Bilag 2. Interview med Beth Juncker. Fortaget d , København S

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2. Interview med Beth Juncker. Fortaget d. 28-11-2013, København S"

Transkript

1 Bilag 2 Interview med Beth Juncker Fortaget d , København S Juncker: jeg kan godt forstå du er i tvivl om hvad ekspressiv kulturformidling er, fordi Gitte og jeg har ikke givet noget endegyldigt bud på det, det er et forskningsprojekt vi har i gang med nu og det tog sit udgangspunkt i aktuel formidlings praksis både generelt i forhold til voksne men også med et særligt fokus på børn og unge fordi det er der udfordringerne i forhold til kulturformidling bredt brænder på. Det der har været vores tese det er at der simpelthen skal udvikles et nyt teoretisk grundlag for kulturformidling i Danmark, hvis den kulturformidling skal kunne tage imod alle de udfordringer, den står overfor nu. Og det vi så er i gang med, altså grunden til at vi har kaldt det ekspressiv og du har bemærket at der hele tiden er et spørgsmålstegn, så det er ikke sikkert at det ekspressive ender med at blive svaret på de udfordringer, men i det ekspressive ligger vores tese og den ligger på forskellige niveauer. Den er på et kulturpolitisk niveau, hvor formidlingen generelt har legitimeret sig selv ved at den kunne danne børn, den kunne være med til at udvikle dem den kunne lære dem noget osv. Og lige så snart vi bruger den type augmenter så nikker vores politikere ja. Hvis det her kan lære dem noget, så er det vær at sætte penge i. Det vi så i udgangspunktet spørger til, det er at man jo altid når man møder fantastisk litteratur eller teater eller bliver en del af en proces, lære noget. Men det er ikke sikkert man lære noget undervisningsagtigt eller lære at kunne tale bedre dansk eller noget som helts anden. Men det kan være, at lære sig selv bedre at kende, det kan være man lære de andre bedre at kende og det kan være at man pludselig står over for nogle erfaringstyper man kan vokse af. Så det er ligesom betydningen af ens eget kulturliv. Det har vi ikke været vant til at augmentere med politisk. Og et af vores mål med projektet det bliver at forny det her teoretiske grundlag ved at pege på at kunst og kultur også kan noget i sig selv. På det grundlag at udvikle nogle augmenter hvor også politikere kan se at man ikke altid skal spænde kunst og kulturen for skolerne eller vuggestuernes projekter, men at man sagtens gå ud og augmentere for deres betydning for børns vækst og idensitet, livsglæde, samvær osv. Så et mål er at udvikle ny legitimitet der bygger på det kunst og kultur kan i sig selv, og ikke bare hente augmenter fra skoleområdet, dannelsesområdet, socialområdet osv. Det har vi ikke noget imod, det er slet ikke det, men det er bare lidt mærkeligt at vi står med en kæmpe kultursektor og en tradition for kulturformidling der så ikke griber fat i de potentialer som kunst og kultur rent faktisk har. 1

2 Interviewer: Og det er det du augmentere for i forhold til de opstillede paradigmer i din teori. Juncker: Det er også det jeg augmentere for, Præcist! Et andet mål med ekspressivt kulturformidling er så at gå ind og fokusere på hvor kommer udfordringerne fra de forskellige formidlingstyper, og der er ingen tvivl om at udfordringerne kommer fra yngre genrationer, og de behøver så ikke være helt unge, men de generationer der er fra 0-25 år i dag, det er alle sammen generationer som er vokset op med digitale vilkår med medierne som noget de har mere og mere og i støre og støre adgang til. Og det betyder at når vi står foran det kulturformidlende felt og kulturformidling når vi ser på det er styret og dermed støttet af danske skattekroner går ud på: hvad er det vi alle sammen skal have adgang til, fordi det spiller en rolle. Og det der så er vores vision eller det vi afsøger i øjeblikket, det er hvad er det for nogle konkrete udfordringer der kommer fra de her ungdomsgenerationer, som står med hele medie palletten. Og der prøver vi dels at grave os ned i at vi har nogle ændrede adfærds mønstre nogle ændrede bruger mønstre og vi ved jo også at kulturvane undersøgelserne når de går ud og undersøger hvem der bruger hvad osv. Om man er super bruger af Louisiana og alt det der. Og så ser de på nogle af de der unge og bliver helt kede af det og så kalder de dem ikke-brugere og der går vi også med ekspressiv kulturformidling ind og siger, det er ikke sikkert de er ikke-brugere det kan være de bruger ting på andre måder og det kan også godt være de ikke bruger de klassiske ting. Men det er så en udfordring for klassisk kulturformidling, den bliver nødt til at forny sig hvis den også skal virke tiltrækkende og meningsfuld på yngre generationer. Og der går vi så ind og fokusere på børn og unges.. ja, det vi kalder deltagerkultur. For når du, og det ved du jo, går ned i Flemming Mouritsens kategorier og er i børns egen kultur, så kalder Flemming det en legekultur, hvad det bestemt også er, for den har teoretiske rødder nede i legen som selvstændig dimension og det er rigtig centralt for den. Men vi kan samtidig også bruge det her mere moderne begreb med participatory culture, at de her, og det gælder både unges kultur og børns kultur, er deltagere af kultur. At de i det øjeblik, og det beskriver du jo selv, når de går ind og siger wow.. vi fik lov til at styre denne her proces selv. Jamen så har vi jo en deltagerkultur som bliver budt ind i en proces som kan have indflydelse på dem. Det er sådan de sætter leg i gang, det er sådan de sætter samværs aktiviteter i gang ved at lære og bidrage også hente viden ind som der er brug fordi den her proces. Og det her med at vi i langt højere grad må se de her deltager kulture i øjnene hvor tidligere der havde vi en formidling der hvor tidligere der sagde vi: det kan godt være de vil deltage men nu skal vi lære dem koder til hvordan de holder kæft, 2

3 lader være med at røre ved billederne, hvor de kommer til at lære noget af det osv. Nu omtaler jeg den negativt, det mener jeg ikke, det er også en fantastisk formidling. Men udfordringen ligger i at kunne anerkende og tage imod nogle kulturer som er deltagere kulture og det betyder ikke at de rundt omkring på museer eller i Film-X altid skal ind i nogle processer hvor de selv styre, det betyder det slet ikke, det betyder at man skal ind og anerkende at de har lyst til at diskutere og de har lyst til at biddrage om det her er godt eller skidt. så det kan ikke nytte noget at sige nu kommer du ind på statens museum for kunst, og alt hvad der er her det er kvalitetsstemplet og eksperterne ved det er godt så du skal bare lukke munden, og så kan det godt være at du visker til din siddekammerat, at du keder dig. Men de her unge mennesker, det er jo de vil dybt seriøst gerne diskutere sådan nogle ting. Så ekspressiv kulturformidling er også et spørgsmål om, hvordan får vi mødet mellem kulturinstitutioner og formidlingspraksis og deltagerkultur til at fungere. Og det er så det vi henter teorier ind til, nye teorier. Hvad forgår der i de her rum og arenaer og hvad er det for processer der kan sættes i gang hvor det her rent faktisk kan ske. Og der er vi nede og hente teorier hos Gumbrickt, teorier om nærværs kultur i relation til meningskulturer, og Genort Böme der taler om atmosfære og selve atmosfæren i rummet der kan skabes. Men det er vi slet ikke færdig med endnu. Og når der er gået et år begynder vi at lave artikler der samler det her. Så det er et projekt der er i gang, eller undervejs. Interviewer: Men i forhold til de tre K er som også bliver beskrevet meget i feltet, altså dette Kultur for, med og af børn. Men for mig virker det til at det bliver misforstået, for der er mange der forstår dette kultur af børn som værende noget hvor bare du får et barn til at skabe noget, en tegning eller noget andet, så har du skabt kultur af børn. Men skal kultur af børn ikke mere forstås som børns egen kultur. Jeg har været sådan lidt i tvivl om denne kategori. Juncker: Og jeg kan godt forstå du har været usikker, præcis over for denne her tredje kategori for når du går ud i skolelære verden, pædagogverden, så får du netop det der med at hvis de sætter dem til at tegne en tegning, så er det børn kultur eller hvis vi sætter dem til at synge en lille sang så er det børns egen kultur. Det er jo en måde at se fænomenet på som er styret at kultur for børn, det bliver produkt orienteret. Det centrale i børns legekultur er at produktet sagtens kan spille en rolle, som du selv understreger ved det autentiske det rigtige i det her, men det er processen frem mod produktet der er fuldstændig afgørende. Så børn egen kultur er altså ikke de tegninger som vi kan finde på alle køleskabe eller den der lille dingenot der er blevet lavet til mor i julegave, jo du milde kineser det er 3

4 det også, men det er at gå ind og se på dem hvad er det for en kammeratskabs kultur og hvad er det for en legekultur og hvad er drivkræfterne for den altså i den forstand, er den her tredje kategori enorm stor, for det er den kultur der altid vandre ind når du laver kultur med børn, så er det børns kultur der vandre ind, og hvis dens kvalitetsparametre siger hold kæft hvor er det røv kedeligt det her, du skal bestemme alting, du siger at vi selv skal bestemme men nu står jeg og ville have været engel og nu er jeg blevet æsel. Så vi skal byde ind med nogle ordentlige vilkår, ligesom med en teaterforestilling så er det også børns kultur der vandre ind. Nu er det desværre sådan, og det ved du nok også, at ved de allerfleste teaterforestillinger møder børnene teater sammen med deres klasser. Og det er på den ene side helt fint, men det er på den anden side ikke helt fint fordi dermed er de overvåget af lære og pædagoger som har det med at tysse og skælde på børnene. Så det bliver på den måde en blanding, for der hvor vi på normalvis går ind hvor det betyder meget for vores kulturliv, der går vi ind fordi vi vil. Fordi vi interessere os for det, og vi møder nogle der også interessere sig for det samme. Og det møder børnene når de møder en eller anden sportsgren som ikke er dikteret af far eller mor, men fordi at det her det vil de gerne. Så ryger de ind i et felt hvor de ikke går sammen med klassen men forskellige andre. Og det kan være vældig svært i børnekulturformidling fordi vi ikke kulturpolitisk har haft respekt for børnelivets kulturarenaer og der for bliver det tit og ofte gymnastiksale disse her opleves, og det kan det sagtens, men det er alligevel børns kultur der vandre ind. En børnekultur der viske og tisker og gør og bevæger sig, men denne kultur kan blive hæmmet af de oplevelser af lærer der hvis de tysser og det må du ikke osv. Interviewer: Hvordan er din holdning til at sætte kunst og kultur ind i skolerne for at lade børn møde den der? Tror du det skaber et paradoks mellem læring og kultur? Juncker: Det er et klart paradoks! Derfor er mine versioner og det gør skolereformen desværre ikke. Men min vision ville være at dele verden op sådan som den er opdelt for voksne. Vi ved vi har en kultursektor som producere viden, oplevelser og erfaringer for os der opleves i særlige kulturelle arenaer. Vi ved også at vi har et uddannelses system hvor vi bestemt skal møde kunst og kultur der skal berige os på andre måder ved at bakke op om uddannelses systemet. Så når vi får kunst og kultur i skolerne, så havde det været min drøm at vi bryder folkeskolerne op og siger vi har de klassiske boglige fag dem skal vi selvfølgelig blive ved med at have, vi skal have dansk, matematik, natur og teknik alle de der rugbrødsfag. Men ved siden af den skal vi give plads og status til de musiske-fag som skolen har, og give lige status til dem det betyder også at man skal have nogle 4

5 instruktører og underviser på de her fag der kan det, det er ikke folkeskolelære og pædagoger, det er kunstnere. Og kunstnere med en efteruddannelse der netop giver dem indsigt i børns kultur osv. Men som kommer med det de kan, nemlig at producere viden på de sensitive æstetiske symbolske vilkår. Kunstenere udforsker jo verden akkurat som man kan gøre det i matematematiske formler eller sproget kan udforske, så udforsker de jo deres verden i særlige litterære universer eller særlige dramatiske universer osv. Det er jo en udforskning af vores verden, og det er jo bare et sprog på en anden måde end det intellektuelle, det er sensitivt. Men hvis man kunne få de to, ja altså udforskningsprocesser, læringsprocesser, videns processer til at gå i sammenspil i den danske folkeskole så ville jeg blive rigtig, rigtig glad. Så jeg har det der med at det med at vi siger hvis vi skal have kunst og kultur ind i skolen, så skal vi ikke have det ind i skolen som vi altid har haft det, som f.eks. at have en lille teaterforestilling der kommer på skolen to gange om året, eller en forfatter der kommer og læser og i sekundet efter er de væk igen. Det gør ingen skade men det gør heller ingen forskel. Så hvis det skal give en forskel så skal vi ind og ændre synet på hvad det er der skal spille sammen i de her særlige processer som skolerne skal sætte i gang, og ved siden skal vi så vide at putte kunst og kultur ind i skolen kan ikke erstatte et kulturliv og dermed skal vi begynde at have ordentlig respekt for at børn og unge også skal have kulturelle arenaer, det er et stort problem i forhold til børn. Der er det jo oplevelsen og deltagelsen der bliver det helt centrale og ikke hvad fik du ud af den forestilling, og nu må du begynde at analysere på den som der forgår i skolen. Så jeg har to visioner, at vi får udviklet et autentisk kulturliv til børn og at hvis kunst og kultur skal ind og spille den rolle i omlægningen af kompetence udviklingen i skolerne så skal de have status. For ellers hjælper det ikke noget. Samtidig er det også et fuldstændig legitimt krav at vi ved at man ikke laver store filmproduktioner, når man sidder i et dansk klasselokale, så fascinationen af at de oplever noget rigtigt er ikke til at komme uden om. Interviewer: Der ses også en tendens til at mange kulturinstitutioner er ved at panikke over børn som digitale brugere, og de derfor prøver at smide Ipads og digitale formidlingsformer ind i kulturinstitutionerne. Hvordan oplever du denne udvikling. Juncker: Det er en meget meget dårlig tanke, fordi det er ikke bare et spørgsmål om at smide alle former for medieværktøjer ind og sige Nu gør vi det. Det er et spørgsmål om at tænke over, hvad skal det her og hvad kan det her. Og et spørgsmål om at vide at i det øjeblik man har Ipaden som del af et rum, så former den mig der sidder der og den former rummet. Så der skal tænkes indhold i skal 5

6 de være her? Og hvis de skal, så skal de simpelthen tages dybt seriøst. Men vi har haft en meget primitiv tilgang til ny teknologi, den her digitale teknologi er allerede i gang med at ændre vores videns former og læringsformer og vi er nødt til at have den ind i det grundlag vi tænker med og mod, og vi skal også ind og vide at det ikke bare er en teknologi, den griber totalt ind i vores adfærd og vores måde at erkende på og vores måde at lære på. Interviewer: I forhold til jeres forskning til børnekulturbegreberne, hvor mange på formidlingsfeltet tager det ind og bruger det i deres arbejde? Juncker: Du oplever at når du går ud i store dele af formidlingsfeltet, så tager de der kultur for, med, af børn og så siger de at det er et børnekulturbegreb og så bruger de det hovedløst. Det har intet at gøre med et børnekulturbegreb det er en kategorisering eller en klassifikation af forskellige kulture. Og et børnekulturbegreb, skal gå nedenunder og sige hvor ligger fundamentet for de her forskellige kulturtyper. Det Flemming Mouritsen fokusere på er at han siger det er det her forskningsfelt jeg vil forske i og så afgrænser han forskningsfeltet og det gør han så, meget fornuftigt, ved at kategorisere det i forskellige forsknings typer og derefter kommer hele balladen for at forstå disse kulturtyper og lave det teoretiske grundlag for det, det er først i den proces vi kan begynde at tænke over særlige børnekulturbegreber om børns kultur osv. Men ude i den pulveriserede virkelighed bliver det brugt meget primitivt. Hvad der er helt naturligt, der er ikke særlig mange der er uddannet inden for det her felt. Det er et felt der er virkelig krævende. Og der er ikke så mange der forsker på det. og det værste er at det i øjeblikket bliver screenet ud af uddannelserne i læreuddannelsen. De er så fokuseret på didaktik og pædagogik osv. Så hvad det er for nogle væsner, og hvad det er for nogle væsner det bliver ved med at være i at med at de bliver ved med at udvikle deres egen kultur, det er ikke en del af uddannelsen. Det er så lidt bedre inden for pædagog uddannelsen fordi de har haft så stor fokus på leg, men her tales der om leg med udviklingsperspektiv og ikke så meget leg som den æstetiske praksis som børn bruger. Så det der er det grundlæggende og lidt sørgmodige i øjeblikket det er at vi ikke får den her viden ret meget videre. Og i forhold til det teoretiske felt er der ikke ret mange der forsker i børnekultur men næsten ingen der forsker i børnekulturformidling. Der er lidt med Kirsten Drotner og lidt med mig, men næsten ikke. 6

7 Interviewer: Jeg er ret interesseret i at få dig til at forklare mig hvordan den 4 dimension som du skriver om skal forstås? Juncker: Altså den måde jeg definer den 4 dimension, jeg kalder den også den kulturelle virkelighed, det gør jeg ved at hente teorier fra legeteori, blandt andet fra Husinka men også fra Bateson der har det her framings begreb, altså at man rammesætter. Og det, det betyder der er at hvis du har adgang til nogle mønstre, nogle fortællemønstre og dansemønstre og bliver enige med nogle om at sætte det i gang så framer du denne virkelighed og når op og sætter en proces i gang. Og denne proces kan du næsten mærke igennem at atmosfæren ændre sig, og wow her, nu er vi i gang med noget. Og det der sker indenfor d 4 dimension det at den har et vist forløb, den vare aldrig frygtelig længe, men til gængæld skaber den en intensitet. Så det den 4 dimension er afhængig af det er at man kan, altså at man har de æstetiske redskaber, genre, mønstre som gør det muligt at frame og altså at få den sociale virkelighed til at glide bort og wow nu er det det her vi gør. Og på det niveau kan man jo sige at de kunstnere vi har er kunstnere der har fasionaliseret nogle af disse framings teknikker eller prøver på at få denne 4 dimension, det er jo det der er hele intentionen med dem at når vi sætter os ind i en eller anden teatersal skal vi allerhelst glemme os selv, vi bliver en del af det samlede publikum der oplever at være der her og nu, for så at vågne op og gå ud i den sociale virkelighed bag efter. Og det er det samme der sker hvis du bliver grebet af en bog eller en film. Der er du også inde i den 4 dimension. Det er en helt central del af vores virkelighed, vi rejser den hele tiden når vi sidder ved frokosten og fortæller virkeligheder. Så vi praktisere den alle sammen, hver dag. Men det der er vigtig for os der ser på den her virkelighed, det er så også at gøre opmærksom på hvordan kan vi det. Og det kan vi faktisk kun hvis vi har nogle af de her æstetiske redskaber og former, så kan vi få den op og stå. Hvis vi ikke havde dem så er vi bundet og bastet til denne her sociale virkelighed. Interviewer: I forhold til det paradigme du har stillet op at gå fra det udviklingsparadigme til kulturparadigmet. Hvordan forstås æstetikken så? Juncker: Altså lad os tage det helt nede fra. Vi har en kultursektor, hele kultursektoren lave jo produktioner på æstetisk-symbolske vilkår, så den trækker hele tiden fra æstetikken, så æstetik er en praksis, men det er den praksis hvor vi ikke sætter alle de intellektuelle parder og analyser i gang, men her hvor vi bruger former og farver og fortællemønstre til at kunne ramme den her 4 7

8 dimension. Og det er jo bare en anden måde at skabe og producere på, men hvor drivkræften er at skabe dette helt særlige møde en særlig arena hvor det sker. Det er centralt knyttet til de her processer at læringsforholdene er omvendte. For hvis man absolut skal gå ud og lære noget nogle mener er læring, så gør man det for at kunne deltager. Så der er masser af læring forbundet med det fordi det er så vigtigt at kunne deltage og fordi processen er så central. Men samtidig er der også en masse ting man lære af selve processen af socialt samvær, grænser mellem hinanden og så det at kunne! Det at kunne er jo fuldstændig fantastisk. Så der er nogle andre læringsformer og andre læringsbegreber tilknyttet de her deltager kulture, og det skal vi så bare lige finde ud af at have respekt fordi de allerfleste har jo det der med at nå men så lære de at være kritiske over for ting ja det kan da godt være de lære det, men der er meget mere på spil, og andre ting de lære som er langt mere vigtigt. Interviewer: Skal man i din optik være mere åben fra kulturinstitutionernes side i forhold til disse lærings kriterier? Juncker: Ja, se der kommer du jo nok til at stå i et dilemma, for alle kulturinstitutioner bliver jo nødt til, for at få penge til dem selv og sine projekter, at have nogle formål som politiker kan forbinde noget med og det er blandt andet derfor at jeg meget gerne vil udvikle andre augmentations typer for en anden form for legitimitet for nu prøver man altid at legitimere dem med at nu kan vi lære dem det her, så bliver de kritiske på den der måde, og der med griber de slet ikke fat i den reelle betydning de her processer kan have. Interview: Så de har stadig det her syn på barnet som becoming der skal lære at blive voksen. Juncker: Det bliver de tit og ofte pålagt, det er ikke sikkert at institutionen egentlig har det eller de gode mennesker der står med det. Men institutionen skal legitimere sig med det udadtil og i forhold til dem der giver dem penge bruger de det. Interviews: Så du ønsker måske en helt ny kulturpolitik? Juncker: Meget gerne! Jeg arbejder jo lidt sammen med min anden kollega, Dorthe Skot Hansen, som også er begyndt at pege i nye kulturpolitiske retninger, og hun arbejder desuden også med et ekspressiv syn på en et kulturpolitisk rationale, så der går vi ind og samarbejder lidt. 8

9 Interviewer: Lytter kulturpolitikkerne? Juncker: Spørgsmålet er om de lytter godt nok. Vi får se! Interviewer: Jeg tager jo udgangspunkt i børns eget perspektiv, da jeg ikke oplever at deres egne meninger kommer så godt til kende i hele diskussionen om børnekultur og formidlingsdelen. Hvad er dit syn på måden man bruger børns perspektiv. Juncker: Der er jo fuldstændig centralt og har også været det inden for forskningen de sidste 10 år bestræbelsen på at finde børns perspektiv. I vores store nordiske projekt omkring børnekultur afsøger vi dialogen og æstetikken i børnekultur og det helt centrale her er hvordan man afsøger børns perspektiv og børneperspektivet. Det er teorier og metoder man skal ind i for at fange disse perspektiver. I dit arbejde lyder det til at tegningen bliver også en måde at fastholde oplevelsen i børnene. Og så bliver det dem der genoplever oplevelsen og fortæller om deres oplevelser 9

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Kulturen i børnelivet?

Kulturen i børnelivet? Kulturen i børnelivet? At give børn stemme Beth Juncker Professor Københavns Universitet 18/11/2016 2 18/11/2016 3 Holdningsnotat - dagtilbud Dagtilbud er børns første møde med fællesskaber. Her danner

Læs mere

Leg og kulturel kvalitet

Leg og kulturel kvalitet Leg og kulturel kvalitet Danmark Biblioteksskole 10. maj 2007 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet Dannelseskultur - æstetik -kunst - oplysning/opdragelse Pædagogik - målrettet læring

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Akademisk Forlag Indhold Forord 11 Om forfatterne 17 Kommunikation 21 af Mogens Pahuus Nyorientering

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

BILAG 1 BILAG 1. Samtale med direktør for Museet for Samtidskunst Sanne Kofod Olsen. 5. april 2013. Medvirkende: S: Sanne Kofod Olsen L: Louise M: My

BILAG 1 BILAG 1. Samtale med direktør for Museet for Samtidskunst Sanne Kofod Olsen. 5. april 2013. Medvirkende: S: Sanne Kofod Olsen L: Louise M: My Samtale med direktør for Museet for Samtidskunst Sanne Kofod Olsen. 5. april 2013 Medvirkende: S: Sanne Kofod Olsen L: Louise M: My L: Vi tænker vi lige først vil lave et lille oplæg. S: Ja det er fint,

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterviewdesign

Bilag 6: Fokusgruppeinterviewdesign Bilag 6: Fokusgruppeinterviewdesign Hele vejen igennem projektet har vi valgt informanter der selv har udvist interesse i deltagelse. Dette har været en vigtig premis, da vi ikke er interesseret i bagvedliggende

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Til læreren Forestillingen Villads fra Valby er baseret på dele af tre af Anne Sofie Hammers bøger om Villads: Villads fra Valby, Villads fra Valby i 0.V og Villads fra Valby holder

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig. Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke

Læs mere

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Et skridt ad gangen 1 ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Hver dag arbejder de danske kommuner for at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Det er her

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Digital handleplan for område Tønder

Digital handleplan for område Tønder Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014

Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014 Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014 M = Moderator Gruppemedlemmerne er nævnt som respondenter. Vores egne kommentarer, til det vi observerer, er markeret med parenteser. Moderator

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Digital dannelse gennem filmproduktion

Digital dannelse gennem filmproduktion Digital dannelse gennem filmproduktion DFI Børn & Unge Opleve, forstå og skabe Medialiteracy / Filmliteracy Førskole Børnebiffen & FILM-X FILM-X Animation & Filmcentralen/Dagtilbud Grundskolen Med Skolen

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN

INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN - udarbejdet af Jørn Lorenzen. Det er en kendsgerning, at vi i de kommende måske mange år må se i øjnene, at dersom der skal udvikles, må det gøres inden for de midler,

Læs mere

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om LEDELSESRUM - form eller fantasi Konference og workshops 8. November 2013 Velkommen til konference/workshop IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse Byder velkommen til konference / workshop om Ledelsesrum

Læs mere