JEG HUSKER, HVORDAN vi døde. Jeg kan huske det, og jeg ved det. Sådan er det nu. Der er visse ting, jeg bare ved, selv om jeg ikke selv har oplevet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JEG HUSKER, HVORDAN vi døde. Jeg kan huske det, og jeg ved det. Sådan er det nu. Der er visse ting, jeg bare ved, selv om jeg ikke selv har oplevet"

Transkript

1 JEG HUSKER, HVORDAN vi døde. Jeg kan huske det, og jeg ved det. Sådan er det nu. Der er visse ting, jeg bare ved, selv om jeg ikke selv har oplevet dem. Men jeg ved ikke alt. Langtfra. Der er ingen regler. Som med mennesker for eksempel. Nogle gange er de åbne rum, som jeg kan gå lige ind i. Nogle gange er de lukkede. Tiden findes ikke. Den er ligesom pisket i stykker. Vinteren kom uden sne. Allerede i september lagde isen sig, men sneen lod vente på sig. Det var den niende oktober. Luften var kold. Himlen meget blå. Sådan en dag, som man kunne få lyst til at hælde op i et glas og drikke. Jeg var sytten år. Hvis jeg stadig levede, ville jeg være atten. Simon var næsten nitten. Han lod mig køre, selv om jeg ikke havde kørekort. Skovvejen var fuld af huller. Jeg kunne godt lide at køre. Grinede, hver eneste gang det bumpede. Grus og sten smældede mod bilens understel. Undskyld, Bettan, sagde Simon til bilen og strøg den hen over handskerummet. Vi havde ingen anelse om, at vi skulle dø. At jeg ville komme til at skrige med munden fuld af vand. At vi kun havde fem timer igen. Skovvejen sluttede ved Sevujärvi. Vi tømte bilen. Jeg var nødt til hele tiden at tage små pauser og se mig omkring. Der var så overjordisk smukt. Jeg strakte hænderne op mod himlen, missede mod solen, en hvid, brændende kugle, fulgte en tynd skystribe, der drev rundt højt deroppe. Bjergene var oldtid og uforanderlighed. Hvad laver du? spurgte Simon. 7

2 Stadig med blikket og armene i vejret svarede jeg: Det her findes i næsten alle religioner. At man skal se op mod himlen og løfte hænderne. Det giver virkelig mening. Man får det godt af det. Prøv selv. Jeg trak vejret dybt og slap luften ud i en stor, hvid sky. Han smilede og rystede på hovedet. Baksede sin tunge rygsæk op på en sten for at få den på. Han så på mig. Åh, jeg mindes den måde, han så på mig på. Som om han ikke kunne forstå, at han havde været så heldig. Og det er også sandt. Jeg var ikke helt almindelig. Han plejede at udforske mig. Tælle alle mine modermærker. Eller sætte neglen på mine tænder, når jeg smilede, og tælle tinderne i Kebnekaisemassivet. Sydtoppen, Nordtoppen, Drakryggen, Kebnepakte, Kaskasapakte, Kaskasatjåkko, Tuolpagorni. Et to initial karies, et et manifest karies, to et distal, svarede jeg. Rygsækkene med dykkerudstyret var tunge. Vi vandrede op til søen Vittangijärvi. Det tog tre en halv time. Vi sagde straks til hinanden, at det var et held, at jorden var frossen, for så var det lettere at gå der. Vi svedte, gjorde holdt indimellem for at drikke vand og en gang for at drikke kaffe fra termokanden og spise madder. Frosne vandpytter og vinterbidt mos knitrede itu under vores fødder. Til venstre for os rejste bjerget Alanen Vittangivaara sig. Der ligger et gammel samisk offersted deroppe, sagde Simon og pegede. Uhrilaki. En af de ting, jeg elskede ved ham. At han vidste den slags. Til sidst nåede vi frem. Vi satte forsigtigt oppakningen ned på jorden og blev i lang tid stående stumme og kiggede ud over søen. Isen var som en tyk, sort glasplade over vandet. Indefrosne luftbobler løb i den som ødelagte perlekæder. Spræk- 8

3 kerne så ud som sammenfoldet silkepapir. Frosten havde nippet hvert et græsstrå og hver en tynd gren, til de var blevet sprøde og havde fået en gnistrende, hvid farve. Tyttebærbuskene og de lave enebærbuske var vinterligt mørkegrønne. Dværgbirken og blåbærbuskene var blevet krammet til blodrødt og violet. Og alt havde frostens hvide hinde. En aura af is. Der var unaturligt tyst. Simon blev tankefuld og indadvendt, sådan som han plejer at blive. Han er sådan en, der siger, at nu må tiden gerne standse. Eller var. Han var sådan. Men jeg har aldrig kunnet befinde mig i en ordløs tilstand ret længe. Jeg var nødt til at råbe. Alt det smukke fik jo næsten en til at splintres. Jeg løb ud på isen. Så hurtigt jeg kunne uden at glide, og så holdt jeg god afstand mellem fødderne og bare gled og gled. Prøv, råbte jeg til Simon. Han smilede og rystede på hovedet igen. Det dér var noget, han for alvor havde lært hjemme i byen. At ryste på hovedet. Det er de enormt gode til i Piilijärvi. Niksen, råbte han. Der skal jo være nogen til at fiksere dine ben til et par grene, når du har brækket dem. Kujon, hylede jeg, løb og gled. Så lagde jeg mig ned og kiggede op på himlen et stykke tid. Gav isen et par kærlige klap. Under den lå der et fly. Og det var kun os, der vidste det. Det var i hvert fald, hvad vi troede. Jeg rejste mig op og mødte hans blik. Dig og mig, sagde hans øjne. Dig og mig, kiggede jeg tilbage. Han samlede nogle tørre enebærkviste og noget birkebark sammen. Sagde, at vi lige så godt kunne lave bål og spise, inden vi dykkede. Så vi kunne klare den uden at blive gnavne af sult. 9

4 Vi grillede pølser på pinde. Jeg havde ikke tålmodighed til at gøre det ordentligt, min blev branket udenpå og rå indeni. I træerne omkring os samlede der sig sultne sibiriske skovskader. Folk spiste dem før i tiden, sagde jeg og nikkede hen imod fuglene. Det har Anni fortalt om. Hun og hendes fætre plejede at spænde en tynd line op mellem træerne, som de satte franskbrødsbidder på. Fuglene landede på linen for at spise, men de kunne ikke holde hovedet oppe, så de snurrede rundt og kom til at hænge med hovederne nedad. Så var det bare at plukke dem. Ligesom frugt. Man burde prøve, har vi en tynd line? Vil du ikke hellere have en bid pølse? Typisk pragtfuld, fjollet kommentar a la Simon. Og ikke et smil, der antydede, at han lavede sjov. Jeg boksede ham i brystet. Din båtnakke! Jeg har da ikke tænkt mig at spise dem. Vil bare se, om det virker. Nej, nu skal vi i gang. Inden skumringen falder på. Så blev jeg straks alvorlig. Simon samlede flere brændbare kviste og bark. Han fandt også en hul birkestamme. De brænder godt. Han skrabede aske hen over gløderne. Så hvis vi var heldige, kunne vi bare puste gang i bålet igen, når vi var færdige med at dykke, og det ville være dejligt at kunne få gang i ilden igen i en fart, når vi kom op og var gennemfrosne. Vi bar slanger, regulatorer, dykkermasker, snorkel, svømmefødder og de sorte, brugte militærdykkerdragter ud på isen. Simon gik forrest med GPS en. I august havde jeg båret kajakken, sat den i vandet der, hvor det kunne lade sig gøre, langs med Vittangiälven til Tahkojärvi, og så havde vi padlet op til Vittangijärvi. Vi havde brugt ekkolod i søen. Da vi havde fundet stedet, havde Simon læst det ind på GPS en under Wilma. 10

5 Men om sommeren var den gamle gård på vestsiden fuld af sommergæster. Nu står de derinde med deres kikkerter, havde jeg sagt og misset over mod den anden side. Spekulerer på, hvad vi er for nogen sære fisk. Hvis vi dykker nu, ved hele egnen det i løbet af nul komma dut. Så da vi var færdige, var vi padlet over til vestsiden, havde trukket kajakken op og var gået op til gården. Der lod vi os byde på kaffe. Og jeg fandt på en skrøne om, at vi fik et par håndører af Sveriges Meteorologiske Institut for at lave dybdemålinger i søen. Det var vist noget, der havde med klimaforandringerne at gøre. Så snart de lukker for vinteren, sagde jeg til Simon, mens vi asede hjem med kajakken, så kan vi også bruge deres båd. Men så lagde isen sig, og så var vi nødt til at vente, til den var tyk nok til at kunne bære. Vi kunne knap tro vores held, da det ikke gav sig til at sne, nu ville der også være lidt sigtbarhed. I hvert fald et par meter. Men vi skulle selvfølgelig en del længere ned. Simon savede vågen ud. Han huggede hul med øksen, isen var ikke tykkere, end at det kunne lade sig gøre. Bagefter brugte han håndsaven. Det ville have været for tungt at tage motorsaven med, desuden ville den lave en allerhelvedes larm, og vi havde ikke spor lyst til at tiltrække os opmærksomhed. Det var ligesom en bogtitel: Wilma og Simon og flyets hemmelighed. Mens Simon savede, hamrede jeg søm i et kryds, som vi ville lægge over vågen og fæstne opstigningslinen i. Vi tog alt tøjet af undtagen vores uldundertøj og tog dykkerdragterne på. Nu sad vi på kanten af vågen. Gå ned på fire meter med det samme, sagde Simon. Det værste, der kan ske her, er luftstop, hvis regulatoren fryser. Risikoen er størst helt oppe ved overfladen. 11

6 Okay. Men det kan også godt ske dernede. Man kan aldrig vide med denne her type fjeldsøer. Der kan være et indløb et sted, som skaber strømninger. Så kan det godt være under frysepunktet. Men risikoen er størst helt oppe ved overfladen. Så: Ned. Med det samme. Okay. Jeg havde ikke lyst til at høre på ham. Jeg ville ned. Nu. Han var ikke nogen techdykker. Men han havde da læst om det. Både i blade og på nettet. Han fortsatte gennemgangen uden at lade sig stresse. To ryk i linen betyder opstigning. Okay. Måske finder vi vraget med det samme, men sandsynligvis ikke. Vi går ned og tager det lidt, som det kommer. Okay, okay. Og så dykker vi. Simon går sidst i. Det kolde vand er som et hestespark lige i ansigtet. Han placerer trækrydset med sikkerhedslinen over vågen. Han tjekker dykkercomputeren under nedstigningen. To meter. Lyst som i dagslys. Isen over os er som et vindue til sollyset. Da vi stod oppe på den, var den sort. Nedefra er den lyseblå. Tolv meter. Halvmørkt. Alle farver forsvinder. Femten meter. Mørke. Simon spekulerer nok på, hvordan jeg har det med det. Men han ved, jeg er en skrap tøs. Sytten meter. Vi går direkte ned på vraget af flyet. Havner oven på det. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men ikke det. At det var så let. Det bobler i mig af grin, som ikke kan komme ud lige nu. Jeg længes efter at høre alle Simons kommentarer, når vi varmer os ved ilden bagefter. Han er altid så rolig, men nu kommer ordene til at snuble ud af munden på ham. Det føles, som om flyet bare har ligget dernede og ventet på 12

7 os. Men selvfølgelig. Vi har jo brugt ekkolod. Vi har ledt efter det på forhånd. Vi vidste, at det måtte ligge her. Da jeg ser det i det grønsorte mørke på bunden, føles det nu alligevel ret uvirkeligt. Det er meget større, end jeg havde forestillet mig. Simon lyser på mig med lommelygten. Jeg forstår, at han vil se, hvordan jeg reagerer. Min glade mine. Men han kan selvfølgelig ikke aflæse mit ansigtsudtryk bag masken. Han laver en bevægelse op og ned med sin fremstrakte hånd. Tag det roligt, betyder det. Jeg kan mærke, hvor forceret jeg trækker vejret. Må ånde mere roligt, hvis der skal være luft nok. Der er måske luft nok til tyve minutter. På det tidspunkt vil vi også være helt gennemkolde. Vi vender lommelygterne mod flyvemaskinens krop. Lyskeglerne søger hen over skroget, der er dækket af slam. Jeg forsøger at finde ud af, hvilken model det er. Måske en Dornier? Vi svømmer hen over flyets krop, fejer mudder og skidt væk med hånden. Nej, den er af bølgeblik. Det er en Junckers. Vi følger vingen og støder på motoren. Det føles på en måde lidt forkert. Der er noget, som ikke, noget, der virker... Vi svømmer tilbage. Jeg er lige bag Simon, holder i opstigningslinen. Nu finder han landingsstellet. På oversiden af vingen. Han vender sig om mod mig og drejer sin udstrakte hånd hundrede og firs grader. Jeg forstår, hvad han mener. Maskinen ligger på ryggen. Det er derfor, det føles så forkert. Den må være drejet rundt, da den røg i vandet. En kolbøtte og så lige ned i dybet med den tunge snude forrest. Men på ryggen. Hvis det var sådan en landing, døde de sikkert alle sammen med det samme. Hvordan kommer man så ind i den? Efter at have ledt i et stykke tid finder vi sidedøren, som sidder lige bag vingerne. Men den kan vi ikke få op. Sidevinduerne er for små til at komme ind ad. Vi svømmer hen til snuden. Der har siddet en motor der, 13

8 men den er væk. Det er nok foregået sådan, som jeg forestillede mig. Snuden har ramt vandet først. Så blev motoren revet af. Dernæst sank flyets krop ned mod bunden. Vinduerne ind til cockpittet er smadrede. De er lidt besværlige at komme til, eftersom flyet ligger omvendt. Men det går. Simon lyser derind med lommelygten. Et eller andet sted derinde svømmer resterne af besætningen omkring, det der er tilbage af dem. Jeg forbereder mig mentalt på at se piloten, hvad der er tilbage af ham. Men vi kan ikke se noget derinde. Nu fortryder han nok, at han ikke købte et linehjul, sådan som jeg sagde. Men det skal nok gå alligevel. Der er ingen steder at sætte sikkerhedslinen fast. Men jeg holder fast i den, og vi kontrollerer begge to, at den sidder ordentligt fast i hans blybælte. Han lyser med lommelygten på sin egen hånd. Peger på mig. Peger så lige ned. Bliv her, betyder det. Så holder han alle håndens fingre op to gange. Ti minutter. Jeg lyser på min hånd og vender tommelfingeren opefter. Så sender jeg ham et fingerkys. Han stikker armene ind gennem vindueshullet, tager fat i den ene af piloternes stole med begge hænder og trækker sig blødt ind i flyet. Han er nødt til at bevæge sig forsigtigt nu. Så han ikke hvirvler alt for meget slam op. Jeg ser Simon forsvinde ind i flyet. Så kigger jeg på mit ur. Han gav tegn til ti minutter. Der kommer tanker, som jeg skyder fra mig med stor kraft, når de forsøger at tage form i min bevidsthed. For eksempel tanken om, hvad der sker inde i et gammelt vrag, der har ligget på bunden af søen i over tres år, når man pludselig svømmer derind og sætter vandet i bevægelse. Alene udåndingsluften kan være nok til at få ting til at gå løs. Noget kan falde ned over ham. Han kan komme i klemme. Under noget tungt. Tænk, 14

9 hvis det sker, og jeg ikke kan få ham fri. Hvis luften slipper op, skal jeg så svømme op herfra og redde mig selv? Eller dø sammen med ham derinde i mørket? Nej, nej. Sådan må jeg ikke tænke. Det her kommer til at gå skidegodt. Enormt godt. Og næste gang er det sgu min tur til at svømme derind. Jeg lyser lidt hid og did med lommelygten. Men den kan ikke nå ret langt ind i mørket. Desuden har vi hvirvlet en masse slam op, og sigtbarheden er blevet rigtig dårlig. Svært at forestille sig, at deroppe, nogle få meter herfra, skinner solen over den glinsende is. Så opdager jeg, at opstigningslinen, som løber mellem mig og trækrydset over vågen, flyder slapt i hånden på mig. Jeg trækker i den, for at den skal blive spændt ud. Men det bliver den ikke. Jeg haler linen ind. En meter. To meter. Tre. Hvordan kan den have løsnet sig fra trækrydset? Vi bandt den jo meget grundigt fast. Jeg trækker hurtigere i den. Nu har jeg den anden ende i hånden. Jeg kigger forfærdet på den. For pokker da, jeg er nødt til at stige op og sætte den fast. Når Simon kommer ud fra flyet, vil vi ikke længere have tid til at svømme omkring under isen og lede efter vågen. Jeg blæser lidt luft i tørdragten, så jeg langsomt begynder at stige op. Op fra mørket, gennem halvmørket, det bliver lysere. Linen holder jeg i hånden. Jeg holder udkig efter vågen, en søjle af lys gennem isen, men jeg kan ikke få øje på den. I stedet ser jeg en skygge. En sort firkant. Der ligger noget over vågen. Jeg svømmer derhen. Trækrydset er væk. I stedet ligger der en dør over hullet. Den er grøn. Lavet af enkle planker med en slå tværs over. En dør fra et skur eller en lade. 15

10 Et øjeblik får jeg den tanke, at den har ligget et eller andet sted og er blæst derhen. Men jeg har knap nået at tænke tanken færdig, før det går op for mig, hvor forkert den er. Det er en solrig, vindstille dag deroppe. Hvis der ligger en dør over vågen, så skyldes det, at nogen har lagt den der. Og hvad er det for en spøgefugl? Med begge hænder forsøger jeg at skubbe døren væk. Linen og lommelygten har jeg givet slip på, de synker langsomt ned mod bunden. Døren er ikke til at rokke. Min heftige vejrtrækning drøner i ørerne på mig, mens jeg forgæves hiver og flår i den. Det går op for mig, at spøgefuglen står oven på den. Der står nogen oven på døren. Jeg svømmer væk fra døren og trækker min dykkerkniv. Begynder at hakke et hul i isen. Det er hårdt. Vandet gør håndens bevægelser træge. Der er ikke nogen kraft i stødene. Jeg vrikker med kniven, hakker. Til sidst er jeg igennem isen. Så går det lettere, jeg roterer kniven i hullet, skraber bladet mod hullets sider. Det bliver større. Simon svømmer, så forsigtigt han kan, inde i vraget. Han er kommet forbi radiooperatørsædet bag ved cockpittet og er fortsat ind i kabinen. Han mener, han mærker et svagt ryk i rebet. Han spekulerer på, om det er Wilma, der rykker? To ryk for opstigning, sagde han jo. Men tænk nu, hvis hun har fået luftstop. Så bliver han urolig og beslutter sig for at svømme ud. Det er alligevel ikke til at se noget. Luften og hans egne bevægelser har hvirvlet så meget slam op, at han ikke kan se sin egen hånd, når han holder armen udstrakt og lyser på den med lommelygten. Det føles som at svømme i en grøn suppe. De kan lige så godt stige op. Han trækker i linen, som er fæstnet til hans blybælte, for at gøre den stram, så han kan følge den ud. Men den bliver ikke stram. Han haler mere og mere ind af den, meter efter meter. Til sidst har han en rebende i hånden. Den skulle Wilma jo 16

11 holde i. Og den skulle jo være fæstnet til trækrydset højere oppe. Angsten hugger som en slange i mellemgulvet. Ingen line at svømme efter. Hvordan fanden skal han så finde tilbage til vinduet i cockpittet? Han kan jo ikke se en skid. Hvordan skal han komme ud? Han svømmer, indtil han støder mod en væg. Han famler sig frem. Han svømmer i den anden retning, nu ved han ikke længere, hvad der er længderetning og sideretning. Han støder sammen med noget, der flyder løst i vandet. Som flytter sig til siden. Han lyser. Kan ikke se noget. Får den tanke, at det er et lig. Det giver et sæt i ham. Svømmer væk. Hurtigt, hurtigt. Snart svømmer han rundt her sammen med lemmer, der flyder rundt. Arme og ben, som har løsnet sig fra kroppene. Han må forsøge at tage det roligt, men hvor er han? Hvor længe har han været hernede? Hvor længe rækker luften? Han har ikke længere begreb om, hvad der er op og ned, men det er ikke gået op for ham. Famler rundt efter et flysæde; hvis han finder et, kan han orientere sig fremad i flyet, men han famler rundt i flyets loft, noget sæde finder han ikke. Han svømmer rundt i planløs rædsel, frem og tilbage. Op og ned. Han kan ikke se noget. Intet som helst. Linen, der sidder fast i hans blybælte, hænger fast her og der, i kroge i gulvet til at surre last fast i, i et afrevet sæde, i et løst sikkerhedsbælte. Overalt. Så begynder han at svømme ind i linen. Støde ind i den. Sidde fast i den. Den løber som et spindelvæv inden i flyet. Og han finder ikke ud. Han dør derinde. Det er lykkedes mig at hakke et hul i isen med dykkerkniven. Jeg knokler på for at gøre det større. Hugger med kniven. Roterer den i hullet. Da det er så stort som min hånd, kigger jeg på trykmåleren. Tyve bar tilbage. Jeg må ikke trække vejret så hurtigt. Jeg må falde til ro. Men jeg kan ikke komme op. Jeg er fanget under isen. 17

12 Jeg stikker hånden op gennem hullet. Det er en refleks. Det er hånden, som af egen kraft rækker op efter hjælp. Nogen deroppe griber omkring min hånd med et fast tag. Først farer lettelsen igennem mig nu får jeg hjælp. Nogen trækker mig op af vandet. Redder mig. Så begynder personen deroppe for alvor at trække mig i hånden, bøjer den frem og tilbage. Og så går det op for mig, at jeg sidder fast. Jeg kan ikke komme nogen vegne. Jeg vil rykke mig fri, men det eneste, der sker, når jeg forsøger at trække hånden til mig, er, at jeg slår ansigtet mod isen. Et rosa slør mod det lyseblå. En træg tanke gennem hovedet på mig: Jeg bløder. Personen deroppe skifter greb. Holder mig i hånden, som når man giver hånd. Så stemmer jeg knæene mod isen. Min tilfangetagne hånd mellem benene. Og så skubber jeg fra. Nu slipper jeg fri. Hånden glider ud af dykkerhandsken. Koldt vand. Kold hånd. Ugh. Jeg svømmer af sted under isen. Væk. Væk fra det menneske. Nu er jeg under den grønne dør igen. Jeg slår på den. Banker. Kradser. Der må være et andet sted at komme op. Et sted, hvor isen er tyndere. Hvor jeg kan slå den i stykker. Jeg svømmer af sted igen. Men han løber efter mig. Eller er det en han? Jeg ser personen gennem isen. Uskarpt. Og set nedefra. Hele tiden over mig. Ind imellem mine egne udåndinger, når udåndingsluften ikke buldrer og brager i ørene på mig, kan jeg høre lyden af skridt på isen. Og jeg kan kun se personen deroppe i korte øjeblikke. Udåndingsluften har ingen steder at forsvinde hen. Den lægger sig som en stor, flad spejlboble under isen. Jeg ser mig selv i den. Forvrænget. Som i et spejl, der fordrejer én, i en forlystelses- 18

13 park. Billedet skifter. Når jeg ånder ind, ser jeg personen deroppe, når jeg ånder ud, ser jeg mig selv. Så fryser regulatoren. Luften sprøjter ud af mundstykket. Jeg holder op med at svømme, har nok at gøre med at få vejret. Jeg har ikke mere luft. Så er det slut. Lungerne suger og suger. Jeg holder igen. Ikke trække vand ind. Jeg er ved at sprænges. Jeg fægter med armene. Banker forgæves mod isen. Det sidste, jeg gør i dette liv, er at hive regulatoren og dykkermasken af. Så dør jeg. Der er ingen luft mellem mig og isen nu. Intet spejlbillede af mig selv. Mine øjne er åbne i vandet. Nu ser jeg personen deroppe. Et ansigt, der trykker sig mod isen og kigger på mig. Men jeg forstår ikke det, jeg ser. Min bevidsthed trækker sig tilbage som en tidevandsbølge. 19

14 20 Torsdag

15 den 16. april ÖSTEN MARJAVAARA SLOG øjnene op klokken kvart over tre om natten i sit hus i Pirttilahti. Det var lyset, der vækkede ham. Her i slutningen af april var det jo kun mørkt et par timer. Det hjalp ikke ret meget at lukke persiennerne. Lyset trængte ind mellem lamellerne, sendte sine smalle tråde gennem hullerne til snorene, strømmede gennem sprækken mellem persiennen og vinduesrammen. Selv hvis han havde sømmet træ for vinduet, ja, selv hvis han havde sovet i et værelse uden vinduer, ville han være vågnet. Lyset var derude. Hev og sled i ham. Blødt og rastløst, som en ensom kvinde. Lige så godt at stå op og lave sig en kande kaffe. Han stod op og åbnede for persiennerne. Gulvet var iskoldt mod de nøgne fodsåler. Termometeret uden for vinduet viste to minusgrader. Det havde sneet om aftenen og natten. Den skorpe, som havde dannet sig efter sidste uges tøvejr med sneblandet regn i et par dage, var blevet endnu fastere, han ville kunne stå på ski på skorpen langs Torneälven op mod Tervaskoski. Der stod der sikkert stallinger og ventede bag nogle sten. Da der var kommet gang i ilden i komfuret, tog han den røde plastikspand, som stod i gangen, og gik ned til elven for at hente vand. Der var kun et par meter ned til vandkanten, men han gik forsigtigt, for under nysneen var der lumske pletter af is, så man kunne let slå sig halvt fordærvet. Solen ventede lige under horisontlinjen og malede rødgule strøg på den kolde vinterhimmel. Snart ville den hæve sig over granskoven, gløde mod husets røde, vandrette brædder. 21

16 Sneen lå som en naturens hvisken over elven. Tys, sagde den, vær stille. Nu er det bare dig og mig. Han adlød, stillede sig helt stille med spanden i hånden og så ud over elven. Det var sandt. På intet tidspunkt ejer man verden, som når man er stået op før alle andre. Der lå nogle få huse på begge sider af elven, men der kom kun røg op fra skorstenen på hans. Der var formentlig slet ikke nogen i husene. De sad vel hjemme i byen, de arme stakler. Længst ude for enden af broen lå det vandhul, han havde savet i isen. Et flamingolåg dækkede over det, for at det ikke skulle fryse til igen. Han skovlede sneen væk fra låget og løftede det op. Dengang Barbro var med, tog de altid vand med til huset fra byen. Hun nægtede at drikke af vandet fra elven. Uf, plejede hun at sige og trække skuldrene op om ørerne i et gys. Alt det skidt fra alle de byer længere oppe. Før i tiden ævlede hun løs om sygehuset i Vittangi. At det i hvert fald altid var noget, at de boede højere oppe. Om at der ikke fandtes noget rensningsanlæg eller noget. Det flød sikkert med bortopererede blindtarme og guderne måtte vide hvad ellers. Vrøvl, plejede han at sige som hundrede gange før. Kællingesnak! Han havde drukket af det vand, siden han var barn, og han var mere rask end hende. Han bøjede sig ned for at trykke spanden ned under vandoverfladen. Der sad et reb fast i spandens håndtag, så han kunne lade den synke og blive helt fyldt med vand, inden han trak den op. Men han kunne ikke få spanden ned i vandet. Der lå noget i vejen, lige under vandoverfalden. Noget stort. Sort. En vandmættet tømmerstok måske, tænkte han. Det var ikke så tit, de lå og flød i vandet nu om dage. Mere almindeligt, da han var barn, og man stadig flådede tømmer på elven. 22

17 Han stak hånden ned i det iskolde vand for at skubbe stokken væk. Den lod til at have sat sig fast i broen. Og det var ikke nogen tømmerstok. Det var ligesom gummi eller noget. Nej, men hvad i... sagde han og satte spanden fra sig. Han tog fat i den med begge hænder, forsøgte at få tag i genstanden, men hænderne blev helt lamme i det kolde vand. Så fik han fat i hendes arm. Trak i den. En arm, tænkte han sløvt. Hovedet var ikke til sinds at forstå noget. En arm. Så flød hendes sønderrevne ansigt op nedefra. Han skreg og rejste sig hurtigt. En ravn svarede ham i skoven. Dens kalden skar hul i stilheden. Andre kragefugle faldt med i koret. Han løb hen imod huset. Gled, men holdt balancen. Han ringede til alarmcentralen. Men så kom han til at tænke på, at han havde drukket tre glas vand til maden i går. Og efter maden havde han drukket kaffe. Vandet havde han hentet i elven. Fra vandhullet i isen. Og liget havde ligget der. Sikkert lige ved siden af. Det der sønderrevne hvide ansigt. Næsen revet af. Tænder i en mund uden læber. Nu svarede nogen i telefonen, men han tastede opkaldet væk og brækkede sig lige der, hvor han stod. Kroppen kastede alt det ud, som den havde i sig, blev ved et godt stykke tid efter, at der ikke var mere i den. Så ringede han til alarmcentralen igen. Han skulle aldrig mere drikke vand fra elven. Og det kom til at vare mange år, inden han tog så meget som et svømmetag efter saunaen. 23

18 JEG SER PÅ DEN MAND, der har fundet mig. Han brækker sig i nysneen. Han ringer til alarmcentralen og tænker, at han aldrig nogensinde skal drikke vand fra elven igen. Jeg tænker på den dag, jeg døde. Vi var døde, Simon og jeg. Jeg stod på isen. Det var aften. Solen stod lavere nu. Døren lå sønderslået og flød i vågen. Jeg kunne se, at den var grøn på den ene side, sort på den anden. Henne ved vandkanten stod der en mand og rodede i vores rygsække. En ravn kom flyvende. Den lod sin karakteristiske stemme lyde, som når man slår en kæp mod en tom olietønde. Den landede på isen, lige ved siden af mig. Drejede hovedet væk fra mig og så på mig på fuglemanér. Fra siden. Jeg skal hjem til Anni, tænkte jeg. Og før jeg havde tænkt tanken til ende, var jeg hjemme i Annis hus. Forflytningen gjorde mig svimmel. Det føltes som at træde ned fra en karrusel. Nu har jeg vænnet mig til det. Anni var ved at piske en pandekagedej. Sad ved bordet i køkkenet og piskede i hånden. Jeg kan godt lide pandekager. Hun vidste ikke, at jeg var død. Hun piskede og tænkte på mig. Hun glædede sig over, at jeg skulle sidde ved bordet og spise med god appetit, mens hun sad ved komfuret og bagte dem. Hun lagde en tallerken som låg over skålen med dej og stillede den til side. Jeg kom aldrig. Dejen røg i køleskabet. Hun kunne ikke lade den gå til spilde, til sidst bagte hun pandeka- 24

19 gerne og frøs dem ned. De ligger stadig i fryseren. Nu har man fundet mig. Nu kan hun græde. 25

20 SNE, TÆNKTE ANKLAGER Rebecka Martinsson og gøs af velbehag, da hun steg ud af sin bil på gårdspladsen i Kurravaara. Klokken var syv om aftenen. Sneskyerne på himlen svøbte byen Kurravaara i et behageligt halvmørke. Hun kunne knap nok skelne lysene fra de nærmeste gårde. Og sneen faldt ikke. Nej, den væltede ned. Tørre, dunede, kolde flager kom farende ned fra himlen, som om nogen fejede dem ned ovenfra, gjorde rent. Farmor, selvfølgelig, tænkte Rebecka med et skævt smil. Hun er sikkert i gang hele tiden, ligger på knæ og skurer Herrens gulv, fejer og knokler løs. Ham selv har hun vel forvist ud på trappen. Farmors grå eternithus så ud, som om det gemte sig i mørket. Som om det benyttede lejligheden til at tage sig en lille lur. Kun udendørsbelysningen over den grønmalede trappe sagde et lavmælt: Velkommen hjem, pigebarn. Telefonen sagde pling. Hun fiskede den op af lommen. Sms fra Måns: Det regner som bare fanden her i Stockholm, stod der. Sengen tom og øde. Kom. Jeg vil slikke dine bryster og holde om dig. Sender kys til alle dine smukke steder. En frydefuld gysen fór gennem hende. Satans mandfolk, tastede hun tilbage. Jeg skal arbejde i aften. Ikke tænke på dig. Hun smilede. Han var sød. Hun længtes efter ham og nød ham. Nogle år tidligere havde hun arbejdet for ham på advokatkontoret Meijer & Ditzinger. Han synes, hun skulle flytte tilbage og begynde at arbejde som advokat igen. Du ville tjene det tredobbelte af, hvad du tjener nu, sagde han tit. 26

21 Hun så hen mod elven. I sommer havde han ligget på knæ ude på broen sammen med hende og skuret alle farmors kludetæpper med en stiv børste. De havde svedt i solskinnet. Salte bække ned ad ryggen og fra hårrødderne ned i øjnene. Da de var færdige med at skrubbe, havde de smidt tæpperne ud fra broen, så de kunne blive skyllet. Så havde de klædt sig af og svømmet omkring nøgne som glade hunde med tæpperne i vandet. Hun forsøgte at forklare ham, at det var sådan, hun ville leve. Jeg vil stå herude på gårdspladsen og kitte vinduerne og indimellem bare løfte blikket og kigge ud mod elven. Jeg vil drikke kaffe ude på trappen på sommermorgenerne, inden jeg tager på arbejde. Jeg vil skovle bilen fri om vinteren. Jeg vil have frostroser på mine køkkenvinduer. Jamen så behold det, forsøgte han. Vi kan tage op til Kiruna, så tit det passer dig. Det ville aldrig blive det samme. Det vidste hun jo godt. Huset ville aldrig lade sig narre. Heller ikke elven. Jeg har brug for det her, tænkte hun. Jeg er så mange problematiske personer. Den lille kærlighedshungrende treårige pige, den iskolde jurist, den ensomme ulv og den person, der vil være sindssyg igen, som længes efter at flygte ind i det. Det er godt for mig at være lille under det glitrende nordlys, lille ved siden af den tunge elv. Naturen og universet er så tæt på mig her. Mine problemer og besværligheder krymper. Jeg kan godt lide at være ubetydelig. Her er jeg hyldepapiret og spindelvævet i hjørnerne og den grove fejekost, tænkte hun. Jeg vil ikke være gæst og fremmed. Aldrig mere. Gennem snefaldet kom en hønsehund løbende i fuld galop. Ørene flappede ud fra hovedet, og munden var åben som i et lykkeligt smil. Den gled på isen, der lå under sneen, da den 27

22 drejede skrapt for at hilse på hende. Jamen hej, Bella, hilste Rebecka med favnen fuld af hund. Hvor har du gjort af Sivving? Nu hørtes et arrigt råb. Kom så her, sagde jeg. Her! Så hør dog efter! Hun er her, råbte Rebecka. Sivvings skikkelse tog form i snebygen, da han kom nærmere. Han småløb bredbenet, bange for at falde. Han slæbte sin dårlige side efter sig, den ene arm hang lige ned. Det hvide uldhår var skjult under en strikket, hvidgrøn tophue. Også huen havde en lille hvid hue af sne. Rebecka gjorde sit bedste for ikke at komme til at smile. Han var et syn for guder. Stor havde han altid været, men nu havde han en rød dynejakke på, der gjorde ham enorm. Og så den lille snetop oven på hovedet. Hvor? stønnede han. Men Bella var allerede forsvundet i sneen. Arh, hun kommer vel, når hun bliver sulten, smilede han så. Hvad med dig? Jeg skal stege palt. Der er nok til dig også. Bella dukkede op, lige da de skulle til at gå ind, og løb foran dem ned til kælderen. Det var flere år siden, Sivving Fjällborg var flyttet ned i fyrrummet. Man kan finde det, man leder efter, og det er let at holde orden, plejede han at sige. Huset ovenpå stod pænt og rengjort og blev kun brugt, når hans børn og børnebørn kom på besøg. Fyrrummet var sparsomt møbleret. Hyggeligt, tænkte Rebecka, tog skoene af og satte sig på slagbænken, som stod ved siden af det lille bord med plastlaminatplade. Et bord, en stol, en skammel, en slagbænk. Mere var der ikke behov for. I et hjørne stod der en redt seng. Kludetæpper på gulvet for at forhindre kulden i at trænge op gennem det kolde kældergulv. 28

23 Sivving stod ved kogepladen med et forklæde, som engang havde tilhørt hans kone, det var proppet ned i bukselinningen. Han havde for stor en mave til at kunne binde det på ryggen. Bella havde lagt sig for at tørre ved siden af vandvarmeren. Der lugtede af våd hund, våd uld, vådt cementgulv. Hvil dig bare lidt, sagde Sivving til Rebecka. Hun lagde sig på slagbænken. Det var en kort bænk, men hvis man stoppede to puder under hovedet og trak knæene op, var den behagelig at ligge på. Sivving skar palten i tilpas store skiver. Han lod en stor klat smør fare rundt på den varme stegepande. Rebeckas telefon gav lyd fra sig. Sms fra Måns igen. Du kan arbejde en anden gang. Jeg vil holde dig om livet og kysse dig, løfte dig op på køkkenbordet og trække din kjole op. Nå, er det fra arbejde? spurgte Sivving. Nej, det er fra Måns, sagde Rebecka med let stemme. Han spørger, hvornår du kommer ned og bygger en sauna til ham. Bah, den dovne slyngel. Sig, at han kan komme herop og skovle sne. Al den her sne og så en smule tø. Så bliver det et rent helvede. Det kan du fortælle ham. Det skal jeg nok, sagde Rebecka og skrev: Mmm... mere. Sivving lagde paltskiverne på panden. Det hvæsede og spruttede i panden. Bella løftede hovedet og sniffede nydelsesfuldt. Og så mig med den her arm, sagde Sivving. Jeg skal sgu ikke bygge nogen sauna. Næ, man skulle jo gøre som Arvid Backlund. Hvad har han da gjort? spurgte Rebecka fraværende. Hvis du kan tage øjnene fra den telefon et øjeblik, skal jeg nok fortælle dig det. 29

24 Rebecka slukkede for telefonen. Hun tilbragte alt for lidt tid sammen med sin nabo. Når hun endelig var her, kunne hun lige så godt være til stede. Han bor ovre på den anden side af bugten. Sidste uge fyldte han toogfirs. Han regnede ud, hvor meget brænde han skulle bruge for at klare sig resten af livet... Hvordan kan han det, ved han da, hvor gammel han bliver? Du vil måske hellere have maden med hjem i en madkasse? Her forsøger man at holde en samtale i gang. Undskyld! Fortæl videre! Nå, men så bestilte han et læs brænde og fik dem til at hælde det ind gennem vinduet til dagligstuen. Så har han det dejlig tæt på. Kan holde varmen de vintre, han har tilbage. I dagligstuen? Kæmpestor stak midt på parketgulvet. Det kunne godt lyde, som om han ikke har nogen kone, lo Rebecka. De lo sammen et stykke tid. Latteren måtte lappe en smule på hendes dårlige samvittighed over, at hun for sjældent kom på besøg hos ham, og hans utilfredshed over det. Sivvings mave hoppede under forklædet. Rebecka fik et lille hosteanfald. Så slog Sivving pludselig om og blev gnaven. Ikke at der er noget galt i det, sagde han til Arvid Backlunds forsvar. Rebecka holdt op med at grine. Nu kan han i hvert fald klare sig derhjemme, fortsatte Sivving hidsigt. Jo, selvfølgelig kunne han da have sit brænde i brændeskuret som almindelige mennesker. Gå ud en morgen, glide og brække benet. I den alder. Så kommer man aldrig hjem fra sygehuset igen. Bliver sluset videre til plejehjem bagefter. Det er let nok at grine, når man er ung og rask. Han satte støbejernspanden med den stegte palt på bordet med et smæld. 30

25 Så er der mad! De hældte smørklatter og store klatter tyttebærsyltetøj og stegt flæsk på deres tallerkener. Øste smørret og syltetøjet og flæsket op på paltskiverne. Spiste uden at snakke mellem mundfuldene. Han er bange, tænkte Rebecka. Hun havde gerne villet fortælle ham, at hun aldrig ville flytte tilbage til Stockholm. Love ham, at hun ville passe hans gård og køre ud og købe ind til ham, når den dag kom. Jeg skal nok tage mig af dig, tænkte hun og så på ham, mens han drak store slurke af sit mælkeglas. Akkurat ligesom han tog sig af farmor, tænkte hun og skar i palten, så det knagede i porcelænet. Efter at jeg var flyttet væk og havde efterladt hende her. Han skovlede sne og holdt hende med selskab. Også selv om hun blev besværlig og urolig hen imod enden. Selv om hun brokkede sig over, at han ikke skovlede godt nok. Jeg vil være sådan én, der tager sig af andre. Jeg vil være den slags menneske. Du skulle have hørt en sag, jeg havde i fredags, sagde hun. Sivving svarede ikke. Han spiste palten og drak af sin mælk, som om han ikke havde hørt noget, stadig i dårligt humør. Det var en sag om sexchikane, fortsatte hun uden at tage sig af hans mangel på reaktion. Den tiltalte havde ringet til to sagsbehandlere på Arbejdsformidlingen og onaneret under telefonsamtalen. Den ene dame var over halvtreds og den anden over tres, og de var enormt bange for at møde den tiltalte. De tænkte, at hvis han fandt ud af, hvordan de så ud, så ville han hoppe på dem og voldtage dem, hvis de løb på hinanden i supermarkedet. Så jeg begærede afhøring af damerne i tiltaltes fravær. Hvad betyder det? sagde Sivving, sur over at være nødt til at spørge, men alt for nysgerrig til at kunne lade være. Han måtte sidde i et lokale ved siden af og lytte til det, de 31

26 sagde, men uden at han kunne se dem. I guder, hvor var det svært for de stakkels damer at fortælle om, hvad der var sket. Jeg var nødt til at presse dem ret meget under afhøringen for at få den seksuelle handling bekræftet. Jeg spurgte blandt andet om, hvad der havde fået dem til at tro, at han havde onaneret. Rebecka afbrød sin fortælling og proppede en stor mundfuld palt i munden. Hun tyggede uden hastværk. Sivving var holdt helt op med at spise og ventede på fortsættelsen. Hvad så? sagde han utålmodigt. De svarede, at de havde hørt rytmiske svuppende lyde, samtidig med at han havde trukket vejret meget tungt. En af damerne fortalte, at han havde fået udløsning, og så var jeg jo nødt til at spørge, hvad der havde fået hende til at tro det. Hun svarede, at han havde trukket vejret tungere og tungere, og at de rytmiske svuppelyde var blevet mere intense, samtidig med at han havde stønnet højt og sagt: Nu går den. Stakkels kvindemennesker. Og så sad Hasse Sternlund fra Norrländska Socialdemokraten og skriblede, så pennen blev rødglødende. Det gjorde jo ikke det hele lettere. Sivving holdt op med at være vranten og udstødte en rumlende latter. Den tiltalte var en fedladen, fedtet fyr i trediveårs alderen, fortsatte Rebecka. Dømt flere gange tidligere for seksuelle forulempelser. Men han nægtede hårdnakket og sagde, at han havde astma, og at det, damerne på Arbejdsformidlingen havde hørt, var et astmaanfald og ikke onanilyde. Og så beder forsvarsadvokaten den tiltalte om at demonstrere, hvordan det kunne lyde, når han fik et astmaanfald. Du skulle have set dommeren og domsmændene på det tidspunkt. Det rykkede ligesom i ansigterne på dem. Dommeren lod, som om han fik et hosteanfald. De var ved at flække af grin, det hele var så absurd. Gudskelov nægtede fyren at demonstrere et astmaanfald. Bagefter fortalte forsvarsadvokaten mig, at den eneste grund til, at han havde bedt sin klient om at demonstrere sit 32

27 astmaanfald, var for at se, om han kunne få mig til at tabe fatningen. Jeg havde været så kold og saglig under afhøringerne med både sagsøger og sagsøgte. Og når advokaten ringer til mig fra nu af, så spørger han altid med en stønnen: Er det Arbejdsformidlingen? Blev han så dømt, ham den fedtede? spurgte Sivving og tabte med vilje et par stykker flæsk på gulvet, som Bella slugte i en mundfuld. Rebecka lo. Selvfølgelig. Puha! Sikke et job, man har! Stakkels ansatte på Arbejdsformidlingen, prøv selv at efterligne lyden af en, der river den af. Nej, så hellere blive smidt i fængsel. Sivving lo. Rebecka blev glad. Samtidig tænkte hun på den ældste af de to sagsbehandlere. Hun havde kigget på Rebecka med sammenknebne øjne. De havde siddet i anklagerens kontor inden domsforhandlingen. Hendes stemme havde været krads og skinger, mærket af rygning og alkohol. Læbestiften var vandret op i rynkerne over overlæben. Et tykt lag pudder over hudens grove porer, den livløse farve. Og så skal man udsættes for det her også, lige hvad der manglede, havde hun sagt og knebet munden sammen. Og hun havde fortalt Rebecka, at hun blev mobbet på sin arbejdsplads. At en af hendes kolleger havde holdt et surströmmingsgilde, som hun ikke var blevet inviteret til. Der er en hvisken og en tisken bag ryggen på én, sidste år ved surströmmingsgildet, da blev man jo sådan lidt bedugget og faldt i søvn ude på altanen. Det hvisker og tisker de stadigvæk om. Ja, og lyver også om mig for chefen. Fy for fanden. Man burde faktisk sagsøge dem. Rebecka havde følt sig helt flad efter mødet med den kvinde. Drænet og nedslået. Hun havde tænkt på sin mor. Hvis mor ikke var død så ung, ville hun så have fået sådan en stemme til sidst? Sivving afbrød hendes tanker. 33

28 Du lader da i hvert fald til at have et arbejde, hvor der sker ting og sager. Arh, det ved jeg nu ikke rigtigt, lige for tiden sker der ikke en snus. Spritkørsel og vold over hele linjen. Sneen falder stadig, da hun går hjem. Men nu er der mere ro på. Vælter ikke ned som før, men svæver ned som i en indtagende dans. Det er et snefald, man bliver lykkelig af. Store flager, der smelter mod hendes kinder. Det er ikke mørkt, selv om det er blevet sent. De lyse nætter er i anmarch. Himlen er grå af sneskyerne. Huset og træerne bliver utydelige i kanterne. Som om de er blevet malet på vådt akvarelpapir. Nu er hun fremme ved trappen op til huset. Hun bliver stående lidt, løfter hænderne en smule og vender håndryggene opefter. Der lander snestjerner på vanterne, ligger dér og glitrer. Uden forvarsel bliver hun overmandet af en ren, hvid lykke. Den fejer gennem kroppen på hende som en vind gennem en dal i fjeldene. Der strømmer kraft op af jorden. Gennem kroppen og ud i hænderne. Hun står bomstille. Tør ikke bevæge sig for ikke at skræmme dette øjeblik væk. Hun er ét med alt andet. Med sneen, med himlen. Med elven, som strømmer i sit skjul under isen. Med Sivving, med byens beboere. Med alt. Alle. Jeg hører til, tænker hun. Måske hører jeg bare til, uanset hvad jeg ønsker eller føler. Hun låser døren op og går op ad trappen. Den andagtsfulde stemning bliver hængende. Tandbørstningen og ansigtsvasken er et helligt ritual, tanken er blevet hos hende, ingen trængsel inden i hovedet på hende, bare lyden af tandbørstens gnubben og vandet, der løber ud af hanen. Hun tager sin pyjamas på som en dåbskjole. Hun tager sig tid til at lægge rent på sengen. Hun lader fjernsyn og radio stå tavse 34

29 og blinde. Måns ringer en gang på mobilen, men hun tager den ikke. Hun lægger sig på lagnet, som har den der ubrugte, lidt sprøde fornemmelse og en ren duft. Tak, tænker hun. Det prikker i hænderne, de er varme som stenene i en sauna. Men det er ikke ubehageligt. Hun falder i søvn. Ved firetiden vågner hun. Det er lyst udenfor, snevejret må være trukket væk. Der sidder en ung pige på sengekanten. Hun er nøgen. Hun har to ringe i øjenbrynet. Fregner på huden. Hendes røde hår er vådt. Der løber vand fra håret ned ad hendes rygrad, som en lille bæk. Når hun siger noget, løber der hele tiden vand ud af munden og næsen på hende. Det var ikke nogen ulykke, siger hun til Rebecka. Nej, svarer Rebecka og sætter sig op i sengen. Det ved jeg godt. Han flyttede mig. Jeg døde ikke i elven. Se min hånd. Hun holder den ene hånd op mod Rebecka. Huden er flået af. Blodet løbet væk. Knoglerne stikker ud af det grå kød. Lillefingeren og tommelfingeren er væk. Pigen ser sørgmodigt på hånden. Jeg knækkede neglene, da jeg forsøgte at kradse mig op, siger hun. Rebecka får en følelse af, at hun snart forsvinder. Vent, råber hun. Hun løber efter hende. Pigen løber mellem fyrretræerne i en skov. Rebecka forsøger at løbe efter hende, men i hendes skov ligger sneen dyb og våd, hun synker i til knæene. Så står hun på gulvet ved siden af sin seng. Mors stemme i baghovedet: Hold nu op, Rebecka. Vær dog ikke så overspændt. Det var bare en drøm, siger Rebecka til sig selv. Hun lægger 35

30 sig i sengen igen og flyder af sted til andre drømme. En åben himmel over hendes hoved. Sorte fugle, der letter fra fyrrekroner. 36

huller. Jeg kunne godt lide at køre. Grinede, hver eneste gang det bumpede. Grus og sten smældede mod bilens understel. Undskyld, Bettan, sagde Simon

huller. Jeg kunne godt lide at køre. Grinede, hver eneste gang det bumpede. Grus og sten smældede mod bilens understel. Undskyld, Bettan, sagde Simon Jeg husker, hvordan vi døde. Jeg kan huske det, og jeg ved det. Sådan er det nu. Der er visse ting, jeg bare ved, selv om jeg ikke selv har oplevet dem. Men jeg ved ikke alt. Langtfra. Der er ingen regler.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Det er ikke rigtigt!? himler han, da jeg fortæller om mors ørering. Og kort efter er vi på vej ud i mørket. Med lyden af fed trompetfanfare bag os.

Det er ikke rigtigt!? himler han, da jeg fortæller om mors ørering. Og kort efter er vi på vej ud i mørket. Med lyden af fed trompetfanfare bag os. Gyldendal For pokker da Mor fnyser, så der kommer ild ud af hendes næsebor. Har du set den anden? Hun rækker guldøreringen med den funklende brillant op mod mig. Jeg ryster hovedet og rynker næse. Den

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh METAN an original screenplay by Nanna Westh Nanna Westh Søren Norbys Allé 2A, 1.tv 2300 Kbh S +45 31364959 nannawesth@live.dk INT. KØKKEN-ALRUM - AFTEN Et kålhovedstort æble midt på et festdækket spisebord.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Purløg og Solsikke. Lene Møller

Purløg og Solsikke. Lene Møller Purløg og Solsikke Af Lene Møller På den anden side af skoven, dér hvor de store gamle hyldetræer stod, boede der et højst mærkværdigt par. En gammel solsikke og et gammelt purløg. De var meget ældre end

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Lanternefest Lys i mørket

Lanternefest Lys i mørket Lanternefest Lys i mørket Efterårets tiltagende mørke får os til at ønske at tænde lys. Børnene synger: Lanterne, lanterne, sol og måne og stjerne. Skinne højt mit lys, skinne højt mit lys, skinne højt

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle står sammen med mor og kigger rundt. Der sidder nogle børn sammen med en voksen og laver

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere