Fængselsfunktionæren 6. Fængselsforbundet Juni 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 6. Fængselsforbundet Juni 2011"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 6 Fængselsforbundet Juni 2011

2 Nr Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Volden mod kolleger eskalerer 15 Troede han skulle ende som lirekassemand 16 Budgetbisser jager besparelser 17 Kongres 2011 Hold fast i den danske model 19 Fokus på faglighed - faglighed i fokus 10 Kongres 2011 Kongressen i billeder 12 Kongres 2011 Hvis du skal sige det kort 14 Dobbeltbelæg i mange fængsler og arresthuse Udgivet af Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Arresthusene råber vagt i gevær 17 Nyt internet med fokus på sikkerheden 18 De indsatte har brug for os 20 Kreative værkmestre i Vridsløselille 22 Debat 23 Meddelelse fra Forenede Gruppeliv 24 Tjenestemændenes Forsikring Forsiden: Fængselsforbundet i Danmark har afholdt sin 5. ordinære kongres i dagene maj 2011 på Hotel Nyborg Strand. Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på CD-rom, gerne med udskrift eller pr. . Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 Ren molbohistorie LEDER Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Giver det mening at bruge en stor pose penge på at finde besparelser? Det synes jeg ikke. Men det er ikke desto mindre det, vores finansminister har besluttet at gøre. Ministeren har iværksat en budgetanalyse af Kriminalforsorgens økonomi. Han har sendt et konsulentfirma i byen for at opsnuse enhver besparelse, der måtte gemme sig i vores budgetter. Det er en analyse, som kommer til at koste et større millionbeløb. Og mens de dyre regnedrenge jager besparelser, eskalerer problemerne ude på tjenestestederne. Det minder mig om molbohistorien om oldermanden, som ville jage en stork væk, men som så nødigt ville trampe kornet ned på marken og derfor fik otte bønder til at bære sig. Det skal nok lykkes for konsulentfirmaet på samme måde som de otte bønder at løfte opgaven og finde besparelser. Men de kommer til at træde kornet ned på vejen. De tager sig i hvert fald dyrt betalt. I stedet for at smide skattekroner efter en forudsigelig granskning af økonomien, kunne de penge være brugt på at løse akutte problemer rundt om på tjenestestederne. Og der er masser af ting at kaste sig over, skulle jeg hilse at sige. Der er et stort pres på fængslerne. Belægget har aldrig været højere. Fængsler og arresthuse bruger værksteder og besøgslokaler for at få plads. Volden mod kollegerne stiger. Bandeproblemerne fortsætter. Midt i dette kaos skal der altså findes besparelser. Det er jo herligt. En af metoderne bliver med stor sandsynlighed at øge det tilladte belæg. En anden at spare på personalets uddannelse. Og en tredje at skære i udgifterne til de indsattes uddannelse, kost og logi. For blot at nævne nogle få af de områder, der er i søgelyset. Opskriften bliver altså at proppe flere i cellerne, spare på uddannelse og skære i de indsattes vilkår. Det skal nok hjælpe på det hele. Herudover er der mange andre områder, der står for skud i finansministerens budgetanalyse. Fælles for dem er, at de lugter af bundne besparelser trods de aktuelle krisetider i Kriminalforsorgen. Så ikke alene er det en molbohistorie det er en dårlig en af slagsen. Fængselsfunktionæren

4 Volden mod kolleger eskalerer Flere og flere fængselsbetjente udsættes for vold og trusler. Direktoratet for Kriminalforsorgen forklarer udviklingen med et øget pres på kapaciteten, men har ingen konkrete løsninger på problemet. På bare tre år er antallet af medarbejdere, der udsættes for vold og trusler, vokset med over 100 personer. Det viser nye tal fra Kriminalforsorgen. I 2010 var i alt 482 personer udsat for vold og trusler mod 338 personer i Det er en stigning på 43 procent. Stigningen skyldes i høj grad de seneste års pres på kapaciteten i landets fængsler og arresthuse. Det vurderer Lars Rau Brysting, der er souschef i Kriminalforsorgens Personalekontor: Vi oplever i disse år et stort pres på kapaciteten ude i institutionerne. Erfaringerne viser, at når presset på kapaciteten stiger samtidig med, at klientellet bliver hårdere, så medfører det også en øget risiko for konflikter mellem indsatte og ansatte. Souschefen havde ellers håbet på et fald i antallet af vold og trusler i Han beklager situationen, men har ingen løsning, der kan garantere et fald i antallet af episoder. Det er dog afgørende, at fokus fastholdes på tjenestestederne, mener han. Vi så meget gerne, at tallet var faldende, men det er det desværre ikke. Vi kan ikke ændre på vilkårene og det pres, systemet lider under lige nu. Derfor bliver vi nødt til at lægge indsatsen et andet sted nemlig ude på tjenestestederne, hvor man både må se på det forebyggende og det opfølgende arbejde. Han forventer derudover, at problemet bliver taget meget alvorligt ude på tjenestestederne. Det er klart, at der skal tages godt hånd om de enkelte medarbejderes situation, hvis de bliver udsat for vold eller trusler. Man kan for eksempel anvende nogle af de redskaber, vi stiller til rådighed for eksempel debriefing, psykolog- og krisehjælp, siger han. Lars Rau Brysting understreger, at man fra Personalekontoret meget gerne vil have input til, hvad man kan gøre for at vende udviklingen: Hvis der er nogen, der sidder derude med en god idé, som vi ikke er kommet på, så vil vi rigtig gerne høre om den. Det er afgørende, at vi gør, hvad vi kan inden for de rammer, vi har til rådighed. For eksempel ved at understøtte en lokal proces eller lignende, som andre tjenestesteder også kan drage nytte af, siger Lars Rau Brysting. Fængselsforbundet efterlyser initiativer Også formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, er foruroliget over udviklingen. Nu ser vi resultaterne af det massive overbelæg de senere år. Voldstallene er i høj grad bekymrende, siger han. Formanden efterlyser et mere centralt fokus på problemet på lige fod med medarbejdertrivsel. Det kan ikke nytte at blive ved med at tro, at det alene er noget, der kan ordnes på lokalt plan. Den her udvikling kræver koncernfokus på lige fod med sygefravær og trivselsudvikling. En virksomhed kan ikke regne med, at bare fordi den siger pæne ord og har gode hensigter, så bliver virkeligheden ændret. Konkret mener Kim Østerbye, at der bør gøres meget mere for at undgå episoder, hvor medarbejdere forulempes af indsatte. Man kunne starte med at afskaffe alenearbejdet og sørge for at øge bemandingen de udsatte steder. Det er ude i hampen, at der i mange små arresthuse kun er to kolleger på vagt, når over halvdelen af de indsatte er rocker- eller banderelaterede, siger han. Derudover bør der også tages bedre hånd om de fængselsbetjente, der bliver udsat for vold og trusler, mener formanden. Alt for mange kollegaer forlader Kriminalforsorgen, fordi de har ikke har fået den hjælp, de behøvede, efter overgreb eller trusler. Det er en af de mest negative konsekvenser af at arbejde i Kriminalforsorgen. Note: Tal fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Indeks 100 = 474 medarbejdere. Af Andreas Graae Dømt efter vold mod fængselsbetjent Om aftenen den 4. november 2010 opstod en konflikt mellem en fængselsbetjent og en indsat i Arresthuset i Aalborg. Den indsatte knyttede næverne, trådte frem mod betjenten og sagde: Det er muligt, at du bestemmer her, men udenfor er det mig, der bestemmer, og jeg glemmer ikke. Den her bliver betalt tilbage. Betjenten anmeldte episoden. Den 9. maj 2011 blev den indsatte fundet skyldig i trusler om vold og blev idømt 20 dages fængsel. Antallet af voldsepisoder stiger i Kriminalforsorgen. Det hænger i høj grad sammen med det høje belæg, vurderer souschef i Kriminalforsorgens Personalekontor, Lars Rau Brysting. 4 Fængselsfunktionæren

5 Troede han skulle ende som lirekassemand Fængselsbetjent Jørn Storbank følte sig svigtet af ledelsen, da han forlod Kriminalforsorgen efter en række oplevelser med vold og trusler fra indsatte. En helt almindelig vinterdag i 2001 flyder følelsesbægeret over for Jørn Storbank, da han begynder på en vagt, der senere skal vise sig at blive hans sidste i Statsfængslet i Renbæk. Jeg opdager først, da jeg kommer ind på afdelingen, at jeg står midt mellem en flok indsatte, der er fulde som alliker. Der er en meget truende stemning, da de omringer mig, siger han. Jørn Storbank får trykket på overfaldsalarmen. Men for ham lyder den død. Det næste minut tror han, bliver det sidste i hans liv. I 69 sekunder fra jeg trykker på alarmen, og til mine kolleger kommer til undsætning, når jeg at tænke: Hvis jeg er rigtig heldig, så kommer jeg herfra som lirekassemand og ellers så kommer jeg hjem med skoene forrest. Kollegerne kommer i sidste sekund. Jørn Storbank har forsøgt at trække sig ud så roligt og værdigt som muligt. Men så er der en indsat, der overfalder ham og forsøger at nikke ham en skalle. Han går rystet derfra uden nogen form for debriefing eller anden hjælp. Vi skriver de rapporter, vi skal, og så går jeg ellers hjem. Men om aftenen kan jeg mærke, at der er noget helt galt, siger han. Den næste dag føler han sig handlingslammet og forsøger at få byttet sine vagter væk. Til sidst går han op på sin overvagtmesters kontor og bryder grædende sammen. Skuffet over ledelsen Episoden på Statsfængslet i Renbæk blev Jørn Storbanks sidste i en lang række af episoder med voldelige overfald og trusler. Første gang han blev slået ned, var helt tilbage i 1988: Dengang frarådede min inspektør mig at anmelde det. Han ville i hvert fald ikke. Så måtte jeg jo selv. Og sådan har det næsten været hver gang, siger han. Jørn Storbank nævner en anden episode i 1995, hvor hans leder viste ham et trusselsbrev med en pris på hans hoved: Det uhyggelige var, at de vidste, hvor jeg boede. Men ledelsen tog det ikke alvorligt. De tog det for givet, at jeg sagtens kunne klare det og grinede faktisk bare lidt af det. Efter at have set brevet var Jørn Storbank bange for, at der skulle ske hans familie noget. Han skyndte sig derfor hjem og arrangerede, at de kunne bo et andet sted: Det tager ledelsen som en overreaktion fra min side i stedet for at tage situationen alvorligt, siger han. Han undrer sig over, hvorfor det skulle komme så vidt at han skulle bryde grædende sammen før ledelsen greb ind: Der var så mange gange, hvor man sagtens kunne have set, hvad der var under opsejling. Men i stedet valgte man at lade stå til og undlade at træde i karakter. I dag ti år efter han stoppede i Kriminalforsorgen er Jørn Storbank stadig ikke i stand til at passe et arbejde. Jeg bliver stresset, og når jeg bliver stresset, så ryger jeg tilbage i det her hurlumhej. Så kommer det hele frem igen, siger han. Af Andreas Graae Jørn Storbank måtte for ti år siden kaste håndklædet i ringen efter talrige episoder med vold og trusler. Første gang han blev slået ned, frarådede ledelsen ham at anmelde det. Og da han blev truet på livet, tog ledelsen det for givet, at han sagtens kunne klare det. (foto: Jacob Balthazar Munk). Fængselsfunktionæren

6 Budgetbisser jager besparelser Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har sat et konsulentfirma til at finde ud af, hvor der skal spares penge i Kriminalforsorgen. Et permanent belægsmål på 95 procent bliver formentlig et af forslagene. Kan man give fængselsbetjente SU? Kan grunduddannelsen effektiviseres? Eller kan der spares penge på kost og logi til de indsatte? Det er sandsynligvis nogle af de ting, et konsulentfirma gransker for at se, om der kan spares penge i Kriminalforsorgen. Forud for efterårets politiske forhandlinger om næste flerårsaftale har Finansministeren bedt om en budgetanalyse af Kriminalforsorgens økonomi. Kontorchef Jørgen Pedersen fra Direktoratet for Kriminalforsorgens Ressourcestyringskontor vil ikke komme ind på det konkrete indhold i undersøgelsen, men han lægger ikke skjul på, at målet er at finde besparelser: Formålet med budgetanalysen er at finde det størst mulige effektiviseringspotentiale i Kriminalforsorgen, siger han. De områder, som tages under luppen, fremgår af undersøgelsens kommissorium. Her kan man blandt andet læse, at konsulenterne skal vurdere, om man permanent kan hæve belægsmålet. Det lugter af, at det midlertidige belægningsmål på 95, der blev indført i år, også kommer til at gælde i de kommende år. Det vil være en falliterklæring, siger Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye: Der er jo en grund til, at belægsmålet hidtil har været 92. Der er brug for fleksibilitet ude i institutionerne Det vil være en falliterklæring, hvis belægsmålet permanent øges til 95 procent, siger Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye. både for at håndtere de indsatte og vedligeholde cellerne. Det bliver vanskeligere med et højere belæg. Dårlig idé at skære i elevløn Et andet af de udvalgte områder, som kommissoriet sætter under lup, er grunduddannelsen. Det er et meget uhensigtsmæssigt sted at begynde at spare. Den uddannelse er lige gået i gang og så vil man finde besparelser, siger Kim Østerbye. Desuden undersøger man, hvordan fængselsbetjentelever aflønnes i forhold til andre studerende. Formanden frygter, at man dermed vil omlægge elevernes løn til en almindelig SU det vil sige omtrent en fjerdedel af, hvad de får lige nu. Det vil være en dårlig idé ifølge Kim Østerbye: For det første er der stor forskel på at læse på universitetet og på at arbejde fuldtid i et fængsel, som store dele af uddannelsen jo går med. Godt nok er man elev, men man får stort set de samme arbejdsopgaver som det øvrige personale. Derfor er det simpelthen ikke rimeligt at blive spist af med en skaldet SU, siger han. For det andet mener han, at det vil påvirke rekrutteringen af medarbejdere: Det er temmelig utopisk at forestille sig, at en forringelse af den nuværende elevløn skulle få flere til at vælge fængselsgangene som fremtidig arbejdsplads. Det vil formentlig tværtimod gøre det sværere at rekruttere kvalificerede folk. En gammel traver Endelig går et af punkterne i kommissoriet på, at der skal findes effektiviseringsgevinster via billigere og mere effektive indkøbsordninger i Kriminalforsorgen. Det er en tilbagevendende traver. Det forsøgte man også i sidste flerårsaftale. Her ville man spare et trecifret millionbeløb, men det kom overhovedet ikke til at holde stik, siger Kim Østerbye. De manglende besparelser på indkøb har ifølge formanden været medvirkende til, at Kriminalforsorgen har haft store økonomiske problemer gennem de senere år. Og har gennemført flere sparerunder. Og nu foreslår man så det samme igen. Lad os se, om resultatet bliver det samme, siger han. Af Søren Gregersen 6 Fængselsfunktionæren

7 Kongres 2011 Hold fast i den danske model Den danske fængselsmodel er unik og skal bevares. Sådan lød budskabet fra Fængselsforbundets kongres i slutningen af maj. Når dagligdagen er præget af overbelæg, bandeproblemer og sparerunder, risikerer man at tabe målet af syne. Men målet er stadig at holde fast i den særlige danske model, hvor straf og resocialisering går hånd i hånd. Det blev slået fast på kongressen den 30. og 31. maj. Jeg tror, at vi alle er enige om, at vi skal forsøge at bevare den danske fængselsmodel, som vi kender den i dag. Vi ønsker ikke amerikanske tilstande, hvor indsatte bare er nogle, man opbevarer, sagde Fængselsforbundets formand Kim Østerbye fra talerstolen på Hotel Nyborg Strand. Han kom med en række forslag til de 142 gæster og delegerede, som var til stede i konferencesalen. For det første er det vigtigt, at vi holder fast i visionen om at afkriminalisere de indsatte. I Danmark er det kun hver fjerde, der vender tilbage i fængsel efter to år i frihed. Sådan skal det også være i fremtiden. For det andet bliver politikerne nødt til at styrke omdrejningspunktet for Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, foreslår, at der holdes en række visionsmøder om Kriminalforsorgens fremtid: I Norge tog hele regeringen på weekend og lavede en bog med meget konkrete forslag til udvikling af fængselssystemet. Dengang var overbelægget og ventelisterne det samme som vores. I dag er Norges overbelæg forsvundet. Det kan vi også, hvis vi vil, sagde han. Fængselsfunktionæren

8 Vi er ikke hinandens fjender, som man ellers kunne få indtryk af, når man læser medierne. Vi er forbundsfæller, sagde Kriminalforsorgens direktør William Rentzmann om samarbejdet med Fængselsforbundet. Kriminalforsorgens indsats. Nemlig de ansatte. Giv vores medlemmer ret til efteruddannelse og giv os en ordentlig lederuddannelse på niveau med det øvrige arbejdsmarked. Og for det tredje må vi ikke glemme de medarbejdere, som bliver syge af deres arbejde. Når vores syge kollegaer går ud ad fængselsporten, skal de ikke gå hjem, høre fra absolut ingen og tre måneder senere modtage et afskedsbrev fra justitsministeren. De skal hjælpes videre til et anstændigt liv, de kan leve bagefter, sagde han. CFU s formand, Flemming Vinther, roste Fængselsforbundet for at formå at sætte dagsordenen for sine medlemmer. Man skal bare gå over for rødt Kim Østerbye kritiserede også regeringen for at gennemføre den ene sparerunde efter den anden i Kriminalforsorgen. Jeg ved godt, at Danmark er i midt i en økonomisk krise, men hver gang vi får ekstra penge, skal vi spare et endnu større beløb. Samtidig er der i de sidste ti år blevet strammet på alle skruer i retspolitikken. Man skal jo snart bare gå over for rødt, så ryger man direkte i fængsel. Ifølge formanden er Kriminalforsorgen dermed udsat for et dobbelt pres i form af flere fanger og færre bevillinger. Resultatet er et ringere arbejdsmiljø og at fængselsbetjentene får mindre og mindre tid sammen med de indsatte. Han foreslår, at alle, der bekymrer sig om den danske kriminalforsorg, samles til en række visionsmøder om den langsigtede politik for Kriminalforsorgen. I Norge tog hele regeringen på weekend og lavede en bog med meget konkrete forslag til udvikling af fængselssystemet. Dengang var overbelægget og ventelisterne det samme som vores. I dag er Norges overbelæg forsvundet. Det kan vi også, hvis vi vil. Ny sparerunde på vej Kriminalforsorgens direktør, William Rentzmann, var også på talerstolen. Han havde desværre ikke godt nyt i forhold til Kriminalforsorgens økonomiske situation: Den sparerunde, vi står over for, kan meget vel blive den mest indgribende, vi har været vidne til, sagde han. Direktøren gav udtryk for, at han et langt stykke af vejen er enig med Kim Østerbye omkring Kriminalforsorgens udfordringer. Han pegede på, at det høje belæg er et stort problem: Belægget er det højeste i mands minde. I det lys er der ikke noget at sige til, at personalets sygefravær og vold og trusler stiger igen. Direktøren mindede dog om, at der er meget at være stolte over: Vores 8 Fængselsfunktionæren

9 Blandt kongressens gæster var (fra højre) formand for Politiforbundet, Peter Ibsen, formand for Jernbaneforbundet, Ulrik Salmonsen og formand for CS, Jesper Hansen, som alle lyttede interesserede til kongressens talere. styrke er, at vi har en veluddannet og værdibevidst personalegruppe. Og med normaliseringsprincippet har vi et godt grundlag for at udvikle Kriminalforsorgen for de indsatte. Han takkede også Fængselsforbundet for et godt samarbejde: Vi er ikke hinandens fjender, som man ellers kunne få indtryk af, når man læser medierne. Vi er forbundsfæller. Sympati i den danske befolkning Flemming Vinther, der er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, kom i sin tale ind på vinterens overenskomstforhandlinger. Jeg er helt på det rene med, at I ikke er begejstrede for overenskomstresultatet. Og I har betalt en pris med hensyn til den højere pensionsalder, men der var desværre ingen vej uden om, sagde han. Flemming Vinther benyttede samtidig lejligheden til rose Fængselsforbundets indsats: I har været utroligt gode til at få indflydelse landspolitisk og samle sympati i den danske befolkning. Der findes ikke mange forbund, som formår på samme måde at sætte dagsordenen for sine medlemmer. Af Søren Gregersen Fokus på faglighed faglighed i fokus Medlemmernes faglighed skal prioriteres i de kommende år. En faglig stærk fængselsbetjent handler personligt og professionelt. I balance mellem det hårde og det bløde. Uden at lade sig styre af frygt. Og uden at lade sig styre af følelser. På denne måde lancerede Kim Østerbye Fængselsforbundets fokusområde Fokus på faglighed faglighed i fokus på årets kongres: Han pegede på, at der er behov for at få tegnet fængselsbetjentenes roller mere klart op: Det viser trivselsmålingen i begyndelsen af året. Formanden kom med tre bud på, hvordan dette konkret skal ske: Vi skal lære at stille spørgsmål til hinandens handlinger at undre os og reflektere med hinanden. Vi skal lære at støtte hinanden fagligt at få mere selvindsigt gennem konstruktiv kritik, ros og samtaler. Og vi skal lære at turde være stolte af os selv, af vores job og af den enorme indsats, vi gør hver dag i Kriminalforsorgen. Andre områder, som også kommer i fokus frem til næste kongres i 2013, er det nye lønsystem, der skal på skinnerne og arbejdsmiljøet, som fortsat har brug for en hjælpende hånd. Det skal blandt andet sikres i samarbejde mellem Fængselsforbundets tillidsrepræsentanter og de mere end 100 nye arbejdsmiljørepræsentanter. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren

10 Kongres 2011 Kongressen i billeder Forbundsformand og forbundskasserer genvalgt på kongressen På kongressen blev både forbundsformand Kim Østerbye og forbundskasserer Ina Rasmussen enstemmigt genvalgt for en fireårig periode. Beretning og regnskab enstemmigt godkendt Kongressens delegerede godkendte forbundsledelsens beretning og årsregnskaberne for den forgangne kongresperiode. 10 Fængselsfunktionæren

11 Flere delegerede talte på kongressen Fra venstre Flemming Solberg, Peter Kempf, Robert Demény, og David Jensen var blandt de delegerede som tog ordet på kongressen. Elitesmiley og blomster til æresmedlem Christian Smedegaard Æresmedlem og tidligere forbundskasserer Christian Smedegaard fik overrakt blomster og en elitesmiley af den nuværende forbundskasserer Ina Rasmussen, som roste og takkede ham for hans store hjælp i forbindelse med regnskaberne og for rutineret udførelse af hvervet som meddirigent på kongressen. Uddeling af forbundets æresnål Forbundets æresnål tildeles medlemmer, som har varetaget tillidshverv i Fængselsforbundet i 15 år eller mere, og som af deres respektive lokalafdelinger indstilles til modtagelse af æresnålen. På kongressen fik afdelingsformand Robert F. Demény (Arresthusene Midt- og Nordjylland) og afdelingskasserer Svend Erik Stougaard (lokalafdelingen i Nyborg) overrakt æresnålen af forbundsformand Kim Østerbye. Fængselsfunktionæren

12 Kongres 2011 Hvis du skal sige det kort Hvor skal Fængselsforbundet bruge kræfterne i de kommende år? Peter Kempf, Statsfængslet ved Sønder Omme Forbundet skal fokusere på problemerne med overbelægning og de hårde indsatte. Som det er nu, er vi skåret helt ned til benet. Vi har brug for mere bemanding, hvis vi skal undgå, at volden stiger yderligere. Allan Kjær, Arresthusene Syd-, Sønderjylland og Fyn Vi skal hjælpe Kriminalforsorgen med at redefinere sig selv. Skal vi straffe eller resocialisere? I den nuværende form handler det kun om at straffe. Hvis vi stadig skal have en Kriminalforsorg i verdensklasse, er der behov for bedre bygninger, lavere belægningsprocent og bedre tilbud til de indsatte. Erik Larsen, Københavns Fængsler Vi skal gøre mere ved arbejdsmiljøet. Man skal ikke få det skidt af at arbejde med indsatte. Vi skal holde ledelserne fast på, at medarbejderne skal inddrages i arbejdspladsen og sikre, at klientellet falder til. For eksempel ved at bruge introtilbud og samtaler, som vi gør i Vestre Fængsel. Hanne Munk Degn, Arresthusene Midt- og Nordjylland Forbundet skal arbejde for mere uddannelse. Det er et vigtigt område. Det er et stort problem, at det er så vanskeligt at komme på kursus. Vi får ikke den efteruddannelse, vi har brug for. 12 Fængselsfunktionæren

13 Hvor skal Fængselsforbundet bruge kræfterne i de kommende år? Susanne Munch Kristensen, Statsfængslet Møgelkær Vi skal skabe fokus på personalepleje og trivsel. Der er sket en drejning hen imod, at ledelsen ikke inddrager medarbejderne og i stedet slår på ledelsesretten. Arne Mortensen, Statsfængslet Midtjylland, Nørre Snede Vi skal have mere uddannelse. Især for de medarbejdere, der har været i Kriminalforsorgen i mange år. Der er meget at følge med i på det administrative område. For eksempel bliver der hele tiden bygget nyt på klientsystemet, som tager tiden fra de indsatte. Alberth Lange og Sofiannguaq Petersen, Afdeling Grønland Vi har mange af de samme problemer i Grønland, som I oplever i Danmark. Vi har blandt andet et meget højt belæg, fordi forvaringsdømte nu sidder hos os, men også fordi det nye fængsel i Nuuk ikke er bygget endnu (skal efter planen stå færdigt i 2015, red.). Og ligesom i Danmark har vi problemer med arbejdsmiljøet. Folk er syge, og vi har stor personaleudskiftning. Fængselsfunktionæren

14 Dobbeltbelæg i mange fængsler og arresthuse Belægget er historisk højt i Kriminalforsorgen. Mange institutioner bliver nødt til at bruge værksteder og besøgslokaler for at få plads. Nioghalvfems procent. Så højt var belægget i gennemsnit i Kriminalforsorgen i de fire første måneder af året. Kapacitetspresset er dermed endnu større end i perioden , hvor belægget også var rekordhøjt. I mange institutioner ligger belægget langt over hundrede procent. Det betyder, at personalet må finde kreative måder at stuve de indsatte sammen på som for eksempel ved at etablere dobbeltbelæg og tage værksteder og besøgslokaler i brug. Københavns Fængsler har for eksempel haft et belæg på 103 procent i gennemsnit fra januar til april. I perioder har der være endnu højere belæg. Det kan ifølge lokalformand for Fængselsforbundet ved Københavns Fængsler, David Jensen, kun løses på én måde nemlig med dobbeltbelæg. Vi hverken kan eller vil jo tvinge dem men heldigvis kan det som regel lade sig gøre af få flere indsatte til at dele en celle, men det giver helt klart en trykket stemning, siger David Jensen. Det store pres det seneste år har også betydet, at fængslet har været nødt til at tage yderligere metoder i brug. Vi har været tvunget til at åbne et værksted for at løse akutte kapacitetsproblemer med en masse varetægtsfængslede udlændinge. Vi måtte ringe til en kasserne i nærheden og låne nogle køjesenge, da vi pludselig havde 25 indsatte i ét rum, siger David Jensen. Man har derudover af og til måttet inddrage besøgsafdelingen til belæg, forklarer han: Det er jo ikke særlig populært, for så er der ingen, der kan få Note: Fængsler og arresthuse med over 100 procent belæg i gennemsnit fra 1. januar til 30. april 2011 (Statsfængslet Midtjylland har to adresser). 28 af landets fængsler og arresthuse har haft et belæg over 100 procent i årets første fire måneder. 14 Fængselsfunktionæren

15 besøg, mens det står på. Så det er også en meget midlertidig nødløsning. Rumænere i værkstedet Det er uden sammenligning arresthusene, der døjer med de højeste belægsprocenter. I Arresthuset i Frederikssund, har man for eksempel haft et belæg på 106 procent i årets første fire måneder. Den dag Fagbladet Fængselsfunktionæren taler med arresthuset, er belægget på 115 procent. Her er man også nødt til at tænke ud af boksen. Aktuelt har arresthusene omdannet et værkstedsrum for at få kapacitetskabalen til at gå op, siger fungerende arrestforvarer Leif Unø: Vi har lige i øjeblikket to rumænere siddende i værkstedet, som vi i princippet ikke har plads til. Dem bliver der anholdt mange af lige nu og de taler jo samme sprog og brokker sig ikke, så det giver god mening at sætte dem sammen. De er jo vant til at bo ude på heden, så de er faktisk bare tilfredse med at få mad, fjernsyn og tag over hovedet. Men det var ifølge Leif Unø ikke gået med et par Bandidosrockere: Nej, det ville det ikke de ville brokke sig. De mener selv, at de har særstatus herinde, og de finder sig ikke i trange kår, siger han. Svært at nå nyt mål For at finde en løsning på det store pres på Kriminalforsorgen fremlagde Justitsminister Lars Barfoed (K) i februar en såkaldt kapacitetspakke. De konkrete løsningsforslag i planen lød blandt andet på at konvertere åbne pladser til lukkede, at forhøje belægsmålet fra 92 til 95 procent samt at anvende tilsigelsesstop, som betyder, at dømte skal vente længere på at afsone deres dom. I Direktoratet for Kriminalforsorgen forventer kontorchef i Ressourcestyringskontoret, Jørgen Pedersen, derfor, at belægget vil falde i løbet af efteråret. Traditionen tro falder belægget over sommerperioden. Og derudover vil vi gøre, hvad vi kan for at fordele belægget via tilsigelsesstoppet, siger han. Det nye mål om et gennemsnitligt maksimumbelæg på 95 procent, kan imidlertid kun nås, hvis belægget kommer helt ned på 93 procent resten af året. Det tør Jørgen Pedersen ikke love. Heller ikke David Jensen mener, at det er realistisk, at kommer ned på 93 procent. Han håber, at man vil sætte flere penge af til at løse problemet ved den kommende flerårsaftale for Kriminalforsorgen, der forhandles til efteråret. Vi bliver nødt til at have sat flere penge af til at få mere personale, så længe situationen er, som den er. Det er en meget stressende situation både for indsatte og ansatte så vejen til konflikter er selvfølgelig kortere, end den normalt ville være, siger han. Af Andreas Graae Det høje belæg gør vejen til konflikter kortere, end den normalt ville være, siger Fængselsforbundets afdelingsformand i Københavns Fængsler, David Jensen. Fængselsfunktionæren

16 Arresthusene råber vagt i gevær De sjællandske arresthuse er hårdt presset af bandeproblemer og overbelæg. I nogle arresthuse fylder rockerne halvdelen af pladserne. Vi har nået smertegrænsen, sådan lyder budskabet fra Fængselsforbundets afdelingsformand for Sjællands arresthuse. I mange af vores arresthuse kommer mellem hver anden og hver tredje af de indsatte fra rockerbander. I Roskilde er det for eksempel 11 ud af 25 netop nu. Og i Næstved er det 7 ud af 16, siger Henning Mørck. Det kan mærkes, for i mange tilfælde er der kun to fængselsbetjente på vagt: Enhver kan sige sig selv, at når halvdelen af de indsatte er rockere, og når der kun er to på vagt, så kan det ikke undgå at påvirke personalet. Rockerne udfordrer konstant. De sætter spørgsmål ved reglerne, nægter at samarbejde og stiller krav. Basalt set forsøger de at omdanne arresthusene til klubhuse. Arresthusene oplever i nogle tilfælde, at selv meget hårde indsatte bliver indkaldt til at afsone i små arresthuse. Konsekvensen af situationen er, at arresthusene bliver nødt til at stramme op omkring fællesskabsreglerne, hvor de indsatte får lov til at gå rundt mellem hinanden i dagstimerne. Personalet er ved at køre trætte. Der skal ske noget for at tage toppen af presset, men det er en dårlig ide at stramme fællesreglerne. Det skader den dynamiske sikkerhed, siger Henning Mørck Problemerne forstærkes af, at arresthusene har et meget stort overbelæg. Eksempelvis har Arresthuset i Roskilde haft et belæg på 105 procent i gennemsnit i årets første fire måneder. Og i Næstved har det ligget på 102 procent. For at lette presset på arresthusene foreslår Henning Mørck derfor, at man undlader at placere korttidsafsonere i arresthusene, og at man hurtigere overfører indsatte til lukkede fængsler, når de bliver dømt. Han foreslår også, at der bliver etableret særlige rockerafdelinger for eksempel i Statsfængslet i Vridsløselille og i Statsfængslet Østjylland: Det har vi foreslået for et år siden, men det virker som om, at Kriminalforsorgen sidder på hænderne og lader arresthusene betale prisen imens. Sikkerhedschefen svarer på kritikken Vi har bedt Kriminalforsorgens sikkerhedschef Michael Gjørup om at svare på kritikken fra Henning Mørck. Arresthusene føler, at de bærer den største del af byrden i forhold til bandeproblemerne. Hvad siger du til det? Det er helt korrekt, at det største pres er på arresthusene på Sjælland i forhold til rocker/bande-indsatte. Det er fordi, de største og fleste grupperinger er i og omkring Københavnsområdet. Hvad gør I for at lette presset på arresthusene? Vi hjælper dem med at flytte rundt på problematiske indsatte så vi får spredt byrden bedst muligt. Men vi er udmærket klar over, at vi står i en presset situation. Vi bliver jo ikke særligt populære ved at flytte rockerog bandemedlemmer til Jylland, men vi forsøger at fordele byrderne så godt som muligt. Vi har også i enkelte tilfælde sat ekstra mandskab af. Er det ikke et problem, hvis rockere får lov til at sætte dagsordenen i små arresthuse, hvor der kun er få på vagt? Jeg håber da stadig, at det er fængselspersonalet, der sætter dagsordenen i arresthusene. Problemet er, at der er for mange indsatte med rocker/bande-relationer i de små arresthuse. Og selv om man sætter en ekstra mand på vagt, vil det problem formentlig stadig være der. Da vi jo står i en situation, hvor Riget fattes penge, så må vi finde nogle alternative løsninger. Det kunne for eksempel være, at der kommer færre indsatte ud ad gangen i det almindelige fællesskab. Arresthusene siger, at selv hårde bandemedlemmer placeres i små arresthuse kan man ikke undgå dette? Hvis indsatte giver anledning til problemer altså hvis de adfærdsmæssigt ikke kan sidde i et arresthus så må de jo overføres til Politigården. Det vil sige, så snart der er plads på Politigården, for dér er der også stuvende fuldt. Men vi kan ikke gøre det, bare fordi der sidder et mærke på ryggen. Det må afhænge af, hvor store problemer den indsatte giver. Kunne man undlade at placere korttidsafsonere i arresthusene? Jo, men vi har også en forpligtelse i forhold til at indkalde indsatte til afsoning særligt voldsdømte. Både dem der har en dom på under og over 60 dage bliver i øjeblikket tilsagt til arresthusene. Arresthusene foreslår, at man hurtigere overfører de indsatte fra arresthusene til de lukkede fængsler. Hvad siger I til det? I den anden ende i de lukkede fængsler sidder de indsatte længere tid på grund af strafskærpelserne, så dér er der også problemer. Vi har med kapacitets- og sikkerhedsanalysen kommet med en række forslag for at få mere luft i belægget i Kriminalforsorgen, men jeg har ikke nogle bud på, hvornår disse slår igennem, siger Michael Gjørup. Af Søren Gregersen Rockerne forsøger at omdanne arresthusene til klubhuse, lyder det fra Henning Mørck. 16 Fængselsfunktionæren

17 Nyt internet med fokus på sikkerheden Nu får de indsatte i arresthuse og lukkede fængsler mulighed for at modtage undervisning via nettet. Det sker takket være et nyt, og ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen meget sikkert, netværk. Internettets tidsalder er det 21. århundrede blevet kaldt. Bare ikke for indsatte i de lukkede fængsler og arresthusene. I hvert fald ikke før nu. Formålet har været at lave et tidssvarende pc-netværk, en platform som de indsatte kan uddanne sig på, siger fuldmægtig Sanne Loft Nielsen fra Straffuldbyrdelseskontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Hun er glad for, at e-læring, fjernundervisning og lignende uddannelsesmuligheder nu ikke længere er forbeholdt indsatte i de åbne fængsler, men også indsatte, der afsoner under mere restriktive forhold i lukkede fængsler og arresthuse. Vi har åbnet mulighed for at benytte undervisning men inden for et lukket netværk, hvor man ikke kan kommunikere ud af huset. Det vil sige, at der er blokeret for , chatfunktioner og andre eksterne kommunikationsværktøjer, siger hun. Det nye sikrede netværk gik i luften i begyndelsen af året. Der er til at begynde med åbnet for 200 hjemmesider, som Kriminalforsorgen vurderer har pædagogisk relevans. Senere kan der dog åbnes for flere sider, fortæller Sanne Loft Nielsen: Hver gang vil vi nøje undersøge, om det er undervisningsrelevant. Vi tager stilling til siderne ud fra, hvilke behov og Nok kan de indsatte gå på internettet, men de får ikke fri adgang til sex, spil og chat. uddannelsesønsker, de indsatte har, siger hun. Sikkerhed i top Netværket giver ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen minimal risiko for misbrug og sikkerhedsbrud. Sikkerheden har været altafgørende fra start. Vi har bygget vores løsning med inspiration i hele Norden, siger projektleder Kenneth Rasmussen. Dermed efterlever Kriminalforsorgen kravet fra Folketinget i sidste flerårsaftale om, at Kriminalforsorgen skal tilbyde tidssvarende og relevant undervisning i de lukkede fængsler og arresthuse uden at gå på kompromis med it-sikkerheden. Fængselsbetjentene får en sikkerhedsopgave i forbindelse med det nye netværk, siger Sanne Loft Nielsen: Sammen med lærerne har fængselsbetjente og andet bemyndiget personale et ansvar for, at der ikke sker et brud med sikkerheden. Vi har udsendt nogle klare retningslinjer for opsyn. For eksempel skal computerne ved hver åbning af it-lokalerne godkendes for at sikre, at der ikke har været fysisk brud på sikkerheden, siger hun. Hun understreger dog, at eftersom serverne er styret fra direktoratet, så er der en meget lille risiko for, at der kan forekomme et sikkerhedsbrud. Det nye sikrede pc-netværk Af Andreas Graae Kriminalforsorgens nye sikrede netværk er indtil videre i drift i 39 arresthuse og lukkede fængsler. Der er taget højde for, at løsningen nemt kan udvides til også at omfatte åbne fængsler med færre begrænsninger og mere funktionalitet. Fængselsfunktionæren

18 De indsatte har brug for os Jonas Bo Jacobsen og Heidi Tarp Knudsen meldte sig som mentorer, fordi de ville gøre en forskel for unge indsatte. De er ildsjæle, de elsker deres arbejde, og de brænder for mentorordningen, hvor de får mulighed for at hjælpe indsatte til et bedre liv efter afsoning. Jeg har lige så ondt i maven, som Robin har. Jeg føler virkelig med ham, siger Heidi Tarp Knudsen. Hun er fængselsbetjent i Københavns Fængsler og har været mentor for Robin gennem flere år. Mentorordningen er et tilbud til indsatte under 25 år om at få en rollemodel, som kan klæde dem på til hverdagen uden for fængslet. Heidi Tarp Knudsen ser bekymret ud. Netop den dag vi er på besøg i Vestre Fængsel, er Robin nemlig i retten sigtet for besiddelse af amfetamin. Hun sørgede ellers for at bevare kontakten til ham, efter han blev løsladt. Sms ede og mødtes jævnligt med ham. Sikrede sig, at han fik lejlighed og job. Hans liv fungerede. Han var en succeshistorie lige indtil han spiste krebinetter med den der Bandidosrocker og blev snuppet med en pakke amfetamin, siger hun. Hendes mentorkollega Jonas Bo Jacobsen kender følelsen. Han har også en ung indsat, som han drager omsorg for. Men han har dog ingen illusioner: Leon bliver aldrig nogen ydende samfundsborger. Jeg kan kun prøve at få minimeret hans narkomisbrug og kriminelle aktiviteter en smule. Der er nogle enorme kræfter derude, der trækker i ham men hvis jeg kan være en positiv modkraft, der trækker lidt i den anden retning, så kan jeg måske gøre en forskel i det lange løb, siger han. 18 Fængselsfunktionæren

19 Det vigtigste er ifølge begge mentorer, at den indsatte selv skal indse, at den kriminelle løbebane ikke betaler sig. Motivation er altafgørende. Den skal komme indefra de skal hverken gøre det for vores eller systemets eller nogen andres skyld. De skal gøre det for deres egen skyld, siger Heidi Tarp Knudsen. Ikke kun den blå skjorte med staven Da ordningen startede som forsøg i Københavns Fængsler, var det første gang, at fængselsbetjente kunne søge om at blive mentorer. Det var et helt nyt og fantastisk signal at sende til de indsatte: At vi ikke kun er de blå skjorter med nøgle, stav og peberspray, men at vi også er mennesker, der ser på dem som mennesker. Det handler ikke kun om at kommandere, men også om at kommunikere, siger Jonas Bo Jacobsen. Det fantastiske var, ifølge fængselsbetjentene, at de på denne måde fik en bredere rolle med flere sociale opgaver: Vi ville ikke bare have et otte-til-firearbejde. Vi ville gøre en forskel for de her unge mennesker, siger Jonas Bo Jacobsen, og Heidi Tarp Knudsen supplerer: Det handler om at have en person, man kan læne sig op ad. Tænk hvis vi andre ikke havde det? De er jo slet ikke klædt på til den virkelighed, der møder dem, når de bliver lukket ud i samfundet. Små solstrålehistorier De to mentorer fortæller, at der kan være meget stor forskel på, hvilken situation de indsatte står i. Jonas Bo Jacobsen var for eksempel mentor for en talentfuld ung indvandrer, som havde DAMP. Han var intelligent, arbejdsom og initiativrig og havde en masse gode idéer. Han ville for eksempel starte sit eget entreprenørfirma med arkitekter, malere og så videre. Han ville bare lidt for meget, siger han. I mentorforløbet fik han droslet den unge indsattes forkromede planer ned til et realistisk niveau: Han skulle bare målrettes. Jeg fik ham overtalt til at gå i gang med en uddannelse, og det er han så vidt jeg ved stadig, siger han. Thor var en anden indsat, som Jonas Bo Jacobsen tog sig af. Han var en notorisk voldsmand. Men kun når han drak. Jeg fik ham til at indse, at han havde et alkoholproblem, og det hjalp. Det var en fantastisk fornemmelse at blive ringet op af ham otte måneder senere, hvor han begejstret kunne fortælle, at han havde fået en kæreste og genetableret kontakten til sin datter. For deres blå øjnes skyld Jonas Bo Jacobsen peger på, at han hvor meget han end holder af at arbejde med de indsatte ikke kun meldte sig som mentor for sine blå øjnes skyld. Vi meldte os som mentorer af professionel interesse, men selvfølgelig også fordi der var lidt penge i det. Det gav ikke alverden, men det var dog en form for anerkendelse af arbejdet. I julen 2009 stoppede pengene til den forsøgsordning, som havde kørt på Københavns Fængsler, og dermed også pengene til de to mentorer. De valgte dog at fortsætte på frivillig basis for som Heidi Tarp Knudsen forklarer, kunne de ikke bare sådan uden videre afbryde kontakten: Vi kan jo ikke bare trække stikket ud. De stoler jo på os. Mentorordningen bygger på gensidig tillid det er det allervigtigste. Jeg er helt tosset med de indsatte. Jeg har altid sagt, at hvis jeg vandt i Lotto, så vil jeg være fuldtidsmentor, siger hun. Ordningen fortsatte på landsplan under KiF, men betjentene skulle søge igen for at fortsætte som mentorer. De har begge to deres ansøgninger under behandling og venter utålmodigt på svar. Mentorordningen Tema: Fokus på resocialisering Af Andreas Graae Mentorordningen er et tilbud til unge indsatte, der har brug for støtte og vejledning fra en rollemodel til at strukturere hverdagen, når de er færdige med at afsone. Mentorerne giver de unge praktisk og personlig hjælp for eksempel til at kommunikere med myndigheder. Ordningen blev oprindelig lanceret i 2000, den kørte som forsøg i Københavns Fængsler i 2009 og er nu et fast tilbud til unge indsatte placeret under Kriminalforsorgen i Fritid (KiF). Hvad gør man ude på tjenestestederne for at motivere de indsatte til at forlade den kriminelle løbebane efter endt afsoning? Fængselsfunktionæren skriver om afdelinger, der gør en særlig indsats i forhold til resocialisering. Fængselsfunktionæren

20 Kreative værkmestre i Vridsløselille Hvordan er hverdagen egentlig for landets værkmestre? Vi har besøgt Statsfængslet i Vridsløselille, hvor vi fik en snak om deres succes med at producere hundeskilte og sporflag til hundetræning. Og om forskellen på lyseblå uniform og tømrerskjorte. Der dufter af savsmuld og lak i træværkstedet i Statsfængslet i Vridsløselille. I det gamle tugthus, der ligger på et trekantet areal klemt inde mellem A-blokken og B- blokken, er de gået fuldstændig i hundene. Og det har vist sig at være en succes. Det sidste års tid er efterspørgslen efter værkstedets her vogter vi -skilte steget så meget, at de har svært ved at følge med. Det fortæller værkmester Anne Ingebrekt Gaston, da vi besøgte produktionsværkstedet i slutningen af maj. På dagen er hun på arbejde sammen med Tine-Marie Jensen. De er to af fængslets i alt 42 værkmestre, som arbejder i fængslets forskellige værksteder og i bygge/teknik-afdelingen. Opgaven er vedligeholde bygninger og installationer og holde de indsatte fornuftigt beskæftiget. Og det er de Anne Ingebrekt Gaston har tidligere arbejdet som fængselsbetjent i ti år, nu arbejder hun som værkmester i Statsfængslet i Vridsløselille. 20 Fængselsfunktionæren

21 gode til i træværkstedet, for der er nemlig gang i salget. Vi startede med at producere sporflag til hundetræning, og da der var en, der spurgte om et af de større træskilte, tænkte jeg, at det kunne jeg da godt lave, siger Anne Ingebrekt Gaston. For nylig havde værkstedet en stand på DM for schæferhunde. Her omsatte værkstedet for kroner. Og siden der blev oprettet en annonce på Den Blå Avis, er der tikket to-tre nye bestillinger ind ugentligt. Og det er ikke et problem for køberne, at skiltene er produceret i fængslet. Tværtimod. Folk er enormt positive over, at de indsatte laver noget fornuftigt, som andre uden for murene kan bruge. Der var måske en eller to til DM, der rynkede på næsen af, at vi kom fra Vridsløselille, siger Anne Ingebrekt Gaston. Værkstedet producerer også nisser i alle størrelser og farver, og små børneknagerækker med junglens dyr. Frirum for de indsatte Det er tydeligt at mærke, at de indsatte, der er her, har et frirum, hvor der er plads til at glemme, man er i fængsel. Der småsnakkes, og de indsatte sender kække bemærkninger af sted. Vi bliver jo nødt til at kunne enes, for vi er her jo dag ud og dag ind med de samme mennesker, så vores indsatte har rimelig frie tøjler, siger Anne Ingebrekt Gaston samtidig med, at en indsat åbner glasdøren ind til kontoret, som vi sidder i, og spørger efter en lineal. Tine-Marie Jensen tilføjer: De indsatte, der arbejder her, er dem, der samtidig har valgt at være stoffri, og de er langt mere velfungerende end andre indsatte, siger hun, mens hun skænker en kop kaffe. En anden slags betjent Hverken Tine-Marie Jensen eller Anne Ingebrekt Gaston har en håndværksmæssig baggrund, men de har omtrent ti års anciennitet som fængselsbetjente. De synes begge, at værkmestrene har et bedre forhold til de indsatte end fængselsbetjentene. Måske fordi der ikke er uniformen i mellem, siger Anne Ingebrekt Gaston. Hun mener, at afstanden mellem de to personalegrupper vokser. En af årsagerne er, at de nye betjente ikke kommer på værkstederne. Det er godt nok lang tid siden, at jeg har haft en betjent på prøve, siger hun, og fortsætter: Det er synd, at de ikke kommer ud og ser arbejdsdriften. Tine-Marie Jensen nikker: Vi er meget delte, desværre. Det virker som om, at nogle af de uniformerede betjente ser ned på de betjente, der søger over i arbejdsdriften, og det bevirker, at værkmestrene holder endnu mere sammen, siger hun. Kongelig Vufleverandør Overalt i værkstedet ligger halvfærdige billeder af hundehoveder med teksten Her vogter jeg, og det er ikke blot lokale kennelklubber og almindelige hundeejere, der har fået øjnene op for dem. Også kongehusets gravhundeansvarlige køber værkstedets små sporflag, som man bruger til hundetræning. Vi var selvfølgelig nødt til at lave små gravhunde med kongekroner på som sporflag, da vi fandt ud af, hvem de var til, siger Anne Ingebrekt Gaston. Af Kristian Westfall Landets hundeejere er et af fængslets kundegrupper. Her er et stort hundeskilt, som fx kan bruges som blikfang ved en hundekennel. Fængselsfunktionæren

22 DEBAT Indlæg til næste nummer af bladet skal være redaktionen i hænde senest den 20. juni 2011 Den gamle cirkushest og de nye tricks Af fængselsbetjent Jan Severini, Arresthuset i Nykøbing Falster. Som mange af jer nok ved, findes der et gammelt ordsprog, der siger at man ikke kan lære gamle cirkusheste nye tricks (eller sådan noget lignende). Jeg ved ikke om det er rigtigt, at de nævnte heste ikke kan lære nyt eller ikke vil, fordi de, ud fra en eller anden cirkushestelogik, måske mener, at de har lært nok og at de nye tricks de skal lære, i fornærmende grad ligner de gamle, som de jo mestrer. Jeg kan vel nok, med snart 15 år i kriminalforsorgen, tillade mig at kalde mig selv for en (halv-)gammel cirkushest. Men her hører sammenligningen også op. Jeg vil nemlig gerne lære nye tricks ja, jeg mener faktisk, at det er min pligt som medarbejder og som menneske - at være villig til at lære nyt og at prøve, at se på det jeg gør med nye øjne. Det er også det, jeg oplever hos langt de fleste af de kollegaer, jeg har mødt i gennem tjenesten. Både i min tid på KF, min tid i Nykøbing Falster A0rrest og når jeg har været på forskellige kurser er jeg stødt ind i betjentkollegaer, der glad og gerne deler ud af erfaringer og arbejdsmetoder men også lige så gerne lytter, når jeg fortæller hvordan vi gør det i Nykøbing Falster. Vi diskuterer og lærer, og jeg mener, at det i høj grad er det, som gør, at vi som betjente kan overleve og udvikle os både i arbejdet og privat. Nu har vi så i Nykøbing F. været igennem et forløb på godt 4 måneder med konsulentfirmaet OPUS. OPUS har ageret flue på væggen i arresten og har haft mine kollegaer, ledelsen og mig under observation, for at se på hvordan vi har det med hinanden. At OPUS overhovedet er kommet ind i billedet, er så vidt jeg ved, udsprunget af, at der ved forrige trivselsundersøgelse viste sig at være mange samarbejdsproblemer mellem medarbejdere og ledelse. OPUS-forløbet skulle så være en måde, at få arbejdet med disse problemer på. Vi har flere gange i arresten talt om, at det jo ikke var mellem den lokale ledelse og medarbejderne, at der var problemer. Men at utilfredsheden med samarbejdet i virkeligheden dækkede over utilfredshed med direktoratet. Men vores SU takkede altså ja til tilbuddet om OPUS-konsulenterne. Månederne gik og forleden var vi så til evaluering, hvor OPUS listede ressourcer og udfordringer op for henholdsvis medarbejdere og ledelse og kom med en række anbefalinger til os for fremtiden. Glædeligt nok (jeg vil vove den påstand, at det ikke kom som nogen overraskelse for nogen af os) mente OPUS, at vi var en meget ressourcestærk arbejdsplads. Vi gjorde rigtig meget rigtigt og vi fungerede fint indbyrdes både medarbejdere og ledelse. Dejligt. På udfordringssiden begynder det at blive mere mudret. Vores udfordringer falder i høj grad ifølge OPUS - sammen med de anbefalinger, de havde til os. Vi skulle være mere rummelige, mere villige til frivillighed, mere indstillet på forandring og mere i den dur. Jeg vil ikke påstå, at alt er rosenrødt i det lille arresthus på Falster, men rummelige det er vi sgu! Og ikke bare på Falster men generelt hos alle landets fængselsbetjente. Hvis ikke vi var rummelige, hvordan skulle vi så kunne håndtere dagligdagen i kriminalforsorgen. Vi er forskellige meget forskellige - men i høj grad rummer vi hinanden. Vi rummer diktaterne fra direktoratet. Vi rummer en virkelighed præget at besparelser og ikke mindst rummer vi de indsatte. Vi taler konstant om, hvordan vi gør vores arbejde, om muligheder for at ændre rutiner m.m. Vi taler sågar om hvordan vi har det privat. Vi taler og taler og godt for det. At opfordre os til at være mere indstillet på frivillighed, tager jeg som lidt af en vits. Med vores løn og karakteren af vores arbejde mener jeg ikke, at der er plads til meget frivillighed. Ikke ud over den meget seriøse indsats vi leverer, når vi er på tjeneste. Hvor vil jeg hen med alt det her? Og hvor kommer cirkushestene ind i billedet? Jeg ved det ikke rigtig. Ud over at jeg gik og var småsur om aftenen, da jeg kom hjem fra mødet. Min ældste datter spurgte, hvad der var galt og jeg vrissede at jeg ikke gad snakke om det. Noget var ikke som det skulle være. Jeg tror, at det var følelsen af at få stoppet nogle konsulenters fordomme om os betjente, de gamle cirkusheste, der ikke VIL lære nye tricks, ned i halsen. Vi skulle tænke over det! Hvad vi skulle tænke over, kunne vi ikke rigtig få at vide. Det var bare vigtigt at vi tænkte over det. Vi skulle vidensdele og rokere, for fremtiden var usikker! (ja, fortæl os om det). Der var i bund og grund tale om et par konsulenter, der ikke formåede at sætte sig ind i den virkelighed en fængselsbetjent fungerer i, men som med stor møje forsøgte at få os til at passe ind i deres. Der var i bund og grund tale om at spilde tiden. Det var ikke optimal ressourceanvendelse. 22 Fængselsfunktionæren

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten er høj i Kriminalforsorgen. Strafmassen det samlede

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2007 er: De uniformerede fængselsfunktionærers sygefravær er steget

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2006 er: Antallet af varetægtsfængslede i de danske arresthuse tegner

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP

DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP I Psykiatrien Øst satte man fokus på social kapitals betydning for det psykiske arbejdsmiljø og ord på, hvordan man fremover og på tværs af organisationen vil kommunikere,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid.

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid. Karriere Du står for at skulle igangsætte et stort 3-5-årigt projekt. Blandt dine medarbejdere er Anna, og det er hende, du vil have som projektleder. Anna har alle de kompetencer til opgaven, du efterspørger.

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2018

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2018 DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2018 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! 2 DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

Referat af forretningsudvalgsmøde Onsdag den 6. april 2016

Referat af forretningsudvalgsmøde Onsdag den 6. april 2016 Referat af forretningsudvalgsmøde Onsdag den 6. april 2016 Til stede: Kim Østerbye René Larsen Bo Yde Sørensen Allan Kjær Brian Hedensted Mette Frets Nielsen Erik Larsen Henning Mørck Peder Jørgensen Samira

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

CHIKANE AF FÆNGSELSBETJENTE I FRITIDEN

CHIKANE AF FÆNGSELSBETJENTE I FRITIDEN Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 27 Offentligt SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE CHIKANE AF FÆNGSELSBETJENTE I FRITIDEN 2013 FÆNGSELSFORBUNDET 1 FÆNGSELSFORBUNDET SAMMENFATNING Vold og chikane uden for tjenesten

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere