Opsamling på rundbordssamtale om børnekulturforskning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsamling på rundbordssamtale om børnekulturforskning"

Transkript

1 Opsamling på rundbordssamtale om børnekulturforskning Denne opsamling er Mandag Morgens sammenfatning af temaer og pointer fra diskussionerne ved rundbordssamtalen om børnekulturforskning i Danmark, som Mandag Morgen og Børnekulturens Netværk afholdt d. 29.maj 2012 i København. Først præsenteres baggrunden for notatet herunder indhold og udformning af arrangementet d. 29. maj og derefter følger en tematisk præsentation af forskernes pointer og anbefalinger fra dagen. De seks temaer, der strukturerer sammenfatningen, er: Kunstens og kulturens værdi, Kunst, kultur og læring i samspil, Kunst og kultur på børns egne måder, Kunst og kultur på nye måder, Kunst og kultur er ulige fordelt og Børneforskerne efterspørger mere netværk. Baggrund Formålet med rundbordssamtalen var at bringe børnekulturelle forskere i tættere dialog med hinanden og bidrage til at skabe overblik over den forskning, som foregår på feltet. Forskerne skulle i gruppediskussioner nærme sig en fælles forståelse af eksisterende viden på det børnekulturelle område og udpege områder, hvor der mangler viden. En gruppe af de forskere, som Børnekulturens Netværk i forvejen samarbejder med, var inviteret til arrangementet. I alt deltog 17 forskere fra det børnekulturelle felt. Forud for rundbordssamtalen havde Mandag Morgen interviewet forskerne om deres tilgang til det børnekulturelle felt og deres egen forskning. Interviewene var blevet opsummeret i et balkort, der blev uddelt på dagen. Balkort og en liste over de deltagende forskere findes efter sammenfatningen. Program for dagen Indledningsvis mødtes forskerne i plenum og Benedicte Helvad, sekretariatschef for Børnekulturens Netværk, bød velkommen. Forskerne gik derefter ud i tre grupper, hvor de diskuterede børnekultur med hhv. daginstitutionen, skolen og fritiden som institutionelt omdrejningspunkt. Efter gruppediskussionerne var der debat i plenum. Karin Marcussen, kontorchef i Kulturministeriet, blev interviewet om ministeriets visioner for det børnekulturelle område og forskerne fik mulighed for at stille spørgsmål og debattere. Efter afrunding på dagen fortsatte samtalerne i et mere uformelt forum. En lille film fra dagen kan ses her. 1

2 Tema 1: Kunsten og kulturens værdi Diskussionerne mellem forskerne tegnede et billede af børnekultur som et område under pres. De kunstneriske, kreative og æstetiske dimensioner forsvinder i stigende grad ud af institutionerne, og det er svært at fastholde en politisk bevågenhed på området. Flere forskere argumenterede for, at det er vigtigt at holde fast i kunsten og kulturen for dens egen værdi for livskvalitetens, oplevelsens og dannelsens skyld. Derfor er det vigtigt, at børnekulturen ikke blot bliver spændt for læringens og pædagogikkens vogn. I stedet er der behov for en værdimæssig diskussion af, hvad vi vil med kunst og kultur i børns liv. Forskerne oplevede et behov for at ministeriet herunder Børnekulturens Netværk mere proaktivt indgår i dialog med pædagoger, lærere og forældre om, hvad kunsten og kulturen kan. Anbefalinger fra forskerne: Der skal forskes i betydningen af kunst og kultur i børns liv Der er behov for solid og tilgængelig forskning, som kan dokumentere betydningen af kunst og kultur i børns liv. Uden en sådan dokumentation er det svært at skabe og fastholde politisk bevågenhed på kulturområdets egen værdi. Børnekulturens Netværk skal bidrage til den offentlige debat Børnekulturens Netværk bør mere aktivt sætte kunst og kultur på dagsordenen i den offentlige debat. Børnekulturens Netværk skal kommunikere, hvorfor området er vigtigt og bør prioriteres, f.eks. ved at bringe historier om vellykkede kunst og kulturprojekter frem i lyset. 2

3 Tema 2: Kunst, kultur og læring i samspil Forskerne diskuterede, hvordan fokus på paratviden, færdigheder, tests og evalueringer er vokset i de senere år. Det er ofte svært at måle og dokumentere værdien af de kunstneriske, kreative og æstetiske aktiviteter, der foregår i skoler og daginstitutioner, hvilket kan medvirke til, at kunst og kultur nedprioriteres. Som et eksempel nævnte flere forskere, at jagten på gode PISA resultater kan betyde, at den kreative udfoldelse og udvikling hos børn ikke får tilstrækkelig plads i skolen. Forskerne fremhævede også, at der er ved at ske en skolificering af dagtilbuddene. Daginstitutionerne bliver mere indlæringsorienterede, og der bliver sat skolelignende rammer op. I den proces fortrænges de legende og sansende aktiviteter. Forskerne advarede kraftigt mod prioriteringer, der ikke levner plads til børns selvstyrede leg og kreative udfoldelse i institutionerne., fordi det svækker børns evne til at tænke kreativt og agere innovativt kompetencer, som de får brug for i fremtiden. Flere forskere bemærkede i forlængelse af ovenstående, at mange lærere og pædagoger betragter kunst og kultur som et supplerende element til undervisningen, snarere end en integreret og nødvendig del. Forskerne pegede på, at fælles mål er fuldstændig afgørende for, hvordan lærere vælger at prioritere deres undervisning. Især når skolerne er presset på økonomien, skærer og nedprioriterer de, hvor der ikke er fælles retningslinjer. Anbefalinger fra forskerne: Kunst og kultur skal skrives tydeligt ind i skolernes fælles mål Kunst og kultur skal indskrives tydeligt i de fælles mål i skolen. Ellers bliver kunst og kultur nedprioriteret i skolernes hverdag. Der skal forskes mere i, hvordan børnekulturen bidrager til bedre læring Der er behov for at demonstrere, at den børnekulturelle indsats bidrager til børns læring. Kulturen kan styrke læringen ved f.eks. at skabe motivation, glæde og trivsel. Her kan der være inspiration at hente fra udlandet bl.a. Bunkeflo projektet i Sverige (http://www.bunkeflomodellen.com )og Creative Partnerships projektet i England (http://www.creative partnerships.com/). Vi skal blive bedre til at forstå børns aktuelle legekultur Vi skal blive bedre til at forstå børns egne kompetencer, som de kommer til udtryk gennem legekulturen. Forskerne efterspurgte mere forskning i børns aktuelle legekultur. 3

4 Tema 3: Kunst og kultur på børns egne måder Forskerne talte om, at der mangler viden om, hvordan børn erfarer og bliver berørt af kunst og kultur. Ifølge flere af forskerne har lærere, pædagoger og andre voksne mange antagelser om, hvad den gode børnekulturelle oplevelse er antagelser, der ikke nødvendigvis svarer til børnenes oplevelser. Flere af de begreber, voksne bruger til at beskrive børnekultur med, giver ikke nødvendigvis mening eller ikke samme mening for børnene. Eksempelvis anvender man ofte begreberne for, med og af til at skelne mellem måder, hvorpå børn møder kunst og kultur. Men børn sondrer ikke selv, og deres udfoldelser vil oftest ske i en kombination af forskellige deltagelsesformer. På samme måde sondrer børn heller ikke mellem fin og lavkultur. Børn tager i højere grad blot de tilbud og oplevelser til sig, der fænger dem. Forskerne argumenterede for, at børns egne valg bør tages mere alvorligt, så voksne i mindre grad gør sig til herre over, hvad der er god og dårlig kultur for børn. Hvis voksne ikke lytter mere til børnene, risikerer de at gå glip af vigtige pointer om, hvordan kunst og kulturtilbud til børn bedst udformes. Anbefalinger fra forskerne: Mere forskning i børns eget perspektiv på kunst og kultur Der skal forskes mere i, hvordan børn oplever kunst og kulturtilbud, og hvad oplevelsen betyder for dem. Lærere og pædagogers kulturelle og kunstneriske kompetencer skal opkvalificeres. Der er behov for en opkvalificering af lærere og pædagogers kompetencer indenfor kunst og kultur. F.eks. skal kunst og kultur i højere grad tænkes ind i pædagog og læreruddannelserne. Skoletjenesten blev fremhævet af forskerne som et godt redskab til at opkvalificere lærernes kompetencer. Udøvende kunstnere skal ud i skoler og institutioner Kunstnere bør oftere end i dag inviteres ud i skoler og daginstitutioner for gerne over længere perioder at gennemføre kunstprojekter. Det kan f.eks. være gennem Huskunstnerordningen. Herning kommune nævntes som et eksempel på en kommune med god erfaring med at lade kunstnere rokere mellem forskellige skoler og daginstitutioner. Fremtidens kunstformidlere skal udnyttes som en ressource i dag Kunst og kunstformidlingsstuderende på de videregående uddannelser kan med fordel bringes ind i skoler og daginstitutioner undervejs i deres uddannelse. 4

5 Tema 4: Kunst og kultur på nye måder Flere forskere påpegede, at nye kulturformer vinder frem, hvor børnenes tid og aktiviteter ikke er styret og sat i rammer f.eks. uden for skoler, daginstitutioner og eksisterende kulturinstitutioner. De nye kulturformer har ofte et socialt islæt, og børn er ofte selv medskabere. For eksempel benytter børn sig i stigende grad af interaktive medier: De producerer film til YouTube, blogger om deres idoler og meget andet. Forskerne vurderer, at der mangler viden om disse kulturelle aktiviteter, der foregår i børns frie ustyrede tid. Anbefalinger fra forskerne: Der skal forskes i, hvordan børn bruger deres tid Der er behov for forskning i, hvordan børn bruger deres tid. Det kunne eksempelvis være interessant at lave et tidsstudium af, hvordan børns hverdag ser ud, herunder hvor stor en del kunst og kultur fylder og hvordan. Der skal forskes i den kunst og kultur, som børn skaber på egen hånd Der mangler viden om, hvordan børn udfolder sig kunstnerisk og kulturelt på egen hånd. Hvilke udtryksformer benytter de? Hvad skaber de? Gør de det alene eller sammen med andre? Hvad betyder den kunstneriske og kulturelle udfoldelse for dem? Samtidigt skal det undersøges, hvordan vi kan blive bedre til at støtte den kultur, som børn skaber på egen hånd. 5

6 Tema 5: Kunst og kultur er ulige fordelt Forskerne talte om, at en tredjedel af danskerne i dag ikke benytter sig af kunst og kulturtilbud. Når visionen for Børnekulturens Netværk er, at alle børn skal møde kunst og kultur, er det afgørende at være opmærksom på, hvordan vi inkluderer de børn, der ikke er vant til at bruge de offentlige kulturtilbud. Diskussionerne mellem forskerne kredsede blandt andet om, hvem der benytter sig af hvilke kulturtilbud, og hvordan vi både kan inkludere nye brugergrupper i eksisterende tilbud og indrette nye tilbud til nye brugergrupper. Flere forskere pegede på, at de større børn ofte overses i de eksisterende tilbud. Tager man eksempelvis skolen, så er kunst og kultur ugentligt på skemaet i de mindre klasser men forsvinder gradvist ud, i takt med at eleverne bliver ældre, for at blive reduceret til et minimum, når eleverne når til udskolingen. Anbefalinger fra forskerne: Tilskud til transportudgifter skal mindske den geografiske ulighed i adgang til kunst og kultur Der bør ydes tilskud til skoler og dagtilbuds transportudgifter. Mange kulturtilbud er centreret omkring hovedstaden og de større byer. Transportudgifter skaber en geografisk ulighed i børns adgang til kulturtilbud. Der skal forskes i, hvordan udsatte børn møder og skaber kunst og kultur Der er behov for en forskningsindsats, der både undersøger, hvordan udsatte børn får bedre adgang til kunst og kulturtilbud, og hvilken betydning det har for udsatte børn at skabe kunst og kultur. 6

7 Tema 6: Børneforskere efterspørger mere netværk Forskerne udtrykte et stærkt ønske om mere netværk, videndeling og samarbejde på tværs af deres felt. Feltet er tværfagligt, hvilket gør det svært at skabe overblik, og flere forskere forklarede, at forskningen derfor foregår meget fragmenteret. Blandt forskerne var der bred enighed om et behov for flere netværksinitiativer, hvor personer fra det børnekulturelle felt både forskere, undervisere og praktikere kan mødes på tværs af institutioner og fagligheder for at udveksle erfaringer og skabe nye samarbejder. Anbefalinger fra forskerne: Børnekulturens Netværk skal kortlægge det børnekulturelle felt Børnekulturens Netværk skal kortlægge, hvem der beskæftiger sig med børnekultur, og hvad de konkret beskæftiger sig med. Et bedre overblik vil gøre det nemmere at etablere nye kontakter og skabe tværgående samarbejder. Flere pegede i den sammenhæng på, at det er vigtigt også at huske selvstændige og private kulturproducenter. Børnekulturens Netværk skal kortlægge eksisterende viden og behov for ny viden Der er behov for en kortlægning af eksisterende viden på feltet, samt et overblik over feltets videnshuller. Børnekulturens Netværk bør understøtte denne kortlægning. Børnekulturens Netværk skal være katalysator for netværk Børnekulturens Netværk skal medvirke til at skabe og facilitere netværk på tværs af feltet. De peger på rundbordssamtaler som et godt initiativ, der med fordel kan fortsættes med en vis regelmæssighed f.eks. hvert halve år for at opnå kontinuitet i diskussionerne. Forskerne gjorde opmærksom på, at der i forbindelse med netværksdannelsen nogle gange skal sondres mellem børne og ungekultur. Forskere, der særligt beskæftiger sig med ungekultur skal have mulighed for at for at møde og netværke med andre ungekulturforskere, og børnekulturforskere skal have et forum, hvor de kan diskutere børnekultur. Etabler et fælles børnekulturforskningscenter Der bør etableres et fælles børnekulturforskningscenter, som kan samle forskere på området. Det behøver ikke være en stor investering, da mange i forvejen forsker på området, men blot er spredt over mange forskningsinstitutioner. Børnekulturens Netværk bør gå videre med at undersøge mulighederne for at etablere et sådan center. 7

8 Deltagende forskere Ane Hejlskov Larsen Lektor i museologi og formidling, Aarhus Universitet Ann Knudsen 1 Selvstændig konsulent og oplægsholder om neuropsykologi og hjerneforskning Anna Skyggebjerg Lektor ved Center for Børnelitteratur, Aarhus Universitet Anne Petersen Lektor og koordinator ved pædagoguddannelsen, VIA University College Beth Juncker Professor i børnekultur, Det Informationsvidenskabelige Akademi Carsten Jessen Lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Eva Fock Selvstændig musiketnolog og projektkoordinator ved Center for Kultur og Udvikling Gitte Balling Adjunkt, Det Informationsvidenskabelige Akademi Herdis Toft Lektor ved Institut for Pædagogik, Syddansk Universitet Jan Kampmann Professor og forskningsleder ved Institut for Psykologi, Roskilde Universitet 1 : Deltog ikke ved rundbordssamtalen, men har bidraget med interview 8

9 Kim Rasmussen Lektor ved Institut for Psykologi, Roskilde Universitet Lotte Broe Lektor ved pædagoguddannelsen, Professionshøjskolen UCC Louise Ejgod Hansen Postdoc ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet Nina Christensen Lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet Pernille Hviid Lektor i udviklingspsykologi, Københavns Universitet Stig Broström Professor i småbørnspædagogik ved Institut for Uddannelser og Pædagogik, Aarhus Universitet Søren Kjær Jensen Forskningsformidler ved Aarhus Universitet og direktør for Center for Rummelighed 9

10 Balkort på de deltagende forskere ANE HEJLSKOV LARSEN Lektor i museologi og formidling, Aarhus Universitet Leder, Center for Museologi, Aarhus Universitet Formidling handler ikke bare om målgrupper det handler også om faglighed og at man sætter nogle rammer for, hvad der skal foregå. Hvis man ikke har noget at fortælle, har man ikke noget at formidle. Vi må nedbryde institutionsmurene og blive bedre til at udveksle viden. Har lige været med til at lave en kvalitativ undersøgelse af, hvorfor unge vælger museer fra eller til Formidling af maleren Per Kirkeby Udvikling af nye former for formidling Kreative alliancer og partnerskaber mellem kulturinstitutioner f.eks. tværfaglige samarbejder mellem teatre og museer Undervisning i børneformidling og pædagogik vedr. det hele Vi står overfor en udfordring om at skabe nogle værdimæssige sammenhænge mellem uddannelsessystemet og børns fritid. Sammenhænge der kan danne grundlag for et fortsat progressivt demokrati. Jeg savner de meningsfyldte fællesskaber, der kan være et alternativ til den herskende forbrugerkultur, som mere handler om at stjæle unges tid, end at give dem adgang til nye forståelser. De unge kan selv være med til at vise vej her, og et eksempel kan være deltagelse i frivillige organisationer, som bliver stadig mere populært blandt studerende. Måske savner vi netop succeser. Nutidens tilbud er økonomisk betingede og der er store udfordringer forbundet med de nye digitale medier, hvor vi stadig venter på de helt store succeshistorier. Jeg savner nogle meningsfyldte, digitale fællesskaber, som også griber ind i unges fritid. Ser man på mit eget felt, så har kunstmuseerne været en stor succes. Det er lykkes dem at få børn og unge til at strømme ind i stort tal - også i fritiden. Vi har aldrig haft så mange, der går på kunstmuseer. De unge søger kulturoplevelser, der giver meningsfyldte fællesskaber og det vi kan lære er, at det ikke er nok blot at skabe en kulturel aktivitet den skal også have et socialt aspekt. Aktiviteterne skal være med til at skabe en social ramme for udvikling og samtale. Vi er professionelt meget dygtige til at lave børnekultur- og formidling, men hvis arbejdet skal forankres i nogle sociale kontekster, hvor børn får noget ud af det, har vi behov for en højere grad af flerfaglighed og teambaseret forskning. Vi skal kombinere flere vinkler på dannelsesperspektivet. For eksempel er rundbordssamtaler en god mulighed for at mødes på tværs af fagligheder. Vi må nedbryde institutionsmurene og blive bedre til at udveksle viden. Vi har så mange dygtige forskere indenfor forskellige fagområder, men de sætter sig ikke sammen. Kulturministeriet bør bane vej ved at sætte nogle tværfaglige projekter i gang. Start f.eks. med at lade de studerende på kunstakademierne møde de kommende formidlere på universiteterne, så partnerne bliver udfordret på deres viden og sammen skaber nye forståelser. Børnekulturens Netværk er et godt foretagende. Børnekulturens Netværk må gerne i højere grad være med til at facilitere forskningssamarbejder og igangsætte projekter, hvor mange forskellige typer af forskere bringes sammen. I stedet for altid at samles til konferencer mv., kunne det være interessant at tage ud i f.eks. en børnehave og diskutere, hvordan man ser tingene ud fra forskellige perspektiver. menneskes udvikling 10

11 ANN KNUDSEN Arbejder med neuropsykologi, genoptræning efter hjerneskader og hjerneforskning Cand.mag. i dansk og psykologi Lad os tilrette undervisningen efter hvordan børns hjerner rent faktisk er, i stedet for at lovgive om hvordan de bør være. Vi taber mange af drengene og får ikke for alvor bragt de bedste af pigerne i spil. Glade og læringslystne børn med evnen til at tænke kreativt, selvstændigt og nyt er vores største ressource. Lad os blive bedre til at udnytte den. Sidder med i et advisory board om Fremtidens Folkeskole Er med i et pilotprojekt, der Der er så megen fokus på paratviden, færdigheder, PISA og evalueringer i Danmark. Alt, hvad der bare lugter lidt af kunst og kultur, nedprioriteres, fordi vi ikke umiddelbart kan måle konsekvensen af det. Faren er at vi mister evnen til at tænke kreativt og anderledes, hvilket i sidste ende svækker vores konkurrenceevne. Hjerneforskningsresultater kan hjælpe os til at give et fingerpeg om effekten af de fag, som vi ikke umiddelbart kan måle effekten af gennem tests. Ser vi til f.eks. Malmø, har Bunkeflo-projektet været en stor succes. Projektet har vist, hvordan en times idræt om dagen har forbedret elevers evner i både svensk og matematik. Hvis et barn er dårlig til læsning, så er det det neurale netværk i hjernen, der ikke virker. At give barnet flere dansktimer svarer til at bede en blind om at se sig for. Det handler i stedet om at finde en anden vej til læsning og her skal vi ikke underkende værdien af at lade børn arbejde visuelt eller give dem tingene i hænderne. Vi skal bringe den viden, som allerede eksisterer, helt ud i skolerne. Det kræver, at vi supplerer lærerne med nogle håndgribelige værktøjer, der er praktisk anvendelige om onsdagen i en dansktime. Børnekulturen står ofte overfor en formidlingsudfordring. Hvis ikke man får tydeliggjort, at børnekultur også handler om at blive bedre til dansk og matematik, så skal vi ikke regne med flere penge til området. Vi må blive bedre til at kommunikere sammenhængen mellem glæde, livskvalitet og øget læring. undersøger, hvorfor vi taber så mange drenge i gymnasierne og hvordan vi kan blive bedre til at holde på dem Foredrag om børn, unge, hjerner, læring og kønsforskelle Samarbejde med socialpædagogiske tiltag Hvordan vi tilretter undervisningen, efter den måde børns hjerner er indrettet på 11

12 ANNA SKYGGEBJERG Lektor, Center for Børnelitteratur, Aarhus Universitet Lad os blive bedre til at tænke kulturlivet med ind i institutionerne og bygge bro mellem de to De universitære forskningsmiljøer bør måske være mere opsøgende overfor hinanden og overfor de små miljøer ude på diverse university colleges og den anden vej rundt. Hvordan børnelitteratur og især nyere fagbøger møder børn i grundskolen Hvordan børnelitteraturen indgår i undervisningen på universitetsuddannelser samt på lærer- og pædagoguddannelsen Har netop udgivet en bog om børnelitteratur i skolebiblioteket Børnelitteratur som en særlig litterær udtryksform. Børnelitteraturens rolle i skole og fritid. Det er en udfordring, at mange børn kun får adgang til kulturtilbud gennem skolen. Lad os blive bedre til at tænke kulturlivet med ind i institutionerne og bygge bro mellem de to. Når børn gennem skolen møder kultur, som tænder dem, er de ofte selv med til at trække kulturen med ud i deres fritid. Musik- drama og billedskoler er gode eksempler på succeshistorier, hvor børn både er modtagere og skabere af kultur. På mit eget område har forfatterskoler for børn oplevet en enorm opblomstring og gjort børn til aktive skabere af litteratur. Fanklubber på nettet og læsegrupper på biblioteket er gode til at aktivere deltagere og inddrage litteraturen i det sociale liv. Succeshistorier som disse opstår ofte som græsrodsinitiativer sat i verden af lokale ildsjæle. Der er behov for netværk, hvor forskere og formidlere kan komme i dialog med hinanden, dele den viden, som vi hver især har, og skabe samarbejder på tværs af institutioner. Rundbordssamtaler er et godt initiativ. På et strukturelt niveau bør universitetsmiljøerne måske være mere opsøgende overfor hinanden og over for de små miljøer ude på diverse university colleges, samt den forskning der foregår der og den anden vej rundt. Jeg vil opfordre Kulturministeren til at kaste et blik mod vores nabolande, hvor der er mange flere forskere indenfor feltet samt en stærkere ministeriel støtte og forankring. For eksempel har Norge en meget omfattende forskning og ydermere en stor litteraturstøtteordning. Man kan også arbejde mere med at få udbredt den viden, som vi allerede har fra udviklingsprojekter. Man kan desuden synliggøre området gennem initiativer som prisuddelinger og konkurrencer. Man kan overveje at fokusere indsatsen omkring færre, større projekter, som bedre kan synliggøres. Forsæt det gode arbejde med at skabe større synlighed omkring området. I den forbindelse kan Børnekulturens Netværk overveje, om de I højere grad kan nå ud til aktører som f.eks. de folke- og skolebibliotekarer, der indgår i børns daglige møder med kunst og kultur. 12

13 ANNE PETERSEN Lektor cand.mag. og koordinator, VIA University College, Pædagoguddannelsen, Videncenter for børn og unges kultur Den moderne kultur kan være med til at udfordre og ryste børn, og det er derfor rigtig vigtigt, at de møder den gennem daginstitutionerne. De nye litterære er de hurtigst voksende former i børne- og ungekulturen og udvikler sig fuldstændigt upåagtet af skoler, forlag og biblioteker. Det er en form for mørkt stof, som vi grundet dets ikke-institutionelle natur ikke ved særlig meget om. Æstetisk-pædagogisk praksis i børnehaven Ipad, tablets og pædagogik i vuggestue og børnehave Det æstetiskes plads i hverdagskulturen Mediebrug og litteraturs betydning for hverdagens struktur Der eksisterer en kæmpemæssig og stadigt voksende kløft mellem den institutionaliserede kultur og den vildtvoksende kultur, som både lokalt og globalt er i fuld udvikling via internettet. Denne nye kulturform er en udfordring for os at undersøge og den udgør på sin vis en trussel for de institutionaliserede kulturtilbud, der i stadig højere grad må kæmpe om børn og unges opmærksomhed gennem større formidlingsindsats. Samtidig er det positivt og meget spændende, hvordan denne nye kulturform vokser frem helt uden voksen indblanding. Jeg mener, vi skal overveje meget, hvordan vi skal blande os og forholde os undersøgende og måske lære af de nye, selvskabte kulturformer. I de sidste 25 år af det forrige århundrede skete der i Danmark og det øvrige Skandinavien en meget spændende udvikling. Vi fik den moderne billedbog, et nyt børneteater og børne-tv og vi blev gode til at få børnesynet med, lytte til den implicitte børnestemme og tænke kulturen i børnehøjde. Det har givet os en åbenhed, som gør, at vi til stadighed er gode til gennem kulturen at tage tabuer op. Vi står i dag i en ny tid, der kræver nye tiltag, men lad os huske at holde fast i åbenheden for forskellige udtryksformer og perspektiver på kultur. Den nye litterære er en spændende form for kultur, som går uden om skoler, forlag og biblioteker. Vi ser nye anarkistiske forfatterskoler dukke op som drivkraft for et fantastisk spændende nybrud. Vi mangler virkelig viden og rammer for at forstå og begrebsliggøre disse nye genrer. Der er i det hele taget behov for mere viden om, hvordan vi håndterer de nye medier - f.eks. Ipads, der vinder stadigt frem i daginstitutioner. Vi ved, at vi kan bruge Ipads til at bringe børnekulturen frem, men vi ved endnu ikke, hvordan vi gør det på bedste vis. Jeg foreslår ministeren fortsat at sikre en børnekulturpolitik, som tilgodeser både traditionen og de nye genrer. Faktisk ser vi, at nogle helt gammeldags kulturformer og internettet mange gange går hånd i hånd. Et sjovt eksempel er den kæmpe strikkekultur, der for nyligt, via internettet er blomstret op blandt teenagere. I øvrigt er kulturpasset et glimrende initiativ, som man kan overveje at udvikle mere på. Jeg opfordrer til, at man i stadig højere grad retter sin opmærksomhed mod de ikke-institutionaliserede kulturformer som f.eks. de nye litterære og internet fan-kultur. Fankultur og fanfiktion og de nye litterære 13

14 BETH JUNCKER Doktor i biblioteks- og informationsvidenskab Leder af Børnekulturforskere i Norden Konsulent for forskellige kultur- og forskningsråd Lad nu være med at blande kunst og kulturs betydning i uddannelse og i pædagogiske udviklingssammenhænge sammen med kunst og kulturs betydning i vores kulturelle liv. Det hænger overordnet sammen, men vi må tænke det hver for sig, for at kunne tænke det sammen. Er ved at lægge sidste hånd på en publikation som samler den Den største udfordring må være at udvikle nye kulturformidlingsformer, der knytter sig til samfund 3.0 det digitaliserede og interaktive samfund, hvor digitale medier er indhold og ikke bare form. Vi må redefinere brugerbegrebet og i langt højere grad arbejde med deltagelsesformer. Inden for alle politiske felter snakkes der for tiden om kreativitet og innovation, hvilket er tæt koblet til det børnekulturelle felt. Når udviklingen går hurtigt, fungerer børn som seismografer. Man må derfor tage dem seriøst. For øjeblikket er der stor fokus på, at danskerne skal innovere og tænke kreativt, men vi har behov for mere viden om, hvordan vi fremmer disse kompetencer. Herudover har vi indenfor børneteater og børnefilm praktisk talt ingen forskning og vi mangler decideret forskning i kulturformidling. For det første skal man lade være med at bede om fantastiske ideer, der ikke må koste penge. For det andet skal Kulturministeren selvfølgelig tænke i projekter, men i langt højere grad skal han tænke i, hvordan vi gør disse projekter til traditioner. Ellers risikerer vi at brænde sjæle op. Ved at udvikle en børnekulturpolitik kan Børnekulturens Netværk være med til at styrke den deciderede kulturelle profil. nordiske forskning på det brede børnekulturelle felt Er optaget af at udvikle nye teorier om kulturformidling i relation til børn og unge Børns møde med kunst og kultur Udfordringerne for kulturformidling Det æstetiskes betydning i vores hverdagsliv 14

15 CARSTEN JESSEN Lektor, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Lektor, Center for Playware Legen er ikke forsvundet, men har blot fået nye udtryksformer. De geografiske og fysiske vilkår for børns leg har forandret sig og det har betydning for, hvordan børns liv former sig. I dag er det mindst lige så vigtigt at kunne finde ud af at lave en video, som folk gider se, som det er at kunne skrive og læse. De digital mediers rolle i undervisning og i leg Børn og unges måder at bruge computerspil Leg og legekultur Digitale medier Når vi beskæftiger os med børn i dag, skal vi passe på med at hænge os fast i, hvordan vi selv gjorde i fortiden. Børn og unge har i dag adgang til rigtig meget viden og kunnen gennem de digitale medier. Derfor er der behov for, at de børn som vokser op, ikke blot lærer at forstå men også at udtrykke sig via disse medier. I dag kan det f.eks. være mindst lige så vigtigt at kunne lave en video, som folk gider se, som det er at kunne læse og skrive. Vi skal lægge vægt på, at børn får lov til at udvikle sig ved at være kreative. De skal lære at beskæftige sig med kunst og kultur ikke blot som noget, der eksisterer, men som noget, de aktivt kan være udøvere og medskabere af. Musikken er et godt eksempel på et område, hvor man har formået at skabe et godt samspil mellem det, man forsøger at lære børn, og det, de interesserer sig for. Særligt i musikskolerne ser man, at børnene selv går i gang, er aktive og vil noget. I skolerne har man omvendt en tendens til at nulstille børn ud fra en ide om, at de ikke ved eller kan noget på forhånd. Jeg mener, det er vigtigt at forstå, at børn altid kommer med en motivation og med nogle læringskompetencer, som man bør koble sig på snarere end at modarbejde. Vi skal se på, hvordan vi skruer de æstetisk kreative fag sammen, så børn får lyst til selv at blive aktive udøvere. Her må vi blive bedre til at forstå børns egne kompetencer, som de kommer til udtryk gennem legekulturen og koble dem til de kunstneriske og kulturelle fag. Lad os starte med at lære noget mere om børns aktuelle legekultur. Eksempelvis er de digitale medier et sted, hvor der sker en masse videndeling og læring og hvor børn og unge selv er meget aktive. At blive klogere her vil bringe os et godt stykke fremad. Det er evnen til at være kreativ og til at skabe nyt, vi skal leve af i fremtiden. Det kræver, at vi tør satse meget mere på de kreative, æstetiske og kunstneriske fag. Jeg kunne godt tænke mig, at Børnekulturens Netværk var med til at initiere et bredt netværk, hvor man forsøger at samle alle de mennesker, som arbejder på feltet og giver dem mulighed for at erfaringsudveksle. Her tænker jeg både på forskere, undervisere og de personer, som arbejder med børnekultur i praksis. 15

16 EVA FOCK Selvstændig musiketnolog Projektkoordinator, Center for Kultur og Udvikling Udsyn giver indsigt. Ved at have øje for forskelligheder, bliver vi bevidste om, at det vi foretager os, er et valg. Det vil jeg gerne have, at unge er bevidste om. Underholdning uden holdning er tandløst. Det er at spilde de fantastiske ressourcer vi har. De centrale aktører har formået at italesætte børnekultur som et område, der bør tages alvorligt. Musik- og kunstformidling Tilrettelægning af undervisningsforløb til gymnasier Ligegyldighed. Når vi gør kunsten til noget ligegyldigt, til udelukkende at være underholdning, taber vi kunsten. Kunst kan selvfølgelig lejlighedsvis være underholdende, men underholdning uden holdning er tandløst. Det er tidsspild. Det er at spilde de fantastiske ressourcer, vi har. Hele børnekulturområdet er vokset op omkring en demokratitankegang. Hvis vi udvander det indefra ved at gøre det, som børnene får, ligegyldigt, så udhuler vi hele demokratitankegangen om, at det er en stadigt påkrævet opgave at forholde os til de valg, vi træffer, og de værdier, vi har. Hvis ikke vi gør det, så smuldrer vores demokrati. Vi må tage kunst og kultur alvorligt, tage handsken op og sige jeg mener faktisk det her, jeg har noget på hjerte, og jeg tror på det. Jeg ser to store succeshistorier. Den første, at man tillader at tænke tværterritorialt, at man trækker på hinanden. Den anden, at feltet har formået at blive taget alvorligt, at nogle af de centrale aktører har formået at italesætte børnekultur som noget, der bør tages alvorligt. Skal vi bevare de mange gode resultater, kræver det en konstant skærpelse af vores forståelser. Nye generationer betyder, at vi ikke kan bruge de samme metoder, som vi har prøvet før. Vi bør arbejde på at styrke de æstetiske fag og den æstetiske bevidsthed i skolerne. Det er en nøgle ud til kulturlivet og kan også være et brohoved over til fritidsaktiviteterne. Det fantastiske ved at bruge skolerne til at nå ud til børnene er jo, at vi har dem alle samlet der. Mangfoldighed. Pir deres nysgerrighed, overrask dem, kræv noget af dem i deres kunstneriske oplevelser. Kulturministeren bør i langt højere grad samarbejde med Undervisningsministeren. På den ene side udhuler vi de kunstneriske fag i skolen og på den anden har vi f.eks. konservatorierne, der brænder for at komme mere ind i skolen. Der er ingen tvivl om, at begge grupper kan noget, men lige nu er det jo en krig på næsten ikke-eksisterende stillinger. Lad os se på, hvordan vi kan bruge, snarere end at bekrige hinanden. Kunst og kreativitet i skolen Formidling af kunstnerisk mangfoldighed 16

17 GITTE BALLING Adjunkt, Det Informationsvidenskabelige Akademi Det jeg synes, er særligt spændende, er mødet mellem den institutionaliserede kultur og den mediebårne kultur, som bare kører for fuld skrue, uanset om vi nedlægger Kulturministeriet i morgen. Kulturformidling til børn og unge primært unge Udviklingen af et nyt begreb for kulturformidling Hvordan den måde vi har udviklet vores tanker om børn på, spiller ind på den måde, vi formidler til børn Deltagerkultur Børn har i dag mange ikke-institutionaliserede muligheder for at møde kunst og kultur. Det er en trussel, hvis ingen gider komme i institutionerne så kan de lige så godt lukke og slukke. Vi må derfor forske noget mere i, hvordan børn på egen hånd møder kunst og kultur i deres fritid. At forskning indenfor det børnekulturelle felt har haft indflydelse på og været med til at inspirere, hvordan vi bredere set tænker formidling i dag, er en succes. Et konkret eksempel er, hvordan det her med at tale om for, med og af også har sneget sig ind på det voksne kulturområde. Her tales der nu om at skabe oplevelser og det har vist sig, at også voksne synes, det er fedt at kunne røre ved og gøre noget med tingene. Vi kan lære, at man skal passe på med at være for nidkær omkring at putte folk, aldre og køn i kasser. Lad os i stedet lære og inspirere af hinanden. Den øgede deltagerkultur medfører en række radikale ændringer, der uvilkårligt vil få indflydelse på institutioner, kunstbegreber, opfattelser af aftager, modtager mv. Vi har behov for mere viden om, hvad der sker uden for de institutionaliserede rammer og hvad den selvskabte kultur går ud på. Det er ærgerligt, at den børnekulturelle forskning foregår lidt drypvist rundt omkring. Man kunne overveje at etablere et institut for børnekulturforskning. Det kunne være interessant, hvis Børnekulturens Netværk kunne være med til at sætte fokus på, hvad der er af kultur udenfor Kulturministeriets ressortområde. Kulturpolitik Kulturformidling 17

18 HERDIS TOFT Lektor, Syddansk Universitet, Odense Studieleder, Pædagogik, Syddansk Universitet, Odense Fagleder, Masteruddannelsen i børneog ungdomskultur - medier og æstetiske læreprocesser Børns leg skal i centrum og der skal skabes tid og rum til leg Børn lærer for at lege ikke omvendt Er netop ved at færdiggøre en bog om legekultur i tid og rum Et projekt om alternative rum og fortællinger i børnehaver, som kan omsættes til folkeskoler Et foredrag vedr. studier i lyd og Ufarlighed. Når vi med vores trygheds- og sikkerhedsnarkomani inddæmmer børn og institutionaliserer deres aktiviteter, kommer de ikke ud over kanten. Overvågnings- og læreplanskulturen må erstattes af flere hemmelige hulebyggerier Især i norden har vi været gode til at lave kulturelle projekter sammen med børn og det involverer børnene på en ligeværdig måde. Derved lærer både børn og voksne af projekterne, som er med til at bygge bro over generationskløften, demokratisere opfattelsen af børn og give dem en reel oplevelse af medejerskab til egen kulturel sigen og gøren. Indtil nu har vi ikke været nok optaget af, hvordan børn bruger kroppen i deres leg. Ikke mindst lydsiden af den kropslige deltagelse har været underbelyst. Man kan sige, at vi forsker i en lydløs kultur. En harmløs, larmløs kultur danner et skævvredet billede. Vi skal sætte færre rammer for børnene ikke flere. Vi skal se børnekultur som et satsningsområde vs. børnene skal kunne satse efter egne behov Lad os blive bedre til at understøtte mulighedsrum for kultur af børn, som kan lade dem leve på egen hånd uden vores konstant overvågende indblanding. akustik og betydningen heraf i børns og unges egen kultur Børnelitteratur Legekultur Fortællinger for, med og af børn Elektroniske medier som leverandør af råstoffer til børns leg 18

19 JAN KAMPMANN Professor og forskningsleder Barndom, ungdom og familieliv, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet Børns leg udgør et prøverum for deres første erfaringer med at indgå i sociale relationer. Legen bliver dermed et helt centralt rum for deres identitetssøgning og dannelse. Vi voksne bør i højere grad forsøge at nærme os en dybere forståelse af legen og i forlængelse heraf, en større respekt omkring legen. Børns hverdagsliv i daginstitutioner Involveret i et større projekt om unge drenges frafald i ungdomsuddannelserne Legen som børnekulturel udtryksform Børn og unges kulturelle opfattelser Børns egne kulturelle udfoldelser herunder ikke mindst legen trues af den voldsomt øgede grad af pædagogisering og læringsfiksering. Børn opholder sig stadigt flere år og timer i institutionssammenhæng. Det er ikke nødvendigvis i sig selv en trussel, men betyder bare, at institutionen bliver møderammen. Truslen er, at der indenfor denne ramme sker en skolificering, hvor der helt bogstaveligt bliver mindre tid og plads til børnenes egne udfoldelser. Jeg ser et behov for, at vi tager en helt grundlæggende diskussion om, hvad god barndom er ud fra børnenes eget perspektiv. Jeg er overbevist om, at det vil give en øget respekt for legen som en kulturel udtryksform. I slut 80 erne og op gennem 90 erne var Danmark med stor inspiration og drive fra Kulturministeriet med til at sætte børn på banen som kulturelle aktører. Der blev eksperimenteret med mange projekter, hvor børn gik fra at være passive receptorer til aktive medskabere og kulturelle aktører. F.eks. søsatte man projektet Børn som medborgere, hvor man i børnehøjde satte fokus på demokrati som del af vores kultur. Det var et flot og progressivt eksempel på, hvordan man kunne imødekomme intentionerne i FN s børnekonvention om at inddrage børn og tage dem alvorligt. Vi burde have lært, at børns hverdagsliv indeholder mange flere dimensioner end dem, der pt. er fokus på i institutionerne. Men vi lider tilsyneladende af socialt hukommelsestab. Der er et stort behov for aktuelle forskningsprojekter, der går ind og kigger på børns æstetiske, kreative, kommunikative og sociale udtryksformer. Vi må blive bedre til at fremme børns kreative udtryksformer, som allerede er til stede i deres hverdagsliv og støtte dem i deres udfoldelser. Jeg vil anbefale Kulturministeren at tænke i, hvordan man kan genoplive nogle af de mange gode initiativer fra slut 80 erne og op gennem 90 erne, hvor man tog børn som kulturelle aktører alvorligt. Det kunne man med fordel gøre i samarbejde med de kommunale forvaltninger, daginstitutioner, folkeskoler mv. Det kunne være spændende, hvis Børnekulturens Netværk var mere offensive i forhold til at inddrage institutioner udenfor deres ressortområde. At de i stadig højere grad så sig selv som katalysator for tvær-institutionelle og sektorielle udviklingsprojekter, hvor man både involverer institutioner under andre ministerier og fra forskningsverdenen. og påvirkninger 19

20 KIM RASMUSSEN Lektor, Institut for Psykologi, Roskilde Universitet Der forventes i dag i højere grad end tidligere præstationer og performance fra børn. Derfor har vi behov for at få beskrevet, hvordan børn og unge oplever disse forandringer, samt hvordan de professionelle omkring børnene og forældrene oplever forandringerne. Dilemmaer i pædagogers arbejde hensynet til det enkelte barn vs. hensynet til gruppen Børns hverdagsliv i institutioner og fritid Børns boligkvarterer Børn med psykiske handicap Vores samfund er ved at forandre sig markant. Hidtil har vi haft en velfærdsstat, men den er ved at udvikle sig til konkurrencestat. I den forbindelse er vores syn på børn også ved at forandre sig. I dag forventes i langt højere grad end tidligere præstationer og performance fra børns side. Hverken forældre eller professionelle omkring børnene har selv været udsat for det, vi i dag udsætter børnene for. Det er en udfordring, fordi de voksne mangler erfaring og viden om hvad det betyder for børnene. Der er behov for kritiske analyser og mere generel viden om, hvad det betyder at vokse op i en præstationsorienteret og sportsliggjort kultur, hvor der ekskluderes hele tiden bl.a. via konkurrencer, præmieringer, top 10 lister, ratings, og andre måle-veje metoder. Hvordan oplever børn og unge det? Hvordan oplever de professionelle omkring børnene forandringerne? Hvordan oplever forældrene det? Er det konkurrence vi frem for alt vil i dag og i fremtiden? Det er en stor succes, at så mange professionelle, der i hverdagen har med børn og unge at gøre, også er oprigtigt interesseret i børn og unge. Kulturudbuddet til børn og unge er i dag meget stort, og hidtil har meget været gratis. Det betyder, at de allerfleste børn hidtil har haft mulighed for at få del i kulturudbuddet uanset social og økonomiske baggrund. Sådan var det ikke i begyndelsen af det 20. århundrede. Det kan lære os, at man via politisk vilje og professionelles engagement har mulighed for at bringe kultur ud til alle. Der er behov for mere viden om, hvordan udsatte grupper som f.eks. børn af anden etnisk herkomst, børn fra økonomisk trængte familier og børn med handicap møder kulturen. Særligt må vi undersøge, hvor de udsatte grupper bliver koblet af i forhold til kunst og kultur og hvordan vi i højere grad kan arbejde med at inkludere dem. Inddrag børn og unge selv i de beslutninger, der vedrører børn og unge. De ved hvordan det er at være barn og ung i dag og inddragelse bidrager til anerkendelse og myndiggørelse. Jeg har ikke umiddelbart nogen anbefalinger ud over opfordringen til at inddrage børn og unge, samtidig med jeg har stor anerkendelse overfor det arbejde, som Børnekulturens Netværk udfører. 20

21 LOTTE BROE Lektor på pædagoguddannelsen, UCC Projektforsker ved Børnekulturens Netværk Kreativitet og innovation er tidens hurra-ord men hvor skal det komme fra? Hvis ikke vi prioriterer børns adgang til musisk virksomhed, så bliver de jo næppe kreative og innovative voksne. Lad os gøre plads til og understøtte flere formålsløse æstetiske oplevelser i børn og unges liv. Og lad os så forske i og synliggøre det udbytte, som børn og unge oplever, de får gennem de kreative processer, der ikke på forhånd har et bestemt formål i sigte. Kortlægning af forskning om børns møder med kunst og kunstnere i skoleregi Børns egenkulturelle udtryk i et æstetisk dannelsesperspektiv Børns involveringer i musiskæstetiske udtryksformer gennem f.eks. kreativ dans og performance teater Vi mangler solid og tilgængelig forskning, som kan bruges til at understøtte forestillingerne om, at det er godt og nødvendigt med kunst og kultur i børns liv. Uden en sådan forskning er det svært at skabe og fastholde politisk bevågenhed på nødvendigheden af at alle børn oplever muligheder for at deltage aktivt og medskabende i musisk virksomhed. Risikoen er, at vi taber generationer som ser sig selv ude af stand til meningsfuldt at bidrage, til de kreative og demokratiske processer, som udgør grundlaget for vores samfundsindretning. Børnekulturpiloterne på Amager ligner for mig en rigtig god historie, hvor det er lykkedes at få aktiveret nogle af dem, som vi ikke så ofte ser i kulturtilbuddene. Jeg tror, successen skyldes, at projektet tager udgangspunkt i børnenes konkrete livsbetingelser og virkelyst og at personerne bag har formået at forholde sig åbne og spørgende, til det, de unge mennesker i området synes, er spændende. De navigerer fint i det klassiske dilemma mellem at ville frisætte og styre og viser respekt for de unges egen sans for æstetiske og kulturelle kvaliteter. Vi mangler forskning, der kan vise, hvad børn og unge selv oplever, de får ud af de kunst- og kultur-projekter som finder sted i skolerne og hvilket indtryk, det gør på dem. Men også forskning, der tydeligt forbinder sig med og tilbyder en kvalificering af praksis i projekterne. I næste omgang må vi så få belyst og præciseret forbindelserne fra praksis til de forestillinger, som vi gør os om demokratisk medborgerskab, kreativitet og innovation. Kulturtilbuddene skal ud og være synlige og tilgængelige der, hvor børnene og de unge er. Ønsker vi at nå både indvandrerpiger, fodbolddrenge og gaderødder, er det altså ikke nok at hænge plakater op om at de kan henvende sig til en børnekulturkonsulent på biblioteket. Vi må være mere opsøgende og blive bedre til at tænke i konkrete koblingsmuligheder gå ud og stikke en finger i jorden og undersøge, hvor de unge, som vi gerne vil have fat i, befinder sig. Herfra kan det måske lykkes at invitere nogle af dem ind i fokusgrupper, task forces eller lign., og finde ud af, hvordan og i hvilket format, vi bedst møder dem - der hvor de er. Hvis vi gerne vil nå ud til de mest kulturfremmede, er det nok ikke kun skolerne, vi skal bruge som kanaler men også alle de mangfoldige fritidssammenhænge, som de unge færdes i. Grundholdningen må være, at børn og unge har stemmer, som vil blive lyttet til på deres egne præmisser. 21

22 LOUISE EJGOD HANSEN Postdoc, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet Børn skal have lov at opleve professionel kunst af de samme grunde som voksne skal. Gennem kunsten får børn vigtige erfaringer og forskellige tilgange til det at være i og forstå verden. Kunsten udgør dermed et vigtigt supplement til den begrebsmæssige verden, som fylder det meste af deres liv i institutionerne. Nogle lærere har en tendens til at fokusere meget på at finde frem til et rigtigt svar. Kunsten kan være med til at stille de rigtige spørgsmål. Et projekt om regional scenekunstudvikling i tilknytning til Scenekunstnetværket Region Midtjylland Den store nedprioritering af kulturen i skolerne udgør for mig at se den største trussel. Vi er nødt til at tænke skolepolitik og kulturpolitik meget mere sammen. Det nytter ikke noget, at der på det kulturpolitiske område findes en masse støtteordninger, hvis skolerne ikke har råd til den busbillet, det måske kræver at komme i teatret. Jeg ser også et behov for at give underviserne en øget bevidsthed om, hvad kulturen kan og hvordan den kan være med til at fremme den kreativitet, som der for tiden snakkes så meget om vigtigheden af. Skolerne mangler redskaber til at tænke kulturens værdi ikke mindst værdien og vigtigheden af at give børnene plads til at reflektere over deres møde med kunst og kulturen. Det er en succes, at vi har så mange professionelle kunstnere, som er gode til at møde børnene ligeværdigt. Kunstnere, der er gode til at gøre kunsten direkte relevant for børnene uden at den først skal videreformidles af voksne. Her er vi både på børneteaterområdet og i andre sammenhænge dygtige. Som systemet er nu, eksisterer der nogle huller, som gør det svært sammenhængende at styrke kulturindsatsen. Vi har behov for mere viden om, hvordan de forskellige systemer spiller sammen, hvilke indsatser, der virker og hvor vi kan blive bedre. Herudover er der behov for undersøgelser, der ud fra børnenes perspektiv er med til at synliggøre den værdi, gode kulturelle oplevelser har for børn. Jeg ser et behov for, at Kulturministeren i højere grad taler med Børneog Undervisningsministeren om, hvordan vi bedst får de to indsatser til at supplere hinanden. Hvis han vil være ambitiøs på det her område, kan han lade sig inspirere af Den Kulturelle Rygsæk, som er et Norsk initiativ, der også er begyndt at brede sig til flere kommuner herhjemme. At de sætter børnekulturen på dagsordenen - det skal være tydeligt lokalt og nationalt, at det her er et vigtigt område. Professionelt teater for børn og unge herunder produktion, publikumsanalyser og formidling 22

23 NINA CHRISTENSEN Lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet Centerleder, Center for Børnelitteratur Det optager mig, at tekster for børn på én gang har en æstetisk og en vidensmæssig dimension. Er ved at færdiggøre bog om børnelitteratur i et dannelsesperspektiv Tekster for børn i vid forstand Børnelitteraturens historie Forholdet mellem barndomsopfattelser og børnelitteratur Børnekultur bliver i dag i højere grad tænkt sammen med voksenkultur. Det kan i et perspektiv være rigtig godt, men jeg ser også en fare for, at børnekultur dermed bliver nedprioriteret og overset. Børnekultur er på én gang både noget andet og det samme som voksenkultur, og jeg mener, man må være opmærksom på både forskelle og ligheder. Det kan være en trussel i sig selv, hvis det børnekulturelle felt italesættes som truet. Jeg er på sin vis enig, men kunne godt tænke mig at sende diskussionen i en anden retning, så udgangspunktet ikke bliver en underdog-position. Inden for mit eget felt er det en stor succes, at det børnelitterære marked er så varieret. Mangfoldigheden af tekster giver mulighed for meget forskellige læseoplevelser både i dagtilbud og skoler og i børnenes fritid.. Det er også utroligt spændende at se børnelitteraturen forandre sig i kraft af medieudviklingen Det bliver f.eks. interessant at følge, hvordan billedbøger forandrer sig, når de bliver lavet specifikt til bl.a. ipads. Generelt er der jo utrolig mange bare pletter på landkortet, når det gælder børnekultur. Indenfor mit eget felt mangler der flere receptionsstudier, f.eks. i forhold til små børn, undersøgelser af en række genrer og historiske perioder af samspillet mellem bogen og andre medier og meget andet Jeg vil anbefale ministeren at tage det, som står i regeringsgrundlaget, alvorligt. Ministeren bør samle ressourcepersoner på området. Personer der kan være med til at give konkrete bud på, hvordan visionerne i regeringsgrundlaget kan udmøntes. For mig er det meget nyttigt at I bringer børnekulturelle forskere fra mange forskningsfelter og institutioner i dialog. Det må I gerne fortsætte med fremadrettet. 23

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Kulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber

Kulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber INVITATION Kulturens Laboratorium æstetiske læreprocesser i partnerskaber Hvor: Magasinet/Kulturmaskinen, 5000 Odense Hvornår: 8. juni 2017 Arrangør: Kulturens Laboratorium, Kulturregion Fyn Pris: 625.-/725.-

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET Om en øget polarisering mellem de, som kan begå sig, og de, som ikke kan og hvad det betyder for de unge selv og for alle dem, som er i berøring med de unge i hverdagen NETVÆRKS

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017 Referat Udvalget for Kultur & Fritid og mandag den 6. februar 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Henning Nielsen (V) Tina Mandrup (V) Indholdsfortegnelse 1. BU KF - Godkendelse

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Børnekulturen i kommuner og region - en nøgle til velfærd og udvikling i Nordjylland Fortsat udvikling af børnekulturen i Region Nordjylland

Børnekulturen i kommuner og region - en nøgle til velfærd og udvikling i Nordjylland Fortsat udvikling af børnekulturen i Region Nordjylland Børnekulturen i kommuner og region - en nøgle til velfærd og udvikling i Nordjylland Fortsat udvikling af børnekulturen i Region Nordjylland Kursus for de 11 kommuner i Kulturaftale Nordjylland Program:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Kulturen i børnelivet?

Kulturen i børnelivet? Kulturen i børnelivet? At give børn stemme Beth Juncker Professor Københavns Universitet 18/11/2016 2 18/11/2016 3 Holdningsnotat - dagtilbud Dagtilbud er børns første møde med fællesskaber. Her danner

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Resume af 3 evalueringsrapporter

Resume af 3 evalueringsrapporter !1 Resume af 3 evalueringsrapporter - En forskningsbaseret evaluering af programaktiviteter i det landsdækkende projekt Ta fat om dansen, der er projektstyret af Dansehallerne og støttet af Nordea-fonden.

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling Handlingsplan 2009-2011 Kunststyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3374 4500 Telefax 3374 4545 ks@kunst.dk

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Trædesten Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Citat fra 2017 ansøgningen borgerinddragelse af næste generation en mulighed for at tilføre det daglige arbejde ny energi et tværæstetisk projekt,

Læs mere

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Alle børn har ret til succesfuld læring

Alle børn har ret til succesfuld læring Alle børn har ret til succesfuld læring Velkommen På Helsingør Skole er den enkelte elevs læring i centrum. Man går først og fremmest i skole for sin egen skyld. Det kvitterer vi som skole for og arbejder

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

DE TOPMOTIVEREDE UNGE

DE TOPMOTIVEREDE UNGE DE TOPMOTIVEREDE UNGE Mens mange unge kæmper med motivationen, er andre unge tændt af et brændende engagement men hvordan skabes motivation og engagement blandt unge? Konference på Center for Ungdomsforskning

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen Kulturstrategi for Næstved Kommune 2012-2016 Mærk Kulturen 2 Foto: Lasse Bartholin / Næstved Ungdomsskole Mærk Kulturen I Næstved tror vi på kultur. Vi tror på, at den gør noget særligt ved mennesker.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om børnekulturens rolle i kommunalreformen

Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om børnekulturens rolle i kommunalreformen BØRNEKULTURENS NETVÆRK NYHAVN 31 E DK-1051 KØBENHAVN K TELEFON +45 33 73 42 03 FAX +45 33 73 42 13 E-POST bkn@boernekultur.dk 7. august 2006 Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere