DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART"

Transkript

1 DANMARKS SKIBSLISTE 1949 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

2 BOGSTAVFLAG

3 TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER TREDIE

4 OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART 53. UDGAVE, MARTS 1949 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KØBENHAVN Pris 8 Kr.

5 Nærværende udgave er afsluttet d. 31. december BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI KBHVN.

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning. S k i b s l i s t e n s formål og b e n y t t e l s e... International signalering kendingssignaler... Signalering med internationale signalstationer... Danske kyst-signalstationer... Danske kyst-radiostationer... Danske stormvarsel-stationer... Engelske kyst-signalstationer... M e d d e 1 e 1 s e r om is, vrag og andre farer for navigeringen... Isbrydningstjenesten i danske farvande... Oplysning og f o r k l a r i n g angående benyttelsen af registrene... Fortegnelse over kendingssignaler. Afsnit A. er (radiokaldesignaler) for danske krigsskibe og andre skibe hørende under marineministeriet, samt fyrskibsstationer... B. er (radiokaldesignaler) for danske handelsskibe (herunder regeringsskibe, som ikke er optaget under afsnit A)... Side V VI VII VIII VIII X X XI XI XII XX XXI Skibsregister, Afdeling I. Register over danske krigsskibe. Register over danske krigsskibe m. fl... XXXVIII Afdeling II. Register over danske regeringsskibe, militære skibe undtaget. Afsnit 1. Dampskibe skibe Sejlskibe, fyrskibe og svømmende materiel er (regeringsskibe ordnede efter administrationsgrene) Afdeling III. Register over danske handelsskibe. Afsnit a. Dampskibe 1 ) b. Dampskibs-rederier 1 ) c. skibe 1 ) på over 50 tons brutto d. skibe 1 ) på og under 50 tons brutto e. skibs-rederier 1 ) f. Sejlskibe 1 ) g Lægtere og andet materiel 1 ) uden fremdrivningsmiddel h. Færøske skibe ) Hjemmehørende i kongeriget Danmark, Færøerne undtaget. Tillæg. Tabeller Fortegnelse over registrerede skorstensmærker og kontorflag (A*)

7 V INDLEDNING. Skibslistens formål og benyttelse. Danmarks skibsliste har til formål: 1. at give oplysning om de kendingssignaler, der i overensstemmelse med forudsætningerne i det internationale signalsystem (International Signalbog 1931) er blevet tildelt danske skibe (herunder krigsskibe), 2. at give nærmere oplysninger om danske krigsskibe og om registrerede danske skibe, såsom art, størrelse, rederi, hjemsted, 3. at give en samlet oversigt over den danske handelsflådes størrelse I fortegnelsen over kendingss i g n a 1 e r (afsnit A og B) er optaget alle danske skibe, der har fået tildelt kendingssignal efter det internationale signalsystem, ordnet efter kendingssignalernes alfabetiske rækkefølge. Skibene er kun opført med navn, idet der for at lette eftersøgningen af et skib i skibsregisteret er vedføjet (D) for dampskibe og (Mt) for motorskibe. Findes der flere skibe af samme navn, tjener kendingssignalet til at identificere skibet. For så vidt angår s k i b e med radioanlæg er skibets kendingssignal som regel tillige skibets radiokaldesignal. I skibsregistret, der er delt i tre afdelinger, er skibene anført i alfabetisk rækkefølge efter navn. Af deling II og III indeholder desuden en oversigt over de hvert enkelt rederi tilhørende skibe, ordnet i alfabetisk rækkefølge efter rederiernes hjemsted. I tillægget findes i en række tabeller en oversigt over handelsflådens størrelse samt en fortegnelse over registrerede skorstensmærker og kontorflag. PREFAC The aim and the use of the List. The aims of the D a n i s h list of vessels are the following: 1. conformably to the presuppositions of the international code system ( Code of Signals 1931, Danish edition) to give notice of the signal letters which have been allotted to Danish ships (men of war incl.), 2. to afford further information regarding Danish men of war and of registered Danish ships, e. g. regarding type, tonnage, owners, port of registry etc. 3. to give a general view of the numbers etc. of the Danish mercantile marine. In the enumeration of signal letters (sec. A and B) have been included all Danish ships which have got signal letters allotted according to the international code system. The signal letters are arranged alphabetically. Only the names of the ships have been noted, but in order to facilitate the search of a ship in the list the significations (D) and (Mt) have been added to the names of steamers and motorships respectively. If more ships have like names, they have to be identified through their signal letters. As to ships s u p p l i e d with wireless installation the signal letters and the r a d i o call signal usually are identical. In the list of ships which has been divided in three parts the ships have been arranged in accordance with the alphabetical order of their names. The parts II and III further contain a list of ship-owners and the ships owned by them, arranged alphabetically following the domiciles of the owners. The supplement contains, in various tables, a summary of the mercantile marine and a specification of registered funnel characteristics and house flags.

8 VI International signalering kendingssignaler. Forskrifterne i»international Signalbog 1931 «danner grundlaget for international signalering mellem skibe indbyrdes og mellem skibe og landstationer. Ifølge signalbogen omfatter udtrykket»skib«også, luftfartøjer (luftskibe og flyvemaskiner såvel i luften som på vandet). De signaleringsmåder, som finder anvendelse, er: a. flagsignalering med de internationale signalflag, som findes afbildet på tavler foran titelbladet, b. signalering ved lysblink (blinksignalering) efter morsesystemet, c. lydsignalering efter morsesystemet, d. semaforsignalering og e. radiosignalering. Egentlige skibes kendingssignaler består af 4 bogstaver. Det første bogstav erstattes dog i visse serier af et ciffer. Luftfartøjers kendingssignaler består af 5 bogstaver. Det første eller de to første bogstaver i kendingssignalet angiver vedkommende skibs (luftfartøjs) nationalitet, således som nedenfor angivet. Land Begyndelsesbogstay Amerikas Forenede Stater (U. S. A.). AAAL (Ikke tildelt)... AMAO Pakistan... APAS Indien... ATAW Det australske Statsforbund... AX Argentina... AYAZ Kina... B Chile... CACE Canada... CFCK Cuba... CL-CM Marokko CN Cuba CO Bolivia... CP Portugisiske kolonier... CQCE PortugaL... CSCU Uruguay... CVCX Canada... CYCZ Tyskland.... DADM Belgisk Congo... DN-DQ Den socialistiske Sovjetrepublik Hviderusland... DEDT Philippinerne... DUDZ Spanien... EAEH Irland... EIEJ U. S. S. R. (Rusland)... EK Republikken Liberia... EL U. S. S. R. (Rusland)... EMEO Iran... EPEQ U. S. S. R. (Rusland)... EE Estland... ES Abessinien... ET U. S. S. R. (Rusland)... EUEZ Frankrig m. kolonier og protektorater F Storbritannien... G Ungarn... HA Schweiz... HB Equador... HCHD Schweiz... HE Polen... HF Ungarn... HG Republikken Haiti... HH Den dominikanske Republik... HI Republikken Columbia... HJ HK Korea... HLHM Irak... HN Land Begyndelsesbogstay Republikken Panama... HOHP Republikken Honduras... HQHE Siam... HS Nicaragua... HT Republikken Salvador... HU Vatikanstaten... HV Frankrig m. kolonier og protektorater HWHY Kongeriget sauditisk Arabien... HZ Italien med kolonier... I Japan... JAJS Folkerepublikken Mongoliet... JTJV Norge... JW-JX (Ikke tildelt)... JYJZ Amerikas Forenede Stater (U. S. A.) K Norge... LALN Republikken Argentina.... LOLW Luxemburg... LX Litauen... LY Bulgarien... LZ Storbritannien... M Amerikas Forenede Stater (U. S. A.) N Peru... OAOC Libanon... OD Østrig... OE Finland... OFOJ Czechoslovakiet... OKOM Belgien med kolonier... ONOT Danmark... OUOZ Nederlandene... PAPI Curaçao... PJ Nederlandsk Indien... PKPO Brasilien... PPPY Surinam..... PZ U. S. S. R. (Rusland)... R Sverige... SASM Polen... SNSE Ægypten... SSSU Grækenland... SVSZ Tyrkiet... TATC Guatemala... TD Costa Rica... TE Island... TF Guatemala... TG Frankrig m. kolonier og protektorater TH Costa Rica... TI

9 VII Begyndelses- Land bogstav Frankrig m. kolonier og protektorater... TJTZ U. S. S. R. (Rusland)... UAUQ Ukraine... URUT U. S. S. R. (Rusland)... UUUZ Canada... VAVG Det australske Forbund... VHVN Newfoundland... VO Britiske kolonier og protektorater. VPVS Indien... VTVW Canada... VXVY Det australske Forbund... VZ Amerikas Forenede Stater (U. S. A.). W Mexico... XAXI Canada... XJXO Danmark... XP Chile... XQXR Kina... XS Frankrig m. kolonier og protektorater XTXW Portugiaiske kolonier... XX Birma... XYXZ Afganistan... YA Nederlandsk Indien... YBYH Irak... YI Nyhebriderne... YJ Syrien... YK Letland... YL Tyrkiet... YM Nicaragua... YN Rumænien... YOYR Republikken Salvador... YS Jugoslavien... YTYU Begyndelses- Land bogstav Venezuela YVYY Jugoslavien... YZ Albanien... ZA Britiske kolonier og protektorater... ZBZJ New Zealand... ZKZM Britiske kolonier og protektorater. ZNZO Paraguay... ZP Britiske kolonier og protektorater.. ZQ Den sydafrikanske Union... ZRZU Brasilien... ZVZZ Storbritannien... 2 A2 Z Monaco... 3 A Canada... 3 B3 F Chile... 3G Kina... 3 H3 U Frankrig m. kolonier og protektorater 3 V (Ikke tildelt)... 3W3X Norge... 3 Y Polen... 3 Z Mexico... 4 A4 C Philippinerne... 4 D41 U. S. S. R. (Rusland)... 4 J4 L Venezuela... 4 M Jugoslavien... 4 N4 0 Britiske kolonier og protektorater... 4 P4 S Peru... 4T Forenede nationers organisation U Republikken Haiti... 4 V Jemen... 4 W (Ikke tildelt)... 4X9 Z Danske skibes kendingssignaler tildeles af skibsregistreringskontoret i København. et indhugges, almindeligvis i agterkant af storlugen, og følger således skibet, sålænge dette eksisterer (se dog 3 i bekg. angående kendingssignaler (radiokaldesignaler) for danske skibe, 24/5 1933). et OXXO er indtil videre forbeholdt til anvendelse som radiokaldesignal ved regeringsudsendelser til samtlige danske skibe. Signalering med internationale signalstationer. På de fleste søstaters kyster, navnlig ved fyrtårne, er der oprettet internationale signalstationer, med hvilke passerende skibe af hvilken som helst nationalitet ved brugen af deres kendingssignaler og den internationale signalbog kan udveksle signaler med det formål: 1. at give sig til kende (hertil er vedkommende nations skibsliste nødvendig som hjælpemiddel), 2. at afgive meddelelser til signalstationen, eller udbede sig oplysninger, som står til dennes rådighed, såsom om isforhold, 3. at afsende eller modtage telegrammer. De internationale signalstationer er hovedsagelig indstillet paa flagsignalering. Ved nogle stationer kan der også foretages natsignalering ved blink. Stationerne, der i reglen er sat i forbindelse med det elektriske telegrafnet, viderebefordrer de til dem fra søen signalerede meddelelser, enten pr. telegraf eller pr. post (pr. telegraf dog kun for så vidt bestemmelsesstedet er beliggende i et af de lande, der har tiltrådt den internationale konvention om telekommunikationer). Sådanne telegrammer benævnes»signaltelegrammer«. Foran adressen anføres den takstpligtige, tjenstlige angivelse»sem«. Telegrammerne skal være affattede enten i det lands sprog, i hvilket den pågældende signalstation er beliggende, eller i koder efter»international Signalbog«.

10 VIII Telegram fra skib i søen viderebefordres kun i koder, når dette udtrykkelig forlanges af afsenderen, men ellers oversat til klart sprog. I et til skib i søen bestemt signaltelegram bør adressen indeholde oplysning om: adressatens navn, skibets navn og nationalitet (i tilfælde af enslydende navne tillige kendingssignal) samt signalstationens navn, således som det findes anført i den internationale telegrafstationsfortegnelse. Til brug ved offentliggørelse rapporterer en stor del signalstationer navnene på de skibe, der hejser deres kendingssignal og nationsflag, idet de passerer stationen. Signaleringen foregår efter forskrifterne i»international Signalbog«. Taksten for hvert telegram, der over danske signalstationer udveksles med skibe i søen, er tyve øre pr. ord foruden telegramtaksten, i udenrigske signaltelegrammer er signalgebyret tyve centimer (0 fr. 20) pr. ord. Dette beløb lægges til telegramtaksten efter de almindelige regler, og det hele beløb opkræves hos afsenderen for de til skibe i søen adresserede telegrammer, og hos adressaten for de fra skibe kommende telegrammer. Danske kyst- signalstationer. (Signal- og meldestationer.) S t a t s - signalstationerne i kongeriget Danmark er for tiden følgende: Hanstholm fyr*). Signalapparatet er anbragt VNV. for fyrtårnet. Hirshals» *)»»» Ø.t.N.»»»»»» på, en klit NØ. for det nye fyrtårn. Fornæs» *)»»» ØSØ. for fyrtarnet. Kronborg»»»» på Kronborg pynt Ø. for slottet. Drogden»»»» på fyrtårnet. Hammeren» *)»»» NV. for fyrtårnet. Stationerne modtager og afgiver signaler samt telegrammer fra solopgang til solnedgang ved anvendelse af signalflag. Stationerne, Kronborg og Drogden er tillige indrettet til natsignalering med blinklanterne**). Pa forlangende signalerer stationerne sådanne almindelige oplysninger, der står til deres rådighed, såsom om fyrskibes inddragelse, om i s f o r h o l d o. s. v., ligesom de besørger begæring om lods, bugserdamper m. v. Signalstationerne modtager og afgiver iøvrigt telegrafiske meldinger til eller fra skibe. Ønsker et skib sin passage meldt pr. telegram til rederen, kan skibet begære dette ved signaler og må om fornødent signalere rederens navn og adresse (telegramadresse). Meldinger om skibes passage kan endvidere afgives pr. telegram, telefon eller pr. brev fra signalstationerne til rederier, firmaer m. v., når en sådan melding forud er begæret af sådanne. Ved faste aftaler om et større antal meldinger kan abonnement oprettes med fyrdirektoratet, København, K. Alle danske fyrskibe og samtlige stats-fyr med stadig vagt er forsynet med»international Signalbog«, fyrskibene og de fleste af fyrene tillige med signalflag. Når et skib ses at nærme sig fare, vil flagsignalet»u«(»de stævner mod fare«) blive givet, og samme signal (U) vil blive givet med morsetegn ( ) med sirene eller blinklanterne. Samtlige fyrskibe (med undtagelse af»halsskov Rev«og»Lappegrund«) samt statsbanernes»rødsand Syd Fyrbåke«er forsynet med radiotelegraf. Hals Barre og Drogden fyr har kabeltelefon. Danske kyst-radiostationer. I det egentlige Danmark er følgende kyststationer (trådløse telegrafstationer) åbne for offentlig afbenyttelse: Lyngby radio (kaldesignal O X Z), Blåvand radio (kaldesignal OXB) og radio (kaldesignal OXP); på Færøerne: Tborshavn radio (kaldesignal OX J) og på Grønland: Angmagssalik radio (kaldesignal OZL), Christianshåb radio (kaldesignal OZC), *) Nedlægges pr. 1 / **) : Signaler kan kun veksles med skibe, der pejler stationen mellem SØ. og SV. Kronborg: Signaler kan vanskeligt veksles med skibe, der ligger tæt ud for Helsingborg. Drogden: Signaler kan veksles horisonten rundt.

11 IX Daneborg radio (kaldesignal O Y Y), Egedesminde radio (kaldesignal O Y R), Frederikshåb radio (kaldesignal O Z A), Færingerhavnen radio (kaldesignal O Y U), Godhavn radio (kaldesignal O Z M), Godthåb radio (kaldesignal O X I), Holsteinsborg radio (kaldesignal O Y S), Ivigtut radio (kaldesignal O Y O), Jakobshavn radio (kaldesignal O Y Q), Julianehåb radio (kaldesignal O X F), Kangerdlugssuak radio (kaldesignal O Y W), Kutdligssat radio (kaldesignal O Y P), Nanortalik radio (kaldesignal O Y C), Narssak radio (kaldesignal O Z V), Prins Christianssund radio (kaldesignal O Z N), Scoresbysund radio (kaldesignal O X M), Sukkertoppen radio (kaldesignal O Y H), Thule, Grønland radio (kaldesignal O Z Z), Umanak radio (kaldesignal O Y J) og Upernavik radio (kaldesignal O Y N). Disse stationer kan benyttes til udveksling af telegrammer til og fra radiostationer om bord i skibe i søen (skibsstationer). Lyngby radio har kortbølgeinstallation og udveksler telegrammer med skibe, såvel i nærtrafikken som over lange afstande. Over Blåvand radio, Lyngby radio og radio kan der pr. radiotelefon udveksles radio-telegrammer. Taksten for indenrigske radiotelegrammer er 40 øre pr. ord, hvortil kommer eventuelt skibsgebyr 30 øre pr. ord, såfremt det pågældende skib beregner et sadant gebyr. Der beregnes ingen minimumstakst. For radiobreve til eller fra danske skibe over danske kyststationer er taksten 20 øre pr. ord (for radiobreve fra land til skib minimum 2 kr.) med tillæg af landsbrevporto. Taksten for udenrigske radiotelegrammer omfatter: a) Fartøjsgebyret, der for hver skibsstation findes anført i den officielle fortegnelse over kyst- og skibsstationer. b) Landstationsgebyret, der for Lyngby, Blåvand, og Thorshavn udgør 40 centimer og for de øvrige danske kyststationer 60 centimer pr. ord uden minimumstakst: for korrespondance med danske skibe nedsættes landstationsgebyret til 30 centimer pr. ord. c) Trådgebyret (for befordringen på telegrafledningerne), der er angivet i»radio-telegramtakst for danske skibsstationer«; i europæisk takstomrade beregnes altid et minimumsgebyr for 5 ord. Telegrammer til skibe, der har radiostation om bord, modtages ved alle danske telegrafstationer, der giver oplysning om takster samt om, hvilke skibe der har radiostation, og når nærmere angivelse af skibets position kan gives, så vidt muligt over hvilke kyststationer i ind- eller udland telegrammerne bør sendes for at nå adressestedet så hurtigt, som forholdene tillader det. Telefonabonnenter kan indtelefonere radiotelegrammer direkte til kyststationerne, i hvilket tilfælde der ikke beregnes indenrigsk trådgebyr. Radio-telefonsamtaler kan føres over Lyngby radio, Blåvand radio og radio mellem abonnenter i land og skibe, hvis radioinstallationer er indrettet for modtale. Taksten for radiotelefonsamtaler til og fra danske skibe er afhængig af, hvor skibet befinder sig. Hvis skibet befinder sig i zone 1, d. v. s. i farvande indenfor en afstand af 150 sømil fra de danske kyster eller i hele Østersøen inkl. den finske bugt og den botniske bugt, er taksten for en almindelig samtale i 3 minutter: Kyst- og tråd- Eventuelt gebyr skibsgebyr mellem danske skibe og Danmark... 3,60 kr. 1,35 kr.»»»» Finland, Norge og Sverige 8,10-1,35 - Øvrige radiotelefontakster ma søges i»fortegnelse over danske radiostationer«. Føreren af ethvert fartøj, der har brug for lægeråd, kan afsende et paa dansk, tysk, engelsk eller fransk sprog affattet radiotelegram med en kortfattet redegørelse for sygdommen til kyststationerne i henholdsvis Lyngby, Blåvand,, Thorshavn eller Julianehåb. som straks viderebefordrer telegrammet til henholdsvis Københavns militærhospital (telegramadr.: Radiomedical København), kommunale sygehus, sygehuset i, hospitalet i Thorshavn eller hospitalet i Julianehåb, hvis læger giver de nødvendige råd, der derpå telegransk sendes til det pågældende skib. Danske skibe, der er udrustet med radiotelefon-installation med modtale, kan over Blåvand radio, Lyngby radio og radio indhente lægerådene ved direkte samtale mellem skibets fører og en læge på det pågældende hospital. Såvel konsultationen som hele den telegrafiske eller telefoniske befordring af meldingerne er vederlagsfri. Se også»international Signalbog 1931«, 5. del, side 669.

12 X Danske stormvarsel-stationer. Fra meteorologisk institut i København udsendes pr. radio stormvarsler og meldinger om urolige vejrforhold. Om tidspunktet for udsendelsen, indholdet og formen af disse meldinger, se»efterretninger for søfarende«. I København og Thorshavn er desuden oprettet stormvarsel-stationer i den hensigt, efter meldinger fra meteorologisk institut, såvidt muligt at give underretning om storm, som nærmer sig. Angående måden, hvorpå de ovennævnte meldinger offentliggøres ved stationerne, anføres: København. En signalmast er anbragt på Holmens (Nyholms) gamle kran. Når der er fare for vindstyrke 7 eller mere, hejses en kugle om dagen og en rød lanterne om natten. Meteorologisk instituts meddelelser er opslåede ved gitterporten foran meteorologisk institut og på havnevæsenets bygning på nordre toldbod. Thorshavn. Masten er anbragt på Skansen N. for havnen. Opslagskassen på gavlen af et hus ved Østre Våg. Når telegrafforbindelsen med København er i uorden, indstilles stormvarseltjenesten, og der hejses da på masten et grønt flag, om natten en grøn lanterne. Stormvarslerne vises fra masten, hvor der under den ene rånok kan hejses følgende signaler: 1 ballon, der betyder:»uro i vejret, så storm kan ventes, se telegrammer«. 1 kegle med spidsen opad, der betyder:»storm fra NV.«1 kegle med spidsen nedad,»»»storm fra SV.«2 kegler med spidsen opad,»»» storm fra NØ.«2 kegler med spidsen nedad,»»»storm fra SØ.«Ballon og kegler er sorte. Under den anden rånok kan samtidig hejses: 1 rødt flag, der betyder:»vinden drejer til højre«(med solen). 2 røde flag, der betyder:»vinden drejer til venstre«(mod solen). Om natten erstattes et hvilket som helst af disse signaler med en rød lanterne. For at undgå forveksling med fyr er, hvor det gøres fornødent, lanternen skærmet i retning af indløb til havn eller over farvandet. Engelske kyst-signalstationer 1 ).»The Society of Lloyd's«har på de engelske kyster oprettet nedennævnte signalstationer, og udenfor England findes endvidere ca. 130 stationer, der sender eller modtager rapporter eller meddelelser til eller fra Lloyd's. Southend. Margate, Deal. * Dover. Sandgate. Lade * Dungeness. Beachy Head. * Horse Sand fort (Spithead). * St. Catherine's point (Isle of Wight). * Needles(Isle of Wight). Berry Head (Brixham). *) De med * mærkede stationer modtager og videresender nat-morsesignaler, når signalering er tilladt. De med mærkede stationer iværksætter kun signalforbindelse med skibe, der søger læ mod hårdt vejr. De med mærkede stationer har ingen særlig vagt om natten, men hvis signalering er tilladt, besvares blinksignaler om natten, når de observeres.

13 XI Prawle point. St. Anthony. * The Lizard. Mullion Mount's Penzer point Mount's Mount's bay. bay. bay St. Ives. * Hartland point. * Lundy island. * Barry island. * Mumbles. St. Ann's Head (Milford haven). Fishguard. Abersoch. Holyhead. Penmon. Ramsey (Isle of Man). Dunnet Head (Pentland firth). * St. Abbs Head. North Shields (Hailing Station). * Flamborough Head. Bridlington. * Spurn Head. Cromer. * Great Yarmouth. Skibe, som viser deres kendingssignal under forbisejling af de fornævnte stationer, vil, uden udgift, hurtigst muligt blive rapporteret i»lloyd's List«,» Shipping Gazette«og flere andre blade. Enhver anmodning fra rederierne angående rapportering af skibe eller om at få ordre signaleret til skibe skal og må kun adresseres til»the Secretary of Lloyd's, London C. 3«, der giver oplysning om betingelserne for signalering fra stationerne til forbisejlende skibe. Britiske og irske trådløse telegrafstationer meddeler til Lloyd's modtagne underretninger ang. skibes position o. l.; fyrtårne og fyrskibe er forsynede med»international Signalbog«og vil, når noget skib ses at nærme sig fare, meddele dette ved at afgive enten signalet U eller signalet JD, der begge betyder»de stævner mod fare«, og, om fornødent, affyre skud eller opsende raketter, indtil signalet besvares. Meddelelser om is, vrag og andre farer for navigeringen. Ifølge ministeriet for handel, industri og søfart's bekendtgørelse af 21. januar 1936 påhviler det enhver fører af dansk skib, der møder is eller vrag af farlig beskaffenhed, farlig tropisk storm eller anden umiddelbar fare for sejladsen, uopholdelig at afgive underretning herom ved alle til hans rådighed stående meddelelsesmidler til skibe i nærheden og ligeledes til de pågældende myndigheder på, det første sted paa kysten, med hvilket han kan komme i forbindelse. Sådanne meddelelser, der fra skibe i søen afgives til dansk signalstation eller kyststation, vil, uanset skibets nationalitet, uden omkostninger for afsenderen blive viderebefordret til ministeriet for handel, industri og søfart i København, der efter de i det enkelte tilfælde foreliggende omstændigheder drager omsorg for, at oplysningerne bringes til de interesserede kredses og myndigheders kundskab. Enhver skibsfører, dansk eller fremmed, som på fyldestgørende måde legimiterer sig overfor en hvilken som helst dansk statstelegrafstation eller telegrafstationen i Thorshavn på Færøerne, vil endvidere paa tilsvarende måde uden omkostning for afsenderen kunne afsende telegrafiske meddelelser af nævnte art til ministeriet for handel, industri og søfart under telegramadresse: Søfart, København. Isbrydningstjenesten i danske farvande. Når isforholdene i danske farvande skønnes at nødvendiggøre det, sætter statens istjeneste de fornødne isbrydere (i det følgende betegnet som stats-isbrydere) i virksomhed. Anmodning om isbryderhjælp rettes almindehgvis til statens istjeneste, Kristiansgade 12, København (telegrafiske henvendelser sendes under telegramadresse: Iskontor, København). Sådanne anmodninger skal, når de drejer sig om isbryderhjælp til skib i søen, være ledsaget af oplysninger om det pågældende skibs art, navn og hjemsted, om skibets bestemmelsessted samt om ladningens art og mængde. Havne, der anmoder om isbryderhjælp, bør i almindelighed oplyse, hvilke skibe der ventes at ville indkomme til, eller er bestemt til

14 XII afgang fra havnen, det forventede tidspunkt for disse skibes ankomst henholdsvis afgang, samt de pågældende skibes ladning (art og mængde). Alle anmodninger om isbryderhjælp indsendes så tidligt, som forholdene tillader, så, at istjenestens dispositioner kan lettes mest muligt. Stats-isbrydernes hjælp ydes vederlagsfrit til havne, for hvilke der udredes isafgift af de ud- og indskibede varemængder, samt ordentligvis tillige vederlagsfrit til skibe, som er danske eller bestemt til dansk havn. Det er istjenestens formål at assistere skibsfarten i de danske farvande og at bringe skibe til og fra dansk havn, alt i sådant omfang som disse opgaver efter de foreliggende forhold lader sig løse ved hjælp af det istjenesten underlagte materiel. Ethvert skib, der modtager isbryderhjælp fra en stats-isbryder, er undergivet dennes myndighed, sålænge hjælpen ydes. Som følge heraf skal føreren af ethvert skib, der modtager sådan hjælp hvadenten hjælpen er begæret eller ej rette sig efter de anvisninger, der gives fra isbryderen. Sker dette ikke, er isbryderen berettiget til at ophøre med at yde hjælp til det pågældende skib. Med hensyn til de regler, der iøvrigt er gældende for skibe, der assisteres af en stats-isbryder, samt til de signaler, der skal anvendes under isbrydning, henvises til de af ministeriet derom fastsatte bestemmelser i bekendtgørelse af 1. december 1937 vedrørende isbrydningstjenesten. Oplysning og forklaring angående benyttelse af de alfabetiske registre over danske regeringsskibe og over handelsskibe under dansk flag. Afdeling II. Afsnit 1. Se nedenfor under afdeling III, afsnit a. Afsnit 2. Se nedenfor under afdeling III, afsnit c. Afsnit 3. Se nedenfor under afdeling III, afsnit f. Afsnit 4. Herunder er opført regeringsskibe, ordnede efter de administrationsgrene, hvorunder de henhører, og skibene indenfor hver administration er ordnede efter brutto tonnagens størrelse. Se tillige nedenfor under Afdeling III, Afsnit b. Afdeling III. Afsnit a. Spalte 1. og radiokaldesignal. Se»International signalering kendingssignaler«, side VI. Kontrol nr. Skibstilsynets kontrol-register for det registreringspligtige skibsmateriel føres i efternævnte 11 afdelinger: Passagerskibe; A. Klassede passagerskibe. B. Uklassede passagerskibe. Ikke-passagerskibe: C. Klassede dampskibe. D. Klassede motorskibe. Klassede sejlskibe med hjælpemaskine. F. Klassede sejlskibe.

15 XIII G. Uklassede dampskibe. H. Uklassede motorskibe. J. Uklassede sejlskibe med hjælpemaskine. K. Uklassede sejlskibe. M. Lægtere og andet materiel uden fremdrivningsmiddel. Intet skib kan på samme tid findes opført under flere end een afdeling i kontrol-registret. Indenfor den enkelte afdeling tildeles der hvert skib løbenummer. Afdelingens bogstav i forbindelse med løbenummeret betegner skibets kontrolnummer, der forbliver uforandret, sålænge skibet forbliver stående i vedkommende registerafdeling. Spalte 3. A betyder alm. Awng D.»»awning deck«. B.» bøg. Bg. «brig. BH.»»bulkheads : vandtætte skodder. Bjærgn.» bjærgningsskib. Bugs.» bugserskib. D.» dæk. Df.» dæksfartøj. C.» cement.» eg. F.» fyr. F. Sb.» f'uldrigget skib (fregatskib) Ff.» fiskefartøj. Fg.» færge.» galease. Gm.» gravemaskine. H.» hjulskib. J.» jærn. J.bet.» jærnbeton. Jt.» jagt. Kt.» kutter. Kv.» kvase. L.» lærk. Lgt.» lægter. Lf.» lystfartøj. M.» mast. 1 m. betyder enmastet. 2 m.» tomastet. 3 m.» tremastet. 4 m.» firemastet. Olief.» oliefyret. (Olief.)» indrettet til såvel kul- som oliefyring. Pr.» pram. Pt.»»partial delvis.» radiotelegraf eller -telefon. Redn.» redningsskib. S.» skrueskib. S (2)» skrueskib med 2 skruer. Sandp.» sandpumper. Shelter D.»»shelter deck«. Sk.» skonnert. Stl.» stål. T.» teak. Trawl.» trawler. Turret D.»»turret deck«. Uddybn.» uddybningsfartøj. Udæk.» udækket fartøj. Well D.»»well deck«:brønddækketskib med en enkelt brønd (udækket rum) mellem over-bygninger, f. eks. bak og brohus på dækket. Yl.» yawl. Spalte 4. Den anførte hestekraft betegner den officielt fastsatte hestekraft. C, Dobb. C., Ht., T. og Q. betyder henholdsvis»compound«-,»dobbelt compound«-,»højtryks«-,»triple«- og» quadrupleexpansion«-maskine. Spalte 5. De opførte data er angivet efter bilbrev eller bygningsattest. et er som regel angivet med årstallets to sidste cifre. I tilfælde af ombygning er byggeåret anført foran og ombygningsåret efter en streg. Spalte 6. American Bur. of Ship, betyder:»american Bureau of Shipping*. British Corporation eller Br. Corp. betyder:»the British Corporation Register of Shipping and Aircraft«. B. Ver. eller Bur. Ver. betyder:»«. Lloyd's Register eller betyder:»lloyd's Register of Shipping«. Norske Veritas eller N. Ver. betvder:»det norske Veritas«. Tallene i parentes umiddelbart efter klassebetegnelsen angiver tidspunktet (måned og år) for skibets sidste klasseeftersyn. (1128) betyder således: november Tallene i grupper under klassebetegnelsen angiver måned og år for sidste afholdte årlige eller periodiske eftersyn. Er intet tal anført for sidste klasseeftersyn eller sidst afholdte periodiske eftersyn, er de foreliggende oplysninger forældede. Som hovedregel for skibenes (maskinernes og kedlernes) eftersyn gælder, at jerneller stålskibe, klassede i de respektive selskabers højeste klasse, skal have klasseeftersyn

16 XIV hvert 4. år (i de lavere klasser hvert 3. år). Vedrørende kedlerne findes desuden bestemmelser om mellemliggende, tildels årlige eftersyn samt om specielle besigtigelser afhængige af kedlernes alder. Skibsbunden tilligemed skrueaksler og søforbindelser skal som regel efterses i dok eller på bedding hvert år; samme regel gælder for hoved- og hjærpemaskineri i almindelighed. Skrueakslerne skal trækkes ud for eftersyn med nærmere fastsatte mellemrum. For træskibe gælder særlige regler, som kort omtales i det følgende. Tegnet eller * i forbindelse med klassebetegnelsen angiver, at skibet er bygget under vedkommende selskabs særlige tilsyn. Tegnet angiver, at skibet efter bygningen er optaget i vedkommende selskab. American Bureau of Shipping. Skibe bygget af stål eller jern til klassens højeste fordringer for gunstigste fribord og med ubegrænset fartsområde betegnes: A. 1. Skibe bygget noget lettere end højeste fordringer, men med ubegrænset fartsområde, betegnes: A. 1.»with freeboard«. Skibe bygget til særlige formål får tilføjet bemærkning herom, f. eks.:»oil carrier«,»fuel oil carrier«eller»fishing service«, etc., og skibe bygget til begrænsede fartsområder får tilføjet bemærkning herom, f. eks.:»great lake service», «short coastwise service«,»towing service«eller»river service«, etc. Skibe bygget med isforstærkning, svarende til klassens fordringer, får tilføjet bemærkningen:»ice strengthening«. British Corporation. Skibe bygget af stål eller jern til klassens højeste fordringer for gunstigste fribord og med ubegrænset fartsområde betegnes: BS. Skibe bygget noget lettere end højeste fordringer, men med ubegrænset fartsområde, betegnes: BS»with freeboard«. Skibe bygget med materialdimensioner afvigende fra selskabets regler, men med ubegrænset fartsområde, betegnes: BS(s). Skibe bygget efter klassens regler for tankbåde får betegnelsen: BS (tanker) med tilføjelse af ladningens art. Skibe bygget til begrænset fartsområde får tilføjet bemærkning herom, f. eks.:»river service«eller»towing service«etc. Skibe bygget med forstærkning for sejlads i is får tilføjet bemærkning herom:»ice class A«,»B«,»C«eller «icestrengthening«, alt efter forstærkningens udstrækning.»ice class A«betegner den største forstærkning. I kan stål- eller j e r n s k i b e klasses i division I, II eller III; div. I er den højeste; div. II anvendes kun sjældnere for nye Søgående skibe. Ældre skibe kan nedsættes fra div. I til div. II og fra div. II til div. III. O eller O om divisionstallet betyder, at skibet kan flyde med henholdsvis et eller to hvilke som helst af sine hovedrum beskadiget, i fri forbindelse med søen, ved et bestemt maksimal-dybgående. ved et sejlskib betyder, at hver mast er anbragt i sit vandtætte rum. for et passagerskib betyder, at skibet forsåvidt angår vandtæt inddeling opfylder reglerne i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv paa søen af 31. maj Skibets tilstand betegnes ved brøken 3 / 3 anbragt efter divisionsmærket og betegner god vedligeholdelsestilstand, medens brøken 5 / 6 betegner ringere tilstand. Bogstaverne L (deep sea trade), G (great coasting trade), P (small coasting trade), R (roadstead), og I (inland navigation) er betegnelser (navigation marks) for de farvande, som skibet ifølge størrelse, bygningsmåde og materialdimensioner er skikket til at besejle, medens D (dredger), F (fishing) og pèche er betegnelser for det særlige formål, til hvilket skibet kan anvendes. (I parenteserne er bogstavernes betydning anført med de i selskabets byggeregler brugte engelske betegnelser). For skibe, der ikke fuldt ud opfylder de til navigationsmærket knyttede betingelser, anføres en bemærkning herom ved angivelse af det specielle fartsområde.

17 XV Tallene anbragte i klassebetegnelsen betyder henholdsvis god tilstand af trædelene i skroget og god og komplet tilstand af skibets udrustning (ankere, kæder, rigning, både o. s. v.); mindre gode tilstande af disse dele betegnes ved eller PR. eller ice betyder, at skibets bov er forstærket af hensyn til sejlads i is. Træskibe. Klassebetegnelserne er, med værdi i aftagende rækkefølge: 3 / / / 6 * Brøken er et udtryk (karakter) for vurderingen af træskibes beskaffenhed (den tillidsgrad disse fortjener); de efter brøken følgende to tal, der kan variere fra l til 3, er hver for sig udtryk for tilstand eller beskaffenhed af selve skroget og af rigning, sejl, ankere, kæder o. s. v., idet første tal henviser til skroget, andet tal til udrustningen. Efter brøken anføres et bogstav (navigation marks), med betydning, som omtalt for stålskibe. Foran karakteren anføres et nummer (916), der udtrykker den type, hvortil skibet ifølge sin bygning hører. Dette nummer bestemmes ved arten af det tømmer, der er anvendt til bygningen med visse tillæg for materialernes kvalitet og behandling (lagring, saltning), arbejdets udførelse, forboltningens art o. s. v. Hvis to tal er anført foran klassebetegnelsen, f. eks. således: / 3 Gr , angiver tallet 12 skibets type, medens tallet 6 angiver klassens varighed. Hvis et træskib er antaget i klassen 3 / og klasset for 916 år, skal det altid underkastes dels periodiske eftersyn mindst hvert 2. år og dels»halv-tids«-besigtigelse efter henholdsvis 58 års forløb. Er den oprindelige klasseperiode udløbet og ønskes skibets klasse forlænget, skal skibet underkastes besigtigelse og kan da få klassen fortsat i fra 6 til 11 år, men skal dog i disse perioder underkastes»halvtids«-besigtigelse omtrent midt i perioden. Herefter kan klassen 3 / ikke opnås mere, medmindre skibet ombygges, men skibet kan få klassen 5 / i en årrække. der varierer fra 6 til 12 år, mod besigtigelse forinden denne nye klasse tildeles og mod»halv-tids«- besigtigelse omtrent midt i klasseperioden. For klassen 5 / kan gives forlænget klassevarighed i 6 år, med besigtigelse forinden forlængelsen tilståes og mod»halv-tids«-besigtigelse midt i perioden. Herefter kan skibet efter forudgånde besigtigelse få klassen 5 / 6 * 2.1., i hvilken klasse det kan stå, i perioder på ikke over 3 år mod at underkastes årlige eftersyn. Lloyd's Register of Shipping. Jern- og stålskibe, der er byggede i henhold til selskabets regler, klasses 100 A1., sålænge de holdes i en sådan stand, at de sikkert kan føre»tør og letfordærvelig ladning«. For skibe, bygget noget spinklere end svarende til minimums-fribord, tilføjes en bemærkning:,,with freeboard. For skibe af særlig art, f. eks. tankskibe, tilføjes en bemærkning: carrying petroleum in bulk. Skibe, som ikke helt opfylder klassifikations-selskabets regler med hensyn til materialdimensioner, kan optages i klassen med særlig Betegnelse. Skibe, som bygges til særlig fart eller brug, klasses A med tilføjelse, f. eks. A for towing service, A for coasting service, etc. Skibe forstærket af hensyn til sejlads i is gives tilføjelsen,,strengthened for navigation in ice. Tallet 1 efter klassebetegnelsen angiver, at skibets udrustning er i overensstemmelse med selskabets regler. Er udrustningen ikke i overensstemmelse med reglerne, anbringes en horisontal streg efter klassebetegnelsen. Det norske Veritas. Stål- og jernskibe af den styrke, beskaffenhed og udrustning, som forudsættes i reglerne, får tildelt klasse»1a1«. Skibe af ringere kvalitet får tildelt en lavere klasse,»1a2«eller»2a2«. Skibe med mindre nedlastning end forudsat for fuldstyrke-skibe far ordene»med fribord«føjet til klassebetegnelsen. Skibe klassificerede kun for fart langs den norske kyst, i danske farvande, langs Sveriges vestkyst eller lignende fart andetsteds får bogstavet»k«føjet til klassebetegnelsen, og skibe klassificerede kun for fart i indelukket farvand får bogstavet»i«føjet til klassebetegnelsen. Skibe, som bygges til særlig fart eller brug klasses A med tilføjelse, f. eks. A»bugserbåt«,»lækter«etc. Skibe forstærket af hensyn til sejlads i is gives tilføjelsen»is«. Træ- og kompositskibe af den styrke, beskaffenhed og udrustning, som forudsættes i reglerne, får tildelt klassen»a 1«. Skibe af ringere kvalitet får tildelt lavere Klasser,»A2*«,»A2«,»B1«eller»B2«. Skibe med mindre nedlastning end forudsat for fuldstyrkeskibe får ordene»med fribord«føjet til klassebetegnelsen. Skibe klassificerede kun for fart langs den norske kyst, i danske farvande, langs Sveriges vestkyst eller lignende fart andetsteds

18 XVI får bogstavet»k«føjet til klassebetegnelsen, og skibe klassificerede kun for fart i indelukket farvand får bogstavet»i«føjet til klassebetegnelsen. Et træ- eller kompositskib med klassen A 1 forudsættes at kunne føre al slags last, medens fartøjer med klasse»a 2*«,»A 2«,»B 1«,»B 2«forudsættes at føre specielle lettere laster som angivet i»det norske Veritas'«regler. Et nyt træskib kan få 12 års klassevarighed, når det for en væsentlig del er bygget af eg, og 9 år, når det er bygget af ingen ringere træsort end god fyr. Efter materialernes kvalitet, behandling, arbejdets udførelse kan der dog til ovennævnte klassevarighed lægges indtil 2 år. Ved udløbet af de givne terminer kan der efter besigtigelse tilstås ny varighedstermin for den samme klasse. For klasserne»a 1«og»A 2*«i bedste tilfælde fra 6 til 4 år. For skibe med klasse»a 2«og lavere som regel ikke længere end 2 år. Spalte 7 og 8. Spalte 7 angiver antallet af tons vand (à 2240 lbs. = 1016 kg) som skibet kan rumme i tankene (»water ballast tanks«). Spalte 8: Tallet over stregen angiver antallet af tons kul, som skibet kan rumme i de permanente kulrum (bunkers), og tallet under stregen angiver antallet af tons af den ladning, som skibet i fuldt udrustet stand og med fyldte kulrum kan bære (for oliefyrede dampskibe angiver tallet under stregen den samlede DW, inkl. oliebeholdning). Samtlige data er meddelt af skibets rederi. Ved et skibs dødvægtstonnage DW forstås den vægt af ladning og brændsel til skibets drift, som skibet kan medtage, når det lastes ned til sommerfribordsmærket, det vil sige: Forskellen mellem skibets totale deplacement og skibets egenvægt (skrog + maskineri + udrustning). A P T betyder»after peak tank«:»agterskarp«. D B T»»double bottom tank«: dobbelt bund. D T»»deep tank«: højtank. F P T betyder»fore peak tank«:»forskarp«. S T»»side tank«. Poop»»poop tank«spalte 9, 10 og 11. Kendingsmålene i engelske f o d (1 engelsk fod = 0, 971 danske fod = 0,305 meter): Længde på øverste, faste gennemgående dæk fra forkant af forstævn til agterkant af agterstævn; bredde største udenbords mellem yderfladerne af yderklædningerne, (bredde i parentes er bredde over vingedækket); dybde midtskibs i diametralplanet fra øverste, faste gennemgående dæks underside til inderklædningen ved kølsvinet. I skibe med dobbelt bund (vandballast) er dybden angivet til inderklædningen på. den øverste bund samt i parentes til den nederste bund. Spalte 12. Ved målingsdækket forstås det øverste, faste gennemgående dæk i skibe med 1 eller 2 dæk, og det næstnederste, faste gennemgående dæk i skibe med flere end 2 dæk. 1 r e g i s t e r t o n = 100 engelske = 91,59 danske kubikfod = 2,83 kubikmeter. Spalte 13. Brutto (gross) register-tonnagen er summen af: 1) tonnagen af rum under målingsdækket, 2) tonnagen af lukkede rum mellem faste gennemgående dæk over målingsdækket (overdæksrum), 3) tonnagen af lukkede og fast anbragte opbygninger på eller over øverste dæk, 4) overskuddet af tonnagen af luger. Spalte 14, 15 og 16. Netto r e g i s t e r - t o n n a g e n bestemmes ved i brutto tonnagen at fradrage såvel tonnagen af rum, der benyttes til ophold eller brug for skibets fører og mandskab samt til skibets navigering m. v. (sp. 15), for så vidt nævnte rum fyldestgør de for sådant fradrag stillede betingelser, som også tonnagen af rum (sp. 14), der optages af eller er fornødne for den bevægende kraft. Ifølge den her i landet fra den 1. april 1895 genindførte, såkaldte»british Rule (a)«(merchant Shipping Acts 1894 & 1907, sect. 78) gives fradrag for sidstnævnte rum i skruedampskibe med 32 pct. af brutto tonnagen, når tonnagen af maskin-, kedel- og akselrum (ekskl. kulrum) udgør over 13, men under 20 pct. af brutto tonnagen, og for hjuldampskibe med 37 pct. af brutto tonnagen, når tonnagen af maskin- og kedelrum (ekskl. kulrum) udgør over 20, men under 30 pct. af brutto tonnagen. Undtagelsesvis nemlig når

19 XVII det egentlige maskinrum enten er usædvanlig lille eller usædvanlig stort kommer den i fornævnte engelske lovparagraf foreskrevne alternative regel til anvendelse. Denne regel, der er overensstemmende med den her i landet indtil den 1. april 1895 gældende, såkaldte»donau regel* (»Danube Rule«), anvendes for skruedampskibe, når tonnagen af maskin-, kedel- og akselrum (ekskl. kulrum) udgør enten 13 pct. og derunder, eller 20 pct. og derover af brutto tonnagen, idet fradraget for den bevægende kraft da skal gives med 1 3 / 4 gang tonnagen af sidstnævnte rum; samt for hjuldampskibe, når tonnagen af maskinog kedelrum (ekskl. kulrum) udgør enten 20 pct. og derunder, eller 30 pct. og derover af brutto tonnagen, og fradraget gives da med 1 1 / 2 tonnagen af disse rum. Fradraget for rum, optagne af eller fornødne for den bevægende kraft, må dog ikke overstige 55 pct. af den tonnage, som bliver til rest, efter at alle andre fradragsberettigede rum er fradraget brutto tonnagen. Denne begrænsning finder ikke anvendelse på bugserskibe. skibe måles som dampskibe. Når der foran tonnagen er anført et»c.«(»circa«), er det pågældende skib endnu ikke målt af danske myndigheder, men sejler på et af en dansk konsul i udlandet udstedt interims nationalitets-certifikat. Spalte 17. Eet hjemsted betegner, at dette er fælles for rederi og skib, to hjemsteder betegner henholdsvis rederiets og skibets hjemsted. Ved rederi-aktieselskaber indeholder parentesen navn og hjemsted for den bestyrende reder, forretningsfører, directør o. l.; når intet hjemsted er anført, har denne det samme hjemsted, som rederiet har. Skibets hjemsted er trykt med fede typer. : København. Afsnit b. Herunder er optaget dampskibs-rederier med registreret tonnage af og over 100 registertons brutto. erne er ordnet efter hjemstederne i alfabetisk rækkefølge samt efter b r u t t o tonnagens størrelse. Indenfor hvert rederi er skibene ordnede efter brutto tonnagens størrelse. De efter hvert skibs navn anførte tal er henholdsvis netto (i parentes) og brutto tonnagen. Når skibet har andet hjemsted end rederiet, er skibets hjemsted anført i parentes efter skibets navn. Telegramadresse er optaget efter rederiernes opgivelse. Afsnit c. Spalte 1, 3, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 17. Se under afsnit a. Spalte 4. Den opførte HK for motoren er den officielt fastsatte hestekraft. Spalte 8. Angiver antallet af tons DW (tons deadweight á 2240 lbs. = 1016 kg) for den ladning (inkl. oliebeholdning) som skibet, efter meddelelse fra rederiet, i fuldt udrustet stand kan medtage. Spalte 1. Se under afsnit a. Spalte 3. Se under afsnit a. Spalte 4. Se under afsnit c. Spalte 5. Se under afsnit a. Spalte 6. Se under afsnit a. Afsnit d. Spalte 7. Dybden, der er angivet i engelske fod feet, er målt midtskibs på 1 / 2 længde fra undersiden af dækket til inderklædningen ved siden af kølsvinet. I engelsk fod = 0, 971 dansk fod = 0, 305 meter. (B)

20 XVIII Spalte 8 og 9. Se under afsnit a, henholdsvis spalte 13 og registerton 100 engelske = 91,59 danske kubikfod = 2,88 kubikmeter. Vedrørende registrerede skibe under 20 registertons brutto, se 8 i lov om skibes registering af 1. april 1892, med ændringer af 4. maj Spalte 10. Eet hjemsted betegner, at dette er fælles for rederi og skib to hjemsteder betegner henholdsvis rederiets og skibets hjemsted. : København. Afsnit e. Herunder er optaget motorskibs-rederier med registreret tonnage af og over 50 registertons netto. Se tillige afsnit b. Spalte 1. Se under afsnit a. Spalte 3. Se under afsnit a. Afsnit f. Spalte 4. Se spalte 5 i afsnit a. Spalte 5. Se spalte 6 i afsnit a. Her er tillige anført tiden for næste klasseeftersyn. Spalte 6. Se spalte 7 i afsnit d. Spalte 7. Se spalte 13 i afsnit a. Tallet i parentes angiver antallet af tons DW (tons deadweight a 2240 lbs. = 1016 kg) for den ladning, som skibet, efter meddelelse fra rederiet, i fuldt udrustet stand kan bære. Tons DW er kun anført for skibe paa over 50 reg. tons brutto. Spalte 8. Et sejlskibs netto tonnage bestemmes ved i brutto tonnagen at fradrage tonnagen af det eller de rum, der benyttes til ophold eller brug for skibets fører og mandskab samt til skibets navigering, for så vidt de fyldestgør de for sådanne fradrag stillede betingelser. I tilfælde, hvor intet fradrag kan tilstås, bliver altså et skibs netto tonnage lig med dets brutto tonnage. (Se tillige spalte 1416, sidste stykke i afsnit a). Spalte 9. Se spalte 10 i afsnit d. Afsnit g. Se afsnit f. Afsnit h. For dampskibenes vedkommende se under afsnit a, idet dog spalte 7, 8, 9 og 10 svarer henholdsvis til afsnit a's spalte 11, 13, 16 og 17; for motorskibenes vedkommende se under afsnit d. (DW) i spalte 8 for dampskibe og for motorskibe betegner bæreevnen inklusive brændselsbeholdning (kul og olie til skibets drift. Opmærksomheden henledes på, at de i afsnit h indeholdte angivelser, da registreringen af skibe på Færøerne nu varetages af politimesteren i Thorshavn, for en væsentlig dels vedkommende ikke hidrører fra det herværende skibsregister men har måttet bygges på meddelelser fra politimesteren. Tegnet i nogen af de foran nævnte spalter angiver, at den pågældende oplysning savnes.

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 0 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG A H O V B I P W C J Q X D K R Y E L S Z F M T G N U TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 948 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1939 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF MINISTERIET

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1928 UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE AF MINISERIE

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Priserne er gældende fra 1. juli 2013 Alle priser i danske kroner inklusiv moms. * Visse operatører tager en ekstra afgift for samtaler i deres net i udlandet.

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1)

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Ved kgl. resolution af 24. november 1972 har Danmark ratificeret den i New York

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015. samtaler Afghanistan 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Albanien 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80 2,00 48,00 Algeriet 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Andorra 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015. Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Andorra 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 100,00 Angola

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE SKIBE MED KENDINGSSIGNALER UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. UDGAVE MAJ FOR

Læs mere

QSL-Formidling. Hvordan / Hvorhen

QSL-Formidling. Hvordan / Hvorhen QSL-Formidling Hvordan / Hvorhen Revision 2, Udgivet Marts 2006 Side 1 QSL Formidling. Ingen videnskab I denne folder, skal vi forsøge at klarlægge hvordan processen omkring QSL-Kort formidling foregår.

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Liste Nr. 324. Der afholdes medlemsmøde med anvisningssalg. LØRDAG DEN 5. Januar 2013 kl. 14,30

Liste Nr. 324. Der afholdes medlemsmøde med anvisningssalg. LØRDAG DEN 5. Januar 2013 kl. 14,30 Liste Nr. 324. Der afholdes medlemsmøde med anvisningssalg LØRDAG DEN 5. Januar 2013 kl. 14,30 I Skagen kultur-og fritidscenters lokaler kirkevej 19. Mønter m.m. vil være fremlagt kl. 14.00. Brevbud kan

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS)

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) Søfartsstyrelsen, 27. november 2007 Alle skibe omfattet af ISPS koden skal udstyres med et sikringsalarmsystem efter nærmere

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Radio. Udstyr De radiosystemer og delelementer, som er godkendt til brug i GMDSS er:

Radio. Udstyr De radiosystemer og delelementer, som er godkendt til brug i GMDSS er: 39 Radio Radiostationen om bord er livlinen til hjælp. Kommer man ud for en ulykke til søs f.eks. havari, kvæstelse af et besætningsmedlem eller hvis der er sygdom om bord, er radioen i de fleste tilfælde

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser Oversigt over forsvarets skydepladser Efterretninger for Søfarende 16. marts 2012 Bilag til EfS 1 2012 Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. EK D 371. Benævnelsen er anført i søkort i skydepladsens

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011 01 09:30 BANE HOLD KREDS 1 ISG 1 Jan T. Bertelsen HC 33 Ole Guldager Jensen HC 42 Henriette Mortensen DC 84 Peter Bæk HE 111 2 3 N Lakering A/S 1 Jimmy Lykke HE 96 Jens K. Poulsen HE 90 3 BE INSTALLATION

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

Harboe Cup 2015. Venskabsstævne Optimist B og Optimist C. Skælskør Amatør-Sejlklub 26.-27. september 2015

Harboe Cup 2015. Venskabsstævne Optimist B og Optimist C. Skælskør Amatør-Sejlklub 26.-27. september 2015 Harboe Cup 2015 Venskabsstævne Skælskør Amatør-Sejlklub 26.-27. september 2015 SEJLADSBESTEMMELSER Bane B/C 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler incl. Nordisk Sejler-forbunds

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1)

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1) BEK nr 364 af 21/05/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 22-05-2008 Erhvervs- og Vækstministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 1350 af 03/12/2010 Ændrer i/ophæver BEK nr 787 af 09/09/2003 Oversigt

Læs mere

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen.

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen. Udkast til Bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet 1 I medfør af 39, 61, stk. 1, og 62 i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2009/2010

Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2009/2010 Rapport Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2009/2010 Om tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år giver et tilskud på 10.000 kr. til unge under 18 år, som tager på et udvekslingsophold

Læs mere

Eksportudsigten februar 2015

Eksportudsigten februar 2015 Udenrigsministeriet Eksportrådet Eksportudsigten februar 2015 Realvækst i BNP og basisvareeksport, 2014-2016. Pct. og mia.kr. 2015 2016 Real BNP vækst Vækst i basisvareeksport, pct. Basisvækst mia.kr.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908.

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Brev af 1 vægtklasse sendt fra Skærvad til Consul A. K. Carøe i Liverpool

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Budsum 1 xx/x/o Danmark: God restsamling Høj 200 2 xx Portugal: God samling i 4 album. 1951 til 1992. Få ubrugte Høj 500

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Budsum 1 xx/x/o Danmark: God restsamling Høj 200 2 xx Portugal: God samling i 4 album. 1951 til 1992. Få ubrugte Høj 500 1 xx/x/o Danmark: God restsamling Høj 200 2 xx Portugal: God samling i 4 album. 1951 til 1992. Få ubrugte Høj 500 3 xx Polen: God samling i 3 bind. Få ubrugte. Høj 500 4 xx Bulgarien: God samling i 4 album.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Storauktion. Amagerbyt 2015

Storauktion. Amagerbyt 2015 Storauktion Amagerbyt 2015 Søndag den 1. marts 2015 på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, 2770 Kastrup Åbningstid: kl. 10.00-16.00. Mødepræmier: kl. 11.00-12.00-13.00 Eftersyn: kl. 12.00-13.30 Auktion:

Læs mere

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a)

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a) DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING Se vejledningen på side 4 E 411 (1) ADMODNING OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE RET TIL FAMILIEYDELSER I DE MEDLEMSSTATER, HVOR FAMILIEMEDLEMMERNE

Læs mere