon og kegler er sorte. Under den anden rånok kan samtidig hejses: 1 rødt flag, der betyder:»vinden drejer til højre«(med solen). 2 røde flag, der betyder:»vinden drejer til venstre«(mod solen). Om natten erstattes et hvilket som helst af disse signaler med en rød lanterne. For at undgå forveksling med fyr er, hvor det gøres fornødent, lanternen skærmet i retning af indløb til havn eller over farvandet. Engelske kyst-signalstationer 1 ).»The Society of Lloyd's«har på de engelske kyster oprettet nedennævnte signalstationer, og udenfor England findes endvidere ca. 130 stationer, der sender eller modtager rapporter eller meddelelser til eller fra Lloyd's. Southend. Margate, Deal. * Dover. Sandgate. Lade * Dungeness. Beachy Head. * Horse Sand fort (Spithead). * St. Catherine's point (Isle of Wight). * Needles(Isle of Wight). Berry Head (Brixham). *) De med * mærkede stationer modtager og videresender nat-morsesignaler, når signalering er tilladt. De med mærkede stationer iværksætter kun signalforbindelse med skibe, der søger læ mod hårdt vejr. De med mærkede stationer har ingen særlig vagt om natten, men hvis signalering er tilladt, besvares blinksignaler om natten, når de observeres.

13 XI Prawle point. St. Anthony. * The Lizard. Mullion Mount's Penzer point Mount's Mount's bay. bay. bay St. Ives. * Hartland point. * Lundy island. * Barry island. * Mumbles. St. Ann's Head (Milford haven). Fishguard. Abersoch. Holyhead. Penmon. Ramsey (Isle of Man). Dunnet Head (Pentland firth). * St. Abbs Head. North Shields (Hailing Station). * Flamborough Head. Bridlington. * Spurn Head. Cromer. * Great Yarmouth. Skibe, som viser deres kendingssignal under forbisejling af de fornævnte stationer, vil, uden udgift, hurtigst muligt blive rapporteret i»lloyd's List«,» Shipping Gazette«og flere andre blade. Enhver anmodning fra rederierne angående rapportering af skibe eller om at få ordre signaleret til skibe skal og må kun adresseres til»the Secretary of Lloyd's, London C. 3«, der giver oplysning om betingelserne for signalering fra stationerne til forbisejlende skibe. Britiske og irske trådløse telegrafstationer meddeler til Lloyd's modtagne underretninger ang. skibes position o. l.; fyrtårne og fyrskibe er forsynede med»international Signalbog«og vil, når noget skib ses at nærme sig fare, meddele dette ved at afgive enten signalet U eller signalet JD, der begge betyder»de stævner mod fare«, og, om fornødent, affyre skud eller opsende raketter, indtil signalet besvares. Meddelelser om is, vrag og andre farer for navigeringen. Ifølge ministeriet for handel, industri og søfart's bekendtgørelse af 21. januar 1936 påhviler det enhver fører af dansk skib, der møder is eller vrag af farlig beskaffenhed, farlig tropisk storm eller anden umiddelbar fare for sejladsen, uopholdelig at afgive underretning herom ved alle til hans rådighed stående meddelelsesmidler til skibe i nærheden og ligeledes til de pågældende myndigheder på, det første sted paa kysten, med hvilket han kan komme i forbindelse. Sådanne meddelelser, der fra skibe i søen afgives til dansk signalstation eller kyststation, vil, uanset skibets nationalitet, uden omkostninger for afsenderen blive viderebefordret til ministeriet for handel, industri og søfart i København, der efter de i det enkelte tilfælde foreliggende omstændigheder drager omsorg for, at oplysningerne bringes til de interesserede kredses og myndigheders kundskab. Enhver skibsfører, dansk eller fremmed, som på fyldestgørende måde legimiterer sig overfor en hvilken som helst dansk statstelegrafstation eller telegrafstationen i Thorshavn på Færøerne, vil endvidere paa tilsvarende måde uden omkostning for afsenderen kunne afsende telegrafiske meddelelser af nævnte art til ministeriet for handel, industri og søfart under telegramadresse: Søfart, København. Isbrydningstjenesten i danske farvande. Når isforholdene i danske farvande skønnes at nødvendiggøre det, sætter statens istjeneste de fornødne isbrydere (i det følgende betegnet som stats-isbrydere) i virksomhed. Anmodning om isbryderhjælp rettes almindehgvis til statens istjeneste, Kristiansgade 12, København (telegrafiske henvendelser sendes under telegramadresse: Iskontor, København). Sådanne anmodninger skal, når de drejer sig om isbryderhjælp til skib i søen, være ledsaget af oplysninger om det pågældende skibs art, navn og hjemsted, om skibets bestemmelsessted samt om ladningens art og mængde. Havne, der anmoder om isbryderhjælp, bør i almindelighed oplyse, hvilke skibe der ventes at ville indkomme til, eller er bestemt til

14 XII afgang fra havnen, det forventede tidspunkt for disse skibes ankomst henholdsvis afgang, samt de pågældende skibes ladning (art og mængde). Alle anmodninger om isbryderhjælp indsendes så tidligt, som forholdene tillader, så, at istjenestens dispositioner kan lettes mest muligt. Stats-isbrydernes hjælp ydes vederlagsfrit til havne, for hvilke der udredes isafgift af de ud- og indskibede varemængder, samt ordentligvis tillige vederlagsfrit til skibe, som er danske eller bestemt til dansk havn. Det er istjenestens formål at assistere skibsfarten i de danske farvande og at bringe skibe til og fra dansk havn, alt i sådant omfang som disse opgaver efter de foreliggende forhold lader sig løse ved hjælp af det istjenesten underlagte materiel. Ethvert skib, der modtager isbryderhjælp fra en stats-isbryder, er undergivet dennes myndighed, sålænge hjælpen ydes. Som følge heraf skal føreren af ethvert skib, der modtager sådan hjælp hvadenten hjælpen er begæret eller ej rette sig efter de anvisninger, der gives fra isbryderen. Sker dette ikke, er isbryderen berettiget til at ophøre med at yde hjælp til det pågældende skib. Med hensyn til de regler, der iøvrigt er gældende for skibe, der assisteres af en stats-isbryder, samt til de signaler, der skal anvendes under isbrydning, henvises til de af ministeriet derom fastsatte bestemmelser i bekendtgørelse af 1. december 1937 vedrørende isbrydningstjenesten. Oplysning og forklaring angående benyttelse af de alfabetiske registre over danske regeringsskibe og over handelsskibe under dansk flag. Afdeling II. Afsnit 1. Se nedenfor under afdeling III, afsnit a. Afsnit 2. Se nedenfor under afdeling III, afsnit c. Afsnit 3. Se nedenfor under afdeling III, afsnit f. Afsnit 4. Herunder er opført regeringsskibe, ordnede efter de administrationsgrene, hvorunder de henhører, og skibene indenfor hver administration er ordnede efter brutto tonnagens størrelse. Se tillige nedenfor under Afdeling III, Afsnit b. Afdeling III. Afsnit a. Spalte 1. og radiokaldesignal. Se»International signalering kendingssignaler«, side VI. Kontrol nr. Skibstilsynets kontrol-register for det registreringspligtige skibsmateriel føres i efternævnte 11 afdelinger: Passagerskibe; A. Klassede passagerskibe. B. Uklassede passagerskibe. Ikke-passagerskibe: C. Klassede dampskibe. D. Klassede motorskibe. Klassede sejlskibe med hjælpemaskine. F. Klassede sejlskibe.

15 XIII G. Uklassede dampskibe. H. Uklassede motorskibe. J. Uklassede sejlskibe med hjælpemaskine. K. Uklassede sejlskibe. M. Lægtere og andet materiel uden fremdrivningsmiddel. Intet skib kan på samme tid findes opført under flere end een afdeling i kontrol-registret. Indenfor den enkelte afdeling tildeles der hvert skib løbenummer. Afdelingens bogstav i forbindelse med løbenummeret betegner skibets kontrolnummer, der forbliver uforandret, sålænge skibet forbliver stående i vedkommende registerafdeling. Spalte 3. A betyder alm. Awng D.»»awning deck«. B.» bøg. Bg. «brig. BH.»»bulkheads : vandtætte skodder. Bjærgn.» bjærgningsskib. Bugs.» bugserskib. D.» dæk. Df.» dæksfartøj. C.» cement.» eg. F.» fyr. F. Sb.» f'uldrigget skib (fregatskib) Ff.» fiskefartøj. Fg.» færge.» galease. Gm.» gravemaskine. H.» hjulskib. J.» jærn. J.bet.» jærnbeton. Jt.» jagt. Kt.» kutter. Kv.» kvase. L.» lærk. Lgt.» lægter. Lf.» lystfartøj. M.» mast. 1 m. betyder enmastet. 2 m.» tomastet. 3 m.» tremastet. 4 m.» firemastet. Olief.» oliefyret. (Olief.)» indrettet til såvel kul- som oliefyring. Pr.» pram. Pt.»»partial delvis.» radiotelegraf eller -telefon. Redn.» redningsskib. S.» skrueskib. S (2)» skrueskib med 2 skruer. Sandp.» sandpumper. Shelter D.»»shelter deck«. Sk.» skonnert. Stl.» stål. T.» teak. Trawl.» trawler. Turret D.»»turret deck«. Uddybn.» uddybningsfartøj. Udæk.» udækket fartøj. Well D.»»well deck«:brønddækketskib med en enkelt brønd (udækket rum) mellem over-bygninger, f. eks. bak og brohus på dækket. Yl.» yawl. Spalte 4. Den anførte hestekraft betegner den officielt fastsatte hestekraft. C, Dobb. C., Ht., T. og Q. betyder henholdsvis»compound«-,»dobbelt compound«-,»højtryks«-,»triple«- og» quadrupleexpansion«-maskine. Spalte 5. De opførte data er angivet efter bilbrev eller bygningsattest. et er som regel angivet med årstallets to sidste cifre. I tilfælde af ombygning er byggeåret anført foran og ombygningsåret efter en streg. Spalte 6. American Bur. of Ship, betyder:»american Bureau of Shipping*. British Corporation eller Br. Corp. betyder:»the British Corporation Register of Shipping and Aircraft«. B. Ver. eller Bur. Ver. betyder:»«. Lloyd's Register eller betyder:»lloyd's Register of Shipping«. Norske Veritas eller N. Ver. betvder:»det norske Veritas«. Tallene i parentes umiddelbart efter klassebetegnelsen angiver tidspunktet (måned og år) for skibets sidste klasseeftersyn. (1128) betyder således: november Tallene i grupper under klassebetegnelsen angiver måned og år for sidste afholdte årlige eller periodiske eftersyn. Er intet tal anført for sidste klasseeftersyn eller sidst afholdte periodiske eftersyn, er de foreliggende oplysninger forældede. Som hovedregel for skibenes (maskinernes og kedlernes) eftersyn gælder, at jerneller stålskibe, klassede i de respektive selskabers højeste klasse, skal have klasseeftersyn

16 XIV hvert 4. år (i de lavere klasser hvert 3. år). Vedrørende kedlerne findes desuden bestemmelser om mellemliggende, tildels årlige eftersyn samt om specielle besigtigelser afhængige af kedlernes alder. Skibsbunden tilligemed skrueaksler og søforbindelser skal som regel efterses i dok eller på bedding hvert år; samme regel gælder for hoved- og hjærpemaskineri i almindelighed. Skrueakslerne skal trækkes ud for eftersyn med nærmere fastsatte mellemrum. For træskibe gælder særlige regler, som kort omtales i det følgende. Tegnet eller * i forbindelse med klassebetegnelsen angiver, at skibet er bygget under vedkommende selskabs særlige tilsyn. Tegnet angiver, at skibet efter bygningen er optaget i vedkommende selskab. American Bureau of Shipping. Skibe bygget af stål eller jern til klassens højeste fordringer for gunstigste fribord og med ubegrænset fartsområde betegnes: A. 1. Skibe bygget noget lettere end højeste fordringer, men med ubegrænset fartsområde, betegnes: A. 1.»with freeboard«. Skibe bygget til særlige formål får tilføjet bemærkning herom, f. eks.:»oil carrier«,»fuel oil carrier«eller»fishing service«, etc., og skibe bygget til begrænsede fartsområder får tilføjet bemærkning herom, f. eks.:»great lake service», «short coastwise service«,»towing service«eller»river service«, etc. Skibe bygget med isforstærkning, svarende til klassens fordringer, får tilføjet bemærkningen:»ice strengthening«. British Corporation. Skibe bygget af stål eller jern til klassens højeste fordringer for gunstigste fribord og med ubegrænset fartsområde betegnes: BS. Skibe bygget noget lettere end højeste fordringer, men med ubegrænset fartsområde, betegnes: BS»with freeboard«. Skibe bygget med materialdimensioner afvigende fra selskabets regler, men med ubegrænset fartsområde, betegnes: BS(s). Skibe bygget efter klassens regler for tankbåde får betegnelsen: BS (tanker) med tilføjelse af ladningens art. Skibe bygget til begrænset fartsområde får tilføjet bemærkning herom, f. eks.:»river service«eller»towing service«etc. Skibe bygget med forstærkning for sejlads i is får tilføjet bemærkning herom:»ice class A«,»B«,»C«eller «icestrengthening«, alt efter forstærkningens udstrækning.»ice class A«betegner den største forstærkning. I kan stål- eller j e r n s k i b e klasses i division I, II eller III; div. I er den højeste; div. II anvendes kun sjældnere for nye Søgående skibe. Ældre skibe kan nedsættes fra div. I til div. II og fra div. II til div. III. O eller O om divisionstallet betyder, at skibet kan flyde med henholdsvis et eller to hvilke som helst af sine hovedrum beskadiget, i fri forbindelse med søen, ved et bestemt maksimal-dybgående. ved et sejlskib betyder, at hver mast er anbragt i sit vandtætte rum. for et passagerskib betyder, at skibet forsåvidt angår vandtæt inddeling opfylder reglerne i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv paa søen af 31. maj Skibets tilstand betegnes ved brøken 3 / 3 anbragt efter divisionsmærket og betegner god vedligeholdelsestilstand, medens brøken 5 / 6 betegner ringere tilstand. Bogstaverne L (deep sea trade), G (great coasting trade), P (small coasting trade), R (roadstead), og I (inland navigation) er betegnelser (navigation marks) for de farvande, som skibet ifølge størrelse, bygningsmåde og materialdimensioner er skikket til at besejle, medens D (dredger), F (fishing) og pèche er betegnelser for det særlige formål, til hvilket skibet kan anvendes. (I parenteserne er bogstavernes betydning anført med de i selskabets byggeregler brugte engelske betegnelser). For skibe, der ikke fuldt ud opfylder de til navigationsmærket knyttede betingelser, anføres en bemærkning herom ved angivelse af det specielle fartsområde.

17 XV Tallene anbragte i klassebetegnelsen betyder henholdsvis god tilstand af trædelene i skroget og god og komplet tilstand af skibets udrustning (ankere, kæder, rigning, både o. s. v.); mindre gode tilstande af disse dele betegnes ved eller PR. eller ice betyder, at skibets bov er forstærket af hensyn til sejlads i is. Træskibe. Klassebetegnelserne er, med værdi i aftagende rækkefølge: 3 / / / 6 * Brøken er et udtryk (karakter) for vurderingen af træskibes beskaffenhed (den tillidsgrad disse fortjener); de efter brøken følgende to tal, der kan variere fra l til 3, er hver for sig udtryk for tilstand eller beskaffenhed af selve skroget og af rigning, sejl, ankere, kæder o. s. v., idet første tal henviser til skroget, andet tal til udrustningen. Efter brøken anføres et bogstav (navigation marks), med betydning, som omtalt for stålskibe. Foran karakteren anføres et nummer (916), der udtrykker den type, hvortil skibet ifølge sin bygning hører. Dette nummer bestemmes ved arten af det tømmer, der er anvendt til bygningen med visse tillæg for materialernes kvalitet og behandling (lagring, saltning), arbejdets udførelse, forboltningens art o. s. v. Hvis to tal er anført foran klassebetegnelsen, f. eks. således: / 3 Gr , angiver tallet 12 skibets type, medens tallet 6 angiver klassens varighed. Hvis et træskib er antaget i klassen 3 / og klasset for 916 år, skal det altid underkastes dels periodiske eftersyn mindst hvert 2. år og dels»halv-tids«-besigtigelse efter henholdsvis 58 års forløb. Er den oprindelige klasseperiode udløbet og ønskes skibets klasse forlænget, skal skibet underkastes besigtigelse og kan da få klassen fortsat i fra 6 til 11 år, men skal dog i disse perioder underkastes»halvtids«-besigtigelse omtrent midt i perioden. Herefter kan klassen 3 / ikke opnås mere, medmindre skibet ombygges, men skibet kan få klassen 5 / i en årrække. der varierer fra 6 til 12 år, mod besigtigelse forinden denne nye klasse tildeles og mod»halv-tids«- besigtigelse omtrent midt i klasseperioden. For klassen 5 / kan gives forlænget klassevarighed i 6 år, med besigtigelse forinden forlængelsen tilståes og mod»halv-tids«-besigtigelse midt i perioden. Herefter kan skibet efter forudgånde besigtigelse få klassen 5 / 6 * 2.1., i hvilken klasse det kan stå, i perioder på ikke over 3 år mod at underkastes årlige eftersyn. Lloyd's Register of Shipping. Jern- og stålskibe, der er byggede i henhold til selskabets regler, klasses 100 A1., sålænge de holdes i en sådan stand, at de sikkert kan føre»tør og letfordærvelig ladning«. For skibe, bygget noget spinklere end svarende til minimums-fribord, tilføjes en bemærkning:,,with freeboard. For skibe af særlig art, f. eks. tankskibe, tilføjes en bemærkning: carrying petroleum in bulk. Skibe, som ikke helt opfylder klassifikations-selskabets regler med hensyn til materialdimensioner, kan optages i klassen med særlig Betegnelse. Skibe, som bygges til særlig fart eller brug, klasses A med tilføjelse, f. eks. A for towing service, A for coasting service, etc. Skibe forstærket af hensyn til sejlads i is gives tilføjelsen,,strengthened for navigation in ice. Tallet 1 efter klassebetegnelsen angiver, at skibets udrustning er i overensstemmelse med selskabets regler. Er udrustningen ikke i overensstemmelse med reglerne, anbringes en horisontal streg efter klassebetegnelsen. Det norske Veritas. Stål- og jernskibe af den styrke, beskaffenhed og udrustning, som forudsættes i reglerne, får tildelt klasse»1a1«. Skibe af ringere kvalitet får tildelt en lavere klasse,»1a2«eller»2a2«. Skibe med mindre nedlastning end forudsat for fuldstyrke-skibe far ordene»med fribord«føjet til klassebetegnelsen. Skibe klassificerede kun for fart langs den norske kyst, i danske farvande, langs Sveriges vestkyst eller lignende fart andetsteds får bogstavet»k«føjet til klassebetegnelsen, og skibe klassificerede kun for fart i indelukket farvand får bogstavet»i«føjet til klassebetegnelsen. Skibe, som bygges til særlig fart eller brug klasses A med tilføjelse, f. eks. A»bugserbåt«,»lækter«etc. Skibe forstærket af hensyn til sejlads i is gives tilføjelsen»is«. Træ- og kompositskibe af den styrke, beskaffenhed og udrustning, som forudsættes i reglerne, får tildelt klassen»a 1«. Skibe af ringere kvalitet får tildelt lavere Klasser,»A2*«,»A2«,»B1«eller»B2«. Skibe med mindre nedlastning end forudsat for fuldstyrkeskibe får ordene»med fribord«føjet til klassebetegnelsen. Skibe klassificerede kun for fart langs den norske kyst, i danske farvande, langs Sveriges vestkyst eller lignende fart andetsteds

18 XVI får bogstavet»k«føjet til klassebetegnelsen, og skibe klassificerede kun for fart i indelukket farvand får bogstavet»i«føjet til klassebetegnelsen. Et træ- eller kompositskib med klassen A 1 forudsættes at kunne føre al slags last, medens fartøjer med klasse»a 2*«,»A 2«,»B 1«,»B 2«forudsættes at føre specielle lettere laster som angivet i»det norske Veritas'«regler. Et nyt træskib kan få 12 års klassevarighed, når det for en væsentlig del er bygget af eg, og 9 år, når det er bygget af ingen ringere træsort end god fyr. Efter materialernes kvalitet, behandling, arbejdets udførelse kan der dog til ovennævnte klassevarighed lægges indtil 2 år. Ved udløbet af de givne terminer kan der efter besigtigelse tilstås ny varighedstermin for den samme klasse. For klasserne»a 1«og»A 2*«i bedste tilfælde fra 6 til 4 år. For skibe med klasse»a 2«og lavere som regel ikke længere end 2 år. Spalte 7 og 8. Spalte 7 angiver antallet af tons vand (à 2240 lbs. = 1016 kg) som skibet kan rumme i tankene (»water ballast tanks«). Spalte 8: Tallet over stregen angiver antallet af tons kul, som skibet kan rumme i de permanente kulrum (bunkers), og tallet under stregen angiver antallet af tons af den ladning, som skibet i fuldt udrustet stand og med fyldte kulrum kan bære (for oliefyrede dampskibe angiver tallet under stregen den samlede DW, inkl. oliebeholdning). Samtlige data er meddelt af skibets rederi. Ved et skibs dødvægtstonnage DW forstås den vægt af ladning og brændsel til skibets drift, som skibet kan medtage, når det lastes ned til sommerfribordsmærket, det vil sige: Forskellen mellem skibets totale deplacement og skibets egenvægt (skrog + maskineri + udrustning). A P T betyder»after peak tank«:»agterskarp«. D B T»»double bottom tank«: dobbelt bund. D T»»deep tank«: højtank. F P T betyder»fore peak tank«:»forskarp«. S T»»side tank«. Poop»»poop tank«spalte 9, 10 og 11. Kendingsmålene i engelske f o d (1 engelsk fod = 0, 971 danske fod = 0,305 meter): Længde på øverste, faste gennemgående dæk fra forkant af forstævn til agterkant af agterstævn; bredde største udenbords mellem yderfladerne af yderklædningerne, (bredde i parentes er bredde over vingedækket); dybde midtskibs i diametralplanet fra øverste, faste gennemgående dæks underside til inderklædningen ved kølsvinet. I skibe med dobbelt bund (vandballast) er dybden angivet til inderklædningen på. den øverste bund samt i parentes til den nederste bund. Spalte 12. Ved målingsdækket forstås det øverste, faste gennemgående dæk i skibe med 1 eller 2 dæk, og det næstnederste, faste gennemgående dæk i skibe med flere end 2 dæk. 1 r e g i s t e r t o n = 100 engelske = 91,59 danske kubikfod = 2,83 kubikmeter. Spalte 13. Brutto (gross) register-tonnagen er summen af: 1) tonnagen af rum under målingsdækket, 2) tonnagen af lukkede rum mellem faste gennemgående dæk over målingsdækket (overdæksrum), 3) tonnagen af lukkede og fast anbragte opbygninger på eller over øverste dæk, 4) overskuddet af tonnagen af luger. Spalte 14, 15 og 16. Netto r e g i s t e r - t o n n a g e n bestemmes ved i brutto tonnagen at fradrage såvel tonnagen af rum, der benyttes til ophold eller brug for skibets fører og mandskab samt til skibets navigering m. v. (sp. 15), for så vidt nævnte rum fyldestgør de for sådant fradrag stillede betingelser, som også tonnagen af rum (sp. 14), der optages af eller er fornødne for den bevægende kraft. Ifølge den her i landet fra den 1. april 1895 genindførte, såkaldte»british Rule (a)«(merchant Shipping Acts 1894 & 1907, sect. 78) gives fradrag for sidstnævnte rum i skruedampskibe med 32 pct. af brutto tonnagen, når tonnagen af maskin-, kedel- og akselrum (ekskl. kulrum) udgør over 13, men under 20 pct. af brutto tonnagen, og for hjuldampskibe med 37 pct. af brutto tonnagen, når tonnagen af maskin- og kedelrum (ekskl. kulrum) udgør over 20, men under 30 pct. af brutto tonnagen. Undtagelsesvis nemlig når

19 XVII det egentlige maskinrum enten er usædvanlig lille eller usædvanlig stort kommer den i fornævnte engelske lovparagraf foreskrevne alternative regel til anvendelse. Denne regel, der er overensstemmende med den her i landet indtil den 1. april 1895 gældende, såkaldte»donau regel* (»Danube Rule«), anvendes for skruedampskibe, når tonnagen af maskin-, kedel- og akselrum (ekskl. kulrum) udgør enten 13 pct. og derunder, eller 20 pct. og derover af brutto tonnagen, idet fradraget for den bevægende kraft da skal gives med 1 3 / 4 gang tonnagen af sidstnævnte rum; samt for hjuldampskibe, når tonnagen af maskinog kedelrum (ekskl. kulrum) udgør enten 20 pct. og derunder, eller 30 pct. og derover af brutto tonnagen, og fradraget gives da med 1 1 / 2 tonnagen af disse rum. Fradraget for rum, optagne af eller fornødne for den bevægende kraft, må dog ikke overstige 55 pct. af den tonnage, som bliver til rest, efter at alle andre fradragsberettigede rum er fradraget brutto tonnagen. Denne begrænsning finder ikke anvendelse på bugserskibe. skibe måles som dampskibe. Når der foran tonnagen er anført et»c.«(»circa«), er det pågældende skib endnu ikke målt af danske myndigheder, men sejler på et af en dansk konsul i udlandet udstedt interims nationalitets-certifikat. Spalte 17. Eet hjemsted betegner, at dette er fælles for rederi og skib, to hjemsteder betegner henholdsvis rederiets og skibets hjemsted. Ved rederi-aktieselskaber indeholder parentesen navn og hjemsted for den bestyrende reder, forretningsfører, directør o. l.; når intet hjemsted er anført, har denne det samme hjemsted, som rederiet har. Skibets hjemsted er trykt med fede typer. : København. Afsnit b. Herunder er optaget dampskibs-rederier med registreret tonnage af og over 100 registertons brutto. erne er ordnet efter hjemstederne i alfabetisk rækkefølge samt efter b r u t t o tonnagens størrelse. Indenfor hvert rederi er skibene ordnede efter brutto tonnagens størrelse. De efter hvert skibs navn anførte tal er henholdsvis netto (i parentes) og brutto tonnagen. Når skibet har andet hjemsted end rederiet, er skibets hjemsted anført i parentes efter skibets navn. Telegramadresse er optaget efter rederiernes opgivelse. Afsnit c. Spalte 1, 3, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 17. Se under afsnit a. Spalte 4. Den opførte HK for motoren er den officielt fastsatte hestekraft. Spalte 8. Angiver antallet af tons DW (tons deadweight á 2240 lbs. = 1016 kg) for den ladning (inkl. oliebeholdning) som skibet, efter meddelelse fra rederiet, i fuldt udrustet stand kan medtage. Spalte 1. Se under afsnit a. Spalte 3. Se under afsnit a. Spalte 4. Se under afsnit c. Spalte 5. Se under afsnit a. Spalte 6. Se under afsnit a. Afsnit d. Spalte 7. Dybden, der er angivet i engelske fod feet, er målt midtskibs på 1 / 2 længde fra undersiden af dækket til inderklædningen ved siden af kølsvinet. I engelsk fod = 0, 971 dansk fod = 0, 305 meter. (B)

20 XVIII Spalte 8 og 9. Se under afsnit a, henholdsvis spalte 13 og registerton 100 engelske = 91,59 danske kubikfod = 2,88 kubikmeter. Vedrørende registrerede skibe under 20 registertons brutto, se 8 i lov om skibes registering af 1. april 1892, med ændringer af 4. maj Spalte 10. Eet hjemsted betegner, at dette er fælles for rederi og skib to hjemsteder betegner henholdsvis rederiets og skibets hjemsted. : København. Afsnit e. Herunder er optaget motorskibs-rederier med registreret tonnage af og over 50 registertons netto. Se tillige afsnit b. Spalte 1. Se under afsnit a. Spalte 3. Se under afsnit a. Afsnit f. Spalte 4. Se spalte 5 i afsnit a. Spalte 5. Se spalte 6 i afsnit a. Her er tillige anført tiden for næste klasseeftersyn. Spalte 6. Se spalte 7 i afsnit d. Spalte 7. Se spalte 13 i afsnit a. Tallet i parentes angiver antallet af tons DW (tons deadweight a 2240 lbs. = 1016 kg) for den ladning, som skibet, efter meddelelse fra rederiet, i fuldt udrustet stand kan bære. Tons DW er kun anført for skibe paa over 50 reg. tons brutto. Spalte 8. Et sejlskibs netto tonnage bestemmes ved i brutto tonnagen at fradrage tonnagen af det eller de rum, der benyttes til ophold eller brug for skibets fører og mandskab samt til skibets navigering, for så vidt de fyldestgør de for sådanne fradrag stillede betingelser. I tilfælde, hvor intet fradrag kan tilstås, bliver altså et skibs netto tonnage lig med dets brutto tonnage. (Se tillige spalte 1416, sidste stykke i afsnit a). Spalte 9. Se spalte 10 i afsnit d. Afsnit g. Se afsnit f. Afsnit h. For dampskibenes vedkommende se under afsnit a, idet dog spalte 7, 8, 9 og 10 svarer henholdsvis til afsnit a's spalte 11, 13, 16 og 17; for motorskibenes vedkommende se under afsnit d. (DW) i spalte 8 for dampskibe og for motorskibe betegner bæreevnen inklusive brændselsbeholdning (kul og olie til skibets drift. Opmærksomheden henledes på, at de i afsnit h indeholdte angivelser, da registreringen af skibe på Færøerne nu varetages af politimesteren i Thorshavn, for en væsentlig dels vedkommende ikke hidrører fra det herværende skibsregister men har måttet bygges på meddelelser fra politimesteren. Tegnet i nogen af de foran nævnte spalter angiver, at den pågældende oplysning savnes.

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 0 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG A H O V B I P W C J Q X D K R Y E L S Z F M T G N U TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1940 UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE ANDEN DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. "i U Ttf r i

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. i U Ttf r i "i U Ttf r i DANMARKS SKIBSLISTE 1936 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 948 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. na & UI

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. na & UI na & UI DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER ANDEN REDIE OFFICIEL FOREGNELSE

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1939 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af

Læs mere

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARKS SKIBSLISTE 1915 FLAGTABEL TIL DET INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. APRIL 2003 Det led, der henvises til i artikel 3, stk. 2, skal indsættes

Læs mere

Fra Lovtidende A. 1930 Indhold

Fra Lovtidende A. 1930 Indhold Fra Lovtidende A. 1930 Indhold 1930. Side 14. Juli Tillægs-Bekendtgørelse angaaende Motorkøretøjer... 1 9. Aug. Bekendtgørelse om international Overenskomst om Kørsel med Motorkøretøjer... 2 6. Sept. Bekendtgørelse

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20 6,00 2,50 60 kr. Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet BEK nr 1454 af 30/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-1626437 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016. i et Afghanistan 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Albanien 3,16 7,32 7,32 11,20 4,12 3,20 60,00 Algeriet 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Amerikanske Jomfruøer 3,16 * 9,56 * 9,56 11,20 9,56

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. 404 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - Anhänge Dänisch (Normativer Teil) 1 von 89 BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

MSI - Maritime Safety Information

MSI - Maritime Safety Information 108 - Maritime Safety Information Som nævnt under funktionskrav i GMDSS, skal skibe være i stand til at sende og modtage maritim sikkerhedsinformation (). Det drejer sig om navigationsadvarsler, meteorologiske

Læs mere

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF MINISTERIET

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2012

Statistik om udlandspensionister 2012 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2012 18. marts 2013 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2,23 mia. kroner

Læs mere

KRIGS- OG HANDELSSKIBE

KRIGS- OG HANDELSSKIBE DANMARKS SKIBSLISE 1917 OFFIIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM ALFABEISK REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE EFER FORANSALNING AF HANDELSMINISERIE VED REGISRERINGS-

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Quick guide. Pro Focus 2202 Gul/grøn

Quick guide. Pro Focus 2202 Gul/grøn Quick guide Pro Focus 2202 Gul/grøn 2 Tænd og sluk scanneren Mekanisk stikdåse til mekaniske transducere Standby-knap Gruppestikdåse til de elektroniske transducere Arranger transducerne Tilslutning: 1.

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014. fra Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKER]

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKER] DANMARKS SKIBSLISE 1935 UDGIVE AF MINISERIE FOR SØFAR OG FISKER] BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER ANDEN REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside.

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Lynvejledning Pro Focus UltraView Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Besøg: www.bkmed.com/customer service/user manuals Før du tager scanneren i brug, bør du

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Priserne er gældende fra 1. juli 2013 Alle priser i danske kroner inklusiv moms. * Visse operatører tager en ekstra afgift for samtaler i deres net i udlandet.

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1993D0197 DA 11.03.2000 020.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 5. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE ANDEN DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE

Læs mere

Kong Frederik IXs Bro

Kong Frederik IXs Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 12-5-2010 Kong Frederik IXs Bro Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2008 Beliggenhed Guldborg Sund, S for Nykøbing Falster Havn. 54 45,5'N 11 51,8'E - kort 163 Set

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

BILAG. til. forslaget til Rådets afgørelse

BILAG. til. forslaget til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.9.2015 COM(2015) 420 final ANNEX 1 BILAG til forslaget til Rådets afgørelse om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Den Blandede Kommission EU-EFTA

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 14. september 2017.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 14. september 2017. fra et Bruge data Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Andorra 3,95 9,15

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1928 UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE AF MINISERIE

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER Søværnets Operative Kommando Istjenesten ISMELDETJENESTEN Den danske ismeldetjenestes opgave er at fremskaffe oplysninger til brug for isbrydningstjenesten, de søfarende,

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

det sprog, hvorpå den efterfølgende designering skal indgives til WIPO

det sprog, hvorpå den efterfølgende designering skal indgives til WIPO Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) Forbeholdt KHIM: Dato for modtagelse Antal sider 0 (obligatorisk) Efterfølgende designering i henhold til Madrid-protokollen Oplysninger til brug ved

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning...2 Sådan kommer du i gang...3 Sådan sender du fakturaer til Nordea...6 Sådan modtager du filer fra Nordea...9 VIGTIGT Om landekoder...

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1)

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Ved kgl. resolution af 24. november 1972 har Danmark ratificeret den i New York

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015. samtaler Afghanistan 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Albanien 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80 2,00 48,00 Algeriet 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Andorra 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer over en vis størrelse som en særskilt

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 2. marts 2017 Kontor: Enheden for Internationalt Politisamarbejde Sagsbeh: Sofie Anne Marner Sagsnr.: 2017-0030-5247

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om skibsmåling

Bekendtgørelse af lov om skibsmåling LBK nr 71 af 17/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2013017462 Senere ændringer til

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2007 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1998-2007 x Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik august 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. juli 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2009 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 2000-2009 Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1993D0195 DA 21.08.2010 027.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2016 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2016 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2016 for tjenesterejser 2015 Cirkulære af 18. december 2015 Modst. nr. 052-15 J.nr. 2015-1753-0004 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 115 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 115 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 115 Offentligt Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2015 Cirkulære af 23. april 2015 Modst. nr. 014-15 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

J R E J Æ R S V Z I S X O Z G E I G A Ø Y T C B X S N O W J I I M Z I B A W A J B L Æ V B S U Y

J R E J Æ R S V Z I S X O Z G E I G A Ø Y T C B X S N O W J I I M Z I B A W A J B L Æ V B S U Y Navn: Klasse: A: B: C: R E H A Æ W G Q O R V E N I S X J R E J Æ R S V Z I S X O Z G E I W Å G A T U Y G J M K X F S O D: E: F: Å J T H A Z P Q N L O K E D U K I G A Ø Y T C B X S N O W J I I S Å F Æ Ø

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

EØS-rEglErnE og medlemskab

EØS-rEglErnE og medlemskab EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Side 1 af 5. Efterkommere af: Jens Lauridsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn)

Side 1 af 5. Efterkommere af: Jens Lauridsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn) Side 1 af 5 1st Generationer 1. døde på en ukendt dato. Han giftede sig med Karen Pedersen. Børn af og Karen Pedersen 2. Ane Marie Christensen [Lauridsen] blev født den Maj 22 1879 i S.Lyngvig og døde

Læs mere

PRISER I UDLANDET OiSTER Priser gælder fra 15. juni 2017.

PRISER I UDLANDET OiSTER Priser gælder fra 15. juni 2017. Bruge data Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Amerikanske Jomfruøer 3,95

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015. Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Andorra 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 100,00 Angola

Læs mere

Nyhedsbrev om Oksekød nr. 30/2013

Nyhedsbrev om Oksekød nr. 30/2013 Nyhedsbrev om Oksekød nr. 30/2013 Landbrug & Fødevarer Handel, Marked & Afsætning 15. maj 2013 Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V tlf.: 33 39 40 00 e-post: info@lf.dk fax: 33 39 41 41 web: www.lf.dk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2)

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) BKI nr 92 af 14/10/1971 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører Ingen BKI Nr. 89 af 23/10/1972 Senere ændringer til

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. januar -. juni Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser 2016 Cirkulære af 21. december 2016 Modst. nr. 038-16 J.nr. 2016-1753-0005 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

UDBUDSBILAG 3 PRISBILAG

UDBUDSBILAG 3 PRISBILAG Udbud af Kurerydelser 2017 UDBUDSBILAG 3 PRISBILAG Side 1 af 5 1. Instruktion til tilbudslisten Tilbudsgiver bedes udfylde udbudsbilag 3.1 Tilbudsliste med de tilbudte priser og medsende disse tilbuddet.

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser 2017 Cirkulære af 15. februar 2017 Modst. nr. 007-17 J.nr. 2016-1753-0005 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Spanien. Madrid. Luxembourg. Kabul. Mauritius. Port Ludvig. Budapest. Ungarn. Afghanistan. Luxembourg. Kenya. Nairobi

Spanien. Madrid. Luxembourg. Kabul. Mauritius. Port Ludvig. Budapest. Ungarn. Afghanistan. Luxembourg. Kenya. Nairobi Navn: Klasse: Spanien Madrid Luxembourg Kabul Mauritius Port Ludvig Ungarn Budapest Afghanistan Luxembourg Kenya Nairobi Materiale ID: VEN.577.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: Spanien Madrid Luxembourg Kabul

Læs mere