Bygningsfilm Isoleringsfilm s Sikringsfilm Autofilm

Transkript

1 Trit punktum for Schioldan Side TIRSDAG 15. mart 2011 NS 245. årgang Uge 11 Nr. 72 Kr. 20,00 Sej kamp mod brand i køleolie Klichéfyldt, men flot Side 4-5 Side Hårdt pre på læger 159 kilo lettere NORDJYLLAND: Når 32-årige fra Nørreundby kigger på ine godt to år gamle cowboybuker, har han vært ved at tro ine egne øjne. Dengang brugte han buker tørrele XXXXXXXL med en livvidde på 170 centimeter. Siden er han krumpet ind til en tørrele XXL. Dengang vejede han 275. I dag er han 159 kilo lettere. Det enorme vægttab kylde en åkaldt gatric bypa operation og ændret livtil. - Det er ført nu, jeg for alvor yne, mit liv er begyndt, iger. Han har at ig to mål - at gennemføre et fem kilometer løb og at komme til at pille lidt fodbold ligeom dengang, han var en tor knægt. Fedme er en af de tørte undhedudfordringer i Nordjylland. Profeor Bente Klarlund Pederen, der er medlem af taten forebyggelekommiion, forelår at fødevareproducenterne frivilligt eller via EU-direktiver producerer undere og mindre portioner. LÆGEMANGEL: Ført om 15 år vil ny lægeuddannele i Aalborg for alvor få en effekt Af Torben Duch Holm torben.holm@nordjyke.dk NORDJYLLAND: For tiden mangler der mere end 40 praktierende læger i Nordjylland, og problemet kan i løbet af i år blive endnu tørre, når omkring 10 læger går på penion. Ført om år regner Region Nordjylland med at få bugt med lægemanglen. De tørte problemer er der med at kaffe nye praktierende læger i Vendyel og Thy. Regionen adminitration har regnet på en prognoe for udbuddet af læger frem til Lige nu tår knap en femtedel af de tillinger, der kal føre frem til uddannele om praktierende læge, ledige. På landplan er der tore forkelle i udviklingen. På Sjælland er lægemanglen tærkt aftagende. Samlet vil antallet af praktierende læger de næte fem år falde med mere end 100, og det vil nogle teder øge preet på de nuværende læger. Ført efter 2025 vil den nye lægeuddannele, der er oprettet ved Aalborg Univeritet, begynde at få en virkning i Nordjylland. - Det tager omkring 15 år, før lægeuddannelen vil give flere praktierende læger. Indtil det ker, må vi ate på de tiltag, vi har i gang for at rekruttere ny læger. Det drejer ig bl.a. om etablering af behandlerhue, der for mange unge læger er med til at kabe et godt miljø, iger regionrådformand Ulla Atman (S). Sundhedtyrelen vurderer, at udbuddet af peciallæger frem mod 2030 vil tige med mere end en tredjedel Vejret: Skyet enere nogen ol. 1-5 grader. Let til frik øtlig vind. 0,- Foto: Privat/Torben Hanen g r at I Næten for godt til at være grati Madmagainet Irma krydderiet. Hent det nye nummer i din Irma i dag. Tema ide 8, 9 og 10 amt leder ide 20 m a r t. N U m m E r Å r g a N g 9 20 G æ emenu Bygningfilm Ioleringfilm Sikringfilm Autofilm VERDENS MINDSTE HØREAPPARAT Anja Blynning SUP TILBUEDR Grafiker Prø v GRAT verden IS mindte høreapp arat God hørele betyder alt nye opkrifter I ta l I e n k Forårbebuder Horevang Hjørring - Tlf Fax pot@dankolfilm.dk RING OG BESTIL TID PÅ

2 8 Nordjylland NORDJYSKE Stifttidende Tirdag 15. mart 2011 Tema ER SPØRGSMÅL OM LIVSSTIL: En tor underøgele af den nordjyke folkeundhed vier med fede typer, at der bliver tadig flere overvægtige, og at vi gennemgående pier alt for uundt. I nogle tilfælde går det å galt, at operation er tvingende nødvendig. Appetit på livet NORDJYLLAND: - Jeg føler, at livet ført for alvor rigtig er begyndt. 32-årige Kaare Fuglang Toft idder i en ort læderofa i kæreten lejlighed i Nørreundby. Foran ham på ofabordet ligger en tak billeder af ham elv. Det er godt to år og 159 kilo iden, billederne blev taget. - I dag er det ikke til at fortå, at jeg virkelig å ådan ud, iger han, men billederne bliver bladret igennem ammen med kæreten Tina. Men billederne lyver ikke. For to og et halvt år iden vejede 275 kilo. - Jeg kunne da godt mærke, at folk kiggede efter mig, når jeg gik på gaden. Og dem, der ikke kiggede, gjorde det alligevel. Det kunne jeg kontatere, når jeg omme tider vendte mig om, efter at vi havde paeret hinanden, fortæller han. Den dengang blot 29-årige mand oplevede ogå, at iær børn og unge højlydt fniede eller grinede af ham, fordi han var helt uformelig tor. Det gjorde ondt. - Så havde jeg bare lyt til at gemme mig derhjemme med det amme, huker han. Klaen tykke dreng var tor allerede ved fødlen. Han vejede næten fem kilo. I kolen var han klaen tykke dreng. Godt nok tabte han ig en del, da han nærmede ig konfirmationalderen, fordi både forældre og undhedplejerke var begyndt at blive bekymrede. Han tabte ig endda å meget, at han kunne være med på fodboldholdet. Men det holdt ikke ret længe. - Jeg pite alt det forkerte mad - fatfood, chip, cola og pizza - på de forkerte tidpunkter og i alt for tore mængder. Det kunne hurtigt måle Kaare i ine velmagtdage. På et tidpunkt vejede han 275 kilo - og på privathopitalet til forunderøgelen før operationen måtte der to vægte til for at veje de mange kilo. Privatfoto på badevægten og e i pejlet. tog kilo på om året. - I tarten gik det mig meget på. Jeg kunne jo tydeligt e, at jeg blev tørre og tørre ammenlignet med klaekammerater og enere kolleger. For ekempel pinte det den tærkt overvægtige unge mand, at han efterhånden ikke mere kunne købe it tøj i almindelige tøjbutikker. Gennem flere år købte han alt it tøj i en pecialbutik, om der kun finde én af i Danmark. Enten kørte han elv dertil eller betilte over nettet. Til idt gik Kaare Fuglang Toft i tøj tørrele XXXXXXXL, og livvidden i bukerne var voket til 170 centimeter. Han var nødt til at bruge elvbindernor fra halmballer til at holde bukerne oppe, fordi der ikke finde livremme, der kunne nå omkring han enorme vom. - I en periode kæmpede jeg virkelig for at tabe mig. Men de idte år tænkte jeg ikke å meget over det. Jeg opgav Kaare var klaen tykke dreng i kolen, og han tog kilo på om året. Privatfoto I en periode kæmpede jeg virkelig for at tabe mig. Men de idte år tænkte jeg ikke å meget over det. Jeg opgav ganke enkelt og levede for at pie. ganke enkelt og levede for at pie. TV og uund mad Hverdagen for Kaare Fuglang Toft betod af arbejde og ophold i hjemmet med fjernynet og computeren tændt og en tor portion uund mad inden for rækkevidde. - Jeg kunne jo hverken komme i biografen eller teatret af frygt for, at jeg ikke kunne klemme mig ned i ædet. Og når jeg blev inviteret til fet, tog jeg af ted en uge i forvejen for at tjekke, om jeg kunne være på tolen, og om den kunne bære min vægt. Det ville være å pinligt, hvi den braede ammen. trænede dengang et fodboldhold. Det gør han tadig. - Jeg var nødt til at følge træningen fra idelinjen - ude af tand til at vie drengene de øveler, om de kulle udføre, fortæller han. Dagen før drengene kulle pille kamp på udebane, kørte ud til anlægget for at finde ud af, hvordan han kunne komme til at parkere tæt på banen. Han kunne ikke klare at gå mere end cirka hundrede meter. Den gamle Peugeot, han kørte i, var helt kæv på grund af han enorme overvægt. Hvorfor tabte du dig ikke bare? - Det pørgmål var der

3 Tirdag 15. mart 2011 NORDJYSKE Stifttidende Nordjylland 9 Det var ført, da lægen forklarede mig, at mit liv kunne være lut om fem-otte år, og familie og venner fortalte, at de nødigt ville mite mig, at ituationen alvor gik op for mig. Takket være operationen har jeg fået en mae forærende. Nu er det min tur til at vie, at jeg har den rette indtilling til livet. Hvi jeg begynder at pie forkert igen, ender jeg med at blive rigtig tor igen, og det vil jeg ikke være. Læ mere ide 10 utroligt: 32-årige har midt 159 kilo på godt to år Kaare og kæreten Tina kigger på gamle foto fra dengang, hvor den enete fornøjele for Kaare var at pie. Foto: Torben Hanen ogå mange, der tillede mig. Men jeg kunne impelt hen ikke overkue det. Den enete glæde, jeg næten havde, var at få noget at pie. Det var det, jeg hele tiden å frem til i løbet af en dag. Hvi jeg var trit eller ked af det, tog jeg bare noget at pie. Så blev jeg glad. Det er vært at lave om på. Livfarligt Vendepunktet kom, da venner, familie og lægen for alvor blev bekymret for Kaare helbred. - I begyndelen tak venner og familie til mig, og lægen nævnte muligheden for en operation. Men jeg var ikke klar til det. Det var ført, da lægen forklarede mig, at mit liv kunne være lut om fem-otte år, og familie og venner fortalte, at de nødigt ville mite mig, at ituationen alvor gik op for mig. blev henvit til underøgele - med henblik på en åkaldt gatric bypa operation - på Privathopitalet Mølholm ved Vejle. Det er en operation, hvor tørtedelen af maveækken bliver koblet fra tarmytemet. - Jeg var virkelig nervø. Men der var jo ingen vej uden om, forklarer han. Ved forunderøgelen kulle Kaare veje. Sidt, han var blevet vejet, var flere år forinden ho han egen læge. Det toppede, da vægten vite de makimale 150 kilo. På Mølholm fandte en vægt, om kunne klare 200 kilo. Kaare var ikker på, at han ikke vejede mere. Men hopitalvægten blev ogå trykket i bund, å det var nødvendigt at finde yderligere en vægt. Der tod han med en fod på hver vægt, om tilammen vite 275 kilo. Lægen forklarede, at hopitalet aldrig tidligere havde opereret å tung en patient. Og han turde ikke garantere, at operationen kunne gennemføre. - Umiddelbart før operationen var jeg meget nervø for aldrig at vågne op igen. Da jeg log øjnene op efter operationen, greb jeg trak fat i lægen for at høre, om det lykkede. Og jeg var De tre-fire kilometer til fodboldtræning klarer Kaare nu på cykel. Foto: Torben Hanen Til idt gik i tøj tørrele XXXXXXXL, og livvidden i bukerne var voket til 170 centimeter. Foto: Torben Hanen ovenud lykkelig, da han bekræftede. Tilbagebetaling Før operationen kulle Kaare tabe ig. Del for at ikre mod organvigt under operationen, del for at vie, at det var noget, han virkelig ville. Det lykkede ham at tabe ig 36 kilo, inden lægen kar i ham. Operationen foregik i december Siden har Kaare Fuglang Toft tabt ig yderligere 123 kilo, å han i dag vejer De førte hundrede kilo efter operationen forvandt næten af ig elv. Siden har jeg måttet kæmpe for at komme yderligere ned i vægt. Men det gør jeg gerne. Takket være operationen har jeg fået en mae forærende. Nu er det min tur til at vie, at jeg har den rette indtilling til livet. Hvi jeg begynder at pie forkert igen, ender jeg med at blive rigtig tor igen, og det vil jeg ikke være. Kaare fortæller, at han pier ganke normalt - med omtanke. Der er nu mere grønt og mindre pizza på tallerkenen. - Det handler om at ændre livtil, iger han og undertreger, at han ikke vil løfte pegefinger ad andre overvægtige. Det hænder da ogå tadig, at han pier et tykke pizza eller en flødebolle. Men let, let ikke i amme grad om tidligere. Luft i maven Vægttabet på de 159 kilo betyder, at Kaare nu kan komme i både biograf og teater. Han kan ogå nøje med et enkelt æde i flyveren. Tidligere lagde han belag på to æder. De tre-fire kilometer til fodboldtræning klarer han på cykel, og nu kan han elv vie drengene øvelerne. Det enete minu efter operationen, han kan komme i tanke om, er, at der er mere luft i maven. Han prutter rent ud agt mere, end han gjorde tidligere. - Men det er altå et meget, meget lille minu i forhold til de mange pluer, undertreger han. Kaare har at ig to mål. Han vil gerne gennemføre et fem kilometer løb, og å drømmer han om elv at pille lidt fodbold om dengang, han var knægt. Han har ogå et brændende ønke om at lippe af med de mange kilo løt kind, der hænger på ham. Kravet for at få opfyldt det ønke er, at han taber ig yderligere kilo. Kærligheden behøver han ikke at drømme om. Han er blevet kærete med in nærmete kollega på jobbet. - På igt håber jeg da at blive gift. Det har altid været en af mine drømme, iger han og kater Tina et kærligt blik.

4 10 Nordjylland NORDJYSKE Stifttidende Tirdag 15. mart 2011 Mindre fedt i pølerne, tak fedme: Profeor forelår dialog mellem myndigheder og fødevareindutri om undere madvarer Et af de nyere påhit er bland-elv-lik, hvor kunderne betaler efter vægt. Altå likket. Uanet poen tørrele forvinder indholdet altid i løbet af en time tid med fjernynet tændt. Arkivfoto: Peter Broen NORDJYLLAND: Der kal være færre tykker lik i likpoerne. Sodavandflakerne kal være mindre. Og der bør være mere kød i pølerne. Det er nogle af de konkrete bud, om medlem af forebyggelekommiionen, Bente Klarlund Pederen, har på det tadig vokende fedmeproblem i Danmark. - Nogle menneker overvægt har genetike årager, men andre kan pie uanede mængder uden at tage på i vægt. Men ingen ville jo blive overvægtige, hvi vi boede i et land, hvor der ikke var å let adgang til tore mængder mad, iger hun. - Der er ket en helt vanvittig udvikling med de portioner, om madvarer ælge i. De er blevet langt tørre de enere år, og det i ig elv medfører, at vi pier mere. Samtidig bevæger vi o mindre, idet vi har indrettet et liv med bil, elevatorer og fjernbetjeningen til tv inden for rækkevidde. Vi behøver jo knapt elv lave med mere, idet vi blot kan købe noget dybfrot til ovnen, kontaterer Bente Klarlund Pederen, der har krevet flere bøger om undhed og motion. Som ekempel nævner hun den udvikling, der er ket med odavandflaker. - Da jeg var barn, var vi tre om at dele en flake odavand med en kvart liter hver lørdag. Nu drikker børn rak væk halvanden liter cola, fordi flakerne er blevet å tore. Der er oven i købet kommet to liter flaker på markedet. Andre producenter af uunde fødevarer - ekempelvi chip og lik - reklamerer med, at der nu er 25 procent mere i poerne. Den udvikling ønker Bente Klarlund Pederen vendt hurtigt muligt. Enten ved frivillige aftaler med fødevareindutrien eller gennem lovgivning. - Jeg yne, at myndighederne i førte omgang kal forøge at indgå nogle frivillige aftaler om ekempelvi at ertatte noget af fedtet i Der er ket en helt vanvittig udvikling med de portioner, om madvarer ælge i. De er blevet langt tørre de enere år, og det i ig elv medfører, at vi pier mere. Bente Klarlund Pederen, medlem af forebyggelekommiionen pølerne med kød. Hvi det ikke kan lade ig gøre ad frivilligheden vej, vil det efter min mening være fint, hvi EU fatætter nogle regler, om ikrer at vi kommer til at leve undere. Bente Klarlund Pederen mener ikke, at løningen er flere fedmeoperationer, om Profeor Bente Klarlund Pederen mener at EU bør kride ind, hvi ikke fødevareproducenterne er villige til at indgå frivillige aftaler, om kan være med til at løe fedmeproblemet. Der må en helt anderlede effektiv og målrettet indat til, og kampagner for undere livtil er let ikke nok. Der må mere handling til, blandt andet i form af flere og bedre cykeltier, å det falder naturligt for folk at bevæge ig. Bente Klarlund Pederen, medlem af forebyggelekommiionen har været i tærk tigning i Danmark de enete firefem år. - Vi kan jo ikke alle ammen blive opereret. Og det er heller ikke nok at ige til folk, at de kal tage ig ammen og tabe ig. Der må en helt anderlede effektiv og målrettet indat til, og kampagner for undere livtil er let ikke nok. Der må mere handling til, blandt andet i form af flere og bedre cykeltier, å det falder naturligt for folk at bevæge ig. For dankere, der allerede er tærkt overvægtige, mener Bente Klarlund det er nødvendigt at tilbyde rådgivning ho diætiter og aktiv hjælp til motion. Færre fedmeoperationer ubalance: Regionen underøger, hvorfor å mange nordjyder får foretaget gatric bypa NORDJYLLAND: Nåleøjet til operationbordet er blevet mindre for de mange nordjyder, der er vært overvægtige. 1. januar trådte nye og mere trike retninglinjer for fedmeoperationer i kraft, og det kan allerede nu aflæe på tatitikken over antallet af nordjyder, der bliver henvit til operation på et privathopital. Antallet af henvininger i januar og februar i år er næten halveret ammenlignet med de førte to måneder af Tallet i fjor for de to måneder tilammen var 62 nordjyke henvininger til fedmeoperation på privathopital. I de to førte måneder i år er der blot henvit 33 nordjyder. - Jeg yne, det er for tidligt at udlede noget konkret af tallene. Men det er da korrekt, at henigten med de nye retninglinjer er at foretage en opbremning i antallet af fedmeoperationer, iger Jen Winther Jenen, der er undheddirektør i Region Nordjylland. Nordjylland ligger helt i front i tatitikken over fedmeoperationer. Hver fjerde danker, der de enere år har fået foretaget en gatric bypa, er nordjyde. Og det elv om nordjyderne kun udgør en tiendedel af befolkningen. Derfor har regionen beluttet ig for at finde en forklaring på, hvorfor å forholdvi mange nordjyder bliver opereret for fedme. - Jeg tvivler på, at det er fordi nordjyderne lider meget mere af fedme end andre dankere. Og retninglinjerne for at blive opereret er jo de amme i hele landet, kon- Jeg har tor fortåele for de overvægtige problemer, og det er naturligvi heller ikke ådan, at operationerne helt ophører. Men der er behov for en opbremning. Jen Winther Jenen, undheddirektør i Region Nordjylland taterer undheddirektøren. - Jeg tror ikke på, at vi kan operere o ud af fedmeepidemien. Der må andre initiativer til, tilføjer han. Jen Winther Jenen mener, at forebyggele, motion og ændrede kotvaner er vejen frem. - Det er jo lykkede at knække kurven, når det handler om rygning. Måke kan nogle af die erfaringer bruge, når det gælder fedme. Den nordjyke undheddirektør mener, at kommunerne har et tort anvar for at ændre folk livtil, å de undgår at blive overvægtige. - Jeg har tor fortåele for de overvægtige problemer, og det er naturligvi heller ikke ådan, at operationerne helt ophører. Men der er behov for en opbremning. Ogå fordi vi endnu ikke fuldt ud kender langtidvirkningerne efter operationerne. Den fedmeopererede Kaare Fuglang Toft, om er omtalt på de to forrige ider, finder det fornuftigt at begræne adgangen til fedmeoperationer. - Efter min mening er der ingen grund til, at folk om blot vejer 20 kilo for meget, bliver opereret. Jeg vil mene, at hjælp til livtilændringer må kunne gøre det i de tilfælde. Det er bedre at bruge reurerne på de voldomt overvægtige. Herunder at hjælpe o af med alt det overflødige kind, der hænger, når vi har tabt o, iger han.

5 20 Debat NORDJYSKE Stifttidende Tirdag 15. mart 2011 Debat Tlf.: Lang ager vej 1, 9220 Aal borg Ø Når man nu om dage går på Bakken om ommeren og er Cirkurevyen eller er tv-varianter om Live fra Bremen, Aftenholdet eller Det nye Talkhow er det tort et kun indfortåede platheder om ex og lir, det drejer ig om. Man kappe om at gå længt muligt, og kuepillerne yne elvoptagne at more ig, men vi andre krummer tæer. BENT LIHOLM, mag. art. i film- og medievidenkab i Jylland-Poten Søren Pind ditancerer ig fra den ædvanlige politike forigtighedhitorie, hvor de ikke tør andte end det, pindoktorerne iger. Han ætter ord på ine egne tanker. Nogle gange kubber han folk fra ig, når han gør det. CARSTEN KISSMEYER, borgmeter (V) i Ikat-Brande i Politiken LEDER Antallet af nordjyke fedmeoperationer er blevet halveret... Hvad med at ige nej? Som 29-årig vejede fra Nørreundby 275 kg. I dag er han 32 - og har tabt 159 kg, ikke mindt takket være en fedmeoperation: Takket være operationen har jeg fået en mae foræret. Nu er det min tur til at vie, at jeg har den rette indtilling til livet, iger han i dag til NORDJYSKE Stifttidende. var i årevi et af tallene i den vokende tatitik over dankere, om bogtaveligt fylder mere og mere. Den amerikanke fedmebølge er ogå kyllet ind over Danmark, men økonomien har tvunget Region Nordjylland til at kære ned på fedmeoperationer. Tallet er halveret i året to førte måneder et i forhold til amme periode i fjor. SYNSPUNKT Miniter på efterløn Af Poul Erik Andreaen Medlem af regionrådet i Region Nordjylland (S), Nørregade 30, Dronninglund, poul.erik.andreaen@ rn.dk AFTRAPNING: Den nuværende regering er kendetegnet ved, at den nidkært har forringet vilkårene for de dårligt tillede. Den har forkortet dagpengeperioden for de arbejdløe fra fire år til to år. Derefter kan de øge kontanthjælp. Hvi ægtefællen har indtægt får de ingenting. De yge kan få ygedagpenge i 12 måneder. Derefter kan de blive vurderet til at være for rake til at få ygedagpenge og for yge til at arbejde eller få arbejdløheddagpenge. Ogå der henvining til at øge kontanthjælp og igen aflag hvi ægtefællen har indtægt. Flygtninge og indvandrere kal helt ned i kidtet økonomik. De kommer på tarthjælp, om er lavere end kontanthjælp. For die Direktion Per Lyngby Adm. direktør grupper er livet ingen dan på roer. Den tår ikke jut på udlandrejer og gourmetmiddage. De borgerlige enete argument til forvar for elendigheden er: Det kal kunne betale ig at arbejde. Ja, det ved enhver idiot da. Men hvad gør de å, når der ikke er arbejde til alle, eller når de er for yge til at arbejde? Det næte mål, regeringen har for at genere den arbejdende del af befolkningen er, at de vil afkaffe efterlønnen. Efterlønnen har iden den blev indført, været en torn i øjet for de velbjergede. Efterlønnen er nemlig de enete gode, om lavtlønnede, hårdt arbejdende lønmodtagere kan e frem til efter 45 år på arbejdmarkedet. Her kan man trod alt ige, at anøgerne har brugt lang tid på at gøre ig fortjent til efterlønnen. Anderlede for de velbjergede i toppen af erhvervlivet. Generelt har de penionordninger i et helt andet niveau og ofte fra 60 år alderen. Deuden e det mærkelige fænomen, at jo NORDJYSKE Medier A/S (CVR-NR ) Internet: nordjyke@nordjyke.dk Hovedkontor: Langagervej 1, Potbox 8000, 9220 Aalborg Ø, Telefon Chefredaktion Per Lyngby Anvarhavende chefredaktør Lar Jeperen Chefredaktør Bente Klarlund Pederen, medlem af Forebyggelekommiionen, finder en del af forklaringen på den nye folkeygdom i, at tort et alle former for mad nu ælge i overtørrele - 25 procent mere til amme pri. Hun mener, at der kal indgå aftaler med fødevareindutrien om mindre portioner, at der kal producere undere fødevarer, at der bør overveje loft på tørrelen på f.ek. likpoer, og at der kal ætte ind med mere forebyggele. Forlagene er betemt ikke dårlige, og det kan godt være, at de kan være blandt værktøjerne til en nødvendig brandlukning. Men når der e bort fra menneker, der takket være naturen ugunt tager på, uanet hvor beherket de pier, hjælper mindre portioner næppe meget: Forvinder cola i to liter flaker, bliver der ikkert bare købt to gange en liter, og er der 50 gram mindre i likpoen, ryger der ikkert en kompenationpoe i kurven. Hvad med de to må ord nej tak til chokoladen? Det handler om livtil, og efterom der ikke er en enete danker tilbage, om ikke ved, at rygning er dårlig livtil, burde lige å maive kampagner og blokeringer da ogå hjælpe på dem, der å at ige bare pier af dårlig vane? Det må vel tadig være tilladt at forlange, at menneker elv tager et medanvar for dere liv. Der må være en kant for amfundet anvar - og mere end en fedtkant... Redaktionledele Jørgen la Cour-Harbo, Produktion Mikkel B. Otteen, Sport Kirten Vetergaard, Aalborg og Jammerbugt mere de kvajer ig, deto mere bliver de forgyldt. Se bare Plummer-drengen. Direktør for DR. Han dummede ig å meget, at han fik 4 mio. kr. for at ige op - lang tid inden han blev 60. Se direktøren for Amagerbanken. 20 mio. kr. i baglommen for at køre en tor gammel bank i ænk. Her er der meget mere grund til at være forarget end over efterlønnen. Så kulle man tro at fortalerne for afkaffele af efterlønnen fejede for dere egen dør. Men nej, de er virkelig gode med ig elv. Tina Nedergård iger elv pladen om underviningminiter op - 14 dage efter at hun opnår efterløn og penionret. Efter 54 uger om miniter til en løn på over en mio. ved iden af folketinggagen på kr. kan Nedergård nu få 18 måneder efterløn om miniter. Det er uantændigt at bevilge 18 måneder efterløn til en peron, om kun har fungeret i et år, og om elv har agt op. Oven i handelen har hun ved et år arbejde optjent penionret fra hun fylder 60 år og livet ud. Sammenlagt kommer katteyderne til at betale Tina Nedergård over fem mio. kr. i løn, efterløn og penion for et år arbejde. Det er vineri med katteyderne penge. Der kan være en begrundele for at give en efterløn til politikere, om bliver kaeret af vælgerne og om ikke har orlov fra dere job. Men Tina Nedergård har elv agt op og har tadig in folketingløn. Det er ikke en regel, Tina Nedergård ene har vedtaget, og andre nyder ogå godt af ødelheden. En regering, der pt. kræver mådehold, burde trak ætte denne ødelhed ned i et niveau, der ligner det almindelige arbejdmarked vilkår. Denne opfordring gælder for øvrigt ogå oppoitionen, om bortet fra Enhedliten har været meget fodlæbende i at få aneret ødelheden. Formentlig vil mindt 90 % af Folketinget finde gode forklaringer på, at reglerne er helt rimelige, og at det er nok, når de almindelige katteydere pænder livremmen ind. Carl C. Maden, Frederikhavn Jørgen Tøttrup, Himmerland Inger Lie Jønon, Lokaludgaver og Hjørring Han Peter Kragh, Thited Det blev værre Af Knud Preben Haing Skovyrevej 14, 9310 Vodkov, lilly-knud@tofanet.dk INTEGRATION: Det var fru Birthe Rønn Hornbech tærke påvirkning af DF fremmedfjendke politik, der gjorde hende uegnet om integrationminiter. - Så kunne det blive værre? JA! Den programerklæring, om den nyudnævnte integrationminiter Søren Pind kom med på lotpladen, var ikke por forkellig fra hvad DF aller ortete medlem pator Søren Krarup kunne have kundgjort og forkyndt, hvi det var ham der var blevet integrationminiter. Søren Pind ønker at de fremmede, der kommer til Danmark, kal aimilere. Jeg er dog å godt om ikker på, at hvi han blev inviteret om gætetaler i Sydlevik Forening, ville han måke endda med rørt hjerte tale om, hvor mukt det var, at die menneker har beholdt en kerne af dank kultur. Det danke mindretal er ikke aimileret. De dyrker dankheden på mange måder. Samtidig er den enkelte fuldt integreret og repekteret om tyk tatborger. Det tilvarende e mange teder i verden, hvor det ofte er en dank kirke der er amlingpunktet. Søren Pind mener ogå, det er at kapitulere overfor en fremmed kultur, at man ikke erverer vinekød i nogle børnehaver. Det er det ikke! Det ville det være, hvi man i Danmark forbød alg og brug af vinekød. I øvrigt er det ogå ådan, at de børn, der ikke får erveret vinekød i børnehaven, og om gerne pier det, har rigelig lejlighed til det reten af dagen. I de flete familier falder dagen hovedmåltid om aftenen. Deuden repekterer man elvfølgelig andre menneker religion og undlader at ervere noget for dem, de er imod. Jeg er helt ikker på, at Søren Pind aldrig kunne finde på at lade vinekød indgå i menuen, hvi han havde jøder eller mulimer på beøg.