Inventory of Interpersonal Problems

Transkript

1 Inventory of Interpersonal Problems spørgeskemaet iip er netop blevet udgivet i en dansk version. Her præsenteres dette instrument, som i mange år har været et meget anvendt skema i international psykologisk forskning på det interpersonelle område. IIP Af Stig Poulsen og Jan Ivanouw Inventory of Interpersonal Problems, IIP, foreligger nu i en dansk version, udgivet af Dansk psykologisk Forlag. Spørgeskemaet har til formål at identificere interpersonelle problemer, sådan som de fx kommer til udtryk hos klienter, der søger psykoterapi. Instrumentet har både relevans i den kliniske udredning, ikke mindst i forbindelse med planlægning af behandling, og som effektmål ved evaluering af psykoterapi. Således kan IIP give et billede af, hvilke typer af vanskeligheder klienten særligt har i interpersonelle relationer, ligesom det kan bruges til at forudsige muligheder og vanskeligheder i det psykoterapeutiske forhold. I sin mest anvendte form består IIP af 64 spørgsmål organiseret i to grupper omfattende henholdsvis 39 items, der begynder med Det er svært for mig at, og 25 items, samlet under overskriften: Det følgende er ting, jeg gør for meget. Alle items rates af klienten selv på en 5-trins Likertskala gående fra 0 (Slet ikke) til 4 (Særdeles meget). IIP opgøres på otte subskalaer, Dominerende/Kontrollerende, Påtrængende/Krævende, Selvopofrende, Føjelig, Ikke-assertiv, Socialt hæmmet, Kold/Di stanceret, Hævngerrig/Selvcentreret. Disse skalaer er placeret inden for et todimensionelt ko- ordinatsystem, hvor den ene dimension vedrører dominans og den anden venlighed vs. fjendtlighed også betegnet omgængelighed (se Figur 1 for IIP-modellen). Ud over 64-item versionen findes også den oprindelige version med 127 items og en kort version med 32-items. Denne præsentation af instrumentet vil dog primært fokusere på 64-item versionen, som er den mest anvendte. Udviklingen af IIP IIP er udviklet af psykologen Leonard Horowitz fra Stanford University på baggrund af hans arbejde med at klassificere typiske interpersonelle problemer, som de formuleres af klienter i visiterende samtaler til psykoterapi (Horowitz et al., 1988). Ud fra en større gruppe af klientudsagn vedrørende interpersonelle problemer blev udvalgt 127 items, som udgjorde den oprindelige version af IIP. Igennem sine analyser af denne version af skemaet blev det klart for Horowitz, at flertallet af spørgsmålene kunne indplaceres inden for de to basale akser i Learys interpersonelle model (Leary, 1957), nemlig venlig-fjendtlig adfærd og underkastende-dominerende adfærd. Der var således empirisk indikation for, at IIP vil- 20 Psykolog nyt

2 Figur 1. IIP-modellen med dens otte subgrupper 8 Påtrængende/Krævende Selvopofrende 7 Føjelig 6 Dominerende/Kontrollerende 1 5 Ikke-assertiv le kunne tilpasses mere direkte til en interpersonel teoretisk model. I 19 udviklede Alden og medarbejdere med udgangspunkt 2 i Learys interpersonelle model den såkaldt cirkumplekse version af IIP, som anvendes i dag (Alden et al., 19). En cirkumpleks model er en fremstilling af en række egenskaber, som kan underordnes to hovedfaktorer, men hvor der samtidig er et cirkulært arrangement af egenskaberne på et mere detaljeret niveau. Det cirkulære består i, a) at nogle egenskaber ligner hinanden i høj grad uden dog at være identiske (dvs. har høj indbyrdes korrelation), mens andre ligner hinanden i meget ringere grad (har lav, eventuelt negativ korrela tion), og b) egenskaberne kan placeres på en cirkel, således at når man bevæger sig trinvist fra en egenskab til de andre egenskaber længere væk, øges forskelligheden indtil en vis grænse, hvorefter ligheden tager til igen og man til sidst kommer tilbage til udgangspunktet. Hænvgerrig/Selvcentreret 3 Kold/Distanceret I IIP betyder dette konkret, at der som nævnt er to overordnede dimensioner/faktorer, henholdsvis dominans vs. underkastelse (eng.: submission) og venlighed vs. fjendtlighed. Subskalaerne i IIP angiver så, i hvor høj grad problemerne kan siges udelukkende at høre under den ene af dimensionerne, eller om de snarere må forstås som en kombination af problemer fra begge dimensioner. Skalaerne Dominerende/Kontrol lerende og Ikke-assertiv svarer til de to 4 Socialt hæmmet Psykolog nyt

3 Selvopofrende Figur 2. Circumplex model: Ipsativerede T-scores 2 Hævngerrig/Selvcentreret Dominerende/Kontrollerende 1 Påtrængende/Krævende 8 Kold/Distanceret 3 5 Ikke-assertiv yderpunkter af dimen sionen dominans-underkastelse, mens skalaerne Selvopofrende og Kold/Distanceret svarer til dimensionen venlighed-fjendt lighed. Som eksempel på kombination af de bagvedliggende dimensioner omfatter skalaen Føjelig venlig underkastelse, mens skalaen Hævngerrig/ Selvcentreret vedrører problemer med fjendtlig dominans. Socialt hæmmet 4 0 Administration og scoring af IIP IIP er et selvrapporteringsskema, der kan udfyldes enten i papirversion eller online. Udfyldelsen af 64-item versionen tager almindeligvis minutter. Skemaet kan udleveres af ikkeklinisk trænet personale, men fortolkningen af resultaterne forudsætter indsigt i personlighedspsykologisk teori. Hver subskala består af 8 items (for 32-item versionen af 4 items). I den danske version opgøres subskalaværdierne som T-scores, hvor gennemsnittet af normalmaterialet har værdien og standardafvigelsen er på 10. En klient, som ligger halvanden standardafvigelse under gennemsnittet, vil derfor have en T-score på - 15 = 35. For at få et billede af, hvilke former for interpersonelle pro- 7 blemer den enkelte person særligt oplever, beregnes der også indi- vidbaserede, såkaldt ipsativerede scores. Det særlige ved denne type scores er, at scoren på hver skala udtrykker afstanden mellem en given persons samlede gennemsnitsscore for alle 64 spørgsmål og personens score på den pågældende skala. Herved får man et billede af personens særlige problemom- råder, som er uafhængigt af, hvor belastet personen samlet set føler sig af sine interpersonelle vanskelig- heder. Becker og Mohr (2005) har dog 6 argumenteret for, at man bør foretrække at arbejde med ikke-ipsativerede scores. De ipsativerede T-scores anbringes i en cir- kumpleksfigur (se Figur 2). Værdier over (dvs. to standardafvigelser over gennemsnittet) på en el- ler flere subskalaer antages at vise, at personen i særlig høj grad oplever at have den pågældende type af interpersonelle problemer. I den danske version sker konverteringen til T-scores samt beregningen af de ipsativerede scores i et internetprogram, hvor man får en 8-10 siders rapport med råscores, normative og ipsativerede T-scores, grafisk afbildning samt de enkelte itemsvar. Føjelig Anvendelse i klinik og forskning I den kliniske dagligdag har IIP særlig relevans som led i assessment til psykoterapi. En IIP-profil, som giver et billede af, hvilke typiske uhensigtsmæssige mønstre i interpersonelle relationer klienten oplever, kan danne udgangspunkt for caseformulering og for en dialog med klienten om særlige fokusområder for terapien. Samtidig giver IIP-profilen et fingerpeg om mulige overførings- og modoverføringsproblematikker, der kan opstå i terapien. Fx kan en høj score på skalaen Dominerende/ Kontrolle rende advare terapeuten om risikoen for at blive viklet ind i magtkampe med klienten, mens høje scorer i den fjendtlige ende af cirkumplekset kan betyde, at det vil være vanskeligere for terapeuten at opretholde et positivt og accepterende billede af klienten. 22 Psykolog nyt

4 Horowitz et al. (1993) har endvidere i en mindre empirisk undersøgelse fundet belæg for, at mens problemer, der hører til inden for den venligt underdanige ende af cirkumplekset, tilsyneladende er velegnede til behandling med dynamisk korttidsterapi, kan problemer, der vedrører fjendtlig, dominerende adfærd, være vanskeligere at afhjælpe med denne terapiform. Herudover har IIP vundet indpas i psykoterapiforskningen som mål for interpersonelle aspekter af klientproblemer, og der er blevet demonstreret god sensitivitet overfor forandring i interpersonelle problemer (Huber et al., 2007). Endvidere indgår IIP i flere af de standardiserede basisbatterier til assessment, der er bragt i forslag i forskellige sammenhænge (se fx Horowitz et al., 1997). FAKTA Baggrund Artiklen bygger på et bogkapitel af forfatterne (Poulsen og Ivanouw, 2006). Dansk udgave af IIP Den danske udgave af testen findes i både 127-, 64- og 32-itemversionerne. Heraf er der statistiske data for de to sidste. Der er ikke i den danske manual gjort rede for oversættelsen af testspørgsmålene, men det vides, at der er foretaget en tilbageoversættelse, som med ganske få revisioner er godkendt af Leonard Horowitz. Til brug for undersøgelse af testen er der indhentet besvarelser fra 220 personer. Disse er fremkommet ud fra en henvendelse til 2000 tilfældigt udvalgte personer, hvoraf 279 personer (14 %) gav tilsagn om at medvirke i et testpanel. De 220 af disse udgør et referencesample for IIP. Referencesamplet er altså udvalgt som et repræsentativt udsnit af befolkningen og må derfor også kunne inkludere personer med psykologiske og psykiatriske vanskeligheder. Imidlertid er der en betydelig selvselektion, og der forekommer da også forskelle i form af en noget større andel af kvinder og en lidt højere gennemsnitlig uddannelse i samplet end i normalbefolkningen. Dansk psykologisk Forlag anfører desværre ikke gennemsnit, standardafvigelse og andre fordelingsindikatorer for råscores i referencegruppen, men kun gennemsnit og standardafvigelse for de omsatte T-scores. Den manglende beskrivelse af råscorefordelinger indebærer, at det ikke er muligt at sammenligne fordelingerne fra det danske referencemateriale med de offentliggjorte amerikanske normer. Endvidere bliver det ikke muligt for brugere af testen, der ønsker efterhånden at opsamle testresultater for egne patientmaterialer, at sammenligne disse med den danske normgruppe. Dog tilbyder forlaget samarbejde om egentlige forskningsprojekter. Psykometriske egenskaber Der er foretaget en række klassiske psykometriske undersøgelser af testens egenskaber. Således er den interne konsistens i den amerikanske version undersøgt ud fra et normmateriale omfattende 0 personer. For 64-itemversionen er den interne konsistens (målt med Cronbachs alfa) god med værdier mellem.76 og.88 for de enkelte skalaer (.68 og.85 i den danske udgave) og.96 for den samlede skala (.93 i den danske udgave). Test-retestreliabiliteten opgives i den amerikanske manual (Horowitz et al., 2000) til mellem.56 og.83 for de enkelte skalaer og er.78 for den samlede skala beregnet for en undergruppe af det normative sample med personer. Der er høj korrelation (mellem.33 og.87) mellem scores på de enkelte subskalaer (i den danske udgave -.06 og.). En del af denne sammenhæng kan skyldes, at der for den enkelte person er en reel sammenhæng mellem problemer på forskellige interpersonelle områder. En anden del må erfaringsmæssigt opfattes som udtryk for testindstilling hos testpersonen, altså personens tilbøjelighed til at være åben eller lukket om sine problemer eller måske henholdsvis overdrive eller underdrive disse. Det er denne faktor, man søger at kontrollere for ved at beregne de ipsativerede scores. Testspørgsmålene har ikke været undersøgt med nyere psykometriske metoder, som konfirmatorisk faktoranalyse, som kunne danne baggrund for en egentlig målingsmodel for testen. Dog er der foretaget en enkelt undersøgelse på universitetsstuderende af testens spørgsmål ud fra itemresponseteori (Bludworth, 2008), som viser, at de 64 items varierer meget med hensyn til diskriminationsevne og med hensyn til indeholdt information. Endvidere tyder undersøgelsen på, at nogle af testens spørgsmål fungerer forskelligt for mænd og kvinder (såkaldt differentiel itemfunk tion). I den danske manual nævnes, at der er fundet en lille item- Psykolog nyt

5 REFERENCER bias med hensyn til køn og uddannelse for enkelte af spørgsmålene. Begrebsvaliditeten af IIP, altså spørgsmålet om, hvorvidt instrumentet på tilfredsstillende vis afspejler de begreber og teorier, som den er baseret på, er undersøgt i en række sammenhænge. Gurtman (1996) har for eksempel undersøgt overensstemmelsen mellem en opdeling baseret på IIP i fire interpersonelle problemområder og terapeuters uafhængige sideløbende beskrivelse af patienter under psykodynamisk psykoterapi, samt patienternes retrospektive beretning om oplevelser under terapiforløbet. Han fandt, at de interpersonelle problemer, udledt gennem IIP, var centrale såvel i terapeuternes karakteristik af samtalerne som i patienternes beskrivelser af deres forløb. Ligeledes må selve det forhold, at det har været muligt at udvikle en circumpleks version af IIP, siges at validere relationen mellem IIP og Learys interpersonelle model. Alt i alt må det hilses velkomment, at der nu findes en officiel dansk version af IIP. Med sit fokus på interpersonelle problemer dækker IIP et felt af stor relevans for psykologisk og psykiatrisk behandling, ikke mindst psykoterapi. Selv om der altid kan påvises uafklarede spørgsmål og mangler ved et instrument, er det vigtigt at fastholde, at undersøgelse med en systematisk metode i form af en test i almindelighed vil øge validiteten af assessment af klienter. Det kan meget anbefales at supplere assessment af klienter, der præsenterer interpersonelle problemer, med denne hurtigt udfyldte test og at gøre sine egne erfaringer med instrumentet. Stig Poulsen, cand.psych., ph.d., Institut for Psykologi, Københavns Universitet Jan Ivanouw, cand.psych,. ph.d. Institut for Folkesundhed Københavns Universitet, samt Center for Ledelse, København Alden, L.E., Wiggins, J.S. & Pincus, A.L. (19). Construction of circumplex scales for the Inventory of Interpersonal Problems. Journal of Personality Assessment, 55(3&4), Becker, P. & Mohr, A. (2005). Psychometrische Argumente für die Verwendung untransformierter Skalenwerte im Inventar zur Erfassung interpersonaler Probleme (IIP-D). Zeitschrift fur Klinische Psychologie und Psychotherapie: Forschung und Praxis, 34(3), Bludworth, J. L. (2008). A structural investigation and revision of the inventory of interpersonal problems using item response theory. Dissertation Abstracts International: Section B: The Sciences and Engineering. 68(11-B), 74. Gurtman, M.B. (1996). Interpersonal problems and the psychotherapy context: The construct validity of the Inventory of Interpersonal Problems. Psychological Assessment, 8(3), Horowitz, L.M. (1996). The study of interpersonal problems: A Leary legacy. Journal of Personality Assessment, 66(2), Horowitz, L.M., Alden, L.E., Wiggins, J.S. & Pincus, A.L. (2000): IIP: Inventory of Interpersonal Problems - Manual (San Antonio, TX: The Psychological Corporation). Horowitz, L.M., Rosenberg, S.E., Baer, B.A., Ureño, G. & Villaseñor, V.S. (1988). Inventory of Interpersonal Problems: Psychometric properties and clinical applications. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 56(6), Horowitz, L.M., Strupp, H.H., Lambert, M.J. & Elkin, I. (1997). Overview and summary of the core battery conference. In: H.H. Strupp, L.M. Horowitz & M.J. Lambert (Eds.): Measuring Patient Changes in Mood, Anxiety, and Personality Disorders: Toward a Core Battery (Washington, DC: American Psychological Association) Huber, D., Henrich, G. & Klug, G. (2007). The Inventory of Interpersonal Problems (IIP): Sensitivity to change. Psychotherapy Research, 17(4), Leary, T. (1957). Interpersonal diagnosis of personality (New York: Ronald). Poulsen, S. & Ivanouw, J. (2006). Inventory of Interpersonal Problems. I: Elsass, P., Ivanouw, J., Mortensen, E.L., Poulsen, S. & Rosenbaum, B. (red.), Assessmentmetoder Håndbog for psykologer og psykiatere. København: Dansk psykologisk Forlag. 24 Psykolog nyt