Dansk resumé: Engelsk resumé:

Transkript

1 Dansk resumé: Bachelor opgaven tager udgangspunkt i konstabel elevers kost og motionsvaner på Varde kaserne. Der er igennem et projektforløb på omkring 6 måneder foretaget Bioimpedans målinger, Forsvarets fysiske test, kostregistreringer samt vejledninger. Perioden har været opdelt i to perioder. Den første periode har konstabel eleverne skulle stå på egne ben og ud fra en kostplan skulle ændre kostvaner. I anden periode af forløbet var jeg tilknyttet som personlig vejleder. Jeg havde en hypotese om, at jeg ville kunne se en positiv udvikling i konstabel elevernes muskelmasse og sikre energibalance, ved at være tilknyttet, holde opsyn og give motivation til ændringerne. Da mit projekt ikke gik som forventet, omhandler min bachelor opgave, hvilke barriere der er fundet sted både i forbindelse med træningen, kosten samt motivationen til at skulle ændre vaner. Formålet i min bachelor opgave er således at skabe opmærksomhed på vigtigheden i, at være i energibalance, for at undgå fald i muskelmassen. Fald i muskelmassen kan føre til skader som vil påvirker konstabel eleverne under deres arbejde på kasernen. Engelsk resumé: This bachelor assignmentis based on privates' diet and exercisehabits in Vardebarracks. Durring a course of about 6 months, there have been made several surveys, here bioimpedance measurement, the defence force s physical tests, dietrecords and manuals.the period of time has been divided intotwo periods. Durring the first period,the privates have had to be independent, and based on a diet plan change their eating habits. In the second period of the course, I was assigned as a personal tutor. I had a hypothesis that a positive development would be visible in the privates' muscle mass and also ensuring energy balance, by supervising and providing motivation. Since my project and hypothesis did not reach the expected results,the bachelor assignment deals withthe barrieres of changing the privates habits in training, diet and motivation. The aimof the assignment is to create awareness of the importance of being in balance concerning energy, in order to avoid a decrease in the muscle mass. A decrease in muscle mass can lead toserious damages, that will affect the privates duringtheir work at the barracks. Side 1 af 79

2 Indholdsfortegnelse Kapitel Baggrund og relevans Problemstilling Opgavens formål Problemformulering Analyse spørgsmål Begrebsafklaring Genstandsfelt og afgrænsning Forgrunden Baggrund Metode og empiri indsamling Projektets teoretiske og begrebslige orientering, paradigmer og videnskabsteoretisk ramme Opgavens opbygning Hvilke resultater er fundet sted i projekt forløbet? Resultater på Varde Kaserne Hvorledes kan KSU erne optimere deres træning? KSU ernes træning på Varde kaserne Optimering af træning for KSU erne Styrketræning De fysiologiske adaptationer ved styrketræning Kredsløbstræning De fysiologiske adaptationer ved kredsløbstræning Restitution i forbindelse med træning Hvorledes har KSU ernes kostvaner indflydelse på energibalancen samt opretholdelse af muskelmassen? Typisk dagskost for KSU erne Feltration Homeostasens indflydelse på sult- og mæthedsfølelsen Vigtigheden i optimering af kosten Den absorptive fase Den postabsorptive fase Hvilke barrierer har fundet sted, i forbindelse med projektet og hvilken betydning har disse på projektets resultater?...32 Side 2 af 79

3 6.1 Barrierer i forløbet Habitus og kapitalformer Forandringsprocesser for KSU erne Modstand mod forandring og følelsen af sammenhæng Vurdering og diskussion af validitet i forhold til generering og bearbejdning af egen empiri Konklusion...39 Litteraturliste:...40 Bøger:...40 Artikler:...41 Rapporter:...42 Internetsider: Bilag 1:...43 Fokusperson Fokusperson Fokusperson Fokusperson Fokusperson Fokusperson Fokusperson Fokusperson Fokusperson Fokusperson Bilag 2 - Wilcoxon test på fedtprocenten...50 Bilag 3 - Wilcoxons test på forventet muskelmasse...52 Bilag 4 - Forsvarets styrketest...53 Bilag 5 - Forsvarets core test...55 Bilag 6 - Forsvarets TTP test...58 Bilag 7 - Wilcoxons test på TTP-test...59 Bilag 8 3 dages kostregistrering...60 Bilag 9 - Eksempel på næringsstof udregning ud fra en dags kostregistrering...62 Bilag 10 udregninger af 3-dages kostregistreringerne...63 Bilag 11 Feltration...64 Bilag 12 Forslag til individuel kostplan...65 Bilag 13 Udlevering af materiale til KSU erne...66 Side 3 af 79

4 Forslag til mellemmåltider i hverdagen på kasernen...66 Makronæringsstoffer:...68 De 8 kostråd...70 Vitaminer...74 Mineraler...75 Bilag 13 vejledningsjournal Side 4 af 79

5 1.1. Baggrund og relevans Kapitel 1 Center for Idræt har udarbejdet konceptet Militær fysisk træning, som en guideline for ansatte i forsvaret. Konceptet er udarbejdet ud fra erfaringer med, hvad soldaterne har brug for i relation til kost og fysisk træning koblet sammen med viden fra den videnskabelige verden 1. Missionen med udarbejdelsen af konceptet er at skabe en rød tråd i den fysiske træning fra soldaterne indkaldelse til pension. Ligeledes skal der sikres optimal forberedelse inden udsendelse, som skal skabes forståelse for nødvendigheden af sammenhængen mellem fysisk præstation og restitution, kost samt væskebalance. Der er udarbejdet forskellige fysiske test både styrke-, core- og kredsløbstest 2, som skal sikre at den enkelte soldat er i god fysisk form. Hele konceptet integreres i Forsvarets sergent- og officer skole, hvorfor befalingsmændene 3 er stærkt udrustet til at varetage jobbet, som idrætsleder og træne soldaterne 4. Formålet med konceptet er således at mindske den relative belastning under udførelse af en given arbejdsopgave, samt øge kroppens restitutionshastighed. Samtidig skal der opnås et øget fysisk og psykisk overskud og risikoen for skader mindskes. Effekten skal således opnås gennem de fysiske test, suppleret med indtagelse af sund og alsidig kost, restitution og søvn 5. For at gå mere i dybden er der efter endt basisuddannelse hos hæren som værnepligtig, mulighed for at udbygge uddannelsen ved at tage et 8 måneders forløb hos Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse som konstabel elev 6. Her er formålet at forbedre den enkelte soldat til at blive udsendt i internationale operationer. Som udsendt soldat, er hovedopgaven at skabe stabilitet og fred, i det område, man bliver udsendt til. Hvis ikke man udsendes lige efter uddannelsesforløbets afslutning, vil man således fortsætte med en uddannelse i stående reaktionsstyrke i Danmark 7. Der er for KSU erne udarbejdet en idræts fagplan ifølge konceptet Militær fysisk træning. Idræts fagplanen er udarbejdet til idrætsunderviseren, som retningslinjer for, hvad KSU ernes skal opnå i idrætstimer. Formålet er hermed at sætte soldaten i stand til selvstændigt at fortsætte den opnåede træningstilstand efter Hærens Basisuddannelse 8, for at skabe det bedste fysiske grundlag for at 1 Militær fysisk træning side 7 2 Kredsløbstest også kaldet TTP-test 3 Befalingsmændende er Sergenter, Oversergenter, næstkommenderende samt kaptajnen 4 Militær fysisk træning side 9 5 Militær fysisk træning side 11 6 Konstabel eleverne vil i opgaven have forkortelsen: KSU Hærens Basisuddannelse = værnepligtige Side 5 af 79

6 kunne løse pålagte opgaver under uddannelsen såvel som under udsendelse. Soldaten skal have en sådan forståelse for arbejdskravene og belastningerne under uddannelse og udsendelse, så soldaten motiveres til at træne selvstændigt på eget initiativ og under alle forhold vedligeholder sin træningstilstand. Soldaten skal opbygge en sådan robusthed og tillid til egen evne, så han/hun er bedst muligt rustet til internationale operationer, såvel fysisk som psykisk. Gennem idrætslektionerne er målet således at soldaten selvstændigt kan gennemføre styrke- core- og kredsløbstræning under alle forhold. Soldaten skal have kendskab til enhedens arbejdskrav og belastninger under uddannelse og udsendelse, samt have kendskab til grundlæggende træningsteori. Soldaten skal have forståelse af anvendelse af kost og væske, som er en forudsætning for fysisk præstation og restitution. Resultatet af soldatens træningstest er tilfredsstillende så frem at soldaten til en hver tid kan honorere niveau tre i både styrke- og core test 9. I idræts fagplanen står ligeledes beskrevet at der de første 6 måneder af uddannelsesforløbet bør prioriteres styrketræning frem for kredsløbstræning, med henblik på at styrke knogler og sener og de sidste to måneder af uddannelsen bør kredsløbstræningen sættes i fokus og styrkeniveauet vedligeholdes. Under hele uddannelsesforløbet skal der ligeledes lægges vægt på kost og væske i hverdagen, så soldaten bliver bevidst om indtagelse af den rette mængde næringsstof/væske i forbindelse med den optimale restitution. Jeg har en for-forståelse for at KSU erne bliver nødt til at indtage en vis mængde mad, for at kroppen har nok energi til de arbejdende celler, og herved klarer den fysiske belastning, som de bliver udsat for på deres arbejdsplads. Jeg har ligeledes en for-forståelse for at KSU erne skal være i energibalance for at undgå fald i muskelmassen. Min for-forståelse bygger dels på dokumenteret litteratur samt konceptet Militær fysisk træning 10. Endvidere har jeg tilbragt adskillige timer med KSU erne i forbindelse med undervisningen, og derved observeret deres kost- og motionsvaner i løbet af flere dage. Noget der var særligt iøjefaldende, var deres lave energiindtag og deres fysisk krævende arbejdsdage. Da jeg ikke var tilknyttet KSU erne hver dag, giver det dog imidlertid ikke et valid billede af deres faktiske kostvaner, men på baggrund af mine observationer heraf, opstiller jeg en hypotese, hvor jeg antager at KSU ernes kost- og motionsvaner ikke er hensigtsmæssige, i henholdt til at være i energibalance og herved sikre opretholdelse i muskelmassen samt undgå stigning i fedtprocent, som i sidste ende kan føre til skader Widmaier et al 2006, s Side 6 af 79

7 1.2. Problemstilling På mit 6 semesters praktikforløb på Varde kaserne, fik jeg indblik i soldaternes hverdag på kasernen, og dertil deres kost- og træningsvaner. I første periode af min praktik, arbejdede jeg med de værnepligtige, og her fik jeg hurtigt et indtryk af at energiunderskud samt uhensigtsmæssig kost vaner, var en del af hverdagen. Da de værnepligtige afsluttede deres uddannelses forløb, blev jeg tilbudt at følge 10 KSU er i alderen år, 9 mænd og 1 kvinde. Formålet var her at få et indblik i deres kost- og træningsvaner, set i relation til deres fysisk krævende hverdag på kasernen, samt feltøvelser. Jeg valgte i en periode på 2 måneder, at udlevere individuelle kostplaner til KSU erne hvortil de skulle være deres egen personlige vejleder og følge kostplanerne 11. Efter sommerferien havde jeg en periode på 3 ½ måned med KSU erne, hvor jeg var tilknyttet som deres personlige vejleder. Ved hjælp af bioimpedans målinger skulle jeg således undersøge forskellen på de to ovenstående skrevet perioder. Formålet med projektet var, at sikre at KSU erne var i energibalance og herved undgå fald i muskelmasse, eventuelt stigning i muskelmassen, samt opnå fald i fedtprocenten. Da jeg overordnet ikke kunne finde statistisk signifikant i mine undersøgelser, gennem Wilcoxons test for parforskelle 12 ses følgende problemstillinger, som i opgaven er opdelt i 3 hovedpunkter. 1) I idræts fagplanen for KSU erne står beskrevet at de, i de første 6 måneder af deres forløb bør sætte fokus på styrketræningen. Problemstillingen hertil er at der i idrætstimerne på Varde kaserne for KSU erne tages udgangspunkt i kredsløbstræning og herved overholdes retningslinjerne ikke, hvilket kan have indflydelse på muskelmassen og i sidste ende medføre skader. Da KSU erne skal kunne honorere niveau tre i de fysiske test, ses en problemstilling i, at ikke alle nåede dertil gennem forløbet 13. 2) Ud fra min for-forståelse omkring vigtigheden i at være i energibalance for at undgå fald i muskelmassen, ser jeg en problemstilling i KSU ernes kost. I konceptet Militær fysisk træning står skrevet, at KSU erne skal bevidstgøres om indtagelse af den rette mængde næringsstof i forbindelse med den optimale restitution. KSU erne indtog ikke nok mad, hverken i hverdagen på kasernen eller i felten hvilket i sidste ende kan føre til energiunderskud, tab af muskelmasse samt medføre skader. Samtidig valgte nogle af KSU erne slik og sodavand frem for feltration. 11 Se bilag? De individuelle kostplaner 12 Johansen 2006, s Se bilag 4, 5 og 6 de fysiske test Side 7 af 79

8 3) Ud over de ernærings- og fysiologiske aspekter som spiller en stor rolle i forbindelse med opretholdelse af muskelmassen og herved forebyggelse af skader, samt mit projekt forløb med KSU erne, spiller motivationen også en stor rolle. Her til ses en problemstilling i, om KSU erne, i en forandringsproces var på, det rette sted og motiveret til at ændre adfærd. De socioøkonomiske faktorer spiller en vigtig rolle hertil Opgavens formål Ud fra de 3 problemstillinger, er opgaven opdelt i 3 hovedformål. Hovedformål 1 er, gennem beskrivelse af KSU ernes træning i idrætsundervisningen og viden omkring de fysiologiske adaptationer i henholdsvis styrke- og kredsløbstræning, at nå frem, hvilke ændringer der skal til, for at KSU erne opretholder deres muskelmasse i forebyggelsen af skader, som står beskrevet i Militær fysisk træning s formål. Hovedformål 2 er, at belyse KSU erne kost både i dagligdagen på kasernen og under feltøvelse. I forbindelse med feltøvelserne analyseres problemstillingen i en manglende mæthedsfølelse for KSU erne, samt de fysiologiske processer hertil. Vigtigheden i at være i energibalance vil blive analyseret og diskuteret ud fra den absorptive og postabsorptive og hertil tilkommer fedtmetabolismen og glukoneogenese processerne. Formålet med at være i energibalance er således at undgå fald i muskelmassen og i forebygge af skader. Da kosten og træningen ikke alene har indflydelse på muskelmassen og fedtprocenten, er hovedformål 3 at sættes fokus på KSU ernes motivation for at ændre adfærd og herved analysere og diskuteres på, hvor i en forandringsproces de befandt sig. Der analyseres på KSU ernes kapitalformer som Pierre Bourdieu omtaler og ligeledes Aaron Antonovskys teori om følelse af sammenhæng. I henholdt til min for-forståelse, som beskrevet i afsnittet Baggrund og relevans, kan nyttevirkningen heraf således være en styrkelse i KSU ernes arbejde på Varde kaserne som helhed, hvilket samtidig kan give KSU erne en bedre tilværelse Problemformulering Side 8 af 79

9 I henholdt til projektets formål er problemformuleringen som følgende: Hvordan kan Konstabel eleverne på Varde kaserne, gennem træningen og kosten opnå forbedret sundhed og forbedre deres kropsstyrke og hvilken indflydelse har motivationen herpå? 1.5. Analyse spørgsmål For besvarelse af problemformuleringen er udarbejdet følgende 4 analyse spørgsmål: Hvilke resultater fandt sted i projekt forløbet? Hvorledes kan KSU erne optimere deres træning? Hvorledes har KSU ernes kostvaner indflydelse på energibalancen samt opretholdelse af muskelmassen? Hvilke barrierer har fundet sted, i forbindelse med projektet og hvilken betydning har disse på projektets resultater? Tanken med projektet er således at skabe fokus på, hvorfor det er vigtigt at være i energibalance, ikke kun for KSU erne, men generelt for alle ansatte indenfor forsvaret. Vigtigheden i at være i energibalance, er at være udrustet til at varetage de daglige arbejdsopgaver såvel på en kaserne som under udstationering. Da hele projektet omhandler KSU erne, er deres meninger også vigtigt at tage i betragtning og vil herfor inddrages løbende, hvilket gør projektet realistisk da både praksis, erfaringer samt teori er koblet sammen. 1.6 Begrebsafklaring Begrebet sundhed kan forstås meget forskelligt. Sundhed handler til dels om, hvad der forstås ved sundhed og sygdom. Dels handler sundhed om målet, nemlig at skabe handlekompetente klienter, med henblik på at opbygge ressourcer og evnen til at kunne leve et sundt og godt liv. Der findes mange sundhedsopfattelser. I opgaven tager begrebet sundhed overordnet udgangspunkt i WHO s definition Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom. Med ordene overordnet udgangspunkt menes at der i opgaven sættes Side 9 af 79

10 fokus på det fysiske og sociale velvære. Det fysiske velvære ses i form af KSU ernes kostvaner og træningsvaner samt deres muligheder for forbedringer. Det sociale velvære kobles sammen med Bourdieus teori omhandlende kapitalformer, hvor der ses på, hvilket ressourcer KSU erne har på kasernen, både det økonomiske, kulturelle og det sociale kapital. Sundhed forstås således i kontekst til opgaven som en ressource, til at skabe et godt liv Genstandsfelt og afgrænsning Forgrunden Genstandsfeltet for projektet er KSU erne på Varde kasernen, der deltager i projektet. Opgaven tager udgangspunk i KSU ernes hverdag på Varde kaserne samt deres felt øvelser og herved forebyggelse af skader som skaber robuste KSU er. Herved afgrænses der fra at omhandle udsendelse. I forbindelse med begrebet sundhed og WHO definition herpå, afgrænses der fra i opgaven, at omhandle psykisk sundhed, til kun at omhandle fysisk og socialt 15. For at give et større overblik over opgavens hovedpunkter, sættes der i forgrunden fokus på træning og kosten og baggrunden omhandler motivationen. 1) Træningen tager udgangspunkt i KSU ernes daglige træning i idrætstimerne på Kaserne. Der afgrænses herfor at omhandle træningen når KSU erne har fri, ferie eller weekend fra kasernen. I forbindelse med træningen vil der sættes fokus på den træning som bliver gennemført i undervisningstimerne, samt hvilke forbedringer der skal til, for at KSU erne er bedst mulig rustet til en eventuel udsendelse. Således vil der blive analyseret på de fysiologiske adaptationer ved både styrketræning og kredsløbstræning. Der afgrænses fra at omhandle metabolisk fitness og effekten heraf, som også kan have stor indvirkning på fedtmetabolismen og i sidste ende kan føre til fald i fedtprocenten 16. Da jeg i forbindelse med projektet ingen statistisk signifikant fandt ud fra KSU ernes styrke- core og kredsløbstest, vil dette blive diskuteret i afsnittet Vurdering og diskussion af validitet i forhold til generering og bearbejdning af egen empiri Saugstad og Mach-zagal 2003, s Saugstad og Mach-zagal 2003 s Bülow 2001, s Johansen 2006, s Side 10 af 79

11 I henholdt til træningen og de bioempidans målinger som er foretaget, vil der i opgaven blive afgrænset fra at omhandle BMI målingerne, da BMI målet beror på en gennemsnitsbetragtning af store grupper og herfor ikke bruges for den enkelte KSU under vejledningssamtalerne. BMI viser en relation mellem højde og vægten og siger herfor ingenting om fedtmængden. I forbindelse med målingerne afgrænses også fra brugen af taljemål og fedtprocentmåling med hudfoldstang 18. 2) Kosten tager udgangspunkt i KSU ernes kostvaner og herved analyseres og diskuteres på vigtigheden i indtagelse af kosten, for at sikre energibalance, herunder den absorptive og postabsorptive fase. Feltrationen spiller en vigtig rolle for KSU erne, da de har mange feltøvelser og hertil får udleveret feltrationerne. I den forbindelse vil der analyseres på den negative effekt det kan have, hvis KSU erne ikke indtager feltrationen og hertil kommer KSU ernes sult og mæthedsfølelse som ligeledes har indvirkning på energibalancen. Der afgrænses fra en mere dybdegående beskrivelse af feltrations indehold af makro- og mikronæringsstoffer. Der afgrænses fra at omhandle KSU ernes væske og salt balance, trods disse har stor indflydelse på en felt øvelse, da meget sved udskilles Baggrund Da der i forbindelse med træningen og kosten opleves udfordringer i at ændre vaner, når man som KSU er skal være i energibalance, for at vedligeholdelse og/eller forbedre muskelmassen samt fald i fedtprocent, vil disse tilkommes. Der kigges på barriererne ved at skulle ændre kost- og motionsvaner og herunder motivationen i at skulle ændre adfærd. Der afgrænses fra at omhandle vejledningsteknikker, men udelukkende tages udgangspunkt i ambivalens samt de forskellige faser hvori KSU erne befinder sig i en forandringsproces ifølge James O Prochaska mfl. Konceptet militær fysisk træning er bl.a. udarbejdet ud fra Regeringens folkesundhedsprogram. Regeringens folkesundhedsprogram tager afsæt i praksis fra amter og kommuner. I et praksisperspektiv tager regeringens folkesundhedsprogram dels afsæt i Antonovskyes teori om det salutogenesiske og herved om følelsen af sammenhæng. Følelsen af sammenhæng er tilkoblet til 3 delelementer, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, som opnås gennem forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed/deltagelse. Der vil derfor i opgaven blive set på 18 Kreutzer, Martin 2010, s Astrup et al. 2008, s Side 11 af 79

12 KSU ernes muligheder for at opnå følelsen af sammenhæng 20. Pierre Bourdieus teori om habitus og kapitalformer spiller ind på individets adfærd, og herfor har disse indflydelse på KSU ernes valg af kost og træning i hverdagen på kasernen, hvilket vil blive analyseret. Der afgrænses fra at omhandle søvn, trods det har en stor betydning både fysisk i forbindelse med dannelse af ATP samt psykisk 21. For at få et så realistisk billede af KSU ernes hverdag, deres kost og træningsvaner og befalingsmændenes holdninger herom, har jeg gjort brug af semi-strukturet interviews og der afgrænses fra at omhandle fokusgruppe interview. Afgrænsningen af fokusgruppe interview, er gjort, da hovedpunktet i opgaven er det naturvidenskabelige og man i et fokusgruppe interview producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer og herved ikke er velegnet til at producere data om individets livsverden 22. De semi-strukturerede interview er benyttet under de individuelle samtaler med KSU erne, hvor de har haft mulighed for at sige deres mening og herved fortælle hvis eventuelle forbedringer burde forekomme Metode og empiri indsamling For at få et overskueligt indblik i indsamlingen af data i mit projekt forløb, er der nedenfor udarbejdet et skema, hvori det kan ses. Bioempidans målinger Forsvarets test: Styrketest Coretest TTP 23 test 3-dages kostregistrering 24-timers kostinterview Individuelle samtaler Juni Juli August September Oktober November Uge Uge 28 Uge 32 Uge 36 Uge 43 Uge 26 Uge 28 Uge 32 Uge 34 Uge 34 Uge 24 Uge 39 Uge 39 Uge 36 Uge 43 Uge 34 Uge 38 Uge 47 Uge 34 Uge 38 Uge Jensen og Johnsen 2000, s Netterstrøm 2007, s Halkier 2002, s TTP test er kredsløbstesten Side 12 af 79

13 Projekt forløbet på Varde kaserne tager udgangspunkt i aktionsforskning, da der foretages eksperimenter og analyser på Varde kaserne, som bidrager til løsninger 24. Undersøgelserne bygger på intervention 25. Eksperimenterne er foregået, når der foretages bioimpedans målinger med en Tanita måler, hvor KSU ernes kropssammensætning måles, hvilket blev gjort cirka en gang i måneden under projektforløbet. Bioimpedans måling er et udtryk for kroppens naturlige modstand over for elektrisk strømning og herved måles kroppen Body Mass Indeks (BMI), fedtvævsmasse, basal stofskifte, fedtprocent, fedt fri masse, samt kroppens indhold af vand. Tanita måleren som er benyttet i projektet, har specifik lavet en beskrivelse af kropssammensætningen i hhv. arme, ben samt maven. Målingerne af muskelmassen er foretaget ud fra forventet muskelmasse 26. Herved er de kvantitative undersøgelser indgået i aktionsforskningsprojektet, når der etableres ny viden i feltet 27. KSU ernes fysiske aktivitetsniveau er observeret ved at deltage og undervise dem, i deres idrætstimer. Til udarbejdelsen af kostplanerne har KSU erne således lavet en 3 dages kostregistrering, samt registeret deres fysiske aktivitet i løbet af disse dage, hvilket er gjort for at indsamle relevant viden og skabe en helhedsorienteret forståelse af deres kostvaner. Winfood er brugt til udarbejdelsen af kostplanerne, samt tabeller fra NNR til beregning af BMR og PAL-værdier 28. Jeg har i mit feltarbejde gjort brug af deltagende observation, hvor jeg har haft en rolle som deltageren som observatør, ved at følge KSU erne i deres undervisning på Varde kaserne samt at deltage i felt øvelser, for at få et indblik i deres hverdag 29. For at få et indblik i KSU ernes madvaner, måltids mønster, valg af fødevarer m.m. og kunne sammenligne det, med deres 3 dages kostregistrering, er der foretaget deltagende observation i middagspausen i kantinen, samt deres aftensmad på soldaterhjemmet 30. Mine observationer har været skjulte og ustruktureret, idet jeg har været åben overfor uventede situationer og nye aspekter Brinkmann og Tanggaard 2010 s Kofod 2010, s s Brinkmann og Tanggaard 2010 s NNR 2004, s. 111 og Kristiansen og Krogstrup 1999, s Soldaterhjemmet er et være sted for soldaterne efter endt arbejdsdag, hvor der er mulighed for spil, se tv og spise mad 31 Launsø og Rieper 2005, s Side 13 af 79

14 I anden del af projekt forløbet, har jeg foretaget kvalitative kostvejlednings samtaler. Disse samtaler er lavet, for at KSU erne havde mulighed for at opstille personlige mål og gennem den motiverende samtale, at opnå målene. Samtidig er der i forbindelse med de individuelle kostsamtaler foretaget 24-timers kostinterview som et personligt interview. Et 24-timers kostinterview beskriver KSU ens dagskost i løbet af et døgn 32. Der er løbende gjort brug af semi-strukturerede interviews, hvilket er foregået når jeg i dagligdagen på kasernen, har været i kontakt med befalingsmændene for at få informationer til projektet, altså har befalingsmændene berettet om handlinger, hvilket har givet mig en forståelse for deres hverdagssociale kontekst 33. I Udarbejdelsen af mine data har jeg benyttet mig af Wilcoxon non-parametrisk test for parret data. Begrundelsen herfor er at der ikke er nok deltager til en parret t-test 34. Statistik bruges til at konkludere på et interventionsstudie 35, som i mit tilfælde er at se en ændring i muskelmassen og fedtprocenten inden en vejledningsperiode og under/efter en vejledningsperiode Projektets teoretiske og begrebslige orientering, paradigmer og videnskabsteoretisk ramme I projektet bliver der overvejende gjort brug af den naturvidenskabelige tradition, og hertil gøres der brug af det positivistiske paradigme, som søger sandhed og målbarhed på baggrund af objektive forskningsresultater, som i mit projekt sker når der foretages test og udregnes statistik heraf 37. Der er gjort brug af den beskrivende forskningstype, når KSU ernes kost og træning beskrives via statistiske oplysninger som herved tegner et billede af deres kostvaner 38. Desuden anvendes den forklarende forskningstype, da den ofte hænger sammen med den beskrivende forskningstype, når der forklares, hvorfor det er vigtigt at KSU erne er i energibalance, nemlig for at opretholde muskelmassen Fagt og Rieper 2010, s Halkier 2002, s Kofod 2010, s Kofod 2010, s Se bilag 2 og 3 Wilcoxon test på fedtprocent og forventet muskelmasse 37 Thisted 2010, s Thisted, 2010, s Launsø & Rieper, 2005, kap. 2. Side 14 af 79

15 Den handlingsrettede forskningstype kommer til udtryk i det empirisk-analytiske paradigme gennem de kvantitative undersøgelser, som foregår i aktionsforskningen. De kvantitative undersøgelser bruges til at finde sammenhæng og relation i kosten, træningen og energibalance, mellem de foretagne observationer og tab af muskelmassen hos KSU erne og herved finde ud af, om sammenhængen mellem variablen kan skyldes en årsagssammenhæng 40. Undervejs i forskningsprocessen, foretages formidling af denne viden samt ny viden til aktørerne, hvilket sker når der ved de individuelle samtaler snakkes om udviklingen i muskelmassen og fedtprocenten. Ud fra KSU ernes individuelle målsætninger, tilbage føres den viden og herved undersøges om den viden har lærings- og handlingsmæssige konsekvenser 41. Den humanvidenskabelige tradition kommer til udtryk i projektet, når der gennem hermeneutikken begrundes den fortolkende fremgangsmåde i bestemte filosofiske antagelser om den menneskelige verden. I opgaven belyses dette gennem de individuelle samtaler, hvor motivation og viljestyrken til at ændre adfærd er i fokus, således at KSU erne kan besidde handlekompetence i forhold til eventuelle kost- og motionsændringer og hertil de bagvedliggende adfærdsændringer 42. Det fortolkningsvidenskabelige paradigme kommer i spil, når motivation og forandringer kommer i fokus. I opgaven belyses ligeledes den forstående forskningstype, som kommer til udtryk ved analyse og forståelse af 3 dages kostregistrering. Den samfundsvidenskabelige tradition kommer til udtryk i forbindelse med den humanvidenskabelige tradition, hvor Pierre Boudieus teori om habitus og Aaron Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng benyttes. 2. Opgavens opbygning For at få en større forståelse for koblingen mellem projekt forløbet på Varde kaserne og opgaven, er der i kapitel 3 Resultater på Varde kaserne, lavet en deltaljeres beskrivelse af projekt forløb på Varde kaserne samt resultaterne heraf. På baggrund af resultaterne er der i kapitel 4 lavet en beskrivelse af KSU ernes træning. Ud fra KSU ernes træning gives der et bud på en optimering af deres træning, som vil kunne forbedre 40 Thisted 2010, s Launsø og Rieper, 2005, s Thisted 2010, s. 49 Side 15 af 79

16 opretholdelse i muskelmassen og undgå skader. Effekten af styrke- og kredsløbstræningen og de fysiologiske adaptationer samt restitution efter endt træning, vil blive belyst. Kapitel 5 omhandler KSU ernes kostvaner, hvorfor der er lavet en beskrivelse heraf. Som tidligere nævnt, bruger KSU erne meget tid på feltøvelser og derfor bliver vigtigheden i indtagelse af feltrationen belyst. I forbindelse med feltrationen analyseres de fysiologiske processer som påvirker KSU ernes sult- og mæthedsfølelse samt indvirkningen på at være i energibalance. De ernærings- og fysiologiske gevinster i indtagelse af kost, ud fra den absorptive og postabsorptive fase og herunder de givne ernærings- og fysiologiske processer som forekommer efter indtagelse af føde, vil blive analyseret og diskuteret, med henblik på at at KSU erne skal være i energibalance. I kapitel 6 ses på barriere i projekt forløbet på Varde kaserne, som kan have indflydelse på resultaterne. Med henblik på Pierre Bourdieus teori om habitus og kapitalformer, ses på KSU ernes ressourcer, som herved kan have indflydelse på deres kost- og træningsvaner. KSU erne befandt sig på forskellige stadier i en forandringsproces og herfor vil disse blive analyseret og diskuteret. KSU ernes motivation og ambivalens ved at ændre adfærd vil blive diskuteret og hertil kommer, deres valg af deltagelse i projekt forløbet, hvori Aaron Antonowskys teori omkring følelsen af sammenhæng vil blive inddraget. Kapitel 7 Vurdering og diskussion af validitet i forhold til generering og bearbejdning af egen empiri, tager udgangspunk i min empiri indsamling i projektforløbet på Varde kaserne. Her diskuteres de anvendte metode til indsamling af empiri og der kigges på fordele og ulemper. I kapitel 8 er lavet en konklusion som en besvare opgavens problemformulering. 3. Hvilke resultater er fundet sted i projekt forløbet? 3.1. Resultater på Varde Kaserne I afsnittet vil der være en uddybende forklaring, på forløbet med KSU erne, hvilket danner baggrund for projektet. Min tankegang med mit praktikforløb var at få et indblik i soldaternes kost- og træningsvaner og derfor indgik jeg, i et samarbejde med Varde kaserne ISTAR batteri 43, hvor jeg sammen med 43 ISTAR batteri forkortelse for Intelligence Serveillance Target Acquisition and Reconnaissance Side 16 af 79

17 kaptajnen og næstkommenderende 44 tilbød ny startede KSU er, at de i en periode på cirka 5 ½ måned ville være tilknyttet mig. Ved at sige ja til deltagelse i projektet, skulle KSU erne være indforstået med, at de skulle bruge deres fritid på deltagelse. Ligeledes skulle jeg være indstillet på at indrette mine test, samtaler m.m. efter KSU ernes arbejdstid. Alle KSU er sagde ja til at deltage, men jeg fandt hurtigt ud af, at der var stor forskel på deres motivation, hvilket vil blive beskrevet nærmere i afsnittet Modstand mod forandring og følelsen af sammenhæng. Jeg valgte efterfølgende at deltage i KSU ernes hverdag på Varde kaserne, for at få et større indblik i deres aktivitetsniveau og deres kostvaner. Gennem deltagende observation og semi-struktureret interview, gav KSU erne udtryk for, at de havde en travl hverdag på Varde kaserne og ikke følte sig sultne, hvilket kan have indflydelse på deres måltids mønster og herved indtog de fleste mellem tre og fire måltider om dagen og var i underskud af kalorier 45. KSU erne gav samtidig udtryk for, at de havde svært ved at nå at spise og ikke følte at tiden var til det, i løbet af dagen. Gennem mine observationer, kunne jeg således konstatere, at dagligdagene på Varde kaserne var meget svingende for KSU erne og de havde alt fra stille siddende undervisningsdage, til dage med hård fysisk aktivitet og øvelser i felten på op til flere dage. Jeg fandt det interessant at undersøge, hvilken indflydelse deres kostvaner havde på opretholdelsen af energibalancen, deres træning, samt fald/stigning i hhv. muskelmasse og fedtprocent. På baggrund heraf valgte jeg at lave bioimpedans målinger med en Tanita måler og fik KSU erne til at gennemføre Forsvaret fysiske test 46. Ud fra en 3 dages kostregistrering 47 lavet i winfood 48, ses samtidig at KSU erne gennemsnitlig indtog 3533,89 kj mindre end anbefalet 49. For at opretholde muskelmassen og sikre dagligt energi nok, bør der stræbes efter at være i energibalance 50. Ud fra den 3 dages kostregistrering udarbejdede jeg individuelle kostplaner til KSU erne som de skulle følge fra slutningen af juni Her var taget hensyn til deres travle hverdag og muligheder for at købe mad i kantinen på kasernen. KSU erne fik ligeledes udlevet eksempler på mellemmåltider, en beskrivelse af såvel makro- som mikronæringsstofferne, som de så havde mulighed for at læse og studere nærmere 51. Efter 44 Befalingsmænd er betegnelsen for sergenter, oversergenter, næst kommanderende samt kaptajn. 45 Se bilag 9 - udregning af kostregistreringer i Winfood Se bilag 8-3 dages kostregistrering 48 Udregning er foretaget i Winfood 2004 og kan ses i bilag?? 49 Her er ved udregning af BMR udregnet Pal værdi og derud fra energibehovet i MJ. Der er brugt tal for NNR 2004 s. 111 tabel 9,1 og s. 122 tabel 9,12 50 Berg. et al. 2012, s Se bilag 12 - Udleveret materiale til KSU erne Side 17 af 79

18 udlevering af individuelle planer, valgte jeg fortsat med at måle KSU erne med Tanita måleren, samt få dem til at gennemføre Forsvarets fysiske test. Jeg valgte samtidig, ikke at gennemføre individuelle kost/trænings samtaler, med henblik på at se, hvilken effekt det ville have, at være deres egen personlige vejleder. Gennem de første 2 måneder, kunne jeg konstatere at 8 ud af 10 KSU er havde tabt både fedtprocent og muskelmasse. Det eneste tidspunkt de havde mig tilknyttet, var når jeg deltog i deres undervisning, spiste frokost med dem på kasernen m.m. Herved havde de mulighed for at snakke med mig, hvis de havde brug for det, men der var ikke den store tilknytning. Efter senere statistisk udarbejdelse af Wilcoxons test for parforskelle, kunne jeg konstatere at faldet i fedtprocenten var statistisk signifikant, hvorimod muskelmassen kun var en stærk tendens 52. Efter de første to måneder med KSU erne, hvor de ikke var tilknyttet en personlig vejleder, kunne det konstateres, at 50 % af eleverne, ikke kunne deltage i dele af dagligdagens aktiviteter på arbejdet, i perioder, grundet skader i hhv. fødder, knæ, ryg, skulder m.m. Gennem semi-strukturet interview med KSU ernes befalingsmænd fandt jeg ud af, at de måtte sætte aktivitetsniveauet ned, i KSU ernes hverdag på kasernen og på felt øvelser, da der efterhånden forekom mange skader hos dem. Mine forventninger var at de igennem deres sommerferie, ville tabe muskelmasse, eftersom at de fleste af KSU erne gav udtryk for, at de ville holde trænings fri og samtidig skulle feste meget de uger. Da jeg lige efter KSU ernes sommerferie, igen foretog bioimpedans målinger med Tanita måleren, var jeg noget undrende over at deres fedtprocent var faldet. Ud fra Wilcoxons test, kunne jeg senere konstatere, at der ikke lå nogen statistisk signifikant herfor, men blot en tendens. Da KSU erne havde holdt sommerferie, blev jeg tilknyttet, som deres personlige vejleder, med fokus på både træningen og kost og herfor afholdte jeg individuelle samtaler. Formålet her var således at se effekt af at være tilknyttet en vejleder og få sat individuelle mål. Målene for den enkelte KSU var herved individuelle 53. Som udgangspunkt snakkede jeg kost med dem alle sammen men for 2 af KSU ernes vedkommende lavede jeg samtidig træningsplaner. Ved fortsat at foretage bioimpedans målinger kunne jeg se en fremgang i muskelmassen til den anden personlige samtale hos 6 ud af 10 KSU er siden deres første personlige samtale, hvilket ifølge Wilcoxon testen ikke var statistisk signifikant. I forbindelse med de individuelle samtaler, gav KSU erne udtryk for, at det havde stor betydning, at være tilknyttet en personlig vejleder, for at 52 Se bilag 2 og 3 Wilcoxons test for hhv. fedtprocent og forventet muskelmasse 53 Se bilag 13 - Vejledningssamtaler Side 18 af 79

19 opnå personlige mål, få en udvidet viden omkring kost og træningen og herved få det optimale ud af dagligdagen på Varde kaserne 54. Da KSU erne efterfølgende var meget presset med diverse opgaver på kasernen og mange øvelser, var det en meget stor udfordring at afholde vejledninger og ligeledes aflyste næstkommenderende også deres fysiske test og herved blev de fysiskte test og Tanita målinger lavet med 3 ugers mellemrum. Således kunne jeg i anden samtale med KSU erne ikke have deres test resultater med, men måtte nøjes med Tanita målingerne. For stadigvæk at have en føling med, hvordan det gik KSU erne arrangerede jeg i samarbejde med deres idrætsunderviser, træning med mig som instruktør. Her var formålet at lave anden træning, end deres sædvanlige idrætstimer for motivation og samtidig skulle de udfordres på både konditionen, styrketræningen og motorikken. I oktober 2012 blev de sidste Tanita målinger samt fysiske test foretaget. Der var fortsat udvikling i muskelmassen hos 6 ud af 10 samt fald i fedtprocenten hos 7 ud af 10 KSU er. Dog er ingen af delene statistisk signifikant, under udarbejdelse af Wilcoxons testen. Der var fortsat skader hos 6 KSU er i form af skulder, arm, albue, ryg, læg, fod og knæ og herved måtte deres afsluttende øvelse yderligere sættes ned i aktivitetsniveau, for at de kunne klare øvelsen. Dog måtte 4 ud af 10 KSU er hoppe fra under den afsluttende øvelse (pres turen). Først i november 2012 blev de sidste samtaler afholdt. Udmeldingen fra KSU erne var at forløbet havde været godt. KSU erne følte at de havde for lidt viden omkring kosten og der var stort ønske om, at der fremadrettet ville blive indlagt faste timer i undervisningen, som konkret omhandlede kost. Det samme gjald for den fysiske træning, her manglede de teknik-træning og viden i opbygningen af et træningsprogram, som sikrede hensyntagende til hårde arbejdsdage 55. Med udgangspunkt i resultaterne fra projekt forløbet, som overordnet ikke viste statistisk signifikant, vil der i opgaven blive lagt vægt på, hvilke ændringer som skal til, for at resultaterne kunne vise statistisk signifikant. 54 Personlig kommunikation under vejledningssamtalerne 55 Personlig kommunikation under vejledningssamtalerne Side 19 af 79

20 4. Hvorledes kan KSU erne optimere deres træning? 4.1. KSU ernes træning på Varde kaserne I idræts fagplanen for KSU erne står, som tidligere nævnt, skrevet at de første seks måneder af uddannelsesforløbet bør styrketræning have størst prioritet, for at styrke knogler og sener og de sidste to måneder skal styrketræningen vedligeholdes og der skal her sættes fokus på kredsløbstræningen. Som udgangspunkt har KSU ernes idrætstimerne lagt mandag, onsdag og fredag af 2 timers varighed. I idrætstimerne for KSU erne på Varde kaserne blev kredsløbstræningen vægtet højest. Ud over at der månedlig blev foretaget forsvarets fysiske test, bestod idrætstimerne primær af cirkeltræning, løbeture, fodbold og hockey Optimering af træning for KSU erne For at KSU erne er fysisk stærke til at klare deres dagligdag på Varde kaserne og herved kan undgå skader, er det vigtigt at de fra starten af deres forløb på Varde kaserne, får udarbejdet et individuelt træningsprogram. Træningsprogrammet bør tage udgangspunkt i kravene for idræts fagplanen om, at der de første seks måneder af KSU ernes forløb bør sættes fokus på styrketræning og de sidste to måneder bør sættes fokus på konditionstræningen, hvortil styrketræningen bør vedligeholdes. Ligeledes står der skrevet i KSU ernes idræts fagplan, at de gennem idrætslektionerne skal kunne træne selvstændigt på eget initiativ og under alle forhold være i stand til at vedligeholde deres træningstilstand. Det vil derfor være oplagt at KSU erne selv er med til at tilrettelægge eget træningsprogram. Formålet er således at KSU erne skal træne i idrætstimerne, for at træne deres muskulatur op til at blive endnu stærkere. Ved at træne i idrætstimerne, vil det ligeledes betyde at KSU erne ikke behøver træne i deres fritid og herfor får kroppen ro til at restituere. Nedenfor er der beskrevet to træningsprogrammer. Det ene træningsprogram tager afsæt i de første seks måneder af KSU ernes forløb, hvor styrketræningen bør være i fokus. Det andet træningsprogram tager afsæt i de sidste to måneder af KSU ernes forløb, hvor konditionstræningen bør være i fokus. I forbindelse med udarbejdelse af træningsprogrammerne skal den enkeltes KSU belastning af en given øvelse, findes. Efter at have fundet belastningen skal der tages hensyn til en række fysiologiske adaptioner, da kroppen herigennem tilpasses til at være i stand til at bestå de Side 20 af 79

21 krav, som den bliver stillet for 56. Både styrke- og kredsløbssprogrammet tager udgangspunkt i et træningspas på 2 timer, 3 gange i ugen, hvilket svarer til KSU ernes idrætsundervisning, dog betyder dette ikke, at træningsvarigheden er 2 timer, da der er pauser imellem de forskellige øvelser alt efter, hvilken træning som bliver foretaget 57. Vigtigheden i at restituere efter endt træning, blive sammenkoblet og diskuteret, da man i restitutions perioden genopbygger og herved opnås overkompensation Styrketræning I forbindelse med styrketræningen må det forventes, at KSU erne som minimum er nået til den opbyggende træningsfase, hvilket vil sige at deres formål er at opnå øget muskelstyrke og det vil styrkeprogrammet herfor tage afsæt i 59. Valget af den opbyggende træningsfase er taget ud fra at KSU erne har været igennem Hærens Basisuddannelse på fire måneder og har bestået alle Forsvarets fysiske test. KSU erne skal starte med at finde ud af, hvad deres RM-belastning 60 er, da formålet er at træne dynamisk styrketræning. Dette kan gøres enten ved at finde 1RM eller ved at finde 8 RM og herfra regne sig frem til, hvad deres 1RM er Styrketræningsprogrammet vil køre i et 3-split program, hvilket vil sige at man hver tredje dag træner en given muskelgruppe. Herfor vil der på dag et trænes bryst, triceps og skulder. På dag nummer to vil der blive trænet øvre ryg, biceps og mave og til sidst vil der på tredje dagen blive trænet ben. I opbygningen af styrke til muskulaturen vil der som typisk køres 8-12RM og der vil mellem hvert sæt være minimum 2 minutters pause 63. De fysiologiske adaptationer som sker i forbindelse med styrketræningen, vil blive beskrevet i følgende afsnit. 56 Gjerset et al 2009, s Gjerset et al 2009, s Gjerset et al 2009, s RM-belastning er den vægt/belastning (i kg), som man i en given øvelse lige netop kan klare X gentagelser af 60 Biosen-Møller et al 2006, s. 61 McArdle 2012, s Boisen-møller et al 2006 s. 19 I tabel 2.1 Sammenhængen mellem kilo, RM og % kan findes frem til hvad 1RM er, ud fra 8RM 63 Gjerset et al s. 129 Side 21 af 79

22 De fysiologiske adaptationer ved styrketræning Under en hver bevægelse udløses en kontraktion og herved trækker musklerne sig således sammen, skaber en kraft som påvirker de relevante knogler og herved skabes bevægelsen 64. En muskel består af intramuskulær bindevæv og her indeni er bundter af muskelceller. Den enkelte muskelcelle er opbygget af bundter af proteintråde, kaldet myofibriller. Myofibrillerne består af kontraktile proteiner actin og myosin. Når KSU erne træner, aktiveres muskelfibrene fra nerven og herved dannes kortvarig små tværbroer mellem actin og myosin, hvilket skaber bevægelsen i muskulaturen, som foregår i det neuromuskulære system 65. Forandringerne i det neuromuskulære systemet, involverer ændringer i både nervesystemet og muskelvæv. Det neuromuskulære system består af hjernen (centralnervesystemet) og muskler som til sammen styrer muskelaktiviteten. Efter kortvarig styrketræning (cirka tre uger) 66 vil KSU erne allerede se forbedringer og herved kunne præstere større muskelkraft, hvilket er vigtigt i deres daglige arbejde på Varde kaserne. Det skyldes at kroppen bliver bedre til muskelkoordination og samtidig fordi at kroppen bliver i stand til at sende flere motoriske nerveimpulser ud til de enkelte muskelfibre. Ved at KSU erne styrketræning, vil deres neurale drive således forbedres, hvilket vil sige at mængden og hyppigheden af nerveimpulser resulterer i aktivering af musklen. Således øges kraftudviklingen og hastigheden heraf. KSU ernes nervesystem bliver altså bedre til at aktivere musklerne 67. Ud over at KSU ernes nervesystem bliver bedre til at aktiverer musklerne, ses også en udvikling i den totale tværsnits areal i den enkelte muskel som trænes, hvilket vil sige, at man som oftest vil se en forøgelse af musklernes størrelse, alt efter træningens art, dette kaldes også for hypertrofi. Jo større tværsnits areal, jo større kraft ses ligeledes. Samtidig vil der ses arealmæssige ændringer i fibertypefordelingen, da arealet af de hurtige muskelfibre øges og herved bliver musklerne mere eksplosive 68. Der opstår nødvendigvis ikke hypertrofi under KSU ernes styrketræning, da det afhænger af, hvor mange RM de tager pr. sæt og hvad deres formål med træningen er 69. Der vil således efter cirka tre uger ske tilpasninger i nervesystemet, hvorimod de muskulære tilpasninger kan tage fra måneder til år. Knogler, ledbånd og senevæv bliver også påvirket under 64 Boisen-Møller et al 2006, s Boisen-Møller et al 2006, s Mc Ardle 2012 s Boisen-Møller et al 2006, s Boisen-Møller et al 2006, s Boisen-Møller et al 2006, s. 19 Side 22 af 79

23 styrketræningen, og bliver gradvist styrket, hvilket kan tage meget længere tid, end de neuromuskulære ændringer Kredsløbstræning Da KSU erne har bestået deres TTP 71 for at blive optaget på uddannelsen, må man forvente at de allerede har opnået en vis form for kondition. Der skal stadigvæk foretages en test, for at finde Vo2 max samt kondital, for at finde tal, hvorpå KSU erne kan starte deres træningsprogram. Min vurdering er, at det er oplagt at lave en cooper test. Hvis ikke KSU en har et pulsur, vil det være muligt at estimere han/huns Vo2 max samt kondital, ved at taste køn, alder og vægt ind, samt distance for løb på 12 minutter (cooper testen) 72. Et givent træningsprogram bør tage afsæt i moderat og højt intensitet og progressionen af træningen bør tage udgangspunkt i både kontinuerligt arbejde samt interval arbejde 73. Ligesom med styrketræning, sker der også en række fysiologiske adaptationer under kredsløbstræning. Når KSU erne udfører et dynamisk arbejde ved f.eks. løb, cirkeltræning, fodbold, hockey m.m., igangsættes en lang række processer i kroppen. Den ilt som indåndes, bindes med blodet som via hjertet pumpes gennem kredsløbet og ud til de arbejdende muskler. Musklerne bruger således den indåndede ilt til at forbrænde den energi der er lageret i kroppens glykogen og fedt depoter De fysiologiske adaptationer ved kredsløbstræning Når KSU erne træner, trænes kroppens evne til at optage ilt, transportere og derefter at udnytte det. Altså jo mere ilt kroppen kan optage, jo større kapacitet ses i kroppen, som bevirker en bedre kondition. Det betyder at minutvolumen øges, idet mængden af oxideret blod som passere hjertet pr. minut øges. Den aktive muskulatur pumper blodet tilbage i venerne og hjertes kontraktionshastighed øges, fordi vejrtrækningen ved fysisk aktivitet bliver hurtigere, hvilket medfører en større slagvolumen Boisen-Møller et al 2006, s TTP Forsvarets kredsløbstest 72 konditionstræning testning coopertest. her er mulighed for udregnelse af Vo2 max samt konditallet 73 Gjerset et al 2009 s Schibye og Klausen 2008, s. 374 Side 23 af 79

24 Ilten fra blodet, vil have kortere afstand ind i muskelfibrene, fordi der vil være flere kapillærer rundt om hver enkelt muskelfiber 75. Denne proces påvirkes ved al aerob træning. Musklernes evne til at forbruge den tilførte ilt vil øges, og derfor er behovet for ilt, til de energidannende processer i musklerne også øget, hvilket sker i mitochondrierne, som styres af oxidative enzymer, hvor fedt og glykogen nedbrydes 76. Kroppen vil så vidt muligt udføre arbejde under forbrænding med ilt, altså aerobe processer, hvilket sker under langdistance løbeture for KSU ernes vedkommende. Hvis muskelarbejdet er så krævende, at ilten ikke kan transporteres hurtigt nok ud til musklerne for at producere den nødvendige energi, vil energiforsyningen dog blive suppleret af anaerob forbrænding, processer uden ilt, hvilket f.eks. vil kunne ske, når KSU erne løber interval træning, dog har de som primær trænet aerobt Restitution i forbindelse med træning Efter et træningspas, er det vigtigt for KSU erne at få restitueret, da de forbruger energi, næringsstoffer, ilt og ligeledes går væske tabt via sved og muskelfibrenes funktionsevne reduceres lidt. Under fysisk aktivitet, bliver myoglobinlagrene hurtigt tømt for ilt, men disse kan fyldes op i løbet af sekunder under hvile. Kroppen skal have tid til at opbygge ATP 77 og CP 78 hvilket sker ved, at næringsstofferne nedbrydes aerobt, hvortil ADP 79, creatin og fosfat bliver brugt til genopbygning. Dette tager 2-5 minutter for gendannelse. Under træningen vil der ligeledes dannes lidt mælkesyre (laktat). Mælkesyren må herved fjernes fra muskulaturen og blodet efter træningen, hvilket sker under hvilende og let arbejde. Til at fjerne mælkesyren skal tilføres ilt og herfor kan denne proces tage ½-2 timer. Væskebalancen skal opretholdes, da der under træning vil tabes væske gennem sved. Opretholdelsen af væskebalancen sker del ved, at KSU erne sørger for at indtage væske under træningen, men også efter træningen og væskebalancen vil være tilbage til det normale efter max 6 timer Schibye og Klausen 2008, s McArdle 2012, s ATP er forkortelse for Adenosintrifosfat 78 CP er forkortelse for creatinfosfat 79 ADP er forkortelse for Adenosindifosfat 80 Gjerset et al s. 52 Side 24 af 79

25 I forbindelse med træningen bliver fedt i muskelcellerne opbrugt og bliver genopbygget på få timer, ved frigørelse af fedtsyrer fra fedtvæv både i muskler og andre af kroppens væv. Glykogen lagrene tømmes også under træningen. Glykogen-opbygningen går langsommere end fedt og kan herfor tage op til en uge, alt efter intensiteten på træningen samt indtagelse af kulhydrater efter træningen. Som typisk efter styrketræning vil det være nødvendigt med 2 døgns restitutions tid, for at overkompensere. Ved moderat kredsløbstræning vil det være nødvendigt at restituere i ½-2 døgn hvorimod det ved høj intensitet er nødvendigt at restituere mellem 1-3 døgn, for at opnå overkompensation Hvorledes har KSU ernes kostvaner indflydelse på energibalancen samt opretholdelse af muskelmassen? 5.1. Typisk dagskost for KSU erne Inden opstarten af de personlige samtaler, registrerede KSU erne deres dagskost over tre dage, hvor dagligdagen foregik på kasernen, hvilket gav mig et billede af, om de var i energibalance. Her viste det sig at KSU erne gennemsnitlig var 3533,89 kj i underskud pr. dag 82. KSU ernes morgenmad bestod som typisk af rugbrød, grove rundstykker, pålæg, yoghurt, müsli, mælk, juice samt vand. Overordnet var KSU erne faktisk gode til at spise et stort, solidt måltid om morgenen, hvilket er vigtigt, da der igennem føden dannes energi. Efter morgenmaden (kl. 6) indtog KSU erne ikke noget før deres middagsmaden kl. 11. KSU ernes valg af middagsmaden afhang meget af dagens ret i kantinen. Set ud fra en tallerken model, dominerede kulhydraterne som oftest og bestod af halvdelen af en tallerken. Hertil kom kød som fyldte en kvart tallerken og for flere af KSU erne blev der ikke indtaget grøntsager. For flere af KSU ernes vedkommende, fik de igen ikke noget at spise før kl. 18/19. Aftensmaden blev som oftest spist på Soldaterhjemmet, hvor mad udvalget bestod af burger, fransk hotdog, pølsemix, stegt flæsk, flæskesteg, pastasalat m.m. Aftensmaden var som oftest det sidste KSU erne fik at spise i løbet af en dag. 81 Gjerset et al s Se bilag 10 - udregninger af 3-dages kostregistreringerne Side 25 af 79

26 5.2. Feltration KSU erne havde i løbet af deres otte måneders forløb, rigtig mange dage som blev brugt på feltøvelse. På en feltøvelse, får de som oftest udleveret en feltration pr. dag, som indeholder kj og fordelingen af makronæringsstofferne svarer til anbefalingerne for NNR2004. KSU erne står selv for at regulere deres indtag af mad, alt efter hvornår der er tid til at indtage maden under øvelse, men også hvornår de er sultne. På en af deres første øvelser deltog jeg, under hele forløbet, på samme vilkår som KSU erne, altså med samme oppakning og samme mængde feltration. Her fik jeg hurtigt et indblik i, at det kræver meget bevidstgørelse omkring vigtigheden af at indtage kost, for at man husker at spise feltrationen og oven i købet spiser alt herfra. I løbet af 9 felt øvelser, blev alle rester indsamlet. Indsamlingen skete for at få et indblik i, hvor meget mad der egentlig gik til spilde. Nogle af KSU erne kunne dog have smidt deres rester ud eller gemt dem til en anden gang, så det præcise mad spild kunne ikke finde, men det gav et indblik heri. Under en øvelse var der som oftest aktiviteter det meste af tiden og når ikke der er, gælder det om at få sovet, da man aldrig ved, hvor meget søvn det kan blive til under den givende øvelse. Ved en gennemsnitsberegning, fandt jeg således frem til at den enkelte KSU indtog omkring 1680 kj mindre, end udleveret. En faktor som kunne spille en vigtig rolle i, at KSU erne ikke fik indtaget hele feltrationen var homeostatens indflydelse på sult- og mæthedsfølelse, da de igennem semi-struktureret interviews, gav udtryk for, at de ikke følte sig sultne. Hvis ikke de mærker sultfølelsen, vil de herfor ikke indtage alt mad og vil ikke være i energibalance, hvilket i sidste ende kan have indflydelse på tab af muskelmasse samt eventuelt skader Homeostasens indflydelse på sult- og mæthedsfølelsen Leptin, ghrelin og insulin regulerer sult- og mæthedsfølelsen. Under et måltid er short-term signal aktiv. Her aktiveres følelsen af mæthed fra tarmen og til forskellige regioner i hjernen, hvilket er med til at sikre energibalance. Hormonet chylocystokinin 83 udskilles i blodet ved hjælp af celler fra tyndtarmen som en postprandial satiation signal. Chylocystokinin bindes til G-protein-par receptor som starter et signal-transduktion genvej til hjernen om genereret følelse af mæthed. Hormonet glucagon-like peptide 1 84 udskilles fra tarmens L-celler og har ligesom CCK indvirkning på følelsen 83 Chylocystokinin vil blive beskrevet som CCK 84 Glucagon-like peptide 1 vil blive beskrevet som GLP-1 Side 26 af 79

27 af mæthed. GLP-1 potentierer glucose-induceret insulin udskillelsen af B-cellerne i pankreas og samtidig hæmmes glucagon udskillelsen. Herfor er både CCK og GLP-1 appetitnedsættende hvortil ghrelin frigøres i store mængder i blodet inden et måltid og giver herved hjernen besked om sultfornemmelse. Efter et måltid hæmmes hormonproduktionen hurtigt, blodkoncentrationen falder og herved bortfalder sultfornemmelsen, hvorfor ghrelin også har stor indvirkning på energibalancen 85. Hormonerne leptin og insulin regulerer energi homeostasen i long-term control. Leptin udskilles via fedtcellerne og har status for triacylglycerol lagrene og insulin udskilles via b-cellerne i pancreas og har herved status over indholdet af glukose i blodet. Jo mere fedt man har på kroppen, jo mere leptin udskilles. Leptin bindes til dets receptorer i hele kroppen, forøger følsomheden heraf samt muskel og leveren til insulin. Her sker en stimulation af B oxidation af fedtsyrer sker, hvilket munder ud i nedsættelse af triacylglycerol. Leptins effekt i hjernen sker såvel ved binding af membran receptorer i forskellige regioner af hjernen, nærmere betegnet i hypothalamus. Her udskilles neuro-peptid Y 86 og agouti-relateret peptid 87. Ved stigning af leptin, hæmmes NPY- og ArGP produktionen af neuroner og herved sker et fald i udskillelsen. Samtidig sker en aktivitet af proopiomelanocortin 88 produktionen af neuroner og stigning i melanocyte-stimulating hormon 89, hvilket fører til fald i behov for indtagelse af føde 90. Som det ses i bilag?? og som før beskrevet, så har 6 ud af 10 KSU er tabt fedtprocent både i forløbet uden mig som vejleder, men også da jeg var vejleder. Ifølge Wilcoxons test, er der statistisk signifikant for faldet i fedtprocent, inden jeg var vejleder, hvorimod der i perioden med mig som vejleder, ikke er statistisk signifikant, men en meget stærk tendens. Når det så er sagt og KSU ernes fedtprocent stadigvæk er faldet, burde deres følelse af sult herved være blevet større, da der sker en større frigivelse af NPY og AgRP, fald i leptin, samt hæmning af POMC og MSH 91. Ved frigivelse af de forskellige hormoner og en større følelse af sult, burde føre til større energiindtag hos KSU erne. 85 Berg et al. 2012, s Neuro-peptid Y forkortes NPY 87 Agouti-relateret peptid forkortes AgRP 88 Proopimelanicortin forkortes POMC 89 Melanocyte-stimulating hormone forkortes MSH 90 Berg et al. 2012, s Berg et al. 2012, s Side 27 af 79

28 5.3. Vigtigheden i optimering af kosten KSU erne spiste max tre gange om dagen og var hermed ikke i energibalance, hverken i hverdagen på kasernen eller på felt øvelse. Efter et måltid sker en lang række processer i kroppen, hvor føden nedbrydes, og omdannes til energi, hvorfor det er vigtigt at KSU erne indtager mad. Effekten af at indtage mad og være i energibalance vil således diskuteres i følgende afsnit Den absorptive fase I den absorptive fase sker nedbrydning af føden igennem fordøjelseskanalen af hhv. kulhydrat, fedt samt protein. Her sendes næringsstofferne ind i blodbanan fra mavetarmkanalen 92. Makronæringsstofferne består af kulhydrater, fedt samt protein. Kulhydraterne er den største energikilde og opdeles i komplekse og simple kulhydrater. De komplekse kulhydrater findes bl.a. i kartofler, grønsager, havregryn, fuldkornspasta, ris og brød. De simple kulhydrater består af frugt, juice, sodavand, slik, kager, saftevand m.m. Overordnet bør KSU erne vælge de komplekse kulhydrater, da disse har et højt indhold af fuldkorn, vitaminer og mineraler, som er vigtige energikilder til kroppen. I de 8 kostråd anbefales det at spise 600 gram grønsager og frugt om dagen, hvorfor KSU erne godt kan spise 2-3 stykker frugt om dagen 93. Kulhydraterne som KSU erne indtager under et måltid, vil blive nedbrudt i tyndtarmen til henholdsvis galaktose, fruktose og glukose og absorberes til blodet. Herefter vil det meste af galaktosen og fruktosen blive omdannet til glukose i leveren, eller indgår i den samme metabolisme som glukose, hvorfor der fortsat i opgaven vil blive taget udgangspunkt i glukose. En stor del af glukosen kommer i levercellerne og skeletmuskulaturen og opbevares i form af glukogen 94. I fedtvævet og muskelvævet er optagelsen af glukose desuden bestemt af blodets indhold af insulin som ved binding af cellernes insulinreceptorer øger evnen til optagelse af glukose 95. Fedtvævet kan ligeledes katabolisere glukose til energi. Glukose er forløbet for både a-glycerol fosfat samt fedtsyrer, hvorfor disse sammen bliver bundet og herved omdannes til triacylglycerol. Det meste af triacylglycerol bliver pakket sammen med specifikke proteiner, i molekylære aggregater af lipider, kaldet lipoproteiner. Aggregaterne bliver udskilt fra levercellerne og kommer herved ind i blodbanen. Lipoproteinerne har højt indhold af fedt og grundet den lave tæthed i fedt, 92 Widmaier, Eric P. et al 2008 s NNR 2004, s Astrup et al Side Widmaier et al. 2008, s. 568 Side 28 af 79

29 kaldes disse herfor for VLDL 96. Triacylglycerol hydrolyserer hovedsageligt til monoglycerider via. lipoprotein lipase og a-glycerol fosfat bliver ligeledes omdannet igen og herved starter processen forfra 97. Fedt kan opdeles i hhv. mættede og umættede fedtsyrer. Det mættede fedt findes i smør, margarine, kød, mejeriprodukter og slik. Olier, avokado, nødder og fede fisk her derimod et højt indhold af umættet fedt. Fedt er en vigtig energikilde og ligeledes har muskler, led, knogler, sener og hjertet brug for fedt. Kosten som KSU erne indtag bør have højt indhold af umættede fedt. Fedtindholdet i den mad KSU erne indtager, bliver absorberet næsten lig med det produceret VLDL af leveren, som beskrevet ovenstående. Fedtsyrerne af plasma chylomikronerne frigives hovedsageligt inde i fedtvævets kapillærer, ved indvirkning af endotel lipoprotein lipase. De frigivne fedtsyrer kombineret med a-glycerol fosfat, syntetiseres i adipocytterne fra glukose metabolitter, til dannelse af triacylglycerol. I kontrast med a-glycerol fosfat findes fedtsyrerne i fedtvævets triacylglycerol henholdvis ved at glukosen kan komme ind i fedtvævet og omdannes til fedtsyrer, glukose som omdannes i leveren til VLDL triacylglycerol kan transporteres via blodet til fedtvæv eller det indtagne triacyglycerol transporteres til fedtvæv i chylomikroner. Glukoseomdannelsen i leveren til VLDL triacylglycerol samt det indtagne triacylglycerol som transporteres til fedtvævet i chylomikroner sker vha. lipoprotein lipase til frigivelse af fedtsyrer fra triacylglycerol cirkulationen 98. De proteiner som KSU erne indtager, findes typisk gennem kød, fisk, æg eller mejeriprodukter. Proteinerne er krooppens byggesten og livsnødvendigt for muskler og hormoner. Hvis kroppens indhold af proteiner er for lavt, vil dette kunne føre til nedbrydning af kroppens muskelmasse. Proteinernes funktion er at syntetisere en række proteiner, herunder leverenzymer og plasmaproteiner samt omdannelse til kulhydrat lignende mellemprodukter a-ketonsyrer ved fjernelse af aminosyrerne, denne proces kaldes for deaminering. Aminosyrerne bliver brugt til at syntetisere urinen i leveren, som kommer ind i blodet og udskilles gennem nyrerne. A-ketonsyrer kan føres ind i citronsyre cyklussen, kataboliseres og herved skaffe energi til lever cellerne. Således kan aminosyrerne ligeledes omdannes til fedtsyrer, hvorved det kan indgå i fedtsyntesen i leveren. Største delen af aminosyrerne bliver dog afgivet til andre celler, end lever cellerne, hvorved de bliver brugt til at syntetisere proteiner, da alle celler kræver en tilførsel heraf og ligeledes indgår 96 VLDL er en forkortelse af very-lov-density-lipoprotein 97 Widmaier et al. 2008, s Widmaier, et al 2008, s. 569 Side 29 af 79

30 proteinerne også i proteinstofskiftet. Således bliver protein altså ikke lagret i form af protein, ligesom kulhydrat bliver lagret som glukogen og glukose og fedt som fedt 99. I den absorptive fase nedbrydes den indtagne føde og optages i kroppens celler. Hertil kommer den postabsorptive fase, hvori føden udnyttes til anskaffelse af energi Den postabsorptive fase I den postabsorptive fase sker en katabolisme af glykogen, fedt og protein. Her omdannes glykogen til monomerer af glucose-6-fosfat i leveren og skeletmusklerne, hvilket sker ved en fosforylering af ATP. Videre bliver glukose-6-fosfat omdannet til glukose som føres ind i blodbanen og herved bevares plasmaglukosekoncentrationen, det sker via. glykolysen. Formålet med glykolysen er at fange glukosen i cellerne og danne en forbindelse hertil, som let kan spaltes til fosforylerende tre carbon enheder 100. Glukose 6-fosfat kan ikke passere membranen, da der ikke er en substrat til at transportere glukosen og samtidig virker tilsætningen af fosforgruppen til at destabilisere glukose, hvorfor den yderligere metabolisme lettes. Glukose 6-fosfat bliver spaltet igennem en lang række processer til glyceraldehyd-3-fosfat og dihydroxyacetonefosfat og samtidig fraspaltes ATP til ADP, hvorfor der herved mistes energi. Da det kun er glyceraldehyd-3-fosfat, der kan gå videre i glykolysen omdannes dihydroxyacetonefosfat af en isomerase til glycerolaldehyd-3-fosfat og herved dannes to glycerolaldehyd-3-fosfat 101. Der bliver herfor først brugt ATP, som senere skal udvindes igen, hvilket sker ved at dehydrogenasen katalysere glyceraldehyd-3-fosfat og der dannes således 1,3-bisfosfatglycerol. Videre sker en oxidation og der bliver igen dannet ATP ud fra ADP+P og slutproduktet er herved er der ud fra en glukose molekyle dannet 2 pyruvat molekyler samt to ATP molekyler 102. Så til at starte med mistes to ATP molekyler, hvorefter der udvindes fire ATP molekyler som slut produkt. Det betyder at der under et måltid for KSU erne dannes energi, som gør dem i stand til, at udfører arbejdsopgaverne på kasernen. Hvis der i glykolysen ikke tilføres ilt, vil pyruvat molekylerne ophobes, hvilket kan danne mælkesyre, som udskilles fra cellen. Denne form for ATP-produktion er afgørende for skeletmuskulaturens arbejde under spidsbelastning, hvilket for KSU ernes vedkommende kan ske f.eks. under stort pres på øvelse. Hvis der er ilt til stede omsættes pyruvaten således til acetyl-coa og indgår i Citronsyre cyklussen som foregår i mitokondriernes matrix. Igennem en lang række 99 Widmaier, Eric P. et al 2008, side Bremer 2008, s Berg et al.2012, s Berg et al. 2012, s Side 30 af 79

31 processer afgives og tilføres H 2 O og der bliver således udvundet 2 CO 2 molekyler som afgives fra cellen. 1 ATP molekyle er brugt til cellens energikrævende processer og 8 bundne H molekyler bliver videre behandlet i respirationskæden. I citronsyre cyklussen indgår 4 dehydrogenaser, nemlig NADH og FAD. NADH fungere som coenzym for tre hydrogenaser og FAD for en. I respirationskæden sker en reoxidering af NADH og FAD under optagelse af ilt og dannelse af vand. Herved skaffes yderligere energi. Den postabsorptive fase som beskrevet ovenfor, er foregået ved indtagelse af kulhydrater. KSU erne har en travl hverdag og der som oftest går mange timer uden mad, hvilket kunne føre til negativ energibalance og her vil glukoneogenese processen blive aktiveret. Glukoneogenese processen skal i perioder hvor der ikke tilføres glukose fra tarmen og ud i blodbanen. Dette vil kunne ske under hårdt fysisk arbejde, som for KSU ernes vedkommende kan være under en øvelse. Her vil det være muligt at danne glukose ud fra laktat, aminosyrer eller glycerol. Når den fysiske aktivitet aftages for KSU ernes vedkommende, vil der ske en stigning i O 2 - koncentrationen og der vil ske en omdannelse fra laktat til glukose, som således kan afgives til blodet og herfra optages i kroppens muskellagre, som glykogen. KSU erne vil således gennem glukoneogenesen kunne danne energi ud fra laktat, aminosyrer eller glycerol. Ligeledes har KSU erne mulighed for, igennem Citronsyre cyklussen, at fedtforbrænde. Fedt kan indgå i omdannelsen til ATP, som udnyttes i de arbejdende celler. Som nævnt i afsnittet Den absorptive fase nedbrydes fedtet fra maden til monotriglycerol og fedtsyreer, som er en stor energi kilde i organismens celler 103. Nedbrydningen foregår via en oxidations proces, hvorved der dannes en dobbeltbinding, som hydratiseres til at danne en hydroxylgruppe. Samtidig bliver alkohol gruppen oxideret til en keton og fedtsyren som herved spaltet af coenzym A, og der dannes acetyl- CoA og fedtsyre kæden er to carbon kortere. Denne proces foregår også ved det mættede fedtsyrer og nedbrydningen bliver ved, indtil der er dannet acetyl-coa. Citronsyre cyklussen starter med Acetyl-CoA og da fedtmetabolismen afsluttes med at danne Acetyl-CoA, kan fedtet herfor bruges til at danne energi. Gennem citronsyre cyklussen dannes ATP, hvilket sker når KSU erne ikke indtager føde i længerevarende tid, eller de ikke indtager kulhydrater 104. Hvis der ikke er kulhydrater til steder, kan KSU erne således både gennem glukoneogenesen og fedtmetabolismen skaffe energi til de energikrævende muskler, ved udnyttelse af fedt. Benyttes fedt til energi pga. for lidt indtag af føde, set i forhold til den fysiske aktivitet, kan fedtet herfor tages fra 103 Berg et al. 2012, s Berg et al s Side 31 af 79

32 fedtdepoterne. Sker det i en længerevarende periode, vil der muligvis kunne ses et fald i KSU ernes fedtprocent og ligeledes vil der være negativ energibalance. I sammenkobling til afsnittet omkring KSU ernes træning, kræver et fysisk arbejde energi og næringsstoffer, da disse bliver forbrugt under et udført arbejde. Spiser KSU erne herfor ikke nok mad og dette sker i en længerevarende periode, og de samtidig udfører hårdt fysisk arbejde, vil kroppen have svært ved at restituere og de vil herfor kunne opleve faldt i muskelmassen. 6. Hvilke barrierer har fundet sted, i forbindelse med projektet og hvilken betydning har disse på projektets resultater? 6.1 Barrierer i forløbet Under projekt forløbet er der fundet flere barrierer sted med KSU erne, hvorfor disse muligvis kan have indflydelse på resultaterne af projektet. KSU erne sagde ja til at deltage i projektet på frivilligt basis og herved sagde de også ja, til at skulle bruge deres fritid på at deltage i samtalerne. Nogle af KSU erne sagde ja, fordi deres kollegaer gjorde, hvilket kunne give dem en følelse af sammenhæng og derfor var ikke alle KSU er motiveret til at skulle ændre adfærd. Hertil spiller KSU ernes kapitalformer en betydning som Pierre Bourdieu omtaler, nemlig det at have økonomisk, kulturelt og socialt kapital, hvilket vil blive belyst nærmere i det kommende afsnit Habitus og kapitalformer I løbet af de seneste årtier er der sket en øget opmærksomhed på idrættens sundhedsmæssige, sociale og kulturpolitiske værdier. Idræt, sport og motion er sociale fænomener, der afspejler samfundet og dets udvikling. I dagens Danmark eksisterer der tydelige strukturelle sammenhænge mellem social baggrund og livsstilsvalg, og social ulighed i idræt er stadig et udbredt fænomen 105. Ifølge Bourdieu vil mennesket være drevet af egen rationalitet, der kan hjælpe med at transformere sin kapital, så der opnås mest mulig nytte i forhold til de felter som det bevæger sig i 106. De objektive sociale strukturer, man vokser op i, opdrages og uddannes under, inkorporeres i de individuelle kropslige og kognitive strukturer og kommer til at fungere som dispositioner for den 105 Thing 2011, s Thing 2011, s. 56 Side 32 af 79

33 måde, man har mulighed for at tænke og handle på. 107 For at få en forståelse af de ressourcer KSU erne skal være i besiddelse af, for at de kan agere indenfor idrætsfeltet, må herved give en forståelse for deres økonomiske, kulturelle og sociale kapital, da de har effekt på den samlede idrætskapital og spejles i deres habitus. Det felt som KSU erne udvikler personlig smag for, afhænger altså af deres habitus 108. Den økonomiske kapital er bestående af penge og materielle goder, som for KSU ernes vedkommende er den løn de lever af på kasernen. Ud over KSU ernes løn får de tildelt gratis bolig igennem Forsvaret og får ligeledes mad penge som her kan betragtes som materielle goder. I forbindelse med deres træningsmuligheder er de materielle goder således også deres træningsfaciliteter og her er både tilknyttet to store træningsrum med træningsmaskiner, vægtstænger, vægtskiver, håndvægte m.m.. Ligeledes er der tilknyttet en stor sal som kan benyttes til fodbold, hockey, badminton m.m.. Udendørs er der tilknyttet volleyball bane og en meget stor løbebane samt fodboldbane. Den kulturelle kapital kommer til udtryk gennem de egenskaber som soldaterne har tilegnet sig gennem deres opdragelses- og uddannelsesmæssige baggrund, hvilket har betydning for deres daglige handlings- og orienteringsmuligheder 109. Den sociale kapital spejles i de sociale netværk som soldaterne har af venner, familie, kollegaer m.m. KSU erne får igennem deres forløb gode og tætte venskaber og er tilknyttet en lang række sociale arrangementer på kasernen. Den sociale kapital har stor betydning for den symbolske kapital, da det ofte er de relationer, der dannes til andre mennesker, der er afgørende for om en person træner og hvad han/hun i den forbindelse finder værdifuldt. Når KSU erne motiveres til at træne, spiller den sociale kapital ind, hvis de kan være en gruppe som træner sammen, hvilket kan være meget værdifuldt for KSU erne. Ligeledes vil det have stor værdi for KSU erne, hvis en af dem klare sig godt under en øvelse eller til deres fysiske test. Her vil de opnå respekt for den som klare sig godt og denne respekt eksisterer indenfor soldaternes felt, hvilket er et symbolsk kapital. Indenfor soldater feltet klarer den stærkeste soldat sig bedst, både i test, i idrætstimerne, i andre undervisnings lektioner samt under udsendelse, hvilket spiller ind på den symbolske kapital, i og med at det skaber respekt for den stærke soldat. Tilgængeligheden af træningsmuligheder som Varde kaserne stiller til rådighed, er materielle ting, som skaffes igennem den økonomiske kapital. Ved at træningsmulighederne bliver stillet til rådighed, har KSU erne mulighed for at blive stærke 107 Thing 2011, s Thing 2011, s Andersen 2011, side 71 Side 33 af 79

34 og herved klare sig godt, hvilket skaber respekt og herved kommer den symbolske kapital til udtryk. Således påvirker de 3 kapitalformer, den symbolske kapital og den symbolske kapital har herfor ingen værdi i sig selv Forandringsprocesser for KSU erne Som beskrevet i afsnittet Resultat på Varde Kaserne, mødte jeg hos nogle KSU er større modstand mod forandring, end hos andre. Nogle af KSU erne følte sig tvunget til at deltage i projektet og herved skulle de være klar på ændring af adfærd, grundet kaptajnens tilstedeværelse da de skulle svare 111. Herved vil jeg mene at tre af KSU erne kan placeres i førovervejelsesfasen, ud fra James O. Prochaska m.fl. teori. De kunne på daværende tidspunkt ikke se en ide i at deltage i forløbet og deltog da de følte pres fra andre og herved har det igennem forløbet været en udfordring, da de har haft tendens til at modarbejde forandringerne, dog kom de under forløbet videre til overvejelsesfasen/forberedelsesfasen osv De fleste af KSU erne vil jeg placere i overvejelses/forberedelsesfasen. KSU erne anerkendte her, at de kunne have brug for en vejleder, til at opnå deres mål og være i bedst fysisk form, til at kunne gennemfører deres arbejdsopgaver på Varde kaserne. KSU erne har her vidst hvor de skulle hen, men der var stadigvæk langt fra tænkning og til handling. Samtidig kunne de have svært ved at overvinde deres ambivalens, da de godt kunne forestille sig forbedringer ved at ændre vaner, men samtidig stadigvæk helst ville tage andet valg 113. Igennem forløbet var der meget forskel på, hvor langt den enkelte KSU kom. Nogle nåede til handlingsfasen, hvor ændringer fandt sted. Her havde jeg bl.a. en meget overvægtig KSU som i løbet af tre måneder gik fra en fedtprocent på 22 til 18,3 % og herved kom ned i kategorien normal. Jeg mener at dette blot er et ud af flere eksempler på, hvor stor en betydning det har, at have tilknyttet en vejleder til at motivere og trods handlingsfasen kræver den største indsats af tid og energi, har det kunne betale sig 114. Person er ligeledes endt med at være et stort forbillede for nogle af de andre KSU er og herved har nogle af KSU erne indbyrdes kunne motivere til at ændre 110 Things 2011 s Personlig kommunikation 112 Prochaska et al. 2008, s Prochaska et al. 2008, s Se bilag 2 og 3 Wilcoxon test for hhv. fedtprocent og forventet muskelmassen Side 34 af 79

35 adfærd 115. Desværre måtte forløbet med KSU erne stoppe i november 2012 grundet deres afslutning på Varde kaserne. En lille og kortvarig rådgivningsperiode, kan medføre til store ændringer, hvilket tydeligt har kunnet ses på de tre vejledningssamtaler, som blev gennemført i forbindelse med projektet 116, dog mener jeg, at større ændringer ville kunne ses, hvis forløbet havde været mere intenst og længerevarende. Da personerne i handlingsfasen stadigvæk ikke er færdig med deres forandringsproces efter handlingsfasen, og dette kunne have stor indflydelse på resultaterne i projektet, vil formålet med vedligeholdelsesfasen blive beskrevet, da dette vil give et billede af vigtigheden i at være tilknyttet en personlig vejleder, for at færdiggøre forandringsprocesserne. Forandringerne kan nemlig aldrig afsluttes med handling, men stopper først efter at personer har holdt ændringerne i længerevarende tid og herved tales om mere end et halvt år og eventuelt resten af livet. Uden at være stærkt besluttet om vedligeholdelsen, vil der for de flestes vedkommende ske tilbagefald til førovervejelses- eller overvejelsesfasen, hvilket endnu engang bekræfter vigtigheden i at være tilknyttet en personlig vejleder, for at et givent forløb ikke er spild Modstand mod forandring og følelsen af sammenhæng Jeg vil gerne og jeg vil ikke, for mange kan det at skulle ændre gamle vaner, føre til stor ambivalens 118. For flere KSU er, har det at skulle deltage i projekt forløbet, været en udfordring. Flere KSU er har siddet fast i gamle vaner og har haft svært ved fastslippelse, til trods for, at de godt har vidst, at det var bedst for deres helbred. Ambivalensen i at skulle ændre adfærd er en naturlig fase at skulle igennem i en forandringsproces, vigtigt er det dog, at de ikke sidder fast her. 119 Under feltøvelser har KSU erne fået udleveret feltrationer, trods vigtigheden i at indtage denne føde, har nogle af KSU erne haft andre usunde fødevare med, såsom sodavand og slik og herved skippet feltrationen. Det tiltrækkende ved at tage de usunde fødevarer med på øvelse kan somme tider opveje ulemperne ved at skulle bære de ekstra kilo og herved kan KSU erne føle ambivalens uansat hvilket valg de tager Prochaska et al. 2008, s Miller & Rollnick 2004, s Prochaska et al 2008, s Miller & Rollnick 2004 s Miller & Rollnick 2004, s Miller & Rollnick 2004, s. 35 Side 35 af 79

36 Ambivalensen ved at skulle ændre vaner og det at nogle af KSU erne har kunnet føle sig tvunget til deltagelse, vil ifølge Aaron Antonovsky blive betragtet som en stressorer. Man bliver i løbet af sit liv udsat for en række stressorer, som man er nødt til at håndtere. Evnen til at kunne håndtere disse stressorer, vil give en følelse af sammenhæng. Følelsen af sammenhæng er tilkoblet til 3 delelementer, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, som opnås gennem forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed/deltagelse 121. KSU erne arbejder lige nu på Varde kaserne og ved hvad de vil med deres liv, denne læreproces kaldes ifølge Antonovsky for forudsigelighed. Gennem forudsigeligheden vil KSU erne opleve en følelse af begribelighed. I forbindelse med KSU erne træning og kost, vil det, at have et fast træningsprogram og have et overblik over, hvilke fødevare de bør vælge give dem en følelse af begribelighed, hvilket kan være en af grundene til, at de sagde ja til deltagelse i projektet. KSU erne bliver i deres dagligdag udsat for en lang række arbejdsopgaver og i forbindelse med mit projekt, er de her sat på en ekstra opgave omkring det at skulle ændre vaner, for at optimere deres træning og kost vaner, hvilket vil blive betragtet som belastningsbalancen. Ved at de kan klare deres belastningsbalance, vil de opnå en følelse af håndterbarhed. For nogle af KSU erne har denne belastningsbalance været uoverskueligt, da det at ændre vaner kan være en stor udfordring, hvorfor de muligvis ikke har opnået en følelse af håndterbarhed. KSU erne har igennem deres elev forløb på Varde kaserne dannet et stærkt socialt netværk og deltaget i de sociale aktiviteter som er foregået på Varde kaserne. Deltagelsen i projekt forløbet kan have givet en stærk fællesskabsfølelse, hvilket for KSU erne har kunnet give en følelse af meningsfuldhed 122. Ved at KSU erne valgte at sige ja til deltagelse på frivillig basis i projekt forløbet, valgte nogle at sige ja, fordi deres kollegaer gjorde, muligvis i håb om en følelse af sammenhæng. Har de tre delelementer, nemlig forudsigelighed, belastningsbalancen og delagtighed/deltagelse været for store for KSU ern, har dette kunnet præge uoverskueligheden i deltagelse i projekte, som i sidste ende kan have indflydelse på resultaterne heraf. 121 Antonovsky 2000, s Jensen og Johnsen 2000, s. 89 Side 36 af 79

37 7. Vurdering og diskussion af validitet i forhold til generering og bearbejdning af egen empiri I dette afsnit vil projektets resultater bedømmes ud fra de kvalitets kriterier der gør sig glædende i forhold til de empiriske metoder. Kvalitetskriterierne i forhold til den handlingsrettede forskningstype, handler om i hvilket omfang formidlingen af forskningsresultaterne fører til dybere indsigt i forbedrede handlingsmuligheder. Her kigges på om der findes læring samt forandringer til stede 123. Wilcoxons testen viste næsten ingen statistisk signifikant af de foretagne målinger, men blot en stærk tendens til f.eks. stigning i muskelmassen, fald i fedtprocent m.m.. Dog ville det have været en fordel at der var flere soldater tilknyttet projektet. Som beskrevet i afgrænsningen, er de allerede foretagne fysiske test ikke brugt i opgaven. De fysiske test, har været foretaget på forskellige dage i løbet af en uge, samt forskellige tidspunkter. Samtidig har KSU erne selv stået for at tjekke hinanden i de givne øvelser, altså har de selv skulle sikre, om de har udført øvelserne korrekt. For at få et valid billede af, på hvilket træningsniveau KSU erne lå i, i de forskellige test, på samme tidspunkt og ligeledes burde den samme person stå ved den enkelte øvelse og tjekke, om de blev udført korrekt. Var de foretagne fysiske test herfor udført korrekt, i sammenkoblingen med de bioimpedans målinger som er foretaget, ville de give et meget stærkt billede af, om KSU erne forbedrede deres styrke. I forbindelse med de bioimpedans målinger som er blevet foretaget med en Tanita måler, har det været svært at sikre, at alle målinger er blevet foretaget under ens omstændigheder. For at opnå det bedste resultat, skulle KSU erne møde fastende op om morgenen og de skulle havde været ude af sengen et par timer før målingerne og været på toiletbesøg. Hårdt fysisk arbejde/træning, alkoholindtag, for lidt søvn samt menstruation har kunne påvirke resultaterne. Et andet problem ved bioimpedans målingerne er, at de måler kroppens vandindhold samt muskelmassen og der ud fra, er en formel udarbejdet til at estimeret kroppens fedtprocent og der kan derfor være en vis unøjagtighed i resultaterne 124. Dog mener jeg, at det stadigvæk har givet et godt indblik i KSU ernes fedtprocent, da målingerne er taget med samme maskine og herved har det været muligt at se, om deres kost og træning har haft positiv eller negativ indflydelse på deres kropssammensætning. 123 Launsø og Rieper 2005, s Fagt, Sisse og Jensen, Anja Biltoft 2010, s. 24 Side 37 af 79

38 Både i forbindelse med KSU ernes tre dages kostregistreringer og de foretagne 24-timers interviews, er svagheden, at det hele afhænger af KSU ernes hukommelse, som herved kan være mangelfuld og selektiv. Der er den psykologiske del som gør, at KSU erne, måske uden at tænke over det, kommer til at spise en lille smule anderledes. Deres kost kan blive farvet af bevidstheden om at den bliver registreret. Det 24-timers kostinterview giver ikke et dækkende billede af KSU ens kost, da deres dage på kaserne er meget svingende og herfor som typisk ikke vil være det samme de indtager hver dag. En anden fejlkilde er, at for at det 24-timers kostinterview bliver fuldstændig præcis er man nødt til at veje og måle alting. Hvis dette skal kunne lade sig skal man medbringe en vægt alle steder og veje hver slurk og bid. De 24-timers kostinterviewet er foretaget flere gange og derfor kunne bruges til at estimere det daglige indtag. Via. statistiske programmer ville det have været helt optimalt at estimere den enkelte KSU indtag og der ville således kunne foretages rangordning heraf. Det at have anvendt flere forskellige metoder, under undersøgelse af KSU ernes kostvaner, har dog stærket styrken heraf 125. De indsamlede rester fra de 9 feltøvelser har givet et indblik i, hvor meget KSU erne vælger at smide ud efter en øvelse. For at for et præcist billede heraf, skulle alt mad indsamles og intet måtte blive smidt ud eller gemt til anden gang. Samtidig burde der ses på, hvor meget de tog med hjemme fra af usunde ting. Under indtastning af KSU ernes kost i Winfood, ses svagheder i, at det kan være svært at taste et præcist indtag i, da maden i kantinen er opskrifter og der f.eks. til morgenmad findes forskellige blandinger af müsli m.m. Winfoods kostliste er også en væsentlig faktor ved fejlkilder. Den kan selvsagt ikke have alverdens udvalg, men det gør også at hvis man har taget eller spist noget som ikke er på listen, må der findes alternativ hertil Ved siden af den omfattende kostregistrering er der registreringen af den fysiske del. Selvom der er mange valgmuligheder i f.eks. winfood, kan alle bevægelser og aktiviteter ikke findes i programmet. 125 Fagt, Sisse og Jensen, Anja Biltoft 2010, s Side 38 af 79

39 8. Konklusion For at opnå forbedret sundhed og forbedre KSU ernes kropsstyrke vil det igennem idræts undervisningen herfor være optimalt at lægge hovedfokus på styrketræning, da mange adaptioner sker igennem et styrketræningsforløb, for så til sidst at sætte fokus på kredsløbstræningen. Mange adaptationer har indflydelse på styrketræningen og det neuromuskulære samspil mellem nervebanernes stimulering til at aktivere flere muskelfibre har indflydelse på muskelindsatsens evne til at koordinere bedre. Gennem længerevarende styrketræning styrkes sener og knogler og herved mindskes risikoen for skader. Ligeledes bliver kroppen evne til at restituere bedre og herpå vil KSU erne blive hurtigere klar til ny arbejdsdag og intensive arbejdsperioder. Alene ændringer i træningen kan ikke udelukkende forbedre KSU ernes kropsstyrke, hvorfor kosten spiller en vigtig rolle heri. KSU ernes kalorie underskud fører til negativ energibalance. For at opretholde deres muskelmasse og forbedre deres kropsstyrke, er det vigtigt med en optimal kostindtag, da man herved undgår, at glukoneogene og fedtmetabolisme processen bliver aktiveret, da disse kan tære på fedtdepoterne, hvilket kan ske under længerevarende faste. De ernærings- og fysiologiske ændringer kan ikke alene forbedre KSU ernes kropsstyrke og sundhed, her spiller motivation en vigtig rolle. For at foretage ændringer, bør KSU erne i en forandringsproces, være i handlingsfasen, da de her bevidst vil begynde at forholde sig til eksistensen og forandringerne sker Prochaska et al. 2008, s. 28 Side 39 af 79

40 Litteraturliste: Bøger: Aastrup, Arne; Dyerberg, Jørn og Stender, Steen. Menneskets ernæring. 2. Udgave 1 oplag. Forlag: Munksgaard Danmark, København 2005 Andersen, Heine: Sociologi en grundbog til et fag. 4. Udgave, 7. Oplag. Forlag: Hans Reitzels Forlag, 2011 Antonovsky: Helbredets Mysterium. 2000, 1. Udgave, 7 oplag, Hans Reitzels Forlag. Berg, Jeremy M; Tymoczko, John L.; Stryer, Lubert: Biochemistry. 7. udgave. Forlag: W.H. Freeman and company Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene: Kvalitative metoder. 1. Udgave, 2. Oplag. Forlag: Hans Reitzels Forlag 2010 Bremer, Jens. Biokemi og Molekylærbiologi. 2. Udgave, 4. Oplag. Forlag: Jens Bremer og Nucleus Forlag ApS 2008 Gjerset, Asbjørn; Svendsen, Tom Morten; Enoksen, Eystein; Weinholdt, Tom; Vilberg, Arne; Major, James og Olsen, Egil: Idrættens træningslære. 2. udgave 4. oplag Forlag: Forfatterne og Academia Halkier, Bente. Fokusgrupper. 1. Udgave. Samfundslitteratur og Roskilde Universitetsforlag, 2002 Jensen, Torben K og Johnsen, Tommy J. Sundhedsfremme i teori og praksis. 2 udgave, 1. Oplag. Forlaget Philisophia og forfatterne 2000 Johansen, Klaus. Basal sundhedsvidenskabelig statistik. 2. Udgave, 2. Oplag. Forlag: Munksgaard 2006 Kofod, Pauli. Statistik i ernæring og sundhed. 1 udgave, 1. Oplag. Nyt teknisk Forlag 2010 Kristiansen, Søren og Krogstrup, Hanne Kathrine: Deltagende observation, Introduktion til en samfundsvidenskabelig metode. 1999, Hans Reitzels forlag. Side 40 af 79

41 McArdle, William D; Katch, Frank I.; Katch, Victor L. Exercise physiology Nutrition, energy, and Human Performance. Seventh Edition. Forlag: Lippincott Williams & Wilkins 2010 Miller, William R & Rollnick Stephen: Motivationssamtalen. 1 udgave, 6 oplag. Forlag: Hans Reitzels Nordic Nutrition Recommendations. 4 th edition. Nordic Council of Ministers, Copenhagen, Prochaska, James O; Norcross, John C.; DiClemente, Carlo C. Varig forandring. Forlag: Forlaget sydgården, Rieper, Olaf & Launsø, Laila: Forskning om og med mennesker. 5. udgave. Forlag: Nyt Nordisk Forlag, Saugstad, Tove og Mach-Zagal, Ruth. Sundhedspædagogik for praktikere. 2 udgave, 1. Oplag. Munksgaard Danmark, København 2003 Schibye, Bente og Klausen, Klaus: Menneskets fysiologi Hvile og arbejde. 2. udgave 3. Oplag. Forlag: FADL s forlag 2008 Thing, Lone Friis og Wagner, Ulrik. Grundbog i idrætssociologi. 1. Udgave, 1. Oplag. Forlag Munksgaard Danmark, København 2011 Thisted, Jens: Forskningsmetode i praksis. 1. Udgave, 1 Oplag. Forlag: Munksgaard Danmark, København Widmaier, Eric P; Raff, Hershel; Strang, Kevin T.: Vander s Human physiology The mechanisms of body function. Eleventh edition. Forlag: Mcgraw-Hill international edition Artikler: Bülow, Jens B.: Fedtcellernes stofskifte. I: Ugeskrift for læger nr. 163 (21), 2001, s Kreutzer, Martin: Måling af BMI og fedtprocenter - hvilken måtode er bedst egnet til at måle, hvor sund din klients vægt er?. I: Diætisten nr. 104, , s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Side 41 af 79

42 Kroustrup, Jens Peter: Taljemål eller: Hvad er det bedste fedmemål?. I: Diætisten nr. 104, , s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Fagt, Sisse og Jensen, Anja Biltoft: Kostundersøgelsesmetoder og deres anvendelse. I: Diætisten nr. 104, , s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Rapporter: Boisen-Møller Jens; Løvind-Andersen, Jesper; Olsen, Steen; Trolle, Mikael; Zacho, Morten; Aagaard, Per: Basal styrketræning. 2 udgave, 2 oplæg. Danmarks idrætsforbund 2002, Internetsider: eren.aspx - den 30/ t.pdf - den 17/ konditionstræning testning coopertest Den 15/9-12 Militær fysisk træning 3%A6rFysiskTr%C3%A6ning.aspx den 10/6-12 Side 42 af 79

43 Bilag 1: I bilag 1 ses udregningerne fra bioimpedans målingerne. Nedenstående er lavet en kort forklaring på hvad der findes frem til, i de forskellige tal: BMI: Body Mass Index (kropsmasseindex) Ud fra højde og vægt beregnes om man høre under kategorien: undervægtig (under 19), normalvægtig (19-24,9), overvægtig (25-29,9) eller fedme (over 30) BMR: Basal stofskifte Det er et udtryk for, hvor stor en mængde energi (mad) kroppen har brug for, for at opretholde kroppens normale funktioner i hvile. Denne er udregnet i kj. Fedtprocent I alt: Fedtvævsmasse Her er igennem en formel estimeret kroppens fedtvæv i procent. Fedtprocenten er både udregning i alt, men ses også specifik for hhv. højre/venstre arme og ben samt maven Fedtfrimasse I alt: Mager kropsmasse Bestående af muskler, knogler, væv, organer, vand og andet som ikke er fedtvæv Muskelmasse: Her er udregnet den forventede muskelmasse, altså er knogler, væv, organer, vand m.m. fraregnet. Fokusperson 1 Uge 24 Uge 26 Uge 28 Uge 32? Uge 36 Uge 43 Tanita måling: Vægt: 70,6 kg 68 kg 65,8 kg 66,3 kg 67,6 kg 70,4 kg Højde: 176 cm 176 cm 176 cm 176 cm 176 cm 176 cm BMI: 22, ,2 21,8 22,7 BMR: 1689 Fedtprocent i alt: 8,00% 3,80% 3,30% 7% 3,90% 5,80% Fedtfrimasse i alt: 65 kg 65,4 kg 63,6 kg 61,7 kg 65 kg 66,3 kg Fedt % højre ben: 8,60% 6,60% 5,40% 7,70% 6,90% 7,30% Fedtfrimasse højre ben: 11,2 kg 11,2 kg 11,1 kg 10,7 kg 11,1 kg 11,5 kg Muskel masse: 10,6 kg 10,7 kg 10,6 kg 10,1 kg 10,5 kg 10,9 kg Fedt % venstre ben: 10,80% 8,60% 7,80% 9,90% 9,10% 9,50% Fedtfrimasse venstre ben: 10,4 kg 10,5 kg 10,3 kg 9,9 kg 10,3 kg 10,7 kg muskel masse: 9,9 kg 9,9 kg 9,7 kg 9,4 kg 9,8 kg 10,1 kg Fedt % højre arm: 10,60% 9,90% 8,30% 10,00% 9,00% 10,30% Fedtfrimasse højre arm: 3,9 kg 3,8 kg 3,8 kg 3,6 kg 3,9 kg 3,9 kg Muskel masse: 3,6 kg 3,5 kg 3,6 kg 3,4 kg 3,6 kg 3,7 kg Fedt % venstre arm: 11,50% 9,50% 8,10% 10,40% 9,40% 10,80% Fedtfrimasse venstre arm: 3,8 kg 3,9 kg 3,9 kg 3,6 kg 3,9 kg 3,9 kg Side 43 af 79

44 Muskel masse: 3,6 kg 3,7 kg 3,7 kg 3,4 kg 3,6 kg 3,7 kg Fedt % maven: 6,40% 3% 3,00% 5,00% 3,00% 3,10% Fedtfri masse maven: 35,7 kg 35 kg 33,5 kg 33,9 kg 34,9 kg 36,4 kg Muskel masse: 34,3 kg 33,7 kg 32,2 kg 32,6 kg 33,5 kg 35 kg Muskel masse i alt: 62 kg 61,5 kg 59,8 kg 58,9 kg 61 kg Fokusperson 2 Uge 24 Uge 26 Uge 28 Uge 32? Uge 36 Uge 43 Tanita måling: Vægt: 79,7 kg 80 kg 75,6 kg 78,9 kg 76,8 kg 77,6 kg Højde: 181 cm 181 cm 181 cm 181 cm 181 cm 181 cm BMI: 24,3 24,4 23,1 24,1 23,4 23,7 BMR: 1890 Fedtprocent i alt: 17,40% 13,40% 10,60% 14,90% 14,70% 13,00% Fedtfrimasse i alt: 79,7 kg 80,0 kg 75,6 kg 67,1 kg 65,5 kg 67,5 kh Fedt % højre ben: 16,10% 12% 9,90% 14,30% 12,70% 11,60% Fedtfrimasse højre ben: 11,4 kg 12 kg 11,7 kg 11,5 kg 11,5 kg 11,8 kg Muskel masse: 10,8 kg 11,4 kg 11,1 kg 10,9 kg 10,9 kg 11,1 kg Fedt % venstre ben: 15,60% 13% 10,90% 14,40% 13,70% 12,50% Fedtfrimasse venstre ben: 11,2 kg 11,6 kg 11,3 kg 11,2 kg 11,0 kg 11,3 kg muskel masse: 10,6 kg 11 kg 10,7 kg 10,7 kg 10,5 kg 10,7 kg Fedt % højre arm: 17,10% 15,40% 13,10% 15,00% 15,10% 14,50% Fedtfrimasse højre arm: 3,8 kg 4 kg 3,9 kg 3,9 kg 3,8 kg 3,9 kg Muskel masse: 3,6 kg 3,8 kg 3,7 kg 3,7 kg 3,6 kg 3,7 kg Fedt % venstre arm: 16,60% 14,70% 12,90% 14,70% 14,70% 14,10% Fedtfrimasse venstre arm: 3,9 kg 4,1 kg 4,0 kg 4,0 kg 3,9 kg 4,0 kg Muskel masse: 3,7 kg 3,9 kg 3,8 kg 3,8 kg 3,7 kg 3,8 kg Fedt % maven: 18,50% 13,60% 10,20% 15,30% 15,60% 13,30% Fedtfri masse maven: 35,6 kg 37,6 kg 36,7 kg 36,4 kg 35,3 kg 36,5 kg Muskel masse: 34,2 kg 36,1 kg 35,2 kg 35 kg 34 kg 35,1 kg Fokusperson 3 Uge 24 Uge 26 Uge 28 Uge 32? Uge 36 Uge 43 Tanita måling: Vægt: 73 kg 71,9 kg 71,6 kg 72,5 kg 74,5 kg 74,2 kg Højde: 179 cm 179 cm 179 cm 179 cm 179 cm 179 cm Side 44 af 79

45 BMI: 22,8 22,4 22,3 22,6 23,3 23,2 BMR: 1788 Fedtprocent i alt: 10,10% 10,90% 5,50% 12% 8,40% 9,10% Fedtfrimasse i alt: 65,6 kg 64,1 kg 67,7 kg 63,8 kg 68,2 kg 67,5 kg Fedt % højre ben: 10,10% 8,90% 6,60% 10,90% 9,10% 8,20% Fedtfrimasse højre ben: 11,4 kg 11,5 kg 11,9 kg 11,2 kg 11,8 kg 11,9 kg Muskel masse: 10,8 kg 10,9 kg 11,3 kg 10,6 kg 11,2 kg 11,3 kg Fedt % venstre ben: 10,30% 9,30% 7,10% 11,10% 9,50% 9,00% Fedtfrimasse venstre ben: 11,1 kg 11,1 kg 11,5 kg 10,9 kg 11,4 kg 11,5 kg muskel masse: 10,5 kg 10,5 kg 10,9 kg 10,3 kg 10,8 kg 10,9 kg Fedt % højre arm: 12,90% 13,30% 11,40% 12,90% 11,90% 12,50% Fedtfrimasse højre arm: 3,8 kg 3,7 kg 3,8 kg 3,7 kg 4,0 kg 3,9 kg Muskel masse: 3,6 kg 3,4 kg 3,6 kg 3,5 kg 3,8 kg 3,7 kg Fedt % venstre arm: 12,90% 13,90% 11,30% 13,40% 11,90% 13,00% Fedtfrimasse venstre arm: 3,8 kg 3,6 kg 3,9 kg 3,7 kg 4,1 kg 3,9 kg Muskel masse: 3,6 kg 3,4 kg 3,7 kg 3,5 kg 3,8 kg 3,7 kg Fedt % maven: 9,50% 11,40% 3,10% 12,40% 7,10% 8,70% Fedtfri masse maven: 35,6 kg 34,2 kg 36,6 kg 34,3 kg 37,0 kg 36,2 kg Muskel masse: 34,2 kg 32,9 kg 35,2 kg 33,0 kg 35,5 kg 34,8 kg Fokusperson 4 Uge 24 Uge 26 Uge 28 Uge 32? Uge 36 Uge 43 Tanita måling: Vægt: 81,5 kg 79,4 kg 79,6 kg 82,2 kg 82,7 kg 86 kg Højde: 178 cm 178 cm 178 cm 178 cm 178 cm 178 cm BMI: 25,7 25,1 25,1 25,9 26,1 27,1 BMR: 1918 Fedtprocent i alt: 15,80% 16% % 15,70% 15,80% 15,90% Fedtfrimasse i alt: 68,6 kg 66,7 kg 67,9 kg 69,3 kg 69,6 kg 72,3 kg Fedt % højre ben: 13,30% 12,70% 12,50% 13,20% 14,00% 12,80% Fedtfrimasse højre ben: 12,1 kg 11,9 kg 12,0 kg 12,2 kg 12,2 kg 12,8 kg Muskel masse: 11,5 kg 11,3 kg 11,3 kg 11,6 kg 11,5 kg 12,2 kg Fedt % venstre ben: 13,50% 12,50% 12,20% 13,10% 13,60% 13,10% Fedtfrimasse venstre ben: 11,8 kg 11,6 kg 11,7 kg 12,0 kg 12,0 kg 12,5 kg Side 45 af 79

46 muskel masse: 11,2 kg 11 kg 11,1 kg 11,3 kg 11,3 kg 11,8 kg Fedt % højre arm: 16,80% 17,10% 15,50% 16,90% 16,90% 17,40% Fedtfrimasse højre arm: 4,0 kg 3,8 kg 4,0 kg 4,0 kg 4,1 kg 4,2 kg Muskel masse: 3,8 kg 3,6 kg 3,8 kg 3,8 kg 3,8 kg 4,0 kg Fedt % venstre arm: 17,20% 17,80% 16,60% 17,10% 17,00% 17,90% Fedtfrimasse venstre arm: 4,0 kg 3,8 kg 3,9 kg 4,1 kg 4,1 kg 4,3 kg Muskel masse: 3,8 kg 3,6 kg 3,7 kg 3,8 kg 3,9 kg 4,0 kg Fedt % maven: 17,10% 17,80% 15,90% 17% 16,90% 17,40% Fedtfri masse maven: 36,7 kg 35,5 kg 36,3 kg 37 kg 37,3 kg 38,6 kg Muskel masse: 35,3 kg 34,2 kg 34,9 kg 35,6 kg 35,9 kg 37,1 kg Fokusperson 5 Uge 24 Uge 26 Uge 28 Uge 32? Uge 36 Uge 43 Tanita måling: Vægt: 75,9 kg 74,1 kg 73,8 kg 74,6 kg 72,8 kg 73,3 kg Højde: 172 cm 172 cm 172 cm 172 cm 172 cm 172 cm BMI: 25, ,9 25,2 24,6 24,8 BMR: 1832 Fedtprocent i alt: 11,70% 11,40% 11,40% 9,80% 10,70% 10,70% Fedtfrimasse i alt: 67 kg 65,7 kg 65,4 kg 67,3 kg 65 kg 65,5 kg Fedt % højre ben: 15,90% 14,20% 15% 15,20% 13,30% 14,60% Fedtfrimasse højre ben: 11 kg 11 kg 10,9 kg 10,9 kg 11,0 kg 10,9 kg Muskel masse: 10,5 kg 10,5 kg 10,3 kg 10,4 kg 10,4 kg 10,3 kg Fedt % venstre ben: 13,00% 11,90% 12,00% 12,30% 11,90% 11,50% Fedtfrimasse venstre ben: 11,2 kg 11,1 kg 11,0 kg 11,1 kg 10,9 kg 11,1 kg muskel masse: 10,6 kg 10,5 kg 10,5 kg 10,5 kg 10,3 kg 10,5 kg Fedt % højre arm: 12,40% 12,50% 12,60% 11,20% 11,80% 12,10% Fedtfrimasse højre arm: 4,1 kg 4 kg 4,0 kg 4,2 kg 4,0 kg 4,0 kg Muskel masse: 3,9 kg 3,8 kg 3,7 kg 3,9 kg 3,7 kg 3,8 kg Fedt % venstre arm: 13,40% 14% 13,70% 12,00% 12,80% 13,50% Fedtfrimasse venstre arm: 4,1 kg 3,9 kg 3,9 kg 4,2 kg 3,9 kg 3,9 kg Muskel masse: 3,9 kg 3,7 kg 3,7 kg 3,9 kg 3,7 kg 3,7 kg Fedt % maven: 9,70% 10% 9,60% 6,80% 9,10% 8,60% Side 46 af 79

47 Fedtfri masse maven: 36,6 kg 35,6 kg 35,6 kg 36,9 kg 35,3 kg 35,7 kg Muskel masse: 35,2 kg 34,3 kg 34,3 kg 35,5 kg 33,9 kg 34,3 kg Fokusperson 6 Uge 24 Uge 26 Uge 28 Uge 32? Uge 36 Uge 43 Tanita måling: Vægt: 111,9 kg 112,8 kg 110,2 kg 113,2 kg 113,3 kg 108 kg Højde: 189 cm 189 cm 189 cm 189 cm 189 cm 189 cm BMI: 31,3 31,6 30,9 31,7 31,7 30,2 BMR: 2381 Fedtprocent i alt: 23,80% 19,60% 20,60% 22,00% 20,70% 18,80% Fedtfrimasse i alt: 85,3 kg 90,7 kg 87,5 kg 88,3 kg 89,9 kg 87,7 kg Fedt % højre ben: 25,70% 19,60% 21,80% 24,20% 22,80% 19,60% Fedtfrimasse højre ben: 15,2 kg 17,1 kg 15,9 kg 15,8 kg 16,2 kg 16,2 kg Muskel masse: 14,4 kg 16,1 kg 15,0 kg 14,9 kg 15,3 kg 15,3 kg Fedt % venstre ben: 29,30% 23% 24,90% 27,50% 26,10% 21,80% Fedtfrimasse venstre ben: 14,1 kg 15,7 kg 14,8 kg 14,7 kg 15,1 kg 15,2 kg muskel masse: 13,4 kg 14,9 kg 14,0 kg 13,9 kg 14,2 kg 14,4 kg Fedt % højre arm: 23% 20,70% 20,10% 19,60% 18,90% 20,70% Fedtfrimasse højre arm: 4,3 kg 4,5 kg 4,5 kg 4,6 kg 4,7 kg 4,4 kg Muskel masse: 4,1 kg 4,3 kg 4,2 kg 4,4 kg 4,4 kg 4,1 kg Fedt % venstre arm: 25,00% 22,40% 22,60% 23,00% 22,20% 21,90% Fedtfrimasse venstre arm: 4,4 kg 4,7 kg 4,6 kg 4,7 kg 4,7 kg 4,5 kg Muskel masse: 4,2 kg 4,4 kg 4,3 kg 4,4 kg 4,5 kg 4,3 kg Fedt % maven: 21,20% 18% 18,60% 19,50% 18,20% 17,00% Fedtfri masse maven: 47,2 kg 48,7 kg 47,7 kg 48,5 kg 49,2 kg 47,4 kg Muskel masse: 45,3 kg 46,8 kg 45,9 kg 46,6 kg 47,3 kg 45,6 kg Fokusperson 7 Uge 24 Uge 26 Uge 28 Uge 32? Uge 36 Uge 43 Tanita måling: Vægt: 74,7 kg 72,9 kg 71,9 kg 72,5 kg 73,2 kg 73,5 kg Højde: 181 cm 181 cm 181 cm 181 cm 181 cm 181 cm BMI: 22,8 22,3 21,9 22,1 22,3 22,4 Fedtprocent i alt: 12,50% 11,40% 10,70% 12,30% 11,10% 11,10% Side 47 af 79

48 Fedtfrimasse i alt: 65,4 kg 64,6 kg 64,2 kg 63,6 kg 65,1 kg 65,3 kg Fedt % højre ben: 13,40% 11,20% 9,50% 11,80% 11,20% 10,10% Fedtfrimasse højre ben: 11 kg 11,1 kg 11,2 kg 10,9 kg 11,1 kg 11,4 kg Muskel masse: 10,4 kg 10,5 kg 10,7 kg 10,4 kg 10,6 kg 10,8 kg Fedt % venstre ben: 12,80% 11,30% 10% 11,40% 11,30% 10,30% Fedtfrimasse venstre ben: 10,8 kg 10,8 kg 10,9 kg 10,7 kg 10,8 kg 11,1 kg Muskel masse: 10,3 kg 10,2 kg 10,3 kg 10,2 kg 10,3 kg 10,5 kg Fedt % højre arm: 12,10% 11,10% 11% 11,80% 11,40% 12,30% Fedtfrimasse højre arm: 3,9 kg 3,9 kg 3,9 kg 3,8 kg 3,9 kg 3,8 kg Muskel masse: 3,7 kg 3,7 kg 3,6 kg 3,6 kg 3,7 kg 3,6 kg Fedt % venstre arm: 13,30% 12,40% 12,90% 12,90% 12,40% 13,20% Fedtfrimasse venstre arm: 3,9 kg 3,8 kg 3,7 kg 3,8 kg 3,9 kg 3,8 kg Muskel masse: 3,6 kg 3,6 kg 3,5 kg 3,5 kg 3,6 kg 3,6 kg Fedt % maven: 12% 11,40% 11% 12,70% 10,80% 11,40% Fedtfri masse maven: 35,7 kg 35 kg 34,6 kg 34,4 kg 35,3 kg 35,3 kg Muskel masse: 34,4 kg 33,66 kg 33,3 kg 33,1 kg 34 kg 34 kg Fokusperson 8 Tanita måling: Uge 24 Uge 26 Uge 28 Vægt: 103,9 kg 101,9 kg 103,3 kg Uge 32? Uge 36 Uge ,9 kg 103,8 kg 104,7 kg Højde: 190 cm 190 cm 190 cm 190 cm 190 cm 190 cm BMI: 28,8 28,2 29,3 28,8 29 BMR: 2259 Fedtprocent i alt: 16,00% 15,50% 16,70% 14,90% 13,70% 14,30% Fedtfrimasse i alt: 87,3 kg 86,1 kg 86,1 kg 90,1 kg 89,6 kg 89,7 kg Fedt % højre ben: 14,80% 13,30% 13,20% 15,10% 13,80% 12,50% Fedtfrimasse højre ben: 14,7 kg 14,7 kg 14,9 kg 14,9 kg 14,9 kg 15,3 kg Muskel masse: 13,9 kg 13,9 kg 14,1 kg 14,1 kg 14,0 kg 14,5 kg Fedt % venstre ben: 15,90% 14,30% 15,10% 15,70% 14,70% 14,00% Fedtfrimasse venstre ben: 14,2 kg 14,2 kg 14,3 kg 14,5 kg 14,4 kg 14,7 kg muskel masse: 13,9 kg 13,5 kg 13,5 kg 13,7 kg 13,6 kg 13,9 kg Fedt % højre arm: 15,50% 15,50% 16,70% 14,20% 14,90% 15,20% Side 48 af 79

49 Fedtfrimasse højre arm: 5,4 kg 5,3 kg 5,2 kg 5,7 kg 5,5 kg 5,5 kg Muskel masse: 5,1 kg 5,0 kg 4,9 kg 5,4 kg 5,2 kg 5,2 kg Fedt % venstre arm: 16,40% 17% 17,80% 15% 14,50% 15,50% Fedtfrimasse venstre arm: 5,5 kg 5,3 kg 5,3 kg 5,9 kg 5,8 kg 5,7 kg Muskel masse: 5,2 kg 5 kg 5,0 kg 5,5 kg 5,4 kg 5,3 kg Fedt % maven: 16,30% 16,40% 18,20% 14,70% 13,10% 14,70% Fedtfri masse maven: 47,5 kg 46,6 kg 46,4 kg 49,1 kg 49,1 kg 48,6 kg Muskel masse: 45,7 kg 44,8 kg 44,6 kg 47,2 kg 47,2 kg 46,7 kg Fokusperson 9 Uge 24 Uge 26 Uge 28 Uge 32? Uge 36 Uge 43 Tanita måling: Vægt: 62,2 kg 59,6 kg 60,5 kg 61,7 kg 60,2 kg 61,1 kg Højde: 173 cm 173 cm 173 cm 173 cm 173 cm 173 cm BMI: 20, ,2 20,6 20,1 20,4 BMR: 1642 Fedtprocent i alt: 14,50% 12% 9,10% 13,20% 10,70% 9,20% Fedtfrimasse i alt: 53,2 kg 52,7 kg 55 kg 53,6 kg 53,8 kg 55,5 kg Fedt % højre ben: 11,10% 8,90% 7,40% 10,60% 8,70% 7,70% Fedtfrimasse højre ben: 9,8 kg 9,7 kg 10,1 kg 9,8 kg 9,8 kg 10,1 kg Muskel masse: 9,3 kg 9,2 kg 9,6 kg 9,3 kg 9,3 kg 9,6 kg Fedt % venstre ben: 12,20% 10% 8,90% 11,50% 10,20% 9,30% Fedtfrimasse venstre ben: 9,4 kg 9,3 kg 9,5 kg 9,4 kg 9,3 kg 9,6 kg Muskel masse: 8,9 kg 8,8 kg 9,1 kg 8,9 kg 8,9 kg 9,1 kg Fedt % højre arm: 12,40% 11,90% 10,10% 11,90% 10,80% 10,90% Fedtfrimasse højre arm: 3,1 kg 3 kg 3,2 kg 3,2 kg 3,1 kg 3,2 kg Muskel masse: 3,0 kg 2,8 kg 3,0 kg 3,0 kg 3,0 kg 3,0 kg Fedt % venstre arm: 12,70% 12,20% 10,60% 12,30% 11,10% 10,70% Fedtfrimasse venstre arm: 3,1 kg 3 kg 3,2 kg 3,1 kg 3,1 kg 3,2 kg Muskel masse: 2,9 kg 2,8 kg 3,0 kg 2,9 kg 2,9 kg 3,0 kg Fedt % maven: 16,70% 13,70% 9,50% 14,70% 11,40% 9,30% Fedtfri masse maven: 5,6 kg 27,7 kg 29 kg 28,2 kg 28,4 kg 29,4 kg Muskel masse: 26,8 kg 26,7 kg 27,9 kg 27,1 kg 27,3 kg 28,3 kg Side 49 af 79

50 Fokusperson 10 Uge 24 Uge 26 Uge 28 Uge 32? Uge 36 Uge 43 Tanita måling: Vægt: 64,7 kg 63,4 kg 62,2 kg 60,6 kg 61,6 kg 62,6 kg Højde: 170 cm 170 cm 170 cm 170 cm 170 cm 170 cm BMI: 22,4 21,9 21, ,3 21,7 BMR: 1442 Fedtprocent i alt: 24,60% 22,70% 21,80% 19,70% 22,10% 24% Fedtfrimasse i alt: 48,8 kg 49 kg 48,7 kg 48,7 kg 48 kg 47,6 kg Fedt % højre ben: 31,50% 28,30% 28% 26,90% 27,80% 28,70% Fedtfrimasse højre ben: 8 kg 8,3 kg 8,2 kg 8,1 kg 8,1 kg 8,1 kg Muskel masse: 7,5 kg 7,8 kg 7,7 kg 7,6 kg 7,6 kg 7,7 kg Fedt % venstre ben: 30,80% 28,70% 28,10% 27,20% 27,60% 28,50% Fedtfrimasse venstre ben: 7,9 kg 8 kg 8,0 kg 7,9 kg 7,9 kg 8,0 kg muskel masse: 7,5 kg 7,6 kg 7,5 kg 7,4 kg 7,5 kg 7,5 kg Fedt % højre arm: 21,50% 20,80% 20,10% 17,80% 20,30% 22,20% Fedtfrimasse højre arm: 2,5 kg 2,4 kg 2,4 kg 2,4 kg 2,4 kg 2,3 kg Muskel masse: 2,3 kg 2,3 kg 2,2 kg 2,2 kg 2,2 kg 2,2 kg Fedt % venstre arm: 23,40% 22,40% 21,10% 18,10% 22,10% 24,20% Fedtfrimasse venstre arm: 2,4 kg 2,4 kg 2,4 kg 2,4 kg 2,3 kg 2,3 kg Muskel masse: 2,2 kg 2,2 kg 2,2 kg 2,2 kg 2,1 kg 2,1 kg Fedt % maven: 20,60% 19,10% 17,70% 15,10% 18,50% 21% Fedtfri masse maven: 28 kg 27,9 kg 27,8 kg 28 kg 27,3 kg 26,9 kg Muskel masse: 26,8 kg 26,7 kg 26,6 kg 26,7 kg 26,1 kg 25,7 kg Bilag 2 - Wilcoxon test på fedtprocenten Ud fra de bioimpedans målinger som er foretaget er der lavet statistik på fedtprocenten hos KSU erne. Udregningerne er inddelt i 3 perioder. Periode 1 er fra første måling til sommerferie. Periode 2 er måling for perioden hvori KSU erne har afholdt sommerferie. Periode 3 er perioden fra sommerferien sluttede til projektet sluttede, altså i perioden med tilknytning til personlig vejleder. Først er tallene rangeret efter størrelse, altså er startet med den laveste værdi. Har nogle af tallene haft samme værdi er der foretaget gennemsnitsberegning heraf. I kolonnen Stigning (+) er de positive rangværdier sat ind og de negative i kolonnen Fald (-). De positive værdier er lagt sammen i den ene kolonne og de negative i den anden kolonne. Ud fra Wilcoxons test 127, kan man 127 Johansen 2006, s. 169 Side 50 af 79

51 således gå ind under stikprøvestørrelsen og finde det antal man har brug, hvilket for første periode er 9. Ud fra stikprøvestørrelsen 9 ses tallet i tosidet p-værdi 0,05, som er 6. Da mindste værdien i periode 1 er 7 (altså tallene som er lagt sammen i stigning (+)), og hermed er større en tallet 6 i tabellen tosidet p-værdi 0,05 ses således ingen statistisk signifikant. Dette er foretaget for alle Wilcoxon test. Fedtprocent Stigning(+) Fald(-) KSU Start til ferie Rang: (+) (-) Fokusperson 1-4,7 8 Fokusperson 2-2,8 6 Fokusperson 3-5,4 9 Fokusperson 4-1,3 5 Fokusperson 5 0 Fokusperson Fokusperson 7-0,7 1 Fokusperson 8 1,2 4 Fokusperson 9-2,9 7 Fokusperson 10-0, Efter 3 ugers ferie Stigning(+) Fald(-) Fokusperson 1 3,7 7 Fokusperson 2-4,3 9 Fokusperson 3 6,5 10 Fokusperson Fokusperson 5 1,6 4,5 Fokusperson 6 1,4 3 Fokusperson 7 1,6 4,5 Fokusperson 8-1,2 2 Fokusperson 9 4,1 8 Fokusperson 10-2, KSU Fra start samtale til slut Rang: Stigning (+) Fald (-) Fokusperson 1-3,1 7 Fokusperson 2-1,9 5 Fokusperson 3-2,9 6 Fokusperson 4 0,2 1 Side 51 af 79

52 Fokusperson 5 0,9 3 Fokusperson 6-3,2 8 Fokusperson 7-1,2 4 Fokusperson 8 0,6 2 Fokusperson Fokusperson 10 4, Bilag 3 - Wilcoxons test på forventet muskelmasse For forklaring se bilag 2 Wilcoxons test for fedtprocent. Forventet muskelmasse: KSU Start til ferie Rang: Stigning(+) Fald(-) Fokusperson 1-2,2 9 Fokusperson 2 3,1 10 Fokusperson 3 2 7,5 Fokusperson 4-0,8 2 Fokusperson 5-1,6 4 Fokusperson 6 2 7,5 Fokusperson Fokusperson 8-1,7 5,5 Fokusperson 9 1,7 5,5 Fokusperson 10-0,1 1 30,5 24,5 Stigning(+) Fald(-) Efter 3 ugers ferie Fokusperson 1-0,9 5 Fokusperson 2-0,5 2 Fokusperson 3-3,8 9,5 Fokusperson 4 1,3 6 Fokusperson 5 1,7 8 Fokusperson 6 0,8 4 Fokusperson 7-0,6 3 Fokusperson 8 3,8 9,5 Fokusperson 9-1,4 7 Fokusperson 10-0,1 1 27,5 27,5 Side 52 af 79

53 Fra start samtale til slut Rang: Stigning (+) Fald (-) Fokusperson 1 4,5 10 Fokusperson 2-1,1 4 Fokusperson 3 3,5 9 Fokusperson Fokusperson 5-1,6 5 Fokusperson 6-0,5 2 Fokusperson 7 1,7 6 Fokusperson 8-0,3 1 Fokusperson 9 1,8 7 Fokusperson 10-0, Bilag 4 - Forsvarets styrketest Her ses resultaterne for styrketest fra start projekt forløb til slut. For at gøre det overskueligt, er felterne delt ind, alt efter på hvilket niveau, den enkelte fokusperson har gennemført, taget ud fra Forsvarets styrketest 128. Gule felter Felter markeret med gul svare til niveau 5 Grå felter Felter markeret med grå svare til niveau 4 Orange felter Felter markeret med orange svare til niveau 3 Hvide felter Felter markeret med hvid svarer til niveau 2, 1 og 0 Fokusperson 1 Uge 26 Uge 28 Uge 32 Uge 39 Lunges: 40 kg / 40 gen Skadet Skadet Omskoling 40 kg / 40 gen Dips: 8 gen 8 gen 10 kg / 8 gen Omskoling 8 Kropshævning: 8 gen 8 gen 8 gen Omskoling 8 Dødløft: 80 kg / 8 gen skadet Skadet Omskoling 8 Planken: 2 min 20 kg / 120 sek 120 sek Omskoling 15 kg / 1 min 15 sek Fokusperson 2 Uge 26 Uge 28 Uge 32 Uge 39 Uge 43 Lunges: 50 kg / 40 gen 50 kg / 40 gen 50 kg / 30 gen Omskoling 50 kg / 40 gen Dips: 10 kg / 8 gen 10 kg / 13 gen 10 kg / 8 gen Omskoling 10 kg / 8 gen Kropshævning: 10 kg / 8 gen 10 kg / 8 gen 8 gen Omskoling 10 kg / 8 gen Dødløft: 100 kg / 8 gen 100 kg / kg / 8 gen Omskoling 100 kg / 9 gen 128 Side 53 af 79

54 Planken: 20 kg / 120 sek gen 20 kg / 120 sek 20 kg / 120 sek Omskoling 20 kg / 120 sek Fokusperson 3 Uge 26 Uge 28 Uge 32 Uge 39 Uge 43 Lunges: 30 kg / 30 gen 30 kg / 40 gen 30 kg / 30 gen 40 kg/ 40 gen 40 kg/ 40 gen Dips: 10 kg / 8 gen 10 kg / 12 gen 10 kg / 8 gen 10 kg / 8 gen 10 kg/ 8 gen Kropshævning: 8 gen 8 gen 8 gen 8 gen 8 gen Dødløft: 80 kg / 8 gen 100 kg / 8 gen 80 kg / 8 gen 80 kg/ 8 gen 80 kg/ 8 gen Planken: 120 sek 10 kg / 2 min 120 sek 10 kg/ 120 sek 10 kg/ 180 sek Fokusperson 4 Uge 26 Uge 28 Uge 32 Uge 39 Uge 43 Lunges: 50 kg / 40 gen 50 kg / 40 gen 40 kg / 30 gen 40 kg/ 30 gen 40 kg / 40 gen Dips: 10 kg / 8 gen 10 kg / 8 gen 10 kg / 8 gen 10 kg / 8 gen 10 kg / 8 gen Kropshævning: 8 gen 8 gen 8 gen 8 gen 8 gen Dødløft: 100 kg / 8 gen 100 kg / 5 gen 60 kg / 6 gen 60 kg / 6 gen 80 kg / 8 gen Planken: 20 kg / 120 sek 20 kg / 120 sek 10 kg / 120 sek 10 kg / 120 sek 15 kg / 105 sek Fokusperson 5 Uge 26 Uge 28 Uge 32 Uge 39 Uge 43 Lunges: 40 kg / 40 gen 40 kg / 40 gen 30 kg / 30 gen 40 kg / 30 gen 40 kg / 40 gen Dips: 10 kg / 8 gen skadet 10 kg / 8 gen 10 kg / 8 gen 10 kg / 8 gen Kropshævning: 10 kg / 8 gen skadet 4 gen 8 gen 10 kg / 8 gen Dødløft: 100 kg / 8 gen skadet 80 kg / 6 gen 80 kg / 8 gen 100 kg / 8 gen 10 kg / kg / 120 Planken: 120 sek skadet sek sek 20 kg / 120 sek Fokusperson 6 Uge 26 Uge 28 Uge 32 Uge 39 Uge 43 Lunges: 50 kg / 40 gen 50 kg / 40 gen 30 kg / 40 gen 40 kg / 40 gen 50 kg / 40 gen Dips: 10 gen 8 gen 8 gen 8 gen 8 gen Kropshævning: 3 gen 2 gen 1 gen 2 gen 3 gen Dødløft: 100 kg / 18 gen Planken: 120 sek 120 sek 120 sek 100 kg / 14 gen 100 kg / 4 gen 100 kg / 8 gen 100 kg / 9 gen 20 kg / 120 sek 15 kg / 120 sek Fokusperson 7 Uge 26 Uge 28 Uge 32 Uge 39 Uge 43 Lunges: 40 kg / 30 gen 40 kg / 40 gen 40 kg / 30 gen 50 kg / 40 gen 50 kg / 40 gen Dips: 10 kg / 10 gen 10 kg / 18 gen 10 kg / 8 gen 10 kg / 12 gen 10 kg / 8 gen Side 54 af 79

55 Kropshævning: 10 kg / 8 gen 10 kg / 8 gen 10 kg / 8 gen 10 kg / 8 gen 10 kg / 8 gen Dødløft: 80 kg / 8 gen 100 kg / 8 gen 80 kg / 8 gen 80 kg / 8 gen 100 kg / 8 gen Planken: 10 kg / 120 sek 10 kg / 120 sek 10 kg / 120 sek 10 kg / 120 sek 15 kg / 120 sek Fokusperson 8 Uge 26 Uge 28 Uge 32 Uge 39 Uge 43 Lunges: 50 kg / 40 gen Skadet Dips: 10 kg / 8 gen 20 kg / 16 gen Kropshævning: 10 kg / 8 gen 10 kg / 8 gen Dødløft: Planken: 100 kg / 8 gen skadet 20 kg / 120 sek skadet I anden afdeling 50 kg / 40 gen 40 kg / 40 gen I anden afdeling 10 kg / 8 gen 10 kg / 10 gen I anden afdeling 8 gen 8 gen I anden afdeling 80 kg / 8 gen 80 kg / 8 gen I anden 20 kg / 120 afdeling sek 20 kg / 120 sek Fokusperson 9 Uge 26 Uge 28 Uge 32 Uge 39 Uge 43 Lunges: 50 kg / 40 gen 30 kg / 30 gen 40 kg / 40 gen 40 kg / 40 gen 40 kg / 40 gen Dips: 10 kg / 8 gen 6 gen 8 gen 10 kg / 10 gen 10 kg / 8 gen Kropshævning: 10 kg / 8 gen 6 gen 10 kg / 8 gen 10 kg / 8 gen 8 gen Dødløft: 100 kg / 8 gen 80 kg / 8 gen 80 kg / 8 gen 100 kg / 8 gen 8 kg / 8 gen Planken: 20 kg / 120 sek 120 sek 120 sek 20 kg / 120 sek 10 kg / 3 min Fokusperson 10 Uge 26 Uge 28 Uge 32 Uge 39 Uge 43 Lunges: 30 kg / 30 ge 40 kg / 30 gen 40 kg / 30 gen Omsk 40 kg / 40 gen Dips: 10 kg / 8 gen skadet 10 kg / 8 gen Omsk 8 gen Kropshævning: 4 gen skadet 4 gen Omsk 6 gen Dødløft: 80 kg / 6 gen skadet 80 kg / 6 gen Omsk 80 kg / 6 gen Planken: 10 kg / 120 sek skadet 10 kg / 120 sek Omsk 10 kg / 120 sek Bilag 5 - Forsvarets core test Her ses resultaterne for core test fra start projekt forløb til slut. For at gøre det overskueligt, er felterne delt ind, alt efter på hvilket niveau, den enkelte fokusperson har gennemført, taget ud fra Forsvarets core test 129. Gule felter Felter markeret med gul svare til niveau Side 55 af 79

56 Grå felter Felter markeret med grå svare til niveau 4 Orange felter Felter markeret med orange svare til niveau 3 Hvide felter Felter markeret med hvid svarer til niveau 2, 1 og 0 Fokusperson 1 Uge 34 Uge 39 Ryg Omskoling 90* mave Omskoling Sidebro venstre Omskoling Sidebro højre Omskoling Rygbro venstre Omskoling Rygbro højre Omskoling Lunges 20 kg Omskoling Træk til bryst Omskoling Fokusperson 2 Uge 34 Uge 39 Ryg Omskoling 90* mave Omskoling Sidebro venstre Omskoling Sidebro højre Omskoling Rygbro venstre Omskoling Rygbro højre Omskoling Lunges 20 kg Omskoling Træk til bryst Omskoling Fokusperson 3 Uge 34 Uge 39 Ryg 90* mave Sidebro venstre Sidebro højre Rygbro venstre Rygbro højre Lunges 20 kg Træk til bryst Fokusperson 4 Uge 34 Uge 39 Ryg Side 56 af 79

57 90* mave Sidebro venstre Sidebro højre Rygbro venstre Rygbro højre Lunges 20 kg Træk til bryst Fokusperson 5 Uge 34 Uge 39 Ryg 90* mave Sidebro venstre Sidebro højre Rygbro venstre Rygbro højre Lunges 20 kg Træk til bryst Fokusperson 6 Uge 34 Uge 39 Ryg 90* mave Sidebro venstre Sidebro højre Rygbro venstre Rygbro højre Lunges 20 kg Træk til bryst Fokusperson 7 Uge 34 Uge 39 Ryg 90* mave Sidebro venstre Sidebro højre Rygbro venstre Rygbro højre Lunges 20 kg Træk til bryst Fokusperson 8 Uge 34 Uge 39 Side 57 af 79

58 Ryg Anden afd. 90* mave Anden afd. Sidebro venstre Anden afd. Sidebro højre Anden afd. Rygbro venstre Anden afd. Rygbro højre Anden afd. Lunges 20 kg Anden afd. Træk til bryst Anden afd. Fokusperson 9 Uge 34 Uge 39 Ryg 90* mave Sidebro venstre Sidebro højre Rygbro venstre Rygbro højre Lunges 20 kg Træk til bryst Fokusperson 10 Uge 34 Uge 39 Ryg Omskoling 90* mave Omskoling Sidebro venstre Omskoling Sidebro højre Omskoling Rygbro venstre Omskoling Rygbro højre Omskoling Lunges 20 kg Omskoling Træk til bryst Omskoling Bilag 6 - Forsvarets TTP test Forsvarets TTP-test (kredsløbstest). Der løbes 3 km og skal gennemføres indenfor 15 minutter. Felter med rødt er dumpet Felter med hvid er bestået Fokusperson 1 Uge 34 Uge 36 Minutter 16,24 Skadet Fokusperson 2 Uge 34 Uge 36 Side 58 af 79

59 Minutter 11,49 11,16 Fokusperson 3 Uge 34 Uge 36 Minutter 14,13 13,26 Fokusperson 4 Uge 34 Uge 36 Minutter 13,5 13,43 Fokusperson 5 Uge 34 Uge 36 Minutter 14,45 13,51 Fokusperson 6 Uge 34 Uge 36 Minutter 15,34 15,26 Fokusperson 7 Uge 34 Uge 36 Minutter 13,46 13,46 Fokusperson 8 Uge 34 Uge 36 Minutter Anden afd. Skadet Fokusperson 9 Uge 34 Uge 36 Minutter 12,28 12,35 Fokusperson 10 Uge 34 Uge 36 Minutter 14,49 14,11 Bilag 7 - Wilcoxons test på TTP-test For forklaring på udregning se bilag 2 Wilcoxons test for fedtprocent. TTP test Fra start samtale til slut Skadet Rang: Stigning (+) Fald (-) Fokusperson 1 Fokusperson 2-0,33 5 Fokusperson 3-0,87 7 Fokusperson 4-0,07 1,5 Fokusperson 5-0,95 8 Fokusperson 6 0,08 3 Fokusperson 7 0,1 4 Fokusperson 8 Skadet Side 59 af 79

60 Fokusperson 9 0,07 1,5 Fokusperson 10-0,38 6 8,5 27,5 Bilag 8 3 dages kostregistrering I bilaget er lavet et eksempel på, hvordan en KSU har registreret sin kost i løbet af 3 dage. Navn: Fokusperson 1 d juni 2012 Du bedes udfyldt så præcist som muligt, da dette giver det bedste billede af, hvordan din daglige kost er. Eksempel: Morgen Jeg spiser typisk en lille portion havregryn (ca. 40 gram) med minimælk (ca. 2,5 dl). Jeg drikker ½ liter vand til. Eller Jeg spiser typisk en skive rugbrød med en skive ost på (30+) og en spiseske jordbær marmelade. Jeg får ingen smør på brødet og drikker ½ liter vand til. Dag 1 Mad og drikke Morgen Kl. 6 1 rundstykke m. 1 skive ost og ¼ liter appelsin juice. 1 kop kaffe. Frokost Kl. 11 Pasta med sovs 500 gram og ½ liter vand Aftensmad Kl. 18 Proteinbar, nødder og en skive rugbrød med ost Side 60 af 79

61 Sen aften Kl. 1 Mc Flurry og 1 kyllinge wrap fra Mc Donald + ½ liter kaffe Dag 2 Morgenmad: 1 rundstykke med pålægschokolade og ¼ liter appelsin juice. 1 kop kaffe Formiddag: 1 æble Middagsmad: 2 stykker rugbrød med kylling pålæg og 2 glas vand til Eftermiddag: Aftensmad: Spagetti carbonara 400 gram Sen aften: Dag 3: Morgenmad: 1 rundstykke med ost og ¼ liter appelsin juice Formiddag: 1 pære Middagsmad: Side 61 af 79

62 1 skive rugbrød med ost. 1 æble og 1 pære Aftensmad: 1 stjerneskud og ½ liter coca cola Bilag 9 - Eksempel på næringsstof udregning ud fra en dags kostregistrering Nedenstående tabel er et eksempel på en udregning i Winfood. I første kolonne står alle næringsstoffer beskrevet og efterfølgende anbefaling som er taget ud fra personens alder, køn samt aktivitetsniveau (PAL-værdi). I kolonne 3 er udregnet hvor mange kj personen har indtaget på den givne dag. Kolonne 4 viser hvor mange kj personen er i overskud/underskud. Kolonne 5 viser dækningsprocenten, som i nedenstående eksempel er en dækningsprocent på 136 %. Næringsstoffer Anbefaling Dag 1 Resultat dag 1 Dæknings% dag 1 Energi, kj ,7 3437,7 136,4 Energi, kcal 2247,6 3066,1 818,5 136,4 Protein, g 83,3 145,7 34,6 174,9 Fedt, total, g 76,55 95,1 5,8 124,2 Fedt, mættede, g (max) 25,5 36,4 10,9 142,7 Fedt, monoumæt., g (min) 25,5 22,1-3,4 86,7 Fedt, polyumæt., g (max) 25,5 7,6-17,9 29,8 Kolesterol, mg ,9-188,1 37,3 Kulhydrat, tilgængelig, g 305,4 388, ,2 Tilsat sukker, g (max) 55,5 2,3-53,2 4,1 Kostfibre, g 28,3 36 7,7 127,2 Vandopl. kostfibre, VOK, g 9,4 8,6-0,8 91,5 Alkohol, g Vand, g 2265,6 757,5-1508,1 33,4 Calcium, mg ,8-432,2 52 Jern, mg 15 18,1 3,1 120,7 Side 62 af 79

63 Natrium, mg (max) ,7-1095,3 45,2 Kalium, mg (max) ,5-229,5 92,6 A-vitamin, RE µg ,5-634,5 9,4 D-vitamin, µg 7,5 0,8-6,7 10,7 E-vitamin, mg 8 8,5 0,5 106,3 B1-vitamin, mg 1,1 2,5 1,4 227,3 B2-vitamin, mg 1,3 0,9-0,4 69,2 C-vitamin, mg ,4 25,4 133,9 Bilag 10 udregninger af 3-dages kostregistreringerne Ud fra alle 3-dages kostregistreringer er der i Winfood lavet beregninger af KSU ernes kost. I Winfood er udregnet deres energiindtag i kj og ud fra BMR og PAL-værdi er således estimeret deres dækningsprocent samt hvor mange kj den enkelte person er i underskud eller overskud. Ud fra udregningen om underskud eller overskud, er alle KSU ernes dage sat i nedenstående excel ark. For at få det korrekte gennemsnitstal, er alle dage lagt sammen og herefter divideret med 28 dage som er registreret. Udregningen er som følgende: , , ,2/28 = 3533,89 kj Dag 1 Dag 2 Dag 3 Fokusperson ,1-2036,4 Fokusperson ,8-8836,2-8115,6 Fokusperson ,4-4717,9-2852,8 Fokusperson 4-899,8-4058,2-2229,8 Fokusperson ,4-4717,9-2852,8 Fokusperson ,4-4365,5 Fokusperson ,4-4717,9-2852,8 Fokusperson ,6-3408,8 228,7 Fokusperson 9-202, ,9 Fokusperson ,7-4553,8-4896,2 kj i alt: , , ,2 Gennemsnit kj: -3533,89 Kostregistreringernes validitet bliver diskuteret i afsnittet " Vurdering og diskussion af validitet i forhold til generering og bearbejdning af egen empiri. Side 63 af 79

64 Bilag 11 Feltration Ud fra 9 felt øvelser er der indsamlet rester af mad, som KSU erne ikke har spist. I første kolonne står fødevarens navn. I anden kolonne står hvor mange man der er indsamlet. Kolonne tre er kj i et produkt og i kolonne 4 er det samlede antal kj for en fødevare. Nederst i tabellen er det samlede antal kj som er indsamlet. Fødevare: Stk kj kj i alt Pasta Bolognese Chicken Korma Potato 400 g Ris i Basilikumsovs 460 g Lam Muligatawny 500 g Orientalsk gryderet 400 g Chili Con Carne 460 g Frugtblanding med bær 450 g Frokostblanding med frugt 460 g Solgryn med Hindbær 430 g Jordbærgrød 90 g Rabel proteinbar toffee 35 g Rabel proteinbar orange 35 g Raw bite - organic fruit & nut bar Chokolate Orifo energy drinking powder lemon flavour 45 gram Orifo Chocolate drinking powder 28 gram Orifo energy drinking powder raspberry flavoer 45 gram Orifo Energy drinking powder Peach Flavour 45 gram Vollkornbrot (rugbrød) 42 gram ,830 Rye Bread, rugbrød 50 gram Makrel i tomat 40 gram Tun med lime og pepper 40 gram Buko Reje ost 3 0 Buko Champignon ost blød smelteost 18% med champignon cheese spread with mushroom 4 0 Marmelade Hindbær 20 g Marmelade Jordbær 20 g Marmelade Solbær 20 gram Honning 25 gram Chicken paté Mosties catering 25 g 6 0 Brussels Paté Mosties catering 25 g 14 0 Bisca Grovkiks 47 gram Rosiner 42 gram Nøddemix Raspberry Fruit Grains/hindbær frugtkorn 25 g kj I Alt Side 64 af 79

65 Bilag 12 Forslag til individuel kostplan Bilaget er et eksempel på, hvordan en udleveret kostplan til en af KSU erne så ud, da de i første periode af forløbet, selv skulle ændre kostvaner ud fra kostplanen. Dagligt energiindtag Anbefalet næringsstofindtag: Kulhydrat Protein Fedt 2739 kalorier pr. dag 305,4 gram pr. dag 83,3 gram pr. dag 76,5 gram pr. dag Dine fokuspunkter: Ud fra de 3 dage du har kostregistreret, har jeg beregnet at du spiser for lidt mad i løbet af dagen. Faktisk spiser du knap 1000 kalorier for lidt. Her skal der selvfølgelig tages hensyn til, at der kan være svingninger i det, alt efter hvor mange dage det bliver taget over. Du bør spise 5-6 gange om dagen, for at holde din forbrænding i gang. Hvis ikke du indtager energi, vil dit behov for at spise søde sager ligeledes øges. Kig på siden omkring mellemmåltider, her burde du få gode ideer til nemme løsninger, til at få spist mellemmåltiderne også. Du skal spise 600 gram grønt og frugt om dagen. Det er oplagt at spise frugt til dine mellemmåltider og grøntsagerne til hovedmåltiderne. Brug Y-tallerkenen som en vejledning til, hvordan din mad skal deles op, til dine hovedmåltider. 1/3 - grøntsager 1/3 - kød, fisk, æg 1/3 - pasta, ris, kartofler, brød Den første kostplan er lavet som en vejledende og er den du skal følge. Her står kort beskrevet hvor mange gram du bør spise og herudfra er du frit stillet for, hvilke fødevarer du spiser. Husk dog at brug indkøbsguiden samt de 8 kostråd. Måltid: Fødevarer: Mængde: Morgenmad: Rugbrød Pålæg Vand 1-2 glas Formiddag: Frokost: Eftermiddag: Frugt Nødder Yoghurt Vand Rugbrød, pasta, ris, kartofler Pålæg / kød Grøntsager Vand Knækbrød Pålæg 2 skive 2 skiver / gram 2 stk. 30 gram (svarende til en håndfuld) 150 gram ½ liter 2 skiver / 100 gram 8-12 skiver / 150 gram 150 gram ½ liter 1 skiver 50 gram Side 65 af 79

66 Aftensmad: Sen aften: Vand Kød Grøntsager Kartofler, ris, pasta eller brød Vand Müslibar Frugt/smoothies Vand ½ liter 200 gram 200 gram 50 gram ½ liter 1 stk. 1 stk. 1-2 glas Måltid: Fødevarer: Mængde: Morgenmad: Rugbrød, fuldkorn Marmelade, jordbær Vand 2 skiver 50 gram 1 glas Formiddag: Frokost: Eftermiddag: Aftensmad: Sen aften: Æble Banan Nødder Ylette naturel Vand Rugbrød, fuldkorn Kylling brystfilet kogt pålæg Leverpostej Tomat Peberfrugt, rød Agurk Vand Knækbrød, rug-, groft Tunfisk i vand, konserves Vand Laks, steak Blandet grønt (gulerod, omat, peberfrugt, majs, ærter) kartofler Vand Smoothies müslibar Vand 1 stk. 1 stk. 30 gram (svarende til en håndfuld) 1,5 dl ½ liter 2skiver 4 skiver (til 1 skive rugbrød) 40 gram (til 1 skive rugbrød) 75 gram (en blommetomat) 50 gram (en lille peberfrugt) 4 skiver ½ liter 1 skiver 50 gram 0,5 liter 200 gram 200 gram 100 gram ½ liter 1 stk. 1 stk. 1-2 glas Bilag 13 Udlevering af materiale til KSU erne Det udleverede materiale til KSU erne indeholdte en oversigt over forslag til deres mellemmåltider som kunne købes i kantinen på Varde kaserne. Der blev udleveret en kort forklaring på de forskellige makronæringsstoffer og de 8 kostråd. Til sidst en oversigt over, i hvilke fødevare de kunne finde de forskellige vitaminer og mineraler. Forslag til mellemmåltider i hverdagen på kasernen Side 66 af 79

67 Mellemm åltider: Ingredienser: Mængde: Kalorier: Kulhydrat: Protein: Fedt: Knækbrød 2 skiver Pålæg, tun 2 skiver / 60g Müslibar Chokolade müslibar fra Isis, kan fås i Rema 1000 til 10 kroner. Har et lavt indhold af sukker og et højt indhold af protein. Frugt (fx 1 stk. banan) Nødder (fx Max 30g hasselnødde r) Tørrede frugt: abrikoser, rosiner m.v. Yoggi yoghurt med pærer/banan smag Smoothies fra kantinen I alt 135 kcal 12,5 gram 17,1 gram 1 gram 119 kcal 7 gram 13 gram 4,6 gram Ca. 252 kcal 22 gram 5,7gram 15,1 gram 50g 120 kcal 32,9 gram 1,6 gram 0,8 gram 150 gram 121 kcal 19,5 gram 6 gram 1,95 gram Da det kan være svært at få 30 gram protein i mellemmåltiderne, er det meget vigtigt at hovedmåltiderne har et højt indhold af protein. Som tidligere nævnt, så er protein med til at mætte og sikre at muskelmassen opretholdes. Side 67 af 79

68 Makronæringsstoffer Kulhydrat Kulhydrat er den vigtigste kilde til at levere energi til musklerne og hjernen. Kulhydrat er sukkerstoffer og kan inddeles i simple og komplekse kulhydrater % af den daglige kost bør bestå af kulhydrater. Den daglige kost bør have højt indhold af de komplekse kulhydrater som findes i bl.a. kartofler, grøntsager, havregryn og andre kornprodukter, fuldkornspasta, ris og brød. De komplekse kulhydrater har et højt indhold af fuldkorn, vitaminer og mineraler, som er vigtige energikilder til kroppen. De simple kulhydrater består frugt, juice, sodavand, slik, kager, chokolade, saftevand, kakao m.m. Frugt indeholder vitaminer, mineraler samt kostfibre og derfor er det sundt for kroppen at spise det, dog bør der max indtages 300 gram pr. dag. Sodavand, slik, kager, chokolade, saftevand, kakao m.m. kaldes også for de tomme kalorier og der bør bestræbes på at undgå disse fødevarer. Max 10 % af den daglige kost bør består af disse fødevarer. Sunde kilder til kulhydrater Usunde kilder til kulhydrater Side 68 af 79

69 Protein Protein er byggesten til kroppen. Proteiner er livsnødvendig til muskler og hormoner. Et underskud af proteiner, vil føre til nedbrydning af kroppens muskelmasse og derfor bør den daglige kost bestå af % proteiner. Proteiner findes i bl.a. kød, fisk, æg, mejeriprodukter, nødder, frø samt bælgfrugter. Fedt Fedt er en vigtig energikilde og muskler, led, knogler, sener, hjertet m.m. har brug for fedt. Fedt bliver samtidig brug i optagelsen af nogle vitaminer. Fedt bør udgøre % af det daglige energiindtag og kan opdeles i de umættede fedtsyrer (de sunde) og mættede fedtsyrer (de usunde). De umættede fedtsyrer er bl.a.: Olier Avokado Nødder Fede fisk De mættede fedtsyrer er bl.a.: Smør Margarine Kød Mejeriprodukter Slik Det sunde fedt Det usunde fedt Side 69 af 79

70 De 8 kostråd De 8 kostråd Spis frugt og grønt 6 om dagen Sådan opnår du 600 gram frugt og grønt om dagen Frugt og grøntsager indeholder mange vigtige vitaminer, mineraler samt kostfibre, som er vigtigt at få, da de forebygger en lang række livsstilssygdomme. 1 stk. frugt eller grønt svarer cirka til 100 gram. Frugt og grønt kan spises både friske, men frosne tæller også med i de 6 om dagen. Halvdelen af grøntsagerne bør være de grove grøntsager, såsom rodfrugter, porre, løg, broccoli, blomkål, hvidkål, bønner m.m. De grove grøntsager indeholder mindst 2 gram kostfibre pr. 100 gram. Side 70 af 79

71 Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Sådan opnår du gram fisk pr. uge Det anbefales at man spiser gram fisk om ugen. Det anbefales at kosten dagligt består af % fedt, som bl.a. kan komme fra fisk. Fisk indeholder gode sunde fiskeolier, nemlig omega-3 fedtsyrer, men også D-vitamin, jod og selen. Disse fedtstoffer er gode i forebyggelsen af hjertekarsygdomme og samtidig hjælper de på led, muskler samt knogler. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Sådan opnår du 75 gram kostfibre Kartofler, ris, pasta og brød indeholder mange kulhydrater og kun lidt fedt. En kost, hvor 50-60% af energien stammer fra kulhydrat, kan bidrage til beskyttelse mod udvikling af hjertekarsygdomme ved at nedsætte fedtindtaget. Kartofler har et højt indhold af både B- og C-vitamin samt kostfibre og indeholder ikke særlig mange kalorier. Derfor er det godt at spise til fx aftensmaden. Sørg for at ris, pasta og brød er fuldkorn, da disse indeholder kostfibre, som er vigtig i forebyggelsen af en lang række livsstilssygdomme. Dagligt bør man indtage 75 gram kostfibre. Side 71 af 79