MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET :05. Mødelokale på regionsgården: H6. Kræftudvalget - mødesager

Transkript

1 BESLUTNINGER Kræftudvalget - mødesager KRÆFTUDVALGET MØDETIDSPUNKT :05 MØDESTED Mødelokale på regionsgården: H6 MEDLEMMER Mette Abildgaard Pia Illum Flemming Pless Susanne Due Kristensen Niels Høiby Finn Rudaizky Annie Hagel Formand Side 1 af 24

2 INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag: Etablering af kræftrådgivning projekt livsrum ved Herlev Hospital 2. Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet 3. Beslutningssag: Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning i Region Hovedstaden 4. Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal Eventuelt Side 2 af 24

3 1. BESLUTNINGSSAG: ETABLERING AF KRÆFTRÅDGIVNING PROJEKT LIVSRUM VED HERLEV HOSPITAL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Kræftens Bekæmpelse og Realdania har indgået en aftale om at etablere syv nye kræftrådgivninger i Danmark - syv "livsrum". Seks af kræftrådgivningerne er etableret og indviet (placeret ved Næstved Sygehus, Aalborg Sygehus, Vejle Sygehus, Odense Universitets Hospital, Herning Sygehus og Roskilde Sygehus). Den syvende rådgivning ønsker Kræftens Bekæmpelse placeret ved Herlev Hospital. Regionsrådet godkendte den 13. december 2011, at administrationen arbejder videre med mulighederne for, at Kræftens Bekæmpelse kan opføre en kræftrådgivning placeret på Herlev Hospitals matrikel. Mulighederne for at etablere en kræftrådgivning ved Herlev Hospital er blevet belyst, og administrationen orienterer hermed om status for sagen. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. At Kræftudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at administrationen bemyndiges til at drøfte de konkrete muligheder for placering af kræftrådgivningen ved eller på Herlev Hospitals matrikel, og 2. At der i tilfælde af placering på hospitalets matrikel forelægges regionsrådet sag om de konkrete vilkår herfor. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget anbefaler indstillingerne. Udvalget foretrækker, at den nye kræftrådgivning placeres på lokalitet A i det forelagte materiale fremfor på lokalitet B i det forelagte materiale. Laila Walters oplæg er vedlagt referatet. SAGSFREMSTILLING Formål med de nye kræftrådgivninger (projekt "livsrum") Formålet med etablering af de nye kræftrådgivninger - projekt "livsrum" - er at skabe synlighed, tilgængelighed og tilbyde åben rådgivning, psykosocial støtte og aktiviteter geografisk tæt på kræftbehandlingen. En evaluering fra kræftrådgivningen i Århus viser, at beliggenhed tæt på kræftbehandlingen har stor betydning for patienternes brug af kræftrådgivningen og dens tilbud, da den geografiske nærhed giver mulighed for at besøge rådgivningen, når der opstår behov i forbindelse med en behandling særligt når diagnosen stilles og ved behandlingens afslutning. Derudover giver personalet i evalueringen udtryk for, at kvaliteten af det samlede tilbud til kræftpatienter er blevet styrket af muligheden for psykosocial støtte tæt på onkologisk afdeling, bl.a. fordi den tætte beliggenhed giver bedre mulighed for dialog med personalet på de onkologiske afdelinger, og derved mulighed for at målrette tilbuddene og nå målgrupper, som ikke selv er opsøgende, men kan have særlig brug for støtte. Projekt "livsrum" er inspireret af de engelske Maggie s Centres samt af den nyeste viden om, hvordan arkitektur kan bidrage til at skabe livsmod og inspiration til at komme videre i livet. En del af konceptet omkring "Livsrum" er, at husene foruden rådgivning og psykosocial støtte skal kunne rumme en vifte af aktiviteter som bl.a. motionstilbud, værksteder, samtalerum til mødet med andre i samme situation mv. Derudover ønsker Kræftens Bekæmpelse at etablere en terapihave omkring Side 3 af 24

4 rådgivningen baseret på forskningsmæssig viden om udformning af terapihaver til kræftramte. Etablering af en kræftrådgivning efter konceptet "livsrum" kræver derfor optimalt set et bygningsareal på omkring m2 samt et areal ved bygningen til etablering af en terapihave. Etablering af de nye kræftrådgivninger Der er åbnet kræftrådgivninger - "livsrum" - i henholdsvis Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Næstved og Roskilde. Kræftens Bekæmpelse ønsker at etablere den syvende kræftrådgivning i Region Hovedstaden ved Herlev Hospital. Region Hovedstaden samarbejder allerede i dag med Kræftens Bekæmpelse om rådgivningstilbud til kræftpatienter i regionen. Aktuelt driver Kræftens Bekæmpelse fire kræftrådgivninger placeret i henholdsvis Hillerød, Lyngby, København og på Bornholm. Region Hovedstaden har indgået en aftale med Kræftens Bekæmpelse om medfinansiering på 2 mio. kr. årligt, som dækker kræftrådgivning, som Kræftens Bekæmpelse varetager på vegne af regionen. Rådgivningen består bl.a. af samtaler, kursustilbud (kræftskoler), sorggrupper, forældregruppesamtaler, supervision af sundhedspersonale samt generel støtte til patienter og pårørende til at komme videre i livet. Med etablering af en kræftrådgivning i umiddelbar nærhed af den onkologiske afdeling på Herlev Hospital, planlægger Kræftens Bekæmpelse at flytte den kræftrådgivning, som i dag er placeret i Lyngby, til Herlev. Principper for samarbejde med patientforeninger i Region Hovedstaden Etablering af en ny kræftrådgivning ved Herlev Hospital og et regionalt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse herom er i tråd med de principper for samarbejde med patientforeninger i regionen, som regionsrådet vedtog den 11. december Kræftrådgivningens tilbud understøtter en kultur, der fremmer patient empowerment, de styrker den psykosociale omsorg for patienter og pårørende under og i forbindelse med behandlingen, og den tætte placering i forhold til hospitalet skaber gode muligheder for at inddrage viden og erfaringer fra foreningen i regionens arbejde. I tilfælde af, at andre patientforeninger skulle ønske at etablere en tilsvarende løsning ved Herlev Hospital vil det forudsætte en fornyet selvstændig stillingtagen, idet flere projekter af denne karakter forudsætter en afklaring af, hvorvidt andre arealer på matriklen skal reserveres til yderligere ydbygning. Samarbejde mellem Region Hovedstaden og Kræftens Bekæmpelse om etablering af en kræftrådgivning ved Herlev Hospital Regionsrådet tiltrådte i december 2011, at administrationen arbejdede videre med mulighederne for et samarbejde omkring etablering af en kræftrådgivning, herunder med muligheden for at placere en sådan rådgivning på Herlev Hospitals matrikel. Der har siden dette tidspunkt vist sig mulighed for en alternativ placering på en grund uden for hospitalets matrikel, men beliggende tæt på onkologisk afdeling. Regionsrådsformanden har i foråret 2014 holdt møde med formanden for Kræftens Bekæmpelse, hvor sagen blev drøftet, og det blev aftalt at arbejde videre på en fælles løsning. Administrationen er aktuelt i dialog om to muligheder, se vedlagte kort. Mulighed A Kræftrådgivningen overvejes placeret på en grund, der ligger ud til Herlev Ringvej. Placering af kræftrådgivningen her vil sikre en placering tæt på hospitalets onkologiske afdeling og gøre kræftrådgivningen synlig for pårørende og patienter. Arealet, som i dag er bebygget, er ejet af et boligselskab. Mulighed B Kræftrådgivningen overvejes placeret på hospitalsmatriklen i det nordøstre hjørne på et areal, som i dag er bebygget. Placering af kræftrådgivningen her vil ligeledes sikre en placering tæt på onkoligisk afdeling. Begge muligheder er placeret omtrent lige tæt på onkologisk afdeling. Grundarealet på mulighed A er lidt mindre end på mulighed B. Kræftens Bekæmpelse foretrækker umiddelbart mulighed B, mens Herlev Hospital af hensyn til mulighederne for senere yderligere udbygning principielt foretrækker mulighed A, såfremt boligselskabet vil være villig til at sælge arealet. Begge arealer er omfattet af hjemfaldspligt til Side 4 af 24

5 Københavns Kommune i En anvendelse til kræftrådgivningsformål vil i begge tilfælde kræve ændring af lokalplanen eller dispensation fra planens bestemmelser. Administrationen har den 25. august en drøftelse på teknikerplan af de to placeringsmuligheder med Kræftens Bekæmpelse. Den videre proces De konkrete muligheder for placering enten på A eller B vil blive afklaret i løbet af de kommende måneder. Såfremt en placering på hospitalsmatriklen vælges kan der være tale om enten køb eller leje af det fornødne areal. Et salg vil kræve tilsynsmyndighedens dispensation fra bestemmelserne om offentligt udbud af regional ejendom. Såfremt der bliver tale om køb af enten A eller B forudsættes det, at Kræftens Bekæmpelse selv tager stilling til håndtering af spørgsmålet om hjemfaldspligt til Københavns Kommune, ligesom organisationen må afklare de planmæssige forhold med Herlev Kommune. Bliver der tale om leje af grund på hospitalets matrikel vil regionen være behjælpelig i forhold til lokalplanforholdene. Afdelingschef Laila Walther fra Kræftens Bekæmpelse er inviteret til Kræftudvalgets møde for at præsentere projekt "livsrum". ØKONOMISKE KONSEKVENSER En placering af en kræftrådgivning på eller ved Herlev Hospital har ikke særskilte økonomiske omkostninger for Region Hovedstaden, da det forudsættes, at Kræftens Bekæmpelse afholder de etablerings- og driftsmæssige omkostninger ved rådgivningen. KOMMUNIKATION Der planlægges ingen selvstændig kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil administrationen i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i løbet af efteråret afklare den konkrete placering af en kræftrådgivning ved Herlev Hospital. I tilfælde af placering på hospitalets matrikel forelægges der en sag for regionsrådet om vilkårene herfor. DIREKTØRPÅTEGNING Regionsdirektør Hjalte Aaberg / Koncerndirektør Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Kort_Herlev Hospital_matrikel 2. Oplæg om kræftrådgivning projekt livsrum ved Laila Walther_sept Side 5 af 24

6 2. BESLUTNINGSSAG: PRÆSENTATION AF DE KLINISKE KVALITETSDATABASER PÅ KRÆFTOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sagen forelægges efter udvalgets ønske om orientering omkring landsdækkende, kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet og det regionale arbejde med data. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. At Udvalget tager orienteringen til efterretning, 2. At Udvalget drøfter fremtidige ønsker til orientering om resultater i årsrapporter fra de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget ønsker fremadrettet at få forelagt årsrapporter på kræftområdet til orientering, hvis administrationen vurderer, at der er særlige opmærksomhedspunkter, som Udvalget skal kende til. Bo Hempel Sparesø s oplæg er vedlagt. SAGSFREMSTILLING En klinisk kvalitetsdatabase samler informationer om patienter med f.eks en specifik sygdom og/eller behandling. Databasen er typisk startet af dedikerede fagprofessionelle, som ønskede registrering og forskning på området. Een de de tidligste var DBCG, Dansk Brystcancer Gruppe, - et fagligt selskab startede i 1977 databasen med det formål at ensrette og optimere behandlingen af brystkræft i Danmark. Idag findes ca. 60 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, hvoraf de 22 vedrører undersøgelse og behandling af specifikke kræftsygdomme. Derudover findes databasen for den palliative behandling af kræftsygdomme, og 3 screenings-databaser (livmoderhalskræft, brystkræft og kræft i tyktarm-endetarm). Databaserne publicerer resultaterne i årsrapporter, der indeholder kommentarer og anbefalinger til indsatser på såvel nationalt, som regionalt og afdelingsniveau ved den faglige styregruppe. Arbejdet støttes af kompetencecentre på områder imdemfor statistik og epidemiologi. Årsrapporterne offentliggøres på og er således tilgængelige for alle borgere. Kræftdatabaserne belyser den kirurgiske og medicinske/onkologiske behandling (kemoterapi/strålebehandling) af kræftsygdomme i: hoved-halsområdet bryst øvre mave-tarmkanal lever-galdeveje bugspytkirtel tyktarm & endetarm det gynækologiske område nyrer-urinveje blod- og lymfekræft hjernen modermærkekræft samt børnecancer (flere kræftsygdomme). Side 6 af 24

7 Den kliniske kvalitet i disse behandlingsforløb belyses ved en række målepunkter, indikatorer, der fastsættes af databasens faglige styregruppe. De valgte indikatorer vurderes særligt betydningsfulde og kan tilsammen give et billede af behandlingskvalitet. Styregruppen fastsætter et konkret mål, en standard, for indikatoren, der hviler på enten international evidens eller et fagligt, ønskværdigt mål. Indikatorerne måler enten på proces (konkrete elementer i forløbet, f.eks. om der er udført CT-scanning) eller resultat (f.eks. komplikationer, overlevelse). Typiske indikatorer i de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet belyser undersøgelsesprogrammet og sikkerheden af diagnosen forud for behandlingsstart, den multidisciplinære konference MDT, valgte behandling i forhold til sygdomsstadie, radikaliteten ved det operative indgreb, fjernede lymfeknuder, komplikationer og genindlæggelser, overlevelse på kort sigt (30 og 90 dage) og lang sigt (1, 2 og 5 år). Databaserne belyser desuden ofte forløbstider/ventetider f.eks. til 1. undersøgelse, udredningsvarigheden, ventetid til operation og/eller onkologisk behandling. Det er Region Hovedstadens opfattelse, at disse opgørelser nu er afløst af tidstro data fra Statens Seruminstitut i den landsdækkende monitorering af kræftpakkeforløb, hvorfor forløbsindikatorerne i kræftdatabaserne generelt bør udgå. RKKP og DMCG arbejder med dette. Ved udvalgets møde vises eksempler fra Dansk Lunge Cancer Register, årsrapport Vurdering af den kliniske kvalitet i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden er arbejdet med resultaterne i de kliniske kvalitetsdatabaser lagt i faste rammer. I 2010 blev "Guldægsrapporten" færdiggjort og den tilhørende "Drejebog" om ansvar og opgaver for alle involverede blev grundlaget for arbejdet. Vurderingen af resultaterne i vores region, på hospitalerne og i afdelingerne er forankret i de sundhedsfaglige råd. Der nedsættes i regi heraf en auditgruppe, sammensat af faglige repræsentanter fra de kliniske afdelinger, ofte tværfaglig, ofte medinddragende samarbejdspartnere i andre specialer eller regioner, kvalitetsorganisationen og ofte eet eller flere regionale medlemmer af styregruppen. Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed, Center for Sundhed faciliterer processen og varetager sekretariatsfunktionen. Auditgruppen gennemgår årsrapporten, optimalt forud for offentliggørelsen, vurderer resultaterne og giver konkrete forslag til indsatsområder og handleplaner på afdelings-, hospitals- og regionsniveau. Audit udmunder i en indstilling, der drøftes med hospitalsledelserne, og de vedtagne handleplaner implementeres efterfølgende lokalt og på tværs. Hvis relevant, afholder auditgruppen/sfr opfølgende møder. Tilsvarende er der i regionens hospitaler lokale auditgrupper, der med deltagelse af kvalitetsenheden vurderer egne resultater og fastlægger konkrete handleplaner til gennemførelse i lokalt regi. Det tilstræbes, at den lokale audit finder sted forud for den regionale. Som supplement til årsrapporterne, har databaserne løbende (måned/kvartal) leveret data til klinikerne. Disse data har muliggjort arbejdet med at sikre kompletheden af indberetningen og rette fejlmangler. Denne løbende afrapportering er nu tilgængelig i Region Hovedstadens Fælles LedelsesInformationsSystem, FLIS, hvor udviklingen over tid af indikator-resultaterne fremstilles grafisk. Der er hermed skabt mulighed for tidstro analyse og hurtig indsats. Datadrevet ledelse omkring den faglige kvalitet i Region Hovedstaden har dermed fået et vigtigt instrument. Organisering af de kliniske kvalitetsdatabaser Idag er databaserne organiseret under Danske Regioner i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program, RKKP, og kræftdatabaserne desuden i samarbejde med De Multidisciplinære Cancer Grupper, DMCG. Databaserne gennemgår en formel godkendelsesproces i Statens Seruminstitut og tildeles driftsmidler efter vurdering i RKKP. Det er et formelt krav, at mindst 90% af den relevante patientgruppe registreres i databasen. Samtidig stilles formelle krav til publikation af databasens resultater, rapporternes form og indhold og statistisk bearbejdning. Overlæge Bo Hempel Sparesø fra Center for Sundhed deltager i mødet og præsenterer formål med og anvendelse af de kliniske kvalitetsdatabaser. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Side 7 af 24

8 KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Vicedirektør Else Hjortsø/ Enhedschef Monika Madsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Rapport fra arbejdsgruppen vedr klinisk kvalitet Guldægsrapporten 2. Drejebog Oplæg om kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet_sept_2014 Side 8 af 24

9 3. BESLUTNINGSSAG: SAMARBEJDE MED KRÆFTENS BEKÆMPELSE OM VARETAGELSE AF KRÆFTRÅDGIVNING I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I Budget 2013 var der afsat 2 mio. kr. til kræftrådgivning (varige driftsmidler). Til regionsråds mødet den 11. december 2012 blev det besluttet, at midlerne udmøntes til varetagelse af rådgivningsfunktioner i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Region Hovedstaden har indgået en 2-årig aftale med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning for 2013 og Det fremgår af aftalen, at den skal genforhandles i efteråret INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. At Kræftudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at der indgås en aftale om samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelsen af kræftrådgivning. 2. At administrationen bemyndiges til, forudsat at Regionsrådet godkender indstillingen, at indgå vedlagte aftale med Kræftens Bekæmpelse. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget anbefaler indstillingerne over for forretningsudvalget og regionsrådet, således at der indgås rammeaftale med de på baggrund af udvalgets drøftelser i aftaleudkastet markerede ændringer. Udvalget ønsker herudover at få præciseret organiseringen og ledelsesansvaret i Kræftens Bekæmpelses rådgivninger i Region Hovedstaden. SAGSFREMSTILLING Rådgivning og vejledning af patienter indgår som en naturlig del af den hospitalsbaserede patientbehandling. Efter sundhedsloven har patienten ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. For patienter med kræftsygdomme vil behovet for rådgivning og vejledning - også af pårørende ofte være relativt stort, afhængigt af sygdommens alvor og de pårørendes rolle i det videre patientforløb. Mange kræftpatienter og pårørende lider af depression og andre psykiske følgevirkninger. I den forbindelse efterspørger mange patienter og pårørende muligheden for at tale med en psykolog eller anden fagperson med specialiseret erfaring med kræftsygdom om både fysiske og psykiske følger heraf. På mange hospitaler er muligheden for psykologbistand imidlertid begrænset. Hertil kommer, at nogle patienter har komplekse sociale problemstillinger. På denne baggrund blev det i 2012 besluttet, at regionens eksisterende rådgivnings- og vejledningsfunktion af kræftpatienter og pårørende skulle styrkes, og der blev indgået en aftale med Kræftens Bekæmpelse om, at regionen støtter rådgivningsfunktionen i Region Hovedstaden med 2 mio. kr. årligt for perioden I Indenrigs- og sundhedsministeriets vejledning om kommunal rehabilitering er sundhedsvæsenets opgaver i forhold til patienterne overordnet fordelt mellem det regionale hospitalsvæsen, praksissektoren og kommunerne. Efter sundhedsloven skal kommunalbestyrelser, regionsråd og almen praksis samarbejde om at udvikle indsatser over for kronisk og langvarigt syge, herunder sammenhængende patientforløb. Tiltagene beskrives i sundhedsaftalerne. Som et vigtigt supplement til de tre parters indsats Side 9 af 24

10 for sammenhængende patientforløb ligger patientforeningernes, herunder Kræftens Bekæmpelses frivillige rådgivningstilbud, som bl.a. giver mulighed for psyko-social støtte i form af samtalegrupper med ligestillede mv. Kræftens Bekæmpelse har indgået tilsvarende aftale med alle de øvrige regioner om kræftrådgivning. Kræftrådgivning i Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse har i dag kræftrådgivning fire steder i regionen, i Hillerød, Lyngby, København og på Bornholm. Alle rådgivningerne yder åben rådgivning. Det vil sige, at alle, som på en eller anden måde er berørt af kræft, er velkomne til at komme ind fra gaden og få en samtale med en rådgiver. Som bruger kan man også kontakte rådgivningen på forhånd og aftale en tid hos en rådgiver eller deltage i en gruppe og møde andre, der er ramt af kræft. Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud kan variere henover året men der vil, foruden individuelle samt par- og familiesamtaler, altid være et gruppebaseret tilbud til den kræftramte, samt til pårørende og efterladte. Desuden tilbyder rådgivningen netværks- /eller samtalegrupper (kursustilbud, sorggrupper, forældregruppesamtaler, caféer mv.), supervision og undervisning. Fra hospitalernes side anbefales en del patienter og pårørende at konsultere rådgivningen. Hospitalsansatte har også mulighed for at konsultere kræftrådgivningen både i forhold til konkrete patientsager og i forhold til egen praksis. Kræftrådgivningens tilbud fungerer på denne måde som et supplement til det regionale og kommunale behandlings- og rådgivningstilbud. Resultater fra Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Region Hovedstaden I 2013 modtog Region Hovedstadens fire rådgivninger henvendelser, hvoraf (10,7%) var fra nye brugere. 40% af henvendelser til rådgivningerne kom fra pårørende. Patienter med brystkræft, kræft i mave-tarmsystemet og galdeveje udgør en stor andel af brugerne. Udover de fire rådgivninger driver Kræftens Bekæmpelse også telefonisk og online rådgivningsaktivitet (Kræftlinjen). Det fremgår af Kræftens Bekæmpelses årsrapport for rådgivning i Region Hovedstaden, at brugerne oplever rådgivningen fra Kræftlinjen som et vigtigt og nødvendigt supplement til den støtte, information og hjælp, som ydes af praktiserende læger, hospitaler, kommuner og øvrige offentlige og private instanser. Kræftpatienter, pårørende og efterladte udgjorde 77% af brugerne på Kræftlinjen i Kræftrådgivningerne tilbyder rådgivning i alle hverdage inkl. nogle aftener og Kræftlinjen tilbyder rådgivning alle hverdage samt i dagtiden i weekenden. Se vedlagte rapport for uddybning af kræftrådgivningernes tilbud og resultater fra Ny aftale med Kræftens Bekæmpelse om kræftrådgivning i Region Hovedstaden Det er vurderingen, at Kræftens Bekæmpelsens tilbud til regionens kræftpatienter og pårørende er et vigtigt og nødvendigt supplement til det rådgivningstilbud, der eksisterer på regionens hospitaler. Region Hovedstaden har i budgettet afsat 2 mio. kr. til regional kræftrådgivning, og det indstilles, at der indgås en ny rammeaftale om samarbejde om kræftrådgivning i regionen med Kræftens Bekæmpelse, som støttes af Region Hovedstaden med 2 mio. kr. årligt. Vedlagt er forslag til en rammeaftale. Afrapportering Kræftens Bekæmpelse udarbejder årligt en årsrapport over kræftrådgivningens aktiviteter, som fremsendes til Region Hovedstaden. Årsrapporten forelægges kræftudvalget til orientering. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Udgifterne til indgåelse af en aftale med Kræftens Bekæmpelse kan afholdes inden for den afsatte ramme i budget KOMMUNIKATION Side 10 af 24

11 Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Forudsat at regionsrådet godkender indstillingen, indgår administrationen vedlagte aftale med Kræftens Bekæmpelse inden udgangen af Aftalen kan opsiges med ét års varsel. Kræftudvalget forelægges én gang årligt Kræftens Bekæmpelses årsrapport for kræftrådgivningerne i Region Hovedstaden til orientering. DIREKTØRPÅTEGNING Regionsdirektør Hjalte Aaberg / Koncerndirektør Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Rådgivningernes årsrapport Region Hovedstaden Udkast samarbejdsaftale mellem KB og Region Hovedstaden Side 11 af 24

12 4. ORIENTERINGSSAG: KRÆFTMONITORERING STATUS 2. KVARTAL 2014 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Monitoreringsdata fra den nationale monitoreringsdel på kræftområdet offentliggøres kvartalsvis. Kræftudvalget forelægges monitoreringsdata til orientering til næst-kommende møde efter en offentliggørelse. Monitoreringsdata for 2. kvartal 2014 blev offentliggjort den 29. august INDSTILLING Administrationen indstiller: at Udvalget tager orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget tog orienteringen til efterretning. SAGSFREMSTILLING Monitoreringsdata er fortsat bedre i 2014 end i 2013 Monitoreringsdata for 2. kvartal 2014 for kræftområdet viser, at 80 pct. af alle kræftpakkeforløb (nationalt) blev gennemført indenfor den anbefalede forløbstid. Sundhedsstyrelsen finder generelt dette resultat tilfredsstillende, men bemærker samtidig, at der er registreret relativt færre forløb i en kræftpakke i 2. kvartal Monitoreringsdata viser, at der i forhold til 1. kvartal 2014 overordnet er en tilbagegang i målopfyldelsen for hovedparten af kræftpakkerne (både nationalt og i Region Hovedstaden). Sammenlignes monitoreringsdata for 2. kvartal 2014 med data for det tilsvarende kvartal i 2013 for Region Hovedstaden, så ses der dog fortsat en flot fremgang for hovedparten af kræftpakkerne i regionen. Vedlagt som bilag er: Rapporten fra Statens Serum Institut med data for 2. kvartal 2014 Oversigt over monitoreringsresultatet for 2. kvartal 2014 versus 1. kvartal 2014 for Region Hovedstaden (farveskema) Oversigt over målopfyldelsen for alle kræftpakker i alle regioner for 2. kvartal 2014 Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for 2. kvartal Region Hovedstadens bemærkninger til Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for 2. kvartal Udvikling i målopfyldelsen fra 2013 til 2014 for udvalgte kræftpakker Det forløbne år har Region Hovedstaden særligt haft fokus på pakkeforløbene for: Brystkræft, hovedhalskræft og prostatakræft, idet regionen for disse kræftpakker i foråret 2013 havde en særlig lav målopfyldelse. Hertil kommer, at Kræftudvalget i foråret 2014 har udarbejdet handleplaner for, hvordan målopfyldelsen kan forbedres for de tre nævnte kræftpakker samt tyk- og endetarmskræft og lungekræft. For hovedparten af de fem nævnte kræftpakker ses, at der fra foråret 2013 til foråret 2014 er opnået en markant fremgang i målopfyldelsen, selvom der fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2014 ses en mindre tilbagegang i målopfyldelsen. I nærværende sagsfremstilling beskrives udviklingen for de fem nævnte kræftpakker og den diagnostiske pakke. Udviklingen i målopfyldelsen for brystkræft Side 12 af 24

13 Monitoreringsdata viser, at der fra 2013 til 2014 fortsat er en meget flot fremgang i målopfyldelse for pakkeforløbet for brystkræft. I 2. kvartal 2014 blev 73 pct. af patienterne i et pakkeforløb for brystkræft således behandlet indenfor de anbefalede forløbstider, sammenlignet med 27 pct. i 2. kvartal Data for 2. kvartal 2014 viser dog en mindre tilbagegang i forhold til data fra 1. kvartal Nationalt er målopfyldelsen for brystkræft i 2. kvartal 2014 på 82 pct. Regionernes målopfyldelse spænder mellem 72 pct (Region Hovedstaden) og 95 pct. (Region Syddanmark). Region Hovedstaden er således den region med den laveste målopfyldelse i 2. kvartal En opsplitning af data viser, at internt i regionen har Rigshospitalet en bedre målopfyldelse end Herlev Hospital. Administrationen er i dialog med hospitalerne om, hvad tilbagegangen skyldes, og hvad der kan gøres for at sikre en øget målopfyldelse. Brystkræft (kirurgi som behandling) - målopfyldelse i % 2. kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2014* kvartal 2014* 73 * stationære data Udviklingen i målopfyldelsen for hoved-halskræft Monitoreringsdata viser, at der fra 2013 til 2014 fortsat er en flot fremgang i målopfyldelse for pakkeforløbet for hoved-halskræft, særligt er udviklingen i målopfyldelsen for strålebehandling som første behandling positiv. I 2. kvartal 2014 blev således 67% af alle hoved-halskræft patienter henvist til et pakkeforløb for hoved-halskræft (strålebehandling som første behandling) behandlet indenfor de anbefalede forløbstider. I 2. kvartal 2013 var målopfyldelsen for tilsvarende på kun 11%. Udviklingen i målopfyldelsen for hoved-halskræft har den samme tendens som brystkræft, nemlig at der ses en mindre tilbagegang i målopfyldelsen fra 1. kvartal til 2. kvartal I forhold til strålebehandling, gælder det dog fortsat, at mange patienter skal have foretaget en ekstra tandbehandling(undersøgelse) forud for strålebehandlingen. Der er i pakkeforløbet ikke afsat tid til denne ekstra behandling, og det vil derfor altid være meget vanskeligt at opnå en høj målopfyldelse. Journalgennemgange i regionen i 2013 viste, at op mod 35% af regionens patienter, skal have foretaget den ekstra tandbehandling forud for strålebehandlingen. Sundhedsstyrelsen er flere gange anmodet om at revidere pakkeforløbet, således at der i pakkeforløbet afsættes tid til den ekstra tandbehandling. Administrationen vil rejse problematikken overfor Sundhedsstyrelsen igen. Nationalt er målopfyldelsen for hoved-halskræft i 2. kvartal 2014 på 82 % (kirurgi) og 69 % (stråler). Regionernes målopfyldelse spænder mellem 66 % (Region Midtjylland) og 95 % (Region Syddanmark) for kirurgi som første behandling, og 54 % (Region Sjælland) og 90 % (Region Syddanmark) for stråler som første behandling. I forhold til de øvrige regioner placerer Region Hovedstaden sig således "midt i feltet". Administrationen er i dialog med hospitalerne om, hvad tilbagegangen i målopfyldelsen fra 1. kvartal til 2. kvartal 2013 skyldes, og hvad der kan gøres for at sikre en øget målopfyldelse. Hoved-halskræft (kirurgi som behandling) - målopfyldelse i % Hoved-halskræft (strålebehandling) - målopfyldelse i % 2. kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2014* kvartal 2014* kvartal 2014* kvartal 2014* 67 * stationære data Udviklingen i målopfyldelsen for tyk- og endetarmskræft Side 13 af 24

14 Monitoreringsdata viser, at målopfyldelse for pakkeforløbet for tyk- og endetarmskræft er stabil, og modsat flere af de andre kræftpakker ses en lille fremgang i målopfyldelsen fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal Tidligere monitoreringsdata (bl.a. data fra årsrapporten 2013) har vist, at der er udfordringer med at sikre en høj målopfyldelse for pakkeforløbet, hvis strålebehandling er den første behandling. Der er ikke beregnet målopfyldelse for denne modalitet (strålebehandling) for 2. kvartal 2014, idet der kun er registreret få forløb i 2. kvartal (under 11 forløb), og der kan derfor ikke på nuværende tidspunkt konkluderes noget om, hvorvidt målopfyldelsen for denne indikator har udviklet sig i Nationalt er målopfyldelsen for tyk- og endetarmskræft i 2. kvartal 2014 på 80 % (kirurgi). Regionernes målopfyldelse spænder mellem % (Region Sjælland) og 94 % (Region Midtjylland). I forhold til de øvrige regioner placerer Region Hovedstaden sig således igen "midt i feltet". Tyk- og endetarmskræft (kirurgi som behandling) - målopfyldelse i % 2. kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2014* kvartal 2014* 84 * stationære data Udviklingen i målopfyldelsen for prostatakræft Monitoreringsdata viser, at målopfyldelse for pakkeforløbet for prostatakræft er også forbedret fra 2. kvartal 2013 til 2. kvartal Data viser dog også, at den flotte fremgang i målopfyldelsen, der var i vinteren 2013/14 for kirurgi som første behandling, ikke er fortsat i 2. kvartal Der ses derimod en tilbagegang fra forrige kvartal på knap 30 % point. Administrativt er der igangsat en undersøgelse for at få belyst, om data for 1. kvartal 2014 har været fejlbehæftet, samt hvad der kan gøres for at sikre en øget målopfyldelse. Nationalt er målopfyldelsen for prostatakræft i 2. kvartal 2014 på 51 % (kirurgi) og 88 % (nervebevarende kirurgi). Regionernes målopfyldelse spænder mellem 27 % (Region Sjælland) og 91 % (Region Syddanmark) for kirurgi som første behandling. Region Hovedstaden er den eneste region, hvor der er registreret over 10 forløb ved nervebevarende kirurgi som første behandling, der er således ikke beregnet målopfyldelse for de øvrige regioner for denne modalitet. Målopfyldelsen for prostatakræft varierer meget mellem regionerne. Administrationen finder variationen bemærkelsesværdig og vil anmode Sundhedsstyrelsen om at se nærmere på registreringerne og behandlingen af patienter med prostatakræft, idet de store regionale forskelle i målopfyldelsen ikke umiddelbart virker reelle. Administrationen er endvidere i dialog med hospitalerne om, hvad tilbagegangen skyldes, og hvad der kan gøres for at sikre en øget målopfyldelse. Prostatakræft (kirurgi som behandling) - målopfyldelse i % Prostatakræft (nervebevarende kirurgi som behandling) - målopfyldelse i % 2. kvartal 2013* kvartal 2013* - 3. kvartal 2013* kvartal 2013* - 4. kvartal 2013* kvartal 2013* - 1. kvartal 2014* kvartal 2014* kvartal 2014* kvartal 2014* 86 * stationære data Udviklingen i målopfyldelsen for lungekræft Monitoreringsdata viser, at der er udfordringer med at sikre en høj målopfyldelse for lungekræft med kirurgi og stråler som første behandling. Modsat de andre kræftpakker, så ses der en tendens til, at målopfyldelsen for netop denne kræftpakke er blevet forværret (kirurgi som første behandling) Side 14 af 24

15 siden Nationalt er målopfyldelsen for lungekræft i 2. kvartal 2014 på 59 % (kirurgi), 82 % (medicin) og 72 % stråler). Regionernes målopfyldelse spænder mellem 42 % (Region Hovedstaden) og 86 % (Region Midtjylland) for kirurgi som første behandling. Region Hovedstaden er således den region med den laveste målopfyldelse for 2. kvartal Tidligere redegørelser fra Rigshospitalet har beskrevet, at hospitalet er presset på kapaciteten, og at en forbedring af målopfyldelsen forudsætter tilførelse af ressourcer. Administrationen er i dialog med Rigshospitalet om, hvorfor målopfyldelsen er forværret, og hvad der kan gøres for at sikre en forbedring af målopfyldelse. Lungekræft (kirurgi som behandling) - Lungekræft (kemo som behandling) Lungekræft (stråler som målopfyldelse i % - målopfyldelse i % behandling) - målopfyldelse i % 2. kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2014* kvartal 2014* kvartal 2014* kvartal 2014* kvartal 2014* kvartal 2014* 68 * stationære data Udviklingen i målopfyldelsen for den diagnostiske pakke Det diagnostiske pakkeforløb varetages i regionen i de diagnostiske enheder. Siden monitoreringen blev indført har der generelt været en flot fremgang i målopfyldelsen, samtidig med at flere patienter er blevet henvist til en diagnostisk pakke. Nationalt er målopfyldelsen for 2. kvartal 2014 for den diagnostiske pakke på 82 %. Regionernes målopfyldelse spænder mellem 69 % (Region Nordjylland) og 89 % (Region Hovedstaden). Region Hovedstaden er således den region med den højeste målopfyldelse for 2. kvartal Diagnostisk pakkeforløb - målopfyldelse i % 2. kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2013* kvartal 2014* kvartal 2014* 89 * stationære data Sundhedsstyrelsens fokusområder Sundhedsstyrelsen udsender kommentarer til monitoreringsdata til alle regionerne (vedlagt som bilag). Det fremgår af kommentarerne, at Sundhedsstyrelsen har særlig opmærksomhed rettet mod de kræftpakker, hvor målopfyldelsen er lig med eller under den nationale 1. kvartil (som i 2. kvartal 2014 er på 54 pct.). Administrationen er i dialog med relevante hospitaler vedr. en forbedring af målopfyldelsen for de kræftpakker, hvor Sundhedsstyrelsen i sine kommentarer fremhæver, at Region Hovedstaden skal redegøre for, hvordan der sikres en forbedring af målopfyldelsen. Kvalificering af datagrundlaget Administrativt har regionen flere gange overfor Sundhedsstyrelsen rejst, at det er en udfordring, at regionernes antal af registrerede kræftpakker varierer meget, og at variationen skaber usikkerhed om hvorvidt monitoreringen er troværdig og retvisende. Bl.a. ses det af data for 2. kvartal 2014, at der i Region Hovedstaden er registreret 292 patienter i et pakkeforløb for brystkræft, og i Region Midtjylland er der tilsvarende registreret 102 patienter i et pakkeforløb for brystkræft. Statistisk er der ikke de store regionale forskelle i forhold til, hvor mange kvinder der får brystkræft i de forskellige regioner, og hvis antallet af registreringer er korrekte, så burde det svare til, at der er tre gange så mange indbyggere i Region Hovedstaden som i Region Midtjylland. Side 15 af 24

16 Antallet af patienter registreret i et pakkeforløb for brystkræft er derfor helt sikkert ukorrekt. Det er administrationens vurdering, at Region Hovedstadens antal af registrerede brystkræftpakkeforløb er det korrekte. Der er i datamaterialet flere eksempler på, at datakvaliteten bør gennemgås, og at det nationalt bør belyses, om der er registreringsforskelle og i så fald, hvad disse skyldes. Region Hovedstaden har tidligere anmodet Sundhedsstyrelsen om at igangsætte en kvalificering af datagrundlaget. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør Svend Hartling / Enhedschef Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE kvt 2014 Monitorering af kræftområdet Kræftdata 2Q2014 regionh 3. Oversigt _målopfyldelse for alle kræftpakker i alle regioner 2. kvartal Sundhedsstyrelsen kommentarer til data for 2. kvartal Bemærkninger fra Region Hovedstaden til SSTs bemærkninger til kræftdata for 2 kv 2014 Side 16 af 24

17 5. EVENTUELT EVENTUELT Mødeplanen for 2015 er godkendt af kræftudvalget. Formanden orienterede om, at der udestår en godkendelse af mødeplanen i udvalget for tværsektorielt samarbejde før der udsendelse en endelig indkaldelse til møderne i Status for implementering af tarmkræftscreeningsprogrammet Der blev til mødet omdelt et statusnotat. Notatet er vedlagt referatet. Kræftudvalgets arbejdsplan Det blev besluttet, at hovedparten af næste møde i udvalget reserveres til en temadrøftelse om fremtidens udfordringer med flere kræftpatienter. Arbejdsplanen for 2014 justeres ift. at næsten hele mødet den 7. afsættes til en temadrøftelse. Side 17 af 24

18 BESLUTNINGER Kræftudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :05 MØDESTED Mødelokale på regionsgården: H6 MEDLEMMER Mette Abildgaard Pia Illum Flemming Pless Susanne Due Kristensen Niels Høiby Finn Rudaizky Annie Hagel Formand Side 18 af 24

19 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Forskningsprojekt om ny metode til nervebevarende operation af prostatakræftpatienter 2. Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet 3. Meddelelser - Månedlig afrapportering til Sundhedsstyrelsen vedr. overholdelse af bekendtgørelsen for livstruende sygdomme 4. Meddelelser - Kræftudvalgets arbejdsplan 5. Meddelelser - Bekendtgørelse om almen praksis Side 19 af 24

20 1. MEDDELELSER - FORSKNINGSPROJEKT OM NY METODE TIL NERVEBEVARENDE OPERATION AF PROSTATAKRÆFTPATIENTER MEDDELELSER Region Midtjylland har rettet henvendelse til Region Hovedstaden for at få yddybet, om der på herlev Hospital anvendes en ny metode til nervebevarende operation af prostatakræftpatienter. Region Hovedstaden har oplyst Region Midtjylland om følgende: Herlev Hospital har fornylig ibrugtaget en ny og forhåbentlig forbedret metode til nervebevarelse ved operation af prostatacancer. Udstyret kan under laparoskopisk robotoperation for prostatacancer identificere forløbet af de nervegrene, som fører til lukkemusklen. Udstyret har været kendt inden for neurofysiologiske undersøgelser i mange år. Udstyret blev udviklet til brug ved radikal prostatektomi for få år siden i Texas, USA og administrationen i Region Hovedstaden er informeret om, at det er taget i brug på 8 hospitaler globalt set. Herlev Hospital forventer, at nerveidentifikation især vil gøre en forskel ved operationer, hvor man på grund af sygdommens alvor ikke kan foretage bevarelse af nerverne til svulmelegemerne, og hvor man især risikerer, at beskadige nerverne til lukkemusklen. Målet med metoden er således at bevare funktionen af lukkemusklen og dermed undgå inkontinenes. Det er ikke forventningen, at man med metoden kan bevare potensen hos denne gruppe patienter med alvorlig stadie af prostatacancer, idet nerverne til svulmelegemerne i penis heller ikke ved denne metode kan bevares. Der er tale om et forskningsprojekt, hvorfor det endnu ikke vides, om operationsresultatet bliver bedre. Resultaterne af forskningsprojektet forventes at foreligge om ca. 2 år. JOURNALNUMMER Side 20 af 24

21 2. MEDDELELSER - BEVILLING FRA KNÆK CANCER PULJEN 2013 TIL PROJEKT "INDSATS FOR UNGE MED KRÆFT" PÅ HERLEV HOSPITAL OG RIGSHOSPITALET MEDDELELSER Kræftudvalget blev til møde den 22. april 2014 orienteret om (meddelelse), at Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med udmøntning af Knæk Cancer-midlerne 2013 havde givet Rigshospitalet og Herlev Hospital mulighed for at ansøge om midler til projekter, som kan skabe nutidige og ungevenlige fysiske rammer, som tilgodeser de særlige aldersbetingede behov, der kendetegner unge/unge voksne med kræft. Kræftens Bekæmpelse har imødekommet begge ansøgninger. Herlev Hospital har fået bevilliget kr. og Rigshospitalet har fået bevilliget kr. til forbedring af kræftramte unges vilkår på hospitalet. Vedlagt er til orientering bevillingsbrevene fra Kræftens Bekæmpelse til Herlev Hospital og Rigshospitalet. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bevillingsbrev til Herlev Hospital fra Kræftens Bekæmpelse 2. Bevilling fra KB til Rigshospitalet Side 21 af 24

22 3. MEDDELELSER - MÅNEDLIG AFRAPPORTERING TIL SUNDHEDSSTYRELSEN VEDR. OVERHOLDELSE AF BEKENDTGØRELSEN FOR LIVSTRUENDE SYGDOMME MEDDELELSER Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse besluttede i februar 2012, at regionerne skulle indsende månedlige indberetninger til Ministeriet. Indberetningerne skal omfatte patientforløb, der ikke overholder bekendtgørelsen om behandling af livstruende sygdomme. Indberetningen for juni måned 2014 viser, at der var 204 hændelser i regionen på kræftområdet, og der var 0 hændelser på hjerteområdet. Hændelserne for juni 2014 er indberettet til Sundhedsstyrelsen medio juli og har efterfølgende været omtalt i en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen samt i diverse medier. Indberetningen for juli måned 2014 viser, at der var 0 hændelser i regionen på kræftområdet, og der var 0 hændelser på hjerteområdet. Til orientering er Region Hovedstadens indberetning til Sundhedsstyrelsen for juni og juli vedlagt som bilag. JOURNALNUMMER Side 22 af 24

23 4. MEDDELELSER - KRÆFTUDVALGETS ARBEJDSPLAN MEDDELELSER Kræftudvalget har besluttet, at Udvalgets arbejdsplan er et dynamisk dokument, som løbende kan revideres. En opdateret arbejdsplan vedlægges alle dagsordener som en meddelelse. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Kræftudvalget_ arbejdsplan_2014_version af 25. aug Side 23 af 24

24 5. MEDDELELSER - BEKENDTGØRELSE OM ALMEN PRAKSIS MEDDELELSER Region Hovedstaden er blevet bedt om at afgive høringssvar til Bekendtgørelse vedr. kodning og datafangst i almen praksis, indberetning af data til regionen og offentliggørelse af oplysninger om lægen eller klinikken. Regionens og PLOs høringssvar er vedlagt til orientering. Desuden vedlægges administrationens redegørelse for vilkårene omkring ovenstående, særligt med fokus på identificerbare og personhenførbare data. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag - Bekendtgørelse om datafangst, indberetning af data og praksisdeklarationer 2. Notat om bekendtgørelsen om kodning og datafangst i almen praksis 3. Høringssvar fra Region H vedrørende bekendtgørelse om kodning og datafangst 4. PLO høringssvar til bekendtgørelse om kodning og datafangst Side 24 af 24

25 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Etablering af kræftrådgivning projekt livsrum ved Herlev Hospital Bilag 1 - Side -1 af 1

26 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Etablering af kræftrådgivning projekt livsrum ved Herlev Hospital Bilag 2 - Side -1 af 12 Rådgivning til alle berørt af kræft 15 kræftrådgivninger Kræftlinjen Kræftlinjen Onlinerådgivning Brevkassen Cancerforum Omsorg

27 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Etablering af kræftrådgivning projekt livsrum ved Herlev Hospital Bilag 2 - Side -2 af 12 Kræftrådgivning i hele landet Næstved Åbnede 1. juni 2013 Rådgivningsbyggeriet: unge arkitekter byggeprogram sansehaver Samarbejde med Realdania: Finansiering Kræftens Bekæmpelse 100 mio. kr. Realdania 50 mio kr

28 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Etablering af kræftrådgivning projekt livsrum ved Herlev Hospital Bilag 2 - Side -3 af 12 Kræftrådgivning i hele landet Aalborg Aalborg Universitetshospital tilbyder Krop og kræft i vores rådgivning. Krop og kræft ejer træningsrummet og bruger det fire dage om ugen.

29 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Etablering af kræftrådgivning projekt livsrum ved Herlev Hospital Bilag 2 - Side -4 af 12 Kræftrådgivning i hele landet Vejle Er bygget i samarbejde med Vejle Sygehus og er et fælles hus. Rådgivning Palliativt rehabiliteringstilbud Fælles indgang

30 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Etablering af kræftrådgivning projekt livsrum ved Herlev Hospital Bilag 2 - Side -5 af 12 Kræftrådgivning i hele landet Odense Her tilbyder Odense Universitetshospital Krop og kræft i vores rådgivning. Krop og kræft har lejet sig ind i vores træningssal.

31 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Etablering af kræftrådgivning projekt livsrum ved Herlev Hospital Bilag 2 - Side -6 af 12 Kræftrådgivning i hele landet Herning Alle rådgivninger tilbyder: Åben rådgivning Samtaler Gruppeforløb oftest frivillige Familierådgivning Mindfulness Fysisk aktivitet oftest frivillige Værested, mødested, et helle, der ikke er et offentligt tilbud Det fælles tredje (Ray Oldenburg)

32 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Etablering af kræftrådgivning projekt livsrum ved Herlev Hospital Bilag 2 - Side -7 af 12 Kræftrådgivning i hele landet Roskilde Hvad har det betydet at flytte tættere på sygehuset? Forbedret samarbejde med hospitalerne Patienterne kommer tidligere Der kommer flere i vores rådgivninger

33 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Etablering af kræftrådgivning projekt livsrum ved Herlev Hospital Bilag 2 - Side -8 af 12 Odense

34 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Etablering af kræftrådgivning projekt livsrum ved Herlev Hospital Bilag 2 - Side -9 af 12 Udvikling i aktiviteter - Odense Antal aktiviteter Odense Kræftrådgivning Samlet antal aktiviteter kvartal kvartal kvartal kvartal 2013 (åbning) 1. kvartal kvartal 2014

35 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Etablering af kræftrådgivning projekt livsrum ved Herlev Hospital Bilag 2 - Side -10 af 12 Antal aktiviteter Odense fordelt på ansatte og frivillige 1400 Antal aktiviteter, Odense Rådgivning Aktiviteter varetaget af ansatte Aktiviteter varetaget af frivillige 0 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2013 (åbning af livsrum) 1. kvartal kvartal 2014

36 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Etablering af kræftrådgivning projekt livsrum ved Herlev Hospital Bilag 2 - Side -11 af 12 Udvikling i antallet af nye brugere - Odense halvår halvår 2013 (Livsrum åbnet d.22. november) 1. halvår 2014

37 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Etablering af kræftrådgivning projekt livsrum ved Herlev Hospital Bilag 2 - Side -12 af 12 Udvikling i brugergruppe - Odense 60% 50% Fordeling af brugergrupper i Odense rådgivning 52% 48% 46% 40% 30% 20% 10% 26% 23% 24% 14% 14% 8% Kræftpatient Pårørende Efterladt 0% 1. halvår halvår 2013 (Livsrum åbnet d.22. november) 1. halvår 2014

38 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -1 af 55 Maj 2010 Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden Anbefalinger vedr. uddannelse og læring, motivation, it, dataregistrering og indrapportering, analyse og opfølgning, organisation samt ressourcer Koncern Plan og Udvikling Region Hovedstaden Maj 2010

39 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -2 af 55 Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Maj 2010 Oplag 250 eks. 1. udgave, 1. oplag ISBN: Rapporten kan downloades fra Region Hovedstadens hjemmeside 1

40 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -3 af 55 Indholdsfortegnelse 1. Forord Sammenfatning Baggrund Arbejdsgruppens arbejde og metode Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger...9 Uddannelse og oplæring... 9 Motivation It Dataregistrering og indrapportering Analyse og opfølgning Organisering Kvalitetsaktører og deres opgaveportefølje Nøglepersoner for klinisk kvalitet på afdelingsniveau Afdelingernes lokale kvalitetsfora Afdelingsledelser Kvalitetsenhed på virksomheden Hospitalskoordinator for klinisk kvalitet Virksomhedskvalitetsråd Hospitalsdirektionen/Virksomhedsdirektionen Netværk for Klinisk Kvalitet Koordinationsgruppen for Kvalitet Koncern Plan og Udvikling, Enhed for Klinisk Kvalitet Koncern Plan og udvikling, Enhed for Udvikling og Kvalitet Den regionale kontaktperson for klinisk kvalitet Det Regionale Kvalitetsråd De Sundhedsfaglige Råd Den Udvidede Direktørkreds (UD-kredsen) Koncerndirektionen Ressourcer og ressourcemæssige konsekvenser af arbejdsgruppens forslag Implementering, kommunikation og formidling...34 Forkortelser...38 Bilag 1. Oversigt over landsdækkende kliniske databaser...39 Bilag 2: Arbejdsgruppens kommissorium...41 Bilag 3: Problemer og muligheder i tematiseret form...42 Bilag 4: Databaser fordelt på Sundhedsfaglige Råd...46 Bilag 5: Beskrivelse af incitamentsprojekt på Frederikssund Hospital...49 Bilag 6: Oversigt over sygdomsområder som kvalitetsmonitoreres via PAS...52 Bilag 7: Organisationsdiagram med aktører i Region H i forbindelse med landsdækkende kliniske databaser. 53 1

41 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -4 af 55 2

42 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -5 af Forord Systematiseret og struktureret arbejde med kliniske kvalitetsdatabaser understøtter Region Hovedstadens sundhedspolitiske vision: RegionH - trivsel og sundhed for alle! Vi udvikler et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling. Et sammenhængende sundhedsvæsen, der motiverer borgere og medarbejdere til at sikre den bedst opnåelige livskvalitet gennem hele livet. Vi skal være blandt de førende storbyregioner i Europa indenfor forskning og udvikling. Vi har fokus på lighed i sundhed - tryghed og trivsel for alle. Måling af behandlingskvaliteten udgør grundlaget for en sikker og effektiv behandling af regionens patienter. Systematisk registrering og opfølgning på kliniske kvalitetsdata kan desuden medvirke til større ensartethed i behandlingstilbuddene og derigennem bidrage til større lighed i sundhed i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden vil derfor i de kommende år intensivere indsatsen med at udnytte tilgængelige oplysninger om den sundhedsfaglige kvalitet fra alle landsdækkende kliniske databaser på systematisk vis. Der er på regionalt niveau og på tværs af sygdomsområder behov for et overblik over de væsentlige kliniske kvalitetsoplysninger, der foreligger i de landsdækkende kliniske databaser både hvor det går godt og mindre godt - som grundlag for en løbende kvalificeret, prioriteret indsats til gavn for patienterne. Denne rapport afdækker en række problemer i forbindelse med dette arbejde og kommer med en række anbefalinger til optimering af udnyttelsen af indsatsen og informationerne fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Sundhedspolitiske visioner og beslutninger om høj sundhedsfaglig behandlingskvalitet er ikke gratis. Der bruges i dag mange ressourcer på registrering af patient- og behandlingsdata, og arbejdsgruppens undersøgelser viser behov for de nødvendige ressourcer samt en klar og tydelig fordeling af ansvar og opgaver. Beslutninger vedrørende høj sundhedsfaglig behandlingskvalitet må derfor altid følges med en vurdering af behov for ressourcer til registrering, opfølgning, analyse og implementering samt en plan for implementering af beslutningerne. Den kliniske behandlingskvalitet på hospitalerne kan ikke ses isoleret, men skal samtænkes med patientsikkerhed, og i sammenhæng med patientens/borgerens forløb hos de praktiserede læger og kommunerne. Styrkelsen af det systematiske arbejde med de landsdækkende kliniske kvalitetsdata-baser på hospitalerne og i regionalt regi vil etablere et solidt grundlag for at tænke klinisk kvalitet sammenhængende. Der er ikke tvivl om, at der i de landsdækkende kliniske databaser er en guldgrube af oplysninger som kan udnyttes i langt højere grad end de bliver det det i dag. Implementering af arbejdsgruppens anbefalinger som beskrevet i denne rapport vil efter min vurdering i høj grad medvirke til både at klargøre opgaver og ansvar i kvalitetsorganisationen i Region H og til at udnytte de allerede foreliggende kliniske kvalitetsdata på systematisk vis til gavn for regionens patienter. Regionsdirektør Helle Ulrichsen Formand for Det Regionale Kvalitetsråd, 14. april

43 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -6 af Sammenfatning En arbejdsgruppe vedr. Klinisk Kvalitet i Region Hovedstaden under Koordinationsgruppen har fået til opgave at komme med anbefalinger til optimering af opfølgning på kliniske kvalitetsdata fra samtlige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser samt revidere den regionale NIP-drejebog gennemgribende med særligt fokus på regionens kommunikationsveje, relevante kvalitetsaktører, placering af opgaver og ansvarsfordeling. Målet er samtidigt at indtænke de øvrige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, så processerne gøres ensartede. Udgangspunktet for arbejdet er, at den nuværende organisering på en række områder forekommer uklar og uhensigtsmæssig. Rapportens konklusioner og anbefalinger baserer sig på indsamling af data ved interview og skriftlige bidrag fra nøglepersoner i kvalitetsorganisationen i Region Hovedstaden. Arbejdsgruppen har tematiseret problemerne i 7 hovedområder: uddannelse og læring, motivation, it-problemer, dataregistrering og indrapportering, analyse og opfølgning, ressourcer og ikke mindst organisation, som er det område, som langt de fleste af de påpegede problemer kan relateres til. Der opleves et stort behov for oplæring og undervisning i dataregistrering, analyse og opfølgning af data, men også i grundlæggende viden om NIP og de øvrige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Arbejdsgruppen foreslår, at uddannelsen og oplæringen foregår ved: kurser/undervisning, skriftligt materiale på regionens intranet, netværk, erfa-grupper, undervisning via grunduddannelsen. Som helt nye tiltag foreslår arbejdsgruppen bl.a. en superuddannelse til Hospitalskoordinatorer for Klinisk Kvalitet (s. 22), og at der allerede på de sundhedsfaglige uddannelse etableres basal undervisning i arbejdet med de Landsdækkende kliniske Kvalitetsdatabaser. Motivation i kvalitetsarbejdet forudsætter ledelsesfokus og prioritering af opgaverne med overvågning, analyse og opfølgning på kliniske kvalitetsdata. En incitamentstruktur i kvalitetsarbejdet både på medarbejderniveau og ledelsesniveau kan medvirke til at synliggøre og øge opmærksomheden på behandlingskvaliteten i organisationen. Der skal følges op, og det skal have konsekvens, hvis afdelingerne ikke leverer god kvalitet i patientbehandlingen. Manglende samspil mellem mange it-systemer på en hospitalsafdeling opleves som et stort problem. Det er tidskrævende at logge på forskellige systemer. Det er et stort problem, at Analyseportalen fortsat er ustabil it-mæssigt, ligesom mange brugere efterspørger en øget brugervenlighed. En stabil drift og fortsat udvikling af KMS og Analyseportalen, så der altid er adgang til tidstro kvalitetsoplysninger, er en helt afgørende forudsætning for, at kvalitetsarbejdet i Region Hovedstaden kan fungere bedre i fremtiden. Centrale anbefalinger fra arbejdsgruppen er systematiske brugertest og tjek af brugervenlighed af Analyseportalens rapporter i samarbejde med de enkelte databaser, inden de sættes i drift, og at der afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til, at KMS og Analyseportalen kommer til at fungere stabilt og brugervenligt. Der opleves store forskelle i registreringspraksis på afdelingerne. Arbejdsgruppen finder det væsentligt, at der er en tovholder på registrering lokalt, som kan sikre en ensartet registrering på den enkelte afdeling. Arbejdsgruppen henleder opmærksomheden på, at en stor del af patienterne i dag ikke registreres i en landsdækkende klinisk database (LKD) eller monitoreres via indikatorer trukket fra de 4

44 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -7 af 55 patientadministrative systemer (PAS-indikatorer). De enkelte specialer og afdelinger bør overveje, hvordan man på anden vis kan overvåge kvaliteten af sygdomsgrupper, som ikke er dækket af ovenstående. Der anvendes på regionens virksomheder betydelige ressourcer på at indberette oplysninger til databaserne. Det står efter arbejdsgruppens opfattelse i grel modsætning til de få ressourcer, der på alle niveauer er afsat til analyse og udnyttelse de eksisterende data. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der i disse data ligger en uudnyttet guldgrube af oplysninger, som kan komme patienterne til gavn. Et regionalt ledelsesinformationssystem, der hurtigt kan give direktioner og ledelser et overblik, kunne være fremmende for centrale drøftelser af den tværgående behandlingskvalitet. Et samlet overblik kunne ligeledes være et vigtigt redskab på alle ledelsesniveauer og i den politiske prioriteringsproces. På landsplan, blandt kompetencecentrene, NIP og SST, bør søges enighed om en fælles skabelon for analyse og præsentationsform, så formidlingen af data for samtlige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser til såvel klinikere som til den brede offentlighed forbedres og gøres mere entydig. Organisation og ansvarsfordeling opleves som uklar, og deraf følger uklar eller manglende kommunikation, involvering, handling og implementering omkring opfølgning på kliniske kvalitetsdata. Det gælder for alle niveauer: politikere, koncerndirektion, hospitalsdirektioner, Sundhedsfaglige Råd, afdelingsledelser, NIP-ansvarlige klinikere, Regionalt Kvalitetsråd, regionale kontaktpersoner og hospitalskoordinatorer. Helt centralt i diskussionen er, at kliniske kvalitetsdata skal efterspørges såvel fra politisk som ledelsesmæssigt hold, og der skal være konsekvens på alle niveauer såvel ved gode som dårlige resultater. Organisering og ansvarsfordeling skal derfor fremgå tydeligt. En vigtig anbefaling i denne sammenhæng er at intensivere indsatsen med at inddrage relevante kvalitetsindikatorer i de dialogbaserede aftaler, herunder at konsekvenser for hospitalerne/enhederne/afdelingerne, præciseres ved såvel høj målopfyldelse som ved manglende målopfyldelse. En anden vigtig anbefaling er, at der etableres en funktion på alle hospitaler, der dækker et arbejdsindhold svarende til det, der er beskrevet under Hospitalskoordinator for klinisk kvalitet i denne rapport. Arbejdsgruppen har udarbejdet et detaljeret forslag til ansvarsfordeling og konkrete arbejdsopgaver på de enkelte niveauer fra det kliniske niveau på afdelingerne til det regionale niveau - da der tidligere har været mange tvivlsspørgsmål relateret hertil. Det centrale er i denne sammenhæng varetagelsen af opgaverne. Hvis man lokalt finder en anden organisering mere hensigtsmæssig, skal denne beskrives tydeligt. Ovenstående arbejdsfordeling beskrives endvidere i en selvstændig drejebog, der kan bruges som opslagsbog. Sammenfattende er det arbejdsgruppens opfattelse, at intenst ledelsesfokus på alle niveauer, fokus via dialogaftalerne samt incitamenter i kvalitetsarbejdet er nøgleredskaber i forbindelse med implementering af arbejdsgruppens anbefalinger. Denne rapport udgør det systematiske grundlag for det videre arbejde med organisering og opfølgning på de kliniske kvalitetsdatabaser. I forhold til det videre arbejde og implementering af arbejdsgruppens anbefalinger, skal der af koordinationsgruppen ske en prioritering i indsatserne sideløbende med et estimat af ressourcebehovene. 5

45 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -8 af Baggrund I maj 2009 beslutter det regionale kvalitetsråd, at regionen fremover skal følge anbefalingerne vedrørende opfølgning på kliniske kvalitetsdata, udarbejdet af en arbejdsgruppe 1 nedsat af det regionale kvalitetsråd. En af beslutningerne (anbefaling 2) er at nedsætte en regional arbejdsgruppe, som har til opgave at beskrive en optimering af organiseringen omkring opfølgning på kliniske kvalitetsdata fra samtlige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser (LKD). Arbejdsgruppen skal herunder revidere den regionale NIP-drejebog gennemgribende med særligt fokus på regionens kommunikationsveje, relevante NIP-aktører, placering af opgaver og ansvarsfordelingen. Målet er samtidig at indtænke de øvrige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, så processerne gøres ens. Det vil sige, at betegnelsen De landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser fremover dækker både NIP-databaserne og de øvrige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Der findes aktuelt 39 LKD, som i dag er organiseret under de 3 kompetencecentre samt 8 (snart 10) databaser, som er organiseret i NIP-regi. I bilag 1 findes et overblik over samtlige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser pr. 1. januar Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning: Jan Utzon, overlæge, Enhed for Klinisk Kvalitet (formand) Mark Krasnik, overlæge, Udviklingsafdelingen, Rigshospitalet Jørgen Balslev, overlæge, Kvalitets- og planlægningsafdelingen, Gentofte Hospital Paul Jaszczak, overlæge, Kvalitetsafdelingen, Herlev Hospital Torben Sejr, Kvalitetschef, Udviklingsafdelingen, Glostrup Hospital Dorte Hendel Møller, Udviklings- og Kvalitetskoordinator, Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Annette Hallum Knudsen, Kvalitets- og udviklingsafdelingen, Frederiksberg Hospital Bjørn Hesselbo, Udviklingskonsulent, Bispebjerg Hospital Karine Bech, overlæge, Kvalitetsafdelingen/Endokrinologisk afdeling, Hvidovre Hospital Anne Reppien Dall, Kvalitetskonsulent, regional NIP-kontaktperson Enhed for Udvikling og Kvalitet, (sekretariatsfunktion) Helle Høstrup, Kvalitetskonsulent, regional NIP-kontaktperson, Enhed for Udvikling og Kvalitet, (sekretariatsfunktion) Der kan i øvrigt henvises til arbejdsgruppens kommissorium i bilag 2. 1 Kliniske kvalitetsdata i Region H. Organisation og regional procedure for anvendelse af kliniske kvalitetsdata fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Anbefalinger fra Den regionale arbejdsgruppe vedr. Klinisk Kvalitet. Maj

46 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -9 af Arbejdsgruppens arbejde og metode Arbejdsgruppen har afholdt i alt 7 møder i perioden september 2009 til februar Endvidere har Koordinationsgruppen for Kvalitet og de Sundhedsfaglige Råd været orienteret om arbejdsgruppens arbejde undervejs. Koordinationsgruppen har godkendt rapporten på møde d. 3. marts Kvalitetsrådet har godkendt rapporten på møde d. 18. marts Rapportens konklusioner og anbefalinger baserer sig på indsamling af data ved interview og skriftlige bidrag fra nøglepersoner i kvalitetsorganisationen i Region Hovedstaden. Arbejdsgruppens medlemmer har herunder angivet, hvad de hver især oplever, der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt i NIP s aktuelle organisation samt angivet evt. gode ideer til afhjælpning af de oplevede problemer. Alle medlemmer af arbejdsgruppen har endvidere på eget hospital/arbejdsplads kontaktet relevante nøglepersoner på alle organisatoriske niveauer mhp. ligeledes at belyse, hvad de oplever, der fungerer godt og mindre godt i relation til NIP- arbejdet. Hvert af de oplevede problemer er noteret. I alt er indkommet ca. 140 punkter (se bilag 3). På baggrund af de indsamlede data har arbejdsgruppen tematiseret de indkomne problemer i følgende 7 hovedområder: uddannelse og læring, motivation, it-problemer, dataregistrering og indrapportering, analyse og opfølgning, ressourcer og ikke mindst organisation, som er det område, hvor langt de fleste af de påpegede problemer kan relateres til. For hvert område har arbejdsgruppen foretaget en sammenfatning af undersøgelsen. Den drøftelse, der har været i arbejdsgruppen, er herefter udmøntet i en række konkrete forslag til konklusioner, anbefalinger og handlingsplaner. Konklusionerne og anbefalingerne er søgt indarbejdet i en helt ny drejebog, som er fælles for alle de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Drejebogen udgives selvstændigt. Hvad fungerer godt? Arbejdsgruppen har i sin søgen efter løsningsforslag til afhjælpning af de angivne problemer bl.a. haft fokus på de områder og vilkår, der i dag opleves at fungere godt herunder: at det opleves som særdeles positivt, at der nu er kommet politisk og ledelsesmæssigt fokus på den kliniske kvalitet herunder at kvalitetsdata nu er begyndt at indgå i dialogaftalerne med hospitalerne, at der eksisterer en fælles platform (Analyseportalen) for analyse og opfølgning på kliniske kvalitetsdata, at arbejdet med kliniske kvalitetsdata fungerer bedst, når der indbygges incitamenter i kvalitetsarbejdet, at arbejdet med kliniske kvalitetsdata fungerer bedst, når der er ildsjæle og tovholdere på alle processer i arbejdet med klinisk kvalitet. Arbejdsgruppen har diskuteret grundlaget for, at anbefalingerne bliver implementeret i den daglige praksis. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at intenst ledelsesfokus på alle niveauer, fokus via dialogaftalerne samt indbygning af incitamenter i kvalitetsarbejdet er nøgleredskaber i denne sammenhæng. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at ledelserne har et væld af opgaver, som skal løses og prioriteres i dagligdagen, men er af den opfattelse, at fokus på løbende monitorering af den kliniske kvalitet er en så grundlæggende vigtig ledelsesinformation til brug for beslutningstagning i forbindelse med den daglige drift, at en topprioritet af området er en nødvendighed. 7

47 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -10 af 55 Hvad fungerer mindre godt? På baggrund af de indsamlede data har arbejdsgruppen tematiseret de indkomne problemer i 7 hovedområder: uddannelse og oplæring, motivation, it, dataregistrering og indberetning, analyse og opfølgning, organisation samt ressourcer. Hvert område gennemgås i næste afsnit. 8

48 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -11 af Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger I det følgende er angivet arbejdsgruppen konklusioner og anbefalinger på baggrund af den gennemgang der er foretaget. Arbejdsgruppen finder det væsentligt, at der også fremover på systematisk vis følges op på arbejdsgruppens anbefalinger. I forlængelse heraf anbefaler arbejdsgruppen: at en arbejdsgruppe fortsat følger og faciliterer implementeringen af arbejdsgruppens anbefalinger og at denne arbejdsgruppe fortsat er forankret i Enhed for Udvikling og Kvalitet (se anbefaling Im 1, s. 37). Uddannelse og oplæring Sammenfatning og drøftelse i arbejdsgruppen: Det fremgår af arbejdsgruppens undersøgelse, at der opleves et stort behov for oplæring og undervisning i dataregistrering, analyse og opfølgning af data men også i, hvad arbejdet med NIP og de øvrige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser går ud på. Der efterspørges oplæring og undervisning på alle niveauer. Det er arbejdsgruppens indtryk, at det kun er i få afdelinger, at der foregår en systematisk oplæring af nye medarbejdere i såvel registrering som anvendelse af data fra relevante databaser. Arbejdsgruppen har drøftet i hvilken grad af viden de forskellige organisatoriske niveauer bør have, og også i hvilken form viden mest hensigtsmæssig kan formidles. Arbejdsgruppen foreslår, at uddannelsen og oplæringen foregår på følgende måder: kurser/undervisning, skriftligt materiale på regionens intranet, netværk og erfa-grupper samt undervisning via grunduddannelsen. Hospitalsdirektioner og afdelingsledelser, men også personale, der ikke direkte arbejder med kliniske kvalitetsdata, skal kende hospitalernes opgave og ansvar i forbindelse med monitorering af den kliniske kvalitet. Arbejdsgruppen foreslår et eftermiddagsseminar på basalt niveau, der giver et indblik i opgavens omfang og indhold med henblik på at skabe de nødvendige grundlæggende rammer og vilkår for at løfte opgaven. Til personalet, der arbejder med kliniske kvalitetsdata, foreslår arbejdsgruppen en vifte af it- og sygdomsspecifikke kurser samt vejledning via skriftligt materiale, der tilsammen sætter personalet i stand til at udføre opgaven på kvalificeret vis. Ligeledes anbefaler arbejdsgruppen, at der udformes en superuddannelse til Hospitalskoordinatorerne for klinisk kvalitet, idet arbejdsgruppen anser koordinatorerne på hospitalerne (se senere) som helt afgørende for at løfte opgaven med at sikre korrekt registrering, overvågning, analyse og opfølgning på kliniske kvalitetsdata fremover på de enkelte hospitaler. Der et betydeligt behov for fortsatte kurser i brug af Analyseportalen (AP) og i statistisk proceskontrol til overvågning og analyse af kvalitetsdata. Det er bl.a. en væsentlig opgave for afdelingens ledelse at kunne overvåge kvaliteten af ydelserne på afdelingsniveau. Der er behov for kurser på basalt niveau på tværs af sygdomsområder samt specialespecifikke kurser på højt niveau. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at kurser som udgangspunkt først bør igangsættes eller videreføres, når de underliggende it-systemer fungerer stabilt og indholdet i AP har en brugervenlig form. På tidligere kurser har der været en del nedbrud, som har vanskeliggjort undervisningen. Det ville endvidere klart lette undervisningen, hvis der blev gjort en indsats for at øge brugervenligheden af AP. Om en database har 9

49 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -12 af 55 en tilstrækkelig brugervenlighed til, at det er relevant at igangsætte kurser må afgøres af databasens bestyrelse/databasens kontaktperson i samarbejde med Enhed for Klinisk Kvalitet. Arbejdsgruppen ønsker at skabe synergi på tværs af hospitalerne i form af løbende videndeling og erfaringsudveksling om løsning af udfordringer og praksis på hospitalerne. Det anbefales derfor at omdefinere Netværk for Klinisk Kvalitets rolle, så netværket fremover består af hospitalskoordinatorerne for klinisk kvalitet, de regionale kontaktpersoner i Enhed for Udvikling og Kvalitet samt repræsentant(er) for Enhed for Klinisk Kvalitet og er forankret med sekretariatsbetjening i Enhed for Udvikling og Kvalitet. Det er arbejdsgruppens indtryk, at Netværk for Klinisk kvalitet i sin nuværende form ikke fungerer hensigtsmæssigt. Ligeledes bør hospitalerne overveje et lokalt erfa-netværk omkring arbejdet med klinisk kvalitet, hvor mange praktiske tvivlsspørgsmål vil kunne besvares eller drøftes på tværs af sygdomsområder. Endelig er det arbejdsgruppens indtryk, at der slet ikke eller kun i ringe grad undervises i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser på de sundhedsfaglige uddannelser. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en vigtig del af en sundhedsuddannelse er, at de uddannelsessøgende bliver rustet til at registrere og dokumentere kvaliteten af den behandling, man som sundhedsprofessionel er med til at udføre ude på afdelingerne. Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at sundhedsuddannelserne skal ruste de færdiguddannede til at udvikle den kliniske kvalitet - derfor skal de studerende trænes i at anvende data samt arbejde med formidling af data med henblik på implementering af kvalitetsforbedringer. På baggrund af undersøgelsen og arbejdsgruppens drøftelser anbefales følgende til afhjælpning af de identificerede problemer: Uddannelse og oplæring Det anbefales: at etablere og tilbyde kurser i håndtering af kliniske kvalitetsdata på flere niveauer: U 1) Et eftermiddagsseminar på basalt niveau, der introducerer til kliniske kvalitetsdatabaser og regionens arbejde med kliniske kvalitetsdata Ansvarlig: Enhed for Klinisk Kvalitet/evt. Enhed for Udvikling og Kvalitet (NIP) U 2) En tværgående Superuddannelse for hospitalskoordinatorer for klinisk kvalitet, så de er tilstrækkeligt klædt på til at rådgive og undervise i egen organisation vedr. klinisk kvalitet. Det drøftes løbende med hospitalskoordinatorerne, hvad der er behov for at undervise i. En del af de nedennævnte kurser og initiativer vil kunne indgå i denne superuddannelse. Ansvarlig: Enhed for Udvikling og Kvalitet i samarbejde med Enhed for Klinisk Kvalitet U 3) Sygdomsspecifikke kurser, hvor klinikere drøfter grundlaget for at registrere, overvåge, analysere og følge op på data (datadefinitioner, indikatorsæt, årsrapporter, udtræk fra AP, PAS, standardrapporter og all-or-none) Ansvarlig: De enkelte databasers bestyrelser, NIP og relevant(e) SFR i samarbejde med Enhed for Klinisk Kvalitet 10

50 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -13 af 55 U 4) Fortsatte kurser i brug af Analyseportalen (AP) og i statistisk proceskontrol til overvågning og analyse af kvalitetsdata. Der er behov for kurser på basalt niveau på tværs af sygdomsområder samt specialespecifikke kurser på højt niveau. Kurser bør som udgangspunkt først igangsættes eller videreføres, når de underliggende it-systemer fungerer stabilt og indholdet i AP har en brugervenlig form. Ansvarlig: Enhed for Klinisk Kvalitet Adgang til skriftligt informationsmateriale på RegI: U 5) En generel beskrivelse af arbejdet med kliniske kvalitetsdatabaser. Der kan tages udgangspunkt i en revision af Klinisk Kvalitetsstyring i H:S fra 2003 af Johan Kjærgaard. Denne bog kan også bruges i forbindelse med undervisning af bl.a. hospitalskoordinatorerne. Ansvarlig: Enhed for Klinisk Kvalitet /Enhed for Udvikling og Kvalitet U 6) Links til relevant materiale for hver klinisk database i AP (datadefinitioner, årsrapporter, evt. kvartalsrapporter, frister for fx indberetning, liste med bestyrelsens medlemmer). En del af materialet findes på Ansvarlig: Enhed for Klinisk Kvalitet i samarbejde med databasens bestyrelse U 7) Regional drejebog som løbende opdateres (beskrivelse af ansvars- og opgavefordeling samt kommunikationsprocesser) samt anden relevant information til arbejdet med klinisk kvalitet i Region Hovedstaden. Ansvarlig: Enhed for Udvikling og Kvalitet U 8) Oversigter over hospitalskoordinatorer for klinisk kvalitet og regionale ressourcepersoner med beskrivelse af, hvem der kan rådgive og hjælpe med hvad. Ansvarlig: Enhed for Udvikling og Kvalitet Etablere netværk og erfagrupper til løbende kompetenceudvikling og læring: U 9) Hospitalskoordinatornetværk (det tidl. Netværk for Klinisk Kvalitet) et netværk til gensidig sparring og drøftelse af hospitalskoordinatorfunktionens opgaver samt håndtering af udfordringer Ansvarlig: Enhed for Klinisk Kvalitet, Enhed for Udvikling og Kvalitet U10) Sundhedsfaglige Råd (SFR) (regionale fora til drøftelse af den sygdomsspecifikke kvalitet - eksisterer) Ansvarlig: Formandskaber for SFR U11) At flere interessenter inviteres til at høre med (fx medarbejdere på de kliniske afdelinger), når der afholdes regionale audits. En regional audit med deltagelse af en bredere forsamling kan bidrage til forståelse for patientsikkerhed og helheden (fx. betydningen af vandtest for apopleksipatienter og deres risiko for at fejlsynke og dermed drukne) Ansvarlig: SFR-auditgrupperne i samspil med den regionale kontaktperson for klinisk kvalitet 11

51 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -14 af 55 Starte med basisviden og -læring i grunduddannelserne: U12) At der i forbindelse med de sundhedsfaglige uddannelser (fx på lægestudiet, sygeplejestudiet og lægesekretæruddannelsen) etableres basal undervisning i arbejdet med de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Ansvarlig: Enhed for Udvikling og Kvalitet 12

52 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -15 af 55 Motivation Sammenfatning og drøftelse i arbejdsgruppen: Det fremgår af arbejdsgruppens undersøgelse, at oversvømmelse med data og informationer samt manglende ledelsesfokus på kvalitetsarbejdet er med til at fjerne motivationen hos medarbejderne. Efterspørgsel og prioritering samt brugbare præsentationer og dataanalyser fremmer motivation. Motivation skabes, når det er sjovt og giver mening på alle niveauer at arbejde med klinisk kvalitet og kliniske kvalitetsdata. Nødvendige og grundlæggende forudsætninger for motivation er ledelsesfokus og prioritering af opgaven med overvågning, analyse og opfølgning på kliniske kvalitetsdata. Det er herunder arbejdsgruppens opfattelse at: Der er et stort behov for en incitamentstruktur. Arbejdsgruppen er bekendt med, at det ikke er nogen simpel øvelse at indføre økonomiske incitamenter, men mener ikke desto mindre, at det er nødvendigt at indtænke incitamenter i kvalitetsarbejdet, hvis arbejdet med klinisk kvalitet skal opprioriteres og forankres i kulturen fremover. Gode resultater skal belønnes (evt. økonomisk, fejring af gode resultater mv). Det skal have konsekvens (der skal følges op), hvis afdelingerne ikke leverer god kvalitet i patientbehandlingen. Hvis ikke det har konsekvens, fremmer man ikke kvaliteten og den fortsatte kvalitetsudvikling. I dag har det ingen eller ringe konsekvens, hvis en enhed ikke lever op til aftalt kvalitetsmål (i modsætning til fx budgetoverskridelser, som ofte har store konsekvenser for afdelingerne i form af besparelser, fyringer). Det er vigtigt, at både medarbejdere og ledelser er bevidste om, hvad der er god behandlingskvalitet, og at der er en kvalitetsattitude og -kultur i afdelingerne. Den enkelte medarbejder skal forstå og motiveres for betydningen af kvalitet i eget arbejde, så enhver medarbejder bliver bevidst om og kan agere, hvis der er tegn på kvalitetsbrist. Kvalitetsdata skal efterspørges. Kvalitet skal, i endnu højere grad end den gør i dag, indgå i dialogaftalerne på alle niveauer. Der skal skabes større synlighed om kvalitetsresultater (forbedringer og forringelser i kvaliteten) med henblik på lokal drøftelse på hospitalerne og i de kliniske afdelinger. Dette kan fx ske ved at hænge resultaterne op på opslagstavlen i afdelingen, eller ved at der på morgenkonference orienteres om resultaterne. Arbejdsgruppen har i denne sammenhæng blandt andet ladet sig inspirere af den incitamentstruktur, som er indbygget i kvalitetsarbejdet på Frederikssund Hospital og foreslår, at erfaringerne herfra søges udbredt til andre hospitaler og afdelinger, som er motiveret for en lignende model i bilag 5). På baggrund af undersøgelsen og arbejdsgruppens drøftelser anbefales følgende initiativer med henblik på at opnå motivation for kvalitetsarbejdet på alle niveauer: Motivation Det anbefales, at: M 1) Overveje at indføre en incitamentstruktur, så afdelinger, som har en høj kvalitet i behandlingen, oplever at få en gevinst heraf. Fx kunne 1% af en afdelings budget afhænge af kvaliteten i behandlingen. Incitamenter behøver ikke være økonomiske. Ansvarlig: Koncerndirektionen i samarbejde med UD-kredsen 13

53 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -16 af 55 M 2) At intensivere indsatsen med at indarbejde kvalitetsmål for de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i dialogaftalerne fremover Ansvarlig: Koncerndirektionen i samarbejde med Enhed for Udvikling og kvalitet M 3) Ledelserne systematisk efterspørger, prioriterer og synliggør egne kliniske kvalitetsdata mhp. at motivere medarbejderne til at prioritere tid til opgaven. Målet er at skabe en kultur for kvalitetsforbedringer ud fra løbende analyse og overvågning af egne kvalitetsdata. Ansvarlig: Afdelingsledelserne i samspil med hospitalsdirektionen M 4) Afdelingsledelserne jævnligt drøfter afdelingens kvalitetsdata med personalet med henblik på at fastholde god behandlingskvalitet eller forbedre mangelfuld behandlingskvalitet. En vigtig del af denne indsats er at afdække årsager til god henholdsvis mangelfuld kvalitet. Ansvarlig: Afdelingsledelserne i samspil med nøglepersoner i afdelingerne M 5) Overveje mulighed for at indføre incitamentstruktur på medarbejderniveau med henblik på at synliggøre og øge opmærksomheden på høj kvalitet hele vejen ned i organisationen (se fx beskrivelse i bilag 5) Ansvarlig: Hospitalsdirektioner og afdelingsledelser M 6) Gøre regionens kvalitetspris fremadrettet i relation til anvendelsen af kvalitetsdata. Ved fremadrettet forstås, at afdelingerne på forhånd kender de kriterier, som de vurderes på. Ansvarlig: Koncerndirektionen 14

54 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -17 af 55 It Sammenfatning og drøftelse i arbejdsgruppen: Det fremgår af arbejdsgruppens undersøgelse, at det opleves som et stort problem, at KMS og AP fortsat har en ringe driftsstabilitet (er ofte utilgængelig) og at AP mangler brugervenlighed. Med manglende brugervenlighed menes der, at portalen kan være svær at finde rundt i, og at den på nogle områder forekommer uhensigtsmæssig opbygget. AP mangler specielt brugervenlighed når man vil anvende Web Report Studio (den del af AP, hvor man kan foretage egne analyser). Der mangler fortsat Kliniske Indikatorrapporter (KIR-rapporter) for en del sygdomsområder, herunder NIP-områderne. For de personer, som skal forholde sig til behandlingskvaliteten på de sygdomsområder, hvor der findes KIRrapporter, er brugervenligheden generelt god, og de fleste kan lære at bruge funktionaliteten på få timer. Brugervenligheden for fejl- og mangelrapporter og statusrapporter er generelt ikke god nok. Der bør helt grundlæggende for hver database være brugervenlige fejl- og mangellister, hvoraf det fremgår, hvori en given mangel består, at databasens indikator- og variabelsæt er beskrevet samt at ovennævnte er tilgængeligt i AP. For brugere på ledelsesniveauerne har dette problem imidlertid ringe praktisk betydning. De kan godt bruge AP, som den er, til at identificerer kvalitetsproblemer og deres årsager. Det opleves endvidere som et væsentligt problem, at de mange it-systemer på en hospitalsafdeling ofte ikke spiller sammen. Det er herunder et stort problem at skulle logge på flere systemer (er tidskrævende). Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der snarest skal rettes op på ovennævnte problemer, som har eksisteret gennem flere år. En stabil drift og fortsat udvikling af KMS og AP, så der er adgang til tidstro kvalitetsoplysninger, er en helt afgørende forudsætning for at kvalitetsarbejdet i Region Hovedstaden kan fungere bedre. Arbejdsgruppen er klar over, at det ikke er simpelt at udforme en mere driftsstabil og brugervenlig Analyseportal. Der er mange parter involveret (KIT, Tieto og EKK) og det vil formentlig være ressourcekrævende. På baggrund af undersøgelsen og arbejdsgruppens drøftelser anbefales følgende til afhjælpning af de identificerede problemer: It Det anbefales at: I 1) Der afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til, at KMS og Analyseportalen kommer til at fungere stabilt og brugervenligt Ansvarlig: KPU i samarbejde med Enhed for Klinisk Kvalitet og Koncern IT I 2) Der sikres en større inddragelse af slutbrugere ved udvikling af nye og eksisterende itsystemer, så disse opleves som et let tilgængeligt og intuitivt forståeligt hjælpeværktøj af slutbrugerne. Ansvarlig: Enhed for Klinisk Kvalitet 15

55 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -18 af 55 I 3) Enhed for Klinisk Kvalitet på systematisk vis foretager brugertest og tjek af brugervenlighed af Analyseportalens rapporter i samarbejde med de enkelte databaser inden de sættes i drift. Ansvarlig: Enhed for Klinisk Kvalitet I 4) At etablere bedre integration mellem de forskellige it-systemer (fx single log-on) Ansvarlig: Koncern IT 16

56 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -19 af 55 Dataregistrering og indrapportering Sammenfatning og drøftelse i arbejdsgruppen: Det er obligatorisk at indrapportere til de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, og der anvendes på regionens hospitaler betydelige ressourcer på at indberette oplysninger til databaserne. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at regionens mål må være at opnå retvisende dataopgørelser, hvor datagrundlaget er i orden på alle afdelinger som deltager i en landsdækkende klinisk database det vil sige, at der er en dækningsgrad/databasekomplethed på minimum 90% og en datakomplethed på 80%. Det fremgår af arbejdsgruppens undersøgelse, at der opleves store forskelle i registreringspraksis på afdelingerne, der kommer til udtryk i forskelle i forståelsen/anvendelsen af datadefinitioner, forskelle på hvilke patienter der registreres til samme database samt i hvilken grad indrapporteringen er tidstro. Regionen har ved Enhed for Klinisk Kvalitet igangsat et demonstrationsprojekt (finansieres af ABT fonden) mhp. genanvendelse af administrative patientdata til måling af sundhedsfaglige kvalitet (GAPS-projektet). Projektets hovedformål er at demonstrere det arbejdskraftbesparende potentiale, der kan opnås ved at genbruge disse data til kvalitetsmonitorering, således at registreringsbyrden for det sundhedsfaglige personale reduceres. I dag bliver data til kvalitetsmonitorering hovedsageligt indtastet i selvstændige inddateringssystemer som alene anvendes til kvalitetsmonitorering, hvilket indebærer en omfattende dobbeltregistrering. Udgangspunktet for GAPS er, at mange kvalitetsdata registreres i de patientadministrative systemer, som indberetter data til LPR og forskellige, eksisterende centrale registre og it-systemer. Projektet forventes at give en væsentlig reduktion i tiden brugt på registrering for det sundhedsfaglige personale ved genbrug af data fra centrale registre og it-systemer herunder ikke mindst LPR. Herved undgås dobbeltregistrering. Arbejdet reorganiseres, så det primære arbejde med at registrere flyttes fra det kliniske personale til lægesekretærer. Projektet fokuserer på sygdomsområderne apopleksi og blødende ulcus (Akut Mave-tarmkirurgi) i NIP. Der søges i hver region etableret 2 demonstrationsafdelinger - et fra hvert sygdomsområde. Projektet vil potentielt kunne udbredes til alle sygdomsområder. Projektets arbejdskraftbesparende potentiale baserer sig på, at de patienter som skal indgå, identificeres automatisk, at data ikke skal indberettes til flere forskellige systemer samt på automatiske samkøringer og valideringer. Arbejdsgruppen vil gerne fremhæve betydningen af, at afdelingerne indberetter alle relevante patienter løbende, så dataudtræk bliver retvisende for behandlingskvaliteten. GAPS-projektet vil forhåbentligt på sigt kunne afhjælpe denne problematik på flere sygdomsområder. Problematikken med at hospitalerne, i et ikke nærmere defineret omfang, har forskellig forståelse af, hvilke patienter der skal indberettes til de enkelte databaser, mener arbejdsgruppen kan afhjælpes ved at patienterne identificeres automatisk af it-systemerne (jf. GAPS-projektet) og ved at det registreringsansvarlige personale deltager i kurser/undervisning/auditmøder - der henvises til kapitlet om Uddannelse og Læring. Arbejdsgruppen finder det væsentligt, at der er en tovholder på registrering lokalt, som kan sikre en ensartet registrering på den enkelte afdeling. Arbejdsgruppen henleder opmærksomheden på, at en stor del af patienterne i dag ikke registreres i en LKD. For en række sygdomsområders vedkommende som ikke har en LKD er i Region Hovedstaden etableret en overvågning i form af PAS-indikatorerne, som er tilgængelige for alle hospitaler i Region Hovedstaden i Analyseportalen. For nærmere beskrivelse heraf henvises til bilag 6. De enkelte specia- 17

57 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -20 af 55 ler og afdelinger bør overveje, hvordan man kan overvåge kvaliteten af sygdomsgrupper, som ikke er dækket af ovenstående på anden vis fx via oplysninger, som indhentes fra LPR og andre registre. Dataregistrering og indrapportering Det anbefales at: D 1) Udnævne tovholdere/nøglepersoner, som har ansvaret for en ensartet og systematisk registrering på de enkelte afdelinger (eksisterende praksis de fleste steder). Ansvarlig: Afdelingsledelsen D 2) De registreringsansvarlige i afdelingerne kender datadefinitioner og inklusionskriterier for hvilken patientgruppe, der er relevant at indrapportere, samt at indtasterne forstår, hvad der skal indtastes i databaserne, hvorved fejlregistreringer opdages undervejs. Ansvarlig: Afdelingsledelsen evt. med hjælp fra databasesbestyrelser, NIP og Hospitalskoordinatoren D 3) Undersøge relevante koder i LPR mhp. at undgå dobbeltregistreringer i KMS-baseret database og samtidig overveje om databasen kunne gøres fuldt LPR-baseret ved at implementere evt. manglende relevante koder i LPR. Ansvarlig: Databasens bestyrelse i samarbejde med Enhed for Klinisk Kvalitet og Sundhedsstyrelsen D 4) Man så vidt muligt etablerer en Alarm-funktion i de enkelte databaser, så registrering af patienternes behandling i PAS ikke kan afsluttes før de nødvendige oplysninger er færdigregistreret i den relevante kliniske database. Ansvarlig: Enhed for Klinisk Kvalitet i samarbejde med databasens bestyrelse og KIT. D 5) Region Hovedstaden og de enkelte specialer og afdelinger bør overveje, hvordan man kan overvåge behandlingskvaliteten af patientgrupper, som ikke dækkes af en landsdækkende klinisk database eller PAS-indikatorerne. 18

58 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -21 af 55 Analyse og opfølgning Sammenfatning og drøftelse i arbejdsgruppen: Regionen besluttede i maj 2009, at vi vil foretage en systematisk opfølgning på data fra samtlige LKD fremover. Arbejdsgruppen vil i den sammenhæng gerne fremhæve vigtigheden af, at prioritere ressourcer til opgaven lige fra dataregistrering, løbende overvågning, analyse til opfølgning på data. Det er en både stor og vigtig opgave, som tager tid. Arbejdsgruppen vil derfor fremhæve betydningen af, at der afsættes udviklingsressourcer til Analyseportalen, så den kommer til at fungere som et stabilt og brugervenligt analysered-skab ligesom arbejdsgruppen foreslår at igangsætte en national diskussion af, hvordan man opnår en fælles form til præsentation af data. I dag er præsentationen af data forskellig for de tre kompetencecentre indbyrdes som igen er forskellig fra NIP. Dette er efter arbejdsgruppens opfattelse uhensigtsmæssigt, da det gør det sværere at få et centralt overblik på tværs af sygdomsområder, når kvaliteten ikke præsenteres på ensartet vis af de forskellige databaser. En barriere for centrale drøftelser af den tværgående behandlingskvalitet er, at der mangler et regionalt ledelsesinformationssystem, der hurtigt kan give direktioner og ledelser et overblik over, hvor det går godt hhv. mindre godt. Fra brugere af NIP-databaserne efterspørges integration i AP, så de indberettende afdelinger kan få adgang til data i AP til brug for løbende overvågning og analyse. Ligeledes vil en rapport, der indeholder et resumé af de væsentligste forandringer på tværs af samtlige årsrapporter, være med til at give hele regionen et bedre tværgående overblik af behandlingskvaliteten. Det er arbejdsgruppen opfattelse, at mange afdelinger har afsat meget få eller ingen ressourcer til analyse og opfølgning på egne kvalitetsdata, og arbejdsgruppen anbefaler derfor det lokale opfølgningsarbejde forankret i en skriftlig handlingsplan. På den måde sikres en afdelingsspecifik drøftelse mellem ledelse og personale af, hvad der skal prioriteres, hvordan det skal implementeres, og hvem der har ansvaret/er tovholder. Analyse og opfølgning Det anbefales at: A 1) Opfølgningen på kvalitetsdata lokalt forankres i en handlingsplan for opfølgning på kvalitetsdata. På den måde vil der kunne tages hensyn til lokale forhold samtidig med, at aktiviteter bliver konkrete og forankres hos lokale tovholdere. Ansvarlig: Afdelingsledelser i samspil med kvalitetsnøglepersoner A 2) De indrapporterende afdelinger har adgang til egne opdaterede data. Ansvarlig: Det kompetencecenter, som en given database er tilknyttet A 3) Kvalitetsdata integreres i et regionalt ledelsesinformationssystem (LIS). Ansvarlig: KPU, Enhed for Klinisk Kvalitet og Koncern IT 19

59 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -22 af 55 A 4) Der udarbejdes en regional årsrapport med præsentation af kliniske databaser og årets resultater Ansvarlig: Enhed for Udvikling og Kvalitet A 5) Man på landsplan (kompetencecentrene, NIP og SST) søger at opnå enighed om en fælles skabelon for analyse og præsentationsform, så formidlingen af data for samtlige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser til såvel klinikere som til den brede offentlighed forbedres og gøres mere entydig. Ansvarlig: Danske Regioner (tovholder) og Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Kompetencecentrene og NIP 20

60 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -23 af 55 Organisering Sammenfatning og drøftelse i arbejdsgruppen: Det fremgår af arbejdsgruppens undersøgelse, at der opleves en uklar ansvarsfordeling og uklar organisation og dermed også uklar eller manglende kommunikation, involvering, handling og implementering omkring opfølgning på kliniske kvalitetsdata. Det gælder for alle niveauer: politikere, koncerndirektion, hospitalsdirektioner, Sundhedsfaglige Råd, afdelingsledelser, NIP-ansvarlige klinikere, Regionalt Kvalitetsråd, regionale kontaktpersoner og hospitalskoordinatorer. Essensen i ovenstående kan måske bedst udtrykkes i følgende 2 : Vi fandt, at lederne alle henviste til, at andre skulle tage ansvar for styring og anvendelse af databaserne. På afdelingsniveau ønskede man en mere central styring. På regionsplan ønskede man at hospitalsdirektionen skulle gå forrest og på direktionsplan ønskede man, at afdelingsledelserne selv tog ansvar. På afdelingsledelsesniveau uddelegerede man ansvaret til ansatte, som ikke følte eller tog ansvaret. Vi ser derfor en næsten perfekt cirkel af manglende placering af ansvar. Arbejdsgruppen finder, at den utilstrækkelige prioritering, som der hidtil har været omkring opfølgning på resultaterne, skal søges afløst af en motivation til løbende at forbedre resultaterne. Helt centrale nøgleord i diskussionen er, at kliniske kvalitetsdata skal efterspørges (såvel fra politisk som ledelsesmæssigt hold) og der skal være konsekvens på alle niveauer såvel ved gode som dårlige resultater. Organisering og ansvarsfordeling vil derfor fremgå tydeligt. Et overblik over den samlede kvalitetsorganisation ses i bilag 7. Ansvar i organisationen er fordelt, så ansvaret for implementering af kvalitetsstrategi, kvalitetsorganisation og kvalitetsforbedringer er placeret hos ledelserne. Ansvar for rådgivning, overvågning og analyse af kvalitetsdata samt udarbejdelse af kvalitetsforbedringstiltag er placeret i kvalitetsorganisationen. Dette afsnit vil beskrive den konkrete ansvars- og opgavefordeling blandt aktørerne i den samlede organisation omkring opfølgning på kliniske kvalitetsdata. Der er bred accept af at inddrage kvalitetsindikatorer i de dialogbaserede aftaler mellem region og regionens virksomheder. Dette sætter fokus på den kliniske kvalitet og virker som incitament til at handle på områder med kvalitetsproblemer samt at fastholde områder med høj kvalitet. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der er relevans i intensivering af denne indsats gennem en præcisering af konsekvenser ved såvel høj målopfyldelse som ved manglende målopfyldelse. Incitamenter kunne fx have med økonomi, uddannelse eller jobfunktion at gøre. En vigtig forudsætning for det videre arbejde med kliniske kvalitetsdata er, at brugervenligheden i disse it-systemer øges og udvikles. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den fortsatte udvikling af Klinisk Måle System (KMS) og Analyseportalen (AP) skal ske i en tættere dialog mellem brugerne og Enhed for Klinisk Kvalitet end hidtil. Arbejdsgruppen anbefaler, at hospitalskoordinatorer fra Regionens Hospitaler (og evt. andre Regioners hospitaler) samt evt. repræsentanter for Landsdækkende kliniske databaser ville være relevante at inddrage. Det skal i den forbindelse nævnes at Enhed for Klinisk Kvalitet varetager opgaver for såvel Region Hovedstaden som for Kompetencecenter Øst. Den samlede organisering af NIP og kompetencecentrene på landsplan er aktuelt under overvejelse i en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe i regi af Danske Regioner, som forventes at afslutte sit arbejde i foråret Kliniske kvalitetsdatabaser af navn eller gavn? Masteropgave i Sundhedsinformatik Bjørn Hesselbo m.fl. 21

61 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -24 af 55 Organisering Arbejdsgruppen anbefaler: O 1) At intensivere indsatsen med at inddrage relevante kvalitetsindikatorer i de dialogbaserede aftaler, herunder at konsekvenser for hospitalerne/enhederne/afdelingerne, præciseres ved såvel høj målopfyldelse som ved manglende målopfyldelse. Ansvarlig: Koncerndirektionen i Region Hovedstaden O 2) At Netværk for Klinisk Kvalitet formelt oprettes som sparringsgruppe til Enhed for Klinisk Kvalitet. Ansvarlig: Koncerndirektionen i Region Hovedstaden/Koordinationsgruppen O 3) At der etableres en funktion på alle hospitaler, der dækker et arbejdsindhold svarende til det, der er beskrevet under Hospitalskoordinator for klinisk kvalitet (se afsnit om organisation). Det er arbejdsgruppens opfattelse, at funktionen er krævende mht. kompetencer hos det personale, der skal varetage opgaven, og at arbejdet i forbindelse med øget fokus og opfølgning på den kliniske datakvalitet vil have et sådant omfang og indhold, at der på de store hospitaler vil være behov for flere hospitalskoordinatorer. Ansvarlig: Hospitalsdirektionerne O 4) At Koncern Plan og Udvikling påtager sig en mere proaktiv og udadrettet rolle i forhold til at understøtte SFR og hospitalernes arbejde med opfølgning af kliniske kvalitetsdata. Ansvarlig: Koncern Plan og Udvikling 22

62 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -25 af 55 Kvalitetsaktører og deres opgaveportefølje Udgangspunktet for beskrivelsen af opgaveporteføljen er, at den nuværende kvalitetsorganisation på en række områder er uklar, og at en del af de personer, som indgår i kvalitetsorganisationen, ikke er helt klar over, hvad der forventes af dem. Arbejdsgruppens forslag til arbejdsfordeling og konkrete arbejdsopgaver på de enkelte niveauer, som er angivet nedenfor, er derfor beskrevet forholdsvis detaljeret 3. Det centrale er i denne sammenhæng, at opgaverne varetages. Hvis man lokalt finder en anden organisering eller ansvarsplacering mere hensigtsmæssig, skal denne ansvarsfordeling beskrives tydeligt. Kvalitetsaktørerne er beskrevet med udgangspunkt i virksomhedernes kliniske niveau, hvor det patientnære arbejde med behandlingskvalitet foregår. Rækkefølgen i præsentationen af ansvar og opgaveportefølje bevæger sig derfor fra det kliniske niveau og slutter i det regionale niveau. I bilag 7 er angivet de organisatoriske niveauer, som arbejdsgruppen foreslår involveret i kvalitetsarbejdet. Nøglepersoner for klinisk kvalitet på afdelingsniveau Afdelingernes nøglepersoners primære rolle er at være tovholder på korrekt registrering af data til de landsdækkende kliniske databaser i afdelingen samt i samarbejde med hospitalskoordinatoren at være formidlings- og kommunikationsled mellem hospitalskoordinatoren, afdelingsledelsen og de andre klinikere i afdelingen. Nøglepersonsfunktionen kan være fordelt på flere personer og faggrupper. Man må lokalt finde en løsning, der passer til den enkelte afdeling. Det væsentlige er, at ansvaret for opgaverne placeres tydeligt på én eller flere personer, så ansvarsfordelingen er kendt, samt at én person i afdelingen har et samlet overblik og kan varetage en koordinerende funktion. Opgaveportefølje: Er tovholder for afdelingens dataindberetning og deltagelse i de relevante landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, herunder modtager og formidler standardrapporter og årsrapporter videre til afdelingsledelsen og andre klinikere i afdelingen Foretager fortløbende kvalitetsovervågning og identifikation af kvalitetsproblemer mhp. kvalitetsforbedrende tiltag i samarbejde med afdelingsledelsen. Udarbejder opfølgende handleplaner for behandlingskvaliteten sammen med afdelingsledelsen og hospitalskoordinatoren Deltager i regionale kliniske auditmøder og audits på hospitalsniveau Bidrager til efterlevelse af de standarder, der er fastsat i de kliniske kvalitetsdatabaser (ikke alle databaser har fastsat standarder). Er tovholder for løbende opfølgning i forhold til komplethed af dataindberetning, herunder sikring af databasekomplethed. Er tovholder for korrektioner til CPR-lister vedr. dækningsgrad/datakomplethedsopgørelser (jf. fejl- og mangellister i Analyseportalen) Introducerer til og oplærer nyt personale i arbejdet med de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser 3 Beskrivelsen indgår i den praktiske drejebog. Iht. arbejdsgruppens kommissorium skal drejebogen have særligt fokus på regionens kommunikationsveje, placering af opgaver og ansvarsfordelingen (jf. bilag 1). Drejebogen vil fremover blive opdateret, når der er behov herfor, så den løbende kan videreudvikles i takt med, at tvivlsspørgsmål opstår, så den ikke bliver forældet. 23

63 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -26 af 55 Afdelingernes lokale kvalitetsfora De lokale kvalitetsfora i hospitalsafdelingerne består af repræsentanter fra afdelingsledelsen og nøglepersoner fra afdelingen. De lokale kvalitetsfora sikrer kontinuerlige kvalitetsforbedringer i egen afdeling. Opgaveportefølje: Understøtter og sikrer sammenhængen mellem kvalitetsarbejde på det centrale og det lokale niveau på hospitalet Medvirker til at analysere data lokalt Understøtter lokal implementering af tiltag på baggrund af dataanalyser og resultater Understøtter lokal undervisning af nøglepersoner i forbindelse med kliniske kvalitetsdata Afdelingsledelser Afdelingsledelserne har det overordnede faglige og ledelsesmæssige ansvar for, at patienterne modtager den bedste behandling i det pågældende speciale. Det er derfor afdelingsledelsernes ansvar at sikre rammerne for, at den bedste behandlingskvalitet kan udføres, samt at kvaliteten i patientforløb og behandling overvåges og udvikles. Opgaveportefølje: Sikrer rammer for en optimal behandlingskvalitet og at behandlingskvaliteten løbende monitoreres på egen afdeling Har det overordnede ansvar for, at afdelingens indberetning til de relevante kliniske kvalitetsdatabaser er sufficient. Skal herunder sikre, at der prioriteres tilstrækkelige ressourcer til dataindsamling og indberetning til relevante kliniske databaser Sikrer at der foretages fortløbende kvalitetsovervågning og identifikation af kvalitetsproblemer mhp. kvalitetsforbedrende tiltag bl.a. i samarbejde med nøglepersonerne og hospitalskoordinatoren Sikrer, at der udarbejdes handlingsplaner for utilfredsstillende kvalitetsresultater med bistand fra afdelingens nøglepersoner for klinisk kvalitet og hospitalskoordinatoren Sikrer en kontinuerlig opfølgning på lokale rutiner og standardopfyldelse Har ansvar for at nye rutiner i afdelingen implementeres Deltager i audits på hospitalsniveau og eventuelt i regionale kliniske auditmøder Sikrer, at resultater fra de kliniske databaser bliver formidlet til afdelingens personale Sikrer udpegning af kompetente nøglepersoner for klinisk kvalitet på afdelingen. Sikrer rammerne for, at nyt personale på afdelingen uddannes/oplæres i indberetning til afdelingens relevante kliniske databaser. Understøtter uddannelse og uddelegering af ansvar til kvalificerede nøglepersoner med hjælp fra hospitalskoordinatoren Har ansvar for formidling af kvalitetsresultater til direktionen, virksomhedens kvalitetsråd og i egen afdeling 24

64 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -27 af 55 Kvalitetsenhed på virksomheden Kvalitetsenheden er den eller de personer, der fungerer som videns-, rådgivnings- og koordineringsenhed i forhold til direktion/kvalitetsråd og lokale kvalitetsudvalg Koordinerer virksomhedens arbejde med kvalitet Samler og overvåger arbejdet med klinisk kvalitet og andre kvalitetsdata Hospitalskoordinator for klinisk kvalitet Hospitalskoordinatoren for klinisk kvalitet er organisatorisk placeret i en administrativ afdeling på hospitalet, typisk kvalitets- og/eller udviklingsafdelingen. Hospitalskoordinatoren er formidlings- og kommunikationsled mellem klinikerne og den regionale kontaktperson i relation til de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Funktionen kræver kompetencer i analyse og proces i forhold til kliniske kvalitetsdata. Funktionen kan varetages af én eller flere personer. Opgaveportefølje: Sikrer et hospitalsoverblik over de relevante landsdækkende kliniske databaser og medvirker herunder til at sikre, at alle relevante dataindberettende enheder på eget hospital identificeres og indberetter til de relevante databaser Er en del af den lokale kvalitetsorganisation med særligt ansvar for at servicere direktionen i relation til opfølgning på kliniske kvalitetsdata Formidler information mellem den regionale kontaktperson og relevant personale/ledere på eget hospital sikrer herunder én samlet tilbagemelding fra hospitalet til den regionale kontaktperson ved diverse forespørgsler Er støtteperson/sparringspartner og har en rådgivende og understøttende funktion vedr. kliniske kvalitetsdata i forhold til direktionen, de enkelte afdelingsledelser og nøglepersonerne på de enkelte afdelinger. Kan herunder have ansvar for at etablere kvalitetsnetværk på eget hospital på tværs af afdelinger Deltager i regionale kliniske auditmøder og orienterer sin direktion om audit Er koordinator for lokale audits på hospitalsniveau og deltager heri Deltager i Netværk for Klinisk Kvalitet Har kendskab til GS!Åben og Analyseportalen Understøtter analysearbejde og formidling på tværs i organisationen på eget hospital Virksomhedskvalitetsråd Virksomhedernes kvalitetsråd har nedsat sig med meget forskellige kommissorier og ansvarsområder. Deres ansvarsområder beskrives derfor ikke her. Hospitalsdirektionen/Virksomhedsdirektionen Hospitalsdirektionernes vigtigste ansvar er at sikre den bedste kvalitet i behandlingen og herunder at sikre rammerne for opfyldelse af kvalitetskrav og -mål. Som formænd for de sundhedsfaglige råd deltager repræsentanter for vicedirektørerne i de regionale kliniske auditmøder. 25

65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -28 af 55 Opgaveportefølje: Er ansvarlig for implementering på hospitalsniveau af kvalitetsstrategi og handleplaner vedtaget regionalt Sikrer rammer for en optimal behandlingskvalitet, og at behandlingskvaliteten monitoreres på eget hospital Sikrer rammer og personaleressourcer på hospitalsplan, så de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser kan implementeres og driftes på afdelingerne Sikrer, at man på hospitalet har et samlet overblik over den kliniske kvalitet. Her tænkes på viden om de vigtigste registrerede kvalitetsproblemer såvel som viden om de områder, hvor man har fundet at hospitalet er i front Sikrer, at beskrivelser af mål og opfølgning på klinisk kvalitet indgår i dialogaftalerne med koncerndirektionen i Region Hovedstaden Sikrer funktionen som hospitalskoordinator for klinisk kvalitet på eget hospital Er ansvarlig for, at der opstilles mål og strategi for klinisk kvalitet for eget hospital Sikrer, at afdelingsledelserne udfærdiger handleplaner for forbedring, implementering og opfølgning for behandlingskvaliteten Støtter hospitalskoordinatorer, nøglepersoner og afdelingsledelser mht. de planlagte kvalitetsforbedrende tiltag og følger herunder op på, at afdelingsledelserne tager konsekvens af auditresultaterne Netværk for Klinisk Kvalitet Netværk for Klinisk Kvalitet er en del af den regionale kvalitetsorganisation og refererer til Koordinationsgruppen for Kvalitet. Netværket er forankret med sekretariatsbetjening i Enhed for Udvikling og Kvalitet og består af hospitalskoordinatorerne for klinisk kvalitet, de regionale kontaktpersoner i Enhed for Udvikling og Kvalitet samt repræsentant(er) for Enhed for Klinisk Kvalitet. Netværket erstatter det tidligere Netværk vedrørende Klinisk Kvalitet og mødes ca. 4 gange om året. Formanden for netværket udnævnes af Enhed for Klinisk Kvalitet. Opgaveportefølje: Sikrer regional koordinering, sparring og erfaringsudveksling på tværs af hospitalerne i Region Hovedstaden omkring arbejdet med de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Varetager rollen som sparringspartner og rådgiver for Enhed for Klinisk Kvalitet, således at KMS og Analyseportalen udvikles i tæt samarbejde med brugerne mhp. at brugervenligheden af it-systemerne sikres. Samtidig kan Hospitalskoordinatorerne fungere som budbringer for Enhed for Klinisk Kvalitet i relation til de kliniske miljøer. Fungerer som sparringspartner og rådgiver for Koordinationsgruppen for Kvalitet vedrørende opfølgning på kliniske kvalitetsdata på tværs af sygdomsområder og regionens hospitaler. Rådgiver om visioner og mål for regionens arbejde med klinisk kvalitet og kliniske kvalitetsdata Bidrager med spredning af viden og tiltag, der kan være med til at løfte arbejdet med kliniske kvalitetsdata Samler relevant viden om behov for undervisning/vejledning og dets indhold, udvikling af it-systemer og deres brugervenlighed 26

66 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -29 af 55 Koordinationsgruppen for Kvalitet Koordinationsgruppen for Kvalitet rådgiver det regionale kvalitetsråd i opgaver, der vedrører kvalitet og patientsikkerhed. Koordinationgruppen har ligeledes til opgave at koordinere og initiere fælles aktiviteter indenfor rammerne af kvalitetsstrategiens/kvalitetspolitikkens mål- og indsatsområder samt at sikre relevant opfølgning på Kvalitetsrådets beslutninger. Koordinationsgruppen kan træffe beslutninger om metoder og midler i relation til tværgående implementering af Kvalitetsrådets beslutninger. Koordinationsgruppen består af hospitalernes, psykiatriens og handicapvirksomhedens udviklingseller kvalitetschefer, ledere af de tredecentrale enheder for Patientsikkerhed, Klinisk Kvalitet og Brugerundersøgelser samt Regionens Enhed for Udvikling og Kvalitet, som leder og sekretariatsbetjener udvalget. Opgaveportefølje: Koordinerer den regionale opfølgning på Udvidet Direktør kredsens (UD-kredsen) beslutninger om opfølgning på klinisk kvalitet Sikrer en fælles regional forståelse af tværgående opgaver vedr. opfølgning på klinisk kvalitet Rådgiver og bidrager evt. med arbejdskraft til afholdelse af en årlig temadag om klinisk kvalitet Koncern Plan og Udvikling, Enhed for Klinisk Kvalitet Det overordnede formål for arbejdet i Enhed for Klinisk Kvalitet (EKK) er at understøtte arbejdet med vurdering og udvikling af den sundhedsfaglige behandlingskvalitet. I relation til de kliniske kvalitetsdatabaser varetager EKK opgaver i to organisationer. EKK indgår dels som part i Kompetencecenter Øst (KCØ) i samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup og dels som enhed i Koncern Plan og Udvikling. KCØ finansieres af Dansk Regioners databasepulje med en årlig basisbevilling til dækning af de i basiskravene beskrevne vederlagsfrie basisydelser. Endvidere servicerer EKK det kliniske kvalitetsarbejde i Region Hovedstaden. Opgaveportefølje i relation til Kompetencecenter Øst: Varetager kontakten til de landsdækkende kliniske databaser. Personale fra EKK er således kontaktperson til de enkelte databaser. Kontaktpersonen er den daglige sparringspartner til databasen og deltager som medlem i databasebestyrelsen. Opgaveportefølje i relation til Region Hovedstaden: Understøtter arbejdet med vurdering og udvikling af den sundhedsfaglige kvalitet. Hovedopgaven er i praksis at bistå og servicere Region Hovedstadens Sundhedsfaglige Råd ved prioritering og valg af indikatorer og med at stille central database, datamanagement, statistisk bearbejdelse og opdateret feed-back om kvalitetsniveauet til rådighed for klinikker og afdelinger. Bistår med at oprette regionale databaser i Region Hovedstaden Overvåger stabiliteten af resultater i de landsdækkende kliniske databaser, og underretter de enkelte afdelinger i Region Hovedstaden ved ustabilitet eller for store udsving af de indikatorer, som overvåges. Bistår med udarbejdelse af særudtræk fra databaserne Deltager i Netværk for Klinisk Kvalitet og anvender netværket som sparringspartner til Enhed for Klinisk Kvalitet Medvirker til (sammen med Koncern IT), at der etableres bedre integration mellem de forskellige it-systemer 27

67 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -30 af 55 Opgaver, som er fælles i relation til både Kompetencecenter Øst og Region Hovedstaden: Varetager drift og udvikling af KMS og Analyseportalen Foretager systematiske brugertests og tjek af brugervenlighed af Analyseportalen og de indeholdte rapporter i samarbejde med de enkelte databasebestyrelser. Tjek af brugervenlighed for nye databaser foretages, inden de sættes i drift Angiver dækningsgrad og databasekomplethed (såvel på landsniveau som afdelingsniveau) for samtlige godkendte landsdækkende kliniske databaser, idet opgørelserne automatiseres ved indarbejdning i de faste standardrapporter. Implementerer på sigt data fra alle landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Analyseportalen. Sikrer at alle relevante afdelinger har adgang til Analyseportalen og KMS. Varetager udvikling af muligheden for datafangst og for at vende af datastrømmen med henblik på minimering af dobbeltregistering. Medvirker til, at der internt i enheden afsættes tilstrækkelige ressourcer til at KMS og Analyseportalen kan fungere stabilt og brugervenligt. Udarbejder oversigt over aktive landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, som løbende opdateres på Opretter og videreudvikler uddannelse, kurser og vejledninger på forskellige niveauer i anvendelse af Analyseportalen Påtager sig en udadvendt og generelt understøttende rolle i forhold til brugerne af enhedens ydelser. Koncern Plan og Udvikling, Enhed for Udvikling og Kvalitet Enhed for Udvikling og Kvalitet i Koncern Plan og Udvikling skal på regionalt niveau til stadighed søge at have et samlet overblik over behandlingskvaliteten på regionens hospitaler, som grundlag for en løbende prioriteret indsats til gavn for patienterne. Her tænkes på, at man har kendskab til de vigtigste registrerede kvalitetsproblemer såvel som områder med høj behandlingskvalitet. Det er derfor i nedenstående opgaveportefølje lagt op til en langt mere aktiv funktion på regionalt niveau end tidligere. Opgaveportefølje: Varetager sekretariatsfunktion for det regionale kvalitetsråd og har dermed ansvaret for, at indstillinger fra SFR med rådgivning om aktiviteter til forbedring af behandlingskvaliteten behandles i hhv. kvalitetsrådet og i UD-kredsen. Efterspørger indstillinger og auditresultater fra De Sundhedsfaglige Råd Sikrer behandling af SFR s indstillinger med rådgivning om aktiviteter til forbedring af behandlingskvaliteten i det regionale kvalitetsråd Udarbejder sagsfremstillinger til det regionale kvalitetsråd Sikrer evt. tilføjelse af kvalitetsrådets tværgående rådgivning til SFR s indstilling samt den videre behandling i UD-kredsen på tværs af hospitaler og sygdomsområder Varetager tovholderfunktionen vedrørende igangsatte aktiviteter til forbedring af behandlingskvaliteten Bidrager med forslag til kvalitetsindikatorer, som kan indgå i dialogaftaler med Regionen Er ansvarlig for afvikling af en årlig temadag om klinisk kvalitet 28

68 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -31 af 55 Den regionale kontaktperson for klinisk kvalitet Den regionale kontaktperson er forankret i Enhed for Udvikling og Kvalitet og er ansvarlig for formidling og kommunikation mellem regionen, hospitaler og de kliniske kvalitetsdatabaser. For NIPdatabasernes vedkommende foregår kommunikationen med NIP-sekretariatet i Århus, og for de øvrige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser foregår kontakten med de respektive databasebestyrelser via kompetencecentrene. Den regionale kontaktperson faciliterer afholdelsen af regionale auditmøder sammen med den regionale auditgruppeformand. Opgaveportefølje: Er Region Hovedstadens kontaktperson i forhold til NIP-sekretariat og varetager formidling og kommunikation af information og opgaver i forbindelse med kliniske kvalitetsdatabaser til videre foranstaltning på hospitalerne Er tovholder for regionale tilbagemeldinger til NIP-sekretariat og via kompetencecentrene til de enkelte databasebestyrelser Er i samarbejde med Enhed for Klinisk Kvalitet sparringspartner for hospitalskoordinatorerne i forbindelse med praktiske og faglige database-spørgsmål. Kommunikation omkring databaserne fra hospitalskoordinatorerne til databaserne går som udgangspunkt gennem den regionale kontaktperson. Distribuerer NIP-standardrapporter og All-or-None opgørelser Bistår de Sundhedsfaglige Råd (SFR) i forbindelse med afholdelse af regional klinisk audit i forbindelse med opfølgning på årsrapporter fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser er herunder sparringspartner på evt. indstillinger til kvalitetsrådet og UD-kredsen Varetager sekretariatsfunktion i forbindelse med regional klinisk audit: o Fastlægger mødedato i samarbejde med SFR o Udsender mødeindkaldelse og mødemateriale herunder årsrapporter o Samler og udarbejder referat fra auditmødet o Samler de sundhedsfaglige kommentarer og videresender den regionale auditrapport samt SFR s forslag til kvalitetsforbedringer (i den regionale skabelon) til ledelsessystemet o Har en koordinerende funktion i forhold til at samle hele auditgruppens kommentarer o Sender den samlede regionale auditrapport med kommentarer videre i ledelsessystemet og til NIP-sekretariat/databasebestyrelse. Begrundelse: Argumentationen for at lade de(n) regionale kontaktperson(er) varetage sekretariatsfunktionen i forbindelse med de regionale auditmøder er: at koncentrere og fokusere de Sundhedsfaglige Råd på det sundhedsfaglige at give den regionale kontaktperson et uvurderligt overblik at forenkle og smidiggøre arbejdsprocesserne, så materiale ikke behøver at blive sendt ud over flere omgange. Samskriver sundhedsfaglige og borgerrettede kommentarer til offentliggørelse på samt sørger for godkendelse i SFR inden videresendelse til ledelsessystemet og offentliggørelse (gælder kun NIP databaserne). Udarbejder og vedligeholder regional skabelon for den årlige afrapportering for igangsatte forbedringsaktiviteter. Varetager sekretariatsfunktion for Netværk for Klinisk Kvalitet. Medvirker til at der etableres relevante uddannelsestilbud i overensstemmelse med brugernes behov. 29

69 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -32 af 55 Det regionale kvalitetsråd Det regionale kvalitetsråd omfatter hospitalerne, psykiatrivirksomheden, handikapvirksomheden og praksissektoren samt repræsentanter for Koncern Plan og Udvikling. Kvalitetsrådet er regionens besluttende forum i spørgsmål og beslutninger om den tværgående, faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet. Rådet fastlægger det strategiske grundlag og handlingsplaner for udvikling og styring af kvaliteten i regionen. Udarbejder forslag til tværgående mål for kvalitetsstyring og følger udviklingen i disse Godkender og følger op på tværgående handleplaner og fælles indsatsområder Behandler indstillinger og anbefalinger fra De Sundhedsfaglige Råd og de regionale auditmøder Udarbejder en strategi for formidling/offentliggørelse af kvalitetsoplysninger Har ansvar for at iværksætte en årlig temadag om klinisk kvalitet De Sundhedsfaglige Råd Det regionale kvalitetsråd og UD-kredsen har på baggrund af anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. klinisk kvalitet 4 tildelt de Sundhedsfaglige Råd ansvaret for at følge op på relevante årsrapporter fra de Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser. I forlængelse heraf anbefales følgende opgaveportefølje for Det Sundhedsfaglige Råd: Rådgiver Koncerndirektionen i fastsættelse af målopfyldelse for kvalitetsindikatorer i dialogaftalerne Udpeger auditgruppeformand fra Det Sundhedsfaglige Råd (oftest næstformanden) samt yderligere relevante medlemmer til auditgruppen. Auditgruppeformanden har ansvar for at kvalificere de kliniske kvalitetsresultater i form af sundhedsfaglige kommentarer, sundhedsfaglige fortolkninger, forbedringsforslag og handleplaner i forbindelse med den regionale audit Afholder auditmøde med gennemgang af en årsrapports resultater, konklusioner og anbefalinger med sigte på faglig rådgivning af det regionale kvalitetsråd og UD-kredsen Udarbejder indstilling om aktiviteter og mål på regionalt niveau med henblik på kvalitetsudvikling i behandlingen til det regionale kvalitetsråd og den udvidede direktørkreds Herunder kan om muligt beskrives hvordan regionens resultater ligger i forhold til andre afdelinger nationalt som internationalt Udarbejder en årlig afrapportering for igangsatte forbedringsaktiviteter på regionalt niveau (i en regional skabelon) Udarbejder sundhedsfaglige kommentarer til offentliggørelse på (for NIPdatabasernes vedkommende) Udarbejder forslag til planer for implementering af besluttede aktiviteter Enkelte sygdomsområder deles af flere sundhedsfaglige råd. Her udpeges ét Sundhedfagligt Råd til at varetage en tovholder funktion Af bilag 4 fremgår de landsdækkende kliniske databasers fordeling på Sundhedsfaglige Råd i Region Hovedstaden Den Udvidede Direktørkreds (UD-kredsen) Den udvidede direktørkreds består af koncerndirektionen og hospitalsdirektørerne og er øverste ansvarlige myndighed for implementering af den optimale behandlingskvalitet for hospitalerne på et regionalt niveau. I 2009 blev UD-kredsens opgaveportefølje udvidet til at omfatte løbende stillingtagen til kvalitetsforbedringstiltag foreslået af de Sundhedsfaglige Råd og Det regionale kvalitetsråd. 4 Kliniske kvalitetsdata i Region H. Organisation og regional procedure for anvendelse af kliniske kvalitetsdata fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Anbefalinger fra Den regionale arbejdsgruppe vedr. Klinisk Kvalitet. Maj

70 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -33 af 55 Opgaveportefølje: Tager løbende stilling til indstillinger fra de Sundhedsfaglige Råd og det regionale kvalitetsråd vedr. forbedringstiltag i behandlingskvaliteten udarbejdet på baggrund af årsrapporter fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Følger løbende op på igangsatte kvalitetsforbedringsaktiviteter. Koncerndirektionen Koncerndirektionen er øverste ansvarlige administrative myndighed i forhold til at sikre den bedste kvalitet i behandlingen af patienter på Region Hovedstadens hospitaler. Opgaveportefølje: Inddrager kvalitetsindikatorer i de dialogbaserede aftaler. Afholder kvalitetsmøder med hospitalsdirektionerne. Udformer strategier på baggrund af kvalitetsdata Følger op på igangsatte kvalitetsforbedringsaktiviteter vedrørende klinisk kvalitet bl.a. med udgangspunkt i anbefalinger på baggrund af årsrapporter for de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. 31

71 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -34 af 55 Ressourcer og ressourcemæssige konsekvenser af arbejdsgruppens forslag Sammenfatning og drøftelse i arbejdsgruppen: Det fremgår af arbejdsgruppens undersøgelse, at der generelt opleves at være for få og uensartede ressourcer afsat til arbejdet med kliniske kvalitetsdata. Den tid, der i dag er afsat, bruges hovedsageligt på indtastning i databaserne. Det er arbejdsgruppens indtryk, at opgaven med analyse og opfølgning på kliniske kvalitetsdata generelt har fyldt meget lidt på afdelingerne. Det er opfattelsen i arbejdsgruppen, at det er en del af hospitalernes kerneydelse at registrere og dokumentere kvaliteten i behandlingen med henblik på analyse og opfølgning, og at ledelsesfokus er en nødvendig forudsætning for at kunne følge op på egne kvalitetsdata (jævnfør afsnit om motivation). Det er derfor vigtigt, at ledelsen indregner ressourcer til opgaven med kliniske kvalitetsdata i arbejdstilrettelæggelsen på egen afdeling. Det vil give personalet og afdelingen tid til både registrering, overvågning, analyse og opfølgning. Ressourcer, der anvendes til denne opgave i dag, er stort set usynlige, og de bør derfor efter arbejdsgruppens opfattelse synliggøres på alle organisatoriske niveauer mhp. at indtænke opgaven i den fremtidige arbejdstilrettelæggelse. I et ressourceestimat kunne fx indgå: Registrering, analyse og opfølgning Ressourcebehovet til indtastning/registrering kan dreje sig om både it-redskaber og antal hænder 5 Ressourcer der anvendes i forbindelse med analyse og opfølgning af data (herunder behov for statistisk og epidemiologisk bistand). Arbejdsgruppen har endvidere diskuteret de ressourcemæssige konsekvenser af arbejdsgruppens samlede forslag. Ideelt burde de ressourcemæssige konsekvenser gennemgås for hver anbefaling. Imidlertid er det i praksis svært, da bl.a. forholdene og rammerne varierer fra hospital til hospital. En række af anbefalingerne skønnes at kunne blive implementeret inden for de eksisterende rammer. Når det er sagt, vil det øgede systematiske fokus på klinisk kvalitet fra Koncernniveau til afdelingsniveau betyde et samlet øget tidsforbrug til opgaven på alle niveauer. At der skal bruges tid til at dokumentere behandlingen står ikke til diskussion. Opmærksomheden kan bl.a. henledes på, at ansættelse af flere hospitalskoordinatorer og dækning af regionens behov for et samlet overblik over kvaliteten vil betyde, at der skal anvendes flere ressourcer til opgaven på såvel hospitalsniveau som regionsniveau. Om disse personaleressourcer kan skaffes ved interne omrokeringer eller ved nynormeringer må afhænge af en lokal vurdering. Den øgede uddannelsesindsats, som foreslås, og en styrket indsats for at få it-systemerne gjort mere stabile og brugervenlige vil helt sikkert også betyde et øget ressourceforbrug, men arbejdsgruppen har på det foreliggende svært ved at skønne, hvor meget det drejer sig om. En mere klar opgave- og ansvarsfordeling forventes at medføre en mere effektiv kvalitetsorganisation i forhold til tidligere, så det er ikke sikkert, at der samlet behøver at blive tale om nynormeringer til opgaven på hospitalsniveau. Det er samtidig arbejdsgruppens opfattelse, at der potentielt er ressourcemæssige besparelser at hente i patientforløb med høj kvalitet, der er dokumenteret og synlig. 5 Region Midt har opgjort, at afdelingerne bruger 20 min/pt ved indtastning af diabetes i KMS 32

72 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -35 af 55 Ressourcer og ressourcemæssige konsekvenser af arbejdsgruppens forslag Det anbefales: R 1) At estimere ressourcebehov til opstart, registrering og vedligehold af nye (og allerede eksisterende databaser) kliniske kvalitetsdatabaser. Ansvarlig: de enkelte databasebestyrelser og NIP sekretariatet. Afdelingsledelsen har ansvar for at estimere det samlede ressourcebehov i afdelingen (afhængig af hvor mange databaser afdelingen indberetter til) R 2) At lade ressourcebehov til kvalitetsarbejdet indgå i afdelingernes dialogaftaler/budgetaftaler. Ansvarlig: Koncerndirektion, hospitalsdirektion og afdelingsledelser R 3) At der skabes de nødvendige rammer i KPU for at de nye opgaver kan løftes på dette niveau herunder at regionen har en mere udadrettet rolle. (For nærmere beskrivelse af opgaverne i KPU henvises til denne rapports afsnit om organisation). Ansvarlig: Koncerndirektionen. 33

73 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -36 af Implementering, kommunikation og formidling Det er af afgørende betydning for kvalitetsarbejdet, at der fastlægges kvalitetsindikatorer, som er letforståelige og entydige, strategier for implementering, opsamling af resultater, validering og endelig præsentation af data eller resultater. Kvalitetscirklen er et redskab, som på en systematisk måde kan anvendes som rettesnor for kvalitetsarbejdet. Alle aktører er involveret i samtlige trin i kvalitetscirklen. Her angives for hvert trin i kvalitetscirklen, hvilke aktører, der er ansvarlige: UD-kreds Hospitalsdirektion Sundhedsfagligt Råd Afdelingsledelser Afd. nøgleperson ACT PLAN Koncern direktion UD-kreds Reg.kvalitetsråd Hospitalsdirektion Afdelingsledelser Sundhedsfagligt Råd Iværksætte ændringer Formål og forventninger Plan for dataindsamling STUDY DO Analyse Dataindsamling Afd.nøgleperson Afdelingsledelse Hosp.koord./ netværk Sundhedsfagligt Råd EKK KPU Hosp.koordinator Afdelingsledelse Afd.nøgleperson Ansv.overlæge 34

74 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -37 af 55 Arbejdet med klinisk kvalitet involverer alle fire trin i kvalitetscirklen: 1. Planlægge (plan): a. Klare målsætninger for den behandlingsmæssige kvalitet på regionalt plan og på hospitalsniveau b. Klare målsætninger den behandlingsmæssige kvalitet på afdelingsniveau c. Rammer, strategi og ressourcer til dataregistrering d. Krav til databasekomplethed og datakomplethed e. Strategi og plan for kommunikation og formidling af kvalitetsresultater til: i. Hospitalsdirektioner ii. Afdelingsledelser iii. Ansvarlig overlæge og involverede klinikere iv. Politikere og borgere f. Klar strategi for opfølgning på resultater og forbedring af behandlingskvalitet g. Afklaring og afstemning af ressourcer til dataregistrering, opfølgning, analyse og implementering af kvalitetsforbedringer 2. Udføre (do): a. Højt vidensniveau om dataregistrering/kodning/inklusionskriterier på afdelingsniveau og for hospitalskoordinator b. Præsentation af tidstro data i standardrapporter til hospitals- og afdelingsniveau c. Præsentation af validerede og sundhedsfagligt kommenterede data i årsrapporter til sundhedsprofessionelle, politikere og borgere 3. Undersøge (study): a. Varsling ved ustabilitet eller for store udsving i data b. Auditmøder på regionalt og hospitalsniveau, hvor databaseresultater analyseres i lokal kontekst af kliniske eksperter c. Kvalitative auditmøder blandt de involverede klinikere på afdelingsplan d. Afdække ressourcebetingede problemstillinger e. Plan for opfølgning og evaluering af igangsatte kvalitetsforbedringer i. På afdelingsniveau ii. På hospitalsniveau iii. På regionalt niveau 4. Handle (act): a. Klar handleplan for opfølgning på data fra standardrapporter som ledelsesredskab i. På afdelingsniveau ii. På hospitalsniveau b. Klar handleplan for opfølgning på dataresultater fra årsrapporterne fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i. På afdelingsniveau ii. På hospitalsniveau iii. På regionalt niveau c. Klare handleplaner for implementering af kvalitetsforbedringer d. Klare planer og strategier for evaluering af igangsatte kvalitetsforbedringer. Kvalitetscirklen i arbejdet med klinisk kvalitet skal sluttes, så målsætninger, registrering, afrapportering, analyse og handleplan for opfølgning udgør en sammenhæng, der er meningsfuld for de involverede klinikere. Og som i den sidste ende skal resultere i en forbedret behandlingskvalitet for patienterne. 35

75 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -38 af 55 Formidling af resultater af kvalitetsarbejdet er imidlertid af så stor betydning at det er væsentligt at indholdet og særlig præsentationen tilrettelægges med specielt fokus på modtageren og dennes behov. Selvom alle kvalitetsdata har betydning for arbejdet, får de enkelte data speciel betydning afhængig af, om det drejer sig om monitorering af et særligt projekt, for eksempel ændring af en arbejdsproces for at opfylde en speciel kvalitetsstandard, eller opfyldelse af en målsætning for all-or-none. Præsentation på afdelingsniveau skal derfor være med særlig fokus på den enkelte afdelings kvalitetsarbejde og resultater heraf og i en form, som gør det let at overskue specielt for det involverede personale. Her er særlig udvikling som konsekvens af en målrettet kvalitets strategi betydningsfuld De involverede klinikere og afdelingsledelser har behov for præsentation af de indrapporterede data på et sundhedsfagligt detaljeret niveau. De har behov for løbende tidstro data, som de præsenteres for i fx. månedlige eller kvartalsvise standardrapporter. De tidstro standardrapporter indeholder ikke validerede data, men udgør et vigtigt instrument for den daglige kliniske kvalitetsvurdering samt for løbende vurdering af kvaliteten og kompletheden af de registrerede data. Standardrapporterne muliggør en hurtig indsats ved tendenser til ustabilitet i processerne eller resultaterne, og de bliver dermed et vigtigt ledelsesredskab på afdelingsniveau. Medarbejderne skal kunne se effekten af indsats både i forhold til arbejdet med dataregistrering og i forhold til den behandling, de yder til patienterne. For hospitalsdirektionerne udgør især årsrapporterne et vigtigt ledelsesredskab. Resultater fra årsrapporterne er indskrevet i hospitalernes dialogaftaler med koncerndirektionen, og resultaterne inddrages ligeledes i hospitalsdirektionernes dialogaftaler med afdelingerne. Imidlertid kan det også være nødvendigt for en hospitalsledelse at få en løbende præsentation af data, der som led i en udviklingsproces eller særlig fokusområde følges. For politikere udgør de validerede og sundhedsfagligt kommenterede årsrapporter et politisk styringsredskab i forhold til at leve op til de politiske sundhedsvisioner og kvalitetsmål. Det er vigtigt at skelne mellem de løbende og tidstro standardrapporter, som udgør et sundhedsfagligt ledelsesredskab, og de validerede og sundhedsfagligt kommenterede data i årsrapporterne. De validerede og kommenterede årsrapporter offentliggøres på For NIP databaserne offentliggøres årsrapporterne i en borgerrettet og en sundhedsfaglig version. Offentliggørelse og auditmøder om resultater for behandlingskvaliteten udgør et vigtigt redskab for videndeling og læring med optimal behandlingskvalitet for alle patienter for øje. Sammenligning mellem de enkelte afdelinger eller hospitaler tjener derfor et sundhedsfagligt formål i forhold til at afdække hvilke behandlingsmæssige kontekster, der giver de bedste resultater. Imidlertid udgør kontinuerlig præsentation af kvalitetsdata en væsentlig parameter til justering af adfærd og procedurer, der har betydning for eksempelvis behandling. Nærværende rapport fra arbejdsgruppen udgør det systematiske grundlag for det videre arbejde med organisering af indberetning til og opfølgning på de kliniske kvalitetsdatabaser. I forhold til implementering af arbejdsgruppens anbefalinger skal der ske en prioritering i indsatserne sideløbende med et estimat af ressourcebehovene. For at fastholde og forfølge systematikken i det opfølgende arbejde bør der hurtigst muligt udarbejdes en strategi og plan for implementering. 36

76 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -39 af 55 Implementering, kommunikation og formidling Det anbefales: Im 1) At der nedsættes en arbejdsgruppe, som fortsat følger og faciliterer implementering af arbejdsgruppens anbefalinger og som fortsat er forankret i Enhed for Udvikling og Kvalitet Ansvarlig: Koordinationsgruppen for Kvalitet Im 2) At der udarbejdes en prioriteret implementeringsplan Ansvarlig: Arbejdsgruppe nedsat af Koordinationsgruppen for Kvalitet Im 3) At der arbejdes videre med egnede præsentationsformer for klinikere, direktioner, politikere og borgere (skal koordineres med arbejdet i anbefaling A5) Ansvarlig: Arbejdsgruppe nedsat af Koordinationsgruppen for Kvalitet. 37

77 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -40 af 55 Forkortelser AP = Analyseportalen DDKM = Den Danske KvalitetsModel EKK = Enhed for Klinisk Kvalitet EUK = Enhed for Udvikling og Kvalitet GAPS = Projekt vedr. Genanvendelse af Administrative Patientdata JCI = Joint Commission International KCØ = Kompetencecenter Øst KIT = Koncern IT KMS = Klinisk MåleSystem KPU = Koncern Plan og Udvikling LKD = Landsdækkende Kliniske Databaser LPR = LandsPatientRegistret NIP = Det Nationale Indikatorprojekt UD = Den udvidede direktørkreds 38

78 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -41 af 55 Bilag 1. Oversigt over landsdækkende kliniske databaser Landsdækkende kliniske databaser i Danmark Nedenfor findes en oversigt over landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Danmark med angivelse af de tilknyttede kompetencecentre. Listen omfatter de databaser, der har fået støttetilsagn i 2010 fra Danske Regioners driftspulje. Endvidere angives de databaser, som er tilknyttet Det Nationale Indikatorprojekt. Databaser tilknyttet kompetencecenter Øst 1. DANBIO - Database for behandling af reumatologiske patienter 2. DANHEP - Database for Kronisk Hepatitis B og C 3. Dansk Anæstesi Database (DAD) 4. Dansk Blærecancer Register 5. Dansk Galdedatabase 6. Dansk Gynækologisk Cancer Database 7. Dansk Hernie Database 8. Dansk Hjerteregister 9. Dansk Hysterektomi Database 10. Dansk Kolorectal Cancer Database 11. Den hæmatologiske fællesdatabase 12. Diabetes Databasen 13. Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) 14. Hysteroskopibase 15. Karbase 16. Klinisk Vene Database 17. Landsdækkende database for geriatri 18. Landsdækkende database for kontaktallergi 19. National database for søvnapnoe 20. Palliativ database 21. Tidlig graviditet og abort (TiGrAb) Databaser tilknyttet kompetencecenter Nord 22. Danish Breast Cancer Group 23. Dansk Database for Fedmekirurgi 24. Dansk Intensiv Database 25. Dansk Kvalitetsdatabase for brystkræftsscreening 26. Dansk Kvalitetsdatabase for livmoderhalsscreening 27. Dansk Transfusionsdatabase 28. Database for klinisk kvalitet i ambulant psykiatrisk behandling (DIPSY) 29. DECV Cancerdatabase 30. Den ortopædiske Fællesdatabase 31. Prosdatabasen 32. Sclerosebehandlingsregistret 39

79 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -42 af 55 Databaser tilknyttet kompetencecenter Syd 33. BupBase - Klinisk database for Børne- og Ungdomspsykiatri 34. Dansk Lungecancer Register 35. Dansk Neuroonkologisk Register 36. Dansk Urogynækologisk Database 37. Database for kronisk nyresvigt Databaser tilknyttet Det Nationale Indikatorprojekt 38. Akut mave-tarm kirurgi 39. Apopleksi 40. Diabetes 41. Hjerteinsufficiens 42. Hoftenære frakturer 43. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) 44. Lungecancer 45. Skizofreni 46. (Depression) registrering forventes igangsat medio (Fødsler) registrering forventes igangsat medio

80 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -43 af 55 Bilag 2: Arbejdsgruppens kommissorium August 2009 Kommissorium for arbejdsgruppe mhp. konkret anvendelse af kvalitetsdata for såvel NIP som de øvrige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser På baggrund af de anbefalinger som arbejdsgruppen for klinisk kvalitet har udarbejdet nedsættes en arbejdsgruppe i regi af Koordinationsgruppen for Kvalitet, som skal forestå arbejdet med tilpasning af NIP-drejebogen mhp. at den tillige inkluderer håndteringen af de øvrige kliniske kvalitetsdatabaser (jf. bilag 1, anbefaling 1 og 2). Arbejdet består således i både at forenkle NIP processerne og gøre processerne ens for både de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser og NIP. Baggrunden for anbefalingen er, at samtlige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser fremover indgår i regionens arbejde med opfølgning på kliniske kvalitetsdata, så der i fremtiden i opfølgningen ikke skelnes mellem NIP-data og data fra de øvrige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Der er herunder fundet behov for, at den regionale NIP-drejebog revideres gennemgribende med særligt fokus på regionens kommunikationsveje, relevante NIP-aktører, placering af opgaver og ansvarsfordelingen. Arbejdet med beskrivelse af processer mv. skal have fokus på anvendelse af kvalitetsdata til forbedringer og skal øges og derfor vil det være væsentligt også at inddrage formidling af data i arbejdet. Arbejdsgruppen skal desuden have øje for sammenhængen til øvrige anbefalinger i afrapporteringen fra arbejdsgruppen vedr. klinisk kvalitet, herunder behandlingen i SFR. Arbejdsgruppen har repræsentation fra Enhed for Klinisk Kvalitet, Enhed for Udvikling og Kvalitet samt hospitalerne ved kvalitetschefer, klinikere evt. andre, der skal udmønte anbefalingerne til konkret plan/manual SFR s formandskaber inddrages i processen. Arbejdsgruppen refererer til Koordinationsgruppen for Kvalitet, og arbejdet forelægges således løbende i dette forum. Enhed for Udvikling og Kvalitet forestår sekretariatsbetjeningen. Arbejdsgruppens sammensætning: 5-7 personer fra hospitalerne (klinikere såvel som kvalitetsfolk) 1-2 repræsentanter fra Enhed for Udvikling og Kvalitet Tidsramme: Arbejdet skal være afsluttet primo Når arbejdet er afsluttet skal det forelægges Kvalitetsrådet. 41

81 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -44 af 55 Bilag 3: Problemer og muligheder i tematiseret form Punkter under temaet Hvad fungerer godt o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o Der er lydhørhed i systemet Når der er en ankermand i organisering omkring kliniske databaser Løftestang for kvaliteten Når ildsjæle er drivkraften Data kan anvendes Interesse fra regionen Præsentation af KK i kvalitetsråd med formulering af handleplaner (på hospital) Systematisk holden øje med KK Systematisk kaskademodel på Hillerød hospital (håndtering af KK) Vi har kompetencerne i regionen til at gøre noget ved data Vi har ok hurtige data (måneds- eller kvartalsvise rapporter) Der er politisk fokus på KK Kvalitetsrådet har igangsat dette arbejde og vil det (anvende KK-data) Det virker med incitamentstruktur (synlighed og konkurrence) (eks. fra Frederikssund) Godt at der kommer mere fokus på, at andre landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser også indeholder gavnlig information og anbefalinger God idé med drejebog inkl. en definition af, hvem der gør hvad, organiseringen og ansvarsfordelingen Det øgede fokus skyldes til dels stjernekrigen, men bare der kommer fokus er det ok NIP er en del af DDKM og akkreditering ved JCI = øget fokus Indgår i dialogaftaler Præsentation af data i kvalitetsrådet m. formulering af handleplan. Det virker motiverende for nogen i organisationen, at regionen nu går ud og interesserer sig for de enkelte hospitalers kvalitetsdata og holder os op på hvilke indsatser der gøres mhp. at skabe forbedrede resultater Det er godt at der på en systematisk måde holdes "øje" med kvalitetsdata. Det er særligt godt med NIP diabetes, hvor data går fra diabetesrask, som lægen i amb. anvender, genereres over i NIP diabetesdatabase. Det er rigtig godt og tidsbesparende Punkter under det organisatoriske tema o o o o o o o o o o o o o o o o o o Uklart hvem vi sender hvad til, og hvad de gør med data og informationer spam? Der har ikke været tid til at kigge på data Der mangler overordnet ledelsesmæssigt fokus Uklar organisering Tunge arbejdsgange på regionsgården NIP-kontaktpersonerne fungerer som postmestre Bekymring ved SFR s kommende rolle Problematisk med flaskehalse ved tunge administrative arbejdsgange Manglende placering af ansvar Uklarheder om hospitalskoordinatorernes funktion Uklarheder om hvem der koordinerer på tværs af afdelinger Hurtig ekspedition af data er en udfordring Databaser med ejerskab blandt bestyrelsen fungerer bedst NIP databaserne er i højere grad end de andre landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser dannet ud fra et kompromis end ejerskab Manglende handling på dårlig kvalitet på alle niveauer (politikere, hospitaler.) Implementering af processerne. Komplekst emne så forenkling er nødvendigt Ingen respons på indkaldelse til lokalt NIP møde, henv. om NIP Massivt tidsproblem Savner ledelsesmæssig opbakning region, direktion 42

82 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -45 af 55 o o o o o Ledelsesinvolvering Der har manglet overordnet ledelsesmæssigt fokus Tilbagemelding til de indrapporterende personer, sker det? Der sendes alt for meget ud til alt for mange Grundlæggende er der for mange "frem- og tilbageløb" i NIP-processerne, som jeg ser dem. Jeg ser materiale en del gange, men det står ikke lysende klart hvornår jeg skal mene noget om det og hvornår ikke. Der er mange dokumenter frem og tilbage fra NIP - og det er ikke hensigtsmæssigt. Tilsyneladende udsender de materiale, som ikke er kvalitetssikret hos dem selv. Det mener jeg skal samles op i forhold til NIP og at dels proces-problemer, dels indholdsproblemer skal bringes op overfor NIP, evt. gennem regionssundhedsdirektørerne. Forslag/ideer til forbedringer: o Lokal tovholderfunktion på hospitalerne (analysekapacitet+ stille de gode spørgsmål) o Lokal opfølgning/implementering o Entydigt ansvar/kompetence for koordinator for klinisk kvalitet o Administrators (regionens) rolle i forbindelse med spørgsmål skal mindskes NIP koordinatorer skal mere på banen o Forenklet regional proces (godkendelsesprocedure) o Alle kliniske kvalitetsdata afrapporteres til Kvalitetsrådet o Integrere data i dialogaftaler o Være tro mod indikatorerne ændringer skal foregå via indikatorgrupperne/db s bestyrelser o En mere klar udmelding/afklaring af, hvad man vil have ud af kliniske kvalitetsdata i regionen o Arbejdsgruppens arbejde skal indeholde arbejdsgangsbeskrivelse helt ud på hospitalerne og også inkludere ledelsernes ansvar og opgaver o Vores - administrationens - direkte indblanding i spørgsmål mv. skal reduceres kraftigt og der skal hospitalskoordinatorerne mere på banen. o At data i højere grad sættes i spil i regionen o At der gøres en indsats for at "reklamere" for data. Hvad betyder de? Hvilken værdi kan de tillægges? o At hospitalernes NIP koordinator har mandat til at være den der er overordnet ansvarlig for at NIP fungerer. Dette kan så ske i et samarbejde med dem som i afdelingen er ansvarlig for de forskellig NIP områder. Punkter under ressourcetemaet o Der skal være balance mellem tidsforbrug på registrering hhv. dataanalyse og opfølgning. Der bruges i dag relativt lidt tid på dataanalysen i forhold til hvor mange ressourcer der anvendes til at samle data ind. o Der er afsat for få ressourcer på hospitalerne til at følge op på kliniske kvalitetsdata (prioritering eller økonomi?) o Der er stor variation i de enkelte hospitalers prioriteringer i forhold til opfølgning på kliniske kvalitetsdata o Fokus på Kliniske kvalitetsdata blev i sin tid reduceret på grund af sparerunde og personaleudskiftning Punkter under registrering og indrapportering o Savner ensretning i registrering (datadefinitioner) o Validiteten af tal fx. i forhold til uoverensstemmelser mellem LPR/KMS/GS og PAS o Regionen kan blive bedre til at indrapportere databasekomplethed og datakomplethed o Hvad skal man indrapportere forstå og/eller have samme forståelse af datadefinitioner o Tidstro data. Hvor gamle må data være for at kunne anvendes? o Forsinket indrapportering 43

83 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -46 af 55 o Det, at der er dårlige data, er ikke altid ensbetydende med, at der ikke udføres god kvalitet, det er bare ikke dokumentet. Dette fordi der er utrolig meget arbejde i at finde og taste data, man skal have fat i journalen flere gange. Det er meget omstændeligt og tidskrævende, da NIP ikke er det eneste vi har af dokumentations opgaver bliver det desværre tungt. o At få etableret en fornuftig registreringspraksis. (Vi har store problemer m. datakompletheden og databasekompletheden) o Det ville være en stor hjælp hvis de forskellige indikatorer var bundet op på ydelseskoder i GS, så man ikke skal registrere flere gange. o Inddata o Dobbeltregistrering Forslag/ideer til forbedringer: o Én arbejdsgang til registrering o Implementere ydelseskoder i LPR o Jeg er ved at arbejde på, at vi, for NIP KOL, får lavet en arbejdsgang, hvor det sker i en og samme omgang, mens journalen er fremme efter et amb. besøg. Punkter under temaet Uddannelse, oplæring, fælles forståelse o Der mangler klare linjer for, hvordan oplæring finder sted inden for de forskellige niveauer. Ønske om fælles regional undervisning. o Der mangler oplæring til registrering. o Data rich Information poor o At nogle faggrupper ikke har tiltro til NIP-datas validitet og dermed ikke tillægger dem særlig stor værdi Forslag/ideer til forbedringer: o (Regional?) uddannelse i arbejdet med kliniske kvalitetsdata fælles forståelse o Udbredelse af SPC Punkter under temaet relateret til it-problemer o Adgangen til Analyseportalen er en begrænsende faktor (den er ofte nede ligesom de foreliggende rapporter i nogen tilfælde virker ugennemskuelige.) o Dobbeltregistreringer DiabetesRask giver dobbelt ressourceforbrug per patient, men har til gengæld godt statistikmodul o Datafangst skal virke ordentligt o Problemer når it-systemer medfører særskilt dokumentation for enkeltindikatorer, det medfører dårlig indikator-opfyldelse (ex. øjenundersøgelse på Hvidovre via DiabetesRask) o Brugervenlige data mangler (lokale udtræk der kan påvise en hypotese og lign.) o NIP-registrering såvel som datapræsentation skal koordineres o Autogenererede data kan ikke overføres, hvor de skal anvendes (blodprøvesvar) Forslag/ideer til forbedringer: o Brugertest AnalysePortalen o Tidstro data månedsrapporter o Én indgang (single log-on) o Fleksible og brugervenlige udtræk o Datafangst o Ønske til dokumentation/data om infektioner enten trække på tværs af nuværende systemer eller oprette en ny Infektionsdatabase (forslag om, at åbne adgangen til mikrobiologernes database for andre i regionen) o Gøre it-systemerne mere brugervenlige de skal altid fungere. Det nytter ikke de går ned i tide og utide uden information herom. o Data skal kun kunne findes et sted (RH har kontakt til Region Midt om software til NIPdiabetes (datafangst-system) 44

84 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -47 af 55 Punkter under motivationstemaet o o o o o o o o o Motivation opnås hvis folk oplever at få noget igen Komplekst emne forenkling er nødvendig Vi drukner i data Manglende tiltro til NIP-data Der sendes for mange data ud som ikke rigtigt giver brugbar information Indikatorerne må accepteres som de er, ændringsforslag skal sendes til de Nationale Indikator grupper eller Databasebestyrelserne NIP opgaverne bliver påduttet (uddelegeres) sur pligt Manglende ejerskab Forslag/ideer til forbedringer: o Øget reklame og bed-side forståelse for data o Være tro mod indikatorerne ændringer skal foregå via indikatorgrupperne/db s bestyrelser o Data skal i højere grad sættes i spil i regionen o Omsætte data til information hvad siger data noget om/hvad kan man konkludere o Præsentation og analyse af data skal være mere brugbart/-venligt o Vi skal væk fra kedelig registrering til at registrere som et skridt mod kvalitetsforbedringer o Data skal efterspørges i dag åbnes rapporterne ikke, for der sker jo alligevel ikke noget o Data skal følges op. Der sker ikke noget, hvis data ikke kalder på handlinger. o Opfølgning på KK-data skal ikke kun ske på baggrund af årsrapporter o NIP skal bruges til at styre kvaliteten i hverdagen o Der skal ske en bedre prioritering lokalt, fx. skal der stilles kvalificerede spørgsmål til kvalitetsniveauet i stedet for at slå klinikerne oven i hovedet med manglende indikatoropfyldelse. o Kontrolkort er et redskab som man bruger flere steder, og som klinikerne forstår at drøfte kvaliteten ud fra. Punkter under NIP temaet o o o o Manglende kvalitetssikring inden udsendelse fra NIP-sekretariatet Indikatorsættet for NIP-Akut mave-tarmkirurgi anses på nogle RegH-hospitaler som ubrugelig (foretrækker kolorektalcancerdatabasen) det er ikke ok at afstå fra at deltage, fordi man ikke er helt enige i indikatorsættet. Uenighed om indikatorer Databasekomplethedsopgørelser i årsrapporter afspejler ikke datagrundlaget for indikatorberegningerne (diabetes og andre?) 45

85 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -48 af 55 Bilag 4: Databaser fordelt på Sundhedsfaglige Råd Databaser sat i parentes er databaser, som skønnes relevante for et sygdomsområde, men som Det Sundhedsfaglige Råd ikke er tovholder for. Anæstesiologi: Dansk Anæstesi Database (DAD) Dansk Intensiv Database Børne- og Ungdomspsykiatri: BupBase - Klinisk database for Børne- og Ungdomspsykiatri (Skizofreni (NIP) Depression (NIP under oprettelse) Demensrådet: Demensdatabasen (regional database) Endokrinologi: Diabetes Databaserne (voksendiabetes, Dansk Register for Børne- og ungdomsdiabetes og øjendiabetes) Diabetes NIP Gastroenterologi (inkl. hepatologi): (DANHEP - Database for Kronisk Hepatitis B og C) Geriatri: Landsdækkende database for geriatri Gynækologi og obstetrik: Dansk Gynækologisk Cancer Database Dansk Hysterektomi Database Fødsler (NIP) (under oprettelse) Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) Hysteroskopibase Tidlig graviditet og abort (TiGrAb) (Dansk Urogynækologisk Database) Hæmatologi: Den hæmatologiske fællesdatabase Infektionsmedicin: DANHEP - Database for Kronisk Hepatitis B og C Kardiologi: Dansk Hjerteregister Hjerteinsufficiens (NIP) 46

86 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -49 af 55 Karkirurgi: Karbase Klinisk Vene Database Kirurgi (inkl. Børnekirurgi): Akut mave tarm kirurgi (NIP) Dansk Galdedatabase Dansk Hernie Database Dansk Kolorectal Cancer Database DECV Cancerdatabase Mammakirurgi: Danish Breast Cancer Group Dansk Kvalitetsdatabase for brystkræftsscreening Lungesygdomme: (Dansk Lungecancer Register) (Lungecancer - NIP) Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL - NIP) Nefrologi: Database for kronisk nyresvigt Neurologi og Klinisk Neurofysiologi: National database for søvnapnoe? Sclerosebehandlingsregistret Apopleksi (NIP) (apopleksigruppen) Onkologi: (Dansk Kolorectal Cancer Database) (Dansk Blærecancer Register) (Danish Breast Cancer Group) (DECV Cancerdatabase) (Dansk Lungecancer Register) (Lungecancer - NIP) Ortopædkirurgi: Den ortopædiske Fællesdatabase Hoftenære frakturer (NIP) Palliativ behandling: Palliativ database (under oprettelse) Psykiatri: Skizofreni (NIP) Depression (NIP under oprettelse) Pædiatri (inkl. Neonatologi): (Dansk Register for børne- og ungdomsdiabetes) 47

87 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -50 af 55 Reumatologi: DANBIO - Database for behandling af reumatologiske patienter Thoraxkirurgi: Lungecancer (NIP) Transfusionskomite: Dansk Transfusionsdatabase Urologi: Dansk Blærecancer Register Pros databasen Dansk Urogynækologisk Database Sundhedsfaglige Råd foreløbigt uden oplagt tilknyttede databaser Akutmodtagelser Arbejds- og miljømedicin Dermatologi-venerologi (inkl. Allergologi) Diagnostisk radiologi Ernæringskomite Hjertestopkomiteen Infektionsmedicin Klinisk Biokemi Klinisk Farmakologi Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Klinisk Genetik Klinisk Immunologi Klinisk Mikrobiologi Komiteen for Infektionskontrol & Hygiejne Lægemiddelkomite Medikoteknisk Komite Neurokirurgi Oftalmologi Oto-rhino-laryngologi (inkl. Audiologi) Patologisk Anatomi Plastikkirurgi Præhospital og Akut Behandling Tand-, Mund- og Kæbekirurgi 48

88 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -51 af 55 Bilag 5: Beskrivelse af incitamentsprojekt på Frederikssund Hospital Kvalitetskonto Model for belønning af kvalitetsudvikling Med virkning fra 2009 indføres på Frederikssund Hospital en ny ordning, som indebærer at afdelinger og afsnit på hospitalet belønnes økonomisk, hvis de lever op til de fastsatte kvalitetsmål for hospitalet. Ordningen skal ses som et ønske om, at sætte øget fokus på kvalitetsområdet bl.a. i forhold til den igangværende implementering af Den Danske Kvalitetsmodel og forberedelsen af akkrediteringen via Joint Commission, som gennemføres i 2011/2012. Formål: 1. At belønne de afsnit som opfylder fastsatte målsætninger på kvalitetsområdet for hospitalet 2. At belønne de afsnit der kan dokumentere en positiv udvikling i målopfyldelsen 3. At belønne afsnit der har taget særlige initiativer til, at forbedre kvaliteten i afsnittet udover målsætninger 4. At belønne de afsnit der fastholder et højt kvalitetsniveau i en stabil proces 5. Med ovenstående at fremme fokus på kvalitetsudvikling og at skabe en positiv konkurrence på kvalitetsområdet. Kvalitetsområder og indikatorer Direktionen udvælger 4 prioriterede kvalitetsområder pr. kvartal, indeholdende flere indikatorer, som udmeldes for et år af gangen. Indikatorer lægger sig op af kvalitetsplanen. Der vil ske en løbende prioritering af områder og indikatorer og der forventes udviklet specifikke indikatorer for fysioterapien, sekretærer, portører og teknisk afdeling. Principper for tildeling: Beløbene udloves på baggrund af ansøgning. Afsnittet/faggruppen skal selv følge kvalitetsdata og aktivt ansøge om beløb til kvalitetskontoen på vedlagte ansøgningsskema. 49

89 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -52 af 55 Ved en stigning på 20 procentpoint eller derover uddeles kr. pr. indikator. Hvis alle indikatorer er opfyldt indenfor et kvalitetsområde belønnes med yderligere kr. Hvis et afsnit/faggruppe når kvalitetsmålet på alle prioriterede indikatorer indenfor et givent kvalitetsområde og kan vise en fastholdelse i kvalitetsniveau gennem et år præmieres med kr. til det afsnit med højest procentvise forbedring. Tildeling af beløb foretages af direktionen 4 gange årligt i januar, april, juli og oktober Tildeling af de kr. for fastholdelse af højt kvalitetsniveau tildeles en gang årligt ved hospitalets fødselsdagsfest 1. november. Beløbsramme: Der afsættes en maksimal årlig ramme på kr. De beløb det enkelte afsnit tildeles placeres på en særlig kvalitetskonto under pågældende afsnit. Kvalitetskontoen administreres af afsnitsledelsen og skal bruges på afsnittets fælles trivsel og udvikling. Hvilke afsnit indgår i ordningen: B1-B2 B3-B5-B6 B7-B8 Medicinsk Sekretariat Lægerne i Medicinsk Afdeling Fysioterapiafsnit Afsnit A (Esbønderup) Afsnit B (Esbønderup) Portør afsnit Rengørings afsnit Service afsnit Esbønderup Teknisk Afdeling Information om tildelte afsnit/faggrupper Modtager af belønning til kvalitetskontoen offentliggøres i direktionens nyhedsbrev. Endvidere informeres via intranet, hvor der vil være en hitliste over de afsnit/faggrupper der har fået tildelt en belønning. Der vil endvidere blive uddelt en oversigt til ophængning i afsnittet. 50

90 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -53 af 55 Ansøgning De enkelte afsnit/faggrupper udfylder og returnere vedlagte ansøgningsskema til direktionen. Ansøgningsfrist udmeldes for hvert kvartal. Ansøgningsskemaerne sammenholdt med resultater fra diverse audits vil udgøre grundlaget for fastlæggelse af belønningen indenfor de enkelte kvalitetsområder. Belønningen vil blive offentliggjort på intranettet og i Direktionens nyhedsbrev. Direktionen Revideret december

91 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -54 af 55 Bilag 6: Oversigt over sygdomsområder som kvalitetsmonitoreres via PAS I Region Hovedstaden monitoreres en række sygdomsområder på baggrund af data, som indsamles fra de Patientadministrative systemer (PAS) via Landspatientregistret. Sygdomsområderne er følgende: Sygdomsområde PAS indikator nummer Medicinsk AMI 1,2,3,4,5 Sygdom Apopleksi 1,2,3,4,5 Astma voksne 1,2,3,4,5 Astma børn 1,2,3,4,5 Hjerteinsufficiens 1,2,3,4,5 KOL 1,2,3,4,5 Pneumoni 1,2,3,4,5 Ryglidelse 1,2,3,4,5 Psykiatrisk Depression 1,2,3,4,5 Sygdom Skizofreni 1,2,3,4,5 Kirurgisk operation/ procedure Ballonudvidelse 6,7,8,4,10,11 Bypass 6,7,8,4,10,11 Hoftenær fraktur 6,7,8,4,10,11 Hofteledsprotese 6,7,8,4,10,11 Knæledsprotese 6,7,8,4,10,11 Hysterektomi 6,7,8,4,10,11 Ulcus- Blødning 6,7,8,4,10,11 Ulcus- Perforation 6,7,8,4,10,11 Monitoreringen af sygdomsområderne er baseret på følgende indikatorer: Indikator nummer Indikatornavn Indikator- Beskrivelse Medicinsk og PAS-1 Udskrivninger Udskrivninger fra Behandlingsansvarlig enhed psykiatrisk sygdom PAS-2 Dage i afdeling Indlæggelsesdage i Behandlingsansvarlig enhed Kirurgisk operation/procedure PAS-3 Dage i Region H Indlæggelsesdage i Region H fra indlæggelse i Behandlingsansvarlig enhed PAS-4 Genindlæggelse Genindlæggelse i Region H inden for 30 dage PAS-5 30 dages mortalitet Død inden for 30 dage efter indlæggelse PAS-6 Operationer Operationer i Behandlingsansvarlig enhed PAS-7 PAS-8 PAS-4 Dage i afdeling efter operation Dage i Region H efter operation Genindlæggelse Indlæggelsesdage i Behandlingsansvarlig enhed efter operation Indlæggelsesdage i Region H efter operation Genindlæggelse i Region H inden for 30 dage efter udskrivelse PAS-10 Reoperation Reoperation i Region H inden for 30 dage PAS dages mortalitet efter operation Død inden for 30 dage efter operation For en detaljeret indikatorbeskrivelse for de enkelte sygdomsområder kan henvises til Enhed for Klinisk Kvalitet. 52

92 Hospitalsdirektion Ledelsen Har ansvar for Implementering Region Hovedstadens koncerndirektion (KD) Den udvidede direktørkreds (UD-kredsen) Hospitalsdirektion Hospitalsdirektion Afd.ledelse Afd.ledelse Afd.ledelse Ansvarlig sygeplejerske Ansvarlig læge Afdelingsnøgleperson(er) for klinisk kvalitet Kvalitetsenhed på hospitalet (Hospitalskoordinator for klinisk kvalitet) Ansvarlig sekretær (indtastning af data) Bilag 7: Organisationsdiagram med aktører i Region H i forbindelse med landsdækkende kliniske databaser Enhed for Klinisk Kvalitet (EKK) De Sundhedsfaglige råd (SFR) Kvalitetsorganisation Rådgivning om overvågning og analyse af data samt kvalitetsforbedringstiltag Det Regionale Kvalitetsråd Koncern Plan og Udvikling (KPU) Koordinationsgruppen for kvalitet Netværk for klinisk Kvalitet (Netværk for hospitalskoordinatorer) Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 1 - Side -55 af 55 Enhed for Udvikling og Kvalitet (EUK) (inkl. regional kontaktperson) 53

93 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -1 af 35 September 2012 Region Hovedstaden Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Drejebog for opfølgning på data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Præcisering af opgaver og ansvar i Region Hovedstaden Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Region Hovedstaden September 2012

94 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -2 af 35 Drejebog for opfølgning på kliniske kvalitetsdata fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød August udgave (erstatter 1. udgave af maj 2010 og 2. udgave af september 2011) Drejebogen kan downloades fra Region Hovedstadens hjemmeside Drejebogen vil løbende blive opdateret.

95 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -3 af 35 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Organisering af Region Hovedstadens arbejde med kliniske kvalitetsdata... 7 Ansvars- og opgavefordeling for alle involverede aktører... 9 Nøglepersoner for klinisk kvalitet på afdelingsniveau... 9 Afdelingernes lokale kvalitetsfora Afdelingsledelser Kvalitetsenhed på virksomheden Hospitalskoordinator for klinisk kvalitet Hospitalernes kvalitetsråd Hospitalsdirektionen/Virksomhedsdirektionen Netværk for Klinisk Kvalitet Koordinationsgruppen for Kvalitet Koncern IT, Medico og Telefoni (IMT), Klinisk Information og Data (KID) Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet, Enhed for Udvikling og Kvalitet (EUK) Den regionale kontaktperson for klinisk kvalitet Det regionale kvalitetsråd De Sundhedsfaglige Råd / Regionale komiteer Vicedirektørkredsen Koncerndirektionen Regional klinisk audit Bilag 1: Tjeklister til arbejdsflow på tværs af aktørgrupper Håndtering af årsrapporter og opfølgning på hospitalsniveau: Bilag 2: Databaser fordelt på Sundhedsfaglige Råd samt regional kontaktperson Bilag 3: Begrebsforklaring Bilag 5 Regional skabelon, forbedringsaktiviteter... 33

96 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -4 af 35 Indledning Formålet med denne Drejebog for opfølgning på kliniske kvalitetsdata i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden er at beskrive, hvilke opgaver og ansvar på regionalt, hospitals- og afdelingsniveau, der relaterer sig til arbejdet med de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser (LKD). Dels for at understøtte og forbedre arbejdet med den sygdomsspecifikke kvalitetsudvikling i regionen, men også for at bidrage til en mere glidende og overskuelig proces i arbejdet. Drejebogen indeholder ligeledes en beskrivelse af, hvordan opgaverne og ansvaret er fordelt i Region Hovedstaden mellem direktioner, afdelingsledelser, hospitalskoordinatorer, regionale kontaktpersoner, de sundhedsfaglige råd, nøglepersoner og personalet i de kliniske afdelinger samt en beskrivelse af arbejdsflow/-processer på tværs i organisationen. Hensigten er, at drejebogen skal kunne bruges som opslagsværk og håndbog af de involverede aktører. I denne 3. udgave af drejebogen er der bl.a. foretaget yderligere ændringer i relation til det nye fællesregionale kvalitetsudviklingsprogram med oprettelsen af Det fællesregionale Databasesekretariat. Region Hovedstaden ønsker med denne drejebog at sætte fokus på og ensarte opfølgningen for samtlige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Regionen bruger væsentlige ressourcer på at registrere til databaserne, og med denne drejebog ønsker regionen at øge fokus på opfølgning og implementering. En oversigt over de nuværende 60 landsdækkende kliniske databaser fordelt på sundhedsfaglige råd fremgår af bilag 2, opdateret juli De landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser bygger på fire grundprincipper: Forudsætningen for udvikling af kerneydelser i sundhedsvæsenet er en åben dialog mellem fagpersoner, ledelse, politikere og borgere om indholdet og kvaliteten i kerneydelserne. Fagpersoner definerer på et videnskabeligt og gennemskueligt grundlag en række diagnose- og sygdomsspecifikke standarder med tilhørende indikatorer, som karakteriserer kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser Fagpersoner fortolker indikatorresultaterne og fortolkningen foregår i en gennemskuelig proces, baseret på videnskabelighed og evidens. Fortolkede og fagligt kommenterede resultater offentliggøres og kan herefter anvendes af borgere, beslutningstagere og fagprofessionelle som grundlag for valg, prioriteringer og kvalitetsudvikling. Målet med de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser er at: Skabe grundlag for at yde den bedste behandlingskvalitet til gavn for patienter i Region Hovedstaden Dokumentere og udvikle den sundhedsfaglige kvalitet ved hjælp af sygdomsspecifikke indikatorer og standarder for de sundhedsfaglige kerneydelser. Skabe et kvalificeret grundlag for dialog med henblik på faglig, ledelsesmæssig og politisk prioritering. Skabe indsigt for borgerne i den sundhedsfaglige kvalitet. 4

97 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -5 af 35 Hver af de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser har nedsat en styregruppe, som har opgaven og ansvaret for, at databasen lever op til de basiskrav, der stilles som en forudsætning for godkendelse. Det er samtidig styregruppen, som skal sikre, at databasens resultater udbredes i den kliniske praksis og evt. sikre den løbende udvikling, således at de udvalgte indikatorer er i overensstemmelse med nyeste viden på området. Der er formuleret en række basiskrav til kliniske kvalitetsdatabaser med henblik på at koordinere den samlede indsats i kvalitetsmonitorering af behandlingen i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsens godkendelsesproces også er i overensstemmelse med kravene. Basiskravene beskriver en række sundhedsfaglige, organisatoriske og informatiske krav samt krav om afrapportering og offentliggørelse, som hver enkelt database skal efterleve for at kunne modtage støtte fra regionernes databasepulje. De sundhedsfaglige krav omhandler primært udvælgelseskriterier i forhold til at sikre, at de udvalgte sygdomsområder er de største, de alvorligste, de dyreste og dem med størst potentiale for kvalitetsforbedring. De organisatoriske krav skal bl.a. sikre den faglige opbakning til databasen og dermed understøtte muligheden for at opnå tilfredsstillende datakvalitet. De informatiske krav omhandler databasens IT-system. Endelig stilles der krav om afrapportering fra databaserne i form af dels løbende feedback til indberettende enheder og en årlig offentliggørelse af resultater i en årsrapport. LKD s landsdækkende organisering består af Databasernes Fællessekretariat i Aarhus og enheden i Koncern IT, Medico og Telefoni (IMT) klinisk information og data (KID), hhv. kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest og Øst samt de 3 Epidemiologiske og Biostatistiske Kompetencecentre. Jf. rapporten Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, Rammebeskrivelse for anvendelse af kvalitetsdata fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser pdf. 5

98 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -6 af 35 De fem nationale kompetencecentre tilbyder biostatistisk, epidemiologisk, it-mæssig og formidlingsmæssig ekspertise i relation til udvikling og drift af de kliniske kvalitetsdatabaser. Hver database er tilknyttet et kompetencecenter og her leveres bistand til driften af databasen. Kompetencecentrene er organisatorisk tilkoblet deres værtsregion, hvilket betyder, at udover at servicere kliniske kvalitetsdatabaser løses der også andre opgaver for regionerne. Drejebogen vil løbende blive opdateret af de regionale kontaktpersoner ved behov og forelagt Koordinationsgruppen for Kvalitet samt hospitalskoordinatorerne. Det følgende vil fokusere på Region Hovedstadens interne organisering af arbejdet med de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Bilag 3 definerer kort de vigtigste begreber, som anvendes i forbindelse med de kliniske kvalitetsdatabaser. 6

99 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -7 af 35 Organisering af Region Hovedstadens arbejde med kliniske kvalitetsdata Opgavefordelingen i arbejdet med kliniske kvalitetsdata er grundlagt på to hovedprincipper: Kvalitetsarbejdet og kliniske kvalitetsdata i regionen er et kerneområde i sundhedsfaglig ledelse. Opgaver med klinisk kvalitet og kliniske kvalitetsdata løses i videst mulige omfang på hospitalerne og i de enkelte afdelinger. I praksis er varetagelsen af opgaverne i forbindelse med de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden fordelt på tre niveauer, et: regionalt niveau, hospitalsniveau, afdelingsniveau (sygdomsspecifikt niveau). De praktiske opgaver i arbejdet med kliniske kvalitetsdatabaser løses primært af følgende personer: nøglepersoner i de indberettende kliniske afdelinger, hospitalskoordinatorerne for klinisk kvalitet, de regionale kontaktpersoner, de sundhedsfaglige råd (SFR). ViceDir-kreds Hospitalsdirektion Sundhedsfagligt Råd Afd.ledelser Afd. nøgleperson ACT PLAN Koncern direktion ViceDir-kreds Reg.kvalitetsråd Hospitalsdirektion Afd.ledelser Sundhedsfagligt Råd Iværksætte ændringer Formål og forventninger Plan for dataindsamling STUDY DO Analyse Dataindsamling Afd.nøgleperson Afd.ledelse Hosp.koord./ netværk Sundhedsfagligt Råd KID KPUK Afd.ledelse Afd.nøgleperson Ansv.overlæge Hosp.koordinator. 7

100 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -8 af 35 Kvalitetscirklen er et redskab som på en systematisk måde kan anvendes som rettesnor for kvalitetsarbejdet. I ovenstående figur er de vigtigste aktører placeret på de fire trin i kvalitetscirklen. Bilag 1 er en tjeklister der opridser arbejdsflowet for årsrapporterne på tværs af aktørgrupper. I det følgende afsnit præsenteres samtlige aktører detaljeret med ansvarsområde og opgaveportefølje. 8

101 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -9 af 35 Ansvars- og opgavefordeling for alle involverede aktører Indeværende afsnit giver et overblik over jobfunktioner samt ansvars- og opgavefordeling for alle aktører i forbindelse med de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden. I bilag 6 findes en samlet oversigt over Region Hovedstadens kvalitetsorganisation og det anbefales at se dette bilag inden man går videre i teksten. For en samlet oversigt over de Landsdækkende kliniske databaser med deres tilhørsforhold til de sundhedsfaglige råd kan henvises til bilag 2. Det centrale i ansvars- og opgavefordelingen er, at opgaverne varetages. Hvis man lokalt finder en anden organisering eller ansvarsplacering mere hensigtsmæssig, skal denne ansvarsfordeling beskrives tydeligt. Kvalitetsaktørerne er beskrevet med udgangspunkt i virksomhedernes kliniske niveau, hvor det patientnære arbejde med behandlingskvalitet foregår. Rækkefølgen i præsentationen af ansvar og opgaveportefølje bevæger sig derfor fra det kliniske niveau og slutter i det regionale niveau (se igen bilag 6). Nøglepersoner for klinisk kvalitet på afdelingsniveau Afdelingernes nøglepersoners primære rolle er at være tovholder på korrekt registrering af data til de landsdækkende kliniske databaser i afdelingen samt i samarbejde med hospitalskoordinatoren at være formidlings- og kommunikationsled mellem hospitalskoordinatoren, afdelingsledelsen og de andre klinikere i afdelingen. Nøglepersonsfunktionen kan være fordelt på flere personer og faggrupper. Man må lokalt finde en løsning, der passer til den enkelte afdeling. Det væsentlige er, at ansvaret for opgaverne placeres tydeligt på én eller flere personer, så ansvarsfordelingen er kendt, samt at én person i afdelingen har et samlet overblik og kan varetage en koordinerende funktion. Opgaveportefølje: Er tovholder for afdelingens dataindberetning og deltagelse i de relevante landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Foretager fortløbende kvalitetsovervågning og identifikation af kvalitetsproblemer mhp. kvalitetsforbedrende tiltag i samarbejde med afdelingsledelsen. Udarbejder opfølgende handleplaner for behandlingskvaliteten sammen med afdelingsledelsen og hospitalskoordinatoren. Deltager i regionale kliniske auditmøder og audits på hospitalsniveau. Bidrager til efterlevelse af de standarder, der er fastsat i de kliniske kvalitetsdatabaser (ikke alle databaser har fastsat standarder). Er tovholder for løbende opfølgning i forhold til komplethed af dataindberetning, herunder sikring af databasekomplethed. Er tovholder for korrektioner til CPR-lister vedr. dækningsgrad/datakomplethedsopgørelser (jf. fejl- og mangellister). Introducerer til og oplærer nyt personale i arbejdet med de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. 9

102 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -10 af 35 Afdelingernes lokale kvalitetsfora De lokale kvalitetsfora i hospitalsafdelingerne består af repræsentanter fra afdelingsledelsen og nøglepersoner fra afdelingen. De lokale kvalitetsfora sikrer kontinuerlige kvalitetsforbedringer i egen afdeling. Opgaveportefølje: Understøtter og sikrer sammenhængen mellem kvalitetsarbejde på det centrale og det lokale niveau på hospitalet. Medvirker til at analysere data lokalt. Understøtter lokal implementering af tiltag på baggrund af dataanalyser og resultater. Understøtter lokal undervisning af nøglepersoner i forbindelse med kliniske kvalitetsdata. Afdelingsledelser Afdelingsledelserne har det overordnede faglige og ledelsesmæssige ansvar for, at patienterne modtager den bedste behandling i det pågældende speciale. Det er derfor afdelingsledelsernes ansvar, i samarbejde med hospitalsdirektionen, at sikre rammerne for, at den bedste behandlingskvalitet kan udføres, samt at kvaliteten i patientforløb og behandling overvåges og udvikles. Opgaveportefølje: Sikrer rammer for en optimal behandlingskvalitet og at behandlingskvaliteten løbende monitoreres på egen afdeling. Har det overordnede ansvar for, at afdelingens indberetning til de relevante kliniske kvalitetsdatabaser er sufficient. Skal herunder sikre, at der prioriteres tilstrækkelige ressourcer til dataindsamling og indberetning til relevante kliniske databaser. Sikrer at der foretages fortløbende kvalitetsovervågning og identifikation af kvalitetsproblemer mhp. kvalitetsforbedrende tiltag bl.a. i samarbejde med nøglepersonerne og hospitalskoordinatoren. Sikrer, at der udarbejdes handlingsplaner for utilfredsstillende kvalitetsresultater med bistand fra afdelingens nøglepersoner for klinisk kvalitet og hospitalskoordinatoren. Sikrer en kontinuerlig opfølgning på standardopfyldelse i de for afdelingen relevante databaser. Har ansvar for at nye rutiner i afdelingen implementeres. Deltager i audits på hospitalsniveau og eventuelt i regionale kliniske auditmøder. Sikrer, at resultater fra de kliniske databaser bliver formidlet til afdelingens personale. Sikrer udpegning af kompetente nøglepersoner for klinisk kvalitet på afdelingen. Sikrer rammerne for, at nyt personale på afdelingen uddannes/oplæres i indberetning til afdelingens relevante kliniske databaser. Understøtter uddannelse og uddelegering af ansvar til kvalificerede nøglepersoner med hjælp fra hospitalskoordinatoren. Har ansvar for formidling af kvalitetsresultater til hospitals direktionen, virksomhedens kvalitetsråd og i egen afdeling. 10

103 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -11 af 35 Kvalitetsenhed på virksomheden Kvalitetsenheden ledes af en kvalitetschef og omfatter den eller de personer, der fungerer som videns-, rådgivnings- og koordineringsenhed i forhold til direktion/kvalitetsråd og lokale kvalitetsudvalg. Opgaveportefølje: Har et samlet overblik og overvåger arbejdet med klinisk kvalitet på det enkelte hospital. Koordinerer virksomhedens arbejde med kvalitet. Hospitalskoordinator for klinisk kvalitet Hospitalskoordinatoren for klinisk kvalitet er organisatorisk typisk placeret i en administrativ afdeling på hospitalet, typisk kvalitetsenheden. Hospitalskoordinatoren er formidlings- og kommunikationsled mellem klinikerne og den regionale kontaktperson i relation til de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Funktionen kræver kompetencer i analyse i forhold til kliniske kvalitetsdata. Funktionen kan varetages af én eller flere personer. Der er nedenfor beskrevet en række opgaver personen skal løse og hvilke kompetencer de skal have. Det er helt op til de enkelte hospitaler at vurdere, om opgaverne kan dækkes af en eller flere personer. Det helt centrale er, at opgaverne bliver varetaget - ikke hvilken faggruppe der gør det. Opgaveportefølje: Sikrer et hospitalsoverblik over de relevante landsdækkende kliniske databaser og medvirker herunder til at sikre, at alle relevante dataindberettende enheder på eget hospital identificeres og indberetter til de relevante databaser. Er en del af hospitalets kvalitetsorganisation med særligt ansvar for at servicere direktionen i relation til opfølgning på kliniske kvalitetsdata. Formidler information mellem den regionale kontaktperson og relevant personale/ledere på eget hospital sikrer herunder én samlet tilbagemelding fra hospitalet til den regionale kontaktperson ved diverse forespørgsler. Er støtteperson/sparringspartner og har en rådgivende og understøttende funktion vedr. kliniske kvalitetsdata i forhold til direktionen, de enkelte afdelingsledelser og nøglepersonerne på de enkelte afdelinger. Kan herunder have ansvar for at etablere kvalitetsnetværk på eget hospital på tværs af afdelinger. Deltager, i det omfang det er relevant, i regionale kliniske auditmøder og orienterer sin direktion om audit. Er koordinator for lokale audits på hospitalsniveau og deltager heri. Deltager i Netværk for Klinisk Kvalitet. Har kendskab til GS!Åben og kunne anvende Analyseportalen samt statistisk processtyring, SPC. Understøtter analysearbejde og formidling på tværs i organisationen på eget hospital. 11

104 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -12 af 35 Hospitalernes kvalitetsråd Virksomhedernes kvalitetsråd har nedsat sig med meget forskellige kommissorier og ansvarsområder. Deres ansvarsområder beskrives derfor ikke her. Hospitalsdirektionen/Virksomhedsdirektionen Hospitalsdirektionernes vigtigste ansvar er at sikre den bedste kvalitet i behandlingen og herunder at sikre rammerne for opfyldelse af kvalitetskrav og -mål. Som formænd for de sundhedsfaglige råd deltager repræsentanter for vicedirektørerne i nogle af de regionale kliniske auditmøder. Opgaveportefølje: Er ansvarlig for implementering på hospitalsniveau af kvalitetsstrategi og handleplaner vedtaget regionalt. Sikrer rammer for en optimal behandlingskvalitet, og at behandlingskvaliteten monitoreres på eget hospital. Sikrer rammer og personaleressourcer på hospitalsplan, så de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser kan implementeres og driftes på afdelingerne. Sikrer, at man på hospitalet har et samlet overblik over den kliniske kvalitet. Her tænkes på viden om de vigtigste registrerede kvalitetsproblemer såvel som viden om de områder, hvor man har fundet at hospitalet er i front. Sikrer, at beskrivelser af mål og opfølgning på klinisk kvalitet indgår i udviklingsaftalerne med koncerndirektionen i Region Hovedstaden. Sikrer funktionen som hospitalskoordinator for klinisk kvalitet findes på eget hospital (jf. opgaveportefølje på forringe side). Er ansvarlig for, at der opstilles mål og strategi for klinisk kvalitet for eget hospital. Sikrer, at afdelingsledelserne udfærdiger handleplaner for forbedring, implementering og opfølgning for behandlingskvaliteten. Støtter hospitalskoordinatorer, nøglepersoner og afdelingsledelser mht. de planlagte kvalitetsforbedrende tiltag og følger herunder op på, at afdelingsledelserne tager konsekvens af auditresultaterne. Netværk for Klinisk Kvalitet Netværk for Klinisk Kvalitet er en del af den regionale kvalitetsorganisation og refererer til Koordinationsgruppen for Kvalitet. Netværket er forankret med sekretariatsbetjening i Enhed for Udvikling og Kvalitet og består af hospitalskoordinatorerne for klinisk kvalitet, de regionale kontaktpersoner i Enhed for Udvikling og Kvalitet samt repræsentanter for Klinisk Information og Data. 12

105 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -13 af 35 Opgaveportefølje: Sikrer regional koordinering, sparring og erfaringsudveksling på tværs af hospitalerne i Region Hovedstaden omkring arbejdet med de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Varetager rollen som sparringspartner og rådgiver for Klinisk Information og Data, således at KMS og Analyseportalen udvikles i tæt samarbejde med brugerne mhp. at brugervenligheden af it-systemerne sikres. Hospitalskoordinatorerne er budbringer for Klinisk Information og Data i relation til de kliniske miljøer. Sparringspartner og rådgiver for Koordinationsgruppen for Kvalitet vedrørende opfølgning på kliniske kvalitetsdata på tværs af sygdomsområder og regionens hospitaler. Rådgiver om visioner og mål for regionens arbejde med klinisk kvalitet og kliniske kvalitetsdata. Bidrager med spredning af viden og tiltag, der kan være med til at løfte arbejdet med kliniske kvalitetsdata. Samler relevant viden om behov for undervisning/vejledning og dets indhold, udvikling af it-systemer og deres brugervenlighed. Koordinationsgruppen for Kvalitet Koordinationsgruppen består af hospitalernes og handicapvirksomhedens udviklings- eller kvalitetschefer, ledere af de to decentrale enheder, enheden for Patientsikkerhed og enheden for Brugerundersøgelser, lederen af Klinisk Information og Data samt Regionens Enhed for Udvikling og Kvalitet, som leder og sekretariatsbetjener gruppen. Koordinationsgruppen for Kvalitet, rådgiver det regionale kvalitetsråd i opgaver, der vedrører kvalitet og patientsikkerhed. Koordinationgruppen har ligeledes til opgave at koordinere og initiere fælles aktiviteter indenfor rammerne af kvalitetsstrategiens/kvalitetspolitikkens mål- og indsatsområder samt at sikre relevant opfølgning på Kvalitetsrådets beslutninger. Koordinationsgruppen kan træffe beslutninger om metoder og midler i relation til tværgående implementering af Kvalitetsrådets beslutninger. Opgaveportefølje: Rådgiver det regionale kvalitetsråd i opgaver, der vedrører kvalitet. Koordinerer den regionale opfølgning på Vice Direktør kredsens beslutninger om opfølgning på klinisk kvalitet. Sikrer en fælles regional forståelse af tværgående opgaver vedr. opfølgning på klinisk kvalitet. Rådgiver og bidrager med arbejdskraft til afholdelse af en årlig temadag om klinisk kvalitet. 13

106 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -14 af 35 Koncern IT, Medico og Telefoni (IMT), Klinisk Information og Data (KID) dette afsnit mangler at blive rettet til Det overordnede formål for arbejdet i Klinisk Information og Data (KID) er at understøtte arbejdet med vurdering og udvikling af den sundhedsfaglige behandlingskvalitet. I relation til de kliniske kvalitetsdatabaser varetager KID opgaver i to organisationer. KID indgår dels som part i Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (KCKS-øst) i samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og dels som enhed i Region Hovedstaden, koncern IMT. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik finansieres af Dansk Regioners databasepulje med en årlig basisbevilling til dækning af de i basiskravene beskrevne vederlagsfrie basisydelser. Endvidere servicerer KID det kliniske kvalitetsarbejde i Region Hovedstaden. Opgaveportefølje i relation til Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik: Varetager kontakten til de landsdækkende kliniske databaser. Personale fra KID er således kontaktperson til nogle af de enkelte databaser. Kontaktpersonen er den daglige sparringspartner til databasen og deltager som medlem i databasebestyrelsen. Opgaveportefølje i relation til Region Hovedstaden: Understøtter arbejdet med vurdering og udvikling af den sundhedsfaglige kvalitet. Hovedopgaven er i praksis at bistå og servicere Region Hovedstadens Sundhedsfaglige Råd ved prioritering og valg af indikatorer og med at stille central database, datamanagement, statistisk bearbejdelse og opdateret feed-back om kvalitetsniveauet til rådighed for klinikker og afdelinger. Bistår med at oprette regionale databaser i Region Hovedstaden. Overvåger stabiliteten af resultater i de landsdækkende kliniske databaser, og underretter de enkelte afdelinger i Region Hovedstaden ved ustabilitet eller for store udsving af de indikatorer, som overvåges. Bistår med udarbejdelse af særudtræk fra databaserne. Deltager i Netværk for Klinisk Kvalitet og anvender netværket som sparringspartner til Enhed for KID. Medvirker til (sammen med Koncern IMT), at der etableres bedre integration mellem de 14

107 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -15 af 35 Opgaver, som er fælles i relation til både Kompetencecenter Øst og Region Hovedstaden: Varetager drift og udvikling af KMS og Analyseportalen. Foretager systematiske brugertests og tjek af brugervenlighed af Analyseportalen og de indeholdte rapporter i samarbejde med de enkelte databasebestyrelser. Tjek af brugervenlighed for nye databaser foretages, inden de sættes i drift. Angiver dækningsgrad og databasekomplethed (såvel på landsniveau som afdelingsniveau) for samtlige godkendte landsdækkende kliniske databaser, idet opgørelserne automatiseres ved indarbejdning i de faste standardrapporter. Implementerer på sigt data fra alle landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Analyseportalen. Sikrer at alle relevante afdelinger har adgang til Analyseportalen og KMS. Varetager udvikling af muligheden for datafangst med henblik på minimering af dobbeltregistering. Medvirker til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at KMS og Analyseportalen kan fungere stabilt og brugervenligt. Udarbejder oversigt over aktive landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, som løbende opdateres på KP/Kontaktpersoner%20i%20RKKP%20organisationen.pdf Opretter og videreudvikler uddannelse, kurser og vejledninger på forskellige niveauer i anvendelse af Analyseportalen. Påtager sig en udadvendt og generelt understøttende rolle i forhold til brugerne af enhedens ydelser. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet, Enhed for Udvikling og Kvalitet (EUK) Enhed for Udvikling og Kvalitet i Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet skal på regionalt niveau til stadighed søge at have et samlet overblik over behandlingskvaliteten på regionens hospitaler, som grundlag for en løbende prioriteret indsats til gavn for patienterne. Her tænkes på, at man har kendskab til de vigtigste registrerede kvalitetsproblemer såvel som områder med høj behandlingskvalitet. Opgaveportefølje: Varetager sekretariatsfunktion for det regionale kvalitetsråd og har dermed ansvaret for, at indstillinger fra SFR med rådgivning om aktiviteter til forbedring af behandlingskvaliteten behandles i ViceDirektør-kredsen. Efterspørger indstillinger og auditresultater fra de SFR. Sikrer behandling af SFR s indstillinger med rådgivning om aktiviteter til forbedring af behandlingskvaliteten i det regionale kvalitetsråd. Udarbejder sagsfremstillinger til det regionale kvalitetsråd vedr. kliniske kvalitet. Bidrager med forslag til kvalitetsindikatorer, som kan indgå i udviklingsaftaler med Regionen. Er ansvarlig for afvikling af en årlig temadag om klinisk kvalitet. Sikre videregivelse af relevant information til Regionspolitikerne, herunder specielt kvalitetsudvalget, fx dagsordensætte relevante årsrapporter mv. 15

108 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -16 af 35 Den regionale kontaktperson for klinisk kvalitet Den regionale kontaktperson er forankret i Enhed for Udvikling og Kvalitet og er ansvarlig for formidling og kommunikation mellem regionen, hospitaler og de kliniske kvalitetsdatabaser. Den regionale kontaktperson faciliterer afholdelsen af regionale auditmøder sammen med den regionale auditgruppeformand for de enkelte databaser. Opgaveportefølje: Er Region Hovedstadens kontaktperson i forhold til RKKP-sekretariatet og varetager formidling og kommunikation af information og opgaver i forbindelse med kliniske kvalitetsdatabaser til videre foranstaltning på hospitalerne. Er tovholder for regionale tilbagemeldinger til RKKP-sekretariatet og via kompetencecentrene til de enkelte databasebestyrelser. Er i samarbejde med KID sparringspartner for hospitalskoordinatorerne i forbindelse med praktiske og faglige database-spørgsmål. Kommunikation omkring databaserne fra hospitalskoordinatorerne til databaserne går som udgangspunkt gennem den regionale kontaktperson. Distribuerer standardrapporter og All-or-None opgørelser. Bistår de SFR i forbindelse med afholdelse af regional klinisk audit i forbindelse med opfølgning på årsrapporter fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser er herunder sparringspartner på evt. indstillinger til kvalitetsrådet, ViceDir-kredsen. Varetager sekretariatsfunktion i forbindelse med regional klinisk audit: o Fastlægger mødedato i samarbejde med SFR, jf. bilag 4A o Udsender mødeindkaldelse og mødemateriale, jf. bilag 4B herunder årsrapporter o o o o Samler og udarbejder referat fra auditmødet Samler de sundhedsfaglige kommentarer og videresender den regionale auditrapport samt SFR s forslag til kvalitetsforbedringer (i den regionale skabelon) til ledelsessystemet, jf. bilag 5 Har en koordinerende funktion i forhold til at samle hele auditgruppens kommentarer Opsummerer de vigtigste konklusioner og forslag til evt. handling og sender dem videre i ledelsessystemet, herunder til vicedirektørkredsen og hospitalsdirektionerne (jf. bilag 5) Begrundelse: Argumentationen for at lade de(n) regionale kontaktperson(er) varetage sekretariatsfunktionen i forbindelse med de regionale auditmøder er: at koncentrere og fokusere de SFR på det sundhedsfaglige at give den regionale kontaktperson et overblik at forenkle og smidiggøre arbejdsprocesserne, så materiale ikke behøver at blive sendt ud over flere omgange. Udarbejder og vedligeholder regional skabelon for den årlige afrapportering for igangsatte forbedringsaktiviteter, jf. bilag 5. Varetager sekretariatsfunktion for Netværk for Klinisk Kvalitet. Medvirker til at der etableres relevante uddannelsestilbud i overensstemmelse med brugernes behov. 16

109 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -17 af 35 Det regionale kvalitetsråd Det regionale kvalitetsråd omfatter hospitalerne, psykiatrivirksomheden, handikapvirksomheden og praksissektoren samt repræsentanter for Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet. Kvalitetsrådet er regionens besluttende forum i spørgsmål og beslutninger om den tværgående, faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet. Rådet fastlægger det strategiske grundlag og handlingsplaner for udvikling og styring af kvaliteten i regionen. Opgaveportefølje: Udarbejder forslag til tværgående mål for kvalitetsstyring og følger udviklingen i disse. Godkender og følger op på tværgående handleplaner og fælles indsatsområder. Udarbejder en strategi for formidling/offentliggørelse af kvalitetsoplysninger. Har ansvar for at iværksætte en årlig temadag om klinisk kvalitet De Sundhedsfaglige Råd / Regionale komiteer Det regionale kvalitetsråd har på baggrund af anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. klinisk kvalitet 1 tildelt de SFR ansvaret for at følge op på relevante årsrapporter fra de Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser. Som tidligere nævnt, fremgår af bilag 2 de landsdækkende kliniske databasers fordeling på Sundhedsfaglige Råd i Region Hovedstaden. Opgaveportefølje: Rådgiver Koncerndirektionen i fastsættelse af målopfyldelse for kvalitetsindikatorer i udviklingsaftalerne. Udpeger auditgruppeformand fra det SFR (oftest næstformanden) samt yderligere relevante medlemmer til auditgruppen. Auditgruppeformanden har ansvar for at kvalificere de kliniske kvalitetsresultater i form af sundhedsfaglige kommentarer, sundhedsfaglige fortolkninger, forbedringsforslag og handleplaner i forbindelse med den regionale audit. Afholder auditmøde med gennemgang af en årsrapports resultater, konklusioner og anbefalinger med sigte på faglig rådgivning af det regionale kvalitetsråd, VD- og UD-kredsene. Udarbejder indstilling om aktiviteter og mål på regionalt niveau med henblik på kvalitetsudvikling i behandlingen til det regionale kvalitetsråd, VD- og UD-kredsene, herunder kan om muligt beskrives hvordan regionens resultater ligger i forhold til andre afdelinger nationalt som internationalt. Udarbejder en årlig afrapportering for igangsatte forbedringsaktiviteter på regionalt niveau (i en regional skabelon). Udarbejder forslag til planer for implementering af besluttede aktiviteter Enkelte sygdomsområder deles af flere SFR. Her udpeges ét SFR til at varetage en tovholder funktion. 1 Kliniske kvalitetsdata i Region H. Organisation og regional procedure for anvendelse af kliniske kvalitetsdata fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Anbefalinger fra Den regionale arbejdsgruppe vedr. Klinisk Kvalitet. Maj

110 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -18 af 35 Vicedirektørkredsen Vicedirektørkredsen består af vicedirektører fra regionens hospitaler, inkl. Region Hovedstadens Psykiatri, koncernstabe og tværgående virksomheder. Koncerndirektør Svend Hartling er formand, og suppleres af de øvrige koncerndirektører. Vicedirektørkredsen har til opgave at sikre gensidig dialog og orientering, samordning og koordination mellem koncernstabe, virksomheder og hospitaler af driftsmæssige forhold vedr. kvalitet, planlægning, implementering, uddannelse, forskning, patientsikkerhed, innovation, Den Administrative Styregruppe vedr. Sundhedsaftaler, visitation, sundhedsfaglige råd og komiteer. Vicedirektørkredsen er rådgivende i forhold til Koncerndirektionen og den Udvidede Direktørkreds. Opgaveportefølje: Tager løbende stilling til indstillinger fra de Sundhedsfaglige Råd og det regionale kvalitetsråd vedr. forbedringstiltag i behandlingskvaliteten udarbejdet på baggrund af årsrapporter fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Følger løbende op på igangsatte kvalitetsforbedringsaktiviteter. Koncerndirektionen Koncerndirektionen er øverste ansvarlige administrative myndighed i forhold til at sikre den bedste kvalitet i behandlingen af patienter på Region Hovedstadens hospitaler. Opgaveportefølje: Inddrager kvalitetsindikatorer i udviklingsaftalerne. Afholder kvalitetsmøder med hospitalsdirektionerne. Udformer strategier på baggrund af kvalitetsdata. Følger op på igangsatte kvalitetsforbedringsaktiviteter vedrørende klinisk kvalitet bl.a. med udgangspunkt i anbefalinger på baggrund af årsrapporter for de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Kvalitetsudvalget Kvalitetsudvalget er et af de politiske underudvalg under regionsrådet. Opgaveportefølje: Udvalget skal drøfte den kliniske kvalitet på regionens hospitaler på baggrund af de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, herunder hvordan der sikres ledelsesfokus og opfølgning på resultaterne. Medvirker til at prioritere indsatserne.- 18

111 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -19 af 35 Regional klinisk audit Formålet med regional klinisk audit er at gennemgå de kliniske resultater for det pågældende sygdomsområde i en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase i opgørelsesperioden med det sigte at: Identificere fælles kvalitetsproblemer, herunder forbedringsmuligheder. Identificere afdelinger med særlig god/dårlig performance, herunder evt. årsagssammenhænge. Klarlægge udvikling af behandlingskvalitet over tid. Identificere fagligt begrundede handlemuligheder for ledelsessystemet. Audit bør dermed have fokus på auditering af de kliniske resultater. Database-/datakomplethed bør sikres på hospitalsniveau i løbet af året, så dette emne ikke behøver fokus på audit. Auditgruppen kan dog have fokus på forbedringsmuligheder for indberetningsprocedurer. Auditdeltagere: Auditgruppen udgøres af de relevante SFR suppleret med relevante repræsentanter fra Region Hovedstadens hospitaler, herunder de kliniske hospitalskoordinatorer, og almen praksis, som deltager i behandling af patientgruppen for det pågældende sygdomsområde, herunder hospitalsdirektioner, afdelingsledelser, samt alle relevante faggrupper. Auditgruppen skal så vidt muligt sammensættes så der er tværfaglig repræsentation i auditeringen af resultaterne, dvs. at der bør være repræsentanter fra hver klinisk faggruppe, som behandler patientgruppen til stede ved audit. Det er SFR der beslutter deltagerkredsen i auditgruppen. For at sikre repræsentation fra alle ledelser og afdelinger er auditgruppens medlemmer ansvarlige for at udpege en suppleant til auditmødet ved evt. fravær. Repræsentanter fra andre afdelinger, der er involveret i patientforløbet, inviteres til de regionale audits ad hoc og ved konkret behov. Auditledelse varetages af auditgruppeformand i samarbejde med den regionale kontaktperson. Tidspunkt: Regional audit skal gennemføres én gang årligt inden offentliggørelse af årsresultater for pågældende sygdomsområde. Der afsættes tre timer til hvert auditmøde. Dagsordenen indeholder som udgangspunkt 4 hovedtemaer: Vurdering af datagrundlag Drøftelse af resultaterne i den regionale årsrapport Vurdering af hvilke aktiviteter, SFR anbefaler regionen og regionens hospitaler at igangsætte for at øge kvaliteten (rådgivning til det regionale kvalitetsråd samt VD- og UD-kredsene) Vurdering og drøftelse af indikatorsættet Kortfattet tilbagemelding til ledelsessystemet (jf. bilag 5) Forberedelse til audit: Den regionale kontaktperson udarbejder i samarbejde med sekretæren for det SFR (når auditgruppen er sammenfaldende med et SFR) mødeindkaldelse og præsentation af resultaterne i samarbejde med formanden for auditgruppen. Den regionale kontaktperson varetager desuden kontakten til Databasernes Fællessekretariat (RKKP), databasebestyrelser og kompetencecenter. Ca. en uge før audit udsender den regionale kontaktperson mødematerialet til auditdeltagerne og andre relevante personer på hospitalet. 19

112 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -20 af 35 Efter audit: Formanden for auditgruppen eller den regionale kontaktperson udarbejder et referat fra regional klinisk audit med henblik på formidling til Vicedirektørkredsen. Rapportudkastet sendes til kommentarer og endelig godkendelse i auditgruppen med ca. en uges høringsfrist. Offentliggørelse af kliniske kvalitetsresultater: Efter den sundhedsfaglige auditproces offentliggøres resultater på lands-, regions- og afdelingsniveau. 20

113 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -21 af 35 Bilag 1: Tjeklister til arbejdsflow på tværs af aktørgrupper Håndtering af årsrapporter og opfølgning på regionalt niveau: Sikring af databasekompletheden foregår, for alle databasers vedkommende, centralt. Klinikerne skal løbende sikre, at de rigtige patienter er i databaserne, eventuelle justeringer foretages i fejl- og mangel-listerne. Dette arbejde foregår i et samarbejde med KID og det fælles regionale databasesekretariat / databasernes kontaktpersoner. Nationale årsrapporter (ukommenterede og kommenterede) modtages i KPUK, EUK. Den regionale kontaktperson sender årsrapporter til hospitalsdirektioner til orientering, med kopi til de kliniske hospitalskoordinatorer. Den regionale kontaktperson sender ligeledes årsrapporter til SFR-formandskabet/- erne. Hvis der ikke eksisterer en formand for auditgruppen, udpeges en sådan i samarbejde med næstformanden i det SFR der er tovholder for databasen. Der fastlægges en dato for det regionale auditmøde i et samarbejde mellem auditgruppeformand og den regionale kontaktperson. Relevante deltagere udpeges af formanden for den regionale auditgruppe i samarbejde med den regionale kontaktperson. Den regionale kontaktperson indkalder til regionalt auditmøde, inkl. dagsorden. Årsrapporten eftersendes når den modtages. Referat/auditrapport fra det regionale auditmøde skrives i samarbejde mellem den regionale kontaktperson og auditgruppen. Den regionale kontaktperson skriver i samarbejde med auditformanden og evt. auditgruppen, et presseberedskabsnotat, eller en pressemeddelelse i de tilfælde hvor det er relevant.. Den regionale kontaktperson sender auditreferat og den kommenterede årsrapport til hospitalsdirektionerne, det SFR samt deltagere i auditmødet, de kliniske hospitalskoordinatorer og andre eventuelle relevante parter. Den regionale kontaktperson sender SFR s indstilling vedr. handleplan for kvalitetsforbedring (jf. bilag 5) til behandling i Vicedirektør-kredsen. Vicehospitalsdirektørerne tager de besluttede aktiviteter med hjem til eget hospital. KPUK varetager tovholderfunktionen over besluttede aktiviteter på baggrund af årsrapporter fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser herunder koordinerer, hvorvidt aktiviteterne skal løftes på tværs af hospitaler i en arbejdsgruppe, i et SFR eller lokalt på hospitalerne. Dato 21

114 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Håndtering af årsrapporter og opfølgning på hospitalsniveau: Bilag 2 - Side -22 af 35 Hospitalsdirektioner/hospitalskoordinator modtager tidsplan for sygdomsområderne og sender til relevante fagpersoner/afdelinger. Hospitalskoordinatorerne sikre sig at databasekompeltheden løbende tjekkes af relevante indberettende afdelinger. Hospitalsdirektioner/hospitalskoordinatorer modtager årsrapport til orientering og videresender til relevante fagpersoner/indberettende afdelinger/afdelingsledelser. Hospitalsdirektioner/hospitalskoordinatorer modtager ukommenterede og kommenterede nationale årsrapport til orientering og videresender til relevante fagpersoner/afdelinger/-afdelingsledelser. Hospitalskoordinatoren deltager i det omfang der er relevant i regionale auditmøder. Hospitalsdirektioner/hospitalskoordinatorer modtager auditrreferater videresender til relevante fagpersoner / afdelinger / afdelingsledelser Hospitalskoordinatoren afholder møde med relevant(e) afdelinger om aktiviteten og fungerer som rådgiver for afdelingen i udarbejdelse af handlingsplan og implementering lokalt på et hospital. Hospitalskoordinatoren bistår relevante afdelinger med at præsentere opnåede kvalitetsforbedringer på bl.a. regionens årlige temadag for klinisk kvalitet. Hospitalsdirektionerne redegør for kvalitetsmålene, i det omfang de er indeholdt i udviklingsaftalerne. Hospitalsdirektionerne følger op på indsatsområder i kvalitetsarbejdet i samarbejde med afdelingsledelserne. Dato 22

115 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -23 af 35 Bilag 2: Databaser fordelt på Sundhedsfaglige Råd samt regional kontaktperson Databaser fordelt på Sundhedsfaglige Råd & regional kontaktperson i Enhed for Udvikling og Kvalitet (Databaser sat i parentes er databaser, som skønnes relevante for et sygdomsområde, men som Det Sundhedsfaglige Råd ikke er tovholder for). Anæstesiologi: (Jan Utzon, tlf , mobil ) Dansk Anæstesi Database (DAD) Dansk Intensiv Database Organdonationsdatabase Børne- og Ungdomspsykiatri: (Kristine Jakobsen, tlf ) Dansk Børne- og Ungdomspsykiatri Database ( BupBasen) Dansk depressionsdatabase Demensrådet: (Jan Utzon, tlf , mobil ) DemensDatabasen (regional database) Dermatologi-venerologi (inkl. Allergologi): (Jan Utzon, tlf , mobil ) Klinisk database for Non-melanom hudkræft (NMSCC) Endokrinologi: (Bo Hempel Sparsø, tlf , mobil ) Dansk Diabetes Database (DDD) : Dansk Register for Børne- og ungdomsdiabetes Dansk Voksen Diabetes Database Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (Øjendatabasen) Gastroenterologi (inkl. hepatologi): (Bo Hempel Sparsø, tlf , mobil ) (Database for Kronisk Hepatitis B og C (DANHEP)) Geriatri: (Anne Lichtenberg, tlf ) Landsdækkende Database for Geriatri Gynækologi og obstetrik: (Jan Utzon, tlf , mobil ) Dansk Gynækologisk Cancer Database (DGCD) Dansk Hysterektomi Database Føtalmedicinsk Database (FØTO) Hysteroskopibase (Hyskobase) Tidlig graviditet og abort (TiGrAb) Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalsscreening (DKLS) (Dansk Urogynækologisk Database) Dansk Kvalitetsdatabase for fødsler (Inger Margrete Siemsen, tlf , mobil ) 23

116 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Hæmatologi: (Jan Utzon, tlf , mobil ) Bilag 2 - Side -24 Den af hæmatologiske 35 fællesdatabase. Består af 3 databaser, der udgiver hver deres årsrapport : Lymfomdatabasen Akut Myeloid Leukæmi Myelomatose Infektionsmedicin: (Bo Hempel Sparsø, tlf , mobil ) Database for Kronisk Hepatitis B og C (DANHEP) Kardiologi: (Inger Margrete Siemsen, tlf , mobil ) Dansk Hjerteregister Kardiologisk Fællesdatabase : Dansk Hjertesvigts Database Karkirurgi: (Bo Hempel Sparsø, tlf , mobil ) Karbase Landsregister Klinisk Vene Database Kirurgi (inkl. Børnekirurgi): (Bo Hempel Sparsø, tlf , mobil ) Akut kirurgi databasen Dansk Galdedatabase (ophørt januar 2012) Dansk Herniedatabase Dansk Kolorectal Cancer Database (DCCG) Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelcarcinom database (DECV) Dansk Fedmekirurgiregister (DFR) Mammakirurgi: (Jan Utzon, tlf , mobil ) Dansk Brystcancer Register (DBCG) Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening (DKMS) Lungesygdomme: (Inger Margrete Siemsen, tlf , mobil ) Dansk Lungecancer Register Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DRKOL) Nefrologi: (Jan Utzon, tlf , mobil ) Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister (kronisk nyresvigt) Neurologi og Klinisk Neurofysiologi: (Jan Utzon, tlf , mobil ) National database for søvnapnoe (NDOSA) Sclerosebehandlingsregistret (DMSG) Dansk apopleksiregister Dansk Neuro-Onkologisk Register Onkologi: (Inger Margrete Siemsen, tlf , mobil ) (Dansk Kolorectal Cancer Database) (Dansk Blærecancer Register) (Danish Breast Cancer Group) (DECV Cancerdatabase) (Dansk Lungecancer Register) 24

117 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet (Dansk Neuro-Onkologisk Register) Bilag 2 - Side -25 (Dansk af 35 Blærecancer Register) Ortopædkirurgi: (Bo Hempel Sparsø, tlf , mobil ) Den ortopædiske Fællesdatabase (DOF) : Dansk Knæalloplastik Register Dansk Korsbånds Rekonstruktions Register Dansk Hoftealloplastik Register Dansk Skulderalloplastik Register Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud (DrHOFTEBRUD) Palliativ behandling: (Bo Hempel Sparsø, tlf , mobil ) Dansk Palliativ database Psykiatri: (Kristine Jakobsen, tlf ) Den Nationale Skizofreni database Dansk depressionsdatabase Pædiatri (inkl. Neonatologi): (Bo Hempel Sparsø, tlf , mobil ) (Dansk Register for børne- og ungdomsdiabetes) Reumatologi: (Jan Utzon, tlf , mobil ) Dansk Reumatologisk Database (DANBIO) Thoraxkirurgi: (Inger Margrete Siemsen, tlf , mobil ) (Dansk Lungecancer Register) (Dansk Hjerteregister) Transfusionskomite: (Bo Hempel Sparsø, tlf , mobil ) Dansk Transfusionsdatabase (DTDB) Urologi: (Jan Utzon, tlf , mobil ) Register Uroonkologisk Fællesdatabase (UoF) : Prostatacancer Nyrecancer Peniscancer Testiscancer Prostatadatabase II for behandling af benign prostatahyperplasi (Prosbase) Dansk Urogynækologisk Database Dansk Blærecancer Register Sundhedsfaglige Råd/komiteer foreløbigt uden oplagt tilknyttede databaser Akutmodtagelser: Arbejds- og miljømedicin: Dermatologi-venerologi (inkl. Allergologi): Diagnostisk radiologi: Ernæringskomite: Hjertestopkomiteen: Infektionsmedicin: Klinisk Biokemi: Klinisk Farmakologi: Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin: 25

118 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Klinisk Genetik: Bilag 2 - Side -26 Klinisk af 35 Immunologi: Klinisk Mikrobiologi: Komiteen for Infektionskontrol & Hygiejne: Lægemiddelkomite: Medikoteknisk Komite: Neurokirurgi: Oftalmologi: Oto-rhino-laryngologi (inkl. Audiologi): Patologisk Anatomi: Plastikkirurgi: Præhospital og Akut Behandling: Tand-, Mund- og Kæbekirurgi: 26

119 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -27 af 35 Bilag 3: Begrebsforklaring Bilag 3 beskriver kort de vigtigste begreber, som anvendes i de kliniske kvalitetsdatabaser: Databasekomplethed Databasekvalitet Datakomplethed Datakvalitet Eksklusion Inklusion Indikator Indikatorskema Klinisk audit Klinisk kvalitetsdatabase Prognostiske faktorer Risikofaktorer Standard Validitet og pålidelighed (reliabilitet) Databasekomplethed angiver, hvor stor en andel af alle patienter med fx hjerteinsufficiens, der reelt findes i databasen. For hjerteinsufficiens ser brøken således ud: Antal patienter med hjerteinsufficiens i databasen Antal patienter med hjerteinsufficiens med sygehuskontakt Databasekvalitet: Formålet hermed er at sikre valide data i form af høj datakomplethed, datakvalitet og datavaliditet. De tre søjler i databasekvalitet er vist i figuren nedenfor Databasekvalitet Datavaliditet Datakomplethed Databasekomplethed Datakomplethed angiver om alle relevante datafelter er udfyldt i hvert enkelt datasæt (patientforløb). Brøken opstilles således: antal data registreret i databasen fra det enkelte patientforløb totale antal data der kunne være registreret i database 27

120 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -28 af 35 Datakvalitet angiver, om hvert datafelt er korrekt udfyldt. Brøken ser således ud: antal korrekte registreringer i databasen totale antal registreringer i database Et eksempel kan være blodtrykmåling. Ved vurdering af datakvalitet ses der i den henseende på, om alle registreringer af (højt) BT er korrekte? Brøken for blodtrykmåling ser sådan ud: antal korrekte registreringer af BT i databasen totale antal registreringer af BT i databasen Eksklusion: Hvilke patientforløb skal der IKKE registreres data fra selv om de opfylder inklusionskriterierne? Eksempel fra akut mave-tarm kirurgi på inklusion/eksklusion: Inklusionskriterier: Akut indlagt eller overflyttet med klinisk problemstilling på grund af enten verificeret blødning fra ulcus i ventrikel eller duodenum eller verificeret perforation i ventrikel eller duodenum Eksklusion: Blødning fra varicer, Mallory-Weis og Delaufoi-læsioner skal ikke inkluderes. Inklusion: Patientforløb der indgår. Indikator: En indikator er en målbar variabel, der anvendes til at overvåge og vurdere den sundhedsfaglige kvalitet. Indikator er et latinsk ord, der betyder retningsgiver. Indikatorerne relaterer sig til enten struktur, proces eller resultat inden for et givent sygdomsområde. I databaserne anvendes primært proces- og resultatindikatorer, hvor indikatorresultaterne opgøres kvantitativt i form af andele. En indikator; der udvikles på dokumenteret og aktuelt videnskabeligt grundlag, kan anvendes til sammenligning og gør det muligt at følge udviklingen over tid. En indikator bruges på følgende måder: En strategisk parameter, der overvåger centrale aspekter af sundhedsfaglige kerneydelser Afspejler kvalitetsaspekter relateret til en given ydelse Kan ikke stå alene, men skal anvendes som led i en faglig analyse, fortolkning og vurdering Kravene til en indikator er, at den skal være: Relevant indikatorerne skal blandt andet kunne måle vigtige aspekter af sundhedsvæsenets ydelser Bygget på videnskabeligt grundlag indikatorerne skal være baseret på bedst mulig evidens, være både valide (gyldige) og reliable (pålidelige). Anvendelig indikatorerne skal blandt andet kunne forstås af det kliniske personale og data skal være tilgængelige. Der nås frem til en indikator via litteraturgennemgang, erfaringsopsamling, patientforløbsbeskrivelser og implicit audit, hvor fokus i processen er "Need to know" og ikke "Nice to know" i relation til, hvad der siger noget om kvalitet i behandlingen. Indikatorskema Indikatorskema er det skema som inden for hvert sygdomsområde giver et overblik over hvilke indikatorer, der måles på, hvilken type indikator der er tale om, hvor ofte patienten skal måles og hvilken standard, det forventes, at de dataindberettende enheder har mulighed for at leve op til. Nedenstående er et eksempel opstilling af et indikatorområde fra Diabetes. 28

121 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -29 af 35 Standarder, indikatorer vedr. diabetes: Indikatorområde Indikator Type Tidsreference Standard Andelen af patienter Mindst én gang om med diabetes som har Proces 95% året fået målt HbA1C Metabolisk eller glykæmisk regulering Fordelingen af de målte værdier for HbA1c Resultat Senest målte Ikke fastlagt. Afventer de første resultatopgørelser. Klinisk audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag af kvalitetsmål og har til formål at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold. Vurderinger af konkrete patienttilfælde og arbejdsgange foretages ud fra mål for kvalitet. Når der identificeres ikke tilfredsstillende ydelser, tages initiativ til forbedring af aktuel praksis. Audit betegnes jf. ISO 9000 som en systematisk, uafhængig og dokumenteret proces for at fremskaffe vidnesbyrd og evaluere disse objektivt for at bestemme, i hvilket omfang auditkriterier er opfyldt. Klinisk kvalitetsdatabase Et register, der indeholder udvalgte kvantificerbare indikatorer, som kan belyse dele af eller den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats og resultater for en afgrænset patientgruppe med udgangspunkt i det enkelte patientforløb. Kilde: Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, Danske Regioner, Klinisk MåleSystem (KMS) Klinisk MåleSystem (KMS) er et klinisk databasesystem til registrering af kliniske kvalitetsdata. Dette med henblik på måling af sundhedsfaglig kvalitet. KMS anvender generelle skabeloner som gør, at det er muligt relativt hurtigt og billigt at opbygge nye databaser. KMS bygger på en sikker web-baseret teknologi, som tillader brugerne at indtaste via enhver computer tilsluttet sundhedsdatanettet. Analyseportalen Analyseportalen er et internet baseret rapporteringsværktøj. Data i analyseportalen kommer overvejende fra indtastninger af kliniske data i Klinisk Målesystem og fra Landspatientregisteret. I Analyseportalen har autoriserede brugere adgang til alle data fra den afdeling/institution som har givet brugeren autorisationen Prognostiske faktorer er faktorer, der kan have indflydelse på, hvordan sygdommen udvikler sig. Eksempler på prognostiske faktorer i apopleksi 2 er: Alder Køn Omfang af apopleksi Scandinavian Stroke Scale er det mest udbredte score system i Danmark, hvorfor dette score system anvendes Tidligere apopleksi Hypertension Diabetes mellitus Atrieflimren Tidligere akut myokardieinfarkt Claudicatio intermittens Alkoholforbrug 2 Kilde: Dokumentalistrapporten for apopleksi side 15 og 16: 29

122 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Rygning Bilag 2 Civilstand - Side -30 af 35 Risikofaktorer: er faktorer, der kan have indflydelse på risikoen for, at der opstår en given sygdom. Standard: En standard er et kvalitetsmål og defineres som det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet (DSKS 2003) Eksempel fra Hjerteinsufficiens: Indikator: Andel af patienter, der ernæringsrisiko-vurderes Standard: Mindst 90 % ernæringsrisikovurderes (udskrivningsvægt og højde) Validitet og reliabilitet / pålidelighed / målenøjagtighed: Med hensyn til datavaliditet menes dataenes gyldighed, dvs. hvor korrekt data er. Er smertevurdering eksempelvis gennemført jf. retningslinjerne i datadefinitionen? I databaserne er der stort focus på, at datadefinitioner er præcise og entydige, for hvis en datadefinition ikke er entydig, bliver der plads til fortolkning og svarene vil variere fra person til person, hvilket medfører, at data ikke er valide. Det er dog ikke nok, at data er valide. De skal også være reliable, dvs. pålidelige og reproducerbare. Dataenes reliabilitet angiver hvor sikkert data kan reproduceres ved gentagne målinger. I figuren nedenfor er det således situationen yderst til højre, der tilstræbes. 30

123 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag Bilag 2 - Side Inspiration af 35 til indkaldelser A Inspiration i forbindelse med kontakt til SFR Til formandsskabet for Det Sundhedsfaglige Råd for XXX Kære XXX og XXX Hermed fremsendes årsrapporter 2010 for XXX Database. Som bekendt er det i Region Hovedstaden besluttet, at Det Sundhedsfaglige Råd bl.a. gennem årsrapporter, der er relateret til specialet, skal vurdere, om kvalitetsniveauet indenfor området er acceptabelt på regionens hospitaler, ligesom der skal tages stilling til evt. behov for opfølgning. SFR skal i forlængelse heraf rådgive Det Regionale Kvalitetsråd og ledelsessystemet med anbefalinger til konkrete indsatsområder og/eller kvalitetsudviklingsaktiviteter på baggrund af resultaterne i årsrapporterne. Vi skal derfor bede om, at der i rådets regi indkaldes til auditmøde, hvor årsrapportens resultater, konklusioner og anbefalinger drøftes. Der vedhæftes skabelon, som bedes anvendt i forbindelse med gennemgangen af årsrapporterne, idet den udfyldte skabelon efterfølgende sendes til orientering til såvel regionsledelse, kvalitetsråd, VU- og UD-kredesene og hospitalsdirektioner. Jeg står gerne til rådighed i forbindelse med mødet, indkaldelsen, referattagning og sparringspartner på evt. indstillinger til kvalitetsrådet, VD- og UD-kredsene. Der kan endvidere henvises til vedlagte rapport: "Brug af data fra de Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden", som er tiltrådt af Det Regionale Kvalitetsråd. Heri er opgaverne og ansvar for SFR yderligere beskrevet (se side 30). I bedes kontakte mig senest XXX mhp. fastlæggelse af mødedato og drøftelse af det videre forløb. Venlig hilsen XXX navnet på den regionale kontaktperson for klinisk kvalitet B Inspiration i forbindelse med udarbejdelse af audit dagsorden Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet Møde i: Dato: Kl.: Sted: Regional auditgruppe for XX XXX Kl. XX Mødelokale XX Kongens Vænge Hillerød Dato: XX XX XXXX XX Forslag til dagsorden: 1. Velkomst og introduktion til regional klinisk audit 2. Gennemgang, vurdering og diskussion af datagrundlag/datasæt a. Databasekomplethed og kvalitet af datasæt b. Forskelle i indberetningsmetode c. Er datadefinitionerne og inklusionskriterierne beskrevet tilstrækkeligt udtømmende og præcist? 31

124 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -32 af Gennemgang og diskussion af resultaterne på de enkelte indikatorer (Her vedlægges et tabel bilag med indikatorerne i første kolonne herefter en kolonne til kommentar og en kolonne til løsningsforslag). Under vurderingen og fortolkningen af de regionale resultater skal følgende overvejes: Lever vi op til de fastlagte standarder i regionen og på afdelingerne? Er der en klinisk betydningsfuld variation mellem data fra forskellige afdelinger/sygehuse? Er der best practice nogetsteds, som kan give inspiration til andre? Hvordan vurderes den tidsmæssige udvikling af indikatorresultaterne? Er der behov for supplerende analyser og/eller kvalitative tiltag? Er de valgte indikatorer og standarder fortsat relevante? Er aftalerne fra sidste audit gennemført? Drøftelse af forslag til indsatser mhp. at leve op til standarderne? Er der evt. forslag til nye indikatorer? 4. Aftaler om udarbejdelse af rapport. Forberedelse af skriftlige del-rapporter fra hvert enkelt hospital. (Repræsentanterne fra hvert enkelt hospital bør om muligt inden mødet forberede skriftlige overvejelser om resultaterne for eget hospital). 5. Anbefalinger til konkrete indsatsområder på baggrund af resultaterne i årsrapporten, som skal bringes videre til Vicedirektørkredsen (jf. bilag 5). 6. Standardrapporterne (månedsvis, kvartalsvis) bruger vi dem til noget? 7. Forslag til indikatorer og kvalitetsmål, som findes egnede til at kunne indgå i fremtidige udviklingsaftaler? 8. Evt. 32

125 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -33 af 35 Bilag 5 Regional skabelon, forbedringsaktiviteter INDSTILLING FRA DET SUNDHEDSFAGLIGE RÅD FOR XXX TIL VICEDIREKTØR- KREDSEN i REGION HOVEDSTADEN. OPFØLGNING PÅ ÅRSRAPPORTEN (ÅR) FRA DEN LANDSDÆKKENDE KLINISKE KVALITETSDATABASE XXX Årsrapport Ansvarligt SFR og Formandskab Auditmøde Deltagere Navn & År Den fulde årsrapport er tilgængelig via : Indsæt link Sundhedsfagligt råd for Dato, sted X X Er kvaliteten tilfredsstillende på regionens hospitaler, - vurderet ud fra rapportens indikatorresultater? Har SFR anbefalinger til konkrete indsatsområder, - og evt. et estimat for hvad det vil koste at gennemføre dem? Giver årsrapportens konklusioner og anbefalinger anledning til særlige indsatsområder i øvrigt? Giver årsrapporten og audit i øvrigt anledning til kommentarer? Godkendt dato / drøftet af Ved møde sted, tid 33

126 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Oversigt over alle indikatorer og resultater med auditgruppens kommentarer og eventuelle løsningsforslag. Bilag 2 - Side -34 af 35 Databasens navn Årsrapport 201x, der dækker perioden Gennemgang af indikatorer Grøn standarden opfyldt Gul standarden næsten opfyldt Rød standarden ikke opfyldt Indikator no. Standard x % Kommentar fra klinisk audit Indikatorbeskrivelse Auditgruppens løsningsforslag Region H resultat % Region H standard opfyldt? Region H ift. forrige periode, år Landsresultat Region H interval Højest % hospital Lavest % hospital Indikator no. Standard x % Indikatorbeskrivelse Region H resultat % Region H standard opfyldt? Region H ift. forrige periode, år Landsresultat Region H interval Højest % hospital Lavest % hospital All-or-None Standard : Ingen Andelen af patienter, der får opfyldt alle relevante procesindikatorer, og som dermed modtager den samlede behandlingspakke ( det perfekte patientforløb ). Region H resultat % Region H ift. forrige periode, år Landsresultat Region H interval Højest % hospital Lavest % hospital 34

127 Bilag 6 Organisationsdiagram med aktører i Region H i forbindelse med landsdækkende kliniske databaser Hospitalsdirektion Ledelsen Har ansvar for Implementering Region Hovedstadens koncerndirektion (KD) (5 pers) Vicedirektørkredsen (VD-kredsen) herunder kvalitetescheferne Hospitalsdirektion Hospitalsdirektion Kvalitetsenhed på hospitalet (Hospitalskoordinator for klinisk kvalitet) Afd.ledelse Afd.ledelse Afd.ledelse Ansvarlig sygeplejerske Ansvarlig læge Ansvarlig sekretær (indtastning af data) Koncern IMT, Klinisk Information og Data (KID) De Sundhedsfaglige råd (SFR) Kvalitetsorganisation Rådgivning om overvågning og analyse af data samt kvalitetsforbedringstiltag Det Regionale Kvalitetsråd Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet, Enhed for Udvikling og Kvalitet (EUK) (inkl. regional kontaktperson) Koordinationsgruppen for kvalitet Netværk for klinisk Kvalitet (Netværk for hospitalskoordinatorer) Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 2 - Side -35 af 35 Afdelingsnøgleperson(er) for klinisk kvalitet

128 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 3 - Side -1 af 12 Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Kræftudvalget, 2. september 2014 Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed

129 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 3 - Side -2 af 12 En klinisk kvalitetsdatabase er. En samling af informationer om patienter med en specifik sygdom og behandling. Oftest startet af dedikere fagfolk som en registrerings- og forskningsdatabase Lokal landsdækkende Er i dag samlet under DR i Regionernes Kliniske KvalitetsudviklingsProgram, RKKP Formel ansøgningsprocedure i Statens Seruminstitut Støtte økonomi, statistik, epidemiologi Formelle krav til publikation af resultater/årsrapporter Krav: mere end 90% af alle patienter skal indgå

130 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 3 - Side -3 af 12 Den kliniske kvalitetsdatabase fortæller. Hvor stor en andel af alle patienter, den rummer Om baggrundsoplysninger - f.eks. komplicerende sygdomme, tobak, alkohol, vægt Om den kliniske kvalitet, belyst med målepunkter = indikatorer: Processerne Resultaterne Hvilket kvalitetsniveau, den faglige styregruppe fastsætter = standarder

131 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 3 - Side -4 af 12 Databasens informationer udbredes som Årsrapporter Databasekomplethed Indikatorresultaterne og opfyldelsen af standarderne i Afdelingen, f.eks. Sengeafdeling & ambulatorium Hospitalet Regionen Landet Faglige kommentarer og anbefalinger fra databasens styregruppe Baggrundsoplysningerne om patientpopulationen Løbende afrapportering i Region Hovedstadens Fælles LedelsesInformationsSystem - FLIS

132 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 3 - Side -5 af Lokal audit Arbejdet med årsrapporterne. på egne resultater i afdelingen/hospitalet 2. Regional audit Det Sundhedsfaglige Råd nedsætter en auditgruppe Auditgruppen vurderer resultaterne i RegH og de enkelte afdelinger Auditgruppen giver anbefalinger til konkrete indsatser Materialet drøftes i Vicedirektørkredsen fremover Kvalitetsforum Vedtagne indsatser implementeres via Hospitalsdirektionerne Opfølgende møder i SFR/auditgruppen ved behov Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed har sekretariatsfunktion og faciliterer processen

133 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 3 - Side -6 af 12 Landsdækkende, kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet 22 databaser på 9 specialer Hoved-hals Bryst Mave-tarm Nyrer-urinveje Gynækologi Hæmatologi Hjernen Hud modermærkekræft Børnecancer Dansk Palliativ Database Screeningsdatabaser Bryst Livmoderhalskræft Tyktarm-endetarm

134 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 3 - Side -7 af 12

135 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 3 - Side -8 af 12 Denne oversigt findes i alle årsrapporter

136 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 3 - Side -9 af 12 Indikator IId Resultat Overlevelse 5 år efter operation standard 40%

137 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 3 - Side -10 af 12 Udvikling i overlevelsen 5 år efter operation,

138 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 3 - Side -11 af 12 Indikator IV Proces Overensstemmelse mellem sygdomstadiet vurderet forud for operation, og den efterfølgende, endelige diagnose Standard 85%

139 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Bilag 3 - Side -12 af 12 TAK

140 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 10 Maj 2014 Kræftens Bekæmpelse Region Hovedstaden 2013 Ullasvej 8, Rønne Nørre Allé 45, København Møllestræde 6, Hillerød Rådgivningerne i Danmark Nørgaardsvej 10, Lyngby Kræftlinjen

141 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 10 Indholdsfortegnelse Side Kræftrådgivningernes optageområde og brugergrundlag 2 De fire Kræftrådgivninger 2 Kræftrådgivningernes økonomiske grundlag 3 De enkelte kræftrådgivninger 3 De frivillige - en stor ressource 3 Rådgivningernes tilgængelighed og aktiviteter 4 De landsdækkende rådgivningsaktiviteter på Kræftlinjen 5 Rådgivning online et nyt tilbud fra Kræftens Bekæmpelse 6 Hvorfor søger nogen støtte i en kræftrådgivning og hvad drejer henvendelserne sig om? 6 Øvrige opgaver 8 Supervision af andre 9 Foredrag, oplæg og interviews 9 Samarbejde om kommunal kræftrehabilitering 9 1 Kræftens Bekæmpelse - Region Hovedstaden 2013

142 Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredenborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje Tåstrup Hørshom Ishøj København Lyngby-Tårbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -3 af 10 Kræftrådgivningernes optageområde og brugergrundlag Region Hovedstaden har et samlet indbyggerantal på ca. 1.7 mio. borgere. Heraf fik en kræftdiagnose i De fire Kræftrådgivninger Kræftrådgivningerne i Hovedstaden er, som landets øvrige rådgivninger, primært bemandet med sygeplejesker, socialrådgivere, psykologer og psykoterapeuter. Den samlede normering i Hovedstadens rådgivninger er 15,5. I 2013 modtog Region Hovedstadens 4 rådgivninger henvendelser, hvoraf 1895, svarende til 10,7 % var nye brugere. Figur 1 viser antal henvendelser fordelt på rådgivningerne i Figur 1 Bornholm 752 Hillerød 3774 København 5462 Lyngby Kræftens Bekæmpelse - Region Hovedstaden 2013

143 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -4 af 10 Kræftrådgivningernes økonomiske grundlag I 2013 var Kræftrådgivningernes basisbudget på kr. Af dette beløb gik kr. til husleje og lokaledrift kr. gik til lønninger og endelig blev der brugt ca kr. på det frivillige arbejde, herunder dækning af de frivilliges transportudgifter. De enkelte kræftrådgivninger Hovedstadens kræftrådgivninger ligger i henholdsvis, København, Lyngby, Hillerød og Rønne. Kræftrådgivningen i København, var landets første og blev åbnet i Siden 2007 har rådgivningen haft et tæt samarbejde med Københavns Kommunes rehabiliteringsenhed for kræftpatienter. Sammen har de siden 2011 drevet Center for Kræft og Sundhed i København. Rådgivningen i Lyngby har eksisteret siden 1985 og i Hillerød blev rådgivningen åbnet i I 2000 blev kræftrådgivningen i Rønne oprettet i 2000, som et 3 årigt samarbejdsprojekt mellem Kræftens Bekæmpelse og Bornholms Hospital. Tilbuddet blev gjort permanent i januar Hospitalet og Kræftens Bekæmpelse betaler hver især halvdelen af rådgivningens driftsbudget. I 2013 bidrog Kræftens Bekæmpelse med kr. Kræftens Bekæmpelse yder desuden faglig og kollegial støtte i form af faste telefonisk supervision og coaching hver 2. uge samt supervision ved ekstern supervision ca. hver 6. uge. De frivillige en stor ressource Kræftens bekæmpelse har en mangeårig tradition for et tæt og godt samarbejde med et stort antal frivillige. Det gælder også i Kræftrådgivningerne i Region Hovedstaden, hvor omkring 200 (Hillerød: ca. 40, Lyngby: ca. 60, København: ca. 100) frivillige bidrager på forskel vis, så som: værtsopgaver i den åbne rådgivning telefonpasning og praktiske opgaver gruppeledere og med-gruppeledere i Netværksgrupper og -Caféer, Ungegrupper, Efterladtegruppe, Yogatræning Mange andre frivillige varetager opgaver i de forskellige patientforeninger, som fx: BRYSTKRÆFTGRUPPEN og DBO (De Brystopererede) PROPA, Foreningen for prostatakræftramte KIU, Foreningen for Kvinder med kræft i underlivet COPA, Foreningen for tarmkræftramte, m.fl. Derudover er rigtig mange mennesker aktive i en af Kræftens Bekæmpelses Lokalforening, som står for bl.a. landsindsamlingen, forskellige oplysende aktiviteter, for netværks-/eller samtalegrupper og Caféer med den lokale kommune som udgangspunkt. Således er der Cafe- og Netværkstilbud i 12 af Regionens kommuner. 3 Kræftens Bekæmpelse - Region Hovedstaden 2013

144 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -5 af 10 Stafet for livet, som i 2014 afholdes i 10 kommuner, er et døgn, hvor der sættes fokus på kræftsagen, det at kæmpe sammen og at fejre livet. Stafet For Livet er et meget stort arrangement, som inddrager rigtig mange frivillige. Alle frivillige kvalificeres via relevante kurser samt støttes, vejledes og superviseres i regi af Kræftens bekæmpelse. Rådgivningens tilgængelighed og aktiviteter Alle rådgivningerne yder åben rådgivning. Det vil sige, at alle, som på en eller anden måde er berørt af kræft, er velkomne til at komme ind fra gaden og få en samtale med en rådgiver. Som bruger kan man også kontakte rådgivningen på forhånd og aftale en tid hos en rådgiver eller deltage i en gruppe og møde andre, der er ramt af kræft. Rådgivningernes tilbud veksler lidt hen over året men der vil, foruden individuelle samt par- og familiesamtaler, altid være et gruppebaseret tilbud til den kræftramte, samt til pårørende og efterladte. Af figur 2 fremgår det, at 51% af rådgivningernes nye brugere i hele landet er kræftpatienter. I Region Hovedstaden er tallet lidt højere (57 %). På landsplan er 42% af de nye brugere efterladte eller pårørende og i Region Hovedstaden er tallet på 40 %. Figur 2: Nye henvendelser fordelt på brugergrupper Landsplan Region Hovedstaden Patienter Pårørende Efterladte Andre Studerende /elever I figur 3 fremgår det, at 27% af de nye brugere i Region Hovedstaden er eller har været diagnosticeret med brystkræft. Men også nye brugere med kræft i mave-tarmsystemet og galdeveje udgør en stor andel (16 %). Tallene er i overensstemmelse med hvad der ses på landsplan, hvor brystkræft udgør en fjerdedel af alle nye henvendelser. 4 Kræftens Bekæmpelse - Region Hovedstaden 2013

145 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -6 af 10 Figur 3: Nye henvendelser i Region Hovedstaden fordelt på diagnosegrupper Kræft der ikke kan indplaceres eller er ukendt 2% Hjernen eller nervesystemet 7% Hud- og binde- eller bløddelsvæv 6% Hæmatologiske sygdomme 7% Kræft i det mandlige underliv 6% Kræft i det kvindelige underliv 6% Kræft i urinveje 3% Kræft i lunger/luftveje 12% Kræft i mave- og tarmsystem og galdeveje 16% Brystkræft 27% Hoved- eller halskræft 8% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% De landsdækkende rådgivningsaktiviteter på Kræftlinjen I 1989 blev telefonrådgivningen Kræftlinjen oprettet. Her kan kræftpatienter og deres pårørende få personlig og professionel rådgivning. Kræftlinjen møder fortsat langt størsteparten af borgerne på telefonen, men har i dag også en brevkasse, og siden september 2013 har det været mulighed at chatte med en professionel rådgiver på Kræftlinjen. Der vil blive redgjort særskilt for kræftlinjens nye chattilbud nedenfor. Kræftlinjen er tilgængelig alle ugens dage (hverdage 9-21 og i weekender 12-17). Kræftlinjen havde i 2013 kontakt til mere end borgere (en stigning på knap 5 pct. fra året før), heraf var langt hovedparten kræftpatienter og pårørende. Hertil kommer Kræftens Bekæmpelses online community Cancerforum, som ved udgangen af året havde brugere, og tallet er støt stigende. Kræftlinjen har et basisbudget på knap 10 mio. kr. og selve rådgivningen er bemandet med 9 fastansatte og ca. 15 timelønnede professionelle rådgivere (læger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, diætist). Vi ved fra undersøgelser, at brugerne oplever rådgivningen fra Kræftlinjen som et vigtigt og nødvendigt supplement til den støtte, information og hjælp, som ydes af privatpraktiserende læger, hospitaler, kommuner og øvrige offentlige og private instanser. Kræftpatienter, pårørende og efterladte udgør 77% af brugerne på Kræftlinjen i Hertil kommer gruppen Andre, som udgør 19 % og er 5 Kræftens Bekæmpelse - Region Hovedstaden 2013

146 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -7 af 10 mennesker, som ikke er direkte berørt af kræft, men fx kan være bekymrede for at få sygdommen, eller har spørgsmål om forebyggelse, screening, HPV vaccination mv. Endelig er der også professionelle, journalister og studerende, som kontakter Kræftlinjen med spørgsmål. Andelen af kvinder som henvender sig, har i alle årene været større end andelen af mænd, og udgjorde i %. Brugere i alderen år udgjorde den største gruppe (26%), efterfuldt af brugere i alderen mellem og år, mens de unge under 30 år kun i begrænset omfang (6%) kontakter Kræftlinjen. Borgere fra Region Hovedstaden er flittige brugere og stod i 2013 for 42% af henvendelserne, og var også stærkest repræsenteret når der blev korrigeret for befolkningstallet. Næsten en tredjedel af de kræftpatienter, som henvendte sig, havde diagnosen brystkræft. Andre hyppige diagnoser blandt kræftpatienter var i mave-tarmsystemet (16%) og kræft i de mandlige kønsorganer (11%). Blandt pårørende og efterladte til kræftpatienter var diagnosen mave-tarmkræft (24%) er hyppigst, efterfuldt af diagnoserne lungekræft (15%) og brystkræft (14%). Rådgivning online et nyt tilbud fra Kræftens Bekæmpelse I september 2013 introducerede vi rådgivning online én dag ugentligt. Ved udgangen af 2014 vil tilbuddet være tilgængeligt i hele Kræftlinjens åbningstid, svarende til 70 timer ugentligt. Det er de samme professionelle rådgivere, som betjener telefon og chat. Der blev efter introduktionen af online rådgivning sidste år gennemførte 167 onlinesamtaler. I 2014 er der i de første par måneder - hvor vi har haft åbent alle ugens dage - registreret 222 online samtaler, svarende til godt samtaler på årsbasis. Registreringen har dog ikke fungeret optimalt, hvorfor den faktiske aktivitet vurderes at være højere. Det forventes, at online rådgivningen årligt vil dække samtaler, når tilbuddet er helt etableret og kendt blandt brugerne. Dette underbygges bl.a. af, at der fra september 2013 til marts 2014 var knap unikke besøgende, hvoraf de 30% kom fra Region Hovedstaden. Vi har en forventning om, at vi med online rådgivningen når bredere ud, fordi online rådgivningen henvender sig til nye målgrupper. De første erfaringer viser da også, at flere brugere ikke ville have fået hjælp uden onlinerådgivning, da de enten var ude af stand til eller ikke ønskede at tale i telefon eller møde at op i en rådgivning. Hvorfor søger nogen støtte i en kræftrådgivning og hvad drejer henvendelserne sig om? Når et familiemedlem rammes af kræft, påvirker det altid hele familien. Diagnosen virker skræmmende på langt de fleste mennesker. Den igangsætter grundlæggende eksistentielle tanker om liv og død hos de berørte. Den syge og de pårørende bringes oftest i en situation, hvor de aldrig har været før. De har dermed heller ikke "et mentalt beredskab", hvormed de kan overskue situationen, som i kortere eller længere tid kan virke kaotisk. Afmagtsfølelsen er velkendt for de fleste. Den syge og de pårørende har behov for at få støtte og "følgeskab" til at genskabe en vis grad af kontrol og overblik samt behov for at tale om en lang række elementer i fortid, nutid og fremtid. 6 Kræftens Bekæmpelse - Region Hovedstaden 2013

147 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -8 af 10 Ofte har både den syge og de pårørende behov for ro til at tale om spørgsmål, som kan være vanskelige at bringe frem uden tilstedeværelsen af "en hjælper" - en slags katalysator for samtalen. Og her spiller rådgiverne en meget vigtig rolle. Et stigende antal kræftramte oplever fysiske og mentale følger af deres sygdom og behandling. Det skyldes bl.a. at flere kræftramte får behandling og at flere overlever sygdomsforløb. Det anslås således, at der ved udgangen af 2014 vil være borgere, som lever med eller efter et kræftbehandlingsforløb. Derfor vil kræftpatienternes senfølgeproblematikker også være en stadig stigende udfordring for såvel den enkelte og hans familie som for arbejdsmarkedet, kommunerne, sundhedsvæsnet, kræftrådgivningerne m.fl. Denne udvikling kan tydeligt mærkes i rådgivningerne, da flere søger hjælp og støtte til at mindske deres senfølger. En del af de brugere, som har været i kontakt med sundhedsvæsnet og måske er i gang med en behandling, oplever, at den ro og den tid, der er omkring samtalerne i Kræftrådgivningen, er vanskelig at finde i den travle og effektive sygehusafdeling. Brugerne beretter i langt de fleste tilfælde om kompetente, søde, venlige og imødekommende læger, sygeplejersker og andre af hospitalets ansatte - men rådgiverne hører også om nogle brugeres oplevelse af, at behandling/indlæggelse er præget af for megen travlhed og for lidt nærvær fra personalets side. De enkelte rådgivninger skeler ikke til, hvor brugerne kommer fra alle er velkomne. Men som udgangspunkt vil den geografiske nærhed være bestemmende for, hvem der søger hvilken rådgivning. Sekundært kan den enkelte rådgivnings aktiviteter og tilbud naturligvis tiltrække en bruger, trods afstand. En førstegangshenvendelse fra en bruger imødekommes som oftest af tilbud om en afklarende samtale med en af rådgiverne. Ved den Afklarende Samtale undersøges eller afklares - som navnet antyder - brugerens problemstillinger. Ofte har brugeren et stort behov for at prioritere blandt de mange spørgsmål og udfordringer, som melder sig efter, at han selv eller den pårørende har fået en kræftdiagnose eller tilbagefald af en erkendt kræftsygdom. Størstedelen af nye brugere i rådgivningerne er mellem år (24%), hvorefter aldersgruppen år (22%) og aldersgruppen år (20%) følger (figur 4). På landsplan er fordelingen næsten identisk. 7 Kræftens Bekæmpelse - Region Hovedstaden 2013

148 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -9 af 10 Figur 4: Aldersfordelingen for Kræftens Bekæmpelses nye brugere i Region Hovedstaden samt aldersfordelingen for kræftpatienter i den danske befolkning år el. derover år år år år år år Under 18 år 2% 1% 1% 1% 3% 7% 9% 10% 14% 14% 18% 20% 22% 24% 26% 29% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Kræftpatienter i den danske befolkning Kræftens Bekæmpelses brugere for område Hovedstaden På landsplan er 73 % af de nye brugere i Kræftens Bekæmpelses rådgivninger kvinder, mens 58 % af kræftpatienterne i den danske befolkning er kvinder. Samtidig er 27% af de nye brugere i rådgivningerne mænd, mens 42% af kræftpatienterne i den danske befolkning er mænd (figur 5). Mænd er dermed underrepræsenteret i rådgivningerne i Region Hovedstaden, det samme gør sig gældende i resten af landet. Figur 5: Kønsfordelingen for Kræftens Bekæmpelses nye brugere i Region Hovedstaden og kønsfordelingen for kræftramte i den danske befolkning kvinder 58% 73% mænd 27% 42% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kræftpatienter i den danske befolkning Kræftens Bekæmpelses brugere for område Hovedstaden Øvrige opgaver Rådgivningernes personales primære målgruppe kræftpatienterne og de pårørende. Men de varetager også en del opgaver udenfor rådgivningerne. 1 Tallene for den danske befolkning bygger på prævalensen for kræft i de forskellige aldersgrupper i Dvs. de personer, i de specifikke aldersgrupper der levede med en kræftsygdom i udgangen af 2011 (kilde: Nordcan). 2 Tallene for den danske befolkning bygger på prævalensen for kræft for mænd og kvinder i Dvs. det er mænd og kvinder, der levede med en kræftsygdom i udgangen af 2011 (kilde: Nordcan). 8 Kræftens Bekæmpelse - Region Hovedstaden 2013

149 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -10 af 10 Supervision af andre Kræftrådgivningerne modtager jævnligt henvendelser fra personalegrupper det være sig i børneeller vokseninstitutioner, virksomheder og andre arbejdspladser som beder om støtte og supervision i relation til at have en kræftsyg blandt sig. I videst muligt omfang imødekommes disse henvendelser. Foredrag, oplæg og interviews Året igennem har rådgiverne afholdt undervisning og oplæg i forskellige fora om forskellige kræftrelaterede emner, f.eks. At være pårørende til kræftramte At leve med en kræftsygdom Kræftbehandling, virkninger og bivirkninger Kræftrehabilitering Kræftrådgivningens tilbud Endvidere kontaktes rådgivningerne jævnligt af journalister fra aviser, ugeblade og faglige tidsskrifter, som ønsker udtalelser og interviews i forbindelse med forskellige kræftproblematikker. Ikke sjældent kontaktes vi af studerende og elever, som ønsker interviews i forbindelse med opgaveskrivning. Alle henvendelser søges imødekommet under hensyntagen til de aktuelle ressourcer. Samarbejde om kommunal kræftrehabilitering I samarbejde med Kræftens Bekæmpelses områdekonsulenterne har Kræftrådgivningerne deltaget i udviklingen og gennemførelsen af kræftrehabiliteringsaktiviteter i flere af regionens kommuner. Således bidrager Kræftens Bekæmpelse løbende med undervisning og oplæg i 12 kommuner. Kurserne tager afsæt i Kræftens Bekæmpelses Ditliv koncept som afvikles over 6-8 uger. Kommunerne står selv for rekruttering og visitation af kursusdeltagere samt den fysiske træning. Ditliv: o Tænk godt o Sov godt o spis godt o Rør dig godt Tak for et godt samarbejde i Kræftens Bekæmpelse - Region Hovedstaden 2013

150 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -1 af 3 Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Kræftens Bekæmpelse om kræftrådgivning i Region Hovedstaden Formål Denne aftale beskriver rammerne for samarbejde mellem Region Hovedstaden og Kræftens Bekæmpelse om kræftrådgivningerne placeret i Region Hovedstaden. Kræftrådgivningerne drives af Kræftens Bekæmpelse med det formål at støtte borgere i Region Hovedstaden, der har eller har haft en kræftsygdom, er pårørende til en kræftpatient eller på anden måde har kræft inde på livet. Formålet med denne aftale er, at Region Hovedstaden i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse medvirker til at sikre, at regionens kræftpatienter, pårørende og professionelle har et sted at henvende sig med henblik på at få støtte, rådgivning og information. Denne aftale afløser en samarbejdsaftale, som er indgået mellem Kræftens Bekæmpelse og Region Hovedstaden for perioden 1. januar 2013 til 31. december Opgaver Kræftens Bekæmpelses opgaver i kræftrådgivningerne i Region Hovedstaden er følgende: Psykosocial støtte og rådgivning af kræftpatienter og deres pårørende. Rådgivningen kan foregå individuelt eller i grupper, og også pr. telefon. Via rådgivningen styrkes patientens egne ressourcer og patienten hjælpes til mestring af kræftsygdommen i alle dens faser Vejviserfunktion. Kræftrådgivningens personale har som en integreret del af deres arbejde en vejviserfunktion, som går ud på at sikre et overblik over tilbud i regionen, således at patienter og pårørende kan få information om relevante tilbud i region og kommune Undervisning af patienter, åbent hus-arrangementer, temamøder mv. om kræftrelaterede emner med adgang for alle interesserede. Formålet er at viderebringe information, at indgå i dialog med en bredere kreds, og at kunne gå i dybden med specifikke emner Undervisning, supervision og samarbejde med professionelle i den primære og sekundære sundhedssektor og i social- og sundhedsforvaltningerne Indsamling og formidling af aktuel viden om kræftpatienters og pårørendes behov og vilkår samt udvikling af nye tidssvarende tilbud Netværk mellem ligestillede. Kræftrådgivningerne skaber rammer for erfaringsudveksling mellem patienter og mellem pårørende Frivilligt arbejde. Sikring af opbygning af og støtte til frivilligt patientstøttearbejde for på den måde at skaffe flere hænder til patientstøttearbejdet i regionen Telefonrådgivning og information på nettet. Udover de eksisterende kræftrådgivninger i Region Hovedstaden har regionens borgere mulighed for at benytte Kræftens Bekæmpelses andre tilbud til patienter, pårørende og professionelle, herunder information og chat på og den professionelle telefonrådgivning, Kræftlinjen.

151 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -2 af 3 I kræftrådgivningerne er det muligt for alle mennesker ramt af kræft at komme med eller uden tidsbestilling og benytte sig af faciliteterne, møde ligestillede eller få en samtale med en af de ansatte. Man kan henvende sig til kræftrådgivningerne enten telefonisk eller ved personligt fremmøde. Kræftrådgivningen kan benyttes anonymt. De ansatte og frivillige medarbejdere er omfattet af regler om tavshedspligt. Kræftrådgivningens rammer og organisation Organisatorisk er kræftrådgivningerne en del af Kræftens Bekæmpelses afdeling for Patientstøtte og Lokal Indsats. Kræftrådgivningerne i Region Hovedstaden er organiseret som en samlet enhed, der ledes af en områdechef, og som samlet dækker rådgivningsfunktionens opgaver i regionen. Dette forudsætter et tæt regionalt samarbejde mellem de enkelte kræftrådgivninger. I Region Hovedstaden er kræftrådgivningerne p.t. beliggende i: Hillerød: Østergade 14, 1. sal, 3400 Hillerød Bornholm: Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne København: Center for Kræft og Sundhed, Nørre Allé 45, 2200 København N Lyngby: Nørgaardsvej 10, 2800 Lyngby Kræftrådgivningernes personalegruppe sammensættes på en måde, så de ovennævnte opgaver bliver løst på en kvalificeret måde. Fagprofilerne er psykolog, socialrådgiver, sygeplejerske o. lign. Kræftrådgivningerne kan desuden indgå aftale med frivillige medarbejdere med henblik på løsning af rådgivningens opgaver. Kræftrådgivningerne ledes af en rådgivningsleder, der har ansvaret for rådgivningens daglige drift, foruden at lederen deltager i rådgivningsarbejdet. Rådgivningslederne refererer til Kræftens Bekæmpelses områdechef i Område Hovedstaden. Personalet lønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og den pågældende faglige organisation. Samarbejdsaftalens indhold Nærværende rammeaftale koncentreres om følgende ydelser og samarbejdsrelationer: 1. Psykosocial rådgivning, individuelt og i grupper 2. Undervisning af regionens sundhedsfaglige personale 3. Tilbud om undervisning m.m. på kræftskoler på regionens hospitaler 4. Andre samarbejdsrelationer, herunder medvirken til udvikling af projekter med særskilt projektøkonomi. Ledelsesrepræsentanter fra Region Hovedstaden og Kræftens Bekæmpelse mødes efter behov og mindst én gang årligt med henblik på at sikre forventningsafstemning om og opfølgning på det eksisterende samarbejde. Der udarbejdes i den forbindelse en nærmere konkretisering af undervisningstilbud, samarbejdsrelationer og eventuelle projekter for det kommende år. Ved udgangen af hvert år udarbejder Kræftens Bekæmpelse en årsrapport som dokumentation for aktiviteter inden for ovennævnte 4 områder.

152 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -3 af 3 Økonomiske rammer for samarbejdet Region Hovedstaden yder et økonomisk rammetilskud til kræftrådgivninger i regionen på kr. årligt (2013-niveau). Regionens tilskud reguleres årligt med den af Danske Regioner udmeldte pris- og lønfremskrivningsprocent. Kræftens Bekæmpelse fremsender anmodning til Region Hovedstaden om forudbetaling af tilskud halvårligt. Region Hovedstaden er bekendt med, at Kræftens Bekæmpelse kan søge sin del af udgifterne til rådgivningen dækket gennem tilskud fra sponsorer. Udover de opgaver, som er beskrevet ovenfor, kan parterne aftale særskilt samarbejde om projekter o. lign, hvor der sker særlig aftale om honorering. Gyldighed Nærværende samarbejdsaftale er gældende fra 1. januar Samarbejdsaftalen kan opsiges af hver af parterne med et års varsel til udgangen af et kalenderår. Dato: Dato Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse

153 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -1 af 140 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/ august 2014 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 29. august 2014 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1. april 2014 til 11. august 2014 samt Det Centrale Personregister (CPR)

154 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -2 af august 2014 Opgørelserne i nærværende dokument er nærmere beskrevet i Notat vedrørende Statens Serum Instituts dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet, der kan findes på Statens Serum Instituts hjemmeside under Sundhedsdata og IT / Monitorering af kræftområdet / Monitorering af kræftområdet 2012 på følgende link: mradet/monitorering%20af%20kraft% aspx Opgørelserne anvender data fra Landspatientregisteret og Det Centrale Personregister. Der tages forbehold for foreløbige tal. Der er oprettet en ny kode per 1. januar 2014 for forløb med kræft i prostata, hvor behandlingen er nervebesparende kirurgi. Det er derfor første gang data for kræft i prostata, hvor behandlingen er nervebesparende kirurgi, medtages i kvartalsopgørelse for monitorering af kræftområdet. Der anvendes både stationære data, hvilket vil sige tidligere opgjorte kvartalsdata, der ved denne opgørelse ikke er blevet opdateret, samt dynamiske data, hvilket vil sige data der er opgjort med anvendelse af data i anvendte registre til og med opgørelsestidspunkt. Sundhedsstyrelsen kommenterer på dataopgørelserne. Notatet kan findes på Øvrige opgørelser for monitorering af kræftområdet kan findes på esundhed Indholdsfortegnelse: Monitorering af kræftområdet, organspecifik kræfttype Tabel 1a. Andel forløb (OF4) på regionalt plan, der er gennemført inden for angivne standardforløbstider, der ligger under eller lig med nedre kvartil samt antal forløb i alt. Fordelt på pakkeforløbsnummer, sygehusregion og indikator. Beregningsgrundlag: alle forløb registreret med samlet tid til behandling OF4, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet på data på regionalt plan. Tabel 1b. Kvartiler af andele forløb (OF4) på landsplan uanset pakkeforløb og behandlingsform, gennemført til angivne standardforløbstider, fordelt på de seneste kvartaler. Tidligere kvartal baseres på stationære data. Beregningsgrundlag: alle forløb registreret med samlet tid til behandling OF4 uanset kræfttype, behandlingsform og regional tilknytning, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet på data på regionalt plan. Tabel 1c. Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling (OF4) på landsplan, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype. Tidligere kvartaler baseres på stationære data. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 2

155 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -3 af august 2014 Beregningsgrundlag: alle forløb registreret med samlet tid til behandling OF4 uanset kræfttype, behandlingsform og regional tilknytning, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet på data på regionalt plan. Tabel 1d. Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling (OF4) på landsplan, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype. Alle kvartaler baseres på dynamiske data. Beregningsgrundlag: alle forløb registreret med samlet tid til behandling OF4 uanset kræfttype, behandlingsform og regional tilknytning, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet på data på regionalt plan, beregnet på data på regionalt plan. Tabel 1e. Antal forløb med start af udredning i pakkeforløb (organspecifik kræfttype) for de to seneste kvartaler med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på pakkeforløbsnummer. Tidligere kvartal baseres på stationære data. Beregningsgrundlag: alle forløb registreret med udredning start, første fremmøde uanset forudgående og efterfølgende registrering. Hvis der er foretaget flere registreringer af udredning start, første fremmøde anvendes den første. Tabel 1f. Antal forløb (OF2A), hvor udredningen resulterer i, at diagnosen bekræftes eller at der fortsat er begrundet mistanke om kræft for de to seneste kvartaler med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på pakkeforløbsnummer. Tidligere kvartal baseres på stationære data Beregningsgrundlag: alle forløb fuldt registreret med OF2A udredningsperiode, diagnose bekræftet, hvilket vil sige registrering af udredning start, første fremmøde med efterfølgende registrering af klinisk beslutning om initial behandling. Tabel 1g. Antal forløb med initial behandlings start i pakkeforløb (organspecifik kræfttype) for de to seneste kvartaler med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på pakkeforløbsnummer. Tidligere kvartal baseres på stationære data. Beregningsgrundlag: alle forløb registreret med initial behandling start for kirurgisk behandling, nervebesparende kirurgi, medicinsk behandling (kemoterapi) og strålebehandling uanset forudgående og efterfølgende registrering. Hvis der er foretaget flere registreringer af initial behandling start anvendes den første. Tabel 1h. Oversigtstabel for andel forløb gennemført inden for standardforløbstid for samlet tid til behandling (OF4) for kræfttyper med angivet standardforløbstid for behandlingsform. Fordelt på pakkeforløbsnummer og behandlingsform. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. Data svarer til angivne værdier i tabellerne 2.1ff. Tabel 2.1ff Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. ff refererer til pakkeforløbsnumrene. De anvendte standardforløbstider står opført ved hver tabel. Figur 2.1ff Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling (OF4) med angivelse af behandlingsform (A=kirurgi, A1=nervebesparende kirurgi, B=medicinsk (kemoterapi, C=strålebehandling) samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. ff refererer til pakkeforløbsnumrene. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 3

156 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -4 af august 2014 Tabel 2a.1ff Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for de to seneste kvartaler med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. Metastaser uden organspecifik kræfttype Tabel 3. Andel forløb for metastaser uden organspecifik kræfttype gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. Figur 3.1 Andel forløb MF1 gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. MF1 = indikator 'Primær henvisningsperiode'. Figur 3.2 Andel forløb MF2A gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. MF2A = indikator 'Primær udredningsperiode, hvor patienter fortsætter til sekundær udredning'. Figur 3.3 Andel forløb MF2B gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. MF2B = indikator 'Primær udredningsperiode, hvor patienter afsluttes efter den primære udredning'. Figur 3.4 Andel forløb MF3 gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. MF3 = indikator 'Sekundær udredningsperiode. Tabel 3a. Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for de to seneste kvartaler med angivelse af ændring fra foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Tabel 4. Andel forløb for diagnostisk pakkeforløb, gennemført inden for angivne standardforløbstid i sygehusregi. Fordelt på sygehusregion. Figur 4. Andel forløb for diagnostisk pakkeforløb, gennemført inden for angivne standardforløbstid i sygehusregi. Fordelt på sygehusregion. Tabel 4a. Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for de to seneste kvartaler med angivelse af ændring fra foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion. Tidligere kvartal baseres på stationære data. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 4

157 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -5 af august 2014 Dataopgørelser Tabel 1a. Andel forløb (OF4) på regionalt plan, der er gennemført inden for angivne standardforløbstider, der ligger under eller lig med nedre kvartil samt antal forløb i alt. Fordelt på pakkeforløbsnummer, sygehusregion og indikator. Pakkeforløbsnummer B03 Pakkeforløb for kræftområdet Region Samlet tid til behandling* Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Andel forløb inden for standardforløbstid Antal forløb Hovedstaden of4c - 2 B05 B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Nordjylland of4b - 1 Sjælland of4b - 2 B07 Kræft i bugspytkirtlen Nordjylland of4b - 2 B07 Kræft i bugspytkirtlen Sjælland of4a - 4 B08 Kræft i galdegang Sjælland of4a - 1 B08 Kræft i galdegang Sjælland of4b - 1 B10 Primær leverkræft Syddanmark of4a - 2 B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Syddanmark of4a - 2 B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Hovedstaden of4a B12 Kræft i tyk- og endetarm Nordjylland of4b - 3 B14 Kræft i blæren Midtjylland of4b - 6 B14 Kræft i blæren Midtjylland of4c - 5 B14 Kræft i blæren Midtjylland of4a - 5 B14 Kræft i blæren Syddanmark of4c - 2 B14 Kræft i blæren Syddanmark of4b - 10 B14 Kræft i blæren Syddanmark of4a - 4 B14 Kræft i blæren Hovedstaden of4b - 9 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 5

158 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -6 af august 2014 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Region Samlet tid til behandling* Andel forløb inden for standardforløbstid Antal forløb B14 Kræft i blæren Hovedstaden of4a B14 Kræft i blæren Sjælland of4b - 1 B15 Kræft i nyre Nordjylland of4a - 3 B15 Kræft i nyre Hovedstaden of4a B15 Kræft i nyre Sjælland of4b - 1 B15 Kræft i nyre Sjælland of4a - 2 B16 Kræft i prostata Nordjylland of4a - 5 B16 Kræft i prostata Nordjylland of4c - 1 B16 Kræft i prostata Midtjylland of4a B16 Kræft i prostata Hovedstaden of4a B16 Kræft i prostata Sjælland of4a B16 Kræft i prostata Sjælland of4c - 4 B17 Kræft i penis Nordjylland of4a - 2 B17 Kræft i penis Sjælland of4a - 2 B20 Livmoderkræft Midtjylland of4a B21 Kræft i æggestok Syddanmark of4b - 5 B21 Kræft i æggestok Hovedstaden of4a B21 Kræft i æggestok Sjælland of4a - 5 B21 Kræft i æggestok Sjælland of4b - 4 B22 Livmoderhalskræft Nordjylland of4c - 1 B22 Livmoderhalskræft Midtjylland of4b - 1 B22 Livmoderhalskræft Hovedstaden of4b - 2 B22 Livmoderhalskræft Hovedstaden of4a - 7 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 6

159 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -7 af august 2014 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Region Samlet tid til behandling* Andel forløb inden for standardforløbstid Antal forløb B26 Lungekræft Nordjylland of4c - 7 B26 Lungekræft Hovedstaden of4a B29 Sarkom i bløddele Nordjylland of4b - 1 B29 Sarkom i bløddele Midtjylland of4c - 1 B29 Sarkom i bløddele Midtjylland of4b - 2 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. *OF4 samlet tid til behandling angiver indikator fra henvisning modtaget til pakkeforløb til initiale behandling start med angivelse af behandlingsform: A=kirurgisk, A1=nervebesparende kirurgi, B=medicinsk (kemoterapi), C=strålebehandling. Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med -. Beregningsgrundlag: alle forløb registreret med samlet tid til behandling (OF4), hvor der er angivet standardforløbstid, beregnet på regionalt plan. Tabel 1b. Kvartiler af andele forløb (OF4) på landsplan uanset pakkeforløb og behandlingsform, gennemført inden for angivne standardforløbstider, fordelt på kvartaler. Tidligere kvartal baseres på stationære data. Kvartal Nedre kvartil Median Øvre kvartil 1. kvartal kvartal Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Opgørelse er beregnet på de regionale data. OF4 samlet tid til behandling angiver indikator fra henvisning modtaget til pakkeforløb til initiale behandling start inkluderende alle relevante behandlingsformer. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 7

160 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -8 af august 2014 Tabel 1c. Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling (OF4) på landsplan, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype. Tidligere kvartaler baseres på stationære data. Kvartal Andel forløb Antal forløb i alt 1. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4 samlet tid til behandling angiver indikator fra henvisning modtaget til pakkeforløb til initiale behandling start inkluderende alle behandlingsformer. Tabel 1d. Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling (OF4) på landsplan, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype. Alle kvartaler baseres på dynamiske data. Kvartal Andel forløb Antal forløb i alt 1. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4 samlet tid til behandling angiver indikator fra henvisning modtaget til pakkeforløb til initiale behandling start inkluderende alle behandlingsformer. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 8

161 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -9 af august 2014 Tabel 1e. Antal forløb med start af udredning i pakkeforløb (organspecifik kræfttype) for 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på pakkeforløbsnummer. Tidligere kvartal baseres på stationære data Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet A Antal forløb 1.kvartal 2014 Antal forløb 2.kvartal 2014 Ændring i antal forløb B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B13 Kræft i blæren og nyre B16 Kræft i prostata B17 Kræft i penis B18 Kræft i testikel B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 9

162 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -10 af august 2014 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet A Antal forløb 1.kvartal 2014 Antal forløb 2.kvartal 2014 Ændring i antal forløb B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn I alt Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Forløb med registrering af udredning start, første fremmøde AFBxxB, ved flere registreringer anvendes den først registrerede for hvert forløb. Tabel 1f. Antal forløb (OF2A), hvor udredningen resulterer i, at diagnosen bekræftes eller at der fortsat er begrundet mistanke om kræft for 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på pakkeforløbsnummer Tidligere kvartal baseres på stationære data Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1.kvartal 2014 Antal forløb 2.kvartal 2014 Ændring i antal forløb B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 10

163 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -11 af august 2014 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Antal forløb 1.kvartal 2014 Antal forløb 2.kvartal 2014 Ændring i antal forløb B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B13 Kræft i blæren og nyre B16 Kræft i prostata B17 Kræft i penis B18 Kræft i testikel B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 11

164 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -12 af august 2014 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1.kvartal 2014 Antal forløb 2.kvartal 2014 Ændring i antal forløb B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn I alt Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF2A udredningsperiode, diagnose bekræftet angiver indikator fra første fremmøde til udredning til der efter udredning tages klinisk beslutning om et tilbyde behandling. Tabel 1g.1 Antal forløb med kirurgisk behandling (undtaget nervebesparende kirurgi) i pakkeforløb (organspecifik kræfttype) for 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på pakkeforløbsnummer. Tidligere kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1.kvartal 2014 Antal forløb 2.kvartal 2014 Ændring i antal forløb B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B06 Kroniske myeloide sygdomme. 2. B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B14 Kræft i blæren B15 Kræft i nyre B16 Kræft i prostata B17 Kræft i penis Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 12

165 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -13 af august 2014 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1.kvartal 2014 Antal forløb 2.kvartal 2014 Ændring i antal forløb B18 Kræft i testikel B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn I alt Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Forløb registreret med initial behandling start, kirurgisk AFBxxF1 for hvert forløb Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med -. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer, eller hvor der er foretaget registreringer, men det ikke er muli Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 13

166 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -14 af august 2014 Tabel 1g.1A Antal forløb med initial nervebesparende kirurgi i pakkeforløb (organspecifik kræfttype) for 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på pakkeforløbsnummer. Tidligere kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1.kvartal 2014 Antal forløb 2.kvartal 2014 Ændring i antal forløb siden sidste kvartal B16 Kræft i prostata I alt Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Forløb registreret med nitial behandling start, nervebesparende kirurgi AFBxxF1A for hvert forløb Såfremt der ikke foreligger nogle registreringer, angives antallet med -. Tabel 1g.2 Antal forløb med initial medicinsk (kemoterapi) i pakkeforløb (organspecifik kræfttype) for 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på pakkeforløbsnummer. Tidligere kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1.kvartal 2014 Antal forløb 2.kvartal 2014 Ændring i antal forløb B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 14

167 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -15 af august 2014 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1.kvartal 2014 Antal forløb 2.kvartal 2014 Ændring i antal forløb B12 Kræft i tyk- og endetarm B14 Kræft i blæren B15 Kræft i nyre B16 Kræft i prostata B18 Kræft i testikel B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn I alt Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Forløb registreret med initial behandling start, medicinsk AFBxxF2 for hvert forløb Såfremt der ikke foreligger nogle registreringer, angives antallet med -. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 15

168 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -16 af august 2014 Tabel 1g.3 Antal forløb med initial strålebehandling i pakkeforløb (organspecifik kræfttype) for 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på pakkeforløbsnummer. Tidligere kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1.kvartal 2014 Antal forløb 2.kvartal 2014 Ændring i antal forløb B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B12 Kræft i tyk- og endetarm B14 Kræft i blæren B15 Kræft i nyre B16 Kræft i prostata B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva). 2. B20 Livmoderkræft B22 Livmoderhalskræft B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele. 3. B30 Kræft hos børn. 2. I alt Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Forløb registreret med initial behandling start, strålebehandling AFBxxF3 for hvert forløb Såfremt der ikke foreligger nogle registreringer, angives antallet med -. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 16

169 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 1h. Oversigtstabel for andel forløb gennemført inden for standardforløbstid for samlet tid til behandling (OF4) for kræfttyper med angivet standardforløbstid for behandlingsform. Fordelt på pakkeforløbsnummer og behandlingsform. Fordelt på sygehusregion og hele landet. Data svarer til angivne værdier i tabellerne 2.1ff. Region / Hele landet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Region Sjælland Hele landet Hovedstaden Pakkeforløbs nummer Kræfttype og behandlingsform Andel forløb inden for std.forløbstid% Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt B01 Brystkræft (kirurgisk) B02 Hoved- og halskræft (kirurgisk) B02 Hoved- og halskræft (medicinsk) B02 Hoved- og halskræft (strålebehandling) B03 B03 B05 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (medicinsk) Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (strålebehandling) Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) (medicinsk) B07 Kræft i bugspytkirtlen (kirurgisk) B07 Kræft i bugspytkirtlen (medicinsk) B07 Kræft i bugspytkirtlen (strålebehandling) B08 Kræft i galdegang (kirurgisk) B08 Kræft i galdegang (medicinsk) B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) (kirurgisk) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 17

170 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Pakkeforløbs nummer Region / Hele landet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Kræfttype og behandlingsform Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal forløb forløb i forløb forløb i forløb forløb i forløb forløb i inden for alt inden for alt inden for alt inden for alt std.forløbstidløbstiløbstiløbstid std.for- std.for- std.for- % % % Region Sjælland Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt Hele landet Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) (medicinsk) B10 Primær leverkræft (kirurgisk) B10 Primær leverkræft (medicinsk) B11 Tarmkræftmetastaser i leveren (kirurgisk) B12 Kræft i tyk- og endetarm (kirurgisk) B12 Kræft i tyk- og endetarm (medicinsk) B12 Kræft i tyk- og endetarm (strålebehandling) B14 Kræft i blæren (kirurgisk) B14 Kræft i blæren (medicinsk) B14 Kræft i blæren (strålebehandling) B15 Kræft i nyre (kirurgisk) B15 Kræft i nyre (medicinsk) B16 Kræft i prostata (kirurgisk) B16 Kræft i prostata (nervebesparende kirurgisk) B16 Kræft i prostata (strålebehandling) B17 Kræft i penis (kirurgisk) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 18

171 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Pakkeforløbs nummer Region / Hele landet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Kræfttype og behandlingsform Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal forløb forløb i forløb forløb i forløb forløb i forløb forløb i inden for alt inden for alt inden for alt inden for alt std.forløbstidløbstiløbstiløbstid std.for- std.for- std.for- % % % Region Sjælland Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt Hele landet Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt B19 B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) (kirurgisk) Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) (strålebehandling) B20 Livmoderkræft (kirurgisk) B21 Kræft i æggestok (kirurgisk) B21 Kræft i æggestok (medicinsk) B22 Livmoderhalskræft (kirurgisk) B22 Livmoderhalskræft (medicinsk) B22 Livmoderhalskræft (strålebehandling) B23 Kræft i hjernen (kirurgisk) B25 Modermærkekræft i hud (kirurgisk) B26 Lungekræft (kirurgisk) B26 Lungekræft (medicinsk) B26 Lungekræft (strålebehandling) B27 Sarkom i knogle (kirurgisk) B27 Sarkom i knogle (strålebehandling) B29 Sarkom i bløddele (kirurgisk) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 19

172 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Pakkeforløbs nummer Region / Hele landet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Kræfttype og behandlingsform Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal forløb forløb i forløb forløb i forløb forløb i forløb forløb i inden for alt inden for alt inden for alt inden for alt std.forløbstidløbstiløbstiløbstid std.for- std.for- std.for- % % % Region Sjælland Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt Hele landet Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt B29 Sarkom i bløddele (medicinsk) B29 Sarkom i bløddele (strålebehandling) Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4 samlet tid til behandling opdeling: OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4A1=Indikator Samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: nervebesparende kirurgi' OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 20

173 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Monitorering af kræftområdet, organspecifik kræfttype Tabel 2.1 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B01 Brystkræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 27 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1 Nordjylland Ingen std.tid 11 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid 13 Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid 31 Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid 51 Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid 23 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 129 Ingen std.tid Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 21

174 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.1A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B01 Brystkræft Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 22

175 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.1 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B01 Brystkræft Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 23

176 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.2 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B02 Hoved- og halskræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 28 dage, Medicinsk: 32 dage og Strålebehandling: 32 dage. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1 Nordjylland - 8 N = 0 N = Midtjylland N = 0 N = Syddanmark Hovedstaden N = 0 N = Sjælland - 6 N = 0 N = Hele landet Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 24

177 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.2A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B02 Hoved- og halskræft Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 25

178 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.2B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B02 Hoved- og halskræft Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 26

179 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.2C Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4C samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B02 Hoved- og halskræft Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 27

180 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.2 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B02 Hoved- og halskræft Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 Nordjylland - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland N = 0 Ikke beregnet Syddanmark Ikke beregnet Hovedstaden N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland 89 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet Ikke beregnet OF4C: Ændring i andele forløb Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 28

181 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.3 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: 31 dage og Strålebehandling: 43 dage. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1 Nordjylland Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = N = 0 N = Syddanmark Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = N = 0 N = Hele landet Ingen std.tid N = Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 29

182 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.3B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 30

183 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.3C Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4C samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 31

184 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.3 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 Ikke beregnet Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 Ikke beregnet Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 32

185 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.4 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B04 Myelomatose Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 3 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 4 Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 12 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 16 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 6 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 41 Ingen std.tid Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 33

186 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.4 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B04 Myelomatose Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 34

187 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.5 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: 6 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland Ingen std.tid N = 0-1 Ingen std.tid N = 0-10 Midtjylland Ingen std.tid N = 0-4 Ingen std.tid N = 0-7 Syddanmark Ingen std.tid N = 0-7 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0-2 Ingen std.tid N = 0-6 Hele landet Ingen std.tid N = Ingen std.tid N = Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 35

188 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.5B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 36

189 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.5 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid 79 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 37

190 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.6 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B06 Kroniske myeloide sygdomme Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland Ingen std.tid 2 Ingen std.tid 1 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 10 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 12 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 4 Ingen std.tid N = 0-8 Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 20 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 2 Ingen std.tid 47 Ingen std.tid N = Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 38

191 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.6 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B06 Kroniske myeloide sygdomme Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 39

192 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.7 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B07 Kræft i bugspytkirtlen Standardforløbstid: Kirurgisk: 43 dage, Medicinsk: 44 dage og Strålebehandling: 48 dage. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland N = 0 N = Midtjylland N = 0 N = Syddanmark Hovedstaden N = 0 N = Sjælland N = 0 N = Hele landet Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 40

193 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.7A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B07 Kræft i bugspytkirtlen Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 41

194 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.7B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B07 Kræft i bugspytkirtlen Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 42

195 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.7C Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4C samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B07 Kræft i bugspytkirtlen Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 43

196 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.7 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B07 Kræft i bugspytkirtlen Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland N = 0 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland N = 0 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet 92 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet N = 0 - Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 44

197 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.8 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B08 Kræft i galdegang Standardforløbstid: Kirurgisk: 43 dage, Medicinsk: 44 dage og Strålebehandling: 48 dage. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0-6 Midtjylland N = 0 N = Syddanmark N = 0 N = Hovedstaden - 3 N = 0 N = 0 N = 0 N = Sjælland N = 0 N = 0-4 Hele landet N = 0 N = Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 45

198 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.8A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B08 Kræft i galdegang Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 46

199 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.8B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B08 Kræft i galdegang Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 47

200 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.8C Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4C samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B08 Kræft i galdegang Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 48

201 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.8 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B08 Kræft i galdegang Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland N = 0 - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland - - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 49

202 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.9 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Standardforløbstid: Kirurgisk: 43 dage, Medicinsk: 51 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland N = 0 N = 0-5 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 50

203 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.9A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 51

204 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.9B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 52

205 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.9 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland N = 0 N = 0 Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland N = 0 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden - - Ikke beregnet 91 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 53

206 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.10 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B10 Primær leverkræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 47 dage, Medicinsk: 48 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland N = 0 N = 0-3 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = Hovedstaden - 4 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland N = 0 N = 0-1 Ingen std.tid N = 0-10 Hele landet Ingen std.tid N = Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 54

207 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.10A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B10 Primær leverkræft Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 55

208 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.10B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B10 Primær leverkræft Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 56

209 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.10 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B10 Primær leverkræft Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland - N = 0 Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland N = 0 N = 0 Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 57

210 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.11 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Standardforløbstid: Kirurgisk: 28 dage, Medicinsk: 29 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0-1 Midtjylland N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Syddanmark - 2 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Hovedstaden N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 58

211 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.11A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 59

212 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.11B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 60

213 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.11 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland N = 0 N = 0 Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland N = 0 92 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden - 33 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 61

214 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.12 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B12 Kræft i tyk- og endetarm Standardforløbstid: Kirurgisk: 37 dage, Medicinsk: 37 dage og Strålebehandling: 41 dage. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 62

215 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.12A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B12 Kræft i tyk- og endetarm Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 63

216 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.12B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B12 Kræft i tyk- og endetarm Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 64

217 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.12C Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4C samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B12 Kræft i tyk- og endetarm Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 65

218 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.12 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B12 Kræft i tyk- og endetarm Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland Ikke beregnet - - Ikke beregnet Midtjylland Ikke beregnet Syddanmark Hovedstaden Ikke beregnet Sjælland Ikke beregnet Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 66

219 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.13 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B13 Kræft i blæren og nyre Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland Ingen std.tid 7 Ingen std.tid 1 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid 30 Ingen std.tid 9 Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid 28 Ingen std.tid 10 Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid 42 Ingen std.tid 9 Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid 7 Ingen std.tid 6 Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid 114 Ingen std.tid 35 Ingen std.tid Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 67

220 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.13 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B13 Kræft i blæren og nyre Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 68

221 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.14 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B14 Kræft i blæren Standardforløbstid: Kirurgisk: 34 dage, Medicinsk: 38 dage og Strålebehandling: 42 dage. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland - 4 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Midtjylland N = 0 N = 0 Syddanmark N = 0 N = 0 Hovedstaden N = 0 N = 0 Sjælland N = 0 N = 0-1 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Hele landet N = 0 N = 0 Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 69

222 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.14A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B14 Kræft i blæren Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 70

223 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.14B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B14 Kræft i blæren Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 71

224 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.14C Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4C samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B14 Kræft i blæren Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 72

225 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.14 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B14 Kræft i blæren Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland Ikke beregnet - Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Hovedstaden Ikke beregnet - - Ikke beregnet Sjælland - N = 0 Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 73

226 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.15 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B15 Kræft i nyre Standardforløbstid: Kirurgisk: 41 dage, Medicinsk: 42 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland - 3 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Midtjylland Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Syddanmark N = 0 N = 0 Ingen std.tid 1 N = 0 N = 0 Hovedstaden Ingen std.tid 1 N = 0 N = 0 Sjælland Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Hele landet Ingen std.tid 2 N = 0 N = 0 Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 74

227 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.15A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B15 Kræft i nyre Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 75

228 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.15B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B15 Kræft i nyre Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 76

229 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.15 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data.b15 Kræft i nyre Region OF4A: Andele OF4A: Andele OF4A: OF4B: Andele OF4B: Andele OF4B: OF4C: Andele OF4C: Andele OF4C: forløb i 1. kvartal 2014 forløb i 2. kvartal 2014 Ændring i andele forløb forløb i 1. kvartal 2014 forløb i 2. kvartal 2014 Ændring i andele forløb forløb i 1. kvartal 2014 forløb i 2. kvartal 2014 Ændring i andele forløb Nordjylland - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ikke beregnet - Ikke beregnet Ikke beregnet - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 77

230 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.16 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B16 Kræft i prostata Standardforløbstid: Kirurgisk: 50 dage, Nervebesparende kirurgi: 82 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: 55 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, nervebesparende kirurgi OF4A1 Antal forløb i alt, nervebesparende kirurgi OF4A1 Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Nordjylland - 5 N = 0 N = 0 Ingen std.tid 14 Midtjylland Ingen std.tid 75 Syddanmark Ingen std.tid 46 Hovedstaden Ingen std.tid 27 Sjælland Ingen std.tid 61 Hele landet Ingen std.tid 223 Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Region Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4A1=indikator Samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi er fra Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start, nervebesparende kirurgi OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Antal forløb i alt, OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 78

231 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Figur 2.16A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B16 Kræft i prostata Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 79

232 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.16A1 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A1 samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B16 Kræft i prostata Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A1=Indikator Samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: nervebesparende kirurgi Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 80

233 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.16C Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4C samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B16 Kræft i prostata Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 81

234 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.16 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B16 Kræft i prostata Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4A1: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A1: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A1: Ændring i andele forløb Nordjylland - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Midtjylland - 54 Ikke beregnet 92 - Ikke beregnet Syddanmark Ikke beregnet Hovedstaden Sjælland Ikke beregnet Hele landet Region OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4A1=indikator Samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi er fra Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start, nervebesparende kirurgi OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 82

235 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 83

236 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.17 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B17 Kræft i penis Standardforløbstid: Kirurgisk: 37 dage, Medicinsk: 38 dage og Strålebehandling: 42 dage. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland - 2 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0-8 Midtjylland - 5 N = 0 N = 0 N = 0 N = Syddanmark - 3 N = 0 N = 0 N = 0 N = Hovedstaden - 3 N = 0 N = 0 N = 0 N = Sjælland - 2 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0-7 Hele landet N = 0 N = 0 N = 0 N = Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 84

237 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.17A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B17 Kræft i penis Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 85

238 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.17B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B17 Kræft i penis Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 86

239 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.17C Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4C samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B17 Kræft i penis Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 87

240 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.17 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B17 Kræft i penis Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland N = 0 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet - 53 Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 88

241 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.18 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B18 Kræft i testikel Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland Ingen std.tid 1 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid 4 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid 19 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 24 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 89

242 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.18 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B18 Kræft i testikel Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 90

243 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.19 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Standardforløbstid: Kirurgisk: 36 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: 43 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland - 2 Ingen std.tid N = Midtjylland - 2 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = Syddanmark - 3 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = Hovedstaden - 4 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = Sjælland N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0-1 Hele landet Ingen std.tid N = Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 91

244 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.19A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 92

245 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.19C Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4C samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 93

246 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.19 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 - Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 N = 0 Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 - Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 94

247 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.20 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B20 Livmoderkræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 29 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland Ingen std.tid 1 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid 5 Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 6 Ingen std.tid Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 95

248 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.20A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B20 Livmoderkræft Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 96

249 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.20 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B20 Livmoderkræft Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 97

250 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.21 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B21 Kræft i æggestok Standardforløbstid: Kirurgisk: 24 dage, Medicinsk: 27 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 98

251 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.21A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B21 Kræft i æggestok Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 99

252 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.21B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B21 Kræft i æggestok Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 100

253 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.21 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B21 Kræft i æggestok Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 101

254 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.22 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B22 Livmoderhalskræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 28 dage, Medicinsk: 31 dage og Strålebehandling: 35 dage. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland - 3 N = 0 N = Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0-2 Hele landet Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 102

255 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.22A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B22 Livmoderhalskræft Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 103

256 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.22B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B22 Livmoderhalskræft Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 104

257 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.22C Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4C samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B22 Livmoderhalskræft Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 105

258 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.22 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B22 Livmoderhalskræft Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Hovedstaden 82 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Sjælland N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 106

259 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.23 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B23 Kræft i hjernen Standardforløbstid: Kirurgisk: 22 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland - 9 Ingen std.tid 1 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid 2 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland - 6 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 3 Ingen std.tid N = Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 107

260 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.23A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B23 Kræft i hjernen Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 108

261 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.23 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B23 Kræft i hjernen Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 109

262 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.24 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B24 Kræft i øje og orbita Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = 0-1 Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid 3 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 2-9 Hele landet Ingen std.tid 3 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 110

263 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.24 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B24 Kræft i øje og orbita Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 111

264 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.25 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B25 Modermærkekræft i hud Standardforløbstid: Kirurgisk: 31 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid 1 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid 1 Ingen std.tid Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 112

265 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.25A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B25 Modermærkekræft i hud Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 113

266 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.25 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B25 Modermærkekræft i hud Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 114

267 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.26 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B26 Lungekræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 44 dage, Medicinsk: 41 dage og Strålebehandling: 45 dage. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 115

268 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.26A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B26 Lungekræft Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 116

269 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.26B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B26 Lungekræft Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 117

270 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.26C Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4C samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B26 Lungekræft Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 118

271 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.26 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B26 Lungekræft Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland Ikke beregnet Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 119

272 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.27 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B27 Sarkom i knogle Standardforløbstid: Kirurgisk: 47 dage, Medicinsk: 44 dage og Strålebehandling: 48 dage. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Midtjylland - 4 N = 0 N = Syddanmark N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 0 N = 0 Hovedstaden - 1 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0-7 Hele landet - 5 N = 0 N = Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 120

273 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.27A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B27 Sarkom i knogle Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 121

274 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.27B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B27 Sarkom i knogle Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 122

275 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.27C Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4C samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B27 Sarkom i knogle Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 123

276 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.27 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B27 Sarkom i knogle Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Midtjylland - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet Syddanmark Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 124

277 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.29 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B29 Sarkom i bløddele Standardforløbstid: Kirurgisk: 35 dage, Medicinsk: 32 dage og Strålebehandling: 36 dage. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Nordjylland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Midtjylland Syddanmark N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 0 N = 0 Hovedstaden - 3 N = 0 N = 0 N = 0 N = Hele landet Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 125

278 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.29A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B29 Sarkom i bløddele Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 126

279 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.29B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B29 Sarkom i bløddele Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: medicinsk' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 127

280 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 2.29C Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4C samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B29 Sarkom i bløddele Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 128

281 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.29 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B29 Sarkom i bløddele Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Nordjylland Ikke beregnet - Ikke beregnet Ikke beregnet - Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Midtjylland N = 0 - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet Syddanmark - N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet N = 0 - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 129

282 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2.30 Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for samlet tid til behandling samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. B30 Kræft hos børn Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid. Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1 Midtjylland Ingen std.tid 1 Ingen std.tid 3 Ingen std.tid N = 0-10 Syddanmark Ingen std.tid 1 Ingen std.tid 1 Ingen std.tid 1-8 Hovedstaden Ingen std.tid 2 Ingen std.tid 7 Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid 4 Ingen std.tid 11 Ingen std.tid Antal forløb i alt, OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' OA1=Aktivitetsindikator Diagnose afkræftet Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 130

283 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 2a.30 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. B30 Kræft hos børn Region OF4A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4A: Ændring i andele forløb OF4B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4B: Ændring i andele forløb OF4C: Andele forløb i 1. kvartal 2014 OF4C: Andele forløb i 2. kvartal 2014 OF4C: Ændring i andele forløb Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andele og difference med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 131

284 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Metastaser uden organspecifik kræfttype Tabel 3. Andel forløb for metastaser uden organspecifik kræfttype gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. Standardforløbstid: MF1 6 dage, MF2A 14 dage, MF2B 14 dage og MF3 6 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, MF1 Antal forløb, MF1 Andel forløb inden for std.forløbstid, MF2A Antal forløb, MF2A Andel forløb inden for std.forløbstid, MF2B Antal forløb, MF2B Andel forløb inden for std.forløbstid, MF3 Antal forløb, MF3 Andel forløb, hvor primær udredning fører til afslutning af forløb MA1 Antal forløb, hvor primær udredning fører til afslutning af forløb MA1 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden N = Sjælland N = Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. MF1=indikator 'Primær henvisningsperiode' MF2A=indikator 'Primær udredningsperiode, hvor patienter fortsætter til sekundær udredning' MF2B=indikator 'Primær udredningsperiode, hvor patienter afsluttes efter den primære udredning' MF3=indikator 'Sekundær udredningsperiode' MA1=aktivitetsindikator Afslutning af pakkeforløb efter primær udredning Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 132

285 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 3.1 Andel forløb for metastaser uden organspecifik kræfttype gennemført inden for angivne standardforløbstid for MF1 samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. MF1=indikator 'Primær henvisningsperiode' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 133

286 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 3.2A Andel forløb for metastaser uden organspecifik kræfttype gennemført inden for angivne standardforløbstid for MF2A samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. MF2A=indikator 'Primær udredningsperiode, hvor patienter fortsætter til sekundær udredning' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 134

287 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 3.2B Andel forløb for metastaser uden organspecifik kræfttype gennemført inden for angivne standardforløbstid for MF2B samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. MF2B=indikator 'Primær udredningsperiode, hvor patienter afsluttes efter den primære udredning' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 135

288 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 3.3 Andel forløb for metastaser uden organspecifik kræfttype gennemført inden for angivne standardforløbstid for MF3 samt aktivitetsindikator. Fordelt på sygehusregion og indikator. Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. MF3=indikator 'Sekundær udredningsperiode' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 136

289 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 3a. Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion og indikator. Tidligere kvartal baseres på stationære data. Region MF1: Andele forløb i 1. kvartal 2014 MF1: Andele forløb i 2. kvartal 2014 MF1: Ændring i andele forløb MF2A: Andele forløb i 1. kvartal 2014 MF2A: Andele forløb i 2. kvartal 2014 MF2A: Ændring i andele forløb MF2B: Andele forløb i 1. kvartal 2014 MF2B: Andele forløb i 2. kvartal 2014 MF2B: Ændring i andele forløb MF3: Andele forløb i 1. kvartal 2014 MF3: Andele forløb i 2. kvartal 2014 MF3: Ændring i andele forløb Nordjylland Ikke beregnet Ikke beregnet Midtjylland Ikke beregnet Syddanmark Ikke beregnet Hovedstaden Ikke beregnet Sjælland Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. MF1=indikator 'Primær henvisningsperiode' MF2A=indikator 'Primær udredningsperiode, hvor patienter fortsætter til sekundær udredning' MF2B=indikator 'Primær udredningsperiode, hvor patienter afsluttes efter den primære udredning' MF3=indikator 'Sekundær udredningsperiode'. Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med '-' Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives dette med 'Ingen std.tid' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 137

290 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Tabel 4. Andel forløb for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid i sygehusregi. Fordelt på sygehusregion. Standardforløbstid: DF3 22 dage Region Andel diagnostiske forløbsperioder, DF3 Antal diagnostiske forløbsperioder, DF3 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal DF3=indikator Forløbsperiode er fra Henvisning til pakkeforløb start i sygehus til Pakkeforløb slut, klinisk beslutning I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 138

291 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Figur 4. Andel forløb for diagnostisk pakkeforløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for DF3 i sygehusregi. Fordelt på sygehusregion. Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal DF3=indikator Forløbsperiode er fra Henvisning til pakkeforløb start i sygehus til Pakkeforløb slut, klinisk beslutning Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 139

292 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag Side august af 140 Tabel 4a. Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2014 og 2. kvartal 2014 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal. Fordelt på sygehusregion. Tidligere kvartal baseres på stationære data. Region DF3: Andele forløb i 1. kvartal 2014 DF3: Andele forløb i 2. kvartal 2014 DF3: Ændring i andele forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 11. august 2014 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. DF3=Indikator Forløbsperiode er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Pakkeforløb slut, klinisk beslutning'. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2014 Monitorering af kræftområdet Side 140

293 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 2 - Side -1 af 4 Bilag 1. Kræftpakker - overholdelse af standardforløbstider, "kongeindikator": Fra "Henvisning til pakkeforløb, start" til "Initial behandling, start" Kræftpakke Brystkræft Hoved/halskræft Lymfeknudekræft Myelomatose Akut leukæmi Kroniske myeloide sygdomme Bugspytkirtelkræft Galdegangskræft Spiserørskræft Behandling Kvartal: Antal i alt Målopf. % Standardf orløbstid Dage Nedre kvartil Median Øvre Kvartil Kvartal: Antal i alt Målopf. % Standardf orløbstid Dage Nedre kvartil Median Kirurgisk Medicinsk 49 - Stråler 1 - Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk - Medicinsk Stråler Kirurgisk - - Medicinsk Stråler 1 - Kirurgisk - - Medicinsk Stråler - - Kirurgisk - - Medicinsk 14 4 Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler 12 5 Grøn Standardforløbstiden overholdes for kvartilen Pink Standardforløbstiden efterleves ikke for kvartilen Grå Der er ingen standardforløbstid fastlagt for pakkeforløbet Der er under 11 patienter registretret Øvre Kvartil 1

294 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 2 - Side -2 af 4 Kræftpakke Primær leverkræft Tarmkræftmetastase r i maven Tyk- og endetarmskræft Blærekræft Nyrekræft Prostatakræft Peniskræft Testikelkræft Ydre kvindelige kønsorganer Livmoderkræft Behandling Kvartal: Kvartal: Antal i alt Dage Dage Målopf. % Standardf Målopf. Standardf Nedre Øvre Antal i alt orløbstid Nedre Øvre Median % orløbstid Median kvartil Kvartil kvartil Kvartil Kirurgisk Medicinsk Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler 2 1 Kirurgisk Medicinsk Stråler Kir. Nerv Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk - - Stråler - - Kirurgisk Medicinsk - - Stråler Kirurgisk Medicinsk 1 5 Stråler - 2 Grøn Standardforløbstiden overholdes for kvartilen Pink Standardforløbstiden efterleves ikke for kvartilen Grå Der er ingen standardforløbstid fastlagt for pakkeforløbet Der er under 11 patienter registretret 2

295 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 2 - Side -3 af 4 Kræftpakke Æggestokkræft Livmoderhalskræft Hjernekræft Øje/orbitakræft Modermærkekræft i hud Lungekræft Sarkomkræft i knogle Sarkomkræft i bløddele Kræft hos børn Analkræft Total Behandling Kvartal: Antal i alt Målopf. % Standardf orløbstid Dage Nedre kvartil Median Øvre Kvartil Kvartal: Antal i alt Målopf. % Standardf orløbstid Dage Nedre kvartil Median Kirurgisk Medicinsk Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk - - Stråler - - Kirurgisk 2 3 Medicinsk - - Stråler 2 2 Kirurgisk Medicinsk Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk 0 2 Medicinsk 8 7 Stråler - 1 Kirurgisk - 2 Medicinsk - - Stråler Grøn Standardforløbstiden overholdes for kvartilen Pink Standardforløbstiden efterleves ikke for kvartilen Grå Der er ingen standardforløbstid fastlagt for pakkeforløbet Der er under 11 patienter registretret Øvre Kvartil 3

296 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 2 - Side -4 af 4 Antal i alt: Det samlede antal patienter som indgår i pakkeforløbet. Målopfyldelse: Standardforløbstid: Den procent af patienterne, som behandles inden for standardforløbstiden. Der er kun beregnet målopfydelse på områder, hvor der er registretet min. Standardforløbstiden er den tid som sundhedsstyrelsen har fastsat, at pakkeforløbne bør tage. Forløbstiderne må ikke forveksles med de lovbundne Nedre kvartil: Er skillelinjen mellem de 25% af patienterne, hvor der går kortest tid og de 75 % af patienterne, hvor der går længst tid (kalender dage). Median: Er skillelinjen mellem de 50 % af patienterne, hvor der går kortest tid og de 50 % af patienterne, hvor der går længst tid (kalender dage). Øvre kvartil: Er skillelinjen mellem de 75 % af patienterne, hvor der går kortest tid og de 25 % af patienterne, hvor der går længst tid (kalenderdage). Kræftpakke Kvartal: Kvartal: Antal i alt Målopf. % Antal i alt Målopf. % Diagnostik pakke

297 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 3 - Side -1 af Pakkeforløbs nummer Oversigtstabel for andel forløb gennemført inden for standardforløbstid for 'samlet tid til behandling' OF4 for kræfttyper med angivet standardforløbstid for behandlingsform Region / Hele landet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet Kræfttype og behandlingsform Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid % Antal forløb i alt B01 Brystkræft (kirurgi) B02 Hoved- og halskræft (kirurgi) B02 Hoved- og halskræft (kemo) B02 Hoved- og halskræft (stråler) B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (kemo) B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (stråler) B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) (kemo) B07 Kræft i bugspytkirtlen (kirurgi) B07 Kræft i bugspytkirtlen (kemo) B07 Kræft i bugspytkirtlen (stråler) B08 Kræft i galdegang (kirurgi) B08 Kræft i galdegang (kemo) B09 B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) (kirurgi) Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) (kemo) B10 Primær leverkræft (kirurgi) B10 Primær leverkræft (kemo) B11 Tarmkræftmetastaser i leveren (kirurgi) B12 Kræft i tyk- og endetarm (kirurgi) B12 Kræft i tyk- og endetarm (kemo) B12 Kræft i tyk- og endetarm (stråler) B14 Kræft i blæren (kirurgi) B14 Kræft i blæren (kemo) B14 Kræft i blæren (stråler) B15 Kræft i nyre (kirurgi) B15 Kræft i nyre (kemo) B16 Kræft i prostata (kirurgi) B16 Kræft i prostata (nervebesparende kirurgi) B16 Kræft i prostata (stråler)

298 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 3 - Side -2 af 2 B17 Kræft i penis (kirurgi) B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) (kirurgi) B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) (stråler) B20 Livmoderkræft (kirurgi) B21 Kræft i æggestok (kirurgi) B21 Kræft i æggestok (kemo) B22 Livmoderhalskræft (kirurgi) B22 Livmoderhalskræft (kemo) B22 Livmoderhalskræft (stråler) B23 Kræft i hjernen (kirurgi) B25 Modermærkekræft i hud (kirurgi) B26 Lungekræft (kirurgi) B26 Lungekræft (kemo) B26 Lungekræft (stråler) B27 Sarkom i knogle (kirurgi) B27 Sarkom i knogle (stråler) B29 Sarkom i bløddele (kirurgi) B29 Sarkom i bløddele (kemo) B29 Sarkom i bløddele (stråler) Antal pakkeforløb registreret i alt Kilde: Landspatientregisteret 11. august 2014

299 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -1 af 19 Dato Sagsnr /1/ DABP dabp@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 2. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstiderne på kræftområdet for 2. kvartal Offentliggørelsen af monitorering på kræftområdet sætter fokus på hele pakkeforløbet fra henvisning er modtaget til start på behandling, hvilket gør det muligt at sammenligne mellem de enkelte pakkeforløb og regioner. Opgørelsen tager udgangspunkt i standardforløbstiderne for de forskellige kræftpakkeforløb. Forløbstiderne i kræftpakkeforløbne er opstillet som faglige rettesnore for standardpatientforløbet. Konkrete forhold som f.eks. anden betydende sygdom (komorbiditet) eller særligt kompliceret sygdomsforløb kan betyde, at forløbstiden for den enkelte patient vil afvige fra standardforløbstiden. Det kan derfor ikke forventes, at en monitorering vil vise overholdelse af standardforløbstiderne for alle patienter i samtlige pakkeforløb. Opgørelsen for 2. kvartal 2014 medtager data fra registrerede forløb, hvor henvisning til pakkeforløb start er registreret i perioden 1. april til 31. juli 2014, og hvor den initiale behandling er registreret fra 1. april 2014 og frem til opgørelsestidspunktet for datagrundlaget den 11. august Forløb, hvor den initiale behandling er registreret efter opgørelsestidspunktet d. 11. august 2014, medtages ikke i opgørelsen over 2. kvartal Som supplement til gennemgangen af tallene for 2. kvartal 2014 har Sundhedsstyrelsen indsat grafer fra Seruminstituttets kvartalsopgørelse for nogle af de store sygdoms- og behandlingsområder, hvor man kan se antal forløb og andele forløb gennemført inden for standardforløbstider fordelt på regioner. Grundet ændring i behandlingsstrategi for kræft i prostata, har Sundhedsstyrelsen foretaget en revision af pakkeforløbet for kræft i prostata. I den forbindelse er der per 1. januar 2014 blevet indført en ekstra registrering for forløb med nervebesparende kirurgisk. Da patientforløb med nervebesparende kirurgisk behandling vil være lange forløb, forventer Sundhedsstyrelsen først at kommentere på disse fra og med årsopgørelsen for Sundhedsstyrelsen bemærker, at implementeringen af registreringsarbejdet vedrørende behandlingen for nervebesparende kirurgi er i gang ude i regionerne. Der er registreret i alt patienter, der påbegyndte udredning i et pakkeforløb for kræft i 2. kvartal For af disse forløb viser registreringen, at diagnosen blev bekræftet eller, at der fortsat er begrundet mistanke om kræft. Til sammenligning blev der i 1. kvartal 2014 registreret i alt patienter til udredning i et pakkeforløb for kræft, hvor af fik bekræftet diagnosen eller fortsat har begrundet mistanke om kræft.

300 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -2 af 19 Der blev således registreret 419 færre patienter i et pakkeforløb i 2. kvartal 2014 end i 1. kvartal 2014, hvoraf også 131 færre patienter fik bekræftet deres diagnose eller fortsat har begrundet mistanke om kræft. I 2. kvartal 2014 blev 80% af de registrerede forløb gennemført inden for standardforløbstiden. Dette finder Sundhedsstyrelsen tilfredsstillende. Styrelsen skal samtidig gøre opmærksom på, at der er pakkeforløb for hvilke andelen af gennemførte patientforløb inden for standardforløbstiden er relativt lav. Der er tale om et fald på 4 procentpoint i forhold til stationære tal for 1. kvartal 2014, hvor målopfyldelsen var på 84%, men til sammenligning var målopfyldelsen tilbage i 3. kvartal 2013 ligeledes 80%. Sundhedsstyrelsen har valgt at fokusere sine kommentarer på monitoreringsdata på de forløb, der ligger under den nationale 1. kvartil. Den nationale 1. kvartil afgrænser den fjerdedel af pakkeforløbene, der har den laveste andel af patientforløb, der er gennemført inden for standardforløbstiderne. Den nationale 1. kvartil lå for 2. kvartal 2014 på 54%. Det betyder, at standardforløbstiden blev overholdt i optil 54% af tilfældene for den fjerdedel af pakkeforløbene, der havde den laveste andel af forløb gennemført inden for standardforløbstiden. For følgende pakkeforløb falder andelen af patientforløb gennemført inden for standardforløbstiden på eller under den nationale 1. kvartil på 54% (forløb med mere end 10 patienter): Tabel 1: Forløb på nationalt og regionalt plan (med mere end 10 patienter), der ligger under eller lig med nedre nationale 1. kvartil på 54% - 2. kvartal Stationære data opgjort 11. august Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Region Samlet tid til behandling* Andel forløb inden for standardforløbstid B11 Tarmkræft, metastaser i Hovedstaden Kirurgisk behandling leveren B14 Kræft i blæren Hele landet Kirurgisk behandling B14 Kræft i blæren Hele landet Medicinsk behandling B14 Kræft i blæren Hele landet Strålebehandling B14 Kræft i blæren Hovedstaden Kirurgisk behandling B15 Kræft i nyre Hovedstaden Kirurgisk behandling B16 Kræft i prostata Hele landet Kirurgisk behandling B16 Kræft i prostata Midtjylland Kirurgisk behandling B16 Kræft i prostata Hovedstaden Kirurgisk behandling B16 Kræft i prostata Sjælland Kirurgisk behandling B17 Kræft i penis Hele landet Kirurgisk behandling B20 Livmoderkræft Midtjylland Kirurgisk behandling B21 Kræft i æggestok Hele landet Medicinsk behandling B21 Kræft i æggestok Hovedstaden Kirurgisk behandling B26 Lungekræft Hovedstaden Kirurgisk behandling Antal forløb 2

301 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -3 af 19 Styrelsen har løbende været i dialog med regionerne bl.a. i regi af Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet, og vil med henblik på drøftelse i Task Force bede regionerne om at indsende redegørelser for forholdende med det formål at drøfte tiltag til forbedring af registreringspraksis og indsatser samt eventuelt justering af standardforløb. Baggrund På baggrund af problemer med udvalgte forløb for kræftpatienter bad Ministeren for Sundhed og Forebyggelse i januar 2012 Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet om at sikre en robust monitorering af pakkeforløb på både kræft- og hjerteområdet. Efterfølgende har Statens Serum Institut i samarbejde med regionerne og Sundhedsstyrelsen udviklet en national model til monitorering af forløbstider i pakkeforløb for kræft. Modellen er efterfølgende blevet udrullet for pakkeforløb for hjertesygdomme. Monitoreringen varetages af Statens Serum Institut og data offentliggøres kvartalsvis samt årligt. Ved offentliggørelsen kommenterer Sundhedsstyrelsen systematisk på udvalgte monitoreringsdata, herunder udviklingen over tid. Vejledning til Sundhedsstyrelsens kommentarer Opgørelsen viser hvor stor en andel (procentdel) af patientforløbene, der er gennemført inden for de standardforløbstider, der er angivet i Sundhedsstyrelsens beskrivelser af de enkelte pakkeforløb. Sundhedsstyrelsen kan herved kun kommentere på forløb, for hvilke der er angivet en standardforløbstid, hvilket betyder, at der for nogle kræftformer kun kommenteres på forløbstiden for kirurgisk behandling, men ikke for fx medicinsk behandling eller strålebehandling. Derudover noterer Sundhedsstyrelsen det samlede antal forløb i det pågældende pakkeforløb for 2. kvartal 2014 samt andelen af forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes. Dette gøres med henblik på at illustrere forskelle i patientvolumen i de enkelte pakkeforløb. Et pakkeforløb indeholder standard patientforløb, der beskriver de nødvendige undersøgelser og behandlinger i et patientforløb, og angiver for de enkelte dele i forløbet de fagligt begrundede forløbstider for en standardpatient. Pakkeforløbene beskriver desuden, hvor sundhedspersoner undervejs i forløbet skal give information til patienterne. Monitoreringsmodellen beskriver målepunkter, der gør det muligt at monitorere, om pakkeforløbene fungerer efter hensigten. Forløbstiderne i de enkelte pakkeforløb er opstillet som faglige rettesnore for standardforløbet. Konkrete forhold som fx anden betydende sygdom (komorbiditet) eller særligt komplicerede forløb kan betyde, at forløbstiden for den enkelte patient vil afvige fra standardforløbstiden. Det kan derfor ikke forventes, at en monitorering vil vise overholdelse af standardforløbstiderne for alle patienter i alle pakkeforløb. Endelig skal standardforløbstiderne i pakkeforløb for kræft ikke forveksles med de lovbundne maksimale ventetider for livstruende sygdom, som sikrer patienten ret til igangsættelse af sit behandlingsforløb inden for bestemte tidsgrænser. Sundhedsstyrelsen overvåger overholdelsen af de maksimale ventetider ved at modtage månedlige indberetninger fra regionerne. Der er ikke fastlagt en national tærskelværdi, for hvilken andel af patientforløbene der bør være gennemført inden for standardforløbstiderne. Det må samtidig antages, at en opgørelse af andelene for de forskellige pakkeforløb ikke vil være normalfordelt (symmetrisk fordelt 3

302 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -4 af 19 omkring en middelværdi). Sundhedsstyrelsen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at basere sin systematiske kommentering på en opgørelse af data i kvartiler, hvorved datasættet deles i fire lige store mængder. Som følge af denne opgørelsesmetode vil 1. kvartil per definition afgrænse den fjerdedel af pakkeforløbene, der har den laveste andel af patientforløb, der er gennemført inden for standardforløbstid. I mangel af nationalt fastsat tærskelværdi har Sundhedsstyrelsen valgt at skærpe sine kommentarer på den fjerdedel af pakkeforløbene, der ligger under den nationale 1. kvartil. Kvartilerne er beregnet på basis af samtlige gennemførte patientforløb, uanset antallet af patienter i det enkelte pakkeforløb. Det betyder, at ikke alle pakkeforløb optræder i oversigten. Sundhedsstyrelsen har valgt alene at kommentere på forløb med mere end 10 patienter, idet der ikke er udregnet en andel for gennemførte forløb inden for standardforløbstiden for pakkeforløb med 10 eller færre patienter. Sundhedsstyrelsens kommentarer angår alene andele af patientforløb gennemført inden for standardforløbstiden. For alle opgørelserne vedrørende de organspecifikke forløb gælder, at der ses på forløbstiden fra henvisning modtaget til start på initial behandling. Sundhedsstyrelsens kommentarer vedrører den samlede monitoreringsstatus for 2. kvartal 2014 på nationalt og regionalt niveau. Dertil har Sundhedsstyrelsen valgt på enkelte områder at inddrage generelle betragtninger omkring den kvartalsvise udvikling i det omfang, at dette har vist sig interessant. Kommenteringen af den kvartalsmæssige udvikling tager sit udgangspunkt i statiske data fra monitoreringen af forløbstiderne på kræftområdet for 1. kvartal 2014, uanset at disse tal er blevet opdateret sidenhen med regionernes løbende indberetninger. Sammenligningen med 1. kvartal 2014 angives i [kantede parenteser]. Pakkeforløb, som regionerne tidligere har redegjort for i forbindelse med de kvartalsvise opgørelser, har Sundhedsstyrelsen generelt ikke anmodet om nye redegørelser for fra regionerne. Sundhedsstyrelsens kommentarer Nationalt niveau Den nationale andel af patientforløb gennemført inden for standardforløbstiden uanset behandlingsmodalitet var 80% for hele 2. kvartal Dette finder Sundhedsstyrelsen tilfredsstillende. Tabel 2. Antal patientforløb i pakkeforløb, uanset om diagnosen er af- eller bekræftet 1. kvartal Stationære data opgjort 11. maj kvartal kvartal 2014 Antal patientforløb i alt Sundhedsstyrelsen konstaterer, at der har været et lille fald på 419 i antallet af forløb i pakkeforløb fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2014 uanset om diagnosen er be- eller afkræftet. 4

303 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -5 af 19 Dertil kan det konstateres, at der i 2. kvartal 2014 har været i alt forløb [6.859 i 1. kvartal 2014], hvor udredningsperioden resulterede i, at diagnosen blev bekræftet eller at der fortsat var begrundet mistanke om kræft. Der er således også her forekommet et lille fald fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal Tabel 3. Kvartilfordeling for andele af patientforløb gennemført inden for standardforløbstiden i de enkelte pakkeforløb. Stationære data fra opgørelsestidspunktet for hvert kvartal. 2. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartil Median kvartil For den fjerdedel (3. kvartil) af pakkeforløbene, der i 2. kvartal 2014 havde den højeste andel af forløb gennemført inden for standardforløbstiden gælder, at denne blev overholdt i næsten alle dvs. 97% af tilfældene. For den halvdel (medianen) af pakkeforløbene, der i 2. kvartal 2014 havde den næsthøjeste andel af forløb gennemført inden for standardforløbstiden gælder, at denne blev overholdt i mindst 75% af tilfældene. Tilsvarende ses det, at for den fjerdedel af pakkeforløbene (1. kvartil), der i 2. kvartal 2014 havde den laveste andel af forløb gennemført inden for standardforløbstiden, blev denne overholdt i op til 54% af tilfældene. Sundhedsstyrelsen noterer en nedgang fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2014, og særligt bemærkes det, at 1. kvartil er faldet fra 69% til 54%. Sundhedsstyrelsen hæfter sig ved, at mange pakkeforløb i 2. kvartal 2014 har 10 patienter eller færre registreret. Der udregnes ikke andele forløb gennemført inden for standardforløbstid for disse, men de indgår i beregningen af kvartilerne. Heraf kan udledes, at der er relativt mange pakkeforløb med 10 patienter eller færre, hvor andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstid må være lav. Men da der netop er 10 eller færre patienter kommenterer Sundhedsstyrelsen ikke på disse forløb. Der henvises i øvrigt til Statens Serum Instituts kvartalsopgørelse for 2. kvartal 2014 for kræftområdet hvor oversigtstabellen på side viser alle pakkeforløb og behandlingsformer og deres andel forløb gennemført inden for standardforløbstid for samlet tid til behandling, fordelt på sygehusregion og hele landet (tabel 1h). Sundhedsstyrelsen vil diskutere udviklingen på næstkommende møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet. Organspecifikke pakkeforløb B01 Brystkræft Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for brystkræft i hele landet var på 82% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 85%], hvilket betyder, at der er sket et fald på 3 procentpoint.. 5

304 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -6 af 19 På regionalt niveau, ses der en regional variation på mellem 72% i Region Hovedstaden [1. kvartal 2014: 78%] og 95% i Syddanmark [1. kvartal 2014: 91%]. Alle regioner ligger således over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af brystkræft. Figur 2.1A: Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B01 Brystkræft, samlet tid fra henvisning til pakkeforløb til start på kirurgisk behandling: Kilde: Landpatientregisteret per 11. august Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A=Indikator Samlet tid til behandling, kirurgisk er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: kirurgisk Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 784 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for brystkræft og 129 i medicinske behandlingsforløb. I 70% af forløbene blev den begrundede mistanke om brystkræft afkræftet. B02 Hoved- og halskræft Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for hoved- og halskræft i hele landet var på 82% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 92%], hvilket betyder, at der har været et fald 11 procentpoint siden 1. kvartal 2014 (11 i stedet for 10 pga. afrunding). Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for strålebehandling af hovedog halskræft i hele landet var på 69% i 2. kvartal 2014, [1. kvartal 2014: 79%], hvilket betyder, at der har været et fald på 10 procentpoint siden 1. kvartal På regionalt niveau ses der i forhold til kirurgisk behandling en regional variation på mellem 66% i Region Midtjylland [1. kvartal 2014: 90%] og 95% i Region Syddanmark [1. kvartal 2014: 100%]. Alle regioner ligger således over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af hoved- og halskræft. I forhold til strålebehandling ses der en regional variation på mellem 6

305 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -7 af 19 54% i Region Sjælland [1. kvartal 2014: 76%] og 90% i Region Syddanmark [1. kvartal 2014: 92%]. Alle regioner ligger således lige akkurat over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af strålebehandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af hoved- og halskræft. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 105 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for hoved- og halskræft og 156 i strålebehandlingsforløb. I 72% af forløbene blev den begrundede mistanke om hoved- og halskræft afkræftet. Det skal bemærkes, at der er særlige udfordringer med forløbstiden i pakkeforløbet for patienter med behov for tandekstraktion, og styrelsen er i dialog med regionerne herom med henblik på en eventuel justering af pakkeforløbet. B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi i hele landet var på 95% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 94%]. På regionalt niveau, ses der en regional variation på mellem 91% i Region Hovedstaden [1. kvartal 2014: 92%] og 100% i Region Syddanmark og Region Nordjylland [1. kvartal 2014: hhv. 100% og ikke beregnet pga. færre end 10 forløb]. Alle regioner ligger således over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 175 registrerede medicinske behandlingsforløb i pakkeforløb for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi. I 13% af forløbene blev den begrundede mistanke om lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi afkræftet. B04 Myelomatose Idet der ikke er angivet standardforløbstider for mulige behandlingsmodaliteter, kommenterer Sundhedsstyrelsen ikke på disse forløb. Der har på landsplan i 2. kvartal 2014 været i alt 41 registrerede medicinske behandlingsforløb i pakkeforløb for myelomatose. I 29% af forløbene blev den begrundede mistanke afkræftet. B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom MDS Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom i hele landet var på 65% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 69%], hvilket betyder, at der har været et fald på 5 procentpoint siden 1. kvartal Kun Region Hovedstaden havde mere end 10 patienter i 2. kvartal 2014, og hvorfor den regionale variation ikke er nævnt. Andelen af patientforløb gennemført inden for den angivne standardforløbstid var 59% og ligger derved over den nationale 1. kvartil. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 31 registrerede medicinske behandlingsforløb i pakkeforløb for akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom. I 32% af forløbene blev den begrundede mistanke om akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom afkræftet. 7

306 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -8 af 19 B06 Kronisk myeloide sygdomme Idet der ikke er angivet standardforløbstider for mulige behandlingsmodaliteter, kommenterer Sundhedsstyrelsen ikke på disse forløb. Der har på landsplan i 2. kvartal 2014 været i alt 2 kirurgiske og 47 registrerede medicinske behandlingsforløb i pakkeforløb for kronisk myeloide sygdomme. I 35% af forløbene blev den begrundede mistanke afkræftet. B07 Kræft i bugspytkirtlen Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i bugspytkirtlen i hele landet var på 93% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 70%], hvilket betyder, at der har været en stigning 23 procentpoint siden 1. kvartal Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for medicinsk behandling af kræft i bugspytkirtlen i hele landet var på 84% i 2. kvartal 2014, [1. kvartal 2014: 83%], hvilket betyder stort set uændret siden 1. kvartal Da ingen af regionerne har haft mere end 10 patienter i forløb med kirurgisk behandling af kræft i bugspytkirtlen, er de regionale andele for disse forløb ikke gengivet. Inden for medicinsk behandling er det kun Region Syddanmark, der har registreret mere end 10 forløb, og andelen gennemførte forløb inden for standardforløbstiden er 84%, hvilket er over den nationale 1. kvartil. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 27 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen og 43 i medicinske behandlingsforløb. I 45% af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i bugspytkirtlen afkræftet. B08 Kræft i galdegang Da ingen af regionerne har haft mere end 10 patienter i forløb med behandling af kræft i galdegang, er de regionale andele for disse forløb ikke gengivet. Der har på landsplan i 2. kvartal 2014 været i alt 7 kirurgiske og 7 registrerede medicinske behandlingsforløb i pakkeforløb for kræft i galdegang. I 34% af forløbene blev den begrundede mistanke afkræftet. B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken i hele landet var på 67% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 90%], hvilket betyder, at der har været et fald på 23% procentpoint siden 1. kvartal Andelen af forløb gennemført inden for standard-forløbstiden for medicinsk behandling af kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken i hele landet var på 88% i 2. kvartal 2014, [1. kvartal 2014: 94%], hvilket betyder, at der har været et fald på 6 procentpoint siden 1. kvartal På regionalt niveau er det alene Region Syddanmark (100%), der har haft mere end 10 patienter i kirurgiske forløb for kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken. Region Syddanmark ligger i den forbindelse over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken. Inden for medicinsk behandling ses der en regional variation på mellem 93% i Region Midtjylland [1. kvartal 2014: 100%] og 96% i 8

307 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -9 af 19 Region Syddanmark [1. kvartal 2014: 92%]. Alle regioner ligger således over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 18 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken, 57 i medicinske behandlingsforløb og 21 i strålebehandlingsforløb. I 74% af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken afkræftet. B10 Primær leverkræft Sundhedsstyrelsen konstaterer, at antallet af forløb ikke overstiger 10, og at andele gennemført inden for standardforløbstid derfor ikke er gengivet. Da ingen af regionerne har haft mere end 10 patienter i forløb med behandling af primær leverkræft, er de regionale andele for disse forløb ikke gengivet. Der har på landsplan i 1. kvartal af 2014 været i alt 8 registrerede kirurgiske behandlingsforløb og 10 registrerede medicinske behandlingsforløb i pakkeforløb for primær leverkræft. I 36% af forløbene blev den begrundede mistanke om primær leverkræft afkræftet. B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for tarmkræftmetastaser i leveren i hele landet var på 60% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 45%], hvilket betyder, at der har været en stigning på 15 procentpoint siden 1. kvartal På regionalt niveau ses der en regional variation på mellem 33% i Region Hovedstaden [1. kvartal 2014: ikke beregnet] og 92% i Region Midtjylland [1. kvartal 2014: ikke beregnet]. Region Hovedstaden ligger under den nationale 1. kvartil for kirurgisk behandling af tarmkræftmetastaser i leveren. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 30 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren. I 16% af forløbene blev den begrundede mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren afkræftet. Sundhedsstyrelsen er i dialog med regionerne omkring udfordringerne på området. B12 Kræft i tyk- og endetarm Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i tyk- og endetarm i hele landet var på 80% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 88%], hvilket betyder, at der har været et fald på 8 procentpoint siden 1. kvartal Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for medicinsk behandling af kræft i tyk- og endetarm i hele landet var på 72% i 2. kvartal 2014, [1. kvartal 2014: 69%], hvilket betyder, at der har været en stigning på 3 procentpoint siden 1. kvartal For strålebehandling af kræft i tyk- og endetarm i hele landet var andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden på 67% for 2. kvartal 2014, [1. kvartal 2014: 79%], hvilket betyder, at der har været et fald på 12 procentpoint siden 1. kvartal

308 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -10 af 19 Figur 2.12A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B12 Kræft i tyk- og endetarm; samlet tid fra henvisning til pakkeforløb til start på kirurgisk behandling: Kilde: Landpatientregisteret per 11. august Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. På regionalt niveau, ses der en regional variation på mellem 55% i Region Sjælland [1. kvartal 2014: 84%] og 94% i Region Midtjylland [1. kvartal 2014: 96%]. Alle regioner ligger således over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i tyk- og endetarm. Inden for medicinsk behandling ses der en regional variation på mellem 71% i Region Syddanmark [1. kvartal 2014: 66%] og 79% i Region Midtjylland [1. kvartal 2014: ikke beregnet]. Alle regioner ligger således over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i tykog endetarm. Inden for strålebehandling ses der en regional variation på mellem 55% i Region Syddanmark [1. kvartal 2014: 81%] og 71% i Region Midtjylland [1. kvartal 2014: 100%]. Alle regioner ligger således over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af strålebehandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i tyk- og endetarm. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 564 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm, 92 i medicinske behandlingsforløb og 69 i strålebehandlingsforløb. I 84% af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i tyk- og endetarm afkræftet. B13 Kræft i blæren og nyre Der er ikke kommenteret på det fælles primære udredningsforløb for kræft i blære og nyre, da der ikke foreligger en standardforløbstid for dette forløb. Sundhedsstyrelsen konstaterer, at i 79% af forløbene blev den begrundede mistanke afkræftet. Vedrørende kommentarer for behandlingsforløb for kræft i blære og kræft i nyre se nedenfor i hhv. B14 Kræft i blæren og B15 Kræft i nyre. 10

309 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -11 af 19 B14 Kræft i blæren Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i blæren i hele landet var på 48% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 50%], hvilket betyder, at der har været en stigning på 2 procentpoint siden 1. kvartal Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for medicinsk behandling af kræft i blæren i hele landet var på 19% i 2. kvartal 2014, [1. kvartal 2014: 38%], hvilket betyder, at der har været et fald på 19 procentpoint siden 1. kvartal For strålebehandling af kræft i blæren i hele landet var andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden på 36% for 2. kvartal 2014, [1. kvartal 2014: 54%], hvilket betyder, at der har været et fald på 18 procentpoint siden 1. kvartal Sundhedsstyrelsen konstaterer således at andelen af forløb, der på nationalt niveau er gennemført inden for standardforløbstiden for alle tre slags behandlinger af kræft i blæren, ligger under den nationale 1. kvartil. På regionalt niveau er det alene Region Hovedstaden (44%) [1. kvartal 2014: 68%], der har haft mere end 10 patienter i kirurgisk behandling for kræft i blæren. Region Hovedstaden ligger over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i blæren. Da ingen af regionerne har haft mere end 10 patienter i forløb med medicinsk behandling eller strålebehandling af kræft i blæren, er de regionale andele for disse forløb ikke gengivet. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 29 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for kræft i blæren, 26 i medicinske behandlingsforløb og 11 i strålebehandlingsforløb. Sundhedsstyrelsen bemærker, at andelen af forløb, der på nationalt plan er gennemført inden for standardforløbstiden for alle tre behandlingsformer af kræft i blæren, ligger under den nationale 1. kvartil. Sundhedsstyrelsen er i dialog med regionerne omkring udfordringerne og vil drøfte området på det kommende møde i Task Force for patientforløb på kræft og hjerteområdet. Sundhedsstyrelsen vil i den forbindelse bede alle fem regioner om at redegøre for udfordringer og tiltag til optimering af pakkeforløbene for patienter med kræft i blæren. B15 Kræft i nyre Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i nyre i hele landet var på 67% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 69%], hvilket betyder, at der har været et fald på 2 procentpoint siden 1. kvartal Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for medicinsk behandling af kræft i nyre i hele landet er ikke beregnet, da ingen af regionerne havde mere end 10 forløb. På regionalt niveau, ses der en regional variation på mellem 52% i Region Hovedstaden [1. kvartal 2014: 63%] og 80% i Region Midtjylland [1. kvartal 2014: 79%]. Region Hovedstaden ligger under den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i nyre. Da ingen af regionerne har haft mere end10 patienter i forløb med medicinsk behandling af kræft i nyre, er de regionale andele for disse forløb ikke gengivet. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 85 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for kræft i nyre og 9 i medicinske behandlingsforløb. 11

310 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -12 af 19 Sundhedsstyrelsen bemærker, at andelen af forløb, der i Region Hovedstaden er gennemført inden for standardforløbstiden for kirurgisk behandling, ligger under den nationale 1. kvartil. Sundhedsstyrelsen er i dialog med regionerne omkring deres udfordringer på området. B16 Kræft i prostata Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i prostata i hele landet var på 51% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 57%], svarende til et fald på 6 procentpoint. Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for strålebehandling af kræft i prostata i hele landet var på 70% i 2. kvartal 2014, [1. kvartal 2014: 81%], hvilket betyder, at der har været et fald på 11 procentpoint siden 1. kvartal På regionalt niveau, ses der for kirurgisk behandling en regional variation mellem 27% i Region Sjælland [1. kvartal 2014: 28%] og 91% i Region Syddanmark [1. kvartal 2014: 73%]. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland ligger under den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i prostata. Inden for strålebehandling er det alene Region Midtjylland (73%) [1. kvartal 2014: 81%], der har haft mere end 10 patienter i forløb for kræft i prostata. Region Midtjylland ligger således over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af strålebehandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i prostata. Figur 2.16A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B16 Kræft i prostata; samlet tid fra henvisning til pakkeforløb til start på kirurgisk behandling: Kilde: Landpatientregisteret per 11. august Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 61 registrerede kirurgiske behandlingsforløb (eksklusiv nervebesparende kirurgi) i pakkeforløb for kræft i prostata, 223 i medicinske behandlingsforløb og 27 i strålebehandlingsforløb. I 45% af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i prostata afkræftet. 12

311 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -13 af 19 Grundet ændring i behandlingsstrategi for kræft i prostata, har Sundhedsstyrelsen foretaget en revision af pakkeforløbet for kræft i prostata. I den forbindelse er der per 1. januar 2014 blevet indført en ekstra registrering for nervebesparende kirurgisk behandling med implementeringsfrist 1. april 2014 for regionerne. Da patientforløb med nervebesparende kirurgisk behandling vil være lange forløb kan brugbare monitoreringsdata for disse forløb tidligst forventes sv.t. årsopgørelsen for Sundhedsstyrelsen bemærker, at implementeringen af registreringsarbejdet vedrørende behandlingen for nervebesparende kirurgi er i gang ude i regionerne. Sundhedsstyrelsen bemærker, at andelen af forløb, der i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland er gennemført inden for standardforløbstiden for kirurgisk behandling, ligger under den nationale 1. kvartil. Sundhedsstyrelsen har tidligere været i dialog med regionerne omkring deres udfordringer på området, og vil på baggrund af nærværende monitoreringsdata for 2. kvartal 2014 bede de tre regioner om at indsende supplerende redegørelse mhp. udfordringer og tiltage til forbedring af de kirurgiske pakkeforløb for mænd med kræft i prostata, mhp. en gendrøftelse af området på kommende møde i Task Force for patientforløb på kræft- og hjerteområdet. B17 Kræft i penis Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i penis i hele landet var på 53% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: ikke beregnet], hvilket ligger under den nationale 1. kvartil. Da ingen af regionerne har haft mere end 10 patienter i forløb med behandling af kræft i penis, er de regionale andele for disse forløb ikke gengivet. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 15 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for kræft penis. I 69% af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i penis afkræftet. B18 Kræft i testikel Idet der ikke er angivet standardforløbstider for mulige behandlingsmodaliteter, har Sundhedsstyrelsen ikke kommentarer til dette forløb, men konstaterer at der på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 24 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for kræft i testikel. I 87% af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i testikel afkræftet. B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i ydre kvindelige kønsorganer i hele landet var på 82% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 94%], hvilket betyder, at der har været et fald på 12 procentpoint siden 1. kvartal Da ingen af regionerne har haft mere end 10 patienter i forløb med behandling af kræft i ydre kvindelige kønsorganer, er de regionale andele for disse forløb ikke gengivet. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 11 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for kræft i ydre kvindelige kønsorganer. I 62% af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i ydre kvindelige kønsorganer afkræftet. B20 Livmoderkræft Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for livmoderkræft i hele landet var på 73% i 2. kvartal 2014 [1. 13

312 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -14 af 19 kvartal 2014: 82%], hvilket betyder, at der har været et fald på 9 procentpoint siden 1. kvartal På regionalt niveau, ses der en regional variation på mellem 52% i Region Midtjylland [2. kvartal 2014: 88%] og 88% i Region Syddanmark [1. kvartal 2014: 71%]. Region Midtjylland ligger således under den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af livmoderkræft. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 152 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for livmoderkræft. I 78% af forløbene blev den begrundede mistanke om livmoderkræft afkræftet. Sundhedsstyrelsen vil udbede sig en redegørelse fra Region Midtjylland vedr. udfordringerne på området. B21 Kræft i æggestok Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i æggestok i hele landet var på 72% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 81%], hvilket betyder, at der har været et fald på 9 procentpoint siden 1. kvartal Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for medicinsk behandling af kræft i æggestok i hele landet var på 50% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 56%], hvilket betyder, at der har været et fald på 6 procentpoint siden 1. kvartal På regionalt niveau, ses der en regional variation på mellem 50% i Region Hovedstaden [1. kvartal 2014: 77%] og 88% i Region Midtjylland [1. kvartal 2014: 91%]. Region Hovedstaden ligger således under den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i æggestok. Da ingen af regionerne har haft mere end 10 patienter i forløb med medicinsk behandling af kræft i æggestok, er de regionale andele for disse forløb ikke gengivet. Sundhedsstyrelsen konstaterer dog, at regionerne samlet set på et nationalt niveau ligger under den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i æggestok. Der har på landsplan i 1. kvartal af 2014 været i alt 98 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for kræft i æggestok og 21 i medicinske behandlingsforløb. I 63% af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i æggestok afkræftet. Sundhedsstyrelsen bemærker, at andelen af forløb, der på nationalt plan er gennemført inden for standardforløbstiden for medicinsk behandling, ligger under den nationale 1. kvartil. Sundhedsstyrelsen bemærker, at andelen af forløb, der i Region Hovedstaden er gennemført inden for standardforløbstiden for kirurgisk behandling, ligger under den nationale 1. kvartil. Sundhedsstyrelsen anmoder derfor Region Hovedstaden om at indsende en supplerende redegørelse og vil om udfordringerne på området på førstkommende møde i Task Force for patientforløb på kræft og hjerteområdet. 14

313 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -15 af 19 B22 Livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for livmoderhalskræft i hele landet var på 71% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 77%], hvilket betyder, at der har været et fald på 5 procentpoint siden 1. kvartal Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for strålebehandling af livmoderhalskræft i hele landet var på 80% i 21. kvartal 2014, [1. kvartal 2014: 77%], hvilket betyder, at der har været en stigning på 3 procentpoint siden 1. kvartal Da ingen af regionerne har haft mere end 10 patienter i forløb med kirurgisk behandling eller strålebehandling af livmoderhalskræft, er de regionale andele for disse forløb ikke gengivet. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 21 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for livmoderhalskræft og 15 i strålebehandlingsforløb. I 60% af forløbene blev den begrundede mistanke om livmoderhalskræft afkræftet. B23 Kræft i hjernen Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i hjernen i hele landet var på 92% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 95%], hvilket betyder, at der har været et fald på 3 procentpoint siden 1. kvartal På regionalt niveau, ses der en regional variation på mellem 81% i Region Hovedstaden [1. kvartal 2014: 92%] og 100% i Region Syddanmark [1. kvartal 2014: 96%]. Begge regioner ligger således over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i hjernen. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 50 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for kræft i hjernen. I 79% af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i hjernen afkræftet. B24 Kræft i øjne og orbita Idet der ikke er angivet standardforløbstider for mulige behandlingsmodaliteter, har Sundhedsstyrelsen ikke kommentarer til dette forløb, men konstaterer, at der i 2. kvartal af 2014 har været i alt 3 registrerede kirurgiske behandlingsforløb og 3 strålebehandlingsforløb for kræft i øjne og orbita. I 79% af tilfældene blev mistanken om kræft i øjne og orbita afkræftet. B25 Modermærkekræft i hud Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for modermærkekræft i hud i hele landet var på 98% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 99%], hvilket betyder, at der har været et fald på 1 procentpoint siden 1. kvartal På regionalt niveau, ses der en regional variation på mellem 95% i Region Syddanmark [1. kvartal 2014: 100%] og 99% i hhv. Region Hovedstaden og Region Nordjylland [1. kvartal 2014: begge 99%]. Alle regioner ligger således over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af modermærkekræft i hud. 15

314 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -16 af 19 Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 556 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for modermærkekræft i hud. I 57% af forløbene blev den begrundede mistanke om modermærkekræft i hud afkræftet. B26 Lungekræft Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for lungekræft i hele landet var på 59% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 76%], hvilket betyder, at der har været et fald på 17 procentpoint siden 1. kvartal Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for medicinsk behandling af lungekræft i hele landet var på 82% i 2. kvartal 2014, [1. kvartal 2014: 88%], hvilket betyder, at der har været et fald på 6 procentpoint siden 1. kvartal For strålebehandling af lungekræft i hele landet var andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden på 72% for 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 70%], hvilket betyder, at der har været en stigning på 2 procentpoint siden 1. kvartal På regionalt niveau, ses der en regional variation på mellem 42% i Region Hovedstaden [1. kvartal 2014: 71%] og 74% i Region Syddanmark [1. kvartal 2014: 81%]. Region Hovedstaden ligger således under den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af lungekræft. Figur 2.26A Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4A samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B26 Lungekræft; samlet tid fra henvisning til pakkeforløb til start på kirurgisk behandling: Kilde: Landpatientregisteret per 11. august Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Inden for medicinsk behandling ses der en regional variation på mellem 56% i Region Nordjylland [1. kvartal 2014: 71%] og 89% i Region Sjælland [1. kvartal 2014: 85%]. Alle regioner ligger således over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af lungekræft. 16

315 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -17 af 19 Figur 2.26B Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4B samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B26 Lungekræft; samlet tid fra henvisning til pakkeforløb til start på medicinsk behandling: Kilde: Landpatientregisteret per 11. august Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B=Indikator Samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til Initial behandling start: medicinsk Inden for strålebehandling ses der en regional variation på mellem 60% i Region Sjælland [1. kvartal 2014: 64%] og 86% i Region Midtjylland [1. kvartal 2014: 78%]. Alle regioner ligger således over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af strålebehandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af lungekræft. Figur 2.26C Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for OF4C samt antal forløb i alt. Fordelt på sygehusregion og indikator. B26 Lungekræft; samlet tid fra henvisning til pakkeforløb til start på strålebehandling: Kilde: Landpatientregisteret per 11. august Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C=Indikator Samlet tid til behandling, strålebehandling er fra 'Henvisning til pakkeforløb start til 'Initial behandling start: strålebehandling' 17

316 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -18 af 19 Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 145 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for lungekræft, 323 i medicinske behandlingsforløb og 130 i strålebehandlingsforløb. I 67% af forløbene blev den begrundede mistanke om lungekræft afkræftet. Sundhedsstyrelsen bemærker, at andelen af forløb, der i Region Hovedstaden er gennemført inden for standardforløbstiden for kirurgisk behandling, ligger under den nationale 1. kvartil. Sundhedsstyrelsen vil udbede sig en redegørelse fra Region Hovedstaden omkring deres udfordringer på området. B27 Sarkom i knogle Der har ikke været tilstrækkeligt datagrundlag til at opgøre andele forløb gennemført inden for standardforløbstiden for pakkeforløbene med sarkom i knogle. Sundhedsstyrelsen har derfor ingen kommentarer til dette pakkeforløb. Der har på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 5 registrerede kirurgiske behandlingsforløb og 1 strålebehandlingsforløb for sarkom i knogle. I 74% af tilfældene blev mistanken om sarkom i knogle afkræftet. B28 - Udgået B29 Sarkom i bløddele Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for sarkom i bløddele i hele landet var på 97% i 2. kvartal 2014 [1. kvartal 2014: 94%], hvilket betyder, at der har været en stigning på 3 procentpoint siden 1. kvartal På regionalt niveau er det alene Region Midtjylland (100%) [4. kvartal 2013: 96%], der har haft mere end ti patienter i kirurgisk behandlingforløb for sarkom i bløddele. Region Midtjylland ligger således over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af sarkom i bløddele. Der har på landsplan i 1. kvartal af 2014 været i alt 30 registrerede kirurgiske behandlingsforløb, 3 medicinske og 1 strålebehandlingsforløb i pakkeforløb for sarkom i bløddele. I 53% af forløbene blev den begrundede mistanke om sarkom i bløddele afkræftet. B30 Kræft hos børn Idet der ikke er angivet standardforløbstider for mulige behandlingsmodaliteter, har Sundhedsstyrelsen ikke kommentarer til dette forløb, men konstaterer at der på landsplan i 2. kvartal af 2014 været i alt 4 registrerede kirurgiske behandlingsforløb, 11 medicinske og 2 forløb med strålebehandling i pakkeforløb for kræft for børn. I 60% af forløbene blev den begrundede mistanke om x afkræftet. Metastaser uden organspecifik kræfttype Dette pakkeforløb adskiller sig fra de organspecifikke pakkeforløb, hvorfor opgørelsen ikke er kommenteret i forhold til de ovenfor nævnte nationale kvartiler. 18

317 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 4 - Side -19 af 19 For pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype bemærker Sundhedsstyrelsen, at andelen af forløb, der var gennemført inden for standardforløbstiden for den primære henvisningsperiode var 85% [1. kvartal 2014: 97%] for hele landet med en regional variation mellem 71% i Region Sjælland og 97% i hhv. Region Syddanmark [1. kvartal 2014: hhv. 95% og 100 %]. I 2. kvartal af 2014 var der på landsplan i alt 169 forløb, der gennemgik primær henvisningsperiode. Derudover konstaterer Sundhedsstyrelsen, at andelen af forløb i den primære udredningsperiode (hvor patienterne fortsætter til sekundær udredning), der var gennemført inden for standardforløbstiden var 78% [1. kvartal 2014: 82%] på nationalt niveau. Da kun Region Syddanmark har haft mere end 10 patienter i forløb, der blev henvist til sekundær udredning, er de regionale andele for disse forløb ikke gengivet. I 2. kvartal af 2014 var der på landsplan i alt 32 forløb, der blev henvist til sekundær udredning. For pakkeforløb, hvor andelen af forløb i den primære udredningsperiode afsluttes efter den primære udredning, konstaterer Sundhedsstyrelsen, at de var gennemført inden for standardforløbstiden i 66% [1. kvartal 2014: 76%] af tilfældene på nationalt niveau med en regional variation mellem 61% i Region Midtjylland og 76% i Region Nordjylland [1. kvartal 2014: hhv. 72% og 68%]. I 1. kvartal 2014 var der på landsplan 122 forløb, der blev afsluttet efter primær udredning. Diagnostisk pakkeforløb Dette pakkeforløb adskiller sig også fra de organspecifikke pakkeforløb, hvorfor opgørelsen ikke er kommenteret i forhold til de ovenfor nævnte nationale kvartiler. For diagnostiske pakkeforløb for alvorlig sygdom bemærker Sundhedsstyrelsen, at andelene af diagnostiske forløbsperioder inden for standardforløbstid i sygehusregi i hele landet lå på 82% [1. kvartal 2014: 89%] med en regional variation på mellem 69% i Region Nordjylland og 89% i Region Hovedstaden [1. kvartal 2014: 81-92%]. Der har på landsplan været i alt 1612 registrerede forløb i diagnostisk pakkeforløb i 2. kvartal af Sundhedsstyrelsen konstaterer en væsentlig regional variation på mellem 63 forløb i Region Sjælland og 613 i Region Hovedstaden. 19

318 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 5 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning TIL SUNDHEDSSTYRELSEN Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Ref.: rikoer Region Hovedstadens bemærkninger til Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 2. kvartal 2014 Dato: 28. august 2014 Region Hovedstaden værdsætter fortsat muligheden for at kunne fremsende skriftlige bemærkninger til Sundhedsstyrelsens kommentarer forud for offentliggørelsen af data. Vi kvitterer også for, at rapporten fra SSI nu indeholder en oversigtstabel/et samlet overblik over regionernes målopfyldelse for alle kræftpakker (skema 1h) jf. regionens tidligere bemærkninger, det foreslås, at oversigtstabellen også indsættes i Styrelsens kommentarer til data. Der kvitteres også fortsat for, at Styrelsen i notatet anerkender, at der på nogle områder allerede er indledt en dialog mellem Styrelsen og relevante region(er), idet der allerede er fokus på disse områder regionalt. Ift. pakkeforløbet for hoved-halskræft kan Region Hovedstaden tilslutte sig, at pakkeforløbet bør justeres ift. tandekstraktion. Region Hovedstaden har opmærksomheden rettet mod, at der fortsat er behov for at sikre en forbedring af målopfyldelsen for en række kræftformer, og regionen vil belyse, hvad årsagen er til den relativt lave målopfyldelse for nogle kræftpakker, herunder også at der fra 1. til 2. kvartal ses en tilbagegang i målopfyldelsen for en række kræftpakker i regionen. Udvælgelse af fokusområder i Sundhedsstyrelsens notat Region Hovedstaden indstiller fortsat, at Sundhedsstyrelsen overvejer, den metode (udvælgelseskriterier), som Styrelsen overordnet anvender i sin udvælgelse af områder, regionerne skal redegøre nærmere for (jf. tidligere fremsendte bemærkninger til Styrelsen). Den valgte metode (hvor der anmodes om kommentarer for alle forløb, hvor målopfyldelsen er lig eller under den nationale 1. kvartil), kan give et skævt billede af, hvilke regioner, de har udfordringer. Der kan således reelt være flere årsager til, at en region ikke fremhæves via Styrelsens nuværende udvælgelsesmetode. Det kan eksempelvis skyldes: at en region klarer sig godt, dvs. at nedre kvartil ligger over 54% (hvilket vil være det mest nærliggende at antage), men det kan også skyldes, at en regionen har registreret under 11 patienter i den givne kategori, og regionen kan således reelt have klaret sig langt dårligere end de regioner, der ellers fremhæves (negativt). Der efterspørger derfor en yderligere nuancering af den måde data kommenteres på. Som eksempel kan nævnes prostatakræft. Det fremgår af kommentarerne, at tre regioner til næste møde i TF anmodes om at fremsende supplerende redegørelser. Af de øvrige to regioner, har én regionen under 10 forløb registreret. Udvælgelsesmetoden tager ikke hensyn til, at denne ene region reelt kan have en endnu lavere målopfyldelse end de regioner, der anmodes om en redegørelse.

319 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Bilag 5 - Side -2 af 2 I forhold til prostatakræft så bemærkes det endvidere, at det er interessant, at én regioen har en meget høj målopfyldelse ift. de øvrige regioner, særligt set i lyset af, at der nationalt tidligere har været enighed om, at det urologiske område er presset på kapaciteten i hele landet, og at det derfor er vanskeligt at sikre en høj målopfyldelse i alle regioner. Det bør belyses, om der er registreringsforskelle eller lign. som har indflydelse på data. Jf. tidligere fremsendte bemærkninger, så bør der også kommenteres på data (anmodes om en redegørelse), hvis en region har relativt få forløb set i forhold til den andel af det samlede antal registrerede forløb en regionen statistiskset burde have. Monitoreringsresultaterne viser, at der for nogle kræftformer er stor forskel på, hvor mange forløb, der indberettes fra regionerne både totalset for en kræftform (uagtet hvad initial behandling er) og mellem de forskellige behandlingsformer det sker ét sted i notatet ift. den diagnostiske pakke, men der er langt flere områder, hvor antallet af registreringer (eller mangel på samme) bør foranledige en interesse. Som tidligere bemærket finder Region Hovedstaden det interessant og relevant - at få belyst, hvad årsagen til forskellene er, således at der ikke drages forkerte (og ukvalificerede) konklusioner på baggrund af forskellene. Hertil kommer, at hvis årsagen til forskellene i registreringerne identificeres, så vil der være et læringspotentiale regionenerne imellem. Som et eksempel nævnes brystkræft (2. kv. 2014), hvor følgende er registreret: - Hovedstaden: 292 forløb - Sjælland: 125 forløb - Syd: 209 forløb - Nord: 56 forløb - Midt: 102 forløb Ud fra data ved vi ikke, hvad årsagen til de relativt få registrerede forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland reelt er. Det kan eksempelvis skyldes: Manglende registreringer eller fejlregistrering af patienterne, at det primært er patienter i Syddanmark og Østdanmark, der får brystkræft, eller at mange patienter i de to regioner ikke får et (operativt) behandlingstilbud. Regionen har også tidligere bemærket til Styrelsen, at der er nogle kræftformer hvor det er vanskeligt og i praksis næsten umuligt at opnå en høj målopfyldelse. Det glæder bl.a. pakkeforløb for kræft i blæren (redegørelse herom er fremsendt til Styrelsen d. 4. juni 2014). Regionen anmoder fortsat om, at Styrelsen i sine kommentarer af data inkluderer dette for(be)hold. Hvis disse bemærkninger foranlediger spørgsmål, skal I være meget velkomne til at rette henvendelse. Venlig hilsen Anne Skriver Enhedschef Side 2

320 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -1 af 18

321 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -2 af 18

322 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -3 af 18

323 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -4 af 18

324 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -5 af 18

325 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -6 af 18

326 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -7 af 18

327 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -8 af 18

328 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -9 af 18

329 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -10 af 18

330 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -11 af 18

331 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -12 af 18

332 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -13 af 18

333 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -14 af 18

334 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -15 af 18

335 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -16 af 18

336 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -17 af 18

337 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 1 - Side -18 af 18

338 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -1 af 27

339 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -2 af 27

340 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -3 af 27

341 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -4 af 27

342 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -5 af 27

343 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -6 af 27

344 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -7 af 27

345 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -8 af 27

346 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -9 af 27

347 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -10 af 27

348 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -11 af 27

349 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -12 af 27

350 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -13 af 27

351 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -14 af 27

352 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -15 af 27

353 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -16 af 27

354 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -17 af 27

355 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -18 af 27

356 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -19 af 27

357 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -20 af 27

358 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -21 af 27

359 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -22 af 27

360 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -23 af 27

361 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -24 af 27

362 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -25 af 27

363 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -26 af 27

364 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet Bilag 2 - Side -27 af 27

365 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Kræftudvalgets arbejdsplan Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Kongens Vænge Hillerød DYNAMISK ARBEJDSPLAN KRÆFTUDVALGET 2014 Telefon Direkte Mail planogudvikling@regionh.dk Web Journal nr.: Dato: 25. august 2014 DATO TITEL 26. februar Konstitueringsmøde 18. marts Introduktion til kræftområdet Introduktion til monitoreringsmodellen Kræftmonitorering 4. kvartal 2014, herunder beslutning om servicemål Budgetdrøftelse Udvalgets arbejdsplan 2014, herunder valg af 5 fokusområder Livmoderhalskræftscreening (meddelelse) 22. april Sag: Beslutningssag: Mødeplan for udvalget juni-december 2014 Orienteringssag: Partikelterapianlæg Orienteringssag: Overblik over allerede iværksatte initiativer ifht. Kræftmonitorering, herunder forelæggelse af notat for hvordan nye monitoreringsdata på kræftområdet håndteres Beslutningssag: Forberedelse af temadrøftelse den 2. maj, herunder drøftelse af struktur på handleplaner Beslutningssag: Budgetdrøftelse Meddelelse: Dynamisk arbejdsplan Ansøgning til Kræftens bekæmpelse vedr. midler til indretning af børne/unge afsnit på Herlev Hospital og Rigshospitalet Månedligafrapportering til Sundhedsstyrelsen vedr. overholdelse af bekendtgørelsen for livstruende sygdomme 2. maj Temadrøftelse Drøftelse af udfordringer på kræftområdet med særlig fokus på brystkræft, lungekræft, prostatakræft, hovedhalskræft og tyk- og endetarmskræft. 20. maj Sag: Beslutningssag: Tidlig diagnostik og udredning diagnostiske enheder og samarbejde med almen praksis Beslutningssag: Servicemål på kræftområdet Beslutningssag: Godkendelse overordnede temaer til handleplaner

366 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Kræftudvalgets arbejdsplan Bilag 1 - Side -2 af 3 Beslutningssag: Budget godkendelse af forslag Beslutningssag: Høring af udkast til den politiske del af sundhedsaftalerne Orienteringssag: Den nationale monitorering af kræftområdet - Årsrapport 2013 Meddelelse: Dynamisk arbejdsplan Månedligafrapportering til Sundhedsstyrelsen vedr. overholdelse af bekendtgørelsen for livstruende sygdomme 24. juni Sag: Orienteringssag: Introduktion til tidlig opsporing af kræft (screeningsprogrammer) Orienteringssag: Status for implementering af tarmkræftscreeningsprogrammet Orienteringssag: Kræftmonitorering status 1. kvartal 2014 Beslutningssag: Godkendelse af udkast til handleplaner Beslutningssag: Godkendelse af mødeplan for 2015 Beslutningssag. Godkendelse af studietur for Kræftudvalget Meddelelse: Dynamisk arbejdsplan Månedligafrapportering til Sundhedsstyrelsen vedr. overholdelse af bekendtgørelsen for livstruende sygdomme Orientering om indberetning til Sundhedsstyrelsen vedr. den Årsrapporten for monitorering af kræftområdet 2. september Sag: Beslutningssag: Præsentation af de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Beslutningssag: Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning i region Hovedstaden Beslutningssag: Etablering af kræftrådgivning projekt livsrum ved Herlev Hospital Orienteringssag.: Kræftmonitorering status 2. kvartal 2014 Meddelelse: Dynamisk arbejdsplan Månedligafrapportering til Sundhedsstyrelsen vedr. overholdelse af bekendtgørelsen for livstruende sygdomme Forskningsprojekt om ny metode til nervebevarende operation af prostatakræftpatienter Bevilling fra Knæk Cancer puljen 2013 til projekt "indsats for unge med kræft" på Herlev Hospital og Rigshospitalet 7. oktober Forslag temamøde: Fremtidens udfordringer med flere kræftsyge (forudsætter, at oplægsholder kan deltage) Sag: Side 2

367 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Kræftudvalgets arbejdsplan Bilag 1 - Side -3 af 3 Godkendelsessag: Inddragelse af patientorganisationer Meddelelse: Dynamisk arbejdsplan Månedligafrapportering til Sundhedsstyrelsen vedr. overholdelse af bekendtgørelsen for livstruende sygdomme 4. november Sag: Orienteringssag: Sparring med andre hospitaler i øresundsregionen Orienteringssag: Personalized medicine Anbefalinger til sammenhængende patientforløb for kræftområdet Orienteringssag: Barometerundersøgelse, Kræftens Bekæmpelse Patienttilfredshed Meddelelse: Dynamisk arbejdsplan Månedligafrapportering til Sundhedsstyrelsen vedr. overholdelse af bekendtgørelsen for livstruende sygdomme 24. november 25. november Reserveret til en studietur Sag: Forløb efter behandling: opfølgningsforløb herunder genoptræning og rehabilitering Orienteringssag: Implementering af de nationale opfølgningsprogrammer Patient empowerment Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser Meddelelse: Dynamisk arbejdsplan Månedligafrapportering til Sundhedsstyrelsen vedr. overholdelse af bekendtgørelsen for livstruende sygdomme Emner til drøftelse i 2015: Eksperimentel behandling Opfølgning på tidlig opsporing initiativer Side 3

368 Punkt nr. 5 - Meddelelser - Bekendtgørelse om almen praksis Bilag 1 - Side -1 af 3 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: 25. juni 2014 UDKAST Bekendtgørelse om kodning og datafangst i almen praksis, indberetning af data til regionen og offentliggørelse af oplysninger om lægen eller klinikken I medfør af 57 d, stk., 3, 195, stk. 3 og 273 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved lov nr. 904 af 4. juli 2013 og lov nr af 26. december 2013, fastsættes: Kodning og datafangst 1. Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. 60, stk. 1, i sundhedsloven, at foretage ICPC-kodning vedrørende diagnoserne kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), astma, kroniske muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed (osteoporose), hjerte-karsygdomme, kræft, diabetes og ikke-psykotiske psykiske lidelser. Stk. 2. ICPC- registreringen skal foretages i lægens elektroniske journalsystem. 2. Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. 60, stk. 1, i sundhedsloven, at anvende de indikatorsæt i datafangst, der er udviklet for diagnoserne diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), hjerteinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom, stress, angst og depression. Stk. 2. Indikatordata sendes til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD-databasen) og lægen modtager herfra løbende feedback på egne data. Indberetning af data til regionerne 3. De data, som er tilvejebragt på baggrund af kodning, jf. 1 og datafangst, jf. 2, skal de alment praktiserende læger stille elektronisk til rådighed for regionerne til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer. Stk. 2. De oplysninger, som stilles til rådighed for regionerne, jf. stk. 1., må ikke identificere eller gøre det muligt at identificere den enkelte patient. Offentliggørelser af oplysninger vedrørende lægen eller klinikken 4. Alment praktiserende læger og klinikker, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. sundhedslovens 60, stk. 1, skal til brug for borgernes valg af læge offentliggøre følgende oplysninger om deres praksis: 1) Praksisnavn, konsultationsadresse, telefonnummer, eventuel hjemmesideadresse, 2) antallet af læger samt navn, køn og alder på læger tilknyttet klinikken, herunder ansatte speciallæger i almen medicin 3) hvorvidt der er ansat klinikpersonale og i hovedtræk hvilke funktioner klinikpersonalet i givet fald varetager. 4) om praksis varetager uddannelse af læger, om der er tale om enkeltmands-, kompagniskabs-, samarbejds- eller netværkspraksis,

369 Punkt nr. 5 - Meddelelser - Bekendtgørelse om almen praksis Bilag 1 - Side -2 af 3 Side 2 5) at praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne og oplysning om, hvordan man som patient får adgang til at anvende elektronisk kommunikation ved udlevering af password, 6) hvornår lægen eller lægerne kan træffes med henblik på telefonkonsultation. Hvis lægen eller klinikken har åben konsultation, skal tidsrummet for den åbne konsultation fremgå. Hvis lægen eller klinikken har tidsbestilling, skal det fremgå, hvornår tidsbestilling kan finde sted, 7) om parkeringsforhold, udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter tilgodeser bevægelseshæmmede patienter, 8) fra hvilket år, lægen eller lægerne har været nedsat sig som praktiserende læge, samt såfremt lægen er speciallæge i almen medicin, lægens eventuelle interesseområder angivet ved medlemskab af faglige selskaber, 9) om praksis er åben eller lukket for tilgang, 10) telefonnummer og åbningstider på den vagtordning, som regionerne stiller til rådighed uden for lægens eller klinikkens sædvanlige konsultationstid, 11) om ferie og (længerevarende) fravær samt oplysninger om navn, telefonnummer og eventuel hjemmeside vedrørende stedfortrædere. Med ferie og længerevarende fravær menes fravær, som rækker ud over tre på hinanden følgende hverdage og 12) oplysninger om hvilke efteruddannelsestilbud lægen eller lægerne har gennemført. Stk. 2. Herudover kan den enkelte læge eller klinik efter eget ønske meddele supplerende oplysninger af saglig og relevant karakter, eksempelvis nærmere beskrivelse af geografisk beliggenhed, herunder adgang til offentlige transportmidler, og relevante links. Stk. 3. De i stk. 1 nævnte oplysninger samt klinikkens CVR-nummer skal af lægen meddeles regionen på en af regionerne udarbejdet blanket eller ved anvendelse af en af regionerne udarbejdet snitflade for elektronisk indberetning og opdatering, jf. dog stk. 4. Stk. 4. De i stk. 1, nr. 9 og 10, nævnte oplysninger tilvejebringes af regionen. Stk. 5. De i stk1 nævnte oplysninger indtastes og vedligeholdes af den enkelte læge i en snitflade stillet til rådighed via sundhed.dk. 5. Læger eller klinikker, der praktiserer i henhold til Overenskomst om almen praksis, skal offentliggøre resultatet af de obligatoriske patienttilfredshedsundersøgelser, som skal udføres i henhold til overenskomsten. Stk. 2. Klinikker der virker på baggrund af udbud, jf. sundhedslovens 227, stk. 3, og klinikker, som regionen selv har etableret, jf. sundhedslovens 227, stk. 5 og 6, skal udføre patienttilfredshedsundersøgelser i overensstemmelse med de regler, der fremgår af Overenskomst om almen praksis og offentliggøre resultatet af disse. Stk. 3. Offentliggørelsen af patienttilfredshedsundersøgelserne, jf. stk. 1 og 2, offentliggøres på klinikniveau. 6. Offentliggørelse af oplysninger, jf. 4 og 5, skal ske på lægens eller klinikkens hjemmeside og på Den fælles offentlige sundhedsportal, Sundhed.dk. Straffebestemmelse 7. Den der overtræder bestemmelserne i 1, 2, stk. 1 og 3, stk. 1, straffes med bøde. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, den Nick Hækkerup / Sven Erik Bukholt

370 Punkt nr. 5 - Meddelelser - Bekendtgørelse om almen praksis Bilag 1 - Side -3 af 3 Side 3

371 Punkt nr. 5 - Meddelelser - Bekendtgørelse om almen praksis Bilag 2 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Opgang B & D Afsnit Stuen Kongens Vænge Hillerød Telefon Mail csu@regionh.dk Web Dato: 18. august 2014 Vedrørende bekendtgørelsen om kodning og datafangst i almen praksis I bekendtgørelsen om kodning og datafangst i almen praksis, indberetning af data til regionen og offentliggørelse af oplysninger om lægen eller klinikken fremgår det: - Jævnfør Sundhedsloven, skal de praktiserende læger i det elektroniske journalsystem ICPC-kode ved diagnoserne KOL, astma, kroniske muskel- og skeletlidelser, osteoporose, kræft, hjerte-karsygdomme, diabetes og ikke psykotiske psykiske lidelser. - Jævnfør Sundhedsloven, skal de praktiserende læger anvende datafangsts indikatorsæt for diagnoserne diabetes, KOL, hjerteinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom samt stress, angst og depression. - Data tilvejebragt på baggrund af kodning og datafangst skal de praktiserende læger stille elektronisk til rådighed for regionerne til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer. - De oplysninger der stilles til rådighed må ikke identificere eller gøre det muligt at identificere den enkelte patient. De praktiserende læger har igangsat en debat omkring brud på det fortrolige rum mellem læge og patient, samt at data deles på identificerbart niveau. Til det kan der siges, at; - Sundhedsloven samt bekendtgørelsen gør det klart, at oplysninger ikke må identificeres på individniveau eller kunne gøres identificerbare. - Hvorvidt der kan eller er sket brud på fortroligheden og identificerbarheden, er en opgave for datatilsynet samt sundhedsjurister i ministeriet og styrelsen at afdække samt tage hånd om. - Regionen ønsker data med henblik på videreudvikling af sundhedsvæsenet, samt til kontrol, kvalitetsudvikling og planlægning. Vedlagt er: - Region H s høringssvar. - PLO s høringssvar.

372 Punkt nr. 5 - Meddelelser - Bekendtgørelse om almen praksis Bilag 3 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Kongens Vænge Hillerød HØRINGSSVAR Til: Danske Regioner Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Dato: 21. juli 2014 Svar på høring over udkast til bekendtgørelse vedrørende almen praksis Region Hovedstaden skal bemærke følgende til de foreliggende udkast til bekendtgørelserne: Bekendtgørelse om behandling hos læge i praksissektoren 1, stk. 8, pkt. 2 ægtefæller og samlevende til sikrede, der er tilmeldt lægen eller klinikken. Region finder, at der skal stå: ægtefæller, samlevende eller andre familiemedlemmer på samme adresse tilmeldt lægen. 4, stk. 1 Gruppe 1-sikrede personer har ret til vederlagsfri behandling hos den valgte alment praktiserende læge eller praksis. Regionen bemærker, at det tidligere fremgik, at gruppe 1-sikrede havde ret til vederlagsfri behandling i overensstemmelse med de regler, der var fastsat i overenskomsten. Således forhindres det, at der kan opstå misforståelser, hvis en borger kræver behandling, som hverken fremgår af overenskomsten, Sundhedsloven eller anden lovgivning. I 1, stk. 5 er sikredes stavet forkert. I 1, stk. 10, mangler ordet praksis efter almen. Bekendtgørelse om datafangst, indberetning af data og praksisdeklarationer I 4, punkt 8 har der indsneget sig et ord for meget: 8) fra hvilket år, lægen eller lægerne har været nedsat sig som praktiserende læge, samt såfremt lægen er speciallæge i almen medicin, lægens eventuelle interesseområder angivet ved medlemskab af faglige selskaber,