FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017"

Transkript

1 FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 MEDDELELSE NR En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2016/2017 viste stor forskel i produktionsværdi mellem firmaer. Foder fra Hornsyld Købmandsgaard samt kontrolgruppen opnåede størst produktionsværdi, og DLG-foderet opnåede den ringeste. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING JESPER POULSEN, JULIE KROGSDAHL & SOFJA EKLUND KOZIARA UDGIVET: 15. DECEMBER 2017 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise Ernæring Sammendrag Der var stor forskel i produktionsværdien på foder fra forskellige firmaer samt SEGES Svineproduktions kontrolfoder. Foderet fra Hornsyld Købmandsgaard opnåede den største produktionsværdi i perioden 7 30 kg beregnet med ens foderpris, men adskilte sig ikke signifikant fra kontrolfoderet. Foderet fra DLG havde den signifikant laveste produktionsværdi i forhold til alle øvrige grupper og forskellen var historisk set meget stor. Foderet fra Danish Agro kom ud med en af de højeste produktionsværdier i afprøvningen, til trods for at der ikke var medicinsk zink i fravænningsfoderet. Blev produktionsværdien i stedet beregnet med aktuel foderpris, ændrede det ikke meget i rangordenen mellem firmaerne. 1

2 Denne firmaafprøvning blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj og indeholdt for første gang tre foderblandinger pr. firma til forskel fra tidligere afprøvninger, hvor der kun indgik to foderblandinger. Der indgik fem foderfirmaer i afprøvningen. Firmaerne havde indstillet, hvilke blandinger de ønskede skulle indgå i afprøvningen. Modsat tidligere år var der ikke krav til indhold af hverken råvarer, næringsstoffer eller hjælpestoffer udover et indhold på ppm zink i fravænningsfoderet. Danish Agro ønskede dog i denne afprøvning at afprøve en fravænningsblanding, som ikke indeholdt et højt niveau af zink (medicinsk zink) og fik dette ønske opfyldt. Foderet blev indkøbt anonymt via svineproducenter, og firmaerne havde ikke fået oplyst, hvilke firmaer der indgik i afprøvningen, mens forsøget stod på. Alle foderblandinger var pelleterede. Baggrund Fordelingen mellem indkøbt færdigfoder henholdsvis hjemmeblandet foder ændres langsomt over tid, idet der bliver en større og større andel af svineproducenterne, der anvender hjemmeblandet foder. Det indkøbte færdigfoder udgør dog stadig en væsentlig del af svinefoderet, hvorfor det stadig giver mening at bruge ressourcer på at sammenligne produktionsværdien af foderet mellem firmaer. Foderets produktionsværdi afhænger ikke kun af næringsstofindholdet, men ligeledes af indhold af råvarer og råvarernes kvalitet i bred forstand og kan derfor være vanskelig at forudsige. En kontrol udelukkende af foderets analyserede næringsstofindhold, som finder sted i de såkaldte kontrolrunder - som SEGES Svineproduktion ligeledes gennemfører - kan derfor ikke stå alene. Derfor suppleres kontrolrunderne med deciderede fodringsforsøg. Formålet med at afprøve en række firmaers foderblandinger mod hinanden i fodringsforsøg er at afgøre, om forskellige firmaers færdigfoderblandinger har forskellig produktionsværdi. Resultaterne kan anvendes som inspiration til svineproducenter, der står for at vælge foderleverandør. Det er desuden formålet at medvirke til et konstant fokus på samt motivation for at producere foder af den højst mulige kvalitet til gavn for hele branchen, samt at tjene som inspiration til produktudvikling hos alle typer firmaer, der arbejder med svinefoder. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. I afprøvningen indgik seks grupper. Der blev indkøbt 6-8 kg s grise, og disse blev indsat i stier med 9-15 smågrise pr. sti afhængig af stistørrelsen. Ved indsættelse i stierne blev grisene inddelt efter vægt og køn. Mellem grupperne indenfor hvert hold måtte der maksimalt være en forskel på 0,25 kg pr. gris i gennemsnitlig startvægt. 2

3 Kønsfordelingen i de seks grupper, der udgjorde et hold, var ens. Hver sti indeholdt en foderautomat af mærket Domino FRH-2 samt en drikkekop. Hold Der indgik hold (gentagelser) pr. gruppe og der indgik seks grupper i afprøvningen (en kontrolgruppe og fem behandlinger). Ved randomisering blev grupperne tilfældigt fordelt inden for stierne i et hold. Foder, fodring og foderskifte Tidligere blev firmaafprøvninger med smågrisefoder gennemført med to foderblandinger pr. firma. Indeværende var første firmaafprøvning, hvor der blev brugt tre foderblandinger i perioden fra 7 til 30 kg. Se nedenstående tabel for oversigt over foderfirmaer og foderblandinger. Tabel 1. Gruppeinddeling af indeværende foderstoffirmaer og tilhørende foderblandinger Gruppe Firma Kontrol DLG Himmerlands Danish Agro Hornsyld ATR ATR Porco Danish New Fravænningsfoder, Prime Zink Mini Start Zink Grøn Sprint Kontrol Gærplus (uden 7-9 kg Midi Piller med zink Premium med zink 3,5 zink) mm Porkido ATR Starter Smågrisefoder, Gro Potato Danish Grow Medium Kontrol Profil Start Primo Grøn 9-15 kg Benz Start AFU SPRINT DK ATR Starter Smågrisefoder, Porkido Plus Gro Finale Danish Grow Kontrol Kvikstart Ultimo Grøn kg AU Benz 204 SPRINT DK Foderet blev indkøbt anonymt via svineproducenter, og de medvirkende firmaer var derfor ikke klar over, hvorvidt de var blandt de udvalgte ud af et større antal mulige firmaer eller ej. Alle grise havde ad libitum adgang til foder i hele forsøgsperioden. I afprøvningen foregik skifte af foderblanding samtidigt i alle grupper, uanset at der var enkelte små forskelle på anbefalingen fra firmaerne, angående ved hvilken vægt der skulle skiftes fra blanding 2 til blanding 3. Grisene blev mellemvejet, når de skiftede foderblanding ved en vægt på cirka 9 kg henholdsvis cirka 15 kg. Grisene fik fravænningsfoderet i de første 12 dage, hvorefter foderskiftet fra fravænningsfoder til smågrisefoder skete gradvist over en periode på tre dage. Dag 14 var foderet fra blanding 1 opbrugt i automaterne og foderet således uden medicinsk zink. Alle fravænningsblandinger (på nær blandingen fra Danish Agro grundet firmaets eget ønske) indeholdt ppm zink. Foderskiftet fra blanding 2 til 3 skete, når grisene i stien gennemsnitligt vejede 15 kg, og der var ligeledes en glidende overgang på tre dage. 3

4 Både fravænnings- og smågrisefoder blev udfodret ved hjælp af fodringsanlæg. Afprøvningen sluttede, da grisene vejede cirka 30 kg og havde en alder på cirka 12 uger. Foderet til kontrolgruppen blev optimeret, så indholdet af næringsstoffer svarede til de gældende normer, dog på nær calcium der blev optimeret med et overindhold på 4-5 % i forhold til norm, da erfaringen viser, at produktionsanlægget har tendens til at ramme et lavere indhold af calcium end ønsket. Kontrolfoderet blev fremstillet af Danish Agro ud fra en række krav til indhold af næringsstoffer og råvarer stillet af SEGES Svineproduktion. Der blev produceret kontrolfoder til forsøget tre gange. Efter hver produktion af kontrolfoder blev der gennemført analyser for at sikre, at kontrolfoderet indeholdt de ønskede niveauer af næringsstoffer, og først derefter blev kontrolfoderet anvendt i afprøvningen. Foderet, der blev indkøb anonymt via svineproducenter fra det enkelte firma, blev afhentet to eller tre gange i løbet af afprøvningen. Den deklarerede sammensætning af foderblandingerne fremgår af Appendiks 1-3. Foderanalyser Alt foder blev leveret løst i pelleteret form. Under hele afprøvningsperioden blev der hver uge udtaget prøver fra en ventil, der var beregnet til prøveudtagning. Disse blev samlet i en samleprøve og efter afslutningen af afprøvningen blev samleprøven neddelt til fem prøver i en spalteprøveneddeler. De fire prøver blev indsendt til Eurofins Steins Laboratorium til kemisk analyse og den femte prøve blev gemt i en fryser. Prøveudtagning blev på alle steder gennemført efter TOS-principperne (Theory of sampling) [1]. Ved produktion af kontrolfoder blev der udtaget prøver med fabrikkens prøvetagningsudstyr. Alle blandinger blev analyseret for følgende værdier: EFOS, EFOSi, vand, råfedt, råprotein, aske, træstof, calcium, fosfor, zink samt fytaseaktivitet. Desuden blev de analyseret for 20 aminosyrer. Analyseresultaterne samt antallet af analyser for de enkelte værdier fremgår af Appendiks 4-6. Der er angivet 10 af de 20 analyserede aminosyrer. Registreringer Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. Følgende registreringer blev udført: tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger samt antal døde og udtagne grise. 4

5 Beregninger og antagelser Grisenes produktionsresultater, daglig tilvækst og foderudnyttelse blev samlet i en produktionsværdi beregnet ud fra: tilvækstværdi foderomkostninger foderdage. Ved beregning af foderudnyttelsen blev FEsv beregnet ud fra oplyst i-faktor, som er den officielle kontrolmetode, anvendt. Ved beregning af foderomkostninger indgik et 5-års prissæt på henholdsvis fravænnings- og smågrisefoder samt værdien af et kg tilvækst (tabel 2). Ved beregning af de enkelte foderblandingers produktionsværdi blev de samme priser på foderet for alle grupper anvendt. Tabel 2. Økonomiske forudsætninger (prissæt september 2011 september 2016) Notering Smågrise Notering Regulering 7 kg smågrise 219 kr./stk. + 11,17 kr./kg (7-9 kg) + 7,85 kr./kg (9-12 kg) + 6,14 kr./kg (12-25 kg) 30 kg smågrise 374 kr./stk. + 6,01 kr./kg (25-30 kg) + 6,00 kr./kg (30-40kg) Slagtesvin inkl. efterbetaling 10,98 kr./kg Notering 10,39 kr./kg -0,30 kr./kg fradrag slagteriet +0,89kr./kg efterbetaling Foder 5-års priser Fravænningsfoder (7-10 kg) 3,46 kr./fesv Smågrisefoder (10-30 kg) 2,09 kr./fesv Slagtesvinefoder 1,76 kr./fesv Definitionen af de enkelte variable var: Tilvækstværdi = grisens tilvækst i kg i forsøgsperioden x værdi af et kg tilvækst Foderomkostninger = (afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x pris pr. FEsv Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. dag blev beregnet på følgende måde: Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. dag: (tilvækstværdi foderomkostninger) / foderdage Foderdage var det antal dage, som den gennemsnitlige gris var i forsøg. 5

6 Dimensionering Afprøvningen blev dimensioneret til at vise en forskel i produktionsværdien på 0,09 kr. pr. sti pr. dag mellem de afprøvede foderblandinger. Styrkeberegningen blev foretaget med 15 parvise sammenligninger (det vil sige α = 0,0033 test af alle grupper mod alle), og en antagelse om en residualspredning mellem stierne på 0,10 kr. pr. sti pr. dag. Dette resulterede i et krav på 38 gentagelser for at opnå en statistisk styrke på 80 %. På grund af forskel mellem grupperne på stier, der blev ekskluderet fra analyserne, blev der ikke opnået 38 gentagelser for alle seks grupper. Desuden var der en større residualspredning mellem stierne end antaget i styrkeberegningen. Med en ændring af gentagelser og residualspredning, og stadig med en statistisk styrke på 80 %, ville der kunne vises en forskel i produktionsværdien på 0,13 kr. pr. sti pr. dag. Da der blev fundet store forskelle mellem foderblandinger, var der ingen bekymring af, at antallet af gentagelser afveg fra dimensioneringen. Statistiske modeller Variablerne Foderoptag, FEsv pr. dag, Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst og Daglig tilvækst blev analyseret for perioderne 7-9 kg, 9-15 kg, kg og 7-30 kg. Variablen Produktionsværdi pr. gris pr. dag blev analyseret for hele perioden fra 7-30 kg. Variablerne Vægt ved indsættelse, Vægt ved 1. mellemvejning, Vægt ved 2. mellemvejning, Vægt ved afslutning blev også analyseret. Ovenstående variabler blev analyseret ved hjælp af proc mixed i SAS med faktoren Gruppe som systematisk effekt og Hold som tilfældig effekt. I alle analyser blev der justeret for Indsættelsesvægt. For variablerne Døde, Døde og udtagne samt variablerne Pct. stier flokbehandlet mod diarré og Diarré totalbehandlinger pr. foderdag blev der foretaget logistisk regression ved hjælp af proc glimmix i SAS, hvor faktoren Gruppe indgik som systematisk effekt og Hold indgik som tilfældig effekt. Der blev korrigeret for vægt ved indsættelse. 6

7 Tabel 3. Produktionsresultater. Produktionsværdien er beregnet med ens foderpris. Produktionsværdiindeks er både angivet med ens foderpris samt aktuel foderpris Gruppe P-værdi Firma Himmer- Danish Kontrol DLG lands Agro Hornsyld ATR Antal stier Grise, stk.: - ved indsættelse ved 1. mellemvejning ved 2. mellemvejning ved afgang Døde, % 0,8 0,2 0,2 0,0 0,2 0,9 0,565 Døde og udtagne, % 4,5ab 7,9ab 8,9a 2,8b 5,1ab 3,4ab 0,0004 Vægt, kg: - ved indsættelse 6,73 6,70 6,73 6,73 6,72 6,72 0,727 - ved 1. mellemvejning 8,83ab 8,53cd 8,65ac 8,32d 8,42d 8,92b <0, ved 2. mellemvejning 16,23a 14,97c 16,10ab 15,50bc 16,16a 16,21a <0, ved afgang 30,29 27,69 28,26 31,40 28,02 29,93 0,083 Fra 7 til 9,0 kg Blanding 1 Fravænningsfoder Foderoptagelse, FEsv/gris/dag 0,25a 0,23a 0,24a 0,24a 0,24a 0,30b <0,0001 Daglig tilvækst, g/dag 194ab 165cd 177ac 147d 153d 203b <0,0001 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,31a 1,43ac 1,38ac 1,68d 1,58bd 1,49bc <0,0001 Fra 9,0 til 15 kg Blanding 2 Smågrisefoder Foderoptagelse, 0,64ab 0,60a FEsv/gris/dag 0,66b 0,61a 0,65b 0,71c <0,0001 Daglig tilvækst, g/dag 443ab 386c 445ab 435b 468a 440ab <0,0001 Foderudnyttelse, FEsv/ kg tilvækst 1,45ab 1,57c 1,50b 1,41a 1,40a 1,61c <0,0001 Fra 15 til 30 kg Blanding 3 Smågrisefoder Foderoptagelse, 1,35ab 1,08c FEsv/gris/dag 1,28b 1,32b 1,33b 1,40a <0,0001 Daglig tilvækst, g/dag 780ab 580c 744b 780ab 801a 782ab <0,0001 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,73a 1,86c 1,73a 1,70ad 1,67d 1,79b <0,0001 Hele perioden fra 7 til 30 kg Foderoptagelse, FEsv/gris/dag 0,84a 0,73b 0,82a 0,83a 0,84a 0,90c <0,0001 Daglig tilvækst, 525ab 421c 505b 518ab 533a 527ab <0,0001 7

8 g/dag Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,61ab 1,74c 1,63b 1,61ab 1,58a 1,71c <0,0001 Produktionsværdi, 7-30 kg 1,71ab 1,28d 1,65bc 1,68ab 1,77a 1,57c <0,0001 Produktionsværdi, Indeks med ens foderpris 1) 92 3) (97) <0,0001 Produktionsværdi, Indeks <0,0001 med aktuel foderpris 2) a, b, c, d: Forskellige bogstaver indenfor rækken indikerer signifikant forskel (p-værdi < 0,05). 1) Den mindste sikre forskel i PV-indeks (gennemsnitsfoderpris) blev estimeret til at være 5,2 indekspoint med ens foderpris 2) Den mindste sikre forskel i PV-indeks (gennemsnitsfoderpris) blev estimeret til at være 5,2 indekspoint med aktuel foderpris 3) Foderet i gruppe 6 fra ATR indeholdt ikke organisk syre (blanding 2 og blanding 3) i modsætning til foderet i de andre grupper. Forbedring i daglig tilvækst og fodereffektivitet som gennemsnit af 58 forsøg gennemført af Videncenter for Svineproduktion ville føre til en øgning af PV-indeks fra 92 til 97. Samme beregning er ikke gennemført med aktuel foderpris. Resultater og diskussion Foderanalyser Ved beregning af foderudnyttelsen og i beregning af produktionsværdien blev det valgt at bruge FEsv-basis i-faktor, da denne metode er den officielt kontrollerbare [2]. Ved denne metode beregnes energiindholdet ud fra en analyseret EFOS-værdi. EFOSi-værdien fås via i-faktoren, der angives på indlægssedlen af foderstoffirmaerne. Med visse undtagelser var der en rimelig sammenhæng mellem deklarerede værdier af næringsstoffer og det niveau, der blev fundet ved kemisk analyse (Appendiks 2). Indholdet af aminosyrer i DLG-foderet i blanding 2 var noget lavere sammenlignet med indholdet i de andre blandinger, men ikke på et niveau, der alene kan forklare den ringere produktionsværdi i DLG-foderet, som beskrevet herunder. I blanding 2 fra ATR blev der ved analyse fundet et indhold af lysin, der var markant lavere end i de andre gruppers foder, idet indholdet i ATR-foderet var 11 % lavere end i den foderblanding, der var næstlavest. Indholdet var næsten 15 % lavere end det deklarerede indhold og idet det vides, at et underindhold på minimum 5 % af første begrænsende aminosyre har målbar effekt på produktiviteten, var det lave lysinindhold i ATR-blanding 2 uden tvivl en del af årsagen til, at foderet fra ATR endte ud med en sikker lavere produktionsværdi end kontrolholdet. I blanding 3 var det analyserede indhold af lysin noget lavere end deklareret både for Himmerlands Grovvarers og ATR s vedkommende (6,3 % henholdsvis 6,2 % underindhold). Produktivitet Produktionsresultaterne kan ses i tabel 3. Tilvæksten fra indsættelse til dag 12, den periode hvor grisene fik fravænningsfoder, var signifikant højere i gruppe 6 (ATR) end i alle øvrige grupper. Gruppe 4 (Danish Agro) uden zink havde den laveste tilvækst i perioden 7-9 kg, der dog var på niveau med gruppe 2 (DLG) og gruppe 5 (Hornsyld Købmandsgaard). 8

9 I perioden på blanding 2 var foderoptagelsen bedst i gruppe 5 (Hornsyld Købmandsgaard) og gruppe 6 (ATR). Tilvæksten i gruppe 2 (DLG), var statistisk sikkert ringere end i alle de øvrige grupper. I perioden på blanding 3 var både foderoptagelse, tilvækst og fodereffektivitet signifikant ringere i gruppe 2 (DLG) end i alle de øvrige grupper. I denne periode fra 15 til 30 kg leverede gruppen med foder fra DLG derfor et signifikant ringere resultatet med hensyn til produktivitet. Ovennævnte periode vægter meget i den samlede opgørelse fra 7 til 30 kg og gruppe 2 (DLG) kom også ud med signifikant ringere foderoptagelse og daglig tilvækst opgjort i hele perioden. Med hensyn til fodereffektivitet leverede gruppe 2 (DLG) og gruppe 6 (ATR) de ringeste resultater. Gruppe 5 (Hornsyld Købmandsgaard) leverede den bedste fodereffektivitet, der dog ikke adskilte sig signifikant fra gruppe 1 (kontrol) og gruppe 4 (Danish Agro). De opnåede produktionsresultater førte til en statistisk sikker forskel i produktionsværdien for hele perioden mellem foder fra de enkelte firmaer, når produktionsværdien var regnet med ens foderpris. Indekseret produktionsværdi beregnet med aktuel foderpris er angivet på nederste linje i tabel 4. Som det ses, er rangordenen mellem firmaer næsten ens, uanset om der er regnet med ens eller aktuel foderpris. Produktionsværdiindeks beregnet med ens foderpris Gruppe 5 (Hornsyld Købmandsgaard) havde den højeste produktionsværdi, men adskilte sig ikke signifikant fra gruppe 1 (kontrol). Gruppe 2 (DLG) havde den signifikant laveste produktionsværdi i forhold til alle øvrige grupper og forskellen i produktionsværdiindeks mellem DLG og de øvrige grupper var historisk set meget stor. Det var interessant, at foderet fra Danish Agro kom ud med en af de højeste produktionsværdier i afprøvningen, idet der ikke var medicinsk zink i fravænningsfoderet. Produktionsværdiindeks beregnet med aktuel foderpris Produktionsværdiindeks beregnet med aktuel foderpris fremgår af den nederste linje i tabel 3. Hovedlinjen var den samme som ved produktionsværdiindeks beregnet med ens foderpris. De samme grupper havde den højeste og næsthøjeste produktionsværdi og samtidig blev de to laveste produktionsværdier opnået af de samme grupper som ved ens foderpris. De to grupper med midterplaceringerne byttede plads i rækkefølgen. Det skal bemærkes, at resultatet for den enkelte gruppe afhang meget af evnen til at forhandle en god pris hos den enkelte svineproducent, der hjalp med indkøb af foder. De indkøbte leveringer bestod desuden både af foder indkøbt gennem lange kontrakter og i enkelte tilfælde foder indkøbt til listepris. 9

10 Sundhed Der var statistisk sikker forskel på antal døde og udtagne grise mellem gruppen, der fik foder fra Himmerlands (8,9 %) og gruppen, der fik foder fra Danish Agro (2,8 %). De øvrige grupper lå imellem disse to værdier og var ikke statistisk sikkert forskellige hverken indbyrdes eller i forhold til de to ydergrupper. Gruppe 4 (Danish Agro) var især interessant, da der som noget specielt i denne blanding ikke var tilsat det normalt anvendte høje indhold zink i fravænningsfoderet på ppm. Der var dog også et højt antal behandlinger mod diarré i gruppen med foder fra Danish Agro, som det ses i tabel 4. Behandlingsfrekvensen, udtrykt som stier der blev flokbehandlet i løb af forsøget, var statistisk sikkert højere i gruppe 4 (Danish Agro) end i de fire andre firmagrupper. Dog var behandlingsfrekvensen ikke sikkert forskelligt fra kontrolgruppen. Tabel 4. Diarrébehandlingsfrekvens Gruppe P-værdi Firma Kontrol DLG Himmer- Danish lands Agro Hornsyld ATR Flokbehandlinger Stier der er flokbehandlet, 7-30 kg, % 67,7ab 18,8c 18,7c 88,8b 31,4ac 51,3ac <0,0001 Totalbehandlinger pr. foderdage Beh./foderdag, 7-30 kg 0,11ab 0,03c 0,02c 0,16b 0,05ac 0,08ac <0,0001 a, b, c: Forskellige bogstaver indenfor rækken indikerer signifikant forskel (p-værdi < 0,05) Omvendt var behandlingsfrekvensen for grupperne med foder fra DLG (gruppe 2) henholdsvis foder fra Himmerlands Grovvarer (gruppe 3) usædvanligt lave set i forhold til tidligere firmaafprøvninger på smågrisefoder. Samlet set blev der ikke behandlet mere intensivt i denne afprøvning, men behandlingerne var mere koncentreret i nogle få grupper, modsat tidligere hvor det har været jævnt fordelt mellem grupperne. Behandlingsfrekvensen mod diarré er opgjort i hele perioden fra 7 til 30 kg i tabel 5. For at se nærmere på, hvornår i forløbet de fleste behandlinger fandt sted, blev dette trukket ud af rådata og resultatet kan ses i figur 1. I figuren er mellemvejning og samtidig skift af foderblanding angivet med en sort søjle. I figuren er det for hver gruppe angivet, hvor mange grise der behandles mod diarré pr. dag i hele afprøvningens forløb. Det ses, at kontrolgruppen og gruppen på foder fra Danish Agro nåede de højeste værdier, men også at de værste behandlingsdage ikke er placeret, mens grisene er på 10

11 fravænningsfoder, men derimod en uge efter skiftet til blanding 2 hvor grisene var dage gamle. Umiddelbart forekommer det overraskende, at fraværet af medicinsk zink ikke førte til øget forekomst af behandlinger mod diarré i de 14 dage, grisene var på dette foder Antal grise Dage efter indsættelse Kontrol DLG Himmerland Danish Agro Hornsyld ATR Figur 1. Antal grise antibiotikabehandlet mod diarré pr. dag i hele afprøvningens forløb opgjort pr. gruppe Det analyserede indhold af protein i foderblandingerne fremgår af Appendiks 2 og viste ikke en tydelig sammenhæng mellem gennemsnitligt proteinindhold i det enkelte firmas foder (blanding 2) og behandlingsniveau. Indholdet af sojaskråfoder i de enkelte gruppers foderblanding 2 fremgår af tabel 5. Et relativt lavt indhold af sojaskråfoder ledte naturligt til, at der var et relativt højt indhold af dyrere, mere letfordøjelige proteinråvarer, typisk sojaproteinkoncentrater og kartoffelprotein. Som det ses i tabellen var der stor forskel på indholdet af sojaskråfoder firmaerne imellem, og sammenlignes figur 1 og tabel 5 ses der en sammenhæng mellem indhold af sojskråfoder og frekvens af behandlinger mod diarré i perioden. Denne sammenhæng er tidligere dokumenteret i forsøg af SEGES Svineproduktion [3]. Dertil skal lægges, at foderet fra ATR (gruppe 6) - både for blanding 2 s og blanding 3 s vedkommende - ikke indeholdt organisk syre i modsætning til de fem andre grupper som beskrevet i tabel 4. Årsagen var, at både foderblandingen med og uden syre havde samme varenummer, samtidigt med at der i denne firmaafprøvning ikke ved kommunikation med firmaer blev stillet krav om tilsætning af visse tilsætningsstoffer. Da tilsætning af organisk syre typisk sænker behovet for medicinbehandling mod diarré, kan den relativt høje behandlingsfrekvens i gruppe 6 (ATR), på trods af et relativt lavt indhold af sojaskråfoder, forklares ud fra dette forhold. Organisk syre har ligeledes en produktivitetsforbedrende effekt. 11

12 Som gennemsnit af 58 forsøg udført af Videncenter for Svineproduktion med organisk syre i smågrisefoder blev der opnået en forbedret tilvækst på 5,2 % og en forbedret foderudnyttelse på 1,3 %. Blev produktionsværdien beregnet med disse produktivitetsforbedringer blev der opnået et indeks på 97 mod de i forsøget opnåede 92. En rimelig antagelse er altså, at indhold af organisk syre i blanding 2 og 3 fra ATR (gruppe 6) ville have ført til, at den opnåede produktionsværdi ikke ville have været forskellig fra kontrolfoderet. Tabel 5. Indhold af sojaskråfoder i blanding 2 i procent af blandingen samt behandlingsfrekvens udtrykt som procent stier behandlet i forsøgsperioden Gruppe P-værdi Firma Kontrol DLG Himmerlands Danish Agro Hornsyld ATR Indhold af sojaskråfoder, % 16,0 8,0 10,7 16,0 11,9 9,6 - af blanding Stier der er flokbehandlet, 7-30 kg, % 67,7ab 18,8c 18,7c 88,8b 31,4ac 51,3ac <0,0001 a, b, c: Forskellige bogstaver indenfor rækken indikerer signifikant forskel (p-værdi < 0,05) Konklusion Der var statistisk sikker forskel i produktionsværdien på foder fra forskellige firmaer samt SEGES Svineproduktions kontrolfoder. Foderet fra Hornsyld Købmandsgaard opnåede den højeste produktionsværdi i perioden 7 30 kg beregnet med ens foderpris, men adskilte sig ikke signifikant fra gruppe 1 (kontrol). Gruppe 2 (DLG) havde den signifikant laveste produktionsværdi i forhold til alle øvrige grupper og forskellen i produktionsværdiindeks mellem DLG og de øvrige grupper var historisk set meget stor. Det var interessant, at foderet fra Danish Agro kom ud med en af de højeste produktionsværdier i afprøvningen, idet der ikke var medicinsk zink i fravænningsfoderet. Produktionsværdien beregnet med aktuel foderpris rykkede ikke meget i rangordenen mellem firmaerne. 12

13 Referencer [1] Jørgensen, L. (2011): Udtagning af foderprøver. Videncenter for Svineproduktion. [2] Ellerman, N. (2010): Ændret metodeforskrift til bestemmelse af energiindhold i foderblandinger til svin. Plantedirektoratet den 25. maj [3] Maribo, H. (2007): Sojaskrå til smågrise. Meddelelse 796, Dansk Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Henry Aalbæk, SEGES Svineproduktion Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //LISH// 13

14 Appendiks 1 Fravænningsfoderets (Blanding 1) deklarerede sammensætning (angivet i procent forudsat, at det er angivet på indlægssedlen). Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Kontrol DLG Himmerlands Kontrol Prime Zink Midi Piller Mini Start med zink 33,72 Hvede Hvede 43,86 Hvede 25,00 Hvede R2 150 Varmbeh. Byg, ekspanderet 16,00 Sojaproteinkoncentrat 14,59 Sojaproteinkonc., ferm. GS Kagemix 10,00 Byg 7,14 Vallepulver Byg 6,00 Mælkepulver 7,00 Kartoffelprotein 230: Sojaproteinkoncentrat 5,00 Sojaskråfoder 3,28 Druesukker Dextrose Fiskemel, (LT) 5,00 Prægelatineret stivelse 2,00 Fedtsyredestillater 237: AGB-soja 4,29 Fedtsyredestillater palme 1,67 Monocalciumfosfat Dextrose (Glukose) 4,00 Kartoffelproteinkoncentrat 1,00 Sukkerroemelasse Lecithin, E322 1,61 Monocalciumfosfat 0,80 Formic Acid Monocalciumfosfat 1,00 Roemelasse 0,56 Natriumklorid Mælkepulver 0,91 Calciumkarbonat (kridt) 0,50 Veg. fed tog olie, hørfrø Calciumformiat, E238 0,50 Natriumklorid (fodersalt) 0,40 Forblanding DA Fravæn. 204: Grisevit 238 0,50 Benzoesyre (E1626) 0,30 ZiCare premix 131: Acid One Dry 0,32 GH. Forbl. Frav 200% fyt/xyl 0,20 Aroma flavis 97: Zingovet, Premix 0,31 Aminosyrer 0,14 Aromaforblanding Stensalt 0,03 Smags- og aromastof 0,11 Kridt L-Tryptofan 40%, hvedestr. 60% 0,02 Vit. E forbl. 0,05 Produkter af gærceller 101: Valin 40% 0,05 DSP Microgrits Grøn Gr1 DL-Methionin Treonin 98% 165: Miya-Gold (E4b1830) Smags-, søde- og aromastoffer E-vit. Opbl. I hvedestrømel Fytaseenzym, E4a1640 Xylanaseenzym, E4a11 14

15 Appendiks 1 (Fortsat) Fravænningsfoderets (Blanding 1) deklarerede sammensætning (angivet i procent forudsat, at det er angivet på indlægssedlen). Gruppe 4 Gruppe 5 Gruppe 6 Danish Agro Hornsyld ATR Danish New Gærplus ( zink) Zink Premium ATR Porco Grøn Sprint med zink 3,5 mm Hvede R2 150 Varmbeh. 44,41 Hvede 23,43 Smågrisehvede Karrtoffelprotein 10,00 Byg 19,86 Denkalac 21/17 Havre 10,00 Vallepulcer 14,90 Byg, renset Vallepulver 9,38 Sojaproteinkonc. Ekstruderet 9,93 Sød vallepulver 68 Druesukker Dextrose 5,00 Majs 9,93 Chokolade-Müsli (extruderet hvede) Fiskemel F) 5,00 Havre 8,04 HP 300 Hvede 3,14 Veg. Olie og fedtstof soja 4,07 Hydroliseret protein Byg 3,00 Fiskemel 1,99 Ølgær Fedtsyredestillater 3,00 Kartoffelprotein 1,48 Monocalciumfosfat Formic Acid 2,00 Fiskeprotein 0,93 Calciumkarbonat Monocalciumfosfat 1,26 Monocalciumfosfat 0,75 L-Lysin fl Produkt af gærceller 0,81 L-Lysinsulfat og biprod. heraf 0,70 Sojaolie Sukkerroemelasse 0,55 Kridt, calciumcarbonat 0,70 Lignocellulose Natriumklorid 0,50 Aroma Flavis No ,60 Formi Forblanding DA Fravæn. (E1626) 0,40 Vit./mikrominer. Frav. smågr 0,45 Fodersalt Aromaforblanding 0,40 GGF Binder 0,40 Provenia (beskyttet benzoesyre) Produkter af gærceller 0,29 Zingovet premix 0,30 VM Smågrise ! MiaTrace Zn 0,18 L-threonin 0,30 Powersweet 0,14 DL-methionin 0,30 Mirakel Toffy 0,11 Natriumklorid 0,22 L-Threonin 0,10 Natriumbicarbonat 0,19 Forblanding 0,10 Dextrose 0,15 Methionin Hydroxy-Analog 0,08 L-tryptophan 0,12 DL-Tryptofan 0,08 L-valin 0,10 Actisaf SC 47 Hr+ 0,04 Aromastofblanding, Svin 0,10 Miya-Gold S 0,03 E-vitamin 0,10 Triple P 0,00 PR 80 Globigen Immuno 0,00 Kartoffelproteinkoncentrat 15

16 Appendiks 1 (Fortsat) Smågrisefoderets (Blanding 2) deklarerede sammensætning (angivet i procent forudsat, at det er angivet på indlægssedlen). Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Kontrol DLG Himmerlands Kontrol Porkido Profil Start AFU Gro Potato Benz 38,63 Hvede 47,45 Hvede 47,75 Hvede 27,60 Byg 25,00 Byg 20,00 Byg 16,00 Sojaskråfoder, afsk. toa. GS 8,00 230:Sojaskråfoder, afsk. 15,00 Sojaskråfoder, afsk. 5,00 Havre 3,50 237: AGB-soja 5,24 Sojaproteinkoncentrat 3,00 Kartoffelprotein 2,90 4: Lewistar 3,36 Fedtsyredestillater - palme 2,36 Sojaproteinkonc., ferm. GS 2,20 Kartoffelprotein 3,00 Kartoffelproteinkoncentrat 1,66 Fedtsyredestillater 2,00 Fiskeprotein, hydrolyseret 1,57 Calciumkarbonat (kridt) 1,34 Kridt 2,00 Fiskemel 1,15 Monocalciumkarbonat 1,00 Sukkerroemelasse 1,20 Veg. Olie og fedtstof, soja 1,00 Roemelasse 0,99 Monocalciumfosfat 1,00 Calciumformiat, E238 0,56 Natriumklorid (fodersalt) 0,51 Natriumklorid 0,91 Monocalciumfosfat 0,30 HG forbl. små 200% fyt/xyl 0,40 Forblanding DA Smågr 0,68 235: L-Lysinsulphat 0,01 Smags- og aromastoffer (E1626) 0,30 Formic Acid 0,60 27: Palmefedt 0,20 Aroma flavis ,50 204: Grisevit 238 0,05 DSP Microgrits Grøn Gr1 0,50 Sukkerroemelasse 0,01 Aromaforblanding 0,36 E-vit. Opbl. I hvedestrømel 0,28 Stensalt 0,21 Natriumbikarbonat 0,15 101: Valin 40% 0,14 Treonin 98% 0,10L-Tryptofan 40%, hvedestr. 60% 0,09 DL-Methionin 0,06 Smags-, søde- og aromastoffer 0,05 165: Miya-Gold (E4b1830) 0,05 Fytaseenzym, EC (E4a24) 0,05 Xylanaseenzym, E4a11 0,02 222: Romozyme VP 16

17 Appendiks 1 (Fortsat) Smågrisefoderets (Blanding 2) deklarerede sammensætning (angivet i procent forudsat, at det er angivet på indlægssedlen). Gruppe 4 Gruppe 5 Gruppe 6 Danish Agro Hornsyld ATR Danish Grow Medium Start ATR Starter Primo Grøn SPRINT DK 46,63 Hvede 39,37 Hvede 43,77 Smågrisehvede 20,00 Byg 28,00 Byg 24,88 Byg, renset 16,10 Sojaskråfoder, afsk. toa. 11,95 Sojaskråfoder, afsk. toa. 9,55 Sojaskråfoder, afsk. 5,00 Havre 6,00 Sojaproteinkonc. Ekstruderet 7,96 Chokolade-Müsli (extruderet hvede) 3,00 Kartoffelprotein 3,00 Havre 3,98 HP 300 2,21 Sojaproteinkoncentrat, 2,50 Sojaproteinkonc. Ekstruderet 1,99 Hydroliseret protein fermenteret GS 68 1,33 Kridt 2,00 Vallepulver 1,47 Calciumkarbonat 1,31 Fedtsyredestillater 2,00 Veg. Olie og fedtstof soja 1,13 Monocalciumfosfat 1,00 Sukkerroemelasse 1,45 Kridt, calciumcarbonat 1,09 Hvedeglutenfoder 1,00 Monocalciumfosfat 1,17 Monocalciumfosfat 1,00 Denkalac 21/17 0,50 Natriumklorid 0,74 L-Lysinsulfat og biprod. Heraf 0,92 L-lysin fl 0,40 Forblanding DA Smågrise 0,50 Konserveringsmiddel 0,50 Lignocellulose (E1626) 0,30 Formic Acid 0,44 Natriumklorid 0,35 Fodersalt 0,20 Aroma flavis ,40 Vit. /mikrominer. Fra. Smågr 0,25 Forblanding 0,05 Produkter af gærceller 0,18 L-threonin 0,20 Palmeolie 0,01 Aromaforblanding 0,16 DL-methionin 0,19 L-Threonin 0,08 L-valin 0,16 Methionin Hydroxy-Analog 0,03 L-tryptophan 0,06 L-Valin 0,01 E-vitamin 0,04 DL-Tryptofan 0,02 Aromastoffer 0,00 Sukkerroemelasse 17

18 Appendiks 1 (Fortsat) Smågrisefoderets (Blanding 3) deklarerede sammensætning (angivet i procent forudsat, at det er angivet på indlægssedlen). Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Kontrol DLG Himmerlands Kontrol Porkido Plus AU Gro Finale Benz 36,28 Hvede 43,95 Hvede 48,18 Hvede 29,24 Byg 25,00 Byg 25,00 Sojaskråfoder 24,67 Sojaskråfoder, afsk. toa. GS 16,00 230: Sojaskråfoder, afsk. 15,00 Byg 3,00 Havre 9,00 4: Lewistar 5,00 Rapskagefoder 1,40 Fedtsyredestillater 0,84 Monocalciumfosfat 2,22 Lecithin 1,22 Kridt 0,80 Calciumformiat, E238 1,56 Calciumkarbonat (kridt) 1,00 Sukkerroemelasse 0,80 230: Veg. Olie og fedtstof, 0,91 Monocalciumfosfat soja 0,75 Monocalciumfosfat 0,78 Calciumkarbonat (kridt) 0,54 Natriumklorid (fodersalt) 0,50 Natriumklorid 0,71 235: L-Lysinsulphat 0,50 Mælkemelasse 0,50 Formic Acid 0,70 27: Palmefedt 0,29 HG forbl. små 200% fyt/xyl 0,40 Forblanding DA Smågr 0,52 Stensalt 0,28 Aminosyrer 0,05 DSP Microgrits Grøn Gr1 0,40 401: Grisevit 236 0,01 Smags- og aromastoffer 0,14 Treonin 98% 0,11 DL-Methionin 0,08 L-Tryptofan 40%, hvedestr. 60% 0,06 102: Valin 98% 0,05 Fytaseenzym, EC (E4a24) 0,04 Xylanaseenzym, E4a11 0,02 222: Ronozyme VP 18

19 Appendiks 1 (Fortsat) Smågrisefoderets (Blanding 3) deklarerede sammensætning (angivet i procent forudsat, at det er angivet på indlægssedlen). Gruppe 4 Gruppe 5 Gruppe 6 Danish Agro Hornsyld ATR Danish Grow 204 Kvikstart ATR Starter Ultimo Grøn SPRINT DK 34,36 Byg 39,60 Hvede 45,02 Smågrisehvede 31,24 Hvede 28,00 Byg 25,00 Byg, renset 24,16 Sojaskråfoder, afsk. toa. GS 21,66 sojaskråfoder, afsk. toa. 15,50 Sojaskråfoder, afsk. 3,00 Havre 3,40 Hvedeklid 4,00 Chokolade-Müsli (extruderet hvede) 1,58 Kridt 1,56 Kridt, calciumcarbonat 2,10 Hvedeglutenfoder 1,40 Fedtsyredestillater 1,50 Veg. Olie og fedtstof soja 2,00 Hvedeklid 1,00 Sukkerroemelasse 1,00 Sojaproteinkonc. Ekstruderet 1,51 Calciumkarbonat 0,84 Monocalciumfosfat 0,80 Monocalciumfosfat 1,50 HP 300 0,50 Natriumklorid 0,68 L-Lysinsulfat og biprod. Heraf 0,93 L-lysin fl 0,50 Aroma flavis ,50 Konserveringsmiddel 0,84 Monocalciumfosfat 0,40 Forblanding DA Smågrise 0,50 Natriumklorid 0,45 Fodersalt (E1626) 0,40 Vit. /mikrominer. Frav. Smågr. 0,40 Palmeolie 0,17 L-treonin 0,25 Forblanding 0,14 DL-methionin 0,21 L-Threonin 0,06 L-valin 0,17 Methionin Hydroxy-Analog 0,02 L-tryptophan 0,08 L-Valin 0,01 E-vitamin 0,03 DL-Tryptofan 0,02 Aromastoffer 0,00 Sukkerroemelasse 19

20 Appendiks 2 Fravænningsblandingernes (Blanding 1) garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer. Kontrol DLG Himmerlands Kontrol Prime Zink Midi Piller Mini Start med zink Garanti Analyse* Garanti Analyse* Garanti Analyse* FEsv, pr. 100 kg foder (EFOSi) - 121,3 (4) - 120,5-122,6 (4) FEsv, pr. 100 kg (basis i-faktor) 121,0 119,9 (4) 120,0 119,9 120,0 121,8 (4) Råprotein, % 20,0 19,5 (4) 19,4 19,7 (4) 20,6 19,6 (4) Råfedt, % 4,4 4,3 (4) 5,0 4,7 (4) 7,2 6,3 (4) Råaske, % 6,3 5,4 (4) 5,2 5,3 (4) 6,1 5,3 (4) Lysin, g/kg 14,8 12,6 (2) 14,5 14,1 (2) 15,0 14,9 (2) Methionin, g/kg 4,5 4,0 (2) 4,9 4,8 (2) 4,7 4,2 (2) Treonin, g/kg - 8,3 (2) - 8,6 (2) - 8,6 (2) Tryptofan, g/kg - 2,8 (2) - 3,2 (2) - 2,8 (2) Isoleucin, g/kg - 7,9 (2) - 7,5 (2) - 7,6 (2) Leucin, g/kg - 14,7 (2) - 14,2 (2) - 14,0 (2) Histidin, g/kg - 4,3 (2) - 4,1 (2) - 4,2 (2) Fenylalanin, g/kg - 9,4 (2) - 9,2 (2) - 9,1 (2) Tyrosin, g/kg - 8,0 (2) - 7,1 (2) - 7,4 (2) Valin, g/kg - 9,0 (2) - 9,5 (2) - 9,0 (2) Calcium, g/kg 7,8 7,8 7,9 7,2 7,8 7,3 Fosfor, g/kg 6,8 6,0 6,1 5,7 7,2 6,0 Zink**, mg/kg Fytase**, enheder/kg * Tallet i parentesen viser antallet af analyser, der er blevet anvendt til beregningen af gennemsnittet. Er der ingen parentes er der kun en analyseværdi. ** For både zink og fytase gælder det, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede mængder er foderets totale indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne). 20

21 Appendiks 2 (Fortsat) Fravænningsblandingernes (Blanding 1) garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer. Danish Agro Hornsyld ATR Danish New Gærplus Zink Premium ATR Porco Grøn Sprint med zink 3,5 mm Garanti Analyse* Garanti Analyse* Garanti Analyse* FEsv, pr. 100 kg foder (EFOSi) - 120,7 (4) - 117,7 (4) - 114,4 (4) FEsv, pr. 100 kg (basis i-faktor) 121,0 121,1 (4) 119,0 116,6 (4) 127,0 118,2 (4) Råprotein, % 18,8 17,4 (4) 19,1 19,6 (4) 20,6 19,4 (4) Råfedt, % 3,8 3,7 (4) 5,6 5,0 (2) 6,3 5,2 (4) Råaske, % 5,8 5,5 (4) 5,3 5,0 (4) 5,6 6,0 (4) Lysin, g/kg 14,3 13,2 (2) 14,2 14,6 (2) 15,9 14,1 (2) Methionin, g/kg 5,0 4,4 (2) 4,5 4,5 (2) 4,6 3,0 (2)# Treonin, g/kg - 9,5 (2) 8,9 8,5 (2) - 9,5 (2) Tryptofan, g/kg - 3,0 (2) - 3,1 (2) - 1,6 (2) Isoleucin, g/kg - 7,0 (2) - 7,6 (2) - 7,7 (2) Leucin, g/kg - 15,9 (2) - 13,8 (2) - 14,3 (2) Histidin, g/kg - 3,6 (2) - 4,1 (2) - 4,2 (2) Fenylalanin, g/kg - 8,7 (2) - 8,7 (2) - 8,9 (2) Tyrosin, g/kg - 7,2 (2) - 7,1 (2) - 6,7 (2) Valin, g/kg - 8,7 (2) - 9,6 (2) - 9,3 (2) Calcium, g/kg 9,3 10,1 7,7 7,3 6,3 8,7 Fosfor, g/kg 6,3 5,8 6,8 6,3 5,5 5,8 Zink**, mg/kg Fytase**, enheder/kg * Tallet i parentesen viser antallet af analyser, der er blevet anvendt til beregningen af gennemsnittet. Er der ingen parentes er der kun én analyseværdi. ** For både zink og fytase gælder det, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede mængder er foderets totale indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne). # I ATR-foder er anvendt methioninanalog der ikke bliver registreret som methionin i methioninanalysen 21

22 Appendiks 2 (Fortsat) Smågriseblandingernes (Blanding 2) garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer. Kontrol DLG Himmerlands Kontrol Porkido Profil Start AFU Gro Potato Benz Garanti Analyse* Garanti Analyse* Garanti Analyse* FEsv, pr. 100 kg foder (EFOSi) - 109,3 (4) - 111,4 (4) - 114,2 (4) FEsv, pr. 100 kg (basis i-faktor) 108,0 107,5 (4) 112,0 110,6 (4) 113,0 114,3 (4) Råprotein, % 18,2 18,7 (4) 18,5 18,4 (4) 18,5 18,5 (4) Råfedt, % 4,0 3,9 (4) 4,3 4,1 (4) 5,4 4,8 (4) Råaske, % 6,0 5,5 (4) 5,0 5,0 (4) 6,1 5,1 (4) Lysin, g/kg 12,6 12,5 (4) 13,0 12,5 (3) 13,3 13,7 (3) Methionin, g/kg 3,9 3,9 (4) 4,0 3,7 (3) 4,3 4,0 (3) Treonin, g/kg - 7,9 (4) - 7,6 (3) - 8,0 (3) Tryptofan, g/kg - 2,6 (4) - 2,5 (3) - 2,5 (3) Isoleucin, g/kg - 7,0 (4) - 6,8 (3) - 7,2 (3) Leucin, g/kg - 12,7 (4) - 12,4 (3) - 13,3 (3) Histidin, g/kg - 4,1 (4) - 4,0 (3) - 4,2 (3) Fenylalanin, g/kg - 8,7 (4) - 8,1 (3) - 8,7 (3) Tyrosin, g/kg - 6,4 (4) - 6,3 (3) - 6,8 (3) Valin, g/kg - 8,2 (4) - 8,4 (3) - 8,8 (3) Calcium, g/kg 8,6 8,7 7,5 7,3 9,0 8,2 Fosfor, g/kg 5,6 5,5 5,8 5,5 5,8 5,7 Zink**, mg/kg Fytase**, enheder/kg * Tallet i parentesen viser antallet af analyser, der er blevet anvendt til beregningen af gennemsnittet. Er der ingen parentes er der kun én analyseværdi. ** For både zink og fytase gælder det, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede mængder er foderets totale indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne). 22

23 Appendiks 2 (Fortsat) Smågriseblandingernes (Blanding 2) garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer. Danish Agro Hornsyld ATR Danish Grow 201 Medium Start ATR Starter Primo Grøn SPRINT DK Garanti Analyse* Garanti Analyse* Garanti Analyse* FEsv, pr. 100 kg foder (EFOSi) - 107,3 (4) - 110,4 (4) - 109,6 (4) FEsv, pr. 100 kg (basis i-faktor) ,3 (4) 111,0 110,4 (4) 112,0 110,5 (4) Råprotein, % 18,1 18,8 (4) 17,8 19,2 (4) 18,3 17,6 (4) Råfedt, % 3,4 3,6 (4) 4,1 3,9 (4) 3,1 3,4 (4) Råaske, % 6,1 5,5 (4) 6,0 5,3 (4) 5,3 4,8 (4) Lysin, g/kg 12,3 13,5 (3) 12,7 12,7 (3) 13,2 11,3 (3) Methionin, g/kg 3,8 3,9 (3) 4,0 3,9 (3) 3,9 2,4 (3)# Treonin, g/kg - 8,0 (3) 8,0 8,2 (3) - 7,3 (3) Tryptofan, g/kg - 2,5 (3) - 2,5 (3) - 2,5 (3) Isoleucin, g/kg - 7,2 (3) - 7,1 (3) - 6,2 (3) Leucin, g/kg - 13,2 (3) - 12,9 (3) - 11,5 (3) Histidin, g/kg - 4,2 (3) - 4,3 (3) - 3,6 (3) Fenylalanin, g/kg - 8,8 (3) - 8,8 (3) - 7,9 (3) Tyrosin, g/kg - 6,8 (3) - 6,4 (3) - 5,8 (3) Valin, g/kg - 8,5 (3) - 8,8 (3) - 7,9 (3) Calcium, g/kg 8,6 8,5 8,8 8,8 8,9 8,1 Fosfor, g/kg 5,6 5,3 6,0 6,2 5,6 6,0 Zink*, mg/kg Fytase*, enheder/kg * Tallet i parentesen viser antallet af analyser, der er blevet anvendt til beregningen af gennemsnittet. Er der ingen parentes er der kun én analyseværdi. ** For både zink og fytase gælder det, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede mængder er foderets totale indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne). # I ATR-foder er anvendt methioninanalog der ikke bliver registreret som methionin i methioninanalysen 23

24 Appendiks 2 (Fortsat) Smågriseblandingernes (Blanding 3) garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer. Kontrol DLG Himmerlands Kontrol Porkido Plus AU Gro Finale Benz Garanti Analyse* Garanti Analyse* Garanti Analyse* FEsv, pr. 100 kg foder (EFOSi) - 107,2 (4) - 107,8 (4) - 109,6 (4) FEsv, pr. 100 kg (basis i-faktor) 107,00 106,7 (4) 107,0 108,0 (4) ,0 (4) Råprotein, % 18,6 19,3 (4) 17,9 18,0 (4) 19,0 19,1 (4) Råfedt, % 3,7 3,7 (4) 3,8 4,0 (4) 4,8 3,8 (4) Råaske, % 6,2 5,5 (4) 5,4 5,3 (4) 6,3 5,1 (4) Lysin, g/kg 12,5 12,7 (3) 12,2 12,0 (3) 12,8 12,0 (3) Methionin, g/kg 3,9 3,9 (3) 3,7 3,6 (3) 4,0 3,9 (3) Treonin, g/kg - 7,8 (3) - 7,4 (3) - 7,5 (3) Tryptofan, g/kg - 2,6 (3) - 2,5 (3) - 2,5 (3) Isoleucin, g/kg - 7,0 (3) - 6,4 (3) - 6,9 (3) Leucin, g/kg - 12,8 (3) - 11,8 (3) - 12,4 (3) Histidin, g/kg - 4,4 (3) - 3,6 (3) - 3,9 (3) Fenylalanin, g/kg - 8,6 (3) - 7,7 (3) - 8,2 (3) Tyrosin, g/kg - 6,6 (3) - 5,8 (3) - 6,3 (3) Valin, g/kg - 8,4 (3) - 8,1 (3) - 8,2 (3) Calcium, g/kg 8,5 8,2 8,7 8,4 8,7 8,2 Fosfor, g/kg 5,2 5,2 5,7 5,1 5,8 4,9 Zink**, mg/kg Fytase**, enheder/kg * Tallet i parentesen viser antallet af analyser, der er blevet anvendt til beregningen af gennemsnittet. Er der ingen parentes er der kun én analyseværdi. ** For både zink og fytase gælder det, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede mængder er foderets totale indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne). 24

25 Appendiks 2 (Fortsat) Smågriseblandingernes (Blanding 3) garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer. Danish Agro Hornsyld ATR Danish Grow 204 Kvikstart ATR Starter Ultimo Grøn SPRINT DK Garanti Analyse* Garanti Analyse* Garanti Analyse* FEsv, pr. 100 kg foder (EFOSi) - 107,3-105,6 (4) - 106,9 FEsv, pr. 100 kg (basis i-faktor) ,5 108,0 105,4 (4) 109,0 108,3 Råprotein, % 18,1 19,0 (4) 18,0 19,2 (4) 18,2 17,8 (4) Råfedt, % 3,5 3,3 (4) 3,7 3,8 (4) 3,0 3,2 (4) Råaske, % 6,1 5,5 (4) 5,9 5,8 (4) 5,2 5,0 (4) Lysin, g/kg 12,1 12,8 (3) 12,5 13,5 (3) 12,9 12,1 (3) Methionin, g/kg 3,7 3,9 (3) 3,9 3,9 (3) 3,8 2,5 (3)# Treonin, g/kg - 7,9 (3) 7,9 8,6 (3) - 7,5 (3) Tryptofan, g/kg - 2,5 (3) ,4 (4) Isoleucin, g/kg - 7,0 (3) ,4 (3) Leucin, g/kg - 12,9 (3) ,1 (3) Histidin, g/kg - 4,3 (3) ,1 (3) Fenylalanin, g/kg - 8,7 (3) ,2 (3) Tyrosin, g/kg - 6,4 (3) ,0 (3) Valin, g/kg - 8,6 (3) ,3 (3) Calcium, g/kg 8,5 8,7 8,6 9,9 8,6 8,0 Fosfor, g/kg 5,4 5,5 5,4 5,1 5,3 4,7 Zink**, mg/kg Fytase**, enheder/kg * Tallet i parentesen viser antallet af analyser, der er blevet anvendt til beregningen af gennemsnittet. Er der ingen parentes er der kun én analyseværdi. ** For både zink og fytase gælder det, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede mængder er foderets totale indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne). # I ATR-foder er anvendt methioninanalog der ikke bliver registreret som methionin i methioninanalysen Tlf.: svineproduktion@seges.dk Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. 25

26 SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 26

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish

Læs mere

AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG

AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG MEDDELELE NR. 1143 Resultaterne fra en afprøvning af DLG s nye smågrisesortiment 2018 bestilt af firmaet viste, at der ikke var forskel i produktivitet

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12

FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 MEDDELELSE NR. 939 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i Midt- og Østjylland viste, at foderet fra Vestjyllands Andel gav en statistisk sikker højere produktionsværdi

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE

TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20

Læs mere

OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER

OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 1148 Det høje vitaminniveau anbefalet af DSM førte til forbedret produktivitet og højere produktionsværdi end dansk standard.

Læs mere

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE

ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1101 Medicinsk zink 14 dage efter fravænning med 2.500 mg/kg foder adskilte sig ikke fra 1.500 mg/kg foder, men medførte højere produktivitet

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til

Læs mere

FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE

FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 942 Fermenteret raps gav 7-9 % lavere produktionsværdi end fodring med sojaskrå eller rapskage til smågrise (9-30 kg). Der blev fundet en ringere foderudnyttelse

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER

SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER MEDDELELSE NR. 1137 I en afprøvning fra Forsøgsstation Grønhøj var der ikke højere forekomst af diarré hos smågrise foderet med foder med sojaskrå i forhold til smågrise

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

TEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE

TEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE TEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1147 Ét koncept gav bedre produktivitet og reducerede diarré i forhold til foder tilsat medicinsk zink. Et koncept

Læs mere

ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING

ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING I afprøvningen blev produktionsegenskaber, herunder foderudnyttelsen, for første gang i økologisk slagtesvineproduktion

Læs mere

Fravænning uden medicinsk zink

Fravænning uden medicinsk zink Fravænning uden medicinsk zink Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til medicinsk zink senest juni 2022 Hovedargumentet er miljøpåvirkning Derudover

Læs mere

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) MEDDELELSE NR. 1094 Kontrol af 150 færdigfoderprøver viser forskel på, hvor godt de enkelte foderfirmaer overholder deklareret indhold af energi, råprotein, lysin og methionin.

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016

KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016 KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016 Annette Lykke Voergaard, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 21. september 2016 INTRODUKTION Hvorfor udføres kontrolrunde af færdigfoder? En stor andel af de danske

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017

DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017 DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017 PROBLEMET Hvorfor bruger vi zink til fravænnede grise? Mest effektive og billigste måde at forebygge

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

REDUCERET PROTEIN TIL FRAVÆNNEDE GRISE KAN REDUCERE DIARRÉ

REDUCERET PROTEIN TIL FRAVÆNNEDE GRISE KAN REDUCERE DIARRÉ Nr. 1175 Udgivet 11. september 219 REDUCERET PROTEIN TIL FRAVÆNNEDE GRISE KAN REDUCERE DIARRÉ SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FORFATTER: NIELS J. KJELDSEN, JULIE C. LYNEGAARD 1 OG JULIE

Læs mere

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fravænning uden zink Erfaringer fra praksis Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Status på udfasning af medicinsk zink gram Zink/produceret smågris Tons

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT

SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN

HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor

Læs mere

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser

Læs mere

HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE

HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 964 Foder med 20 % rug skal være 4 kr. billigere pr. 100 kg for at give den samme produktionsøkonomi som foder med hvede. INSTITUTION:

Læs mere

INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING

INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser

Læs mere

42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?

42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? 42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? Hanne Maribo, Chefforsker, SEGES Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen, Chefkonsulent, SEGES Svineproduktion Hvad er protein? Protein Proteiner er kroppens

Læs mere

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når

Læs mere

FODERBLANDINGER SVIN

FODERBLANDINGER SVIN FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106

Læs mere

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.

Læs mere

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 20. september 2016 INDHOLD Reduktion af zink til slagtesvin Alternativer til medicinsk zink til smågrise 2.. ÅRLIGT FORBRUG AF

Læs mere

AMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER

AMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER Støttet af: AMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER MEDDELELSE NR. 1135 Dosisresponsforsøg med lysin, methionin og treonin ved et lavt og et højt proteinniveau, hvor maksimal produktivitet

Læs mere

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater

Læs mere

Fodringskoncepter som alternativ

Fodringskoncepter som alternativ Fodringskoncepter som alternativ til medicinsk zink til fravænnede grise Fagchef Lisbeth Shooter SEGES Svineproduktion Opbygning af koncepttest Dokumentation, resultater og argumenter Ikke fokus på pris!!

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Alternativer til Zink oxid

Alternativer til Zink oxid Alternativer til Zink oxid Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, 20.November, 2018 Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til

Læs mere

FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE

FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE Støttet af: FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE MEDDELELSE NR. 1055 Forsøg viser, at skatoltallet reduceres ved at fodre hangrise udelukkende med korn i minimum 3 dage og ved at fodre med 15 % cikorie eller

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Aktuelt nyt om foder

Aktuelt nyt om foder Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder

Læs mere

Komplet startfoderprogram til grise

Komplet startfoderprogram til grise Komplet startfoderprogram til grise Primary er et fuldfoder som med fordel kan introduceres til grise der er startet op i farestald eller efter fravænning. Er til grise fra 5 kg. Primary blandinger er

Læs mere