Opsamling på rundbordssamtale om børnekulturforskning

Transkript

1 Opsamling på rundbordssamtale om børnekulturforskning Denne opsamling er Mandag Morgens sammenfatning af temaer og pointer fra diskussionerne ved rundbordssamtalen om børnekulturforskning i Danmark, som Mandag Morgen og Børnekulturens Netværk afholdt d. 29.maj 2012 i København. Først præsenteres baggrunden for notatet herunder indhold og udformning af arrangementet d. 29. maj og derefter følger en tematisk præsentation af forskernes pointer og anbefalinger fra dagen. De seks temaer, der strukturerer sammenfatningen, er: Kunstens og kulturens værdi, Kunst, kultur og læring i samspil, Kunst og kultur på børns egne måder, Kunst og kultur på nye måder, Kunst og kultur er ulige fordelt og Børneforskerne efterspørger mere netværk. Baggrund Formålet med rundbordssamtalen var at bringe børnekulturelle forskere i tættere dialog med hinanden og bidrage til at skabe overblik over den forskning, som foregår på feltet. Forskerne skulle i gruppediskussioner nærme sig en fælles forståelse af eksisterende viden på det børnekulturelle område og udpege områder, hvor der mangler viden. En gruppe af de forskere, som Børnekulturens Netværk i forvejen samarbejder med, var inviteret til arrangementet. I alt deltog 17 forskere fra det børnekulturelle felt. Forud for rundbordssamtalen havde Mandag Morgen interviewet forskerne om deres tilgang til det børnekulturelle felt og deres egen forskning. Interviewene var blevet opsummeret i et balkort, der blev uddelt på dagen. Balkort og en liste over de deltagende forskere findes efter sammenfatningen. Program for dagen Indledningsvis mødtes forskerne i plenum og Benedicte Helvad, sekretariatschef for Børnekulturens Netværk, bød velkommen. Forskerne gik derefter ud i tre grupper, hvor de diskuterede børnekultur med hhv. daginstitutionen, skolen og fritiden som institutionelt omdrejningspunkt. Efter gruppediskussionerne var der debat i plenum. Karin Marcussen, kontorchef i Kulturministeriet, blev interviewet om ministeriets visioner for det børnekulturelle område og forskerne fik mulighed for at stille spørgsmål og debattere. Efter afrunding på dagen fortsatte samtalerne i et mere uformelt forum. En lille film fra dagen kan ses her. 1

2 Tema 1: Kunsten og kulturens værdi Diskussionerne mellem forskerne tegnede et billede af børnekultur som et område under pres. De kunstneriske, kreative og æstetiske dimensioner forsvinder i stigende grad ud af institutionerne, og det er svært at fastholde en politisk bevågenhed på området. Flere forskere argumenterede for, at det er vigtigt at holde fast i kunsten og kulturen for dens egen værdi for livskvalitetens, oplevelsens og dannelsens skyld. Derfor er det vigtigt, at børnekulturen ikke blot bliver spændt for læringens og pædagogikkens vogn. I stedet er der behov for en værdimæssig diskussion af, hvad vi vil med kunst og kultur i børns liv. Forskerne oplevede et behov for at ministeriet herunder Børnekulturens Netværk mere proaktivt indgår i dialog med pædagoger, lærere og forældre om, hvad kunsten og kulturen kan. Anbefalinger fra forskerne: Der skal forskes i betydningen af kunst og kultur i børns liv Der er behov for solid og tilgængelig forskning, som kan dokumentere betydningen af kunst og kultur i børns liv. Uden en sådan dokumentation er det svært at skabe og fastholde politisk bevågenhed på kulturområdets egen værdi. Børnekulturens Netværk skal bidrage til den offentlige debat Børnekulturens Netværk bør mere aktivt sætte kunst og kultur på dagsordenen i den offentlige debat. Børnekulturens Netværk skal kommunikere, hvorfor området er vigtigt og bør prioriteres, f.eks. ved at bringe historier om vellykkede kunst og kulturprojekter frem i lyset. 2

3 Tema 2: Kunst, kultur og læring i samspil Forskerne diskuterede, hvordan fokus på paratviden, færdigheder, tests og evalueringer er vokset i de senere år. Det er ofte svært at måle og dokumentere værdien af de kunstneriske, kreative og æstetiske aktiviteter, der foregår i skoler og daginstitutioner, hvilket kan medvirke til, at kunst og kultur nedprioriteres. Som et eksempel nævnte flere forskere, at jagten på gode PISA resultater kan betyde, at den kreative udfoldelse og udvikling hos børn ikke får tilstrækkelig plads i skolen. Forskerne fremhævede også, at der er ved at ske en skolificering af dagtilbuddene. Daginstitutionerne bliver mere indlæringsorienterede, og der bliver sat skolelignende rammer op. I den proces fortrænges de legende og sansende aktiviteter. Forskerne advarede kraftigt mod prioriteringer, der ikke levner plads til børns selvstyrede leg og kreative udfoldelse i institutionerne., fordi det svækker børns evne til at tænke kreativt og agere innovativt kompetencer, som de får brug for i fremtiden. Flere forskere bemærkede i forlængelse af ovenstående, at mange lærere og pædagoger betragter kunst og kultur som et supplerende element til undervisningen, snarere end en integreret og nødvendig del. Forskerne pegede på, at fælles mål er fuldstændig afgørende for, hvordan lærere vælger at prioritere deres undervisning. Især når skolerne er presset på økonomien, skærer og nedprioriterer de, hvor der ikke er fælles retningslinjer. Anbefalinger fra forskerne: Kunst og kultur skal skrives tydeligt ind i skolernes fælles mål Kunst og kultur skal indskrives tydeligt i de fælles mål i skolen. Ellers bliver kunst og kultur nedprioriteret i skolernes hverdag. Der skal forskes mere i, hvordan børnekulturen bidrager til bedre læring Der er behov for at demonstrere, at den børnekulturelle indsats bidrager til børns læring. Kulturen kan styrke læringen ved f.eks. at skabe motivation, glæde og trivsel. Her kan der være inspiration at hente fra udlandet bl.a. Bunkeflo projektet i Sverige ( )og Creative Partnerships projektet i England ( partnerships.com/). Vi skal blive bedre til at forstå børns aktuelle legekultur Vi skal blive bedre til at forstå børns egne kompetencer, som de kommer til udtryk gennem legekulturen. Forskerne efterspurgte mere forskning i børns aktuelle legekultur. 3

4 Tema 3: Kunst og kultur på børns egne måder Forskerne talte om, at der mangler viden om, hvordan børn erfarer og bliver berørt af kunst og kultur. Ifølge flere af forskerne har lærere, pædagoger og andre voksne mange antagelser om, hvad den gode børnekulturelle oplevelse er antagelser, der ikke nødvendigvis svarer til børnenes oplevelser. Flere af de begreber, voksne bruger til at beskrive børnekultur med, giver ikke nødvendigvis mening eller ikke samme mening for børnene. Eksempelvis anvender man ofte begreberne for, med og af til at skelne mellem måder, hvorpå børn møder kunst og kultur. Men børn sondrer ikke selv, og deres udfoldelser vil oftest ske i en kombination af forskellige deltagelsesformer. På samme måde sondrer børn heller ikke mellem fin og lavkultur. Børn tager i højere grad blot de tilbud og oplevelser til sig, der fænger dem. Forskerne argumenterede for, at børns egne valg bør tages mere alvorligt, så voksne i mindre grad gør sig til herre over, hvad der er god og dårlig kultur for børn. Hvis voksne ikke lytter mere til børnene, risikerer de at gå glip af vigtige pointer om, hvordan kunst og kulturtilbud til børn bedst udformes. Anbefalinger fra forskerne: Mere forskning i børns eget perspektiv på kunst og kultur Der skal forskes mere i, hvordan børn oplever kunst og kulturtilbud, og hvad oplevelsen betyder for dem. Lærere og pædagogers kulturelle og kunstneriske kompetencer skal opkvalificeres. Der er behov for en opkvalificering af lærere og pædagogers kompetencer indenfor kunst og kultur. F.eks. skal kunst og kultur i højere grad tænkes ind i pædagog og læreruddannelserne. Skoletjenesten blev fremhævet af forskerne som et godt redskab til at opkvalificere lærernes kompetencer. Udøvende kunstnere skal ud i skoler og institutioner Kunstnere bør oftere end i dag inviteres ud i skoler og daginstitutioner for gerne over længere perioder at gennemføre kunstprojekter. Det kan f.eks. være gennem Huskunstnerordningen. Herning kommune nævntes som et eksempel på en kommune med god erfaring med at lade kunstnere rokere mellem forskellige skoler og daginstitutioner. Fremtidens kunstformidlere skal udnyttes som en ressource i dag Kunst og kunstformidlingsstuderende på de videregående uddannelser kan med fordel bringes ind i skoler og daginstitutioner undervejs i deres uddannelse. 4

5 Tema 4: Kunst og kultur på nye måder Flere forskere påpegede, at nye kulturformer vinder frem, hvor børnenes tid og aktiviteter ikke er styret og sat i rammer f.eks. uden for skoler, daginstitutioner og eksisterende kulturinstitutioner. De nye kulturformer har ofte et socialt islæt, og børn er ofte selv medskabere. For eksempel benytter børn sig i stigende grad af interaktive medier: De producerer film til YouTube, blogger om deres idoler og meget andet. Forskerne vurderer, at der mangler viden om disse kulturelle aktiviteter, der foregår i børns frie ustyrede tid. Anbefalinger fra forskerne: Der skal forskes i, hvordan børn bruger deres tid Der er behov for forskning i, hvordan børn bruger deres tid. Det kunne eksempelvis være interessant at lave et tidsstudium af, hvordan børns hverdag ser ud, herunder hvor stor en del kunst og kultur fylder og hvordan. Der skal forskes i den kunst og kultur, som børn skaber på egen hånd Der mangler viden om, hvordan børn udfolder sig kunstnerisk og kulturelt på egen hånd. Hvilke udtryksformer benytter de? Hvad skaber de? Gør de det alene eller sammen med andre? Hvad betyder den kunstneriske og kulturelle udfoldelse for dem? Samtidigt skal det undersøges, hvordan vi kan blive bedre til at støtte den kultur, som børn skaber på egen hånd. 5

6 Tema 5: Kunst og kultur er ulige fordelt Forskerne talte om, at en tredjedel af danskerne i dag ikke benytter sig af kunst og kulturtilbud. Når visionen for Børnekulturens Netværk er, at alle børn skal møde kunst og kultur, er det afgørende at være opmærksom på, hvordan vi inkluderer de børn, der ikke er vant til at bruge de offentlige kulturtilbud. Diskussionerne mellem forskerne kredsede blandt andet om, hvem der benytter sig af hvilke kulturtilbud, og hvordan vi både kan inkludere nye brugergrupper i eksisterende tilbud og indrette nye tilbud til nye brugergrupper. Flere forskere pegede på, at de større børn ofte overses i de eksisterende tilbud. Tager man eksempelvis skolen, så er kunst og kultur ugentligt på skemaet i de mindre klasser men forsvinder gradvist ud, i takt med at eleverne bliver ældre, for at blive reduceret til et minimum, når eleverne når til udskolingen. Anbefalinger fra forskerne: Tilskud til transportudgifter skal mindske den geografiske ulighed i adgang til kunst og kultur Der bør ydes tilskud til skoler og dagtilbuds transportudgifter. Mange kulturtilbud er centreret omkring hovedstaden og de større byer. Transportudgifter skaber en geografisk ulighed i børns adgang til kulturtilbud. Der skal forskes i, hvordan udsatte børn møder og skaber kunst og kultur Der er behov for en forskningsindsats, der både undersøger, hvordan udsatte børn får bedre adgang til kunst og kulturtilbud, og hvilken betydning det har for udsatte børn at skabe kunst og kultur. 6

7 Tema 6: Børneforskere efterspørger mere netværk Forskerne udtrykte et stærkt ønske om mere netværk, videndeling og samarbejde på tværs af deres felt. Feltet er tværfagligt, hvilket gør det svært at skabe overblik, og flere forskere forklarede, at forskningen derfor foregår meget fragmenteret. Blandt forskerne var der bred enighed om et behov for flere netværksinitiativer, hvor personer fra det børnekulturelle felt både forskere, undervisere og praktikere kan mødes på tværs af institutioner og fagligheder for at udveksle erfaringer og skabe nye samarbejder. Anbefalinger fra forskerne: Børnekulturens Netværk skal kortlægge det børnekulturelle felt Børnekulturens Netværk skal kortlægge, hvem der beskæftiger sig med børnekultur, og hvad de konkret beskæftiger sig med. Et bedre overblik vil gøre det nemmere at etablere nye kontakter og skabe tværgående samarbejder. Flere pegede i den sammenhæng på, at det er vigtigt også at huske selvstændige og private kulturproducenter. Børnekulturens Netværk skal kortlægge eksisterende viden og behov for ny viden Der er behov for en kortlægning af eksisterende viden på feltet, samt et overblik over feltets videnshuller. Børnekulturens Netværk bør understøtte denne kortlægning. Børnekulturens Netværk skal være katalysator for netværk Børnekulturens Netværk skal medvirke til at skabe og facilitere netværk på tværs af feltet. De peger på rundbordssamtaler som et godt initiativ, der med fordel kan fortsættes med en vis regelmæssighed f.eks. hvert halve år for at opnå kontinuitet i diskussionerne. Forskerne gjorde opmærksom på, at der i forbindelse med netværksdannelsen nogle gange skal sondres mellem børne og ungekultur. Forskere, der særligt beskæftiger sig med ungekultur skal have mulighed for at for at møde og netværke med andre ungekulturforskere, og børnekulturforskere skal have et forum, hvor de kan diskutere børnekultur. Etabler et fælles børnekulturforskningscenter Der bør etableres et fælles børnekulturforskningscenter, som kan samle forskere på området. Det behøver ikke være en stor investering, da mange i forvejen forsker på området, men blot er spredt over mange forskningsinstitutioner. Børnekulturens Netværk bør gå videre med at undersøge mulighederne for at etablere et sådan center. 7

8 Deltagende forskere Ane Hejlskov Larsen Lektor i museologi og formidling, Aarhus Universitet Ann Knudsen 1 Selvstændig konsulent og oplægsholder om neuropsykologi og hjerneforskning Anna Skyggebjerg Lektor ved Center for Børnelitteratur, Aarhus Universitet Anne Petersen Lektor og koordinator ved pædagoguddannelsen, VIA University College Beth Juncker Professor i børnekultur, Det Informationsvidenskabelige Akademi Carsten Jessen Lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Eva Fock Selvstændig musiketnolog og projektkoordinator ved Center for Kultur og Udvikling Gitte Balling Adjunkt, Det Informationsvidenskabelige Akademi Herdis Toft Lektor ved Institut for Pædagogik, Syddansk Universitet Jan Kampmann Professor og forskningsleder ved Institut for Psykologi, Roskilde Universitet 1 : Deltog ikke ved rundbordssamtalen, men har bidraget med interview 8

9 Kim Rasmussen Lektor ved Institut for Psykologi, Roskilde Universitet Lotte Broe Lektor ved pædagoguddannelsen, Professionshøjskolen UCC Louise Ejgod Hansen Postdoc ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet Nina Christensen Lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet Pernille Hviid Lektor i udviklingspsykologi, Københavns Universitet Stig Broström Professor i småbørnspædagogik ved Institut for Uddannelser og Pædagogik, Aarhus Universitet Søren Kjær Jensen Forskningsformidler ved Aarhus Universitet og direktør for Center for Rummelighed 9

10 Balkort på de deltagende forskere ANE HEJLSKOV LARSEN Lektor i museologi og formidling, Aarhus Universitet Leder, Center for Museologi, Aarhus Universitet Formidling handler ikke bare om målgrupper det handler også om faglighed og at man sætter nogle rammer for, hvad der skal foregå. Hvis man ikke har noget at fortælle, har man ikke noget at formidle. Vi må nedbryde institutionsmurene og blive bedre til at udveksle viden. Har lige været med til at lave en kvalitativ undersøgelse af, hvorfor unge vælger museer fra eller til Formidling af maleren Per Kirkeby Udvikling af nye former for formidling Kreative alliancer og partnerskaber mellem kulturinstitutioner f.eks. tværfaglige samarbejder mellem teatre og museer Undervisning i børneformidling og pædagogik vedr. det hele Vi står overfor en udfordring om at skabe nogle værdimæssige sammenhænge mellem uddannelsessystemet og børns fritid. Sammenhænge der kan danne grundlag for et fortsat progressivt demokrati. Jeg savner de meningsfyldte fællesskaber, der kan være et alternativ til den herskende forbrugerkultur, som mere handler om at stjæle unges tid, end at give dem adgang til nye forståelser. De unge kan selv være med til at vise vej her, og et eksempel kan være deltagelse i frivillige organisationer, som bliver stadig mere populært blandt studerende. Måske savner vi netop succeser. Nutidens tilbud er økonomisk betingede og der er store udfordringer forbundet med de nye digitale medier, hvor vi stadig venter på de helt store succeshistorier. Jeg savner nogle meningsfyldte, digitale fællesskaber, som også griber ind i unges fritid. Ser man på mit eget felt, så har kunstmuseerne været en stor succes. Det er lykkes dem at få børn og unge til at strømme ind i stort tal - også i fritiden. Vi har aldrig haft så mange, der går på kunstmuseer. De unge søger kulturoplevelser, der giver meningsfyldte fællesskaber og det vi kan lære er, at det ikke er nok blot at skabe en kulturel aktivitet den skal også have et socialt aspekt. Aktiviteterne skal være med til at skabe en social ramme for udvikling og samtale. Vi er professionelt meget dygtige til at lave børnekultur- og formidling, men hvis arbejdet skal forankres i nogle sociale kontekster, hvor børn får noget ud af det, har vi behov for en højere grad af flerfaglighed og teambaseret forskning. Vi skal kombinere flere vinkler på dannelsesperspektivet. For eksempel er rundbordssamtaler en god mulighed for at mødes på tværs af fagligheder. Vi må nedbryde institutionsmurene og blive bedre til at udveksle viden. Vi har så mange dygtige forskere indenfor forskellige fagområder, men de sætter sig ikke sammen. Kulturministeriet bør bane vej ved at sætte nogle tværfaglige projekter i gang. Start f.eks. med at lade de studerende på kunstakademierne møde de kommende formidlere på universiteterne, så partnerne bliver udfordret på deres viden og sammen skaber nye forståelser. Børnekulturens Netværk er et godt foretagende. Børnekulturens Netværk må gerne i højere grad være med til at facilitere forskningssamarbejder og igangsætte projekter, hvor mange forskellige typer af forskere bringes sammen. I stedet for altid at samles til konferencer mv., kunne det være interessant at tage ud i f.eks. en børnehave og diskutere, hvordan man ser tingene ud fra forskellige perspektiver. menneskes udvikling 10

11 ANN KNUDSEN Arbejder med neuropsykologi, genoptræning efter hjerneskader og hjerneforskning Cand.mag. i dansk og psykologi Lad os tilrette undervisningen efter hvordan børns hjerner rent faktisk er, i stedet for at lovgive om hvordan de bør være. Vi taber mange af drengene og får ikke for alvor bragt de bedste af pigerne i spil. Glade og læringslystne børn med evnen til at tænke kreativt, selvstændigt og nyt er vores største ressource. Lad os blive bedre til at udnytte den. Sidder med i et advisory board om Fremtidens Folkeskole Er med i et pilotprojekt, der Der er så megen fokus på paratviden, færdigheder, PISA og evalueringer i Danmark. Alt, hvad der bare lugter lidt af kunst og kultur, nedprioriteres, fordi vi ikke umiddelbart kan måle konsekvensen af det. Faren er at vi mister evnen til at tænke kreativt og anderledes, hvilket i sidste ende svækker vores konkurrenceevne. Hjerneforskningsresultater kan hjælpe os til at give et fingerpeg om effekten af de fag, som vi ikke umiddelbart kan måle effekten af gennem tests. Ser vi til f.eks. Malmø, har Bunkeflo-projektet været en stor succes. Projektet har vist, hvordan en times idræt om dagen har forbedret elevers evner i både svensk og matematik. Hvis et barn er dårlig til læsning, så er det det neurale netværk i hjernen, der ikke virker. At give barnet flere dansktimer svarer til at bede en blind om at se sig for. Det handler i stedet om at finde en anden vej til læsning og her skal vi ikke underkende værdien af at lade børn arbejde visuelt eller give dem tingene i hænderne. Vi skal bringe den viden, som allerede eksisterer, helt ud i skolerne. Det kræver, at vi supplerer lærerne med nogle håndgribelige værktøjer, der er praktisk anvendelige om onsdagen i en dansktime. Børnekulturen står ofte overfor en formidlingsudfordring. Hvis ikke man får tydeliggjort, at børnekultur også handler om at blive bedre til dansk og matematik, så skal vi ikke regne med flere penge til området. Vi må blive bedre til at kommunikere sammenhængen mellem glæde, livskvalitet og øget læring. undersøger, hvorfor vi taber så mange drenge i gymnasierne og hvordan vi kan blive bedre til at holde på dem Foredrag om børn, unge, hjerner, læring og kønsforskelle Samarbejde med socialpædagogiske tiltag Hvordan vi tilretter undervisningen, efter den måde børns hjerner er indrettet på 11

12 ANNA SKYGGEBJERG Lektor, Center for Børnelitteratur, Aarhus Universitet Lad os blive bedre til at tænke kulturlivet med ind i institutionerne og bygge bro mellem de to De universitære forskningsmiljøer bør måske være mere opsøgende overfor hinanden og overfor de små miljøer ude på diverse university colleges og den anden vej rundt. Hvordan børnelitteratur og især nyere fagbøger møder børn i grundskolen Hvordan børnelitteraturen indgår i undervisningen på universitetsuddannelser samt på lærer- og pædagoguddannelsen Har netop udgivet en bog om børnelitteratur i skolebiblioteket Børnelitteratur som en særlig litterær udtryksform. Børnelitteraturens rolle i skole og fritid. Det er en udfordring, at mange børn kun får adgang til kulturtilbud gennem skolen. Lad os blive bedre til at tænke kulturlivet med ind i institutionerne og bygge bro mellem de to. Når børn gennem skolen møder kultur, som tænder dem, er de ofte selv med til at trække kulturen med ud i deres fritid. Musik- drama og billedskoler er gode eksempler på succeshistorier, hvor børn både er modtagere og skabere af kultur. På mit eget område har forfatterskoler for børn oplevet en enorm opblomstring og gjort børn til aktive skabere af litteratur. Fanklubber på nettet og læsegrupper på biblioteket er gode til at aktivere deltagere og inddrage litteraturen i det sociale liv. Succeshistorier som disse opstår ofte som græsrodsinitiativer sat i verden af lokale ildsjæle. Der er behov for netværk, hvor forskere og formidlere kan komme i dialog med hinanden, dele den viden, som vi hver især har, og skabe samarbejder på tværs af institutioner. Rundbordssamtaler er et godt initiativ. På et strukturelt niveau bør universitetsmiljøerne måske være mere opsøgende overfor hinanden og over for de små miljøer ude på diverse university colleges, samt den forskning der foregår der og den anden vej rundt. Jeg vil opfordre Kulturministeren til at kaste et blik mod vores nabolande, hvor der er mange flere forskere indenfor feltet samt en stærkere ministeriel støtte og forankring. For eksempel har Norge en meget omfattende forskning og ydermere en stor litteraturstøtteordning. Man kan også arbejde mere med at få udbredt den viden, som vi allerede har fra udviklingsprojekter. Man kan desuden synliggøre området gennem initiativer som prisuddelinger og konkurrencer. Man kan overveje at fokusere indsatsen omkring færre, større projekter, som bedre kan synliggøres. Forsæt det gode arbejde med at skabe større synlighed omkring området. I den forbindelse kan Børnekulturens Netværk overveje, om de I højere grad kan nå ud til aktører som f.eks. de folke- og skolebibliotekarer, der indgår i børns daglige møder med kunst og kultur. 12

13 ANNE PETERSEN Lektor cand.mag. og koordinator, VIA University College, Pædagoguddannelsen, Videncenter for børn og unges kultur Den moderne kultur kan være med til at udfordre og ryste børn, og det er derfor rigtig vigtigt, at de møder den gennem daginstitutionerne. De nye litterære er de hurtigst voksende former i børne- og ungekulturen og udvikler sig fuldstændigt upåagtet af skoler, forlag og biblioteker. Det er en form for mørkt stof, som vi grundet dets ikke-institutionelle natur ikke ved særlig meget om. Æstetisk-pædagogisk praksis i børnehaven Ipad, tablets og pædagogik i vuggestue og børnehave Det æstetiskes plads i hverdagskulturen Mediebrug og litteraturs betydning for hverdagens struktur Der eksisterer en kæmpemæssig og stadigt voksende kløft mellem den institutionaliserede kultur og den vildtvoksende kultur, som både lokalt og globalt er i fuld udvikling via internettet. Denne nye kulturform er en udfordring for os at undersøge og den udgør på sin vis en trussel for de institutionaliserede kulturtilbud, der i stadig højere grad må kæmpe om børn og unges opmærksomhed gennem større formidlingsindsats. Samtidig er det positivt og meget spændende, hvordan denne nye kulturform vokser frem helt uden voksen indblanding. Jeg mener, vi skal overveje meget, hvordan vi skal blande os og forholde os undersøgende og måske lære af de nye, selvskabte kulturformer. I de sidste 25 år af det forrige århundrede skete der i Danmark og det øvrige Skandinavien en meget spændende udvikling. Vi fik den moderne billedbog, et nyt børneteater og børne-tv og vi blev gode til at få børnesynet med, lytte til den implicitte børnestemme og tænke kulturen i børnehøjde. Det har givet os en åbenhed, som gør, at vi til stadighed er gode til gennem kulturen at tage tabuer op. Vi står i dag i en ny tid, der kræver nye tiltag, men lad os huske at holde fast i åbenheden for forskellige udtryksformer og perspektiver på kultur. Den nye litterære er en spændende form for kultur, som går uden om skoler, forlag og biblioteker. Vi ser nye anarkistiske forfatterskoler dukke op som drivkraft for et fantastisk spændende nybrud. Vi mangler virkelig viden og rammer for at forstå og begrebsliggøre disse nye genrer. Der er i det hele taget behov for mere viden om, hvordan vi håndterer de nye medier - f.eks. Ipads, der vinder stadigt frem i daginstitutioner. Vi ved, at vi kan bruge Ipads til at bringe børnekulturen frem, men vi ved endnu ikke, hvordan vi gør det på bedste vis. Jeg foreslår ministeren fortsat at sikre en børnekulturpolitik, som tilgodeser både traditionen og de nye genrer. Faktisk ser vi, at nogle helt gammeldags kulturformer og internettet mange gange går hånd i hånd. Et sjovt eksempel er den kæmpe strikkekultur, der for nyligt, via internettet er blomstret op blandt teenagere. I øvrigt er kulturpasset et glimrende initiativ, som man kan overveje at udvikle mere på. Jeg opfordrer til, at man i stadig højere grad retter sin opmærksomhed mod de ikke-institutionaliserede kulturformer som f.eks. de nye litterære og internet fan-kultur. Fankultur og fanfiktion og de nye litterære 13

14 BETH JUNCKER Doktor i biblioteks- og informationsvidenskab Leder af Børnekulturforskere i Norden Konsulent for forskellige kultur- og forskningsråd Lad nu være med at blande kunst og kulturs betydning i uddannelse og i pædagogiske udviklingssammenhænge sammen med kunst og kulturs betydning i vores kulturelle liv. Det hænger overordnet sammen, men vi må tænke det hver for sig, for at kunne tænke det sammen. Er ved at lægge sidste hånd på en publikation som samler den Den største udfordring må være at udvikle nye kulturformidlingsformer, der knytter sig til samfund 3.0 det digitaliserede og interaktive samfund, hvor digitale medier er indhold og ikke bare form. Vi må redefinere brugerbegrebet og i langt højere grad arbejde med deltagelsesformer. Inden for alle politiske felter snakkes der for tiden om kreativitet og innovation, hvilket er tæt koblet til det børnekulturelle felt. Når udviklingen går hurtigt, fungerer børn som seismografer. Man må derfor tage dem seriøst. For øjeblikket er der stor fokus på, at danskerne skal innovere og tænke kreativt, men vi har behov for mere viden om, hvordan vi fremmer disse kompetencer. Herudover har vi indenfor børneteater og børnefilm praktisk talt ingen forskning og vi mangler decideret forskning i kulturformidling. For det første skal man lade være med at bede om fantastiske ideer, der ikke må koste penge. For det andet skal Kulturministeren selvfølgelig tænke i projekter, men i langt højere grad skal han tænke i, hvordan vi gør disse projekter til traditioner. Ellers risikerer vi at brænde sjæle op. Ved at udvikle en børnekulturpolitik kan Børnekulturens Netværk være med til at styrke den deciderede kulturelle profil. nordiske forskning på det brede børnekulturelle felt Er optaget af at udvikle nye teorier om kulturformidling i relation til børn og unge Børns møde med kunst og kultur Udfordringerne for kulturformidling Det æstetiskes betydning i vores hverdagsliv 14

15 CARSTEN JESSEN Lektor, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Lektor, Center for Playware Legen er ikke forsvundet, men har blot fået nye udtryksformer. De geografiske og fysiske vilkår for børns leg har forandret sig og det har betydning for, hvordan børns liv former sig. I dag er det mindst lige så vigtigt at kunne finde ud af at lave en video, som folk gider se, som det er at kunne skrive og læse. De digital mediers rolle i undervisning og i leg Børn og unges måder at bruge computerspil Leg og legekultur Digitale medier Når vi beskæftiger os med børn i dag, skal vi passe på med at hænge os fast i, hvordan vi selv gjorde i fortiden. Børn og unge har i dag adgang til rigtig meget viden og kunnen gennem de digitale medier. Derfor er der behov for, at de børn som vokser op, ikke blot lærer at forstå men også at udtrykke sig via disse medier. I dag kan det f.eks. være mindst lige så vigtigt at kunne lave en video, som folk gider se, som det er at kunne læse og skrive. Vi skal lægge vægt på, at børn får lov til at udvikle sig ved at være kreative. De skal lære at beskæftige sig med kunst og kultur ikke blot som noget, der eksisterer, men som noget, de aktivt kan være udøvere og medskabere af. Musikken er et godt eksempel på et område, hvor man har formået at skabe et godt samspil mellem det, man forsøger at lære børn, og det, de interesserer sig for. Særligt i musikskolerne ser man, at børnene selv går i gang, er aktive og vil noget. I skolerne har man omvendt en tendens til at nulstille børn ud fra en ide om, at de ikke ved eller kan noget på forhånd. Jeg mener, det er vigtigt at forstå, at børn altid kommer med en motivation og med nogle læringskompetencer, som man bør koble sig på snarere end at modarbejde. Vi skal se på, hvordan vi skruer de æstetisk kreative fag sammen, så børn får lyst til selv at blive aktive udøvere. Her må vi blive bedre til at forstå børns egne kompetencer, som de kommer til udtryk gennem legekulturen og koble dem til de kunstneriske og kulturelle fag. Lad os starte med at lære noget mere om børns aktuelle legekultur. Eksempelvis er de digitale medier et sted, hvor der sker en masse videndeling og læring og hvor børn og unge selv er meget aktive. At blive klogere her vil bringe os et godt stykke fremad. Det er evnen til at være kreativ og til at skabe nyt, vi skal leve af i fremtiden. Det kræver, at vi tør satse meget mere på de kreative, æstetiske og kunstneriske fag. Jeg kunne godt tænke mig, at Børnekulturens Netværk var med til at initiere et bredt netværk, hvor man forsøger at samle alle de mennesker, som arbejder på feltet og giver dem mulighed for at erfaringsudveksle. Her tænker jeg både på forskere, undervisere og de personer, som arbejder med børnekultur i praksis. 15

16 EVA FOCK Selvstændig musiketnolog Projektkoordinator, Center for Kultur og Udvikling Udsyn giver indsigt. Ved at have øje for forskelligheder, bliver vi bevidste om, at det vi foretager os, er et valg. Det vil jeg gerne have, at unge er bevidste om. Underholdning uden holdning er tandløst. Det er at spilde de fantastiske ressourcer vi har. De centrale aktører har formået at italesætte børnekultur som et område, der bør tages alvorligt. Musik- og kunstformidling Tilrettelægning af undervisningsforløb til gymnasier Ligegyldighed. Når vi gør kunsten til noget ligegyldigt, til udelukkende at være underholdning, taber vi kunsten. Kunst kan selvfølgelig lejlighedsvis være underholdende, men underholdning uden holdning er tandløst. Det er tidsspild. Det er at spilde de fantastiske ressourcer, vi har. Hele børnekulturområdet er vokset op omkring en demokratitankegang. Hvis vi udvander det indefra ved at gøre det, som børnene får, ligegyldigt, så udhuler vi hele demokratitankegangen om, at det er en stadigt påkrævet opgave at forholde os til de valg, vi træffer, og de værdier, vi har. Hvis ikke vi gør det, så smuldrer vores demokrati. Vi må tage kunst og kultur alvorligt, tage handsken op og sige jeg mener faktisk det her, jeg har noget på hjerte, og jeg tror på det. Jeg ser to store succeshistorier. Den første, at man tillader at tænke tværterritorialt, at man trækker på hinanden. Den anden, at feltet har formået at blive taget alvorligt, at nogle af de centrale aktører har formået at italesætte børnekultur som noget, der bør tages alvorligt. Skal vi bevare de mange gode resultater, kræver det en konstant skærpelse af vores forståelser. Nye generationer betyder, at vi ikke kan bruge de samme metoder, som vi har prøvet før. Vi bør arbejde på at styrke de æstetiske fag og den æstetiske bevidsthed i skolerne. Det er en nøgle ud til kulturlivet og kan også være et brohoved over til fritidsaktiviteterne. Det fantastiske ved at bruge skolerne til at nå ud til børnene er jo, at vi har dem alle samlet der. Mangfoldighed. Pir deres nysgerrighed, overrask dem, kræv noget af dem i deres kunstneriske oplevelser. Kulturministeren bør i langt højere grad samarbejde med Undervisningsministeren. På den ene side udhuler vi de kunstneriske fag i skolen og på den anden har vi f.eks. konservatorierne, der brænder for at komme mere ind i skolen. Der er ingen tvivl om, at begge grupper kan noget, men lige nu er det jo en krig på næsten ikke-eksisterende stillinger. Lad os se på, hvordan vi kan bruge, snarere end at bekrige hinanden. Kunst og kreativitet i skolen Formidling af kunstnerisk mangfoldighed 16

17 GITTE BALLING Adjunkt, Det Informationsvidenskabelige Akademi Det jeg synes, er særligt spændende, er mødet mellem den institutionaliserede kultur og den mediebårne kultur, som bare kører for fuld skrue, uanset om vi nedlægger Kulturministeriet i morgen. Kulturformidling til børn og unge primært unge Udviklingen af et nyt begreb for kulturformidling Hvordan den måde vi har udviklet vores tanker om børn på, spiller ind på den måde, vi formidler til børn Deltagerkultur Børn har i dag mange ikke-institutionaliserede muligheder for at møde kunst og kultur. Det er en trussel, hvis ingen gider komme i institutionerne så kan de lige så godt lukke og slukke. Vi må derfor forske noget mere i, hvordan børn på egen hånd møder kunst og kultur i deres fritid. At forskning indenfor det børnekulturelle felt har haft indflydelse på og været med til at inspirere, hvordan vi bredere set tænker formidling i dag, er en succes. Et konkret eksempel er, hvordan det her med at tale om for, med og af også har sneget sig ind på det voksne kulturområde. Her tales der nu om at skabe oplevelser og det har vist sig, at også voksne synes, det er fedt at kunne røre ved og gøre noget med tingene. Vi kan lære, at man skal passe på med at være for nidkær omkring at putte folk, aldre og køn i kasser. Lad os i stedet lære og inspirere af hinanden. Den øgede deltagerkultur medfører en række radikale ændringer, der uvilkårligt vil få indflydelse på institutioner, kunstbegreber, opfattelser af aftager, modtager mv. Vi har behov for mere viden om, hvad der sker uden for de institutionaliserede rammer og hvad den selvskabte kultur går ud på. Det er ærgerligt, at den børnekulturelle forskning foregår lidt drypvist rundt omkring. Man kunne overveje at etablere et institut for børnekulturforskning. Det kunne være interessant, hvis Børnekulturens Netværk kunne være med til at sætte fokus på, hvad der er af kultur udenfor Kulturministeriets ressortområde. Kulturpolitik Kulturformidling 17

18 HERDIS TOFT Lektor, Syddansk Universitet, Odense Studieleder, Pædagogik, Syddansk Universitet, Odense Fagleder, Masteruddannelsen i børneog ungdomskultur - medier og æstetiske læreprocesser Børns leg skal i centrum og der skal skabes tid og rum til leg Børn lærer for at lege ikke omvendt Er netop ved at færdiggøre en bog om legekultur i tid og rum Et projekt om alternative rum og fortællinger i børnehaver, som kan omsættes til folkeskoler Et foredrag vedr. studier i lyd og Ufarlighed. Når vi med vores trygheds- og sikkerhedsnarkomani inddæmmer børn og institutionaliserer deres aktiviteter, kommer de ikke ud over kanten. Overvågnings- og læreplanskulturen må erstattes af flere hemmelige hulebyggerier Især i norden har vi været gode til at lave kulturelle projekter sammen med børn og det involverer børnene på en ligeværdig måde. Derved lærer både børn og voksne af projekterne, som er med til at bygge bro over generationskløften, demokratisere opfattelsen af børn og give dem en reel oplevelse af medejerskab til egen kulturel sigen og gøren. Indtil nu har vi ikke været nok optaget af, hvordan børn bruger kroppen i deres leg. Ikke mindst lydsiden af den kropslige deltagelse har været underbelyst. Man kan sige, at vi forsker i en lydløs kultur. En harmløs, larmløs kultur danner et skævvredet billede. Vi skal sætte færre rammer for børnene ikke flere. Vi skal se børnekultur som et satsningsområde vs. børnene skal kunne satse efter egne behov Lad os blive bedre til at understøtte mulighedsrum for kultur af børn, som kan lade dem leve på egen hånd uden vores konstant overvågende indblanding. akustik og betydningen heraf i børns og unges egen kultur Børnelitteratur Legekultur Fortællinger for, med og af børn Elektroniske medier som leverandør af råstoffer til børns leg 18

19 JAN KAMPMANN Professor og forskningsleder Barndom, ungdom og familieliv, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet Børns leg udgør et prøverum for deres første erfaringer med at indgå i sociale relationer. Legen bliver dermed et helt centralt rum for deres identitetssøgning og dannelse. Vi voksne bør i højere grad forsøge at nærme os en dybere forståelse af legen og i forlængelse heraf, en større respekt omkring legen. Børns hverdagsliv i daginstitutioner Involveret i et større projekt om unge drenges frafald i ungdomsuddannelserne Legen som børnekulturel udtryksform Børn og unges kulturelle opfattelser Børns egne kulturelle udfoldelser herunder ikke mindst legen trues af den voldsomt øgede grad af pædagogisering og læringsfiksering. Børn opholder sig stadigt flere år og timer i institutionssammenhæng. Det er ikke nødvendigvis i sig selv en trussel, men betyder bare, at institutionen bliver møderammen. Truslen er, at der indenfor denne ramme sker en skolificering, hvor der helt bogstaveligt bliver mindre tid og plads til børnenes egne udfoldelser. Jeg ser et behov for, at vi tager en helt grundlæggende diskussion om, hvad god barndom er ud fra børnenes eget perspektiv. Jeg er overbevist om, at det vil give en øget respekt for legen som en kulturel udtryksform. I slut 80 erne og op gennem 90 erne var Danmark med stor inspiration og drive fra Kulturministeriet med til at sætte børn på banen som kulturelle aktører. Der blev eksperimenteret med mange projekter, hvor børn gik fra at være passive receptorer til aktive medskabere og kulturelle aktører. F.eks. søsatte man projektet Børn som medborgere, hvor man i børnehøjde satte fokus på demokrati som del af vores kultur. Det var et flot og progressivt eksempel på, hvordan man kunne imødekomme intentionerne i FN s børnekonvention om at inddrage børn og tage dem alvorligt. Vi burde have lært, at børns hverdagsliv indeholder mange flere dimensioner end dem, der pt. er fokus på i institutionerne. Men vi lider tilsyneladende af socialt hukommelsestab. Der er et stort behov for aktuelle forskningsprojekter, der går ind og kigger på børns æstetiske, kreative, kommunikative og sociale udtryksformer. Vi må blive bedre til at fremme børns kreative udtryksformer, som allerede er til stede i deres hverdagsliv og støtte dem i deres udfoldelser. Jeg vil anbefale Kulturministeren at tænke i, hvordan man kan genoplive nogle af de mange gode initiativer fra slut 80 erne og op gennem 90 erne, hvor man tog børn som kulturelle aktører alvorligt. Det kunne man med fordel gøre i samarbejde med de kommunale forvaltninger, daginstitutioner, folkeskoler mv. Det kunne være spændende, hvis Børnekulturens Netværk var mere offensive i forhold til at inddrage institutioner udenfor deres ressortområde. At de i stadig højere grad så sig selv som katalysator for tvær-institutionelle og sektorielle udviklingsprojekter, hvor man både involverer institutioner under andre ministerier og fra forskningsverdenen. og påvirkninger 19

20 KIM RASMUSSEN Lektor, Institut for Psykologi, Roskilde Universitet Der forventes i dag i højere grad end tidligere præstationer og performance fra børn. Derfor har vi behov for at få beskrevet, hvordan børn og unge oplever disse forandringer, samt hvordan de professionelle omkring børnene og forældrene oplever forandringerne. Dilemmaer i pædagogers arbejde hensynet til det enkelte barn vs. hensynet til gruppen Børns hverdagsliv i institutioner og fritid Børns boligkvarterer Børn med psykiske handicap Vores samfund er ved at forandre sig markant. Hidtil har vi haft en velfærdsstat, men den er ved at udvikle sig til konkurrencestat. I den forbindelse er vores syn på børn også ved at forandre sig. I dag forventes i langt højere grad end tidligere præstationer og performance fra børns side. Hverken forældre eller professionelle omkring børnene har selv været udsat for det, vi i dag udsætter børnene for. Det er en udfordring, fordi de voksne mangler erfaring og viden om hvad det betyder for børnene. Der er behov for kritiske analyser og mere generel viden om, hvad det betyder at vokse op i en præstationsorienteret og sportsliggjort kultur, hvor der ekskluderes hele tiden bl.a. via konkurrencer, præmieringer, top 10 lister, ratings, og andre måle-veje metoder. Hvordan oplever børn og unge det? Hvordan oplever de professionelle omkring børnene forandringerne? Hvordan oplever forældrene det? Er det konkurrence vi frem for alt vil i dag og i fremtiden? Det er en stor succes, at så mange professionelle, der i hverdagen har med børn og unge at gøre, også er oprigtigt interesseret i børn og unge. Kulturudbuddet til børn og unge er i dag meget stort, og hidtil har meget været gratis. Det betyder, at de allerfleste børn hidtil har haft mulighed for at få del i kulturudbuddet uanset social og økonomiske baggrund. Sådan var det ikke i begyndelsen af det 20. århundrede. Det kan lære os, at man via politisk vilje og professionelles engagement har mulighed for at bringe kultur ud til alle. Der er behov for mere viden om, hvordan udsatte grupper som f.eks. børn af anden etnisk herkomst, børn fra økonomisk trængte familier og børn med handicap møder kulturen. Særligt må vi undersøge, hvor de udsatte grupper bliver koblet af i forhold til kunst og kultur og hvordan vi i højere grad kan arbejde med at inkludere dem. Inddrag børn og unge selv i de beslutninger, der vedrører børn og unge. De ved hvordan det er at være barn og ung i dag og inddragelse bidrager til anerkendelse og myndiggørelse. Jeg har ikke umiddelbart nogen anbefalinger ud over opfordringen til at inddrage børn og unge, samtidig med jeg har stor anerkendelse overfor det arbejde, som Børnekulturens Netværk udfører. 20

21 LOTTE BROE Lektor på pædagoguddannelsen, UCC Projektforsker ved Børnekulturens Netværk Kreativitet og innovation er tidens hurra-ord men hvor skal det komme fra? Hvis ikke vi prioriterer børns adgang til musisk virksomhed, så bliver de jo næppe kreative og innovative voksne. Lad os gøre plads til og understøtte flere formålsløse æstetiske oplevelser i børn og unges liv. Og lad os så forske i og synliggøre det udbytte, som børn og unge oplever, de får gennem de kreative processer, der ikke på forhånd har et bestemt formål i sigte. Kortlægning af forskning om børns møder med kunst og kunstnere i skoleregi Børns egenkulturelle udtryk i et æstetisk dannelsesperspektiv Børns involveringer i musiskæstetiske udtryksformer gennem f.eks. kreativ dans og performance teater Vi mangler solid og tilgængelig forskning, som kan bruges til at understøtte forestillingerne om, at det er godt og nødvendigt med kunst og kultur i børns liv. Uden en sådan forskning er det svært at skabe og fastholde politisk bevågenhed på nødvendigheden af at alle børn oplever muligheder for at deltage aktivt og medskabende i musisk virksomhed. Risikoen er, at vi taber generationer som ser sig selv ude af stand til meningsfuldt at bidrage, til de kreative og demokratiske processer, som udgør grundlaget for vores samfundsindretning. Børnekulturpiloterne på Amager ligner for mig en rigtig god historie, hvor det er lykkedes at få aktiveret nogle af dem, som vi ikke så ofte ser i kulturtilbuddene. Jeg tror, successen skyldes, at projektet tager udgangspunkt i børnenes konkrete livsbetingelser og virkelyst og at personerne bag har formået at forholde sig åbne og spørgende, til det, de unge mennesker i området synes, er spændende. De navigerer fint i det klassiske dilemma mellem at ville frisætte og styre og viser respekt for de unges egen sans for æstetiske og kulturelle kvaliteter. Vi mangler forskning, der kan vise, hvad børn og unge selv oplever, de får ud af de kunst- og kultur-projekter som finder sted i skolerne og hvilket indtryk, det gør på dem. Men også forskning, der tydeligt forbinder sig med og tilbyder en kvalificering af praksis i projekterne. I næste omgang må vi så få belyst og præciseret forbindelserne fra praksis til de forestillinger, som vi gør os om demokratisk medborgerskab, kreativitet og innovation. Kulturtilbuddene skal ud og være synlige og tilgængelige der, hvor børnene og de unge er. Ønsker vi at nå både indvandrerpiger, fodbolddrenge og gaderødder, er det altså ikke nok at hænge plakater op om at de kan henvende sig til en børnekulturkonsulent på biblioteket. Vi må være mere opsøgende og blive bedre til at tænke i konkrete koblingsmuligheder gå ud og stikke en finger i jorden og undersøge, hvor de unge, som vi gerne vil have fat i, befinder sig. Herfra kan det måske lykkes at invitere nogle af dem ind i fokusgrupper, task forces eller lign., og finde ud af, hvordan og i hvilket format, vi bedst møder dem - der hvor de er. Hvis vi gerne vil nå ud til de mest kulturfremmede, er det nok ikke kun skolerne, vi skal bruge som kanaler men også alle de mangfoldige fritidssammenhænge, som de unge færdes i. Grundholdningen må være, at børn og unge har stemmer, som vil blive lyttet til på deres egne præmisser. 21

22 LOUISE EJGOD HANSEN Postdoc, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet Børn skal have lov at opleve professionel kunst af de samme grunde som voksne skal. Gennem kunsten får børn vigtige erfaringer og forskellige tilgange til det at være i og forstå verden. Kunsten udgør dermed et vigtigt supplement til den begrebsmæssige verden, som fylder det meste af deres liv i institutionerne. Nogle lærere har en tendens til at fokusere meget på at finde frem til et rigtigt svar. Kunsten kan være med til at stille de rigtige spørgsmål. Et projekt om regional scenekunstudvikling i tilknytning til Scenekunstnetværket Region Midtjylland Den store nedprioritering af kulturen i skolerne udgør for mig at se den største trussel. Vi er nødt til at tænke skolepolitik og kulturpolitik meget mere sammen. Det nytter ikke noget, at der på det kulturpolitiske område findes en masse støtteordninger, hvis skolerne ikke har råd til den busbillet, det måske kræver at komme i teatret. Jeg ser også et behov for at give underviserne en øget bevidsthed om, hvad kulturen kan og hvordan den kan være med til at fremme den kreativitet, som der for tiden snakkes så meget om vigtigheden af. Skolerne mangler redskaber til at tænke kulturens værdi ikke mindst værdien og vigtigheden af at give børnene plads til at reflektere over deres møde med kunst og kulturen. Det er en succes, at vi har så mange professionelle kunstnere, som er gode til at møde børnene ligeværdigt. Kunstnere, der er gode til at gøre kunsten direkte relevant for børnene uden at den først skal videreformidles af voksne. Her er vi både på børneteaterområdet og i andre sammenhænge dygtige. Som systemet er nu, eksisterer der nogle huller, som gør det svært sammenhængende at styrke kulturindsatsen. Vi har behov for mere viden om, hvordan de forskellige systemer spiller sammen, hvilke indsatser, der virker og hvor vi kan blive bedre. Herudover er der behov for undersøgelser, der ud fra børnenes perspektiv er med til at synliggøre den værdi, gode kulturelle oplevelser har for børn. Jeg ser et behov for, at Kulturministeren i højere grad taler med Børneog Undervisningsministeren om, hvordan vi bedst får de to indsatser til at supplere hinanden. Hvis han vil være ambitiøs på det her område, kan han lade sig inspirere af Den Kulturelle Rygsæk, som er et Norsk initiativ, der også er begyndt at brede sig til flere kommuner herhjemme. At de sætter børnekulturen på dagsordenen - det skal være tydeligt lokalt og nationalt, at det her er et vigtigt område. Professionelt teater for børn og unge herunder produktion, publikumsanalyser og formidling 22

23 NINA CHRISTENSEN Lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet Centerleder, Center for Børnelitteratur Det optager mig, at tekster for børn på én gang har en æstetisk og en vidensmæssig dimension. Er ved at færdiggøre bog om børnelitteratur i et dannelsesperspektiv Tekster for børn i vid forstand Børnelitteraturens historie Forholdet mellem barndomsopfattelser og børnelitteratur Børnekultur bliver i dag i højere grad tænkt sammen med voksenkultur. Det kan i et perspektiv være rigtig godt, men jeg ser også en fare for, at børnekultur dermed bliver nedprioriteret og overset. Børnekultur er på én gang både noget andet og det samme som voksenkultur, og jeg mener, man må være opmærksom på både forskelle og ligheder. Det kan være en trussel i sig selv, hvis det børnekulturelle felt italesættes som truet. Jeg er på sin vis enig, men kunne godt tænke mig at sende diskussionen i en anden retning, så udgangspunktet ikke bliver en underdog-position. Inden for mit eget felt er det en stor succes, at det børnelitterære marked er så varieret. Mangfoldigheden af tekster giver mulighed for meget forskellige læseoplevelser både i dagtilbud og skoler og i børnenes fritid.. Det er også utroligt spændende at se børnelitteraturen forandre sig i kraft af medieudviklingen Det bliver f.eks. interessant at følge, hvordan billedbøger forandrer sig, når de bliver lavet specifikt til bl.a. ipads. Generelt er der jo utrolig mange bare pletter på landkortet, når det gælder børnekultur. Indenfor mit eget felt mangler der flere receptionsstudier, f.eks. i forhold til små børn, undersøgelser af en række genrer og historiske perioder af samspillet mellem bogen og andre medier og meget andet Jeg vil anbefale ministeren at tage det, som står i regeringsgrundlaget, alvorligt. Ministeren bør samle ressourcepersoner på området. Personer der kan være med til at give konkrete bud på, hvordan visionerne i regeringsgrundlaget kan udmøntes. For mig er det meget nyttigt at I bringer børnekulturelle forskere fra mange forskningsfelter og institutioner i dialog. Det må I gerne fortsætte med fremadrettet. 23