TEOLOGI og KONSEKVENS

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEOLOGI og KONSEKVENS"

Transkript

1 TEOLOGI og KONSEKVENS Niels Ove Rasmussen Vigilius teologiske virke med særligt henblik på bibelsyn, kirkesyn, konfessionstroskab, karismatik og samarbejde på den kirkelige højrefløj i sidste halvdel af det 20. århundrede

2

3 TEOLOGI og KONSEKVENS Niels Ove Rasmussen Vigilius teologiske virke med særligt henblik på bibelsyn, kirkesyn, konfessionstroskab, karismatik og samarbejde på den kirkelige højrefløj i sidste halvdel af det 20. århundrede Flemming Kofod-Svendsen Ph.d.-afhandling Det Teologiske Fakultet Københavns Universitet 2014 Vejledere: Hans Raun Iversen Carsten Selch Jensen

4 Teologi og konsekvens Niels Ove Rasmussen Vigilius teologiske virke med særligt henblik på bibelsyn, kirkesyn, konfessionstroskab, karismatik og samarbejde på den kirkelige højrefløj i sidste halvdel af det 20. århundrede Publikationer fra Det Teologiske Fakultet 53 Flemming Kofod-Svendsen ISBN: Trykning og indbinding ved Grafisk Københavns Universitet Københavns Universitet 2014 Udgivet af Det Teologiske Fakultet Københavns Universitet Købmagergade København K Offentligt ph.d.-forsvar: Onsdag d. 3. september 2014, kl , Auditorium 7 Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet

5 Forord Jeg vil gerne sige tak. Tak til Det Teologiske Fakultet, som antog mit projekt om at beskrive og vurdere en af rødderne til den kirkelige højrefløj, og som tildelte mig en friplads. Tak til min hoveadvejleder Hans Ravn Iversen for mange spændende og engagerende samtaler, givende modspil og en aldrig svigtende interesse for mit projekt. Tak til min medvejleder Carsten Selch Jensen for metodedrøftelser og bemærkninger om analytisk brug af sproget. Tak til Det Teologiske Fakultet for at have arrangeret fagligt givende og menneskeligt inspirerende forskerseminarer og workshops. Tak til Kirsten Busch Nielsen for værdifulde kommentarer og sparring ved delforelæggelse på Det Teologiske Fakultet. Tak for værdifulde kommentarer og sparring ved to forskerseminarer på DBI, hvor jeg forelagde dele af min afhandling. Tak til Hanne og Flemming Frøkjær-Jensen, Ellen Kappelgaard, Henning Kiilerich og ikke mindst Jørgen Paaske Jørgensen og Inger Margrethe Kofod-Svendsen for et utrætteligt arbejde med at tømme langt over 300 ringbind og bundter fyldt med arkivalier, samle og systematisere de mange dokumenter i KFS og DBIs arkiv på henholdsvis 176 og 48 arkivæsker. Uden dette store arbejde ville det ikke have været muligt for mig at udarbejde afhandlingen. Disse arkivæsker udgør grundstammen i mit kildemateriale. Tak til Birgitte Possing og Erik Nørr fra Rigsarkivet for gode råd under den lange proces med arkiveringsarbejdet. Tak til Beate Højlund, Leif G. Jensen, Eduard Nielsen, Finn Aasebø Rønne og Birger Reuss Schmidt for beredvilligt at forsyne mig med alle ønskede arkivalier fra deres privatarkiver. En særlig tak til Margit Stella Vigilius for beredvilligt og uden vilkår at stille sin afdøde mands arkiv til rådighed for mig. Tak til Henning Lysholm-Christensen for beredvilligt at stille Bibellæser-Ringens arkiv til rådighed for mig. Tak til Leif Rasmussen, som vedholdende har skaffet mig oplysninger fra LMs arkiv. Tak til Kurt Larsen og Jens Mortensen for oplysninger om IM. Tak til Beate Højlund for oplysninger om MFs forhistorie. Tak til Hartvig Wagner for oplysninger om Kirkens Ja og Nej. Tak til Børge Haahr Andersen, Jens Ole Christensen, Lisbet Christoffersen og Leif Rasmussen, der har læst hele afhandlingen igennem, og Morten Munch, der har læst kapitlerne om den karismatiske bevægelse. Alle har givet mig værdifuld kritik, forslag til rettelser og inspirerende sparring. Tak til Kai Kjær-Hansen, som ud fra sin unikke kildesamling om bibelsynsdrøftelserne i Teologkredsen har skrevet To kapitler om Dansk Bibel-

6 Instituts forhistorie. Kjær-Hansens arbejde har givet mig mulighed for at beskrive DBIs forhistorie, hvor arkivet er fragmentarisk. Tak til de teologer fra DBI og MF, der beredvilligt hver især har redegjort for deres bibelsyn. Det har muliggjort, at jeg 10 år efter Niels Ove Rasmussen Vigilius død har kunnet fremstille og vurdere bibelsynsudviklingen ved de to institutioner. Tak til de mange personer, der har udarbejdet redegørelser og notater, og som gennem breve, mails, m.m. har givet mig supplerende informationer. Tak til Birger Petterson for oversættelsen af det engelske summary. Til sidst vil jeg rette en særlig tak til min hustru Inger Margrethe, som under hele forløbet har opmuntret til opgaven og ydet megen kompetent sparring, ikke mindst til den sproglige udformning. Afhandlingen er tilegnet hende. Frem for alt tak til Gud, der har givet mig mulighed, helbred og kræfter til at arbejde med dette spændende emne.. Flemming Kofod-Svendsen Vanløse, august PS. I forbindelse med den forberedende proces til offentliggørelse af afhandlingen i Publikationer fra Det Teologiske Fakultet er et mindre antal trykfejl og lignende blevet rettet.

7 Indhold NORV er i hele afhandlingen forkortelse for Niels Ove Rasmussen Vigilius Forord... v Indhold... vii Forkortelser... xiii I. Indledning Kirkehistorisk kontekst og genstandsfelt Kirkeliv, teologi og bibelsynsdebat i det 20. århundrede Problemstilling og kildemateriale Arbejdshypotese Praktiske bemærkninger NORV biografisk skitse NORV relevante organisationer NORV sprogbrug og begreber II. På bibelsk grund Oprettelsen af Kristeligt Forbund for Studerende Bibelsyn Kirkesyn Arbejdssynet evangeliet i centrum Kristeligt Forbund for Studerendes relation til de gamle vækkelsesbevægelser Kristeligt Forbund for Studerende og andet studenterarbejde på Folkekirkens grund Udvikling i bibelsynet Pragmatisk samarbejde Sammenfatning III. Reformert teologi og økumenik Studentermissionen /Kristne Studerende International Fellowship of Evangelical Students konference... 95

8 3. Bladfonden Emmaus Ansøgning om medlemskab af International Fellowship of Evangelical Students Medlemskab af International Fellowship of Evangelical Students Billy Graham i Danmark Kirkernes Verdensråd Bibelsk økumenik og folkekirkekritik Sammenfatning IV. På Folkekirkens grund De lutherske bekendelsesskrifter Ordination og ansøgning om præsteembede Dåbssyn Nadversyn Ordinationsgudstjenester, kvindelige præster, vielse af fraskilte Sammenfatning V. Den Højkirkelige Bevægelse og Kirkens Ja og Nej Den Højkirkelige Bevægelse Kirkens Ja og Nej NORVs holdning til Kirkens Ja og Nej kritik af bibelsynet Konfrontation Sammenfatning VI. Bibellæser-Ringen Konfessionstroskab Bibeltroskab Sammenfatning VII. Menighedsfakultetet Bibelsyn og teologisk bredde To visioner Fortsat uenighed om bibelsynet og splittelse

9 4. Sammenfatning VIII Dansk Bibel-Institut Teologkredsen og oprettelsen af Dansk Bibel-Institut Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut i konfrontation Bibelsynet i Kristeligt Forbund for Studerende, Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut Skarp kritik af det konservative bibelsyn Fra konfrontation til dialog Bibelsynsudviklingen på Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut Sammenfatning IX. International Council of Christian Churches og Biblicum Nej til International Council of Christian Churches Nej til Biblicum Sammenfatning X. Afvisning af pentekostal karismatik Den Karismatiske Bevægelse kommer til Danmark Præsentation og afvisning Forskelle i forståelsen af dåb med Helligånden Sammenfatning XI. Afvisning af luthersk karismatik Baggrunden for luthersk karismatik Eksempler på luthersk karismatik Vejen-konventerne Synet på Dansk Oase Sværmerne på Luthers tid og karismatikerne i dag Sammenfatning XII. Folkekirke frikirke Folkekirkedebat i Dansk Bibel-Institut Principiel kritik af Folkekirken

10 3. Forbliven i Folkekirken Sammenfatning XIII. Sammenfatning og konklusion Sammenfatning En teolog i sin tid Konklusion Efterord XIV. English Summary XV. Bibliografi A. Upublicerede kilder Arkivsamlinger Enkeltpersoners redegørelser B. Publicerede kilder af NORV C. Publicerede kilder og litteratur D. Opslagsværker E. Aviser, blade, magasiner og tidsskrifter, angivet med nummer/dato og udgivelsesår XVI. Bilag til afhandlingen Bilag 1-II.2. På bibelsk grund Bilag 2-II.2. NORVs afvisning af den historisk-kritiske metode Bilag 3-II.3. NORVs kirkesyn Bilag 4-II.4. NORVs arbejdssyn: Evangeliet i centrum Bilag 5-II.6. NORVs holdning til De studerendes Kirketjeneste Bilag 6-II.7. Fundamentalismen og Guds ord 1963/ Fundamentalismen kætteri eller ortodoksi? Bilag 7-III.7. Evangeliet og/eller socialt - politisk engagement? Bilag 8-III.8. Bibelsk økumenik og folkekirkekritik Bilag 9-IV.1. På Folkekirkens grund Bilag 10-IV.3. NORVs syn på forholdet mellem dåb og genfødsel:

11 Bilag 11-IV.3. KFS syn på forholdet mellem dåb og genfødsel: Bilag 12-IV.4. NORVs syn på sakramentalisme og spiritualisme Bilag 13-V.3. NORVs kritik af bibelsynet i skriftet Kirkens Ja og Nej Bilag 14-VI.2. Uenighed om bibelsynet i Bibellæser-Ringen Bilag 15-VI.2. Højlunds brev til NORV Bilag 16-VII.I. Højlunds forord Bilag 17-VII.1. NORVs anmeldelse af Utnems bog Bilag 18-VII.1. Wisløffs holdning til personer med et konservativt bibelsyn Bilag 19-VII.1. Montgomerys og Preus bibelsyn Bilag 20-VII.2. Danells bibelsyn Bilag 21- VII.2. Bibelsynsdebat mellem Bo Giertz og G.A. Danell Bilag 22-VIII.1. Kai Kjær-Hansen: Fra forslag til vedtægter for Dansk Bibel-Institut Bilag 23-VIII.1. Kjær-Hansen: Optakt til drøftelserne ved DBIs stiftende møde den 11. oktober Bilag 24-VIII.2. NORVs præsentation af DBI Bilag 25-VIII.2. Kjær-Hansens svar til NORV Bilag 26-VIII.2. NORVs svar til Langagergaard Bilag 27-VIII.2. NORVs brev til DBIs styrelse, Rødovre den 16. november Bilag 28-VIII.2. NORV: Kristus-tillid og bibel-tillid Bilag 29-VIII.2. NORVs definitive opgør med den historisk-kritiske metode Bilag 30-VIII.5. Langagergaards og NORVs bibelsynspapirer til konsultationen mellem MF og DBI Bilag 31-VIII.4. NORVs principielle opgør med det konservative bibelsyn Bilag 32-VIII.6. Børge Haahr Andersen: Bibelens syn på sig selv med særlig henblik på Bibelens autoritet og ufejlbarlighed Bilag 33-VIII.6. Jens Ole Christensen: Bibelens ufejlbarlighed - ni år efter NORVs død Bilag 34-VIII.6. Jens Bruun Kofoed: Bibelsyn

12 Bilag 35-VIII.6. Peter Olsen: NORVs Bibelsyn Bilag 36-VIII.6. Jørgen Sejergaard: Hvad NORVs bibelsyn har betydet for mig Bilag 37-VIII.6. Leif Andersen: Mit forhold til NORVs bibelsyn Bilag 38-VIII.6. Asger Højlund: Bibelen Bilag 39-VIII.6. Kai Kjær-Hansen: Bibelsyn bibelbrug Bilag 40-VIII.6. Peter Legarth: Et konservativt bibelsyn Bilag 41-VIII.6. Carsten Vang: Bibelen som Guds ord det ortodokse bibelsyn Bilag 42-IX.1. International Council of Christian Churches bibelsynsparagraf Bilag 43-IX.2. Erlandssons præmisser for kristent fællesskab Bilag 44-IX.2. NORVs præmisser for kristent fællesskab Bilag 45-X.2. NORVs syn på dåb med Helligånden Bilag 46-X.2. NORVs syn på tungetalens gave Bilag 47-X.3. Lloyd-Jones syn på baptism with the Holy Spirit Bilag 48-XI.2. Søviks syn på Åndens fylde til dygtiggørelse Bilag 49-XI.3. Stig Christensen: Når Helligånden kommer Bilag 50-XI.3. Leif Andersen og Mogens Jensen [ ]: Hvordan modtages Helligånden? Bilag 51-XI.3. Morten Munch: Helliggørelse Bilag 52-XI.3. Leif Andersen og Mogens Jensen: Retfærdiggørelse og helliggørelse Bilag 53-XI.3. Torben Juul Christensen: Tværkirkeligt arbejde Bilag 54-XI.3. Niels Jørn Fogh: Tværkirkelighed Bilag 55-XI.4. NORVs vurdering af Dansk Oase Bilag 56-XI.4. Andersen: Erfaringsdimensionen. Den karismatiske bevægelses udfordring til min teologi Bilag 57-XII.I. NORV: Nej til ordination i folkekirken Bilag 58-XII.1. DBIs forhold til folkekirken Bilag 59-XII.3. NORV: Vejen frem for Jesu Kristi kirke i vort folk? Bilag 60-XII.3. NORVs vurdering af Willow Creek-konceptet

13 Forkortelser AKS Aarhus Kristelige Studenterforbund BV Bibeltrogna Vänner CA Confessio Augustana DBI Dansk Bibel-Institut DKG Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse DKS Danmarks Kristelige Studenterbevægelse DLF Dansk Luthersk Forlag DMS Det Danske Missionsselskab DTTK Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke ApG Apostlenes Gerninger. Forkortelser i Bibelen 1992 følges. DDS Den Danske Salmebog EA Evangelisk Alliance EFS Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen ELM Evangelisk Luthersk Missionsforening ELN Evangelisk Luthersk Netværk FBB Foreningen for Bibel og Bekjennelse FCC Fraternitas Corporis Christi FDF Frivilligt Drenge-Forbund FKF Fællesskabet Kirkelig Fornyelse FKOF Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg FU Forretningsudvalg GT Det Gamle Testamente ICCC International Counsel of Christian Churches IFES International Fellowship of Evangelical Students IM Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark IMT Indre Missions Tidende IMU Indre Missions Ungdomsarbejde IVF Inter-Varsity Fellowship, senere: UCCF Universities and Colleges Christian Fellowship IVP Inter-Varsity Press KAF Kristelig Akademisk Forening KAL Kirkeligt Arbejde blandt Lærerstuderende KD Kristeligt Dagblad KV Kirkernes Verdensråd KFS Kristeligt Forbund for Studerende KFUK Kristelig Forening for Unge Kvinder

14 KFUM Kristelig Forening for Unge Mænd KIM Københavns Indre Mission KS Kyrklig Samling KSBB Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse LU Landsudvalg LM Luthersk Mission LMH Luthersk Missions Højskole LME Luthersk Missions Efterskole i Løgumkloster MF Menighedsfakultetet NKSS Norges Kristelige Student- og Skoleungdomslag NLA Norsk Lærerakademi PrfBl Præsteforeningens Blad SMK Samtaleforum for Mission og Kirke SK De Studerendes Kirketjeneste SR Studenterrådet SPT Svensk Pastoraltidskrift SESG Sveriges Evangeliska Student- och Gymnasiströrelse TTK Tidsskrift for Teologi og Kirke WSCF World s Student Christian Federation

15 1 I. Indledning 1. Kirkehistorisk kontekst og genstandsfelt I begyndelsen af det 20. århundrede spillede de to store vækkelsesbevægelser fra det 19. århundrede, grundtvigianismen og Indre Mission (IM) fortsat en betydelig rolle Det samme var tilfældet med en række andre folkekirkelige organisationer som Det Danske Bibelselskab fra 1814, Kristelig Forening for Unge Mænd (KFUM) fra 1878, Kristelig Forening for Unge Kvinder (KFUK) fra 1883, Danmarks Kristelige Studenterbevægelse (DKS) fra 1892, Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG) fra 1897, samt en række organisationer for Ydre Mission og diakoni, hvor Det Danske Missionsselskab går helt tilbage til I første halvdel af det 20. århundrede blev Tidehverv dannet som en modvægt til de nævnte bevægelser, der alle havde baggrund i det 19. århundredes vækkelsesbevægelser. I forlængelse af den liberale præst Niels Peter Arboe Rasmussen ( ), der satte spørgsmålstegn ved jomfrufødslens plads i trosbekendelsen og i det hele taget relativerede denne bekendelse som gyldigt grundlag for sand kristendom, dannedes Kirkeligt Landsforbund af 1911 af repræsentanter fra IM fra 1853/1861, Kirkeligt Centrum fra 1899/1904/1906 og Københavns Kirkefond fra 1890, der optrådte som datidens kirkelige højrefløj. 2 I 1933 var der en kreds af præster, der skrev et lille kampskrift Hvorfor er Gærdet nedrevet omkring Herrens Vingaard? Et Spørgsmaal fra syv Præster. Det førte til en nydannelse, som fik navnet Kirkeligt Forbund af 1933, der var en omdannelse af Kirkeligt Landsforbund januar 2000 blev Danmission oprettet ved sammenlægning af Det Danske Missionsselskab og Dansk Santalmission, der i 1870 erne havde begyndt sit arbejde, startet af danskeren Hans Peter Børresen ( ) og nordmanden Lars Olsen Skrefsrud ( ) på eget initiativ. 2 Lindhardt 1954: ; Lindhardt 1966: ; Hermansen, K. 1995:184; Garde 2006:19-197; Bach-Nielsen & Schjørring 2012: Nedergaard 1939:432; Glenthøj 1974:123. Initiativtager til Hvorfor er Gærdet nedrevet omkring Herrens Vingaard? var sognepræst Johs. Pedersen ( ). I sin omtale af Kirkens Ja og Nej trak Glenthøj ( ) forbindelseslinjer tilbage til Kirkeligt Forbund af I 1934 blev Kristelig Forening for Skole og Hjem indoptaget i Kirkeligt Forbund. Derfor har bevægelsen dels præsenteret sig som Kirkeligt Forbund af 1933 og dels som Kirkeligt Forbund af 1933 for Kirke, Skole og Hjem. Kirkeligt Forbund blev nedlagt i oktober 2001 (mail fra Hartvig Wagner (f. 1929) til mig (FKS privatarkiv). I Vor Kirke 2/l 2001:2 meddelte formand Vagn Laursen (f.1933), at bestyrelsen havde besluttet at indstille til generalforsamlingen d. 12. og 13. oktober 2001, at Kirkeligt Forbund blev ophævet med årets udgang. Samtidig skrev formanden, at det selvfølgelig var med vemod, at netop i det år, hvor Kirkeligt Forbund kunne fejre 90-års-jubilæum for dannelsen af det gamle Kirkeligt Landsforbund fra 1911, måtte bestyrelsen foreslå at nedlægge arbejdet. Men bestyrelsen håbede på generalforsamlingens opbakning. Kirkeligt Forbund havde ikke magtet at rekruttere nye medlemmer (Vor Kirke 1/1998:8).

16 2 I anden halvdel af det 20. århundrede begyndte der imidlertid at tegne sig en ny kirkelig og teologisk højrefløj. 4 Der er lidt uenighed om, hvornår den udvikling begyndte. 5 Det afgørende er, at en række organisationer, der ikke tidligere havde samarbejdet, sammen med nogle organisationer, der blev etableret i årene , bevidst ønskede at sætte Bibel og Bekendelse i centrum og indledte et nærmere samarbejde. Nogle organisationer var store, mens andre var små og havde et snævrere sigte. I slutningen af 1980 erne blev der etableret et mere formaliseret samarbejde eller lederforum, kaldet De Otte mellem følgende kirkelige organisationer Dansk Bibel-Institut (DBI) Evangelisk Luthersk Missionsforening (ELM). 3. Fællesskabet Kirkelig Fornyelse (FKF). 4. Indre Mission (IM). 5. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse (KSBB) Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) Luthersk Mission (LM). 8. Menighedsfakultetet (MF). 10 Disse organisationer har optrådt sammen i en række situationer. Det skete for eksempel, da de i fællesskab udgav skriftet Kærligheden glæder sig ikke over uretten! Til de danske biskopper 4 Lindhardt 1966:324; Larsen 2007: Larsen mener, den begynder i 1964 med udgivelsen af Kirkens Ja og Nej (Larsen 2007:166); han støttes af M. Vigilius (Vigilius 1999:51). Lindhardt derimod mener, den begynder i 1950 erne (Lindhardt 1966:324). 6 IMs formand Hans-Ole Bækgaard (f. 1973) fastsætter etableringen til 1990 (IMT 20/2012:5). Larsen sætter etableringen til 1988 (Larsen 2007:168). Læser man arkivmaterialet om samarbejdet mellem De Otte, som bl.a. findes i KFS-arkiv æske 126 og DBI-arkiv æske 27, er det et definitionsspørgsmål, hvornår man skal fastsætte begyndelsen: Da man begyndte samtalerne (1988), eller da man mere officielt trådte frem (1990). Vigilius understreger, at De Otte i 1990 rettede en henvendelse til biskopperne med anmodning om en særordinationsordning for de præstekandidater, der havde samvittighedsproblemer ved at deltage i en ordinationsgudstjeneste med deltagelse af kvindelige præster. Sigtet med henvendelsen var, at konservative præstekandidaters syn skulle gives fuld hjemstedsret i Folkekirken (Vigilius 1999:54). 7 Om oprettelsen af DBI se indledningen I-7:48. 8 Kredsen bag pjecen Kirkens Ja og Nej skiftede navn til Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse (KSBB). I Glenthøj 1974:131 motiverede Glenthøj navneskiftet. Larsen karakteriserede Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse som en bevægelse, der lagde sig i forlængelse af tidligere kirkepolitiske kamporganisationer som Kirkeligt Landsforbund af 1911, og Kirkeligt Forbund af 1933 for Hjem, Skole og Kirke (Larsen 2007:166). En del fra Kirkeligt Forbund sluttede op om Kirkens Ja og Nej, da det blev dannet; bl.a. den sidste formand i Kirkeligt Forbund, Vagn Laursen. Imidlertid hævdede sognepræst A. Schmidt ( ) i Dansk Kirkeliv1986:153, at Kirkeligt Forbund ikke lå så langt fra Kirkeligt Centrum, og dog fornemmede han, at Kirkeligt Forbund lå et skridt til højre. 9 Kristeligt Forbund for Studerende blev oprettet under navnet Credo-kredsen. Imidlertid fandtes der allerede et forlag med navnet Credo. Det medførte mange forvekslinger. Derfor ændredes Credo-kredsens navn til KFS i Få år senere ophørte forlaget Credo imidlertid med at eksistere. Da KFS i 1976 oprettede eget forlag, gav man det navnet Credo Forlag. Af hensyn til læsbarheden bruger jeg i denne afhandling navnet KFS om højrefløjens studenter- og gymnasiastarbejde for hele perioden. Om oprettelsen af KFS se indledningen I-7: Om oprettelsen af MF se indledningen I-7:49.

17 3 vedrørende kirkelig velsignelse af homoseksuelle par fra Et andet resultat af samarbejdet var Giv-dig-rig-projektet fra 2010 om ansvarlig livsstil og ansvarlig forvaltning af skaberværket. 12 Samarbejdet har formelt ændret sig efter dannelsen af Evangelisk Luthersk Netværk (ELN) i 2006 og omstruktureringen i 2012, hvor det nye fælles organ fik navnet Samtaleforum for Mission og Kirke (SMK). Det består af 1. DBI. 2. ELM. 3. Evangelisk Luthersk Netværk (ELN). 4. IM. 5. KFS. 6. LM. 7. MF. Fællesskabet Kirkelig Fornyelse og Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse har derimod kun ønsket en associeret tilknytning, eftersom de ikke er landsbevægelser med ansatte medarbejdere. 13 Forskningsmæssigt er der foretaget ganske mange undersøgelser af de to gamle vækkelsesbevægelser og de organisationer, der fra slutningen af 1800-tallet voksede frem inspireret af dem, ligesom der også findes en række jubilæumsskrifter mv. Om organisationerne på den kirkelige højrefløj er der gennem årene udgivet adskillige jubilæumsskrifter. Men bortset fra om IM er der kun udarbejdet få forskningsbaserede fremstillinger. Af Registre til Kirkehistoriske Samlinger fremgår, at der i Kirkehistoriske Samlinger til 2006 findes flere videnskabelige artikler om IM, men ikke nogen om de øvrige organisationer på den kirkelige højrefløj. Højskoleforstander Henrik Nymann Eriksen (f.1965) har som stud.theol. i 1989 med professor Steffen Kjeldgaard-Pedersen (f.1946) som vejleder skrevet en emneopgave i kirkehistorie om KFS tidlige historie. Emneopgaven havde titlen Credo-kredsen KFS pionertid. I Mikkel Vigilius (f.1963) ph.d.- afhandling Kirke i kirken fra 2005 findes beskrivelser af de tre missionske vækkelsesbevægelser fra det 19. århundrede. I Teologi med hjertet. Festskrift til Niels Ove Vigilius fra 2001 har jeg i artiklen Bibellæsning i Danmark beskrevet Bibellæser-Ringens historie. 14 I Kirkehistoriske Samlinger 2007 i artiklen De højkirkeliges forhistorie har jeg skildret baggrunden for Fællesskabet Kirkelig Fornyelse. I Tro til tiden fra 2008 har jeg beskrevet det kristne studenterarbejdes historie i Danmark med særlig vægtlægning på KFS historie. I Kirkehistoriske Samlinger 2009 har jeg i artiklen Nordiske forudsætninger for Credos (Kristeligt 11 I skriftets forord motiverede udgiverne deres skridt med, at biskopperne havde nedsat et udvalg til at behandle spørgsmålet om en eventuel kirkelig velsignelseshandling for par af samme køn og med, at der i udvalget ifølge udgivernes vurdering ikke var nogen, som de pågældende kirkelige organisationer kunne identificere sig med. I forordet blev det også nærmere beskrevet, hvordan De Otte konkret havde samarbejdet om projektet. Skriftet var skrevet af cand. theol., ph.d. Carsten Elmelund Petersen med flere. 12 I bogen Tak for lån. 10 teser om kristen livsstil, redigeret af Jacob Bank Møller og Claus L. Munk, er indholdet af det konkrete samarbejde beskrevet. 13 IMT 20/2012: Niels Ove Rasmussen ( ) ændrede navn til Niels Ove Rasmussen Vigilius. For at undgå navneforvirring kalder jeg ham gennem hele afhandlingen for NORV. Om oprettelsen af Bibellæser-Ringen se indledningen I-7:47.

18 4 Forbund for Studerendes) profilformulering på bibelsk grund givet den kirkehistoriske baggrund for formuleringen fra I forbindelse med min kirkehistoriske undervisning efteråret 2011 ved Det Teologiske Fakultet om det kristne studenterarbejde m.m. i forbindelse med mit ph.d.-arbejde, hvor et centralt led i undervisningen var bibelsyn, kirkesyn og evangeliesyn hos NORV, skrev flere studenter kirkehistoriske emneopgaver i relation til det kristne studenterarbejde, og især om NORVs teologiske tænkning. I Lutheranerne på heden fra 2012 har jeg fremstillet Kristelig Lutheransk Trossamfunds historie. Det er et lille, men markant islæt i dansk kirkehistorie, der kan føre sin historie tilbage til Den Gudelige Forsamlingsbevægelse. Dette lille trossamfund, der har været stærkt præget af Luther, men har ført en isoleret tilværelse, er ved at åbne sig og blive en integreret del af den kirkelige højrefløj. Mit formål med denne afhandling er at undersøge nogle af rødderne til denne nye kirkelige og teologiske højrefløj i Danmark. Derimod er det hverken min hensigt at beskrive samarbejdet mellem De Otte eller samarbejdet i Samtaleforum for Mission og Kirke eller undersøge, hvorfor netop disse otte organisationer oprindeligt etablerede et samarbejde og ikke inddrog andre for eksempel Bibellæser-Ringen, Kirkeligt Forbund af 1933, Ordet og Israel eller Landsforeningen til oprettelse af kristne friskoler m.m. På trods af de nævnte enkeltundersøgelser er der stadig et stort behov for undersøgelser af de forskellige organisationer på den kirkelige højrefløj. Denne forskningsmæssige udfordring ønsker jeg at tage op. Det vil imidlertid være alt for omfattende at undersøge alle disse organisationer og deres indbyrdes relationer i anden halvdel af det 20. århundrede. Jeg vil derimod undersøge nogle af rødderne til den nye kirkelige og teologiske højrefløj ved at fokusere på en enkelt mands virke. NORV oprettede i 1956 KFS. NORV var imidlertid ikke alene den drivende kraft ved oprettelsen af KFS. Han var også den udfarende kraft ved oprettelsen af Bibellæser-Ringen og Dansk Bibel-Institut (DBI). Samtidig sad han både i Menighedsfakultetets (MF) bestyrelse og i bestyrelsen for Landsforeningen til oprettelse af kristne friskoler m.m. 15 I nekrologer over NORV blev det understreget, at han ikke alene havde præget den teologiske udvikling i KFS, men at han ved sit engagement i forskellige sammenhænge havde været med til at præge den teologiske tænkning inden for den kirkelige højrefløj. 16 Hvorvidt og hvordan det er sket, skal denne undersøgelse afklare. 15 Bestyrelsesarbejdet i Landsforeningen til oprettelse af kristne friskoler m.m. var med til at motivere ham til, at DBI også skulle yde hjælp til de lærerstuderende, der i undervisningen mødte problemer rejst af den historisk-kritiske bibelforskning. Se yderligere NORVs forord til hans skrift Kristendomskundskab eller kristendomskritik. Den historisk-kritiske metode kritisk belyst (NORV 1978a:3). 16 Se fx nekrologerne over NORV i Tro & Mission , i Til Tro 1/2003 og artiklen Året, der gik i IMs årbog IM har tradition for hvert år at udsende et skrift, som er blevet kaldt en

19 5 KFS indflydelse på den teologiske højrefløj er fremhævet i en række sammenhænge. Lektor, ph.d. Kurt Larsen (f.1955) har beskrevet, hvordan KFS har sat sig spor i IM. 17 LMs tidligere generalsekretær, cand.theol. Leif Rasmussen (f.1938) har beskrevet, hvordan KFS har fremmet teologisk bevidsthed og tænkning i LM, ligesom KFS har fremmet LMs interesse for folkekirkelige problemer og kirkeog sakramentespørgsmål. 18 ELM har i sit jubilæumsskrift omtalt, at KFS har haft betydning for ELMs udvikling. 19 KFUM & KFUK har i sit jubilæumsskrift nævnt, at bruddet mellem IM og KFUM & KFUK i 1978 også hang sammen med, at flere af de dengang yngre bestyrelsesmedlemmer i IM ikke som tidligere havde haft deres baggrund i KFUM & KFUK, men i KFS. 20 I MFs jubilæumsskrift er KFS betydning udtrykt sådan: Den egentlige baggrund for MF-sagens vækst og konkrete udformning var studenterbevægelsen KFS Kirkeliv, teologi og bibelsynsdebat i det 20. århundrede Der findes ingen forskning i NORVs teologiske virke og indflydelse og kun meget lidt om de organisationer, hvor han øvede sin indsats. I festskriftet til NORVs 70-årsfødselsdag Teologi med hjertet er der en bibliografi over hans udgivelser samt en biografi, men ingen teologisk vurdering. I det følgende fremlægges i kort form den forskningsbaserede viden om 1) dansk teologi og kirkeliv i NORVs samtid, 2) debatten om de teologiske temaer, der var centrale for NORV, idet der også inddrages forskning fra Norge, hvorfra NORV modtog afgørende impulser. Sekulariseringen Det er vanskeligt præcist at sætte årstal på, hvornår sekulariseringen for alvor slog igennem i Danmark, men jeg finder, at Agnete Brink, Michael Schelde og Erik Bredmose Simonsen i deres fælles guldmedaljeafhandling fra Aarhus Universitet i 1982 påpegede noget væsentligt, da de nævnte, at kirken, teologien og det kirkelige liv i årene efter 2. Verdenskrig undergik betydelige forandringer i takt med de strukturændringer, som i denne periode fandt sted i hele samfundet. 22 De fandt, at på baggrund af 1940 ernes kritik af den kirkelige lovgivning kunne man have forventet, årbog, med information om IMs arbejde, nogle gange tillige en større artikel om de vigtigste kirkelige begivenheder i årets løb. I dette skrift bringes tillige en række nekrologer. 17 Larsen 1986: Rasmussen 2005: Storgaard-Andersen 1992: Agger 2003: Larsen 1993: Brink 1984:279. Om selve begrebet sekularisering henvises til Brink 1984:13-81; jf. Thyssen 1991: , hvor han omtalte, hvordan ordet sekularisering bruges lidt forskelligt.

20 6 at man op til grundlovsændringen i 1953 havde haft en debat om forholdet mellem stat og kirke. Den diskussion udeblev, men til gengæld påviste de ud fra forskellig kirkestatistik, hvordan sekulariseringen i praksis slog igennem i tiden op mod grundlovsrevisionen og de følgende år. 23 Konkret henviste de til nedgangen i dåbs-, vielses- og kirkegangstal. 24 De beskrev tillige, hvordan kirken og kristendommen i samme periode kom til at spille en stadig mindre rolle for udformningen af idegrundlaget for både folkeskolen, gymnasieskolen og seminarierne. 25 I Kirkeordinansen 1537/39 blev skolerne udtrykkeligt nævnt, og det fremgik klart, at skolen var et barn af kirken. 26 I perioden, hvor sekulariseringen slog igennem, blev skolen endegyldigt frigjort fra kirken og faget kristendomskundskab blev reelt løst fra den konfessionelle binding, om end dette først formelt skete i Den økonomiske vækst, der kendetegnede udviklingen fra kort efter grundlovsrevisionen i 1953, betød på mange måder en omorganisering af hverdagslivet bl.a. karakteriseret af, at kvinder blev udearbejdende, byggeriet af parcelhuse og moderne lejligheder voksede, og hjemmene blev forsynet med hårde hvidevarer. På det kulturelle plan betød den økonomiske fremgang en eksplosionsagtig vækst i massemedier primært radio og TV. Samtidig med urbaniseringen og den relative affolkning af landsognene skete der en stor udbygning af undervisnings-, social- og sundhedssektoren. I denne store samfundsændring blev kirken marginaliseret i forhold til det øvrige samfund og indtog i langt højere grad end tidligere blot en position som et tilbud ved siden af forskellige andre tilbud. 28 Sekulariseringen har ikke været et specielt dansk fænomen, men har præget hele Vesteuropa. Defineres sekularisering i betydning af bortfald af religionens plads i det offentlige rum, er den ikke slået igennem i USA i samme grad som i de fleste vesteuropæiske lande. 29 Sekulariseringen var en stor udfordring for både folke- og frikirker. De forskellige kirker og kirkeledere tog udfordringen op på forskellig måde. 23 En af dem, der ikke vurderede, at sekulariseringen repræsenterede et problem, var kirkeminister Bodil Koch ( ) (Reeh 2012b:64). Efter B. Kochs opfattelse havde Folkekirken en dobbelt karakter. Den var både en borgerlig indretning og Kristi kirke (Korsgaard 2004:67; Reeh 2012b:63). B. Koch fokuserede på de muligheder, Folkekirken gav både menneskeligt og kristeligt, og arbejdede med entusiasme på at forbedre de konkrete vilkår for Folkekirkens menigheder (jf. Reeh 2012b:64). 24 Brink 1984: Brink 1984: Lausten 1989: Hvordan forholdet mellem kirken og skolen historisk har været er nærmere beskrevet i Appel & Fink-Jensen 2013: og i Larsen, Nørr & Sonne 2013: Brink 1984:279; Lyby Brink 1984: Bach-Nielsen 2012:742.

21 7 Et markant eksempel på kirkefolk, der var optaget af sekulariseringens udfordringer, er den norske biskop Kristian Schjelderup ( ). Han bemærkede, at opløsningen af den kristne enhedskultur skred fremad. 30 Hans svar var, at kirken ikke måtte lukke sig inde i snævre dogmer. Schjelderup vurderede vækkelserne på samme måde som kirkehistorikeren Einar Molland ( ). Når nogle kom med i en vækkelse og betegnede sig som personligt kristne i modsætning til dem, der stod uden for vækkelsen, kunne det fremme sekulariseringen hos dem, der stod udenfor. Det er baggrunden for, at Molland og Schjelderup betegnede vækkelse og sekularisering som to sider af samme sag. Selv om Schjelderup gennemløb store skift i sit liv, var han igennem hele livet optaget af at gøre kirken større, så religionens rigdom ikke blev lukket inde i et rum, der kulturelt og teologisk var for snævert. Han ønskede at bygge bro mellem kristendommen og moderniteten. Han kritiserede flere gange, at kirken ikke magtede at komme tidens mennesker i møde og opfylde deres behov. Han ønskede den åbne folkekirke og frygtede, at markante dogmer ville lukke folk ude fra kirken. 31 Folkekirkeliggørelsen i velfærdsstaten I 1849 fik Danmark sin første grundlov, der principielt ophævede den statskirkelige ordning ved indførelse af religionsfrihed samt trykke-, ytrings- og forsamlingsfrihed. Men samtidig opretholdt grundloven forbindelsen mellem stat og kirke: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. 32 Vækkelserne, især grundtvigianismen og Indre Mission, prægede Folkekirken markant i de første mange årtier. Blandt andet takket være I. C. Christensens ( ) kirkelove begyndte en større sognebevidsthed at vokse frem. Da man i 1936 fejrede 400-års-jubilæet for reformationen i Danmark, blev der offentliggjort en stor bog om Luthers Arv og Danmarks Kirke. 33 Heri blev de kirkelige retninger præsenteret, der tilsammen udgjorde fællesskabet i den evangelisk-lutherske Folkekirke. Det drejede sig naturligvis først og fremmest om de to store vækkelsesbevægelser IM og grundtvigianismen, men tillige Kirkeligt Centrum, Oxfordbevægelsen, Tidehverv og en række andre. Bogen efterlader det indtryk, at Folkekirken var ramme omkring disse mange forskellige retninger og bevægelser. Da de fem onde år var forbi efter 2. Verdenskrig, oplevede man naturligvis en følelse af lettelse og befrielse. Samtidig var der en vision om enhed i folk og kirke efter befrielsen. Det kom blandt andet frem ved fejringen af 100-års-jubilæet for 30 Repstad 1994: Repstad 1994: Grundlovens Schjørring 2001:498.

22 8 grundloven den 5. juni 1949, en pinsedag hvor Københavns Stifts daværende biskop Hans Fuglsang-Damgaard ( ) holdt en markant tale om forholdet mellem folkeånd og Helligånd. Biskoppen understregede, at det var gennem pinsens budskab, vi som kristent folk blev i stand til at forstå vort ansvar for folk og samfund i det rette lys. Denne form for påberåbelse af den tætte samhørighed mellem kirke og folk skabte også ansatser til en nytænkning af Folkekirkens teologiske idegrundlag. 34 Flere ting var baggrund for denne udvikling, for eksempel Hal Kochs ( ) arbejde med Grundtvig, alliancen mellem grundtvigianisme og Tidehverv med udviklingen af tidehvervs-grundtvigianismen og Bodil Kochs ( ) betydning for udviklingen af Socialdemokratiets kirkepolitik. 35 En af dem, der markant førte an i denne nytolkning, var professor P.G. Lindhardt ( ). Lindhardts synspunkt var, at vækkelsesbevægelsernes tale om skellet mellem den levende menighed og alle de andre udenfor havde påført den folkekirkelige ordning skade. Lindhardt ville i stedet sætte sognemenigheden i centrum for fællesskabet af alle døbte uden nogen klassifikation af, hvem der var de mest oprigtige, hvem der udgjorde kernemenigheden, og hvem der eventuelt kun var vanekristne. Sammen med sekulariseringen, velfærdstænkningen og demokratiseringen i samfundet skabtes forudsætningerne for folkekirkeliggørelsen af kirken i Danmark: Folkekirken som fælles for alle døbte, ikke blot for inderkredsen, blev fremhævet som modsætning til en sektkirke (en eller anden form for levende menighed ) eller en bekendelseskirke. Som Socialdemokratiet ville have et Danmark for folket, blev det almindeligt at tale om kirke for folket eller folkets kirke. Kristine Garde (f.1952) understregede i indledningen til sin bog To læresager i Folkekirken, at Folkekirken både er et trossamfund med et evangelisk-luthersk læregrundlag, hvor læregrundlaget er de bekendelsesskrifter, der er nævnt i Christians V s Danske Lov, og et civilt ledet forvaltningsområde. Derefter gennemgik hun to læresager i Folkekirken, hvor sognepræst N. P. Arboe Rasmussen i 1916 blev frifundet ved Højesteret, mens sognepræst B. Feldbæk Nielsen (f.1938) i 1999 ved Vestre Landsret blev dømt for at have tilsidesat Folkekirkens bekendelsesgrundlag. De to læresager pegede i hver sin retning. Arboe Rasmussen-sagen cementerede opfattelsen af Folkekirken som en fri fortolkningskirke, der gav plads til en endog meget rummelig og fleksibel fortolkning af Folkekirkens læregrundlag, ordinations- 34 Dette afsnit bygger især på bidragene om Folkekirken i Thyssen (red.) 1969; Thyssen 1979; Bukdahl 1980; Schjørring 2001; Schjørring Bukdahl 1980: ; Harbsmeier & Iversen 1995:50; Stenbæk 2001: ; Larsen 2007: ; Reeh 2012c: ; om beskrivelsen af B. Kochs betydning som kirkeminister: Hartling 1972; Hartling 1974:97-105; Thyssen 1979:53-55; Korsgaard 2004; Reeh 2012a; Reeh 2012b.

23 9 og præsteløfte. I Feldbæk Nielsen-sagen derimod fremtrådte Folkekirken i forståelsen af den evangelisk-lutherske lære om dåben som en lærebevidst bekendelseskirke. 36 De kirkelige grupperinger 37 Grundtvigianerne og IM havde omkring år 1900 erobret den officielle kirke indefra. Formelt bestod den stadig med statsligt centralstyre, stifter, provstier, pastorater. Men næsten alt initiativ udgik fra grundtvigianismen og IM, som ikke interesserede sig synderligt for den officielle kirkelige ramme. Den statiske, almindelige sognekristendom var for en stor del blevet erstattet af det, der er blevet kaldt bevægelseskristendom. 38 Denne dominerende betydning mistede de to kirkelige retninger i det lokale sognearbejde især i sidste halvdel af det 20. århundrede. Det er der flere årsager til. Den ene er, at Folkekirken gennem de senere år har bygget en række sognegårde, hvor der foregår diverse aktiviteter som foredragsvirksomhed, bibel- og studiekredsarbejde, minikonfirmander, konfirmandarbejde, babysalmesang, børne- og voksenkor og forskellige sociale/diakonale initiativer, der i det 19. årh. hovedsagelig udfoldede sig i forsamlings- og missionshuse. Initiativtager til disse forskelligartede sogneaktiviteter var på flere måder Københavns Kirkefonds/Kirkefondets arbejde, hvor man ikke alene ville bygge kirker, men også menigheder. 39 Dog ønskede Kirkefondet i begyndelsen at løse den folkekirkelige opgave ved at skabe en samling af de troende til et samfund. 40 I de senere år har præster og menighedsråd så taget mange initiativer for at gøre Folkekirken til en mangfoldig kirke. 41 Men ved bispevalg ses en anden udvikling. 42 Her er grundtvigianismen blevet den altdominerende retning, idet en bispekandidat, der bekender sig som grundtvigianer, oftest bliver valgt, selv om kun en mindre del af stiftets menighedsrådsmedlemmer og 36 I 1960 erne og 1970 erne var der i Folkekirken en række dåbssager i relation til den ubetingede dåbspligt (se nærmere M. Vigilius 2000), men iht. kildematerialet har NORV ikke udtalt sig i det spørgsmål, selv om adskillige på den kirkelige højrefløj var involveret (Aalen et al. 1974, Nør 1974). 37 Fremstillingen bygger primært på Overgaard 1969; Bukdahl 1980; Mortensen 1983; Harbsmeier & Iversen 1995; Olesen 1996a; Olesen 1996b; Overgaard 1998; Thomsen 1998; Overgaard 2001; Larsen Thyssen 1991: Ostenfeld 1915; Helweg-Larsen 1955; Harms Helweg-Larsen 1955: Bennedsgaard 2013; Christensen 2013; Iversen 2013; Jørgensen 2013; Kobbersmed 2013; Skrubbeltrang Om samspillet mellem sognemenighederne og de frie kirkelige organisationer i Folkekirken se Mogensen Siden 1922 er biskopperne ikke længere blevet udpeget, men valgt af stiftets menighedsrådsmedlemmer herunder også præsterne (Møller 2005:108).

24 10 præster er erklærede grundtvigianere, mens en kandidat med tilknytning til IM er uden valgchancer. 43 I det følgende vil jeg kort karakterisere de grupperinger, der træder frem med tydelig teologisk og kirkelig profil af den slags, som NORV forholdt sig til. Den grundtvigske retning Kirke og folk var gennem alle livsafsnit hovedbegreber i Grundtvigs tankeverden. Men han accentuerede forholdet forskelligt. 44 Opfattelsen af grundtvigianerne som et parti kan føres tilbage til kirkekampen Den lange debat gav begge parter et vist partipræg; men det var især Grundtvigs mange modstandere, der vandt gehør, når de talte om partiet. Det bestod især af unge teologer og en kreds af studenter, der samledes om Jacob Christian Lindberg ( ). De fleste af dem blev præster som en første generation af grundtvigianere. Der voksede så en folkelig grundtvigianisme frem, der fra begyndelsen havde kirkelig baggrund, da den blev ledet af præster, der ifølge Grundtvig havde vor Herre i Baghaanden. 46 I løbet af 1840 erne var det blevet klart, at grundtvigianismen og de gudelige forsamlingers veje måtte skilles. 47 I 1844 oprettedes den første højskole i Rødding, og i de følgende år blev grundtvigianismen på én gang en politisk folkebevægelse, en kirkelig bevægelse og en kulturkamp, primært inspireret af Grundtvigs tanker om kirke og folk, ikke blot af klasseinteresser. Hal Koch karakteriserede udviklingen ved at sige, at grundtvigianismen mere og mere blev en bred kulturbevægelse, hvor det centrale sigte i nogen grad gik tabt. 48 Fremgangen skabte også fløjdannelse og splittelse, men tillige samling gennem dannelsen af Kirkeligt Samfund i I Kirkeligt Samfunds 100-års jubilæumsskrift vurderede cand.theol., ph.d. Kim Arne Pedersen (f.1957), hvad det grundtvigske betyder i dag. 50 Han indledte med at fastslå, at det grundtvigske op til i dag havde været medbestemmende for den danske befolknings identitet. Pedersen mente, at begrebet det grundtvigske havde afløst grundtvigianisme som betegnelse for Grundtvigs ideer. Grundtvig havde på sine ældre dage foretrukket ordet Livsoplysning som dækkende for sin tænkning i stedet for betegnelsen grundtvigianisme. Med ordet Livsoplysning forstod Grundtvig en oplysning, der dækker både menneskeliv og kristenliv. 51 Pedersen skildrede derefter, 43 J.F. Møller giver en længere udredning af det spørgsmål i Møller 2005: ; jf. Mortensen 1983: Thyssen 1983: Thyssen 1983: Thyssen 1983: Koch 1960:178. Den Gudelige Forsamlingsbevægelse eller vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. århundrede er beskrevet i Thyssen Koch 1960: Denne udvikling er beskrevet i Overgaard 1998, hvor han skildrer Kirkeligt Samfunds historie. 50 Skrevet Pedersen 1998:57.

25 11 hvordan det grundtvigske i tiden efter 2. Verdenskrig og i hvert fald frem til 1980 ernes midte, men også i et vist omfang senere havde været en selvfølgelig størrelse i dansk kultur. Pedersen konkluderede, at det grundtvigske til en vis grad var blevet en selvfølgelighed af den simple grund, at det ofte ikke mere var muligt at forbinde et bestemt indhold med begrebet. Pedersen understregede til sidst, at den kirkelige grundtvigianisme fortsat var præget af Thanings bestemmelse af forholdet mellem kristendom og menneskeliv som kernen i det grundtvigske. Pedersens slutbemærkning var, at hvis begrebet det grundtvigske ikke blot skulle være staffage oven på en vag udgave af nogle oplysningsidealer, var det nødvendigt med en fornyet indsigt i Livsoplysningen, dvs. i det grundtvigske centrum i menneskets gudsforhold. 52 Grundtvigianerne har historisk været modstandere af en kirkeforfatning. Den daværende næstformand og senere formand for Kirkeligt Samfund lektor Inge Lise Pedersen (f.1939) var i jubilæumsskriftet åben for at øge lægfolks rolle i ledelsen af Folkekirken. 53 Siden har hun formuleret en klar tilslutning til en kirkeforfatning. 54 Denne udmelding har dog skabt uenighed i grundtvigske kredse. 55 Indre Mission (IM) IM er den mest direkte fortsættelse af Den Gudelige Forsamlingsbevægelse. Den begyndte som en lille lægmandsbevægelse, stiftet i 1853, men blev fra 1861 under ledelse af Vilhelm Beck ( ) et storstilet foretagende, hvor Beck lagde stærkt vægt på samarbejdet mellem præster og lægfolk. 56 IMs formål var kristelig vækkelse, men som nydannelse i forhold til det officielle kirkeliv var bevægelsen stort set en parallel til grundtvigianismen. IM lagde sammenlignet med grundtvigianismen mere vægt på Folkekirken som en bekendelseskirke, og den var skarpere i opgøret med den kirkelige folkekristendom, men mindre radikal i kirkepolitikken. Dåben har altid spillet en central rolle for både grundtvigianismen og IM, ligesom begge retninger har været med til at fremme altergang i Folkekirken. 57 IMs mærkesag har været den tekstnære bibelske forkyndelse og fællesskabet i de mange missionshuse, der tidligt blev bygget. 58 IM var tidligt med til at bekæmpe den 52 Pedersen 1998: Pedersen 1998: Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for Folkekirken. April Kirkeministeriets hjemmeside. KD og Da det af kirkeministeren nedsatte udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for Folkekirken havde afsluttet deres arbejde og udvalgsrapporten var blevet offentliggjort, udtalte sognepræst Morten Thaysen (f.1970) medlem af bestyrelsen i Grundtvigsk Forum, at medlemmerne af Grundtvigsk Forum ikke var enige i spørgsmålet om en ny styring for Folkekirken (KD ). 56 Larsen 2001; Larsen Larsen 2001: ; Iversen 2002:22; Larsen 2002; jf. Thomsen Larsen 2005.

26 12 sociale nød gennem en række nydannede diakonale organisationer, ligesom personer aktive i IM tillige har været aktive i en række folkekirkelige organisationer for ydre mission. 59 Kristelig Forening for unge Mænd (KFUM) KFUM blev stiftet Det blev fra begyndelsen IMs ungdomsarbejde. Den store KFUM-leder Olfert Ricard ( ) prægede KFUM med et alsidigt program i arbejdet. Med Kristus som centrum skulle man beskæftige sig med alt menneskeligt. 61 Ricards mere åbne linje skabte spændinger i forhold til IM. Chr. Bartholdy ( ), der havde stor folkelig gennemslagskraft, fik i sin lange formandsperiode ( ) ledet IM, så bevægelsen havde kontakt og samarbejde bredt i Folkekirken. I de næste årtier drøftedes i IMs ledelse bevægelsens teologiske bredde, blandt andet var der spændinger mellem IMs daværende formand Kristian Friis ( ) og ledende højskolefolk for eksempel i synet på kulturåbenhed. Uenigheden mundede ud i, at IM i 1974 omdannede Børkop Højskole til IMs nye bibelskole. 62 De voksende spændinger mellem IM og KFUM & KFUK resulterede i et brud i IM organiserede så i 1979 på landsplan sit eget ungdomsarbejde (IMU). Nogle KFUM & KFUK-foreninger omdannedes uden videre til IMU-foreninger, men langt de fleste foreninger forblev i KFUM & KFUK. Den teologiske profilering, der fandt sted i IM i det 19. århundredes sidste årtier, blev naturligvis vurderet forskelligt alt efter eget teologisk ståsted. Nogle talte om IMs højredrejning, mens andre fremstillede udviklingen som en nødvendig justering af den teologiske kurs efter de bibelske principper. 64 Resultatet blev, at IM ved årtusindskiftet stod nærmere LM end nogen sinde tidligere. 65 I Frederikssund dannede et IM-samfund i 1995 den første IMfrimenighed, men i et spændingsforhold til IMs landsledelse. Senere skiftede ledelsen standpunkt og gav plads til, at man kunne være aktiv i IM på alle niveauer og samtidig være aktivt med i en luthersk valgmenighed eller frimenighed. I jan ændrede IMs Hovedbestyrelse foreningens love, så det blev fastslået: At IMs 59 Andersen 1997:46; Slumstrup: 2012:49; Bundgaard 1935: ;. 60 Olesen 1958:31; Nielsen 2003:8. 61 Olesen 1958: Larsen 2011: Agger 2003; Larsen 2011: Vigilius 2005:345; Larsen 2011: ; Kofod-Svendsen Budskabt 5/2013:32. I 1981 udsendtes i hovedkommission på Lohses Forlag Alshauge et al.: 129 Salmer. Bag udsendelsen stod en arbejdskreds med Jørgen Glenthøj i spidsen bestående af personer fra IM, LM, Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse og Den Højkirkelige Bevægelse. 65 I 2013 udgav ELM, IM, KFS og LM i fællesskab sangbogen Sange og salmer.

CHRISTIAN BARTHOLDY,

CHRISTIAN BARTHOLDY, KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav.

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav. Vedtægter 1 Navn, hjemsted og tilhørsforhold Menighedens navn er Lemvig Bykirke. Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed. Lemvig Bykirke har hjemsted i Lemvig Kommune Lemvig Bykirke er tilsluttet

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Ligesom afhandlingens styrke er detaljerne

Ligesom afhandlingens styrke er detaljerne 87 Teologi og Konsekvens. Niels Ove Rasmussen Vigilius teologiske virke med særligt henblik på bibelsyn, kirkesyn, konfessionskundskab, karismatik og samarbejde på den kirkelige højrefløj i sidste halvdel

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

Præsteløftet skal bevares i sin nuværende form, i: Præsteløftet i krydsfeltet mellem teologi og jura, TPC, Løgumkloster 2010: 43-47

Præsteløftet skal bevares i sin nuværende form, i: Præsteløftet i krydsfeltet mellem teologi og jura, TPC, Løgumkloster 2010: 43-47 Bibliografi for Kurt Larsen Bøger En bevægelse i bevægelse. Indre Mission i Danmark 1861-2011, Fredericia: Lohse 2011, 456 sider Fra Christensen til Krarup Dansk Kirkeliv i det 20. Århundrede, 372 sider,

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten Folkekirken og registreret partnerskab Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Landemodeberetning 24. september 2010.

Landemodeberetning 24. september 2010. Landemodeberetning 24. september 2010. Denne landemodeberetning adskiller sig fra en sædvanlig beretning bl.a. derved, at den er blevet til på baggrund af mine blot 5 måneder som biskop over Aalborg stift.

Læs mere

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Efterår 2017 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet

Læs mere

Kirkehøjskole i Sønderjylland

Kirkehøjskole i Sønderjylland Kirkehøjskole i Sønderjylland 2017-2018 Velkommen til Kirkehøjskole i Sønderjylland! Program Kirkehøjskole i Sønderjylland er et unikt tilbud til dig, der er kommet på sporet af Jesus og gerne vil lære

Læs mere

Danmarks kirkehistorie

Danmarks kirkehistorie Martin Schwarz Lausten Danmarks kirkehistorie GYLDENDAL Indhold Forord 9 Middelalderen Missionstiden 12 Vikingernes hedenskab 121 Den første missionær 151 Ansgar 181 Den hedenske Gorm den Gamle og den

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Vedtægter for DanskOase et fornyelses- og menighedsnetværk

Vedtægter for DanskOase et fornyelses- og menighedsnetværk et fornyelses- og menighedsnetværk 1 Navn Oase-bevægelsen i Danmark er stiftet den 25. august 1989 i Århus. Efter fusion med Dansk Oases Menighedsnetværk er navnet på bevægelsen fra 4. januar 2002 "Dansk

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Frihed for Loke saavelsom for Thor

Frihed for Loke saavelsom for Thor Frihed for Loke saavelsom for Thor N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv Esben Lunde Larsen Erhvervs Ph.d.- afhandling, Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske

Læs mere

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside: P R O G R A M 0 1 FORÅR Velkommen i Tommerup Indre Mission Tommerup Missionshus Skovstrupvej 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Bibliografi for Kurt Larsen

Bibliografi for Kurt Larsen Bibliografi for Kurt Larsen Bøger Indre Mission i ny tid, Lohses Forlag, Fredericia 1986, 296 sider, ISBN: 87-564-0681-9 Jugoslavien hvorfor? - om folkeslag, historie og religioner, Doxa Forlag, Bagsværd

Læs mere

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017 Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Love og vedtægter for Skjern Bykirke

Love og vedtægter for Skjern Bykirke Love og vedtægter for Skjern Bykirke 1 Oprettelse og hjemsted Skjern Bykirke er oprettet i 2006 som valgmenighed med navnet Skjern Valgmenighed. Menigheden ændrer status fra valgmenighed til evangelisk-luthersk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole Til alle frimenigheder i Luthersk Mission Velkommen til frimenighedskonference i Børkop lørdag

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle 1 NAVN KFUM og KFUK i Vejle Dato og stiftelsesår for KFUK i Vejle: 28. november 1883. KFUK s motto: "Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre" (Zak. 4,6) Dato og stiftelsesår

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet forløb: Foråret

Læs mere

Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark

Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Frederiksberg, d. 4. september 2013 J.nr. 013 JSS/-- Protokol fra møde i Folkekirkens mellemkirkelige Råd onsdag d. 4. september

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2013 2014 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Folkekirken og Porvoo

Folkekirken og Porvoo Folkekirken og Porvoo Den 3. oktober 2010 tilslutter Den danske Folkekirke sig Porvoo Fællesskabet. Porvoo Fællesskabet består af lutherske og anglikanske kirker i Norden, Baltikum samt Storbritannien

Læs mere

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej 8 5690 Tommerup

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej 8 5690 Tommerup P R O G R A M Velkommen i Tommerup Tommerup Missionshus Skovstrupvej 8 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Carsten Christensen

Læs mere

dtvg Konference om Grundtvig og Luther 26. 27. Januar 2015 i Vartov, København På afstand. Forskydninger mellem Grundtvig og Luther

dtvg Konference om Grundtvig og Luther 26. 27. Januar 2015 i Vartov, København På afstand. Forskydninger mellem Grundtvig og Luther grun US dtvg Konference om Grundtvig og Luther 26. 27. Januar 2015 i Vartov, København På afstand. Forskydninger mellem Grundtvig og Luther Arrangeret af Styringsgruppen for Forskningsnetværket, Grundtvig

Læs mere

FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD. Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark

FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD. Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Vejle, den 31. januar 2014 J.nr. 013 JSS/dlv Protokol fra møde i Folkekirkens mellemkirkelige

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold og historie. Undervisningen

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

En politiseret kirke eller en social-etisk ansvarlig kirke? Et økumenisk perspektiv

En politiseret kirke eller en social-etisk ansvarlig kirke? Et økumenisk perspektiv FORÅRSPROGRAM 2016 En politiseret kirke eller en social-etisk ansvarlig kirke? Et økumenisk perspektiv Debatmøde med Biskop Christian Alsted fra Metodistkirken i Norden og Baltikum, Biskop Tine Lindhardt

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

.. AT VEDKENDE SIG DEN PLIGT, DER FØLGER MED ENHVER RET.. TO ACKNOWLEDGE THE DUTY THAT ACCOMPANIES EVERY RIGHT

.. AT VEDKENDE SIG DEN PLIGT, DER FØLGER MED ENHVER RET.. TO ACKNOWLEDGE THE DUTY THAT ACCOMPANIES EVERY RIGHT 1 REPRÆSENTATIONER I BESTYRELSER M.V. Y s Men er repræsenteret i en række bestyrelser og beklæder mange tillidsposter. Det kan være på såvel regionalt, som distrikts og klubplan. Denne fortegnelse søger

Læs mere

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag

Læs mere

FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD. Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark

FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD. Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Frederiksberg, den 3. december 2014 J.nr. 013 JSS/-- Protokol fra møde i Folkekirkens mellemkirkelige

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Økonomi Ans Nr. Dok. nr. Ansøger Projekttitel Ansøgt beløb Tildelt beløb Bemærkninger 4 95929/11 Flemming Chr.

Læs mere

DET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016

DET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016 DET GAMLE TESTAMENTE BIBELSYN 1 Menighedsfakultetet bygger på Bibelen og vor kirkes bekendelse og vil virke ud fra det syn på Bibelen, som er Bibelens eget, og som altid har været kirkens: Den er Guds

Læs mere

LUTHERSTAFET 2017 SEKS SPÆNDENDE AFTENER I ÅRHUS NORDRE PROVSTI ELEV EGÅ HJORTSHØJ ELSTED LYSTRUP SKÆRING

LUTHERSTAFET 2017 SEKS SPÆNDENDE AFTENER I ÅRHUS NORDRE PROVSTI ELEV EGÅ HJORTSHØJ ELSTED LYSTRUP SKÆRING LUTHERSTAFET 2017 SEKS SPÆNDENDE AFTENER I ÅRHUS NORDRE PROVSTI ELEV EGÅ HJORTSHØJ ELSTED LYSTRUP SKÆRING Den 31. oktober 1517 slog Martin Luther sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Hans kritik

Læs mere

EFTERÅRSPROGRAM 2016

EFTERÅRSPROGRAM 2016 EFTERÅRSPROGRAM 2016 Når reformationen fortolker sig selv. Fejringer gennem 400 år. Foredrag v. Carsten Bach-Nielsen, lektor kirkehistorie, AU Da det første hundrede år var gået, siden reformationen tog

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Nyt Juridisk Forlag 2011 Kristine Garde Retsteologi Udvalgte emner 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

Vedtægter for Danske Kirkers Råd

Vedtægter for Danske Kirkers Råd Vedtægter for Danske Kirkers Råd 1. Grundlag Stk. 1. Danske Kirkers Råd er et fællesskab af kristne kirker, trossamfund og menigheder i Danmark, som tilbeder og bekender én Gud - Faderen, Sønnen og Helligånden

Læs mere

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 21. maj 2014 kl. 14.00-17.00

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 21. maj 2014 kl. 14.00-17.00 Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 21. maj 2014 kl. 14.00-17.00 Mødedeltagere: Tine Lindhardt, Henrik Wigh Poulsen, Erik Vind, Ester Larsen, Helga Højsager, Bente Kaysen, Grethe Krogh Jakobsen, Mikael

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

Kontinuitet og radikalisme

Kontinuitet og radikalisme Kontinuitet og radikalisme Studenterkredsen og teologien i det 20. århundrede Red. Kristoffer Garne og Rasmus Vangshardt Red. Kristoffer Garne og Rasmus Vangshardt Kontinuitet og radikalisme Studenterkredsen

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Programlægning: Bestyrelsen: Hjemmeside Missionær: og Layout:

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Programlægning: Bestyrelsen: Hjemmeside  Missionær: og Layout: P R O G R A M Velkommen i Tommerup Tommerup Missionshus Skovstrupvej 8 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten Christensen Formand

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Stiftelsen 13. september 1861

Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Missionsforeningen af 1853 var løbet ind i store problemer. Provst C.F. Rønne var kommet i bestyrelsen for at holde sammen på foreningen, men

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Christian Bartholdy,

Christian Bartholdy, Kurt E. Larsen Christian Bartholdy, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 Kolon Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,

Læs mere

Vedtægter for Hedensted Valgmenighed

Vedtægter for Hedensted Valgmenighed Vedtægter for Hedensted Valgmenighed 1 Oprettelse og hjemsted Hedensted Valgmenighed er oprettet 10. september 2009 i henhold til lov nr. 204 af 24. maj 1972 og hører som sådan under Den danske Folkekirke.

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

BUDSKAB FRA NÅDENS RIGE 150. ÅRGANG!

BUDSKAB FRA NÅDENS RIGE 150. ÅRGANG! 30 BUDSKAB FRA NÅDENS RIGE 150. ÅRGANG! AF BIRGER PEDERSEN Budskab fra Naadens Rige hed det blad, som nu under navnet Budskabet har nået sin 150. årgang. Jubilæet giver anledning til et tilbageblik på

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

PROGRAM FOR 1. halvår 2013 VELKOMMEN PÅ

PROGRAM FOR 1. halvår 2013 VELKOMMEN PÅ PROGRAM FOR 1. halvår 2013 VELKOMMEN PÅ Klippen er fyldt med liv! Vi byder dig velkommen i et levende fællesskab. Lokalt i Lemvig er Indre Mission et stort kristent fællesskab af børn, unge og voksne,

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Præsentation og publikationsliste. Børge Haahr Andersen

Præsentation og publikationsliste. Børge Haahr Andersen Præsentation og publikationsliste. Børge Haahr Andersen Uddannelse - Education 1978-1986: Cand.theol. 2004. Uddannet underviser på parkurser under konceptet prep.dk 2006. Almen lederuddannelse, Niels Brock

Læs mere

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist

Læs mere

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle 1 Navn: KFUM og KFUK i Vejle Stiftet år og dato: KFUM 19. februar 1883. KFUK 28. november 1883 Hjemstedskommune: Vejle Distrikt: Trekanten KFUMs motto: "At de alle

Læs mere

Haderslev Frimenighed 2012

Haderslev Frimenighed 2012 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HADERSLEV 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Haderslev er: Haderslev Frimenighed (HF). Haderslev Frimenighed har hjemsted i Haderslev kommune.

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Modstand mod kvindelige præster:

Modstand mod kvindelige præster: Modstand mod kvindelige præster: Dette rollespil er tænkt at gøre Eastons model aktiv, således at eleverne opnår dybere indsigt i modellen samt indsigt i både de formelle såvel som uformelle beslutningsprocesser

Læs mere

Fra sekretariatet: Søren Dalsgaard, Susanne Bak Knudsen (punkt 4), Birger Nygaard, Thorsten Rørbæk og Rebekka Højmark Svenningsen.

Fra sekretariatet: Søren Dalsgaard, Susanne Bak Knudsen (punkt 4), Birger Nygaard, Thorsten Rørbæk og Rebekka Højmark Svenningsen. Peter Bangs Vej 1 DK-2000 Frederiksberg T: +45 33 11 44 88 interchurch@interchurch.dk www.interchurch.dk Frederiksberg, den 28. april 2016 J.nr. 013 BN/rhs Protokol fra møde i Folkekirkens mellemkirkelige

Læs mere

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE - I ET SAMFUND MED FORSKELLIGE RELIGIONER OG LIVSSYN BAGGRUND EN PRÆSTS DANNELSE RUMMER MANGE FACETTER Præster er under stadig dannelse. Man lærer sig færdigheder, får

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Lasse Nielsen tlf. 40 96 56 00

Lasse Nielsen tlf. 40 96 56 00 2016 LM s kredsbestyrelse, Haderslev Formand Kim Jensen tlf. 74 53 34 07 24 24 73 10 Næstformand Lasse Nielsen tlf. 40 96 56 00 Sekretær Else Wiwe tlf. 25 78 62 67 Medlem David Jensen tlf. 23 45 47 24

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere