Hvor står Tyskland og Italien? Interview med Anja Dalgaard-Nielsen. Engle, djævle og andre europæere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11.09.03. Hvor står Tyskland og Italien? Interview med Anja Dalgaard-Nielsen. Engle, djævle og andre europæere"

Transkript

1 Hvor står Tyskland og Italien? Interview med Anja Dalgaard-Nielsen Engle, djævle og andre europæere 1. Schröder og Berlusconi på verdenskortet 2. De to nederlag 3. USA: Bølle og befrier 4. Tysklands tre valg 5. Ekkoet fra Weimar 6. Italien: Den svage stat og myten om Europa 7. Berlusconis egentlige betydning 8. Den gamle og den nye terror 9. Tyskland: Håbet og fortrængningen 10. Berlusconis fjender 11. Tyskland: Den konstante selvransagelse 12. Tyskland træffer valget for Europa Schröder og Berlusconi på verdenskortet Er det tilfældigt at de to lande er blevet dine felter - Tyskland og Italien? Af Clement Behrendt Kjersgaard, RÆSONs chefredaktør ANJA DALGAARD NIELSEN ADN: Både ja og nej. Tyskland førte til Italien, som igen førte til USA - og det ledte alt sammen igen tilbage til Tyskland og Italien og forholdet mellem de tre lande. At jeg kom til at beskæftige mig med de tre lande bygger til dels på tilfældigheder, men når man i dag kigger på dem samlet så giver det meget god mening. Tyskland og Italien har mange træk tilfælles når man kigger på dem også i den nuværende kontekst med kampen mod terrorisme og Europas forhold til USA. Så det er ikke tilfældige lande at sammenligne. Der er vel grundlæggende to fælles spørgsmål vi må stille til Tyskland og Italien. Dels: magtpolitikken og voldsanvendelsen - i hvor vid udstrækning har de to lande efter krigen gjort op med forestillingerne om hvad en stat er, hvad en stat har interesser og hvordan den opfører sig? Er de blevet helt ombygget? Og så sammenligningen med England og Frankrig: dér er vi VANT til at tale om sikkerhedspolitik, at betragte dem som aktører med legitime interesser - en opmærksomhed vi ikke vier til Italien og Tyskland. Er det op ad bakke at overbevise folk om at de her lande stadig har 'en national interesse'? ADN: Nu gav den tyske kansler Schröder jo en hjælpende hånd her sidste sommer, da han pænt takkede nej til at deltage i krigen i Irak. Og Berlusconi har også gjort sit til at få sat Italien på den internationale presses dagsorden med forskellige krumspring - bl.a. har han inviteret Israel og Rusland til at komme med i den Europæiske Union: noget som vistnok ikke var clearet med resten af de europæiske regeringsledere. Så man kan sige at de nuværende statsledere i Tyskland og Italien har 1

2 ligesom hjulpet lidt til hvad angår at overbevise folk om at de to lande faktisk også er store lande i Europa - og lande, som det er nødvendigt at se på når man forsøger at tænke europæisk udenrigspolitik og Europas forhold til USA. 2. De to nederlag Lad os prøve at tage det kronologisk. Nu er Tyskland og Italiens situation efter Anden Verdenskrig jo aktualiseret af demokratiseringsmålsætningen for Irak og spørgsmålet om hvad amerikanske soldater og baser er i stand til gøre. Hvad er det for en historisk arv og udgangsposition som de to lande får efter krigen? ADN: Det er jo begge to slagne magter - der kommer ud af Anden Verdenskrig som lande, der er bunden i det internationale hierarki; lande, der ikke er velsete i det gode selskab i vesten; lande, der økonomisk er komplet kørt og selvfølgelig politisk totalt delegitimerede. På den vis kommer de to lande ud af Anden Verdenskrig i den samme situation. Men der er så også store forskelle for de var ikke involveret i krigen på samme måde. Hvor Tyskland kom ud af Anden Verdenskrig med en utroligt stor magtforskrækkelse så stod det ikke helt så galt til i Italien. Italien har traditionelt set været en lang svagere stat end Tyskland - lige fra starten. Det var den sidste europæiske stormagt, der ankom på scenen - forenet sent, i 1861, med fremmede magters hjælp i øvrigt, ikke, som Tyskland, ved egen kraft. Italien kom sent på banen, det var en svag stat, og de fik et ordentligt smæk i deres første koloniale eventyr i Etiopien, hvor de - som nok den eneste europæiske magt - måtte lide et katastrofalt nederlag. Hele vejen igennem Anden Verdenskrig - som prikken over i'et - har Italien oplevet sig selv som en svag stat. Tyskland, på den anden side, har jo været en utroligt stærk stat. Forenet ved egen kraft, gennem krig; en dominerende magt i Europa - og den magt blev så drevet til sit ekstreme udtryk i Anden Verdenskrig, hvor Tyskland var aggressoren, og selvfølgelig har den fået et ultimativt udtryk i Holocaust. Eller: Holocaust blev i hvert fald det ultimative udtryk for tyskernes senere magtforskrækkelse. Så de to lande kom nok ud af Anden Verdenskrig på samme vis, men indstillingerne til magt var der forskel på. Italien, traditionelt svag. Tyskland, traditionelt stærk - nu pludselig svag og magtforskrækket. Vores overfladiske billede af Tyskland er jo i høj grad Anden Verdenskrig og Holocaust, men der er jo en LANG periode fra krigen mod Frankrig omkring i virkeligheden, næsten et helt århundrede hvor Tyskland var på vej op. Så Tyskland drog nogle andre lektier af Anden Verdenskrig end Italien. ADN: Der er ingen tvivl om at der var en kontinuitet i den italienske mentalitet: man kom fra at være i en svag position og man blev ved med at være i en svag position. Der er en kontinuitet i den italienske selvopfattelse fra foreningen i 1861 og så ind i den Kolde Krig. I Tyskland derimod er det afgørende, når man skal forsøge at beskrive deres identitet og deres syn på USA; at forstå den grænsedragning, 2

3 der blev foretaget i Man kom fra at være en stærk stat - man havde været en dominerende magt i Europa, man havde været en stat, der forstod sig selv som: en magtfuld stat. Og så blev man en stat, der forstod sig selv som en ikke-magtstat de utrolige forbrydelser og det utrolige chok, de medførte: det totale nederlag, den totale delegitimering af tysk politik og tysk magt, førte til at tyskerne opbyggede en ny identitet, der var baseret på den grænsedragning - til den magtfulde fortid og selvforståelsen som en magtfuld stat. Vel også næsten en delegitimering af tysk kultur? Man har denne her kulturnation og sprogområde, som har været et så avanceret og sofistikeret samfund, der bliver så uløseligt forbundet med noget så primitivt, inhumant og barbarisk som Holocaust. ADN: Der har været en mindre kraftig grænsedragning på det område. Det var først for nylig man fik ændret fx sine statsborgerskabslove, så nationsforståelsen har på nogen måder været bibeholdt intakt - samtidig har man dog så trods alt været et meget gæstfrit land op til for ganske nylig. Man har haft en meget liberal indvandrerlovgivning, netop baseret på ligesom at bøde, gøre op med fortiden osv. Men der hvor den afgørende, centrale grænsedragning var, det var på det udenrigspolitiske område - og det var på det militære: hvor man, fra at være en militærmagt og en stat, der førte sin egen uafhængige udenrigspolitik og en stat, der også førte aggressionskrige, temmelig mange gange: mod Frankrig, mod Østrig, mod Danmark og selvfølgelig i forbindelse medverdenskrigene, så blev man altså en stat, der definerede sig på helt forskellig vis og som førte sin udenrigs- og sikkerhedspolitik på en ganske anden måde. Havde det nogen betydning at tyskerne kæmpede til det sidste mens Mussolini faldt allerede i 1943? Havde det nogen indflydelse på hvor hårdt det satte sig? ADN: Ja, der havde jo ikke været meget intern modstand mod Hitler. Der havde været nogen - og man har lagt meget vægt på dét siden hen. Men alt i alt så var det et forholdsvis samlet samfund, Tyskland. I Italien var der ganske vist opbakning bag Mussolini og fascismen, men det var i og for sig kun en forholdsvis tynd fernis. Nedenunder var der alle de gamle, traditionelle fraktioner - der på god italiensk vis sloges med hinanden. Det braser igennem fernisen på et langt tidligere tidspunkt end i Tyskland. Tyskland var på mange måder et mere samlet samfund - Italien var meget mere fragmenteret. Det betyder selvfølgelig også at hvor tyskerne ikke havde ret meget at bygge deres nye identitet på - udover en grænsedragning - der havde italienerne meget mere at tage fat i. Fordi fascismen ikke havde været så bastant, og der havde været andre identiteter - under overfladen. Var fascismen i Italien også mindre 'totalitær' - forstået som: gennemtrængende? Det er noget af det, der er så slående ved nazismen og det, der også er en del af dens fascination stadigvæk, at den var så designet? ADN: Ja, det er der ingen tvivl om. Det ligger også i det forhold at fascismen formåede ikke at udrydde de andre identiteter eller gøre op med de andre politiske fraktioner - de vedbliver med at eksistere. De støttede ganske vist op om fascismen, men det gik ikke så dybt at de forsvandt. Der var også den fundamentale forskel at hvor nazismen førte til utrolige forbrydelser, mest ultimativt selvfølgelig Holocaust, der var der jo ikke noget tilsvarende i Italien. Italienerne lægger selvfølgelig selv vægt på 3

4 hvor meget de selv gjorde for at hjælpe jøderne og hvordan det ikke var dem, men tyskerne, der internerede de italienske jøder. Det er jo også ting, der betyder noget - i hvert fald i selvforståelsen. Du nævnte selv italienernes eventyr i Etiopien, som jo var en form for foreshadowing af krigen [varsel om, red.]. Ville det være rigtigt at sige at det, de gjorde havde mere karakter af traditionel imperialisme mens det som Hitler og nazismen stod for var en anden form for politisk projekt? ADN: Måske var fascismen et forsøg på at bryde med den svage-stats-status som man altid havde haft. Men man mente det ikke så seriøst! Nazismen var et langt mere ambitiøst projekt, og der var langt mere kraft og magt bag visionen end der var i Italien. Alene det forhold at der under den dér fascistiske fernis blev ved med at eksistere de normale, traditionelle fraktioner bliver jo vidnesbyrd om, at så mente man det måske heller ikke mere alvorligt. 3. USA: Bølle og befrier Hvad med synet på amerikanerne fra 1945 og frem til NATO-medlemskabet? Nu taler vi jo om antiamerikanisme herhjemme: hvor vi jo i Danmark i hvert fald har haft en opfattelse af, at NATOmedlemskabet og afhængigheden af amerikanerne var da velkomment, men var klart indplaceret i den strategiske kontekst og nødvendigt på grund af truslen fra øst. Har man haft et endnu mere ambivalent forhold til amerikanerne? På Rådhuset i München står der fx at 'her befriede amerikanerne os' - der var tale om en mærkelig kombination af befrielse og besættelse. ADN: Her er igen paralleller mellem Tyskland og Italien. For i begge lande var opfattelsen af USA tvetydig. USA var befrier, det er der ingen tvivl om - men USA blev også hurtigt til lidt af en bølle. Og specielt selvfølgelig da den kolde krig begyndte at spise til. Og det Tyskland og Italien har tilfælles i denne her forbindelse det er at de begge to balancerede meget prekært mellem øst og vest. Tyskland selvfølgelig fordi den geostrategiske placering gjorde, at det var utroligt vigtigt for Tyskland at der ikke blev krig - for hvis det skete, så ville Tyskland være fortid. Hvis der blev krig, ville det blive på tysk jord. Da atomvåben kom ind i spillet var det forholdsvis nemt at forestille sig hvad der ville være tilbage af tysk jord. Så Tyskland var i en meget udsat situation og forsøgte meget prekært at balancere mellem Øst og Vest. Man var selvfølgelig fuldt ud klar over - også på venstrefløjen - at hvis det havde været Sovjetunionen der havde befriet det, der blev til Vesttyskland, så havde der ikke været noget demokrati. Det blev man forholdsvis hurtigt klar over - man mistede ret hurtigt sine illusioner på det punkt. Så NATO-medlemskabet var meget, meget vigtigt - og det var det også for venstrefløjen. Dét accepterede man gradvist - og endeligt i slutningen af 50erne. Så på den ene side stærk afhængighed af USA og af NATO, stærk tilknytning selvfølgelig til de demokratiske frihedsidealer. På den anden side stort behov for at forholdet mellem Øst og Vest blev så gnidningsfrit som muligt - at det ikke kom til konflikt. I Tysklands tilfælde fordi det jo ville medføre at landet blev enslagmark. I Italiens tilfælde gik det prekære på, at Italien jo ganske vist var i den vestlige lejr, loyalt NATO-medlem, og tilsluttede sig demokratiske værdier, men samtidig havde Vesteuropas største kommunistparti. Det førte igen til en meget vanskelig situation: på den ene side var man trofast NATO-allieret, på den anden side så opbyggede man - lige så stille, i al diskretion - stærke forbindelser til Østblokken og endte med at blive 4

5 en af Sovjetunionens vigtigste handelspartnere. På sin vis havde Italien sin egen Øst-Politik - den tyske Ostpolitik er jo velkendt, men italienerne havde sådan set deres egen. Så her er der igen paralleller mellem de to lande - både i forholdet til vesten og til østen, og selvfølgelig også i forhold til nogle af de interne kløfter i samfundene mellem venstre- og højrefløjen. 4. Tysklands tre valg Både Frankrig, Italien og Tyskland har jo i virkeligheden ført hver deres form for balance-politik, kunne man sige. Men angående Tyskland: i forbindelse med genforeningen kom mange spørgsmål op igen - grænsen til Polen, om et genforenet Tyskland skulle være neutralt, osv. Er det dit indtryk at tyskerne i 50erne flirtede med idéen om sådan en neutral-status? Hvor længe var spørgsmålet om Vesttysklands tilhørsforhold til den vestlige lejr åbent? Var det uafklaret helt frem til slutningen af 50erne - lå det i luften at man kunne finde på andre geopolitiske løsninger? ADN: Der var egentlig tre muligheder for tyskerne. De kunne satse på NATO; de kunne satse på en europæisk løsning - eller de kunne forsøge sig med neutralitet. Den europæiske løsning faldt til jorden da det franske parlament nægtede at godkende det europæiske forsvarssamarbejde - og det er jo klart: det var alt for tidligt for de øvrige europæiske lande. De kunne ikke forestille sig at have en fælles hær med Tyskland, der ganske få år forinden var rullet ind over deres grænser med panserkøretøjer og kanoner. Så den europæiske løsning var ikke realistisk - og tyskerne havde ikke tid til at vente, for den Kolde Krig spidsede til: der var pres på fra øst. Neutralitet: man kom forholdsvis hurtigt frem til den konklusion, at Tyskland ikke ville være i stand til at forsvare sig selv, hvis det skulle blive angrebet. Og man kom også forholdsvis hurtigt af med sine illusioner om at Sovjetunionen ikke kunne finde på at opføre sig aggressivt overfor Vesttyskland - til trods for at Vesttyskland skulle være neutralt. Hvad der foregik i 1956 i Østblokken har nok været en central faktor i at få den tyske venstrefløj overbevist om at NATO var den eneste realistiske løsning, hvis man ville bevare den demokratiske ordning man havde. Så hjalp det selvfølgelig også den overbevisning at se udviklingen i Østtyskland - og hvorledes de gadeoptøjer der udviklede sig i starten af 50erne blevet slået ned med hård hånd: faktisk med hjælp af sovjetiske soldater. Det var noget, som fik billedet af Sovjetunionen til at krakelere en hel del i Vesttyskland - og som øgede overbevisningen om, at skulle man bevare sit demokrati så var man nok nødt til at have en eller anden form for overbevisende forsvarsaftale med de øvrige, vestlige lande. I Danmark og i mange dele af Vesteuropa har der været et mærkeligt abstrakt forhold til Østblokken - Bertel Haarder har brugt det udtryk at vi har haft "tilmurede vinduer" overfor hvad der skete bag Jerntæppet. Ville det være rigtigt at sige at dette at Tyskland nu var det eneste land i Europa, der var blevet kløvet gav vesttyskerne en langt mere akut og præcis og daglig fornemmelse af, hvad Den Kolde Krig handlede om, end man havde i den resterende del af Vesteuropa? I England, i Frankrig, i Danmark - hvor man kunne stå på afstand af det og betragte det mere afslappet? ADN: Det tror jeg ikke der er tvivl om. Berlin har jo været et knudepunkt - en generator for den der forståelse. Enhver tysker, der havde været i Berlin ville have haft oplevelsen af at køre igennem 5

6 korridorerne - de bevogtede korridorer igennem Østtyskland; at skulle passere igennem beton og pigtråd; overvåget af vagttårne og hundepatruljer. Enhver, der har prøvet at være i Berlin før Muren faldt - og det har trods alt mange tyskere - ville have fået et meget stærkere indtryk, en meget mere akut fornemmelse af hvad det var, der foregik. Også de gentagne Berlinkriser har selvfølgelig givet tyskerne en meget, meget stærk fornemmelse af, hvad der faktisk var på spil og hvor tæt østblokken faktisk var på - hvor udsat en situation Vesttyskland var i. Vesttyskland var jo ikke andet end en smal landtange, i grunden - delingen efterlod et forholdsvis lille Vesttyskland, og et eventuelt sovjetisk angreb skulle ikke nå mange kilometer frem før det var temmelig dybt inde i Tyskland. Og det er jo på kanten hele tiden - Luftbroen, Berlinmuren; de her ting indtræffer med 6-7 års mellemrum... ADN: Man bliver mindet om det hele tiden. 5. Tyskland: Ekkoet fra Weimar Vi springer lidt frem i det historiske forløb. I det øjeblik Willy Brandt kommer til og man får Østpolitikken, opstår der en mærkelig dobbelthed i vesttysk politik fra slutningen af 60erne og gennem 70erne. På den ene side: Berufsverbot og kampen mod Rote Armee Fraktion, hvor man er på yderkanten af konventionerne om terrorbekæmpelse. Hvor staten viser en meget beslutsom[!] side. Samtidig med at man har Østpolitikken - og du talte før om den tolerante indvandrerpolitik: den meget bløde demokratiske orientering. Den der dobbelthed, som var tydelig for resten af Europa i 70erne under kampen mod Baarder-Meinhof, var det noget der havde ligget i kortene forinden - i 50erne og 60erne? ADN: Det går nok længere tilbage. For ligesom at forstå den meget bastante indgriben i forhold til den hjemlige terrorisme skal vi nok tilbage og kigge lidt på Weimar-republikkens skæbne. Hvor man havde en demokratisk stat, der dog viste sig at være for svag til at kunne overleve. Man havde jo i Weimartiden haft problemer med højre-ekstremistisk terrorisme - og en af de medvirkende årsager til at republikken faldt, var at dét formåede den demokratiske Weimar-forfatning ikke at forsvare sig imod - den demokratiske Weimar-stat formåede ikke at overleve det. Og det har givet ophav til at man i dag har sådan nogle ting som årlige rapporter, der ser på hvorvidt der er nogen interne trusler mod den demokratiske stats stabilitet og overlevelsesevne. Man har installeret nogle mekanismer til at beskytte den demokratiske orden - og blandt dem er der altså temmelig håndfaste metoder, man kan tage i brug, overfor de kræfter - specielt højreekstremistiske. Så det er i virkeligheden overdetermineret, fordi man på den ene side har den indenrigspolitiske arv fra Weimartiden og så Koldkrigs-konteksten? ADN: Ja. Så der var altså en vilje til at bruge hårde midler indadtil - men udadtil, på grund af Anden Verdenskrig og på grund af den grænsedragning til fortiden, var der ingen eller meget lidt villighed til at bruge hårde midler. Specielt selvfølgelig på den tyske venstrefløj - og det spillede så igen sammen med Tysklands geografisk-strategiske placering under Den Kolde Krig - fordi hvis der var nogen, der skulle finde på at tage hårde midler i brug, så ville det jo gå ud over Tyskland - meget hurtigt. Og det 6

7 var ikke kun venstrefløjen, der havde den forståelse - det var selvfølgelig også højrefløjen, så der på tværs af det politiske spektrum var en meget stor modvilje mod den tanke at man skulle løse internationale problemer ved våbenmagt. Hvis ikke Tyskland havde haft hele den der interne kamp mod RAF i 70erne, ville man så have været MERE sårbar på østpolitikken? Ville Willy Brandts Østpolitik have virket mere opportunistisk eller selvinteresseret - som et "tysk projekt" end som det kom til at gøre, fordi man havde terrorkrigen? ADN: På grund at østpolitikkens timing tror jeg ikke at man var specielt sårbar overfor international kritik, fordi man jo fik det sat i vandet i forbindelse med en overordnet afspændingspolitik. Det var faktisk amerikanernes projekt - dét koblede man sig så temmelig hurtigt på, og man blev også ved efter amerikanerne havde opgivet det, men dér havde man ligesom fået det søsat. Så der var aldrig et forklaringsproblem? ADN: Det var ikke noget alvorligt forklaringsproblem - man havde sådan set taget amerikanernes egen idé op. Så havde man så givet den en drejning, det er jo klart - og man drev den også langt længere, og man var nok også betydeligt mere drevne udi den. Men decideret sårbar overfor international kritik? Nej, ikke så meget. 6. Italien: Den svage stat og den europæiske myte Hvad med det italienske samfund i den der periode? Man siger jo, at briterne for en del år siden blev meget overraskede over at blive overhalet af italienernes i BNP - ADN: De skændes vist stadigvæk om det! Men det var et chok for briterne, at denne her nation - sydeuropæisk, tilbagestående - pludselig meldte sig. Hvad er det, der sker i Italien fra 1945 frem? ADN: Der skete jo noget, som gradvist hjalp på det mindreværdskompleks, som Italien egentlig altid har haft i forhold til de andre stormagter i Europa - fordi Italien netop altid har været svagere - har været 'den svage stat' i det selskab. Der skete det i 1950erne at man oplevede et utroligt økonomisk boom - som man også gjorde andre steder i Europa, men det var særdeles stærkt, og blev oplevet særdeles stærkt i Italien, fordi man netop kom fra den der position af relativ økonomisk underudvikling og udenrigspolitisk svaghed. Boomet faldt så sammen med medlemskabet i det Europæiske Fællesskab - dét gav anledning til det egentlig meget interessante fænomen at "velstand" og "Europa" blev meget tæt sammenknyttet i Italien. Så tæt sammenknyttet at man nærmest kunne kalde det en myte - Myten om Europa. Europa som symbolet på modernisering, fremgang, og også: politisk stabilitet - for Italien kæmpede jo stadigvæk videre med korruption; sandelig også med underudvikling i den sydlige del af landet. Men på grund af det her tidsmæssige sammenfald - og selvfølgelig var der også en kausal sammenhæng: det var selvfølgelig af økonomisk betydning for Italien at komme med, men det var til 7

8 dels også på grund af tilfældigheder at boomet i 50erne faldt sammen med EF-medlemskabet, og det udviklede sig i Italien til en meget stærk myte om Europa. Som jo i grunden også har sit modstykke i Tyskland: Der var Europa jo også af utrolig stor betydning, fordi den europæiske integration var ligesom symbolet på den tyske grænsedragning til fortiden. Dét at man integrerede sig i Europa, at man - i stigende grad - opgav sin magt til fordel for fælles-europæiske institutioner var jo for Tyskland et udtryk for at man havde lagt fortiden bag sig. Jf. det her tyske mantra: "Ikke et tysk Europa men et Europæisk Tyskland" - i begge de to nationers tilfælde bliver der sat et lighedstegn mellem Europa og moderniteten, i virkeligheden? ADN: Jeg vil ikke sige moderniteten, for det kan jo både være et positivt og et negativt ord, men: fremskridt. Der blev sat lighedstegn mellem Europa og progressivitet. Ditlev Tamm sagde forleden i RÆSON at vi har et "operette-syn" på politik i Sydamerika: det er ikke så alvorligt, dét, der foregår. Måske har vi det samme forhold til Italien, men når man så læser dækningen af Berlusconi så opdager man at det jo er en dybt alvorlig situation. Ligger der i det med, at Mussolini aldrig 'kom ned til bunden' af det italienske samfund at når det kan være så vanskeligt at få korruptionen udraderet, at det går så langt tilbage? ADN: Ja, det går temmelig langt tilbage: korruptionen hænger i grunden sammen med dét at Italien var en svag stat. Den italienske statsmagt var altid svag - dvs. at borgerne kiggede andre steder hen, hvis der var problemer de skulle have løst. Hvis der var ting, der skulle gøres, så var det ikke staten, man vendte sig til - så vendte man sig til bekendte, netværk - og det er jo kernen i korruptionsspørgsmålet [og også i mafia-problematikken] at man simpelthen var nødt til at kigge efter alternativer til den svage stat. Vi har måske indtrykket af at spørgsmålet om korruptionen slet ikke hører hjemme i den politiske sfære, fordi det har så meget at gøre med det italienske samfund på mikro-planet. ADN: Man kan sige at det er normaliseret. Korruptionen er normaliseret i en sådan udstrækning, at det egentlig ikke er noget, som man gider diskutere. Det er engang blevet sagt, at når man ser på italiensk politik, så skal man hverken kigge efter engle eller djævle - kun efter gennemsnitlige syndere. I dét ligger der at alle - i en vis udstrækning - har været involveret i det her, fordi det simpelthen er den måde, det italienske samfund fungerer på. Det er olien i det italienske samfund - og det er alle godt klar over. Derfor er man heller ikke specielt fordømmende overfor de politikere der har været involveret - for det har de alle sammen. Men dét forstår man ikke altid ude i Europa. Men der ligger jo et paradoks i at Italien på den ene side har ønsket om at blive en del af Europa - en rigtig magt, rig, og opnå en masse af de udviklingstræk vi herhjemme forbinder med sekulariseringen: blive et moderne samfund. Man kan godt få indtrykket af, nu med den debat, der kører om Berlusconi, at de selv som du siger ikke gider diskutere dét. Hvad er det for nogle faktorer, der i 50erne, 60erne, 70erne kan forklare hvorfor italienerne ikke tager et opgør? Mens man i Tyskland har præcis den modsatte søgen efter renhed og klarhed og korrekthed - modsat Italiens accept af gråzonerne. 8

9 ADN: Hvad angår den europæiske presse og synet på Italien: det er jo meget interessant at fordi der eksisterer denne her myte om Europa, så er man selvfølgelig i Italien utrolig imagebevidste. I Italien betyder det noget hvad den europæiske presse skriver. Man er meget bevidst om sit image - fordi Europa er så vigtigt. Det, jeg tror der er sket lidt i forbindelse med Berlusconi-sagen, det er at specielt den angelsaksiske presse har været meget aggressiv. Og i en svag stat kan man jo også kommer dertil, hvor man sådan ligesom går i den anden grøft og siger; "Jamen, så vil vi slet ikke høre på kritik!" Jeg vil sige: italienerne er normalt meget, meget imagebevidste, og meget opmærksomme på hvad der bliver skrevet i den europæiske presse om deres land. De synes ikke det er sjovt, når der bliver skrevet om korruptionen, om økonomisk underudviklingen i syden og det ene og det andet - det ER noget, de tager alvorligt. Jeg tror at i denne her specifikke sag har blade som The Economist og The Financial Times været så aggressive, at man nu ligesom ikke gider diskutere det mere - nu er man blevet træt af den der eksterne kritik. Du siger at de er meget bevidste om hvad de udenlandske blade skriver, men der er jo mange vurderinger der går på at den italienske mediesituation er kapslet ind, så de ikke får andet end Berlusconis nyheder? ADN: Ja - men det ER så ikke rigtigt. Specielt hvad angår dagspressen, den trykte presse, er der mange forskellige aviser - læserne får mange forskellige vinkler, og der rapporteres også temmelig meget fra den udenlandske presse. Det hænger normalt sådan sammen, at jo større et land man opholder sig i jo mindre er udlandssektionen i dagbladene - Italien er et af de større lande, hvor der faktisk er en forholdsvis god dækning af udlandsstof, og altså også af hvad andre mener om Italien. Hvordan forklarer du så britiske presses interesse og aggressivitet? Hænger det sammen med EU - at man ser det som en måde at angribe Kontinentet på, som noget farligt, korrupt, fremmedartet? ADN: Det er ingen tvivl om at det forhold at Berlusconi har masser af kasketter på - og at han er premierminister i et af de største europæiske lande, at det, målt med vores standarder, er temmelig betænkeligt. Det jeg blot prøver at sige det er, at målt med italienske standarder er det ikke nødvendigvis så betænkeligt. Fordi Berlusconi såmænd ikke er værre end så mange politikere og italienerne ser det ikke som nogen katastrofe, som nogen uhyrlighed. Men målt med britiske standarder: ja, bevares, så er det sandelig uhyrligt - men man er måske gået lidt over gevind i denne her sag. Det har været lidt kontraproduktivt, tror jeg, i forhold til at skabe mere debat i Italien selv. Men det er jo et interessant paradoks. Når du siger at den italienske presse ER optaget af deres rygte i udlandet, ønsker "fremskridtet" og "Europa" hvad ER det så i deres selvopfattelse, der gør at de kan leve med et samfund der har hvad alle andre omkring dem [måske undtagen franskmændene!] opfatter som et moralsk problem? ADN: Man har måske ikke haft så meget valg. Der skete jo det i Italien efter Anden Verdenskrigs afslutning at man fik en meget tilfrosset politisk situation - man havde Vesteuropas største 9

10 kommunistiske parti, der af geostrategiske årsager dårligt kunne sidde med regeringsmagten. Overfor det her store kommunistiske parti havde man så kristdemokraterne og en række mindre partier, og det politiske system, der så udviklede sig det bestod i at kristdemokraterne og forskellige andre småpartier dannede regering - det var så samtidig meget fragmentarisk, så de der regeringer havde det med at gå i stykker, hvorefter de blev gendannet. De måtte nødvendigvis gendannes af de samme partier - fordi kommunisterne ikke var stuerene. Det vil sige at man fik en situation, hvor man ikke havde nogen reel vekslen i de partier, der var ved magten. Der udviklede sig så efterhånden et system, hvor man delte i døren - eller i korridoren. På dén måde regerede man Italien. Det var så samtidig en statsmagt, der forblev forholdsvis svag. Det store problem i Italien var det underudviklede syd. Og statsmagten var simpelthen ikke stærk nok til at få gjort noget ved det problem - man havde måske heller ikke de økonomiske muligheder for virkelig at få gjort noget ved det. Så endte det lidt med en laden-stå-til. Havde man virkelig skullet gøre noget ved problemet så havde man måske skullet danne en meget bred regering og forsøge at skabe en meget bred, national konsensus. 7. Berlusconis egentlige betydning Man er så vant til statistikkerne om antallet af italienske regeringer, der for os lyder absurd, men ligger der i det du siger, at der altså er en større grad af kontinuitet i italiensk politik under det tilsyneladende kaos? ADN: Jo - stor kontinuitet. Hvis man kigger på hvem, det er, der har dannet de der snart 50 regeringer som Italien har haft siden 1945 så vil man se mange gengangere. Der har ikke været nogen reel vekslen i magten: det kom så først med Berlusconi. Med Berlusconi fik man for første gang reelt en ny politisk kraft - og det er måske også en af årsagerne til at italienerne er villige til at tilgive ham nogle af de synder, han - ganske korrekt - beskyldes for. Hvis vi andre ikke værdsætter den kontinuitet kan det måske også forklare den britiske presses dækning: det sidste man ser Berlusconi som er et pust af frisk luft. Hvorfor sker det så sent? Det er 1994, hvor han første gang kommer til. Var der en udløsende faktor på det tidspunkt? ADN: Selvfølgelig var der opgøret med korruptionen. "Operation Rene Hænder" og forsøget på at gøre op med mafiavæsnet og korruptionen osv. satte skred i mange ting i det italienske samfund. Og i den proces, der startede i 1992 med mordet på dommer Falcone, blev der sat spotlight på nogle ting, som italienerne egentlig godt vidste men som pludselig blev hevet frem i lyset. I den forbindelse var der mange italienske politikere, der fik ørerne i maskinen. Det var så nok dét, der skabte basen for Berlusconi - der skabte muligheden for at han kunne gøre sin entré på den politiske scene. Han var jo ikke politiker men forretningsmand, og kunne så præsentere sig selv som et alternativ til de her gamle, korrupte folk, der havde siddet ved magten de sidste 50 år --- for nu at overdrive lidt. Jeg vil tro, at det var "Operation Rene Hænder" - der ligesom skabte plads til Berlusconi. 10

11 Hvad har kommunistpartiets skæbne været i den der periode? ADN: Mod slutningen af 60erne fandt man en modus vivendi. Der var uroligheder i Italien mod slutningen af 60erne - der var gadekampe, bombesprængninger, sociale protester, men man fandt egentlig en modus vivendi med kommunistpartiet således at man ofte egentlig på lokalt niveau reelt set delte magten. Poster, investeringsprojekter, infrastruktur - man delte det mellem sig. På den måde havde man sådan set et forhold, der fungerede meget godt. I hvert fald i den forstand at man havde social ro. De Røde Brigader opleves ikke som en udløber af det? ADN: Jo, det gør det helt afgjort. Det er klart at det at kommunistpartiet og kristdemokraterne indgår denne her form for underhåndsaftale, finder denne her modus vivendi, dét er naturligvis ikke alle, der er tilfredse med det. Der er selvfølgelig elementer længst ude på venstrefløjen, der aldeles ikke var tilfredse med det - og som så greb til væbnet kamp, som en reaktion på dét her. Det bliver set som helt illegitimt, ikke? Der er ikke nogen offentlig sympati? ADN: Der er måske nok en vist offentlig sympati, men den forspilder de her fraktioner. Dét, der sker i Italien - i modsætning til i Tyskland - det er at det udvikler sig ekstremistiske grupperinger der griber til våben både på højre- og på venstrefløjen. Og de politiske mord, attentater, skyderier i gaderne, kidnapninger, de rammer langt bredere i Italien end de gør i Tyskland, hvor de trods alt er meget fokuseret på samfundets virkelig topfolk. I Italien er det også direktører selv for små og mellemstore virksomheder; underdirektører. Det, der også sker er at i sidste halvdel af 70erne er det kommet dertil hvor almindelige italienere, specielt i Rom, som en del af deres dagligdag tænker på faren for at blive ramt af terrorisme. Der var skyderier i restauranter og på gaden, simpelthen. Det rammer langt bredere end i Tyskland - også fordi vi både har højre- og venstrefløjsekstremisme, og også selvfølgelig har opgør mellem de to sider. Uskyldige risikerer at komme i klemme - og det gør de egentlig i forholdsvis vid udstrækning i slutningen 1970erne. Det betyder at der på det tidspunkt er meget stor offentlig sympati for de speciallove og specialdomstole man indfører. Og det påvirker selvfølgelig også italienernes syn på hvad der foregår i USA i dag. Man har haft terroren inde på livet på en anden måde end tyskerne. De havde også terror, men det ramte ikke så bredt. Den forskel påvirker synet på USA og kampen mod terror i dag. 8. Den gamle og den nye terror Mange har sagt, at hvis 11/9 havde fundet sted i Europa - havde det ikke været Pentagon men Brandenburger Tor - havde reaktionen været en anden end i USA, for europæerne er vant til terrorisme fra ETA, IRA osv. Fordi vi ikke har amerikanernes følelse af usårlighed havde vi ikke fået helt det samme chok. Er du enig i det? 11

12 ANK: Hvis vi forestiller os at man havde haft de samme tabstal - og det havde man jo ikke haft hvis målet havde været Brandenburger Tor - havde haft en situation med lignende konsekvenser; så tror jeg sådan set nok at chokket og rystelsen i Europa havde været stor. Der hvor jeg tror den afgørende forskel ligger, det er i dét at europæerne ikke ville have haft midlerne til at reagere på samme måde som amerikanerne, udenrigspolitisk-militært. Amerikanerne har reageret både internationalt og nationalt: på den internationale scene med Afghanistan, Irak, Kampen mod Terror, osv. Derhjemme er der jo også sket store ting og sager, ny strammere lovgivning; en række initiativer til at skabe en højere grad af beskyttelse af samfundet mod den her slags ting. De samme initiativer kunne man sagtens forestille sig i Europa, hvis Europa havde været målet for et anslag af sådanne dimensioner. Ja, vi har haft terrorisme i Europa, men 3000 mennesker; 3000 ofre; det er trods alt i en anden størrelsesorden end hvad man har oplevet i Europa. Det tror jeg ville have fremprovokeret en meget stærk reaktion. Terrorismen både i Italien og Tyskland var jo i hvert fald symbolsk relateret til Den Kolde Krig, konflikten mellem venstre og højre, der var en symmetri mellem den indenrigspolitiske konflikt og det udenrigspolitiske. Er der en fundamental forskel mellem den og så den terrorisme vi har i dag, som i den udstrækning den er relateret til de indenrigspolitiske forhold betragtes som relateret til spørgsmålet om flygtninge og indvandrere, multikulturalisme? ANK: Ja, der er en fundamental forskel i terrorismens natur - og derfor også i den måde, vi forholder os til den på; eller måske: bør forholde os til den på. Den terrorisme, man oplevede i Europa i 1970erne, henvendte sig til et publikum: dét, man ønskede både i Italien og i Tyskland det var jo en omorganisering af samfundet: et andet politisk system. Man forsøgte ved hjælp af de her aktioner at skabe opmærksomhed omkring dét - og henvendte sig til et publikum. Det kunne ikke hjælpe noget at det blev alt for blodigt - for så ville man jo fremmedgøre dem, man forsøgte at overbevise. Nutidens terrorister henvender sig ikke til noget publikum - i hvert fald ikke i de lande, hvor de slår til, og hvis de henvender sig så er det ikke for at overbevise dem om noget men så er det for at gøre dem bange; så er det for at skabe frygt. Her er det pludselig en helt anden kalkule, der gør sig gældende: nu er det ikke at spørgsmål om at minimere eller holde tabstallene på et begrænset niveau, for ikke at fremmedgøre folk - nej, nu er det et spørgsmål om at få så store tabstal som muligt for at gøre folk bange. Det vil sige at den terrorisme som USA har oplevet er en ganske anden end den som Europa oplevede i 70erne. Der er også en anden faktor, der spiller ind. Man ved at organisationer som Al-Qaida har søgt at udvikle biologiske våben, at de ønsker at udvikle nukleare våben - og så rejser der sig et helt andet perspektiv. Selv hvis 1970ernes terrorister havde haft adgang til masseødelæggelsesvåben kan man ikke forestille sig de havde brugt dem, netop fordi de havde et publikum, som de ønskede at overbevise. I dag er der sket en demokratisering af teknologien: de midler man kan tage i brug for at skabe død og ødelæggelse er blevet nemmere at komme i nærheden af. Man har så samtidig en terrorisme der har det som en del af sit mål - som et selvstændigt mål - at skabe høje tabstal. Dét giver den selvfølgelig en anden karakter. 12

13 Det lyder absurd at sige, men i en vis forstand var den gamle terrorisme 'meningsfuld' i en bestemt indenrigspolitisk kontekst: hvad enten det var Baskerlandet, venstrefløjen - hvor der, som du siger, hvis der var et publikum til ødelæggelsen af World Trade Centre, så sidder det ikke i USA. ANK: Jo, der sidder et publikum i USA, men det skal gøres bange. Det skal ikke overbevises om noget meningsfuldt - det skal bare gøres bange. Idéen er selvfølgelig at dét skal påvirke amerikanske politikere: et af de påståede mål i hvert fald for Al-Qaida er at få USA til at trække sig ud af Mellemøsten. Terrorismen er altid meningsløs for dem, den rammer: det er lige meget om det var terrorismen i 1970erne eller dagens terrorisme. Meningsløs er den altid, men det er klart at hvis man ser på det fra terroristens side så har den jo mening, og det har dagens terrorisme også, den har også mening for selvmordsaktivisterne, og her et af formålene at få USA til at rykke tilbage. Men så er vi ude i den internationale kontekst. Hvis man var amerikaner kunne man - lidt Kagan-agtigt - sige: det, europæerne gjorde overfor den gamle terrorisme, særligt på venstrefløjen, var at man søgte i hvert fald at starte med at udstede en forståelse: "Hvad er årsagerne til det her? Hvad fortæller det om vores samfund?" Et element af selvransagelse, som måske er sværere at få øje på i dag? ANK: I det amerikanske samfund? Nej, jeg tænker på det europæiske: Ville der være mindre tålmodighed den islamisk fundamentalistiskinspirerede terrorisme end med den gamle? ANK: Ja, mindre tålmodighed - det er klart. Jo mere drastisk terrorismen er, jo mindre tålmodighed bliver der. Man så det fx i Italien, hvor der måske nok i starten af 70erne stadig var en vis offentlig sympati, en vis forståelse og en vis vilje til at forsøge at sætte sig i terroristens sted - til at forstå hvorfor. Så blev der, hen mod slutningen af 70erne hvor terrorismen blev en mere og mere konstant og truende faktor, også i almindelige italieneres hverdag, mindre og mindre forståelse for det. Nu er det jo ikke sådan at den islamiske terrorisme er en stor faktor i de fleste europæeres hverdag, men den frygt den skaber er jo en konstant faktor - og det gør så at tålmodigheden er mindre. Men jeg synes dog ikke at vi er totalt blottede for selvransagelse: der er trods alt stemmer i Europa, der siger. 'Vi skal måske også tænke lidt på hvad vi gør for at integrere vores egne store, muslimske mindretal. At vi måske også selv bidrager til at skabe grobund for at der kan rekrutteres her, i vores lande. At vi måske også selv har medvirket til at skabe en situation, hvor det har kunnet lykkedes for terrorister at have deres logistiske baser og sociale netværk, gå i skole og på universitetet, i vores storbyer, uden at myndighederne vidste hvad der foregik. Uden at myndighederne vidste at der blev planlagt et anslag som 11.september.' Så en vis selvransagelse har der måske nok været, men så har der selvfølgelig samtidig været andre ting i spil - langt strammere regler for immigration. 9. Tyskland: Håbet og fortrængningen Der er jo en opfattelse af at Italien og særligt Tyskland de sidste 50 år er blevet 'magt-fri' eller 'magtløse' samfund, på en moderne måde, uden Falklandsøerne og Elfenbenskysten, hvad nu franskmændene og englænderne ligger og roder rundt i. Men der ligger måske noget i andet i dit argument: at man i 13

14 Tyskland måske afstod fra magtmidler men var klar over 'magtens tilstedeværelse' qua Den Kolde Krig og den historiske arv. Ville det være rigtigt at sige at Tyskland er et samfund, hvor man er SPECIELT opmærksom på magtpolitikkens konsekvenser og realitet og derfor vier tilbage fra den? ANK: Man har jo haft magtpolitikkens realitet tæt inde på livet, ikke? Anden Verdenskrig: 6 millioner tyskere døde, alle de store tyske byer bombet i smadder, folk der sultede i årene efter. Man har haft konsekvenserne af overdreven magtpolitik inde på livet - og det havde man så fortsat på grund af Den Kolde Krig. Bevidstheden om at indenfor få timer kunne Tyskland blive lagt øde. Så der var en bevidsthed om magten. Samtidig så var der nok en vis fortrængnings-reaktion, for i den nukleare tidsalder var det jo ikke rart at forestille sig at Tyskland indenfor få minutter kunne udslettes fuldstændigt fra verdenskortet. Der har nok været en vis fortrængning, og jeg tror dét var en af årsagerne til at man i 1980erne i forbindelse med euro-missilerne - debatten om deployering af kortdistanceraketter i Tyskland skulle se en så voldsom en reaktion fra offentlighedens side og fra fredsbevægelsen. Deployeringen af de missiler mindede tyskerne om at der var noget sådant som nukleare våben; at der var nukleare våben rettet mod Tyskland - og at en nuklear konflikt var en mulighed. Der blev ligesom prikket hul i det psykologiske skjold, man lige så stille havde opbygget. Der er jo ikke nogen mennesker, der kan holde til at være bekymrede hele tiden: vi kan ikke konstant gå og tænke på at vi kan få en nuklear raket i hovedet, indenfor få sekunder, og at vores land kan blive fjernet fra kortet ved et tryk på en knap. Men dét var Tysklands vilkår. Var der kommet en øst-vestkonflikt havde Tyskland været et af de første ofre. Den brede befolkning - jeg taler ikke om politikerne - opbyggede efterhånden et vist psykologisk skjold, en naturlig reaktion. Det skjold blev der ligesom prikket huller i 1980erne, og derfor så man en meget, meget voldsom reaktion. Så jo - man har haft en bevidsthed om magten, magtens konsekvenser og specielt: de negative sider, men der var samtidig en vis fortrængning. Det er det, der gør, at tyskerne i dag har meget svært ved at forestille sig landet selv som en magtudøver. Dels er det et bevidst valg - en grænsedragning - men der er også et element af fortrængning i det: man ville simpelthen ikke tænke på magten og dens konsekvenser. Der er vel også nogle historiske linjer i det. For på det tidspunkt i 80erne har man godt nok haft den interne terrorisme men også en periode på næsten 20 år fra Cuba-krisen med detente, Helsinkiprocessen, Østpolitikken: en fornemmelse af optøning (trods foråret i Prag og Afghanistaninvasionen), som får et fur i 80erne. ANK: Det er klart. Man var kommet langt: den almindelige tysker havde mærket Østpolitikken, i den forstand at det var blevet langt nemmere at få kontakt med slægtninge i Østtyskland; der var langt mere udveksling; det var nemmere at få telefonopkald igennem; tilladelse til at besøge slægtninge --- på den måde havde den almindelige tysker oplevet en klar forbedring: det var en politik, der kunne mærkes. Det er jo klart: dét var ikke noget, man havde lyst til at give afkald på. Og derudover var der selvfølgelig storpolitiske konsekvenser af det: i det øjeblik afspændingspolitikken røg var det klart at muligheden for en konflikt - dvs.: muligheden for at Tyskland skulle komme i klemme - selvfølgelig var mere reel. Man havde ikke lyst til at tænke på det, man havde ikke lyst til at forholde sig til det, og man havde selvfølgelig ikke lyst til at det skulle ske. Så der var flere grunde til at man meget nødig ville give slip på Østpolitikken. 14

15 10. Italien: Berlusconis fjender Du nævnte før opfattelsen EU som noget grundlæggende positivt og progressivt. Og i modsætning til Danmark er man klar over: 1 EU vil have indre-politiske effekt på det samfund, man sidder i, 2 man betragter 1 som en positiv udvikling: Der er italienere, der hellere vil regeres fra Bruxelles end fra Rom. Der lå i det, du sagde før at der er sket en galvanisering omkring Berlusconi efter at The Economist har gjort ham til ræv i rævejagten. Der er vel en mærkelig balance mellem stolthed og ydmyghed: på den ene side mindreværdet (man var en svag stat), men når vi så Berlusconi i denne her duel med tyskerne tidligere på året tænkte mange at dét er udtryk for en arrogance, der er udtryk for at Italien er alt andet end færdig med at markere sig. I forhold til EU kunne man sige at Italien er så fremmedartet - politisk, kulturelt, sociologisk - at vi er 20 eller 30 år fra at kunne bygge deres politiske system sammen med vores i en europæisk føderalstat. ANK: Angående spørgsmålet om hvorvidt Italien vil markere sig yderligere, om Berlusconi vil lave flere krumspring og gentage nogle af de eklatante fejltagelser, han har begået i starten af formandskabet: Med Berlusconi kom der lidt et brud i den italienske udenrigspolitik. Man havde som konsekvens af sin status som svag stat og sin placering lige på grænsen mellem Øst og Vest, egentlig holdt en meget lav profil i udenrigspolitikken. Man havde forladt sig på presenza: man var til stede i internationale fora og organisationer, men man havde ikke nogen aktiv eller ledende rolle, fordi man havde så mange interne problemer og fordi man havde så mange dilemmaer og så mange balancer, man skulle forsøge at opretholde, at hvis man forsøgte at tage en mere ledende, progressiv, aktiv rolle så ville det nødvendigvis føre til intern splittelse. Så det var det, man kom fra: Der kom så, med Berlusconi, et forsøg på til dels at bryde med dét. Der kom pludselig en mere ambitiøs udenrigspolitik, og også nogle gange en lidt mere aggressiv udenrigspolitik. Hvor man hidtil havde set Europa som mål og middel; symbol på alt godt - så kom der nu en lidt mere kritisk indstilling. Og der kom også i en række andre sager en lidt mere klart profileret italiensk linie, man forsøgte at markere sig lidt stærkere. Det ser man selvfølgelig også i Berlusconis politik i dag. Fx? At invitere Israel og Rusland til optagelse i Den Europæiske Union --- det kan man godt sige er et måske ikke særlig seriøst men trods alt særdeles markant udenrigspolitisk tiltag. S har han også forsøgt at opbygge et bedre forhold til USA - hvilket i øvrigt også er lykkedes ham, og det er jo et andet punkt hvor han profilerede sig fordi det netop har fået ham til at stå i kontrast til de store kontinental-magter: Tyskland og Frankrig. Også i forhold til landene i Nordafrika har man ført en lidt mere aktiv politik end før. 15

16 Tror du den mere pro-amerikanske linie - jf. Spanien også - er ren midlertidig opportunisme eller noget, der er kommet for at blive? ANK: Berlusconi har sådan set bragt sig selv i en lidt prekær situation ved at føre den linje. Godt nok har der, som du nævnte, været en vis galvanisering og den måde den engelsksprogede presse har behandlet Berlusconi på har fået italienerne til at rykke lidt tættere sammen om ham. Men samtidig har Berlusconis støtte til USA og til krigen i Irak skaffet ham problemer på halsen - fordi det aldeles ikke er noget, den katolske kirke bryder sig om. Og den katolske kirke er en meget stor magtfaktor i italiensk politik - med stor indflydelse på meningsdannelsen. Berlusconi har på grund af sin støtte til krigen bragt sig selv på kant med kirken. Han har tidligere bragt sig på kant med andre væsentlige magtfaktorer i det italienske samfund - bl.a. Banca Italia, den økonomiske sektor, en række af de største business-organisationer. På grund af andre spørgsmål - problemer med at få gennemført reformer, problemer med pensionsreformer. Det er en anden sag, men det betyder alt i alt at Berlusconi sådan set har bragt sig lidt på kant med mange væsentlige magtfaktorer i det italienske samfund. Spørgsmålet er derfor, om han kan blive ved med at føre den politik, han fører - og svaret vil selvfølgelig afhænge af mange faktorer. Han kan godt klare sig uden den katolske kirkes støtte, hvis det lykkes ham at komme i kridthuset igen blandt forretningsmændene og Banca Italia. Men det vil afhænge af mange faktorer - af hans økonomiske politik også. 11. Tyskland: Den konstante selvransagelse Hvad er den største illusion som man i den danske opinion har når det gælder Italien og italiensk politik? ANK: At det giver mening! At det er logisk! At det fungerer som det fungerer herhjemme. At alting skal tages for pålydende og at tingene er transparente og gennemsigtige. Og hvad med Tyskland? ANK: Det, der altid slår mig, det er at man ikke hører ret meget til Tyskland herhjemme. Man hører i grunden ikke ret meget til Tyskland i den danske presse. Jeg tror måske en af de store --- jeg vil ikke kalde det en illusion, men det virker som om man ikke mener Tyskland er helt så vigtigt, som det er. Tyskland er utroligt vigtigt: selvsagt er landet utroligt vigtig for os økonomisk, som vores største handelspartner, men politisk og sikkerhedspolitisk, der tror jeg også Tyskland er en væsentlig faktor og i færd med at blive en endnu væsentligere faktor. Hvilket bringer os til det sidste spørgsmål - om Tysklands placering her de sidste år. I retrospekt kan man se hvor tæt Tysklands genforening hang sammen med Maastricht-traktaten og det tempo, der kom i den europæiske integration. Man kunne sige at dét vi har set i den periode - i koncentreret mini-perspektiv - er en gennemspilning af de sidste 50 år: tyskerne, der bliver frygtet af alle, men som siger at de ønsker 'ikke et tysk Europa men et europæisk Tyskland'. Er det rigtigt? Kan man sige at Tyskland virkelig har fuldstændigt omsmeltet enhver national prætention i det europæiske projekt? 16

17 ANK: Den tyske omdannelse er reel nok. Det er lykkedes at installere en konstant selvransagelse i den tyske, politiske kultur. Det er utroligt at se de tyske medier, de tyske politikere, de tyske debatter: fortiden er et konstant element. Man har installeret selvransagelsen nærmest som et konstant træk. Jeg tror ikke der er stor fare for at historien kan gentage sig. Det er et samfund, som er så bevidst om sin historie at dét nok er uden sammenligning. Samtidig er der sket en væsentlig ændring, hvis man kigger på de lidt mere hårde nationale interesser. Der er sket en betydelig ændring fra og frem til i dag, i den forstand at Tyskland er så integreret og så dependent med sine naboer, at landet absolut ikke har noget som helst at vinde ved at fremmedgøre dem. Tyskland er måske dét af de europæiske lande, som er allermest afhængigt af at samarbejdet fungerer: både økonomisk, socialt, miljømæssigt, militært-sikkerhedspolitisk --- for at løse de centrale problemer har Tyskland behov for andre landes samarbejde, fordi landet ligger dér, midt i det hele, midt på kontinentet, med en økonomi der er stærkt eksportafhængig og stærkt afhængig af import af energi. I den forstand er der altså hårde interesser, der underbygger den integrationspolitik, man har anlagt. Så du har både ideologien og interesserne, der peger i samme retning - og i den forstand: et Tyskland, der i dag er betydeligt anderledes. jeg tror godt man kan stole på at den forandring og den grænsedragning, der har fundet sted, ligger fast. Men der VAR jo en vis tysk skepsis overfor at opgive D-marken, ikke? Og hvis man endelig skal være mindre end sød, så kan man minde om Helmuth Kohl, der såede tvivl om Oder-Neisse-grænsen. Hvis man skulle argumentere for at den der omkalfatring ikke har været fuldstændig eller perfekt, så skulle pointen ikke være at der i det tyske samfund som det ser ud nu er begravet nogle nationale hensyn eller visioner, men snarere at der kan opstå en mod-reaktion. At en ung generation af tyskere - fx udsat for arbejdsløshed, faldende vækst - vil sige: Hvorfor skal vi have færre stemmer i Europa-Parlamentet end danske vælgere? Hvorfor opgav vi D-marken for Euroen? Hvorfor skal vi betale for de andre hele tiden? ANK: Jeg ser ikke nogen stor fare for at det vil ske - af to grunde. Dels at der ligesom er installeret en konstant selvransagelse i det tyske samfund - der er MEGET stor bevidsthed om historien - og jeg tror at det i sig vil modvirke at man ville kunne se et mere nationalistisk-assertivt Tyskland. Fordi unge mennesker altså også er klar over det - selvom de ikke har oplevet det på deres egen krop, så er det et konstant element i debatten. Den anden grund til at jeg ikke tror der er stor fare for det, det er at vi allerede ser et Tyskland, der gør sig lidt mere gældende - der står lidt mere på at få indflydelse. Hvorhenne fx? ANK: Både i Europa - og jo også i verden: dét at man sagde nej til USA var jo sådan set temmelig banebrydende. Det havde så populistiske motiver, men dét er en anden snak. Man har trods alt et Tyskland, hvor politikerne i dag også til tider står frem og siger: "Nej. Dét er ikke vores interesse, det vil vi ikke være med til" - men det sker indenfor rammerne af et Tyskland, der er integreret i den europæiske union, og det er der ikke nogen, der stiller spørgsmålstegn ved. Så jeg tror der er en sikkerhedsventil dér: Man er begyndt at stå lidt mere på sine interesser, man tør godt nævne navnet 17

18 Tyskland, man tør godt nævne ordet national uden at det nødvendigvis skal være i forbindelse med at fodboldholdet. Man tør godt - man tør lidt mere, og jeg tror at der ligger en sikkerhedsventil i det. Men de ting man gør - det er jo så ikke noget, der bryder på nogen måde med de fundamentale ting, der er sket siden 1945, med integrationen og med at man har opgivet en aggressiv, selvstændig militærpolitik. I forhold til USA på Irakspørgsmålet reagerer man jo også ud fra opfattelsen af krig som det sidste middel - det er jo ikke fordi man markerer sig på en måde, der har en national eller militær klang, tværtimod. ANK: Det er klart: man markerer sig - men som pacifist. En lidt sjov sammenstilling. Men der var jo i foråret et meget kortvarigt rygte om at amerikanerne nu ville trække deres baser ud af Tyskland. ANK: Ja. Det er en lang proces - det er ikke noget, der er blevet udløst af skænderiet over Irak: det har noget, der har været undervejs længe. Det giver jo ikke meget mening for amerikanerne at have deres 80,000 soldater i Tyskland, når der ikke er nogen fjende, når der absolut ikke er nogen, der truer landet. Det, amerikanerne skal bruge deres baser til i dag, det er som afsætspunkter for at springe ind i andre dele af verden, hvor der er problemer - det kunne være Mellemøsten, Centralasien. Men det giver ikke meget mening for dem at have 80,000 mennesker permanent i Tyskland. Men tyskerne og amerikanerne har jo haft et godt forhold de sidste 50 år. Hvis man HAVDE trukket tropperne ud, nu, så VILLE det jo - jf. basespørgsmålet i Saudi-Arabien - så ville det jo, selvom det havde en anden kontekst og en anden årsagssammenhæng, meget let kunne blive oplevet sådan i situationen at det skete på grund af Irak. At de begivenheder ville blive husket som forbundne, om 5 år. ANK: Du peger på et meget interessant dobbeltforhold her, for på den ene side har man selvfølgelig med den kolde krigs afslutning fået langt mere uafhængighed i forhold til NATO. Man er ikke længere eksistentielt-afhængig af USA og af NATO, og samtidig har kansler Schröder valgt at tage det her skænderi over Irak og markeret Tyskland som et land, der nogle gange vil tage standpunkter, der går USA imod. Men samtidig har man jo bevaret en afhængighed eller en tilknytning til USA og til NATO, og dét, du peger på med baserne er meget vigtigt: man vil meget nødigt se de der 80,000 amerikanske soldater forsvinde. Man vil meget nødigt se NATO forsvinde - fordi NATO og den amerikanske tilstedeværelse er et led i den tyske forsikringspolitik overfor resten af Europa. Det er et led i deres politik om at overbevise resten af Europa om at Tyskland er og forbliver en god europæer, der ikke har tænkt sig at markere sig assertivt, aggressivt, nationalt i forhold til andre europæiske stater. 12. Tyskland vælger for Europa Det forekommer mig at det, der er krumtappen i den europæiske sikkerhedssituation det er Storbritannien. Så længe briterne prioriterer USA over kontinentet så er der et transatlantisk split, så har Europa et problem. I det øjeblik London valgte at finde sammen med Berlin og Paris om en sikkerhedsopfattelse, så ville situationen være en anden. Står Tyskland mellem Frankrig - der taler for 18

19 et civilt, civilisatorisk Europa; FUSP'en - og så England, der taler for et Vesten? Hvor Tyskland skal vælge mellem de to? ANK: Det har altid været Tysklands situation - også under den Kolde Krig. At man havde Storbritannien som fortaler for et mere atlantisk Europa, og Frankrig som fortaler for et mere europæisk Europa. Et mere FRANSK Europa! ANK: Lige netop. Om det er et civilisatorisk projekt, det ved jeg ikke - det er under alle omstændigheder et Europa, hvor sikkerhedspolitik skal være mere uafhængig af USA. Så kan man kigge på Congo og spørge sig selv om dét betyder mindre militært-aktiv politik? Det gør det måske nok ikke, men det bliver i hvert fald et mere europæisk Europa - mere europæisk sikkerhedspolitik. Tyskland har ALTID stået mellem de to positioner, derfor vil jeg sige: det er ikke Storbritannien, men Tyskland, der er krumtappen. Tyskland har altid forsøgt at balancere mellem de to, fordi man på den ene side var dybt afhængig af NATO og meget, meget afhængig af USA - og samtidig var meget, meget skeptisk overfor om USA var for aggressiv, om USA var på et spor, der ville fremprovokere konflikter. Under Den Kolde Krig klart nok: med Sovjetunionen, men også her, i efterkoldkrigsperioden, er USA og Tyskland i grunden i det samme dobbeltforhold, som du var inde på. På den ene side er landet meget knyttet til USA - USA og NATO er stadigvæk en del af Tysklands forsikringspolitik, for tyskernes forsøg på at overbevise de andre europæiske lande om at landet er integreret; at de nok skal opføre sig ordentligt; osv. Men samtidig går de ting der foregår nu og den linie USA er slået ind på den tyske pacifistiske strømning - eller anti-militaristiske, vil jeg hellere sige - dybt imod. Vi har nøjagtigt det samme dobbeltforhold og balanceforhold, som under Den Kolde Krig. Det vil sige at Tyskland stadigvæk står mellem Storbritannien - fortaler for det transatlantiske Europa - og Frankrig, fortaler for det mindre transatlantiske og det mere europæiske. Så hvor Tyskland nu beslutter sig for at lægge sit lod - det bliver meget dér, den europæiske sikkerhedspolitik kommer til at ligge. Den KAN godt laves uden Storbritannien, hvis det er sådan at Tyskland realiserer sit potentiale. Det vil ikke nødvendigvis være godt - det vil medføre indre splittelser i Europa, for det er jo klart at Europa er ikke kun Tyskland og Frankrig: der er også atlantiske småstater, som Danmark fx og Holland, Portugal, på kontinentet. Så det vil ikke være nogen god løsning, men det vil være en mulig løsning. Derfor vil jeg egentlig sige at det måske ikke er så meget Storbritannien, men Tyskland det afhænger af: hvis Tyskland nu vejer ind tæt på Storbritannien, så vil Frankrig efterhånden også bevæge sig i den retning, fordi de indser at det er den eneste realistiske mulighed for at få stablet noget på benene. Fordi både Spanien og Italien og Tyskland går i den retning? ANK: Lige netop. Så meget realitetssans har man - det har vi også set tidligere i 90erne: at Frankrig, når det fornemmer hvilken vej vinden blæser, ikke er så rigide i deres opfattelser at de ikke kan tilpasse sig. Der var jo en tilnærmelse til NATO fx og også i den proces vi så i 1998, hvor ESDP - den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik - blev stablet på benene, så vi egentlig igen et meget fleksibelt Frankrig. 19

20 Jeg tror, at der hvor Tyskland bestemmer sig for at lægge sin vægt, det er meget dér, vi kommer til at se den europæiske sikkerhedspolitik. Hvor meget skal USA komme FN og Europa i møde for at få tyske soldater ind i Irak? ANK: De skal komme FN og Europa temmelig langt i møde. Det skal de dels fordi at Tyskland selvfølgelig har gjort det til et ufravigeligt krav at der skal være et klart FN-mandat. De skal også gøre det fordi tyskerne - som på nuværende tidspunkt har soldater deployeret rundt omkring i verden [hvad man ofte glemmer i diskussionen] allerede befinder sig på grænsen af hvad de kan overkomme, ingen tvivl om det. Der er samtidig et stort pres på dem i Afghanistan for at sende flere tropper - få udvidet ISAFs mandat til at omfatte hele landet. Det er et praktisk argument: tyskerne har spredt deres peanutbutter så vidt, som det kan komme. så derfor skal USA - altså både af ideologiske og af rent praktiske årsager - komme Tyskland og Europa meget langt i møde før vi vil se en substantiel tysk indsats i Irak. Man kunne sagtens forestille sig et mindre bidrag - politifolk, få soldater --- symbolsk betydning osv. --- men hvis vi taler om store styrker, så skal USA komme meget langt frem. Men Schröder venter vel også på at USA skal komme med en indrømmelse, der gør det muligt at få det til at ligne en tysk sejr i stedet for et tysk nederlag, ikke? ANK: Ja, afgjort - og her vil FN-mandatet jo være af central betydning. 20

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk Om produktiviteten i den offentlige sektor Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk 1 Danmarks Statistik, 2008. 60 år i tal, Danmark siden 2. verdenskrig. Med CD-rom.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere