Driftsforsøg med trinopdelt forgasser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Driftsforsøg med trinopdelt forgasser"

Transkript

1 Driftsforsøg med trinopdelt forgasser i perioden marts-december 2003 Jan Elmborg, Thomas Koch, Mads Nielsen, Joen S. Teglbjærg TK Energi AS, Stationsvej 4, 4621 Gadstrup. Tlf.: Fax: Januar 2004.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Formål 6 3. Resumé 7 4. Den trinopdelte forgasser Opbygning og funktion af forgasseren Procesgennemgang 9 5. Analyse af de kritiske elementer Bærekonussen Pyrolyseenheden Reaktorisoleringen Luftindblæsningen i brænderzonen Det øverste termoelements placering Celleslusen Koldgasblæser Varmevekslere 18 Tæring 18 Tilstopning Cyklonasketransport Konstruktive ændringer Tætning af flislager og dosering Indfødning Pyrolyseenheden Luftindblæsning i brænderzonen Bærekonus Cyklon 24 2

3 Den nye cyklon Det øverste termoelements placering Askeudmadning 26 Bundaske 27 Cyklonaske Asketransport Bæreringe til reaktorforingen Gasblæser/filter Varmevekslere 30 Tæring 30 Tilstopning med tjære/koks Flarebrænder Indløb til posefilter Styresystemet Betjening Reguleringens virkemåde Bemandet drift Niveauregulering af bedden Ubemandet drift Måleproblemer Resultater Antal driftstimer på forgasseren Forgasserens virkningsgrad og varmebalance Motorydelsen Gaskvaliteten Målinger 43 3

4 Temperaturer 44 Flow og masser 44 Tryk 45 Gasanalyser 45 Tjæremålinger Opstart opstart opstart Jævn drift af motor Jævn drift af forgasser Lastændring af forgasser ved motordrift Bedhul - gennembrænding Fliskvalitet Industriflis fra Junckers i Køge Shredded affaldstræ Frasorterede stikkere i shredded affaldstræ Inspektion af forgasseren 63 Konklusion Termografi Fremtidige ændringer og optimeringer Brændselsindfødning Forgasserreaktor Askeudmadning og håndtering Gaskøling/rensning Styring og regulering 78 4

5 1. Indledning I denne rapport beskrives aktiviteterne i PSO 2003 projekt Fuldskala demonstration af et termisk forgasningskoncept til decentral kraftvarme Projektet er en direkte forlængelse af PSO 2002 projekt Koksriste og reaktorforing til trinopdelt forgasser, der omhandlede konstruktion og bygning af TK Energis forgasningskoncept. Projektet er gennemført i tidsrummet til Projektet er gennemført i samarbejde med Sydkraft Danmark, Norvestsjællands Energiforsyning (NVE) og Commissariat á l Energie Atomique (CEA). Sydkraft Danmark og NVE har deltaget som potentielle slutbrugere. Commissariat á l Energie Atomique har deltaget med teknisk sparring og konstruktionsgranskning. 5

6 2. Formål Formålet med dette projekt er at opnå sammenlagt 1500 timers drift på det nyudviklede forgasningskoncept med henblik på at verificere forgasserens driftsikkerhed. Samtidigt er formålet dels at videreudvikle en del af hjælpeudstyret, således at det kan fungere tilfredsstillende, og dels at videreudvikle styringen af forgasseren. Desuden er projektets formål at adskille forgasseren og foretage en kritisk gennemgang af materialer og komponenter med henblik på at vurdere slid og korrosion på de belastede dele. Som sidste ting skal relevante observationer og data indsamles, således at en fornuftig opskalering af konceptet kan foretages. 6

7 3. Resumé I dette projekt er der kørt ca timer med det opbyggede TKE-forgasningskoncept. Forgasseren er kørt med en brændselseffekt på kw, og koldgasvirkningsgraden har været på ca. 70%. Der har været et kokstab på 4-12 masse%, svarende til et energitab på 8-25%, og der er opnået en virkningsgrad fra biomasse til el på 26-29%. Der skulle derfor være potentiale for at opnå en virkningsgrad på 35% biomasse til el, når kokstabet bringes ned. Efter forsøget er forgasseren adskilt og materialerne analyseret. Der er ikke konstateret skader eller begyndende nedbrydning af materialer i forgasseren. I projektet blev det konstateret, at en del af hjælpeudstyret ikke havde en tilfredsstillende kvalitet til ubemandet drift. Der er derfor udført en række forbedringer og nydesign af hjælpekomponenter i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Følgende er bl.a. udviklet og nybygget: Et hydraulisk rensesystem til kold varmeveksler En dobbelt askesluse Et 3 dobbelt indfødningsspjæld Styring og regulering, der kan operere anlægget og lukke det ned på kontrolleret vis Ved afslutningen af projektet kunne forgasseren køre ubemandet drift med en middeltid mellem fejl på ca timer svarende til, at der sker automatisk nedlukning hver anden dag. Årsagen til disse nedlukninger er i næsten alle tilfælde driftsproblemer med hjælpeudstyr eller styring. 7

8 4. Den trinopdelte forgasser I dette afsnit beskrives virkemåden af forgasningsanlægget og af de enkelte komponenter, således som den var opbygget ved projektets start. Der er i dette projekt taget udgangspunkt i en eksisterende TKE-forgasser, som blev opbygget i et foregående PSO projekt. For en mere detaljeret gennemgang af opbygningen af forgasseren henvises til rapporten Koksriste og reaktorforing til trinopdelt forgasser (TK Energi, 2002). Der er vist en principskitse af forgasningsanlægget herunder JJ ændringer på processforgas3.dwg Principdiagram Figur 4.1. Principdiagram over forgasningsanlægget ved projektstart Opbygning og funktion af forgasser Anlægget bestod af følgende komponenter: 1. Flislager og flisdosering 2. Indfødningssystem 3. Fødesnegl 4. Pyrolysereaktor med keramikforing i første del 8

9 5. Brænderkammer med keramikforing i den midterste tredjedel 6. Koksbedden 7. Bundsnegle 8. Asketværsnegl 9. Askespand 10. Gasafgang 11. Gasblæser til flare 12. Multicyklon med askespand gas/luft varmevekslere 14. Luftblæser 15. Gas/vand varmeveksler med køler/blæser 16. Koldgasblæser 17. Flare 18. Koldt posefilter 19. Motor 20. Generator På figuren på næste side er vist en tegning af forgasseren as built. Selve forgasningsreaktoren er ikke ændret eller ombygget under driften. Der viste sig dog en lang række problemer med periferiudstyret. Der blev derfor foretaget en lang række ombygninger og enkelte reparationer under gennemførelsen af projektet. Disse ombygninger kommer vi tilbage til i kapitel Procesgennemgang Forgasningsanlægget virkede ved projektets start på følgende måde: Flisen doseres ud fra lagerbeholderen af en doseringssnegl, hvis hastighed kan varieres. Fra sneglen falder flisen ned på et transportbånd (1), som fører den op til cellesluserne (2). 9

10 Floor level t2.1-t2.6 t26 V2 t t3.1-t3.2 Pyrolysis bed Conic P4 Air in 500 C V1 t MA Combustion chamber t14 t7 t8 t9 t10 t11 t12 t13 t14 t15 t16 P6 TK Energi A/S Samlingstegning Isolation t2.6 t2.5 Placering af følere ved: t2.1 t2.2 t2.4 t2.3 t3.2 t1.1 t4.1 t3.1 t4.2 Air in 500 C Safety valve P1 t5 og t6 t15 Safety valve t Differential pressure P Differential pressure P3 Temperaturføleren kan indstilles. Dette var placeringen v. forsøg d Figur 4.2. Samlingstegning for forgasseren, som den blev bygget. 10

11 Figur 4.3. Den første konstruktion med transportbånd til flis fra silo til cellesluserne. Det støvede. Fra den nederste cellesluse falder flisen ned i fødesneglen (3), som fører flisen op til pyrolyseenheden (4). Når fødesneglen skubber flisen frem, transporteres den op gennem pyrolyseenheden, hvor pyrolysering af flisen foregår. Her sker lufttilsætningen, og der opstår en varm zone. For at beskytte stålsvøbet udenom den varme zone og sikre antændelse af flisen er der placeret en ring af tunge keramiksten i indløbet til pyrolysezonen. Koksen skubbes videre op gennem pyrolyseenheden op til toppen, for derefter at falde ned gennem brænderzonen (5) og videre ned i koksbedden (6), hvor koksen forgasses. Der tilsættes luft fra toppen af forgasseren i den øverste del af keramiksektionen gennem et brænderrør. Denne luft sikrer, at pyrolysegassen, der indeholder tjære, afbrændes. Koksbedden lægger sig ca. halvt op i keramikstenene. Koksbedniveauet måles ved hjælp af en række termoelementer, der er placeret udvendigt i lommer i koksbeddens keramiske foring. Termoelementerne er sat i en række lodret over hinanden (se figur 4.4). I bunden af brænderzonen ligger 3 snegle (7), som bestryger hele arealet. Sneglene skubber asken ud i én asketværsnegl (8), som skubber det videre ned i en askespand (9). Nederst i koksbedden bliver aske og gas adskilt, idet gassen løber ud under et skørt og op uden på den nederste del af koksbedden, for så at samles i afgangsrøret (10). Det første trin i gasrensningen er multicyklonen (12), som tømmes af en stempeludma- 11

12 Figur 4.4. Termoelementernes placering i svøbet. der. Herefter føres gassen gennem to gas/luft varmevekslere i serie (13). Til sidst i vandsystemet er der en termostatstyret gas/vand varmeveksler med køler og blæser på vandsiden (15 på figur 4.1). Figur 4.5. Multicyklonen Efter varmevekslerne sidder den kolde gasblæser (16), som suger gassen gennem systemet. Den styres af trykket under celleslusen. Er der ikke undertryk her, transporteres røg tilbage gennem cellesluserne og ud i forsøgshallen. Den afkølede gas blæses til det kolde filter (18), hvor alle partikler fjernes. Derfra ledes gassen til motoren, hvor der produceres varme og elektricitet. En blæser i luftkredsen (14) tilfører luft til pyrolyse- og forbrændingszonerne. Både den samlede luftmængde og de indbyrdes mængder til pyrolyse- og brænderzone kan reguleres efter de temperaturer, som måles i brænderzonen. 12

13 Figur 4.6. Nissanmotoren, som kører på gassen og trækker en generator. Forgasseren er forsynet med en opstartsblæser (11). Ved hjælp af denne kan gassen ledes uden om cyklon og varmevekslere og derved undgå, at der kondenseres vand og tjære i disse komponenter i opstartsfasen. Når forgasseren er varm og der produceres en tjærefri gas, kobles opstartsblæseren ud, koldgasblæseren starter, og gassen ledes gennem cyklon, varmevekslere og videre frem i systemet. 13

14 5. Analyse af kritiske elementer I forbindelse med udviklingen af dette forgasningskoncept blev der identificeret en række kritiske elementer. De to delelementer, der er brugt flest ressourcer på at designe, er gasbarrieren i isoleringen og de keramiske foringer i pyrolyse- og forgasningssektionen. Den er hårdt belastet termisk og samtidig udsat for en korrosiv atmosfære. Andre elementer, der også er brugt betydelige ressourcer på ved design af forgasseren, er indbygningen af termoelementerne til måling af højden i koksbedden samt håndteringen af slagge og fremmedlegemer gennem forgasningsprocessen. Undervejs i driftsforløbet viste der sig imidlertid yderligere en række kritiske komponenter, der også er beskrevet i dette afsnit Bærekonussen En vigtig element i hele konstruktionen er den måde, stenene i brænderzonen understøttes på. Dette element danner samtidig gasbarriere, således at tjæreholdig gas ikke kan strømme forbi koksbedden ude i isoleringen. Understøtningen består af to ringe; den nederste har henh. inder- og yderdiameter på 500 mm og 630 mm og den øverste 900 mm og 1230 mm. Den nederste ring omkranser brænderzonen og vil derfor være varm. Den øverste ligger ude i svøbet og vil være kold. De to ringe er hægtet sammen af en keglestub fremstillet i plade. For at få en solid løsning er den nederste ring udformet med en speciel næse, som gør, at deformationen ved belastning fra stenene samt opvarmningen aldrig finder sted i svejsningen, men skubbet lidt væk fra denne. Øverst er plade og ring svejst sammen i ringens øverste kant. Herved opstår der imidlertid en revne under svejsningen, og for at opnå bedre stabilitet, er der ilagt en ring af rundjern, som hæftes til ringen. Det er således opnået, at pladen bøjer hen over ringen af rundjern og ikke i svejsningen. Der er yderligere svejst et skørt på, nedad, som en del af gasafgangen. For yderligere at analysere komponentens styrke under belastning, er der udført beregninger over dens opførsel under drift. 14

15 De største spændingskoncentrationer forventes at opstå i toppen og i bunden af konussen. Ud fra plottene af spændingerne kan man se, at antagelserne er korrekte. Maksimaludbøjningen, som opstår ved 900 o C, er 0,05 mm. Desuden kan der konkluderes: Konstruktionens maksimalspænding er 22MPa Temperaturudbredelsen forløber naturligt Hele konstruktionen er fremstillet i stål 253 MA, som har en R 0,2 spænding på 130 MPa ved 700 o C og minimum 90 MPa ved 900 o C. Derfor er materialet i de angivne dimensioner egnet, da den maksimale udbøjning ikke overstiger 0,1 mm. På de følgende billeder ses udbøjningen ved stuetemperatur og ved 900 o C. Det skal i øvrigt bemærkes, at svøbet, som stikker nedad, også er udsat for deformation ved belastningen eller sagt med andre ord: Svøbet er også bærende i konstruktionen. Figur 5.1. Finite Element Method til beregning af styrken og udbøjning. 15

16 5.2. Pyrolyseenheden I pyrolyseenheden blæses luften ind gennem stenene i bunden, så det sikres, at luften blander sig i flisen og ikke danner kanaler. Dette kan ses på figur 5.3. Snit A-A 24 stk M12 fordelt på 360 gr Centrum for cirklen til gevindhullerne (forskudt) A 253 MA 253 MA 253 MA A Figur 5.2. Pyrolyseenhedens skørter alle af stål. Her blæses luften ind Figur 5.3. Stensektionen med bl.a. luftindblæsning Reaktorisoleringen I løbet af driftsperioden blev det konstateret, at mængden af gløder, som med mellemrum blev kastet ud i nettet af flaren, øgedes. Det blev overvejet, om der var tale om koks, som ved pludselige fald i tryktabet over bedden blev revet igennem hele systemet 16

17 og sendt ud i flaren, eller om partiklerne var isolationsmateriale, som sivede ind i bedden fra en utæthed og revet med igennem. Det blev besluttet, at forgasseren skulle inspiceres, selvom det var midt i driftsperioden. Toppen blev løftet af, og den nødvendige koks blev støvsuget ud af bedden. Det kunne da konstateres, at stenene i brænderzonen havde forskubbet sig, således at isolerings-materialet omkring stenene kunne drysse ud og rives med gasstrømmen. En årsag til forskubningen ligger i, at brænderzonen har været udsat for mindre forpufninger, når gassen i opstartsfasen skulle antændes. Det har formodentligt også været medvirkende, at topfladerne på stenene skråner svagt udad. Forskubningen blev rettet til, og der blev installeret en ring for at holde stenene på plads. Se mere i kapitel Luftindblæsningen i brænderzonen I den oprindelige konstruktion var luftindblæsningen fra oven og direkte ned i koksbedden. Røret mundede ud ca. 300 mm over bedden, men udmundingens position kunne justeres i højden. Lufthastigheden var omkring 6 m/s i indblæsningsrøret og ca. 14 m/s i afgangshullerne. Imidlertid var der ved de første forsøgskørsler indicier på, at luften blæste for voldsomt ned i bedden. Det sås ved, at der var hul midt i koksbedden. Det blev derfor besluttet at montere en tværplade på luftdysen, således at flammen blæser ud på den keramiske foring i stedet for på koksbeddens overflade Det øverste termoelements placering Under de første driftsforsøg blev det klart, at det øverste termoelement ikke var tilstrækkeligt langt inde i brænderzonen til at give værdier, som kunne give brugbar information om driften. Det formodes, at indsnævringen, som ligger umiddelbart ovenover, har skygget for termoelementet. Der blev eksperimenteret en del med dette Celleslusen Ved opstart var flisindfødningssystemet monteret med en almindelig, kommerciel, dobbelt cellesluse, som havde tætninger bestående af gummistrimler af halvhårdt gummi. Umiddelbart så kvaliteten rimelig ud, men det viste sig snart, at under almindelig, kontinuert drift med flis var sliddet så stærkt, at sluserne blev utætte. Efter 20 driftstimer var 17

18 de ubrugelige. Gummitætningerne blev derefter udskiftet med silikonegummi. Den blev dog utæt igen. Der blev derefter bygget en ny type sluse, hvilket beskrives i kapitel 6. Figur 5.4. Celleslusen med en af de ødelagte gummitætninger Koldgasblæser Luftblæseren er en ringkammerblæser på 5,5 kw. Den havde tekniske problemer, fordi der satte sig en blanding af kondensat og partikler på steder, som gjorde, at blæseren ikke kunne dreje rundt. Det kunne klares ved adskillelse og rensning på de kritiske steder, men da der har været for mange driftsstop pga. blæseren, specielt under opstart, skal der i fremtiden vælges en anden udformning af gashåndteringssystemet, se kapitel Varmevekslerne Systemet er forsynet med tre varmevekslere. De to første flytter energien fra den udgående gas over i henholdsvis pyrolyse- og brænderzoneluften. Den tredje varmeveksler (gaskøler) er der til at sikre den sidste nedkøling af gassen, fordi koldgasblæseren ikke kan tåle gastemperaturer over o C. Der har været to typer problemer: a) Tæring Varmevekslerne er produceret i rustfrit stål. Imidlertid var der efter 600 timers drift en lækage i bunden af den ene varmeveksler. Under en gasmåling blev det pludseligt opdaget, at der var ilt i gassen. Dette kunne kun være fordi, der var opstået en lækage. Lækagen blev ved hjælp af temperaturmålinger på forskellige positioner sporet til den ene varmeveksler. 18

19 Årsagen til tæringen var antageligt, at der kondenserede vand ud i de beskidte gasrør under stilstand. Korrosionen opstod i en svejsesøm (på langs af røret). En medvirkende årsag kan være, at der ikke er udvist tilstrækkelig omhyggelighed ved svejsningen. Figur 5.5. Område på varmeveksleren med stærk korrosion. b) Tilstopninger Under opstart vil der pga. de lave temperaturer kondensere tjære ud i visse dele af systemet. Dette er f.eks. sket i gaskøleren under opstartsforløbet d Problemet skyldes manglende tålmodighed og er ikke set efter at en længere og kontrolleret opstartsprocedure er implementeret. Se kapitel 8. Der blev konstateret tilstopning og stigende trykfald over de varme varmevekslere under drift, som midlertidigt blev løst ved at gennemblæse varmeveksleren med luft. Denne metode er imidlertid ikke acceptabel til et kommercielt anlæg, idet den dels giver meget høje temperaturer lokalt, og dels producerer den en sort sky af støv. Der blev arbejdet med andre løsninger, som er beskrevet i kapitel Cyklonasketransport Cyklonasketransporten fungerede for det meste godt. Det blev dog konstateret enkelte brodannelser i bunden af cyklonen. Brodannelserne skete i den øverste bælg. Broen kunne brydes ved at lukke luft ind i bunden af cyclonen, hvilket dog gav anledning til en betydelig temperaturforøgelse i den øverste bælg. 19

20 Figur 5.6. Kompensationsbælgene under cyklonen. I et fremtidigt anlæg skal udløbet designes således, at koks ikke kan støtte direkte på kompensationsbælgens sider og danne bro. Mere om dette i kapitel

21 6. Konstruktive ændringer Figur 6.1. Låg over doseringssnegl, samt fleksibel, støvtæt overgang til forgasseren. I forbindelse med gennemførelsen af projektet blev det valgt at foretage en række konstruktive ændringer og forbedringer af forgasningsanlægget. Der har været en række forskellige årsager til, at de konkrete forbedringer er foretaget. Nogle forbedringer har været nødvendige for at få anlægget til at virke, andre er udført for at reducere miljøbelastningerne fra anlægget og atter andre er udført for at afprøve forskellige hjælpekomponenter Tætning af flislager og -dosering Systemet til flishåndtering var oprindeligt opbygget simpelt som beskrevet i rapporten Koksriste og reaktorforing til trinopdelt forgasser. Flisen blev med en frontlæsser fyldt i en ca. 6 m 3 flisbeholder, som var forsynet med to skrabemekanismer i bunden. Herved kunne flisen udmades fra beholderen og ned i et trug med en snegl, som derefter skubber det ud, så det kan falde ned på transportbåndet, som igen fører det ca. 3 meter op i luften, op til cellesluserne. Ved påfyldning af flis var der en smule spild ud over kanten, men den største gene kom under drift fra det meget fine støv, som befinder sig i flisen. I processen med indmadning falder flisen flere gange frit i luften, hvorved støvet bæres væk i luften. Dette giver ubehageligt meget støv i luften, og det blev derfor besluttet at ombygge og indkapsle hele transportsystemet. 21

22 Flisbeholderen blev løftet op, således at flisen falder direkte fra doseringssneglen og ned i cellesluserne. Herved undgås transportbåndet. Endvidere er doseringssneglen og sammenkoblingen med cellesluserne totalt afskærmede og støvtætte. Det eneste sted, hvor flisen er synlig, er i lagerbeholderen. I dette system produceres der kun støv ved påfyldning af flis Indfødning Som gennemgået i kapitel 6 blev der oprindeligt monteret 2 kommercielle cellesluser som tætning mod atmosfæren. Det viste sig ret hurtigt (efter 20 timers drift), at det var nødvendigt at skifte gummi i sluserne. Selvom der blev monteret gummitætninger af silikonegummi, hjalp det ikke meget. Figur 6.2 Pneumatikcylinderen til den ene sluse. Løsningen var at bygge et nyt sæt sluser, og til dette formål valgtes et andet system. Det nye system består af to klapper (kvadratiske), monteret over hinanden i en lodret kanal, som flisen falder ned igennem til transportsneglen. Afstanden mellem klapperne er Figur 6.3. Det samlede sluse bestående af to klapper. 22

23 450 mm. Klapperne tætner mod en gummiring ved kanten hele vejen rundt. Funktionen er som følger: Klapperne er normalt lukkede. Under drift falder flisen ned på den øverste klap i løbet af periodetiden, herefter åbner den tilstrækkeligt længe til at flisen kan falde videre ned på den nederste. Den lukker igen, og den nederste vil derefter åbne, så flisen kan falde videre ned på transportsneglen. Periodetiden er ca. 1 minut. Klapperne bevæges med pneumatik. Det nye system slides ikke under drift af det stof, som transporteres igennem Pyrolyseenheden Det var med stor spænding og iver, at forgasseren blev tømt for koks og inspiceret midtvejs i forsøgsperioden, fordi der havde været nogle trykvariationer over bl.a. pyrolyseenheden. Således kunne der ved undersøgelsen ses et lag af slagger, som lod sig fjerne, og alle stenene var intakte og sad stadig på plads. Under senere drift blev det i øvrigt konstateret, at disse slagger faktisk rev sig løs med mellemrum. Der skete det, at en Figur 6.4. Pyrolyserøret ses her oppefra med slagger i bunden. Figur 6.5. Her er slaggen fjernet. 23

24 stump slagge, som var for stor til at kunne transporteres med udmadersneglen for bundasken, forårsagede brud på sneglen. De små stumper blev aldrig opdaget, fordi bundasken ikke blev undersøgt herfor. Det ville være meget snavset arbejde! 6.4. Luftindblæsningen i brænderzonen Figur 6.6. Den første udformning af luftindblæsningen Prelpladen Figur 6.7. Ny luftindblæsning med prelplade til venstre. Udmundingen af røret til luftindblæsningen blev udformet anderledes. Som det også fremgår af billederne, er der monteret en prelplade for enden af røret. Denne plade bevirker, at luften ledes vinkelret ud i den ringformede åbning, som er dannet, således at flammen brænder ind på reaktorforingen i stedet for ned på koksoverfladen. Dette har reduceret antallet af gennembrændinger Bærekonus Efter adskillelse af forgasseren har de kontrolmålinger, som er foretaget, godtgjort, at der hverken er blivende deformering af eller sket andre skader med bærekonussen Cyklon Selv ved stabil drift var massestrømmen gennem cyklonen ikke jævn og konstant, idet gasproduktionen varierede og pulserede. Der kunne også konstateres lidt medrivning af koks til cyklonen. Der var efter en tid mistanke om, at cyklonen var tilstoppet, idet der ikke kom cyklonaske ud i bunden, og det blev besluttet at skære den op for at bedømme situationen. Som 24

25 Figur 6.8. Cyklonen skåret op, så tilstopningen i fordelingskammeret kan ses. Figur 6.9. Her er den renset. Man kan i det rengjorte fordelingskammer se én af de fire cykloner, som den består af. Figur Billede ind i gasindgangen på cyklonen. Det er koks og isoleringsmateriale, der ligger i knækket i det lodrette stigrør. det kan ses på billedet, er den proppet meget til. Den blev vurderet som uegnet i denne opstilling, og der blev herefter bygget en ny enkeltcyklon (ikke multicyklon). Det nederste billede er optaget ind i gasindgangen. Det ses, at koks og isoleringsmateriale har revet sig løs fra brænderzonen. Dette viste sig senere ved inspektionen ind i forgasseren. 25

26 a) Den nye cyklon Da det viste sig, at multicyklonen ikke har kunnet frafiltrere partiklerne i gassen, blev det besluttet at bygge en anden, og det skulle være en enkelt cyklon, som ikke ville få de samme krinkelkroge, som kunne fange kokspartiklerne. Den nye cyklon har fungeret bedre, selvom der dog kunne ses mange partikler i det nye posefilter, som blev monteret i den sidste del af forsøget. Der er kommet cyklonaske kontinuert fra den nye cyklon Det øverste termoelements placering Figur Kig ned i koksbedden, som stadig er varm efter 8 dage. Det øverste termoelement blev skubbet længere ind i den hede gasstrøm, og reagerede derefter mere forudsigeligt. Der blev i øvrigt eksperimenteret en del med positionen hen gennem driftsforsøgene. Ved hjælp af visningen fra de otte termoelementer, som sidder nedenunder, kan bedhøjden bestemmes. På billedet ses ned gennem brænderzonen, og det kan ses, at termoelementet er placeret i centerlinjen af brænderenheden. Til højre i billedet ses udmundingen af pyrolyseenheden, hvor koksene ligger klar til at falde ud over kanten. Man kan desuden - lige i midten af billedet - se koksbedden, og at den stadig er varm efter flere døgn - så varm, at den gløder, når der åbnes til den Askeudmadning Der er udviklet automatisk askeudmadning både for bundasken og for cyklonasken. Det kan således fungere fuldt automatisk. Det er fremstillet på følgende måde: 26

27 a) Bundaske Der er udviklet en mekanisme til automatisk at udmade bundaske. Den består af to stempler i hver sin cylinder, og de sidder i serie, sådan at den egentlige udmadning foretages af det første stempel, og det andet stempel transporterer koksen videre samt er sikkerhed for, at der aldrig er direkte gennemgang i systemet. Figur Udmaderen for bundaske. Den har to stempler. Stemplerne sidder vandret, og deres udgangsposition er i lukket position. Udmadningen begynder med, at det øverste stempel trækkes tilbage for så at blive stående i en given tid, hvor asken drysser ned, hvorefter stemplet atter bevæger sig frem til den forreste, lukkede stilling. Koksen er nu skubbet frem, hvor det så falder ned på det andet stempel. Når det herefter trækkes tilbage, falder koksen ned foran stempel nr. 2, stemplet venter et øjeblik og skubber så koksen frem, så det kan falde ned i transportsneglen, som fører det væk og ud i askecontaineren (beskrives i 6.9). Hyppigheden af udmadning er afhængig af indstillingen for udmadersneglene, dvs. indstillingen for kokstabets størrelse. Det er stadigt muligt at benytte den oprindelige kokstømning med 60-liter spanden. Det kan forekomme i nødsituationer eller til f.eks. kontrol af massestrøm. b) Cyklonaske Under cyklonen er der monteret eet stempel i cylinder, og det ligger vandret. Også her er udgangspositionen lukket stilling. Ved udmadning trækker stemplet sig tilbage og åbner op for, at koksen kan falde ned i cylinderen. Stemplet venter en forudbestemt tid, og kører så frem og skubber hermed 27

28 Figur Udmaderen under cyklonen. koksen ned i en spand med et volumen på 60 liter. Denne spand skal tømmes manuelt, men mængderne af koks og sodpartikler i cyklonen er ikke særlig stor, så dette behøver ikke at fuldautomatiseres. Bælgene under cyklonen er uheldige, fordi der dannes broer. For at få dem til at løsne sig, skal der somme tider bankes hårdt med en stor hammer Asketransport Aske skal transporteres fra askeudmaderen og ca. 8 m gennem lokalet og ud gennem et hul i muren til en lukket container. Til dette blev indkøbt en akselløs snegl i fuld længde 57 mm i diameter. Når der ingen aksel er, er den meget fleksibel, hvorfor føringsvejen ikke er kritisk, når sneglen i en vis udstrækning kan drejes og bøjes. Systemet kendes fra fodervareindustrien og er en billig standardvare. Sidst i forsøgsserien rev flere og flere større slaggestykker sig løse, og der var da også et tilfælde, hvor slaggestykket var så stort, at det gik i klemme. Resultatet var, at sneglen Figur Den akselløse flexsnegl til at transportere aske. 28

29 Figur Sneglen så sådan ud, da den var faldet sammen! faldt sammen og måtte repareres (figur 6.15). I fremtidige asketransportsystemer må disse erfaringer med størrelsen af sten og slagger forsøges udnyttet, således at systemet ikke stoppes unødigt af det perifere udstyr Bæreringe til reaktorforing For at holde stenene på plads, så de ikke vipper ud, er der fremstillet en ring af varmefast stål, som ligger rundt om den øverste række sten. Der vil med dette ikke være problemer i forhold til udvidelser, idet ringene altid udvider sig mest. Jern har en betydelig større udvidelse end keramik Gasblæser/filter Figur Her ses pladen, som er lagt om stenene og holdes sammen af tråd. Løsninger på tilstopning af blæseren og dermed driftsstop er der brugt en del tid på. Der blev gjort to ting: Opvarmningsperioden af forgasseren ved opstart blev gjort længere, således at mest muligt af konstruktionen var gennemvarm. Dette gjorde, at der var mindre mængder tjære, og der var kun få steder, den kunne kondensere. 29

30 Det blev besluttet at indsætte et (ekstra) posefilter mellem cyklon og blæser. Filteret er monteret med 3 filterindsatse, som kan blæses f.eks. hver halve time. Filterløsningen viste sig ikke at være helt hensigtsmæssig, idet alle tre filtre klappede sammen efter kort tids drift. Det kunne i første omgang konstateres på trykmanometret. Hvorvidt gassen har været for varm i en kort periode eller der er andre årsager, er ikke opklaret. Det skete kun en gang. Den rigtige løsning er at have blæseren siddende efter det oprindelige posefilter. Blæseren bør ikke have ufiltreret luft. Soden var tør og helt uden lugt, og den kunne relativt nemt skrabes af filtrene Varmevekslere a) Tæring Figur Filterindsatsene til det nye filter før blæseren. Blev brugt i de sidste eksperimenter med trykimprægneret træ. Der er udført undersøgelser af metallurger, om materialet er det, som typen angiver, men resultatet foreligger endnu ikke. Reparationen er udført i sort jern. b) Tilstopning med tjære/koks For at løse dette problem måtte der påbygges et system, som automatisk kunne sørge for Figur Fladjern, som blev snoet, blev monteret inde i rørene i varmeveksleren. 30

31 Figur Hydraulikken, som løfter rensestængerne. at rengøre de små, tynde rør, som gaskøleren består af, indvendigt. Systemet er udført som fladjern, der er snoet, og de er ophængt i en mekanisme, så de ved hjælp af hydraulik kan bevæges (i længderetningen) lidt mere end en halv snoning. Det svarer til ca. 110 mm. Det snoede fladjern udfylder næsten røret og skraber således det, som har sat sig på indersiden af røret, af. Det blev valgt at aktivere afskrabningen med 30 minutters mellemrum. Det viste sig ikke at være hyppigt nok. Der er også grund til at tro, at varmeovergangstallet er øget, da turbulensen gennem rørene er vokset Flarebrænder Flarebrænderen er tæret kraftigt under forsøget, hvilket har været årsag til, at flaren ofte gik ud. Det har endvidere taget tid med reparation. Figur Flarebrænderen var meget medtaget til sidst. 31

32 6.14. Indløb til posefilter I begyndelsen af forsøget er det blevet klart, at posefilteret ikke kan skydes under motordrift, idet der skydes i modstrøm. Når filteret skydes i modstrøm, vil de partikler, der løsnes fra filtrets overflade forblive svævende i filterhuset og sætte sig tilbage på filterposerne. Det blev derfor i samarbejde med leverandøren SIMATEC vurderet, at det var nødvendigt at ændre indløbet, således at filtret skylles i medstrøm. Der var en del snak om et betydeligt beløb for at udføre denne ændring og hvis ansvar det oprindeligt var, at filtret var fejlkonstrueret, førte til, at denne ændring først blev implementeret i september

33 7. Styresystemet Al betjening, overvågning og regulering af forgasseren er foregået via en bærbar pc, der var tilsluttet det plc-baserede styresystem. På den bærbare pc var der installeret et HMI program, der blev brugt til: Start/stop af alle motorer og frekvensomformere Betjening af ventiler, flisspjæld (sluser), askesnegle og stempler Overvågning af temperaturer, tryk, flow, positioner o.s.v. Logning af data samt visning af trendkurver for driftovervågning Alarmovervågning og -kvittering Valg af driftsstilstand f.eks. automatisk neddrosling, bemandet/ubemandet etc. Herudover kræver forgasningsprocessen en regulering, der kan regulere lasten, balancere masse- og energistrømme, samt styre temperaturer og tryk i processen. Den valgte reguleringsstrategi var at lade den ønskede belastningen regulere via luftmængden, lade gassugeren balancere undertrykket under flisspjældene og lade flisdoseringen styre koksbeddens niveau. Det at lade luften være lastregulerende kan umiddelbart virke som en indirekte styring. Her skal man dog huske, at en fixedbedforgasser altid indeholder en stor mængde brændsel i pyrolysezonen og koksbedden, og at det er den luft, man tilsætter systemet, som omsætter det faste brændsel til gas, hvormed energien transporteres ud af forgasseren. Dertil blev følgende 5 reguleringskredse brugt: Regulering af koksniveauet i forgasningsreaktoren Regulering af undertrykket under flissluserne Regulering af luftmængden ind i forgasseren Regulering af luftfordelingen (pyrolyse-/brænderzone) Regulering af temperaturen i brænderzonen Nedenstående figur 7.1 viser det skærmbillede, hvorfra hovedparten af ovenstående parametre styres Betjening Til venstre i billedet ses en række knapper for betjening af anlægget. Øverst til højre ses fire felter for procesregulering (forklares nærmere umiddelbart herefter). Nederst til 33

34 Figur 7.1. Skærmbillede for betjening af motorer, frekvensomformere, askeudmadning, regulerings input m. m. (taget kl ) højre ses en lille trend med fire udvalgte driftsparametre. Atter til venstre for trenden ses to felter for valg af parametre ved askeudmadning, i dette tilfælde køres der med bundsneglen hvert minut, og kokstabet er indstillet til 10 % af flisflowet. Det svarer til 0,07 omdrejning med bundsneglen, hver gang den kører. Kokstabet (her i procent) er baseret på et eksperimentelt fastsat forhold mellem flissneglens og bundaskesneglenes omdrejninger. Dette forhold vil naturligvis variere, hvis fliskvaliteten varierer, hvorfor det løbende blev kontrolleret, om det var korrekt. Hovedparten af driftstimerne er kørt på bøgeflis fra Junkers Industrier A/S, og kontrolmålingerne af virkeligt kokstab sammenlignet med indtastet ønskeværdi gav kun ganske små afvigelser på ±10% relativt. Shredder-oprevet palletræ er i en kort periode afprøvet, og her viste det virkelige kokstab sig at være ca. dobbelt så stort som den indtastede ønskeværdi. Der blev kompenseret herfor. De fire felter for procesregulering øverst til højre udgør som beskrevet procesreguleringen. Som forklarende eksempel for, hvordan reguleringskredsene er opbygget, gennemgås luftflowreguleringen. Det er blæser feltet, som styrer luftblæseren og bruges for valg af setpunkt til luftflowreguleringen. Hvis der indtastes 0 kg/time i setpunktsfeltet, 34

35 kører blæseren med den valgte frekvens, og den ses i manuel Hz feltet. Hvis der derimod indtastes et setpunkt på f.eks. 50 kg/time, beregnes der hvert sekund en ny værdi, som automatisk indsættes i manuel Hz feltet (på samme måde som var det gjort manuelt). Den beregnede værdi udregnes via en matematisk PID-reguleringskreds, som tilsigter at fjerne afvigelse mellem setpunkt og målt øjebliksværdi. Reguleringskredsen er opbygget således, at det under drift er muligt at ændre forstærkningerne for regulatorens p-, i-, og d-del (k p, k i og k d ). Kredsen er vist skematisk herunder Reguleringens virkemåde Matematisk og logisk er reguleringskredsen opbygget som beskrevet nedenfor. Til hvert ord knytter sig et register, hvori den aktuelle talværdi gemmes. Hvis et ord optræder på begge sider af lighedstegnet betyder det, at forrige resultat bruges ved beregning af det ny resultat. Dette sker hvert sekund. Bemærk, at det register, der ligger bag ordet Blæserfrekvens også er det, hvori manuel frekvensvalg kan indtastes. If setpunkt = 0 then blæser i_del = blæserfrekvens [sørger for at i-ledet har den rigtige startværdi] else blæser i_del = blæser i_del + k i * (setpunkt - øjebliksværdi) blæserfrekvens = blæser i_del + k p * (setpunkt - øjebliksværdi) [udgør i-ledet] [udgør p-ledet] blæserfrekvens = blæserfrekvens + k d * (blæserfrekvens - blæserfrekvens ) [udgør d-ledet] endif Ovenstående, forholdsvist simple matematisk/logisk udtrykte PID-regulering har også været brugt i de øvrige 4 reguleringskredse. Det fungerede i alle tilfælde tilfredsstillende. Der har dog været en reguleringsteknisk begrænsning pga. dødtid i forbindelse med regulering af undertrykket under flisspjældene. Dette har givet uønskede pendlinger, hvorfor forstærkningen blev begrænset en del, hvilket så igen har bevirket at undertryksreguleringen har haft svært ved at følge med pludselige udsving i f.eks. trykfaldet over 35

36 koksbedden. Dette har givet anledning til en del små udsving i flow- og trykmålingerne for hele systemet, men det har ikke givet anledning til egentlige driftsproblemer. Dødtiden opstår delvist pga. det volumen, der skal flyttes for at ændre trykket i systemet samt pga. almindelig blæserinerti, men også pga. det forhold, at reguleringen ligger i pc en og ikke i plc en, da der kun overføres data og regnes én gang hvert sekund. Dette er i sig selv en dødtid på ca. 4 sekunder (øjebliksværdien skal også beregnes og opdateres, før regulatorberegningen får sit nye input) Bemandet drift Ved den bemandede drift blev procesreguleringen anvendt i hele forløbet, i starten med en del manuelle indgreb, men efterhånden som reguleringen blev optimeret og udbygget, blev det efterhånden muligt at køre helt uden manuelle indgreb. Regulerings- og driftsstrategien var som udgangspunkt som følger: Luftflowet bestemmer lasten Gasblæseren sørger for at transportere den udviklede gas samt at holde et fast undertryk under flisspjældene Luftfordelingen sørger for at holde den ønskede fordeling mellem brænder- og pyrolysezone Temperaturen i brænderzonen kontrolleres via luftfordelingen Flisdoseringen søger for at holde et fast forhold mellem luft og flis (også ved lastændring) Koksniveau måles vha. temperaturprofilet i koksbedden og styres ved at påvirke forholdet mellem luft og flis. F.eks. vil en for høj temperatur i bunden af koksbedden betyde, at koksniveauet er for lavt; reguleringen vil da sænke luft/flis forholdet, og da luftmængden, som er laststyrende, ikke ændres, betyder dette, at reguleringen øger flismængden og derved hæver koksniveauet. Askeudmadningen bruges til at påvirke trykfaldet over koksbedden. F.eks. giver øget askeudmadning mindre omsætning af koksen og dermed øget porøsitet og lavere trykfald. For at holde koksniveauet kræver dette naturligvis en øget flistilførsel, hvilket sker automatisk, når temperaturprofilet i koksbedden ændrer sig. Den første opstart af forgasseren var kun manuel betjent, men efter de første grovjusteringer af reguleringskredsenes p-, i- og d- værdier var procesreguleringen i stand til at 36

37 balancere og styre processen efter den valgte strategi. Der var dog en del problemer med pludselige trykfald over koksbedden (trykfaldet forsvandt fuldstændigt) og efterfølgende hurtigt stigende gasafgangstemperatur. Vi antager, at der i disse tilfælde var tale om hul (ler) hele vejen ned gennem koksbedden. Dette fænomen gjorde reguleringen ustabil, og der var ofte behov for manuelle indgreb, hvis et hul ikke lukkede sig igen. Længerevarende drift med hul gennem koksbedden gav kritisk høj temperatur i gasafgangen Niveaureguleringen af bedden Niveaureguleringen af koksbedden var baseret på måling af temperaturskiftet i det lodrette snit af koksbedden. Over koksniveauet vil der være varm gas fra brænderzonen, og pga. forgasningsreaktionerne vil denne gas afkøles, når den strømmer ned gennem koksen. Det er således muligt at se koksniveauet via temperaturmålinger: Høje temperaturer i bunden af den keramiske foring indikerer lavt koksniveau Lave temperaturer indikerer højt koksniveau. Rent måleteknisk skal det huskes, at termoelementerne sidder i lommer på ydersiden af stenene og således ikke har direkte kontakt med processen. Dette giver en vis udjævning af temperaturprofilet og en vis forsinkelse i målingerne. Et typisk temperaturprofil ses til højre på skærmbilledet herunder. Regulering af koksniveauet blev først foretaget ud fra temperaturerne (T11+T13)/2. Figur 7.2. Skærmbillede for reaktorovervågning (taget kl ) 37

38 Dette viste sig imidlertid hurtigt at give en ret høj koksbed, hvis begge elementer skulle ligge i det aktive område (ca o C). Derfor blev dette ændret til en regulering ud fra målingen (T13+T15)/2. Pga. førnævnte fænomen med bedhuller med stigende gasafgangstemperatur (T16) til følge blev T16 indsat i øjebliksværdimålingen, således at der blev styret ud fra temperaturerne (T13+T15+T16)/3. Herved gav et bedhul - eller en tendens hertil - en indikering af lavt bedniveau (stigende temperatur), hvilket så gav en øget flismængde ind i forgasseren, hvorved hullet hurtigt lukkede. Denne ændring af flismængden for at lukke bedhullerne havde en god virkning på hullerne, men gav også ukontrollerbare fluktuationer i koksniveauet. Der var således stadig behov for manuel indgriben efter ca. 400 timers drift. For at få mere kontrol over hvor meget flis, der blev tilsat for at lukke bedhullerne, blev T16 igen taget ud af øjebliksværdierne, og hullerne blev herefter lukket ved at tilføre en fast defineret, ekstra mængde flis, hvis bedtrykfaldet forsvandt. Dette gav en god virkning med henblik på hurtigt at lukke hullerne igen, og samtidigt blev fluktuationerne i koksniveauet begrænset så meget, at der ikke var behov for manuelle indgreb. Dog var der stadig enkelte tilfælde, hvor hullerne ikke lukkede så hurtigt som ønsket, og gasafgangstemperaturen T16 blev kritisk høj. Under hele ovenstående forløb var det opfattelsen, at trykfaldet over koksbedden ville stige, hvis bedhøjden blev øget. Da trykfaldet over koksbedden flere gange viste sig at være lastbegrænsende, blev det i løbet af forsøgene også en del af reguleringsstrategien, at der skulle køre med så lav en koksbed som muligt. Ved en efterfølgende dataanalyse af bl.a. fluktuationerne i bedhøjden så det ikke så ud som om, bedhøjden og trykfaldet på nogen måde kunne korreleres, og yderligere viste det sig, at hullerne stort set altid var opstået ved lav bedhøjde (herefter tolket som for lav bedhøjde). Det blev da besluttet at afprøve drift med en væsentligt højere bedhøjde for måske derved at reducere tendensen til at danne huller i koksbedden. Det var dog forventet, at dette samtidig ville have en negativ indflydelse på bedtrykfaldet. Bedhøjden blev ændret ved gradvist at sænke setpunktet for temperaturene (T13+T15)/2 fra ca C til ca C, og anslået gav dette ca. en fordobling af koksbeddens gennemsnitshøjde (absolut højdemåling var ikke mulig). Dette havde meget overrasken- 38

39 de ikke nogen effekt på trykfaldet, med der var under hele resten af testforløbet (ca. 500 timer) meget færre bedhuller ved denne driftsform. Efter ca. 700 timers bemandet drift kunne anlægget køre ubemandet drift Ubemandet drift Forgasseren har de sidste ca. 500 driftstimer kørt ubemandet drift om natten og i weekenderne med ca timers interval mellem tilsynene (flispåfyldning m.m.). For at være i stand til dette blev programmet i den bærbare pc udbygget for automatisk nedlukning ved overskridelse af en række sikkerhedsrelaterede niveauer af bl.a. temperaturgrænser, minimumsflow, flairovervågning og CO-måling i rummet. Herudover blev der også indbygget en funktion, der kunne neddrosle forgasseren, hvis der opstod for store trykfald over filtre, varmevekslere eller koksbedden. Da alle disse sikkerhedsfunktioner og procesreguleringen lå i pc en var det af stor betydning at denne og kommunikationen imellem pc og plc fungerede upåklageligt, og som sikkerhed herfor blev der i plc en tilføjet en lille programstump, der kunne overvåge forbindelsen. Hvis forbindelsen ikke var i orden, lukkede anlægget automatisk ned efter 60 sekunder. Dette viste sig undervejs, efterhånden som programmet i pc en voksede, at blive et reelt problem, der i en periode udelukkede overgangen til ubemandet drift. Efter længere tids fejlfinding blev problemet til sidst løst ved at installere en opdateret programversion i en ny og hurtigere pc. Herefter var der ingen problemer vedrørende styrings- og overvågningssystemet på anlægget Måleproblemer I forbindelse med regulering af anlægget er det vigtigt at man kan stole på sine målinger. Dette blev prioriteret højt under designet af anlægget og vedblev at være et opmærksomhedsområde under hele driften. Der opstod ingen problemer med disse målinger. Udover de målinger, der indgik i reguleringssammenhænge, var der også en del målinger for overvågning af anlægget. Nogle af disse målinger viste sig at være problematiske, f.eks. var det stort set umuligt at måle gasflowet korrekt vha. den installerede blænde. Da blænden sad i den beskidte gasstrøm, kunne det ikke undgås, at der aflejrede sig en del kulstøv på begge sider af denne, hvilket bevirkede at målingerne var forskellige ved ellers sammenlignelige drifts- 39

40 betingelser. Ligeledes viste sig også at være problemer med et par af temperaturmålingerne. F.eks. gav flammeovervågning af flaren anledning til 3 udbrændte termoelementer, og et termoelement monteret på den frekvensomformerdrevne koldgasblæser måtte flyttes pga. støj. 40

41 8. Resultater I det følgende kapitel er driften af forgasseren gennemgået, med bl.a. driftstid og forbrug. Desuden gennemgås opstart, jævn drift og lastvariationer Antal driftstimer på forgasseren. Der er regstreret 982 timer og 52 minutters drift på dataopsamlingssystemet i perioden til Derudover er der kørt ca. 9 dages indledende varm funktionsafprøvning svarende til ca. 216 timer, hvor dataopsamlingssystemet ikke var tilsluttet og funktionsdygtigt. Det giver sammenlagt ca timers drift med forgasseren, hvor den har været termisk belastet. Til at gennemføre driftsforsøgene er der indkøbt kg industriflis fra Junckers Industrier A/S i Køge. Ved forsøgets afslutning var der ca kg til rest. Der er desuden kørt ca kg shreddet, trykimprægneret træ gennem forgasseren i forsøgsperioden. Det shreddede træ blev leveret med et fugtindhold på 9 10%. Der er desuden kørt shreddede paller i forgasseren fra den 1/12 kl til den 8/12 kl I alt 156 timer drift på palletræ. Tørstofindholdet i træflisen fra Junckers er målt til 30 45,8% med et gennemsnit på ca. 38%. Det er tørret ned til et vandindhold på 10 14% med et gennemsnit på 12%. Forgasseren har kørt med en gennemsnitlig flisbelastning på 44 kg pr. time i perioden med træflis med 12% fugt. En beregning af driftstimetallet baseret på ovenstående data giver ca timer drift på træflis. Derudover er der kørt 80 timer på shredded trykimprægneret træ og 156 timer timer på shreddede paller. Regnet ud på denne måde giver det sammenlagt timers drift med forgasseren. 41

42 I tabellen nedenfor er der gjort op, på hvilke tidspunkter forgasseren har kørt samt hvor mange timer, den har været i gang. Det blev valgt at begynde driften i korte perioder, indtil et vist kendskab til sammenhængen mellem de forskellige parametre var opnået. Herefter kunne der uden vanskeligheder køres i længere perioder - helt op til 250 timer. Start Slut Dato Tidspunkt Dato Tidspunkt Antal timer 10/ / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / Tabel 8.1. Det samlede timetal er 982 timer og 52 minutter. De optegnede driftskurver er vedlagt i appendiks til denne rapport. Kurver over motordrift er vist på siderne i 2. del. Samlet kørsel er 51 timer. Summering af dette er vist herunder: Start Slut Dato Tidspunkt Dato Tidspunkt Antal timer 3/ / / / Tabel 8.2. Summering af motorkørsel. 42

43 8.2. Forgassernes virkningsgrad og varmebalance. Den , hvor forgasseren har været i stabil drift i en længere periode, har forgasseren produceret 105 kg gas pr. time ifølge blændemålingen. Der er pr. time indfødt 42 kg flis, 50 kg luft og 10 kg fra lækket i sluseklapperne. Kokstabet var 7%, svarende til 3,5 kg. Regnet på denne måde har forgasseren produceret 99 kg gas pr. time. Det antages derfor, at forgasseren har produceret 100 kg gas pr. time. Input [kw] = 42 kg flis ved 10 % fugt * 17,5 MJ/kg = 204 kw brændsel Output [kw] = 100 kg gas * 5 MJ/kg = 139 kw gas = 69 % Kokstab 3,5 kg pr. time * 28 MJ/kg = 28 kw = 13 % Varmetab i gassen 100 kg pr. time kølet 700 grader = 19 kw = 9 % I alt = 186 kw Varmetab m. m. = 18 kw = 9 % I alt 204 kw 100 % Koldgasvirkningsgrad = 69 % 8.3. Motorydelsen Effekten fra motoren har ligget på mellem kw, og den har fået tilført ca m 3 gas/h ved 70 o C. Med en brændværdi på 4 MJ/Nm 3 giver det en virkningsgrad på 26 29% fra gas til el Gaskvaliteten På siderne i 2. del af bilagene er de kontinuerte analyser af gassammensætningen afbildet. Her kan det ses, at gassens brændværdi (uden CH 4 ) har ligget omkring 4,6 MJ/Nm 3, og at indholdet af CO har været ca. 20% og H 2 indholdet har været omkring 24% Målinger I det følgende er de målemetoder, der er anvendt i projektet, beskrevet og usikkerheden ved disse vurderet i forhold til tolkningen af projektets resultater. 43

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt KC Stokerstyring PCT 300 Uden ilt - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Opstartsprogram. - Driftsprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V / 50Hz.

Læs mere

Varmekanon 55H Diesel

Varmekanon 55H Diesel Brugsanvisning Varenr.: 9044864 Varmekanon 55H Diesel Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Varmekanon Varenummer: 9044864 Beskrivelse: Transportabel, oliefyret

Læs mere

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis Biobrændsel HPK Stokerkedel til træpiller eller træflis Virkningsgrad > 9 % Opfylder kravene i EN 0.5 - klasse 5 Modulerende drift fra 0-00% Mulighed for brug af fastbrændsel Automatisk rensning af røgrør

Læs mere

RENGØRINGSMANUAL AMALFI & VENEZIA

RENGØRINGSMANUAL AMALFI & VENEZIA RENGØRINGSMANUAL RENGØRING OG VEDLIGEHOLD Før der foretages nogen form for rengøring og/eller vedligehold på ovnen, kontroller følgende: - sørg for at ovnen er slukket - sørg for at hovedafbryderen bag

Læs mere

Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere.

Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere. Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere. Denne vejledning tager udgangspunkt i den generelle funktion af ilt-styring på NBE brændere og baseres på betjening via StokerCloud. På den enkelte styring kan

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1 2003 / 1 Betjeningsvejledning Power Line Motor TG 800 Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odensse S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

TM3006 Brugermanual. Tilstand: Drift o. O2 8.0% Opsætning. Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822

TM3006 Brugermanual. Tilstand: Drift o. O2 8.0% Opsætning. Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822 Techno-Matic A/S Granlidevej 22, Hornum DK-9600 Aars Denmark Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822 tm@techno-matic.dk www.techno-matic.dk Tilstand: Drift o >Temperatur 65.0 C O2 8.0% Opsætning START STOP

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT

KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Programmerbar. - Fast undertemperatur funktion. - Opstartsprogram. - Driftprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding

Læs mere

RENGØRINGSMANUAL BOX modeller

RENGØRINGSMANUAL BOX modeller RENGØRINGSMANUAL BO modeller SARA ERIKA ALESSIA I den følgende manual vil der hovedsagelig kun være illustrationer af SARA, da ERIKA og ALESSIA ikke adskiller sig væsentligt i opbygning af ovn korpus.

Læs mere

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet

Læs mere

Produktion. Forbrugsforskelle

Produktion. Forbrugsforskelle Forbrugsforskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er

Læs mere

Dr.Heron BRUGERVEJLEDNING TEMPERATUR - STYRING VER. 2.30

Dr.Heron BRUGERVEJLEDNING TEMPERATUR - STYRING VER. 2.30 Dr.Heron TEMPERATUR - STYRING BRUGERVEJLEDNING VER. 2.30 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Beskrivelse... 4 2.0 INSTALLATION - indkodning af parametre..................................... 6 2.1 Funktionspotmeter

Læs mere

Monteringsvejledning Varmekanon for F-gas

Monteringsvejledning Varmekanon for F-gas Monteringsvejledning Varmekanon for F-gas Kosan Gas varenr.: 28150 Læs monteringsvejledningen før produktet tages i brug Advarsel 1. Følg altid de grundlæggende forholdsregler, når du bruger dette produkt.

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

HVU Højvakuum. Geovent A/S

HVU Højvakuum. Geovent A/S HVU Højvakuum Samlet eller modulopbygget. Geovent tager udgangspunkt i din situation og leverer den optimale løsning til dit behov for højvakuum. Se nogle af mulighederne. Geovent A/S Hovedgaden 8,DK-8831Løgstrup

Læs mere

YAMAHA XS 750/850 rustfrit udstødningssystem, 3-i-2

YAMAHA XS 750/850 rustfrit udstødningssystem, 3-i-2 YAMAHA XS 750/850 rustfrit udstødningssystem, 3-i-2 Det følgende er en beskrivelse samt tegninger af det 3-i-2 system, jeg fremstillede i 1982. Brug evt zoom-funktionen i denne PDF-fil for at se de enkelte

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions. Morsø 1540

Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions. Morsø 1540 Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions Morsø 1540 MORSØ JERNSTØBERI A/S. DK-7900 NYKØBING MORS E-Mail: stoves@morsoe.com Website: www.morsoe.com 1 2 Til lykke med

Læs mere

SERVICE INFORMATION - DENMARK GAS - TØRRETUMBLER INSTALLATIONS - OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING ECO 43A. Til brug for den autoriserede VVS-installatør

SERVICE INFORMATION - DENMARK GAS - TØRRETUMBLER INSTALLATIONS - OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING ECO 43A. Til brug for den autoriserede VVS-installatør SERVICE INFORMATION - DENMARK GAS - TØRRETUMBLER INSTALLATIONS - OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING ECO 43A Til brug for den autoriserede VVS-installatør ECO 43A TEKNISKE DATA General beskrivelse White Knight

Læs mere

Nokia Monteringsfæste til holder HH-20 og Nokia Mobilholder CR-122

Nokia Monteringsfæste til holder HH-20 og Nokia Mobilholder CR-122 Nokia Monteringsfæste til holder HH-20 og Nokia Mobilholder CR-122 B 1 D C E A 2.0. udgave A C D 2 F E G B 4 4 3 3 5 7 8 6 2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Nokia, Nokia Connecting People og logoet

Læs mere

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk PANNEX PILLE BRÆNDEOVN Model BABY WWW.VVS-Eksperten.dk Indholdsfortegnelse: Sikkerheds normer... 2 Tekniske detaljer for model Baby Pille brændeovn... 2 Træpille type... 3 Opstart med pille brændeovn...

Læs mere

Turbovex TX 250A Turbovex A/S

Turbovex TX 250A Turbovex A/S Turbovex TX 250A Side 1 af 17 1.0.0 Indhold 1.0.0 INDHOLD... 1 1.0.0 INDHOLD... 2 2.0.0 ILLUSTRATIONER... 2 3.0.0 GENEREL INFORMATION... 3 3.1.0 FORORD... 3 3.2.0 ANVENDELSESOMRÅDER... 3 3.3.0 FORKERT

Læs mere

Teknisk forberedelse af 300 kwel bioforgasningsanlæg

Teknisk forberedelse af 300 kwel bioforgasningsanlæg Teknisk forberedelse af 300 kwel bioforgasningsanlæg En Delrapport til projektet: Forenkling, system- og driftsoptimering af trinopdelt forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castor anlægget i Græsted)

Læs mere

GRØN lagring. Vi tænker miljø ENERGIBESPARENDE BITUMENTANKE

GRØN lagring. Vi tænker miljø ENERGIBESPARENDE BITUMENTANKE GRØN lagring Vi tænker miljø ENERGIBESPARENDE BITUMENTANKE VERTIKALE / HORISONTALE TANKE KVM bitumen systemer Den miljørigtige måde at opbevare bitumen er i en KVM bitumen tank. I KVM`s produktprogram

Læs mere

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING - 1 - VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER Ved brug af et elektrisk apparat skal grundlæggende sikkerhedsforskrifter altid følges, herunder følgende: LÆS ALLE INSTRUKTIONER

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

DVG-H/F400 DVG-V/F400

DVG-H/F400 DVG-V/F400 Vejledning til transport, installation, opstart og vedligeholdelse af brand- og røg tagventilator DVG-H / DVG-V F400 iht. EN 12101-3 (400 C, 120 min) DVG-H/F400 DVG-V/F400 Ved Milepælen 7 DK-8361 Hasselager

Læs mere

RENGØRINGSMANUAL SOFIA

RENGØRINGSMANUAL SOFIA RENGØRINGSMANUAL SOFIA Samling og montering af kakler Sofia pille ovn uden kakler Komplet kakkel sæt Sofia Skru de 2 skruer af som holder låget til magasinet og løft dette af. Pas på data kablet Efter

Læs mere

Stokergården.dk. Tlf: Dansk fremstillet stokerfyr. Kvalitet og design Blandt de bedste

Stokergården.dk. Tlf: Dansk fremstillet stokerfyr. Kvalitet og design Blandt de bedste Stokergården.dk Tlf: 4076 5626 Dansk fremstillet stokerfyr Kvalitet og design Blandt de bedste Fås i følgende str. DB 400 LE - DB 700 LE - DB 1150 LE Alle kan leveres med omrører og programmerbar tænding.

Læs mere

Instruktions- og betjeningsmanual. SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-30, CEL-30-M, CEL-35, CEL-40 & CEL-45

Instruktions- og betjeningsmanual. SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-30, CEL-30-M, CEL-35, CEL-40 & CEL-45 Instruktions- og betjeningsmanual SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-0, CEL-0-M, CEL-5, CEL-40 & CEL-45 Indholdsfortegnelse. Håndtering & transport Side. Montering / samling Side. Opstilling

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

MANUAL. for Sukup Europe silostyring. Kvalitet, styrke og effektivitet. Mimersvej 5, DK-8722 Hedensted, T: , E:

MANUAL. for Sukup Europe silostyring. Kvalitet, styrke og effektivitet. Mimersvej 5, DK-8722 Hedensted, T: , E: MANUAL for Sukup Europe silostyring Kvalitet, styrke og effektivitet Mimersvej 5, DK-8722 Hedensted, T: +45 7568 5311, E: info@sukup-eu.com // INDHOLDSFORTEGNELSE Oversigt styring side 1 Betjening af anlægget

Læs mere

2008/2. Clean Mate 365. DK Betjeningsvejledning. Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas.

2008/2. Clean Mate 365. DK Betjeningsvejledning. Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas. 2008/2 DK Betjeningsvejledning Clean Mate 365 Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - - post@texas.dk 1. Indholdsfortegnelse 2. Sikkerhedsforskrifter... 3 3. Identifikation...

Læs mere

RENGØRINGSMANUAL GREENFIRE

RENGØRINGSMANUAL GREENFIRE RENGØRINGSMANUAL GREENFIRE RENGØRING OG VEDLIGEHOLD Ovnen behøver ikke megen rengøring, hvis de anvendte piller er af en god kvalitet. Før der foretages nogen form for rengøring og/eller vedligehold på

Læs mere

Økologisk Gasogen kedel med røgsuger. Orlan-Wood. 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK

Økologisk Gasogen kedel med røgsuger. Orlan-Wood. 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK Økologisk Gasogen kedel med røgsuger Orlan-Wood 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK VVS Eksperten præsenterer nu denne videreudviklede, økologiske fastbrændselskedel til det danske marked. VVS

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5.

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5. SAND PUMP MANUAL Sand filter pump Best.nr. 7892 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5 Side 1 Vigtige sikkerhedsanvisninger for Sandfilterpumpe Følgende vigtige punkter skal læses og forstås inden

Læs mere

GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT

GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT TERMIX BRUGSVANDSUNIT med ladeveksler til forsyning af boligblokke og andre større byggerier med varmt brugsvand. GEMINA TERMIX Navervej 15-17 DK 7451 Sunds Productions as

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.15 Februar 2010 Side 1 af 23 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0

Læs mere

RENGØRINGSMANUAL ARIANNA

RENGØRINGSMANUAL ARIANNA RENGØRINGSMANUAL ARIANNA RENGØRING OG VEDLIGEHOLD Før der foretages nogen form for rengøring og/eller vedligehold på ovnen, kontroller følgende: - sørg for at ovnen er slukket - sørg for at hovedafbryderen

Læs mere

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion side 3 Før du kører ud på din første tur side 4 Brugervejledning side 5 Justering af sadelhøjde side 7 Justering af kæde side 7 Justering af styrhøjde side 8 Justering

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser Tak, fordi du har købt denne stråle detektor, læs venligst denne brugsanvisning omhyggeligt før installation. Forsøg aldrig at adskille eller reparere produktet.

Læs mere

INSTRUKTIONSBOG HORISONTALBLANDER

INSTRUKTIONSBOG HORISONTALBLANDER REV. 2 /08.11.2011 CE/ab 70080DK INSTRUKTIONSBOG HORISONTALBLANDER TYPE NR. 590080 2 1.0.0 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0.0 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.0.0 FIGURFORTEGNELSE... 2 3.0.0 ADVARSEL... 2 4.0.0 MONTAGE...

Læs mere

Garage donkraft - model 41000

Garage donkraft - model 41000 Garage donkraft - model 41000 Produktionsår: 2017 ADVARSEL! Læs denne vejledning og alle sikkerhedsadvarsler grundigt før brug af Produktet. Dette produkt bør kun udleveres til andre sammen med denne vejledning.

Læs mere

RENGØRINGSMANUAL FRANCESCA `07

RENGØRINGSMANUAL FRANCESCA `07 RENGØRINGSMANUAL FRANCESCA `07 Klargøring af pilleovn med side afgang Fjern de små sammenhæftninger som vist på illustrationen til venstre Afmonter venstre side panel som vist i afsnit 4.2. og fjern det

Læs mere

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Svævelågen er den perfekte løsning for industriejendomme, lagerpladser, varehuse og parkeringspladser. På grund af den solide og massive konstruktion

Læs mere

Montagevejledning for. energifanger. - den naturlige varme fra jorden

Montagevejledning for. energifanger. - den naturlige varme fra jorden Montagevejledning for energifanger - den naturlige varme fra jorden Indhold Funktionsbeskrivelse 3 Opstilling 4 Gravning af rende 5 Montage af PE-rørene 5 Elektrisk kabelføring og montage 6 Påfyldning

Læs mere

RENGØRINGSMANUAL ELENA ELENA STEEL ELENA AIR PLUS

RENGØRINGSMANUAL ELENA ELENA STEEL ELENA AIR PLUS RENGØRINGSMANUAL ELENA ELENA STEEL ELENA AIR PLUS I den følgende manual vil der hovedsagelig kun være illustrationer af ELENA, da ELENA Steel og ELENA Air plus ikke adskiller sig væsentligt i opbygning

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING. Total varmeveksler HRV (Heat Reclaim Ventilation) (Loftsmonteret kanal type)

BETJENINGSVEJLEDNING. Total varmeveksler HRV (Heat Reclaim Ventilation) (Loftsmonteret kanal type) BETJENINGSVEJLEDNING Total varmeveksler HRV (Heat Reclaim Ventilation) (Loftsmonteret kanal type) VAM150FA VAM250FA VAM350FA VAM500FA VAM650FA VAM800FA VAM1000FA VAM1500FA VAM2000FA INDHOLD Side Sikkerhedsforanstaltninger...

Læs mere

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark Manual VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006 SKIOLD A/S Danmark Vejledning i brug af VentCom sammen med Apollo Multi. VentCom er et program, som kan præsentere aktuelle

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

CV karburatoren. Af forskellige fabrikater kan nævnes : Sheng Wey type VE 26mm. Mikuni. Keihin. Sheng Wey. epoulsen@youseepost.dk

CV karburatoren. Af forskellige fabrikater kan nævnes : Sheng Wey type VE 26mm. Mikuni. Keihin. Sheng Wey. epoulsen@youseepost.dk CV karburatoren Sheng Wey type VE 26mm Af forskellige fabrikater kan nævnes : Mikuni Keihin epoulsen@youseepost.dk Sheng Wey PD Side 2 Snittegning over CV karburatoren 1 Luftblandeskrue 5 Luftdyse 9 Gasspjæld

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 5. Anvendelse. 6. Vedligeholdelse

Indholdsfortegnelse. 5. Anvendelse. 6. Vedligeholdelse Manual KA/KAI HC DK 1. Sikkerhedsregler 2. Beskrivelse 3. Tekniske data Indholdsfortegnelse 4. Opstilling 5. Anvendelse 6. Vedligeholdelse 7. Fejlfinding 1. Sikkerhedsregler LÆS DENNE BRUGSANVIS- NING

Læs mere

Glide stykke og nålerør

Glide stykke og nålerør Glide stykke og nålerør Mens vi venter på at lejerne tørre, kan vi passende gå videre med et par småting på pan en. (Den anden chassis halvdel.) Når bilen er samlet, er der erfaring for at pan en rent

Læs mere

Kvaliteten af luft er livskvalitet!

Kvaliteten af luft er livskvalitet! DV-300T Bygningsrenovering og efterisolering af huse nu til dags efterlader ofte DV-300T ventilationsaggregatet er et anlæg med energieffektiv huset godt isoleret og tæt. Dette betyder dog også at krav

Læs mere

GYRO. Den perfekte løsning til finish-slibning, mellemslibning og afgratning. Til træ, metal og kunststof. Oscillerende slibeteknik

GYRO. Den perfekte løsning til finish-slibning, mellemslibning og afgratning. Til træ, metal og kunststof. Oscillerende slibeteknik R GYRO Den perfekte løsning til finish-slibning, mellemslibning og afgratning Oscillerende slibeteknik Til træ, metal og kunststof - et stærkt og effektivt maskinkoncept..! Et karakteristisk kendetegn

Læs mere

Monteringsvejledning stålforinger

Monteringsvejledning stålforinger Produktbeskrivelse: Brændsel: CE certifikatnummer: CE designationskode: Fast enkeltvægget element stålforingssystem. Beregnet for renovering af eksisterende skorsten. Fast brændsel, olie og piller. 0432

Læs mere

TAGDÆKNING MED SIKKERHED

TAGDÆKNING MED SIKKERHED TAGDÆKNING MED SIKKERHED PROFESSIONEL TAGDÆKNING GASPRODUKTER OG SIKKERHED Professionelle tagdækkere bruger i stort omfang flaskegas til tagdækning. Det er både en transportabel og effektiv energikilde.

Læs mere

RAIS 86-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 090204

RAIS 86-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 090204 RAIS 86-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 090204 RAIS A/S Industrivej 20, 9900 Frederikshavn. Danmark Telefon 98 47 90 33 Telefax 98 47 92 91 E-mail: info@rais.dk Website: http://rais.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING FOR PERSIENNER I TERMORUDER

BRUGERVEJLEDNING FOR PERSIENNER I TERMORUDER BRUGERVEJLEDNING FOR PERSIENNER I TERMORUDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 Manuelt betjente persienner....... Side 1 1.2 Manuelt betjente persienner med magnetdrift.... Side 3 2.1 Motorbetjente persienner med

Læs mere

Samle og betjeningsvejledning

Samle og betjeningsvejledning Samle og betjeningsvejledning Moreland A/S - Knullen 22 - DK-5260 Odense S Denmark Ver. 11.2 Tel. +45 7022 7292 - www.moreland.dk - post@moreland.dk Tillykke med din nye terrassevarmer Vi anbefaler at

Læs mere

EL varmeflade med. temperaturregulator

EL varmeflade med. temperaturregulator 1 EL varmeflade ELVF serie ELVFT serie EL varmeflade EL varmeflade med temperaturregulator Typer: ELVF 100 ELVF 125 ELVF 160 ELVF 200 ELVF 250 ELVF 315 Typer: ELVFT 100 ELVFT 125 ELVFT 160 ELVFT 200 ELVFT

Læs mere

Vejledning til transport, installation, opstart og vedligeholdelse af brand- og røg tagventilator DVV. Type DVV - F600

Vejledning til transport, installation, opstart og vedligeholdelse af brand- og røg tagventilator DVV. Type DVV - F600 Vejledning til transport, installation, opstart og vedligeholdelse af brand- og røg tagventilator DVV Type DVV - F600 F600 iht. EN 12101-3 (600 C, 120 min) Type DVV - F400 F400 iht. EN 12101-3 (400 C,

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

Danfoss Micro Booster unit ENS projekt Geding

Danfoss Micro Booster unit ENS projekt Geding Danfoss Micro Booster unit ENS projekt Geding Indhold Micro Booster unitten... 3 Opstart af unit... 4 Udluftning af unit... 5 Justering af brugsvandstemperatur... 6 Åbne/lukke varmekreds til sommer- og

Læs mere

Stokerstyring PCT 258 ILT

Stokerstyring PCT 258 ILT Stokerstyring PCT 258 ILT - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Ilt styring. - Opstartsprogram. - Driftprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V

Læs mere

RENGØRINGSMANUAL ILARIA & SERENA

RENGØRINGSMANUAL ILARIA & SERENA RENGØRINGSMANUAL ILARIA & SERENA SERENA ILARIA Samling og montering af side beklædning ILARIA SERENA Uden side beklædning Kakkel /Glas monterings sider SERENA kakler ILARIA glas Skrue de 2 skruer af så

Læs mere

Modulopbyggede GENERATORANLÆG. - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern

Modulopbyggede GENERATORANLÆG. - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Modulopbyggede GENERATORANLÆG - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736 4111 Fax (+45) 9736 4013 info@kva-diesel.dk www.kva-diesel.dk Diesel generatoranlæg

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Brugermanual HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Instruktion i korrekt brug af HAJO pladeløfter. Opbevar denne manual let tilgængelig for brugeren. Det er vigtigt at brugeren forstår advarslerne

Læs mere

Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen

Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen I nogle applikationer skal en cylinder køres helt i bund ved høj hastighed. For at afbøde det mekaniske chok kan alle cylinderleverandører

Læs mere

Brugervejledning ST 152 ST 205

Brugervejledning ST 152 ST 205 Brugervejledning ST 152 ST 205 1 Indholdsfortegnelse Generelle henvisninger...3 Sikkerhedshenvisninger...3 Piktogramforklaring...4 Restrisiko...4 Delbetegnelser...5 Montage...7 Elektrisk udstyr...10 Betjening...10

Læs mere

Træpille transportsystem fra EKOPO- WER er den nemmeste måde at holde pillemagasinet fyldt op.

Træpille transportsystem fra EKOPO- WER er den nemmeste måde at holde pillemagasinet fyldt op. Træpille transportsystem fra EKOPO- WER er den nemmeste måde at holde pillemagasinet fyldt op. Ekosupply transportsystem, flytter automatisk dine træpiller fra din eksterne beholder og til dit forbrugsmagasin.

Læs mere

Koster Crop Tester Tørstofmåler til foder

Koster Crop Tester Tørstofmåler til foder Tørstofmåler til foder med elektronisk vægt Indledning Tillykke med din nye. Denne brugsanvisning beskriver, hvordan testeren skal bruges. Læs derfor brugsanvisningen grundigt inden ibrugtagning. Brugsanvisningen

Læs mere

DYKPUMPE 250 W eller 550 W

DYKPUMPE 250 W eller 550 W DYKPUMPE 250 W eller 550 W INSTRUKTIONSMANUAL Art nr 76500250 = 250 W EAN nr 5709133760113 Art nr 76500550 = 550 W EAN nr 5709133760120 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af dykpumpen

Læs mere

SANDBLÆSEKABINE SBC420

SANDBLÆSEKABINE SBC420 SANDBLÆSEKABINE SBC420 BETJENINGSVEJLEDNING SPECIFIKATIONER Udv. dimensioner: L: 132 x B: 88 x H: 170cm Rist dimensioner: L: 122 x B: 60cm Vægt: 1 5 0 k g. L u f t f o r b r u g : 3 5 0-5 2 0 l t r. /

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Opskalering og demonstration af totrinsprocessen

Opskalering og demonstration af totrinsprocessen Energinet dk Opskalering og demonstration af totrinsprocessen Slutrapport December 2007 WEISS WEISS Plastvænget 13 9560 Hadsund Telefon 9652 0444 Telefax 9652 0445 www.weiss-as.dk Energinet dk Opskalering

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING

BETJENINGSVEJLEDNING BETJENINGSVEJLEDNING HG TRANSPORTBÅND 1. Indholdsfortegnelse. 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Introduktion.... 3 2.1 Garanti... 3 3. Advarsel... 3 3.1 Piktogram forklaring... 4 4. Betjeningsmidler.... 5

Læs mere

TX 3000. Turbovex. Turbovex A/S Industrivej 45 9600 Aars Tlf. 96 98 14 62 Fax 98 62 42 24 E-mail: info@turbovex.dk. Udvendig.

TX 3000. Turbovex. Turbovex A/S Industrivej 45 9600 Aars Tlf. 96 98 14 62 Fax 98 62 42 24 E-mail: info@turbovex.dk. Udvendig. Turbovex Decentral ventilation med varmegenvinding TX 3000 er et nyudviklet koncept for luftskifte I værksteder, industrihaller og lagerbygninger etc. Ventilationsaggregatet monteres gennem taget med kun

Læs mere

Hurtig og sikker tømning af siloer og procesanlæg Lavt energiforbrug Lydsvag Høj sikkerhed Effektiv tømning og rensning

Hurtig og sikker tømning af siloer og procesanlæg Lavt energiforbrug Lydsvag Høj sikkerhed Effektiv tømning og rensning Hurtig og sikker tømning af siloer og procesanlæg Lavt energiforbrug Lydsvag Høj sikkerhed Effektiv tømning og rensning 1 Anvendelse VSR BLASTER en er effektiv til opbrydning af materialer ved opbygning

Læs mere

Elektrisk styrede ekspansionsventiler, type AKV 10, AKV 15 og AKV 20 REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING. Teknisk brochure

Elektrisk styrede ekspansionsventiler, type AKV 10, AKV 15 og AKV 20 REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING. Teknisk brochure Elektrisk styrede ekspansionsventiler, type AKV 10, AKV 15 og AKV 20 REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING Teknisk brochure Indhold Side Introduktion.......................................................................................

Læs mere

Tagdækning med sikkerhed

Tagdækning med sikkerhed Tagdækning med sikkerhed Tagdækning Gasprodukter og sikkerhed Professionelle tagdækkere bruger i stort omfang flaskegas til tagdækning. Det er både en transportabel og effektiv energikilde. Men som ved

Læs mere

VAV FUNKTION. Instruktionsmanual 2

VAV FUNKTION. Instruktionsmanual 2 VAV FUNKTION DK Instruktionsmanual 2 DK INDHOLD INDLEDNING... 3 1. MONTAGE AF TRYKTRANSMITTER... 3 2. SLANGE TILSLUTNING PÅ TRYKTRANSMITTER... 3 3. ELEKTRISK TILSLUTNING TIL AGGREGAT... 4 4. INDSTILLING

Læs mere

foretages af autoriseret installatør. Er der en stophane eller balofix samt stikkontakt

foretages af autoriseret installatør. Er der en stophane eller balofix samt stikkontakt Installationsvejledning VAQ Læs venligst denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker Quooker en består af en lille vandbeholder under køkkenvasken, som er sluttet til koldvandsledningen.

Læs mere