Offentlige og private skoler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlige og private skoler"

Transkript

1 i:\niels-glavind\off.og private skole.doc December 2006 Offentlige og private skoler Af Niels Glavind Folkeskolen har i en årrække modtaget en faldende andel af eleverne i grundskolen. I 1978 modtog folkeskolen således 88 pct. af eleverne på klassetrin. I 2004 er denne andel faldet til 69 pct. Udviklingen har vakt bekymring, fordi det kan blive vanskeligt at udvikle en kommunal folkeskole, der kan matche fremtidens udfordringer, hvis en stor del af de ressourcestærke elever søger over i privat regi. Analysen ser derfor på hvilke forskelle, der er i elevernes sociale baggrund de forskellige skoleformer imellem. Når det gælder private, viser analysen, at der er en større andel af børn fra hjem med en videregående uddannelse og høje indkomster end i de kommunale. Der er imidlertid stor forskel på de private. Eksempelvis går 21,9 pct. af eleverne i de private i skoler, hvor der er mere end 15 pct. forældre uden erhvervsuddannelse. Samtidig er forskellene kommunetyperne imellem større end forskellene skoleformerne imellem. Der er således en mindre andel af akademikerbørn i private blandt de børn, der kommer fra mindre kommuner i provinsen, end der er i kommunale folkeskoler i København. Dette afspejler, at der er relativt få akademikerfamilier i de små provinsbyer. Ser vi på efterskolerne, er den sociale sammensætning blandet og i øvrigt forskellig i 9. og 10. klasse. I 9. klasse ligner den sociale sammensætning i høj grad den, man finder i de kommunale skoler, men der er langt færre børn fra de etniske minoriteter. Til gengæld går næsten en tredjedel af de børn, der er eller har været omfattet af en kommunal børnesag, i efterskole, selv om disse kun rummer 11 pct. af alle 9. klasses elever. I 10. klasse bliver forskellen mellem de kommunale folkeskoler og efterskolerne større, idet de kommunale folkeskoler har en forholdsvis stor andel af børn fra uddannelsesmæssigt svage miljøer. 1

2 Andelen af elever, der kommer i privatskole, er højere i storbyerne end i provinsens småkommuner. Der kan tænkes flere forklaringer herpå: - at forældreklientellet er forskelligt sammensat, f.eks. med mange akademikerforældre i storbyerne, - at storbyerne har et meget varieret udvalg af privatskoler, - at storbyforældre flygter fra de kommunale p.g.a. frygt for mange socialt svage børn og børn fra etniske minoriteter. Baggrund Folkeskolen har i en årrække modtaget en faldende andel af eleverne i grundskolen. I 1978 modtog folkeskolen således 88 pct. af eleverne på klassetrin. I 2004 er denne andel faldet til 69 pct., jf. Figur 1. 1 Figur 1. Grundskoleelever i klasse fordelt på skoletyper % 80% 60% 40% 20% 0% Folkeskoler Friskoler og private Andre skoler Kilde: Undervisningsministeriet Udviklingen har vakt bekymring, fordi det kan blive vanskeligt at udvikle en kommunal folkeskole, der kan matche fremtidens udfordringer, hvis en stor del af de ressourcestærke elever søger over i privat regi. 1 Se også bilagstabel 1. 2

3 Analysen ser derfor på hvilke forskelle, der er i elevernes sociale baggrund de forskellige skoleformer imellem, og den søger at afdække nogle af de forhold, der har betydning for forældrenes valg af skoleform. Analysen sker på grundlag af en registersamkørsel med udgangspunkt i de data for elever i 9. og 10. klasse, som Danmarks Statistik råder over. Analysen koncentrerer sig om 9. klasse, fordi det for de fleste elever er det sidste år i et grundskoleforløb, og der ofte sker et skift af skoleform efter 9. klasse. 10. klasserne er dog også inddraget i dele af analysen. Der findes desværre ikke landsdækkende registre over hvilke elever, der benytter de forskellige skoleformer i klasse. Der må derfor tages forbehold for, at valget af skoleform i nogen grad kan være forskelligt på disse klassetrin. Tabel 1 viser hvor mange elever, der fik afgang fra folkeskolens 9. og 10. klasse i Tabel 1. Antal elever, der fik afgang fra folkeskolens 9. og 10. klasse 2005 fordelt på skoleform Selvejende/private Alle skoler Antal elever 9. klasse klasse Note: Ud over elever i kommunale og private og på efterskoler var der i klasses-elever og klasses-elever i forskellige andre skoleformer. Derfor er tallet for alle skoler i denne og i flere andre tabeller lidt højere end for de tre vigtigste skoleformer tilsammen. Gruppen af andre skoler er imidlertid så lille, at den er udeladt af den nærmere analyse. Analysen i det følgende vil alene koncentrere sig om de tre store grupper: - - Selvejende/private -. ne er alle private/selvejende. Analysen omfatter alene elever, som fik afgang fra skolerne, altså ikke elever, som er begyndt i klasserne. Undersøgelsesmetoden er beskrevet i et tidligere notat fra AErådet (Hvem får ikke afgangsprøve fra 9. klasse?) I det følgende ses først på nogle generelle forskelle på disse grupper. Tabel 2 viser således hvor stor en andel af eleverne i de pågældende skolers afgangsklasser, der hverken har en far eller en mor med en erhvervskompetencegivende uddannelse. 3

4 Tabel 2. Andel af elever, der fik afgang fra folkeskolens 9. og 10. klasse 2005, som hverken har en far eller en mor med en erhvervskompetencegivende uddannelse - fordelt på skoleform Selvejende/private Alle skoler 9. klasse 16,0 11,7 14,4 15,5 10. klasse 21,4 11,1 9,8 15,7 Tabellen viser på 9. klasses niveau, at forældrenes uddannelsesniveau er højere i de private skoler end i de kommunale folkeskoler, mens det er lidt lavere i efterskolerne. Den store forskel findes dog på 10. klasses niveau, hvor der er dobbelt så stor en andel af forældre uden erhvervsuddannelse i de kommunale skoler som i de private skoleformer. Tabel 3 viser tilsvarende, hvor stor en andel af eleverne i de pågældende skolers afgangsklasser, der har en far eller mor, som er akademiker. 2 Tabel 3. Andel af elever, der fik afgang fra folkeskolens 9. og 10. klasse 2005, som har en far eller en mor, der er akademiker - fordelt på skoleform Selvejende/private Alle skoler 9. klasse 10,7 18,8 7,7 11,4 10. klasse 4,8 12,5 10,3 7,9 Som det ses er der størst andel af akademikerbørn i de private s 9. klasser og lavest andel i de kommunale skolers 10. klasser. Tabel 4 viser, hvordan eleverne fordeler sig på etnisk baggrund. Tabel 4. Andel af elever, der fik afgang fra folkeskolens 9. og 10. klasse 2005, som har etnisk baggrund i et ikke-vestligt land, fordelt på skoleform Selvejende/private Alle skoler 9. klasse 9,4 6,6 1,4 8,2 10. klasse 14,1 3,7 0,7 7,6 Det ses, at der på 9. klassetrin er 1½ gange så mange elever fra de etniske minoriteter i de kommunale folkeskoler som i de private. I 10. klasse er andelen af elever fra de etniske 2 Bachelorer er regnet som akademikere. 4

5 minoriteter næsten fire gange så stor. Det ses desuden, at efterskolerne kun har meget få elever med ikke-vestlig baggrund. Tabel 5 viser, hvordan eleverne fordeler sig, hvis vi ser på forældrenes afhængighed af kontanthjælp/pension. Tabel 5. Andel af elever, der fik afgang fra folkeskolens 9. og 10. klasse 2005, hvis familie har sin overvejende indkomst fra kontanthjælp eller offentlig pension Selvejende/private Alle skoler 9. klasse 7,3 4,6 6,5 7,0 10. klasse 10,1 3,2 5,5 7,6 Tabel 6 viser, hvordan eleverne fordeler sig, hvis vi ser på forældrenes samlivsforhold. Tabel 6. Andel af elever, der fik afgang fra folkeskolens 9. og 10. klasse 2005, som har to forældre, der bor sammen Selvejende/private Alle skoler 9. klasse 67,8 68,6 58,4 66,4 10. klasse 63,9 70,9 66,9 65,6 Der ses ikke de store forskelle. Dog er der en tendens til, at der er en større andel af elever fra brudte familier i efterskolernes 9. klasse end i de andre skoleformer. Tabel 7 viser hvor stor en del af eleverne, der er eller har været omfattet af kommunale børnesager (dvs. enten anbragt uden for hjemmet eller omfattet af en forebyggende foranstaltning efter Servicelovens 33). Tabel 7. Andel af elever, der fik afgang fra folkeskolens 9. og 10. klasse 2005, som er eller har været omfattet af en børnesag Selvejende/private Alle skoler 9. klasse 3,5 4,1 15,6 5,3 10. klasse 5,8 4,9 8,0 7,0 Tabellen viser, at efterskolerne, især 9. klasse, har et betydeligt islæt af børn, som er eller har været omfattet af en børnesag. Dette giver efterskolerne et blandet præg: På den ene side få elever fra de etniske minoriteter, på den anden side mange børn med anbringelses- eller forebyggelsessager. 5

6 Endelig viser tabel 8, hvad den gennemsnitlige disponible ækvivalensindkomst er i elevernes familier. Tabel 8. Gennemsnitlig disponibel ækvivalensindkomst i familier med unge, der har taget afgang fra folkeskolens 9. og 10. klasse 2005, fordelt på skoleform Selvejende/private Alle skoler Kr. pr. år 9. klasse klasse Tabellen viser det samme mønster, som de foregående tabeller: Elever fra efterskoler og private kommer gennemgående fra lidt mere velstående hjem end elever fra kommunale. 3 Der er stor forskel på den sociale og etniske sammensætning skolerne imellem inden for de enkelte skoletyper. Dette fremgår af figur 2. 3 Beregning af disponibel ækvivalensindkomst Den disponible ækvivalensindkomst kan beregnes på forskellig måde. Til brug for denne analyse er den disponible ækvivalensindkomst beregnet med udgangspunktet i Danmarks Statistiks indkomststatistik for 2003 og C-familiebegrebet. Personækvivalenterne er beregnet således: Første voksne=1 personækvivalent. Følgende voksne=0,7 personækvivalent. Børn=0,5 personækvivalent. Den disponible indkomst består af følgende dele: Indtægter: Løn + Arbejdsløshedsdagpenge + Syge/barselsdagpenge + Offentlige pensioner + Beregnet boligstøtte + Invaliditetsydelse + Kapitalindtægter + Overskud af drift af egen virksomhed + Pensionsindtægter fra pensionskasser eller forsikringsordninger + Ydelser i forbindelse med orlov m.v. + Kontanthjælp + Efterløn + Honorarer m.v. + Uddannelsesydelse + Stipendier fra SU+ Børnebidrag. Udgifter: Personskatter m.v. Lejeværdi af egen bolig og arbejdsgiveradministrerede bidrag til pensionsordninger medregnes ikke. Følgende udgifter medregnes heller ikke: Husleje, udgifter til ejerbolig, udgifter til børnepasning. Når det gælder børnebidrag er der det problem, at indkomskatteregistret ikke indeholder modtagne børnebidrag, fordi disse beskattes på barnets CPR-nummer, og børn under 15 år er ikke med i dette register. I stedet er den disponible indtægt tillagt et normalbidrag pr. barn i familier med en enlig forsørger og familier uden fællesbørn. For 2003 er normalbidraget kr. Denne beregning er ikke helt nøjagtig. Nogle fædre betaler således dobbelt normalbidrag. De betalte børnebidrag er heller ikke fraregnet i indkomsten hos de ikke-enlige. 6

7 Figur 2. Skoleform og etnisk sammensætning i 9. klasse 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel af 9. klasseselever Under 2 pct. 2-5 pct pct pct pct pct pct pct. Over 50 pct. Figuren viser, at ca. halvdelen af eleverne i 9. klasserne i de kommunale folkeskoler går i skoler, hvor andelen af elever fra de etniske minoriteter er under 5 pct. Omvendt er der 4 pct., som går i skoler med mindst 40 pct. elever med ikke-dansk etnisk oprindelse. I de private er det 71 pct., der går i skoler med mindre end 5 pct. fra et ikke-vestligt land, mens 3,4 pct. går i skoler med mindst 40 pct. fra de etniske minoriteter. I efterskolerne går 93 pct. af eleverne i skoler med maksimalt 5 pct. fra de etniske minoriteter, og der er ingen skoler med mere end 20 pct. ikkedanske. 4 4 Se også Bilagstabel 2. 7

8 Figur 3. Skoleform og etnisk sammensætning i 10. klasse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af 10. klasseselever Under 2 pct. 2-5 pct pct pct pct pct pct pct. Over 50 pct. Figur 3 viser, at forskellene er øget i 10. klasse. I de kommunale 10. klasser går hver 8. elev således i en skole, hvor mindst 30 pct. af eleverne har en ikke-vestlig baggrund. Figur 4 viser, hvordan eleverne fordeler sig, hvis vi ser på skolens andel af elever med en videregående uddannelse i familien. 5 5 Herunder kortere og mellemlange videregående uddannelser som skolelærer, pædagog, sygeplejerske eller tekniker. Se også Bilagstabel 3. 8

9 Figur 4. Skoleform og andel elever fra hjem med videregående uddannelse i 9. klasse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af 9. klasseselever Under 2 pct. 2-5 pct pct pct pct pct pct pct. Over 50 pct. Den store forskel her ses mellem de private og de øvrige skoler. 57 pct. af eleverne i de private er i skoler med et flertal af børn fra hjem med en videregående uddannelse. I de andre skoleformer er det mindre end en fjerdedel, der er i sådanne skoler. I figur 5 ses alene på andelen af akademikerbørn. Her er tendensen den samme. 9

10 Figur 5. Skoleform og andel akademikerbørn i 9. klasse % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af 9. klasseselever Under 2 pct. 2-5 pct pct pct pct pct pct pct. Over 50 pct. Endelig viser Figur 6 spredningen skolerne imellem, når vi ser på hvor stor en andel af eleverne, der ingen uddannelse har. Igen går skellet mellem de private og de øvrigt skoler. 60 pct. af eleverne i de private går således i skoler, hvor mindre end hver 10. elev kommer fra hjem uden erhvervsuddannelse. I de andre skoleformer er det ca. 30 pct., der går i skoler, hvor mindre end hver 10. elever kan støtte sig til et hjem med en erhvervsmæssig uddannelse. 10

11 Figur 6. Skoleform og andelen af elever fra hjem uden erhvervsuddannelse i 9. klasse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af 9. klasseselever Under 2 pct. 2-5 pct pct pct pct pct pct pct. Over 50 pct. Figuren viser også, at spredningen er betydelig, ikke blot for de kommunale folkeskoler, men også for f.eks. privatskolerne. Eksempelvis går 21,9 pct. af eleverne i de private i skoler, hvor der er mere end 15 pct. forældre uden erhvervsuddannelse. Går vi derimod til 10. klasse, er der relativt flere af efterskolerne, som rekrutterer fra de veluddannede lag, mens der kun er få kommunale skoler med en større andel af forældre med videregående uddannelse, jf. figur 7. 11

12 Figur 7. Skoleform og andel elever fra hjem med videregående uddannelse i 10. klasse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af 10. klasseselever Under 2 pct. 2-5 pct pct pct pct pct pct pct. Over 50 pct. Den geografiske spredning Der er betydelig forskel kommunerne imellem på valg af skoleform. Analysen i det følgende sker ud fra 9. klasserne, da den sociale sammensætning af 9. klasserne i nogen grad afspejler den sociale sammensætning i grundskolen som helhed (selv om der ikke foreligger individdata for elevernes fordeling på skoler før 8. klasse). Analysen i det følgende bygger desuden på en inddeling af kommunerne i følgende grupper: - Københavns kommune - Frederiksberg/Københavns amt - HT-området i øvrigt - Provinskommuner med over indbyggere (Odense, Århus, Ålborg) - Provinskommuner med indbyggere - Provinskommuner med indbyggere - Provinskommuner med indbyggere - Mindre provinskommuner Analysen sker i øvrigt efter elevens bopælskommune, ikke i forhold til skolens beliggenhedskommune. 12

13 Tabel 9 viser herefter, hvordan eleverne fordeler sig på skoleform i de forskellige kommunetyper. Tabel 9. Børn i 9. klasse fordelt efter kommunetype og skoleform Kommunetype 9. klasse i alt Antal elever København 65,5 25,9 4, Frederiksberg/Københavns amt 74,5 16,3 5, Øvrige HT 75,6 14,5 7, Odense, Århus, Ålborg 74,8 13,3 8, Provinskommuner> ,9 14,1 10, Provinskommuner> ,7 11, Provinskommuner> ,2 8,7 16, Andre kommuner 69,5 11,7 16, Hele landet 72,7 13,1 11, Note: Ud over de kommunale og private og efterskolerne er der en lille gruppe af andre skoleformer. Derfor summer procentsatserne ikke til 100. Det ses, at andelen af privatskoleelever er størst i storbyerne, ikke mindst i København. I de mindre provinskommuner opvejes den lavere andel af børn, der benytter privat grundskole, i nogen grad af en højere andel af efterskoleelever. Dette kan være udtryk for, at udbuddet af private i de mindre provinskommuner kan være begrænset, og at nogle forældre derfor tager efterskole i stedet, hvis de ønsker en anden skoleform. Men for de mindre klasser er der ikke denne mulighed. Her må man regne med, at de kommunale nyder godt af en ekstra søgning. Der kan være flere forklaringer på de geografiske forskelle. De vigtigste er: - Forældreklientellet har en forskellig sammensætning i de forskellige kommunetyper. Der er f.eks. en høj andel af akademikerforældre i København, og det må alt andet lige forventes at give en høj andel, der ønsker privat grundskole - En del af forældrene flygter fra den kommunale folkeskole til de private alternativer, fordi de kommunale skoler opleves som sociale eller etniske ghettoer - Forældrene i de større byer har ekstra mange valgmuligheder blandt de private. I København vil man f.eks. kunne vælge mellem gammeldags realskoler, lilleskoler, grundtvigske friskoler, Steiner-skoler, katolske skoler, muslimske skoler, jødiske skoler, socialistiske skoler osv. I de mindre kommuner er udvalget som regel begrænset. For at belyse de forskellige mulige forklaringer ses først på den sociale sammensætning i de forskellige skoleformer i de forskellige kommunetyper. 13

14 Tabel 10 viser hvor stor en andel af eleverne i de forskellige kommunetyper og skoleformer, der har en far eller en mor, der er akademiker. Tabel 10. Andel af akademikerbørn i 9. klasse, fordelt efter kommunetype og skoleform Kommunetype 9. klasse Antal elever København 15,1 26,1 15,2 17, Frederiksberg/Københavns amt 17,9 28,3 8,4 18, Øvrige HT 16,4 22,2 11,6 16, Odense, Århus, Ålborg 16,9 25,6 14,3 17, Provinskommuner> ,2 15,2 7,4 8, Provinskommuner> ,9 14 7,4 8, Provinskommuner> ,7 6,4 6, Andre kommuner 5 9,2 5,3 5, Hele landet 10,7 18,8 7,7 11, Det ses, at forskellene kommunetyperne imellem er større end forskellene skoleformerne imellem. Der er f.eks. en mindre andel af akademikerbørn i private blandt de børn, der kommer fra mindre kommuner i provinsen, end der er i kommunale folkeskoler i København. Denne tendens ses også i tabel 11, som viser hvor stor en andel af eleverne, der kommer fra et hjem, hvor en af forældrene har en videregående uddannelse. Tabel 11. Andel af børn i 9. klasse, hvor forældre har en videregående uddannelse, fordelt efter kommunetype og skoleform Kommunetype 9. klasse Antal elever København 40,9 55,7 41,8 44, Frederiksberg/Københavns amt 44 56,8 33,2 44, Øvrige HT 46,3 52,5 43,5 46, Odense, Århus, Ålborg 47,8 57,7 46,7 48, Provinskommuner> ,6 53,3 41, Provinskommuner> ,3 50,8 43,1 39, Provinskommuner> ,3 43,8 36,6 34, Andre kommuner 31,4 39,6 30, Hele landet 38,9 50,9 37,7 39,

15 Endelig viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der kommer fra et ikke-vestligt land. Tabel 12. Andel af børn i 9. klasse fra de etniske minoriteter, fordelt efter kommunetype og skoleform Kommunetype 9. klasse Antal elever København 28,6 20 6,3 25, Frederiksberg/Københavns amt 14,2 10 1,5 13, Øvrige HT 8,1 5,9 1,5 7, Odense, Århus, Ålborg 13,8 6,7 1, Provinskommuner> ,8 5,3 1,4 8, Provinskommuner> ,3 3,5 1, Provinskommuner> ,5 0,8 1 3, Andre kommuner 3,9 1,5 1,5 3, Hele landet 9,4 6,6 1,4 8, Tabellen viser, at der i storbyområderne, hvor der er en høj andel af børn fra de etniske minoriteter, ikke blot er mange minoritetsbørn i de kommunale skoler, men også i de private. Man skal dog være opmærksom på, at nogle af disse børn formentlig går i islamiske friskoler eller lignende. Hvis vi vil vurdere, om de forskelle, man ser kommunerne imellem, blot er udtryk for, at befolkningen i de forskellige kommuner har en forskellig uddannelsesmæssig og social sammensætning, eller om der (også) er tale om, at forældrene vælger forskelligt, kan vi med fordel undersøge hvilket skolevalg, forældre med ensartet baggrund foretrækker i forskellige typer af kommuner. Tabel 13 viser således, hvordan akademikerforældrene vælger i de forskellige kommunetyper. Tabel 13. Fordeling af 9. klasses akademikerbørn på skoletype i forskellige kommunetyper Kommunetype 9. klasse Pct. af akademikerbørn København 55, Frederiksberg/Københavns amt 71,5 24,8 2,4 100 Øvrige HT 74,2 19,3 5,1 100 Odense, Århus, Ålborg 72,8 19,6 6,8 100 Provinskommuner> , Provinskommuner> ,7 10,3 100 Provinskommuner> ,4 13,5 16,6 100 Andre kommuner 63 19,5 15,7 100 Hele landet 69,1 21,9 7,7 8,3 15

16 Det ses, at akademikerforældre i de forskellige kommuner vælger forskelligt. I storbyerne foretrækker en større andel af akademikerforældrene private, end tilfældet er i de mindre provinskommuner. Til gengæld er der i de mindre provinskommuner flere akademikerforældre, som vælger efterskole (måske fordi det lokale udbud af private er begrænset). Tabel 14 viser tilsvarende, hvordan de 9. klasses elever fordeler sig, hvis forældre ingen erhvervsuddannelse har. For at tydeliggøre sammenhængene ser tabellen bort fra elever fra de etniske minoriteter. Tabel 14. Fordeling af 9. klasses elever fra hjem uden erhvervsuddannelse på skoletype i forskellige kommunetyper. Ikke elever fra de etniske minoriteter Kommunetype 9. klasse i alt Pct. af børn fra hjem uden erhvervsuddannelse København 64,2 20,4 8,4 100 Frederiksberg/Københavns amt 69 12,6 12,4 100 Øvrige HT 73,5 11,8 10,1 100 Odense, Århus, Ålborg 69,6 8,9 13,3 100 Provinskommuner> ,3 9,6 11,3 100 Provinskommuner> ,2 8,1 13,7 100 Provinskommuner> ,2 7,5 14,6 100 Andre kommuner 68, ,6 100 Hele landet 71,2 10,1 13,7 100 Det ses, at tilbøjeligheden til, at storbyforældre vælger private, og forældre i småkommunerne vælger efterskoler, også gælder for familier med svage uddannelsesmæssige forudsætninger. Der kan være forskellige forklaringer på, hvorfor såvel akademikerforældre som forældre uden erhvervsuddannelse i København fravælger folkeskolen i højere grad end forældre andre steder. En nærmere analyse viser, at det ikke spiller nogen rolle for det skolevalg, hhv. akademikerforældre/ufaglærte forældre træffer, om de bor i et belastet boligkvarter med mange indvandrere eller kontanthjælpsmodtagere. Alligevel kan mange forældre have den opfattelse, at den kommunale folkeskole tynges for meget af sociale m.fl. opgaver til at kunne tilbyde en optimal undervisning. En anden faktor kan være det brede og meget varierede udbud af private i hovedstaden. Forældre i f.eks. landkommuner, der overvejer en privatskole vil formentlig ofte opleve, at der kun er en eller to private skoler i nærområdet, som måske ikke matcher deres forestillinger om, hvordan en skole bør være. 16

17 Tabel 15 viser benyttelsen af forskellige skoleformer blandt 9. klasses elever, som er eller har været omfattet af en børnesag. Tabel 15. Fordeling af 9. klasses elever, der er eller har været omfattet af en børnesag, på skoletype i forskellige kommunetyper Kommunetype 9. klasse i alt Pct. af de børn, der er eller har været omfattet af børnesag København 45,2 18,4 18,9 100 Frederiksberg/Københavns amt 53,2 12,3 17,4 100 Øvrige HT 49 13,4 22,9 100 Odense, Århus, Ålborg 45,1 7,8 33,8 100 Provinskommuner> ,5 24,9 100 Provinskommuner> ,2 9,2 33,3 100 Provinskommuner> ,7 6,3 38,9 100 Andre kommuner 40,3 8,1 38,9 100 Hele landet 45,6 9,5 31,5 8,3 Tabellen bringer et nyt forhold ind i analysen: Selv om det kun er ca. 11 pct. af 9. klasses eleverne, der går på efterskole, modtager disse næsten en tredjedel af de børn, der er eller har været omfattet af en børnesag. I de mindre provinskommuner er andelen 39 pct. Dette hænger sammen med, at støtte til efterskole mange steder anses som et mindre vidtgående (og mindre bekosteligt) alternativ til en egentlig anbringelse. Hvis man overvejer ændringer på efterskoleområdet, er det vigtigt at være opmærksom på, at det kan give behov for at finde alternative tilbud til en del af disse unge. Lokale portrætter Forældrenes skolevalg illustreres i det følgende med tal fra fire lokalområder: Et københavnsk middelklassekvarter. Her er valgt Østerbro og Indre By Et københavnsk kvarter med et stærkt etnisk islæt. Der er valgt Indre og Ydre Nørrebro En provinsby. Her er valgt Slagelse Et landområde med stærke friskoletraditioner. Her er valgt det østfynske område bestående af Årslev, Ørbæk, Ryslinge, Egebjerg, Ringe, Gudme og Langeskov. Tabel viser herefter hvilken skole, 9. klasses børn fra disse kommuner tog afgang fra i

18 Tabel 16. Skolevalg for børn fra Østerbro/Indre By Antal Elevgruppe I alt elever Pct. af 9. klasses elever Alle elever 56,2 35,7 5, Børn fra etniske minoriteter 66,7 28,8 1, Børn ikke fra etniske minoriteter 54,9 36,6 6, Børn ikke fra etniske minoriteter med forskellig uddannelsesbaggrund hos forældrene --- Akademikerbørn 46,5 49,3 4, Andre børn med forældre med videregående uddannelse 57,3 33,9 7, Alle børn med forældre med videregående uddannelse 52,7 40, Børn med forældre med erhvervsfaglig uddannelse 62,6 28,2 6, Børn med forældre uden uddannelse 50,8 33,3 9, Østerbro/Indre By er et byområde med mange ressourcestærke forældre. Kun 11 pct. af 9. klasses eleverne kommer fra de etniske minoriteter (mod 25 pct. i Københavns kommune som helhed). Blandt de etnisk danske børn er 27 pct. akademikerbørn, og samlet har 63 pct. af børnene forældre med en videregående uddannelse. Alligevel fravælger halvdelen af forældrene de kommunale folkeskoler. Gruppen af børn med forældre uden uddannelse er lille, og skolevalget for denne gruppe kan derfor være præget af tilfældigheder. Tabel 17. Skolevalg for børn fra Nørrebro og Nordvestkvarteret Elevgruppe I alt Antal elever Pct. af 9. klasses elever Alle elever 64,2 28,6 4, Børn fra etniske minoriteter 71,5 25,8 0, Børn ikke fra etniske minoriteter , Børn ikke fra etniske minoriteter med forskellig uddannelsesbaggrund hos forældrene --- Akademikerbørn 56,5 40,6 1, Andre børn med forældre med videregående uddannelse 58,2 32,7 8, Alle børn med forældre med videregående uddannelse 57,5 35,9 5, Børn med forældre med erhvervsfaglig uddannelse 56,2 30,6 8, Børn med forældre uden uddannelse 63,3 18,3 11,

19 I modsætning hertil er 46 pct. af 9. klasses eleverne fra Nørrebro og Nordvestkvarteret fra de etniske minoriteter. Blandt de etnisk danske børn har 20 pct. en akademisk uddannelse. I alt 48 pct. har forældre med en videregående uddannelse. Tabellen viser, at 58 pct. af 9. klasses eleverne fra Nørrebro kommer i kommunale folkeskoler. Sammenligner man med Østerbro/Indre By og tager man højde for de forholdsvis små tal og forældrenes uddannelsesbaggrund er der dog ikke den store forskel. Gruppen af børn med forældre uden uddannelse er også her lille, hvorfor skolevalget for denne gruppe kan være præget af tilfældigheder. Tabel 18. Skolevalg for børn fra Slagelse Antal Elevgruppe I alt elever Pct. af 9. klasses elever Alle elever 74,6 14,2 9, Børn fra etniske minoriteter 94,3 1,9 1, Børn ikke fra etniske minoriteter 71 16,4 11, Børn ikke fra etniske minoriteter med forskellig uddannelsesbaggrund hos forældrene --- Akademikerbørn 69,2 15,4 15, Andre børn med forældre med videregående uddannelse 61,6 27,9 10, Alle børn med forældre med videregående uddannelse 62,6 26,3 11, Børn med forældre med erhvervsfaglig uddannelse 78,1 12,3 8, Børn med forældre uden uddannelse 65,9 7,3 19, I Slagelse kommune kommer 15 pct. af børnene fra de etniske minoriteter. Blandt de etnisk danske børn har kun 35 pct. en videregående uddannelse. Men samtidig er de enkelte uddannelsesgrupper mere tilbøjelige til at vælge kommunale folkeskoler, end man ser i København. Dette afspejler sig i de skolevalg, der foretages. 19

20 Tabel 19. Skolevalg for børn fra Østfyn Antal Elevgruppe I alt elever Pct. af 9. klasses elever Alle elever 66,9 15,9 16, Børn fra etniske minoriteter 78,9 5,3 15, Børn ikke fra etniske minoriteter 66,6 16,2 16, Børn ikke fra etniske minoriteter med forskellig uddannelsesbaggrund hos forældrene --- Akademikerbørn 52,5 32, Andre børn med forældre med videregående uddannelse 65,8 19,6 14, Alle børn med forældre med videregående uddannelse 63,7 21,6 14, Børn med forældre med erhvervsfaglig uddannelse 70,2 13,9 15, Børn med forældre uden uddannelse 61,2 10,2 27, Endelig viser tabel 19 forældrenes valg i de østfynske landkommuner. Tager man højde for de små tal og forældrenes uddannelsesbaggrund, er der ikke den store forskel mellem Østfyn og Slagelse. Man skal dog bemærke, at der er en forholdsvis høj andel af de østfynske 9. klasses børn, der kommer på efterskole. Dette vanskeliggør en tolkning af tallene. Når det gælder børn fra de etniske minoriteter, er der langt færre børn i Slagelse og på Østfyn, der kommer i private. 6 6 Man kunne tænke sig, at den større andel af privatskoleelever blandt de etniske minoriteter i København hang sammen med, at en del af disse børn går i muslimske friskoler eller lignende. Ser man på andelen af elever fra de etniske minoriteter på de enkelte skoler, kan denne antagelse dog ikke understøttes. Det kan skyldes, at de fleste elever fra de muslimske friskoler foretaget et andet skolevalg, før de når 9. klasse. 20

21 Bilagstabeller Bilagstabel 1. Udviklingen i skoleformer for elever i klasse ungdomsskoler Folkeskoler Friskoler og private og ungdomskostskoler Specialskoler for børn I alt Elevandel i folkeskolen i pct , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 21

22 Bilagstabel 2. Elever fordelt efter skolens andel af elever med ikke-vestlig baggrund og skoleform 9. klasse 10. klasse Pct. elever med ikkevestlig baggrund Andre skoler 9. klasse Andre skoler 10. klasse Under 2 pct. 28,9 42,2 68,3 23,7 34,9 14,1 38,8 87,4 24,2 46,5 2-5 pct. 22,9 29,1 24,8 4,4 23,4 17,8 32,3 9 9,6 15, pct. 19,6 15,5 3,5 3,9 16,8 17,6 23,5 3,1 17,1 12, pct. 9,7 3,5 3,1 5,9 8,1 16,8 1,4 0,5 5,3 8, pct. 5,9 3,8 0,3 50,3 6,3 13,3 2,7 19,6 7, pct. 5,8 1,7 5,4 4,6 7,9 0,7 17,1 4, pct. 3 0,8 1,1 2,3 5,9 0,3 0,9 2, pct. 1,7 0,7 1,3 2,3 0,2 0,4 1,1 Over 50 pct. 2,6 2,7 5,3 2,4 4,3 0,1 5,7 2,2 I alt Antal skoler Bilagstabel 3. Elever fordelt efter skolens andel af elever, hvis forældre har videregående uddannelse, og skoleform 9. klasse 10. klasse Pct. elever med videregående uddannelse Andre skoler 9. klasse Andre skoler 10. klasse Under 2 pct. 0,2 1 0,2 10,3 0,6 0,9 1,2 0,1 4,8 0,8 2-5 pct. 0,3 0,3 0,2 0,4 0, pct. 0,6 1 0,4 5,6 0,7 3,5 0,4 3,1 1, pct. 3 1,7 2,4 9,8 3 7,2 1,1 0,7 6, pct. 4,5 1,9 5,2 1,7 4,2 11,7 0,8 1,3 20 6, pct. 21,6 5,2 23, ,7 41,2 13,8 12,4 14,5 25, pct. 30,3 15,7 28,6 6,7 27,5 22,2 15,8 16,7 20,1 19, pct. 16, ,7 16,3 8,6 24,9 28,5 21,4 18,9 Over 50 pct. 22,8 56,1 23,8 5,3 26,8 4,3 42,5 39,9 9,3 22,7 I alt Antal skoler

23 Bilagstabel 4. Elever fordelt efter skolens andel af elever, hvis forældre har en akademisk uddannelse, og skoleform 9. klasse 10. klasse Pct. elever med akademisk Andre skoler 9. klasse Andre skoler 10. klasse Under 2 pct. 13,8 9,3 21, ,6 28,7 11,2 9 38,6 19,5 2-5 pct. 21 5,4 17,6 5,6 18,2 36,1 10,4 12,9 4,2 22, pct. 29,1 15,6 30,9 50,7 28,1 23, ,4 32,3 28, pct. 12,9 23,2 16,5 6,4 14,4 7,6 24,1 19, , pct. 7,8 9,5 6,4 3,4 7,8 1,6 9,5 11,1 11,2 6, pct. 8,1 13,2 5,5 1,2 8,3 2 18,4 10,2 1, pct. 3,7 11,9 1 0,8 4,4 0,3 5,4 1,4 0,8 1, pct. 2,6 9,1 0,3 0 3, Over 50 pct. 0,9 2, ,1 0 0,2 0 I alt Antal skoler Bilagstabel 5. Elever fordelt efter skolens andel af elever fra hjem, hvor ingen forældre har en erhvervsmæssig uddannelse 9. klasse 10. klasse Pct. elever, hvis forældre ikke har erhvervsuddannelse Andre skoler 9. klasse Andre skoler 10. klasse Under 2 pct. 1,3 5,6 3,8 5,8 2,2 0,6 10,2 1,5 2, pct. 5,8 10 6,5 6,3 1,4 12,8 12,5 2,9 7, pct. 19,5 44,3 22,6 6,3 22,7 8 30,2 31,3 2,4 19, pct. 26,3 18,1 17,7 2,5 23,6 14,8 21,3 27,8 7,5 20, pct. 20,3 8 18,6 0, ,2 9,5 14,6 19,3 18, pct. 18,1 7,2 25,8 57,2 18,7 32,9 12 7,8 20,4 20, pct. 5,5 2,8 3,4 9,1 5 12,8 2,5 3,7 11, pct. 1,8 1,5 1,3 5,6 1,8 4,1 1 0,8 29,4 3,6 Over 50 pct. 1,3 2,4 0,2 12,8 1,7 2,2 0,7 4,2 1,3 I alt Antal skoler

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold

Læs mere

Folkeskolen taber terræn i hele landet

Folkeskolen taber terræn i hele landet Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler

Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler November 2015 Leger lige børn bedst? Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Niels Glavind og seniorkonsulent Susanne Pade,

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.; Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor

Læs mere

Cevea-notat: Privatskolernes Danmarkskort Storbyerne svigter folkeskolen

Cevea-notat: Privatskolernes Danmarkskort Storbyerne svigter folkeskolen Cevea-notat: Privatskolernes Danmarkskort Storbyerne svigter folkeskolen Der er markant forskel på opbakningen til folkeskolen i Danmark. Hvis du bliver født i Allerød Kommune er der knap 5,5 pct. chance

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Eksklusive og ledighedsramte boligområder

Eksklusive og ledighedsramte boligområder 14. juni 2004 Eksklusive og ledighedsramte boligområder Af Niels Glavind Resumé og hovedresultater AErådet har i en tidligere analyse beskæftiget sig med polariseringen på boligområdet. Nærværende notat

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Segmentering af daginstitutioner i forhold til andel af socialt udsatte børn - sampling til HPA-projektet

Segmentering af daginstitutioner i forhold til andel af socialt udsatte børn - sampling til HPA-projektet HPA-projektet - Arbejdspapir nr. 1 Bilagsmateriale Niels Glavind (2006) Segmentering af daginstitutioner i forhold til andel af socialt udsatte børn - sampling til HPA-projektet www.dpu.dk/hpa ISBN 978-87-7430-014-4

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen

Læs mere

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Ny analyse af målgruppen for Flere skal med. Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Ny analyse af målgruppen for Flere skal med. Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere Ny analyse af målgruppen for Flere skal med Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere Baggrund for analysen FORMÅL: Hvem er de langvarige kontanthjælpsmodtagere? Imødekomme overgeneraliseringer

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Af Lars Ebsen Boldt og Doro Knudsen Ifølge folkeskoleloven skal tosprogede elever, der har behov for sprogstøtte, modtage undervisning i dansk

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Esbjerg by. Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ. Befolkning Uddannelse Indkomst OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE

Esbjerg by. Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ. Befolkning Uddannelse Indkomst OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE Esbjerg by befolk fra 20 Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ Befolkning Uddannelse Indkomst 012 mx100m). udviklingen fra centrum. OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE FORORD

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere