Fedmeepidemien har aldrig været værre

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fedmeepidemien har aldrig været værre"

Transkript

1 tema edmeepidemien har aldrig været værre edmeforskning side Det handler ikke kun om kost og motion side 3 Det er ikke altid lykken at tabe sig side 5 Kan usikkerhed gøre os fede? side 6 Optaget af fedmens gåder portræt tema # Januar Bispebjerg Hospital Vi tør tænke nyt

2 edmeepidemien har aldrig været værre Det handler ikke kun om kost og motion men på verdensplan ser den ud til at have toppet. Et nyt forskningsprojekt skal vise, om det er muligt at forebygge fedme ved at sætte ind, mens børnene er små. Det viser resultaterne af en undersøgelse, som ph.d.-studerende Benjamin Rokholm ved Institut for Sygdomsforebyggelse har gennemført. or at undersøge, om fedmeepidemien er stagnerende eller tiltagende på verdensplan, har han gennemgået 5 undersøgelser af fedme i 5 lande - primært i Europa, Asien og USA inden for de sidste ti år. - Vi skal huske, at selvom epidemien nu ser ud til at stagnere, er det på det højeste niveau nogen sinde. Det har aldrig været værre! Understreger Benjamin Rokholm. Og forklaringer er der nok af stort set lige så mange, som der er forskere, ifølge Benjamin Rokholm: - Man kan tage det som udtryk for, at den forebyggende indsats virker. Eller se det som udtryk for, at alle dem, der har anlæg for at blive fede, nu er blevet det. Eller man kan tro på andre forklaringer, siger forskeren og understreger, at stagnation ikke nødvendigvis er udtryk for, at fedmeepidemien er bremset. Der har før været stagnation efterfulgt af en ny stigning i udbredelsen af fedme. Ph.d-studerende Benjamin Rokholm edmeepidemiens udvikling Antal af fede i befolkningen i procent Antal af fede i befolkningen i procent Mænd Kvinder Danske værnepligtige efter fødselsår Danske gravide kvinder på 3 år og danske værnepligtige mænd ødselsår Undersøgelsesår akta om Sund Start rojektet blev sat i gang i maj 9. Det er finansieret af P midler fra Trygfonden, Helsefonden og Det Sundhedsvidenskabelige orskningsråd, i alt ca. mio. kr. Dataindsamlingen afsluttes i. I alt ca. børn mellem og 5 år fra kommuner i Hovedstadsområdet medvirker. Børnene bliver randomiseret til tre grupper: En gruppe, der bliver tilbudt op til ti konsultationer vedr. kost, motion, stress og søvn. En gruppe, der bliver målt og vejet, men ikke får noget tilbud. Og endelig en kontrolgruppe, der slet ikke bliver kontaktet, men hvor informationer om vægtforløb indhentes fra de praktiserende læger. tema # Januar Bispebjerg Hospital rojektet har tre forebyggelseskonsulenter, en daglig koorp dinator, en psykolog, en klinisk diætist og en kostvejleder tilknyttet til at rådgive forældre til de børn, der får tilbudt et rådgivningsforløb. Desuden er der tilknyttet specialestuderende, praktikanter og assistenter. Rådgivningsforløbet varer minimum 4 måneder. De første resultater forventes allerede i. edmeepidemien ser ud til at have nået et foreløbigt toppunkt blandt børn og unge på verdensplan. Hvad angår de voksne er billedet lidt mere broget: I USA ser kurven ud til at have nået toppen og flader ud, men tendensen er blandet andre steder i verden. Idéen bag projekt Sund Start under Institut for Sygdomsforebyggelse er at undersøge, om det er muligt at forebygge fedme hos småbørn i alderen år ved at sætte tidligt ind over for kost- og bevægelsesvaner, stress og søvn. Børnene er normalvægtige, men disponerede for fedme, og projektet gør op med forestillingen om, at fede mennesker er slapsvanse, der bare skal tage sig sammen og lade være med at spise for meget. Mange af dem, der slås med fedme som voksne, har udviklet tendensen tidligt i livet, fortæller Berit Heitmann, professor ved Institut for Sygdomsforebyggelse, som står i spidsen for forskningsprojektet Sund Start. edme starter tidligt Hun understreger, at fra 4 erne til 8 erne lå fødselsvægten hos danske babyer konstant, men i samme periode mere end tidobledes antallet af børn, der var fede, når de startede i skole som 6-7 årige. Det peger på, at der kan være brug for en indsats allerede mens børnene er små. Projekt Sund Start sætter ind over for mindre børn, som er i risiko for at blive fede. - Vi ved, at børn, hvis forældre f.eks. selv er overvægtige, eller som er født med en høj fødselsvægt, er disponerede for selv at blive fede. Men vi ved ikke, om vi kan forebygge, at de udvikler fedme, eller hvad der skal til, fortæller Berit Heitmann. Inspiration til forældre Ph.d.-studerende Nanna Olsen, som er tilknyttet projektet, fortæller, at indsatsen foruden individuelt tilpasset familierådgivning omkring sunde livsvaner, bl.a. handler om praktisk undervisning i sund madlavning og leg med børn. De deltagende familier samles i skolekøkkener og legesale, hvor de får inspiration til gode spise- og bevægelsesvaner i form af f.eks. sunde mellemmåltider, sunde madpakker, sund mad på et lille budget og inspiration til, hvordan man kan lege og tumle med sine børn. - Nogle af aktiviteterne er planlagte, nogle af dem udvikles mere spontant, fordi der viser sig et behov. orældrene har helt sikkert glæde af at møde ligestillede og få mulighed for at udveksle erfaringer og tips, vurderer Nanna Olsen. Når indsatsen ikke kun handler om kost og motion, men også tilbyder rådgivning i forhold til stress og søvn, skyldes det, at den seneste forskning peger på, at disse faktorer også kan have en betydning for udvikling af fedme. ede er ikke slapsvanse - Det handler ikke bare om for meget mad og for lidt motion. Der er ikke belæg for billedet af fede mennesker som slapsvanse, der bare skal tage sig sammen, understreger Berit Heitmann. Derimod er der meget, der peger på, at usikkerhed og stress, forstået som nærvær og omsorg fra forældrene, også kan spille en rolle for børnenes risiko for senere at udvikle fedme. Professor Berit Heitmann Sund Start projektet skal forløbe over mange år, hvor forskerne løbende vil følge børnene og se på, om der er forskel på, i hvilken grad, de udvikler fedme alt efter, om de tilhører den gruppe, der har fået tilbudt rådgivning eller en kontrolgruppe. Mere effektiv forebyggelse Projektet er banebrydende, fordi de fleste undersøgelser og indsatser mod fedme først starter, når børnene kommer i skole og dermed bliver en del af et system med jævnlige undersøgelser hos skolesundhedsplejerske og skolelæge. Hvis undersøgelsen viser, at en målrettet og tidlig indsats overfor børn i risikogruppen kan forebygge fedme, kan det være afsæt for en mere effektiv forebyggelse. Ph.d-studerende Nanna Olsen Professor Berit Heitmann håber, at undersøgelsen kan pege på nye veje i forebyggelsen, f.eks. en tidlig indsats, hvor sundhedsplejerskerne følger børn i risikogruppen fra de er helt små. - Hvis vores forskning giver belæg for, at en tidlig indsats virker, må det kunne omsættes i en mere målrettet rådgivning til småbørnsforældre for at undgå, at deres børn udvikler fedme tidligt i livet, slutter professoren. tema # Januar Bispebjerg Hospital 3

3 Det er ikke altid lykken at tabe sig Mettes undersøgelse Sammenhængen mellem Body Mass Index og dødelighed blandt danske midaldrende og ældre kvinder i den Danske Sygeplejerskekohorte (aldersjusteret) Body Mass Index 34 > 3-34 Tab dig og få et sundere og længere liv! Sådan lyder det almindelige budskab til de overvægtige danskere. Men to nye forskningsprojekter, som ph.d. Mette Kildevæld Simonsen og Tina Landsvig Berentzen har gennemført, viser, at det budskab bør nuanceres. or det er ikke altid lykken at tabe sig i hvert tilfælde ikke for alle fede mennesker. Derimod er det afgørende for ens sundhedstilstand og levealder, hvor på kroppen, det overflødige fedt sidder. Hvis man er blevet for fed, er en slankekur ikke garanti for et længere liv. Ifølge Mette Kildevælds forskning lever midaldrende kvinder, der taber fem kilo, nemlig ikke længere end dem, der har en stabil vægt de har tværtimod en kortere levealder Ph.d-studerende Mette Kildevæld Simonsen Det er meget vanskeligt at tabe sig, når man er blevet for fed. Nu viser ny forskning, at vægttab ikke altid er vejen frem. Mette Kildevæld Simonsens undersøgelse af levealder og vægttab hos midaldrende kvinder bygger på data fra den såkaldte Danske Sygeplejerske Kohorte, som rummer sundheds- og livsstilsdata om 3. sygeplejersker over 44 år siden 993. Hun har også brugt data fra en lignende amerikansk undersøgelse, Nurses Health Study fra Harvard i USA, hvor. sygeplejersker er fulgt siden < Gavnligt fedt Også Tina Berentzens forskning peger på, at det ikke bare handler om at tabe sig, hvis man er blevet svært overvægtig. Det har nemlig stor betydning for levealderen, om man taber det fedt, der sidder på lår og bagdel eller på maven. or at sige det populært: En bagdel kan være en for- del. Det fedt, der sidder på lår og bagdel (populært kaldet pæreform) er nemlig sundt fedt, der har vist sig at have en beskyttende virkning mod sygdomme som diabetes og hjertesygdomme. Mens fedtet omkring maven (æbleform) er det farlige fedt, der er forbundet med en større risiko for at udvikle diabetes og hjertesygdomme og med en lavere levealder. rem med målebåndet! Ifølge Tina Berentzen kan alle mennesker forbedre deres levealder betragteligt ved at tabe det skadelige fedt omkring maven faktisk kan man nedsætte sin risiko for tidlig død med 9 procent ved at reducere sit taljemål med 5 procent. Hendes forskning peger på, at det kan være en god idé at bruge taljemålet i stedet for BMI, når man skal vurdere sundhedsrisikoen: - Vi skal have mere fat i målebåndet, for taljemålet er meget bedre til at sladre om, hvilken risiko, man løber ved at være overvægtig, understreger forskeren. Men hvordan sikrer man sig så, at det er det rigtige fedt, man taber? Ifølge Tina Landsvig Berentzen er det svært at sige, men undersøgelser tyder på, at hård fysisk aktivitet tærer på mavefedtet, ligesom en fiberrig kost kan reducere det skadelige fedt. Desuden ser det ud til, at man ved moderate vægttab taber forholdsvis mere af mavefedtet, end hvis man taber sig meget. Vi skal blive bedre til forebyggelse Ifølge de to forskere er der brug for at målrette og nuancere indsatsen for at forebygge fedme. Ikke alle overflødige kilo er lige problematiske. Og det er ikke lige meget, om man er syg eller rask, ung, ældre eller midaldrende og om man har fedtet siddende omkring maven eller på lår og bagdel. - Der er ca. 5 årsager til fedme. Indsatser, der fokuserer på betydningen af kost og fysisk aktivitet, har ikke rykket det store indtil nu. Så der er noget problematisk ved at blive ved med kun at køre i det spor, understreger Mette Kildevæld. Tinas undersøgelse Om fedme edme defineres i de fleste undersøgelser som et BMI (bodymass index over 3) edme er en kronisk tilstand for langt de fleste. Kun 5- % har held med at tabe sig og holde vægten over en længere periode. Ph.d-studerende Tina Landsvig Berentzen Undersøgelser viser, at ca. 9 % af de overvægtige kvinder konstant er på slankekur Graferne viser sammenhænge mellem ændringer i BMI, ændringer i taljomkreds og risiko for dødelighed blandt raske 5-64 årige danske mænd og kvinder.,5, Ændring i BMI (kg/m) Når man taber en enhed BMI øges risikoen for at dø 9 % (~ når der tages en enhed BMI på falder risikoen for at dø 9 %). 4 tema # Januar Bispebjerg Hospital Ændring i taljemål (cm) Når man taber 5 cm taljeomkreds falder risikoen for at dø 9 % (~når der tages 5 cm talje på øges risikoen for at dø med 9 %). tema # Januar Bispebjerg Hospital 5 Berentzen TL, Jakobsen MU, Halkjaer J, Tjønneland A, Overvad K, et al. (). Tina Landsvig Berentzens undersøgelse bygger på data fra den danske Kost, Kræft Helbreds Kohorte, hvor godt 57. personer i alderen år blev undersøgt i og igen i Siden er alle deltagere fulgt via Danmarks landsdækkende registre over sygelighed og dødelighed.

4 Kan usikkerhed gøre os fede? Professor, overlæge, dr.med. Thorkild I.A. Sørensen arbejder med en ny teori om, hvorfor fedme især findes blandt de dårligst stillede befolkningsgrupper. Det handler om usikkerhed i tilværelsen. Professor Thorkild I.A. Sørensen Takket være omfattende forskning ved vi efterhånden en del om, hvorfor nogen mennesker udvikler fedme. edme er en ophobning af ekstra energi i kroppen, som er sket så langsomt og i så små daglige mængder, at det ikke kan måles på anden måde end som ophobningen af fedt efter lang tid. Ifølge professor og leder af Institut for Sygdomsforebyggelse, Thorkild I.A.Sørensen ved vi, at fedme har med generne at gøre, men også andre forhold spiller ind: - Der er ingen tvivl om, at miljøet spiller ind på en eller anden måde, måske gennem påvirkninger meget tidligt i livet, før befrugtningen eller før eller kort efter fødslen. Levevilkår og livsstil senere i livet spiller også en rolle, men der er tvivl, om det blot er et spørgsmål om at spise for meget og røre sig for lidt, siger professoren. Og der er endnu et centralt spørgsmål, vi ikke kan svare på: Hvorfor er der en markant overvægt af fede mennesker på samfundets bund? Svaret kunne være, at det er den grundlæggende usikkerhed i tilværelsen, der får kroppen til at samle forråd i form af fedtdepoter, der med tiden giver overvægt og fedme. Urhjernen Thorkild I.A. Sørensen forfølger i øjeblikket en teori, som i al korthed går ud på, at når mennesker oplever usikkerhed om deres livsvilkår (psykisk, fysisk og socialt), tolker hjernen det som usikkerhed, om der vil være mad nok. Derfor sender den via nervetråde eller hormoner besked til kroppen om at samle forråd ved at binde mere fedt i kroppen. Det kan lyde underligt, at vores hjerne ikke kan skelne mellem forskellige former for usikkerhed, men Thorkild I.A. Sørensen forklarer det sådan her: - Vi er som mennesker udstyret med en urhjerne, der er udviklet til at sikre vores overlevelse det vil sige mad nok. Det er kun den sidste generation af mennesker, der har levet i et overflodssamfund. Derfor kan man forestille sig, at vores hjerne tol ker enhver oplevelse af usikkerhed som et signal om, at der er risiko for mangel på føde. Kroppen samler forråd Ifølge professoren ved vi endnu ikke så meget om, hvordan kroppen samler forråd som reaktion på usikkerhed. ormodentlig handler det om signaler fra hjernen, der øger appetitten lidt, gør stofskiftet mere effektivt og sørger for, at der bindes en smule mere fedt i fedtvævet. - orskningen har for nylig identificeret de nervetråde, der forbinder hjernen med fedtvævet. Og der er netop nu en masse forskning i gang for at udforske, hvordan hjernen styrer appetit, stofskifte og opbygning af fedtvæv, fortæller Thorkild I.A. Sørensen. orsømte børn blev fede voksne Helt tilbage i 8 erne så han tegn i sin egen forskning på, at fedme kan være forbundet med usikkerhed. I samarbejde med tandlægerne Erik risch-hasche og Inge Lissau, fik han mulighed for at bruge en undersøgelse fra 974, hvor ca. 9- årige danske børn var blevet undersøgt for tandsundhed og deres mødre, klasselærere og skolelæger havde svaret på en række spørgsmål i den forbindelse. Da de samme personer blev undersøgt som voksne ti år efter, viste det sig, at de, der i 9- års alderen var blevet beskrevet som forsømte af deres klasselæ- Institut for Sygdomsforebyggelse I nstitut for Sygdomsforebyggelse forsker og uddanner inden for psykisk og somatisk sygdom og sundhed samt andre epidemiologiske forhold i Danmark og i udlandet. angt hovedparten af forskningen er finansieret af offentlige L og private fonde i Danmark og udlandet, især fra EU kommissionen. edme og overvægt, dens årsager, udvikling, forekomst og fedmens følgesygdomme er vigtige forskningsfelter orskningen udføres oftest integreret i bachelor-, kandidat og ph.d. uddannelserne ved Københavns Universitet, men også ved de andre danske universiteter. ntal fuldtidsmedarbejdere: 3-4, heraf fire seniorforskere A (professorerne Thorkild I.A. Sørensen og Berit L. Heitmann, psykiater Joachim Knop og statistiker Claus Holst). I nstituttet begyndte i 96 som en enhed ved navn Psykologisk Institut knyttet til den psykiatriske afdeling på Kommunehospitalet, og er nu en afdeling på Bispebjerg Hospital. 6 tema # Januar Bispebjerg Hospital I nstituttet har omfattende internationalt samarbejde med forskere, både i Europa og med kolleger i USA og har ofte gæsteforskere fra andre lande. rer og skolelægen, havde 7- gange så stor risiko for at blive fede som voksne, selvom de ikke var fede som børn: - Det var et dramatisk og overraskende fund, at forsømthed havde så stærk sammenhæng med udvikling af fedme! Det at være forsømt og mangle omsorg må indebære stor usikkerhed, og det fik os til at tænke på, om det kan være en høj grad af usikkerhed, der ligger bag den høje forekomst at fedme i de lavere socialgrupper, fortæller Thorkild I.A. Sørensen. Siden er han begyndt at samarbejde med en række andre forskere rundt omkring i verden, der udforsker teorien om, at fedme kan forstås som hjernens og kroppens reaktion på usikkerhed. edme og socialt sikkerhedsnet I USA har en række forskere påvist, at de millioner af amerikanere, der oplever food insecurity altså ikke ved, om de har mad nok til sig selv og familien dagen efter er langt mere fede end øvrige befolkning. Thorkild I.A. Sørensen har for nyligt indledt et samarbejde med et hold forskere fra Oxford University i UK, der også arbejder med usikkerhedsteorien, men på samfundsniveau. Disse forskere arbejder med en hypotese om, at udbredelsen af fedme i et samfund hænger sammen med samfundsmodellen: I jo højere grad, befolkningen er overladt til at være sin egen lykkes smed desto større usikkerhed og desto flere fede borgere. orskerne har fremhævet at fedmeepidemien i USA tog til under Reagan og i UK under Thatcher, hvor der skete en betydelig svækkelse af de sociale støtteordninger. Samtidigt har forskerne fra Oxford noteret sig at de samfund, der har udviklet og op ret holdt stærke velfærdsordninger, som i de nordiske lande, har haft meget mindre fedme. Professoren peger på, at hvis disse forskere har ret, er fedme ikke i så høj grad et individuelt problem, men et samfundsskabt problem, der skal løses af fællesskabet ved at reducere usikkerheden: Nye veje i forebyggelse - Usikkerhed i det moderne samfund kan naturligvis være mange forskellige ting. Men Oxford forskernes undersøgelser viser, at det, der skaber størst risiko for fedme er usikkerhed forbundet med sygdom: I lande, hvor der ikke er fri og lige adgang til sundhedsydelser, er usikkerheden størst, fortæller professoren. Så måske er den mest edme 8 % af de voksne danskere er fede (bodymass index over 3) -4 % af de små børn, 4-6 % af de større børn og 7-8 % af de unge voksne (8- år) er fede vervægtige har 8- øget risiko for at O udvikle diabetes i forhold til normalvægtige ved egentlig fedme (BMI>3kg/m) er risikoen øget yderligere edme giver en -3 gange øget risiko for at få hjerte-kar sygdomme a. 3 % af de samlede sundhedsudgifter C bruges på fedme. virkningsfulde kur mod fedmeepidemien ikke livsstilskampagner, men at opbygge samfund med en høj grad af social lighed og tryghed. - Hvis vi kan få en mere nuanceret forståelse af, hvad det er for mekanismer, der går i gang i kroppen som følge af usikkerhed, kan vi blive langt bedre til at forebygge fedme, end vi er i dag, slutter Thorkild I.A. Sørensen. tema # Januar Bispebjerg Hospital 7

5 Portræt Optaget af fedmens gåder Professor og leder af Institut for Sygdomsforebyggelse, Thorkild I.A. Sørensen, brænder for at finde nye svar på fedmens gåder. - Vi er tilbøjelige til at tænke på fedme som et ret enkelt fænomen, der mest handler om at spise for meget og røre sig for lidt. Men sådan er det langt fra fedme er resultatet af komplicerede processer i kroppen, som slet ikke er undersøgt til bunds endnu, understreger professor og leder af Institut for Sygdomsforebyggelse, Thorkild I.A. Sørensen. Mange ubesvarede spørgsmål Det er netop det, der tiltrækker ham ved forskning i fedme: Der er stadig gåder at løse. Og så er det et vigtigt tema, for fedme er på vej til at blive et kæmpe problem på verdensplan, selv i udviklingslandene. Professoren er brændende optaget af de nyeste teorier og udviklinger inden for forskningen i fedme: - Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål..eks. viser det sig, at fedtet i sig selv så at sige er uskyldigt. Det er ikke det, der fører til følgesygdomme som diabetes og sygdomme i hjerte og kar. Men hvad er det så, og hvad skal vi gøre ved det? Vi har set pludselige stigninger i forekomsten af fedme fra fødselsårgangene 94 og frem og igen fra 97 og frem, og hvad skyldes de? Det er vigtige gåder at få løst, men nemt er det ikke. edmeforsker ved en tilfældighed Siden 993 har Thorkild I.A. Sørensen, professor og overlæge i klinisk epidemiologi stået i spidsen for Institut for Sygdomsforebyggelse. Professoren har opnået international anerkendelse for sin forskning og deltaget i en række internationale projekter. Han er særligt optaget af at uddanne de unge forskere i at løse fedmens gåder. Selvom Thorkild I.A. Sørensen arbejdede med fedtceller allerede som student, så valgte han som nyuddannet læge en helt anden vej: Han ville være kirurg, for han var tiltrukket af det akutte og de nødvendige hurtige beslutninger i det fag. Han søgte derfor i 97 ind på Kirurgisk Afdeling på Gentofte Hospital. Nogle af de første operationer, han var med til, var den tids fedmeoperationer. I den forbindelse blev han opfordret til at kigge nærmere på hvor hyppig og farlig svær fedme var hos forsikringsselskaberne. Det gik ikke, men da han skulle være soldat kom han i tanke om at sessionsdata måtte kunne bruges - og så var grunden til en forskerkarriere med over 6 publikationer lagt. Professor og leder af Institut for Sygdomsforebyggelse, Thorkild I.A. Sørensen TEMA udgives af Bispebjerg Hospital og udkommer 5-6 gange pr. år Næste nummer udkommer marts Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Else Wad Bjørn,Kommunikations enheden, Bispebjerg Hospital. Tlf , TEMA indeholder sundhedsfaglige artikler og debat om behandlingsresultater og udviklingstiltag på Bispebjerg Hospital TEMA kan også læses på BBH-intranet og oto: Claus Peuckert otografi A/S Grafisk tilrettelæggelse: manometer.dk Tryk: Als Offset. Denne tryksag er Svanemærket og trykt med vegetabilske farver Oplag:.5 Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 3, 4 København NV

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Projekt Sund Start København, September 2011

Projekt Sund Start København, September 2011 Projekt Sund Start København, September 2011 Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt der laver primær forebyggelse blandt normalvægtige børn i alderen 2-6 år, der er i høj risiko for at udvikle overvægt

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2012

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2012 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2012 > Sæsonplan for efterår 2012 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 25. september Kl. 20.00 Astrid Krag, Ministeriet for Sundhed

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Stenalderkost En kort introduktion

Stenalderkost En kort introduktion Stenalderkost En kort introduktion Jægersamfundenes kostplan har vakt interesse især i USA, men også i andre lande, fordi den har vist sig at være i stand til at helbrede nogle af de såkaldte vestlige

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi Fedmens gåder Af: Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr. med, leder af DanORC, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 30. november 2011 kl. 11:07 Er det folks egen skyld, når de bliver

Læs mere

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk Foto: Byline guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk 5 gode råd til hvordan du slipper af med gælden Tips til hvordan du selv kan sænke dit blodtryk

Læs mere

Guide: Er din krop sund?

Guide: Er din krop sund? Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r a a lb o rg Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Motion 11 Uderådgivning Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

POPULATION HEALTH MANAGEMENT

POPULATION HEALTH MANAGEMENT POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE business Fra VIDEN til BUNDLINJE 2015 2018 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT omsætter trends til business Anja Gaede Trendrådgiver + CO-founder Trend, kommunikation

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE ONSDAG D. 01.02.2017 NETE RAML-HANSEN FERTILITETSUDREDNING OG ETISKE DILEMMAER Velkommen til en super aften! NETE RAML-HANSEN 3 DISPOSITION

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside OMTALE/ APP / INTERWALK November 2013 11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside Intervalgang Intervalgang er en motionsform bestående af intervaller, hvor der varieres mellem hurtig og langsom gang.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Ring dig til en bedre livskvalitet

Ring dig til en bedre livskvalitet 4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed

Læs mere

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere