SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Transkript

1 SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Stadionvej Hornslet Bygningens energimærke: Gyldig fra 8. september 2014 Til den 8. september Energimærkningsnummer

2 ENERGIMÆRKET FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGEN Energimærkning af bygninger har to formål: 1. Mærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for varedeklaration, når en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes. 2. Mærkningen giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO2 man sparer, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger. Mærkningen udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v. Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet ikke om måden den bruges på, eller om vinteren var kold eller mild. BYGNINGENS ENERGIMÆRKE På energimærkningsskalaen vises bygningens nuværende energimærke. Nye bygninger skal i dag som minimum leve op til energikravene for A2010. Hvis de rentable energibesparelsesforslag gennemføres, vil bygningen få energimærke B Hvis de energibesparelser, der kan overvejes i forbindelse med en renovering eller vedligeholdelse også gennemføres, vil bygningen få energimærke B Årligt varmeforbrug kwh fjernvarme kr 716 kwh elektricitet kr Samlet energiudgift Samlet CO₂ udledning kr 56,42 ton Energimærkningsnummer

3 BYGNINGEN Her ses beskrivelsen af bygningen og energibesparelserne, som energikonsulenten har fundet. For de bygningsdele, hvor der er fundet energibesparelser, er der en beskrivelse af hvordan bygningen er i dag, og så selve besparelsesforslaget. For hvert besparelsesforslag er anført den årlige besparelse i kroner og i CO2-udledningen, som forslaget vil medføre. Hvis investeringen er rentabel, er investeringen også anført. Rentabilitet betyder, at energibesparelsen kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsen, skal udskiftes igen. Hvis dette ikke er tilfældet, anses investeringen ikke at være rentabel, og investeringen er ikke anført. Man skal være opmærksom på, at der er en række besparelsesforslag, der i følge bygningsreglementet BR10, skal gennemføres i forbindelse med renovering eller udskiftninger af bygningsdele eller bygningskomponenter. Investering er med moms. Besparelser er med moms og energiafgifter. Tag og loft Investering Årlig besparelse FLADT TAG Det flade tag fra 1969 i cafeteria og køkken og det fra 1975 ved klublokale, møderum m.m. er isoleret med 100 mm mineraluld. FORBEDRING Eksisterende tag efterisoleres med 250 mm, så den samlede mængde udgør 350 mm isolering kr kr. 1,34 ton CO₂ FLADT TAG Eternittag fra 1969 i hal 1 er isoleret med 100 mm mineraluld. FORBEDRING Eksisterende tag efterisoleres med 250 mm, så den samlede mængde udgør 350 mm isolering kr kr. 3,96 ton CO₂ FLADT TAG Eternittag fra 1993 i hal 2 er isoleret med 150 mm mineraluld. FORBEDRING VED RENOVERING Eksisterende tag efterisoleres med 200 mm, så den samlede mængde udgør 350 mm isolering kr. 2,21 ton CO₂ Energimærkningsnummer

4 FLADT TAG Det flade tag fra 1993 i multirum, foyer, gang og depoter er isoleret med 150 mm mineraluld. Det flade tag fra 1993 i toiletter og tekøkken er isoleret med 200 mm mineraluld. FORBEDRING VED RENOVERING Eksisterende tag ved multirum, foyer, gang og depoter efterisoleres med 200 mm, så den samlede mængde udgør 350 mm isolering kr. 0,61 ton CO₂ Eksisterende tag ved toiletter og tekøkken efterisoleres med 150 mm isolering, så den samlede mængde udgør 350 mm isolering. FLADT TAG Det flade tag fra 1969 i foyer, gang omklædning teknik m.m. er efterisoleret til 350 mm mineraluld. Konstruktions- og isoleringsforhold er baseret på bygningsansvarligs oplysninger. Det flade tag fra 1989 i omklædningsrum ved hal 2 er isoleret med 300 mm mineraluld. Det flade tag fra 1979 i depot/teknik er isoleret med 200 mm mineraluld. Det flade tag fra 1999 i bagerste del af motionsrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Konstruktions- og isoleringsforhold er skønnet ud fra eksisterende bygning og opførelsestidspunktet. Det flade tag fra 1993 i mellemste del af motionsrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Energimærkningsnummer

5 Ydervægge Investering Årlig besparelse HULE YDERVÆGGE Ydervægge fra 1969 for foyer gang og teknik er udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af tegl med 75 mm hulrum. Hulrummet er ikke isoleret. FORBEDRING Isolering af uisolerede hulmure af tegl med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden kr kr. 2,33 ton CO₂ HULE YDERVÆGGE Ydervægge fra 1969 for hal 1 er udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af tegl med 75 mm hulrum. Hulrummet er ikke isoleret. Konstruktions- og isoleringsforhold er vurderet ud fra tegningsmateriale. FORBEDRING Isolering af uisolerede hulmure af tegl med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden kr kr. 4,88 ton CO₂ HULE YDERVÆGGE Ydervægge fra 1989 for omklædningsrum er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af tegl og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med mineraluldsbatts. Ydervægge fra 1993 for foyer er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af tegl. Hulrummet er isoleret med mineraluldsbatts. Konstruktions- og isoleringsforhold er vurderet ud fra tegningsmateriale. Ydervægge fra 1993 for mellemste del af motionsrum er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af tegl. Hulrummet er isoleret med mineraluldsbatts. Konstruktions- og isoleringsforhold er vurderet ud fra tegningsmateriale. Ydervægge fra 1999 for bagerste del af motionsrum er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af tegl. Hulrummet er isoleret med mineraluldsbatts. Konstruktions- og isoleringsforhold er skønnet ud fra eksisterende bygning og Energimærkningsnummer

6 opførelsestidspunktet. Ydervægge fra 1993 for hal 2 er udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af tegl. Hulrummet er isoleret med 75 mm mineraluld. LETTE YDERVÆGGE Ydervægge ved rumdeler i hal 2 er udført som let konstruktion med beklædning udog indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 150 mm mineraluld. Ydervægge fra 1993 i gavl ved ovenlys er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 75 mm mineraluld. Ydervæg fra 1969 for klublokale, møde m.m. er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Ydervæg fra 1969 for cafeteria og køkken er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Vinduer, døre ovenlys mv. Investering Årlig besparelse VINDUER Vinduer og døre er monteret med termoruder. FORBEDRING VED RENOVERING Vinduer og døre udskiftes til nye med trelags energiruder, varm kant og kryptongas kr. 6,83 ton CO₂ OVENLYS Ovenlysvinduer er monteret med tolags termorude. FORBEDRING VED RENOVERING Ovenlysvinduerne udskiftes til nye med trelags energiruder, varm kant og kryptongas kr. 1,14 ton CO₂ Gulve Investering Årlig besparelse TERRÆNDÆK Energimærkningsnummer

7 Terrændæk i gang og rum omkring omklædningsrum ved hal 2. Gulvet er fra 1989 og er udført med 100 mm mineraluld, og 150 mm letklinker under betonen. Terrændæk i omklædningsrum ved hal 2. Gulvet er fra 1989 og er udført med gulvvarme med 100 mm mineraluld, og 150 mm letklinker under betonen. Terrændæk i omklædning ved hal 1. Gulvet er fra 1969 og udført med gulvvarme. Gulvet er uisoleret og udført med 50 mm klaplag 150 mm lecabeton og 80 mm beton med slidlagsgulv. Terrændæk er i hal 1. Gulvet er fra 1969 og er uisoleret og udført af beton med slidlagsgulv. Terrændæk i klublokale møderum m.m. Gulvet er fra 1975 og er uisoleret udført med 50 mm klaplag 150 mm lecabeton og 80 mm betonr med slidlagsgulv. Terrændæk i cafeteria, køkken, foyer gang, teknik m.m. Gulvet er fra 1969 og er uisoleret udført med 50 mm klaplag 150 mm lecabeton og 80 mm betonr med slidlagsgulv. Terrændæk i depot/teknikrum er udført af beton med slidlagsgulv. Gulvet er fra 1979 og er isoleret med 50 mm, og 75 mm rundt langs væggen under betonen. Terrændæk i multirum, foyer, gang og depoter. Gulvet er fra 1993 og er isoleret med 150 mm leca under betonen. Terrændæk i hal 2. Gulvet er fra 1993 og er isoleret med 150 mm leca under betonen. Terrændæk i bagerste del af motionsrum. Gulvet er fra 1999 og vurderes isoleret med 200 mm leca under betonen. Konstruktions- og isoleringsforhold er skønnet ud fra opførelsestidspunktet. Terrændæk i mellemdelen af motionsrum. Gulvet er fra 1993 og er isoleret med 200 mm leca under betonen. Terrændæk i toiletter og tekøkken ved hal 2. Gulvet er fra 1993 og er isoleret med 200 mm leca under betonen. LINJETAB Linjetab fra ydervægsfundament som tegl og skeletvæg på betonfundament. Energimærkningsnummer

8 Ventilation Investering Årlig besparelse VENTILATION Zone: cafeteria, gange og depoter med reduceret driftstid ift. bygningens brugstid Naturlig ventilation Driftstid: 0,5x45 timer/uge Luftskifte: vinter 0,3 l/s/m2 - sommer 1,2 l/s/m2 Bygningens tæthed: Noget utæt Hal 2 er regnet med reduceret driftstid ift. bygningens brugstid Der er mekanisk udsugning i alle bade-, toilet-, fitness-, møderum. m.m. Driftstid: 0,1x45 timer/uge Luftskifte: 0,9 l/s/m2 i brugstiden Bygningens tæthed: Noget utæt Hal 1 er regnet med reduceret driftstid ift. bygningens brugstid Der er mekanisk udsugning i alle bade-, toilet-, fitness-, møderum. m.m. Driftstid: 0,1x45 timer/uge Luftskifte: 0,9 l/s/m2 i brugstiden Bygningens tæthed: Normal tæt Bygningens rum med udsugning eksklusiv hal 1 og 2 er regnet med reduceret driftstid ift. bygningens brugstid Der er mekanisk udsugning i alle bade-, toilet-, fitness-, møderum. m.m. Driftstid: 0,5x45 timer/uge Luftskifte: 0,9 l/s/m2 i brugstiden og 0,3 udenfor brugstid (toilet/bad) Bygningens tæthed: Noget utæt Energimærkningsnummer

9 VARMEANLÆG Varmeanlæg Investering Årlig besparelse FJERNVARME Bygningen opvarmes med fjernvarme fordelt på 2 stik. Første stik er placeret i teknikrum, og forsyner hal 1 samt motionsrum og rundt til klublokale/mødelokale Stik 1 er udført med isoleret varmeveksler (indirekte anlæg) som AJVA fra 1989 og centralvarmevand i fordelingsnettet. Andet stik er placeret i teknikrum/depot, og forsyner hal 2 og multirum foyer og baderum mod boldbanen. Stik 2 er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet, dog er gulvvarme udført med veksler som AJVA fra 1989 og centralvarmevand i fordelingsnettet. VARMEPUMPER Der er ingen varmepumpe i bygningen, og da bygningen forsynes med fjernvarme vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at installere varmepumpe. SOLVARME Der er intet solvarmeanlæg på bygningen, og der bør overvejes om det kan betale sig at installere et solvarmeanlæg til brugsvandsproduktion. Varmefordeling Investering Årlig besparelse VARMEFORDELING Opvarmning af ejendommen sker generelt via radiatorer, dog med gulvvarme i omklædning og kalorifere i hallerne. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. VARMERØR Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er generelt isoleret med 20 mm isolering. Energimærkningsnummer

10 VARMEFORDELINGSPUMPER Blandesløjfe for kalorifere i hal 2 er monteret med en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 245 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS FORBEDRING Montering af ny varmefordelingspumpe på blandesløjfe for hal 2. Det vurderes at den eksisterende pumpe kan udskiftes til en ny pumpe med lavere effekt, som denne af fabrikat Grundfos, Type Magna kr kr. 0,43 ton CO₂ VARMEFORDELINGSPUMPER Blandesløjfe for kalorifere i hal 1 er monteret med en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 185 W. Pumpen er af fabrikat Perfecta FORBEDRING Montering af ny varmefordelingspumpe på blandesløjfe for hal 1. Det vurderes at den eksisterende pumpe kan udskiftes til en ny pumpe med lavere effekt, som denne af fabrikat Grundfos, Type Magna kr kr. 0,40 ton CO₂ VARMEFORDELINGSPUMPER Blandesløjfe for radiatorer omkring hal 2 er monteret med en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 125 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS FORBEDRING VED RENOVERING Montering af ny varmefordelingspumpe på blandesløjfe for radiatorer omkring hal 2. Det vurderes at den eksisterende pumpe kan udskiftes til en ny pumpe med lavere effekt, som denne af fabrikat Grundfos, Type Magna. 600 kr. 0,18 ton CO₂ VARMEFORDELINGSPUMPER Blandesløjfe for gulvvarme omkring hal 2 er monteret med en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 125 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS FORBEDRING VED RENOVERING Montering af ny varmefordelingspumpe på blandesløjfe for gulvvarme omkring hal 2. Det vurderes at den eksisterende pumpe kan udskiftes til en ny pumpe med lavere effekt, som denne af fabrikat Grundfos, Type Magna. 600 kr. 0,18 ton CO₂ VARMEFORDELINGSPUMPER Blandesløjfe for radiatorer omkring hal 1 er monteret med en nyere pumpe med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Alpha+ Blandesløjfe for gulvvarme omkring hal 1 er monteret med en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 25 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UM Energimærkningsnummer

11 AUTOMATIK Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Energimærkningsnummer

12 VARMT VAND Varmt vand Investering Årlig besparelse VARMT VAND Der antages et varmtvandsforbrug på 100 L/m² pr. år. Det svarer til et lavt forbrug for sportshaller. Sportshaller ligger typisk med et varmtvandsforbrug på L/m² pr. år. VARMTVANDSRØR Tilslutningsrør til varmtvandsbeholdere er udført i stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. FORBEDRING Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder op til 50 mm isolering, udført enten med rørskåle eller lamelmåtter kr. 300 kr. 0,06 ton CO₂ VARMTVANDSRØR Brugsvandsrør og cirkulationsledning for er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. FORBEDRING Isolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning op til 50 mm isolering, udført enten med rørskåle eller lamelmåtter kr kr. 0,20 ton CO₂ VARMTVANDSPUMPER På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en pumpe med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UP 20-15N På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en pumpe med en effekt på 65 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UP 20-15N FORBEDRING VED RENOVERING Montering af nye cirkulationspumper. Det vurderes at den eksisterende pumpe kan udskiftes til en ny pumpe med lavere effekt, som denne af fabrikat Grundfos, Type Alpha kr. 0,30 ton CO₂ VARMTVANDSPUMPER På tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er monteret en nyere automatisk trinstyret ladekredspumpe med en effekt på 22 W. ladekredspumpen er af fabrikat Grundfos Alpha N På tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er monteret en gammel ladekredspumpe uden trinregulering med en effekt på 65 W. ladekredspumpen er af fabrikat Grundfos UP 20-15N Energimærkningsnummer

13 VARMTVANDSBEHOLDER Varmt brugsvand til hal 1 produceres i varmtvandsveksler isoleret med 60 mm skumisolering, med tilhørende 1500 L varmtvandsbeholder, isoleret med 50 mm mineraluld. Beholder er af typen KAHLER & BREUM fra 1984 og veksler er af typen AJVA fra Varmt brugsvand til hal 2 produceres i varmtvandsveksler isoleret med 60 mm skumisolering, med tilhørende 1500 L varmtvandsbeholder, isoleret med 80 mm mineraluld. Beholder og veksler er af typen AJVA fra Varmt brugsvand i køkken produceres med i 30 l præisoleret el-vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Energimærkningsnummer

14 EL El Investering Årlig besparelse BELYSNING Belysningen i depoter og lignende uden bevægelsesmelder består af armaturer med lysstofrør og energisparepærer. Lyset styres med kontakt og regnes tændt i 30% af brugstiden Belysningen i depoter og lignende med bevægelsesmelder består af armaturer med lysstofrør og energisparepærer. Lyset styres med bevægelsesmelder og regnes tændt i 10% af brugstiden. Belysningen i gange og lignende uden bevægelsesmelder består af armaturer med lysstofrør og energisparepærer. Lyset styres med kontakt og regnes tændt i 90% af brugstiden Belysningen i gange og lignende med bevægelsesmelder består af armaturer med lysstofrør og energisparepærer. Lyset styres med bevægelsesmelder og regnes tændt i 70% af brugstiden. Belysningen i køkken cafeteria, kontorer, møderum og lignende uden bevægelsesmelder består af armaturer med lysstofrør og energisparepærer. Lyset styres med kontakt og regnes tændt i 70% af brugstiden Belysningen i bad, toiletter og lignende med bevægelsesmelder består af armaturer med lysstofrør og energisparepærer. Lyset styres med bevægelsesmelder og regnes tændt i 50% af brugstiden. Belysningen i hal 1 uden bevægelsesmelder består af armaturer med lysstofrør og energisparepærer. Lyset styres med kontakt og regnes tændt i 50% af brugstiden Belysningen i hal 2 uden bevægelsesmelder består af armaturer med lysstofrør og energisparepærer. Lyset styres med kontakt og regnes tændt i 50% af brugstiden ENERGIKONSULENTENS SUPPLERENDE KOMMENTARER Bygningen er opført af flere omgange med mange tilbygninger, derfor er der mange forskellige konstruktioner, dog er der et rimelig tegningsmateriale af de fleste konstruktioner. Der er registreret et smadret ovenlysvindue i køkkendepot, som bør udbedres. Energimærkningsnummer

15 RENTABLE BESPARELSESFORSLAG Herunder vises forslag til energibesparelser der skønnes at være rentable at gennemføre. At være rentabel betyder her, at besparelsen kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsesforslaget, skal udskiftes igen. F.eks. hvis forslaget er udskiftning af en cirkulationspumpe, forventes pumpen at leve i 10 år, og besparelsesforslaget anses at være rentabel hvis besparelsen kan tilbagebetale investeringen over 10 år. Hvis besparelsesforslaget er efterisolering af en hulmur ved indblæsning af granulat, er levetiden 40 år, og besparelsesforslaget er rentabelt hvis investeringen kan tilbagebetales over 40 år. For hvert besparelsesforslag vises investeringen, besparelsen i energi og besparelsen i kr. ved nedsættelsen af energiregningen. Hvis besparelsesforslaget medfører, at forbruget af en given energiform stiger, så vil stigningen være anført med et minus foran. Det vil f.eks. typisk tilfældet ved udskiftning et oliefyr med en varmepumpe, hvor forbruget af olie erstattes med et elforbrug til varmepumpen. Investering er med moms. Besparelser er med moms og energiafgifter. Emne Forslag Investering Bygning Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse Fladt tag Efterisolering af fladt tag ved cafeteria, køkken, klublokale, møderum m.m. med 250 mm isolering, så den samlede isolering udgør 350 mm kr kwh Fjernvarme kr. Fladt tag Efterisolering af tag ved hal 1 med 250 mm isolering, så den samlede isolering udgør 350 mm kr kwh Fjernvarme kr. Hule ydervægge Isolering af uisolerede hule ydervægge af tegl ved foyer gang og teknik ved indblæsning af mineraluldsgranulat kr kwh Fjernvarme kr. Hule ydervægge Isolering af uisolerede hule ydervægge af tegl ved hal 1 ved indblæsning af mineraluldsgranulat kr kwh Fjernvarme kr. Varmeanlæg Varmefordelings pumper Ny varmefordelingspumpe, som Grundfos Magna 25-60, 85 W kr. 648 kwh Elektricitet kr. Energimærkningsnummer

16 Varmefordelings pumper Ny varmefordelingspumpe, som Grundfos Magna 25-60, 85 W kr. 604 kwh Elektricitet kr. Varmt og koldt vand Varmtvandsrør Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsvekslere/beholdere op til 50 mm kr. 340 kwh Fjernvarme 19 kwh Elektricitet 300 kr. Varmtvandsrør Isolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning op til 50 mm kr kwh Fjernvarme kr. 63 kwh Elektricitet Energimærkningsnummer

17 BESPARELSESFORSLAG VED RENOVERING ELLER REPARATIONER Her vises besparelsesforslag hvor energibesparelsen ikke kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsesforslaget, skal udskiftes igen. Det vil dog ofte være fordelagtigt at overveje disse besparelsesforslag hvis bygningen skal renoveres eller hvis der er bygningskomponenter, der alligevel skal udskiftes. Investeringen til forslagene er ikke angivet, da investeringen vil afhænge af den konkrete renovering, som skal ske i forbindelse med besparelsesforslaget. Besparelse er med moms og energiafgifter. Emne Forslag Bygning Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse Fladt tag Efterisolering af tag ved hal 2 med 200 mm isolering, så den samlede isolering udgør 350 mm kwh Fjernvarme kr. Fladt tag Efterisolering af fladt tag ved foyer multirum, toiletter og tekøkken med hhv. 150 og 200 mm isolering, så den samlede isolering udgør 350 mm kwh Fjernvarme kr. Vinduer Udskiftning af vinduer og døre til nye vinduer med trelags energirude kwh Fjernvarme kr. Ovenlys Udskiftning af ovenlys til nye vinduer med trelags energirude kwh Fjernvarme kr. Varmeanlæg Varmefordelings pumper Ny varmefordelingspumpe, som Grundfos Magna 25-60, 85 W 264 kwh Elektricitet 600 kr. Varmefordelings pumper Ny varmefordelingspumpe, som Grundfos Magna 25-60, 85 W 264 kwh Elektricitet 600 kr. Varmt og koldt vand Varmtvandspump er Nye cirkulationspumper, som Alpha N, 18 W 446 kwh Elektricitet kr. Energimærkningsnummer

18 BAGGRUNDSINFORMATION BYGNINGSBESKRIVELSE Stadionvej 4, 8543 Hornslet Adresse... Stadionvej 4 BBR nr Bygningens anvendelse... Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse (530) Opførelses år År for væsentlig renovering Varmeforsyning... Fjernvarme Supplerende varme... Ingen Boligareal i følge BBR... 0 m² Erhvervsareal i følge BBR m² Opvarmet bygningsareal m² Heraf tagetage opvarmet... 0 m² Heraf kælderetage opvarmet... 0 m² Uopvarmet kælderetage... 0 m² Energimærke... C Energimærke efter rentable besparelsesforslag... B Energimærke efter alle besparelsesforslag... B OPLYST FORBRUG INKL. MOMS OG AFGIFTER Herunder vises det oplyste forbrug for afregningsperioderne. Fjernvarme Varmeudgifter kr. i afregningsperioden Fast afgift kr. pr. år Varmeforbrug ,52 MWh Fjernvarme Aflæst periode til OPLYST FORBRUG OMREGNET TIL NORMALÅRS FORBRUG Her vises det oplyste forbrug omregnet til et normalt gennemsnitsår. Det er normalårets forbrug der kan sammenlignes med det beregnede forbrug. Varmeudgifter kr. pr. år Fast afgift kr. pr. år Varmeudgift i alt kr. pr. år Varmeforbrug ,95 MWh Fjernvarme CO2 udledning... 43,00 ton CO₂ pr. år KOMMENTARER TIL BYGNINGSBESKRIVELSEN Det registrerede areal svarer fint overens med oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ KOMMENTARER TIL DET OPLYSTE OG BEREGNEDE FORBRUG Energimærkningsnummer

19 Det oplyste forbrug er 313 MWh, og det beregnede er 397 MWh, forskellen kan skyldes at der i beregningen er regnet med at hele bygningen er opvarmet til 20 C. Dette er ikke altid tilfældet, da opvarmningen af hallerne ikke altid er 20 grader. Derfor skal man ved besparelsesforslag for hallerne være opmærksom på at besparelsen nok er mindre end det beregnede. Opvarmning af det varme brugsvand er også en variant der har indflydelse på det samlede forbrug. Der er en MEGET dårlig afkøling på begge stik, helt ned til 6 C i perioden fra februar til december Dette kan skyldes at der er en ventil der ikke kan lukke og anlæggene bør gennemgås og serviceres hurtigst muligt. Der er registreret en el-radiator der bør fjernes/erstattes med en vandbåren radiator. ANVENDTE PRISER INKL. AFGIFTER VED BEREGNING AF BESPARELSER Ved beregning af energibesparelser anvendes nedenstående energipriser: Fjernvarme... 0,73 kr. per kwh Elektricitet til opvarmning... 2,10 kr. per kwh Elektricitet til andet end opvarmning... 2,10 kr. per kwh Alle anvendte priser er inkl. moms, medmindre andet er angivet. FORBEHOLD FOR PRISER PÅ INVESTERING I ENERGIBESPARELSER Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. HJÆLP TIL GENNEMFØRELSE AF ENERGIBESPARELSER Energikonsulenten kan fortælle dig hvilke forudsætninger der er lagt til grund for de enkelte besparelsesforslag. På kan du og din håndværker finde vejledninger til hvordan man energiforbedrer de forskellige dele af din bygning. På finder du, under forbruger, råd og værktøjer til energibesparelser i bygninger. Dit energiselskab kan i mange tilfælde være behjælpelig med gennemførelse af energibesparelser. FIRMA Thoudal Rådgivende Ingeniørfirma ApS Hovedgaden 31A, 1. th, 8410 Rønde bt@thoudal.dk tlf Ved energikonsulent Peder Harder KLAGEMULIGHEDER Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog Energimærkningsnummer

20 senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 37 og 38 i bekendtgørelse nr. 673 af 25. juni Energistyrelsen fører tilsyn med energimærkningsordningen. Til brug for stikprøvekontrol af om energimærkningspligten er overholdt, kan Energistyrelsen indhente oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder om bygninger og ejerforhold mv. med henblik på at kunne foretage samkøring af registre i kontroløjemed. Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Energimærkningsnummer

21 Stadionvej Hornslet Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 8. september 2014 til den 8. september 2021 Energimærkningsnummer