Interview med Rigspolitiets webredaktør, Trine M. Nielson den 18. november 2013.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interview med Rigspolitiets webredaktør, Trine M. Nielson den 18. november 2013."

Transkript

1 Interview med Rigspolitiets webredaktør, Trine M. Nielson den 18. november Tilstede fra Roskilde Universitet: Johan, Rie og Henrik Fra Rigspolitiets kommunikationsafdeling, og informant: Trine Marie Nielson Transskriptionen er redigeret for meningsforstyrrende talesprog. Rie: I første omgang så kunne vi godt tænke os at vide hvordan du har oplevet hele opstartsfasen, med det med at sætte det i gang, at komme på Facebook og Twitter, altså, har I taget udgangspunkt i nogle andre virksomheders arbejde først? Det med at sætte ressourcer af og finde ud af hvilken tone man skal have? Trine: Ressourcer har ikke været en sådan selvstændig ikke-driver for at gå på. I første omgang har det været en beslutning om at dét gør vi, dét prøver vi. Vi lavede en grundig foranalyse, som jeg i øvrigt også mener, er tilgængelig [på nettet], og som vi brugte et år på at lave, for at finde ud af hvordan har andre gjort det, hvad har andre myndigheder gjort og hvad har de fundet ud af. Og det var meget begrænset hvad der egentlig var af sammenligningsgrundlag. Sverige var på mener jeg, [og] Finland. Det er en forskellig måde direktoraterne går på. Men der var ikke noget vi sådan umiddelbart kunne bruge som sammenligning. USA er en helt anden størrelse, ikk. I England, der er de [politiet] ikke på Facebook, de er på Twitter. Bl.a. fordi det ikke er en særligt elsket størrelse. Det kræver nogle helt andre ting. Rie: Selve mediet? Trine: Nej Politiet er ikke en elsket størrelse. Det gør jo en forskel, ikk hvad er det for en identitet du går ud med i det offentlige rum, ikk. Hvor Twitter er en helt anderledes kommunikation, som i sikkert også har fundet ud af? Så det var en analyse først, hvor vi fandt ud af at der ikke var noget [sammenligningsgrundlag]. Så vi lavede sådan et pilotprojekt, hvor vi havde aftalt, at hvis det ikke fungerede, ville vi lukke det efter tre måneder. Så vi havde et frihedsbrev, på den måde. Rie: Hvad har så været nemt og hvad har været svært? Trine: I forhold til ressourcer, så laver vi engang imellem det står jeg for sammen med en ovre fra SKAT, sådan et twitter-topmøde. Så sætter vi os sammen og kigger på, hvad har andre gjort og hvad kan vi lære af. Og dét, der er det nye - nu er I jo så unge så det kan være I ikke engang kan huske dengang nettet overhovedet kom nogen erindring? Johan: Jo, jeg kan godt huske det Trine: Det var i årtusindeskiftet ikke, der var det en nyhed, dengang. Det skal I sammenligne det med. Det var det eneste andet punkt, der hvor man går på nettet. Det er et godt 1

2 sammenligningspunkt til opgaven. Det var omkring årtusindeskiftet, der var det fantastisk at en kommune, for eksempel, overhovedet havde en hjemmeside. Og hvis vi laver sådan en kurve, så først så var man på med et visitkort, det var fantastisk. Og at man overhovedet havde en internetadresse. Så nummer to, der kom lidt mere information til, så begyndte man at lægge pdf'er ud, så blev det digitaliseret. Så overliggeren steg hele tiden for, graden af fantastiskhed ved at være til stede. Og i dag, der er vi ude i sådan noget fuld selvbetjening - af mange grunde - men fordi det er dér overliggeren er. På samme måde med de sociale medier, hvor det var fantastisk at man gik på, så er vi på alle sammen nu. Overliggeren for hvad det kræver den bliver også hævet. Hvis I ser på jobtitler, DJØF for eksempel, så bliver man 'community manager'. Alle har jo en eller anden sociale medie-arkitektur. Der er jo ikke 'one size fits all' i de her produkter. Dvs. det går over til at være en større ressource at give sig til kende i de forskellige sociale medier. Det er sådan den store forskel og den står vi selvfølgelig også overfor at opleve. Rie: Vi har læst den brugerundersøgelse, som kom ud i august 2013, hvorii også har defineret formålet med at komme på facebook og twitter, med at I gerne ville involvere og engagere borgerne. Men hvad er baggrunden egentlig for det? Følte I ikke, at I kunne engagere og involvere borgerne udenom de sociale medier? Trine: Jo men slet ikke på den samme måde, altså vi bruger det jo operativt. Det er jo den store forskel. En anden vigtig pointe I skal forstå og tag endelig noter til den: Mark Zuckerberg han lavede det [facebook] for at du og jeg kunne snakke sammen. Hvis vi to var venner og du spurgte mig om noget, så ville det være højst ejendommeligt, hvis jeg ikke svarede dig, ikk? Det er dét det er lavet til, det er, at du og jeg går på. Når en virksomhed går på, så skifter jeg jo identitet, så er jeg ikke Trine mere, så er jeg forbruger, så er det en anden kommunikation. Når det offentlige går på, så er vi ude i en tredje [kommunikation], så er jeg heller ikke Trine, så er jeg en borger. Så er det en myndighed. Dvs. det er tre forskellige typer af kommunikation der bliver stillet op. Når vi går på, det er jo ikke bare sådan noget hej det er hyggeligt, kom ind og 'like' os, vel. Det har også nogle operative formål. Vi har jo fanget forbrydere gennem facebook. Vi har som myndighed kunnet gavne med oplysninger til borgere og samfund, hvis I har set den udrykningsvideo vi har på lige nu, som er blevet set af en halv million, den er jo lige i skabet. Det er jo de to grundpiller der er. Derudover så har vi den store bagvedliggende mulighed, det så vi omkring stormen, hvor det gælder om igen at komme afsted hurtigt med et budskab. Henrik: Må jeg spørge lidt opfølgende til det du sagde her i starten med at I ikke rigtig har kunnet se et sammenligningsgrundlag med andre lande osv. Så I har selv fundet på det her fra 'the getgo', altså fra starten, og i så fald, hvordan kan det være at der ikke var nogen at sammenligne jer med? Som du selv siger der er jo andre lande som er på? Trine: Men det var på en helt anden måde, Sverige var jo kun lige gået på da vi gik på. Vi gik på den 25. januar 2012, og der tror jeg Sverige var gået på 3 måneder før. Og det var sådan for kort tid til sådan rigtig at have noget at sammenligne med, ikk. Finland, det var meget sjældent de laver opdateringer, de har helt vildt manger 'likers', men en meget lille interaktion - det finske politi, ikk. Indrømmet, jeg er heller ikke sådan superskarp i finsk - til at sidde og analysere kommunikation, men så var det da værd at gøre det, ikk? Men det er en helt anden kontekst, en anden geografi, altså jeg tænker også når Færøerne på et eller andet tidspunkt snart går på facebook, så bliver det måske også en anden 'community-driver' som også kommer med. Rie: Det leder lidt op til det næste spørgsmål: Tanker omkring målgrupper. Nu har vi valgt at fokusere på Rigspolitiet [i projektet] som så kommunikerer ud til alle danskere, kan man sige, så 2

3 det er jo en meget bred målgruppe. Hvad tanker har I så gjort jer? Trine: Og det vil det i princippet altid være, fordi vi har vores identitet som offentlig [myndighed]. Politiet er for alle. Rie: Ja, selvfølgelig, men jeg tænker i forhold til nyhedsværdi og sådan, altså Rønne Politi når de går på, så kan de lave nogle mere lokale opdateringer. Trine: Ja men det siger jo ikke noget om målgruppen. Så skulle det være sådan 'Bornholm for bornholmere' hvis du kan følge mig. Sådan tænker de ikke derovre, det gør vi heller ikke. Vi tænker ikke 'politi for danskere'. Selvfølgelig er det for alle. Det vigtigste lige meget hvad, hvis man skal tale om et helle-punkt i sådan en arkitektur, det er selvfølgelig politi.dk. Så har man de andre udenom. Du er nødt til at have dit 'helle', et sted at gå ind over. Facebook genererer jo også flere sidehenvisninger nu end Google gør. Oprindeligt der var tanken bag, at formulere så åbent ikke løst men åbent, så Politiet fremstod mere moderne. Nu er det jo et meget gammeldags ord, 'moderne', men altså, i et eller andet omfang at sige 'hey, vi er imødekommende', men også fordi vi kunne se, at på Politi.dk, der er vores brugere, de er sådan på min størrelse, ikk? Altså midaldrende, så får vi et yngre publikum [på facebook]. Det er jo dem der er på facebook på det tidspunkt. Det rykker sig jo. Rie: Det er også der man får udvidet den allerede eksisterende brugerskare? Trine: Ja, eller mere målrettet til én gruppe. Det er jo ikke fordi jeg tror at unge er fraværende, altså det [informationen] er ud fra en brugerundersøgelse. Det kan også godt være de ikke gad svare på sådan en undersøgelse. [Rie griner]. Men det er også ud fra en bevidsthed om at, på et eller andet tidspunkt må man også være der hvor folk er. Rie: Hvad mener du at facebook kan gøre i forhold til twitter? Altså hvorfor har I valgt at være ude på begge medier? Trine: Altså facebook er også, for en myndighed i det hele taget, der er facebook en mulighed for at præsentere sin virksomhed på en anden måde end man ellers kan. [Støj på optagelsen noget med billeder ] det ville jeg aldrig kunne præsentere ovre på politi.dk, men det kan jeg her! Så det er en mulighed for også at kommunikere noget andet, end man ellers kan. Apropos målgrupper. Jamen facebook og twitter er jo fuldstændig hver sin verden. Selvfølgelig, de berømte 140 tegn, men dialogen, interaktionen er også forskellig, ikk. Filip Wallberg 1, har I stødt på ham? Rie: Nej. Trine: Så skal I også gøre det [sukker]. Han er forsker nede på Syddansk Universitet og han laver også sådan et, hvor han laver top 50 både på twitter og på facebook. Han studerer i danske nyhedsmedier, journalist, så han har nogle tal for, noget man kan sammenligne med hvor stor interaktion, hvor meget bliver ting delt. Og der var på et tidspunkt hans gennemsnit var, jeg tror det var 6 likes, 5 delinger og 5 kommentarer. Og der var vores jo oppe i et gennemsnit på 1000 eller sådan noget, ikke. Altså på facebook. Det er fordi øhm. Hvis man ser sådan på det. [tegner en lille model på et papir] hvis du har en myndighed og så dialog, ikk [optagelsen er lidt udtydelig] hvis du ser på det som en kommunikation, hvor skal du ligge? Danmarks Radio har været smarte

4 De har Kanal Klog og Kanal 'for alle'. Men hér, der udkommer det på samme side. Så nogen gange så kan vi trække os selv mere herover [som kanal klog], og andre gange kan vi godt sige vi har så meget myndighed, så vi kan tillade os lidt mere 'herovre' 2. Men det der er forskellen på facebook er, at vi har overliggeren der hedder; 'det politiske niveau' heroppe [peger på modellen]. Så når folk går ind og kommenterer, så er det ikke nødvendigvis på opslaget. Det kan godt være man har en holdning til Politiet. Det sætter en begrænsning, hvor det jo som udgangspunkt er defineret, at går man i dialog på facebook. Så skal du svare, men det skal vi da ikke nødvendigvis! Vi skal da ikke gå ind og kommentere, når der bliver sagt noget, som i virkeligheden handler om noget politisk. Kan vi li' at få en fartbøde eller ej? Så kommer man ud i dilemmaet, hvis vi så begynder at svare på alting. Hvorfor svarer vi så kun når vi kan fortælle; 'gå til højre i stedet for at gå til venstre' men hvad med det som folk er optagede af. Johan: Det er fordi I ikke har et produkt der skal sælges, I har jo et regelsæt der skal efterleves. [overlappende tale] Trine: Ja, eller hjælp vi skal have [fra brugerne af facebook], men det er den overligger, man skal huske på, at det er en politisk kontekst det foregår i. Da vi valgte i starten ikke at have åben væg, da var det fordi, facebook så sådan ud, det lignede Louisiana, der kunne du ikke se hvornår var opslaget fra en bruger og hvornår var det fra os. Og hvis vi har - lad os sige vi har 500 kommentarer, hvor var vi så henne i det der. Så det var også en måde at synliggøre os og give os selv mere til kende på. Så kan folk kommentere nedenunder et opslag. Nu har man lavet det sådan så det ligner børnemuseet på Louisiana - nu har man lavet sådan et lille reservat der foregår ude i højre side. Så kan borgerne være derude. Og så har vi nogle gange overvejet, om vi skulle åbne den. Det er en konstant dialog vi har med os selv. Men det ville være et helt andet ressourcetræk, og man kunne også sige, var det så nødvendigvis os der står for at formidle Politiet som sådan, ellers ville det være a la 114, ikk? Det er så dér twitter kunne komme ind på banen. Så kunne man lave en åben profil, der bare hed 'Panserbassen'. Ligesom du har Skattefar, så kunne vi have haft den. Hvor man havde en slags husmødreservice, ikk bare spørg spørg spørg! Det kunne godt være, at det kunne godt være en ide. Men det er et 'next step', det er et andet setup. Også organisatorisk. øhh Men twitter får heller ikke den samme interaktion. Vi har ham der hedder Stefan Bøgh-Andersen, han laver overskrift.dk 3. [spørgende tavshed] er det blankt? Det skriver I også lige ned! Han laver sådan en, hvor han laver statistik på tweets, altså hvad er det mest tweetede og man kan også se sin egen 'ranking' derude. Men der har vi så vidt vides i øvrigt også det tweet, der er blevet retweetet flest gange. Det var et nede fra Sydsjælland og det handlede om et bøgetræ der var brand i, hvis I har hørt om det? ellers kan I finde det på Ekstrabladet. Rie: Hvor mener du I har størst succes? Trine: Lige meget[på begge platforme]. Men du kan ikke sammenligne dem. Rie: Men det kunne godt være I havde en ide om, at der var overvejende positive meldinger fra facebook, selvfølgelig er der forskel, også fordi i har over followers på facebook men kun 6000-et eller andet på twitter. Trine: ? Hvor får du det fra. Nå, som rigspolitiet? 2 Refererer til en mere uformel kommunikationsform

5 Rie: Ja. Trine: Nå, vi ser os som ét. I alt har vi følgere inde på de sociale medier og de 85 [%] kommer fra facebook lige nu. Henrik: I forhold til det jeg ville sige før, det der foregår for eksempel på facebook; kommentarer, delinger osv. Hvordan betragter I det? Er det bare støj, eller? Trine: Nej det er da superfedt! Vi bruger det da helt vildt meget. På den måde kan du jo sige at, dele af os ligner jo Maersk der laver business to business. Og du kan også sige; hvorfor er de på facebook? Så vil de sige, det er rekruttering. Hvad virker og hvad virker ikke. Du får et feedback på din egen virksomhed. Sådan er vi også. Det feedback - hvad virker hvad virker ikke - det er jo enormt givtigt. Vi lærer jo også tilbage, dels ved at sige: hvordan kommunikerer vi? Hvad når ud og hvad når ikke ud? Og så kan vi også lære noget om os selv: hvordan kommunikerer vi, hvordan møder vi borgeren. Hvad er oppe i tiden, hvor er det nemmere, hvor er det sværere. For eksempel sådan noget som indbrud, det hitter bare ikke. Og det er jo en af de ting hvor, i sidste instans så skal borgeren gøre noget selv. Den er svær. En hastighedskontrol den fiser op i personer der har set det, delt gange, den slår alt! Det er jo sådan en [post], dét synes folk er relevant. Så du får også en anden pejling på, ud fra det segment der ser det, men også hvad virker og hvad er folks holdninger. Hundeloven det var jo ved at overtage da den var.. Da Kato nogen vil jo ligefrem sige henrettet ikke, men det er jo legalt... I Nordsjælland, da var de jo fuldstændig ved at overtage sitet. Så spiller det jo af på nyhedsmediet også. Det bliver jo betragtet som vores hjemmeside, ikk. Johan: Hvad får jer så til at vælge at sortere kommentarerne efter dem der har fået flest 'likes'? Trine: Det synes jeg er ok. Det er jo en anden måde for borgere at vise engagement på. Rie: Så hvordan vurderer og evaluerer i kommunikationen på facebook og twitter? Er det sådan, flest shares og flest likes, eller hvordan? Trine: Neeeej, det er jo hvordan.. Når vi det vi gerne vil med det? For eksempel havde vi oppe i Aalborg, en der var kommet til at slå en anden ned, sådan 'meget'. Så var han efterlyst på politi.dk altså på lokalkredssiden i Aalborg. Og det havde han været i næsten et halvt år, 4 måneder ikke, altså med billede fra overvågningskamera, han stod til mindst halvandet år. Éen dag på facebook, tyve samstemmende vidner. Altså, moderen blandede sig i tråden. Hun havde en tandlægeregning hun gerne ville have betalt osv. Altså, det er jo en rigtig klar vurdering af om det [at være tilstede på facebook] virker eller ej. Henrik: Og så undersøgelsen, I lavede vel også i en eller anden grad. Som vi også snakkede om hvordan og hvorledes, I kan jo også se inde på jeres hjemmeside, altså facebook insights, hvordan den er 'rated', hvordan.. Bruger I også det? Trine: Selvfølgelig ja, men... Det kunne også godt være jeg kunne svare lidt mere.. Henrik: [griner] ja lidt mere, hvordan!? Trine: Jeg tror at vi har været så heldige, at hele start-up et med at gå på [facebook], det var et frihedsbrev, lad os se, hvad vi kan bruge det her til. Der er jo ikke rigtig nogen, der er gået på og 5

6 har sagt klart; det skal give os sådan og sådan og sådan. Altså, du er nødt til at finde ud af, hvad kan vi få ud af det. Og det er klart, vi har jo hele tiden vores forretning. Den er jo også delt i flere led. Vi har det informative og så det politi-operative. Så det er succeskriterier, som kører ved siden af. Så i den forstand, så er det her med hvor mange likes, ja, det kan være interessant, men er ikke sådan entydigt interessant. Rie: Ja det kan vel også være besværligt at måle på likes, for eksempel når der er nogen der har skrevet en negativ kommentar, så er et like ikke nødvendigvis positivt. Trine: Ja men vi har som sådan ikke noget mod at nogen skriver en negativ kommentar, tværtimod det er i øvrigt en anden selvstændig begrundelse til at gå på. Dét at folk kan diskutere os. Det er jo supervigtigt og det er jo god feedback til os. Henrik: Må jeg spørge om en anden ting? Ser du en problemstilling i, at folk favoriserer nogle ting foran andre? I det her tilfælde med vold og hundeloven, kan det måske også ændre til den måde i bruger jeres ressourcer på i opklaringsarbejdet? Altså risikere at det bliver drevet af en 'folkeånd' om man vil? Trine: Nej det er vi gudskelov hævet over det som myndighed. Der kan du mere sige, hvad betyder det politisk. Altså der er jo ny hundelov på vej. Det tror jeg mere foregår i de andre medier stadig. Der er de stadig unge, de sociale medier. Et er, både om det er på twitter eller på facebook, det kan jo ryge direkte ud og blive den 'skæve' historie i de traditionelle medier. Øhh men øhhh, nej.. Ikke en.. folkestemning.. Vi er jo ikke.. Hvad er det det hedder. Telia, eller hvem var det? Henrik: Telenor. Trine: Man kan også diskutere hvor dybe er de, de der. Altså Agnes Cupcakes er det eneste der er kommet tæt på at være noget der havde et kæmpe 'impact', ikk? Men vi bliver jo ikke nedlagt, vel. Vi har jo en overligger. Der hvor vi ville blive nedlagt, hvis du kan sige det sådan, det var hvis vi ikke overholdt loven. Det er vores løfte... Det nærmeste vi er kommet på den problemstilling: vi havde en efterlysning, det var fredag vi lagde den [facebook posten] på. Det var to unge fyre, der havde skåret ørerne af en nede på stranden på Fyn. De var farvede, vi lagde dem på med billede og det genererede simpelthen sindssygt mange racistiske ytringer. Vi har 27 straffesager lige nu i København, af den grund. Hvis vi ikke havde grebet ind og sagt; det der, det er forbudt. Så havde vi jo tilladt ulovligheder på vores side, og det kan vi jo ikke som politi. Det kan være vores udfordring. Henrik: Nu sagde du, I havde nogle straffesager liggende. Er det på baggrund af de ytringer? Trine: Det er det. Overtrædelse af racismeparagraffen. Johan: Er det simpelthen strafbart bare at ytre noget racistisk på jeres side? Trine: Neej det er da over det hele. Det er jo ikke forbeholdt politiet, vel. Du kan jo ikke tillade det som politi, vel. Det er det da også på Nationen. Johan: Men jeg går ud fra, at det ikke er [ulovligt] på ens egen facebook-feed. 6

7 Trine: Det er det da, hvis nogen stævner dig for det. Der er da regler. Det er da ikke sådan at bare fordi jeg kører over for rødt lys i min egen bil, så har jeg ophævet loven, vel? Johan: Det kan jeg selvfølgelig godt se [griner] Trine: ja, det synes jeg da er en meget vigtig pointe [sarkasme] men det ville være sådan lidt ejendommeligt at køre over for rødt lige for næsen af en politimand, ikk. Det er det der er problemstillingen. Rie: Det er jo næsten det næste spørgsmål, vi har spurgt om; hvilke foranstaltninger tager Rigspolitiet i forhold til kommunikationen på facebook og twitter, altså hvor ser I, at der er nogle kommunikative begrænsninger. Som du selv siger, man kan ikke? Trine: Det er jo mere brugerne kan man sige. Men det er jo vores læring tilbage... Hvis der er nogen, der skulle vise sig, at have en anden end mælkehvid hudfarve, så kræver det ekstra overvågning - en anden påpasselighed... Det gælder jo sådan set alle myndigheder. Det gælder jo også når SKAT går på. Folketinget er jo også blevet overraskede over det - Tidligere, hvis du har et almindeligt website, der er jo ikke dialog eller debat på, så skal du lave det igen som sådan en chat. Men her, førhen [utydelig tale] du lægger dig herovre på Nationen eller på lukkede hjemmesider, eller hvad ved jeg, hvor folk, grupper, der kan være, jeg kender dem ikke, har kun hørt om at de er der... men her kommer det lige pludselig ind for vores egen dør. Det er jo endnu en grund til at det er godt at offentlige myndigheder giver sig til kende, fordi så får du også fælles fat i en overligger for, hvad er i orden og hvad er ikke i orden. Du er med til på den måde også at hæve den offentlige debat på et eller andet niveau som er ok. Vi oplever også, hvis nogen går ind og siger noget om vores myndighed, [mumler lidt] politiet er kun en pengemaskine, det handler ikke om at overtræde loven eller sådan, så vil der også være andre går ind og siger; jamen du overtræder jo loven, ikk? De debatter er jo guld værd. Det er jo Højlunds Forsamlingshus der kører, ikk også? Rie: har du følt at der er sket nogle ændringer i forhold til Rigspolitiets status som myndighed efter I er gået på? Trine: Nej, jeg har ikke følt det, men det er jo dokumenteret, netop i brugerundersøgelsen. Nej faktisk endnu stærkere for det der [brugerundersøgelsen] kan du jo sige er vores egen: Der er jo blevet lavet en, den må I lige finde, den udkom også i slut-august, en hitliste over, hvordan man opfatter myndigheder. Der ligger vi som de eneste og er gået 'one step up', hvilket man tilskrev vores tilstedeværelse på de sociale medier Så det er en ret stærk måde at give sig til kende på. Men jeg vil ikke sige, at jeg har nogen skråsikker holdning i forhold til det her med en åben væg eller ej. Jeg kan se der er de her overvejelser. Det er også en form for beskyttelse af borgerne. Hvis vores væg er åben og vi svarer - det er også vores bekymring, du kan jo ikke anmelde. Hvis folk tror at du bare kan anmelde. Hvis vi er til stede i en eller anden dialog vi vil i øvrigt også gerne lige altså, det ligger hurtigere for, ikk? Rie: Så skal det dokumenteres? Trine: øh ja men ikke kun det, vi kan jo ikke ligge og sagsbehandle over den her site, vel. Så sidder folk der og det skal jo slettes med det samme hvis der er noget der er personhenførbart. Hvis det var et telefonnummer eller en anmeldelse konkret, eller hvad ved jeg. 7

8 Rie: Er der andre foranstaltninger i tager med sådan juridiske problemer censur, ophavsret, jeg tænker cyberangreb også Trine: Cyberangreb? Rie: Jeg tænker mere hvis folk kan komme ind og få adgang til oplysninger og sådan? Trine: Så skulle det være mere hvis de skulle hacke os. I og med vi jo ikke ejer platformen, så vi kan jo kun tage de almindelige forholdsregler med at skifte passwords jævnligt og alle de sikkerhedsforanstaltninger der nu engang er lagt op til fra facebooks side Vi har i øvrigt prøvet at være forsvundet en gang, hvor folk troede det var et hackerangreb men det var bare facebook selv der havde lukket den, det var lige da vi gik på. Øhm Så ikke mere end hvad vi kan. Men det vi gør, vi arkiverer jo alt. Det er jo en offentlig side, vi er underlagt, det er også igen offentlighedsloven, hvis nogen skulle bede om aktindsigt, så skal vi jo kunne give det ikke. Så sådan nogle foranstaltninger der. Det er jeg ikke sikker på hvor effektivt det er for andre myndigheder. Johan: Jeg tror også det er facebook der automatisk logger alt der har ligget derinde, ikk? Trine: Ej ikke med alt der ligger derinde, ikke med alle spørgsmål svar. Johan: Så hvordan gør I praktisk teknisk? Trine: Vi har et værktøj der gør det. Hvis du har postet noget, sådan noget lever jo længe. Det er den store forskel på twitter og facebook, her [på facebook] kan der kommen en kommentar på noget for 4 måneder siden. Rie: Ja hvor twitter er mere sådan Trine: ja her og nu, ikk. Hvad er det 3 måneder den ligger der og så er det 'X antal tweets ever', det kan jeg faktisk ikke lige huske. Rie: Mener du, at det udbytte I får som myndighed ved at være på facebook og twitter, kan det betale sig i forhold til de mandetimer der bliver lagt i arbejdet med at lave statusopdateringer og..? Trine: Det er sjovt ikk. De her platforme, i og med der er 3 millioner danskere på facebook, hvis vi tager den. Så er vi ligesom lidt ude over om det kan betale sig, for det er jo der borgerne er. Det er jo nærmest en offentlig forpligtelse, kan man jo sige. De fleste er jo på, mere eller mindre, eller gør i hvert fald her i Så på en måde kan man sige vi er lidt forbi om det kan betale sig. Det handler om hvordan performer du når du er der. Twitter kan du så sige er en anderledes størrelse, for der er brugerne jo ikke. Men det jeg kan se det er, at vi også giver brugere en grund til at komme der. Vi har noget indhold. Et er, hvis nyheder de sådan kan ligge og crawle, nå hvad er dagen, hvad siger man om, ikk, men det er stadig.. Foreløbig.. Stephan Bøg han har lige fortalt at det er ved at ændre sig lidt, twitters profil, fra at være sådan nogen på din størrelse som læser, eller som er færdige, op til 35 år. Så skifter det publikum også. Man bliver også ældre på twitter og [der kommer] en bredere sammensætning. Øhm.. Igen, det ligner i virkeligheden også dengang man fik internettet herhjemme. Der var der også en stor diskussion øhhh... om, hvilket indhold der var. Alt det engelsksprogede der var - er der overhovedet noget dansksproget? Dengang diskuterede man også meget sådan dansk-sproget, 8

9 skulle man oversætte eller ej? Nettet og globalisering og sådan noget. Hvis I kan huske det, så var der også en stor danskhedsdiskussion. Og på en måde var der nogle pointer i det. Er der for eksempel noget indhold at komme efter, der ikke kun er kommercielt eller engelsksproget? Altså, er det kun Justin Bieber man følger ude på twitter, eller hvad? Eller andre, eller en kommerciel musikstjerne, som også er castet og ELSKER Schweppes, eller hvad ved jeg. Eller er der noget som har en eller anden værdi og som ikke går ud på, at jeg skal betale for det. Og der kan vi se at mange af de nye som vi får som følgere, det er æg. Det er mange nye brugere. Vi giver også folk en grund til overhovedet at gå på twitter. Derfor synes jeg også det er ret værdifuldt hvis det offentlige kravler derud [pause] Det genereres jo af hinanden. Der skal også være noget at komme efter. Hvis du ikke bare gider og sidde og lave små søde, sjove tweets med dine venner, eller komme med en hurtig kommentar til Vild med Dans. Henrik: Jeg har lige en opfølgning til det vi snakkede om før: I forhold til twitter og facebook osv. har I set nogle problemer, eller tænkt yderligere over, eller haft behov for at tænke over, at I, i en eller anden grad, hvis I bliver anmeldt for spam, etc, så har facebook og twitter også jurisdiktion til at lukke jer ned osv, er det noget som I har måttet overveje eller? Trine: Altså.. Jeg ved ikke om nogen kan trække strømmen på hele internettet også. Altså, det er jo lidt fiktivt ikke. Henrik: Jamen altså Berlingske de har jo lidt et problem, de har lavet to opslag der er blevet fjernet og laver de et 3. så bliver deres profil jo lukket, ikk. Altså kunne det ske for jer? [griner] Trine: øhh ja, det ville jo være en god historie hvis det skete for os på grund af et nøgenbillede, ikk. Dem har vi kun haft ét af, et pornografisk billede [griner] [mumler] I slutningen af sidste århundrede var det jo forbudt med pornografiske billeder, de ligger ovre på politimuseet, det var dem vi bragte. Altså lidt samme problemstilling; postkort var hypermoderne. Så det er i hvert fald en historisk tradition facebook går i, kan man sige Henrik: Ok, så det er ikke noget sådan Trine: Det ville jeg ikke sige.. Jeg ville ikke sige, at vi ikke kunne, men jeg kan ikke lige se hvordan.. Henrik: Det er mere om det er noget I er nødt til at tænke over, som I kan se er styrende for jeres kommunikation. Trine: Nej det er det ikke. Men den kunne have to indfaldsvinkler, skulle vi agere myndighed. Nu er det jo facebook der opstiller [rammerne], skulle vi i en dansk sammenhæng, så skulle vi selvfølgelig være myndighed, hvis det er noget vi bliver pålagt af Danmark, hvis du får at vide: sådan noget det må du ikke, men jeg kan ikke lige se den komme må jeg indrømme. Rie: I forhold til dialogen med borgerne; nu har du selv sagt at, selvfølgelig er der kommet en ændret form for dialog fra politi.dk, og så over til de sociale medier, hvor man kan have en dialog i det hele taget. Er der nogle generelle ændringer du mener rigspolitiet har oplevet efter at være tilstede på de sociale medier? Trine: Til vores dialog? 9

10 Rie: Ja. Trine: Den generelle ændring er jo dybest set at den er kommet, ikk. Rie: Så I føler ikke, at I har været i dialog på samme måde med borgerne? Trine: Ja og nej, men den har været én til én. Altså meget eksklusivt. Hvis en borger har en ting som de vil have løst eller som de kan spørge om, jamen så kan de jo ringe 114, eller sende os en mail, så får du et svar. Her gør vi det jo også nogen gange. Det er med en vis variation ville jeg nok sige. Men vi har opfundet en ny form for dialog, som jo ikke ellers blevet brugt på facebook, som eksempel andre myndigheder også har forsøgt at kopiere. Det er at vi laver spørgetimer, altså vi samler jo op. For eksempel: vi kan se at emne er aktuelt. Færdsel har altid hittet. Så har vi haft en spørgetime om færdsel. To timer var det. Spørg spørg spørg. Vi har haft [mumler] da det nye kørekort blev implementeret, vi har haft om våbenloven, natteliv, hvordan agerer du. Rie: Hvor der så simpelthen sidder en ekspert og svarer? Trine: Ja, eller 3 eller 4 eksperter, det høvler jo derudaf når vi laver dem der. Folketinget har i hvert fald også brugt det. Det er supersmart. Så har vi den rigtige ekspertise, der sidder klar til at svare og tit er det, altså våbenlov, det er temmelig kompliceret stof, kørekort. Mega-kompliceret. I kan jo gå ind og se den. Det er en lynhurtig måde at få det afviklet på forståeligt. I stedet for at sige 'hovedreglen er sådan og sådan, men der er selvfølgelig de og de undtagelser', så er det jo tit bare sådan 'ja det må du godt, nej det må du ikke' eller et eller andet Rie: Den brugerundersøgelse som I havde lavet i august, der er bl.a. en statistik over hvad brugerne mener I skal bruge facebook og twitter til. Om det skal være stillingsopslag, efterlysninger osv osv. Hvilken indflydelse har den undersøgelse på de ting I poster på facebook og twitter? Tager I højde for hvad det er brugerne gerne vil have, eller er det mere sådan, hvad politiet som myndighed mener, er relevant. Trine: Begge ting, det er jo det der giver 'drivet'. Hvis du kun spørger, hvad folk gerne vil have, så har det også en tendens til at blive bagud-skuende. Medmindre du selv er en lille smule kreativ i hvad du spørger om at de vil have. Men som regel vil folk jo typisk svare ja, men hvis der er flere valgmuligheder, så kan man begynde at 'rate', hvad vil jeg [brugerne] helst have. Men i forhold til at være gået på, og så tviste, hvad vil det sige for en myndighed at være gået på; da er det her stadigvæk en [udvikling] - og det tror jeg for så vidt det vil blive ved med at være i en god tid - så er det stadig i en udvikling. Vi eksperimenterer også stadig. Prøver at finde nye facetter af, hvad kan dialog være. øhh Og det er selvfølgelig rigtig dejligt at vide hvad optager folk, det er klart. Det er noget af det vigtigste at lytte. Rie: Nu snakkede du noget om det her Panserbasserne, er der andre ting du tænker, der kunne komme i fremtiden? Eller andre ting - en udvikling til fremtiden? Trine: jamen det. Jeg synes det nye er - nu er det jo kommunikation I optager jer af - det er storytelling eller storyselling. Maersk, hvis I går ind på deres site til sammenligning; så deres kommunikation består af sådan noget med, øhh.. tænker I solopgang og tænker I solnedgang og sådan noget, og det har de så drevet et helt community på, som synes det er for lækkert med en tanker [tankskib]. Men jeg synes det nye er, at hvis en historie er godt fortalt, så behøver den ikke 10

11 et billede. Det kan selvfølgelig være med til at understrege den, hvis billedet bakker op om det. Altså, visuel kommunikation er ret stærkt i alle de her medier. Nogen af dem drives jo også kun af visuel kommunikation. Men det der med at kunne... formidle sin organisation på en anden måde end øhm.. brevet. Rie: Ja, så der kommer en mere narrativ fortælling i kommunikationen. Det er meget interessant. Trine: Ja, og det er også der kunsten er.. Rie: Kan det ikke også skabe nogen ændringer i forhold til, hvordan borgerne ser på politiet som myndighed? Jeg tænker, jeg har måske en lidt gammeldags forståelse af politiet, det er lidt sådan som du siger det der med brevet, altså det meget formelle sprog. Ved at man går ned og har en dialog med borgerne og skaber en eller anden form for fortællende narrativ; det vil vel uundgåeligt ændre synet på politiet, set fra et borgerligt perspektiv? Trine: hmmmm Rie: Jeg tænker om I kan risikere at miste status for eksempel? Trine: NEEJ vi har alt for meget myndighed at give af, tværtimod kan vi jo godt tillade os Johan: lad os tage et eksmpel: for eksempel i Sverige, hvor der er flere områder, hvor de enkelte politimænd går ned og laver opdateringer og Trine: Ja det er fantastisk, fantastisk kommunikation. Ja Växjö Polis der er, Scott 4. Hvis I har stødt på hans opslag? Han er forbilledlig. Noget af det bedste overhovedet. Han er fantastisk til at formidle politiet. Han blev også årets borger i Kronenberg i øvrigt. Øhm.. Det ved jeg ikke [henviser til Ries spørgsmål om politiets risiko for at miste status]. Det kan du på en måde bedre svare på end jeg kan. Du er jo borger. Øhm.. Det kommer an på. Det jeg tror i bund og grund betyder noget, det er, hvordan møder du politiet når du møder dem. Lod de dig slippe for den der cykelbøde fordi du ikke havde lys på den aften, eller ej? Så vil du synes det er én, der er flink. Men sætter det sig, eller var det bare 'ahh det slap jeg for!'. Hvordan præger det din holdning? Der er nogle utroligt forskellige fortællinger om politiet, altså også i miljøer, ikk. Jeg har lige været oppe og hjælpe Nordsjællands Politi oppe på deres side. Der havde vi en historie, der kunne have været fortalt på 100 måder, det var en knallertkampagne. Man kunne godt have valgt bare at skrive 'vidste du, at du skal være 16 år og have knallertkørekort og sådan og sådan, og hvis du ikke har det, så sådan og sådan', ikk. Hvor mange ville kunne have husket den? Man kunne også vælge at fortælle den som en politimand, der stoppede to unge der kørte på en knallert. Og ham der kørte han var 15 år, så det var selvfølgelig ulovligt. Han havde ikke knallerteller førerbevis. Der sad en bag på. Den var boret, hakket, tunet og alt hvad en knallert den kan. Den var ikke forsikret. Og så ringer han selvfølgelig til ham den unges mor og siger 'er du bekendt med han kører på knallert, din søn?' og så siger hun 'jaja, det har han fået lov til'. 'Nå, men er du så også bekendt med at i og med han er 15 år, så bøden på 4000 kr. den tilfalder så dig?!'. 'og så svarer hun 'det har han ikke fået lov til'. Sådan en historie, kan man meget bedre huske fordi vi kommer til at grine lidt og sådan. Det giver os indblik i et andet miljø end hvor vi ellers ville være. Og den der 'tag med indenfor' hvad siger du, når du møder politiet. Det er en meget stærk fortællingsdriver. Og vi slipper for - for det er jo the 4 Scott Goodwin, der er ledende betjent ved nærpolitiet i Växjö/Alvesta. m 11

12 dark side af den her - det er at P1 [henviser til figuren hun tegnede på papiret tidligere] bliver belærende. Fordi, det gider vi ikke at høre på, vel. Så selvom jeg egentlig ikke er ude på at ændre opfattelsen af politiet, men hvis jeg lader være med at være belærende, det er ikke det samme som at være myndig, så har jeg en chance. Til at formidle Politiet anderledes. Der hvor vi så kommer ind i den store udfordring det er selvfølgelig det skal 'alignes' ens kommunikation. Det skal I kigge i kommunikationsbogen under det der hedder kommunikationsstrategi. Det betyder selvfølgelig - a la Apple er jo det mest fremtrædende dér lige meget hvor jeg møder produktet så skal det være ens. Det er den samme udfordring her; når jeg så møder en politimand på gaden er han så et eller andet... [gestikulerer et eller andet] til kommunikation, han ligner slet ikke den søde politimand jeg har mødt inde på facebook eller twitter, eller 114. Det må jeg selv om. Så det er selvfølgelig en udfordring i enhver organisation på vores størrelse Henrik: Er det noget I har tænkt lidt over det her med at fortællingerne ville kunne gå begge veje? Altså, hvis I lavede en åben væg eller en spørgetime. Nu fortæller du om de her historier, der er jo også de her historier fra nogen miljøer i København, jeg tænker i forbindelse med Jagtvej 69 osv, hvor Politiet jo også bliver fremstillet som nogle øhh.. øhh bøhhh.. tja Rie: I hvert fald fremstillet negativt Henrik: [griner] ja i hvert fald fremstillet negativt, i mangel af bedre termer. Trine: Jo, men de skal da også have lov til at ytre sig. Vi har jo et spænd mellem dem, der bare elsker Politiet og dem der bare hader Politiet. Det er jo fint de er der begge to. Det giver sådan en dejlig midte for os. Men igen, så er vi ude og diskutere, hvad vi synes om Politiet. Så er vi ude i det politiske felt. Det er jo ikke nødvendigvis politimanden jeg møder. Altså, jeg kan give dig et eksempel, som ikke er fra facebook men fra den fysiske verden. Engang jeg var ude og køre med en lokalpatrulje ved Tingbjerg, så holder vi der, så har vi stået der i 30 sekunder og så er der en masse tss tss tss tss [laver en sjov lyd] unge der samles og så siger de [førerne af politibilen] 'om et øjeblik så kaster de en brosten efter os'.. øhh, men det skulle jeg tage helt roligt for ruderne kunne godt klare i hvert fald én sten og det var nok til at man kunne nå at komme væk. Det de [de unge] ser, det er Politiet som myndighed. Det er ikke det politi, der sidder inde i en bil, de ser kun bilen. Derimod når de er lokalpoliti og cykler rundt, så sker det ikke. Så kan de snakke med unge. Så er det jo mig, som menneske, der træder frem. Vi har også dialog med politiet ved fodboldkampe. Så kan de andre jo være et sted, hvis der pludseligt skulle opstå noget, men det med, at du giver dig menneskeligt til kende, med krop havde jeg nær sagt, det giver en anden dialog. På en måde kan du sige, det er det samme der sker herinde [på facebook og twitter] - vi giver os til kende. Vi er der. Det kan godt være man ikke selv kan starte en tråd, eller kommentere, men vi lytter. Og selvfølgelig nogen gange har vi de her spørgetimer, hvor det bare er 'spørg løs'. Og det ved jeg egentlig ikke om det var svar nok, men det giver i hvert fald forskellige dialogformer. Vi både on- og offline eksperimenterer med. Johan: Det er ligesom I giver jer tilkende i de her narrativer I talte om vel, hvor I ikke går frem og siger 'vi er den her myndighed, som skal fortælle jer præcis hvordan i skal gøre', men at I illustrerer det mere. Trine: Ja og det er bl.a. det som du siger, ligger nok midt imellem ham Scott der fra Växjö ikke, fordi han både selvfølgelig er sin uniform, men han er også Scott Henrik: Jeg tænker på en ting her: nu siger du, der selvfølgelig ikke er så mange andre 12

13 myndigheder I har kunnet sammenligne jer med, på grund af I har været lidt fremme i skoene hvad med andre organisationer? Du nævner selv Maersk og nu snakkede vi jo tidligere om hvad der har været af facebook-skandaler osv. det er vel også noget I lytter til? Er der noget i sådan navnlig har set og tænkt 'det her, dét er en god idé!? Trine: Nej det synes jeg ikke.. Det går hen og bliver sådan generelle 'hvad virker og hvad virker ikke'. Altså tidligere, så kunne du køre den af på et billede, det kan du heller ikke mere. Øhh Jeg vil mere sige, nu holder vi også øje med, hvad virker for de andre, selvfølgelig også Sverige. Hvad virker for dem? Vi har jo samme emner at kommunikere om øhm. Men det ved jeg egentlig ikke, det er mere de her generelle læringer, som egentlig er for alle. Altså visuel kommunikation, det er man ligesom nødt til at tage alvorligt. Og er der en krise, så reagere hurtigt. Det er så lige meget hvad. Om du så ikke kan håndter den i overensstemmelse med folkestemningen, så reager, giv dig til kende! Det er jo alfa omega. Henrik: Lige en ting til her, i forhold til det du siger her med at følge brugersporene, følge kommentarerne for racistiske bemærkninger og sådan. Hvor intenst overvåger i det? Trine: Det er sgu meget intenst. Henrik: Der sidder en 24/7, eller? [griner] Trine: ejjj... det er både og. Ja og nej, ikk. Det er ikke sådan, at vi står op kl. 3 om natten for at se om der lige er [nogen der har kommenteret]. Det er også ud fra en eller anden erfaring, at der er ikke så mange kommentarer der, vel. Men ellers så følger vi med, ikk. Rie: Men er der afsat én bestemt stilling til det, eller? Trine: Vi kører den rundt i kommunikationsafdelingen, altså. Primært mig. Det er jo et andet træk, ligesom man i sin tid talte om da man gik på nettet, så skulle en organisation gå ind og blive webagtig. Kan I ikke også huske den gang man var meget betaget af, den gang man fik en adresse - det var meget godt at have en , ikk. Så blev det der snabel-a afbildet på alt, selv bordskånere var et snabel-a. Og det der '2.0', det skulle man sætte foran alt. Man kan sige, behovet for at organisationen, som sådan også nogen gange tænker: 'hey, der kunne også være en kommunikationsform' er selvfølgelig vokset. Du kan godt sammenligne det med: førhen der var en computer noget der foregik i en IT-afdeling. Så kom det ud så hver fik en computer... Ligesom nu. Nu forventes det jo også, at I ikke sidder og skriver ind på hver en maskine med slettebånd, men alle har en computer. Så er kommunikation også blevet noget der foregår overalt; det er ikke bare sådan isoleret. Vi sender det op i kommunikationsafdelingen. Har vi lavet en pressemeddelelse, som så bliver godkendt op og ned, så bliver den sendt ud, og vi håber den bliver taget. Altså, sådan er det bare. Især sociale medier har jo også givet os mulighed for at have vores egen publiceringsplatform Det gælder ikke kun for en bruger men også for virksomheder og myndigheder. Vi behøver som sådan ikke at udkomme i en avis Henrik: Ser du også Trine: Det kan jeg bakke op med, hvis I lægger mærke til stormen, fulgte den på TV2, så blev vores tweets livestreamet nede i bunden. Politiets... Det er jo ret interessant. Rie: Det var jeres twitter-feed, ikke? 13

14 Trine: Jo. Det er jo det twitter kan. Henrik: Hvordan som kommunikationsafdeling ser I ser I en mulighed for en overgang fra politi.dk til.. Trine: Nej.. Politi.dk er og forbliver centeret. Du er nødt til at have et sted som du selv ejer. Også fordi det er en anden kommunikation... I kan jo bare sammenligne det. I kan jo bare kalde opgaven 'one size fits all den passer ikke, vel. Det kan ikke lade sig gøre. Vi kan jo ikke bare udkomme med et link over til en historie på politi.dk på facebook heller. Hvis den skal køre ordentligt så skal den være skrevet med hoved og krop og det hele. [På] Twitter også. Vi kører jo dødkedeligt på vores rigspoliti [twitterside], vi kører jo bare vores feeds over. Og det er dét. Men de andre gør jo rigtig meget - det er vagtcentralen de tweeter fra. Vi har jo ikke en vagtcentral i Rigspolitiet, vi er bare en kedelig styrelse Som så en gang i mellem gør det 'live' ville jeg sige. Men vi er en dårlig case ville jeg sige, på twitter. Vi ligner jo Danmarks Radio, der også bare laver kedelige feeds. Så gå endelig ind og kig på nogle af de andre Ikke nødvendigvis København, men altså.. Fyn.. Nordjylland var jo nogen af dem der først blev store i omkredsen. Sydsjælland er også glimrende, altså fantastiske.. Fyn og Sønderjylland.. Ja altså I kan jo se listen derinde. Rie: ja ja vi har også kigget Trine: Og det er jo på meget, meget kort tid de er blevet så store. Altså, hvad der har taget Skattefar et år har taget max altså, de har ikke engang været på et år endnu kredsene. De fleste er jo gået på her i sommers, ikk Henrik: Lige en anden ting, i forhold til den her brugerundersøgelse, vi snakkede også om, det kan jo være meget vilkårligt, hvad der styrer de her besvarelser. Hvordan med betjentene ude på gaden, altså dem der har den mest direkte borgerkontakt. Altså, I konkluderer jo også i undersøgelsen det her med en ret stor øget tillid generelt, ja det er måske et meget arbitræt spørgsmål, men kan det mærkes? Trine: Det ved jeg faktisk ikke men øhh... Henrik: Det er nok også svært at måle på, måske? Trine: Jeg tror som sådan ikke, øhh, det ville være superlykkeligt at spørge betjentene.. de synes det er lækkert at vi er på facebook [flere griner] Jeg tror mere på en anden måde, København har sådan et pipeline.. Det geniale ved twitter er, du kan jo tage den hvor som helst hen. Du kan jo tage på en patrulje eller sende twitter på sommerferie. Eller give en betjent, der går rundt derude og tweeter derfra, altså køre det helt ned på en person. Noget af det første vi gjorde, det var, da DBU sagde at fodboldspillerne, de ikke måtte tweete under EM. Så sendte vi selvfølgelig twitter, altså Politiet må godt hvad DBU ikke må, eller ikke tillader. Det lå lige til højrebenet. Så jeg vil sige, hvis man skal se det du snakker om der, skal man simpelthen sende en ud med den på gaden på twitter. Vi gjorde det lidt oppe i Nordsjælland da vi havde den der s-togskampagne, som vi kørte sammen med s-togene. Så lader vi twitter møde borgerne fysisk. Så tror jeg det kan give noget. Et er, hvad du lige synes i brugerundersøgelser og sådan generelt, følger dit mentale billede af institutionen. Men hvis du møder politiet i en situation, hvor du får en bøde; jeg tror ikke sådan lige du husker på, om du havde mere tillid, vel Så.. Så skal du også glemme en anden ting, det havde jo været interessant for jer, hvis I havde sammenlignet os med SKAT for eksempel. Altså, politiet er jo en elsket størrelse herhjemme, som 14

15 driver 5 TV-serier. Det er en helt anden eksponering af os. Det er det miljø vi går ud i. Henrik: [griner] SKAT har også fået en TV serie. Trine: Det har de. Det kører bare. Nu skal der bare lige ske noget for dem også. Så der er nogle billeder at sende. Men det er den sværeste; Station 2, jeg mener de kører noget a la, ja, jeg tror nærmest de har haft en million seere hver mandag i den sværeste målgruppe. Det er unge. Unge fyre. Jeg har ikke set mange, men så vidt jeg har set, så er det sådan noget med 'hej du har fået en bøde'. [Længere pause] Henrik: Jeg vil bare lige, sådan rent afslutningsvist, så bare lige for at få styr på formalia. Hvor mange har I i kommunikationsafdelingen. Trine: Éen i hver kreds. Henrik: En i hver kreds? Så du er Rigspolitiet eller, arh? Trine: Nej én kommunikationsafdeling. Der er Rigspolitiet og så er der 12 kredse plus Grønland og Færøerne. Vi sidder 5 herinde og typisk sidder der 2 i hver kreds, hvor den ene også typisk er i form af at være presse-talsmand. Henrik: Og så bare lige for at være helt på det rene, du er så web-redaktør, eller? Trine: Ja, det er dét jeg er, på en god dag, ikk [flere griner]. Jeg tror sådan mere eller mindre vi alle har titlen af at være kommunikationsrådgiver. Det er også igen, lige meget hvad, så er nerven i det her den gode historie. Så.. Uanset hvad platform vi udgiver den i. Hvis vi, lige om lidt, på et eller andet tidspunkt kommer med noget om de digitale straffeattester; så vil der jo være en almindelig opdatering til politi.dk, der vil være en på twitter, det kan være vi bare ser noget som et feed fordi vi er kedelige herinde, der vil også være en til facebook osv osv. øhm... havde vi gjort noget mere ud af LinkedIN og et lækkert billede til Instagram og en video til YouTube. Rie: men kunne I forestille jer I overgik til de her platforme også? Trine: Vi har i et eller andet omfang en YouTube-kanal Rie: Ja selvfølgelig for at linke ind Trine: Ja, men det er ikke noget vi gør så meget ud af, men ja jeg tror vi stepper det mere op. Men igen, det er jo så også... den meget store driver. Markedsføring har noget at sige, hvis man er en privat virksomhed. Som offentlig virksomhed, der er alt andet lige ordet 'brand', ligger det rigtig godt til. Det er jo den gamle OBS, der er jo at gå ud og formidle; hvorfor skal xx-institution, myndighed være der. Det er jo derfor, det er interessant for det offentlige, at tale om brands. Og du kan sige, evnen til at styre det, den har man jo først, hvis man selv giver sig til kende. Vi var jo velbeskrevet på facebook og er det jo også tit på Instagram, uden at være der; du kan selv gå ind på hashtag politi og finde noget om os. Når vi ikke selv er der, så har vi ikke muligheden for at gå ind og fortælle om os selv. Rie: Ja så er det de andres fortællinger der bliver bærende? 15

16 Trine: Ja, så du kan sige, i et andet omfang, så kan du være efterspurgt uden at være der. Men så igen, hvis du så går på, i hvilket omfang hvordan skal du så være på? Det kan også være direkte negativt, hvis du ikke gør noget ud af det. Så det er ikke så meget et spørgsmål om at gå på de sociale medier, men hvilke går man på. Så jeg ved ikke.. Hvad er det man vil.. Flickr er vi også på i et eller andet omfang... Ikke os som Rigspoliti, men kredse. Henrik: Oplever I noget der, altså nu siger du I er på osv. Altså.. Hvordan vurderer du det? Trine: Jamen, det er fordi, det kan være gavnligt. Altså Flickr er jo smart på den måde, at hvis der er en [politi]auktion eller en efterlysning, så har du et sted du kan samle det hele og det kan blive delt. Det kan sådan være på det lag. Instagram, der skal man lige finde ud af hvad fortællingen skal være. Det er jo ikke bare sådan at vise 'hej, mænd i blåt ét, mænd i blåt to', vel. Det kunne måske være. Der kunne man køre en tænker... Så, sådan noget. Man skal have en driver. Johan: Jamen ja. Vi vil sige tusind tak for din tid. Det har været rigtig informativt. Trine: ja men husk at sammenligne med nogle andre, det komparative det er altid [støj, folk rejser sig Trine afsluttede med at fortælle at det komparative er positivt] 16

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Jeppe: Øhm, jeg hedder Jeppe, og jeg er 27, og jeg læser HD afsætning på Handelshøjskolen i Aarhus

Jeppe: Øhm, jeg hedder Jeppe, og jeg er 27, og jeg læser HD afsætning på Handelshøjskolen i Aarhus 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Jeppe BM: først så skal jeg lige bede om dit navn og din alder og hvad du læser? Jeppe:

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo Bilag 2: Transskription af interview med Ayo Interviewet blev foretaget i kantinen på Aarhus Universitet. I1: Maria I2: Stefania A: Ayo I2: Fedt, ja okay. Vil du? Du får lov, og.. I1: Skal jeg lægge ud.

Læs mere

Nu har I haft jeres YouTube-panel. Hvad tænker I om gæsternes reaktioner? Kan I sætte nogen ord på dem?

Nu har I haft jeres YouTube-panel. Hvad tænker I om gæsternes reaktioner? Kan I sætte nogen ord på dem? Efter deres panel om lørdagen fangede pressefrivillig Louise Borum Bech YouTuberne LasseMedHatten, SofiNekoDesu og Son-Michael til et interview omkring at lave YouTubevideoer, passion og at møde følgere.

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Bruger Facebook rigtig meget Kigger lidt på Instagram Elsker at bruge

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Bilag: 4. Transskription: Helene

Bilag: 4. Transskription: Helene Bilag: 4 Transskription: Helene Interviewer: godt jamen vi kan jo bare starte. Som sagt så har vi bare set øh.. bare fundet dig inde på information.dk. og må vi spørge øhm hvor gammel du er jeg er 40 Interviewer:

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Nyhedsbreve, der sælger

Nyhedsbreve, der sælger Nyhedsbreve, der sælger - Anja Nielsen Nyhedsbreve, der sælger E-mail marketing er en fantastisk salgskanal. Her får du en god opskrift på nyhedsbreve, der sælger. Du får konkrete tips til, hvordan du

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Når begivenheden går online

Når begivenheden går online Når begivenheden går online Agenda Formål og set-up Facebook cases Brugerdrevne blogs og twitter Målemuligheder Next step Bilag blandet info Formål Opbygning af ambassadørnetværk Øget produktion af indhold

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om Interview med Mona Ma: Vi starter lige med lidt generelle ting Mo: Ja Ma: som øhh ja din alder? Mo: 0:53: 35 Ma: og øh din beskæftigelse? Mo: Jeg er lære Ma: og hvor er du opvokset? Mo: I sønderjylland

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

De 7 trin til en LinkedIn Virksomhedsside, der skaber resultater

De 7 trin til en LinkedIn Virksomhedsside, der skaber resultater De 7 trin til en LinkedIn Virksomhedsside, der skaber resultater Tak fordi du har downloadet denne guide! Du er nu allerede godt på vej til at skabe bedre resultater med din Virksomhedsside på LinkedIn.

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne? Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Netværk på sociale medier og etf.dk Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Kort om KOM i Etf Hvem er vi Hvad laver vi Hvilke medier anvender vi Netværk på sociale medier og etf.dk Netværksmøde

Læs mere

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet? Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på,

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E)

Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E) Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E) 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Min er i gang nu E: Sådan dér A: Super! A: Yesshh, øhm Hvordan benytter du, eller hvorfor

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Virtuel undervisning 1 Side 1 af 7 1v Helsingør Gymnasium Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Oversigt over spørgsmål 1. Var opgaven i engelsk af passende længde? 2. Var opgaven i engelsk

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere