KAMPPLADSER OG KOMMANDORUM:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAMPPLADSER OG KOMMANDORUM:"

Transkript

1 KAMPPLADSER OG KOMMANDORUM: En analyse af valgreportagens retorik Heidi Jønch-Clausen Ph.d.-afhandling indleveret ved Center for Journalistik Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Vejleder: Ebbe Grunwald Juli 2012 Side 1 af 204

2 Indhold Indledning... 5 Kapitel 1 Argument, felt og metode Påstand og forskningsspørgsmål Analysemateriale Tre aviser, fire valgkampe Politikeren som nyhedsobjekt Retorisk kritik Den kvantitative kortlægning Kvalitativ fortolkning og vurdering Oversigt over afhandlingens argumentation Kapitel 2 Nyhedsjournalistik som retorik: En teoretisk refleksion Sprogets persuasive karakter Nyhedsjournalistens funktion At besvare eller at skabe? Nyhedsjournalistens intention Information som intention Kritik som intention Engagerende underholdning som intention Journalistiske ritualer Påvirkninger af det journalistiske produkt Redigeringens retorik Kress: Primary og subsequentclassification Framing Et historisk rids Medie-framen en definition Selektion og fremhævelse Framens repræsentationsniveauer Strategiframen: Kamppladser og kommandorum Strategiframens udbredelse Strategiframens devices i valgreportagerne Side 2 af 204

3 Kapitel 3 Valgreportagens udvikling og afvikling Imellem nyhed og feature En definition Konstateringer og evalueringer Reportagegenrens udvikling og afvikling Stigning i valgstof En uddøende genre Bløde reportager vinder frem Politikeren i teksten: Reportagens direkte citater Udvælgelsesproblemet Repræsentationsproblemet Citater på retur Afrunding Kapitel 4 I kommandorummet: Journalistens analytiske praksis Vækst i baggrundsinformation Tidslige markører: Fra begivenhed til forløb Motivspekulationer i analysen af politikeren Motivspekulation som personkarakteristik og faglig udfordring Motivspekulationens anatomi Grundmotiv: Flere stemmer Retoriske motiver Analyse eller reportage? Afrunding Kapitel 5 På kamppladsen: Journalistisk bedømmelsespraksis Indirekte bedømmelse: Metaforer som argumenter Kampmetaforen i valgkampene Debat som krig Debat som sport Kampmetaforen Kampmetaforens retorik: Fra budskab til angreb Angreb eller forsvar? Journalistens definerende kamplogik Dramametaforens kamplogik Politikerne som stjerner i Direkte bedømmelser Indholdsmæssige bedømmelser Fra kampmetafor til retorisk bedømmelse Hyldest til den barske retorik Publikum som dommere Opsamling: Den uundgåelige bedømmelse Side 3 af 204

4 Konklusion Mere underholdning, mere patos Mere fortolkning og bedømmelse, mere etos En uddøende genre Når journalistik er retorik Resumé Abstract Litteraturliste Side 4 af 204

5 Forord Den dag for 12 år siden da min chef på Københavns Radio, Klaus Henriksen, gav mig en bog om journalistikforskning, blev min interesse for forskningsfeltet straks vakt og er det stadig. At få lov til at beskæftige mig indgående med journalistik- og retorikforskning har derfor været et kæmpe privilegium. Da jeg fik stipendiaetet, sagde min gode ven og kollega, Jonas Gabrielsen, at det arbejdsmæssigt ville blive både de tre bedste og de tre værste år i mit liv. Han fik ret. At finde min egen sti i skoven af retorik- og journalistikforskningen har ikke altid været nemt. Nogle gange plukkede jeg de forkerte blomster. Andre gange for jeg vild. Heldigvis var der altid gode folk i nærheden, når jeg råbte efter hjælp. En af dem var min vejleder Ebbe Grunwald, som skal have en stor tak. Jeg har sat stor pris på din hjælp, din tålmodighed og dit aldrig svigtende engagement. Også en stor tak til min skarpe bivejleder Sine Nørholm Just. Din hjælp har gjort en stor forskel. De seje og inspirerende retorikkvinder, Christine Isager og Tanja Juul Christiansen, som begge har brugt mange timer på mit projekt, skal også have en stor tak. Og flere endnu har bidraget til projektet. En kæmpe tak til Jens Bjering for intensiv hjælp i en hård periode. Tak til Camilla Dindler, Ane Qvortrup, Kristine Berg, Simon Oliver, David Hopmann og Anders Bo Rasmussen for jeres kritiske gennemlæsninger. Jeg håber, at jeg en dag kan gøre gengæld. Retorikgruppen, Jonas Gabrielsen og Christina Pontoppidan, I har distraheret mig på den fede måde. Der er ikke noget bedre end at arbejde sammen med jer. Under mit ophold i på The University of Iowa i efteråret 2008 fulgte jeg faget Rhetorical Criticism hos Bruce Gronbech og Media Framing hos Frank Durham. Inspirerende fag hos inspirerende undervisere. Også tak til Erik Albæk for faget Politics og News News of Politics. Et fag, der har betydet rigtig meget for mig. En kæmpe tak til alle på Institut for Sprog og Kommunikation. Steffen Nordahl Lund, du har været helt fantastisk forstående og tålmodig. Martin Lund, Stine Grøndal Hansen og Lone Villemoes, I har hjulpet mig med alt igennem årene jeg er meget taknemmelig. Jeres sekretariat emmer af gode vibrationer. Side 5 af 204

6 Tak til hele Center for Journalistik. Et fantastisk sted med verdens bedste kollegaer. Særligt sproggruppen betyder noget helt særligt for mig. Jonas Blom, tak for din store hjælp i forbindelse med min undervisning i Mediesprog såvel som din generelle opbakning, dit smittende humør og din eminente undervisning. Du er en stor inspiration. Tak til Lise Lyngbye, min storesøster og retoriklegekammerat. Jeg håber, vi skal lege meget mere i fremtiden. Tak til sekretariatet Randi Willert Top, Helle Bach Soltau, Liselotte Nielsen og Pernille Seier Hansen. I har gjort det hele lidt sjovere og meget nemmere. En helt særlig tak til centerleder Peter Bro forfatteren til den bog, Klaus Henriksen gav mig, der startede det hele. Peter, du har været en helt enestående opbakning både når det var sjovt, og når det var svært. Og endelig tak til min familie. Både min mor og far har hjulpet mig på alle tænkelige måder. Og steder. For eksempel Laos, hvor min far og Hanne gavmildt har inviteret på luksuriøse skriveophold. Min imponerende farmor Rut på 91 år har læst korrektur, og min svigermor Anne har gjort alt og meget mere for at gøre livet lettere for os i de hårde perioder. Tak til Jakob, min lille søde, kærlige, fjollede mand, for altid at kunne få mig til at smile. Den allerstørste tak skal min fantastiske, knivskarpe redakæreste Andreas have. Uden dig, ingen afhandling. København den Side 6 af 204

7 Indledning For the most part we do not first see, and then define, we define first and then see. (Lippmann 2004: 44). Sådan skrev journalistikkens første store tænker, Walter Lippmann, i sin berømte bog Public Opinion fra 1922 (Lippmann 2004). Citatet rummer essensen af nyhedsjournalistikkens holdningspåvirkende indflydelse: Mennesket har en naturlig tendens til at anskue personer, sager og begivenheder ud fra de udlægninger, der allerede er blevet fremlagt os. Magten til at definere er altså helt central for et budskabs gennemslagskraft. I det moderne, medierede samfund er kampen om definitionen af politiske sager derfor intens. Borgere, politikere, spindoktorer, journalister og kommentatorer står på spring for at udlægge, beskrive, fortolke og på andre måder definere den komplekse politiske virkelighed, som Lippmann beskriver som a swarming confusion of problems (Lippmann 2004: 22). At medierne og ikke mindst nyhedsmedierne spiller en betydelig rolle i definitionen af politik er hævet over enhver tvivl. Det første kapitel i Lippmanns bog hedder meget sigende The World Outside and The Pictures in Our Heads. Essensen af kapitlet er, at den verden borgerne politisk skal forholde sig til, er out of reach, out of sight, out of mind. Langt hen ad vejen er den offentlige mening dermed ikke formet af direkte oplevelser med politik, men plantet i vores hoveder af nyhederne (Lippmann 2004: 15). Selvom det er 90 år siden Lippmann nedfældede disse idéer, er de mere aktuelle end nogensinde. Politik er stadig out of reach, out of sight, out of mind. Eksempelvis havde kun seks procent af befolkningen under valgkampen i 2005 overværet et valgmøde (Goul Andersen 2007: 338). Da politiske debatter således ikke udgør noget større tilløbsstykke, har befolkningen tilsyneladende deres viden om valgkampens politiske processer andetsteds fra. Spørger man borgerne selv, er der ingen tvivl om, at hovedparten af deres politiske viden stammer fra nyhedsmedierne. I undersøgelsen Mediernes valgkamp fra valgkampen i 2005 spurgte en række forskere dagligt danskere, hvem der efter deres opfattelse styrede valgkampen politikerne eller medierne. I gennemsnit mente tre ud af fire af de adspurgte borgere (74 Side 7 af 204

8 procent), at det var medierne, der styrede valgkampen, mens kun en ud af fem (19 procent) mente, at det var politikerne (Bro 2005: 35). Målingen giver en tankevækkende pejling om befolkningens opfattelse af, hvem der udlægger og dermed definerer politik. Som primær kanal for politisk information til borgerne har nyhedsmedierne altså en afgørende indflydelse på befolkningens holdningsdannelse. Mediernes definerende magt afspejles blandt andet i beskrivelsen af the redactional society her rammende beskrevet af John Hartley: Is it possible to tell a society by how it edits? Is redaction a symptom of the social? Can a period be identified by how it brings matter into a certain form ; how it reduces (a person or thing) to a certain state, condition or action? Are we in a period where it is not information, knowledge or culture as such that determine the age but how they are handled? If so, then a redactional society is one where such processes are primary, where matter is reduced, revised, prepared, published, edited, adapted, shortened, abridged to produce, in turn, the new(s). (Hartley 2002: 44). Hartleys diagnose af det redigerede samfund det vil sige forestillingen om, at journalistens redigeringsprocesser udgør selve samfundets omdrejningspunkt er muligvis sat på spidsen. Men provokerende, interessant og relevant er den. Og det ikke mindst i et retorisk perspektiv, da det netop er afkodningen af argumentation implicit som eksplicit der er retorikerens demokratiske bidrag. (Goodnight 1982; Phillips 1997). Dansk som international forskning bekræfter tesen om the redactional society eller det redigerede samfund (Brink Lund 2002). Pointen er klar: Det meste af det, vi som borgere ved om vores samfund, ved vi fra medierne. Når vores opfattelse af virkeligheden i så høj grad bygger på journalistisk redigering; journalistiske til- og fravalg, journalistisk vinkling og journalisternes opfattelse af, hvad der er relevant og irrelevant, så er det af afgørende betydning, at vi som borgere har solidt indblik i redigeringsprocesserne og tilblivelsen af de journalistiske produkter. Dette indblik kan ruste borgerne til den kritiske læsning, der sikrer, at vi ikke fejlagtigt accepterer journalistens udlægninger og definitioner som sandheden. For naturligvis er det kun én ud af mange sandheder, journalisten fortæller os og det bedste den enkelte journalist kan gøre, er, som den legendariske Watergate-journalist, Carl Bernstein, formulerede det: at give læserne the best obtainable version of the truth den bedst mulige version af sandheden (Hirschman 2010). Mange faktorer spiller en rolle for præsentationen af denne bedste version af sandheden. Først og fremmest mediets format. Som korttegneren, der skal Side 8 af 204

9 transformere et omfattende areal til et lille overskueligt kort, der betoner visse aspekter af landområdet og ignorerer andre, er også journalisten underlagt kravet om en omsiggribende sortering af fakta. Med få spaltelinjer og ofte begrænsede minutter til rådighed, kan journalisten kun vælge at inddrage ganske få aspekter af den virkelighed, han ser. Resten sorteres fra. Konsekvensen er, at den information, som vælgerne præsenteres for, er præcis som Hartley skriver, reduceret, revideret, forberedt, tilpasset, forkortet og sammenfattet, når vi modtager den. Som Michael Schudson sarkastisk bemærker, så er den avis, der ligger på dørtrinnet om morgenen, et partisk, forhastet og ufærdigt bud på en gengivelse af nogle af de ting, der er sket i løbet af det sidste døgn. Sådan vil resultatet af den proces, der dagligt skaber en avis, som skal kunne overskues og læses igennem på en times tid, ifølge Schudson uundgåeligt blive (Schudson 2003: 33). Disse reducerede, reviderede og sammenfattede produkter bygger på avisredaktionens redigeringsprocedurer såvel som på journalisten personlige virkelighedsopfattelse. En virkelighedsopfattelse, som journalisten ønsker at overbevise sin læser om, og som er genstand for denne afhandlings undersøgelse. Jeg vil argumentere for, at den virkelighedsopfattelse, som fremstilles i det journalistiske produkt, og som journalisten vil overbevise læseren om, styres af en række forskelligartede intentioner for eksempel om at informere og underholde læseren, kritisere politikerne, mv. Intentioner der kvalificerer til at betragte journalistik som en form for retorik. Ved at undersøge journalistik som retorik vil det være mit mål at medvirke til at skabe et bedre fundament for at forstå, hvilke sproglige såvel som argumentative virkemidler, journalisten konkret benytter sig af i nyhedsartikler. Påstanden at journalistik er retorik kan måske forekomme indlysende: i bred forstand kan enhver kommunikativ tekst i teorien kaldes retorisk. Ikke desto mindre er der en solid tradition i journalistikforskningen for at betragte journalistiske tekster funktionelt som opfyldelsen af en række demokratiske funktioner og/eller roller. Sjældnere bliver de mere subjektive aspekter ved for eksempel journalistens valg af stof, prioritering af citater, generelle valg af ord, metaforer og argumenter, mv. diskuteret og problematiseret. Disse mere sproglige og retoriske aspekter vil denne afhandling derfor undersøge, hvordan journalistens overbevisende elementer manifesterer sig i den journalistiske tekst med særligt fokus på, hvordan den journalistiske fremstilling af politikeren har udviklet sig over de seneste 20 år? Side 9 af 204

10 Gennem retorisk analyse af en udvalgt nyhedsjournalistisk genre, valgreportagen, vil afhandlingen søge finde svar på disse spørgsmål og samtidig argumentere for påstanden om, at journalistik er retorik på teoretisk, genremæssigt og tekstnært niveau. Med udgangspunkt i dette overordnede fokus vil afhandlingen kortlægge udviklingen af valgreportagen som genre herunder undersøge en tendens til, at genren er under afvikling. Jeg vil således fokusere på, hvordan genren udvikler sig over valgkampene i 1990, 1998, 2007 og Derudover vil jeg belyse, hvordan det politiske kampsprog bliver stadig mere dominerende i de politiske reportager og hvordan denne udvikling hænger sammen med journalistens retoriske dominans. Det er mit håb og min forventning, at jeg med dette analytiske greb at betragte journalistik som retorik kan åbne for nye, konstruktive måder at anskue og diskutere nyhedsjournalistik på og dermed forhåbentligt bidrage til en udvidet forståelse af, hvordan retorikken kan anvendes i journalistikforskningen. Side 10 af 204

11 Kapitel 1 Argument, felt og metode Indeed, the most basic job of the rhetorical critic is to be able to discover when rhetoric is being used in the first place, skriver Roderick P. Hart (Hart 1997: 11). Med den bærende påstand om at nyhedsjournalistik er retorik udgør Harts pointe afhandlingens retoriske udgangspunkt. Det er netop identifikationen og analysen af nyhedsjournalistikkens persuasive elementer, der er afhandlingens ambition. Herigennem ønsker jeg at bidrage til en tekstuel forståelse af nyhedsjournalistens redigerende magt. Flere skandinaviske retorikere arbejder i krydsfeltet mellem retorik og journalistik. Herhjemme er feltet stærkest repræsenteret ved Christian Kock, der de sidste ti år har beskæftiget sig retorisk med nyhedsjournalistik på både tekstog kildeniveau(kock 2002; Kock 2004; Kock 2009). Herudover skal nævnes Christine Isager, der forsker i litterær journalistik og journalistisk selvfremstilling (Isager 2009) Thore Roksvold, der forsker i journalistiske genrer og mediesprog (Roksvold 1997; Roksvold 2008) Martin Eide, der beskæftiger sig med mediemagt og pressehistorie (Eide 2007, Eide 2008) 1 og Steen Steensen, der beskæftiger sig med featurejournalistik (Steensen 2009). Trods al denne interessante forskning er den skandinaviske forskningsbro mellem nyhedsjournalistik og retorik forholdsvis spinkel og afspejler, at der hverken fra journalistisk eller retorisk hold er tradition for at behandle nyhedsjournalistik retorisk. Den manglende integration mellem de retoriske og nyhedsjournalistiske forskningsfelter skal sandsynligvis tilskrives, at nyheden med sit informerende sigte har (tilstræbt) objektivitet som ideal (Tuchman 1972; Pan 1993; Kovach 2001; Skovsgaard 2010). Selvom de fleste mediebrugere må 1 Martin Eide, Christine Isager og jeg udarbejdede i 2008 et temanummer til Rhetorica Scandinavica om retorik og journalistik (Eide 2009) Side 11 af 204

12 forventes at være klar over, at den information, de optager fra medierne, er redigeret og dermed langt fra objektiv, eksisterer der ifølge flere teoretikere stadig en sejlivet myte om, at vi kan stole på den information, vi får fra medierne. Ofte udtrykt gennem forestillingen om, at nyhederne udgør et spejl af virkeligheden : The rhetorical claim of news being factual and impartial helps establish the epistemological status of news as a source of factual information and the authority of news as a mirror of reality. (Pan 1993: 62) Forestillingen om medierne som et spejl af virkeligheden, som Zhongdang Pan og Gerald M. Kosicki her beskriver, refereres blandt andet som the mirror model (Johnson-Cartee 2005: 114. Fra Molotch, Protess og Gordon 1996). På dansk kan udtrykket oversættes til spejlmodellen eller spejlmyten. Olof Petersen, som står i spidsen for den svenske magtudredning skriver, at journalister bygger deres selvforståelse på selvbedrag ved at bilde sig selv, såvel som alle andre, ind at de bare afspejler virkeligheden. Men det er løgn, skriver Petersen, for journalistikken er en levende kraft. Og journalisterne spejler ikke virkeligheden, de skaber den (Steensen 2009: 16). 1.1 Påstand og forskningsspørgsmål Pointen om at journalister ikke spejler virkeligheden, men skaber den, svarer til min tese om, at nyhedsjournalistik er retorik. Det grundlæggende ræsonnement, som denne opfattelse bygger på, er, at de sager og begivenheder, som journalisten rapporterer om, uundgåeligt prioriteres, filtreres og formes med andre ord skabes af nyhedsjournalistikkens faglige normer og værdier, det enkelte mediums redaktionelle linje såvel som den skrivende journalist selv. Den nyhedsjournalistiske tekst er dermed et komplekst produkt, opbygget af en række fagligt, redaktionelt, politisk, kulturelt og personligt styrede udvælgelsesog fremhævelseskriterier. Kriterier som jeg i løbet af afhandlingen (særligt i næste kapitel) vil argumentere for lever op til prædikatet retorik ikke i snæver forstand, men i den brede, aristoteliske forstand, defineret som: "[En] kunnen (dynamis) der sætter os i stand til at mønstre de mulige overbevisende momenter i ethvert givet stof" (Aristoteles 1991: 33). Mere jævnt og tidssvarende formuleret kan retorik i praktisk forstand modsat retorik som fag eller videnskab defineres som overbevisende kommunikation, hvor afsenderen bruger alle de overbevisende elementer, han kan mobilisere med Side 12 af 204

13 det formål at opnå tilslutning til sit budskab. Afhandlingens påstand er, at nyhedsjournalistikken rummer så klare overbevisende elementer, at nyhedsjournalistik falder ind under denne definition. Påstanden er isoleret set hverken særlig kontroversiel eller opsigtsvækkende. Jeg finder dog denne tilgang vigtig, både helt konkret i forhold til mit mål om at forstå valgreportagens persuasive elementer, men også i bredere forstand til at bidrage til en retorisk forståelse af nyhedsjournalistik. Beslutningen om at opbygge afhandlingen argumentativt med en påstand som omdrejningspunkt har jeg fundet inspiration til i Wayne Brockriedes artikel Rhetorical Criticism as Argument fra Heri fastslår Brockriede, at retorisk kritik grundlæggende er at sammenligne med et argument. Denne opfattelse af retorisk kritik som en ræsonnerende, forklarende aktivitet, der munder ud i belæg og bedømmelser funderet på velunderbygget information, har flere andre retoriske kritikere siden tilsluttet sig (Brock 1989; Hart 1997; Kuypers 2010). Roderick Hart formulerer kort og godt pointen, at all [ ] rhetorical critics are arguers (Hart 1997: 25), mens Jim A. Kuypers, der i nyere tid står som den stærkeste repræsentant for analogien mellem retorisk kritik og argumentation, udtrykker sammenligningen således: The main point to be remembered from this is that critics are trying to argue for a certain understanding of the rhetorical transaction. In this sense, they are actually using rhetoric to try to gain acceptance of their ideas. (Kuypers 2005: 18). Jeg vil beskrive disciplinen retorisk kritik mere indgående senere i kapitlet, men dog allerede her fastslå at uanset hvilken gren af retorisk kritik, man vælger at analysere sit retoriske produkt ud fra, vil Kuypers pointe om, at kritikeren forsøger at argumentere for en særlig forståelse af den retoriske handling ligge til grund. En analyse vil altid have et præbestemt formål, som uundgåeligt udmønter sig i, at analysen er vinklet mod indfrielsen af en særlig påstand eller hypotese. Hvordan analytikeren end formulerer det, vil denne udgøre analysens omdrejningspunkt og belægget for det forskningsmæssige bidrag. Den enkelhed og ligefremhed, som analogien mellem retorisk kritik og argumentation repræsenterer, ligger således til grund for mit valg om at strukturere afhandlingen ud fra påstanden om at nyhedsjournalistik er retorik. En enkel, men omfattende påstand, som jeg i afhandlingen vil argumentere for på forskellige niveauer. En påstand, som alle teoretiske refleksioner og analytiske pointer vil pege tilbage på og spille sammen med. Side 13 af 204

14 Påstanden bygger på Jens E. Kjeldsens refleksioner fra 2001 om, at den gængse, snævrere definition af retorik som en konkret afsender med en konkret intention må udvides og omtænkes for at kunne appliceres til det moderne mediesamfunds budskabstyper: Mediesamfundet præges af ytringer, som ikke så meget er skabt af enkeltindividet, som de er et resultat af medieinstitutioner og genrer, af medielogikker og mediekonventioner. Alligevel har disse ytringer retoriske dimensioner. De fremtræder som retoriske ytringer og har retoriske effekter. De udtrykker retoriske budskaber og intentionalitet uden at have et erkendende individ som ophav (Kjeldsen 2001: 21). Som produkt af en særlig medielogik og -konvention er nyhedsjournalistikken i allerhøjeste grad indbefattet af denne karakteristik. I tråd med Kjeldsens karakteristik påvirker nyhedsjournalistens udformning af teksten beviseligt mediebrugernes opfattelse af virkeligheden, ligesom teksten nødvendigvis må være drevet af en form for intention for overhovedet at være skrevet. De tre forskningsspørgsmål, der udspringer fra Kjeldsens karakteristik, og som vil være bærende i konstruktionen af argumentet om at nyhedsjournalistik lyder derfor: Hvilke intentioner driver nyhedsjournalisten i arbejdet med den journalistiske tekst? Hvilke konkrete retoriske virkemidler bruger journalisten i teksten for at indfri sin(e) intention(er)? Hvordan har den journalistiske fremstilling af politikeren udviklet sig over de seneste 20 år i valgreportagerne? Har de bevæget sig i en mere retorisk retning? 1.2 Analysemateriale I undersøgelsen af den journalistiske fremstilling af politikeren, har jeg valgt at afgrænse mit analyse- og undersøgelsesfelt ved primært at se på en specifik nyhedsjournalistisk genre; nemlig valgreportagen i de tre store dagblade Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten i de fire valgkampe 1990, 1998, 2007 og Som jeg uddyber i dette afsnit, skyldes denne genremæssige afgrænsning dels, at den politiske debat såvel som journalistens retorik under valgkampe ofte er ophedet; dels at valgreportagen er en vigtig demokratisk informationskilde, hvis udformning og retorik i sidste ende kan Side 14 af 204

15 have indflydelse på valgets udfald. Afgrænsningen til de fire nævnte valgår skyldes endvidere ønsket om at skabe et overblik over de seneste godt 20 års udvikling med en nogenlunde jævn spredning. Genremæssigt svarer valgreportagen til, hvad man uden for valgkampe kalder nyhedsreportagen. 2 Nyhedsreportagen er en vigtig genre, som reportage-forskeren Sten Steensen udnævner til journalistikkens urform, da de første journalistiske produkter, man kender til, netop er nyhedsreportager (Roksvold 1997; Bech-Karlsen 2000; Steensen 2009). Til alle tider har det været journalistikkens fremmeste mål at rapportere om vigtige begivenheder til læseren. Denne informationspligt, som gælder for nyhedsjournalistikken generelt, er i nyhedsreportagen sat på spidsen, da den politiske og den medierede virkelighed under denne politiske højtid krydser hinanden mere tydeligt end i dagligdagsjournalistikken. Valget af valgkampsjournalistik er derfor motiveret af, at journalisternes vinkling under valgkampe, grundet tidspres, spænding og konkurrence fra andre medier, må antages ofte at være sat på spidsen. Derfor er beskrivelserne af politikerne, både direkte og i form af metaforer og anden implicit argumentation, typisk mere udtalt her end midt i en valgperiode. Samtidig er valgkampen et af de tidspunkter, hvor politik fylder mere end sædvanligt for vælgerne. Om man er politisk interesseret eller ej, kan man som almindelig borger ikke undgå at bemærke, at det er politisk højtid med politiske diskussioner, analyser og vurderinger fra medier såvel som fra almindelig, dagligdagssnak med familie, kollegaer og venner. Med Danmarks traditionelt høje stemmeprocent in mente må vælgerne desuden formodes at være ekstra opmærksomme på mediernes rapporteringer og vurderinger blandt andet af politikerne, inden turen går til valgboksen. I modsætning til de fleste andre nyhedsjournalistiske artikler, er en nyhedsreportage defineret ved, at journalisten er personligt til stede i dækningen af politiske begivenheder. I mine analyser er disse politiske begivenheder udelukkende valgdebatter, hvor mindst to uenige politikere, debatterer et givent emne. I dækningen af valgdebatterne indgår nyhedsreportagejournalisten principielt i en så åben situation, at han i langt mindre grad, end når han sidder bag skrivebordet, har mulighed for at forhåndsvinkle sin artikel. I modsætning til disse mere almindelige skrivebordsnyheder, hvor politikeren ofte blot inddrages som partkilde og derfor kun kort citeres, er journalistens opgave i reportagen bred og åben. 2 En præcis definition og diskussion af genren følger i afhandlingens kapitel 3. Side 15 af 204

16 Valget af valgreportagen skyldes desuden, at de debatter, også kaldet kontrollerede konflikter (Fallows 1997; Lawrence 2000), som reportagerne under et valg beskæftiger sig med, er vigtige til tider afgørende for valgets udfald (Lang 1968; Drew 1991; Lemert 1991: 18; Hellweg 1992; Kuypers 2006). Da det er her, politikerne mødes ansigt til ansigt, er det ofte her, udvekslingen af vigtige politiske informationer og synspunkter finder sted, som vælgerne navigerer efter, når de skal sætte deres kryds. Men som allerede nævnt, overværer kun få vælgere disse debatter (Goul Andersen 2007). En undtagelse er de store tv-transmitterede debatter mellem statsministerkandidater og partiledere, hvor vælgerne følger med fra sofaen. Men disse større debatter udgør kun en meget lille del af den samlede debataktivitet under en valgkamp ligesom forskningen viser, at reportager og andre journalistiske produkter, der følger i kølvandet på disse debatter stadig spiller en afgørende rolle for vælgerens holdningsdannelse. I den amerikanske forskning er der ikke mindst fra retorisk hold forsket en hel del i debatgenren. Til gengæld er forskningen i valgreportagen, der her går under den brede betegnelse post debate framing anderledes spinkel. 3 Den mest omfattende postdebat framing-undersøgelse, jeg har kunnet finde frem til, er James B. Lemert, William R. Elliott, James M. Bernstein, William L. Rosenberg og Karl J. Nestvold, der i 1991 udgav bogen News Verdicts, the Debates, and Presidential Campaigns (Lemert 1991). Ud over at samle op på, hvad der havde været af hidtidige mindre og spredte undersøgelser på området (Meadow 1982, Greenfield, 1982, Patterson 1982), gennemførte de en omfattende analyse af de fire præsidentdebatter mellem med fokus på mediernes post debat framing. Analysen var inddelt i en indholdsanalyse af TV-kanalerne ABC og CBS post debat framing samt en rundspørge-analyse af dennes effekt på 2000 vælgeres opfattelse af debatterne og kandidaterne. Resultatet var klart: Vælgerne baserede i meget høj grad deres vurdering af tvdebatterne på journalisternes efterfølgende beskrivelser og vurderinger af kandidaternes præstationer (Lemert 1991: 138). Resultatet er siden bekræftet af anden forskning (Hellweg 1992; Hwang 2007). Nyhedsmediernes efterfølgende reportager, analyser og fortolkninger kan altså være lige så vigtige for vælgernes opfattelse af kandidaternes præstationer i debatterne som 3 Der er dog vigtige undtagelser. Det gælder for eksempel Jim A. Kuypers, der har foretaget en komparativ analyse af George W. Bushs argumenter i taler og debatter for invasionen af Irak og Afghanistan og mediernes gengivelse af disse argumenter (Kuypers 2006) samt James Devitts komparative analyse af præsidentkandidaters taler fra i og mediernes efterfølgende omtale af disse (Devitt 1997). Side 16 af 204

17 debatterne selv, da mange seere simpelthen ikke ved, hvad de skal mene, om det de har set, før medierne fortolker det for dem (Hellweg 1992: 98). 4 Lemert m.fl. skriver herom: Journalisterne påtager sig den magtfulde rolle at være debattens fortolkere, dem der forsyner modtagerne med en mening og en struktur i betydningen af en begivenhed der kan virke uforståelig for de uindviede (Lemert 1991: 39. Fra Meadow: 1987). Alt i alt bunder motivationen for at beskæftige mig med nyhedsreportagen i afhandlingens indledende citat, hvor Lippmann, fastslår at vi ikke først ser og siden definerer, men snarere definerer og siden ser. I nyhedsreportagen er denne passus sat på spidsen. Lemerts forskning peger på, at nyhedsjournalisterne i deres omtaler af debatterne i høj grad står for at definere de politiske sager og aktører, som vælgerne bygger deres forståelse af og holdninger til debatten og debattørerne på. Hermed følger naturligvis et betydeligt demokratisk ansvar, da post debat-forskningen dokumenterer en direkte sammenhæng mellem nyhedsjournalistens fremstillinger og vælgerens kryds i stemmeboksen Tre aviser, fire valgkampe Mit analysemateriale består af samtlige valgreportager fra de tre toneangivende dagblade Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Postens i 1990, 1998, 2007 og 2011 fra dagen for valgets udskrivelse til selve valgdagen. 5 Det vil sige i alt 88 reportager fordelt således: 4 5 John C. Adams anbefaler, at journalisterne ikke kommer med deres kommentarer til debatten før to timer efter debattens afslutning, så at seerne kan danne sig deres egen mening om debatten frem for bare at adoptere journalisternes. (Adams 2008: 11) Som jeg vil komme ind på i kapitel 3, er der i 2011 kun ganske få reportager i dækningen reportager, der desuden har skiftet så meget karakter, at jeg ikke betragter disse som repræsentative i kvantitativ sammenhæng. Derfor vil analysernes kvantitative opgørelser ikke inddrage 2011, men fokusere på udviklingen fra 1990/1998 til vil dog stadig være i fokus i de tekstnære analyser. Side 17 af 204

18 Figur 1.1: Oversigt over valgreportager Politiken Berlingske Tidende Jyllands-Posten I alt Da valgreportagerne udgør en lille andel af den samlede valgdækning, har jeg herudover optalt samtlige artikler relateret til valget under de fire valgkampe i de tre aviser 6 herunder også holdningsartikler som analyser og ledere og inddrager disse som baggrund, hvor jeg finder det relevant. Det gør jeg blandt andet i kapitlet om valgreportager, hvor jeg placerer den specifikke genre i en bredere kontekst ved at inddrage samtlige valgartikler i en kvantitativ analyse af stoffordelingen. Det skal i den sammenhæng nævnes, at 2011 skiller sig ud fra de øvrige år ved at indeholde markant færre valgreportager faktisk for få til at kunne lave valid statistik på (hvilket jeg uddyber i kapitel 3). At jeg vælger at beskæftige mig med dagblade skyldes min interesse for det skriftlige mediesprog og avismediet i særdeleshed. I valget af aviser frem for TV-reportager støtter jeg mig blandt andet til Maxwell McCombs, der på baggrund af bred empirisk generalisering konkluderer, at aviser overraskende nok har en større dagsordenssættende magt end TV-mediet. Dette kommer ifølge McCombs bag på mange, da den almene betragtning er, at TV-mediet er det mest dramatiske og magtfulde medium i vor tid. Men, skriver han, det meget større antal avisnyheder, herunder avisernes længere 24 timers levetid, bevirker, at modtagerne har langt mere tid til at optage avisernes dagsorden. (McCombs 2004: 49). Med den stigende digitalisering af nyheder og dalende oplagstal for aviserne kan det måske diskuteres, om avisernes påvirkning af den offentlige mening alligevel er blevet mindre, end den har været. Dette afkræftes dog af Anker Brink Lund og Ida Willig, der i 2008 fandt, at hele 71 procent af nyhedernes originalproduktion stammer fra dagbladene (Lund 2009: 10). Dette viser altså, at dagbladene stadig på trods af et presset marked sætter dagsordenen, blandt andet via andre medier. 6 For en oversigt over samtlige valgartikler, se bilag 3. Side 18 af 204

19 At valget af aviser er faldet på netop Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands Posten skyldes, at de betragtes som toneangivende bastioner på det danske avismarked. De er dels de ældste, dels de oplagsmæssigt største og må derfor formodes at være de mest indflydelsesrige på det danske avismarked. Desuden repræsenterer de traditionelt tre forskellige politiske ståsteder (henholdsvis et kulturradikalt, et konservativt og et liberalt ståsted) på hver side af den politiske midte henholdsvis til venstre for midten (Politiken) og til højre for midten (Berlingske Tidende og Jyllandsposten) Politikeren som nyhedsobjekt I afhandlingens tekstnære analyser vil jeg fokusere på journalistens fremstilling af politikeren. Politikere som personer er magtfulde symboler på de komplicerede politiske processer, som kun de færreste har mere end et overfladisk, medieskabt indtryk af. Jo mere kompliceret og uforståeligt politik bliver, jo stærkere bliver politikernes symbolværdi. Lance Bennett skriver herom: The symbols of society and nation are expressed in many ways but perhaps most commonly through the public institutions and officials who dominate the news. (Bennett 1997: 103) Symbolværdien manifesterer sig kvantitativt såvel som kvalitativt. Begge manifestationer afspejles i de originale nyhedsværdier fra 1965, hvor de to svenske forskere, Johan Galtung og Mari Ruge, i en artikel om udenrigsjournalistik opstillede tolv kriterier, som journalister kunne bruge i deres formidling af tredjeverdenslande (Galtung 1965). To af disse tolv kriterier var henholdsvis henvisning til elitepersoner og mulighed for personificering. Det første kriterium, henvisning til elitepersoner handler om, at offentlige og betydningsfulde mennesker sælger, mens det andet, beslægtede, kriterium mulighed for personificering henviser til, at vi ofte forstår komplekse sammenhænge igennem mennesker. Mens henvisningen til elitepersoner viser sig ved, at politikerne kvantitativt fylder meget i nyhedsjournalistikken, 7 er 7 For referencer til konkrete studier om politikernes kvantitative synlighed, jf. Bell Selvom de studier Bell refererer er af ældre dato, rummer de en række interessante, stadig aktuelle pointer. For nyere analyser af henholdsvis partiledernes betydning jf. Goul Andersen m. fl 2007 (kapitel 7) og Janus Breck og Kasper Møller Hansen (2011). Internationalt har Rodney King i bogen Leaders' Personalities and the Outcome of Democratic Elections (2002) en række interessante analyser og diskussioner af partilederes betydning. I artiklen Candidate Images in Spanish Elections: Second-Level Agenda Setting Effects har McCombs, Llamas, Esteban og Rey en yderst interessant analyse af mediedækningen af Side 19 af 204

20 mulighed for personificering snarere en kvalitativ vurdering af, at borgere bedst forstår politiske problemstillinger igennem personificeringer af komplekse årsagssammenhænge. Liesbet Van Zoonen skriver herom, at mennesker bedst forstår samfundet, hvis vi i vores hoveder får det konverteret til et grand psychic system. Vi ved, skriver hun, at politikerens job er at producere og forsvare lovforslag, men det interesserer os ikke, før vi fornemmer politikerens personlige kamp for arbejdet. En politiker bliver omtalt som troværdig og legitim ud fra, hvilken person han er snarere end ud fra de valgforslag og andre politiske tiltag, han engagerer sig i. Det skyldes ifølge Van Zoonen, at vi mennesker forstår ting bedre, når vi præsenteres for mennesker frem for processer, psykologiske motiver frem for magtstrukturer og personlig effektivitet og beslutsomhed frem for abstrakte udviklinger (Van Zoonen 2005: 69). Tendensen er en helt naturlig mekanisme i etableringen af tillid: Mennesket søger det nære og håndgribelige som symbol for det mere abstrakte. Ole Thyssen beskriver samme pointe således: Da tillid kræver forenkling, er det ikke virkeligheden, men modeller, vi har tillid til. Derfor får både personer og organisationer symbolkarakter. Vi konstruerer et billede af dem, og på baggrund af dette billede vælger vi, om vi vil have tillid eller mistillid, eller om vi måske vil vise tillid på trods af alle odds. (Thyssen 2001: 33) Det forenklede billede som journalisten konstruerer af politikerne i reportagerne, er således særdeles relevant for borgerens valg om, med Thyssens ord, at have tillid eller mistillid til politikerne og via deres symbolkarakter til det politiske system, som de repræsenterer. 1.3 Retorisk kritik Retorisk kritik er en bred betegnelse, der dækker over den kritiske, vurderende analyse, som retorikere udfører, og som jeg son nævnt vil gå argumentativt til værks med. 8 Roderick Hart definerer retorisk kritik ud fra denne grundtanke: 8 politikeren. Forfatterne opdeler medieanalysen af en politiker i en affektiv og en substantiv dimension. Den affektive dimension, som man mundret kan kalde tonemålingen, måles altså ud fra journalistens evaluerende ytringer og omhandler selve den tone kandidaten omtales i (Patterson 1994, Kepplinger 2000, De Vreese, 2004, Elemelund-Præstkær 2010). Den substantive dimension, derimod, er kvalitativ og omhandler politikerens ideologi og holdning over for forskellige emner, politikerens kvalifikationer og erfaring og politikerens personlige karakteristika og erfaring. Betegnelsen retorisk kritik kan forvirre. For når en retoriker undersøger retoriske tekster, er der så ikke snarere tale om en analyse end en kritik? Svaret er jo den retoriske kritiker Side 20 af 204

21 Rhetorical criticism is the business of identifying the complications of rhetoric and then explaining them in a comprehensive and efficient manner (Hart 1997: 23). Der er ingen tvivl om, at retorisk kritik er stærkt påvirket af den person, der udfører den. All criticism is autobiography, spidsvinkler retorikeren Hart provokerende pointen (Hart 1997: 29) og fastslår, at god retorisk kritik er kunsten at udvikle og operationalisere konstruktive problemstillinger hvilket i virkeligheden ikke indebærer andet end at stille intelligente og specifikke spørgsmål til en given tekst (Hart 1997: 36). Harts udmelding taler for sig selv: Den retoriske kritiker anerkender den subjektivitet, der er en del af enhver analyse, og har som mål at bruge den konstruktivt. Hermed er individet og dets egenart i centrum, som Jan Faye formulerer det. Ligesom andre humanistiske, kvalitative forskere søger retorikeren at forstå menneskets subjektive væsen, dets tegn, symboler og handlinger som ting, der ikke kan forklares eller beskrives på objektiv facon (Faye 2000: 11). At en tekst eller et tekstkorpus kan fortolkes og vurderes forskelligt afhængigt af, hvem der fortolker den, står i modsætning til den samfundsvidenskabelige forskning, som dominerer journalistikforskningen. Modsat retorisk kritik er idealet her, at analytikerens subjektivitet skal skubbes så langt i baggrunden som overhovedet muligt. 9 Der går en lige linje fra Harts definition om, at den retoriske kritikers grundlæggende opgave er at udpege og forklare retoriske processer til Lisa Villadsens definition af retorisk kritik: Retorisk kritik er en samlebetegnelse for forskellige tilgange til tekstforståelse, der alle tager udgangspunkt i en retorisk opfattelse af 9 analyserer. Villadsen skriver herom, at retorisk kritik og retorisk analyse ofte sammenblandes og derfor forvirrer. Hun kritiserer det danske begreb retorisk kritik for at være misvisende, idet kritik på dansk er entydigt rettet mod en kvalitetsvurdering. Begrebet er oversat fra det engelske rhetorical criticism, hvor criticism forstås bredere. Det kan være givtigt at have denne sproglige barriere in mente, når man beskæftiger sig med retorisk kritik, da det minder om, at retorisk kritik ikke bare dækker over en konkret vurderende kritik, men, med Villadsens ord, [en] mere fagligt uddybende, diskuterende og perspektiverende funktion i forhold til værket. (Villadsen 2002) Selvom den retoriske kritik dækker over både analyse og kritik vælger jeg, i overensstemmelse med den retoriske kritiks terminologi, at arbejde med betegnelsen kritik / kritiker frem for analyse / analytiker. Der er skrevet meget om forskellen på humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder. En god og klar gennemgang findes blandt andet hos Jan Faye, som blandt andet opstiller en liste over de mest markante modsætninger i de to metoder. Listen rummer blandt andet følgende modsætningspar. Det ikke humane versus det humane Fysisk stof versus tænkende subjekt Kollektiv versus individ Forklarende versus fortolkende Objektivitet versus subjektivitet (Faye, 2000: kap. 4) Andre gode gennemgange af de grundlæggende forskelle mellem de to metoder ser vi hos Benny Karpatschof (2010) eller Bruhn Jensen (2002). Side 21 af 204

22 teksten. Der er altså ikke én bestemt teori eller metode, der kan siges at gøre en tekstanalyse [retorisk] (Villadsen 2002: 7). Udover Villadsens temmelig brede definition eksisterer der en anden fællesnævner for retorisk kritik. Denne er af mere metodisk karakter og opdeler kritikken i tre faser: 1. En kortlægning af de relevante retoriske strukturer i teksterne 2. En fortolkning af disse retoriske strukturer 3. En vurdering af disse retoriske strukturer Trods forskelle i retoriske kritikeres formuleringer af den retoriske kritiks faser, ikke mindst de niveauer faserne befinder sig på, er denne tredeling tilsyneladende så generel, at den dækker så godt som alle retoriske teoretikeres analyser.(hart 1997; Villadsen 2002; Foss 2004; Kock 2004; Villadsen 2009). 10 De tre faser svarer til de faser, et argument følger jf. Jørgensen og Onsbergs opdeling af de argumentative faser i konstaterende, definerende, evaluerende og advokerende (Jørgensen 1999) og er derfor også oplagt at bruge i den argumentative, brockriedske tilgang jeg har valgt for min undersøgelse og retoriske kritik. Ud fra en række retoriske kritikeres pointer om emnet vil jeg i det følgende kort beskrive, hvilke krav den retoriske kritiker generelt skal opfylde i hver af de tre faser og herudfra, hvordan min retoriske kritik mere specifikt vil forløbe Den kvantitative kortlægning Kritikeren kan kun fortolke eller vurdere en tekst, hvis den er blevet grundigt beskrevet eller redegjort for. Det er denne redegørelse, der finder sted i kortlægningsfasen. Jim A. Kuypers, der, som jeg, anskuer retorisk kritik som et argument skriver, at de to validitetskrav, der må gælde for kritikerens argument er, at det skal være gennemsigtigt og sammenhængende. Kravet om gennemsigtighed sikres ifølge Kuypers i kortlægningsfasen, ved at kritikeren har givet sin læser en [fair minded] description of the inner workings of the 10 Hart opdeler for eksempel arbejdsgangen i retorisk kritik i fem dele: 1) at isolere det fænomen, der skal studeres; 2) at beskrive de særlige aspekter af dette fænomen; 3) at udsondre særlige aspekter af dette fænomen, som ifølge kritikeren bør belyses; 4) at fortolke fænomenet og 5) at evaluere fænomenet. (Hart 1997). Villadsen opdeler arbejdsgangen i en retorisk kritik i fire dele: 1) tekstanalyse 2) analyse af den retoriske situation 3) fortolkning og 4) vurdering. (Villadsen, 2002). Side 22 af 204

23 artifact (Kuypers 2010: 295). 11 Det retoriske produkts inner workings, svarer til, at kritikeren må udlægge teksten og de for problemstillingen relevante strukturer så klart og neutralt som muligt. Sonja Foss skriver desuden om kortlægningen, at der skal være tale om en systematic understanding of rhetorical processes (Foss 2004: 6). For at leve op til kravet om gennemsigtighed og systematik i kortlægningsfasen har jeg fundet inspiration i det hastigt ekspanderende felt framing, som jeg vil uddybe i næste kapitel. I lighed med retorisk kritik er den tekstanalytiske framing-analyse ikke bundet op på en særlig metode i fortolkningsfasen. I kortlægningsfasen arbejder framing-analytikeren derimod i lighed med den samfundsfaglige forsker helt stringent og systematisk med brug af såkaldte devices, som er de konkrete, tekstlige, kvantificérbare karakteristika, der tilsammen opbygger en frame. Det kan være alt fra en særlig type metafor, en særlig sproglig vending eller henvisning til en særlig kilde. I arbejdet med at definere en frame identificerer framing-analytikeren de devices (typisk mellem fire og syv), der definerer framen. For at undersøge framen optælles samtlige devices i materialet. Det systematiske arbejde med denne optælling giver analytikeren et grundigt indblik i og overblik over materialet, som tekstuelt udmønter sig i en solid, kvantitativ bund, som analytikeren kan basere sin videre fortolkning på. Dette systematiske arbejde med devices udgør framing-analysens kerne. Det er ifølge Mathew Nisbet denne operation dette fundament af nøje optalte devices der adskiller framing-analysen fra andre tekstanalytiske retninger: [ ] validity of framing analysis does not rest on researchers' resourceful readings of news texts. Rather, it retains the systematic procedures of gathering data of news texts in order to identify the signifying elements that might be used by audience members (Nisbet 2010: 45). Det er altså brugen af devices, der bidrager til at sikre framing-analysens validitet, i og med at analysens udgangspunkt flyttes fra analytikerens tilfældige og subjektive udvælgelser til en systematisk metode til indsamling af tekstens betydningsfulde elementer: Kuypers placerer retorikken alleryderst i den kvalitative ende af spektret mellem kvantitativ og kvalitativ analyse. Han går for eksempel så langt som til at klassificere retorisk kritik som en kunst : In short, criticism is not a science, but an art (Kuypers 2010). 12 Da det er analytikeren, der definerer, hvilke devices der opbygger framen, er framinganalysen naturligvis stadigvæk baseret på en subjektiv udvælgelse. Men at arbejde ud fra en veldefineret kortlægningssystematik øger alligevel validiteten, da optællingerne blandt andet er et glimrende redskab til komparativ analyse. Side 23 af 204

24 I min kortlægningsfase adopterer jeg framing-analysens brug af devices i alle kapitler, hvorved jeg får et kvantitativt overblik over følgende tekstuelle elementer, som på hver deres måde fungerer som belæg for min påstand: Baggrundsinformation, direkte citater og kampmetaforer. Meget mere om disse senere. Konkret vil jeg identificere og systematisere mine devices via den metode, der betegnes kodning (Jensen 2002; Kristiansen 2010). Kodning er en populær og efterhånden meget udbredt måde at klassificere, systematisere og behandle data på i kvalitativ analyse og bruges da også i de fleste af de framing-analyser, jeg er stødt på. Klaus Bruhn Jensen skriver om udbredelsen af denne tekstanalytiske tilgang, at nogle forskningstraditioner betragter kodning som en nødvendig og selvindlysende ingrediens af en tekstanalyse. Kodning er for nogle ligefrem synonymt med analyse. Her henviser han blandt andet til Fielding og Lee, der taler om et generelt skift fra case- til kodebaseret analyse (Jensen 2002: 246. Fra Fielding og Lee 1998: 27 ). Om kodning som analytisk fremgangsmåde skriver Søren Kristiansen, at det er form for datareduktion, hvor man identificerer og navngiver mere eller mindre afgrænsede databidder, som eksemplificerer den samme deskriptive eller teoretiske idé. Kodning er altså en procedure, hvormed datamaterialet brydes ned i håndterbare enheder. (Kristiansen 2010: 450). 13 Både Jensen og Kristiansen opdeler brugen af kodning i to fremgangsmåder en kvantitativ og kvalitativ. I kortlægningen af mine devices vil jeg bruge den kvantitative fremgangsmåde for kodning. Om denne skriver Jensen: [ ] a code may be taken as an account or a representation of a portion of the field of study, capturing and fixating certain qualities of a person, event, text, or other unit of analysis for the purpose of later comparison. [ ] Coding in this sense, moreover, aims to establish a standard by which such qualities may be conferred across contexts, and, in the end, quantified (Jensen 2002: 246). Jensen skitserer i citatet formålet med kodning af repræsentationer /devices nemlig muligheden for en senere sammenligning og/eller kvantificering. Dette åbner kodningen for, da det giver analytikeren mulighed for at analysere et større tekstkorpus, end den retoriske kritiker sædvanligvis arbejder med Kristiansen skitserer tre typer af kodning: Begrebs- eller teoristyret kodning (etic kodning), datastyret kodning (emic kodning) samt automatisk kodning (Kristiansen 2010). 14 Analysematerialet i retorisk kritik består således oftest af et enkelt eller ganske få tekster eller casestudier. Et mere omfattende tekstkorpus passer ganske enkelt ikke til den retoriske kritiks artistic and argumentative enterprise, som Kuypers sammenfattende betegner den retoriske kritik (Kuypers 2010). Om den retoriske kritikers begrænsede materiale skriver Side 24 af 204

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Situationsanalyse, argumentation og vinkling

Situationsanalyse, argumentation og vinkling Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i Offentlig Ledelse (MOL) Efterårssemestret 2016 Ledelseskommunikation i praksis Læseplan Fagansvarlig: Heidi Jønch-Clausen, ph.d., adjunkt, Center for

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Workshop i mundtlig retorik

Workshop i mundtlig retorik Workshop i mundtlig retorik Dagens program Kl. 16.00-16.15 Kl. 16.15-17.00 Kl. 17-17.30 til? Kl. 17.45-18-30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19:45 Kl. 19:45-20.15 Registrering og finde lokaler Lidt om actio.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november Regionernes indsats for en høj stemmeprocent Kandidat? Dine vælgere vil møde kampagnen fra regionerne. Se mere her EN HØJ VALGDELTAGELSE En høj stemmeprocent er målsætningen

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Effekter af 'public service'-nyheder? David Nicolas Hopmann, 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København

Effekter af 'public service'-nyheder? David Nicolas Hopmann, 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København David Nicolas Hopmann, dnh@sam.sdu.dk 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København Erik Albæk, Claes de Vreese, David Nicolas Hopmann Balance og upartiskhed i den politiske journalistik Center for Journalistik

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere