BROEN BOTILBUD TIL STØRRE BØRN OG UNGE UDVIKLINGSPLAN FOR PERIODEN

Transkript

1 BROEN BOTILBUD TIL STØRRE BØRN OG UNGE UDVIKLINGSPLAN FOR PERIODEN FAKTUELLE OPLYSNINGER OVERORDNET UDVIKLINGSPLAN FAGLIG UDVIKLINGSPLAN ORGANISATORISK UDVIKLINGSPLAN ØKONOMISK UDVIKLINGSPLAN

2 Gentofte kommune Broen hører organisatorisk til i Børn Skole og Fritid, Sociale Institutioner og Familiepleje. Broen Hellerupvej 50, 2900 Hellerup Gladsaxevej 4, 2870 Dyssegård Tlf.: Mail: broen@gentofte.dk Web: Forstander: Mette Ehlers mee@gentofte.dk Afdelingsleder Hellerupvej: John Bo Nielsen jbn@gentofte.dk Afdelingsleder Gladsaxevej: Carsten West Nielsen cwn@gentofte.dk

3 Indledning Broens udviklingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem ledelse, MED-gruppe og den samlede personalegruppe. Planen er opdelt i 2 afsnit, hvor første del består af faktuelle oplysninger om Broen og anden del består af en overordnet udviklingsplan for det faglige arbejde, organisationen og økonomien. Efterfølgende er der en mere detaljeret beskrivelse af mål, handleplan, tidsramme og evaluering af udviklingsplanens temaer. Driftsgrundlag Broen er et socialpædagogisk botilbud i Gentofte Kommune, der drives efter 67 og 107 i serviceloven. Fysiske rammer De fysiske rammer består af 2 ældre bygninger i flere etager, som er beliggende på Hellerupvej 50 i Hellerup og Gladsaxevej 4 i Dyssegård. Administrationen er placeret på Hellerupvej. Antal pladser Broen har i alt 16 døgnpladser. Økonomi Broen har et samlet budget på ,- som fordeler sig således: Løn: ,- Drift: ,- Taksten udgør på 67: 2.874,- pr. døgn og på 107 er der 2 takster på henholdsvis 2.338,- og 2.098,- pr. døgn.

4 Målgruppe Større børn og unge op til 25 år med nedsat psykisk funktionsevne, ADHD, diagnoser indenfor autismespektret og andre udviklingsforstyrrelser eventuelt kombineret med psykosociale problemstillinger alle med et behov for pædagogisk støtte og vejledning til udvikling af kompetencer, der muliggør et selvstændigt voksenliv på lige fod med andre samfundsborgere. De unges behov for støtte og vejledning er individuelt og kan variere en del. Typisk har de unge behov for støtte til håndtering af de rettigheder og pligter, der følger med at være myndig, erkendelse af egne ressourcer, generel botræning, udvikling af sociale kompetencer og et aktivt fritidsliv, kontakt til offentlige myndigheder, sundhedsvæsen o.lign. De unge har alle et uddannelses/undervisnings- eller beskæftigelsestilbud. De unge kommer fra Broens tidligere børnemiljø/andre foranstaltninger eller direkte hjemme fra forældrene. De unge skal være indforståede med at bo i et ungdomsmiljø sammen med relativt mange andre samt være indstillede på at rumme hinandens forskelligheder. Samarbejdsrelationer Broen samarbejder med forældre/pårørende, sagsbehandlere fra mange forskellige kommuner, psykolog, psykiater, andre relevante fagpersoner samt med flere forskellige specialskoler, værksteder og jobcentre. I såvel dette samarbejde som det interne samarbejde på institutionen lægges der vægt på kommunikation og løbende evaluering i forhold til den pædagogiske indsats.

5 Personalesammensætning De ansatte på Broen er fortrinsvis pædagoger. I alt er der 24 faste medarbejdere incl studerende, kontorassistent og pedel. Desuden er der ansat mellem tilkaldevikarer. Botilbuddets ledelse består af forstander og 2 afdelingsledere. Ledelse Forstander 37t 2 afd. ledere x 37 t Hellerupvej 5 pæd. x 37 t 1 pæd. x 30 t 1 medhj. x 37 t 2 medhj. x 12 t Gladsaxevej 4 pæd. x 37 t 2 medhj. x 37 t 1 medhj. x 12 t 16 Større børn og unge Studerende 2-3 halvårsstuderende x 30 t Vikarer fællesvikarer Heraf 3 fastansatte TAP Kontor 18,5 t Pedel 37 t

6 Kerneydelser Der er tale om en bred vifte af ydelser, hvor det vil være individuelle behov, der afgør omfanget af den generelle støtte. Alle børn/unge tilbydes en visuel struktur i form af henholdsvis uge- og dags-tavler, der tilpasses den enkeltes behov for billeder eller skrift. Generelt ydes der let til moderat støtte og vejledning til udvikling af kompetencer og selvstændighed på følgende områder: ADL (Almindelig Daglig Levevis), intellektuelle og kommunikative færdigheder, adfærdsmæssige færdigheder, sociale færdigheder og fritidsliv. Mål Målet er, at børn og unge får et så selvstændigt liv som muligt, hvor hverdagskompetencer omkring personlig hygiejne, indkøb, madlavning, tøjvask, transport m.m styrkes. Selvtillid og ansvarsfølelse er centrale udviklingsområder, der på sigt gør de unge i stand til at træffe beslutninger om væsentlige forhold som beskæftigelse, økonomi, fremtidig boform o.lign. Desuden er udvikling af sociale kompetencer i fokus med henblik på et aktivt fritidsliv og et socialt liv i øvrigt. Mere specifikt betyder det: At målene i børnene/de unges pædagogiske planer er tydelige og tager udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og udviklingsbehov At de individuelle pædagogiske planer løbende evalueres med henblik på at sikre og fremme børnene/de unges udvikling At børnene/de unge respekteres som ligeværdige mennesker At der ydes omsorg for at børnene/de unges basale behov kan opfyldes At der skabes et forudsigeligt og overskueligt miljø At børnene/de unge støttes i at udvikle deres kommunikative evner optimalt At børnene/de unges selvstændighed og grad af selvhjulpenhed fremmes At der arbejdes med børnene/de unges selvtillid, ansvarsfølelse og selvbestemmelsesret At udvikling af børnene/de unges sociale kompetencer øger muligheden for den enkeltes forståelse for sociale regler og relationer At børnene/de unges sociale netværk styrkes

7 Vision Broens vision er med udgangspunkt i ovenstående mål at sikre børnene/de unge optimale muligheder for at opnå erkendelse af egne ressourcer og dermed gøre overgangen fra børne/ungdomsliv til voksenliv nemmere. Visionen er også, at det faglige miljø på Broen er forankret i fælles værdier. Disse værdier vil altid være bærende for den pædagogiske praksis og udviklingen heraf som følge af børnene/de unges givne behov. Værdier Faglighed på Broen defineres som teoretisk viden om målgruppen der kobles med pædagogisk praksis i dagligdagen. Det er vigtigt, at den viden vi har, løbende opdateres og udnyttes til at udvikle eller justere på pædagogiske metoder. Den samlede mængde af viden og erfaringer skal deles og dermed bruges til udvikling af det faglige miljø. Desuden skal vi turde gå nye veje forsøge at løse pædagogiske problemstillinger baseret på objektive kriterier og måske gøre noget helt anderledes for at ændre mønsteret. Faglighed er tillige at have holdninger og en professionel tilgang til det pædagogiske arbejde, det vil sige, at vi som fagpersoner skal kunne rumme børn og unge, der til tider reagerer uhensigtsmæssigt både verbalt og fysisk. Vi skal kunne sætte grænser og sige til/fra på måder, der er relevante for børnene/de unges faktiske funktionsniveau. For at opnå det faglige niveau vi ønsker på Broen, er det nødvendigt at være bevidst om forskellen på kvalifikationer og kompetencer, hvilket kort kan udtrykkes sådan: kvalifikationer er at være rigtig god kompetencer er at være god til det rigtige. Denne bevidsthed er en vigtig faktor i planlægningen af den faglige udvikling på Broen. Broens værdier er ydermere karakteriseret ved åben, ærlig og imødekommende kommunikation. Åbenhed bygger på gensidig tillid, som skaber tryghed og bedre (sam)arbejdsvilkår. Mulighederne øges for at reflektere, evaluere og give hinanden konstruktiv feedback. Åbenhed er medvirkende til at undgå misforståelser og frustrationer og konflikter håndteres åbent.

8 Værdier fortsat På Broen er råderum en værdi, der har stor betydning for ansvarligheden og mulighederne for at handle. Vi accepterer personlige forskelligheder og den enkelte medarbejder kan have forskelligt råderum begrundet i forskellige opgaver og forskellige kompetencer. Det er vigtigt, at kunne handle selvstændigt og tage ansvar indenfor de organisatoriske rammer. Hvis der opstår en fejl, er det som udgangspunkt ikke fejlen, der er interessant, men det vi kan lære af den. Pædagogisk praksis Det pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra en kognitiv og neuropsykologisk forståelse, hvor det først og fremmest er børnene/de unges ressourcer der er i fokus. Kognitiv betyder evnen til at opfatte, forstå, vide, erkende og kognitive funktioner er f.eks. sansning, tænkning og problemløsning. Neuropsykologi handler om sammenhængen mellem hjerne (nervesystem) og adfærd. Den pædagogiske metode vil være individuel og afhænge af den enkeltes funktionsniveau og udviklingsbehov. Overordnet tilrettelægges hverdagen så den er genkendelig med faste rutiner omkring måltider, sovetider, personlig hygiejne og praktiske/hjemlige gøremål. Det er generelt for målgruppen på Broen, at der ses vanskeligheder med at kommunikere. En ofte anvendt metode er støttende samtaler, der øger bevidstheden om sammenhængen mellem egne tanker, følelser og handlemønstre. Nogle har svært ved at forstå nuancerne i sproget og ved at forholde sig til lange sætninger og dermed fastholde en løbende gensidig kommunikation for dem er visualisering på forskellig vis en brugbar metode. Det kan være i form af skrift, billeder (fotos), tegninger, konkreter o.s.v. Det kan også være små sociale historier, som kan hjælpe med at huske sociale spilleregler. Når der er tale om problemskabende adfærd, er det vigtigt, ikke kun at fokusere på problemet, men stadig se barnet/den unge som en hel person og tilrettelægge pædagogikken udfra det. Måden at forstå og opfatte verden på, hænger sammen med tidligere erfaringer og måske er der behov for at give barnet/den unge andre og nye erfaringer, før der kan udvikles og ændres på en uhensigtsmæssig adfærd.

9 Pædagogisk praksis fortsat Det er kendetegnende for den pædagogiske praksis på Broen, at der arbejdes med begreber som rummelighed og anerkendelse. Vanskelige problemstillinger forsøges løst ved refleksive processer, hvor der tænkes i anderledes (og utraditionelle) modeller, som kan bryde et uhensigtsmæssigt mønster el. lign. For børn under 18 år arbejdes der ud fra en individuel behandlingsplan, hvor målene løbende evalueres. Børnene inddrages i det omfang, det er muligt og relevant i forhold til deres alder. De unge over 18 år anses som voksne og myndige med et særligt behov for støtte og vejledning, hvorfor en stor del af det pædagogiske arbejde handler om at motivere de unge til at modtage de ydelser, der er relevante ud fra en faglig vurdering. Såvel den unges mål for opholdet på Broen som de pædagogiske mål fremkommer via dialog mellem den unge og kontaktpersonen. Målene og eventuelle aftaler indarbejdes i en pædagogisk plan, der evalueres løbende sammen med den unge. Minimum en gang om året afholdes handleplansmøde med barnet (så vidt muligt), den unge, sagsbehandler (handlekommune), forældre/pårørende og Broens medarbejdere unge over 18 år afgør selv hvorvidt forældre/pårørende deltager. For at sikre en ensartet pædagogisk praksis på Broen bliver der gennemført jævnlige supervisionsforløb ved hjælp af ekstern supervisor. Supervisionen tager udgangspunkt i den kognitive ramme, hvor medarbejdere trænes i at se sammenhængene mellem adfærd, tanker, følelser og kropsreaktioner. Desuden fokuseres der på håndtering af problemskabende adfærd i et rummeligt og anerkendende perspektiv. Politiske mål og kommunale strategier for 2012 De politiske mål for Sociale Institutioner og Familiepleje er at udsatte børn og unge skal sikres bedst mulig fysisk og psykisk sundhed sikres et rummeligt og inkluderende børne- og ungemiljø så vidt muligt tilbydes støtte i deres nærmiljø sikres øget brugerinddragelse desuden skal de sociale institutioner være økonomisk balancerede og konkurrencedygtige Direktionens strategiske mål er service i udvikling medborgerskab samarbejde på tværs innovation Disse overordnede mål og strategier indgår i denne udviklingsplan sammen med Broens interne fokus- og udviklingsområder.

10 OVERORDNET UDVIKLINGSPLAN FOR BROEN FAGLIG UDVIKLING: ORGANISATORISK UDVIKLING: ØKONOMISK UDVIKLING: 1. PÆDAGOGISK PRAKSIS 2. UNGES RETTIGHEDER 3. SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OG PÅRØRENDE 4. DOKUMENTATION OG EVALUERING 5. KOMPETENCEUDVIKLING 1. INTERN KOMMUNIKATION 2. SUND LIVSSTIL 3. ARBEJDSMILJØ 1. ØKONOMISTYRING 2. FYSISKE RAMMER 3. LØNUDVIKLING

11 FAGLIG UDVIKLING PÆDAGOGISK PRAKSIS Fælles faglig forståelsesramme. Sikre at alle arbejder ud fra en fælles faglig forståelse og føler ejerskab i forhold til pædagogiske metoder. Der afsættes tid på fællesmøderne til pædagogiske drøftelser, videndeling og evaluering af praksis. Der er 4-5 fællesmøder på et halvår og heraf skal der prioriteres mindst 2 møder til faglige temaer. Der evalueres på et fællesmøde i slutningen af året løbende proces. Temadage/seminar afholdes årligt efter en nærmere fastlagt plan. Ved årets afslutning planlægges, hvorvidt der skal afholdes temadage eller seminar det efterfølgende år (eller en kombination). Psykologisk udredning af beboere. At alle beboere på Broen har fået tilbud om udredning, så den pædagogiske indsats bliver så optimal som muligt. På et husmøde laves en prioriteret liste over det aktuelle behov for udredning. I 2012 undersøges muligheden for at genoptage samarbejdet med den psykolog, der tidligere har stået for neuropsykologiske undersøgelser. Desuden kontaktes VISO i det omfang, det er relevant. Ultimo 2013 evalueres, hvorvidt behovet for udredning er dækket samt udbyttet af de konkrete udredninger.

12 FAGLIG UDVIKLING PÆDAGOGISK PRAKSIS Fortsat Pædagogiske planer for unge over 18 år. At den fælles skabelon for pædagogiske planer samt spørgeguiden til de unge er tilpasset Broens målgruppe. Der nedsættes en arbejdsgruppe til at optimere/tilpasse den nuværende skabelon. Desuden skal beboerne høres på et beboermøde, om der er punkter, de ønsker medtaget i planen. Skabelonen til den pædagogiske plan skal være færdig inden udgangen af Ultimo 2013 evalueres om skabelonen virker og den tilpasses eventuelt. Inklusion At de unge i videst muligt omfang deltager og er synlige i det omgivende samfund. Hjælpe de unge med at opsøge mulighederne i lokalmiljøet ud fra deres interesser og dagligdagsbehov. Være med til at formidle info om lokale arrangementer. Det er en løbende proces, både i dagligdagen og til handleplansmøderne. I sommeren 2013 gøres status på de unges deltagelse i lokalmiljøets tilbud o.lign. Være behjælpelig med at søge ledsageordning til de unge, der har behov for det. På handleplansmøderne i 2012 (og løbende fremover) skal behovet for en evt. ledsageordning drøftes. Ultimo 2012 tjekkes op på, hvorvidt alle unge med behov for ledsageordning har det.

13 FAGLIG UDVIKLING UNGES RETTIGHEDER Indflydelse på eget liv og på fælles liv på Broen. At de unge har kendskab til demokratiske processer og bliver i stand til at gøre deres indflydelse gældende. At der skabes nye traditioner på Broen. Fokus på handicapkonventionen i såvel det daglige arbejde som ved afholdelse af beboermøder og beboerråd. Med udgangspunkt i de gamle traditioner skal beboerne sammen skabe nye fællestraditioner for Broen. Beboermøder afholdes løbende og så vidt muligt ugentligt i Forskellige nye typer af arrangementer og ferier afvikles i 2012/13. I starten af 2013 evalueres udbyttet og rammerne for beboer-møderne justeres eventuelt. Sammen med beboerne drøftes erfaringerne og der lægges en plan for fremtidige traditioner (før sommerferien 2013). Brugertilfredshedsundersøgelser At resultatet af undersøgelserne bidrager til fortsat udvikling af Broen. Beboerne præsenteres for rapporten fra 2012 og involveres i eventuelle ændringer i praksis. Drøftelser på beboermøder i efteråret I starten af 2013 evalueres processen vedr. brugerundersøgelser i medarbejdergruppen. Rapporten indgår også i den generelle evaluering af pædagogisk praksis og den fælles faglige forståelsesramme. Se under pædagogisk praksis

14 FAGLIG UDVIKLING SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OG PÅRØRENDE Kommunikation At synliggøre og begrunde pædagogisk praksis i samarbejdet med forældre/pårørende så spændet mellem den professionelle og familiære tilgang mindskes. Opdatere hjemmesiden og sørge for at den er let tilgængelig. Regelmæssige nyhedsbreve. Flere aktiviteter for pårørende (under forudsætning af at beboerne ønsker det). Hjemmesiden skal være opdateret senest september I efteråret 2012 drøftes pårørende aktiviteter med beboerne. Hjemmesiden opdateres løbende. Brugerinddragelse Formalisering af rammerne for samarbejde i brugerråd o.lign. Beboere og pårørende inddrages i arbejdet med at skabe fremtidige rammer for pårørendes indflydelse på Broen. Forår 2012 afholdes fællesmøde med beboere og pårørende arbejdsgruppe nedsættes og på fællesmøde i efteråret, besluttes den fremtidige struktur. I starten af 2014 evalueres den nye samarbejdsstruktur kombineres evt. med nye brugertilfredshedsundersøgelser. Brugertilfredshedsundersøgelser Udvide omfanget af brugerundersøgelser, så de også involverer forældre/pårørende til over 18 årige (med de unges accept) Målet viderebringes i forbindelse med det fortsatte samarbejde med SIFA omkring udvikling af koncept for brugerundersøgelser. Tidsperspektivet er endnu ikke fastsat.

15 FAGLIG UDVIKLING DOKUMENTATION OG EVALUERING Elektronisk klient journal kaldet EKJ At samtlige relevante oplysninger vedr. beboerne journaliseres elektronisk. Der indledes samarbejde med kommunens nye konsulent på området. Senest i starten af 2013 skal alle være fortrolige med den elektroniske journalisering. Evalueres løbende. Videndeling omkring de unges trivsel og udvikling Sikre at alle medarbejdere har kendskab til beboernes mål og handleplaner. Målene for den enkelte beboer skal være konkrete og synlige for alle medarbejdere, så de bliver et af omdrejningspunkterne for den daglige evaluering. Det er en løbende proces i de daglige overlap og evalueringer samt på husmøder. Der evalueres på et fællesmøde i slutningen af året løbende proces. Sikre at beboerne har kendskab til drøftelser omkring deres egen trivsel og udvikling. Beboerne inddrages så meget som muligt, f.eks. ved deltagelse i overlap omkring sig selv. Ligeledes en løbende proces. I forbindelse med det årlige handleplansmøde drøftes det, hvorvidt beboeren har følt sig inddraget i arbejdet med at nå de opstillede mål.

16 FAGLIG UDVIKLING DOKUMENTATION OG EVALUERING Fortsat Daglig overlap og evaluering. Sikre at relevant information og fordeling af arbejdsopgaver er kendt af alle, så ingen er i tvivl om, hvem der gør hvad. At skabe rum for refleksion. Ved overlappet om eftermiddagen fordeles opgaver og der udveksles informationer planlæg så det kan foregå med åben dør. Om aftenen evalueres dagen med fokus på relationer og samarbejde. Faglige refleksioner noteres til brug for senere drøftelser i fælles forum. En daglig og løbende proces. Fokus på ressourcer. At samle organisationen om den gode historie og se muligheder for udvikling. Daglig italesættelse af den gode historie et fast punkt til overlap og morgenmøde. Samles op på fællesmøderne. En daglig og løbende proces.

17 FAGLIG UDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING Intern undervisning - BIKU At fastholde og dele viden internt i organisationen for såvel nye som gamle medarbejdere, studerende og eksterne interessenter. Der udarbejdes kursuskatalog med såvel tilbud som obligatoriske temaer for pædagogiske medarbejdere. Drøftes i MED-gruppen senest ultimo I starten af 2014 evalueres på udbytte og omfang af den interne undervisning. Videndeling omkring pædagogisk praksis Medarbejdere der har deltaget i eksterne kurser, forpligter sig til at videreformidle viden herfra på et fællesmøde Se desuden: Pædagogisk praksis fælles faglig forståelsesramme. Løbende proces. Forandringskompetencer Sikre at hele organisationen til stadighed er omstillingsparat og motiveret for tilpasning i takt med de aktuelle behov.

18 FAGLIG UDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING fortsat Udviklingssamtaler. At udviklingssamtaler implementeres som en tilbagevendende årlig samtale mellem nærmeste leder og den enkelte eller en gruppe af medarbejdere. Med henblik på drøftelse af opgaveløsningen og den enkeltes muligheder for udvikling og læring på arbejdspladsen. Nyt koncept for udviklingssamtaler skal udarbejdes. Samtaler efter det nye koncept gennemføres i foråret Form og indhold evalueres i efteråret 2012.

19 ORGANISATORISK UDVIKLING INTERN KOMMUNIKATION Vedligeholdelse af sig det konceptet En assertiv kultur direkte og konstruktiv dialog. Et tema i BIKU, hvor der både tænkes i træning og teori. Skal genopfriskes en gang årligt i 2012 bliver det en del af Broens seminar. Der evalueres løbende og emnet indgår desuden i den årlige MUS-samtale. Mødestruktur Sikre effektive og resultatorienterede møder. Der følges op på forløbet omkring mødekultur (Birgitte Sally). Og der skal findes en form for fællesmøderne. I efteråret 2012 arbejdes med en strammere struktur for møderne. I starten af 2013 evalueres møde-strukturen på et fællesmøde. Digital strategi At alle pædagogiske medarbejdere kan dokumentere og formidle mere nuanceret via digitale medier. BIKU skal understøtte arbejdet med visualisering og dokumentation både via PC og ipad. I løbet af 2013 skal alle skriftlige handleplaner suppleres med visuelt materiale. I foråret 2014 justeres BIKU-temaet i forhold til aktuel status. Kommunikation på tværs At sikre det gensidige kommunikationsniveau er tilfredsstillende. Morgenmøderne skal justeres og opkvalificeres. I efteråret 2012 skal rammerne for morgenmøderne være justeret. Indgår i evalueringen af den generelle mødestruktur i starten af 2013.

20 ORGANISATORISK UDVIKLING SUND LIVSSTIL Kost At alle unge har kendskab til kostens betydning for sundhed og velvære samt til sundhedsstyrelsens kostråd. Samtaler med beboerne om sund kost i det daglige og når der udarbejdes kostplan. Sikre at relevante kostråd er tilgængelige. En løbende proces. Der evalueres 2 gange årligt på beboermøde om huset generelt følger de officielle råd for kost og motion. Motion At de unge har kendskab til sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. motion. Samtaler med beboerne om vigtigheden af motion. Sørge for et bredt udvalg af motionsmuligheder. Sikre at relevante råd om motion er tilgængelige. En løbende proces.

21 ORGANISATORISK UDVIKLING ARBEJDSMILJØ Arbejdspladsvurdering (APV). At APV gennemføres som en løbende proces med henblik på at såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø er så optimalt som muligt. Eventuelle problemstillinger vedr. arbejdsmiljøet drøftes jævnligt i arbejdsmiljøgruppen og MED-gruppen. Desuden planlægges et årligt APVmøde for alle ansatte. En løbende proces. Arbejdsmetoden omkring APV evalueres på det årlige møde. ØKONOMISK UDVIKLING

22 ØKONOMISTYRING Overordnet økonomistyring. At sikre en månedlig opfølgning i ledergruppen, der giver mulighed for eventuelle justeringer. Der arbejdes på at kunne trække anvendelige rapporter fra kommunens økonomisystemer. Vides ikke pt. Medarbejderstyret økonomi. Sikre at den økonomiske ramme er kendt af alle og at der er et brugbart redskab til styring af den udlagte økonomi. Broens administration sørger for opgørelser over såvel den udlagte som den overordnede økonomi. Den udlagte økonomi opgøres månedligt til husene. Den overordnede økonomi gennemgås på fællesmøde ca. 4 gange årligt.

23 ØKONOMISK UDVIKLING FYSISKE RAMMER Vedligeholdelse og indretning. At beboerne inddrages i forhold til planlægning af mindre vedligeholdelsesopgaver og al indretning i fællesarealer både indenog udendørs. Temaet drøftes dels på husmøder og dels i beboerrådet. Der laves en prioriteret handleplan for vedligeholdelse. Drøftelser om indretning tages, når det er aktuelt. Handleplanen laves inden sommerferien Der evalueres løbende på om beboerdemokratiet og indflydelsen fungerer.

24 ØKONOMISK UDVIKLING LØNUDVIKLING Lønpolitik. At Broen har en synlig lønpolitik, der understøtter såvel kommunale strategier som Broens interne udviklingsplaner. Forslag til en lønpolitik drøftes i MED-gruppen, som også planlægger den videre proces med den samlede medarbejdergruppe. MED-gruppens udspil skal være færdigt (senest) i starten af Effekten af lønpolitikken evalueres i starten af 2014.