Hele livet får vi budskaber om hold op med at slås, vær nu sød, elsk hinanden o.s.v.

Transkript

1 16 Ledelsesdimension 4: Ledelse indad Konflikthåndtering Tackle følelsesladede situationer assertivt Hele livet får vi budskaber om hold op med at slås, vær nu sød, elsk hinanden o.s.v. Konflikter er derfor blevet et signal om, at noget er forkert. Og konflikter er noget, vi prøver at undvige - interessant nok er det ofte lige det, som er årsag til konflikter. Konflikter behøver ikke kun at være smertefulde, de kan også ses som en naturlig og fornuftig del af livet. Din lederudfordring ligger i at kunne håndtere konflikter på en rationel måde. Det forventes, at du kan: minimere den adfærd, som absolut fører til konflikter. begrænse konflikternes omfang. Alt behøves ikke at blive gjort til en verdenskrig. skabe flere vindere. Dvs. skabe vind-vind situationer i stedet for en vinder og en taber.

2 17 Konflikttyper Konflikttyper er enten ydre eller indre. De, der som fortalt undgår at reagere på ydre konflikter, samler dem oftest op inde i sig selv. Man kan sige, at nogle mennesker eksploderer udadtil og andre imploderer indadtil. Tillid og troværdighed vokser med lederens måde at turde tackle ydre konflikter på. Nedenstående følger en liste på konflikter. Du bedes fordele dine seneste ca. 10 konflikter på følgende typer: Reelle konflikter Forskellige mål Forskellige interesser Forskellige holdninger Rollekonflikter Grænsekonflikter ( det er mit område ) Forventninger og opfattelser ( jeg troede, at ) Personkonflikter Kan ikke lide hinanden ( dårlig kemi ) I alt 10 Når du ser frem, hvilke typer konflikter venter du så typisk at møde som leder?

3 18 Hvordan vil du reagere? Hvilke er de alvorligste faldgruber, du mener, du vil risikere?

4 19 Konflikttyper: Konflikters udvikling Der findes ikke to ens fingeraftryk, og ikke to ens konflikter. Det enkelte menneske, den enkelte kultur eller subkultur og den konkrete samfundsmæssige sammenhæng sætter sit præg på hvert eneste sammenstød. Enhver konflikt er unik, uanset på hvilket plan eller i hvilken sammenhæng, den befinder sig. Det kan være i det enkelte menneske, mellem to personer, mellem grupper, lokalt, samfundsmæssigt eller internationalt. Alligevel lader det til, at der findes et mønster for destruktiv optrapning, en slags drejebog, som vi optræder efter, når vi farer vild og fortaber os i konflikten. Den synes at være næsten universel. At være bevidst om drejebogen, at kende til konflikters udviklingsforløb gør, at vi har mulighed for at overveje, om vi vil spille med i tragediens givne roller eller ej. Den model, der her gennemgås, stammer fra Nordirland, men vi har talt med mennesker fra mange kulturer, som genkender mønsteret.

5 20 Konflikttrappen Uoverens -stemmelse Den andens skyld Problemet vokser Nye problemer Samtale opgives Kommunikation upræcis Personificering Fjendebilleder De gode og de onde I vredens vold Åben fjendtlighed Polarisering Geografisk adskillelse Vi vil ikke det samme Figur 1 Konflikttrappen 1. Uoverensstemmelse: Vi vil ikke det samme. Problemløsning. 2. Personificering: Dens andens skyld. Den anden er problemet, negative følelser, angribe, bebrejde, betvivle motiver og karakter, forsvar, sårbarhed, misforståelser, forvrængninger. 3. Problemet vokser: Nye problemer dukker frem, gamle sager tages op. 4. Samtale opgives: Kommunikerer upræcist, flere følelser, mindre forståelse, de døves dialog, undgår hinanden, kommunikerer ved handling, taler om - ikke til, søger forbundsfæller. 5. Fjendebilleder: Det oprindelige problem glemt, de gode og de onde, jeg vil have min ret, den sidste grusomheds politik, konflikten som magnet.

6 21 Morale: 6. Åben fjendtlighed: I vredens vold. Kontakten varetages af ekstremister. De mådeholdne udskilles: Forrædere. Mål: At skade modparten. 7. Polarisering: Geografisk adskillelse. Konflikteskalering er ikke uundgåelig, men forudsigelig, hvis ingen griber ind. Ad 1. Uoverensstemmelse Her har vi den rene konflikt, hvor parterne prøver at løse et opstået problem - en uenighed om, hvordan de skal forholde sig og handle. På et tidspunkt kommer der støj på ledningen. En af parterne træder ved siden af den saglige problemløsning, og situationen udvikler sig. Grænsen mellem uoverensstemmelse og personificering: Denne grænse er afgørende. Når den er passeret, kan den dårlige stemning og forvirringen hurtigt optrappes. Der sker ofte det, at den ene part begynder at bebrejde, true, fornærme eller lignende, og den anden følger efter. Det er især omkring denne grænse, at træningen i at nedtrappe konflikter nytter. Hvordan kan jeg reagere på aggression på en måde, som afspænder, uden at give køb på mine mål? Jo højere, vi kommer op ad konflikttrappen, jo sværere bliver det. Ad 2. Personificering Nu er det ikke længere problemet, der er problemet, men den anden. Det er den andens skyld, og de negative følelser begynder at forplumre billedet. Vi bebrejder, angriber, forsvarer os, føler os forvirrede, angrebne og utilpasse. Vi mistænkeliggør hinandens hensigter og begynder at stemple den andens karakter. Ad 3. Problemet vokser Vi kommer i tanker om mange andre brist og fejl hos den anden - andre problemer, som han/hun skaber. Gammel uret og gamle, uafsluttede konflikter dukker frem. Ad 4. Samtale opgives De negative følelser slører vores tænkeevne, vi kommunikerer upræcist. Vi forvrænger gensidigt, hvad hinanden siger, kan ikke rigtigt høre det. Det er de døves dialog. Det bliver for ubehageligt, og sproget slår åbenbart ikke til. Vi har jo sagt det 117 gange - det nytter ikke! Vi begynder at undgå at tale sammen, taler i stedet for om hinanden til

7 22 andre. Vi kommunikerer med handling (undlader at hilse, gaber når den anden siger noget til et møde, undgår øjenkontakt, vender ryggen til, og det der er værre). Vi søger forbundsfæller, danner partier. At tale om hinanden i stedet for til hinanden er et sikkert tegn på tilspidsning, men er det altid optrappende? Ikke nødvendigvis, det kommer an på hensigten, måden og resultatet. En samtale med en anden om konflikten kan være klargørende og åbnende, eller lukkende, stemplende og fordummende. Ad 5. Fjendebilleder Jo mere vi lukker af for den anden part, jo mere fastlåst og eksplosivt bliver forholdet. Den anden bliver genstand for projektion. Alt det foragtede, vi ikke vil se hos os selv, ser vi i den anden. Nu er den oprindelige uoverensstemmelse næsten forsvundet. Målet er nu at få ret, at vinde over den anden, at nedgøre ham/hende. Dem eller os, øje for øje, helte og skurke, retfærdige og uretfærdige. Vi har ret, og vores mål er nu at få ret hele vejen igennem. Vi er kun tilfredse med en reaktion fra den anden: Indrømmelse, undskyldning, total overgivelse. Vi er blevet fundamentalister. Konflikten er blevet som en magnet, som et sort hul i universet: Den tiltrækker al energi. Vi må uafladeligt beskæftige os med den, kan næppe tale om andet. Vi afskyr den og tiltrækkes af den på samme tid. Nu er vejen banet for: Ad 6. Åben fjendtlighed Vi kan ikke længere se modstanderne som mennesker af samme slags som vi, mennesker som dybest set ønsker fred og rimelighed - mennesker som lider ved konflikten. Derfor kan vi skride til åbne, fjendtlige handlinger, fysiske og psykisk. Ved større konflikter mellem grupper er det nu ekstremer, der varetager kontakten med ødelæggende resultater. De er nærmest autistiske. Deres opfattelse af fjenden har kun lidt med virkeligheden at gøre. Deres mål helliger midlerne. De moderate bliver udskilt i begge lejre, for de ser stadig fjenden som mennesker. De ønsker forhandling, de prøver at se sagen fra begge sider, de svigter, de er forrædere. Nu kan kamphandlingerne tage fart, fra mobning til borgerkrig. Ad 7. Polarisering Nu kan parterne ikke længere være på samme sted. Det er skilsmissernes, fyringernes, opsigelsernes, flugtens og ghettodannelsernes tid. Man flygter eller jages væk. Det bedste, der så kan ske, er, at parterne ikke længere har kontakt, det værste at de fortsætter krigen fra afstand.

8 23 Pointer: Modellen tegner ikke en lovmæssighed, en naturlov, men et grundmønster, som forekommer og som er forudsigeligt, med mindre man vælger at handle anderledes. Mønsteret kan genfindes på alle niveauer: Individuelt, gruppe- og samfundsmæssigt og internationalt. Men det foregår ikke i et lufttomt rum. Især større samfundsmæssige konflikter er underlagt den overordnede kamp om ressourcer og politisk magt. Eskaleringen må desuden altid tænkes sammen med magt, retfærdighed, etik og menneskerettigheder. Modellen forklarer ikke, hvorfor og hvordan krige (direkte vold) og undertrykkelse (indirekte vold) opstår. Her er det nemlig andre faktorer, der er på spil. Erich Fromm udtrykker det således: Krige opstår ikke af menneskets destruktivitet, men er planlagt af ledere for at opnå bestemte formål.

9 24 Din fremgangsmåde: Gør sådan, når det brænder på! Teknikken for rationelt at tackle konflikter er følgende: 1. Vælg tid og sted Start aldrig med andre mennesker som tilskuere. Vær lydhør for at finde et passende tidspunkt. 2. Fokusér på problemet/adfærden ikke på personen Hold op med at placere skyldspørgsmålet - hvem har ret og uret - og koncentrér dig om at løse problemet. 3. Erklær dig enig i noget Find noget, I er fælles om, enige i. Jeg tager fat på dette, da det ser ud, som om vi er enige om, at projektet skal være klart i denne måned. 4. Sig jeg og ikke du Lad være med at angribe og sige Du.. Sig Jeg kan ikke forstå, hvad du mener i stedet for Du forklarer det på en diffus måde. 5. Påtag dig ansvar for din del Find ud af, hvad og hvor du gjorde noget, der måske berettiger til konflikten. Jeg ved, at denne situation delvis er min fejl, fordi. 6. Vær konkret/præcis Sig ikke nogensinde en bred, generel sætning af typen Du er uprofessionel. Sig Punktlighed er vigtigt for mig, og du kom en halv time for sent i dag. 7. Hvis du bliver angrebet - slå ikke igen - men spring kreativt til siden Prøv ikke at finde en vind-vind-løsning, hvis angriberen har til hensigt at såre dig. Erklær dig kortfattet enig. Snak som en papegøje. Dit budskab er Og hvad så? - en respons, som ikke fortsætter krigen. En anden teknik er at fastholde øjenkontakten i ca. 15 sekunder - og fortsætte sådan. Du viser, at du har hørt, forstået og ikke brudt dig om det. 8. Giv dig tid Lad følelserne rulle tilbage fra hoved til mave - timer, dage, uger. Lad vreden komme ud, før du tager konfrontationen. Forbered dig og prøv at se problemet fra flere synsvinkler. Kort over verden.

10 25 9. Erkend, se flere konflikter Tag fat på problemerne, når de opstår. 10. Find en tredje løsning Hvis konflikten er svær at løse, fordi den ene hellere vil vinde end løse den, prøv kreativt at se, om der er et tredje alternativ. Eksempel: En vil spise hjemme, en vil gå ud - og den tredje mulighed? Bestil en pizza hjem! 11. Forbered dig ved hjælp af en drejebog Kopiér følgende skema/drejebog, som viser, hvordan du kan tackle dine konflikter på en assertiv måde. Tænk din situation igennem. Notér og start fra punkt 1. Vælg tid og sted.