Højredrejningen i 1990 erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højredrejningen i 1990 erne"

Transkript

1 Aarhus Universitet Institut for Statskundskab April 2003 Højredrejningen i 1990 erne En analyse af årsagerne til den stemmemæssige højredrejning ved folketingsvalgene fra 1990 til 2001 Speciale af: Jimmy van der Brugge og Henning Voss Vejleder: Jørgen Elklit 1

2 Abstract The rightist turn of the 1990s An analysis of the causes of the electoral turn to the right at the general elections from 1990 to 2001 From 1990 to 2001, the Danish electorate have made a significant turn to the right in terms of their electoral behaviour. Thus, right-wing parties have experienced an overall increase in popularity of more than 14 percent. This thesis analyses the causes of this significant rightist turn. Our analyses demonstrate that during the election campaigns, political issues are foregrounded in the media more and more, and that the electorate increasingly vote according to these. Seen in this light, and in the light of the fact that neither class, economy, political mistrust nor party leader sympathies, as our analyses demonstrate, can explain this rightist turn, it is evident that a more thorough analysis of political issues may afford an explanation of this significant rightist turn. Such an analysis is developed in the three main chapters of the thesis, in which we present empirical analyses of the position, competence and saliency movements within welfare politics, old politics and new politics on the basis of issue-voting theories. On the face of it, a rightist turn among the electorate would be explicable in terms of a general movement towards more rightist political positions among the same electorate. However, our analyses demonstrate that the political repositioning towards the right among the electorate is far too limited in scope to be able to explain this overall rightist turn. Even though the electorate have, on average, more or less retained their political positions, the political parties have experienced a considerable degree of political repositioning. With respect to the dimensions of both welfare politics and old politics, the political divergence of the parties has diminished considerably, and when there is less disagreement between the various parties in their political positions on a given issue, the decisive factor for the success of each party is its ability to convince the electorate that it is better equipped at satisfying their political objectives. In other words, it should be of some interest to take a closer look at the competences of the respective government alternatives. Naturally, the competence of any existing government is dependent on its performance score, and since Prime Minister Nyrup Rasmussen quickly succeeded in reversing the unemployment curve, the old politics competence of his government should have increased significantly. Nevertheless, the government never really succeeded in profiting poll-wise from this favourable development, since in terms of the issue of unemployment, the electorate had high expectations of a Social Democratic government. Instead, the positive economic results prompted the electorate to worry about welfare politics and immigration and refugee politics. 2

3 Traditionally, the left wing has benefited from a better image as regards welfare politics, and so it is normally to their advantage that the electorate are concerned with welfare. However, the poor welfare performance of the Social democratic led government combined with the much more middle-ground oriented welfare position of the right wing led to a strong devaluation of the left wing s relative welfare competence, and our analyses demonstrate that this is a particularly crucial reason for the electoral turn to the right. Apart from this direct effect of the fact that, with regard to welfare politics and old politics, the political divergence of the parties has diminished, there is a crucial indirect effect as well. This effect is evidenced by the fact that when the electorate no longer perceive significant differences between the parties policies on a number of issues according to which they have been used to navigate, they choose instead to focus on other issues which still divide the parties. Thus, the electorate increasingly emphasise their new politics positions, which, as our analyses demonstrate, exhibit a relatively rightist position. In addition to the diminishing political divergence between the political parties on welfare politics and, to some extent, old politics, the growing importance of new politics is obviously due to the fact that the electorate find this dimension important in itself. At the election in 2001 it is therefore possible for a large part of the electorate to bring their own positions on welfare politics, old and new politics into agreement with their electoral behaviour precisely by voting for various right-wing parties. Our analysis thus clearly demonstrated that the increasing importance of new politics has greatly benefited the right wing and that the increasing saliency of new politics is therefore among the main causes of the rightist turn. In new politics the question of immigration and refugee politics has become by far the most important issue for the electorate in the 1990s. This issue has featured prominently on the media agenda and has undoubtedly influenced the agenda of the electorate, but it cannot be denied that one of the reasons why this issue is very important to the electorate is that the number of immigrants and refugees has risen during the 1990s. Our general conclusion is that there are two circumstances in particular which explain the rightist turn: the improved welfare competence of the right wing and the fact that the electorate to a large degree acted on their rightist beliefs with regard to new politics in general and immigration and refugee politics in particular. 3

4 Indhold 1. Indledning Metodiske overvejelser Undersøgelsesdesign Dataindsamling Interviewperiodens længde Behandling af data Logistiske standardberegninger Forudsætningstest Teori Issue voting Definition af et issue De centrale begreber inden for issue voting Positionsbegrebet: Nærhed eller retning? Valensbegrebet: Kompetence image og performance Saliensbegrebet: Hvor meget betyder emnet for vælgeren? Ny og gammel politik Gammel politik Ny politik Ny og gammel politik en eller to dimensioner? Uddybning af problemstillingen Empirisk præsentation af ny og gammel politik Højredrejningen og sociale baggrundsvariabler Alternative forklaringer på højrefløjens fremgang Den økonomiske højkonjunkturs betydning Generel mistillid til politikerne Partiledersympatiens betydning for højredrejningen Delkonklusion Mediernes og vælgernes dagsorden Mediernes dagsorden Mediernes dagsorden ved valget i Udviklingen i mediernes dagsorden fra 1990 til Vælgernes dagsorden Sammenhæng mellem mediernes og vælgernes dagsorden Delkonklusion

5 7. Velfærd Holdningsmæssig højredrejning på velfærdsområdet? Velfærd som valensemne? Velfærdskompetence Sundhedskompetence Ældrekompetence Børnefamiliekompetence Undervisningskompetence Samlet velfærdskompetence Delkonklusion Gammel politik Vælgernes positionsbevægelser på gammel politik Partiernes positionsbevægelser på gammel politik Partiernes kompetence på gammel politik Arbejdsløshed Økonomi i øvrigt Delkonklusion Ny politik Vælgernes holdningsbevægelser på ny politik Partiernes positionsbevægelser på ny politik Har det været en fordel for højrefløjen, at ny politik er blevet vigtigere? Særlig fokus på udlændingespørgsmålet Vælgernes positionsbevægelser på udlændingespørgsmålet Udlændingeemnets betydning for stemmeadfærden Årsager til emnets stigende betydning for stemmeadfærden Forklaringer på danskernes udlændingekritiske holdninger Delkonklusion Konklusion Litteratur

6 1. Indledning 1990 erne stod i Socialdemokratiets tegn. Ikke kun i Danmark men også i de fleste andre vestlige lande. Blair og Clinton viste vejen med en ny form for socialdemokratisme, der havde et mere moderne præg. I begyndelsen af 1999 var hele 13 ud af 15 europæiske regeringsledere socialdemokratiske skulle imidlertid vise sig at blive et vendepunkt for den socialdemokratiske dominans. Fra 1999 svingede vælgerpendulet tilbage i mange vestlige lande og højreorienterede regeringer kom til i lande som Østrig, Italien, Portugal, Frankrig, Holland, USA og Danmark. Siden 1999 er der altså skyllet en sand højrebølge gennem Vesteuropa og USA, og i Danmark har bølgen været undervejs siden starten af 1990 erne 1 men ramte først for alvor ved folketingsvalget den 20. november Valget blev således et nedslående resultat for Socialdemokratiet, der på blot fire år havde mistet hele vælgere. 2 Hovedparten af disse vælgere var søgt over mod højrefløjen. Dermed mistede partiet også for første gang i 81 år sin status som landets største parti. Socialdemokratiet har før oplevet store fald i vælgertilslutningen, men de parlamentariske omkostninger har kun sjældent været så markante som i Normalt taber Socialdemokratiet i overvejende grad sine stemmer til partiets parlamentariske grundlag på venstrefløjen og/eller til midterpartierne (Andersen m.fl., 1999: 53), men i 2001 søgte hele 81 pct. af de frafaldne socialdemokratiske vælgere væk fra partiets parlamentariske grundlag. Dette medførte en kun sjælden set parlamentarisk situation, hvor midterpartierne for første gang siden 1920 ikke længere var afgørende for, hvilken politisk fløj regeringsmagten skulle tilfalde. Figur 1.1 på næste side illustrerer partiernes historiske tilslutning. Her fremgår det tydeligt, at den opståede parlamentariske situation hører til sjældenhederne. Af figuren fremgår det også, at de socialistiske partier flere gange har været endog meget tæt på at opnå flertal uden om midterpartierne. I 1990 fik venstrefløjen endda over 50 pct. 3 af stemmerne, men på grund af et stort stemmespild på hele 4,4 pct. opnåede venstrefløjen ikke de forjættede 90 mandater, der ville sikre dem flertallet i Folketinget. I modsætning til venstrefløjen har højrefløjen siden 1920 været relativt langt fra at opnå flertal alene. Gennem de sidste 80 år er det således midterpartierne særligt Det radikale Venstre der har haft særdeles stor indflydelse på dansk politik i almindelighed og på regeringsdannelser i særdeleshed (Elklit, 1999; Kaarsted, 1988, 1992; Skjæveland, 2003). Både venstre- og højrefløjens afhængighed af midterpartierne har været en af hovedårsagerne til, at 1 Også i 1980 erne blev det i litteraturen diskuteret, om der var en højrebølge i gang eksempelvis Svensson og Togeby (1991). 2 Siden valget i 2001 har Socialdemokratiet i øvrigt skiftet navn til Socialdemokraterne. Vi vil dog anvende det gamle navn. 3 Helt præcist er der tale om 50,1 pct. Det kan dog med rette diskuteres, om De Grønne, som udgør 0,9 pct. af denne andel, nu også tilhører venstrefløjen, for ifølge De Grønne selv kan partiet ikke indplaceres på den traditionelle højre-venstre skala. I miljøpolitikken, som er De Grønnes mærkesag, er partiet dog særdeles venstreorienteret, hvorfor det her indgår som en del af venstrefløjen. 6

7 det danske folkestyre gennem årtier har været stabilt og kendetegnet ved høj grad af konsensus og politiske aftaler hen over midten (Damgaard, 1974). Figur 1.1. Partigruppernes stemmeandel Pct Det yderste højre 75 Venstre og Konservative 50 Midterpartierne 25 Socialdemokratiet Det yderste venstre Kilde: Elklit og Tonsgaard (1985) og Ved valget i 2001 mistede midterpartierne ikke kun det privilegium, det er at udvælge statsministeren, de mistede også det meste af deres politiske indflydelse, idet deres mandater ikke nyttigt kunne indgå i nogen flertalskonstellation. I stedet sad Dansk Folkeparti i 2001 med nøglen til regeringsmagten. Som følge heraf kunne Anders Fogh Rasmussen danne en mindretalsregering bestående af Venstre og Det konservative Folkeparti med Dansk Folkeparti som eneste nødvendige 5 parlamentariske grundlag. Højrefløjens særdeles stærke position var altså ikke set siden 1920, og som det fremgår af tabel 1.1 var denne position opnået i løbet af ganske få år. 4 I figuren anses de Moderate ( ) som tilhørende Venstre og Konservative. 5 Kristeligt Folkeparti pegede også på Fogh Rasmussen som regeringsleder. 7

8 Tabel 1.1. Partigruppernes vælgertilslutning ved folketingsvalgene Pct Ændring Den yderste venstrefløj 1 12,7 10,4 10,3 8,8-3,9 Socialdemokratiet 37,4 34,6 35,9 29,1-8,3 Venstrefløjen i alt 50,1 45,0 46,2 37,9-12,2 Midterpartierne 2 11,4 9,3 10,7 9,3-2,1 Det konservative Folkeparti 16,0 15,0 8,9 9,1-6,9 Venstre 15,8 23,3 24,0 31,2 15,4 Den yderste højrefløj 6,4 6,4 9,8 12,6 6,2 Højrefløjen i alt 3 38,2 44,7 42,7 52,9 14,7 Kilde: 1) 1990: Socialistisk Folkeparti, Fælles Kurs, Enhedslisten og de Grønne (vedrørende de Grønnes placering jævnfør i øvrigt note 3 på side 1). Kun Socialistisk Folkeparti opnåede valg. Fra 1994: Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. 2) Ved alle fire valg: Det radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti og Centrumdemokraterne. I 1990 derudover Retsforbundet (opnåede ikke valg). I 1994 opnåede Kristeligt Folkeparti ikke valg og det gjorde Centrumdemokraterne heller ikke i ) Den yderste højrefløj bestod i hele perioden af Fremskridtspartiet, der dog ikke kom over spærregrænsen i Fra 1998 blev det dominerende parti på den yderste højrefløj Dansk Folkeparti. Det fremgår af tabellen, at venstrefløjen i 1990 havde et særdeles godt valg, idet over 50 pct. af alle vælgere stemte på et socialistisk parti. I modsætning hertil opnåede højrefløjen uden midterpartierne kun opbakning fra 38 pct. Som tidligere nævnt var der dog en del stemmespild på den yderste venstrefløj, og derfor kunne Socialdemokratiet ikke udnytte stemmeflertallet til at genvinde regeringsmagten. I stedet måtte Socialdemokratiet vente til januar 1993, idet Schlüter i december 1992 måtte trække sig på grund af Tamilsagen. Herefter skiftede midterpartierne side til fordel for socialdemokratiets nye formand, Poul Nyrup Rasmussen, som derfor kunne danne en flertalsregering sammen med de tre midterpartier Det radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti og Centrumdemokraterne. Rødkløverregeringen, som den blev kaldt, blev dog efterhånden mindre og mindre. Først røg flertallet, da Centrumdemokraternes Bente Juncker i foråret 1994 valgte at blive løsgænger. Efter valget i 1994 måtte Kristeligt Folkeparti forlade regeringen, da de med 1,9 pct. af stemmerne faldt for spærregrænsen. I slutningen af 1996 forlod også Centrumdemokraterne regeringen, da det stod klart, at Nyrup Rasmussen ville gennemføre regeringens finanslov for 1997 alene med den yderste venstrefløj. Fra 1996 og frem til 2001 var Socialdemokratiet og Det radikale Venstre derfor alene om regeringssamarbejdet. Den stemmemæssige højrebølge satte allerede ind ved valget i 1994, idet venstrefløjen og midterpartierne her tilsammen gik 6,5 procentpoint tilbage jævnfør tabel 1.1. Til gengæld voksede Venstres stemmeandel med hele 7,5 procentpoint. Men trods denne tilbagegang for Nyrup Rasmussens første regering og dens parlamentariske grundlag kunne den fortsat mønstre de 90 mandater, der skulle til for at fortsætte efter valget i Anderledes tæt blev valget i 1998, for selvom venstrefløjen og midterpartierne oplevede en mindre stemmemæssig fremgang, havde Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti i mellemtiden skiftet side og pegede nu på Venstres Uffe Ellemann Jensen som regeringsleder. 8

9 Derfor kunne Nyrup Rasmussen kun lige akkurat mønstre et flertal, og SRregeringen 6 overlevede således kun på det alleryderste mandat. Trods endnu en stemmemæssig fremgang til Venstre, tog Ellemann Jensen konsekvensen af det glippede regeringsskifte og overlod posten som Venstres formand til Anders Fogh Rasmussen. Dermed blev han den nye udfordrer til statsministerposten. Ved valget i 2001 led SR-regeringen og dens parlamentariske grundlag et meget stort nederlag mens Venstre og Dansk Folkeparti gik tilsvarende frem. På baggrund af valgresultatet kunne Fogh Rasmussen derfor indtage pladsen i statsministeriet og for første gang siden 1975 skiftede regeringsmagten umiddelbart som følge af et folketingsvalg. Fra 1990 til 2001 er der således sket meget store stemmemæssige bevægelser fra venstrefløjen til højrefløjen. Det fremgår af tabel 1.1 på side 3, at mens venstrefløjen i 1990 fik omtrent 12 procentpoint flere stemmer end højrefløjen, er situationen i 2001 den omvendte, idet højrefløjen nu får omtrent 15 procentpoint flere stemmer end venstrefløjen. Vælgerne har altså i massivt omfang fravalgt Socialdemokratiet og venstrefløjen til fordel for især Venstre og Dansk Folkeparti. Fra 1990 til 2001 er højrefløjen således samlet set gået 14,7 procentpoint frem. Historisk set må denne udvikling betegnes som et stort stemmemæssigt højreskred. 7 Hvad kan være årsagen til dette stemmemæssige højreskred? Det er oplagt at pege på den mulighed, at vælgerne også holdningsmæssigt er gået mod højre, og at de som en konsekvens heraf har stemt på mere højreorienterede partier. Efter valget har der dog også været nævnt andre forklaringer. På valgaftenen forklarede ledende socialdemokrater således nederlaget med, at vælgerne var blevet trætte af år efter år at se på de samme ministre. Den førte politik var der naturligvis intet i vejen med. Andre har peget på, at medierne under valgkampen næsten udelukkende fokuserede på udlændingeemnet, og at medierne dermed skabte en hadsk stemning, som favoriserede Dansk Folkeparti. Endvidere har efterlønssagen været fremhævet som en afgørende begivenhed og det har også været fremme, at især Venstres fremgang er et produkt af, at partiet har opgivet minimalstatstanken og erklæret sig enig i venstrefløjens målsætning om bevarelse af velfærdsstatens kerneydelser. Hvilke af disse og andre forklaringer kan der rent faktisk findes empirisk belæg for, og hvor meget bidrager de hver især til forklaringen af det stemmemæssige højreskred? Dette speciale sigter efter at give svar på disse spørgsmål. Specialets problemstilling er derfor som følger: Hvad er årsagerne til den stemmemæssige højredrejning ved folketingsvalgene fra 1990 til 2001? 6 SR-regeringen: Regering bestående Socialdemokratiet og Det radikale Venstre. 7 Det skal dog bemærkes, at skreddet er sket fra et udgangspunkt (1990), hvor de socialistiske partier stod meget stærkt jævnfør figur

10 En analyse, af hvorfor vælgerne i deres partivalg er gået til højre, må starte med en beskrivelse af, hvilke mekanismer vælgerne fortrinsvis stemmer efter. Tidligere stemte de fleste europæiske vælgere i høj grad efter klassetilhørsforhold (Lijphart, 1981; Lipset, 1981: 230; Harrop & Miller, 1987). Hvis man var arbejder, stemte man socialistisk, og hvis man tilhørte middelklassen, stemte man i overvejende grad borgerligt. Alford indekset, som er vist i figur 1.2, er et mål, der udtrykker graden af klassebestemt stemmeadfærd. Indekset fratrækker graden af socialistisk stemmeadfærd hos arbejderklassen med graden af socialistisk stemmeadfærd hos middelklassen (Alford, 1963). Det fremgår tydeligt af figuren, at der stort set ikke længere er forskel mellem arbejderklassens og middelklassens stemmeadfærd. På omtrent 35 år er Alford indekset således faldet fra over 50 til i 2001 kun 5. 8 Dette betyder, at partivalg i dag har meget lidt med klassetilhørsforhold at gøre. Selvom Alford indekset kan kritiseres på forskellig vis, 9 er udviklingen bemærkelsesværdig, og kan på det nærmeste betegnes som en stille revolution. Figur 1.2. Alford indekset Pct Arbejderklassen Middelklassen Alford indeks Kilde: : Goul Andersen og Borre (1997: 121) og for : Valgprojektets valgundersøgelser. Sideløbende med Alford indeksets drastiske fald er antallet af vælgere, der er medlem af et politisk parti også faldet markant gennem de seneste 50 år (Bille, 2003). Meget tyder altså på, at vælgerne ikke længere føler sig særlig tilknyttet til 8 Værdien 5 er ud fra valgundersøgelsen i 2001 ikke signifikant forskellig fra 0, hvilket betyder, at vi ikke kan være sikre på, at der overhovedet er nogen forskel i graden af socialistisk stemmeadfærd mellem arbejder- og middelklassen. Goul Andersen når dog stadig uofficielt på baggrund af et langt større respondentgrundlag frem til, at indekset stadig viser en signifikant forskel på 5. 9 I litteraturen er Alford indekset blevet kritiseret af mange; eksempelvis Manza, Hout & Brooks (1995). Også i dansk sammenhæng har blandt andre Damgaard kritiseret indekset for, at en sondring mellem arbejderklasse og middelklasse er problematisk i Danmark (Damgaard m.fl., 1984: 21). Goul Andersen kritiserer desuden Alford indekset for ikke at tage hensyn til middelklassens ændrede sammensætning (Goul Andersen, 1984: 116). 10

11 hverken en bestemt klasse eller et bestemt parti. Et åbent spørgsmål er derfor, hvordan partierne i det moderne samfund opnår deres stemmer. Ifølge issue votingteorierne er svaret, at vælgerne i høj grad stemmer på de partier, som de holdningsmæssigt har mest til fælles med. 10 I denne optik forsøger partierne derfor at appellere til vælgernes gunst ved at fremføre bestemte politiske holdninger og komme med bestemte løsninger på politiske problemer (Borre, 2001: 13). En stor fordel ved issue voting-teorierne er, at de, i modsætning til mange andre teorier, er særdeles anvendelige til at forklare bevægelser hos vælgerne. Derfor er netop issue voting-teorierne en frugtbar analytisk ramme for vores problemstilling, der beskæftiger sig med vælgernes bevægelse mod højre. Ved at anvende issue voting-teorierne som teoretisk forklaringsramme, vil vi fokusere på tre teoretiske nøglebegreber. For det første vil vi se på vælgernes og partiernes positionsbevægelser på en række politiske emner. For det andet vil vi inddrage vælgernes vurdering af de politiske fløjes kompetence på en række relevante politiske områder, og for det tredje vil vi se på ændringer i emnernes saliens. Nøglebegreberne position, kompetence og saliens bliver præsenteret i teorikapitlet (kapitel 3), som også vil indeholde en kort introduktion til specialets tre centrale empiriske områder, som er henholdsvis ny og gammel politik samt velfærd. 11 I kapitel 4 vil vi uddybe vores problemstilling ved kort at se nærmere på, hvilke vælgergrupper der særligt er rykket mod højre. Herefter vil vi i kapitel 5 se på andre forklaringer, som ligger ud over issue voting-teorierne. Vi vil således se nærmere på, om udviklingen i økonomien kan have haft betydning for højredrejningen, om politisk mistillid har haft en betydning og endeligt om partiledernes (u)popularitet har haft nogen effekt. I kapitel 6 redegøres for udviklingen i vælgernes og mediernes dagsorden. Kapitlerne 4-6 er således de indledende empiriske kapitler. De empiriske analyser, der forventes at forklare størstedelen af højredrejningen kommer i kapitlerne 7-9, hvor de tre føromtalte teoretiske nøglebegreber vil danne ramme om analyserne. I kapitel 7 analyseres velfærdsområdet, mens gammel og ny politik analyseres i henholdsvis kapitel 8 og 9. Specialet afsluttes med en konklusion i kapitel 10, der blandt andet indeholder en samlet vurdering af, hvor meget de enkelte delforklaringer bidrager til at forklare højredrejningen. I første omgang vil vi dog i kapitel 2 se nærmere på det empiriske grundlag for dette speciale. 10 Allerede i 1984 taler Goul Andersen om, at selvom klasser stadig er vigtige, så stemmer vælgerne i stigende grad i overensstemmelse, med en klassisk, rationel model for det borgerlige demokrati, det vil sige ud fra deres overbevisning og i mindre grad ud fra deres gruppeloyaliteter. (Goul Andersen, 1984: 105). 11 Vi har valgt ikke at analysere EU-spørgsmålet særskilt, da EU dels ikke var på vælgernes dagsorden i perioden (jævnfør kapitel 6), dels sjældent har nogen afsmitning på dansk indenrigspolitik (Goul Andersen, 1995b: 16). Da vi dog har en forventning om, at der er sammenhæng mellem holdning til EU og holdning til udlændinge, vil vi se på EU, når vi analyserer udlændingeemnet. 11

12 2. Metodiske overvejelser De empiriske analyser bygger hovedsageligt på de fire vælgeranalyser, det danske Valgprojekt 12 har foretaget i forbindelse med folketingsvalgene i 1990, 1994, 1998 og I forbindelse med mediernes dagsorden vil vi dog også anvende empiri som vi selv har indsamlet fra aviser og TV. I dette kapitel diskuteres de metodiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med de empiriske analyser. Vi vil således komme ind på følgende hovedpunkter: - Undersøgelsesdesign - Dataindsamling - Interviewperiodens længde - Databehandling - Logistiske standardberegninger - Forudsætningstest 2.1. Undersøgelsesdesign Valgprojektets hovedundersøgelse 13 består ved hvert folketingsvalg af en uafhængig stikprøve af et stort antal repræsentativt udvalgte respondenter, 14 der bedes besvare en lang række spørgsmål vedrørende partivalg, politiske holdninger og socioøkonomiske forhold. Stikprøven er uafhængig fordi respondenterne udvælges på ny ved hvert folketingsvalg. Der er altså ikke tale om et paneldesign, hvor de samme respondenter geninterviewes. Tabel 2.1 viser blandt andet, hvor mange respondenter, der har deltaget i hver af de fire undersøgelser, og hvad antallet af respondenter betyder for den statistiske fejlmargin. Tabel 2.1. Antal respondenter og fejlmargin (i pct.) ved undersøgelserne i Antal respondenter Fejlmargin ved 50/50 fordeling (pct.) 1 3,2 2,4 2,4 2,4 1) Fejlmargin er udregnet teoretisk (Hellevik, 1997: 327) og baserer sig på antagelsen om rent tilfældig udvælgelse og et signifikansniveau på 95 pct. Det fremgår af tabellen, at der i valgundersøgelsen fra 1990 deltog omtrent respondenter. Siden er antallet af respondenter fordoblet, idet omkring respondenter deltog i valgundersøgelserne i både 1994, 1998 og Såfremt respondenterne er tilfældigt udvalgt blandt hele populationen, 15 gælder den centrale 12 Det danske Valgprojekt er et samarbejde mellem de politologiske institutter på universiteterne i København, Århus og Ålborg. Valgprojektet blev indledt med valget i 1971 og har siden gennemført analyser af samtlige folketingsvalg (Andersen m. fl., 1999: 3). 13 Udover hovedundersøgelsen er der, i hvert fald i 1998 og 2001, foretaget en række mindre undersøgelser. Vi har dog kun haft adgang til hovedundersøgelsen. 14 Hvorledes de er udvalgt, vil vi komme nærmere ind på under afsnittet vedrørende dataindsamlingen. 15 Hvilket vi med rimelighed kan konkludere jævnfør nedenstående afsnit om dataindsamlingen. 12

13 grænseværdisætning (Agresti & Finley, 1997: 103), hvormed vi på baggrund af respondenternes tilkendegivelser kan foretage generaliseringer til hele populationen. Antallet af respondenter har betydning for fejlmarginen, når generaliseringer foretages. For at illustrere, hvilken betydning stikprøvestørrelsen har for nøjagtigheden i generaliseringer, tages der i tabel 2.1 udgangspunkt i et eksempel, hvor respondenterne på et givent spørgsmål er homogent fordelt (50/50 fordeling). Her fremgår det, at fejlmarginen reduceres fra omtrent 3,2 pct. med 1000 respondenter til omtrent 2,4 pct. med 2000 respondenter. 16 Generelt kan det udledes, at når antallet af respondenter firedobles, halveres fejlmarginen (Hellevik, 1997: 327). Interviewene i valgundersøgelserne bygger på fuldt strukturerede spørgeskemaer. Langt hovedparten af spørgsmålene er således lukkede. Undersøgelserne i de forskellige valgår er ikke identiske. En del spørgsmål udskiftes fra valg til valg. Dog går en hel del spørgsmål igen i de fire undersøgelser. I 1998 og 2001 var der omtrent 300 spørgsmål i undersøgelsen, hvilket betød, at interviewene tog omtrent en time at gennemføre (Goul Andersen m.fl., 1999: 6, 2002: 6). I 1990 og 1994 indeholdt spørgeskemaerne noget færre spørgsmål Dataindsamling For alle fire undersøgelser gælder, at der er tale om besøgsinterviews. 17 Den personlige kontakt mellem interviewer og respondent skal sikre en større forståelse hos respondenten. Udvælgelsen af respondenterne er i alle fire undersøgelser sket ved stratificeret klyngeudvælgelse (Goul Andersen m.fl., 2002: 7). Den anvendte metode er altså ikke simpel tilfældig, sådan som det antages i statistikkens love. Hellevik argumenterer for, at klyngeelementet i udvælgelsen påvirker generaliserbarheden negativt, idet han i et konkret eksempel udregner, at fejlmarginen stiger med omtrent 20 pct. (Hellevik, 1997: 337). Omvendt øger stratificeringselementet ifølge Risbjerg Thomsen generaliserbarheden: Det er en udbredt misforståelse, at en simpel tilfældig stikprøve er den bedste form for udvælgelse. Faktisk får man med den samme stikprøvestørrelse i reglen større sikkerhed, dvs. mindre fejlmargin, med stratificeret tilfældig udvælgelse. (Risbjerg Thomsen, 1995: 74). Når valgundersøgelserne bygger på dels stratificeret dels klyngeudvælgelse, går det altså begge veje med hensyn til generaliserbarheden. Om den positive eller negative effekt er størst er vanskeligt entydigt at afgøre, men det vurderes, at den anvendte metode med stratificeret klyngeudvælgelse giver omtrent samme generaliserbarhed som ved simpel tilfældig udvælgelse. 16 Havde man taget udgangspunkt i en mindre homogen fordeling, ville fejlmarginen være faldet alene af den grund. Hvis fordelingen således havde været 10/90, ville fejlmarginen ved respondenter have været ± 1,9 pct. i stedet for ± 3,2 pct. 17 Den rent praktiske gennemførelse blev foretaget af henholdsvis Gallup Markedsanalyse (1990, 1994 og 2001) og AC Nielsen AIM (1998). 13

14 2.3. Interviewperiodens længde Med vores problemstilling er partivalg ofte den afhængige variabel. Socioøkonomiske forhold og politiske holdninger bliver uafhængige variabler, der skal forklare partivalget. For at kunne argumentere for denne kausalsammenhæng, må det antages, at respondenternes politiske holdninger tidsmæssigt kommer før partivalg. Derfor må man tilstræbe, at interviewundersøgelsen gennemføres relativt hurtigt efter valgdagen, da man ellers risikerer at måle holdninger, der har ændret sig siden valget. Tabel 2.2 gengiver, hvor lang tid det har taget at gennemføre de fire valgundersøgelser. Tabel 2.2. Tidsforbruget til gennemførelsen af de fire valgundersøgelser Valgdag Indsamling start Indsamling slut Indsamlingsvarighed 1 31 dage 74 dage 71 dage 88 dage Undersøgelsens varighed 2 50 dage 83 dage 97 dage 113 dage 1) Indsamlingsvarigheden er tidsrummet fra indsamlingens start til indsamlingens afslutning. 2) Undersøgelsens varighed er tidsrummet fra valgdagen til indsamlingens afslutning. Det fremgår af tabellen, at gennemførelsen af interviews bliver strukket ud over en længere periode, idet undersøgelsens varighed er steget fra 50 dage i 1990 til 113 dage i I 2001 gik der således næsten fire måneder fra valgdagen og indtil undersøgelsen var afsluttet. En sådan relativ lang periode må anses for at være mindre tilfredsstillende, da dette øger risikoen for, at nogle respondenter har ændret holdninger i forhold til dem, de havde på valgdagen. Navnlig kan det tænkes, at respondenterne i interviewperioden er blevet påvirket af de politiske tiltag den nye regering 18 foretog. Der var særligt to begivenheder, der fik megen medieomtale. Den 11. januar 2002 fremlagde regeringen således planerne om nedlæggelsen af en lang række statslige råd og nævn. Kort tid herefter varslede finansministeren afskedigelsen af et relativt stort antal statslige embedsmænd. Disse to begivenheder kan tænkes at have påvirket respondenternes syn på især Venstre. Hvorvidt dette er tilfældet, undersøges i tabel 2.3, hvor respondenterne i valgundersøgelsen er inddelt i tre perioder før, under og efter de nævnte politiske udmeldinger. 18 Fogh Rasmussens regering bestående af Venstre og Det konservative Folkeparti. 14

15 Tabel 2.3. Valgundersøgelsen inddelt i tre perioder. Respondenternes syn på Venstre Antal respondenter Respondenternes syn på Venstre (N) Pct. Stemme 1 Sympati 2 Holdning 3 Periode 1 ( ) ,34 6,00 2,04 Periode 2 ( ) ,32 5,80 1,98 Periode 3 ( ) ,31 5,77 1,93 1) Andelen af respondenter, der i de tre perioder har angivet, at de stemte på Venstre ved folketingsvalget den 20. november ) Partiets gennemsnitlige sympati (V30) hos vælgerne i gruppen på en skala fra ) Gennemsnitsværdien på spørgsmål om hvilket regeringsalternativ, der er bedst til at sikre balance mellem skattetryk og social tryghed (V43): Skala: 1-3, hvor høj værdi = borgerlige bedst. Det fremgår af tabellen, at kun 13 pct. af alle 2026 interviews blev gennemført før regeringen fremlagde sine planer om nedlæggelse af råd og nævn samt afskedigelser i centraladministrationen. Det fremgår ligeledes af tabellen, at partiets sympati er højest blandt denne gruppe respondenter. Endvidere fremgår det af tabellens sidste kolonne, at de borgerlige blandt respondenterne i første periode anses for at være mere kompetente til at sikre balancen mellem skattetryk og social tryghed. Noget tyder altså umiddelbart på, at respondenterne er blevet påvirket af Fogh regeringens politik. Der er imidlertid to årsager til at denne konklusion ikke er holdbar. For det første er Venstres stemmeandel større i første periode end i anden og tredje periode jævnfør tabellen. Der er altså tilfældigvis flere venstrefolk blandt respondenterne i første periode, og derfor er der naturligvis også større sympati for partiet. For det andet er forskellene i sympati og holdning mellem perioderne insignifikante, også selv om der ikke tages hensyn til, at der ikke er lige mange, der stemmer på Venstre i de tre grupper. 19 Vi kan således ikke med tilstrækkelig sikkerhed afvise, at forskellene skyldes statistiske tilfældigheder. Den lange undersøgelsesperiode udgør derfor ikke noget målbart problem for undersøgelsens reliabilitet Behandling af data Ved udtagelse af en stikprøve vil der ofte forekomme skævheder i stikprøvens fordeling på en række kriterier i forhold til populationens sammensætning. I det omfang der kendes til populationens sammensætning, vil det være nærliggende at korrigere for disse skævheder, for derved at opnå en mere repræsentativ stikprøve. En sådan korrektion foretages via vægtning som regel politisk og/eller demografisk. Demografisk vægtning foretages på baggrund af kendte socioøkonomiske baggrundsvariabler i populationen som eksempelvis kønsfordeling, alderssammensætning og bopæl, mens politisk vægtning normalt foretages på baggrund af den faktiske stemmefordeling ved det pågældende valg. Det er sjældent, at manglende demografisk repræsentativitet har nogen nævneværdig betydning for resultaterne (Goul Andersen m.fl., 1999: 12). Derfor har vi valgt at vægte politisk i samtlige analyser, mens demografiske forhold ikke vil blive vægtet, men kontrolleret for, hvor det skønnes relevant. Den politiske vægtning er foretaget på baggrund af Folketingets officielle data om partiernes 19 Ved p < 0,05. 15

16 eksakte antal stemmer. I tabel 2.4 bruger vi valget i 2001 som et eksempel på, hvordan vægtene er udregnet. Tabel 2.4. Baggrunden for politisk vægtning af data i Populationen 1 Undersøgelsen (N) Pct. (n) Pct. Vægt Enhedslisten , ,71 0,883 Socialistisk Folkeparti , ,39 0,998 Socialdemokratiet , ,57 1,055 Det radikale Venstre , ,53 0,938 Kristeligt Folkeparti , ,08 1,101 Det konservative Folkeparti , ,99 1,008 Venstre , ,38 0,909 Dansk Folkeparti , ,86 1,106 Øvrige , ,49 1,564 I alt ) Kilde: Folketingets hjemmeside 2) Øvrige består af Centrumdemokraterne (1,77 pct. i populationen), Fremskridtspartiet (0,56 pct. i populationen) og andre partier (0,029 pct. i populationen). Det fremgår af tabel 2.4, at eksempelvis Socialdemokratiet fik lidt over én million stemmer, svarende til 29,09 pct. af alle afgivne stemmer. I undersøgelsen var der 518 respondenter, der har stemt på Socialdemokratiet, hvilket kun svarer til 27,57 pct. Dermed er der i forhold til virkeligheden ikke nok socialdemokratiske vælgere i undersøgelsen. Dette tages der hensyn til ved i specialets analyser at overvægte de 518 socialdemokrater. Helt præcist er vægten for disse respondenters vedkommende i ,055, hvilket altså betyder, at disse respondenters besvarelser indgår med større vægt end de respondenter, der har stemt på partier, som er overrepræsenteret i valgundersøgelsen. De politiske vægte for hvert valgår er anvendt i samtlige empiriske analyser i specialet. Med hensyn til omkodning af variabler, har vi i de forskellige analyser kodet ved ikke -svar til en neutral midterkategori. Dermed får den neutrale midterkategori en lidt for stor vægt, men til gengæld udgår ingen respondenter af analyserne. Dette har særligt betydning, når der enten arbejdes med indeks, eller når der indgår mange uafhængige variabler eksempelvis i multiple regressioner. I specialets empiriske afsnit vil der være en række tabeller, hvor der gøres rede for en udvikling. I disse tabellers højre kolonne vil der være udregnet en ændring, som, medmindre andet er angivet, altid er udregnet fra det begyndelsesår, der er angivet i tabellen (eksempelvis 1990) til det slutår, der er angivet i tabellen (eksempelvis 2001). I vores analyser vil vi, første gang vi anvender en variabel, i en note dels angive variabelkoden i henhold til den tekniske rapport for datasættet for 2001 (Goul Andersen m.fl., 2002: ), dels en kort beskrivelse af spørgsmålets indhold. 16

17 2.5. Logistiske standardberegninger Da det overordnede formål med dette speciale er at finde årsagerne til højrefløjens stemmemæssige fremgang, er den afhængige variabel i mange af analyserne en dikotom variabel, der udtrykker, om man enten har eller ikke har stemt på højrefløjen. 20 Variablen vil blandt andet blive benyttet i de tilfælde, hvor vi måler, hvilken effekt forskellige holdningsændringer har haft for højredrejningen. I litteraturen anvendes ofte såkaldte standardberegninger til at udregne effekten af sådanne holdningsbevægelser. Vi har imidlertid valgt at videreudvikle tankegangen bag almindelige standardberegninger, idet vi kombinerer simpliciteten i de almindelige standardberegninger med nøjagtigheden i metoden bag logistisk regression. For at sætte tal på effekten af eksempelvis en holdningsmæssig højredrejning anvendes således en metode, som vi har valgt at kalde for en logistisk standardberegning. Formålet med dette afsnit er at redegøre for tankegangen bag denne logistiske standardberegning. Først beskrives, hvordan almindelige standardberegninger fungerer. 21 Effekten af holdningsbevægelser beregnes normalt ved hjælp af en almindelig standardberegning, hvor tankegangen er, at jo længere man holdningsmæssigt bevæger sig væk fra den politiske midte, desto større er sandsynligheden for at stemme på et givent parti eller en given fløj. En holdningsmæssig bevægelse mod højre vil normalt føre til en stemmemæssig højredrejning, fordi vælgere med højreorienterede holdninger overproportionalt stemmer på højrefløjen. Den stemmemæssige effekt af en holdningsbevægelse kan udregnes ved hjælp af simpel matematik. Et tænkt eksempel er illustreret i tabel 2.5. Tabel 2.5. Teoretisk eksempel på en almindelig standardberegning. Tidspunkt t 0 t 1 Stilling til synspunkt (N) Stemme på højrefløjen i pct. Antal stemmer Enig Uenig Sum Enig t Uenig t 0 80 Sum Af tabellen fremgår det, at der til t0, var henholdsvis 100 enige og 400 uenige vælgere i forhold til det givne synspunkt. Det fremgår yderligere, at ved t0 stemte 70 procent af de vælgere, der var enige i synspunktet på højrefløjen, mens 40 procent af de uenige stemte på højrefløjen. Derved fik højrefløjen i alt 230 stemmer svarende til 46 pct. af stemmerne. 20 Når vi fremover anvender denne variabel, vil vi blot skrive at stemme på højrefløjen er den afhængige variabel. 21 For yderligere information om standardberegninger henvises til Fisker m.fl. (1999). 17

18 Til t1 har opinionen skiftet, så antallet af enige er steget fra 100 til 300 og antallet af uenige er faldet tilsvarende fra 400 til 200. Da højrefløjen står stærkt i gruppen af enige, må denne holdningsændring formodes at være til fordel for højrefløjen. Med en almindelig standardberegning kan man udregne, hvor stor den stemmemæssige fordel præcis er. I standardberegningen antages det, at højrefløjen også til t1 vil få 70 pct. af stemmerne blandt de enige vælgere og 40 pct. af stemmerne blandt de uenige vælgere. Derfor ganger man blot det nye antal enige (300 vælgere) med procentfordelingen (70 pct.), og da 70 pct. af 300 er 210, er det således forventningen, at partiet til t1 vil få 210 af de 300 enige vælgere. På samme måde er det forventningen, at højrefløjen vil få 80 af de 200 uenige vælgere. Samlet set vil højrefløjen altså få 290 vælgere (210+80) til t1. Det er en fremgang på 60 vælgere, idet højrefløjen til t0 kun fik 230 vælgere. Denne fremgang svarer til 12 pct. (60/500*100=12). Resultatet er altså, at højrefløjen på baggrund af den givne holdningsændring ville gå 12 procentpoint frem fra 46 pct. af stemmerne i t0 til 58 pct. af stemmerne i t1. Beregningen bygger på en forudsætning om, at alt andet holdes lige, for rent faktisk kan det være, at højrefløjen til gengæld har mistet stemmer på en anden opinionsændring, som går højrefløjen imod, således at det rent faktiske valgresultat til t1 ville blive lavere end 58 pct. Sådanne almindelige standardberegninger kan med fordel anvendes i en række sammenhænge, men metoden har også visse ulemper. Den største ulempe er, at det er vanskeligt at inkludere kontrol for tredje variabler. Et andet problem ved metoden er, at den ikke tager hensyn til, at et emnes betydning for stemmeadfærden ændres over tid. Betydningen for stemmeadfærden kommer til udtryk ved, hvor meget emnet diskriminerer vælgerne. I eksemplet ovenfor får højrefløjen 70 pct. af stemmerne blandt de vælgere, der er enige, og kun 40 pct. af stemmerne blandt de vælgere, der er uenige. Man kan sige, at diskriminationsgraden er 30 pct. (70 pct. minus 40 pct.). Havde partiet fået 70 pct. af stemmerne blandt både enige og uenige vælgere, havde diskriminationsgraden været nul, og dermed ville det ikke have nogen stemmemæssig effekt for partiet, at der sker en holdningsændring på spørgsmålet. Diskriminationsgraden udtrykker altså emnets betydning for vælgeradfærden. Hvis et emne, mellem de to tidspunkter, bliver vigtigere for vælgerne, vil en effektberegning, der tager udgangspunkt i den gamle betydning, undervurdere effekten af holdningsændringen. Da almindelige standardberegninger i udgangspunktet ikke tager hensyn til en sådan ændring i saliensen, egner de sig således bedst til relativt korte perioder, hvor det med rimelighed kan antages, at emnets vigtighed ikke har ændret sig. En tredje ulempe er, at metoden til tider kræver ret grove inddelinger. Eksempelvis vil det ofte være nødvendigt at slå flere svarkategorier sammen for at sikre, at partiets stemmeandel er konstant stigende eller faldende. I et forsøg på at tage højde for disse problemer ved den almindelige standardberegning, har vi som nævnt valgt at videreudvikle metoden ved at kombinere tankegangen bag en almindelig standardberegning med logistisk regression. Metoden kalder vi en logistisk standardberegning, hvor der er mulighed for at kontrollere for relevante tredjevariabler, og hvor man let kan tage højde for, at 18

19 emnets saliens ændrer sig i løbet af den periode, der undersøges. Endvidere er det ved en logistisk standardberegning ikke nødvendigt at lave grove inddelinger af respondenterne, idet beregningen så at sige foretages på hver enkelt respondent. Den logistiske standardberegning er baseret på binær logistisk regression, hvor den afhængige variabel oftest er en dikotom variabel, der udtrykker, hvorvidt man har stemt på højrefløjen, og den uafhængige variabel er den holdningsvariabel, der ønskes undersøgt. 22 I en sådan logistisk regression udregnes sandsynligheden for at stemme på højrefløjen ved hjælp af følgende generelle ligning (Agresti & Finlay, 1997: 580):???? X? e? (formel 1) 1??? X?? e I ligningen er? lig konstanten og??lig hældningskoefficienten. Grafisk kan formlen udtrykkes som en s-kurve (Agresti & Finlay, 1997: 579). Figur 2.1 illustrerer, hvordan to logistiske sammenhænge grafisk kunne se ud. Figur 2.1. To typiske logistiske sammenhænge med samme konstant (0) men forskellig b-koefficient (henholdsvis 0,07 og 0,02). Sandsynlighed for stemme på højrefløjen b = 0,07 Sandsynlighed for stemme på højrefløjen b = 0, Holdningsskala Holdningsskala Figurerne kan teoretisk set også forløbe spejlvendt, men da den afhængige variabel som nævnt oftest er en variabel, der måler, om man har stemt på højrefløjen, vil kurven oftest forløbe som vist, således at sandsynligheden for at stemme på højrefløjen stiger, desto længere man bevæger sig mod højre på x-aksen. 23 Det ses dog også, at sandsynligheden ikke stiger lineært. I stedet er sammenhængen således, at oddsene for at stemme på højrefløjen stiger lige meget for hver enhed, man bevæger sig ud af x-aksen. Odds udtrykker forholdet mellem det antal vælgere, som stemmer på højrefløjen over for dem, som ikke gør. En sådan sammenhæng er 22 Derudover kan der tilføjes et antal kontrolvariabler som uafhængige variabler. 23 Dette forudsætter naturligvis, at variablerne til hver en tid er kodet således, at en høj værdi også svarer til, at man er højreorienteret. Det skal bemærkes, at x-aksen i de to grafer er kodet til at gå fra -100º (mest venstreorienteret) til +100º (mest højreorienteret). Vi har valgt i næsten alle sammenhænge at omkode de uafhængige variabler til denne skala. Da skalaen således har hele 201 enheder, bliver de ustandardiserede b- koefficienter tilsvarende små. 19

20 som vist s-formet, og jo bedre det pågældende issue er til at differentiere vælgerne, det vil sige jo større beta-koefficienten er, jo tættere vil grafens to ender ligge på henholdsvis 0 og 100 pct., og desto stejlere vil overgangen mellem de to haler være (jævnfør figuren). Hældningskoefficienten udtrykker altså en holdningsvariabels diskriminationsevne på samme måde som de 30 pct. gjorde i eksemplet med den almindelige standardberegning. Hældningskoefficientens størrelse og dermed kurvens stejlhed vil ofte være påvirket af kontrol for tredje variabler. Når andre variabler inddrages, vil hovedeffektvariablens hældningskoefficient normalt blive mindre, idet kontrolvariablerne normalt vil overtage noget af den variation, som den oprindelige variabel kunne forklare. 24 Herved renses der så vidt muligt ud i effektberegningerne for eventuelle spuriøse sammenhænge. I modsætning til almindelige standardberegninger er metoden således velegnet til at inkludere kontrol for tredje variabler. Når det skal måles, hvilken stemmemæssig effekt en given holdningsbevægelses har haft, foretages først en logistisk regression med den pågældende hovedeffektvariabel og alle kontrolvariablerne som uafhængige variabler og stemme på højrefløjen som afhængig variabel. Insignifikante led sorteres fra efter det hierarkiske princip. 25 Herefter står vi tilbage med en endelig model, hvor vi i de følgende standardberegninger skal bruge både konstanten og de forskellige uafhængige variablers beta-koefficienter. Når den endelige logistiske model er fundet, er det således muligt at indsætte hver enkelt respondents svar på de spørgsmål, der indgår i modellen, og derved udregne den pågældende respondents sandsynlighed for at stemme på højrefløjen. Jo bedre modellen er, jo mere vil disse sandsynligheder variere med respondenternes forskellige svar på det spørgsmål som undersøges. Tages et gennemsnit af alle respondenters sandsynlighed for at stemme på højrefløjen, bør man tilnærmelsesvist nå frem til højrefløjens valgresultat det pågældende år. For at foretage en logistisk standardberegning, må man foretage to næsten identiske beregninger. I den ene estimeres højrefløjens rent faktiske valgresultat til t0. Der anvendes således følgende formel i beregningerne:??? X?? X?...?? X? højrefløje a a b b n e ns stemmeandel til t0? a a b b... 1? e???? X?? X?? X? n n n (formel 2) I ligningen er Xa den uafhængige hovedvariabel, som vi ønsker at undersøge og Xb til Xn er kontrolvariabler. Denne beregning estimerer således højrefløjens rent faktiske valgresultat til t0. Herefter finder man ud af, hvilken gennemsnitlig 24 I visse relativt sjældne tilfælde kan en kontrolvariabel dog forstærke den oprindelige sammenhæng. I så fald er der tale om spuriøs non-korrelation. 25 Det hierarkiske princip indebærer, at det mest insignifikante led fjernes først. Herefter foretages regressionen igen, hvorefter det led der nu er mest insignifikant fjernes. Proceduren fortsættes indtil, der ikke er flere insignifikante led. 20

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE

JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE 18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske

Læs mere

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette

Læs mere

Topper Venstres formkurve igen for tidligt?

Topper Venstres formkurve igen for tidligt? POLITIK Topper Venstres formkurve igen for tidligt? Tabel1: Venstre kan miste 4,2 procentpoint i forhold til meningsmålingerne, hvis alle partiers tvivlere stemmer, som de gjorde sidst. - Hvis alle partiers

Læs mere

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? af Kenneth Madsen - søndag, oktober 28, 2012 http://www.opensamf.dk/2012/10/meningsmalinger-hvad-kan-vi-sige-med-sikkerhed/ Jeg vil i dette indlæg præsentere

Læs mere

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid

Læs mere

Gallupmåling om. Helle Thorning-Schmidt Dagpengesystemet og militæraktion. Gallupmåling om. TNS Dato: 16. januar 2013 Projekt: 59053

Gallupmåling om. Helle Thorning-Schmidt Dagpengesystemet og militæraktion. Gallupmåling om. TNS Dato: 16. januar 2013 Projekt: 59053 Helle Thorning-Schmidt Dagpengesystemet og militæraktion TNS Dato: 16. januar 2013 Projekt: 59053 Feltperiode: Den 15.-16. januar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version university of copenhagen University of Copenhagen Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Larsen,

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8 3 2 2 2, 2,1 24, 1,9 17,9 2,7 21, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9, 9,1 7,4,,7 4, 4,9,, 4,, 3,7 3, 4, 3,1,,4,, +/- 2 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1, +/- 1,9 +/- 1,3 +/-, Valgresultat 211 1--21 2--21 4 44

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 2,2 +/- 1,1 +/- 0,9 +/- 1,2 +/- 1,3 +/- 0,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1. Valgresultat ,7 24,8

A B C F l K O V Ø Å +/- 2,2 +/- 1,1 +/- 0,9 +/- 1,2 +/- 1,3 +/- 0,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1. Valgresultat ,7 24,8 3 2 26,4 26, 24,8 26, 2 18,3 1,8 2,2 2, 1 1 12,3 9, 9,2 8,8 9,,2,4 6,,3,6,9 4,9 4,9, 3, 3, 4, 4,,8,6,, +/- 2,2 +/- 1,1 +/-,9 +/- 1,2 +/- 1,3 +/-,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1 Valgresultat 211 6-6-21-6-21

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,1 +/- 0,4 +/- 1,7 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,1 +/- 0,4 +/- 1,7 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7 3 2 2 2,4 2, 24,8 18,9 18,3 2, 2, 21, 1 12,3 9, 9,2 8,2 8, 8,,3,8,, 4,9, 4,2 4, 3,4 3,4 3,8 3,8,8,,, +/- 2 +/-,9 +/-,8 +/- 1 +/- 1,1 +/-,4 +/- 1, +/- 1,8 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 3--2 4--2 4 44 4

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 1,9 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,7 +/- 1,8 +/- 1,2 +/- 0,9. Valgresultat ,7

A B C F l K O V Ø Å +/- 1,9 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,7 +/- 1,8 +/- 1,2 +/- 0,9. Valgresultat ,7 3 2 2 24, 2,1 24, 26,7 2,2 1, 1,2 1,1 1 12,3,,2,,,3 7,7 6, 6,7 4,,3 4,,,,2 4,6 3,1 3,2,,,, +/- 1, +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,7 +/- 1, +/- 1,2 +/-, Valgresultat 211 1-6-2 11-6-2 4 44 44 44 47

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 0,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1. Valgresultat ,7 26,7 26,7

A B C F l K O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 0,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1. Valgresultat ,7 26,7 26,7 3 2 24, 26,7 26,7 26,7 2 17, 1,3 2, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9,, 7,4 7,3 6,7,9 6, 4,9 4, 4,9, 3,7 4, 4,3 3,4,,,, +/- 2,1 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,3 +/-,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1 Valgresultat 211 7-6-21-6-21

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7 24,8

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7 24,8 3 2 2 26,4 26,4 24,8 18,9 18, 26, 21, 2,2 1 12,3 9, 9,2 8,6 8, 6,8,3 6,,,8 4, 4, 4,9, 3,4 3,4 3,8 4,2,8,,6, +/- 2 +/- 1 +/-,8 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 4-6-2-6-2

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7 24,8

A B C F l K O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7 24,8 3 2 2,4 2,4 24,8 2, 2 18, 18,3 2,2 2,2 1 1,3 9, 9,2 8, 8,8,3,2,,3,8, 4, 4,9, 4,2 3,4 3, 4,,8,,, +/- 2,1 +/- 1,1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 --21 --21 4 44

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

POLITIK. Ugebrevet MANDAG Morgen

POLITIK. Ugebrevet MANDAG Morgen POLITIK Underdanmark har forladt Socialdemokratiet 56 pct. af arbejderne vil nu stemme borgerligt - Socialdemokratiet står stærkere blandt unge med studentereksamen end blandt unge uden - Borgerlige partier

Læs mere

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3 3 2, 26,3 26, 2 2 1 21,1 16,6 17,1 19, 1,4 1,2 4,6,1, 3,4 4,1 2, 3,2 2,9 4,2 4,4, 7, 7,2 6,9 7, 7,9,1 4, 6,4, +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/- 1, +/- 1, +/- 1,3 +/- 1,1 Valgresultat 21 23--216

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

A B C F l O V Ø Å +/- 2,2 +/- 1,1 +/- 0,8 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 2 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1,2. Valgresultat ,8 26,3 26,3 21,9

A B C F l O V Ø Å +/- 2,2 +/- 1,1 +/- 0,8 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 2 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1,2. Valgresultat ,8 26,3 26,3 21,9 26,3 26,8 26,3 21, 21,1 21,1 1, 17, 17,3 4,6, 4, 3,4 2, 2,6 4,2 4,7 4,8 7, 8,2 7,1 7,8 8,2 8,2 4,8 6, 6,8 +/- 2,2 +/- 1,1 +/-,8 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 2 +/- 1, +/- 1,4 +/- 1,2 Valgresultat 24--16 24-8-16

Læs mere

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9 3 26,3 26, 2 2 21,1 21, 19, 19,9 7, 8,1 7,8 8, 4,6 4, 3,4 3,2 4,2 4,3 4,8 4,9 +/- 2,1 +/-,9 +/-,8 +/-,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1 Valgresultat 2 19-8-2 47 47 4 4 3 37 36 34 3 3 2 2 13 14 14

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Studie som opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 STUDIE SOM OPFØLGNING PÅ VALGET TIL EUROPA- PARLAMENTET 2014

Studie som opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 STUDIE SOM OPFØLGNING PÅ VALGET TIL EUROPA- PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie som opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 STUDIE SOM OPFØLGNING PÅ VALGET TIL EUROPA- PARLAMENTET

Læs mere

Gallup om DF som regeringsparti

Gallup om DF som regeringsparti TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles

Læs mere

Background information

Background information Goddag/god aften. Jeg hedder XXX og ringer fra YYY... Som De sikkert ved, er det vor opgave at spørge den danske befolkning om mange forskellige ting. Denne gang handler det om forskellige politiske forhold

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

KO N FL I KT T A B E L R A P P O R T, I N T E R N E T U N D E R S Ø G EL S E M A R T S 2017

KO N FL I KT T A B E L R A P P O R T, I N T E R N E T U N D E R S Ø G EL S E M A R T S 2017 DANS K S YGE PL EJE RÅD KO N FL I KT T A B E L R A P P O R T, I N T E R N E T U N D E R S Ø G EL S E M A R T S 2017 P R O J E K T L E D E R E : M I C H A E L U. L A R S E N C A S P E R O. J E N S E N A

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Her er Europas politiske landkort

Her er Europas politiske landkort Her er Europas politiske landkort Se, hvor befolkningerne i Europa sætter deres kryds, og se sammenhængen mellem vælgernes opbakning til regeringen og den økonomiske situation. *** 1 Krise - ikke ideologi

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT

DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Linear Programming ١ C H A P T E R 2

Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Problem Formulation Problem formulation or modeling is the process of translating a verbal statement of a problem into a mathematical statement. The Guidelines of formulation

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner

Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner red. Jørgen Goul Andersen www.valg.aau.dk maj 2007 1 Kapitel 1. Samfundskonflikter,

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Lyngallup om økonomiske og værdipolitiske skala Dato: 30. marts 2011

Lyngallup om økonomiske og værdipolitiske skala Dato: 30. marts 2011 Lyngallup om økonomiske og værdipolitiske skala Dato: 30. marts 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om økonomiske og værdipolitiske skala Dato: 30. marts 2011 TNS Gallup

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Socialdemokratiet reduceret til Danmarks arbejderparti nr. 3

Socialdemokratiet reduceret til Danmarks arbejderparti nr. 3 POLITIK Socialdemokratiet reduceret til Danmarks arbejderparti nr. 3 I dag er Socialdemokratiet kun det tredjestørste arbejderparti i Danmark - Både Venstre og Dansk Folkeparti har stærkere tilslutning

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Vejledning til mandatfordeleren

Vejledning til mandatfordeleren Vejledning til mandatfordeleren Til brugere af beregningsmodellen Denne beregningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Beregningsmodellen kan bruges

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

2019 LÆS I DENNE UDGAVE:

2019 LÆS I DENNE UDGAVE: V-Mail juli 209 LÆS I DENNE UDGAVE: NYT FRA: KF-formanden NYT FRA KOMMUNEFORENINGEN Karsten Schøn formand Folketingsvalget et godt valg for Venstre og vores kandidat Folketingsvalget den 5. juni blev et

Læs mere

Gallup om vælgernes dagsorden. Juli Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juli 2014 Projekt: 61284

Gallup om vælgernes dagsorden. Juli Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juli 2014 Projekt: 61284 Juli 2014 Feltperiode: Den 4.-9. juli 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.005 personer Stikprøven er

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg

1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg Side 1 af 7 1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg Uddraget fra Daltons bog indskriver sig i en debat om ændrede værdier i de industrialiserede lande, som har hersket

Læs mere

Statistiske modeller

Statistiske modeller Statistiske modeller Statistisk model Datamatrice Variabelmatrice Hændelse Sandsynligheder Data Statistiske modeller indeholder: Variable Hændelser defineret ved mulige variabel værdier Sandsynligheder

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010 C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Stolpediagrammer for kategoriske data med -catplot-

Stolpediagrammer for kategoriske data med -catplot- Stolpediagrammer for kategoriske data med -catplot- [Revideret 4. oktober 2013] Kim Mannemar Sønderskov Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet ks@ps.au.dk Denne note gennemgår, hvordan resultaterne

Læs mere

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg.

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Pressemeddelelse D. 12. september, 2011, Aalborg De unge har stemt 4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Gymnasieeleverne ville stemme rødt Står det til

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Blokpolitik og det»samarbejdende folkestyres«fire gamle partier,

Blokpolitik og det»samarbejdende folkestyres«fire gamle partier, Blokpolitik og det»samarbejdende folkestyres«fire gamle partier, 1953-2005 1 Af Peter Kurrild-Klitgaard, professor, Københavns Universitet, Robert Klemmensen, amanuensis, cand.scient.pol., Syddansk Universitet

Læs mere

Longitudinale undersøgelser:

Longitudinale undersøgelser: Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU E-mail: clement@dps.aau.dk Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017 A A L B O R G U N I V

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

MEGAFON. Vi kender danskerne. 1g.megafon.dk. Rådgivning og analyse, der bringer dig godt videre

MEGAFON. Vi kender danskerne. 1g.megafon.dk. Rådgivning og analyse, der bringer dig godt videre MEGAFON Vi kender danskerne Rådgivning og analyse, der bringer dig godt videre 1g.megafon.dk En god markedsanalyse kræver kun 2 ting: Almindelig sund fornuft Tænk jer godt og grundigt om. Er alt klart,

Læs mere

Gallup til BT om S-kongres mm. TNS September 2013 Projekt: 59516

Gallup til BT om S-kongres mm. TNS September 2013 Projekt: 59516 Feltperiode: Den 24.-26. september 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.270 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Retsforbeholdet. Gallup for Berlingske. Retsforbeholdet. TNS Dato: 1. december 2015 Projekt: 62329

Retsforbeholdet. Gallup for Berlingske. Retsforbeholdet. TNS Dato: 1. december 2015 Projekt: 62329 Gallup for Berlingske Gallup om retsforbeholdet Feltperiode: Den 30. november 1. december 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere