Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen"

Transkript

1 & kvinder i to kulturer Mødre Døtre Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job Rollemodel på fuldtid Det er vigtigt at tale sammen Vejen til viden Biblioteket blev min redning Mounas verden Mareridt og mirakler

2 Forord Indhold Mødre og døtre i Danmark Mødre & Døtre - Kvinder i to kulturer Udgiver Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K ISBN Elektronisk ISBN Udvikling og tilrettelæggelse ALS Research Umloud Untd Grafisk design Umloud Untd Tryk Stibo Graphic Forsidefoto Tom Lindboe, Stilleben Model: Saima Shahzad Mødre spiller en hovedrolle i det danske samfund, uanset hvad deres baggrund er. I familien er mor selvfølgelig med til at opdrage børnene og tage sig kærligt af dem. Og hun er en meget vigtig rollemodel, der viser børnene, hvordan man klarer sig i samfundet. Uden for familien nyder samfundet godt af, at mødre er aktive medborgere på arbejdspladserne, i kulturen og i det politiske liv. På den måde danner mødre bro mellem familien og samfundet. Især er mødrene vigtige for døtrene. Det kræver selvtillid at klare sig godt i det moderne samfund. Og den selvtillid får den unge pige blandt andet, når mor støtter hendes skolegang, hendes uddannelse og hendes arbejde og hjælper hende med et aktivt fritids- og ungdomsliv. Det er ikke altid nemt at vide, hvordan man bedst støtter sin datter. Især hvis man ikke selv er vokset op i Danmark. Måske er der ting i de unges liv, som du ikke synes om eller ikke forstår. Derfor kan det være en hjælp at høre, hvordan andre mødre har gjort. Det kan give dig inspiration og nye løsningsmuligheder. INDHOLD I magasinet møder du fem rollemodeller. De har forskellig baggrund palæstinensisk, marokkansk, somalisk, pakistansk, kurdisk fra Tyrkiet og de er alle mødre til døtre. Hver af dem har gjort sig deres egne svære og gode erfaringer, både som kvinder og som mødre. Du vil også møde to unge kvinder, der fortæller, hvordan det opleves fra datterens synsvinkel at vokse op i Danmark med en udenlandsk baggrund. God læselyst! Minsteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 4 Ud i samfundet. Gladere menneske og bedre mor Saima Shahzad syntes, det var ensomt at gå derhjemme, og at det påvirkede hendes humør og selvtillid. Derfor begyndte hun at tage en masse kurser og er i dag svømmeinstruktør, sundhedsformidler og projektmedarbejder i en klub for kvinder. 6 Døtre i dialog Det var ligesom at have to job Imran og Lina er døtre i familier, der er flyttet til Danmark. De synes begge, det har været svært hele tiden at skulle balancere mellem familiens forventninger og samfundets forventninger. De forstår godt deres forældres usikkerhed, men hadede som unge piger altid at få nej. 8 Rollemodel på fuldtid. Det er vigtigt at tale sammen Saziyes liv som rollemodel startede, da hun fik job i sprogcentrets kantine. Hun bliver dagligt opsøgt af unge og ældre, der har brug for en snak. Saziye ved, hvor vigtigt det er at have nogen at dele sine problemer med i hverdagen, også selv om de kan være svære at tale om. 10 Mounas verden Mareridt og mirakler Læs Mounas gribende historie om tragiske tab og store sejre. Hun overlevede et voldeligt ægteskab, en skilsmisse og kidnapning af sine børn og lever i dag som stolt mor til seks børn og som erfaren tolk og kulturformidler. 12 Vær aktiv. Brug de mange muligheder! Mød Khadija, som efter 10 år i Danmark besluttede at lære dansk og tage en uddannelse. Khadija ser muligheder i stedet for begrænsninger. Og hun ser det både som en frihed og som en pligt at udnytte de muligheder. 14 Vejen til viden Biblioteket blev min redning Khadija er stor fan af biblioteket, hvor en verden af bøger og musik gav hende adgang til det danske samfund. Hun tror på, at oplysning og viden kan gøre alle til mere tolerante mennesker og kvinder til bedre mødre. 2 Mødre & Døtre kvinder i to kulturer kvinder i to kulturer Mødre & Døtre

3 Saima Shahzad Saima Shahzad Alder: 1 år Børn: børn (2 piger og 1 dreng) Bopæl: Amager Baggrund: Pakistansk Fødeland: England, kom til Danmark som 14-årig Miljøambassadør, sundhedsformidler, svømmeinstruktør, motionsinstruktør, projektmedarbejder i klub for ældre kvinder Ud i samfundet Gladere menneske og bedre mor Saima Shahzad ved, at livet handler om både-og. Både at være noget for andre og for sig selv. Både at være forælder og ven med sine børn. Både at sætte grænser og give lov. Både at være dansk og pakistansk. Man får, som man giver både i forhold til verden og i forhold til sine børn. Saima er mor til tre, hustru og har sin svigerfar på 85 år boende. Efter hun var blevet gift som 18-årig og havde gået hjemme nogle år efter sin første fødsel, begyndte hun at synes, at det var ensomt og ensformigt. Hun kunne mærke, at det også påvirkede humøret og selvtilliden. Derfor begyndte hun at tage alle de kurser, hun kunne komme i nærheden af, så hun i dag er svømmeinstruktør, sundhedsformidler, projektmedarbejder i en klub for kvinder og hjælper i sit lokalområde beboere med boligrådgivning. Jeg kan godt lide at have travlt, siger Saima med et smil. Hendes filosofi er, at det er sundt at komme ud og at have meget at gøre. Børnene på 12, 9 og 6 år er allerede godt i gang med at følge i hendes fodspor med svømning, håndbold og fodbold er de alle aktive i fritiden. Det er meget vigtigt, fordi de lærer en masse om andre og om sig selv, siger Saima. Og i Danmark kan kvinder både være gode mødre og samtidig udvikle sig selv. Livet er meget let her i Danmark. Der er vuggestuer og børnehaver, og kvinder kan have et liv ud over børnene og en egen hverdag, når børnene er i institution. I Pakistan er man meget afhængig af en mand, også når man skal ud i Danmark kan kvinder bestemme over deres eget liv. Man lærer hele tiden Man lærer noget hele tiden, hver dag, når man er ude i samfundet, siger Saima. Man bliver glad og får viden og netværk. Alle har brug for det. Og hvis man ikke forstår samfundet og sproget, kan man let blive bange. På samme måde som hun selv blomstrer ved at lære, synes Saima, det er vigtigt, at børnene også får mulighed for det. Det er godt, at børnene mødes med andre og lærer andre ting. Ude lærer de, hvordan det fungerer i det danske samfund, og hjemme, hvordan det er i vores kultur. De skal bo og leve i Danmark. Derfor er det vigtigt, at de kommer tidligt ud og bliver en del af det danske samfund sammen med andre danske børn, siger hun. Hendes egne forældre var strenge. Hun husker, hvordan hun som ung pige ikke måtte deltage på ture og lejrskoler. Jeg blev rigtig ked af det. For når de andre kom tilbage og snakkede om alt det, de havde oplevet, så var jeg ikke en del af det. Heldigvis oplever hun, at børn med anden etnisk baggrund er blevet meget stærkere. I dag kan de godt tage diskussionen. Mine børn diskuterer mere og afprøver grænser. Jeg er også mere forstående, for de skal ikke føle sig udenfor. Det er vigtigt, at de oplever, hvordan det er at gå ud og være sammen med klassekammeraterne. Og det er også vigtigt, at lærerne oplever børnene fra andre sider end bare at se dem i klassen, mener Saima. Din datters fortrolige At børnene er stærkere og vil prøve mere stiller også krav til forældrene. Man kan ikke bare holde fast i, at sådan gjorde mine forældre, siger Saima. Forældre har et stort ansvar - og især moren, fordi det er hende, der står for meget af opdragelsen. Du skal være meget sammen med dine børn og tale med dem også selv om du er træt. Vi har så travlt, og dagene går så hurtigt, men sæt dig og snak rigtigt med dine børn bare minutter hver dag. Som mor er det ekstra vigtigt, at man har et godt venskab med sine piger. Hvis de ikke får det hjemmefra, søger de det andre steder. Min datter skal have tillid til mig. Og hvis hun fortæller mig noget, vil jeg aldrig skælde ud. Hvis hun laver fejl, vil jeg prøve at forstå og forklare, hvad der er rigtigt og forkert og hvorfor jeg bliver ked af det. Jeg bliver ikke vred eller råber ad hende. Og hvis de kommer til at begå en fejl, er det meget vigtigt, at de føler, at de kan komme til deres mor. Uanset hvad, siger Saima. Sammenlign ikke børn Saimas børn skal vide, at de er elsket, som de er. Så længe mine børn er gode og anstændige mennesker, er jeg ligeglad med, hvad andre mener og siger. Folk sladrer om alt; man kan ikke undgå det. Men det skal man ikke lade sig styre af. Saima blev selv som pige meget sur, når hendes mor sammenlignede hende med andres børn. Jeg sagde til hende så kan du jo bare tage hende som din datter. Noget af det værste, forældre kan gøre, er fra Saima Sammenlign ikke dine børn med andres børn. De bliver kede af at få at vide, at alle andres børn er bedre eller dygtigere. Bliv ikke vred og sur, når dine børn har begået fejl, for så kommer de ikke til dig næste gang. Du skal være den person, som de altid kan komme til, uanset hvad. Vrede gør dig til deres fjende. Giv dine børn en chance, og stol på dem. Sæt ikke grænser, der holder dem uden for fællesskabet i skolen. Man lærer noget hver dag, når man er ude i samfundet. Man bliver glad og får viden og netværk. Og hvis du ikke forstår samfundet og sproget, kan du ende med at være bange for det ukendte. at sammenligne deres børn med andre og sige se, hun er så god. Børn er forskellige og dine børn er, som de er. Forældrene føler, at det er en konkurrence med de andre forældre, men det handler jo meget om forældrene selv. De vil gerne blære sig med børnene og vise, at deres børn er bedre end andre. Saima er meget opmærksom på ikke at presse sine børn. Forældre har store forventninger til deres børn, men det kan give bagslag. For eksempel hvis børnene kommer hjem og siger, at de er skoletrætte. Det ord findes simpelthen ikke i forældrenes ordforråd. Skoletræt? Hvad mener du? Forklar børnene, hvorfor uddannelse er vigtig, i stedet for at tvinge og presse dem så forstår de det bedre. Og hvis presset bliver for stort, vil de love og sige hvad som helst bare for at slippe for vreden og skuffelserne. Integration og motorcykel Saima er lykkelig for sit travle liv. Hun er glad for at få lov til at arbejde med mennesker og med integration. Hun synes, at det er så vigtigt at hjælpe især kvinder til at komme ud og udnytte de muligheder, der er for at opleve og lære. Man bliver både et gladere menneske og en bedre mor. Jeg vil gerne hjælpe andre til at være glade og få et bedre liv, siger hun. For sine døtre ønsker hun, at de skal være lykkelige og selvstændige. Og hun håber, at deres kommende ægtefæller ikke skal passes og hjælpes som et ekstra barn. Hvis han ikke kender sproget og kulturen, kan afhængigheden af kvinden være meget hård. Hun bliver meget bundet, siger Saima. Børnene skal ikke nødvendigvis giftes pakistansk, men helt sikkert muslimsk. Og Saimas egne ønsker for fremtiden? Jeg vil have motorcykelkørekort og køre motorcykel. Det er mit næste projekt, siger Saima med et grin. En bog at tænke over: Elsker - elsker ikke 12 indvandrerkvinder fortæller om deres erfaringer og holdninger til arrangerede ægteskaber. Det er 12 meget personlige portrætter, der beskriver, hvordan de hver især prøver at forene deres familietraditioner og deres livsvilkår i Danmark. Kvinderne vælger at leve et liv med tørklæde, arrangeret ægteskab, islam og familietraditioner. Bogen viser, hvor nuancerede disse pigers liv og livsvilkår er, og hvordan de har forsøgt at skabe et liv på deres egne præmisser. Marianne Nøhr Larsen (2000): Elsker elsker ikke om kærlighed og arrangerede ægteskaber. Århus: CDR Forlag. En bog at blive klogere af: Allahs piger 8 unge kvinder med muslimsk baggrund fortæller om deres liv. De er fra 17 til 28 år og er kommet til Danmark som små piger med deres familier. De taler om deres hverdag, om ægteskab og seksualitet, smerte og ensomhed, men også om ønsker og drømme om at skabe deres eget liv som frie og uafhængige danske kvinder på baggrund af den islamiske kultur. Pigerne er oprindeligt fra Tyrkiet, Iran, Pakistan og Marokko, samt palæstinensere fra Libanon og kurdere fra Tyrkiet. Vibeke Heide-Jørgensen (1996): Allahs piger. København: Aschehoug. 4 Mødre & Døtre kvinder i to kulturer kvinder i to kulturer Mødre & Døtre 5

4 Lina Hashim og Imran Erdogmus Foto: Jeppe Carlsen Lina Hashim Alder: 0 år Børn: 1 pige Bopæl: København Baggrund: Arabisk (irakisk) Født: Kuwait, kom til Danmark som 14-årig Studerer antropologi ved DPU, musiker, kunstner, portrættør, tolk Foto: Stillleben Imran Erdogmus Alder: 2 år Børn: Ingen Bopæl: Holbæk Baggrund: Tyrkisk Født: Tyrkiet, kom til Danmark som -årig Lærerstuderende Døtre i dialog Det var ligesom at have to job Imran Erdogmus og Lina Hashim er gode til at balancere værdier og forventninger. Det har de gjort hele deres barndom og ungdom og gør det stadig delvist i dag. De to unge kvinder er døtre i familier, der er flyttet til Danmark. De er pigerne med anden etnisk baggrund. Egentlig føler Imran Erdogmus og Lina Hashim sig ikke anderledes end andre unge danske kvinder. De synes en gang imellem, at snakken om kultur og anden etnisk baggrund kan være lidt trættende. Men Imran og Lina ved dog godt, at tingene alligevel er anderledes for piger med anden etnisk baggrund: Der er nogle grundlæggende uskrevne regler om, hvordan en pige skal opføre sig og være. Du skal hele tiden holde balancen mellem, hvad familien forventer, og hvad det danske samfund forventer, siger Imran. To verdener Det har været svært, siger Lina. I virkeligheden føltes det, som om jeg havde to job. Det ene job var at være dansk, og det andet job var at være arabisk. Jeg havde det, som om at jeg skiftede hele min identitet, når jeg kom ind ad døren hjemme, og havde en anden på, når jeg gik ud ad døren. Imran genkender den følelse: Vi skulle tage det bedste fra den danske kultur og det bedste fra den tyrkiske og så kombinere det til noget godt og personligt. Det skal man faktisk gøre helt alene, fra man er 12-1 år, og det var svært at finde en balance. Jeg skulle jo hele tiden tilfredsstille andres forventninger. Det definitive nej Noget af det sværeste var, at forældrene sagde nej uden at give en forklaring. Det der definitive nej det må du ikke!. Hvorfor må jeg ikke? Det må du bare ikke! Og det var ved at drive mig til vanvid. Fordi sådan oplever man jo ikke tingene i skolen og andre steder, hvor der var forklaringer på alt, siger Imran. Jeg forstod det heller ikke, siger Lina. Og jeg havde svært ved at forklare mine venner det, fordi jeg ikke selv kunne forstå, hvorfor jeg fik et nej. Jeg blev gal på mine forældre. Men jeg ville jo heller ikke have, at de skulle opfattes som dårlige forældre. Så nogle gange løj jeg og sagde alle mulige ting om, at familien skulle det ene og det andet, for at mine venner ikke skulle blive ved at spørge. I dag kan begge kvinder godt se, at det også handlede om en usikkerhed og frygt fra forældrenes side. Forældrene kendte ikke det danske samfund. De havde ingen personlige erfaringer med lejrskoler eller at sove hos veninder. Men som unge piger var det svært at acceptere og følelsen af at være anderledes kunne gøre ondt, siger Lina: Jeg følte mig alene og følte, at jeg ikke kunne blive rigtig ven med dem fra min klasse. Den gode pige Begge taler om forventningen om den gode pige. Alles øjne hviler på pigens valg og gerninger og frygten er stor for, at netværket vil vende tommelfingeren nedad. Imran siger: Sladder styrer alt. Den gode sladder ophøjer og den dårlige gør, at man bare er ingenting i forhold til de andre. Så er man et dårligt menneske. Ja, det er rigtigt, tilføjer Lina: Familien er ikke bare mor og far og kernefamilien. Man er styret af, hvad alle mulige andre siger. I forhold til ens status som den gode pige er det alles meninger, der tæller ikke bare forældrenes. Selv om det for forældrene har drejet sig om at beskytte pigerne og familien imod snak og dårlig omtale, har det alligevel været svært at forstå: Jeg sidder der som årig og tænker: Kan det ikke være lige meget, mor, når nu du ved, hvor jeg har været, og at du stoler på, at jeg ikke gør noget forkert. Og min mor er egentlig enig, men hun kan ikke lukke munden på alle de andre. Grænserne kan rykkes Som andre unge piger forhandlede Imran og Lina grænser med deres forældre. Og selv om der var meget, de ikke måtte, så ændrede forældrenes holdninger sig også lidt med tiden. Lina måtte aldrig komme på lejrskole, men senere fik hun lov til at tage på efterskole. Jeg var så lykkelig over, at jeg fik lov. Det var der ikke mange, der gjorde og det har jo krævet, at mine forældre måtte forsvare den beslutning over for en masse mennesker i deres omgangskreds. Men det betød også meget, at min veninde var med. Vores forældre gik meget op i, at det nærmest var en fælles beslutning, griner Lina. Der er en, der tager det første skridt, og så følger andre efter. Desværre ved mange udenlandske forældre fra den ældre generation ikke meget om, hvad der foregår, og de gør sig en masse forestillinger. Det er vigtigt, at de får præsenteret det danske samfund ordentligt. Uddannelse Både Imrans og Linas forældre har lagt meget vægt på uddannelse. Mens Imrans forældre fra starten støttede hendes valg af uddannelse til folkeskolelærer, havde Linas forældre det svært med, at hun gerne ville arbejde kreativt med kunst og musik. Det har taget mange år, siger hun, og det har kostet et par knæk på selvtilliden. Men jeg vidste, at jeg ikke bare kunne opgive det. Alligevel har jeg jo også prøvet at komme dem i møde, for eksempel ved at tage en universitetsuddannelse ved siden af. Mine forældre havde nogle andre planer. Det er også nemmere at sige til andre, at datteren skal være læge, end at hun skal være kunstner. Men i dag er de meget glade for resultaterne, siger Lina med et smil. At være sig selv Imran og Lina er stærke unge kvinder. De forstår godt den usikkerhed, som deres forældre havde, da de voksede op, men de ved også, at de selv som mødre kan og vil gøre mange ting anderledes. Nu ved jeg, hvem jeg er, siger Imran, Og de, der kender mig, ved, hvem jeg er. Jeg ved, hvor mine grænser går, og hvordan jeg holder fast i min kultur, samtidig med at jeg er en del af den danske. Imran og Lina understreger, at både forældre og børn vokser ved at tale sammen. Begge kvinder kan i dag se, at deres forældre er glade og stolte over de valg, deres døtre har truffet også de valg, som forældrene ikke i starten var enige i. Samtidig er de nu klar over, at danske forældre også sætter grænser for deres børn. Da de var yngre, troede Lina og Imran, at unge danskere bestemte alting selv. Men som Lina siger: Alle forældre vil jo beskytte deres børn. De gør det bedste, de kan. fra Imran og lina Gå på kompromis! Som forælder kan du godt respektere dine egne traditioner og værdier og samtidig sætte dig i børnenes sted. Forklar, hvorfor grænserne er, som de er, så dine børn forstår dem, i stedet for bare at sige nej! Støt dine børns drømme og interesser. Som mor skal du være meget opmærksom på, at livet som teenager kan være hårdt. Men det hjælper, når du sætter dig ind i, hvad dit barn har lyst til. vær modig på dine børns vegne, og stol på dem. Nogle skal tage det første skridt, for at andre kan følge efter. Hvis dit barn har særlige ønsker, så tænk over, om I kunne være de første til at prøve det. Vær loyal over for dine børn og dig selv i stedet for at tage hensyn til alle andre, når I træffer valg. 6 Mødre & Døtre kvinder i to kulturer kvinder i to kulturer Mødre & Døtre 7

5 Saziye Özel Rollemodel på fuldtid Det er vigtigt at tale sammen Saziye Özel kender alle i Ishøjplanen. Og alle kender Saziye. At være rollemodel er en naturlig del af hendes hverdag, og hendes mobiltelefon er aldrig langt væk, hvis nogen skulle have brug for hende: Alle har brug for nogen at snakke med og spejle sig i, siger hun. Saziye Özel Alder: 2 år Børn: børn (2 piger og 1 dreng) Bopæl: Ishøj Baggrund: Kurdisk fra Tyrkiet Fødeland: Danmark Receptionist på et sprogcenter, frivillig, rollemodel Foto: Jeppe Carlsen For Saziye Özel er det ikke nyt at være rollemodel. Hun har været rollemodel, længe før det blev almindeligt at bruge rollemodeller. Det startede egentlig lidt tilfældigt, da hun som kun 21-årig blev ansat i sprogcenterets kantine. Her kom mange, både unge og ældre, som spurgte hende til råds om små og store hverdagsproblemer. Nogle gange havde de bare brug for en snak. De yngre kaldte mig storesøster, siger hun med et smil. Som del af et rollemodelprojekt i Ishøj har hun arrangeret aktiviteter for kvinder og børn. Det kan være alt fra gymnastik til en hyggelig fredagsklub med diskussion om emner som sundhed og kost, kontanthjælpsregler og meget andet. Det meste af tiden går dog med at tale i telefon. Alle kan ringe til hende om stort og småt, praktisk og personligt og hun lytter og hjælper, hvis der er problemer eller konflikter: Jeg prøver i hvert fald at løse det. Der er nogle, der bare har brug for at tale med en anden person, at have en at dele dagen med. Og fordi hun også selv har været igennem svære tider i sit liv og tidligt er blevet uafhængig, forstår hun folks problemer og sorger. Selv om Saziye selv har en del problemer med helbredet, som ikke er så godt længere, og selv om hun ikke har en rigtig fra Saziye Sig undskyld til dine børn, hvis du har taget fejl. Det er også respekt. vær stolt over dine børns vilje, styrke og meninger. Det giver dem et godt liv. tag dine børn alvorligt. Når de har ønsker, så tal med dem om fordele og ulemper. Undersøg det og hvis du ikke kan selv, så bed faren eller børnene selv om at undersøge, om det kan lade sig gøre, og hvad det kræver. Tag deres ønsker og interesser alvorligt, så de føler sig set og hørt. uddannelse, som hun siger, så er hverdagene fyldt godt op med både egne børn og andre mennesker. Man skal også være venner Saziye er altså vant til at tale og lytte. Og hun ved, hvor vigtigt det er og hvor mange konflikter det kan give, når man ikke gør det. Det gælder også i forholdet mellem mor og datter. For mange både mødre og døtre er det et brud på vaner og traditioner for ikke at tale åbent sammen: Mødrene taler ikke så meget med deres døtre eller døtrene tør ikke tale med deres mødre på grund af vores traditioner. Det har ikke noget med religion at gøre. Nogle er vokset op med, at der er visse ting, man ikke fortæller derhjemme. Men det er synd, at mødrene ikke spørger, for døtrene fortæller ikke selv. Som mor skal man være åben. Og nogle gange skal man ikke kun være mor, men også ven og snakke åbent med sin datter. Det med at være ven med sine børn, er der nogle, der ikke synes om. Saziye har flere gange fået at vide af andre, at hun behandler sine børn for voksent. Men for hende handler det om gensidig respekt og om at man godt kan være sig selv, samtidig med at man taler direkte, ærligt og jævnbyrdigt med sine børn: For moren kan det være svært at åbne sig. Men så kan hun starte i det små; det er aldrig for sent. Man behøver ikke bruge en masse åbne ord for at fortælle noget. Det er nemmere at undgå, at børnene kommer ud i konflikter, hvis de også kan tale med deres forældre om svære eller forbudte ting og det gælder både for drenge og piger, mener Saziye: Hvis pigen gerne vil ud og feste med sine venner og ved, at moren siger nej, så finder pigen måske på en løgn og gør det alligevel. Og så er hun måske ikke klar til det. Drengene har mere frihed, men de skal også passe på. Hos mig har de lige ret, siger Saziye. Husk din egen ungdom Det med kærester eller at tage ud og hygge sig er svært for piger med anden etnisk baggrund. Derfor er det vigtigt, at de kan tale med deres mor om det. Ellers kan de komme ud i situationer, som de senere fortryder og så er det også mødrenes skyld. Fordi vi ikke er åbne over for dem og parate til at tale med dem. Det er jo ikke forkert, at de har lyst til det, siger Saziye, som mener, at de fleste mødre selv har oplevet lignende ting i deres ungdom. Allerede omkring menstruationen begynder de jo at have små problemer, og der kommer former og hormoner, som de ikke forstår. Pludselig kan man lide en dreng hvorfor det; hvad betyder det? Ingen voksne kvinder skal sige, at de ikke kender til det det gør vi alle! Hvad gjorde du selv; kan du huske det? Det er ikke farligt; det er faktisk helt normalt. Saziye fortæller, at i hendes hjem kan man tale om det hele. Der er ingen regler for, hvad der er rigtige og forkerte emner og følelser. Hun ved, at det gør dem stærke som mor og som døtre. Vi taler om alt. Og jeg synes, det er meget vigtigt at tale med mine piger. Pigerne i dag udvikler sig meget tidligt. De skal vide, at visse ting er o.k., og at visse ting ikke er o.k. og hvorfor det er sådan. Men de skal også vide, at Prøv at huske, hvordan du selv havde lyst til at prøve nye ting som ung. Og hvordan du reagerede, når dine forældre bare var afvisende. de altid kan spørge mig, hvis de støder på ting, de ikke forstår, eller ting, de ser. De må gerne prøve nye ting som andre unge, men skal også kende deres grænser. Og Saziye har et godt råd: Prøv at huske, hvordan du selv havde lyst til at prøve nye ting som ung. Og hvordan du reagerede, når dine forældre bare var afvisende. Børnene bliver bare endnu mere nysgerrige, hvis de hele tiden støder ind i forbud. Vælg de vigtige kampe Man skal have respekt både for sine egne rødder og for det danske. Man er ikke noget værd, hvis man glemmer sine rødder. Man skal ikke være en anden person, end den man er. Men man kan godt blande det og få noget rigtig godt ud af det. En gang imellem må vi tage nogle kampe. Men der er små kampe og store kampe det gælder om at vælge at kæmpe de vigtige. Og en af Saziyes vigtige kampe er netop at ruste sine døtre til at kunne klare sig godt, at uddanne sig og finde noget, som de kan lide at vågne op til hver dag: Jeg vil være sikker på, at mine døtre er stærke og kan stå på egne ben. At de bliver selvstændige og kan klare sig selv uden at være afhængige af en mand. De skal vide, at der ikke er noget forkert i at turde prøve noget nyt og alligevel holde fast i sine rødder. 8 Mødre & Døtre kvinder i to kulturer kvinder i to kulturer Mødre & Døtre 9

6 Mouna El-Mouzajan Deifallah Mounas verden Mareridt og mirakler Mouna har levet og overlevet mange liv på sine bare 8 år. Mareridt og mirakler går hånd i hånd i en historie, der har gjort hende til en stærk og selvstændig kvinde og mor til seks børn i alderen 21 til 2 år. På en helt almindelig onsdag formiddag i Danmark er det næsten ikke til at forestille sig de mareridt, Mouna El-Mouzajan Deifallah har gennemlevet og overlevet. Og det er svært at forstå, at hun i dag kan sidde og fortælle om dem strålende, smilende og stærk. Mouna er født i Libanon, hvor hun voksede op som den ældste af seks søskende. Familien var palæstinensiske flygtninge, men boede uden for lejrene. Det var meget ensomt og fremmed. Frygten for, at naboen ville pege på os og sige dér bor en palæstinenser, var hele tiden til stede, fortæller hun. Min far undgik kontakt med andre folk. Og vi måtte ikke have venner eller besøge nogen. Barndommen var formet af krig og flugt og isolation. Da Mouna var 15 år, flygtede familien til Danmark via Syrien, Polen og Tyskland ankom de til København. Fra ét fængsel til et andet Mouna var i Libanon blevet forelsket i en ung libanesisk mand. De blev forlovet, og han hjalp familien med at flygte. Mouna og den unge mand blev gift i Danmark, knap et år efter at hun var kommet her til landet. Vi havde problemer fra starten, fortæller Mouna, der flyttede fra familien til en lille lejlighed på Vesterbro i København. Det var godt for mig at komme til Danmark. Jeg fik pludselig kontakt med folk, og det ændrede mine tanker meget. Så jeg var ligesom vokset fra ham. Jeg måtte ikke gå i skole, måtte ikke lære sproget og måtte ikke tage en uddannelse. Lige fra begyndelsen var han voldelig. Min familie vidste ikke noget, og når de var på besøg, skjulte jeg det. De følgende år fik Mouna og hendes mand tre børn, to piger og en dreng. Hendes eneste mål var at beskytte dem. De skulle ikke se og opleve volden. Men det var ikke nemt, og jeg følte mig helt alene. en Film man kan lære af: Andre venner Mouna indså, at det aldrig ville blive anderledes, den dag hun fik sit danske statsborgerskab. Jeg kom stolt ud med mit pas og viste det til min mand. Og så slog han mig midt på gaden. Han sagde: Det er lige meget, om du bliver dansker; jeg bliver ved med at slå dig, og du kan ikke gøre noget. Over to år var parret sammen og separeret på skift. Jeg fortalte ham, at jeg var i legestue med børnene. Men i virkeligheden gik jeg på en skole for kvinder, hvor jeg fik sprog, styrke og selvtillid. Han sagde til mig: Du er ikke smuk; du er intet. Jeg tænkte tit på selvmord. Til sidst sagde Mouna stop. Jeg kunne ikke blive ved på den måde. Mine børn var blevet større. Jeg ville miste deres respekt og de ville ikke få den opdragelse, jeg ønskede, de skulle have. Skilsmissen var forfærdelig. Ingen omkring mig var skilt. Venner og bekendte forsvandt. Der blev spredt rygter og løgne. Jeg blev en paria; jeg blev slået på gaden, spyttet på. Og børnene fik at vide, at deres mor var en luder. Det vigtigste i mit liv var mine børn. Nummer to, at jeg skulle klare mig. Nummer tre, at jeg skulle have et bedre liv. Mouna lagde sit liv om. Hun fik egen lej- Andre venner handler om Rasmus og Ninos. Rasmus er dansk og Ninos er andengenerationsindvandrer. Drengene synes ikke selv, at deres forskellige kulturelle baggrunde er et problem, men de møder fordomme og grænser fra andre. Filmen handler om venskab og fordomme. Men den handler også om at lave fejltagelser, som man bliver klogere af, og lære at gøre anderledes næste gang. Man kan låne filmen på biblioteket. Andre Venner, Danmark, Instruktør: Jannik Splidsboel (spilletid: 47 min; sprog: dansk, arabisk, tyrkisk). lighed med børnene, tog kørekort og købte en bil, fandt et deltidsjob og gik ud med veninder. For dem var jeg rigtig dansker. Jeg var integreret, fik arbejde som tolk og tog rundt på egen hånd. Tab, tårer og triumf Eksmanden var blevet gift igen, og Mouna havde skabt et godt liv for sig selv og sine børn. Da eksmanden kom i fængsel, havde Mouna styrke nok til at hjælpe ham med advokat og sørge for, at både børnene og hans nye kone kunne besøge ham. De fik fælles forældremyndighed over børnene. Da han kom ud af fængslet, ville han gerne besøge sin familie i Libanon. Normalt fik han ikke lov til at tage alle børnene med, men deres forhold havde ændret sig, og han bad og forklarede og Mouna stolede på ham. Men hendes værste frygt blev en realitet. Eksmanden kidnappede børnene, og det næste år blev ét langt mareridt. Mouna indledte en lang og ensom kamp for at få børnene hjem. Søgte råd og hjælp overalt, arbejdede i døgndrift for at rejse penge, blev snydt og udnyttet af mennesker, der sagde, de kunne hjælpe. Efter utallige tårer og problemer risikerede hun alt og rejste selv til Syrien, hvor hun ad mange farlige omveje fik børnene ud af Libanon og med sig hjem til Danmark igen. Tradition og religion er ikke det samme I dag er Mouna gift igen og er blevet mor til yderligere tre børn, så hun nu har en dejlig børneflok på seks. Hun har arbejdet som tolk og kulturformidler i mange år og er for tiden projektmedarbejder og igangsætter for kvinder med anden etnisk baggrund. Hun tager udgangspunkt i sine egne dyrekøbte erfaringer, når hun vejleder og taler med andre og har i sit arbejde mødt flere kvinder med historier som hendes egen. Mouna understreger igen og igen, at man må adskille tradition og religion: Det værste er, at man får et dårligt indtryk af religionen, fordi den bliver blandet sammen med traditionen. Traditionen betyder, at der er forskellige regler for mænd og kvinder, at drenge og piger bliver opdraget forskelligt. Men det skyldes ikke religionen. Mouna har på egen krop mærket sladderen og beskyldningerne om at være en dårlig kvinde og mor. Men livet i Danmark er anderledes og det er traditionen, ikke religionen, hun gør op med: I Danmark har vi som kvinder lært at være stærke, fordi vi har økonomisk uafhængighed og sikkerhed. Vi bliver respekteret, og skilsmisse er mere accepteret. Foto: Stillleben Som mor og kvinde er man i en klemme i forhold til familie, mand, traditioner og religion. Der er ting, som er svære for mændene at forstå særligt hvis de ikke er integrerede. Men nogle mødre kan også have svært ved at finde ud af, hvad der er rigtigt. Det vigtigste er at lade være med at misbruge eller misforstå religionen til at opdrage piger anderledes så de for eksempel ikke får høje uddannelser, fastslår Mouna. Man lærer af fejl Ærlighed og tillid er vigtigt i forholdet mellem mor og datter, siger Mouna. Jeg har også engang været ung og har begået fejl. Men man lærer af sine fejl. Det skal man huske som mor og det har vi med anden etnisk baggrund nogle gange svært ved. Man må respektere, at datteren også er en del af den danske kultur. Tag det gode fra begge kulturer og vis, at du har forståelse for begge, siger Mouna. Så bliver det også lettere at forklare, hvorfor nogle ting er tilladt og andre ikke. Selvfølgelig skal man beskytte den unge. Men hvis hun begår fejl, er det ikke verdens undergang, slutter Mouna. Mouna El-Mouzajan Deifallah Alder: 8 år Børn: 6 børn (2 drenge og 4 piger) Bopæl: Gladsaxe Baggrund: Palæstinensisk Fødeland: Libanon, kom til Danmark som 15-årig Kulturformidler, tolk, projektmedarbejder og igangsætter Respekter, at din datter også er en del af den danske kultur. Tag det gode fra begge kulturer og vis, at du har forståelse for begge. fra Mouna undgå løgne det er den bedste vej til gensidig tillid. vær klog og vidende om både den danske og din egen kultur, så du med respekt kan forklare og sætte grænser. Anerkend det fælles i kulturerne, fx at mange danske værdier også er grundpiller i islam: ærlighed, omsorg, ligeværd. 10 Mødre & Døtre kvinder i to kulturer kvinder i to kulturer Mødre & Døtre 11

7 Khadija Y. H. Abdi På den måde kan hun klare hverdagen som alenemor med et fuldtidsjob og samtidig få det til at passe med arbejdstider, økonomi og pleje af hendes gamle far, som er syg og har svært ved at klare sig selv. Jeg har kæmpet og er nået videre. Det er vigtigt at være et forbillede. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Khadija Y. H. Abdi Alder: 51 år Børn: børn (2 piger og 1 dreng) Bopæl: Nørrebro i København Baggrund: Somalisk Fødeland: Somalia, kom til Danmark som 5-årig Social- og sundhedshjælper, skolebestyrelsesmedlem På fem år har Khadija Y. H. Abdi lært dansk, taget en uddannelse, fået arbejde, er blevet medlem af bestyrelsen på børnenes skole og har startet en forening. Hun passede sin syge mor i ti år. Men derefter begyndte Khadija som 45-årig på et helt nyt kapitel i sit liv. Det er vigtigt at være et forbillede for sine børn, siger hun. Da Khadija Y.H. Abdi kom til Danmark i 1992, var det ikke første gang, hun var her. Hendes søster kom til Danmark for 45 år siden, og Khadija havde flere gange været her på besøg. Men nu var alting anderledes: I 1992 var der krig i Somalia og Khadija var flygtning, da hun kom hertil, højgravid med sin søn og sammen med sine forældre. Hendes store datter havde hun ikke set længe, da hun flere år tidligere var kommet ud af Somalia og havde boet hos familie i blandt andet Canada. Datteren kom nu også til København. Kort tid efter at Kadija kom til Danmark, døde søsteren, og hendes mor blev alvorlig syg. Det var en svær tid, hvor følelsen af ikke at kende landet og sproget fyldte meget, og hvor bekymringer omkring familien, sygdom og det nye liv i Danmark var store. Sygdommen gjorde moren handikappet, så hun ikke mere kunne klare sig selv. Men heldigvis fik Khadija og hendes forældre lejligheder i samme opgang på Nørrebro i København. De næste ti år passede Khadija sin syge mor og tog sig af sine børn, i stilhed og uden ret meget hjælp. Indimellem forsøgte Khadija at søge et arbejde ved siden af for at tjene lidt penge, men hun blev afvist igen og igen. Jeg søgte mange job, hvor det var umuligt de sagde, det var på grund af sproget eller tørklædet, eller at man skulle gå i bukser Moren døde i august 200, og de sidste tre måneder af hendes liv blev Khadija ansat som privat hjemmehjælp sammen med en kommunal hjemmehjælp. Efter morens død begyndte et nyt kapitel i Khadijas liv. Det nye liv Så tænkte jeg: Hvad skal jeg nu gøre?, fortæller Khadija. Jeg vil først lære sproget og klare mig selv. Der var ellers kommet regler om, at man kun i særlige tilfælde havde ret til sprogundervisning efter tre år. Men myndighederne forstod, at jeg havde passet min mor, så jeg fik lov til at tage et intensivt kursus til og med Prøve i Dansk. Med sproget på plads vidste Khadija, at hun ville have en uddannelse, og valget var let: Jeg havde jo mange års erfaring med pleje og tænkte, at jeg ville bruge det. Så jeg valgte social- og sundhedshjælperuddannelsen. Selv om jeg havde 12 års skolegang fra Somalia, havde jeg ikke beviser for naturfag og engelsk, så jeg måtte tage ekstra kurser, før jeg kunne starte på sosu-skolen. I dag er Khadija ansat i et vikarbureau for hjemmeplejen. Foto: Stillleben Muligheder, frihed, bekymringer Khadija ser muligheder mere end begrænsninger og griner hellere end brokker sig. Der er mange muligheder i Danmark. Det oplever hun både som en frihed og som noget, hun har pligt til at udnytte: I Danmark skal du være aktiv. På den måde forstår du bedre, hvad der foregår i skolen, og hvordan ting her i landet fungerer. Hvis du ikke er aktiv, kan du ikke følge med. Derfor sagde Khadija for tre år siden ja til at sidde i skolebestyrelsen. Det er en god måde at deltage på. Det gør det let at følge med og at kommunikere børnenes sag. Hun griner lidt og fortæller: Mange spørger mig: Hvorfor går du til så mange ting møder, kurser, fester, klub, bestyrelser og jeg siger: Du er helt sikker på at få al information og viden, når du selv henter den. Du lærer for eksempel lærerne at kende og får kontakter. Jeg vil være aktiv og vise mine børn, at de skal være aktive på arbejdsmarkedet, i fritiden og i skolen. De kigger på mig og ser, at det er godt. At jeg har kæmpet og er nået videre. Det er vigtigt at være et forbillede. Så tænker børnene også på, at de skal nå videre, få en uddannelse og få et job. Jeg kan ikke bare sidde og kigge; det er ikke min stil. Jeg vil gerne lære og forstå nye ting og hjælpe andre, der har brug for det. Når man er aktiv og deltager og skaffer sig ny viden, bliver man også mindre bekymret selv om man som mor altid er bekymret for sine børn især som mor i et land, man ikke selv er vokset op i, og som har andre regler og normer end hjemlandet: Børnene i Danmark er 100 procent frie; du kan ikke holde øje med dem på samme Film man kan se sammen: Zezils verden Zezils verden er en film om danske Cecilie og hendes to palæstinensiske veninder, Tanja og Mia. Cecilie prøver at tilpasse sig og vil gerne være muslimsk som dem. måde, som vi var vant til. Der er ikke så meget kontrol med børnene, som der var i Somalia. Hvis de vælger den rigtige vej og bliver påvirket på den rigtige måde, er det ikke et problem. Men hvis de vælger den forkerte vej, er det svært at hente dem tilbage. Men hvis du giver dem god information og er et godt forbillede, har de meget bedre chancer for at klare sig. Tal om tabuerne På nogle områder skal man også overvinde sine egne traditioner for at kunne forberede børnene. For eksempel når det drejer sig om seksualitet. Som Khadija siger: Det har aldrig været en del af min egen opdragelse, så det kan være svært at tale om. Men det er vigtigt, at børnene får den rigtige introduktion, og at de får at vide, hvilke konsekvenser det kan få for deres liv, uddannelse og arbejde. Familierne kan være bekymrede for, at døtrene vælger forkert, når de bliver teenagere. Det er svært for pigerne, fordi de gerne vil gå ud, gå til svømning, gå i biografen og kan komme til at føle, at de er i et fængsel. Men Khadija er meget bevidst om, at man ikke kan holde teenagere indendørs. Man bør tale med dem, forberede dem, tage del i deres liv og hvis de er ude, så holder jeg god kontakt med dem i telefonen og hører, hvor de er, og hvad de laver, siger Khadija. Vise dem det positive Nogle familier er bange for, at børnene glemmer familiens traditioner og kultur, siger Khadija. Men det er din egen fejl, hvis børnene glemmer familiens traditioner Men hun kender ikke normerne, og hun træder derfor ved siden af. Filmen handler om omvendt integration, om venskab og om at sige fra over for dem, der er stærkere end en selv. Den handler også om brug af internettet og specielt siden hvor pigerne bruger tid på at chatte. Filmen kan lånes på biblioteket. Zezils verden, Danmark, Instruktør: Cathrine M. Asmussen (spilletid: 4 min; sprog: dansk, arabisk, tyrkisk). og kultur. Det er ikke barnets fejl! Du skal fortælle dine børn om jeres traditioner, om mad og kultur på dit eget sprog. Det er vigtigt, at de lærer, hvor de kommer fra, samtidig med at de lærer om det danske. Khadija mener ikke, at man helt kan undgå, at børnene nogle gange bliver forvirrede og føler sig splittede. Man så må man fortælle dem, at Danmark også er deres land og samtidig vise dem, hvad deres baggrund er: Du må få dem til at forstå, at de er heldige. De har ikke bare én, men to kulturer. Ikke bare ét, men to sprog. fra Khadija Spørg børnene, hvad de vil, i stedet for at beslutte det for dem. Spørg dem, hvad de har lavet i skolen både for at få information og for at hjælpe dem med at huske ved at fortælle. deltag i børnenes skolegang, for eksempel ved at komme til møder og hjælpe dem til lektiecaféer eller på biblioteket. 12 Mødre & Døtre kvinder i to kulturer kvinder i to kulturer Mødre & Døtre 1

8 Foto: Jeppe Carlsen Khadija Al Mohammadi Vejen til viden Biblioteket blev min redning Information og viden er en vigtig del af Khadija Al Mohammadis liv som mor og som sundhedsformidler og lærervikar. Hendes filosofi er, at man kommer langt med oplysning, tid og tolerance. Både når det drejer sig om at give børn de bedste forudsætninger i livet, og når det drejer sig om at være et godt menneske. Khadija Al Mohammadi har selv prøvet at være ung pige med anden etnisk baggrund i Danmark. Hun kan sagtens huske følelsen af to adskilte verdener en marokkansk hjemme og en dansk ude, og også følelsen af at blive set på som anderledes: I skolen prøvede jeg at være dansk, men blev altid set på som én med anden etnisk baggrund. Der blev råbt meget på gaden dengang skrid hjem til dit eget land, fortæller hun. I dag bruger hun sin egen erfaring og profetens ord og regler til at vejlede sine børn og så læser hun en masse og sætter sig ind i nye ting. For man behøver ikke have en høj uddannelse for at være klog og lære, som hun siger. Viden, oplysning og ansvar Det er så vigtigt, at børnene får et højt selvværd, for eksempel ved at klare sig godt i skolen. Hvis de oplever at være dygtige, så kan de klare mere af alt det andet. Og det er enormt vigtigt, at forældrene deltager i børnenes liv, siger Khadija og henviser til sin erfaring som mor og som lærervikar. At tage ansvar er en dyd, som Khadija sætter meget højt. Både menneskeligt ansvar og samfundsmæssigt ansvar men også et ansvar for den nære familie. Det handler om at få børnene godt i vej, at sætte sig ind i deres verden, at forstå deres daglige udfordringer: Fra de er helt små, skal du snakke med børnene, så det bliver naturligt at tale om alt, om konflikter, om ting, de går op i selv om det virker mærkeligt eller fjernt. Man skal lære at tale med børnene og sætte grænser uden at miste forældrerollen. Mange unge glider bort på et tidspunkt, fordi livet virker svært og forældrene ikke forstår de unges tanker. Forældrene virker, som om de er døde, som om de har opgivet. Løsningerne er der, hvis man spørger, søger viden og tager initiativ. Jeg kunne jo ikke spørge min mor; hun var selv ny i Danmark. Hun kendte ikke samfundet og kunne ikke sproget. Men der var en fantastisk bibliotekar på biblioteket. Det blev min adgang til det danske samfund. Der var bøger, musik og lydbøger. Og bibliotekaren kunne forklare og finde information om emner, som interesserede mig, fortæller Khadija. I dag er der også kulturelle tilbud og lektiecaféer, som man kan deltage i gratis. Tag nogle veninder og deres børn med. Der er masser af tilbud for mødre og børn, siger Khadija og griner. Jeg siger altid: biblioteket blev min redning!. Hvil i dig selv De unge er meget optaget af medierne og det, der bliver sagt om mennesker med anden etnisk baggrund. De kan ikke forstå, at det er så negativt. De er meget mere på og kræver deres rettigheder og deres plads. De er meget bevidste og ved, hvad de vil og hvorfor. Det er en styrke hos de unge. Men det kræver også forældrenes vejledning. Hjemme hos os taler vi meget om, hvor vigtigt det er, at alle er lige uanset hudfarve, nationalitet og religion. Det er enormt vigtigt og det er en af grundpillerne i vores religion. Jeg taler med børnene, hver gang der er noget i medierne og forklarer om tolerance og om, hvor vreden og misforståelserne kommer fra. Profeten opfordrer til tolerance, og jeg prøver at lære dem at følge hans eksempel. Kadija mener, at forældrene har et stort ansvar for, at børnene opdrages til at være ordentlige mennesker, som også deltager aktivt i det samfund, de lever i. Det handler om værdier og at alle mennesker er lige. De unge er den næste generation, og hvis de ikke kan sætte sig sammen omkring bordet, så er det lige meget, hvilken uddannelse, etnicitet og religion de har. På mærkerne hele tiden Khadija mener ikke, at der er forskel på at være en god mor i Danmark og i Marokko, selv om udfordringerne og bekymringerne er forskellige. Man er måske ikke så bekymret for stoffer i en lille landsby i Marokko, eller at de unge chatter med de forkerte på internettet. Men egentlig er opgaven som forælder den samme. Hvis jeg ikke sætter mig ind i, hvad de laver deres interesser, deres venner, deres liv så føler de sig ikke forstået. Og hvis jeg så prøver at korrigere, tager de det ikke alvorligt. Det er en balancegang at være forælder en balance mellem forståelse og løftede pegefingre. Balancen er hårfin, og man skal være på mærkerne hele tiden. Og jeg kan godt forstå, at det kan være svært, når man er træt og ikke kan gennemskue børnenes verden. Men børnene er hurtige, og du er nødt til at mærke tendenser i samfundet for at følge med dem, siger Khadija. De unge, der ikke har en ballast med hjemmefra, er virkelig i fare for at bukke under. At følge med sine børn hænger altså sammen med den viden og information, som Khadija sætter så højt. Hun mener, at det er forældrenes bedste hjælp selv at forstå, hvad der foregår i samfundet, så man kan forklare og foreslå alternativer. Khadijas børn får ikke lov til at gå på diskotek, men så må de tilbydes noget andet: Når vi ikke drikker alkohol herhjemme, så skal de ikke være andre steder, hvor man gør det. Så må man holde dem fra det ved at tilbyde andre aktiviteter og fester. De unge, der står og vakler, har ikke fået et alternativ, siger Khadija. Husk at danske unge heller ikke må alt. Deres forældre laver også regler, som børnene skal overholde. Men sørg for, at børnene er stærke nok til at kunne sige fra over for pres. Børnene respekterer dig meget De unge, der ikke har en ballast med hjemmefra, er i fare for at bukke under. mere, når du kender begge verdener og kan forklare værdier, traditioner og kultur og kan skelne imellem, hvad der er tradition, og hvad der er religion. Spædbørn og teenagere Forældres rolle over for spædbørn og teenagere minder meget om hinanden, mener Khadija. I begge udviklingsstadier handler det om tid, tid, tid. Og overskud. Hvis de skal komme godt i vej, er det vigtigt at være sammen med dem også i teenageårene. Da børnene var yngre, brugte Khadija legestuer, legepladser, biblioteker, skoven og teater både for at stimulere deres fra Khadija Gå på biblioteket! Du kan spørge og låne lydbøger og bøger, som I kan læse sammen. Og du kan få information om spændende fritidstilbud. du er medansvarlig for dit barns skolegang. Sørg for, at de er udhvilede og spiser ordentlig mad og snak med dem om skolen og lektier. lad din datter benytte de mange forskellige fritidstilbud. Du og din datter kan eventuelt følges med dine veninder og deres døtre første gang. Tal med træneren eller andre, hvis du er bekymret. Der findes også mange gode tilbud kun for piger. fantasi og for at styrke dem socialt. På samme måde har teenagere behov for, at du investerer i dem og tager dig tid til at vejlede dem, siger hun. Hvis de ikke har fået en stærk identitet i teenageårene, kan de komme til at føle sig udenfor. Hvad angår drømme og ønsker for hendes egne børn, store som små, er Khadija ikke i tvivl: Jeg håber, at de ved med sig selv, hvem de er. At de har selvværd og medindflydelse. Og en følelse af, at de også hører til her. Og så håber jeg, at de får en uddannelse og finder ud af, hvad de vil. At de bliver lykkelige, bliver gode muslimer og forstår at opføre sig ordentligt. Khadija Al Mohammadi Alder: 6 år Børn: (2 piger og 1 dreng) Bopæl: Sydhavnen i København Baggrund: Marokkansk Født: Marokko, kom til Danmark som 4-årig Sundhedsformidler, lærervikar Vidste du om uddannelse... at indvandrere og danskere får næsten det samme i løn efter færdig uddannelse i Danmark at flere og flere piger med anden etnisk baggrund tager en videregående uddannelse at de fleste unge piger med anden etnisk baggrund ønsker at få en uddannelse, før de får børn at de fleste unge med anden etnisk baggrund mener, at uddannelse er afgørende for at få arbejde i fremtiden at unge med anden etnisk baggrund mener, at respekt og god løn er meget vigtige årsager til at tage en uddannelse at halvdelen af unge med anden etnisk baggrund får hjælp til deres skole i lektiecaféer at man kan få økonomisk støtte (SU) under uddannelse at man på kan finde information og vejledning om uddannelse, praktikpladser og meget mere. Kilde: Nyt fra Rockwoolfondens Forskningsenhed, november Mødre & Døtre kvinder i to kulturer kvinder i to kulturer Mødre & Døtre 15

9 Døtres drømme og ønsker for fremtiden Jeg vil have en uddannelse og penge til at klare mig selv, Dorine 15 år. Jeg vil gerne være psykolog og hjælpe børn, der har det svært, Seghen 14 år. Jeg vil gerne spille fodbold og dyrke kickboxing, Sabrina 17 år. Hvad skal din mor gøre for at hjælpe dig i forhold til fremtidsønsker Hun skal stole på, at jeg kender mine grænser og godt kan sige fra, Sabrina 17 år. Give mig mere privatliv og selv lade mig vælge min uddannelse, Atiyo 15 år. Man skal kunne tale med hende om alt, Khaird 17 år. Det hjælper, at min mor sidder meget med mig, når jeg søger på internettet. Så snakker vi om det, Dolly 14 år. Gode råd til mødre i forhold til at hjælpe døtre i hverdagen Hun skal have et godt forhold til sin datter og stole på hende i gode og svære tider, Seghen 14 år. De skal stole på deres børns dømmekraft og lade dem få noget luft til at begå deres egne fejl, Sabrina 17 år. Lyt altid til dine børn, og hav respekt for dem, Vanessa 1 år. Hun skal være interesseret i børnenes ting og spørge til, hvordan det går, og om hun kan hjælpe, Khaird 17 år. De skal snakke meget med børnene om skolen og lade dem tage med på hyttetur og til sport, Dolly 14 år. FINFO find svar på alt På kan du få svar på spørgsmål om arbejde, uddannelse, sundhed, familie, kultur, politik, foreninger og regler for udlændinge i Danmark. Der er information på 11 forskellige sprog, bl.a. arabisk, somali, tyrkisk og urdu. Man kan vælge sin egen kommune og få netop den information, der er relevant for, hvor man bor. Hvis du har brug for hjælp... Der er mange forskellige steder, hvor man kan henvende sig gratis og anonymt for at få hjælp i forbindelse med f.eks. familieproblemer, vold, opholdstilladelse m.v. Det er særlige tilbud målrettet kvinder og familier med anden etnisk baggrund. Der er mulighed for at modtage hjælp og vejledning på modersmålet, evt. via tolk, og rådgiverne har tavshedspligt. Kvinderådgivningen Landsdækkende telefonrådgivning for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Telefonrådgivningen er åben på tlf , mandag kl og onsdag kl LOKK Landsorganisationen af Kvindekrisecentre har en række landsdækkende tilbud rettet mod kvinder, unge og forældre med anden etnisk baggrund: Forældretelefonen Professionel rådgivning til forældre med anden etnisk baggrund om forældreunge-problemstillinger, f.eks. kærester, skole, fester, kultur, konflikter m.v. Forældretelefonen er åben på tlf , mandag kl og onsdag kl Hotline for voldsramte kvinder Professionel telefonrådgivning for kvinder, der har brug for hjælp til problemer med vold. Hotlinen er åben hele døgnet på tlf Ungerådgivning Etnisk ung i krise Professionel rådgivning for unge i forhold til f.eks. familiekonflikter. Rådgivningen er åben på tlf , tirsdag kl og torsdag kl Indvandrerrådgivningen Privat rådgivning af indvandrere, bl.a. rådgivning i sager om familiesammenføring og opholdstilladelse. Der er også mulighed for at få en bisidder, dvs. en person, der er med til møder hos offentlige myndigheder. Ring på tlf Vejledningstjenesten Udlændingeservice tilbyder gratis vejledning og hjælp til unge under 24 år, der risikerer tvangsægteskab eller uønsket arrangeret ægteskab. Telefonhenvendelse på tlf alle hverdage kl ALS RESEARCH & Umloud untd 16 Mødre & Døtre kvinder i to kulturer

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen & kvinder i to kulturer Mødre Døtre Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job Rollemodel på fuldtid Det er vigtigt at tale sammen Vejen til viden Biblioteket blev

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? Hvad står jeg for? Hvem er jeg? Vil jeg giftes? Og med hvem? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Mit liv som plejebarn

Mit liv som plejebarn Ea Krassél 35 år, gift med Karl og har 2 børn Anbragt i 11 år - 2 år på døgninstitution - 9 år i plejefamilie Ea Krassel Mors baggrund Dysfunktionel familie gennem flere generationer Mors opvækst - Fattige

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere