»Østerbro Outlaws«om subkulturteori og marginaliserede unge mænd med indvandrerbaggrund

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»Østerbro Outlaws«om subkulturteori og marginaliserede unge mænd med indvandrerbaggrund"

Transkript

1 »Østerbro Outlaws«om subkulturteori og marginaliserede unge mænd med indvandrerbaggrund Sune Qvotrup Jensen Artiklen introducerer nutidige debatter om subkulturbegrebet, baseret på et feltarbejde blandt marginaliserede unge mænd med indvandrerbaggrund. Artiklen gennemgår såvel den kritik af birminghamskolen, som artikuleres af den såkaldte Post- Subcultural Studies retning, som den senere»kritik af kritikken«med henblik på at rekonstruere en neobirminghamiansk forståelse af subkulturer. Med udgangspunkt i feltarbejde vises det, at en neobirminghamiansk forståelse af subkulturer kan bidrage til at forstå den kollektive kultur blandt disse unge som et meningsfuldt svar på deres delte sociale situation. Skolen begynder. Birgitte er i gang med at fortælle noget oppe ved tavlen, men så dukker Musse pludselig op. Hej Musse, kom indenfor og sæt dig ned, siger Birgitte og spørger så: Hvor er Yusef? Han er i retten, svarer Musse. Hvad laver han der? spørger Birgitte. Ja, hvad laver sorte mænd i retten? spørger Musse retorisk, og svarer selv: bliver dømt. Ordene siges på en spøgende, nærmest ironisk, måde. Musse tager hætten ned, jakken af, og sætter sig ned. Han har store hængerøvs-cowboybukser på og en Meccabluse i strik i forskelligfarvede felter. Bukserne hænger så lavt, at man kan se boksershortsene i kunstsilke indenunder. På fødderne har han hvide Nikesko. På hovedet først en bandana og oven på den en kasket af den slags, som for tiden er hot inden for hiphopkredse: 80 er truckerstil med net bagtil og helt lige skygge. Nørrebroklubben 20/ TIDSSKRIFT FOR UNGDOMSFORSKNING 2010, 10(1):3 21

2 4 TIDSSKRIFT FOR UNGDOMSFORSKNING Ovenstående skildring stammer fra det feltarbejde, jeg under min ph.d.-periode udførte blandt marginaliserede unge mænd med indvandrerbaggrund i Danmark 1. Den dag, episoden udspiller sig, sidder jeg i den lavloftede skolestue i forbindelse med et socialt projekt for unge i Københavns Nørrebrokvarter, og ordvekslingen mellem læreren, Birgitte, og Musse finder sted en morgen, hvor hverken Musse eller Yusef er dukket op til tiden, uden at nogen af dem har meldt afbud. Scenen er illustrativ for den kollektive kultur, der eksisterer blandt tilsvarende unge mænd i forskellige store og mellemstore byer i såvel Danmark som Norge (Sandberg og Pedersen 2006) og Sverige (Sernhede 2007, Jonsson 2007). Den illustrerer således nogle af de træk, som på tværs af geografisk rum går igen i de kulturer, som disse unge mænd udvikler ud fra deres delte sociale situation. Det er træk som en distinkt tøjstil, en antiautoritær tilgang til voksne»hvide«professionelle og et kollektivt diskursivt repertoire, som sætter dem i stand til at fortolke og tale om deres situation ofte ved at trække paralleller til amerikansk hiphop- og rapkultur (Sandberg 2008, Sernhede 2002). Det er min pointe i denne artikel, at man kan forstå denne kultur som en kollektiv bearbejdning, der skaber en bestemt stil i et forsøg på at producere et kulturelt»svar«på nogle problemer, de unge mænd deler. Denne pointe indebærer en fordring om, at ungdomsforskningen opsøger begreber, der sætter os i stand til at forstå disse kollektive processer. Sådanne begreber kan samtidig udgøre alternativer til den patologisering og kriminalisering, der kan ligge i enten at opfatte sådanne unge som asociale afvigere eller som kriminelle bander (in spe). Som Røgilds (2002a) mener jeg, at subkulturbegrebet kan være et godt udgangspunkt for at undersøge stiliserings- og bearbejdningsprocesser blandt marginaliserede indvandrerunge. Dette forudsætter imidlertid en gennemarbejdning af subkulturbegrebet, således at der tages højde for nogle af de kritikker, ungdoms- og subkulturforskere har rejst mod begrebet. Denne artikels formål er således dobbelt. Jeg ønsker dels at introducere de seneste debatter om subkulturbegrebet og dels at vise, hvordan et begreb om subkultur, hvis det tager højde for disse debatter, kan have forklaringskraft for forståelsen af et konkret nutidigt empirisk genstandsfelt. Fra Birminghamskolen til Post-Subcultural Studies og tilbage igen? Den første generation af subkulturteorier var koblet til tidlig amerikansk kriminologi, byscociologi og det, der retrospektivt kan betegnes som»sociale problemers sociologi«, i den såkaldte Chicagoskole. Ifølge Blackman

3 »ØSTERBRO OUTLAWS» OM SUBKULTURTEORI 5 (2005) bruges termen således første gang hos Chicagoskolen allerede i 1928 (Palmer) i forbindelse med metodiske overvejelser knyttet til feltarbejde. Når diskussionen drejer sig om egentlig subkulturteori, opfattes A.K. Cohens Delinquent boys (1955) ofte som et teorihistorisk startpunkt, hvorfor den senere er blevet betegnet som»den første egentlige subkulturteori«(bay og Drotner 1986: 11). Heri foreslår Cohen, at subkulturer opfattes som løsninger, idet arbejderklassedrenge, der ellers på grund af deres klasseposition kan have svært ved at leve op til eksempelvis skolens middelklassekriterier, kan opnå status i subkulturerne efter alternative kriterier, som de faktisk har mulighed for at leve op til (1955). Den tidlige amerikanske subkulturteori blev udfordret af de britiske subkulturteorier, som i 1970 erne udfoldedes af Birminghamskolen (herefter CCCS) (Hall og Jefferson 1991 [1975], Cohen 2002 [1972], Cohen 1972, Brake 1985, Willis 1978, Hebdige 1979, Mungham og Pearson 1978). CCCS antog en grundlæggende marxistisk og antagonistisk samfundsforståelse og forstod arbejderklasseunges subkulturer på én gang som former for modstand mod klassesamfundet og kulturelle»svar«, eller forsøg på løsninger, på klasseog generationsspecifikke problemer. Birminghamskolen er blevet kritiseret fra flere forskellige positioner: Feministisk inspirerede forskere, som selv var en del af CCCS, påpegede, at det teoretiske arbejde var mandsbiased (McRobbie og Garber 1975, McRobbie 1980, 1990), og at CCCS ikke rettede nok opmærksomhed mod misogyni, homofobi og problematiske maskulinitetsformer i de subkulturer, man studerede (se også Johansson, Sernhede og Trondmann 1999: 15, 19, Frosh, Phoenix og Pattman 2002: 53). CCCS-teoretikerne er desuden kritiseret for en inadækvat teoretisering af race og etnicitet 2, og for at legitimere racisme blandt hvide unge fra arbejderklassen (Gilroy 1993, Carrington og Wilson 2004, Frosh, Phoenix og Pattman 2002). Bjurström har kritiseret CCCS for ikke at forsøge at begribe, hvordan arbejderklassens modstand er indvævet i komplekse kæder af modstand og dominans, som kun kan gribes gennem mere sensitive analyser af klasse, køn, etnicitet og race (1997: 108). Eksempelvis gælder det for de unge mænd i min undersøgelse, at deres subkulturelle udtryksformer artikulerer modstand mod klassemæssig underordning og racisme, men at de samtidig ofte reproducerer symbolsk mandsdominans. Desuden har Bjurström kritiseret CCCS-teoretikerne for at have en for statisk og socialsemiotisk tilgang. Dette resulterer i analytiske øjebliksbilleder, uden sans for proces, hvorved subkulturerne aflæses som allerede skrevne tekster. Han kritiserer dermed teoriapparatet for ikke at vie nok opmærksomhed til det levede liv og stiliseringsprocesser (1997). Gudmundsson har ligeledes argumenteret for, at CCCS havde en for rigoristisk opfattelse af sociale struk-

4 6 TIDSSKRIFT FOR UNGDOMSFORSKNING turer, og at CCCS-teoretikerne byggede på en inadækvat begribelse af arbejderklasseunges kreative subjektivitet, når de opererede med en præmis om»magiske løsninger«, der var dømt til at mislykkes (1992). I en delvist parallel kritik argumenterer Muggleton for, at CCCS reelt ikke tog subjektiv mening hos subkulturernes deltagere alvorligt (Muggleton 2000: 10,12, se også Muggleton og Weinzierl 2002, Bennett og Kahn-Harris 2004). Ifølge Muggleton foregav CCCS blot interesse for det levede liv, mens man reelt alene analyserede subkulturer i relation til klasse og sociale strukturer (2000: 23). Muggleton indskrev sig ved denne kritik i den retning, der samlet kan betegnes som Post-Subcultural Studies. Denne retning, som startes af Stanley Cohen allerede i 1987, rejser en række kritiske spørgsmål om CCCS teoretiske kundskabstilbud 3. Den iboende funktionalisme er et hovedpunkt i kritikken. Stanley Cohen har således påpeget, at CCCS tenderede mod at overtage den implicitte funktionalisme i den tidlige amerikanske subkulturteori (2002[1987]: xlviii), når den forklarede og forstod subkulturer primært ved og gennem den antagelse, at de latent fungerede som en»magisk«eller symbolsk løsning på klasserelaterede problemer (ibid. lii). Overordnet har en række forfattere i forlængelse heraf kritiseret CCCS for at overvurdere arbejderklassebaggrundens betydning og forklaringskraft (Cohen 2002[1987]) og påpeget, at dette tenderer mod klassedeterminisme (Muggleton 2000, Muggleton og Weinzierl 2002, Bennett og Kahn- Harris 2004). Som Stanley Cohen har pointeret, tænkte CCCS subkulturerne som et udtryk for modstand og en kampplads for politiske klassekampe (1987: xlix). De pågældende forfattere argumenterer for, at subkulturer ikke altid eller nødvendigvis er klassebaserede. Samtidig kritiserer Cohen den antagelse, at»these phenomena must be saying something to us if only we could know exactly what«(cohen 2002[1987]: liv, fremhævelse i original); at stilen altid betyder noget mere og noget andet, end det man kan se, og at det derfor gælder om at afkode stilen. Dette leder ifølge Cohen til en jagt på den»skjulte kode«(2002[1987]: liv). Kombinationen af fokus på klasse og stil medførte desuden, at CCCS altid analyserede stil i relation til modstand og undertrykkelse. Post-Subcultural Studies-retningen har derfor argumenteret for, at CCCS-teoretikerne var for involverede i et marxistisk politisk projekt, der fik dem til at indsnævre fokus til primært at handle om klasse samt til at romantisere ungdomssubkulturerne og se de deltagende unge mennesker som revolutionens avantgarde (Cohen 2002[1987]: lxviii, Muggleton 2000), om end»løsningen«ofte blev set som en del af problemet snarere end en reel løsning (Cohen 2002[1987]). Dette resulterede i at»the symbolic baggage the kids

5 »ØSTERBRO OUTLAWS» OM SUBKULTURTEORI 7 are being asked to carry is just too heavy.«(cohen 2002[1987]: lix). Som Muggelton har påpeget, kan det i dag være påtrængende at spørge, om der overhovedet er tale om modstand (2000: 30). Som metodisk alternativ til CCCS fokus på samfundsmæssige klassestrukturer forslår Muggleton en klassisk weberiansk forståelsessociologisk tilgang, der baserer sig på, og principielt forholder sig loyalt til, deltagernes selvforståelse. Samtidig indeholder Post-Subculutural Studies-retningen en række teoretiske substantielle alternativer til CCCS forståelse af subkulturer. Ifølge Post-Subcultural Studies-retningen må subkulturer i dag tænkes i lyset af postmoderniteten. Således lever unge mennesker i dag under samfundsmæssige betingelser, hvor alting hele tiden ændrer sig og flyder på en måde, som man ikke kan begribe ud fra CCCS begreber. Muggleton hævder eksempelvis, at»the break down of mass society has ensured that there is no longer a coherent dominant culture against which a subculture can express its resistance«(2000:48). Han argumenterer for, at subkulturer ikke er gruppeløsninger på klasserelaterede problemer, og at forbindelsen mellem praksis og struktur aldrig blev demonstreret på adækvat vis af CCCS, idet man blot projicerede sine teoretiske og politiske opfattelser ind i hovedet på de studerede subjekter (Muggleton 2000: 167). Som et alternativ peger Post-Subcultural Studies-retningen på muligheden for at se subkulturer som flydende, fragmenterede og mangetydige. Der findes ifølge forfattere som Muggleton i dag mulighed for, at individer kan glide ud og ind af serier af subkulturer og måske endda være medlem af flere subkulturer på én gang. Muggleton knytter derfor subkulturer til det identitetsarbejde, som postmoderniteten fordrer af unge mennesker, idet han tolker subkulturer som selvvalgte manifestationer af individuel autonomi og behov for at udtrykke sig frem for løsninger på kollektive problemer (2000: 167). Bennett har foreslået, at subkulturbegrebet tænkes sammen med Maffesolis (1996) begreb om tribalisme (Bennett 1999, 2000). Det indebærer, at subkulturer begrebsliggøres som neotribes en form for relativt uforpligtende valgfællesskaber, som individer har mulighed for midlertidigt at slutte sig til. Post-Subcultural Studies-retningens dekonstruktion af CCCS begrebsapparat til fordel for et postmoderne begreb om subkultur kom imidlertid ikke til at stå uimodsagt hen, idet der snart opstod en»kritik af kritikken«af CCCS. Carrington og Wilson kritiserede Post-Subcultural Studies-retningens postmodernistiske opfattelse af subkulturer for at afkoble begreberne magt og strukturel ulighed fra analysen, ligesom de kritiserede den apriori afpolitisering af subkulturer, som denne retning tenderer mod (2004). Som et eksempel på det uheldige i en sådan afpolitisering kan man pege på, at den hiphopkultur, som de unge mænd i min undersøgelse trækker på, kan

6 8 TIDSSKRIFT FOR UNGDOMSFORSKNING have politiske aspekter. Disse aspekter artikuleres imidlertid ikke i traditionelle politiske former, men snarere som en»gadepolitisk«kommentar til de delte livsvilkår. Andre forfattere som Blackman (2005) og Hesmondhalgh (2005) kritiserede den voluntaristiske og individualistiske forståelse, som de anførte ligger i Bennetts applicering af Maffesolis neotribalismebegreb til subkulturteorierne. Blackman gik endda så vidt som at påpege denne tænknings affinitet med neoliberalisme (2005, se også Jensen 2006a) 4, 5. Andre forfattere har argumenteret for, at klasse i stadigvæk grad har relevans for subkulturer, idet unge og deres kulturer i høj grad er præget af sociale skel og ulighed, hvorfor ikke alle unge har mulighed for at deltage i alle subkulturer eller i det forbrug, som er knyttet til nogle subkulturer (Shildrick 2006, se også Jensen 2006b). I den forbindelse er det blevet påpeget, at klasse måske især virker gennem lokalitet, idet de klasseprægede lokalkulturer, der findes i nogle kvarterer, spiller en vigtig rolle som kontekst for unges subkulturer (Shildrick 2006, Shildrick og MacDonald 2006). Der er således forskel på de subkulturer, der findes i den type socialt og økonomisk underprivilegerede forstæder, som de unge mænd i min undersøgelse stammer fra, og de kulturer, der skabes af unge andre steder. Disse forskelle er relateret til klasse og etnicitet og har eksempelvis at gøre med, at der ofte er relativt få faciliteter i de unges boligområder og dermed relativt lidt at fordrive tiden med (Jensen 2002) 6. Samtidig har Shildrick og MacDonald argumenteret for, at Post-Subcultural Studies-retningen reelt alene har rettet sin forskningsinteresse mod smags- og stilkulturer blandt relativt privilegerede unge med middelklassebaggrund, hvorfor denne retning ikke har noget empirisk udgangspunkt for at vurdere, hvorvidt klasse spiller en rolle for andre nutidige unges subkulturer (2006). På tværs af disse diskussioner argumenterer Greener og Hollands for at skellet mellem klassiske subkulturteorier og Post-Subcultural Studies-retningens perspektiv er udtryk for en kunstig teoretisk dikotomisering, som sjældent henter sin argumentationskraft fra empirisk forskning. På baggrund af internet-etnografisk forskning i Virtual Psytrance 7 argumenterer de for, at konkrete nutidige subkulturer kan have træk, som kun kan forklares ved at kombinere de to teoriretninger (2006). Tilsvarende kan man argumentere for, at de unge mænd i min undersøgelse artikulerer en territorialitet, som bedst forstås ud fra en klassisk tilgang, men samtidig orienterer sig mod transnationale og globale kulturelle strømninger på en måde, som senere teoriudviklinger er bedre til at belyse.

7 »ØSTERBRO OUTLAWS» OM SUBKULTURTEORI 9 Neobirminghamisme en mulig teoretisk konfiguration? Den ovenfor skitserede debat rejser en række spørgsmål til ungdoms- og subkulturforskere; først og fremmest spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at (re)konstruere et begreb om subkultur, der tager højde for nogle af de berettige kritikker af CCCS, samtidig med at det dels bevarer nogle af de analytiske kvaliteter subkulturbegrebet har, dels kan bruges til at forstå sociale processer i det nuværende samfund. Dette fordrer en genbearbejdning af CCCS kundskabstilbud. Efter min opfattelse er det rigtigt, at CCCS abonnerede på et for primitivt og endimensionalt syn på social differentiering og sociale strukturer; et syn baseret på klassekategoriens primat. Man kan hertil anføre, at argumentationen om klassedeterminisme er overdrevet. Inden for CCCS analytiske arbejder blev subkulturer ganske vist fortolket som specifikke måder at besvare, arbejde sig igennem eller løse generationsspecifikke problemer på, som kan spores tilbage til unge menneskers position i det hierarkiske klassesystem. Men CCCS analyserede disse subkulturelle svar som grundlæggende kreative, idet de var nødvendiggjort, men ikke determineret, af klasseposition. I min læsning påpeger CCCS-teoretikerne således, at klassepositionen genererer specifikke sociale problemer, som man kan gennemarbejde,»besvare«eller reagere på på forskellige måder. Den samme klasseposition kan lede til forskellige subkulturelle håndteringer (Jensen 2006b, Shilddrick 2006: 71). Ikke desto mindre er det et teoretisk problem, at klasse i CCCS arbejder fik primat på bekostning af køn, etnicitet og race. Den feministiske kritik peger således på betydningen af at medtænke køn, mens den antiracistiske kritik peger på betydningen af en adækvat begribelse af etnicitet og race. I mit empiriske materiale er såvel de unges problemer som de kollektive svar herpå således i mindst lige så høj grad relateret til køn, etnicitet og race som til klasse. Afvisningen af klassekategoriens primat betyder således ikke, at man kan afkoble subkulturbegrebet fra en strukturel analyse af livsvilkårene i bredeste forstand hos de som producerer kulturen. Det, jeg her, med inspiration fra Carrington og Wilson (2004), Blackman (2005), Hesmondhalgh (2005), Shildrick (2006) samt Shildrick og MacDonald (2006), vil kalde en neobirminghamsk position, må derfor orientere sig mod at forstå og begribe subkulturernes kreativitet i deres komplekse situerethed med vægt på både kreativitet og situerethed. Dette indebærer tillige en afvisning af at udgrænse magt og strukturel ulighed fra analysen af subkulturer. En sådan rekonstruktion af det birminghamianske teoriapparat må indeholde seks komponenter:

8 10 TIDSSKRIFT FOR UNGDOMSFORSKNING For det første en fortsat kontekstualiserende fokus på social differentiering, magt og ulighed, dog med den meget vigtige modifikation i forhold til CCCS, at klasse analytisk ligestilles med køn, etnicitet og race. For det andet en fastholdelse af subkulturer som kollektive bearbejdninger, det vil sige kollektive forsøg på løsninger eller blot kulturelle»svar«på delte problemer. Derved fastholdes samtidig en bestræbelse på at få analytisk greb om det rationelle eller meningsfulde i kulturelle udtryk, som ofte anses som mærkelige eller afvigende. For det tredje et fokus på stiliseringsprocesser som bricolage. Ved briocolage forstås kreative processer, hvor elementer fra forskellige betydningssammenhænge kombineres på en måde, der skaber ny mening. For det fjerde en skepsis over for Post-Subcultural Studies-retningens apriori afpolitisering af subkulturer, og en påpegning af at også nutidige subkulturer kan have aspekter, der i bred forstand kan betegnes som politiske. Dette gælder for eksempel de førnævnte politiske aspekter af de unges brug af hiphopkulturen. For det femte at udviklingen af global informationsteknologi og samfundets høje differentieringsgrad bevirker, at unge mennesker i dag i højere grad end i 70 ernes England kan kende til og trække på subkulturelle strømninger på tværs af lokalitet (Greener og Hollands 2006). Det repertoire, som Willis kaldte»the pool of styles, meanings and possibilities«(willis 1978: 59), er derfor i dag større for de unge. Men hvordan og på hvilke måder de unge bruger det repertoire af udtryksformer, som kan hentes i globale massemedier, er et kontekstuelt spørgsmål, der afhænger af både lokalitet og social situerethed. De unge mænd i min undersøgelse trækker eksempelvis på en massemedieret og transnational hiphopkultur, som de giver lokal betydning. For det sjette må man medgive, at Muggleton har et godt argument, når han påpeger fraværet af interesse for det subjektive meningsindhold i CCCS arbejder. Betragtet på tidsmæssig afstand var der for meget distance og for få analyser af etnografiske primærdata hos CCCS (med Willis (1978) som en bemærkelsesværdig undtagelse). En neobirminghamsiansk forståelse af subkultur må derfor rumme den metodiske pointe, at subkulturel kreativitet og meningsindhold ikke kan forstås uden etnografisk arbejde. Den her skitserede neobirminghamske position indebærer, at subkulturbegrebet bibeholder en relativt specifik betydning. Den betoner således, at samfundet er organiseret hierarkisk, og at subkulturer er underordnede og nogle gange undertrykte kulturer (Bay og Drotner, 1986:9, Bjurström 1997: 109). Inden for denne position opfattes subkulturer altså på en og samme gang som noget meningsfuldt og relativt autonomt i sig selv og samtidig som noget underordnet. Det betydningsfulde ved præfixet sub- er således, at det både

9 »ØSTERBRO OUTLAWS» OM SUBKULTURTEORI 11 konnoterer noget, der er underordnet noget andet, og noget, der er noget i sig selv. Subkulturer er både underkulturer og delkulturer (Bjurström1997: 109), hvorfor begrebet angår både vertikal (hierarkisk) og horisontal social differentiering (Jensen 2006b) og peger på de betingelser, som kulturel autonomi udøves under. Tilbage til feltet Med et bearbejdet subkulturbegreb bliver det muligt at vende tilbage til det empiriske felt, som jeg indledte denne fremstilling med at gengive et indtryk fra. Det er således min pointe, at der kan være analytiske gevinster at hente ved at forstå de unge mænd i min undersøgelse som en subkultur i neobirminghamiansk forstand, og at der kan produceres vigtige indsigter ved at betragte deres kollektive kultur som et kulturelt»svar«på delte problemer. Betragtet på afstand har de unge mænd, således en række problemer til fælles: For det første er de stigmatiserede i kraft af deres etnicitet på grund af en almen udbredt xenofobi (Røgilds 2002b, Schierup 1993). For det andet kommer de fra klassepositioner, der hverken er sociokulturelt attraktive eller økonomisk privilegerede 8. For det tredje ses der skævt til dem på grund af den måde etnicitet, køn og alder virker sammen på. Det såkaldte intersektionalitetsperspektiv, der analyserer sammenvævninger af køn, klasse, race og etnicitet, kan således belyse, hvordan sociale»kategorier kan overdrive hinanden eller underkende hinanden eller endda ophæve hinanden«(kofoed 2005: 44). Intersektionalitetsperspektivet kan dermed indkredse de konfigurationer, hvor kategorier som race, etnicitet og klasse underminerer eller helt fjerner de privilegier, der oftest er knyttet til mandekøn (Wingfield 2008, Connell 1995). For disse mænds vedkommende hænger marginaliteten således tæt sammen med, at de repræsenterer, og tilskrives, en illegitim maskulinitet, idet man på diskursivt plan kan iagttage særdeles negative stereotype forestillinger om unge indvandrermænd som værende voldelige og farlige og/ eller i besiddelse af en problematisk og ustyrlig seksualitet (Alexander 2000, Andreassen 2005) 9. For det fjerde kan man opfatte deres situation som kendetegnet ved et territorielt stigma, idet de ofte har geografisk hjemme i kvarterer, der indtager syndebukfunktioner i byens rum (Mørck 1999, Sernhede 2001, 2007, Wacquant 2008). Man kan imidlertid forstå den kollektive kultur, de unge mænd producerer, som en form for kreativ reaktion, der, som svar på en specifik social situation, forener en række kulturelle elementer i en subkulturel bricolage. Det første element er relateret til klasse. Således betyder de unges klassepo-

10 12 TIDSSKRIFT FOR UNGDOMSFORSKNING sition, at de trækker på maskuline udtryk, som er knyttet til den manuelle lønarbejders situation. I forhold til det indledningsvist illustrerede antiautoritære forhold til skolen, kan man eksempelvis fremhæve, at unge arbejderklassemænds konfliktfyldte forhold til skolen er historisk velbeskrevet (Willis 1978). Det andet element er relateret til den del af de unges forældres kultur, der har med etnicitet at gøre. De unge taler eksempelvis nu og da om respekt. Man kan argumentere for, at de unges fokus på respekt udtrykker, at de trækker forældregenerationens æresbegreb ind i deres konkrete situation og omtolker det, så det kommer til at passe ind i den subkultur, de unge deltager i (Larsen 1992). I så fald skal det imidlertid nævnes, at forældregenerationens æresbegreb omtolkes og bearbejdes undervejs (Prieur 1999), så det kommer til at konvergere med et begreb om respect, som de unge mænd henter fra amerikansk hiphop- og rapkultur. Dermed er det tredje element i den subkulturelle bricolage allerede nævnt, nemlig de unges brug af kulturelle udtryksformer hentet fra den globale mediebårne hiphopkultur. Relationen til hiphop kom i mit feltarbejde til udtryk dels ved en decideret bevidst identifikation med det univers, hiphop skildrer, dels ved mere subtile processer, hvor de unge konstruerede individuelle og kollektive identiteter ved at trække på hiphoppens symbolunivers 10. En af de måder, de unges relation til hiphop kom til udtryk på, var i den måde, de fremstillede sig selv på på internettet. De unge, jeg så chatte, valgte i høj grad brugernavne, som informerede mig om, at de i deres selvrepræsentation trak på rap- og hiphopkultur. Hamza fra den anden Aalborgklub havde valgt navnet Thug-gangsta. Thug-gangsta refererer til 2Pac. Ordet»Thug«optræder særligt tit i forbindelse med 2Pac, som ofte er afbildet med ordet tatoveret med gotiske bogstaver hen over sin mørke, muskuløse overkrop. Hirsi havde valgt navnet»lil gangsta«; et navn, der refererer til, at han ikke er særligt høj. Abdilatif fra Århusklubben havde valgt navnet 8210-cent; en spidsfindig sammensætning, der kombinerer postnummeret på Århus Vest, et stigmatiseret boligområde, hvor Abdilatif bor, med rapperen 50 Cents navn. Navnet illustrerer, hvordan nutidige subkulturer ofte kombinerer det lokale og globale ved at trække på elementer fra globale ungdomskulturelle strømninger og benytte dem i lokale bearbejdningsprocesser. Endelig havde Nadim fra den anden Aalborgklub valgt navnet Perker4Livet. Dette skal forstås i sammenhæng med Nadims proces med at tage identiteten som»perker«på sig; en proces, jeg tidligere i feltarbejdet fik en vis indsigt i. På et tidspunkt fortæller Nadim nemlig, at han ikke brød sig om at blive kaldt»perker«, da han var yngre, men at han nu er»ligeglad«. På internettet går Nadim imidlertid skridtet videre, og bruger termen»perker«som en positiv identitetsmarkør, der indikerer, at det at være»perker«er et livsvilkår og noget, man kan være

11 »ØSTERBRO OUTLAWS» OM SUBKULTURTEORI 13 stolt af. Samtidig er Perker4Livet en reference til en dansk rapgruppe med navnet Perker4life, som igen refererer til den amerikanske gangsterrapgruppe N.W.A.s lp Niggaz _4_ life. Jeg har set Perker4livet og 8210-cents profilbilleder på arto.dk. Her poserer de som rap- eller RnB-stjerner. Cyberidentiteternes kombination af brugernavnene og egne uploadede billeder peger i retning af, at de har mulighed for at tilskrive positionen som unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund værdi ved at iscenesætte sig selv på en måde, der stilmæssigt tydeligt relaterer til hiphop. Internettet er således et af de»steder«, hvor det demonstreres, hvordan de unge trækker på hiphop- og rapkultur, idet de ved at iscenesætte sig ud fra denne kultur og overtage dens stilelementer kan tilskrive positiv værdi til deres etniske/raciale kropstegn. Denne selviscenesættelse kan give helt konkrete positive gevinster. Eksempelvis ved jeg, at Nadim ofte mødes med piger, han har fået kontakt til på nettet et forhold, jeg skal vende tilbage til senere. I det omfang, de unge deler et problem, der er knyttet til en specifik konfiguration af etnicitet, race og køn, findes der altså samtidig i denne konfiguration en mulighed for en løsning i form af muligheden for at stilisere den sorte mandekrop. En mere konkret måde at udtrykke sig på gennem stil angår de konkrete fysiske måder, man fremfører og beklæder sin krop på i hverdagslivet. Her er det ofte farlighed, som signaleres. En af de unge, som således koblede det farlige til det etnisk/racialt minoritære, var Ahmed, som jeg mødte i Nørrebroklubben. I sin ydre fremtræden koblede Ahmed ofte tegn på etnisk minoritetsbaggrund og tilhørsforhold til det, der engang var forældrenes hjemland, til en form for maskulin farlighed. Eksempelvis gik han, på det tidspunkt jeg var i Nørrebroklubben (forår 2004), ofte rundt med hvid strikket, moderigtig hue. Stilistisk befandt den sig et eller andet sted mellem hiphop og streetwear. Ud over det Nikelogo, huen havde fra fabrikanten, var der broderet ekstra skrift på huen: Iran foran, Outlaws bag på. Han gik ligeledes i starten af mit feltarbejde ofte med en sort baseballkasket med ordet Persia broderet på forsiden og Outlaws over hullet i nakken. Andre gange havde han en sort baseballcap på, hvor der hen over forstykket stod Østerbro med gotiske bogstaver. Denne type stil var udbredt i det miljø, Ahmed var en del af. Han fortalte mig på et tidspunkt, at han får lavet printet specielt i en butik på strøget. Derudover gik han nogle gange rundt med en guldhalskæde med et vedhæng, hvor der ligeledes stod Iran. I den bricolage, som Ahmed konstruerede gennem sin tøjstil, indgik en række symbolske markører, som i alt gav ganske stærke konnotationer til farlighed. Kombinationen af en tøjstil, som generelt er inspireret af hiphop og streetwear og derved trækker på forestillingen om den farlige urbane sorte unge mand, signaler om lokalitet, den meget konkrete markering af etnisk

12 14 TIDSSKRIFT FOR UNGDOMSFORSKNING minoritetsbaggrund og»oprindelsesland«, ordet outlaws, der kendes fra rockergruppernes rygmærker, og den gotiske skrift, der dels refererer til rockeræstetik dels er den foretrukne skrifttype til tatoveringer blandt latinobander fra USAs vestkyst, samles således til en stil, som kraftigt signalerer farlighed. Til denne måde at fremstille sig som en farlig ung mand med etnisk minoritetsbaggrund knytter sig til tider også en bestræbelse på at fremstille etnisk danske unge mænd som feminine og feje. Flere unge i mine feltarbejder betegnede således danske unge som»kartofler«, der ikke turde hjælpe hinanden, når der var optræk til ballade. Den farlige og maskuline position, de unge producerer på et stilmæssigt plan, skal således forstås relationelt i forhold til den feminisering af danske unge mænd, som samtidig konstitueres (se også Jensen 2002). Ved at»besvare«deres delte situation med udviklingen af en specifik subkulturel stil bliver de unge mænd altså i stand til at gøre sig attraktive i en situation, hvor de ellers ikke har meget at byde ind med. Det er således ved at producere en distinkt stil, at de unge mænd bliver i stand til at vende en marginaliseret position til noget attraktivt. Det at blive attraktiv handler således både om anerkendelse og status indadtil i det subkulturelle miljø og om at blive populær udadtil. Som allerede nævnt er der således nogle af de unge mænd, der ligesom Nadim er temmeligt aktive, hvad angår seksuelt/ romantiske relationer. Stilen gør således de unge mænd i stand til at fremstå som sexede, dels fordi der i sig selv er muligheder for at fremstå sexet ved at stiliserede den mørke mandekrop, dels fordi den farlighed, de unge mænd producerer, kan være med til at gøre dem attraktive for pigerne. At være farlig kan forsyne én med en»cool«og mystisk aura, som kan være med til at gøre én sexet; især hvis det farlige kobles til en cool utilnærmelighed, der er så tilpas afmålt, at den gør en mere interessant frem for blot fjern. De subkulturelle svar på de delte problemer kan altså give de unge mænd i min undersøgelse en attraktiv position som værende farlige og/eller seksuelt/romantisk tiltrækkende. I den forstand indeholder»svarene«en form for lokal, kønnet og generationsspecifik»løsning«på nogle delte problemer. Man kan imidlertid argumentere for, at de subkulturelle svar desuden kan tolkes som en form for kommentar et modsvar til de unge mænds delte situation. Nogle gange bliver disse kommentarer eksplicitte. De subkulturelle svar kan derved rumme en, i neobirminghamiansk forstand, politisk dimension. Således kommenterer Musse helt eksplicit risikoen 11 for ulige behandling i retssystemet, i det feltnotat, der indledte nærværende artikel. Musses kommentar er som taget ud af en hiphoptekst og illustrerer dermed det forhold, at de unge ved at trække på de ekspressive traditioner, der findes i sorte modkulturer som hiphop, får mulighed for at kommentere deres delte situa-

13 »ØSTERBRO OUTLAWS» OM SUBKULTURTEORI 15 tion. Hiphop er således den seneste knopskydning af en række sorte musikkulturer, igennem hvilke underprivilegerede sorte i det urbane USA har mulighed for at kommentere deres livsvilkår. Pointen er således, at fordi hiphop spiller så relativt stor en rolle i den bricolage, de unge mænd producerer, får subkulturen til tider også en form for politisk modstandsaspekt. Denne påpegning er muligvis kontroversiel. Man kunne således i princippet argumentere for, at den analytiske påpegning af modstand, forudsætter bevidsthed og eksplicitering af hensigt hos informanterne. Som Raby har argumenteret for ville dette kriterium imidlertid tendentielt forhindre os i at begribe modstand hos børn og unge, som er mindre tilbøjelige til at handle ud fra eksplicitte, bevidste intentioner, og mere tilbøjelige til at handle ud fra delvist bevidste følelser af uretfærdighed (2005). Der findes også mere eksplicit politiske udsagn i mit materiale. For de unge, som selv bliver aktive producenter af rapmusik, bliver musikken således et medium for på en gang at skildre deres delte situation og kritisere de samfundsmæssige omstændigheder. Abu-Malek, som er producer for den århusianske rapgruppe Pimp-A-lot med hjemsted i bydelen Århus Vest, siger eksempel i et interview på et hiphopsite: livet er ikke lyserøde blomster. Lige meget hvor du er. Jo måske for nogle der bor i Risskov [velstillet del af Århus] og ved stranden, og så kan de jo snakke om det. Men når vi skal repræsentere det lort, der er dernede så skal vi rappe om sandheden. Grunden til, jeg laver sådan noget musik, er, at det skal ind i folks hjerner. Og gangstarap går ind i vores sjæl. Og det er meningen. 'Gadepolitik', det er også det, vores næste plade hedder. Så politiske, ja i gaderne. Ja gadepolitik, totalt! Interview, hentet 28/ Konklusion Jeg har ovenfor introduceret de seneste debatter om subkulturbegrebet og argumenteret for, at det er muligt og ønskeligt at rekonstruere et subkulturbegreb, der bibeholder dobbeltheden i begrebet den kulturelle autonomi og den strukturelle underordning idet begrebets potentiale for at begribe denne dobbelthed er et af dets væsentligste raisons d être. Begrebet risikerer således at miste forklaringskraft og blive tømt for teoretisk indhold, hvis det frakobles en strukturel forståelse af menneskers liv. Bibeholdes dobbeltheden er begrebet omvendt velegnet til at forstå det situerede ved bestemte grupper af menneskers agens, og det udgør som sådan et af sociologiens væsentligste bidrag til ungdomsforskningen.

14 16 TIDSSKRIFT FOR UNGDOMSFORSKNING Jeg har desuden illustreret, at begrebet, hvis det tager højde for disse debatter, kan have forklaringskraft for forståelsen af et konkret nutidigt empirisk genstandsfelt, nemlig den kollektive kultur blandt marginaliserede unge indvandrermænd. Analysen af denne kultur har været neobirminghamsk i den forstand, at den kollektive kultur forstås som et kollektivt og situeret svar på en delt social situation. Dermed kan denne type analyse være med til at vise, at den kultur, de unge producerer, er meningsfuld, og i en vis forstand rationel, når den sættes i forhold til deres situation. Samtidig bryder analysen med CCCS præmis om klassens primat. Den viser, at de unge har delte problemer, der er relateret til en kompleks konfiguration af køn, klasse, etnicitet og race, men også, at de unge udnytter muligheden for at opnå sociale gevinster ved at stilisere deres position. Her er det især betydninger knyttet til køn, etnicitet og race som accentueres. Analysen rummer desuden pointer fra Post-Subcultural Studies-traditionen ved at lægge vægt på globale massemedierede kulturelle udtryksformers betydning for lokale kulturelle bearbejdninger, in casu hiphop, og ved at tage udgangspunkt i konkret etnografisk arbejde. Endelig viser analysen, at man med udgangspunkt i en neobirminghamiansk forståelse af subkulturbegrebet kan skærpe opmærksomheden på subkulturers latente og manifeste politiske aspekter; hos de unge mænd i min undersøgelse de gadepolitiske aspekter af deres lokale appropriering af hiphop. Analysen illustrerer således subkulturbegrebets fortsatte anvendelighed og relevans forudsat en neobirminghamiansk bearbejdning, der tager højde for nogle af Post-Subcultural Studies-retningens kritikker. Det betyder imidlertid ikke, at alle nutidige subkulturer nødvendigvis begribes bedst med en neobirminghamiansk forståelse. Nogle subkulturer vil formentlig have træk som klassiske subkulturteorier bedst forklarer, for nogle subkulturer vil primært Post-Subcultural Studies retningens kundskabstilbud have forklaringskraft, andre vil bedst kunne forstås ved at anvende et neobirminghamiansk teoriapparat, ligesom der kan være subkulturer, som lægger op til en kombination af indsigter fra forskellige retninger (Greener og Hollands 2006, Hodkinson 2004). Ikke desto mindre er der grund til at være skeptisk over for de typer forståelser af subkulturbegrebet, der afkobler analysen af konkrete subkulturer fra sociale mulighedsbetingelser og livsvilkår.

15 »ØSTERBRO OUTLAWS» OM SUBKULTURTEORI 17 Noter 1. Det empiriske arbejde fandt sted i fire klubber i tre danske byer (her benævnt, første og anden Ålborgklub, Århusklubben og Nørrebroklubben). To klubber var almindelige kommunale ungdomsklubber, en var en almindelig ungdomsklub med særlige sociale opgaver i den kommunale opgaveløsning, og en var et dagtilbud for unge uden anden tilknytning til skolen. Der er foretaget 126 observationsrunder, og foretaget 18 interviews med i alt 23 unge. Desuden inddrages etnografisk materiale fra massemedier, herunder internettet. 2. Jeg skelner mellem etnicitet og race som distinkte sociale kategorier. Etnicitet viser således hen til sociale differentieringer, der er relateret til forestillinger om fælles ophav og kulturel distinkthed, omend etniske skel og grænser sjældent forløber parallelt med reelle kulturelle forskelle (Barth 1969, Eriksen 2002). Race viser derimod hen til sociale differentieringer, der er relateret til forestillinger om synlige kropslige forskelles essentielle betydning. De to kategorier er dog nært forbundne, idet synlige kropslige forskelle ofte fungerer som tegn på etnisk tilhørsforhold, der i hverdagstænkningen jævnføres med kultur. 3. Bemærk, at Stanley Cohen både nævnes som en del af CCCS, og som en del af opgøret med samme. Cohen foretager således i forordet til andet oplag af CCCS-klassikeren Folk Devils and Moral Panics, et opgør med den tradition, han selv har været en del af (2002 [1987]). 4. Se Bennett (2005) for et svar til Blackman og Hesmondhalgh, hvori Bennet dels forsvarer sine teoretiske kundskabstilbud, dels medgiver, at han muligvis har formuleret sig på måder, der kan læses som en besyngelse af individualisme og konsumerisme. Se desuden Muggeltons genealogi over subkulturbegrebet i britisk forskning (2005), hvori han medgiver, at det kan være problematisk at frakoble kulturelle analyser fra strukturer og ulighed (216), og anfører, at nogle af CCCS kritikere har overdrevet det flydende og hybride ved nuværende subkulturer (217). 5. Se Skeggs (2004) for en påvisning af affinitet mellem teorier om senmodernitet og neoliberal ideologi, og Prieur (2002) for en kritik af nogle senmodernitetsteoriers voluntarisme. 6. Se også Terpstra (2006) for en analyse af forholdet mellem afvigende ungdom, klasse og lokalitet ud fra mere klassisk subkulturteori med reference til sociale problemers sociologi. 7. Virtual Psytrance betegner en distinkt subkultur, der mødes på såvel nettet som offline, og som har en særlig type af psykedelisk technomusik, oprindeligt udviklet i Goa, Indien, som fælles reference (Greener og Hollands 2006). 8. Betydning af økonomisk underprivilegering er ikke belyst selvstændigt i nærværende artikel, se evt. Olesen og Jensen (2009). 9. I denne påpegning ligger ikke, at de unge er mere marginaliserede end deres mødre eller søstre. Hvorvidt, og i hvilken forstand, det eventuelt kunne være tilfældet, falder uden for denne artikels rammer. 10. Det skal understreges, at identifikationen med hiphop udtrykker normalitet i et nutidigt ungdomskulturelt terræn, men jeg mener samtidig, at denne antager specifikke former hos netop disse unge mænd (Jensen 2007, 2008). 11. Om en sådan risiko er reel eller indbildt, er et empirisk spørgsmål, der falder uden for denne artikels rammer.

16 18 TIDSSKRIFT FOR UNGDOMSFORSKNING Litteratur Alexander, C. E. (2000). The Asian Gang Ethnicity, Identity, Masculinity. Oxford: Berg. Andreassen, R. (2005). The Mass Media s Construction of Gender, Race, Sexuality and Nationality. Ph.d. afhandling, Toronto Universitet. Barth, F. (red.) (1969). Ethnic Groups and Boundaries. Oslo: Universitetsforlaget. Bay, J. og K. Drotner(1986). Ungdom: en stil, et liv. København: Tiderne skifter. Bennett, A. (1999). Subcultures or neo-tribes? Rethinking the relationship between youth, style and musical taste, Sociology. 33(3): Bennett A. (2000). Popular Music and Youth Culture: Music, Identity and Place. London: Macmillian. Bennett, A. (2005). In Defence of Neo-tribes: A response to Blackman and Hesmondhalgh, Journal of Youth Studies 8(2): Bennett, A. og K. Kahn-Harris (red.) (2004). After Subculture Critical Studies in Contemporary Youth Culture. New York: Palgrave. Bjurström, E. (1997). Högt og lågt: Smak och stil i ungdomskulturen. Umeå: Boréa. Blackman, S. (2005).»Youth Subcultural Theory: A Critical engagement with the Concept, its Origins and Politics, from the Chicago School to Postmodernism«. Journal of Youth Studies 8(1): Brake, M. (1985). Comparative youth Culture. London: Routledge. Carrington, B og B. Wilson (2004). Dance Nations: Rethinking Youth Subcultural Theory. I A. Bennett og K. Kahn-Harris (red.): After Subculture Critical Studies in Contemporary Youth Culture. New York: Palgrave, s Cohen, A.K. (1955). Delinquent Boys. New York: The Free Press. Cohen, P. (1972). Subcultural Conflict and Working Class Community. Working Papers in Cultural Studies vol. 2. Cohen, S. (2002 [1972]). Folk Devils and moral Panics. London: Routledge. Cohen, S. (2002 [1987]). Symbols of trouble: Introduction to the Second Edition. I Cohen, Stanley (2002 [1972]): Folk Devils and moral Panics. London: Routledge. Connell, R. W. (1995). Masculinities. Cambridge: Polity Press. Eriksen, T. H. (2002) Ethnicity and Nationalism. London: Pluto Press. Frosh, S., A. Phoenix og R. Pattman (2002). Young Masculinities. Basingstoke: Palgrave. Gilroy, P. (1993). Between Afro-centrism and Euro-centrism: Youth Culture and the Problem of Hybridity. Young 1(2): 2 12.

17 »ØSTERBRO OUTLAWS» OM SUBKULTURTEORI 19 Greener, T. og R. Hollands (2006). Beyond Subculture and Post-Subculture? The Case of Virtual Psytrance. Journal of Youth Studies 9(4): Gudmundsson, G. (1992). Ungdomskultur som overgang til lønarbejde. København: Forlaget. Sociologi. Hall, S. og T. Jefferson (red.). Resistance through Rituals: Youth subcultures in post-war Britain. London: Routledge 1991 [1975]. Hebdige, D. (1979). Subculture. The meaning of style. London: Methuen. Hesmondhalgh, D. (2005). Subculutres, Scenes or Tribes? None of the Above. Journal of Youth Studies 8(1): Hodkinson, P. (2004). The Goth Scene and (Sub)Cultural Substance. I Bennett, A. og K. Kahn-Harris (red.): After Subculture Critical Studies in Contemporary Youth Culture. New York: Palgrave; s Jensen, S. Q. (2008) cent, Perker4livet og Thug-gangsta. I Krogh, M. Og B. Stougaard (red.): Hiphop i Skandinavien. Århus: Århus Universitetsforlag. Jensen, S. Q. (2007). Fremmed, farlig og fræk: Unge mænd og etnisk/racial andenhed mellem modstand og stilisering. Ph.d. Afhandling, Aalborg Universitet. Jensen, S. Q. (2006a). Anmeldelse af A. Bennett og K. Kahn-Harris (red.) After Subculture Critical Studies in Contemporary Youth Culture. Acta Sociologica 49(1): Jensen, S. Q. (2006b). Rethinking Subcultural Capital. Young, Nordic Journal of Youth Research, 3 (14): Jensen, S. Q. (2002). De Vilde Unge i Aalborg Øst. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Johansson, T., O. Sernhede og M. Trondmann (1999). Inledning: Kultur og identitet i förändring. I Johansson, T., O. Sernhede og M. Trondmann (red.): Samtidskultur. Karaoke, karnevaller och kulturelle koder. Nora: Bokförlaget Nya Doxa; s Jonsson, R. (2007). Blatte betyder Kompis. Stockholm: Ordfront. Kofoed, J. (2005) Holddeling: Når der gøres maskulinitet og hvidhed. Kvinder, Køn og Forskning, Nr. 3: Larsen, G. (1992). Brødre. Oslo: Pax Forlag. Maffesoli, M. (1996). The time of the Tribes: The decline of Individualism in Mass Society. London: Sage. McRobbie, A. (1980). Settling accounts with subcultures: A Feminist Critique. Screen Education 34: McRobbie, A. (1990). Feminsim and Youth Culture. Basingstoke: Macmillan. McRobbie, A. og J. Garber (1975). Girls and Subcultures. I S. Hall og T. Jefferson (red.): Resistance through Rituals: Youth subcultures in post-war Britain, s London: Routledge.

18 20 TIDSSKRIFT FOR UNGDOMSFORSKNING Mungham G. og G. Pearson (red.) (1978). Working-Class Youth Culture. London: Routledge and Kegan Paul. Mørck, Y. (1999).»Faktisk er Blågårds Plads utrolig smuk«hårde drenge på Nørrebro. Social Kritik 65/66: Muggleton, D. (2005). From Classlessness to clubculture A genealogy of post-war British youth cultural analysis. Young, Nordic Journal of Youth Research, 13(2) Muggleton, D. (2000). Inside Subculture The Postmodern Meaning of Style. Oxford: Berg. Muggleton, D. og R. Weinzierl (2003). What is Post-subcultural Studies Anyway? I D. Muggleton og R. Weinzierl (red.): The Post-Subcultures Reader. Oxford: Berg: Olesen, A. og S. Q. Jensen (2009).»Fucking mange tusser«om penge og forbrug blandt kriminaliserede unge mænd med indvandrerbaggrund. Social Kritik 108: Palmer, V. (1928). Field studies in Sociology: A Student s Manual. Chicago: University of Chicago Press. Prieur, A. (2002). Frithet til å forme seg selv? en diskusjon av konstruktivistiske perspektiver på identitet, etnisitet og kjønn. Kontur 3(6): Prieur, A. (1999). Maskulinitet, kriminalitet og etnicitet. Social Kritik 65/ 66: Raby, R. (2005). What is Resistance? Journal of Youth Studies 8(2): Røgilds, F. (2002a). Et nyt dansk råstof? forskning i etnisk minoritetsunge Amid Working Paper series 24/2002. Røgilds, F. (2002b). Den nye racisme: Aktører. Forhistorie. Modstrategier. Dansk Sociologi 3(13): Sandberg, S. og W. Pedersen (2006). Gatekapital. Oslo: Universitetsforlaget. Sandberg, S. (2008).»Get rich or die tryin«hiphop og minoritetsgutter på gata. Tidsskrift for ungdomsforskning 8 (1): Schierup, C. (1993). På kulturens slagmark. Esbjerg: Sydjysk Universitetsforlag. Shildrick, T. (2006). Youth culture, subculture and the importance of neighbourhood. Young, Nordic Journal of Youth Research 14(1): Shildrick, T. og R. Macdonald (2006) In defence of Subculture: Young People, Leisure and Social Divisions. Journal of Youth Studies, 9(2): Sernhede, O. (2007). Forstadens»truende«unge mænd. Social Kritik 108: Sernhede, O. (2002). Alienation is My Nation. Stockholm: Ordfront Förlag. Sernhede, O. (2001). Los Angered og forstadens krigere. Social Kritik 74: Skeggs, B. (2004). Class, Self, Culture. London: Routledge.

19 »ØSTERBRO OUTLAWS» OM SUBKULTURTEORI 21 Terpsta, J. (2006). Youth subculture and social exclusion. Young, Nordic Journal of Youth Research, 14(2): Wacquant, L.J.D. (2008). Urban Outcasts. Cambridge: Polity. Willis, P. (1978). Learning to Labour. Aldershot: Ashgate. Wingfield, A.H. (2008). Bringing minority men back in. Gender and Society 22 (1): Desuden anvendt:»under masken på 8210«(Interview med Pimp-A-Lot) af»metz« hentet 28/ Summary «Østerbro Outlaws» on subcultural theory and marginalized young men with immigrant background. The article introduces contemporary debates about the concept of subculture and illustrates that a modified conception of subculture can help us understand the collective culture among marginalized young ethnic minority men. The article reviews the critique of the Birmingham school put forward by the so called Post-Subcultural Studies approach as well as the critique of this critique. The ambition is to reconstruct a neo-birminghamian conception of subculture which breaks with the primacy of class, but maintains an understanding of subcultures as meaningful collective cultural answers to a shared situation. On the basis of ethnographic fieldwork it is illustrated that such an understanding of subculture has potential when it comes to understanding the collective culture among such young men as a meaningful cultural answer providing social value and sometimes enabling a critique of shared social conditions.

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Den bekostelige og attraktive stil

Den bekostelige og attraktive stil Den bekostelige og attraktive stil Et studie om hvilke omkostninger en stil og positionering kan have for unge minoritetsmænd, samt hvilke foranstaltninger og ændringer det medfører. 1 2 Forord Jeg vil

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK?

HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? Hvordan kan læreres, pædagogers og andres arbejde være med

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole

Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole Mit oplæg i dag er baseret på to af mine feltarbejder i multietniske skoler i henholdsvis indre København og ydre København. Det baserer

Læs mere

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Den fremmede, byen og nationen

Den fremmede, byen og nationen Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark Anika Liversage Tyrkiske skilsmisser i Danmark I indgår opløsning Anika Liversage Seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd E-mail: ani@sfi.dk 1 Analysetilgang Arnetts begreber om

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP Gruppeopgave MÅL At eleverne bliver opmærksomme på og reflekterer over handlemuligheder i relation til digital mob - ning og chikane med sexistisk indhold. At eleverne arbejder

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk. Center for Sund Aldring

Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk. Center for Sund Aldring Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk Center for Sund Aldring Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk Ældres brug af sociale medier 1. Hvem er de ældre? 2. Teknologiforståelser og brug af sociale medier 3. Et forsøg

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Det skal kilde i maven

Det skal kilde i maven TEMA farlig leg Tekst: Persille Schwartz / Foto: Nils Lund Pedersen Det skal kilde i maven Børn elsker leg der indebærer en risiko for at noget går galt, viser Ellen Beate Sandseters forskning. Bakspejlet

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Kvalitetssikring og undervisererfaring

Kvalitetssikring og undervisererfaring Kvalitetssikring og undervisererfaring Anne-Marie S. Christensen, ph.d., adjunkt Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, SDU Torsdag den 28. maj, 2009 DUNK09 Kvalitetssikring af undervisning?

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere