OPSANG & MEDKLANG. Klummesamling om branding og identitet og perspektivet om den rigtige måde at gøre det på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPSANG & MEDKLANG. Klummesamling om branding og identitet og perspektivet om den rigtige måde at gøre det på"

Transkript

1 OPSANG & MEDKLANG Klummesamling om branding og identitet og perspektivet om den rigtige måde at gøre det på

2 indhold f o r o r d 5 d e n l o k a l e o p s a n g 6 b r a n d i n g 1 8 k o m m u n i k a t i o n 2 9 p e r s p e k t i v 4 1 a u t e n c i t e t 5 4 For en gang imellem er det rigtigt at være stille for en stund. Hvis du har noget på hjertet, og det har du vel, hvis du interesserer dig for at få et budskab ud gennem virkningsfuld kommunikation. God fornøjelse og ikke mindst læselyst.

3 Er det det rigtige at gøre... At være stille i lang tid, og så pludselig fyre raketten af. Som jeg har gjort i en periode. Den evigt snakkende (læs: skrivende) journalist, der kan have en mening om alt, men som først og fremmest sætter spørgsmålstegn ved mange ting. Pludselig er der tavst, og pludselig er der rav i den igen. Hvad skal det til for. Skal man gøre sig interessant?...eller hvad? Jeg tror på det politisk ukorrekte engang imellem. Men jeg ved også, at der skal en plan til. Derfor er svaret på mit eget spørgsmål blafrende i den befriende vind. For jeg havde noget på hjertet deraf stilheden. Det har taget tid at finde de bedste klummer frem til dig i anledning af, at min hjemmeside lanceres. Her har jeg samlet dem, som jeg selv synes kan give dig mest. Måske fordi de perspektiverer debatten, de giver direkte gode råd eller stiller spørgsmål, som du selv kan svare på. Hvis du interesserer dig for branding eller kommunikation, kan du måske endda få gavn af nogle af dem og få sat spot på din vej frem. Udgangspunktet er det lokale. Men kan overføres direkte til, hvordan en virksomhed, organisation eller person skal holde fast og tage udgangspunkt i sig selv som afsender.for det virker. Ikke kun at gøre sig overvejelser, men også at tage beslutninger, følge dem og gøre det som afsender til en modtager hver gang. 4 5

4 Hvor ligger vejle? Da jeg for år tilbage (læs 97) studerede på Danmarks Journalisthøjskole i Århus og skulle lave en artikel om innovation, var alle i gruppen enige om, at vi skulle skrive om trekantsområdet. Det er her, det sker, var der én der sagde og vi andre nikkede ivrigt. Indtil en oplyst og meget skarp medstuderende brød ind og sagde: Det er en gammel nyhed. Det er længe siden, der er sket noget særligt i trekantsområdet. Men jeg har derimod hørt, at Horsens har gang i udarbejdelsen af en strategi for ikke at blive klemt inde mellem Århus, trekantsområdet og Ikast-Herning-Holstebro, der er udnævnt til landsdelscentre. d e n l o k a l e o p s a n g Der er kamp om pladserne på Danmarkskortet. Har din by fat i noget af det rigtige, men mangler liiige det sidste, eller er det knold og tot og ørkenvandring. Store armbevægelser og manglende karma? Han fik os overtalt til at tage til Horsens, og ganske overraskende var der dér faktisk visioner om noget helt konkret, og således kunne vi være blandt de første, der skrev om Bob Dylan, Robbie Williams og alle de andre, der i de følgende år kom til byen. Og nu er det jo ikke Horsens, det skal handle om. For klummen her hedder Mit Vejle. Det er her, jeg bor, og det er denne by, jeg er ved at få ind under huden. Øjne udefra Lad det være sagt med det samme: Jeg er tilflytter. Vejle er ikke min fødeby eller den by, jeg sågar er vokset op i. Vejle er ikke engang den by, jeg blev uddannet i, blev mor for første gang i eller fandt min kæreste. Men det er faktisk alligevel en by, der altid har været i min bevidsthed. I og omkring de byer, hvor jeg er vokset op, har der altid været mennesker, der har fortalt, hvor skønt, der er i Vejle, men 6 7

5 jeg husker nok alligevel mest fra de år, hvor jeg gik fra at være nogenlunde oplyst ung til at udvikle holdninger og tanker, og senere gik i gang med journaliststudiet. Det var i trekantsområdets blomstringstid, det var her, erhvervet blomstrede og nye tiltag blev taget. Spændende var det at se, om udviklingen ville fortsætte. Der er bølger, der er en tid for alt, og selvfølgelig kan en blomstring ikke vare evigt. Men det kan en manifestation. En manifestation af, at her er der sket en blomstring, som vi nu plejer, vander og passer på, og frem for alt kommunikerer ud. Det er lige netop her, jeg synes Vejle har sovet i timen. Hvor blomstringen blev til et varemærke, der jo netop ikke kan vare evigt, slumrede kommunen og dens erhvervsliv ind til at hvile på laurbærerne. Der er nemlig rigtig mange gode erhvervsvirksomheder, iværksættere og erhvervskultur i Vejle, men ingen formår rigtig at sætte det på dagsordenen. at bo i Horsens, nu, hvor byen har en status som innovativ. Man opnår en stolthed. Nu har jeg boet i Vejle i ti år. Jeg oplever en indadvendt stolthed over byen, men jeg oplever også arme, der er suget fast til kroppen i stedet for at brede sig ud og fortælle verden, hvor god en udvikling, vi har. At overlevelsesraten for iværksættere er efter 5 år er markant højere i Vejle end andre steder, og at her er flere selvstændige procentuelt, end i resten af landet, er vel netop en del af den kultur, der blev skabt for år tilbage. I Vejle vil man noget - man går bare lidt for stille med dørerne. Ansvaret ligger både hos de enkelte virksomheder og hos kommunnen, der skal lægge penge i at brande Vejle fortsat. Og hvorfor skal man så overhovedet det, hvis tingene går sin gang, eller det går fint, som det er? Det skal man jo lige netop fordi, at manifestationen af Vejle som en blomstrende by, hvor der er fokus på erhverv og udvikling vil tiltrække den gode arbejdskraft, gode borgere og skabe et liv, der ganske simpelt gør det sjovere at bo og leve i Vejle. Det vil skabe en synergi - effekt, at man ikke kun bor i Vejle pga af nære forhold til København, Århus og Hamborg, men fordi det er muligt her at skabe noget, der er holdbart på sigt. Det vil give os oplevelser og en oplevelse af, at vi kan noget i Vejle. Samtidig vil det brande Vejle, og man skal aldrig undervurdere, at hvad udadtil brandes, kan indadtil mærkes. Det er bare sjovere 8 9

6 Lys over sagen Hvad skal vi med et renoveret rådhus, når resten af kommunen skal spinke og spare og løbe endnu hurtigere? Dagens klumme starter med det dyre budskab. Så længe der ikke er lys på rådhuset, så længe, der ikke er liv bag vartegnet og huset, som vi lærer vores børn, indeholder nogle af de beslutninger, der træffes for byen, lige så længe vil der stadig mangle den stolthed, der trods alt skal give en identifikation omkring byens oprindelse og eksistens. Og hvad bilder jeg mig egentlig ind at have den holdning, når enhver ved, at der lige nu er krise, der fattes penge og ikke mindst penge i kommunekassen. Det giver rigtig god mening at man ikke kaster sig over selv den mest skrabede ombygning af rådhuset, så længe vores børn skal kortere og kortere tid i skole og ikke kan passes i sommerferierne, men spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan pengene bliver administreret et andet sted! Det er et upopulært valg uanset hvad. Men vi behøver ikke sætte tankerne hen på ret mange forfaldne byer med statelige bygninger, der aldrig blev vedligeholdt og en by, et land eller en hel kultur, der også forfaldt. Måske skal der netop tro på fremtiden og et klart valg om at visse bygninger lader man ikke forfalde til, for at man også udstråler den sikkerhed, der kan tiltrække borgere. For valget om ikke at restaurere rådhusbygningen tidssvarende er gennem tiden blevet truffet i ikke krisetider også. Den slags valg fordrer ikke meget tro på fremtiden, og nu har de efterladt rådhuset i en position, der næsten kun kan bære historien om, at hvis det nogensinde bliver renoveret, så er det for at glassere toppen af kransekagen - der er lavet uden stivelse. Stolthed og tro på de visioner, man har med byen? For vi bor i en by, der trods alt og heldigvis har visioner og mange gode tanker. Der er for eksempel visioner om erhvervslivet, der skal være mere blomstrende end i dag, stærkere og mere udviklingsorienteret. Men for at det ikke skal klinge hult i de tomme gange på rådhuset, så bør kommunen følge med udviklingen og udarbejder noget, der matcher den verden, erhvervslivet og iværksætterne lever i. Den elektroniske verden er meget platformsorienteret, og at der endnu ikke er en portal for erhvervslivet, der kan understrege ordene med billeder, hands on råd eller skabe et forum for attraktive jobs til medfølgende ægtefæller eller noget helt fjerde, hænger ikke sammen med de gode visioner. Jeg ved, at vi har invejle.dk, og her står en masse gode ord om byen, landet og mulighederne, men jeg ser det mere som en tekst, der fortæller noget i meget rosende toner, end jeg ser det som en tekst, der skaber værdi. Forskellen på at skabe en værdi og så at formidle en tekst er gigantisk. En tekst skriver en masse om det, du kan. En værdi fortæller, hvorfor du synes, det er vigtigt, og det, du brænder for. Det, du synes er vigtigt, er du som regel også god til. Hvis man synes, det er vigtigt at skabe liv og lys på rådhuset, så er det måske fordi, man kan finde ud af at samle, motivere og glæde sine borgere. Hvis man ikke kan det, er man nødt til at skrive, at man kan, og så bliver ord bare ord, der ikke kaster det rigtige lys over sagen

7 Priser sælger ingen billetter eller Nyborg næste år får samme titel, så har det ikke givet mening i Vejle. For mange år siden boede jeg i Årets By - Odense. Det var dengang man ved indkørselsvejene måtte sætte et særligt skilt op - så alle der kørte til og fra byen blev mindet om, at de netop var så heldige at betræde årets by eller at have været i årets by. Det var også dengang, hvor kommercialiseringen ikke havde overtaget fornuften i alle de priser, der efterhånden uddeles lige til kvalmegrænsen hvert år. Til en flot planlagt Nytårskur i torsdags præsenterede borgmester Arne Sigtenbjerggård i et motiveret tonefald nogle af de priser, Vejle har modtaget i det forgangne år, blandt andet prisen som Årets Hyggeligste Handelsby. Og gav et meget godt billede på, hvad det er Årets et eller andet kan. Nemlig skabe lidt stolthed indadtil. Men fusen er forlængst gået af raketten for hvad hjælper det at blive årets film, hvis ingen køber billetterne. Hvis der derimod ligger en klar målsætning bag om, at vi her i Vejle vil skabe em niche som hyggelig handelsby, er arbejdet større end at modtaget en kommerciel pris, der er kendt for at gå på omgang i kammerateriet. Så skal der tænkes i arrangementer, events og opbakning til de handlende som skaber hyggelige oplevelser. Der skal kigges på Nørretorv, Nørregade, årets traditioner og æbleskiver og is til de forbipasserende, og fremfor alt skal det indarbejdes så det også om fem år er et mål. Problemet er nemlig ofte, at en vision ikke vedholdes. Hvis den ikke ser ud til at virke efter et par år, så satser vi på noget nyt. Med det resultat, at intet nogensinde kommer til at virke rigtigt. I Vejle er der stadig en tendens til at ville relancere sig selv hele tiden. Her kan vi bruge os selv og vores egne erfaringer med, hvordan vi ser på andre, der er kåret som Årets det ene eller andet. Hvem tænker eks. at de skal skynde sig til at Køge og handle, for byen er netop blevet kåret til Danmarks Bedste handelsby (Køge!), med mindre man er født i Køge, har en moster eller ungdomskæreste i Køge. Skal Vejle være hyggelig, god, bedst eller satse på innovation? For at blive Årets hyggeligste handelsby er da meget fint, men hvis det ikke som sådan er en særlig indsats, der ligger bag og en vision om at være Danmarks hyggeligste handelsby, så kan det være ligemeget. Så kan man være sikker på, at når Frederikshavn, Næstved Men det er dejligt, at målet stadig virker mere fokuseret: Handel, Erhverv, Natur, Viden. Mangler lidt om livet, menneskene - men det ligger måske i naturdelen. Kan godt få en association om, at det ellers kun handler om tal og grå barometre. Noget, der i den grad understreges af, at kommunen nu fjerner tilskud til foreningslivet ved at kræve betaling for overskud efter arrangementer og stævner. Intet kan forsvare dettte indgreb på 12 13

8 en verden, der trods alt tager over dér, hvor kommunen vælger at slippe med de mange besparelser. I foreningernes drift er der så få midler og så stort et indhug på de frivilliges hverdag, at det er uhørt at ville skære deres lille mulighed for lidt penge i kassen væk. Det kan man ikke brande sig ud af - eller tale og målsætte sig ud af. Men måske det var en sag for det nye samarbejde mellem kommunen, VAF og VB Erhvervsklub at skabe en pulje, der kan kompensere for den tabte indtægt for alle de foreninger, der i forvejen er trængte?. Så tæt og alligevel så langt fra Så var der i denne weekend linet op til Shopping Bazar i Spinderihallerne - en oplagt mulighed for alle byborgere, der endnu ikke har været i dette fantastiske byggeri med kultur, virksomheder og højt til loftet. Spinderihallerne indeholder et oplagt grundsæt til at skabe arrangementer og livsstilsdage, der skiller sig ud og kan dermed ende med at være medskaber af livsnydermentalitetens grundvilkår, som initiativtager til alt det, der ikke handler om fjord, skov og vand. Men som handler om det andet, der også gør vores by unik, nemlig handels- og madkulturlivet. For om kortere og kortere tid dukker Vejleløbet op, der kommer (forhåbentlig) gensyn med Vild med Vand, for ikke at snakke om erhvervsmessen, der er den første af sin art i Danmark: Startupvejle. Natur og erhverv - vores kerneområder. Men vi må ikke glemme, at en tur op ad gågaden i Vejle stadig er så unik, vores bys størrelse taget i betragtning, at der er basis for at gøre dette til en populær sidegevinst eller en oplagt årsag til at besøge vores by. Med den ny portal InVejle, som denne avis lover eller truer med, skal der skabes oplevelser i byen men også på nettet, og interaktion fra steder som Shopping Bazar i Spinderihallerne giver kød på bevidstheden om det, vi kan. Jeg håber derfor bare, at der sker nytænkning og at både portalen og byens kommende arrangementer forstår at tale til dem, de 14 15

9 gerne vil have fat i i lækker indpakning og gode informationer, der ikke er plastret til med annoncer. Der er kun 30 kilometer fra Legoland Og så har VisitDenmark igen lavet en af de der undersøgelser, der skal vise, hvad der tiltrækker turisterne fra vores primære nabolande, Tyskland, Sverige, Norge og England, og denne gang var - ligesom alle de andre gange - Legoland ét af de mest attraktive steder for disse nationaliteter. Som kom det som en overraskelse. Den dag, VisitDenmark begynder at lave analyser af, hvad vores primære nabolande ellers interesserer sig for, og eks. hvorfor de tager til små hyggelige tyske/ svenske og norske byer i stedet for at tage en helhedsoplevelse et sted i Danmark, dén dag glæder jeg mig til at se resultatet. Og den administrerende direktør i VisitDenmark, Jan Olsen, har så evig ret, når han siger, at Nu er udfordringen at finde andre ting, der også kan trække turister til landet. Vejle ligger så tæt på Legoland, men alligevel så langt fra, for bevistheden om byen er ikke koblet på bevidstheden om Legoland - og hvorfor ikke? Vejles udfordring er at blive byen - åndehullet ved fjorden - tæt på Legoland og Lalandia, der over tid er at regne som en destination i sig selv. En handelsby med bredde i udvalget og lækre restauranter, bølger og bakker. Måske med lidt flere cykeludlejningsmuligheder, katalog over stisystemer, man kan cykle langs fjorden og bevidsthed om madpakke, man kan købe hos nogle af byens specialforretninger. Dette arbejd. Ja tak. Men hvis man nu allerede har fundet et af de steder, så er udfordringen nok snarere, at få kommunikeret og skabt en dyb bevidsthed om et af de steder. Her skal der igen være sammenhæng mellem det, vi gerne vil fortælle, og det, modtagerens forventning eller behov er. På tysk er det en hel anden oplevelse, der skal sælges, end hvis den skal sælges til nordmænd. Håber VisitDenmark, og dem, der skal bygge historien op, forstår dette

10 Tilbage til det sjove og skæve Vejle skal ikke være korrekt og tilpasset. Byen skal derimod være kernen af det, man også elskede i 80 erne. Af mange er 80 erne blevet udråbt til det sjoveste, fedeste og mest spændende årti, og jeg er selv én af dem, der hylder disse cifre, selvom jeg synes, at 90 erne kom meget godt efter det. Men hyldest til 80 erne hænger naturligt sammen med den generation, der lægger sig bag analyser, undersøgelser og kommentarer i nutidens tendenssamfund, hvor vi har brug for at gøre alle pip til en tendens, alle strømninger til baggrund for analyser, og alle beslutninger til toppen af 1000 undersøgelser. b r a n d i n g Branding er et floffy begreb, men handler udelukkende om at kende sig produkt og skabe en sammenhæng mellem modtager, afsender, produkt, præsentation og forventninger. Denne udvikling, hvor vi har brug for rammer til alt, hvad vi ser på og føler og kan opleve er måske naturlig nok - masseinformation og uanede muligheder taget i betragtning. Vi lever nemlig også i en tid, hvor der hele tiden kåres den højeste, den bedste, den hyggeligste, den dårligste, den sjoveste og så videre. Måske har vi brug for disse oplysninger for at kunne finde rundt i den store strøm af muligheder, men samtidig betyder det også, at vi bliver mere retningsorienterede og for nogle betyder det, at hvis en restaurant ikke har x antal stjerner, så tør de knap gå derind, eller hvis en film ikke har fået en god anmeldelse, så er det måske spild af den ene friaften, man har om året. Medierne spiller her en kolossal rolle, for de skabes efterhånden udelukkende af gallup, kåringer og personsager, der vurderes udfra hvornår nogle stikker ud af rammerne. Det er en presset mediebranche, vi ser i dag. Der er åbenbart ikke tid til at skabe den gode historie, der har relevans for os læsere, seere og lyttere

11 Samtidig er troværdigheden lidt af en mangelvare, for vi har i lang tid ikke set en studievært komme til at fejle ved eks. at bande, kigge i det forkerte kamera uden staks at tage den professionelle attitude på som var fejlen større end et udbrud på Fukushimaværket, eller komme til at kalde en gæst ved et forkert navn. Men hvad værre er, så er medierne også medskyldige i, at vi heller ikke længere ser politikere, der stikker ud - og stikker af med alt fra stemmer til vores penge. Med alle disse muligheder, vi har i vores tid, har vi brugt mulighederne til at skabe et indtryk af, at alt skal være så korrekt, gennemanalyseret og bredt uden kant og skævhed, og denne udvikling har en kæmpe indflydelse på erhvervslivets blomstring i forhold til at finde sin egen niche. Det er hele den bund, som man kan savne fra 80 erne. Hvor vi alle tør lidt mere, og ikke er bange for personsager, fordi det er det substantielle, der er det interessante, og ikke fejlen, menneskeligheden eller den anderledes attitude, der er interessant, Vi kan virkelig bruge den manglende analyse og angst fra 80 erne aktivt i vores erhvervsudvikling, kommunefremstød og personlig branding. Glade medarbejdere giver glade kunder Lærerne er også kommunal branding. Klokken ringer, skolegården fyldes med børn, der er kø ved gyngen, råb fra fodboldbanen og et par løftede pegefingre fra lærerne, der holder øje i frikvarteret. Sådan er det få dage endnu, inden skolernes sommerferie starter på fredag. I en tid, hvor der er massive offentlige besparelser, lærerfyringer, politiske vurderinger af niveau og kvalitet, må lærere såvel som bekymrede forældre have brug for ferie. Det samme må politikere og andre meningsdannere, der har travlt med at relancere folkeskoler, lave regler for lærerplaner, genfinde idégrundlag og hvad der ellers kan findes på. Nogle gange tænker jeg: At de gider. Lærerne altså. Med al den udenomssnak, de mange holdninger og undersøgelser af deres arbejde i en tid, hvor der også spares, fyres og bruges papir på alle sider. For der var en mere frimodig stemning og en mere personlig identifikation af mange virksomheder. Det hele bar ikke præg af at være iscenesat efter alle disse undersøgelser og analyser eller mainstreamet et mål, der var så gennemanalyseret, at man taler direkte til målet og glemmer menneskerne. Samtidig var der ikke alle disse formler og sådan gør du det kataloger og endnu færre du skal bare lige gøre sådan og sådan prædikanter. Og her kan jeg måske skyde mig selv i foden, men jeg tror stadig på kernen og årsagen til en by eller et produkt, mere en jeg tror på den manglende gnist eller gnisten i glas og ramme. Om få dage siger min ældste datter alligevel farvel til én af de lærere, der har formået at se hen over det hele og bevare fokus på, hvorfor han er lærer. Hun har haft en lærer, der elsker at være lærer og som opfatter det som en spændende og interessant opgave at lære børn at læse, skrive, snakke pænt, lære engelsk etc. Med ham ved roret blev der skabt en kultur, hvor alle niveauer blev anerkendt

12 Er det ikke fantastisk, at de nu har lært hele alfabetet nu også med små bogstaver! Hans hverdagsbegejstring var ikke til at tage fejl af. Og sådan gik det også børnene. De var hensat til begejstring over det, de langsomt fandt ud af. De bøger, de langsomt kunne begynde at læse, fordi han med sikker hånd aldrig nogensinde var i tvivl om, at han kunne lære dem det. Han overtog ikke vores ansvar med opdragelsen, men han tog ansvaret for de rammer, han ville have i klassen. Hvordan skulle han ellers kunne skabe det læringsmiljø, som han selv vidste var det bedste for ham at undervise i. Og hvordan skulle børnene ellers lære at vide, hvornår og hvordan de skal kunne gøre hvad. Når det så samtidig er en medarbejder, der har afgørende betydning for børns videre vej i livet, så er der ingen grænser for helheden. Faktisk starter den langt oppe i systemet og kanaliseres gennem kommunen og skolelederen ud til hver enkelt lærer. I vores tilfælde, har det været en succes, der støtter vores lyst til at anbefale skolen til alle, vi kender. Dobbeltkonfekt for en virksomhed: Glade medarbejdere lig med glade kunder og god branding. Så når vi vil gøre alt så godt og endnu bedre, burde vi starte hos vores medarbejdere. For glade medarbejdere giver glade kunder. Hvis lærerne ikke med tydelighed kan fortælle, hvordan de bedst kan skabe rammer for deres læring, fordi de hele tiden bliver sendt i 100 forskellige retninger, og hele tiden med en jævn mistro fra samfundet, kan de vel ikke bevare den personlige gennemslagskraft. Og hvilket barn kan lære fra en person, der bliver ligegyldig? At være lærer er at være leder for en gruppe. Som en skoleleder er leder for en lærergruppe. Når jeg ser en lærer som vores datters lærer, må jeg igen konstatere, at ledere, der formår at skabe rum for individualitet og samtidig begejstre sine ansatte, fordi de får tiltro til egne evner som mennesker, er ledere, der skaber resultater ud i det yderste og vigtigste led. Om det er skolelærere, der har den daglige kontakt med elever eller det er kunderådgiveren, der dagligt håndterer kunderne. Begejstringen har bedre vilkår, hvis de får lov at bevare deres personlighed. En medarbejder, der er glad for sit job og har fået lov at bevare sin personlige identitet med organisationen eller institutionens overordnede formål som pejlepind er den bedste - allerbedste - branding af en virksomhed

13 Gavmildhed er den bedste branding At få sig etableret med det unikke er også et spørgsmål om at være gavmild med det, man kan. Hvis man ikke er gavmild og tænker på at skabe oplevelser for kunden eller borgeren, kommer det ordinære til at overskygge evnerne.vejle gør et forsøg, men mangler at kommunkere det ud. I udviklingen med masser af nye virksomheder, global konkurrence, krise og økonomisk rutsjetur kan det nemt blive sådan, at man får tunnelsyn på at klare sig bedst muligt igennem. Det skaber en lukket virksomhedskultur, hvor virksomheder ikke vender blikket udad og er gavmilde med det, de kan af frygt for, at andre stjæler deres unikke idé eller product, eller at det ikke kan betale sig at være gavmild. Men resultatet er helt anderledes, hvis man tænker på branding. Det er den gavmilde virksomhed virksomheden, der gladeligt fortæller, hvordan man installerer back-up systemer, selv om det er virksomhedens eksistensgrundlag at installere dem, der får bedst omtale, eller restauranten, der gratis tilbyder den lille frugtshot, som aldrig blev bestilt, der løber med næste besøg og coachen, der altid er klar med det gode råd, der virker som eksperten, man opsøger når behovet for en coach opstår. For hvis man vænner sig til at tænke, at det man giver ud ikke er gratis, men et bevis på, at det man kan, det kan man bedst, så er gavmildhed den bedste vej til at skabe et langtidsholbart brand som endda taler til følelserne. En by, der oplever, at virksomhederne er gavmilde og åbne overfor samarbejder og tænker I at skabe helheder for området, vil blive en by I vækst særligt, når krisen lakke rmod enden. Vejle kunne blive sådan en by, hvis kommunen også vænner sig til at tænke på at ville skabe oplevelser. Er Vejle den gavmilde kommune? Der er gavmilde kommuner, som har en naturlig positiv profil, og så er der kommuner, der giver negative assosiationer, og så er der de kommuner som man overhovedet ikke lægger mærke til. Med gavmild kommune mener jeg ikke, om kommunen tager flere penge, end den giver, om skatteprocenten er høj eller om prisen på en børnehaveplads er dyr. Men en gavmild kommune kan lide, at borgeren kan bruge byen til andet end gennemfart, opfart og yngel. Om man får oplevelser, glæder og rammer for livet, der ikke kun handler om den kunstfærdige rundkørsel, men om funktionalitet, glæder og begejstring. Med andre ord: at borgerne oplever noget under huden, der giver deres identitet som eks. Vejleborger en betydning. At de ikke lige så godt kunne bo alle mulige andre steder. Det er her, brandet bliver et særkende. Her hvor associationen er mere end de ord, der bliver sat på, hvis man hører bynavnet og her, hvor fodbold ikke bare er VB, men samling og oplevelser, livsglæde og hygge. Er Vejle den gavmilde kommune? Når man går I gaden, ser de arrangementer, der kunne være mange flere af, får man aligevel den følelse, at Vejle hører til I den gavmilde kategori. Men de mangler bare at kommunikere det ud, så alle får den oplevelse. Det same gælder de virksomheder, der eksisterer I den gavmilde kommune. Hvis hele det at være gavmild og tænke på helheden er blevet skabt I den indre kerne, så får virk

14 somhederne måske lyst til at gøre det samme, og hvis det ender med at være et samspil og en synergi, så vil pligten til fællesskabet afløses af pligten til at skabe et univers, der er lidt lettere og mere frimodigt og som kommer ud af krisen som et område I vækst I stedet for som et område, der decentralt skal finde sine egne ben at srå på. Bevidst medietænkning Mens vi takker hvalen for at bringe Vejle på landkortet, må vi starte 2011 med en strategi for, hvad vi skal huskes for, hvis der ikke komme en ny hval til Vejle i dette spæde år. En undersøgelse af, hvad der er sket af mindeværdige ting i det forgangne år hos den almene dansker, er finhvalen i Vejle Fjord højt på listen sammen med bombemanden Lors Doukaev, Caroline Wozniackis førsteplads på verdensranglisten og de indespærrede minearbejdere i Chile. Finhvalen var et trækplaster, der satte biler ned i fart, børnene i åndenød og mennesker ude af stand til at vurdere, om man måtte gå på lidende dyr. Vi må dog erkende, at det først og fremmest er hvalen og ikke Vejle, der var sensationen dengang i juni. Men jeg føler mig helt tryg ved, at der i hvert fald i de nærmeste år stadig vil være en bevidsthed om, at hvalen udåndede i Vejle Fjord. Det sørgede det efterfølgende sværdslag for, og nu kan vi alle se frem til at gense hvalen i en noget mere afpillet udgave, så tak for dén kamp. Vi kan med stort sind også takke hvalen for at vælge Vejle, men må i gang med at lære af oplevelsen. For hvis vi skal kigge frem mod næste årsskifte, kan vi kun håbe på, at der opstår andre tilfældigheder, der bringer Vejle på landkortet. Men vi kan også arbejde bevidst mod at blive nævnt i den landsdækkende presse for andet end eksempler på, at Vejle kommune ikke holder sig tilbage med at bringe lærerstillinger hen, hvor peberet gror. For det hænger ikke helt sammen med den stadig spinkle vision om at være stærk på udvikling og innovation. Hvis 26 27

15 der ingen er til at undervise vores børn, er det utopi at tro, at de udvikler sig til kapaciteter på erhvervssiden. Sådan er det selvfølgelig over hele landet, men Vejle behøver ikke være det kommunale eksempel, så arbejdet starter ved at skabe andre historier om Vejle. Kommunen er nødt til at arbejde med den eksterne kommunikation og skabe bevidste historier i medierne om Vejle uanset om de skal handle om tilbud i naturen, erhvervslivet eller livsstilstilbudene. Det kan eks. godt være, at vi ikke er kendte for koncerter i byen - og det skal vi heller ikke prøve på - men hvorfor ved ingen omkring, at Vejle Musikteater har en af de skønneste sale i landet? Det understreger trods alt livsnydermentaliteten at man kan gå i teatret, musik eller foredrag sådan et sted. Men har kommunen besluttet sig for, hvad der skal være Vejles DNA? På erhvervssiden har vi måske et meget stærkt erhvervsliv, men det lever alt for skjult i brandingsøjemed. Om det er oplevelser, der skabes, gode salgstal, der begrundes i medierne eller erfaringer og stærke produkter, der kommer helt ud til folks bevidsthed, så vil det skabe historier. Det er som om, mange virksomheder og institutioner tror, at de skal opfinde den dybe tallerken, hvis de skal brandes. Sådan behøver det ikke at være. Vejle har mange af de ting, som andre kommuner har, ligesom virksomhederne har elementer som andre har, men det handler ikke om at sammenligne sig og tænke, at derfor er vi ikke unikke. Det handler om at sætte sig frem i førersædet og fortælle, at dette er noget, vi satser på. For hvis ikke vi gør det, men det gode grundlag vi har, som blandt andet er oplevelsesmulighederne i Vejle, naturen og livsnydermentaliteten og stærke erhvervskræfter, så kommer de andre os i forkøbet på et mere spinkelt grundlag end os. Og så har vi brug for rigtig mange hvaler for jævnligt at blive nævnt. k o m m u n i k a t i o n Du kan vende hovedet væk fra en farvestrålende annonce, men du kan ikke vende hovedet væk fra en solid og grundig kommunikation, der skaber sammenhæng mellem modtager og afsender

16 Hvad rører du med mangelfuld kommunikation Nogle gange er det ikke et spørgsmål om at undgå røre, men i stedet at røre med den rigtige kommunikation. Den rigtige kommunikation kan skabe et bedre resultat. Vi skal nemlig ikke have borgere, der er usikre og utrygge og utilfredse. Min hverdag er fuld af luftige ord og begreber, der kan være svære at forklare med en sætning. Ikke mindst fordi vi alle opfatter og associerer forskelligt, på vores erfaring, viden, tanker og følelser. Derfor er det også blevet meget vigtigt at arbejde med det, man som virksomhed eller kommune gerne vil formidle eller have omverdenen til at forstå. Og det kan man kun, hvis man sætter sig i deres sted og arbejder med, at der er forskel på det, man siger eller fortæller, og så det, der bliver forstået. En virksomhed med flere lag eller afdelinger kan ikke nødvendigvis kommunikere et budskab på samme måde til alle typer af medarbejdere, og en kommune med en bred gruppe af borgertyper og ansvarsområder er nødt til at tage udgangspunkt i, hvem der skal have en meddelelse, og hvad der skal til, for at målgruppen forstår beskeden. Ikke mindst, fordi man skal tage sin omverden seriøs. Man skal ikke kun vise, at man respekterer deres grundlag, man skal respektere deres grundlag. Hvilket fører mig direkte til at spørge: Har politikerne og de ansvarlige for skoleområdet i Vejle Kommune børn? Er de erfarne forældre udi at tænke på det bedste for deres børn, frygte deres fremtid og skabe usikkerhedsbomber? Som forældre tænker jeg: Alt det du kan i dag - alt det du er - kommer af det, du gennemlever i dine barndomsår - både hjemme og i skolen. Du dannes ikke mindst i skoleårene: om det er den direkte læring og ABC, eller det er den inddirekte læring og parade i skolegården, så er det nogle af de vigtigste år for dig som menneske. Måske endda sådan at du bruge mange år på at lave om på det, du har oplevet i netop skoleårene. Derfor vil jeg til enhver tid kunne forstå, at forældre i denne kommune har haft brug for vished om, hvad der skal ske med deres barns skole. I ganske almindelig respekt for, at det kan være en stor omvæltning, børnene skal ud for. Med den mangelfulde mulige beslutsomhed og ikke mindst de mange modsatrettede udmeldinger om skolelukninger/ikke skolelukninger/måske skolelukninger kan man ganske simpelt ikke have denne respekt for kommunens forældre og deres børn. Det er jo ofte den lange vej fra problem til løsning, der er den værste. Som når alvorligt syge endelig får ren besked og oplever lettelsen ved i det mindste at have noget at forholde sig til. Sådan er det også med svære politiske beslutninger. Vi borgere er nødt til at rumme beslutninger, vi er imod. Og mit tema er ikke, at vi ikke skal opleve beslutninger, der ikke er gunstige. Det kan i sagens natur ikke lade sig gøre hverken i en krisetid eller opgangstid

17 Men der skal langt bedre forståelse om præmissen for forældrene og ikke mindst information i forløbet til, hvis man ikke vil skabe en livslang utryghed i borgerne, der kan få den konsekvens, at hvis der skal flyttes bolig, så flytter man ud af kommunen. For hvordan kan man være sikker på, at skolen ikke lukker næste gang. Hvis vi ikke kan bevare alle skoler, så kan vi i det mindste bevare forældre, der vil gøre deres bedste for at samarbejde om at komme igennem disse svære besparelser. Dem får vi bedst,når vi arbejder med respekt for den omvæltning, de kan stå overfor. Kunden har altid ret og pligt Der er krise i Danmark, og det har desværre haft fatale følger for mange menneskers levebrød. Som tiden er gået i krisen, har det også haft fatale følger for borgere i spareramte kommuner, for ældre, for børn, for forældre og for virksomheder eller foreninger - ja for alle. Derfor er det også et utaknemmeligt job at være en offentlig instans, der skal præsentere lovforslag, besparelser og nye rammer for, hvad god velfærd er, ligesom det ikke er en særlig attraktiv tjans at være børnehaveleder og skulle præsentere lukkeuger, programplaner og dårligere vilkår for vores børn eller for forældre, der har job og børn. Men hvad der gør denne tjans allersværest er, at det er så nemt at beklage sig. Som jeg gør nogle gange her i klummen, som de ældres familie gør på plejehjemsgangene, forældre til børn i den 28 mands store klasse og som iværksættere med Martin Thorborg i spidsen gør det i sine veleksponerede indlæg. For vi bliver jo vitterlig ramt, mange på levebrødet. At håndtere krisen som offentlig institution er en udfordring, som mange vil få skæld ud over i de næste år. Lagt sammen med den kendsgerning, at det offentlige Danmark altid vil få skæld ud! For et par år siden gik markedet allerede fra at være et marked af halvengagerede ansatte til at blive trimmet og koncentreret om primært engagerede medarbejdere - i hvert fald i den private sektor

18 I krisen har virksomheden brug for medarbejderne, og ikke mindst brug for kunderne. Ligesom kommunerne slås om borgerne og skal have profilen klar. Men betyder det, at de skal stå med ryggen mod muren og gøre alt for at borgere ikke bliver sure? Hvor langt skal man ind i krisens gange, før man som virksomhed eller kommune også kan begynde at stille krav til sine borgere og kunder? Det er i krisetiden, det er allersværest at stille krav, fordi både virksomheder og kommuner står sårbart og har brug for kunder og glade borgere. I disse tider, hvor branding og profilering er tidens hotteste spot, så kan det være svært at afgøre, om det er ok at stille krav den anden vej rundt. Personligt mener jeg, at det er ok. Det stiller kunder og borgere mere sikkert på deres plads, og de kan forholde sig til fremtiden. På denne måde bliver det tydeligt, at man som kommune eller virksomhed tager ansvaret for krisen og situationen. Men når borgerne skal omstille sig til de nye tider, skal de måske i virkeligheden inddrages, og der kunne med fordel snakkes om ansvar - ansvar i krisetiden. Ligesom virksomheder med rette kan tillade sig at forvente, at medarbejderne også er der med hjertet, så kan kommunerne måske ligefrem forvente, at borgerne begynder at tænke mere i egetansvar? Men hvad hjælper det, hvis kommunerne ikke tør kommunikere mere skarpt og klart. Når alt andet alligevel skriger på manglende service og nedadgående velfærd, ville det så gøre ondt værre at vende bøtten og begynde at kommunikere klart og tydeligt, at viljen er der, men pengene står ikke mål med den. At visse ting kan man som borger berede sig på. At vi ikke kan forvente varmt mad til børnene i institutionen om morgenen, at vi måske skal inddrage os selv meget mere i forhold til vores ældre og børn, der har brug for mere tid med nogle kærlige mennesker eller noget helt tredje

19 Har du husket medarbejdergaven? Så er det ved at være sidste udkald i gavehandlen op til jul, og selv om de handlende her i byen har klaget lidt over stilhed på gågaden, så er der købt gaver til nær og fjern og flere gaver er på vej her i slutspurten. Lad os håbe købene bliver lagt lokalt. Igen i år er der kø i legetøjsbutikker, og det tyder på, at børn og familier prioriteres som altid. I den anden kategori er der også solgt masser af business to business gaver, og medarbejdere på store arbejdspladser har nu en skål mere til samlingen fra den glade virksomhed, der sætter pris på medarbejderens indsats hen over året. Fornylig var jeg til julefrokost på en arbejdsplads, hvor tiden til at uddele gaverne personligt med et håndtryk og øjenkontakt blev prioriteret, og det er selvfølgelig altid nemmere, når man ikke har 200 ansatte, men det er samtidig utrolig afgørende for, at en julegave bliver en personlig anerkendelse af medarbejderen. Det er med andre ord en investering i, at kunder eller målgruppen bliver behandlet, som du gerne vil have, de skal behandles af dine medarbejdere. Mindre og mellemstore virksomheder har måske en mulighed for at købe mere individuelle gaver, fordi de kender deres medarbejdere og ved, at en løbejakke str. XL ikke har samme værdi for Lone, som den har for Søren - og det ikke kun på grund af størrelsen. I nogle virksomheder ønsker medarbejderne selv gaver fra en liste og uanset hvad, så er det selve handlingen, der er den vigtigste. Vi er glade for din indsats. Den må dog aldrig blive systematiseret så meget, at formålet med gaven - glade medarbejdere, der vil gøre en ekstra indsats - går tabt i formodningen om, at nu fik arbejdspladsen igen overstået det med gaverne. I en presset hverdag kan det naturligvis være svært, men den personlige overbringelse af gaven er vigtig for rigtig mange medarbejdere. Måske er det det eneste tidspunkt i løbet af året, hvor de rent faktisk føler, at der sættes pris på deres indsats

20 Vi er i status mellem tiden Med julen overstået for et par dage siden, personalegaverne givet ud, julelysene tændt på bedste vis og snedækket land og by, der kunne gøre sig smukt og godt på et postkort, så ser alle frem mod et nyt år. Vi har allerede set året 2010 i ord og billeder, og snart kan der købes 2010 årsbøger, ligesom du måske også hører til dem, der har været med til at lave status for det forgangne år allerede. Med sigte på, hvad der kan blive endnu bedre næste år. Det, der virkede, skal der gøres endnu mere af. Det, der ikke virkede, skal der lukkes ned for og ikke tænkes mere på. Det er efterhånden hver virksomhedseje at have en udviklingsbog, hvor netop dette står udpenslet. Samtidig er vi blevet rigtig gode til at sætte skillelinien op mellem nyt år og gamle erfaringer. Og det er vel også en mulighed for at tænke nyt, for regnskabsår så vel som ferieoptjeningsår, værkstkurveår og det hele - ja, der er starter en ny omgang om fem dage. Men hvad skal adskille sig fra sidste år? Hvor skal markedet udvide sig, eller hvordan skal virksomheden inhouse have et løft, der gør hverdagen sjovere? Spørgsmålet er, om det er i statustiden, at tingene sker. Om det er på grund af skiftende årstal, at der rent faktisk bliver taget beslutninger om nye tiltag, eller om de ville være kommet alligevel? Jeg tror på, at statustiden er vigtig, men jeg tror ikke mindst på, at forandringer ikke skal handle om pynt på image eller noget mainstream som ikke tager udgangspunkt i virksomhedens behov. Jeg tror på, at hvis der skal ske et stort skridt i en virksomhed - så skal der være en individuel grund til det og ikke et moderne trip, der findes i samfundet. Omvend gavetiden Der har været meget fokus på at give op til jul. Og det er ikke for ingenting, at vi selv i tegnefilm ser symbolikker, der handler om, hvor godt, det føles at give. Hvis man overfører det til virksomhederne, så er selve gavmildheden en icebreaker som kan sende os tættere på vores kunder og i sidste ende tættere på os selv. Måske er det på tide at give sig selv en gave. Lade status handle om en gave, der skal gøre det til en oplevelse at være dér, hvor du er. Mange virksomheder investerer i uddannelser eller kurser eller oplevelser, der skal være med til at skabe hele mennesker. Andre selvstændige giver sig selv gaver, der skal videreudvikle eller fastholde dem i en position, men en gave kan også være tiden til eftertanke. At give sig selv en dag på kontoret med benene oppe på skrivebordet, piben (Jeg ved det. Der er rygeforbud) i hånden og det drømmende blik. Spørgsmålet er, om det hele altid skal være så målbart rentabelt at give sig selv. At huset skal kunne sælges med overskud, at kurset skal give noget igen, der er direkte anvendeligt på kontoret eller at computeren skal gøre dig mere effektiv. Undersøgelser viser jo, at det er i starten af januar at folk begynder at kigge på sommerferier. Som noget at se frem til. Måske værd at tage med i væktskurvetænkningen for et forhåbentligt fantastisk år Godt nytår

21 Hvem skal være årets arbejdsplads? Ligesom Vejle by og kommune har brug for positive ambassadører derude, så har din virksomhed også brug for god stemning og positive ambassadører og afhængig af virksomhedens størrelse, er det vigtigt at holde fast i, at uden medarbejderne, kunne kunderne eller brugerne ikke betjenes. At kommunikere til sine medarbejdere, hvad det er for en virksomhedsværdi, der ligger bag eksistensgrundlaget er derfor utrolig vigtigt. Men det er samtidig endnu mere vigtigt, at der ikke findes en formel på, hvordan du gør det. Corporate branding handler ikke om et fint program eller strategi, der ligger i skrivebordsskuffen. Det bør altid tage udgangspunkt i den unikke virksomhed og dens medarbejdere. Og hvordan skulle du få kontakt med dem, hvis du ikke ved, hvem de er? p e r s p e k t i v Det er ikke al den nyttige viden, men måden du sætter det sammen på, der skaber resultaterne. Som at forstå, hvad en beslutning gør ved folk, inden du offentliggør den. At uddele julegaver med glæde og prioriteret tid af ledere, mellemledere, gruppeledere eller andre ansvarlige kan sætte gang i et behov for at fastholde kontakten til medarbejderne. For hvis du er i kontakt med dine medarbejdere, så har du større chance for at se, om de udfylder opgaven og vigtigst: At de er glade for opgaven. Så bliver de endnu mere glade for BOGØ chokoladen, skålen eller rødvinen. Glædelig Jul til alle de ambassadører, vi kan skabe her i området. Og til alle andre naturligvis

22 Hvad kan du bruge avisen til? Det er branding for begge parter, hvis virksomheder bruger avisen til udvikling af brandingplatforme og avisen samtidige kommunikerer det lokale stof endnu længere ud. Da jeg i tirsdags holdt oplæg om branding spurgte jeg bagefter mange af de medvirkende om de holdt sig orienteret via medierne. Det var der heldigvis rigtig mange, der gjorde. Sågar læste de denne avis og sagde, at de ikke kunne leve uden. Godt - for svigtende oplagstal i stort set alle lokale trykte medier er en realitet, der ikke står mål med hvor mange nye virksomheder, der skyder frem, så store visioner og interesse for branding, der eksisterer og så god iværksætterkultur vi har i Vejle. For lad mig slå det fast med det samme: hvis man vil brande sig med sin virksomhed, er det vigtigt at holde sig orienteret. Og hvis man også vil brande sig lokal, dér hvor kunderne er, så er det endnu vigtigere at holde sig lokalt orienteret. Direkte ind i strategien Nogle vil sige, at det vigtigste må være at læse landsdækkende aviser og andre vil mene at netmedier er nok. Disse medier vil jeg til hver en tid også anbefale, men faktum er, at ingen af disse medier giver dig indsigt og den røde tråd om dit område. Du får ikke mulighed for at skabe nye tanker og basis for branding, der tager direkte udgangspunkt i det område, hvor dine kunder er. Det er, når du læser avisen med lokalt perspektiv på en landsdækkende undersøgelse, at du kan tænke: ja det er lige præcis det, jeg oplever i min virksomhed eller: sådan foregår det altså ikke alle steder, og gennem din viden skabe grobund for at brande dig lokalt. Et andet eksempel kan være, at når du tre gange i træk har læst om at en lokal håndbold klubs medlemstilgang, så bør du spørge dig selv, hvordan du gør dig synlig lige netop dér, hvis det henvender sig til dit segment. Ligesom det overordnet er i den lokale avis, du kan holde øje med dine konkurrenter. Hvad kan avisen bruge dig til? Din lokale avis kan bruge dig til at brande sig selv. Så ofte som muligt at avisen har en historie med nye øjne fra Vejle, så ofte kan avisen blive citeret. Hvis avisen følger innovationen og kommunikerer det ud, vil avisen stå stærkere som nytænkende og orienteret mod vækst. En understøttelse af hele den udvikling, jeg synes, Vejle bør stå for. Men overordnet så kan avisen bruge dig til at blive bedre. I alle de år, jeg kan huske at have haft en holdning til lokale aviser, har der været et præg af Kurt kom forbi i min forståelse af lokalavisens indhold. Sådan kan det for nogle aviser vedkommende stadig være, men hvis ikke avisen fodres med lokale vinkler og dynamik fra iværksættere og virksomheder, der kan levere den gode historie, så kan avisen heller ikke brede sig længere ud end det velkendte segment. For en ting er den lokale vinkel på en historie, en anden er, at der kan være en vis synergieffekt i at læse den lokale avis - man kan faktisk endda medvirke til, at den bliver bedre. Derfor er der god forretning for alle parter i at begynde at læse avisen og bruge den aktivt som en udvikling af brandingplatformen

23 Jeg er fan Uanset om du er jobsøgende, selvstændig, hippie, erhvervsmand eller på pension, så er avisen et redskab til din verden. Ikke kun på grund af indholdet, som du kan finde mange andre steder, men også fordi, der sker noget, når du giver dig selv øjeblikket: Mig om min avis! Der blev helt stille. Så stille, at jeg troede, det var en joke. For kort forinden havde de været et levende publikum, masser af høj snak, involvering og meninger. Fremfor alt meningers mod. Nu var de en flok unge, der sendte hinanden spørgende blikke hen over lokalet. De unge mennesker i års alderen vidste og ved meget mere, end jeg gjorde. Sådan føltes det i hvert fald, mens de sad dér og havde interessante holdninger, til hvad som helst. Men da jeg spurgte dem, hvilken avis de læste, var der pludselig så stille. at man kunne høre avisbuddet over på nabovejen. Ingen stod længere forrest med hånden eller plaprede løs. Stilheden gav mig et øjeblik til at tænke. Det gamle journalistiske råd om, at du altid får det rigtige svar, hvis du spørger på den rigtige måde, havde jeg tilsyneladende glemt, og jeg startede igen: Læser i Jyllands-Posten?, Politiken, Berlingske, Jyske Vestkysten, Vejle Amts Folkeblad etc etc. Der var stille til jeg nævnte BT. Den kendte de unge mennesker for den fremragende sportsektion. I stedet begyndte jeg at spørge ind til radionyheder, tv-nyheder og nettet. Og jeg blev så klog, som jeg ikke håbede på at blive. I stedet spurgte jeg dem, hvor de så havde deres viden fra, og den havde de fra lærere, forældre og det, de lige hørte rundt omkring. Heldigvis fodres mange unge mennesker med informationer af deres forældre og omverdenen i dag, og jeg er da slet ikke den rette til at være bekymret for den side af deres udvikling. Jeg er snarere bekymret for avisens udvikling på den baggrund. Og så lidt ærgerlig over, at avisens fortræffelighed ikke når helt derud, hvor den rent faktisk ville gøre gavn et sted alligevel. Hvad er det, jeg skal vide ved at læse avis, som jeg ikke ved i forvejen? spurgte jeg selv den lærer, der tvang mig til at læse avis i timerne. Det finder du ud af, når du læser avis! Jeg tror ikke på, at man kan få den samme summen og det samme overblik ved at læse nyheder og substans ud af de flygtige medier. Jeg tror ikke på det, fordi der sker noget i den stund, hvor du sidder med avisen, bogen eller bladet. Det er her, du får det hele til at falde på plads og den stund, hvor ordene kommer ind i det system, du selv har opbygget. Og så er det naturligvis ærgerligt, hvis de unge tror, at det kun er en avis som Information, der kan give dem den indsigt. Lad mig slå fast, at en avis er et vindue til verden omkring, og at nogle aviser er et vindue til en filosofisk verden omkring. Alle slags aviser har ret og relevans. Ikke alle unge skal være journalister, men alle unge skal engang stemme som hele Danmark står overfor nu. Og selv om der er meget godt i den der tv- debatrække, der tilsyneladende aldrig vil ende, så er det ikke der, det brede perspektiv kommer frem

24 Op og ned den ekspertise, de har på Mølholm. Det er der i sig selv ikke noget specielt i. Alle virksomheder og kommuner oplever op- og nedture. Det er altid interessant, hvordan de formidler dem. I den forgangne uge kunne vi læse på forsiden af denne avis, at Mølholm klinikken står overfor at skulle afskedige hver fjerde medarbejder og samtidig sige farvel til et stort antal timelønnede. At skulle fyre, er der rigtig mange virksomheder, der har været igennem i de seneste år, og for nogle af dem lyder 60 medarbejdere som billigt sluppet. Men i erkendelse af, at der den vej, det er gået for mange, er det måske nemmere at være blandt dem, der står sidst i krisetiden, for belært af mange andre virksomheders forsøg på at tackle en massefyring udadtil, kan Mølholm klinikken så måske have lært noget. Det vigtigste var nemlig, at han placerede det overordnede ansvar for fyringerne hos dem selv. At de selv havde satset butikken på for stort et speciale, og når man gør det, er man meget sårbar. For midt i, at regeringen har skåret i patientantallet, så har de jo stadig været nogle, der drev forretning på Mølholm klinikken, og det var deres ansvar, hvordan de placerede deres ressourcer. Med den erkendelse, vinder Peter Bjerring på vegne af Mølholm klinikken sagen tilbage i medieomtalen, og det er faktisk en meget vigtig sejr. Det kunne have gået meget galt, hvis han havde skældt ud på det offentlige, for han repræsenterede en virksomhed, som vi har forskellige holdninger til. Det kan nemlig være svært at stå som troværdig afsender af et trist budskab midt i en mediestorm, hvor der snakkes overbetaling af privathospitaler, hvis man er sådan et. Og da fyringerne samtidig sker som reaktion på, at sundhedsminister Bertel Haarder har skåret i antallet af fedmeoperationer betalt af det offentlige, kan det være endnu sværere. Privathospitaler er et kildent område, fordi der er så mange meninger om dem, og fordi de er et politisk tema og derfor lynhurtigt kan få vendt en god situation til en dårlig. Ikke desto mindre kaldte Mølholm klinikkens cheflæge Peter Bjerring en spade for en spade og brugte omtalen af fyringerne til at lufte sit budskab om den megen snak om både overbetaling, generel substans i fedmeoperationsargumenterne og indholdet af 46 47

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Hvilke værdier står Bakken Bears for? Jeg tror vi står for at være de professionelle amatører. I det store billede. Vi er økonomiske

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER?

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? Få 3 tips til at overvinde de dumme vaner Martine Eskildsen Denne e-bog er lavet til dig, der gang på gang har forsøgt at ændre på dine vaner. Du siger ofte til

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Nyhedsbreve, der sælger

Nyhedsbreve, der sælger Nyhedsbreve, der sælger - Anja Nielsen Nyhedsbreve, der sælger E-mail marketing er en fantastisk salgskanal. Her får du en god opskrift på nyhedsbreve, der sælger. Du får konkrete tips til, hvordan du

Læs mere

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken Jule-gudstjeneste 241214 14.45 + 16,00 - Brændkjærkirken Prædiken af: sognepræst Ole Pihl Bibeltekster: Es 9,1-6a, Luk 2,1-14 Salmer: DDS 94 Det kimer nu DDS 117 En rose så jeg skyde DDS 120 - Glade jul

Læs mere

Begravelsestale: Otto Johansen Salmer: 749, 448, 121 Rødding, 2. februar 2017

Begravelsestale: Otto Johansen Salmer: 749, 448, 121 Rødding, 2. februar 2017 Begravelsestale: Otto Johansen Salmer: 749, 448, 121 Rødding, 2. februar 2017 I dag er vi samlet her i Rødding kirke for at sige det sidste farvel til Otto Johansen. Otto blev 79 år gammel. På mange måder

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer.

Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer. Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer. For at nå frem til det, der for dig er det gode liv uden stress og i stedet med gode

Læs mere

Bella får hjælp til at gå i skole

Bella får hjælp til at gå i skole Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvornår har du sidst ydet en særlig stor indsats og været meget tilfreds med det bagefter? Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvad er det vigtigste

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Budgettale Der er kun én ting, jeg synes ville være endnu mere trist og det er, hvis vi står i samme situation næste år.

Budgettale Der er kun én ting, jeg synes ville være endnu mere trist og det er, hvis vi står i samme situation næste år. 1 Budgettale 2014 Lige nu henter forældre i hele Odense deres børn. På gangene møder de andre forældre og frustrerede medarbejdere. Og de undrer sig. Hvorfor skal vi nu fyre på børnenes område igen? Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Kære forældre. Rigtig god fornøjelse!

Kære forældre. Rigtig god fornøjelse! Kære forældre Dette er tænkt som en introduktion til forestillingen, som I kan læse højt for jeres børn. Den fortæller lidt om, hvordan forestillingen er lavet og om selve historien om Ivan Olsen. Introduktionen

Læs mere

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og de havde en stor myretue bagerst i Zoo. Nederst i myretuen

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere