børn og fysisk aktivitet på vesterbro

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "børn og fysisk aktivitet på vesterbro"

Transkript

1 syddansk universitet institut for idræt og biomekanik børn og fysisk aktivitet på vesterbro Bjarne Ibsen, Jan Toftegaard Støckel og Charlotte Klinker 2010:1

2

3 Børn og fysisk aktivitet på Vesterbro Bjarne Ibsen Jan Toftegaard Støckel Charlotte Klinker Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

4 Børn og fysisk aktivitet på Vesterbro Udarbejdet for DGI-byens børne- og ungeprojekt Go-Active af: Bjarne Ibsen, Jan Toftegaard Støckel og Charlotte Klinker, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Udgivet 2010 ISBN Serie: Movements, 2010:1 Serieudgiver: Institut for Idræt og Biomekanik Forsidefoto: Scanpix Forsidelayout: UniSats Opsætning: Lone Bolwig Tryk: Print & Sign, Odense

5 Indledning Dette notat er rekvireret af DGI byen som et led i forberedelsen af DGI byens børne- og ungeprojekt: Go active. Notatet består efter aftale af tre dele. Den første del er en analyse af børns idrætsdeltagelse på Vesterbro. Den anden del indeholder en gennemgang af den viden, der findes om fysisk aktivitet og trivsel med fokus på udsatte børn. Den tredje del er en litteraturgennemgang af forskningen om de fysiske omgivelsers betydning for børns fysiske aktivitet. Notatet koncentrer sig altså om tre centrale dimensioner ved projektet: Idræt og fysisk aktivitet. Socialt udsatte børn. Tilgængelighed.

6

7 Idræt og fysisk aktivitet blandt børn på Vesterbro 1. Idræt og fysisk aktivitet blandt børn på Vesterbro Bjarne Ibsen Den første del af notatet er en analyse af data fra den undersøgelse af børns idrætsaktivitet i Københavns Kommune, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund gennemførte i foråret 2007 for Københavns Kommune. Undersøgelsen omfattede alle børn på 5. og 9. klassetrin. Undersøgelsen blev gennemført ved, at børnene i såvel de kommunale som de private skoler på 5. og 9. klassetrin besvarede et spørgeskema. Skemaet kunne besvares inden for én lektion. Spørgeskemaet blev udformet i et samarbejde mellem Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, og Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Københavns Kommune havde ansvaret for al kommunikation til skolerne vedr. undersøgelsen. I en vejledning til skolerne blev der redegjort for, hvordan undersøgelsen skulle gennemføres og skemaerne skulle besvares. Undersøgelsen blev gennemført i uge 19, 20 og 21 i midten af maj Spørgeskemaet blev besvaret af 69 pct. af børnene i 5. klasse. Af de børn, der besvarede spørgeskemaet, udgjorde drengene 49 pct. på 5. klassetrin, og børn af forældre, der er født i et andet land end Danmark, udgjorde 29 pct. Dertil kommer 13 pct., som har en mor eller en far, der er født i et andet land. I 2005 udgjorde de tosprogede børn 32 pct. af alle skolebørn i Københavns Kommune. Da det typisk er børn, hvis forældre begge er født i et andet land, der er tosprogede, synes der ikke at være en væsentlig forskel på andelen, der har besvaret spørgeskemaet, mellem børn af danske forældre og børn af anden etnisk herkomst. Analysen af børnenes besvarelser kan læses i rapporten Børns idrætsdeltagelse i Københavns Kommune 2007 (Ibsen 2007) Andel af børnene på Vesterbro, som dyrker idræt Tabel 1 viser, at andelen af børn på 5. klassetrin, som dyrker idræt, er forholdsvis høj på Vesterbro i sammenligning med de andre bydele i København - uanset hvordan andelen opgøres, og om det er idræt generelt eller foreningsidræt. 83 pct. af børnenes svarede, at de gik til idræt, mod 72 pct. for København som helhed (i gennemsnit for 5. klasse i 2007). Endvidere viser en sammenligning med 2003, hvor en tilsvarende undersøgelse blev gennemført, at der på Vesterbro til forskel fra Københavns Kommune som helhed - er sket en betydelig stigning i idrætsdeltagelsen på dette alderstrin. I 2003 var det kun 67 pct. af 5. klasse børnene på Vesterbro, som svarede, at de gik til idræt. Fire år senere har samme børnegruppe, som i 2007 gik i 9. klasse, fortsat en forholdsvis lav idrætsdeltagelse i sammenligning med samme aldersgruppe i andre bydele i København (tabel 2). Børnene på 5. klassetrin synes også at være mere fysisk aktive på andre områder, end børnene i de andre bydele er. De benytter således i højere grad aktiv transport (gang og cykling) og transporteres i mindre grad passivt (bil og offentlige transportmidler), når de skal til træning (tabel 3). 5

8 Idræt og fysisk aktivitet blandt børn på Vesterbro Analysen viser imidlertid også, at der en meget stærk social skævhed i idrætsdeltagelsen blandt børnene på Vesterbro. Mens 94 pct. af børnene af forældre af dansk oprindelse går til idræt, gælder det samme kun for 57 pct. af børn af anden etnisk oprindelse. Og hvis begge forældre har et arbejde, er 90 pct. af børnene idrætsaktive, mens det kun gælder for 57 pct., hvis ingen af forældrene har et arbejde (tabel 4). Kombineres disse to baggrundsvariable finder man, at andelen af børnene, der dyrker idræt, er halvt så stor, hvis begge forældre er af anden etnisk herkomst end dansk og samtidig ikke har et arbejde, i sammenligning med børn, hvor begge forældre er af dansk herkomst og begge har et arbejde (analyse af alle børn på 5. klassetrin i Københavns Kommune). Tabel 1: Andel af 5. klasse børn i Københavns Kommune i 2007, der gik til idræt opgjort efter forskellige metoder opdelt på bydele Går til idræt, sport eller motion 1) Går til mindst én organiseret idrætsaktivitet 2) Går til idræt i en idrætsforening 3) Går til mindst én idrætsgren i en forening 4) Går til mindst en idrætsaktivitet andet sted end en forening 5) Deltaget i selvorganiseret idræt 6) Bispebjerg Brønshøj / Husum Nørrebro Indre By Vesterbro Valby Kongens Enghave Vanløse Østerbro Amager Alle ) 2) 3) 4) 4) 6) Børnene har svaret Ja på spørgsmålet: Går du til idræt, sport eller motion i fritiden? Børnene har sat kryds ved mindst idrætsaktivitet, som de går til. Børnene har svaret Ja på spørgsmålet: Går du til idræt i en idrætsforening / sportsklub? Børnene har sat kryds ved mindst én idrætsaktivitet, som de går til i en idrætsforening. Børnene har sat kryds ved mindst én idrætsaktivitet, som de går til i en anden sammenhæng end en idrætsforening. Børnene har sat kryds ved mindst én selvorganiseret idrætsaktivitet, fysisk leg ol., som de inden for den sidste uge, før de besvarede skemaet, havde deltaget i. 6

9 Idræt og fysisk aktivitet blandt børn på Vesterbro Tabel 2: Andel af børn i Københavns Kommune i 2003 og 2007, der gik til idræt, sport eller motion i fritiden, opdelt på bopæl 5. klasse 9. klasse Pct. Pct. N= Pct. Pct. N= Alle børn Bopæl Bispebjerg Brønshøj / Husum Nørrebro Indre By Vesterbro Valby Kongens Enghave Vanløse Østerbro Amager Tabel 3: Andel af 5. klasse børn i Københavns Kommune i 2007, der går, cykler, tager offentlig transport eller køres til idræt opdelt på bydele (pct.) Går Cykler Offentlig transport Køres i bil Rulleskøjter, skateboard Bispebjerg Brønshøj / Husum Nørrebro Indre By Vesterbro Valby Kongens Enghave Vanløse Østerbro Amager Alle

10 Idræt og fysisk aktivitet blandt børn på Vesterbro Tabel 4: Andel af 5. klasse børn på Vesterbro, der i 2007 gik til idræt og deltog i selvorganiseret fysisk aktivitet inden for en uge før skemaets besvarelse, opdelt på køn og forældrenes baggrund (pct.) Går til idræt, sport eller motion Går til idræt i en idrætsforening Går til mindst en idrætsaktivitet andet sted end forening Køn Drenge Piger Hos hvem bor barnet? Hos mor og far Hos enten mor eller far Etnisk herkomst Begge forældre født i Danmark Mor eller far født i et andet land Begge forældre født i et andet land Forældrenes arbejdssituation Begge forældre arbejder Min MOR arbejder Min FAR arbejder Ingen af forældrene har et arbejde Forældrenes idrætsinteresse Begge forældre dyrker idræt mv Mor dyrker idræt, men far gør ikke Far dyrker idræt, men mor gør ikke Begge forældre, dyrker ikke idræt

11 Udsatte børn, fysisk aktivitet og trivsel 2. Udsatte børn, fysisk aktivitet og trivsel Jan Toftegaard Støckel Udtrykket aktive børn er glade børn rummer en vis sandhed om de unges sundhed og trivsel. Børn og unges fysiske aktivitet kan ikke på en meningsfuld måde betragtes løsrevet fra de sammenhænge, de befinder sig i. Forudsætningerne for at leve et udadvendt, fysisk aktivt og socialt liv afhænger i høj grad af de sociale og intime opvækstnetværk, som børn fødes ind i og vokser op under. Trivsel kan forstås som et kontinuum fra dårlig til god trivsel med en række nuancer imellem, og hvor trivslen er foranderlig livet igennem. En række danske undersøgelser af danske børn og unges livsvilkår viser, at langt de fleste børn og unge klarer sig godt, har en stærk selvvurderet trivsel og ser på deres liv som godt og meningsfyldt (Holstein 2004; Jensen and Due 2004). En noget mindre gruppe på pct. oplever en større eller mindre grad af mistrivsel. Hvem disse unge er, hvor de bor, og hvad der er skyld i deres forringede trivsel, kan afhænge af en række forskellige faktorer. Hvad har indvirkning på børns og unges trivsel? Ud fra figur 1 på næste side (inspireret af Bente Jensens trivselsdimensioner og Erik Eriksons arbejde om børns udviklingspsykologi) består trivsel af forskellige trivselsdimensioner udtrykt som trivselsbrikker. Brikkernes størrelse og betydning varierer for det enkelte individ, og ingen af de nævnte brikker kan sandsynligvis undværes. I modellen er betydningen af de fysiske omgivelser ikke modtaget, fordi disse betragtes som sekundære i forhold til de sociale relationer og individuelle karaktertræk. Modellen kan givetvis udvides til også at kunne rumme udviklingsmæssige dimensioner, men disse er ligeledes skåret fra i denne sammenhæng. Ud fra modellen kan et sammenfald af negative tilstande i et eller flere af punkterne 1-8 give en dårlig eller meget dårlig trivsel. Det anslås, at mellem to og fem pct. af danske børn har en meget dårlig trivsel (Holstein 2004; Støckel 2008). Karakteristisk for denne gruppe er, at de oplever deres liv som meningsløst og trist. De udviser i større eller mindre grad asocial og selvdestruktiv adfærd. I ekstreme tilfælde er disse børn og unge selvmordstruede. Denne gruppe er stærkt behandlingskrævende og vil sortere under specialområdet. Det anslås, at ca. 80 pct. af danske børn befinder sig i den positive eller meget positive ende af trivselskontinuummet. Det betyder, at mellem 15 og 20 pct. af samtlige børn og unge befinder sig i et krydsfelt mellem det normale og specialområdet. Afhængig af karakteren af udsatheden kan en reduceret trivsel medføre behov for særlige foranstaltninger i skole-, institutions- eller familieliv. For projekter og interventioner, der tilsigter at arbejde med denne gruppe, anbefales det at foretage en nærmere screening af de behov og problematikker, målgruppen stiller. 9

12 Udsatte børn, fysisk aktivitet og trivsel Figur 1. Trivselskontinuum Meget dårlig trivsel 1. Fysisk sundhed (Psykiske diagnoser, sygdom mm). Konsekvens: forringet helbred 2. Fysisk og social handlekompetence (manglende evne til at klare alderssvarende social adfærd og kropslige udfordringer. Konsekvens: undgår sammenhænge hvor man udstiller mangler) 3. Selvværd og selvaccept (udhulet eller fraværende selvværd og manglende selvaccept fx social/kulturel stigma). Konsekvens: negativ overfor selv, andre og udfordringer 4. Udvikling, udfordring og kontrol (har el. ser ikke realistiske eller positive udviklingsmuligheder). Konsekvens: indadvendt og afvisende overfor udfordringer 5. Socialt netværk (svagt el. ikke eksisterende. Konsekvens: isolation i tidlig voksenalder, er udadreagerende. 6. Anerkendelse (bliver ikke anerkendt af omgivelserne). Konsekvens: høj grad af selvhævdelse, asocial adfærd el. indadvendthed 7. Meningsfuldhed (livet opleves ikke som meningsfuldt). Konsekvens: selvdestruktiv, modløs, voldelig 8. Autonomi (bestemmer ikke i tilstrækkelig grad over sig selv, sin adfærd og sin krop). Konsekvens: apatisk el. selvdestruktiv SUNDHEDENS PUSLESPIL Fysisk sundhed selvværd og selvaccept Fysisk og social handlekompetence trivselskontinuum Udvikling, Udfordring og kontrol Socialt netværk Menings fuldhed anerkendelse autonomi Meget god trivsel 1-8. den modsatte dimension af de tilstande, der er forklaret under meget dårlig trivsel Fysisk aktivitet kan ses som et integreret element under punkt 1, fysisk sundhed, men især når det gælder børn, antages det at spille en væsentlig rolle for udviklingen af punkterne 2-6. Modellen skal ikke tolkes i retning af, at børn og unge kun kan have et godt liv, hvis de er fysisk aktive og eksempelvis dyrker idræt i en forening. Imidlertid viser flere danske skolebørnsundersøgelser, at idrætsaktive børn og unge generelt angiver et højere niveau i selvvurderet trivsel (Ibsen and Støckel 2006; Ibsen and Støckel 2008; Jensen and Due 2004; Støckel 2008). Med afsæt i den sociale ulighed i sundhed kan ovenstående model især bruges til at blive opmærksom på de faktorer, der kan eller skal bearbejdes i forhold til at skabe adfærdsforandringer for individer, familier og mere afgrænsede grupper som fx skoleklasser, boligblokke mm. Med henvisning til en række af de mulige konsekvenser af mangeltilstande under punkterne 1-8 i ovenstående model er det tydeligt, at manglende trivsel indvirker på børn og unges generelle sociale adfærd. I tillæg til de faktorer, der er nævnt i modellen, så er det karakteristisk for teenagere, at de er i færd med en krævende identitetsudviklingsproces, der kan være præget af rollekonflikter. Betydningen af denne usikkerhed kan spille ind i forhold til de adfærdsformer og beskyttelsesstrategier, unge mobiliserer, når de opfordres til at indgå i en given forandringsproces som fx at dyrke idræt eller spise sundt. 10

13 Udsatte børn, fysisk aktivitet og trivsel Hvad ved vi generelt om adfærdsforandringer hos unge? Adfærdsforandring er lettere at gennemføre med børn og unge end hos voksne, fordi roller og vaner endnu ikke er så fastlagte. Det kan alligevel være vanskeligt at skabe varige adfærdsforandringer, hvis de eksisterende værdier og normer for adfærd adskiller sig væsentligt fra det, der er målet med interventionen. I disse tilfælde vil det være nødvendigt med en tålmodig, vedholdende og engageret indsats (Schein 1999). De vigtigste anbefalinger for adfærdsforandringer hos børn og unge er endvidere: At skabe gruppetilhørsforhold og gruppeadfærd (gå gennem sociale relationer for at udbrede aktiviteter, give deltagerne lyst til at være sammen og lad dem føle sig nødvendige for at ting kommer til at ske, tale med dem som en gruppe, fx at man savnede dem sidste gang de var fraværende, så man understøtter deres oplevelse af at gruppen er vigtig). At give mulighed for fysiske succesoplevelser, som befordrer deres identitetsudvikling (tænk idrætspædagogisk og sørg for, at det er muligt finde glæde og vækstmuligheder i aktiviteterne). At give deltagerne positiv feedback på deres forandringsadfærd. Hvad ved vi fra projekter og interventioner om adfærdsforandringer for fysisk udsatte børn og unge? Specialområdet I disse år gennemføres en række forsøgsprojekter og interventioner ift. fysisk og psykisk udsatte unge. Fra erfaringer med den såkaldte Fritidspasordning (der vedrører anbragte unge) tyder konklusionerne på, at det kan lykkes at integrere udsatte unge i foreningsidrætten, såfremt der stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed for at aflønne og ansætte fritidsvejledere, der kan bygge bro mellem den unge og foreningen. Evalueringen af Fritidspasordningen er foretaget af Oxford Research for Servicestyrelsen I et lignende projekt fra Viborg det såkaldte Idrætszen-projekt - viser de første resultater, at det er muligt at integrere børn i almindelige idrætsforeninger med en lignende indsats. I projektet anvendes frivillige idrætsvenner, der dog får en økonomisk kompensation for deres tidsforbrug. SFI har i en række publikationer endvidere belyst udsatte unges hverdags- og fritidsliv se Normalområdet Når det gælder initiativer på normalområdet findes der utallige danske og internationale projekter og interventioner, der har arbejdet med sundhedsadfærd, fysisk aktivitet og sund kost for forskellige målgrupper. Siden indførelsen af fritidsloven har der været en lang række danske forsøgsprojekter, der har tilstræbt at øge idrætsdeltagelsen i foreninger. 11

14 Udsatte børn, fysisk aktivitet og trivsel Nogle af disse projekter er beskrevet i evalueringen af Idrætspolitisk Idéprogram (Ibsen 2002). Andre projekter er foregået med støtte fra idrætsorganisationerne, og disse er kun sporadisk beskrevet skriftligt. I korte træk kan det konkluderes, at det hjælper at intervenere, men også at effekterne generelt er aftagende efter projektforløbet. I blev der i Fyns Amt gennemført et modelprojekt med titlen Børn og unge i bevægelse på Fyn. Formålet var, med pædagoger og foreningstræneres hjælp, at gøre de mindst fysisk aktive SFO børn (6-10 årige) mere idrætsaktive og øge børnenes generelle trivsel. Resultaterne af det treårige projekt viste, at børnenes gennemsnitlige fysiske aktivitet var uforandret. Imidlertid viste evalueringen også, at der var betydelige lokale variationer, hvor man i visse lokalområder formåede at øge de udsatte børns idrætsdeltagelse gennem ugentlige organiserede aktiviteter, mens man i andre blev mindre fysisk aktive. Evalueringen fremhæver i særlig grad betydningen af lokale ildsjæle, kontaktpersoner og områdekoordinatorer med interesse for idræt som væsentlige for at drive projektet frem. Ballerupundersøgelsen har - med to times ekstra skoleidræt om ugen, en omfattende opkvalificering af idrætslærerne og forbedring af de idrætslige faciliteter - tilsigtet at øge børns fysiske aktivitetsniveau og nedsætte risikofaktorer for livsstilssygdomme. Analyserne, af om interventionen har fået flere børn til at blive fysisk aktive, er endnu ikke afsluttet, men de foreløbige resultater viser, at børns fysiske kondition generelt er uforandret, og at de gennemsnitligt er blevet mere overvægtige. Med relevans for det forestående projekt om fysisk aktivitet for børn og unge på Vesterbro kan det være yderst relevant at nævne et lokalbaseret interventionsprojekt i en forstad til Melbourne, Australien. Projektet hedder Fun n Healthy og er baseret i Moreland. Linket giver adressen til kort information om projektet, der i sin korte levetid via en helhedsorienteret tilgang til ændringer i sundhed har udvist meget positive resultater i et socialt belastet byområde. 12

15 Tilgængelighed til fysisk aktivitet for børn 3. Tilgængelighed til fysisk aktivitet for børn Charlotte Klinker Baggrund Studier viser, at manglende fysisk aktivitet blandt børn er relateret til dårlig kardiovaskulær fitness og øget fedme. Ligeledes oplever inaktive børn i højere grad mobning, lavt selvværd og depressioner (Floriani & Kennedy, 2008). Derudover mener nogle forskere, at den globale fedmeepidemi blandt børn og unge blandt andet skyldes et fald i fysisk aktivitet. Faldet i fysisk aktivitet (og udviklingen i fedme) kan til dels tilskrives karakteristika ved børn og unges lokalmiljøer, der favoriserer inaktive former for fritid og transport (Dunton et al., 2009). I det følgende gennemgås den videnskabelige litteratur med henblik på at skabe et overblik over faktorer med betydning for tilrettelæggelse af interventioner på området: omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet blandt børn og unge. Gennemgangen er beregnet til internt brug, og det er ikke nødvendigvis fyldestgørende på alle områder. Fysiske omgivelsers betydning Limstrand (Limstrand, 2008) samler under titlen Environmental characteristics relevant to young people s use of sports facilities: a review alle studier frem til november 2006, der ser på de fysiske omgivelsers betydning for børn og unges fysiske aktivitetsniveau. De bygger videre på tre tidligere reviews på dette område (Sallis et al., 2000; Ferreira et al., 2006; Davison & Lawson, 2006) og ved at tilføre yderligere 17 studier inddrager den i alt 43 publikationer, der alle ser på sammenhængen mellem fysisk aktivitet og de fysiske omgivelser blandt 3-19-årige børn. Deres resultater understøtter resultaterne fundet i de tidligere reviews, hvorfor disse ikke gennemgås. I forhold til det byggede miljø finder de, at der er en konsistent positiv sammenhæng mellem forskellige fysisk aktivitets relaterede faciliteter (såsom parker, sportsfaciliteter, legepladser og rekreative områder) og fysisk aktivitet. De fleste studier på området anvender subjektive mål, og faciliteterne er ikke operationaliseret/ nærmere beskrevet fx er et typisk anvendt spørgsmål: Vurder betydningen af de omkringliggende parker 1. Hverken størrelse, faciliteter i eller parkens stand er specificeret. Både pris og tilgængelighed til sportsudstyr på faciliteterne har en betydning for det fysiske aktivitetsniveau. Andre betydningsfulde men mindre konsistente fund handler om betydningen af flerfarvede markeringer (på græs/pladser), lys om aftenen, adgang til (rene) toiletter, organiserede aktiviteter og træer. I forhold til adgang til faciliteterne er der en meget stærk sammenhæng mellem afstand til faciliteten og fysisk aktivitet. Derudover ser det ud til, at infrastrukturer, fx offentlig transport, kan være med til at fremme eller forhindre adgang til faciliteterne. 1 Dette betyder, at det er svært konkret at vide, hvad det er ved de enkelte faciliteter, som har en positiv indflydelse på fysisk aktivitet og det er en generel svaghed ved alle artikler inkluderet i dette notat. 13

16 Tilgængelighed til fysisk aktivitet for børn En oplevelse af manglende sikkerhed (perceived safety) er negativt sammenhængende med fysisk aktivitet. I forhold til en bruger karakteristik viser der sig et billede, der kan genkendes fra anden forskning på fysisk aktivitetsområdet: Piger er mindre aktive end drenge, aktivitetsniveauet falder med alderen, folk med en hvid etnisk baggrund og personer med god self-efficacy i forhold til at kunne overkomme barrierer for fysisk aktivitet er mere fysisk aktive, mens personer med lav self-efficacy er mindre fysisk aktive. Limstrand slutter af med at pege på en rækker huller i den viden, som vi allerede har bl.a. at der ikke er en konkret viden om, hvilke faciliteter der fremmer fysisk aktivitet, fx vides det ikke om komplekse, dyre faciliteter fører til en mere bred og intensiv fysisk aktivitet sammenlignet med mere simple faciliteter. Vi ved heller ikke nok om, hvorvidt drenge og piger bruger de samme faciliteter på den samme måde eller lige ofte. Vi ved for lidt om, hvordan forskellige faciliteter påvirker forskellige alders- og etnicitetsgrupper og hvorfor. Endvidere mangler der viden om, på hvilken måde - eller om - sportsfaciliteter påvirker mindre aktive børn. Endelig er der en efterspørgsel på studier, der anvender mere objektive målemetoder til at måle fysisk aktivitet samt omgivelserne/sport faciliteter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at størstedelen af studierne på dette område er foretaget i USA (65%), og derfor kan de nok på flere områder ikke direkte overføres til danske forhold. Fx er det ikke sikkert, at sikkerhedsspørgsmål i Danmark bliver opfattet på samme måde som i USA. Et review af (Dunton et al., 2009) indleder med at beskrive, at fedmeepidemien til dels skyldes et fald i fysisk aktivitet. Faldet i fysisk aktivitet og udviklingen i fedme kan (til dels) tilskrives karakteristiska ved lokalmiljøer (characteristics of neighbourhood and community environments), der favoriserer inaktive former for fritid og transport. I forhold til sammenhængen mellem omgivelser og fysisk aktivitet blandt børn er der fundet følgende sammenhænge i andre studier: Adgang til rekreative områder og skoler, fortove og regulerede vejkryds, og adgang til offentlig transport er associerede med fysisk aktivitet blandt unge (Davison og Lawson). Lav forekomst af kriminalitet i lokalområdet har også betydning for fysisk aktivitet blandt unge. Nye studier tyder endvidere på, at mængden af grønne områder, antallet af biler, antallet af tilgængelige områder samt sikkerhed har betydning for børn og unges fysiske aktivitetsniveau. I artiklen kigger de også på sammenhænge mellem omgivelserne og fedme (ikke beskrevet her). I reviewet af Floriani og Kennedy (Floriani & Kennedy, 2008) gennemgår de en række nye artikler på området og finder bl.a. følgende: 14

17 Tilgængelighed til fysisk aktivitet for børn Adgang til store udendørs legemiljøer (parker, legepladser inden for 800 meter af bopælen) er associeret med fysisk aktivitet blandt børn. Derudover ses der en øget fysisk aktivitet blandt dem, som har adgang til faciliteter med god belysning om aftenen/ større sikkerhed. Et sidste studie finder en øget aktivitet blandt børn i et område, efter at skolegården er blevet åbnet op efter skoletid og superviseret af personale. Limstrand & Rehrer (Limstrand & Rehrer, 2008) har undersøgt børnenes brug af sportsfaciliteter i et område samt barrierer herfor. I forhold til brug af faciliteter fandt de ikke overraskende et forskelligt brug af faciliteter blandt drenge og piger fx brugte drenge i højere grad fodboldbaner og skydebaner, mens piger i højere grad foretrak en kælkebane, en strand og skøjtebaner. De mest aktive af børnene brugte primært følgende faciliteter: en kombineret fodbold og atletik bane, et fitness center, et skisportssted, et wrestling room og et gym. De mest fysisk aktive og mest inaktive brugte lige ofte følgende faciliteter: legepladser, skolegårde, kombinerede ski- og gangstier, en svømmehal, en strand, the gyms og en lille fodboldbane. I de kontrollerede analyser (køn og alder) var der dog en signifikant forskel på brugen af alle de nævnte faciliteter på nær legepladser og skydebanen. De mest aktive gik således mere til specialiserede sportsgrene, der lå udenfor skoletiden og/eller kostede noget (indgangs pris), mens der var flest af de mindst aktive børn på åbne, gratis områder med lille specialiseringsgrad. Det var primært de yngste og 5. til 7. klasserne, der brugte disse områder. Faciliteterne blev brugt signifikant mere af dem, der boede tættest på. Således konkluderes det, at hvis børn og unge kan vælge det (har mulighed for at dyrke deres sport), så vil de være fysisk aktive i sportsfaciliteter tæt på, hvor de bor. Med stigende alder sker der et fald i aktivitet og et ændret brug af faciliteter. Blandt de yngste (under 5. klasse) er det primært udendørs faciliteter med mange anvendelsesmuligheder, der anvendes, dvs. legepladser og skolegårde, og de mere specialiserede faciliteter anvendes slet ikke. 5. til 7. klasserne er den gruppe, der bruger mest forskelligartede faciliteter altså både specialiserede faciliteter og faciliteter med mange anvendelsesmuligheder. Til gengæld ser det ud til, at færre unge i denne gruppe er fysisk aktive i ikke superviserede/ organiserede aktiviteter. Denne trend er yderligere mærkbar i den ældste aldersgruppe (8.-10.klasse), hvor stort set ingen er fysisk aktive i frikvartererne, og stort set al fysisk aktivitet foregår på specialiserede faciliteter, primært udenfor skoletiden. De konkluderer, at sportsfaciliteter bruges mindre af piger og unge (adolescents) og dem med et lavt fysisk aktivitets niveau end af drenge, børn og meget aktive personer. De Vries (de Vries et al., 2007) har set på de 6 til 11 årige, fordi denne aldersgruppe godt må bevæge sig rundt i deres lokalområde, men de er ikke så gamle, at de bevæger sig meget langt væk. Efter at de har justeret for alder, køn og fars uddannelsesniveau, fandt de en sammenhæng med fysisk aktivitet på en række built environment faktorer. Børns fysiske aktivitetsniveau var fx positivt associeret med antallet af grønne områder, (adgang til) vand, cykelstier, 30 km hastighedsbegrænsninger, parallel parkering af biler*, 15

18 Tilgængelighed til fysisk aktivitet for børn parkeringspladser* og lejlighedsbyggeri* og en generel vurdering af området som aktivitetsvenligt* 2. Børnenes fysiske aktivitetsniveau var negativt associeret med tomme huse, hundelorte på gaden, tung trafik og mange kryds i området. De fandt ingen sammenhæng mellem sport og rekreative anlæg og fysisk aktivitet med undtagelse af sportsbaner. Evenson et al (Evenson et al., 2007) finder en sammenhæng mellem objektivt målt fysisk aktivitet blandt 6. klasses piger og følgende fysiske karakteristika ved lokalområdet: at have mange faciliteter for fysisk aktivitet, at have stier og fortove og godt oplyste gader i lokalområdet samt en opfattelse af, at ens område er sikkert i forhold til at gå og jogge. Den stærkeste prædiktor i deres studie for fysisk aktivitet uden for skoletiden er det at have nogle steder at gå hen. Scott et al (Scott et al., 2007) bruger samme datasæt til at belyse, om der er en sammenhæng mellem antallet og nærheden (proximity) af objektivt målte fysisk aktivitets faciliteter og pigernes egen oplevelse af tilgængeligheden af disse faciliteter og deres fysiske aktivitetsniveau. De finder, at antallet af faciliteter inden for 800 meters radius af pigernes hjem i høj grad forudsagde, hvorvidt pigerne fandt, at de havde nem adgang til faciliteter. De finder ikke en sammenhæng mellem afstanden til de fleste objektivt målte faciliteter og fysisk aktivitet blandt pigerne undtaget for basketballbaner 3. Til gengæld finder de en sammenhæng mellem 2/3 af de subjektive mål for oplevet adgang til en konkret facilitet, som fx tennisbaner, basket baner, løbestier etc., og fysisk aktivitet uden for skoletiden. Deres endelige model bekræfter dette, og samtidig finder de den sammenhæng, at jo flere faciliteter pigerne oplever som tilgængelige, jo mere fysisk aktive er de i fritiden. De konkluderer, at det er vigtigt i fremtidige studier, at der i sådanne studier både ses på antallet af og afstanden til faciliteter, da det tilsyneladende et det bedste mål for, hvordan piger opfatter tilgængeligheden af en facilitet, hvilket er stærkt sammenhængende med deres fysiske aktivitetsniveau. Interventioner gennemført via sportsorganisationer I en opdatering af et tidligere review fra Cochrane finder forfatterne, at der stadig ikke er gennemført ordentlige studier, der evaluerer effekten af interventioner gennemført via sports organisationer for at øge deltagelsen i sport (Priest et al., 2008). De konkluderer, at der er en stor mangel på højkvalitet evidens til at understøtte, om interventioner designet og støttet af sportsorganisationer kan øge deltagelsen i sport. Sammenhænge mellem udendørs tid og fysisk aktivitet Jones et al (Jones et al., 2009) belyser vha. objektive mål betydningen af at tilbringe tid udendørs efter skoletid og finder, at børn, der tilbringer mere tid udenfor, er mere aktive end børn, der tilbringer tiden indenfor. Dette gælder specielt for piger og børn på landet. 2 De fire faktorer med en stjerne viste sig at være mest robuste i de justerede univariate multilevel analyser mens parallelle parkeringspladser var den eneste faktor der var signifikant associeret med fysisk aktivitet i den mulitvariate multilevel analyse. 3 Dette studie er et godt eksempel på, hvor svært det er at bruge videnskabelige artikler til at udvikle nye interventioner, da succes er meget stærk knyttet til lokal kontekst. I dette studie finder de, at basketballbaner er stærkt korreleret med pigers fysiske aktivitetsniveau. Dette skyldes dog en enorm mængde baner i området og at tilbud om at spille basket har været stort set den eneste aktivitet, der har været tilbudt i lokale community settings/ udenfor skoletid. 16

19 Tilgængelighed til fysisk aktivitet for børn Børn er primært fysisk aktive tæt på deres lokalområde. Således foregår 63% af al fysisk aktivitet udenfor i lokalområdet. Drenge og børn på landet har en større tendens til at færdes i et større område. For børn i byerne er haver (28%) og gader (20%) de steder, hvor børnene tilbringer mest af deres udendørs tid, mens det blandt landbørn er marker (22%) og grønne områder (18%), som tæller mest. Cleland et. al (Cleland et al., 2008) ser på sammenhængen mellem den tid, børn bruger udendørs, og deres fysiske aktivitetsniveau, og finder, at årige, der er forholdsvis meget ude, er mere fysisk aktive og mindre overvægtige end børn, der tilbringer mere tid inde. Yderligere finder de en sammenhæng mellem den tid, børn tilbringer udenfor, når de er 6-7 år (baseline), og fysisk aktivitet og overvægt ved års alderen (opfølgning). De konkluderer, at en anvendelig strategi til at fremme fysisk aktivitet og forebygge fedme kan være at opfordre ældre børn til at tilbringe mere tid udenfor. Denne strategi har dog ikke været testet i interventions øjemed endnu, hvilket det kræver for at kunne konkludere mere entydigt, om sådan en strategi er brugbar. Betydningen af sociale forhold, herunder muligheden for at bevæge sig frit i lokalområdet I studiet af Franzini et al (Franzini et al., 2009) belyses sammenhængen mellem det fysiske og sociale miljø i nærområdet og fysisk aktivitet (og fedme) blandt børn i 5. klasse. De bruger spørgeskemaer til at vurdere det sociale miljø, fx collective efficacy, social cohesion og social kapital, og observationer til at vurdere det fysiske miljø. Deres resultater tyder på, at det sociale miljø har en større betydning end det fysiske miljø, og de konkluderer, at det er vigtigt at arbejde med både at forbedre et områdes fysiske miljø og dets sociale miljø, når man ønsker at øge det fysiske aktivitetsniveau blandt børn og unge. I et studie af Mikkelsen og Christensen (Mikkelsen & Christensen, 2009) belyses forskellige aspekter af, hvornår og hvordan børn bevæger sig i deres lokalområde (gennemført ved feltobservationer, interviews og mobiltelefoner med GPS). De konkluderer, at det er vigtigt at være opmærksom på den konkrete geografiske setting og på børnenes indbyrdes forhold til hinanden, området og forældrene. Fx kan det at færdes frit for nogle børn betyde, at de altid færdes med kammeraterne uden forældres indblanding, hvor det for andre børn godt kan involvere forældrene at være frie i deres lokalmiljø. Et andet studie, der bl.a. også benytter sig af GPS, finder, at flere drenge end piger må færdes frit (uden en voksen) efter skoletid i deres lokalområde (Mackett et al., 2007). Mange piger må dog gå ud, hvis de færdes med venner. At bo tæt på en park påvirkede i høj grad drengenes mulighed for at færdes frit, men ikke pigerne. At måtte færdes frit efter skole havde en signifikant effekt på frekvensen af, hvor ofte børnene gik ud efter skole. Når man så på, hvordan børn bevægede sig, fandt de, at børn bevægede sig langsommere, når de bevægede sig rundt uden en voksen, hvilket til dels skyldtes et andet mindre direkte bevægelsesmønster, hvor der bliver brugt tid på at udforske og socialisere. Drenge bevægede sig generelt hurtigere end piger. 17

20 Tilgængelighed til fysisk aktivitet for børn Æstetik og kvalitet I et studie af Cohen (Cohen et al., 2009) forsøger man at belyse sammenhængen mellem kvaliteten af rekreative faciliteter og mulighederne for at fremme det fysiske aktivitetsniveau. De konkluderer, at en opgradering og fornyelse af eksisterende faciliteter ikke altid fører til øget brug og mere fysisk aktivitet. Hvorvidt renovering af faciliteter fører til øget brug afhænger af mange andre faktorer som fx, hvordan (om) området bliver markedsført til de lokale, om der er ansatte (de rette) til at introducere/undervise, pris og åbningstider. Renovering og udvidelse af en skaterpark førte til en øgning i brugen på 510 %. Til sammenligning var der kun en 77 % stigning i brugen af en skaterpark, hvor der ikke skete en fornyelse. Evenson et al (Evenson et al., 2007) finder ingen sammenhæng mellem æstetik og sikkerhed og fysisk aktivitet. I et tredje studie (Nichol et al., 2009) finder man, at standen på rekreative forhold har en betydning for 6. til 10.klasses elevers fysiske aktivitetsniveau i deres skolefritid. Transport til og fra skole Flere undersøgelser viser, at børn der cykler eller går til og fra skole er betydeligt mere fysisk aktiv (Cooper et al., 2005) (Sirard et al., 2005), og de cykler og går også mere til andre lokale destinationer (Dollman & Lewis, 2007), end børn der køres til og fra skole. Det kan derimod ikke påvises, at de er mere fysisk aktive i fritidsaktiviteter (Dollman & Lewis, 2007). Undersøgelser viser imidlertid, at børn i stigende grad transporteres i bil, mens en faldende andel cykler og går til skole og fritidsaktiviteter (Jensen & Hummer, 2003). Et af de nyeste studier på området, der anvender objektive mål for både fysisk aktivitet samt rute til skole, understøtter, at børn der går til skole er mere fysisk aktive totalt set, end børn der bliver kørt i skole (Cooper et al., 2009). I skolen (ikke fyldestgørende) Limstrand & Rehrer (Limstrand & Rehrer, 2008) undersøger, hvor og hvor meget skolebørn er fysisk aktive i frikvarterer i skoletiden samt sammenhængen med vejret. I forhold til frikvarter ser det ud til, at pigerne foretrækker de asfalterede områder og legepladserne, mens drengene foretrækker mere specialiserede områder, fx områder tilegnet konkrete typer af boldspil. Blandt de yngste (under 5. klasse) er det primært udendørs faciliteter med mange anvendelsesmuligheder, der anvendes, dvs. legepladser og skolegårde klasserne er den gruppe, der bruger mest forskelligartede faciliteter altså både specialiserede faciliteter uden for skoletid og legepladser og skolegårde i skoletiden. Denne trend er yderligere mærkbar i den ældste aldersgruppe ( klasse), hvor stort set ingen er fysisk aktive i frikvartererne og stort set al fysisk aktivitet foregår på specialiserede faciliteter primært udenfor skoletiden. Haug et al (Haug et al., 2008b) ser på sammenhængen mellem karakteristika ved det fysiske miljø, individuel interesse for at deltage i fysisk aktivitet og sammenhængen med 18

21 Tilgængelighed til fysisk aktivitet for børn fysisk aktivitet blandt 8. klasser. Deres data er baseret på spørgeskemaer til eleverne og til lærere. Det er lærerne, som vurderer omgivelserne. De finder en samlet odds ratio på 4,5 for at være fysisk aktiv i skoler med mange faciliteter til fysisk aktivitet (environment index) sammenlignet med skoler med få faciliteter. Herunder har følgende faciliteter en signifikant sammenhæng med fysisk aktivitet efter at der er justeret for socialøkonomisk status, køn og individuel interesse i fysisk aktivitet: Frie legearealer (open field space with no markings), forhindringsbane, legeplads udstyr (playground equipment) og styrketræningsrum (med cardio- og vægtløftningsudstyr). De finder, at børns individuelle interesse for at deltage i fysisk aktivitet moderer effekten af de fysiske rammer, således at der primært ses en stærk sammenhæng mellem antallet af faciliteter og fysisk aktivitet blandt de elever, der havde en stor interesse i at være fysisk aktive i skoleregi. De konkluderer, at det i fremtidige interventioner er vigtigt også at arbejde med strategier, der kan øge elevernes interesse for at være fysisk aktive Haug et al (Haug et al., 2008a) finder i et andet studie, at mens der ingen sammenhæng er mellem antallet af faciliteter og fysisk aktivitet på de yngste klassetrin, er der en tydelig sammenhæng på højere klassetrin. Elever med mange udendørs faciliteter havde næsten tre gange højere odds for at være fysisk aktive dagligt i frikvartererne end elever med få udendørs faciliteter. I et andet studie (Nichol et al., 2009) ses der en kumulativ effekt i forhold til antallet af rekreative muligheder på klasses elevers fysiske aktivitetsniveau i deres skolefritid, fx frikvarterer. Rekreative forhold betyder i dette studie, om der er en politik på området, om der er fysiske aktivitets tilbud, om der er boldbaner, fitnessrum etc. til rådighed, samt hvilken tilstand disse er i. Det vil sige, at det er summen af gode, attraktive forhold, der skaber et miljø, som gør børnene mere fysisk aktive. Specielt for pigerne havde det en effekt på deres fysiske aktivitetsniveau, at der var tilbud om sport i forbindelse med skolen. De konkluderer, at skoler med gode faciliteter og muligheder for rekreation kan være en effektiv strategi i forhold til at øge det fysiske aktivitetsniveau blandt unge. Motiver og motivation for fysisk aktivitet Reviews af studier, som har undersøgt motiverne for og barriererne mod fysisk aktivitet blandt unge, peger på, at selvbestemmelse, det sociale aspekt, gode og faciliteter samt alternative frie aktivitetsmuligheder spiller en væsentlig rolle for de unges lyst til at dyrke idræt og motion, mens det har en negativ indvirkning, hvis organisering, konkurrence og krav til individuelle færdigheder får for stor vægt (Rees et al., 2006). Der er dog væsentlige forskelle på dette fra samfund til samfund, og hovedparten af studierne, der refereres, er engelske og amerikanske. Resultaterne er imidlertid i overensstemmelse med et socialpsykologisk studie i Norge, der viser, at følelsen af frihed (emancipation), selvinvolvering og social støtte har væsentlig betydning for, om de unge oplever deres fritid som meningsfuld, mens oplevelsen af succes, præstation, mestring og selvtillid har relativ lille betydning (Säfenbom, 1998). I forlængelse af dette anbefaler norske undersøgelser, at der tages højde for følgende forhold i nye tiltag for at få inaktive unge til at deltage i fysiske 19

22 Tilgængelighed til fysisk aktivitet for børn aktiviteter: a) at tilbuddet er gratis, b) fleksible mødetider, c) valgfri aktiviteter, d) få krav til udstyr, e) få forpligtelser samt medbestemmelse (Eivind, 2006). Studier viser, at især fysisk inaktive børn og unge efterlyser alternativer til de traditionelle idrætsgrene (Rees et al., 2006). I henhold til litteraturen på området er inspiration og opbakning fra lærerne en vigtig motivation for børnene (Rees et al., 2006). Sammenfatning På tværs af disse studier kan følgende sammenfattes: Der er en positiv sammenhæng mellem tilstedeværelsen af faciliteter, der kan bruges til fysisk aktivitet, og fysisk aktivitetsniveau (fx parker, legepladser, rekreative områder, idrætsanlæg, skolegårde der er åbne udenfor skoletiden). Der er en meget stærk sammenhæng mellem afstand til faciliteten og fysisk aktivitet. Børn er primært fysisk aktive tæt på, hvor de bor. Der er ligeledes en sammenhæng mellem den måde, byen er indrettet på, og fysisk aktivitet - ikke mindst borgernes transportmuligheder: tilstedeværelsen af cykelstier, fortov, antallet af regulerede vejkryds, offentlige transportmidler, måden der parkeres på mv. En oplevelse af sikkerhed (fx god belysning) og lav forekomst af kriminalitet er positivt sammenhængende med fysisk aktivitet. De åbne, gratis, ikke-specialiserede anlæg / faciliteter har større tiltrækning på de mindst fysisk aktive børn, end de specialiserede anlæg har, der i højere grad tiltrækker de mere fysisk aktive børn. De ældre børn bruger i højere grad end de yngre børn mere specialiserede anlæg / faciliteter klasserne er den gruppe, der i størst grad bruger forskelligartede faciliteter dvs. både specialiserede faciliteter og faciliteter med flere anvendelsesmuligheder. En subjektiv oplevelse af tilgængelighed (faciliteter / anlæg som opleves som tilgængelige, hvor man kan dyrke fysisk aktivitet mv.) har en positiv indvirkning på det fysiske aktivitetsniveau. Og denne subjektive oplevelse hænger sammen med afstanden til og antallet af faciliteter. Det sociale miljø spiller en stor rolle for det fysiske aktivitetsniveau. Det fysiske miljø gør det ikke alene. Alternative, frie aktivitetsmuligheder med selvbestemmelse og et godt socialt miljø er fremmende for deltagelse i fysisk aktivitet. Det er summen af gode, attraktive forhold, der skaber et miljø, som gør børnene mere fysisk aktive. Studierne peger imidlertid også på, at der mangler viden om bl.a. følgende: Om facilitetens karakter (indretning, størrelse mv.) har en betydning for fysisk aktivitet? 20

23 Tilgængelighed til fysisk aktivitet for børn Om forskellige faciliteter påvirker forskellige grupper forskelligt?. Om tilstedeværelsen af sportsfaciliteter får fysisk inaktive børn til i højere grad at dyrke sport?. Hvor stor betydning æstetik og kvalitet ved faciliteterne har for den fysiske aktivitet for børn?. 21

24 Litteratur Litteratur Cleland, V., Crawford, D., Baur, L. A., Hume, C., Timperio, A., & Salmon, J. (2008). A prospective examination of children s time spent outdoors, objectively measured physical activity and overweight. Int.J.Obes.(Lond), 32, Cohen, D. A., Sehgal, A., Williamson, S., Marsh, T., Golinelli, D., & McKenzie, T. L. (2009). New recreational facilities for the young and the old in Los Angeles: policy and programming implications. J.Public Health Policy, 30 Suppl 1, S248-S263. Cooper, A. R., Andersen, L. B., Wedderkopp, N., Page, A. S., & Froberg, K. (2005). Physical activity levels of children who walk, cycle, or are driven to school. Am.J.Prev. Med., 29, Cooper, A. R., Page, A. S., Wheeler, B., Griew, P., Davis, L., Hillsdon, M. et al. (2009). Mapping the walk to school using accelerometry combined with GPS. Am J Prev Med in press. Davison, K. K. & Lawson, C. T. (2006). Do attributes in the physical environment influence children s physical activity? A review of the literature. Int.J.Behav.Nutr.Phys.Act., 3, 19. de Vries, S. I., Bakker, I., van, M. W., & Hopman-Rock, M. (2007). Determinants of activity-friendly neighborhoods for children: results from the SPACE study. Am.J.Health Promot., 21, Dollman, J. & Lewis, N. R. (2007). Active transport to school as part of a broader habit of walking and cycling among South Australian youth. Pediatr.Exerc.Sci., 19, Dunton, G. F., Kaplan, J., Wolch, J., Jerrett, M., & Reynolds, K. D. (2009). Physical environmental correlates of childhood obesity: a systematic review. Obes.Rev., 10, Eivind, S. (2006). Ungdom og idrett. Empiriske faktorer, teoretiske perspektiver og metodiske refleksjoner. Høgskolen i Hedmark Rapport nr. 7. Evenson, K. R., Scott, M. M., Cohen, D. A., & Voorhees, C. C. (2007). Girls perception of neighborhood factors on physical activity, sedentary behavior, and BMI. Obesity. (Silver.Spring), 15, Ferreira, I., Horst, K. v. d., Wendel-Vos, W., Lenthe, S. K., & Brug, J. (2006). Environmental correlates of physical activity in youth - a review and update. Obesity reviews, 8, Floriani, V. & Kennedy, C. (2008). Promotion of physical activity in children. Curr.Opin. Pediatr., 20, Franzini, L., Elliott, M. N., Cuccaro, P., Schuster, M., Gilliland, M. J., Grunbaum, J. A. et al. (2009). Influences of physical and social neighborhood environments on children s physical activity and obesity. Am.J.Public Health, 99, Haug, E., Torsheim, T., Sallis, J. F., & Samdal, O. (2008a). The characteristics of the outdoor school environment associated with physical activity. Health Education Research. 22

25 Litteratur Haug, E., Torsheim, T., & Samdal, O. (2008b). Physical environmental characteristics and individual interests as correlates of physical activity in Norwegian secondary schools: The health behaviour in school-aged children study. Int.J.Behav.Nutr.Phys.Act., 5, 47. Holstein B. (2004). Sociale uligheder i sundhed og trivsel. Jørgensen PS, Holstein B, Due P. Sundhed på vippen - en undersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd. København, Hans Reitzels Forlag Ibsen, Bjarne (2002). Evaluering af Det Idrætspoligiske Idéprogram. Institut for Idræt og Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning. Ibsen B, Støckel JT. (2006). Børns idrætsdeltagelse i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune & Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Ibsen, Bjarne (2007). Børns idrætsdeltagelse i Københavns Kommune Movements 2007:1. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Ibsen B, Støckel JT. (2008). Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune - Dokumentationsrapport. Odense, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Jensen B, Due P. (2004). Børns motion, sundhed og trivsel. Jørgensen PS, Holstein B, Due P. Sundhed på vippen - en undersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd. København, Hans Reitzels Forlag Jensen, S. & Hummer, C. (2003). Sikre skolevej. En undersøgelse af børns trafiksikkerhed og transportvaner. Rapport 3. Danmarks TransportForskning. Jones, A. P., Coombes, E. G., Griffin, S. J., & van Sluijs, E. M. (2009). Environmental supportiveness for physical activity in English schoolchildren: a study using Global Positioning Systems. Int.J Behav.Nutr.Phys.Act., 6, 42. Limstrand, T. (2008). Environmental characteristics relevant to young people s use of sports facilities: a review. Scand.J.Med.Sci.Sports, 18, Limstrand, T. & Rehrer, N. J. (2008). Young people s use of sports facilities: a Norwegian study on physical activity. Scand.J.Public Health, 36, Mackett, R., Brown, B., Gong, Y., Kitazawa, K., & Paskins, J. (2007). Children s independent movement in the local Environement. Built Environement 33[4], Mikkelsen, M. R. & Christensen, P. (2009). Is children s independent mobility really independent? A study of chilren s mobility combining ethnography and GPS/mobile phone technologies. Mobilities 4[1], Nichol, M. E., Pickett, W., & Janssen, I. (2009). Associations between school recreational environments and physical activity. J.Sch Health, 79, Priest, N., Armstrong, R., Doyle, J., & Waters, E. (2008). Interventions implemented through sporting organisations for increasing participation in sport. Cochrane.Database.Syst.Rev., CD Rees, R., Kavanagh, J., Harden, A., Shepherd, J., Brunton, G., Oliver, S. et al. (2006). Young people and physical activity: a systematic review matching their views to effective interventions. Health Education Research, 21,

Når Byen Bevæger Børn (NBBB) Charlotte Klinker

Når Byen Bevæger Børn (NBBB) Charlotte Klinker Når Byen Bevæger Børn (NBBB) Charlotte Klinker Hvilke fysiske omgivelser motiverer 11-15-årige til fysisk aktivitet? Når Byen Bevæger Børn (NBBB) Hvordan påvirker et områdeløft 11-15- årige børns: bevægelsesmønster

Læs mere

EN GOD OMVEJ - Bevægelse i lokalområdet

EN GOD OMVEJ - Bevægelse i lokalområdet EN GOD OMVEJ - Bevægelse i lokalområdet et forskningsprojekt om kommunalt igangsatte interventioner for fremme af fysisk aktivitet Institut for Idræt og Biomekanik v / lektor Jens Troelsen 1. Formålet

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007

Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007 syddansk universitet institut for idræt og biomekanik Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007 Bjarne Ibsen 2007:1 Børns idrætsdeltagelse i Københavns Kommune 2007 Bjarne Ibsen Center for forskning

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Hotspots til fysisk aktivitet i byen et studie af multi etniske unge på Nørrebro, København de første resultater fra Når Byen Bevæger Børn

Hotspots til fysisk aktivitet i byen et studie af multi etniske unge på Nørrebro, København de første resultater fra Når Byen Bevæger Børn Hotspots til fysisk aktivitet i byen et studie af multi etniske unge på Nørrebro, København de første resultater fra Når Byen Bevæger Børn Belyst ved GPS, accelerometer og GIS Charlotte Demant Klinker

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra børnenes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for forskning

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVE DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT 2009-2012

UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVE DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT 2009-2012 UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVE DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT 2009-2012 Professor og forskningsleder, Bjarne Ibsen Lektor og Programleder, Venka Simovska Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Skolegårdes betydning for børns fysiske aktivitet. Af Glen Nielsen Institut for Idræt, KU

Skolegårdes betydning for børns fysiske aktivitet. Af Glen Nielsen Institut for Idræt, KU Skolegårdes betydning for børns fysiske aktivitet Af Glen Nielsen Institut for Idræt, KU gnielsen@ifi.ku.dk Data 550 børn fra Ballerup og Tårnby - 6-10årige børn i et dansk forstadsmiljø 427 New Zealandske

Læs mere

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller

Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Birgitte Justiniano Christina Klyhs Albeck Venka Simovska Forskningsprogrammet for Miljø - og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus

Læs mere

Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.

Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d. Active Living Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d. Forskningsenheden for Active Living Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel

Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel Agenda ASFALT et forsknings- og interventionsprojekt GAME gadeidræt for børn og unge - Frivillighed

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Idrættens outsidere Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Center for forskning i Idræt, Sundhed & Civilsamfund www.sdu.dk/cisc Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk

Læs mere

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune Når børnene råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse Når børnene råber op! Når børnene råber op, får vi indsigt i hvilke barrierer og motivationsfaktorer

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Steffen Rask Notat / Maj 2017 Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT 07.03.2017 OPSUMMERING Undersøgelsens hovedresultater VOKSNES IDRÆT OG MOTION 59% af de voksne i Guldborgsund Kommune er idræts eller motionsaktive. Andelen er ikke signifikant

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Betingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition

Betingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition Betingelser for Disposition leg og bevægelse i dagtilbuddet 1) Hvor fysisk aktive er børnehavebørn 2) Hvorfor fokus på fysisk aktivitet i børnehavealderen 3) Odense børnehaveprojektet 4) Tværsnitsstudier

Læs mere

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater

SUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater SUNDHED OG LEVEVILKÅR - resultater INDHOLD Indledning... 3 Måling af elevernes sundhed... 5 Resultater... 6 Opsamling... 14 Forslag til diskussioner/opgaver... 15 Bilag, baggrundsfakta... 16 HVEM STÅR

Læs mere

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015 Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel 2015:1 Pigers idrætsdeltagelse Hvorfor er der så mange

Læs mere

ANBRAGTE BØRN I BEVÆGELSE

ANBRAGTE BØRN I BEVÆGELSE EVALUERING VEDRØRENDE ANBRAGTE BØRN I BEVÆGELSE www.bhd.dk INDHOLD Evaluering vedrørende Anbragte Børn i Bevægelse, Børnehjælpsdagen. Pixiehæfte Forfattere: Lektor Jan Toftegaard Støckel fra Syddansk Universitet

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

En aktiv og sund skoledag

En aktiv og sund skoledag En aktiv og sund skoledag Procesdel 1 Viden om forandringer ved bevægelse Procesdel 2 Hvad gør vi og hvorfor? Procesdel 3 Hvad gør andre og kan de lære af os? Procesdel 4 Succes og potentialer Ønsket udbytte:

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Idræt i udsatte boligområder Præsentation på netværksmøde i netværket for leg og legelandskaber, Rudersdal Kommune, 24. april 2012

Idræt i udsatte boligområder Præsentation på netværksmøde i netværket for leg og legelandskaber, Rudersdal Kommune, 24. april 2012 Idræt i udsatte boligområder Præsentation på netværksmøde i netværket for leg og legelandskaber, Rudersdal Kommune, 24. april 2012 Undersøgelsens formål Opnå viden om eventuelle barrierer for socialt udsatte

Læs mere

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune - Pernille Corell Salomon Formål Sætte fokus på unges motionsvaner omkring 15-års alderen. Øge elevernes bevidsthed om deres kondition og få kendskab

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune

Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune Bjarne Ibsen, professor og centerleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), Institut for Idræt

Læs mere

Mestring kontra resultatfokus

Mestring kontra resultatfokus DHFs konference, Kolding, 24. september, 2016 Mestring kontra resultatfokus Peter Krustrup Professor i Sport og Sundhed Københavns Universitet - indtil 30/9-16 Syddansk Universitet - fra 1/10-16 Peter

Læs mere

idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i vordingborg Kommune

idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i vordingborg Kommune syddansk universitet institut for idræt og biomekanik idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i vordingborg Kommune Louise Bæk Nielsen og Bjarne Ibsen 2012:2 Idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i Vordingborg

Læs mere

Evaluering af inklusion

Evaluering af inklusion Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning

Læs mere

Kickstarter v/ Lene Bruun Cand. Scient. San. Børnefysioterapeut Leder af Sundhedsplejen, Esbjerg Kommune

Kickstarter v/ Lene Bruun Cand. Scient. San. Børnefysioterapeut Leder af Sundhedsplejen, Esbjerg Kommune Parallelsession: Få gang i skolegården Erfaringer fra SPACE projektet Kickstarter v/ Cand. Scient. San. Børnefysioterapeut Leder af Sundhedsplejen, Esbjerg Kommune Hvad er en kickstarter? En særligt uddannet

Læs mere

Er danske børn for lidt fysisk aktive i dag og er de mindre aktive end i de forrige årtier?

Er danske børn for lidt fysisk aktive i dag og er de mindre aktive end i de forrige årtier? Disposition 1. Er danske børn tilstrækkeligt fysisk aktive 2. Barrierer for børns deltagelse i fysisk aktivitet 3. Indsatser mod fysisk inaktivitet 4. Fysisk aktivitet og akademiske kompetencer Er danske

Læs mere

SMS-ordning til borgere. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016

SMS-ordning til borgere. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016 SMS-ordning til borgere Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016 1 Om undersøgelsen Følgende resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Københavns Kommunes

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Mere drøn på børnene. Skolen som arena? Jens Troelsen, lektor Forskningsleder for enheden Active Living. 4. september 2013

Mere drøn på børnene. Skolen som arena? Jens Troelsen, lektor Forskningsleder for enheden Active Living. 4. september 2013 Mere drøn på børnene Skolen som arena? 4. september 2013 Jens Troelsen, lektor Forskningsleder for enheden Active Living Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Hvorfor drøn på? Fysisk

Læs mere

ARTIKEL. Aldersrogade (Foto: Bascon)) Tilgængelighed til idræt for børn i udsatte boligområder

ARTIKEL. Aldersrogade (Foto: Bascon)) Tilgængelighed til idræt for børn i udsatte boligområder 93 Aldersrogade (Foto: Bascon)) Tilgængelighed til idræt for børn i udsatte boligområder 94 INDLEDNING Flere undersøgelser har vist, at socialt udsatte voksne og børn dyrker mindre idræt, end befolkningen

Læs mere

De nære omgivelser: Lokalsamfund, skole, familie og venner

De nære omgivelser: Lokalsamfund, skole, familie og venner De nære omgivelser: Lokalsamfund, skole, familie og venner Jens Troelsen www.activehealthykids.org De nære omgivelser: Lokalsamfund og det bebyggede miljø B+ Skolen Venner og familie B Inc Lokalsamfund

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

Vi tweetter live på #fiibl. Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det?

Vi tweetter live på #fiibl.   Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Vi tweetter live på #fiibl www.fiibl.dk www.facebook.dk/fiibl Twitter: @FIIBL_dk Linkedin/FIIBL Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Hvad skal der

Læs mere

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur

Læs mere

Børn og Idræt i Ballerup. Børn og Idræt i Ballerup. Per Kølle, Brøndby, 29.10.08 1

Børn og Idræt i Ballerup. Børn og Idræt i Ballerup. Per Kølle, Brøndby, 29.10.08 1 Børn og Idræt i Ballerup Børn og Idræt i Ballerup 1 Børn og Idræt i Ballerup Hvordan kan skolen støtte elevens aktive og sunde udvikling? Children of tomorrow Oktober 2008. Per Kølle E-mail per.koelle@skolekom.dk

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune

AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune AKTIV HELE DAGEN Mariagerfjord Kommune Rapport om undersøgelse af børn og unges tilknytning til forenings- og fritidslivet i Mariagerfjord Kommune 217 INDHOLD Indhold... 2 Introduktion... 3 Konklusioner...

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Hanne Værum Sørensen Lektor, PhD VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Aarhus Videncenter for Børn og Unges

Læs mere

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere