HELHEDSPLAN HERLUFSHOLM SKOLE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELHEDSPLAN HERLUFSHOLM SKOLE"

Transkript

1 HELHEDSPLAN HERLUFSHOLM SKOLE MAJ 2006

2

3 HELHEDSPLAN FOR HERLUFSHOLM SKOLE MAJ 2006 Helhedsplan Herlufsholm Skole

4 Indhold 1.0 Forord Indledning Eksisterende forhold Historisk udvikling Bygninger Fredede og bevaringsværdige bygninger Bygningernes anvendelse Veje, stier og parkering Grønne træk Rumlige forhold Lokalplan Udbygningsplan Arealbehov Udbygningsoversigt Forslag til ny sovesalsbygning Forslag til Helenhallen/Gymnasium Forslag til omdisponering af Skolebygningen Forslag ombygning af Museumsbygning Forslag til ny grundskole Forslag til nyindretning af biblioteksbygning Etapevis udbygning Forslag til landskabsplan Forslag til veje, stier og parkering Økonomi Idéskitser til langsigtet udbygning Bilag: 1.0 Registrering af udeområder Helhedsplan for Herlufsholm Skole 2006 er udarbejdet af Herlufsholm Skole med bistand af Erik Møller Arkitekter A/S i samarbejde med Marianne Levinsen Landskab og byplankonsulent Jørn Kjærsgaard. Foto: Herlufsholm Skole, Marianne Levinsen, Erik Møller Arkitekter og Jørn Kjærsgaard. Maj Helhedsplanen er udarbejdet med tilskud fra Realdania Fonden. Helhedsplan Herlufsholm Skole

5 1.0 Forord Hensigten med denne helhedsplan for Herlufsholm er at skabe grundlag for Stiftelsens bestyrelse og daglige ledelse, når beslutninger om større og mindre bygnings- og landskabsmæssige fornyelser skal foretages. Herlufsholm er Fonden Realdania overordentlig taknemmelig for råd og bekostning af planen, som er udarbejdet under ledelse af Kgl. Bygningsinspektør Jens Fredslund fra Erik Møller Arkitekter A/S i tiden oktober 2005 til maj 2006 i løbende dialog med skolens rektor, stiftelsens direktør og undertegnede. Planen afspejler, at Herlufsholm først og fremmest er en kostskole. Den imødekommer skolens behov, som de tegner sig i 2006 og en årrække frem i tiden. Helhedsplanen understøtter den gode balance, skolen nu har opnået mellem elevtal, lærere, fagligt indhold og driftsøkonomi, tilpasset IB og den nye gymnasie- og grundskoleordnings krav. Planen sigter således ikke mod en udvidelse af elevtallet, men dens gennemførelse vil tillade en mindre forøgelse af antallet af kostelever på bekostning af et tilsvarende antal dagelever Planens to hoveddele beskriver de eksisterende forhold og en mulig udbygningsplan. Første del illustrerer Herlufsholms enestående bygningsmæssige og landskabelige værdier og fine udeområder, som stiftelsens ledelse både nu og i fremtiden bør tilstræbe bevaret og om muligt yderligere højnet i forbindelse med fremtidige tilføjelser og evt. brugsmæssige forandringer. Anden hoveddel udbygningsplanen er på to områder bevidst detaljeret, fordi skolen har to stærkt påtrængende behov for en bygningsmæssig tilpasning. Det første er, at den eksisterende bygningsmasse på flere væsentlige områder ikke opfylder de faglige krav, moderne undervisning i dag stiller til faciliteternes fleksibilitet og rummelighed, IT- og biblioteksadgang og lærerarbejdspladser i tilslutning hertil. Det andet påtrængende behov omfatter en elevbygning (sovesal), hvor skolens yngste kostelever kan opleve en udvidet og tryg voksenkontakt. Planen er behandlet og tiltrådt af Stiftelsens bestyrelse, som anerkender det detaljerede forarbejde, der understreger ønsket om nænsomhed og hensyntagen til Herlufsholms mange særpræg og historie. Der er herunder fremkommet og indarbejdet en del bemærkninger og forslag, mens en mere langsigtet løsning af trafikproblemer og parkeringsmuligheder i tilknytning til campus kun er foreløbigt skitseret i planens afsluttende del. Bestyrelsen finder, at helhedsplanens grundige opgørelse af lokalebehov og dens analyse af Herlufsholms gamle værdier og herligheder sammen med de detaljerede løsningsforslag til skolens væsentligste behov udgør et fint og inspirerende grundlag for en fysisk tilpasning af skolens rammer. Herlufsholm, maj 2006 Jens Greve Forstander Helhedsplan Herlufsholm Skole 3

6 2.0 Indledning Herlufsholm Skole er prægtigt beliggende på den vestlige skråning ned mod Susåen. Mod nord og vest afgrænses bygningskomplekset af, der på smuk vis markerer grænsen mellem bebyggelse og landskab. Skolens område indgår i en grøn landskabskile omkring Susåen. Kilens skovbevoksede friarealer strækker sig fra Næstveds bykerne til Herlufsholm, og fortsætter i det åbne land mod nord. De store fredskovsarealer omkring Herlufsholm skaber med deres markante skovbryn oplevelsesrige landskabsrum, og giver sammen med Nyhave med mange solitære træer Herlufsholm Skole en stemningsfuld, grøn karakter. FAKTA OM HERLUFSHOLM SKOLE n Herlufsholm Skole blev stiftet 1565 af Herluf Trolle og Birgitte Gøye n Herlufsholms historie går tilbage til 1135, hvor benediktinermunke grundlagde Skovkloster det nuværende Herlufsholm n Herlufsholm Skole er beliggende naturskønt ved Susåen, og er omgivet af fredskove n Herlufsholm Skole rummer flere fredede bygninger opført i perioden Kirken og dele af klosterbygningens østfløj stammer fra 1200-tallet n Herlufsholm Skole har et samlet etageareal ex. kælder på lidt over m 2. Halvdelen af etagearealet er opført mellem n Herlufsholm Skole rummer både grundskole og gymnasium n Skolens elevtal er pr elever heraf 260 kostskoleelever og 275 dagelever fordelt på begge køn n I grundskolen undervises fra 6. klasse n Gymnasiet har en IB-linie (international studentereksamen) n Lærerstab og administrativt personale udgør 80 personer. Herudover er der ansat ca. 75 personer på skolens og stiftelsens driftsområder Herlufsholm Skoles bygninger rummer store arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. På trods af, at der er tale om én sammenhængende bebyggelse, opleves bebyggelsen som opdelt i to områder med hver sit særpræg og kvaliteter. I denne rapport benævnes områderne som Nordre Område og Søndre Område. Nordre Område rummer den ældste og historiefortællende bygningsmasse, mens Søndre Område rummer den nyere bebyggelse fra 1960 erne og frem til i dag. Denne helhedsplan er opdelt i to hovedafsnit en redegørelse for de eksisterende forhold og en udbygningsplan. I redegørelsen for de eksisterende forhold beskrives den bygningsmæssige udvikling og de fredede og bevaringsværdige bygninger. Der er en opgørelse over bygningsarealerne og deres anvendelse samt en redegørelse for de trafikale forhold og de grønne hovedtræk. Endelig rummer afsnittet en analyse af de rumlige forhold med fremhævelse af kvaliteter og problemer. I det andet hovedafsnit beskrives udbygningsplanen. På trods af, at Herlufsholm Skole råder over store grundarealer, er udbygningsmulighederne ikke ubegrænsede. Der er både bygningsmæssige og landskabelige bindinger, herunder hensynet til de fredede bygningsmiljøer og hensynet til Nyhave og fredskovene. På baggrund af et byggeprogram med opgørelse af behovet for nye lokaler til Gymnasium og Grundskole, antallet af humre til kostelever mv., er der udarbejdet en række principskitser, der anviser ny bebyggelses udformning og indpasning i det samlede anlæg samt forbedringer og ændringer i eksisterende bebyggelse. Udbygningsplanen anviser tillige på et skitsemæssigt plan udvidelser på langt sigt, som ikke på nuværende tidspunkt kan programsættes. Endelig anviser planen et forslag til justering af de trafikale forhold og en langsigtet plan for udvikling af de grønne træk beplantning, belægninger og pladser. Helhedsplanens mål og forslag til retningslinier kan af økonomiske årsager næppe opnås over en kort årrække, men giver skolens ledelse mulighed for at sikre, at det nybyggeri og de justeringer af eksisterende bygninger, veje og grønne områder, der løbende vil blive behov for, sigter mod en harmonisk bevarelse af områdets karakter og en fremhævelse af stedets værdier. Herlufsholm Skole er sammensat af et historisk område og et nyere område - Nordre Område og Søndre Område 4 Helhedsplan Herlufsholm Skole

7 Herlufsholm Næstved Suså Herlufsholm Skoles bebyggelse åbner sig mod parken Nyhave og Susåen Herlufsholm Skoles beliggenhed Luftfoto 2005, set fra nordvest Herlufsholm Skole er beliggende ved Susåen i en lysning mellem fredskove Helhedsplan Herlufsholm Skole 5

8 N Fævej Bolig Bolig Bolig Suså Depot/ Sprøjtehus Sygehus Nyvej Bibliotek Nyhave Udhus Gammel Skovridervej Røde lade Kark Sløjd Godskontor Museumsbygning Stark Rektorbolig Kirke Klosterbygning Fysik og Kemi Grønneplads Sportsplads Galen Pavillon Klassefløj Administration Helenhallen Skolebygning Røde Plads Egmontgården Stalden Lassengåden Vandtårn Trollehallen Værksteder Garage Varmecentral Vandværk Fredskov Vuen Pernille Gøye Gården Birgitte Gøye Gården Fredskov Suså m OVERSIGTSPLAN 2006 MÅL 1: Helhedsplan Herlufsholm Skole

9 3.0 Eksisterende forhold 3.1 Historisk udvikling I dette afsnit beskrives Herlufsholms historie med vægt på den bygningsmæssige udvikling. Som skole har Herlufsholm eksisteret siden 1565, og det benediktinerkloster som skolen afløste, blev grundlagt i 1100-tallet. Klosteret hed oprindelig Næstved St. Peders kloster, senere i middelalderen blev det kaldt Skovkloster. Klosteret var byen Næstveds herre og beholdt denne magtstilling helt op til reformationen i Klosteret var rigt og ejede i år 1530 over 400 ejendomme med i alt ca tønder land. Ved reformationen blev Skovkloster inddraget under kronen, og i 1560 mageskiftede Frederik II en stor del af godset i klosterets nærhed til Herluf Trolle ( ) med Hillerødsholm (nuværende Frederiksborg), som hans hustru Birgitte Gøye havde arvet. Udsnit af kobberstik over Næstved og omegn 1670 fra Resens Atlas Danicus. På illustrationen ses det sammenbyggede kirke- og klosterkompleks. Vest herfor skolegården, omkranset af mure og bygninger. Rundt om skolegården lå haver. Vejadgangen til Herlufsholm foregik fra syd og gennem porthuset i vest (den nuværende godsforvalterbygning). Øst herfor ses ladegården med bl.a. den lange lade, der var placeret på den nuværende Skolebygnings plads. Arealet mellem klosteret og ladegården var mod øst afgrænset af en staldbygning og mure. Ved mageskiftet overtog Herluf Trolle og Birgitte Gøye 128 gårde med tønder land. I 1565 stiftede Herluf Trolle og Birgitte Gøye Herlufsholm Skole og Gods tallet Kirken antages at være opført i tidsrummet Den ældste bevarede del af klosterbygningen er sydfløjens nordlige mur, og det antages at sydfløjen er opført samtidig med kirken. Østfløjens nederste etage stammer fra midten af 1200-tallet. Se den lille illustration på næste side. Skovkloster frem til 1560 Det må antages, at Skovkloster i tallet har set ud som vist på Resens tegning fra 1670 herover. Vest og nord for det firefløjede klosteranlæg fandtes en gårdsplads, omgivet af mure samt en bygning på den nuværende rektorboligs plads. En del af vestmuren står endnu, som det ses af Herlufsholm Efter den danske Vitruvius. Set mod nord, i forgrunden fiskedamme Helhedsplan Herlufsholm Skole

10 Allé Formodet sø eller mose Kirke (før 1261) Sydfløj Vadested 1200-tallet Klosterets ydre gård Nord for rektorboligen ses et parti af Skovklosters ringmur. Den fredede Rektorbolig er opført 1796 af arkitekt Philip de Lange. Portbygning Avlsgård Fiskedamme Skolegård Thurahs lade Allé Hvælvingebro Suså Tre faser i Herlufsholms bygningshistorie. Illustrationen øverst viser Herlufsholm i 1200-tallet. Bebyggelsen rummede kirken og klosterets sydfløj. Terrænkurver er vist med 1 m s højdeforskel. Illustrationen midt for viser Herlufsholm ca Klosterbygningen er nu fuldt udbygget. Klosterets ydre gård var afgrænset af ringmur, abbedbolig og udhuse. Adgang til klosteret forgik fra vest gennem portbygningen. Klosterets avlsgård er beliggende mod syd. Stark og dammen foran Klosterbygningen er nu separate damme. Illustrationen nederst viser Herlufsholm ca Alléen og Hvælvingebroen er anlagt 1742/43. fotoet herover. En stor lade har ligget, hvor Skolebygningen er beliggende. Adgangen til Herlufsholm foregik fra vest gennem en portbygning (opført ca. 1625), der lå hvor det nuværende godskontor ligger. Gårdspladsen var omkranset af haver. Resens stik viser ikke søen eller mosen, som munkene havde omdannet til fiskedamme. Af disse findes stadig Stark (Store Park) og Kark (Kjers Park). Skovkloster har ligget som en murindhegnet fæstning omkranset af vand på næsten alle sider tallet I perioden fra , hvor Greve Johan Ludvig Holstein var forstander på Herlufsholm, blev hvælvingebroen over Susåen opført som afløsning for en nordligere beliggende klosterbro og den ca. 3 km lange Herlufsholm Allé (1741) blev etableret. I samme periode blev Nyhave anlagt. I 1740 erne blev der opført en ny ladebygning (1743) ved arkitekt Lauritz de Thurah på den gamle lades plads og i 1740 en skole tæt på Herlufsholms Allé for sognets ungdom ved tømrermester Peder Sørensen Ulf. Bygningen blev 1785 ændret til gartnerbolig (bygningen blev i mange år benævnt Musiklærerbolig, i dag kaldes den Gnistens Hus). Johan Ludvig Holstein tilførte i sin tid som forstander bl.a. mange af de landskabelige kvaliteter, der i dag kendetegner Herlufsholm. Rektorboligen blev opført på en gammel længes plads i 1796 med Philip de Lange som arkitekt. Kilde: Herlufsholm i 400 år, Helge Finsen og Sven Tito Achen. Illustrationer optegnet efter forlæg af Helge Finsen. Ladebygning, ombygget af arkitekt Lauritz de Thurah Til højre Portbygningen. 8 Helhedsplan Herlufsholm Skole

11 1800-tallet I starten af 1800-tallet skete der store ændringer på Herlufsholm. Med bistand fra arkitekt Johan Georg Schwarzkopf blev ladebygningen ombygget til skole (Hvidebygning, ), portbygningen i vest blev ombygget til sit nuværende udseende (Godsforvalterbolig ), i klosterets østfløj blev en etage fjernet og 2 ny etager blev tilføjet (1822) og kirken blev restaureret. Vejadgangen blev flyttet til nord for portbygningen, og i den forbindelse blev flere fiskedamme nedlagt. Nyvej blev anlagt og blev den nye hovedadgangsvej til Herlufsholm. I forbindelse hermed blev de gamle klostermure nedrevet. Fiskedammen Jomfruens Park mellem Klosterbygningen og Skolebygningen blev opfyldt og Grønneplads blev den nye skolegård. Fiskedam Fiskedam Fiskedam Fiskedam Vejtracé 1804 Fiskedam Fiskedam Rektorbolig Fiskedam Port Forvalterbolig Forpagterbolig med udhuse Adgang Materialhus Lade (1743) Fiskedam Danske Skole (1740) Brændehus Stald Stalde Stalde I 1850 erne var der igen behov for større bygningsændringer. Kostalden øst for Grønneplads nedbrændte, og der blev opført en ny trelænget avlsgård syd for Skolebygningen (1864). Skolebygningen blev forhøjet til to etager med svungne gavle over midter- og endepartier. Arkitekt Johan Georg Kretz, der var tegnelærer på skolen, stod for ombygningen på baggrund af et projekt udarbejdet af arkitekt Ferdinand Meldahl. Efter forslag fra arkitekt C.F. Hetsch blev bygningen 1854 pudset rød med lyse fuger, så den fremstod som en pendant til Klosterbygningen. Syd for Skolebygningen blev opført mindre bygninger i samme stil, bl.a. en lærerbolig i 1852, avlsgården fik endnu en fløj og nord for Rektorboligen blev der 1862 opført stald og Bebyggelsen 1804 indtegnet på bebyggelsen Nyvej Akvarel. I baggrunden ses J.G. Schwarzkopfs skolebygning med midterparti Grønneplads 1856, flankeret af skolebygning markeret med 3 svungne gavlpartier. Ferdinand Meldahls forslag til udformning af Skolebygningen, 1852 Helhedsplan Herlufsholm Skole 9

12 sprøjtehus til erstatning for en stald beliggende på den modsatte side af Nyvej, nord for kirken. Parken blev i 1858 omlagt til en romantisk have med slyngede stier. Vandtårn Vandværk Observatorium Gymnastikog badebygning Avlsgård Lærerbygning Sidst i 1860 erne kom igen en byggeperiode. Med Johan Daniel Herholdt som arkitekt blev kirken restaureret og fik sit nuværende udseende. Klosterets syd- og vestfløj blev nedrevet og genopført i nygotisk stil med kamtakkede gavle. Herholdt opførte tillige en lærerbolig (1873) på hjørnet af Nyvej og og den trefløjede Museumsbygning tallet Arkitekt Gotfred Tvede stod for opførelse af Sygehuset ( ) og Biblioteket ( ). Med disse bygninger fik Nyvej gadekarakter. Samme arkitekt stod for opførelse af en lille østfløj til Skolebygningen kaldet Stalden ( ) samt en ny gymnastikbygning (1930) og et astronomisk observatorium (1931) syd for Skolebygningen. Bebyggelsen 1943 indtegnet på bebyggelsen Efter en arkitektkonkurrence afholdt midt i 50 erne, opførte vinderne Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen elevfløjen Lassengården ( ) og i fysik- og kemilokaler som en tilbygning i 1 etage på Museumsbygningens vestside. Et par år tidligere var museumsbygningens østre fløj blevet forhøjet til 2 etager. Skolebygningens midterparti og portal blev fjernet omkring 1955, og bygningen blev hvidmalet 1979, for senere at blive kalket rødbrun i 1990 erne. Den største ændring i Herlufsholms bygningsmiljø skete i perioden De fysiske rammer for skolen var blevet for snævre og der blev derfor med bistand fra arkitekt Jørgen Stærmose planlagt et omfattende nybyggeri på arealet syd for Skolebygningen. I forbindelse hermed blev avlsgården (opført i 1864), gymnastikog badebygningen (opført ), observatoriebygningen (opført 1931) og lærerboligen (opført 1852) nedrevet. Tilbage på arealet syd for Skolebygningen blev vandtårnet (1911) og Vandværksbygningen (1911). Akvatinta af Søren Henrik Petersen, Helhedsplan Herlufsholm Skole

13 I perioden blev der opført et sammenhængende bygningskompleks med Helenhallen (1969), elev-fløjen Egmontgården (1967) samt administrationsfløj (1973) og klassefløj (1975). I samme periode blev elevfløjen Vuen (1967), gymnastikbygningen Galen (1968) samt varmecentral og værksted (1968) opført. Endelig kom elevfløjene Birgitte Gøye Gården (1985) og Pernille Gøye Gården (1990). Med denne udbygning blev Herlufsholms etageareal øget med mere end m 2 til skoleformål. Den sydlige bebyggelse er placeret enten parallelt med eller vinkelret på Skolebygningen/Museumsbygningen. Helenhallen danner sammen med Skolebygningen ramme omkring Røde Plads, og de nord-syd orienterede elevfløje er placeret i et forskudt mønster, orienteret mod parken. Bygningerne er overvejende opført i rødt murværk i to etager og med sortmalet træværk. De afvalmede tage er belagt med blådæmpede tagsten og har store, markante udhæng. Vinduerne i den øverste etage er udformet som et gennemløbende vinduesbånd, mens vinduerne i stueetagen er placeret i murhuller. Bygningerne fremstår markante og med en fælles karakter. De bygninger, der er orienteret mod Nyhave, møder det græsklædte terræn på samme smukke måde, som den ældre, fredede bebyggelse. Røde Plads er et velformet pladsrum, som dog skæmmes af belægningens stand. Luftfoto fra På fotoet ses de nu nedrevne bygninger syd for Skolebygningen Nyhave blev omlagt i 1964 til en park efter engelsk mønster. Det nyeste byggeri, der er taget i brug på Herlufsholm er Trollehallen, der er opført ved arkitektfirma Henrik Sørensen. Gavl på Sovesal. I baggrunden Helenhallen Arkitekter, der har præget Herlufsholms bygningsmiljø, Philip de Lange ( ) er bl.a. kendt for Nyholms Mastekran på Holmen, posthuset i Købmagergade og Asiatisk Kompagni (nu Udenrigsministeriet) i Strandgade. Lauritz de Thurah ( ) er bl.a. kendt for Erimitageslottet i Dyrehaven, Jægersborg Kaserne, Palæet i Roskilde og spiret på Vor Frelsers Kirke. Gustav Friederich Hetsch ( ) tegnede bl.a. Synagogen i Krystalgade. Johan Daniel Herholdt ( ) er kendt for Universitetsbiblioteket i Fiolstræde, Odense Rådhus, de første villaer i Danmark og en række kirkerestaureringer. Ferdinand Meldahl ( ) er bl.a. kendt for Marmorkirken i København, Statens Blindeinstitut på Østerbro, restaurering af Sorgenfri Slot og omdannelsen af Københavns volde til parker. Gotfred Tvede ( ) har bl.a. tegnet Finseninstituttet på Østerbro og Ordrupgård. Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen har bl.a. tegnet Lyngby Rådhus og Skovgårdsskolen i Gentofte. Jørgen Stærmose, Kgl. Bygningsinspektør (f. 1920) har bl.a. tegnet Odense Universitetshospital, Rigshospitalet og restaureret Sønderborg Slot. Sovesale set mod nord. Arkitekt Jørgen Stærmose Helhedsplan Herlufsholm Skole 11

14 UDBYGNINGSPLAN FRA 1990 ( Arkitekt Jørgen Stærmose) Eksisterende bygninger Fremtidige bygninger Nedrevne bygninger 12 Helhedsplan Herlufsholm Skole

15 3.2 Bygninger 1bu 1ff 19d Herlufsholm Skole og Gods har et samlet grundareal på i alt ha fordelt som vist på skemaet herunder. Skolens område, som ses på matrikelkortet til højre, har et areal på m 2. Med en bebyggelsesprocent på 40, som er fastlagt i lokalplan D (se side 37), kan der teoretisk inden for skoleområdet opføres et etageareal på m 2. 1ar 1dø 1fn 1at Med et samlet etageareal ekskl. kælder på ca m 2 inden for skoleområdet (se bygningsoversigten på næste side), er der en teoretisk restrummelighed på knap m 2. SPORTSPLADS 1aæ SKOLEOMRÅDE 1b 1fe Restrummeligheden er meget teoretisk, da en stor del af skoleområdet udgøres af parkarealer og andre grønne arealer. Hertil kommer en række andre forhold, der begrænser udbygningsmulighederne, som f.eks. hensynet til de mange fredede og bevaringsværdige bygninger og den forholdsvis lave bygningshøjde anlægget har. 1az 1æa I dette afsnit bringes i tabeller og på illustrationer en oversigt over de enkelte bygningers etageareal ekskl. kælder, etageantal og opførelsesår. Matrikulære forhold 1fm % % % Arealoversigt - Herlufsholm Skole og Gods Betegnelse Areal i ha Anvendelse Kalbyris 231 Skov Stenskoven 307 Skov Herlufsholm 505 Landbrug, skov og skole I alt % % % Herlufsholm Skoles grundarealer Betegnelse Areal i m 2 Skoleområde (lokalplanområde) Sportsplads I alt Etagearealer fordelt efter opførelsesperiode Oversigt over grundarealer Helhedsplan Herlufsholm Skole 13

16 BEBYGGELSENS ETAGEAREAL EKSKL. KÆLDER Bygningsnr. Bygningsbetegnelse Adresse Opførelsesår Bebygget areal M 2 Etageareal M 2 Antal etager over terræn 1 Klosterbygningen Herlufsholms Allé 182 abc 1200-tallet a Kirken Herlufsholms Allé tallet Lassengården Herlufsholms Allé Skolebygningen Herlufsholms Allé ,5 4 Fysikum Herlufsholms Allé Museumsbygningen Herlufsholms Allé ,5 6 Bibliotek Herlufsholms Allé ,5 7 Sygehus Herlufsholms Allé Galen Herlufsholms Allé Varmecentral Herlufsholms Allé Væksted Herlufsholms Allé Helenhallen Herlufsholms Allé ,5 12 Egmontgården Herlufsholms Allé Klassefløj/skoleadministration Herlufsholms Allé Vuen Herlufsholms Allé Vandtårn Herlufsholms Allé Vandværk Herlufsholms Allé Rektorbolig Herlufsholms Allé 180 a og b Rektors stalde Herlufsholms Allé ,5 19 Pedelbolig Herlufsholms Allé ,5 20 Lærerbolig Herlufsholms Allé ,5 21 Lærerbolig Herlufsholms Allé ,5 22 Lærerbolig Herlufsholms Allé ,5 25 Godskontor Herlufsholms Allé Sløjdlokale Herlufsholms Allé ,5 27 Pavillon - sportsplads Herlufsholms Allé Røde Lade Herlufsholms Allé Garage/udhuse Herlufsholms Allé Garage Herlufsholms Allé Birgitte Gøye Gården Herlufsholms Allé Ny klassefløj Herlufsholms Allé Carport ved varmecentral Herlufsholms Allé Pernille Gøye Gården Herlufsholms Allé Lærerbolig Gl. Skovridervej Carport Gl. Skovridervej Undervisningspavillon Herlufsholms Allé Trollehallen Herlufsholms Allé Bygningernes etageareal i alt m 2 heraf: Syd og øst for (lokalplanområde) m 2 Vest for 804 m 2 Note: 2,5 etage betyder 2 etager samt udnyttet tagetage 2-3 etager betyder, at del af kælder medregnes som etage (loft beliggende mere end 1,25 m over terræn) 14 Helhedsplan Herlufsholm Skole

17 N Fævej Bolig Bolig Bolig Suså Depot/ Sprøjtehus 7 Sygehus Nyvej Bibliotek 6 Nyhave 28 Gammel Skovridervej Røde Lade 38 Kark Sløjd Sportsplads Fysik og Kemi Museumsbygning Godskontor 4 5 Udhus Stark Rektorbolig Klosterbygning Kirke Galen Pavillon Skolebygning 1a 1 Grønneplads Klassefløj Administration 13 Røde Plads 11 Helenhallen Egmontgården Stalden 2 Lassengåden Vandtårn 15 Trollehallen 10 9 Værksteder Garage Vandværk 16 Fredskov Vuen Varmecentral 36 Pernille Gøye Gården Birgitte Gøye Gården Fredskov Suså m OVERSIGT, BYGNINGSNUMRE (BBR) Bygningsnumre (bygninger øst og syd for Herlufsholms Allé) Bygningsnumre (bygninger vest for Herlufsholms Allé) Helhedsplan Herlufsholm Skole 15

18 N Fævej Bolig Sygehus Bolig Bolig Nyvej Bibliotek 1915 Nyhave bro 1742/43 Suså Depot Gammel Skovridervej Røde Lade 1853 Sportsplads 1993 Kark Sløjd Fysik og Kemi Galen Vandtårn Værksteder Vandværk 1911 Museumsbygning Godskontor 2005 Trollehallen 1968 Pavillon Klassefløj Garage Varmecentral Fredskov 1876 Vuen Stark Rektorbolig Skolebygning Røde Plads Administration Helenhallen Egmontgården Pernille Gøye Gården Birgitte Gøye Gården Kirke Nuværende vestfløj Kloster Kirketårn ca ca Nuværende sydfløj 1870 Grønneplads Stalden Lassengåden Kirken ca Fredskov Østfløj, nederste etage ca Østfløj, Munkegang ca Østfløj, 1 og 2. Sal 1822 Suså m BYGNINGERNES ALDER 00 Opførelsesår 16 Helhedsplan Herlufsholm Skole

19 3.3 Fredede og bevaringsværdige bygninger Fredede bygninger Følgende bygninger er fredede efter bygningsfredningsloven: Hele det trefløjede klosteranlæg (1200-tallet og senere, ombygget af J.D.Herholdt, den østre gang ind mod klostergården 1502) Skolebygningen (oprindeligt lade 1743, ombygget af Johan Georg Schwartzkopf og forhøjet af Georg Kretz) Museumsbygningen ( af J.D. Herholdt) Musiklærerboligen (1740, oprindeligt sogneskole. I dag benævnt Gnistens Hus) Rektorboligen (1796 af Philip de Lange) med rest af klostermur samt det bagved liggende bindingsværksudhus og Sprøjtehuset Godskontor (1814 af Johan Georg Schwartzkopf) Hvælvingebroen over Susåen (ca. 1742/1743, muligvis af Elias David Häusser) Herlufsholm Kirke er omfattet af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Bevaringsværdige bygninger I 1991 blev der i et samarbejde mellem Næstved Kommune og Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet et kommuneatlas. I den forbindelse er der foretaget en registrering af alle bygninger opført før 1940, og de enkelte bygninger er klassificeret efter deres bevaringsværdi inden for en skala fra 1 til 9 med kategorier som høj bevaringsværdi (kategori 1-3), middel bevaringsværdi (kategori 4-6) eller lav bevaringsværdi (kategori 7-9). Klassificeringen er kun vejledende. Museumsbygning, fredet Følgende bygninger på Herlufsholm er klassificeret som værende af høj bevaringsværdi (kategori 1-3): Lærerbolig på hjørnet af Herlufsholm Allé og Nyvej, 1873 Biblioteksbygning, 1915 Pedelbolig ved, 1880 Vandværksbygning, 1911 Klosterbygning, fredet Skolebygning, fredet Rektorbolig, fredet Bibliotek, bevaringsværdigt Godskontor, fredet Helhedsplan Herlufsholm Skole 17

20 N Fævej Pedelbolig Musiklærerbolig Bolig Suså Sygehus Nyvej Bibliotek Nyhave Depot Gammel Skovridervej Lade Rektorbolig Kirke Kark Sløjd Godskontor Museumsbygning Stark Klosterbygning Fysik og Kemi Skolebygning Grønneplads Sportsplads Galen Pavillon Klassefløj Administration Helenhallen Stalden Røde Plads Egmontgården Lassengåden Vandtårn Trollehallen Værksteder Garage Varmecentral Vandværk Fredskov Vuen Pernille Gøye Gården Birgitte Gøye Gården Fredskov Suså m FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Fredede bygninger Bygninger tillagt høj bevaringsværdi 18 Helhedsplan Herlufsholm Skole

21 3.4 Bygningernes anvendelse Herlufsholm Skoles bygningsanlæg anvendes overvejende til skoleformål. Dog anvendes ca. 14% af etagearealet til private boliger. Boligerne anvendes overvejende af lærere og administrativt personale. Lokaler til skoleformål fordeler sig på følgende arealkategorier: beboelse for elever undervisningslokaler til grundskole undervisningslokaler til gymnasium fælles undervisningslokaler for grundskole og gymnasium administration og lærerfaciliteter fællesanlæg, som f.eks. bibliotek, sygehus og dele af klosterbygning produktionsanlæg, magasiner og tekniske anlæg På de følgende sider vises oversigtstegninger over arealanvendelsen 2005 for samtlige etager. Sovesal Herlufsholm Skole har 2005 i alt en kapacitet til 260 kostelever i enkelt- og dobbelthumre, fordelt på 7 bygninger. Beboelse for elever Beboelse for elever er organiseret i sovesale. En sovesalsbygning rummer værelser kaldet humre, der udelukkende er beregnet til elevernes dagophold, mens der soves på fælles sovesale. I sovesalsbygningerne er der endvidere indrettet opholds- og aktivitetsarealer til eleverne og en bolig til sovesalslærer. Humrene kan være enkelthumre eller dobbelthumre til 2 elever. Boligformål 16% Skoleformål 84% Etagearealer fordelt på anvendelse Samling i Museumsbygningen Auditorium i Fysikum Helhedsplan Herlufsholm Skole 19

22 Bolig Bolig Bolig Sygehus Nyvej Bibliotek Depot Udhus Sløjd Godskontor Rektorbolig Klosterbygning Museumsbygning Skolebygning Grønneplads Fysik og Kemi Galen Pavillon Administration Røde Plads Klassefløj Egmontgården Trollehallen Vandtårn Værksteder Helenhallen Vuen Birgitte Gøye Gården Varmecentral Pernille Gøye Gården AREALANVENDELSE 2006, KÆLDER Beboelse - elever Beboelse - ansatte Undervisning, Grundskole Undervisning, Gymnasium/IB Fælles lokaler, Grundskole og Gymnasium Administration/Lærerfaciliteter Fællesanlæg Produktion,teknik og magasiner 20 Helhedsplan Herlufsholm Skole

23 Bolig Bolig Bolig Sygehus Nyvej Bibliotek Depot Udhus Godskontor Rektorbolig Klosterbygning Sløjd Museumsbygning Skolebygning Grønneplads Fysik og Kemi Galen Pavillon Administration Røde Plads Klassefløj Egmontgården Vandtårn Trollehallen Værksteder Helenhallen Vuen Birgitte Gøye Gården Varmecentral Pernille Gøye Gården AREALANVENDELSE 2006, STUEETAGE Beboelse - elever Beboelse - ansatte Undervisning, Grundskole Undervisning, Gymnasium/IB Fælles lokaler, Grundskole og Gymnasium Administration/Lærerfaciliteter Fællesanlæg Produktion,teknik og magasiner Helhedsplan Herlufsholm Skole 21

24 Bolig Bolig Bolig Sygehus Nyvej Bibliotek Depot Udhus Sløjd Godskontor Rektorbolig Klosterbygning Museumsbygning Skolebygning Grønneplads Fysik og Kemi Galen Pavillon Administration Røde Plads Klassefløj Helenhallen Egmontgården Vandtårn Trollehallen Værksteder Vuen Birgitte Gøye Gården Varmecentral Pernille Gøye Gården AREALANVENDELSE 2006, 1.SAL Beboelse - elever Beboelse - ansatte Undervisning, Grundskole Undervisning, Gymnasium/IB Fælles lokaler, Grundskole og Gymnasium Administration/Lærerfaciliteter Fællesanlæg Produktion,teknik og magasiner 22 Helhedsplan Herlufsholm Skole

25 Bolig Bolig Bolig Sygehus Nyvej Bibliotek Depot Udhus Godskontor Klosterbygning Sløjd Skolebygning Grønneplads Fysik og Kemi Galen Pavillon Administration Røde Plads Klassefløj Helenhallen Vandtårn Trollehallen Værksteder Varmecentral AREALANVENDELSE 2006, TAGETAGE/2.SAL Beboelse - elever Fælles lokaler, Grundskole og Gymnasium Beboelse - ansatte Undervisning, Grundskole Undervisning, Gymnasium/IB Administration/Lærerfaciliteter Fællesanlæg Produktion,teknik og magasiner Helhedsplan Herlufsholm Skole 23

26 3.5 Veje, stier og parkering Overordnede veje Herlufsholm Skole afgrænses mod nord og vest af. Alléen løber fra Slagelsevej i syd til Ringstedgade i nord. I forbindelse med krydsningen over Susåen er der etableret lysregulering, da vejbanen på Hvælvingebroen ikke har tilstrækkelig bredde til to kørebaner. Vejen er forsynet med en kombineret cykel- og gangsti, adskilt fra kørebanen af en rabat. er en kommunal trafikvej, og benyttes bl.a. af bilister fra den vestlige del af Næstved i forbindelse med kørsel til Ringsted, Sorø og motorvej E20. Ved udkørsel fra Herlufsholms hovedadgangsvej Nyvej er der meget dårlige oversigtsforhold, særligt ved trafik fra vest, da alléen svinger brat. Nyt omfartsvejsystem i Næstved Næstved Kommune og Storstrøms Amt har gennem flere år arbejdet med planer om at tilvejebringe et nyt omfartsvejsystem omkring Næstved. I 2004 offentliggjorde Storstrøms Amt forslag til regionplantillæg nr. 14 Nye veje ved Næstved. Det foreslåede omfartsvejsystem omfatter både en nordlig, østlig og sydlig omfartsvej omkring Næstved. set mod syd. Vejen er forsynet med en ensidig, kombineret gang- og cykelsti Af særlig interesse for Herlufsholm Skole er den nordlige omfartsvej. Vejen etableres med udgangspunkt i den eksisterende rundkørsel på Slagelsevej, og får derved forbindelse med Vestre Ringvej. Omfartsvejen krydser Susåen på en lav dalbro og føres under jernbanen og Ringstedgade. Etablering af et sammenhængende omfartsvejsystem omkring Næstved vil aflaste det eksisterende vejnet, herunder. Det må dog antages at der kan gå en del år, før omfartsvejsystemet kan tages i brug. Interne veje Hovedadgangen til Herlufsholm Skole foregår via ad Nyvej. Nyvej er i princippet en lukket vej, der afsluttes ved parkeringspladserne foran Skolebygningen, Museumsbygningen og Godskontoret. Herfra er der vejadgang til Søndre Område via vejpassagen mellem Skolebygningen og Museumsbygningen - denne forbindelse fungerer dog overvejende som arbejds- og brandvej. For at dæmpe kørehastigheden på Nyvej er der ud for Biblioteksbygningen etableret en vejchikane. Søndre Område vejbetjenes via en vestlig indkørsel fra. Herfra er der vejadgang til parkeringspladserne bag Galen og Helenhallen, Trollehallen og værksteder/garageanlæg. Endelig vil der blive etableret en ny indkørsel fra til en ny containerplads på arealet syd for Værkstedsbygningen. En række stier bliver endvidere benyttet som brandveje. Det gælder bl.a. stier på Røde Plads, stier mellem Administrationsbygning/Klassefløj og Galen samt stierne ved Birgitte Gøye Gården og Pernille Gøye Gården. Nyvej set mod nord. Som hastighedsdæmpende foranstaltning er etableret en chikane. Stier Stisystemet rummer stier i eget tracé, 24 Helhedsplan Herlufsholm Skole

27 N Chikane P 1 ca.15 pl. P 5 ca. 7 pl. P 2 ca.6 pl. P6 ca. 40 pl. P 4 ca. 26 pl. P 3 ca. 11 pl. P7 ca. 18 pl. Til containerplads m VEJE OG PARKERING Trafikvej Fordelingsvej Brandvej/Arbejdsvej Indkørsler Større asfaltbelagt areal Parkering (pladser er ikke afmærkede) Cykelparkering Helhedsplan Herlufsholm Skole 25

28 fortove langs veje og arbejdsveje/ brandveje der tillige fungerer som stier. Stisystemet er velfungerende, og stierne i Nyhave indgår i et sammenhængende stisystem fra Næstved bymidte. Bilparkering Herlufsholm Skole rummer 7 parkeringspladser med plads til ca. 125 biler. Kun parkeringspladsen foran Museumsbygningen rummer afmærkede p-pladser. En generel afmærkning af pladserne må antages at kunne effektivisere parkeringen. PARKERING Parkeringskapacitet og parkeringsudnyttelse 2005/2006 Antal parkerede biler, dato: P-Plads Nr. Beliggenhed Antal pladser Parkeringsplads P1 Nyvej Parkeringsplads P2 Kloster Parkeringsplads P3 Skolebygning Parkeringsplads P4 Museumsbygning Parkeringsplads P5 Godskontor Parkeringsplads P6 Bag Galen Parkeringsplads P7 Bag Helenhallen Kapacitet i alt/antal registrerede biler Belægning i % Antal ledige p-pladser Flere af pladserne har et noget tilfældigt udseende. Det gælder bl.a. p-pladserne foran Skolebygningen og Museumsbygningen og bag Galen. Sidstnævnte har været benyttet til byggepladsskure mm. i forbindelse med opførelse af Trollehallen og påregnes igen benyttet til byggepladsoplagring mm. ved den videre skoleudbygning. N En optælling af parkerede biler i perioden november 2005 til februar 2006 på tilfældige dage viser, at parkeringspladserne udnyttes med 50-60%. Der er ikke udført tællinger i forbindelse med forældrearrangementer, fester og lignende, hvor parkeringskapaciteten er i underkanten af behovet. Ved en effektivisering af p-pladserne med pladsafmærkning vil der kunne opnås en bedre parkeringsdækning. P 5 P 2 P 1 Cykelparkering Skolen rummer flere cykelparkeringspladser i form af overdækkede og ikke overdækkede pladser med cykelstativer. P6 P 4 P 3 På trods heraf, og helt normalt, ses at cykler henstilles tæt på bygningsindgange. Det gælder bl.a. foran skolebygningen og på Røde Plads bag Skolebygningen. Her kunne det overvejes at opstille cykelstativer, da cykelparkering erfaringsmæssigt altid forgår tæt ved indgange. P7 Parkerede biler, registreret den , kl Helhedsplan Herlufsholm Skole

29 N Fævej Bolig Bolig Bolig Suså Depot/ Sprøjtehus Sygehus Nyvej Bibliotek Nyhave Udhus Gammel Skovridervej Røde lade Kark Sløjd Godskontor Museumsbygning Stark Rektorbolig Kirke Klosterbygning Fysik og Kemi Grønneplads Sportsplads Galen Pavillon Klassefløj Administration Helenhallen Skolebygning Røde Plads Egmontgården Stalden Lassengåden Vandtårn Trollehallen Værksteder Garage Varmecentral Vandværk Fredskov Vuen Pernille Gøye Gården Birgitte Gøye Gården Fredskov Suså m STIER Sti i egen tracé/brandvej Fortov Helhedsplan Herlufsholm Skole 27

30 3.6 Grønne træk Herlufsholm Skole ligger ved Susåen, og er omgivet af fredskove mod øst, vest og syd. Fra det forholdsvis plane terræn, hvorpå bygningsanlægget er beliggende, skråner terrænet ned mod Susåen. Herlufsholm Skoles bygningsanlæg danner et campusområde, hvor bygninger af varierende karakter og størrelse er placeret på en grøn flade. Dette ses særligt smukt netop når man krydser hvælvingebroen over Susåen og skolen kommer til syne magtfuldt og poetisk på den skrånende græsflade med store træer. de mægtige og smukke træer, plantet i tætte grupper med fortrinsvis én planteart i hver gruppe. Grupper af lind, eg, el m.fl. giver fladen den parkagtige karakter, som særligt området ned mod Susåen bærer præg af. Træerne har en skalaformidlende relation til de markante og prægtige bygninger, der kanter parken. Landskabssnit gennem Susåen, Nyhave og Herlufsholm Skole Det er vigtigt for hovedindtrykket, at græstæppet kommer til syne mellem bygningerne, og at hegn og andre afgrænsninger i øvrigt formes på en sådan måde, at dette meget væsentlige træk fastholdes og forstærkes. Det er vigtigt for hovedindtrykket, at den grønne flade fastholdes som et sammenbindende motiv, og at bygningerne fortsat vil fremstå som elementer på fladen. De landskabelige hovedelementer på Herlufsholm Skole er Nyhave som sammenbindende flade Nyvej Grønneplads Røde Plads Søndre Område Afgrænsning af haver med bøgehække Nyhave som sammenbindende flade Nyhaves græstæppe forbinder Herlufsholm Skoles bygninger med Susåen. Nyhave er karakteriseret af Susåen Nyhave ved Nyhave set mod nord Illustrationen viser terrænkurver. Bygningsanlægget er placeret på et forholdsvis jævnt terræn, og fra kanten af anlægget skråner terrænet ned mod Susåen 28 Helhedsplan Herlufsholm Skole

31 skærer igennem anlægget med Herlufsholm Skole på den ene side og skolens sportsplads på den anden. Alléens træer trænger til fornyelse, og fornyelsen er allerede iværksat af Næstved Kommune med udskiftning af enkelte træer i rækkerne. Metoden er dog en tvivlsom løsning og vil på intet tidspunkt føre til at træerne kommer til at fremstå som en ens række af lige gamle træer, som er alléens grundidé. Nyvej Nyvej er befæstet med asfalt og med en hastighedsdæmpende chikane undervejs. Fortovene i begge sider af vejen er belagt med henholdsvis grus og asfalt og med en kant af brosten. Fortovene er generelt nedslidte og overgange mellem de forskellige materialer og kantsten er udflydende og går mange steder helt i opløsning. Den asfalterede del af fortovene trænger til udskiftning og kantsten bør generelt rettes op. Illustrationen viser vigtige sigtelinier i bygningsanlægget. Der er en visuel forbindelse fra sportspladsen gennem Herlufsholm og frem til Nyhave. sen, der består af brolægning, grus, betonsten og asfalt, er præget af mange materialeskift, og det medvirker til at give pladsen en udflydende karakter. Nyvej set mod syd Grønneplads Nyvej ender ved den åbne plads foran Skolebygningen og Museumsbygningen. Herfra stopper den kørende trafik, og herfra ledes daglige brugere og besøgende videre gennem bygningsanlægget. Fra Grønneplads er der forbindelse til Nyhave og Susåen, og trægruppen De syv søstre foran Klosterbygningen introducerer på værdig vis forholdet mellem bygningerne og Nyhaves græsflade og grønne træer. Pladsen fremstår i dag meget usammenhængende og den omfattende parkering er iøjnefaldende. Befæstel- Grønneplads set mod vest Helhedsplan Herlufsholm Skole 29

32 Røde Plads Røde Plads fremstår meget nedslidt både med hensyn til belægning og beplantning. Pladsens belægning med røde teglsten er på store dele af pladsen gået i opløsning. Pladsens indre rum, der er afgrænset af træer, virker ikke indbydende til ophold. De fleste træer på pladsen er generelt i dårlig tilstand og bør erstattes af ny beplantning, og det samme gør sig gældende for bedene i midten af pladsen. Pladsen afgrænses nord for administrationsbygningen af en gruppe avnbøg, som ser ud til at trives godt. Søndre Område Søndre Område med den nyere bebyggelse fra 1960 erne og frem har et helt andet bygningsmiljø end det historiske Herlufsholm - Nordre Område. Asfaltbelægningen i området er visuelt meget dominerende. Men området er ikke færdiganlagt efter opførelsen af Trollehallen, da arealerne skal indgå som bygge- og materielplads mm. i forbindelse med den videre skoleudbygning. Området mangler en karakterfuld beplantning, der kan skabe rumlig sammenhæng og give området karakter. Asfaltbelægningen er udmærket til anvendelse af fri leg og sport, f.eks. legeredskaber på hjul som skateboard, rulleskøjter og lignende. Afgrænsning af haver med bøgehække Bøgehække er i dag anvendt som afgrænsning af private haver, der grænser op til Nyhave samt som afgrænsning mod Nyvej. Hækkene er flere steder suppleret af stengærder. Enkelte steder er der opsat træhegn som midlertidig afgrænsning af haver, men alle steder er der plantet hække foran. Røde Plads set mod nord Areal ved Vuen, set mod nord Røde Plads set mod øst Havearealer afgrænset af bøgehække 30 Helhedsplan Herlufsholm Skole

33 Skolebygning 3. 7 Rumlige forhold 1 Lærerboliger Bibliotek Kirke Kloster Akse Grønneplads Lindetræer Skolebygning Diagram - Nyvejs aksen Stengærde Plads omkring Nyvej ved Rektorbolig 2 Mur Kig mod Nyhave Gård Kig mod Nyhave Bibliotek Kirke Kloster 1 Nyvej set mod syd. Mange af Herlufsholms historiske og identitetsskabende bygninger ses på fotoet, der fortæller om mere end 800 års udvikling. I forgrunden ses de to lærerboliger, der flankerer indkørslen til Herlufsholm. Til venstre skimtes Biblioteksbygningens facade, mens kirketårn og Klosterbygningens nordgavl fremstår markante i vejbilledet. I baggrunden og næsten aksefast med Nyvej ses Skolebygningens indgangsparti. Den fredede Skolebygning havde tidligere et midterparti med svungne gavle, der blev nedrevet i 1950 erne. En fysisk markering af Skolebygningens indgang vil accentuere bygningens betydning i det samlede bygningskompleks. Akse Grønneplads Diagram - pladsdannelse ved Rektorboligen 2 Nyvej set mod nordøst Nyvej set mod syd. Foran Bibliotek og Sygehus er Nyvej kantet af henholdsvis buskbeplantning og stengærde. Umiddelbart herefter udvider vejrummet sig. Rektorbolig og klostermur mod vest og en lav mur mellem Bibliotek og Kirke i øst danner vægge i pladsrummet. Foran den lave kirkemur er indrettet parkering, mens arealet foran rektorbolig er græsbelagt i felter adskilt af grusbelagte stier/adgangsveje. Pladsrummet er smukt og har en venlig, grøn karakter. De to lindetræer er vigtige elementer i rummet. Mellem Rektorboligen og Sygehuset ses resterne af den klostermur, der omkransede klosteranlægget indtil Nyvej blev anlagt først i 1800-tallet. Helhedsplan Herlufsholm Skole 31

34 Nyvej Bibliotek Godskontor 5 Stark 3 4 Kirke Kloster Grønneplads 3 Grønneplads set mod øst 4 Skolebygning og Museumsbygning set fra Nyvej. I forgrunden Stark Skolebygning Museumsbygning Diagram - Grønneplads og Stark De tre fotos viser Herlufsholms centrale plads, som samtidig er bebyggelsens visuelle centrum. Pladsen er overvejende kranset af bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, som sammen med beplantning danner vægge i pladsrummet mod vest, nord og syd. Den tidligere fiskedam Stark (Storepark) tilføjer pladsen blå træk. Grønneplads åbner sig mod øst mod Nyhave og skovbrynet øst for Susåen. Kigget mod Nyhave accentueres af gruppen af lindetræer foran klosterbygningen - De syv søstre, og af terrænet, der skråner ned mod Susåen. Passagen mellem Skolebygningen og Museumsbygningen er bindeleddet mellem Herlufsholms Nordre og Søndre område. Pladsen er domineret af parkerede biler. Pladsen bør have en ensartet belægning af en højere kvalitet end den nuværende, der er sammensat af mange forskellige materialer, og parkeringspladserne bør indrettes med pladsafmærkning i terrænniveau. 5 Godskontor set mod vest Grønneplads og Stark set mod øst 32 Helhedsplan Herlufsholm Skole

35 Bibliotek Godskontor Nyvej Kirke 8 Galen P-plads 6 Klassefløj Kloster Stark Museumsbygning Skolebygning 7 Nyhave Helenhallen 6 Diagram - Plads bag Museumsbygning Museumsbygningen set fra syd. Til venstre Galen og til højre klassefløjen Plads bag Museumsbygning, foto 6, 7 og 8. Den u-formede Museumsbygning danner sammen med Galen og administrations- og klassefløjen et fint rum, der fremhæves af karakterfulde, solitære træer. På arealet er opstillet en midlertidig pavillon. Pladsen er i direkte sammenhæng med parkeringspladsen bag Galen. En afgrænsning af p-pladsen med hække vil danne væg og styrke rummets kvaliteter. 7 Plads bag Museumsbygningen 8 Plads bag Museumsbygning, set fra parkeringplads bag Galen Helhedsplan Herlufsholm Skole 33

36 Godskontor Nyvej Bibliotek Kirke Museumsbygning Stark Skolebygning 10 9 Kloster Nyhave 11 9 Røde Plads set mod nord. I baggrunden Museumsbygningen og Skolebygningen. Helenhallen Diagram -Røde Plads Røde Plads, foto 9, 10 og 11. Røde Plads afgrænses af Skolebygningen, Helenhallen, Egmontgården, Lassengården og administrationsfløjen. Mod øst giver en åbning i bebyggelsen kontakt til - og smukke kig mod Nyhave. Mod vest danner tæer foran administrationsfløjen væg i pladsen. Pladsen er tegnet af landskabsarkitekt J. Palle Schmidt i samarbejde med Jørgen Stærmose. 10 Røde Plads. Til venstre ses Egmontgården, i bagrunden Helenhallen Pladsen er smukt afgrænset, og de omgivende bygninger skaber et klart pladsrum. Men beplantning og belægning er i dårlig stand og trænger til fornyelse. Pladsens beplantning er stramt og symmetrisk opbygget, og færdsel er næsten kun mulig i pladsens kanter, og ikke på tværs af pladsen. 11 Røde Plads set fra Nyhave Røde Plads, luftfoto 34 Helhedsplan Herlufsholm Skole

37 12 Nyvej Bibliotek 13 Kirke Stark Kloster Skolebygning Lassengåden Nyhave Egmontgården Kirke og biblioteksbygning set fra Vuen Birgitte Gøye Gården Pernille Gøye Gården 15 Diagram - Nyhave og randbebyggelsen Randbebyggelse mod Nyhave, foto 12,13,14 og 15. Bygningernes møde med Nyhaves græstæppe er en af Herlufsholms store landskabelige kvaliteter. Både den ældre, fredede og bevaringsværdige bebyggelse og de nyere sovesalsbygninger møder Nyhave på smuk vis. Græstæppet når helt ind til bygningernes facader. Nyhaves terræn, der skråner ned mod Susåen, forstærker visuelt bygningernes volumener. 13 Klosterbygning set fra Nyhave mod syd. I baggrunden Skolebygningen, Lassengården og Birgitte Gøye Gården 15 Pernille Gøye Gården og Birgitte Gøye Gården set fra Nyhave mod nord 14 Lassengården og Skolebygningen set mod nord. Til venstre Egmontgården Helhedsplan Herlufsholm Skole 35

38 Foto 16 viser parkeringspladsen mellem Galen og. P-pladsen rummer ca. 40 parkeringspladser. Pladsen er grusbelagt, og p-pladserne er ikke afmærkede. Pladsen har et noget tilfældigt og rodet udseende, og baggrunden herfor er at pladsen har været benyttet til materialplads mv. i forbindelse med opførelse af Trollehallen og påregnes benyttet til samme formål under den videre skoleudbygning. Pladsen ville vinde ved en afmærkning af p-pladserne (mere effektiv arealanvendelse) og ved en præcis afgrænsning med f.eks. hække og træer, når rollen som materielplads er afsluttet. 16 Parkeringsplads bag Galen Foto 17 og 18. Vejarealer bag Helenhallen. Indkørselsvejen fra til Søndre område (foto 17). Til venstre ses klassefløjens gavl, i baggrunden Birgitte Gøye Gården og Vuen, og til højre den nye Trollehal. Også dette område har et noget tilfældigt udseende med store asfaltbelagte arealer. Der er igen tale om en midlertidig løsning, da pladsen ventes anvendt i forbindelse med den videre skoleudbygning. Det store asfaltareal bliver sammen med arealet mellem Trollehallen og Vuen (foto 18) anvendt af elever til skateboard og lignende. 17 Adkomstvej fra Herlufsholms Allé til Søndre område 18 Vejarealer omkring Helenhallen og Trollehallen Areal mellem Trollehallen og Vuen 36 Helhedsplan Herlufsholm Skole

39 3. 8 Lokalplan Herlufsholm Skole er omfattet af lokalplan nr. D36.1-1, der er endelig vedtaget af Næstved Byråd april Lokalplanens formål er følgende: At skabe grundlag for opførelse af et skolehus, et kosthus (sovesalsbygning) og en sportshal med tilhørende parkeringspladser At fastlægge retningslinier for nye bygningers omfang, placering og materialekarakter i harmoni med de fredede og bevaringsværdige bygninger At åbne mulighed for at den nye bebyggelse udformes i et moderne arkitektonisk formsprog, som bygger videre på områdets kulturmiljø At arealerne ned mod åen sikres som ubebygget parkområde At fastlægge udbygningsmulighederne gennem en samlet plan, der afgrænser skole og park mod de omgivende naturområder og det åbne land. tion af fladt tag og en taghældning på op til 30 o. Byggefelt Z Ny sovesalsbygning. Bebyggelse kan opføres i 2 etager med en facadehøjde på ca. 7 m og med et etageareal på ca m 2. Der kan max. etableres 500 m 2 kælder, der skal placeres i den nordlige del af byggefeltet. Byggefelt U Varmecentral. Varmecentralen med garage, værksted og containerplads kan udvides med eksisterende bygningsprofil. Der kan ikke etableres kælder. Mindre om- og tilbygninger kan gennemføres med respekt for byggestilen i området. N Fævej Bebyggelsens ydre fremtræden Fredede og bevaringsværdige bygninger må ikke ombygges eller ændres uden tilladelse. Tage skal udføres med røde eller sorte tegl, pap eller zink. Vinduer skal udføres i stål eller træ. Ny bebyggelse i byggefelterne X, Y, Z og U skal opføres ifølge et af byrådet godkendt projekt. Ubebyggede arealer Området langs Susåen øst for eksisterende bebyggelse må ikke bebygges, men skal fastholdes som parkområde. Områdeinddeling Lokalplanen opdeler Herlufsholm Skole i 2 områder: Område A det historiske område og Område B Skoleområdet. Bebyggelsesprocenten for områderne under et må ikke overstige 40. Bolig Udhus Depot/ Sprøjtehus Sygehus Bolig Nyvej Bibliotek Bolig Område A Nyhave Suså Område A Inden for område A det historiske område må ny bebyggelse kun opføres på grundlag af en ny lokalplan. Gammel Skovridervej Røde lade Kark Sløjd Museumsbygning Godskontor Stark Rektorbolig Kirke Klosterbygning Område B Inden for område B er fastlagt en række byggefelter: Byggefelt X Nyt skolehus. Bebyggelsen kan opføres i 2 etager med en facadehøjde på 6-10 m og med et etageareal på ca m 2 ekskl. kælder. Tage kan udføres som en kombination af fladt tag og en taghældning på op til 30 o. Byggefelt Y Ny sportshal. Bebyggelse kan opføres i 1 etage med en facadehøjde på ca. 7 m og med et etageareal på ca m 2 ekskl. kælder. Taget kan udføres som en kombina- Sportsplads Galen Trollehallen Værksteder Klassefløj Fredskov Administration Helenhallen Vuen Lokalplanens byggefelter mm. U Y X Skolebygning Røde Plads X Egmontgården U Område B Z Stalden Pernille Gøye Gården Birgitte Gøye Gården Grønneplads Lassengåden Fredskov Suså Byggefelt Parkeringsareal Containerplads m Helhedsplan Herlufsholm Skole 37

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse

LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-14 UDVIDELSE AF ØLBY SKOLE REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Nærværende lokalplan nr. 1-14 omfatter

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem LOKALPLAN 205 for Kløckershave og Salem GENTOFTE KOMMUNE Gentoftegade INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 205 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS

Læs mere

1. Lokalplanområdets forhold til omgivelserne og de tilstødende arealer og bebyggelser.

1. Lokalplanområdets forhold til omgivelserne og de tilstødende arealer og bebyggelser. ØVRIGE OPLYSNINGER Beskrivende tekst suppleres så vidt muligt med angivelser på målfaste kortbilag. Se i øvrigt vejledningen på side 6-8, vedrørende ansøgningens indhold og udformning. A. Basisoplysninger:

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

RØDOVRE KOMMUNE. Rødovre Skole Revideret helhedsplan August Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning

RØDOVRE KOMMUNE. Rødovre Skole Revideret helhedsplan August Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning RØDOVRE KOMMUNE Rødovre Skole Revideret helhedsplan August 2014 Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning Bygninger A B C D E F G H I J T Østfløjen (Portbygningen)

Læs mere

LOKALPLAN 11.36 Tilbygning til Greve Privatskole

LOKALPLAN 11.36 Tilbygning til Greve Privatskole LOKALPLAN 11.36 Tilbygning til Greve Privatskole Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE

Læs mere

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7 2 - Lokalplanens formål...7 3 - Områdets anvendelse...7 4 -

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

Lokalplan nr. 133. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April 2002. Nyborg Friskole

Lokalplan nr. 133. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April 2002. Nyborg Friskole Lokalplan nr. 133 Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April 2002 Nyborg Friskole 1 Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund... 4 Lokalplanens indhold... 5 Forhold til anden planlægning...

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 E LOKALPLAN 11-002 PLEJEHJEM, VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

LOKALPLAN NR. 140. For Politigården. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 140. For Politigården. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 140 For Politigården Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 807. Boliger ved tidligere Ask Højskole. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 807. Boliger ved tidligere Ask Højskole. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 1. september 2008 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 807. Boliger ved tidligere

Læs mere

LOKALPLAN Handelsskole

LOKALPLAN Handelsskole LOKALPLAN 1-05.1 Handelsskole KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-05.1 HANDELSSKOLE, (TILLÆG TIL RAMMEPLAN 1-05) REDEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUND -lokalplan for skolernes område Handelsskolen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4-0306 PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE PLAN OG TEKNIK RÅDHUSET 6400 SØNDERBORG TLF 74126430 FAX 74126432 E-MAIL raadhus@sonderborg.dk I ndhold BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Om-tilbygning af ejendommen Bankvej 1, Skagen. Åben sag

Om-tilbygning af ejendommen Bankvej 1, Skagen. Åben sag Om-tilbygning af ejendommen Bankvej 1, Skagen Sagsfremstilling Bygningen er en del af et større bygningskompleks, der er opdelt i ejerlejligheder. Den seneste anvendelse har været uddannelsesinstitution

Læs mere

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER INDLEDNING I det Frederiksbergske villakvarter omkring den sydlige del af Bülowsvej er det ønsket at nedrive en eksisterende gammel erhvervsbygning som er nedslidt og som arkitektonisk

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Teknik- og Miljøforvaltningen 29. november 2017 NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Vi skriver til dig, fordi du er beboer, ejer, lejer eller repræsentant for en virksomhed, der kan blive berørt af et byggeprojekt

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Lokalplan nr. 6. Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken. Vedtagelsesdato: 15. marts Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978.

Lokalplan nr. 6. Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken. Vedtagelsesdato: 15. marts Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978. Lokalplan nr. 6 Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 15. marts 1978 Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978 \ x ' / BESKYTTEDE BOLIGER BRØNSHOLMSDALSPARKEN

Læs mere

SCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND. Juni 2017

SCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND. Juni 2017 SCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND Juni 2017 INDHOLD INTRO 05 SITUATIONSPLAN 07 PERSPEKTIVER 08 FACADER 12 SNIT 14 AREALOVERSIGT 16 OVERSIGTSPLANER

Læs mere

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE

Læs mere

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET 2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 2. Udbygningsscenarium for Bank-Mikkelsens

Læs mere

Lokalplan nr for et område ved Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej

Lokalplan nr for et område ved Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej Lokalplan nr. 120 for et område ved Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej Oktober 2001 INDLEDNING Lokalplanen gør det muligt for Frederiksberg Forsyning at opføre ny bebyggelse til administration

Læs mere

Cederfeldsgade, Aarup

Cederfeldsgade, Aarup Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

LOKALPLAN Brugsen i Herfølge

LOKALPLAN Brugsen i Herfølge LOKALPLAN 5-13.1 Brugsen i Herfølge KØGE KOMMUNE 1990 LOKALPLAN 5-13.1 BRUGSEN I HERFØLGE INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side Lokalplanens baggrund 3 - formål - - indhold 3 Forhold til ekst. planer 4

Læs mere

LOKALPLAN 13.20 Bofællesskab og institution for autister

LOKALPLAN 13.20 Bofællesskab og institution for autister LOKALPLAN 13.20 Bofællesskab og institution for autister Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes.

Læs mere

Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS

Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplanområdets beliggenhed i Hals HALS KOMMUNE JUNI 2000 INDHOLD HVAD ER EN LOKALPLAN?...II LÆSEVEJLEDNING...II REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANENS BAGGRUND...

Læs mere

LOKALPLAN 10-004 BRANDSTATION AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEP 1978

LOKALPLAN 10-004 BRANDSTATION AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEP 1978 I LOKALPLAN 10-004 BRANDSTATION M.V. AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEP 1978 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens forhold til øvrig

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom Til salg Foreløbig præsentation af kontorejendom DOMMERGAARD BROGADE 3 5900 RUDKØBING Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon

Læs mere

Svanemøllens Kaserne BILAG 1. Helhedsplan og placering af ny kontorbygning, Ryvangs Allé 1, 2100 København - Resumé

Svanemøllens Kaserne BILAG 1. Helhedsplan og placering af ny kontorbygning, Ryvangs Allé 1, 2100 København - Resumé Svanemøllens Kaserne Helhedsplan og placering af ny kontorbygning, Ryvangs Allé, 00 København - Resumé Tilhørende Forsvarets bygnings- og Etablissementstjeneste 0/07-0 BILAG roblemstilling I forsvarsforliget

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/77. Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/77. Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993 BOV KOMMUNE Lokalplan 1/77 Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993 BOV KOMMUNE Lokalplan 1/77 Boligområde ved Padborgvej i Bov Lokalplanen er udarbejdet af Arkitektfirmaet 78 A/S, Rødekro i samarbejde med

Læs mere

Lokalplan nr. 3.25. for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. 3.25. for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 3.25 for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Baggrund for lokalplanen....3 Lokalplanens formål....5 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden

Læs mere

Lokalplan 2.1. For et villaområde i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20100

Lokalplan 2.1. For et villaområde i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20100 Lokalplan 2.1 For et villaområde i Snertinge Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 03.10.1978 3011501L20100 Bjergsted kommune Lokalplan nr. 2.1. for et villaområde i Snertinge by Tillæg til partiel

Læs mere

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone

Læs mere

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter LOKALPLAN NR. 77 August 2002 Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter Lokalplan nr. 77 Indhold Indhold: Redegørelse: Forhold til anden planlægning Lokalplanlægning Lokalplanloven Varmeplan Forurening Vandforsyning

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE Lokalplan 2/58 Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE TILLADELSE BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 LOKALPLAN FOR ET BOLIGOMRADE VED CENTRUMGADEN

Læs mere

Lokalplan 168. Udvidelse af Horsens Sygehus

Lokalplan 168. Udvidelse af Horsens Sygehus Udvidelse af Horsens Sygehus TEKNISK FORVALTNING AUGUST 2000 2 Lokalplan 168 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for udarbejdelse af lokalplanen Side 3 Eksisterende forhold Side 5 Bygningerne Side 6 Beplantning

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

Plan Laksetorvet. «conavn» «adresse» Området. måles fra

Plan Laksetorvet. «conavn» «adresse» Området. måles fra «navn» «conavn» «adresse» «postdistrikt» Miljø og Teknik T Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon + 45 8915 1515 Direkte 8915 1568 mi@randers.dk www.randers.dk 09 11 2015 / 01.00.00 A00 39 14 Nabohøring

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 41 FOR ET OMRÅDE TIL MUSEUM I SKJERN BY

SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 41 FOR ET OMRÅDE TIL MUSEUM I SKJERN BY SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 41 FOR ET OMRÅDE TL MUSEUM SKJERN BY SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1+1. Lokaiplan for et område til museum beliggende Bredgade 73 77. Udarbejdet i januar 198 + af Skjern Museum.

Læs mere

LOKALPLAN NR For et område på Munkeengen. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR For et område på Munkeengen. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 203 For et område på Munkeengen Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser udarbejdet lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård

LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård KØGE KOMMUNE 1986 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård REDEGØRELSE LOKAPLANENS FORMÅL Denne lokalplan er udarbejdet for at sikre den

Læs mere

LOKALPLAN 4-13 Adventkirken

LOKALPLAN 4-13 Adventkirken LOKALPLAN 4-13 Adventkirken KØGE KOMMUNE 1987 LOKALPLAN 4-13 ADVENTKIRKEN INDHOLD : side Redegørelse Forhold til anden planlægning 5 6 Retsvirkninger 7 Lokalplanen 9 Kortbilag bagerst i hæftet KØGE KOMMUNE,

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet Indholdsfortegnelse INDLEDNING Offentlig fremlæggelse og vedtagelse REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanområdet HIDTIDIG PLANLÆGNING Regionplanlægningen Kommuneplanlægningen Byplanvedtægter og lokalplaner

Læs mere

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE LOKALPLAN nr.37 område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE RINGE KOMMUNE RINGE KOMMUNE.. LOKALPLAN NR. 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokaiplanens redegørel ser Beskrivelse af lokalpianens indhold Bilag A Lokalpianens

Læs mere

LOKALPLAN 11.22A GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ GREVE

LOKALPLAN 11.22A GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ GREVE LOKALPLAN 11.22A GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens formål side 3 Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens indhold.. side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning. side 4 LOKALPLANEN

Læs mere

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole Lokalplan 167 Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole TEKNISK FORVALTNING SEPTEMBER 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelsen -Baggrund for udarbejdelse af lokalplan... 2 -Beliggenhed, afgrænsning

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR i f. ». * l

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR i f. ». * l ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 184». * l 1 TT i f ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr. 184 for et område omkring H jemmeværnsgården, Sankt Josef s Skole, Sankt Maria Hospital og Sankt Josef s Børnehave REDEGØRELSE

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35. for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35. for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35 for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35 for et areal ved Lundestien/Hartkornsvej ("Den kvarte lagkage") Udarbejdet af Plan og Teknik,

Læs mere

LOKALPLAN 136. For idrætsanlægget ved Kaplevej i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 136. For idrætsanlægget ved Kaplevej i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 136 For idrætsanlægget ved Kaplevej i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

L o k a l p l a n. For et område til klubhus og andre faciliteter i Bjerringbro Idrætspark

L o k a l p l a n. For et område til klubhus og andre faciliteter i Bjerringbro Idrætspark L o k a l p l a n F.035-2 For et område til klubhus og andre faciliteter i Bjerringbro Idrætspark Bjerringbro Kommune Oktober 2005 I henhold til lov om planlægning Lokalplan F.035-2 For et område til klubhus

Læs mere

LOKALPLAN NR. 11-0007

LOKALPLAN NR. 11-0007 LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

LOKALPLAN ET OMRADE VED 0RSLEV SKOLE I 0RSLEV VORDINGBORG (Lokalplan nr i Vordingborg kommune)

LOKALPLAN ET OMRADE VED 0RSLEV SKOLE I 0RSLEV VORDINGBORG (Lokalplan nr i Vordingborg kommune) LOKALPLAN ET OMRADE VED 0RSLEV SKOLE I 0RSLEV (Lokalplan nr. 0-202.1 i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1979 Redegørelse i tilknsning til lokalplan nr. 0-202,lfor et område ved Ørslev skole i 0rslev, Vordingborg

Læs mere

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 54 Lægehus i Niverød Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 17. april 1985 Ikrafttrædelsesdato: 8. maj 1985 o GC UJ UJ o (go (oi >? QQ fuul n QQ n i M i i c= Indledning Dette hæfte indeholder lokalplan

Læs mere

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR.72 FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT o GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 72 Lokalplan for et område til campingplads på Anholt. l jss J E2 *S ' ' : ' -"^ 2J

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold

Læs mere

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden. DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51 for et område ved Wiedergarden. INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Lokalplanens redegørelse side 4 Lokalplanområdet Lokalplanens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 51 For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................ 2 Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 212 Boligbebyggelse ved Ringstedvej 70-74, REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN: Lokalplanens baggrund: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Vallø kommune - Lokalplan 4-06 Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Indhold Lokalplanens redegørelse Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold tilanden kommunal planlægning 3 Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Lokalplan nr. 284 12. november 1999 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Ændringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommen ifølge Planlovens 18 kun

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere