Tema Frivillig gennem 16 år - et kig på det frivillige sociale arbejde gennem kalejdoskopet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema Frivillig gennem 16 år - et kig på det frivillige sociale arbejde gennem kalejdoskopet"

Transkript

1 n r årgang december Tema Frivillig gennem 16 år - et kig på det frivillige sociale arbejde gennem kalejdoskopet

2 Frivillig gennem 16 år bladet om frivilligt socialt arbejde i Danmark - et kig på det frivillige sociale arbejde gennem kalejdoskopet Louise Rasmussen, redaktør I 16 år har Center for frivilligt socialt arbejde udgivet et nyhedsblad. Nu er det slut! Du sidder med det absolut sidste nummer i hånden. Som redaktør gennem de seneste 10 år vil jeg gerne sige tusind tak til alle der har medvirket, leveret information, skrevet artikler, givet såvel ris som ros og delt deres tanker, ønsker og bekymringer for det frivillige sociale arbejde med os. For mig har det været en spændende og fantastisk mulighed for at lære jer og den frivillige verden med alle dets nuancer og hjørner at kende. Formålet med bladet har i de år, hvor jeg har været ansat som redaktør, været at bringe nyheder om det frivillige sociale arbejde, fortælle om nye initiativer og projekter i sektoren og derudover har bladet fungeret som det sted, hvor frivillige sociale organisationer kunne gå i dialog med andre organisationer, med ministeriet, kommunerne med flere. Endelig har bladet i praksis fungeret som et udstillingsvindue for de aktiviteter, temaer og emner, som vi har arbejdet med og sat fokus på her på Center for frivilligt socialt arbejde. Nyheder og formidling af viden Selvom bladet nu lukker, vil vi naturligvis fortsat løfte denne opgave. Fremover vil det blot ske i en anden form og i andre fortrinsvis elektroniske - rammer. Nyheder om centrets aktiviteter, projekter, initiativer, kurser og arrangementer vil løbende blive bragt via vores hjemmeside og vores elektroniske nyhedsbrev Nyt fra frivillighed.dk - som efterhånden modtages af 2500 aktører i det frivillige sociale arbejde. Samtidig vil vi gerne fortsætte med at udgive mindre artikler, som er baseret på en lang række af de spørgsmål, vi modtager i vores åbne rådgivning. Det er artikler, som i bladet gik under navnet Ved du det, om frivilligt arbejde, foreningsdrift mv. Alle disse rådgivningsartikler ligger nu på frivillighed.dk hvor du ganske gratis kan hente dem og vi lover, at der kommer flere til i løbet af Nye artikler vil først og fremmest blive annonceret i vores nyhedsmail så det kan være en rigtig god ide at melde sig til Nyt fra frivillighed.dk hvis du da ikke allerede er det. Vi vil også gerne fortsætte med at publicere artikler, som dem vi gennem de seneste seks år har bragt i klummen Frivilligfronten. Ikke mindre end 30 personer har bidraget til denne samling, hvor vi har fået et rigtig godt indblik i nye projekter, initiativer, udfordringer og emner som har optaget jer. Alle udgaver af Frivilligfronten kan du nu læse i deres helhed på vores hjemmeside: Faglig formidling I det kommende år vil vi også arbejde med nye måder at formidle aktuel og faglig viden. Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvordan det skal ske, men vi har en række ideer til, hvordan vi kan supplere dyre trykte udgivelser ved at anvende en række forskellige elektroniske platforme. Sådanne løsninger som nemt, effektivt og forhåbentligt også ganske billigt, kan gøre det muligt at udbrede og gøre vores faglige viden tilgængelig for en langt større kreds af aktører i det frivillige sociale arbejde. Vi har både lyst til og mod på at afprøve nye elektroniske publiceringsredskaber, især hvis de kan styrke vores formidling og ikke mindst forbedre og udvikle vores dialog med jer - aktørerne i det frivillige sociale arbejde! I dette uigenkaldeligt sidste nummer af Frivillig, har vi bedt en god ven og tidligere kollega journalist Hans Stavnsager - om at gennemlæse alle 91 udgaver af bladet og fortælle bladets udviklingshistorie. En historie som ikke bare handler om Center for frivilligt socialt arbejde, men i nok så høj grad handler om jer og det frivillige sociale arbejde gennem de seneste 16 år. Med denne udgangsbøn for bladet vil jeg ikke sige farvel til jer, men derimod på gensyn på frivillighed.dk. Af Hans Stavnsager, freelance journalist Fra 1992 og til i dag har bladet Frivillig været en trofast følgesvend for det frivillige sociale arbejde i Danmark, men med dette nummer er det slut, og fremtidens informationer og debatter fra Center for frivilligt socialt arbejde vil i stedet udkomme i elektronisk form. I den anledning har vi valgt at se tilbage på lidt af det, der har fyldt bladets spalter igennem de seneste 16 år. I 1992 blev Center for frivilligt socialt arbejde (CFSA) startet op, og en af de første udadvendte aktiviteter fra centret var udgivelsen af bladet Nyt om det tredje netværk. Siden skiftede bladet navn til Frivillig, og også på indholdssiden er der sket en løbende udvikling. Men alligevel har bladet igennem 16 år været et fast omdrejningspunkt for CFSA s kommunikation med offentligheden generelt og det frivillige sociale miljø specifikt. I alt er det blevet til 91 udgaver, men det nummer, du nu sidder med i hånden, er det sidste. Som så mange andre trykte udgivelser er Frivillig blevet overhalet indenom af den teknologiske udvikling, og i fremtiden vil CFSA s kommunikation være centreret om hjemmeside og elektronisk nyhedsbrev kombineret med enkeltstående udgivelser. I denne artikel ser vi tilbage på bladets historie og udvikling år for år. Både fordi det store arbejde, der er blevet lagt i det gennem årene, fortjener opmærksomheden. Men også fordi historien om Frivillig samtidig er historien om CFSA og det frivillige sociale arbejde i Danmark igennem næsten to årtier. 1992: Starten Det oprindelige navn for bladet var Nyt om det tredje netværk, som i starten af 90 erne var den betegnelse, der oftest blev brugt om det frivillige sociale arbejde. Fra starten var det i højere grad et nyhedsbrev end et blad, og langt størstedelen af pladsen blev brugt til konkrete oplysninger om foreninger, aktiviteter mv. Formålet blev fra starten formuleret ganske ambitiøst: At give oplysninger om alt nyt fra det frivillige sociale område, og at være brobygger mellem alle landets initiativer og aktiviteter inden for området. Målsætningen var 6 udgivelser om året, og det første nummer så dagens lys i november Indholdet af dette første nummer og også i numrene i de følgende år var i meget høj grad korte service-meddelelser. Bladet indeholdt bl.a. emner som Netværk og nye projekter opdelt geografisk, så man kunne se, hvad der skete i ens nærområde, Nyt fra Kontaktudvalget, Nyt fra ministerier og folketing, Nyt fra udlandet, Kurser, møder og konferencer, Nyt fra centret samt Gratisannoncer. Sidstnævnte kategori indeholdt gratis annoncer fra lokale frivillige sociale foreninger fra hele landet, og her kunne man bl.a. læse om To gode madsteder i Svendborg og Ting og sager købes og sælges i Valby. Til gengæld var der kun to egentlige redaktionelle indlæg en leder og en artikel om Frivilligt arbejde må jeg eller ej? I artiklen fortalte man om de gældende regler for frivilligt arbejde for folk på kontanthjælp, dagpenge, efterløn mv., og man efterlyste erfaringer med de forsøgsordninger, der for nylig var blevet sat i gang på området. 2 3

3 Man nåede at sende endnu et nummer på gaden i december 1992, og her handlede rubrikken Den røde tråd, der fungerede som en form for leder, om en ny fordeling af PUF-midlerne, som CFSA ikke var begejstret for. Man skrev bl.a.: Den klare satsning på udpræget svage grupper er politisk forklarlig men denne prioritering er samtidig et svigt af områder, som er blevet støttet og kraftigt opmuntret gennem tidligere års tildelinger. Her tænker vi først og fremmest på selvhjælpsområdet, som i forhold til sidste år har oplevet en bevillingstilbagegang på lidt mere end en tredjedel. Der kan være mange grunde til denne omprioritering. Vi kan gisne os til de værste: nemlig at selvhjælpsgrupperne ikke længere er (politisk) moderne, og at Socialministeriet ikke mener, at det er deres opgave at støtte de mennesker, som er stærke nok til at gå til en selvhjælpsgruppe, og selv kan gøre noget ved deres (middelklasse-)problemer. 1993: Ny regering I januar 1993 fik Danmark en ny regering med socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen i spidsen efter mere end ti års borgerligt styre. Det gik selvfølgelig ikke ubemærket hen over Nyt fra det tredje netværk, hvor man bl.a. bemærkede, at den nye statsminister i sin åbningstale havde talt om behovet for aktivering af de mere end arbejdsløse. Fokus for den nye regering var i høj grad en nedbringelse af dette tal, og et af redskaberne var øget aktivering bl.a. inden for den frivillige verden. CFSA var forsigtigt positive overfor ideerne og målsætningerne, men man påpegede også de problemer, som aktivering inden for den frivillige verden kunne føre med sig: Situationen er på en paradoksal måde vendt på hovedet. Før drejede det sig om at sikre arbejdsløses ret til at deltage i frivilligt arbejde på lige fod med andre. For øjeblikket handler det om at forsvare det frivillige arbejde mod at blive en obligatorisk aktivitet for arbejdsløse. Risikoen er, at der bliver to slags frivillige: de på aktivering og så de rigtige aktivister, som arbejder for en sag. Klassedelingen på lønarbejdsmarkedet følger med ind i det frivillige arbejde. Flere af numrene igennem 1993 kredsede om de samme emner, og i en leder skrevet af den daværende bestyrelsesformand Henning Muff tog han fat på det rådighedsbegreb for de ledige, der var en helt central del af den nye regerings arbejdsmarkedsreformer. Konklusionen på lederen var: Dette kræver, at rådighedsbegrebet ophæves, dels fordi det forhindrer, at ledige frit kan engagere sig, og dels fordi det tvinger dem til at lyve om, hvad de laver, og får dem til at føle sig til grin både på lønarbejdsmarkedet og i det frivillige arbejde. Det kan godt være, at CFSA var et center under Socialministeriet, men det betød så sandelig ikke, at man var enige i alle de udmeldinger, som den nye regering kom med. Alt handlede imidlertid ikke om de nye meldinger på arbejdsmarkedsområdet og det sociale område i Murens fald og overgangen til demokrati i de øst- og centraleuropæiske lande var stadig en relativt ny foreteelse, og netop i disse år blev der sat utallige samarbejdsprojekter i værk. Således også på det frivillige sociale område, hvor Nyt fra det tredje netværk bl.a. berettede om en europæisk frivillighedskongres i Moskva med mere end 300 deltagere. Optimismen i forhold til at åbne yderligere op for frivilligt foreningsarbejde i bl.a. Rusland var stor, men det var selvfølgelig også længe før Putin-æraen satte ind. I årets sidste nummer beskæftigede man sig i lighed med det foregående år om fordelingen af PUFmidlerne. Og her var stemningen i forhold til den nye regering noget mere positiv ikke mindst fordi socialminister Karen Jespersen havde besluttet at opprioritere områder som frivillighedsformidling og selvhjælpsgrupper. I bladet blev ministeren bl.a. citeret for følgende udtalelse: Mit håb er, at jeg ved at øge støtten til selvhjælpsprojekterne kan være med til, at selvhjælpsarbejdet som metode bider sig fast, så også de kommunale myndigheder i højere grad træder til med økonomisk støtte. 1994: Hattedamer og frivillighed Det er kendetegnede for en del af de første numre af Nyt fra det tredje netværk, at man forsøgte at tage mange principielle debatter op og forholde sig til dem. Årsagen til dette var formentlig centrets og bladets korte levetid, hvilket naturligt gav en hel række principielle spørgsmål, som aldrig var blevet diskuteret igennem. I februar-nummeret i 1994 forholdt centerleder Ulla Haberman sig således til begrebet folkelighed, og hvordan det kan bruges og misbruges i det frivillige arbejde. Ifølge hende var det en af de største styrker ved det frivillige arbejde i en dansk sammenhæng, men hun så også en række risici ved den seneste udvikling. Konklusionen på artiklen var derfor: Folkelighedstanken kan aldrig bruges som terapeutisk foranstaltning. Den kan kun vokse ud af fællesskabets frie vilje. Den kan ikke og bør aldrig tæmmes og presses ind i snævre regulativer om lovbestemte ydelser eller professionelle behandlingsmetoder bragte også to nye socialministre, hvor Karen Jespersen først blev afløst af Bente Juncker, der så igen efter kun 14 dage blev afløst af Yvonne Herløv Andersen. Kort tid efter sin tiltrædelse blev Yvonne Herløv Andersen citeret for, at: Fremtidens sociale arbejde ikke kan løftes for offentlige midler alene. Det frivillige sociale arbejde er nødvendigt, især med hensyn til de udstødte. Derfor må de professionelle droppe deres fordomme overfor hattedamerne. Det kunne man måske tro, ville falde i god jord hos CFSA, men brugen af udtrykket hattedamer blev bestemt ikke venligt modtaget. I en leder i Nyt fra det tredje netværk skrev man således lettere syrligt: I højere grad end anerkendelse af hattedamerne og deres organisation, er problemet i dag at bevare de private organisationers selvstændighed og dermed muligheden for at yde en særlig indsats. Statspenge kan blive en sovepude, svække den sociale ansvarsfølelse og fratage det frivillige arbejde dets frihed. Derfor må hattedamernes moderne efterfølgere være på vagt overfor alle krav om indsigt med de penge, som en velmenende og ofte hjælpeløs socialminister kommer med. Det kan blive dyre penge. August-nummeret i 1994 var i høj grad helliget en ny frivillig-undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, der fulgte op på en lignende undersøgelse fra syv år tidligere. Hovedkonklusionen var, at danskernes indsats inden for den frivillige verden var særdeles stabil, idet det i 1994 såvel som i 1987 var ca. en fjerdedel af den voksne befolkning, der engagerede sig i forskellige former for frivilligt arbejde. På den baggrund konkluderede både undersøgelsen og CFSA, at forsøgene på at tiltrække flere frivillige med forskellige økonomiske gulerødder fra politisk side ikke havde haft nogen synlig effekt, og at det derfor var omsonst at opstille målsætninger om øget frivillighed fra politisk side, fordi man alligevel ikke havde nogle brugbare redskaber til at opfylde målsætningerne. 1995: Det sociale topmøde Ved indgangen til 1995 blev CFSA ændret fra forsøg til et permanent center, hvilket bl.a. betød, at man flyttede til nye lokaler i Pantheonsgade i Odense. I løbet af året fik Nyt fra det tredje netværk også sit første service-eftersyn, der bl.a. førte til en ny formålsbeskrivelse, hvor hovedformålet var: At udgive et nyhedsbrev, der giver overblik over, hvad der foregår på området det frivillige sociale arbejde. Bladet fortsatte imidlertid sin hidtidige linje med at lægge en vis distance til det politiske miljø og dets mange krav og forventninger, men i årets første nummer var der ros til en uventet samfundsdebattør. Dronningen havde nemlig i sin nytårstale ved årsskiftet 1994/95 forholdt sig til det frivillige arbejde i hvert fald i CFSA s udlægning på en overordentlig gennemtænkt og positiv måde. Konkret sagde hun bl.a.: Det drejer sig om grundlaget for vort samfund, og for det vi kalder kultur, nemlig troen på det enkelte menneskes værd, troen på, at hvert enkelt menneske betyder noget, og at hver enkelts indsats gør en forskel. Vi har glemt, at det drejer sig om mennesker og ikke vulkaner eller flodbølger. Og hvor der er mennesker, er der altid viljer med i spillet, gode såvel som dårlige. Den enkeltes vilje, den enkeltes ansvar, det ansvar som ingen kan unddrage sig end ikke ved at løbe fra det. Ellers bar 1995 også præg af FN s Sociale Topmøde, der blev holdt i København. Topmødet samlede flere statsledere end noget andet topmøde før det, og det forholdt sig til en række af de store problemer, som verdenssamfundet stod overfor bl.a. sult, sygdomme, manglende uddannelse, arbejdsløshed osv. Sideløbende med selve topmødet i Bella Centret blev der holdt et såkaldt NGO-topmøde på Holmen, hvor ca Non Govermental Organisations fra hele verdens mødtes for at diskutere den samme dagsorden som statslederne. Det var naturligt nok især NGO-delen, som Nyt fra det tredje netværk fokuserede på, og på linje med mange 4 5

4 andre fra NGO-miljøet gav man ved siden af begejstringen over, at begivenheden overhovedet fandt sted udtryk for en vis skuffelse over den manglende kontakt til politikerne få kilometer borte. Det internationale perspektiv blev i øvrigt fortsat bl.a. i forbindelse med lanceringen af en EU-undersøgelse af det frivillige arbejde i forskellige medlemslande. Den viste, at Danmark lå nogenlunde midt i feltet i forhold til mængden af frivilligt arbejde, og at det frivillige arbejde generelt spillede en ganske betydelig rolle i alle medlemslandene. Det fik Nyt fra det tredje netværk til at konkludere: Fælles er, at interessen for frivillig indsats vokser overalt i Europa. Efter mange år i relativ ubemærkethed er det frivillige arbejde ved at rykke helt ind i fokus hos både socialpolitikere og forskere. Det frivillige opfattes ikke længere blot som en harmløs fritidsbeskæftigelse. Det ses mere og mere som et af de vigtigste eksisterende og potentielle sociale bindemidler i et Europa præget af opløsningstendenser. I et efterfølgende nummer tog man debatten om kvalitet og kvalitetsmålinger op på baggrund af et forskningsprojekt, som SFI havde igangsat på initiativ af Udvalget om frivilligt socialt arbejde. De foreløbige resultater blev præsenteret på en konference, og konsulent Curt Sørensen refererede reaktionerne og forholdt sig til, hvordan man kunne komme videre med problemstillingen: Kommentarer og spørgsmål gik meget på en bekymring for, hvad følgen kunne blive af at overføre evaluerings- eller kvalitetsudviklingsmetoder fra den offentlige sektor eller private sektor til den frivillige verden. Og på en helt grundlæggende modstand mod at nærme sig det frivillige arbejde med målepind og vægtskål. Kvaliteter udvikler vi ikke ved hjælp af en objektiv serviceeller produktionsnorm, men først og fremmest ved etablering af kvalitetsfølsomhed ind i den enkelte organisation. Som noget nyt begyndte CFSA s menige bestyrelsesmedlemmer at skrive leder-lignende artikler under eget navn i løbet af Brian Nicholls forhold sig fx til dilemmaet mellem på den ene side at tage sig tid til sin egen familie og på den anden at udføre frivilligt arbejde for andre. Og hans konklusion var klar: Skal vi ud og argumentere for, at flere folk skal yde en frivillig indsats, må vi altså huske på, at skal man vælge mellem at besøge sin gamle mor eller at udføre frivilligt arbejde for andre, skal man bestemt vælge sin mor først. Er der flere kræfter til overs, kan man derefter tage fat på det frivillige arbejde for andre.det bør være rangordenen, og det må tydeligt Efter vedtagelsen af loven var CFSA s formand Henning Muff i øvrigt ganske positiv ikke mindst fordi der i bemærkningerne til den nye lov stod: Det frivillige sociale arbejde er ikke bare et supplement til den offentlige indsats, men har en selvstændig betydning i velfærdssamfundet. Ifølge formanden var det: Et brud af dimensioner med 60 års uafbrudt vandring mod mere velfærdsstat. 1997: Nye kommunale muligheder I 1997 fortsatte Nyt om det tredje netværk med at give plads til lederartikler fra bestyrelsesmedlemmerne, og indholdsmæssigt var det i vidt omfang konsekvenserne af den nye lov om social service, der blev lagt vægt på. Generelt var holdningen positiv, men der var nervøsitet i forhold til, hvordan loven ville blive udmøntet i praksis. I april-nummeret skrev Bjarne Lenau Henriksen fx: Den frivillige verden befinder sig midt i en moralsk overgangsperiode, hvor der diskuteres ansvar som aldrig før. Specielt er det private ansvar kommet på mode. Det kommer det altid, når der er knas med solidariteten. Der tales meget om, at den nye tids socialpolitik skal bibeholde respekten for de frivillige organisationers egenart. De kommende år vil vise, om de frivillige får lov til at være sig selv, og om kommuner og amter har styrke til at tage de frivillige, som de er, og samarbejde med dem, netop fordi de er, som de er. Har de det, vil den frivillige verden altid være parat til et konstruktivt samarbejde. 1998: Ny og gammel frivillighed I det første nummer af Nyt fra det tredje netværk i 1998 kunne man lancere en overordentlig positiv nyhed. Folketingen havde nemlig vedtaget en ny betænkning om frivilligt socialt arbejde, hvor man bl.a. havde sat 10 mio. kr. af årligt til kurser og uddannelse inden for området. CFSA havde fået en central rolle i udmøntningen af denne pulje, og som det allerførste skridt havde man bedt om tilkendegivelser fra de lokale foreninger, netværk, grupper etc. om, hvad de mente, de havde brug for. Det gav ikke mindre end 331 tilbagemeldinger med mere end 700 konkrete kursusønsker, så behovet var i den grad til stede. I det næste nummer var det diskussionen om ny contra gammel frivillighed, der blev taget op forstået frem, når vi vil tale den frivillige sag. I næste nummer var det Edna Jessen, der forholdt sig til relationerne mellem de frivillige og Og Kristian Riis forholdt sig på tilsvarende måde den kommunale verden set i lyset af den nye lov. 1996: Ny sociallovgivning I begyndelsen havde Nyt om det tredje netværk en ganske skarp holdningsmæssig profil, men efterhånden blev den mere service-orienteret. I det første nummer i 1996 beskæftigede man sig således primært med tilskudsmuligheder til det frivillige sociale arbejde, men i modsætning til tidligere, hvor man flere gange havde kritiseret fx fordelingen af PUF-midler, begrænsede man sig denne gang til at referere, hvem der havde fået hvad. Yderligere brugte man 8 sider på minutiøst at gennemgå de mange forskellige tilskudsmuligheder fra forskellige ministerier, amter og kommuner. til udkastet til en ny sociallovgivning, som var til debat i anden halvdel af 1996: Det lovudkast, der nu ligger, svarer ikke til det, der udvikler sig, det rummer ikke den virkelighed, der er de aktive frivilliges. De repræsentative, som er ved at vedtage en ny bistandslov, har ikke fat i det, der sker. De snakker med hinanden og ikke med de aktive. En læsning af oplæggene til en ny lovgivning overbeviser mig ikke om, at lovene har fat i det, som denne nye måde at agere meget bredt frivilligt på sociale opgaver repræsenterer. Der er tale om et skred i opgavefordelingen mellem civilsfæren og den offentlige sfære, der er tale om nye samspilsmuligheder og måder mellem de ansatte og de frivillige. Også hun var bestyrelsesmedlem af CFSA, men samtidig var hun borgmester i Blaavandshuk Kommune og havde dermed naturligt nok en anden indgangsvinkel til problemstillingen: Der er lagt op til at styrke og udbygge dialogen mellem den enkelte kommune og amtskommune og de lokale frivillige sociale organisationer. Det er der efter min mening megen fornuft i! Med den nye 115 bliver der nok at gøre for landets kommuner. Men jeg er samtidig af den opfattelse, at forventningerne til samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige sociale organisationer kun kan indfries, hvis også den frivillige verden ruster sig og besinder sig på, hvad den vil og ikke vil med et sådant samarbejde. som den frivillighed, der bl.a. blev formidlet gennem de relativt nye frivilligcentraler, contra de frivillige, der traditionelt meldte sig ind i organisationerne af egen kraft. Debatten var blevet startet af Nana Riemann fra Dansk Røde Kors, som bl.a. gjorde opmærksom på, at denne organisation havde vanskeligt ved at bruge de nye frivillige. Hun beskrev forskellen mellem gamle og nye frivillige således: De (gamle, red.) har alle en sag, de brænder for, og som de frivillige, der arbejder i foreningen, kæmper for eller i hvert fald sympatiserer med. Sådan er det ikke i den såkaldte ny frivillighed. Her brænder man, om jeg så må sige, mest for sig 6 7

5 selv, som det kommer til at udtryk i selvhjælpsgrupper og netværksdannelse og projektaktiviteter i frivilligcentraler. Det er mere og mere sjældent, at frivillige søger en bestemt organisation som det primære. De søger et bestemt job. De vil f.eks. gerne være besøgsvenner og er som udgangspunkt ofte ligeglade med, om der er et rødt, blåt eller grønt kors eller helt andet på foreningens logo. Et andet emne, der blev brugt en del plads på i løbet af året, var implementeringen af de nye tilskudsmuligheder i 115 rundt om i landet. Bl.a. skrev Anne Diemer, sekretær for Frivilligt Samråd, Selvhjælpsbutikken i Thy, en længere artikel om, hvordan man i denne del af landet havde forsøgt at starte et frivilligt samråd op, som kunne samarbejde med kommunen om fordeling af midlerne. Det var lykkedes at starte samrådet op, men samarbejde med det politiske system og kommunens forvaltning var ikke nået så langt, som man havde håbet. Derfor skrev Anne Diemer bl.a.: Vi vil naturligvis holde godt øje med kommunen og være omhyggelig med at læse den indberetning, som kommunen skal indgive til Socialministeriet. Vi har nemlig til vores undren læst, at Socialudvalget ikke har tænkt sig at bruge mere end halvdelen af det nye bloktilskud på frivilligt socialt arbejde i Men frivillighedspolitik er andet end penge. Det er også ønske og vilje til at lære hinanden at kende i respekt for de forskellige ressourcer og kvaliteter, der rummes hos dem og os. Det er også arbejdsstolthed og mod til at gå nye veje. Det er også at have drømme om et bedre samfund. Debatten om kommunernes manglende forbrug af bloktilskuddet til 115 skulle vise sig at være et tilbagevendende emne i de kommende år. 1999: Frivillig bliver født I februar 1999 udkom det sidste nummer af Nyt fra det tredje netværk. Herefter fik bladet nyt layout, nyt navn Frivillig og ny formålsbeskrivelse. Den kom nu til at hedde: 1. Frivillig er nyhedsbrev for Center for frivilligt socialt arbejde og Kontaktudvalget til det frivillige arbejde i Danmark. 2. Frivillig skal synliggøre centrets og kontaktudvalgets aktiviteter. 3. Frivillig skal sætte gang i og deltage i debatten om det frivillige sociale arbejde i Danmark. Samtidig begyndte man at arbejde med forskellige temaer fra nummer til nummer, og i det første nummer var temaet integration. Der var netop vedtaget en ny integrationslov, der fordelte de flygtninge, der kom til landet, på de forskellige kommuner, og der var frygt for, at denne spredning kunne gøre det endnu sværere at komme i gang med integrationen. Samtidig var den frivillige sektor slet ikke nævnt i den nye lovgivning, hvilket ikke overraskende blev kritiseret i lederen, der sluttede: Der er derfor grund til at tro, at behovet for en frivillig indsats i forhold til vores nye naboer fortsat vil vokse med indførelsen af den nye integrationslov. Under alle omstændigheder bør de lokale frivilligkræfter være på mærkerne fremover i forhold til deres nye medborgere og mon ikke de er sig dette ansvar bevidst? I det næste nummer var temaet offerrådgivninger, der i kølvandet på den øgede fokus på volden i samfundet var skudt op rundt om i landet. I offerrådgivningerne arbejdede frivillige med at give rådgivning og støtte til ofre for vold mv., men selv om initiativet var blevet taget af regeringen, var der ikke fulgt ressourcer med fra centralt hold. Det blev kritiseret i en af bladets artikler om emnet: At være frivillig i en rådgivning kræver generelt et godt personligt beredskab. Man kunne derfor forvente, at der med oplægget om offerrådgivningerne var afsat midler til en eller anden form for introduktionskursus for de frivillige offerrådgivere, ligesom man kunne forvente, at der blev afsat midler til kurser, undervisning, erfaringsudveksling og videreudvikling. Dette er beklageligvis ikke tilfældet. Alligevel, og til trods herfor kunne man tilføje, er der på nuværende tidspunkt etableret frivillige offerrådgivninger i mere end halvdelen af landets politikredse. Men det var ikke kun politiske emner, man tog op som temaer i Frivillig. I et af efterårets numre i 1999 var temaet Internettet, der på forsiden blev kaldt Verdens største frivilligprojekt, og hvor man inde i bladet slog fast, at: Meget tyder på, at ingen i fremtiden kommer uden om internettet. I dag lyder det måske som en forholdsvis indlysende spådom, men for 9 år siden var det faktisk stadig kun 1/3 af de danske husstande, der havde en internet-opkobling. 2000: I kamp med kommunerne Det første nummer af Frivillig i 2000 var lidt af et særsyn. Temaet i bladet slog nemlig ikke kun igennem internt i de frivillige sociale organisationer og netværk det satte også en lang række historier i gang i mainstream-medierne. Temaet handlede i al sin enkelthed om, at landets kommuner som helhed langt fra brugte de penge, som de fik som bloktilskud fra Socialministeriet til tilskud til det lokale frivillige sociale arbejde gennem 115. En redegørelse fra ministeriet viste, at det i gennemsnit kun var 46 pct. af midlerne, der blev anvendt til formålet. Det var i sig selv en god historie, der gav anledning til flere særdeles kritiske overskrifter i pressen fx: Kommuner misbruger statstilskud, DR. Kommuner snyder de svageste, TV2. Kommunerne snyder for millioner, Politiken. I det efterfølgende nummer af Frivillig besluttede man sig imidlertid til at tage historien et skridt videre, idet man trykte et Danmarks-kort, hvor man for hver enkelt kommunes vedkommende kunne se, i hvilket omfang de brugte de afsatte midler. Det gav rigtig mange opfølgende artikler i de regionale og lokale medier, og det førte til det tætteste på en telefonstorm, som redaktionen har oplevet gennem årene, da flere rasende borgmestre, forvaltningschefer mv. ringede og klagede over at blive hængt ud. I bladet lagde man ellers vægt på, at det handlede om at få opbygget samarbejder mellem kommunen og det frivillige sociale arbejde de steder, hvor der åbenlyst ikke fungerede, og der ud over foreslog man: At der målrettet satses på en indsats i de kommuner, som har behov for at få mere kendskab til det frivillige sociale arbejde. Lad os få nogle breddekonsulenter, som i en periode kan bistå kommunerne med formidling af viden og gode eksempler på samarbejde. I årets øvrige numre var temaerne noget mere fredelige. Et af dem var fx udviklingen af frivilligpolitikker, der efterhånden var kommet på dagsordenen i flere og flere frivillige organisationer. Om det skrev man bl.a.: En politik for det frivillige handler væsentligst om at være bevidst om de opgaver, man påtager sig og om grænserne herfor. Det handler om at skabe tydelighed i opgaverne for den enkelte og for organisationen således, at der socialpolitisk kan handles ansvarsfuldt og troværdigt. Men i en frivilligpolitik indgår også holdninger til rekruttering, fastholdelse og muligheder for udvikling. 2001: Værdier og udvikling I det første nummer af Frivillig i 2001 forholdt man sig igen til den årlige redegørelse om kommunernes brug af 115-midlerne. Endnu engang kunne man konstatere, at pengene langt fra blev brugt, selv om udnyttelsesgraden dog var nået helt op på 57 pct. I modsætning til året før bragte man imidlertid ikke noget landkort med de enkelte kommuners udnyttelsesgrad, så opmærksomheden blandt pressen blev ikke lige så massiv. Til gengæld satte man i samme nummer fokus på et tema, der lå meget langt væk fra de kolde kontanter, nemlig værdier i det frivillige arbejde. I tråd med den nye linje i bladet blev temaet bl.a. belyst med personer, der direkte arbejdede med frivilligt socialt arbejde rundt om i landet. En af de interviewede var Anne Diemer, leder af De Frivilliges Hus i Thisted, der bl.a. forklarede: Det at være frivillig udspringer jo af værdier. Hermed mener jeg, at når vi i De Frivilliges Hus kan hjælpe et menneske, der kommer til os og beder om vores råd, så er det netop, fordi vi tager udgangspunkt i nogle værdier som f.eks. respekt og lydhørhed overfor det enkelte menneske. Værdierne er ganske enkelt grundlaget for, at vi kan handle, og samtidig er det lige netop det, der binder os sammen, hvad enten der er de menneske, vi hjælper, eller det er husets frivillige og ansatte. I et efterfølgende nummer var det de unge og deres forhold til frivilligt arbejde, der var temaet. I en af artiklerne bragte man bl.a. en række udtalelser fra eleverne på en folkeskole, der alle havde fået til opgave at skrive om deres opfattelse af frivilligt arbejde. Og bekymringen over den næste generation af frivillige var til at tage og 8 9

6 føle på med udtalelser som: Når jeg hører ordet ildsjæl, tænker jeg på alle de mennesker, der laver det, de gerne vil, uden at få penge for det. Og så er det, at jeg ikke fatter, at de gider Der var dog også lyspunkter bl.a. Hussein Alameri fra 6. klasse, der fortalte: Vores nabo er en gammel mand i 80 erne. Han har ingen familie, og hver gang vi skal låne noget værktøj af ham, så snakker og snakker han, så det næsten ikke er til at slippe af sted igen. Men han er egentlig meget flink og hilser altid. Somme tider går mig og min lillesøster ned og handler for ham, og det synes jeg egentlig er ok, når han har så gamle ben. Et tredje tema det år var udvikling i frivillige organisationer, hvor man fra CFSA s side bl.a. advarede mod, at udvikling altid kom til at handle om skabe større og mere professionelle organisationer. Henrik Frostholm, konsulent på centret, udtrykte det således: Organisationsudvikling kan hurtig komme til at hænge sammen med, at ting skal vokse, at de skal formaliseres, at man skal have flere frivillige, flere medlemmer, større organisationsapparat osv.. Min pointe er, at man i sin iver for at udvikle og professionalisere sin organisation overser den nye retning, man er ved at tage, og hvorfor man overhovedet ville udvikle. Det handler ikke om at professionalisere og effektivisere for enhver pris sådan som man kunne forfalde til, hvis man lod sig inspirere for meget af det private erhvervsliv og hele managementteorien. 2002: Ministeren skriver I 2002 lagde Frivillig ud med at behandle emnet hvervning af frivillige. Den direkte anledning var udgivelsen af bogen Ansigt til ansigt, der netop satte fokus på dette emne med udgangspunkt i en række konkrete organisationer og frivillige. Opsummerende skrev konsulent Kirsten Michaelsen fra CFSA bl.a. følgende om, hvad der skulle til for at hverve og leve med frivillige: Et succesfuldt liv med frivillige kræver bevidste valg (værdigrundlag), bevidst planlægning (til hvilke opgaver kræves hvilke forudsætninger), en klar frivilligpolitik med afklaring af hvilke rettigheder og hvilke forpligtelser den enkelte frivillige har, samt pleje af de frivillige i form af faglig og menneskelig støtte, kurser og personalepleje som for eksempel julefrokost og sommerudflugt. Hvis ovennævnte betingelser er til stede i organisationen, skulle grunden være lagt til en succesfuld hvervning. I det følgende nummer som handlede om etniske minoritetsforeninger tog man udgangspunkt i en konkret udgivelse denne gang en undersøgelse fra CFSA med titlen Frivillighed blandt etniske minoritetsforeninger. Om nogle af konklusionerne i undersøgelsen forklarede akademisk medarbejder Mette Hjære fra CFSA, der havde stået for undersøgelsen: Foreningerne i undersøgelsen er i høj grad dannet på baggrund af et fællesskab som minoriteter. Langt de fleste af foreningerne er oprettet i løbet af 1990 erne, men ud over at det kan forklares ved, at der i denne periode var en stærk stigning i antallet af flygtninge og indvandrere, var 90 erne også det årti, hvor debatten omkring de etniske minoriteter blev skærpet. Som det ofte er med frivillige organisationer, oprettes de typisk som en reaktion på bestemte samfundsrelaterede problemstillinger. I april-nummeret af Frivillig i 2002 var der i øvrigt en sjældenhed, idet den siddende socialminister Henriette Kjær fik hele side 3 til at fortælle om den nytiltrådte regerings handlingsprogram for de svageste i samfundet Det fælles ansvar. I artiklen løftede ministeren bl.a. sløret for planerne om øget partnerskab mellem de frivillige og det offentlige, som i høj grad har været i centrum for VK-regeringernes indsats på området: Regeringen vil f.eks. arbejde for, at der udvikles partnerskaber mellem frivillige organisationer og det offentlig m.fl. Partnerskaber kan bidrage til, at forskellige ressourcer og kulturer bringes sammen på en ny måde. Parterne samarbejder om et fælles projekt og opstiller fælles formål for projektet. Indsatsen foregår ofte inden for adskilte sektorer, f.eks. den sociale eller den sundhedsmæssige sektor. For at skabe større hel- hed i indsatsen vil regeringen styrke samarbejdet på tværs i den offentlige sektor og i den frivillige sektor. F.eks. kan hjælpen til en stofmisbruger styrkes ved, at der er et godt samarbejde mellem social- og sundhedsforvaltningerne og mellem frivillige organisationer på både det sociale og det sundhedsmæssige område. Samtidig med det ordinære aprilnummer, kom også et særligt nummer af bladet en særudgave med farver, balloner, interviews og billeder fra Det Internationale Frivillighedsår 2001, som netop var overstået. Her gjorde man status over året og Terkel Andersen, der havde været formand for den nationale frivillighedskomite, konkluderede, at især målet om at skabe lokal synlighed om den frivillige sociale indsats var lykkedes, idet der på landsplan var afholdt mere end 100 lokale arrangementer med bidrag fra mere end 5000 frivillige og 1000 organisationer. Han pegede på at: De lokale arrangementer har været en øjenåbner for mange i forvaltningerne og for lokale politikere. De har ved selvsyn haft mulighed for at konstatere bredden og livskraften i den lokale frivillighed, og de har dermed fået et konkret billede af, hvorfor der er perspektiv i at styrke det offentliges samarbejde med den lokale frivillighed. 2003: Kommunal frivillighed I 2003 satte Frivillig bl.a. fokus på det relativt nye fænomen kommunal frivillighed. Stadig flere kommuner begyndte at anvende frivillige til stadig flere opgaver, og selv om ønsket om at samarbejde med det offentlige var stor hos mange frivillige organisationer, viste samarbejdet sig alligevel at indeholde visse faldgruber i hverdagen. I en artikel brugte Kirsten Michaelsen, konsulent på CFSA, bl.a. Alice i eventyrland som billede på problemerne: Alice møder Filurkatten og spørger den, hvilken vej hun skal gå. Det kommer an på, hvor du skal hen, svarer katten, hvortil Alice svarer: Det ved jeg ikke. Så kan det også være lige meget, hvilken vej du går, konstaterer katten. En undersøgelse af kommunal frivillighed, som Center for frivilligt socialt arbejde netop har udgivet, viser at kommunerne ofte står i det samme dilemma som Alice: Når politikerne og de kommunale ledere ikke gør sig klart, hvad de vil opnå ved at inddrage frivillige på de kommunale institutioner, overlader de det til den enkelte institutionsleder at finde en vej uden at kende målet. I årets sidste udgave af Frivillig var temaet frivillige inden for sundhedssektoren. I lighed med de øvrige temaer var de fleste artikler skrevet af frivillige eller ansatte fra frivillige organisationer, men denne gang var det også afsat plads til et større interview med modparten amtsrådsforeningen repræsenteret ved amtsborgmester Bent Hansen. Han lagde bl.a. vægt på det charter for samspil mellem de frivillige og det offentlige, der var blevet vedtaget et par år tidligere: I 2001 fik Danmark et Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige. Heri finder man en række principper for anvendelsen af frivilligt arbejde i den offentlige indsats. F.eks. skal det ske i tillid og respekt for hinandens opgaver, og det offentlige skal bidrage til udviklingen af det frivillige arbejde gennem støtte til uddannelse og forsøg. Det er gode principper, men som nok kunne tåle en præcisering. 2004: Selvforståelse på spil I 2004 startede Frivillig ud lige på og hårdt. Temaet for det første nummer var Sæt selvforståelsen på spil, og det gennemgående budskab var, at man skulle turde gøre op med vanetænkning og traditioner i organisationerne for at kunne overleve og tiltrække nye frivillige. En af de interviewede var Henrik Dresbøll, kontaktdirektør i reklamebureauet Cosmographic, der bl.a. havde følgende budskab til læserne: Man kan sagtens hverve nye typer frivillige. Men det kræver, at organisationerne er villige til at sætte sig selv og deres selvforståelse på spil. Organisationerne eller foreningerne består ofte af mange 10 11

7 forskellige typer af mennesker, som er samlet om et fælles virke: det at være frivillig og brænde for en bestemt sag. Alle er såkaldte ildsjæle. Alle arbejder i den gode sags tjeneste. Og fred være med det. Problemet opstår først i det øjeblik, man søger at markedsføre sig og hverve nye medlemmer på den baggrund alene; når man søger at presse en intern identitet ned over en ekstern modtager. Som om det ikke var nok, handlede det næste nummer primært om samarbejde med private virksomheder. Og her så man bl.a. helt over på den anden side af Atlanten for at fortælle om, hvordan forskellige amerikanske virksomheder inddrog frivilligt arbejde som en del af deres koncept. Et af eksemplerne var en kæde af fritidsudstyrsforretninger Recreational Equipment, Inc. (REI) der engagerede både kunder og ansatte som frivillige i konkrete projekter. I artiklen forklarede man: Hver eneste REI-butik organiserer et lokalt frivillighedsprojekt. Frivillige til projekterne rekrutteres både blandt de ansatte, som selv er med til at udpege projekterne, man også blandt kunderne som kommer i REI s butikker. Hver eneste butik har en såkaldt event-stand, hvor man kan melde sig til alle de forskellige lokale frivilligprojekter. Og REI har succes med konceptet. I 2002 donerede REIansatte, kunde-medlemmer, non-profit partnere og frivillige mere end timer til 50 forskellige REI-koordinerede frivilligprojekter. I løbet af efteråret var det især den kommende strukturreform, der begyndte at fylde meget inden for den frivillige verden og derfor også i Frivillig. Bl.a. inviterede man socialminister Eva Kjer Hansen til at skrive en artikel om, hvordan 115 kunne og skulle udvikles i forbindelse med reformen, og her kom hun med en klar opfordring til de frivillige om selv at komme på banen: De frivillige sociale organisationer skal være bedre til at forklare kommunerne, hvilken betydning lige præcis deres indsats har for lokalsamfundet. De frivillige skal ikke sidde passivt og vente på en invitation til dialog med kommunerne, men selv være med til at sikre og skabe deres rolle i fremtiden. 2005: Nye og større kommuner Temaet om den kommende kommunalreform fortsatte ikke overraskende i 2005, hvor planerne efterhånden begyndte at tage mere konkret form. Efterhånden som det stod klart, at langt de fleste at de nye kommuner ville få en ganske betydelig størrelse, begyndte mange af de frivillige sociale organisationer at blive nervøse for, om de ville blive usynlige i så store offentlige enheder. Borgmester Jørn Sørensen fra Holbæk kommune mente dog ikke, at det var en bekymring, som de behøvede at have. I Frivillig fortalte han om Ny Holbæk Kommunes vision om at skabe mere og bedre velfærd og mere demokrati og indflydelse til den kommende kommunes borgere. Og han fortsatte: Hvis vi vil skabe en kommune ud fra denne vision, må og skal vi have en tæt dialog med alle de mange lokalsamfund, som bliver en del af den nye kommune. Når jeg siger lokalsamfund, så tænker jeg selvfølgelig på borgerne og de demokratisk valgte repræsentanter i bestyrelserne i de mange institutioner og råd, men vi skal også have alle de mange foreninger med, som vores lokalområder er så rige på. Kommunalreformen giver kommunerne mange nye opgaver især på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet og selv om det kan lyde lidt kynisk, er vi som politikere nødt til at tænke i ressourcer og altså i de mange ressourcer og kompetencer, der eksisterer i civilsamfundets institutioner, foreninger og organisationer. TEMA: Attraktive miljøer for frivillige - hvordan gør vi? Det handler ikke kun Ny debatbog sætter fokus på, hvordan vi udvikler attraktive miljøer for frivillige. Mange organisationer oplever, at det kan være svært at tiltrække og holde på frivillige. Center for frivilligt socialt arbejde udgiver netop nu en debatbog, som kan inspirere og give indspark til en diskussion om, hvordan man som organisation udvikler attraktive miljøer for frivillige. Bogen har været undervejs gennem et lille års tid. Her fortæller konsulent Ann B. Brixen om emnet og hvorfor det er så vigtigt for de frivillige organisationer. - At vi har valgt at udgive en debatbog om at udvikle attraktive miljøer for frivillige har bl.a. baggrund i vores konsulenterfaringer, hvor vi ofte oplever, at organisationer synes, det er svært at tiltrække og holde på frivillige. 2 Mangfoldigheden i de frivillige organisationer på det sociale område er stor, og udviklingsperspektiverne opleves meget forskelligt fra organisation til organisation. Men en fælles udfordring - på tværs af organisationerne - er at skabe gode betingelser for en levende sag, der kan tiltrække engagerede mennesker. Som tiden går, sker det ofte, at en organisation får sit eget liv, og ingen i organisationen husker længere - hvorfor var det nu, at vi organiserede os som vi gjorde, eller hvorfor er det, at vi bruger hovedparten af vores tid på nogle bestemte aktiviteter osv? På den baggrund kan det være sundt at tage sin organisation op til eftersyn. Med debatbogen ville vi gerne være med til at sætte fokus på, at det at have frivillige i sin organisation ikke blot handler om at hverve dem. Når man som organisation ser det som en særlig værdi, at arbejdet i organisationen er baseret på frivillige, har det en række konsekvenser for organisationens måde at fungere på - og for dens liv og virke. Derfor må og skal bevidstheden herom have indflydelse på, hvordan organisationerne indretter sig - især hvis man som organisation vil gøre alvor af det, når man siger, at man ønsker at tiltrække og engagere frivillige. Med bogen ønsker vi også at provokere lidt og vække til eftertanke ved at spørge, om organisationen stadig har en god og vedkommende sag? Vores mål er at inspirere organisationerne til at blive bevidste om elementerne i et attraktivt miljø for frivillige. Vi har valgt at tage 5 temaer op: Organisationen som apparat eller eksistentielt fællesskab Medlemsdemokrati versus handlingsdemokrati Professionelle versus frivillige Åbenhed versus lukkethed Ledelse: Styring versus autonomi Disse emner er vigtige, for hvis man i den enkelte organisation ikke får reflekteret over og forholdt sig til organisationens frivillige arbejde i forhold til spørgsmålene om demokrati, samspillet mellem frivillige og ansatte, organisationens grad af åbenhed og ledelsesformen - så kan man måske pludselig se tegn på, at organisationen er et helt andet sted, end man ønsker. Hvem medvirker i bogen? - Bogen er redigeret af konsulent Kirsten Michaelsen og mig selv, mens Centrets tidligere leder Klaus Majgaard har skrevet det indledende tema om organisationen som apparat eller eksistentielt fællesskab og bidraget til det sidste tema om ledelse. Derudover bad vi Lone Dalsgaard, der er selvstændig konsulent, Birger Perlt, som er seniorkonsulent i Socialt Udviklingscenter og to forskere fra Han- Nyt fra Centret Hvem tager ansvaret? Bestil den nye film af Lars Feltballe delshøjskolen i København: Tine Murphy og Anders la Cour om at bidrage med indlæg i bogen, og give hver deres personlige vinkel på et af temaerne og perspektivere det. De fire gæsteskribenter" beskæftiger sig i deres daglige arbejde med forskellige aspekter af organisationsudvikling. Lone Dalsgaard har f.eks. skrevet en bog, der handler om åbne organisationer og netværksorganisering, mens Birger Perlt har beskæftiget sig med forholdet mellem ansatte og frivillige i en lang række sociale projekter. Tine Murphy har tidligere skrevet om demokrati i Ungdommens Røde Kors og er netop ved at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling om organiseringsprocesser i frivillige organisationer. Og endelig har Anders la Cour skrevet ph.d.-afhandlingen Frivillighedens pris. I dag forsker han i de særlige betingelser, der gælder for ledelse i frivillige organisationer. Hvordan kan organisationerne bruge debatbogen? TEMA: Attraktive miljøer for frivillige - hvordan gør vi? om at hverve frivillige nr årgang marts 2005 Frivilligfronten Studerende i frivilligt socialt arbejde - Jeg tror, at det er meget forskelligt, hvilke temaer der berører noget aktuelt i de forskellige frivillige organisationer. Det er imidlertid vores håb, at bogen vil blive brugt som afsæt for diskussioner af udviklingsmuligheder i den enkelte organisation. At man gennem en fælles debat får sat billeder på, hvordan det organisatoriske miljø i organisationen påvirker det frivillige arbejde - og at man i dialogen får ideer til, hvilke veje man kan - og vil - gå for at udvikle det. Efter hvert tema bringer bogen en række spørgsmål, som man netop kan bruge som udgangspunkt for en konkret debat i den enkelte organisation. Vi bidrager naturligvis gerne til diskussionerne, hvis der blandt bogens læsere er organisationer, som ønsker, at vi kommer ud til en debataften om et eller flere af bogens temaer. Vi kan f.eks. bidrage med et oplæg, der sammen med debatspørgsmålene kan give afsæt for efterfølgende diskussion. Vi kan også medvirke i en temaaften for en bredere kreds i foreningen, i forbindelse med et bestyrelsesmøde, en generalforsamling eller lignende. Under alle omstændigheder er vi meget interesseret i at få reaktioner og respons fra de frivillige organisationer - som vi har udgivet bogen for. Kontakt Ann Brixen eller Kirsten Michaelsen på Center for frivilligt socialt arbejde, telefon: eller Tema Attraktive miljøer for frivillige? - hvordan gør vi? Ann Brixen 73 Hent et uddrag af den nye debatbog på - klik på 'Nyheder' 3 dags færdigheder og en mere grundlæggende eksistentiel refleksion hos de involverede frivillige. I denne vekselvirkning mellem uddannelse dvs. at lære noget konkret og dannelse dvs. at relatere sig personligt eller eksistentielt til det lærte bringes frivilliges store fond af livserfaringer og dertil knyttede tavse viden dvs. den viden, som ikke kan forklares, men skal erfares i spil i det frivillige arbejde. Den kompetente frivillige er bevidst om, at forskellen mellem brugere og frivillige ikke ligger i, at man som frivillige er et bedre eller klogere menneske, men at frivillighed principielt indebærer, at man har valgt at stille sig til rådighed for andre mennesker, som den man er. 2006: Finansiering af de frivillige I 2006 startede Frivillig ud med et tema om medlemsdemokrati i foreningslivet og hvorfor det måske ikke virkede længere. Man pegede i stedet på det, man kaldte handlingsdemokrati, hvor det i højere grad var aktiviteterne og handlingerne frem for strukturen, der skulle i fokus i organisationerne. Til at beskrive problemstillingen bragte man bl.a. et interview med Ph.d. stipendiat Tine Murphy fra Handelshøjskolen i København, der forklarede: Jeg har igennem mange år arbejdet med og analyseret frivillige organisationer, hvor specielt unge er frivillige, og der har jeg oplevet, at der er forskellige forestillinger om, hvordan man skal være organiseret, der støder sammen. Hvis der f.eks. er frivillige, der har en anden oplevelse af det de laver noget der ofte bliver tydeligt på fællesmøder så kan det være svært for dem at være i en organisation, der lægger meget vægt på, at man er en fælles forening. De kan være lidt ildesete, fordi de så vælger ikke at deltage i møderne, og de kan føle, at de ikke er fuldgyldige deltagere i organisationen. Det synes jeg er en skam. Tine Murphys konklusion var derfor: Prøv at handle mere end at tale. I juli-nummeret samme år var temaet finansieringen af det frivillige sociale arbejde og særlig den offentlige støtte til samme. Ikke overraskende pegede man på behovet for flere midler, men måden pengene blev givet på, var også et centralt emne. Bl.a. skrev Terkel Andersen, formand for Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde en længere artikel, hvor han bl.a. konstaterede: Der er behov for nytænkning i den offentlige støtte til frivilligt socialt arbejde. Fundamentet, grundfinansieringen, må være i orden, så det ikke kun er de mange bække små, der skal sikre det frivillige sociale arbejde. Men samtidig må den frivillige sociale verden selv være med til at tænke nyt og f.eks. se på samarbejdet med erhvervslivet som I et efterfølgende nummer vendte man blikket langt mere indad og satte fokus på De kompetente frivillige, og hvordan frivilligt arbejde kan bruges som et dannelsesprojekt for den enkelte. Anledningen var udgivelsen af en antologi med titlen De kompetente frivillige på CFSA, og i en ledsagende artikel reflekterede konsulent Henrik Frostholm over sammenhængen mellem uddannelse og dannelse: Det kompetente frivillige arbejde og vejen frem til dette finder sted i en konstant vekselvirkning mellem udviklingen af dagligen ny finansieringskilde. For vi bliver flere om buddet, uden at der nødvendigvis tilføres flere penge til arbejdet. Særligt afgørende er det at sikre grundfinansiering til store og små foreninger og organisationer på en måde, der ikke kræver unødig administration og kreativitet. Grundfinansieringen bør gives ud fra en grundlæggende accept af, at et aktivt civilsamfund kan bidrage positivt til velfærdspolitikken, og at frivillige organiseringer allerede ved deres eksistens har en berettigelse. 2007: Forskning i frivillighed I 2007 satte maj-nummeret af Frivillig forskningen i frivilligt arbejde på dagsordenen som et tema. Artiklerne handlede ikke så meget om formidling af den forskning, der var foregået gennem årene det var sket løbende. I stedet koncentrerede man sig om, hvad forskningen kunne betyde for de frivillige sociale organisationer og ikke mindst synet på dem i det omgivende samfund. Blandt de interviewede var professor John Andersen fra Roskilde Universitetscenter, der også sad i CFSA s bestyrelse. Han sagde bl.a.: Det er fint, hvis organisationer selv kan sætte en dagsorden, men viden er magt, og derfor har det en betydning i sig selv, at vidensinstitutionerne er på banen og er med til at synliggøre den frivillige sociale sektor, og det der foregår der. Derfor er det en rolle for forskerne, at synliggøre sektorens samfundsmæssige betydning og gøre det med det forskningsmæssige stempel. Firkantet sagt er der ingen, der er i tvivl om, at markedet og den offentlige, traditionelle socialpolitik er vigtige og i fokus. Men det at den frivillige sektor er vigtig og har betydning er en opgave for forskningen i den løbende kamp om, hvilke institutioner i samfundet det er, vi opfatter som vigtige. De sidste 20 år er vi kommet lidt tættere på at tænke civilsamfundet ind som en væsentlig del af samfundet og ikke bare som et residual. Når forskningen går ind, betyder det på længere sigt noget for, hvordan vi tænker, så det at få civilsamfundet tænkt med i vores forståelse af samfundet, det er i sig selv en vigtig ting. I det efterfølgende nummer fulgte man op på kommunalreformen og så bl.a. på, om og hvordan de nye kommuner havde etableret fora, hvor de frivillige kunne komme til orde i forhold til kommunen. Billedet var ikke overraskende meget forskelligt fra kommune til kommune, og det gav bl.a. Lea Holst Spencely, konsulent hos CFSA, lejlighed til at overveje, om vejen frem var en lovændring, så man fik lovpligtige frivilligråd på linje med fx ældrerådene: Fordelene ved en sådan 12 13

8 formalisering af brugerindflydelsen på frivillighedsområdet er bl.a., at området sikres opmærksomhed (også i de kommuner der ellers ikke har prioriteret det). Kompetencefordelingen mellem frivillige og kommunen bliver klarere, og det bliver tydeligere for de frivillige sociale organisationer, hvad de skal gøre for at opnå indflydelse på den kommunale politik på relevante områder.en bekymring kan til gengæld være, at centralt fastsatte modeller ikke altid passer til den lokale virkelighed, hvorfor det kan være væsentligt at have rum for en vis smidighed. Under alle omstændigheder er det vigtigt at overveje og beskrive både sammensætning og kompetencer, inden man etablerer et mere eller mindre formelt samarbejdsforum for de frivillige sociale foreninger og kommunen i et lokalområde. 2008: Nye frivillige nye platforme 2008 startede ud med et tema om etniske minoriteter i foreningslivet ikke mindst inspireret af et nyt projekt på CFSA om Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse. I artik- fra Randers Kommune var fx ikke i tvivl om, at de frivillige skulle med, når kommunens sundhedscenter skulle flytte til nye lokaler: I øjeblikket arbejder vi med planer om at flytte til et helt nyt sundhedscenter på en af byens mest attraktive grunde. Vi ved endnu ikke, hvordan det skal indrettes og fungere, men én ting står fast, og det er, at vi flytter samarbejdet med de frivillige med fra det gamle hus. Vi ønsker et sundhedscenter, der summer af liv, og det er lige præcis det, som foreningerne og de frivillige kan bidrage med. I oktober 2008 var man nået til nummer 90 af Frivillig det første og sidste nummer af bladet, der blev trykt i farver. Det skete, for at man kunne præsentere den nye hjemmeside, der sammen med elektroniske nyhedsbreve mv. skulle afløse den trykte udgivelse. Som man skrev i bladet: Der er god fornuft i at droppe det dyre papir og i stedet satse på at servicere vores mange brugere med nyheder og beskrivelser af aktiviteter, projekter og erfaringer via hjemmesiden og det elektroniske nyhedsbrev. FRIVILLIG - om frivilligt socialt arbejde i Danmark ISSN UDGIVER Center for frivilligt socialt arbejde Albanigade 54 E, 1.sal 5000 Odense C Telefon: Telefax: website: Center for frivilligt socialt arbejde Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende center, som arbejder for at støtte og fremme det frivillige sociale arbejde i Danmark. Vi arbejder ud fra idealet om en mangfoldig og selvstændig frivillig sektor, der bidrager til velfærdssamfundet i samspil med det offentlige og private virksomheder. Du kan læse mere om os, vores aktiviteter og tilbud, tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev og bestille vores publikationer via vores hjemmeside: Du er også velkommen til at kontakte os på telefon: vores telefoner er åbne mandag til torsdag 9-15 og fredag lerne beskrev man bl.a. flere lokale foreninger og projekter, der bevidst havde arbejdet med at inddrage etniske minoriteter i deres arbejde. En af dem var Besøgstjenesten af 1957, hvor formanden Beatrice Vibe forklarede baggrunden således: Vi kan ikke bare køre i de vante baner, vi er nødt til at forny os i kampen om de frivillige. De yngre mennesker med anden etnisk baggrund behandler ofte ældre mennesker med stor ærbødighed. Så hvis de sprogligt magter det, er det oplagt at bruge dem i arbejdet. Hun blev bl.a. suppleret af Katja Jørgensen, projektleder hos De Frivilliges Hus i Og nu sidder du så med det allersidste nummer af Frivillig i hånden, hvor vi har kigget tilbage på, hvad der ifølge bladet skete med det frivillige sociale arbejde i Danmark igennem 16 år. Endnu et blad er bukket under for den nye teknik og det nye mediebillede, som vi alle sammen bliver påvirket af. Det kan man når man som skribenten til denne artikel ikke længere er helt ung godt være lidt trist over, men det vigtigste er selvfølgelig, at formidlingen af viden og debat inden for området stadig vil finde sted. REDAKTION Mette Hjære Rikke Gren (abonnementer) Laust Kristensen (ansvarshavende) Louise Rasmussen (redaktør) LAYOUT HR-Design, Odense Bestyrelsen Centret er en selvejende institution under Velfærdsministeriet. Centret ledes af en bestyrelse, som består af: Finn Mortensen, formand, udpeget af Velfærdsministeriet Ole Pass, udpeget af Foreningen af Aalborg, der konstaterede: Det er en udbredt antagelse, at foreningerne og aktiviteterne er åbne for alle, og man forestiller sig, at det er nok. Formelt set er tilbuddene åbne for alle, men der måske nogle grupper, der skal gøres noget specielt for, før tilbuddene også er tilgængelige for dem. Og så må vi håbe, at CFSA lagrer deres skiftende hjemmesider og elektroniske nyhedsbreve godt og sikkert, så det også i fremtiden vil være muligt at kigge tilbage og reflektere over udviklingen. TRYK Svendborg Tryk Oplag: 1500 stk. Socialchefer i Danmark Kristian Riis, udpeget af Frivilligrådet Anne Mau, udpeget af Frivilligrådet Johs. Bertelsen, udpeget af Frivilligrådet I det næste nummer var det inddragelsen af de frivillige på sundhedsområdet, der var temaet. Det var blevet aktuelt i kølvandet på strukturre- Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. John Andersen, udpeget af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd formen, hvor ansvaret for bl.a. det forebyggende sundhedsarbejde var blevet flyttet til kommunerne. Og det havde fået mange kommuner til at Kirsten Kolby, udpeget af Landsforeningen af Frivilligcentre og Selvhjælp i Danmark finde ud af, at de frivillige foreninger kunne være en særdeles attraktiv samarbejdspartner i forhold til at løfte opgaven. Sundhedschef Bo Skovgaard Jacob Jensen, Velfærdsministeriets repræsentant for Anne-Mette Kjær 14 15

9 Albanigade 54 E, 1.sal 5000 Odense C Telefon: Telefax

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Regionsformand Lise Hansens mundtlige beretning til generalforsamlingen 2.februar 2010.

Regionsformand Lise Hansens mundtlige beretning til generalforsamlingen 2.februar 2010. Regionsformand Lise Hansens mundtlige beretning til generalforsamlingen 2.februar 2010. Kære medlemmer. Regionsbestyrelsens ambition er, at den skriftlige beretning skal være det sted, hvor medlemmerne

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige GUIDE Sådan rekrutterer I nye frivillige Udskrevet: 2016 Indhold Sådan rekrutterer I nye frivillige.................................................... 3 2 Guide Sådan rekrutterer I nye frivillige Dette

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Nyt fra  Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde - Foreningshøjskole nyt tilbud til foreningerne i 2008 - Dokumentation og effektmåling af

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

FRA FASTHOLDELSE TIL FRISÆTTELSE

FRA FASTHOLDELSE TIL FRISÆTTELSE FRA FASTHOLDELSE TIL FRISÆTTELSE - om at udvikle organisatoriske miljøer for frivillige Redigeret af Ann B. Brixen Klaus Majgaard Kirsten Michaelsen Fra fastholdelse til frisættelse Om at udvikle organisatoriske

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde

Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Juni 2006 Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde Nyt projekt om dokumentation af frivilligt socialt arbejde Nyt netværk for brugerorganisationer

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Medborgerskab. - du gør en forskel 1 Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige GUIDE Rekruttering af unge frivillige Udskrevet: 2016 Indhold Rekruttering af unge frivillige...................................................... 3 Fakta og tal om unges frivillige engagement..........................................

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne,

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, januar 2007 København, januar 2007 KL s Konsulentvirksomhed Center for Ledelse og Organisation www.kl.dk/kodekssurvey07 Survey blandt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Arbejdsdrøftelse 2017

Arbejdsdrøftelse 2017 Arbejdsdrøftelse 2017 I år skal der arbejdes med foreningens vision for 2017-2018. Du kan her læse hvilke visioner bestryelsen har haft i tankerne. HVILKE DELE AF VISIONEN KOMMER TIL AT PÅVIRKE DIG, OG

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Frivilligrådets beretning til årsmødet d

Frivilligrådets beretning til årsmødet d Kontakt mellem Mennesker Att. Frivilligrådet Toldbodvej 5 5700 Svendborg Tlf. 6220 1130 Formand Karen Strandhave Tlf. 62 26 11 50 (privat) Tlf. 72 53 65 34 (arbejde) e.mail:strandhave@post.tele.dk Frivilligrådets

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Det gode ældreliv. også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund

Det gode ældreliv. også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund Det gode ældreliv også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund Udgivet af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde September 2006 Udgivet af: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Nytorv 19, 3.sal 1450 København

Læs mere

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Udsatte børn

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Udsatte børn EMNE: Udsatte børn VÆRT: Rose TID: 13.45 STED: 12 DELTAGERE: 7 Inddragelse af forældre Integration og brobygning Frivilligcentre og samarbejde på tværs Grupper for misbrugsbørn + psykiatri Godt samarbejde

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Åbningstale til Frivillig fredag den 28. september 2012 på Store Torv

Åbningstale til Frivillig fredag den 28. september 2012 på Store Torv Åbningstale til Frivillig fredag den 28. september 2012 på Store Torv Danmark fik i frivillighedsåret i 2011 en national frivillighedsdag Frivillig Fredag, der ligger på den sidste fredag i september måned.

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP

DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP I Psykiatrien Øst satte man fokus på social kapitals betydning for det psykiske arbejdsmiljø og ord på, hvordan man fremover og på tværs af organisationen vil kommunikere,

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere