FN-forbundets Nyhedsbrev

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FN-forbundets Nyhedsbrev"

Transkript

1 FN-forbundets Nyhedsbrev Å r g a n g 3, n r. 1, j a n u a r Indhold i dette nummer: NYT fra FN-forbundet... 2 To encourage not discourage... 3 LEDER Sporene fra Bali skræmmer... 5 Multilateralt samarbejde i krise, men mere nødvendigt end nogensinde... 7 Fredens fjender stabilitetens sabotører Rejsebrev fra Cambodja, del BØGER anmeldt af Henrik Døcker Deadline for stof til næste nummer af nyhedsbrevet er mandag den 11. februar 2008 Udgivet af FN-forbundet, Store Kongensgade 36, 4.th., 1264 København K, ISSN: X Redaktion: Anni Herfort Andersen, Sussi K. Andersen, Henrik Døcker, Johanne Riktrup Hansen, Trine M.N. Jensen, Dorte Munch, Hanne Steinmeier og Jørgen Estrup (ansvarshavende)

2 NYT fra FN-forbundet Landsmøde 2008 Sæt kryds i kalenderen ved weekenden lørdag den 25. og søndag den 26. oktober 2008, hvor FN-forbundet afholder sit landsmøde. Det er besluttet, at landsmødet afholdes i København. Nærmere om sted, dagsorden m.v. følger. skrivelser af de største konflikter i verden, verdenskort over forskellige geografiske forhold samt satellitbilleder, som viser menneskelig påvirkning af Jordens miljø. Og ikke mindst: På Globalis kan du nemt finde ud, hvordan verden udvikler sig i forhold til 2015 Målene. Ny version af Det interaktive verdenskort Globalis er blevet opdateret! Globalis er udviklet af FN-sambandet i Norge og oversat af FN-forbundet i Danmark. Globalis.dk er den største database med FNstatistik på dansk og indeholder bl.a. landeprofil for FN s medlemslande, be- Walk the World Walk the World afholdes i år lørdag den 1. juni. Arrangementet er FN s fødevareprograms (WFP) globale støttearrangement i kampen mod sult, og FN-forbundet og WFP s nordiske kontor står for arrangementet i Danmark. Nærmere oplysninger følger i et senere nummer af Nyhedsbrevet. 2

3 To encourage not discourage Af Nana Heltberg, næstformand i Dan- MUN og Anders Boye fra FN-forbundets skoletjeneste Der er en kløft imellem, hvad verdens regeringer skriver under på, når de kigger forbi i New York, og på hvad der rent faktisk bliver til reel politik. Hvor stor er forskellen og hvem kan gøre en forskel i forhold til ændre på det faktum? Er det i forlængelse af dette i virkeligheden ngo erne, det sidder inde med løsningen? Med den upåklagelige udsigt fra Bonns gamle udenrigsministerium over Rhinen var det disse spørgsmål, som arbejdsgruppen Making Commitment Matters, MCM, havde stående på overheaden i weekenden den januar. Barren er sat højt. 27 repræsentanter fra 20 lande i alderen mellem 20 og 30 har sat sig for at forsøge at få svar på spørgsmålene med en tidshorisont på 18 måneder. Kernen i arbejdet bliver en undersøgelse af nationale ngo ers optagelse af viden fra FN-systemet og deres strategier for påvirkning af deres regeringer. Undersøgelsen bliver todelt med et spørgeskema, der skal besvares i 7 af initiativets lande og en interviewundersøgelse, der skal gennemføres i alle initiativets 20 lande. Disse skal ligge til grund for et forløb, hvor der skal udvikles redskaber til nationale ngo er til hjælp i deres arbejde med at få underskrevne FN-resolutioner ratificeret og sat på den nationale politiske dagsorden. Intet mindre. Initiativet Udover repræsentanterne fra de 20 deltagende lande, består gruppen bag initiativet af fem frivillige fra forskellige dele af det tyske FN-forbund og deres ungdomsafdelinger, som blev valgt til at varetage sekretariatsdelen af initiativet. Denne første konference havde administrativ og praktisk støtte fra det tyske FN-forbund og lå i forlængelse af deres årlige ungdomskonference, hvor blandt andet den tyske ungdomsdelegerede bliver valgt. Nana Heltberg, næstformand i DANMUN og Anders Boye fra FN-forbundets Skoletjeneste er de danske repræsentanter. De næste opgaver ligger i at skabe en gruppe af frivillige i hvert land, der kan bidrage til opgaverne i forbindelse med initiativet, i at lave fundraising til de næste dele af initiativet og i at skabe partnerskaber, der kan bidrage til initiativets gennemførsel. Der var naturligvis meget for gruppen at diskutere fra beslutningskompetencer til forskningsfokus. Fra virtuelle mødeformer til behovet for at mødes ansigt til ansigt. Forberedelserne til konferencen er foregået via virtuelle møder på chat, over telefon og via vidensudveksling og læring. De tre måneders forberedelse og den omfattende ansøgningsproces, hvor de 20 landerepræsentanter var blevet valgt imellem 3

4 144 ansøgere, skabte en sjælden effektiv og dedikeret atmosfære på konferencen. Det stod klart, at der i denne gruppe er store ressourcer og en meget stærk vilje til at skabe et reelt resultat. For provokerende? Et spørgsmål lå dog og lurede er det for frækt eller provokerende at skabe et initiativ, der i sin essens peger på, at det går lidt for langsomt med implementeringen af de aftaler, som regeringerne skriver under på i New York? Forelagt dette spørgsmål svarede generalsekretæren for det tyske FN-forbund, at hun var af den opfattelse, at der ikke kunne ligge nogen provokation i at påpege dette, idet det sådan set har været et fast element i alle interne, såvel som eksterne evalueringer af arbejdsgangene i relationen mellem forhandlingsaktiviteterne i FN og effekten i medlemslandene. Og så holdt hun en kunstpause, og slog fast; Remember you haven t signed up to this to discourage people, you have signed up to encourage people. Så det har vi tænkt os at gøre. Se mere om projektets baggrund på: Hør mere eller send dine tanker om projektet på: Nana Heltberg: eller Anders Boye: 4

5 LEDER Sporene fra Bali skræmmer Om to år er FN's klimakonference i København, COP-15, overstået. En ting er, at det er umuligt at spå om fremtiden - noget andet er, at det heller ikke efter et møde kan være til at sige, om det gik godt eller skidt. Særligt på klimaområdet kan forskere, statistikere, politikere og ngo'er udlægge fakta på mange måder, selv om vi nu i det mindste er nået frem til en fælles erkendelse af, at menneskets aktiviteter har påvirket klimaet. Derfor var der også forskellige udmeldinger efter klima-konferencen på Bali, COP-13, der blev afholdt i december Umiddelbart dominerede de negative overskrifter, men efterhånden dukkede små lyspunkter op, bl.a. at den bemærkelsesværdige fodnote, som videnskaben blev henvist til, viste sig kunne tolkes som et fremskridt, da den indeholdt ikke tidligere politisk anerkendte fakta. Ser man på de nationale tiltag, der kan være med til at fremme en bæredygtig udvikling og bruges som gode eksempler, når verden kommer til Danmark i 2009, kan man finde lyspunkter; men hvad nytter det, når en samlet og ambitiøs klima- og energiplan stadig mangler. Det er dog vigtigt at fremhæve lyspunkterne, så de kan udnyttes til yderligere fremskridt. Fremskridt, der til tider finder sted fortvivlende langsomt, men som måske slet ikke ville have fundet sted, hvis det ikke havde været for multilaterale forhandlinger i regi af FN. Men for at udnytte de små fremskridt, så kræver det en bred dialog med alle involverede aktører, og så nytter det ikke noget, at Danmark ser verden gennem en forældet optik, hvor det er nationalstaterne alene, der spiller en rolle. Virksomheder og civilsamfund spiller internationalt en enorm rolle, både gennem og udenom de nationale regeringer, og derfor kan løsninger kun findes ved inddragelse af disse aktører. Vi har de senere år set en udvikling, hvor den danske regering i internationale forhandlinger og i FN isolerer sig mere og mere, og ikke ønsker et reelt samarbejde med ikke-statslige aktører. Så sent som sidste efterår var det for eksempel første gang, at den danske delegation til FN's generalforsamling ikke stillede alle deltagere lige, men indførte brugerbetaling for de ikkestatslige deltagere. På Bali-mødet var de ikke-statslige danske repræsentanter formelt medlemmer af delegationen, men der blev ikke afholdt fælles delegationsmøder, og ikke én gang formåede klimaministeren at mødes med hverken danske eller udenlandske ngo'er. Dertil er der endnu ikke taget afgørende skridt til at sikre rammerne for folkelige aktiviteter før og under COP-15, herunder et sideløbende ngo-forum. I forbindelse med FN-forbundets repræsentantskabsmøde den 8. december 5

6 udtalte vi bl.a., at det er nødvendigt, at Danmark sikrer gode betingelser for civilsamfundets deltagelse i COP-15 og aktivt inddrager danske og udenlandske virksomheder, både i det officielle topmøde og ved at sikre, at der kan afholdes et sideløbende ngo-forum, hvor også erhvervslivets medvirken i FN's Global Compact-initiativ kan udnyttes og styrkes. Set i lyset af processen indtil videre, så er det åbenbart ikke den vej, regeringen ønsker at gå. Det ser derfor desværre ud til, at Danmark hverken kan levere rammerne eller et succesfuldt resultat i forbindelse med klimakonferencen i Torleif Jonasson, næstformand i FNforbundet 6

7 Multilateralt samarbejde i krise, men mere nødvendigt end nogensinde Lars Kjærgaard, medlem af FN-forbundets repræsentantskab, skriver her om sine indtryk fra debatmødet, der blev afholdt i forlængelse af repræsentantskabsmødet i december. Overskriften kunne være konklusionen på et møde, der blev holdt i forbindelse med et møde i FN-forbundets repræsentantskab. Repræsentantskabet havde besøg af Jakob Simonsen, der er direktør for UNDP s nordiske kontor og af direktør for DIIS, Nanna Hvidt. Krisen er tydelig i FN, i FN s under- og særorganisationer, men den får også konsekvenser for ngo er inden for samme arbejdsfelt. Samtidig er staterne så gennemhullede, at der er behov for internationalt organiserede ngo er, ligesom globalisering på alle livets områder betyder større og større behov for matchende internationale GO er på disse områder. Anarkiet i international politik er måske ved at blive en hæmsko for udvikling, og ikke kun i u-lande. Status for FN nu Jakob Simonsen beskæftigede sig især med, hvordan FN s og FN-systemets status var lige nu og konsekvenserne heraf. Han så en krise heri, for der er et åbenlyst behov for globale løsninger på adskillige globale problemer. En del af krisen er imagemæssig, fordi det ikke har været muligt for FN at spille nogen væsentlig rolle i forbindelse med krigene i det tidligere Jugoslavien og i Irak. Men heri er der naturligvis også et problem i sig selv. På udviklingsområdet er der opstået flere aktører, og det betyder, at den koordinatorrolle, som FN og specielt UNDP har haft og bør have, er blevet vanskeligere. Disse andre aktører har egne dagsordener samtidig med at de også har meget store ressourcer. Det gælder private rigmænds fonde (f. eks. Bill Gates og George Soros) og det gælder multinationale koncerner, der profilerer sig ved Corporate Social Responsability. Bistandsgivende lande har desuden ganske mange andre dagsordner end blot udvikling i modtagerlandene. Hvad angår globale offentlige goder, som f. eks. klimaet, er det nye og tidligere ikke dyrkede FN-områder. Det er vanskeligt for FN virkeligt at sætte en global og overordnet dagorden herom, når landegrupper og lande har så forskellige politiske og økonomiske vinkler på disse problemer. På samme måde er det med en del andre FN-arbejdsområder. 7

8 Når FN ikke reelt kan magte og matche disse nye udfordringer og arbejdsopgaver har det flere årsager. Det er vanskeligt at skabe varige globale løsninger, når hvert land har én stemme, og så mange skal blive enige. Det hidtidige intergovernmentale system bliver i tiltagende grad utilstrækkeligt. Den gamle ordning fra efterkrigstiden med de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet med vetoret er heller ikke tidssvarende, når de globale magtforhold er i skred. Nye lande er på vej til at blive stormagter på globalt plan: Indien, Brasilien og måske Nigeria eller Sydafrika. Aspirationerne hos disse lande bakkes op af større landegrupper, f. eks. G77. Samtidig er EU opstået som en ny aktør på ruinerne af Frankrigs og Storbritanniens stormagtsstatus er. USA s specielle egenrådige supermagtspolitik, der negligerer FNsystemet er naturligvis også et problem. Men USA s kritik af FN-systemet som ineffektivt er desværre også rigtig langt hen ad vejen, selv om den måske også er urimelig. Organisationen har ikke videreudviklet sig i takt med det internationale politiske systems ændringer. Men den multilaterale holdning i medlemslandene er også mindre udtalt end tidligere. Det gælder trist nok også i vores eget land, som ellers var en trofast FN-støtte tidligere. Jakob Simonsens baggrund for disse vurderinger er 26 års arbejde forskellige steder i UNDP. Den nationale politik og de globale problemer og løsninger Nanna Hvidt tog udgangspunkt i de ændringer, der er sket i vilkårene for at drive politik i f.eks. Danmark. Det meste af den politiske organisering, herunder ngo erne er slet ikke gearet til den globale udvikling, som sker for tiden. Vi taler om globalisering, men er i grunden ikke rigtig klar til at tage fat om de problemfelter og nye politikområder, som opstår heraf. Den vigtigste statslige aktør i international politik er stadig USA, men reelt kan EU matche USA og Kina er stærkt på vej. Indien følger lige efter om få, men lidt flere år. Og der kommer flere til, der kræver en plads i det internationale system. Kun militært står USA stadig stærkt i front. De nuværende organer og fora kan ikke, som de ser ud nu, bruges hertil. Men der er andre aktører, der har stor økonomisk magt. De store transnationale selskaber har større økonomier end mange FN-medlemslande. Og der er ngo-aktører, der internationalt har politisk magt. Al Quaida hører til i denne gruppe f. eks. Det er en overdrivelse at tale med Huntington om et Clash of Civilizations, men der er tale om en modsætning mellem de hidtidige organisatoriske mu- 8

9 ligheder og så de nyudviklinger i aktørkreds og balancen mellem aktørerne. Nanna Hvidt nævnte nogle eksempler på, hvordan de nye udfordringer er ved at ændre på organiseringen. NATO er holdt op med at lave forsvar af det nordatlantisk-vesteuropæiske område, men laver i stedet out of area - operationer. Har vi egentlig opdaget det, og er det mon rimeligt, at en sådan tilfældig gruppe af lande står for sådanne opgaver. EU har lignende aspirationer. De hæmmes dog endnu af kravet om enstemmighed. Og den sidste aftale med AVS-landene er ikke det gennembrud for nyorganisering af de mellemøkonomiske forhold, som nogen havde håbet. I FN er tonen blevet skarpere. De hidtidige u-lande vil ikke længere finde sig i at blive tilsidesat eller blot være klienter med trang. Afrika vil ikke finde sig i at blive holdt uden for den økonomiske globalisering af velstand. Konfliktområder vil ikke finde sig i, at USA, NATO eller EU bestemmer vilkårene for humanitær intervention. Der er ganske vist flere FN-operationer end før, men også mange, der ikke er det. Vægten på militære operationer og dermed Sikkerhedsrådet svækker de øvrige organer i FN. Breton-Woods-institutionerne på det økonomiske område har nok også overlevet sig selv. De matcher slet ikke den nuværende globaliserede økonomi. På bistandsområdet er der i nogle lande noget nær kaos, f.eks. når der i Tanzania er 100 forskellige aktører. Og vi har stadig ikke en fælles måleenhed på pengeområdet. Ngo er i de europæiske lande, der hidtil har haft en afgørende rolle i u- landsbistanden, risikerer i stigende grad at komme til at træde i baggrunden, fordi multinationale selskaber og samarbejder mellem de hidtidige u- lande samt donorer fra ny-rige lande træder mere og mere frem og overtager frontpositionen. Multilaterale fora til globale problemer Nanna Hvidt mener, at de multilaterale fora og løsninger skal til, fordi problemerne er globale. Bilaterale og enkeltorganisations-projekter er ikke den fremtidige måde at lave u-landsbistand på. I FN-systemet findes også en del vedtagelser, der er fremtidsrettede og problemløsende, men det kniber med implementeringen pga. de hidtidige og forældede magtstrukturer. Der er noget at bygge på. Civilsamfundene har betydet meget på det normative område. Det peger fremad, at der på områder som f.eks. menneskeret og klima findes sådanne organiseringer. Ngo er som FN-forbundet må tage fat på den opgave at ændre de hidtidige organisatoriske forhold. Derfor må ngo erne også selv blive globale. De må danne internationale netværk. 9

10 Nanna Hvidt har før sin ansættelse som DIIS-direktør haft forskellige stillinger både i FN og i det danske udenrigsministerium. Debat Efter oplæggene var der lejlighed til spørgsmål og debat, og både spørgerne, Nanna Hvidt og Jakob Simonsen kom vidt omkring. Med spørgsmål og kommentarer deltog Kjeld Åkjær, Erik Arnsted, Birgitte Husmark, Torben Jakobsen, Carsten Fledelius, Torleif Jonassen, Ole Olsen, Ruth Gunnarsen og landsformanden Jørgen Estrup. FNreformer, ineffektivitet og organisationsvrimmel i FN, WFUNA, bi- contra multilateral hjælp, EU-udenrigspolitik og en hel del andet blev inddraget af spørgerne. De svar fra de to oplægsholdere, der passede direkte ind i deres første oplæg er inkluderet i afsnittene herom ovenfor. at finde nye organisationsformer i den nye internationale udvikling end Nanna Hvidt. Jakob Simonsen lagde vægt på problemer og nye behov, mens Nanna Hvidt også så en række tendenser, der pegede på nye løsninger og tidssvarende organisering. Det var også tydeligt, at de havde to forskellige baggrunde, udviklingspraktikeren overfor diplomaten og analytikeren. Men deres diagnoser var alligevel forbavsende ens. De havde i det hele taget vanskeligt ved at blive særligt uenige, men det gjaldt vist den samlede forsamling. Men hvis ellers overskriften står til troende, er det vel også i kort form det, der er FN-forbundets væsentligste målsætning: Kun et stærkt multilateralt, globalt samarbejde mellem alle relevante aktører kan skabe fred, udvikling og bæredygtige samfund overalt på vores fælles jord. Vurdering Jakob Simonsen forekom mere pessimistisk med hensyn til mulighederne for 10

11 Fredens fjender stabilitetens sabotører Ban Ki-moon har nu været FN s generalsekretær i et år, hvad har han udrettet, hvorhen har verdens værste krigsog kriseområder bevæget sig? Af Henrik Døcker Da De Forenede Nationer blev oprettet for 62 år siden var det i håbet om at sikre den internationale fred, som havde vist sig særdeles skrøbelig i det 20. århundredes første halvdel. Og dengang, i 1945, var det såmænd omkring 62 år siden, at de første (private) fredsbevægelser spirede frem i Europa, tanker om staterne - i første omgang på grundlag af voldgiftsdomstole - skulle bevæges til at ordne deres mellemværender uden krig. Efter to verdenskrige og dertil to generationer er billedet totalt ændret: Internationale krige er stort set gået af mode til gengæld er borgerkrige et anliggende for hele den omliggende verden. FN s generalsekretær, sydkoreaneren Ban Ki-moon har i det år, han har siddet, haft travlt med at konfrontere fredens fjender, hvad enten det nu har været regeringer eller guerillabevægelser eller religiøst/politiske fanatikere, som så at sige har saboteret stabiliteten i enkelte lande, undertiden med grænseoverskridende konsekvenser kilometer har han fløjet under besøg i 29 af verdens 192 lande, omkr. 300 møder har han haft med regeringsrepræ- sentanter, 132 dage har han været undervejs. Selv betegner han den aftale, der blev truffet på klimakonferencen på Bali som 2007 s centrale begivenhed. Det er så et mere fredeligt, om end alvorligt, anliggende. Storbritanniens FNambassadør John Sawers er med på det og tilføjer, at det var lige her, at Kimoon fik betydning ved at presse staterne til løfter om en indsats til at dæmme op for klimaforandringerne. Men ellers er det uden for enhver tvivl de blodige træfninger i Darfur, der har stået i centrum. Intet andet emne har fået så megen opmærksomhed hos ham. Tilsyneladende snublede Ban Ki-moon ligesom i starten og et par gange siden. Den sydkoreanske diplomat og tidligere udenrigsminister lod sig ikke afficere af at Irak ville henrette den styrtede diktator Saddam Hussein, for som han sagde, der var jo dødsstraf - som i en række andre asiatiske lande (inkl. hans eget Sydkorea). Der var bare lige det ved det, at FN s Generalforsamling i årevis havde haft en generel holdning mod dødsstraffen. Så afskedigede han alle de seniorrådgivere, hans forgænger, Kofi Annan, havde haft ved FNhovedkvarteret. I stedet indsatte han en række personer, hentet udenfor FN og i en del tilfælde uerfarne og ikke alt for velegnede til deres jobs. 11

12 Som handlingens mand har Kimoon ryddet op i FN s institutioner Under et besøg i Jerusalem fornærmede han palæstinenserne ved at sige, at han var glad for at være i Israel. Hans forsøg på at få reformeret FN er blevet kritiseret, fordi han ikke har spurgt sig nok for, de nye kommunikationsfolk, han har skaffet sig har angiveligt gjort deres arbejde dårligt. Selv er han efter eget udsagn mest en handlingens mand mere end en kommunikator. Omgivet af så mange nationer med forskellige dagsordener og nationale indfaldsvinkler er det umuligt at være alle tilfreds. USA var på nakken af Annan, som denne verdens eneste supermagt i lange tider har været på nakken af selve FN, og kort før jul 2007 vendte USA sig så mod FN-budgettet for For første gang blev budgettet ikke vedtaget med enstemmighed, og det fordi amerikanerne var imod at der blev afsat penge til en konference mod racisme i 2009 den skønnes at være vendt ensidigt mod Israel. USA s forhold til FN er ellers blevet bedre efter at den barske bulderbasse John Bolton som amerikansk FN-ambassadør blev afløst af Zalmay Khalizad, der finder, at USA behøver venner i den verden, der hele tiden bliver mere og mere globaliseret. Den skepsis over for FN - som næsten forekom af endemisk art - synes nu bortvejret, præsident George W. Bush har endog talt om det ønskelige i at FN bliver stærkt og dynamisk. Den nye etiske codex, som blev indført for FN-sekretariatets 9000 ansatte i kølvandet af olie-for-mad-skandalen, er netop blevet udstrakt til at gælde for alle ansatte i verdensorganisationens forskellige, mere eller mindre selvstyrende institutioner og fonde. Med mindre disse altså selv har formuleret et etisk regelsæt. Og det er alvor: Ved årets slutning blev 11 personer afskediget fordi de havde gjort sig skyldig i korruption. På FN s indkøbskontor faldt også en mørk skygge efter oliefor-mad-skandalen (om end det stadig må erindres at kun én FN-ansat person i realiteten var omfattet af den). Men der er nok af fristelser for folk, der har job i dette kontor; den særlige indsatsgruppe (task force), og for tiden er leverancer - overvejende til de fredsbevarende missioner - for 600 millioner $ under lup, fordi der er mistanke om kriminelle forhold. FN bruger årligt 5 milliarder $ dollars på disse missioner. Den mest alvorlige påmindelse om evigtværende fjender af freden fik FN og Ki-moon, da 17 FN-folk ved FNflygtningehøjkommissariatet UNHCR s og udviklingsprogrammet UNDP s kontorer i Algier blev dræbt under et voldsomt selvmordsattentat. Det trodser dybest set elementær fantasi, at religiøse fanatikere bekriger fredens organisation. Men attentatet i Iraks hovedstad Bagdad, der i 2003 tog livet af 22 personer, heriblandt FN s menneskerettighedskommissær Sergio de Mello, står stadig i tragisk frisk erindring. 12

13 FN kan ikke engagere sig aktivt i borgerkrige Nu og her er det fortsat forsøgene på at få indsat en slagkraftig FN-fredsstyrke på mand i den sudanske provins Darfur, der er øverst på Ban Ki-mons dagsorden. I fem år har bofaste bønder og beredne nomader, sidstnævnte med støtte af regeringen i Khartoum, bekriget hinanden, og i de sidste par år har det internationale samfund presset Sudans præsident Omar al-bashir til det yderste for at få den utilstrækkelige styrke fra den Afrikanske Union (AU) erstattet af FN-tropper. Den sudanske hærs nylige angreb på en lastbilkolonne med forsyninger til FN-tropperne illustrerede Sudans fortsatte sabotage af den internationale indsats for de hårdt betrængte Darfur-bønder. Af de talrige andre nationale konflikter, som bekymrer det internationale samfund, og dermed FN, skal kun nogle få nævnes her. Listen over dem er uhyggelig lang. Congo, hvor FN er aktiv gennem fredsstyrken MONUC på over mand, har for nylig appelleret til de stridende parter i landets østlige del, nærmere betegnet Kivu-provinsen, om at nedlægge våbnene. Der er fortsat 8000 fremmede kombattanter dér, de fleste fra nabolandet Rwanda. Mange congolesere ønsker, at FN intervenerer med magt på den congolesiske hærs side for at få nedkæmpet oprøreren Laurent Nkunda. MONUC har mandat til at forsvare civilbefolkningen, men har ikke kunnet afværge vældige folkeflytninger, idet congolesere er blevet hjemstavnsfordrevne som følge af borgerkrigen. Men FN har tidligere, helt tilbage i 1960 erne, umiddelbart efter den tidligere belgiske kolonis selvstændighed, brændt fingrene på indre opgør just i Congo, også dengang særligt i den østlige del af landet. FN er i Congo nu for at bistå regeringen, men ikke for at indtræde side om side med den. Det betyder logistik-støtte til den congolesiske hær, men ikke aktiv deltagelse i bekæmpelse af oprørere. Blandt de mindre påagtede emner i det store katalog over mulige emner for tilvejebringelse af retfærdighed efter fortidens synder kan nævnes Østtimor, den tidligere portugisiske koloni, der blev selvstændig i Ki-moon besøgte den lille stat i december 2007 og blev dér præsenteret for krav om støtte fra FN til et retsopgør efter nabostaten Indonesiens blodige menneskerettighedskrænkelser i FN s mission i Østtimor (UNMIT) yder støtte hertil gennem et særligt program vedrørende alvorlige krigs- og andre humanitære retsforbrydelser, hvortil kommer en stedlig sandhedskommission. Visse iagttagere støtter ideen om et krigsforbrydertribunal, men for tiden er en sådan tanke urealistisk. Det bekymrer naturligvis også Ban Kimoon, at Cypern, Kosovo, Somalia, Irak, Colombia, Sri Lanka og mange andre territorier og selvstændige stater sønderrives af etniske og politiske stridigheder, der jævnligt fører til urimelige menneskelige lidelser og tab af man- 13

14 ge menneskeliv. Lægger FN krop til meget, må det også erkende sin egen afmagt i mange situationer samt at nogle konflikter måske bedst klares i den pågældende verdensdel. Det gælder til eksempel Cypern og Kosovo. De fleste mener, at Ki-moon er vokset med opgaven i det forløbne år. 14

15 Rejsebrev fra Cambodja, del 2 Af Torben Krab Vi steg af bussen i byen Kampong Cham - hovedstaden i provinsen af samme navn. Kampong Cham by er en meget smuk by med gamle forfaldende huse fra den franske kolonitid, små støvede boulevarder og ikke mindst bredder, der ligger ud til byens livsnerve Mother of all Waters Mekong floden. Vi tog hen på mit tidligere praktiksteds Khmer Institute of Democracy kontor i byen, for at høre om vi ikke kunne låne deres moto, da vi vidste, at det Khmer Rouge medlem, vi skulle interviewe, boede ovre på den anden side af floden, hvilket var det eneste vi vidste om interviewet. Moto en blev venligst udlånt til os med varslingen om de havde haft lidt problemer med, at den konstant punkterede. Det tog vi os ikke så meget af, vi fokuserede i stedet på det faktum, at vi nu var velkørende og klar til at krydse Mekong floden. Chantra havde aftalt med sin kontakt, som havde arrangeret interviewet med det tidligere Khmer Rouge medlem, at vi skulle ringe, når vi var i byen, for at få at vide, hvor vi præcist skulle køre hen. Dette kan umiddelbart godt virke lidt komisk, og jeg følte da også, at vi var havnet i en dårlig krimiroman, men i en sådan situation er det vigtigt at forholde sig til, at tiden omkring Khmer Rouge stadig er forbundet med så megen smerte, og det er ikke noget man ønsker, der skal tales om, specielt når man kommer ud i landområder. Dette giver sig også til udtryk ved, at der ikke bliver undervist i tiden omkring Khmer Rouge i den Cambodjanske skole, og Khmer Rouge er ikke nævnt i en eneste skolebog. Derfor ville det tidligere Khmer Rouge medlem kun mødes under anonyme omstændigheder, og det er svært, når man bor i så små landsbyer (ca. 20 familier), som det er tilfældet ude på landet i Cambodja. Chantra fik fat på sin kontakt, som fortalte os, at vi skulle køre over på den anden side af broen og fortsætte til en af Chantras bekendtes hus. Der ville kontakten hente os og føre os til det tidligere Khmer Rouge medlem. Jeg kan huske hvor nervøs jeg pludselig blev, da vi kørte over broen, og det gik op for mig, at jeg var på vej ud for at interviewe en person, hvis hænder var mættet med blod. Jeg syntes pludselig, det var svært at forholde sig til det faktum. Heldigvis blev mit tankespind afbrudt af det praktiske forhold, at vores dæk på motoen punkterede. Chantra og jeg stod og gloede på dækket i et lille minut med en eller anden forventning om, at problemet ville løse sig af sig selv, men det gjorde det selvfølgelig ikke. Heldigvis skulle vi kun trække maskinen i fem minutter, før den cambodjanske gæstfrihed viste sig. En familie, der havde et lille hus ud til vejen, kom hen og spurgte om vi havde brug for deres hjælp det takkede vi pænt ja til. Manden i huset fandt lidt værktøj og noget 15

16 gummi, og i løbet af to minutter var vi kørende igen. Døden var overalt Vi ankom til stedet, en lille hytte omgivet af nu høstet rismarker. Der mødtes vi med en midaldrende mand, som efter en kort samtale sagde at, vi skulle vente her. 10 minutter senere kom han tilbage med den ældre kvinde. Som nævnt havde jeg før mødet gjort mig tanker om, hvordan en morder (for morder det var vedkommende) fra en svunden tid så ud, og hvad end forestillinger jeg havde haft, så var det ikke i nærheden af, hvad der nu kom mig i møde. En typisk ældre khmer dame klædt i sort kjole, hvid skjorte og helt afklippet hår (det afklippede hår er noget alle ældre damer ude i provinsen får gjort et tegn på visdom). Hun bar de typiske tegn fra et langt liv i rismarkerne. Ryggen var af en karakter, der i uhyggelig grad nærmede sig en holdning på 90 grader. Vi hilste traditionelt på hinanden, og satte os i skyggen af et mangotræ. Jeg nåede stort set ikke at få stillet det første spørgsmål, før hun begyndte at fortælle sin historie Døden var overalt, enten slog man ihjel eller også blev man slået ihjel fortalte hun, mens de første tårer så småt var begyndt at glide ned over hendes rynkede kind. Hun var gået ind i Khmer Rouge, fordi hendes mand var det en mand som hun mistede sammen med tre børn under Khmer Rouge. Hun fortalte om, hvordan hun efter Khmer Rouge var blevet banket og socialt udstødt fra den landsby hun stadig boede i. Efter minutter sagde hun, at hun ikke vil sige mere og at hun ville hjem. Vi sagde farvel, og jeg sagde til hende at, jeg håbede hun ville finde fred, en bemærkning jeg endnu ikke helt har fundet ud af, hvad fanden jeg egentlig mente med. Efter interviewet var jeg på ny temmelig forvirret, da interviewet ikke havde været, som jeg havde forestillet mig. Under hele interviewet havde jeg oplevet en dyb medfølelse med kvinden, hvis historie var så trist og et alt for godt symbol på de tragiske personlige historier, der udgjorde tiden under Khmer Rouge. Det var ikke lige den følelse, jeg havde forventet at skulle forholde mig til under mit første møde med et tidligere Khmer Rouge medlem. Resten af dagen var jeg rimeligt meget ved siden af mig selv, var efterhånden ved at få nok af hele tiden omkring Khmer Rouge, og specielt det faktum at intet længere syntes at kunne opdeles i sort og hvidt, i rigtig og forkert, i bøddel og offer, i sandt og usandt det hele var så forbandet menneskeligt. Det forhold var først noget, der virkelig gik op for mig efter mit interview med kvinden, og det var en skræmmende iagttagelse! Om aftenen havde Chantra og jeg aftalt med Macara en pige som arbejder for Khmer Institute of Democracy (mit tidligere praktiksted) i Kampong Cham at vi skulle spise sammen. Den aften spiste vi mad i Macara s forældres hus en bondes hus. Efter ma- 16

17 den tog Macara og jeg af sted på motoen, der var et Wat (munkekloster) i nærheden, der skulle indvies. Vi kørte langs hovedvejen, drejede ned ad en grusvej, og ad den fortsatte vi. Natten havde indhyllet hele landskabet i mørke, så der nu kun kunne skimtes silhuetter af et landskab, der var skabt af en stjerneklar himmel. En sang fra cikader, der hilste natten velkommen, fulgte os hele vejen. På turen fortalte jeg Macara om interviewet, og hun sagde med sit ukomplicerede klarsyn, at der er megen sorg i Cambodja. Vi fortsatte i stilhed med at køre ad vejen i mørket i et kvarters tid, da vi kunne se en allé af levende lys i horisonten. Et øjeblik senere blev cikadernes sang brudt at en messende lyd af buddhistiske munke, der søgte hinsides. Det buddhistiske wat var omgivet af Khmerer, der sad og snakkede forsagt, mens børn lå og sov i deres mødres skød. Vi kørte derind, og da var det som om den skønhed, der mødte os, lod verden med alt dens fortid og fremtid for et øjeblik slippe sit tag, og lod intet andet end øjeblikket stå tilbage. Første del af rejsebrevet blev bragt i FNforbundets Nyhedsbrev november Tredje og sidste del af rejsebrevet fra Cambodja forklarer, hvor Khmer Rouge tribunalet står i dag. Bringes i næste nummer af Nyhedsbrevet. 17

18 BØGER anmeldt af Henrik Døcker Røde Kors-skikkelser før & nu og så en tur til fronten Lis Garde: Tutti Fratelli: Henry Dunant, 324 sider, Forlaget Isager Jesper Strudsholm: Storyteller en biografi om Jørgen Poulsen, 252 sider, People s Press Maria Rørbæk: På kanten - danskere udsendt til krig og katastrofe, 165 sider, Schultz Forlag Røde Kors er en vigtig medspiller i FN s verdensomspændende arbejde for fred og fordragelighed, men dets oprindelse er næppe kendt af mange. Derfor er det fortjenstfuldt, at Lis Garde, opr. lærer, har gravet sig ned i Røde Kors-grundlæggeren Henry Dunants omtumlede liv, som hun så detaljeret redegør for. Og hun synes, at vi straks skal forstå, at de sanitetskorps for militæret, han fik oprettet, skal hjælpe såvel egne som fremmede styrkers sårede! Det var nemlig ved et mægtigt slag ved den norditalienske by Solferino, hvor italienske og franske styrker i 1859 kæmpede mod Østrig, at Dunant ( ) stod op og henvendt til italienerne deklamerede sono tutti fratelli de er alle brødre. Og dette er da blevet indbegrebet af Røde Kors grundidé at være upartisk og hjælpe såvel ven som fjende i en konflikt. Den romantiske tone, der hermed blev anslået, går igen i hele Lis Gardes bog og det i en grad, som måske virker fjern for mange nutidige læsere. Hvordan Genevekøbmanden Dunant kom til at overvære dette slag, hvordan han siden opsøgte fyrstelige personer fra kejsere og nedefter, og hvordan han økonomisk knækkede halsen på stort anlagte forretninger i Algeriet, det hele kommer med, undertiden også i lidt altmodisch og noget knirkende sprog og med lange passager, der er direkte citat fra Dunants erindringer. Lis Garde ville oprindelig have lavet et filmmanuskript til en film om Dunant. Det er antagelig forklaringen på, at hun gør så meget ud af at genskabe den stemning, der beherskede slutningen af 1800-tallet, da Europas fyrstehuse stadig havde magt og da de bedre kredse havde en slags patent på de store idealistiske tanker om krig og fred. Nok er Dunant blev kendt som den, der fik oprettet felthospitaler, så soldaterne ikke som ved Solferino forblødte på slagmarken, og som den, der i det hele taget fik skabt de første regler for fangeudveksling, men han var også meget optaget af fredstanken i det hele taget. Per humanitatem ad pacem står der ligefrem på Den Internationale Røde Kors Komités bygning i Geneve: Gennem medmenneskelighed til fred og med disse ord på Dunants modersmål fransk slutter hun da også bogen. En sandhed, som FN nok har lidt svær ved at sluge, men lad os sige: Gid det var så vel! 18

19 Det ville have gavnet bogen, om den blot på nogle få sider havde beskrevet alt det Dunants banebrydende ideer har ført til i løbet af de sidste godt 50 år: De fire Geneve-konventioner af 1949 og tillægsprotokollen vedrørende borgerkrige samt nogle eksempler på hvordan disse konventioner er blevet hhv. overholdt og krænket. (USA har som bekendt set stort på dem i forhold til internationale terrorister). De nutidige regler for krigsfanger er ikke nærmere beskrevet, og de første tilløb til fredelig international bilæggelse af tvister, nemlig voldgiftsdomstole, bliver i bogen sammenblandet med Den Internationale Domstol i Haag, som først blev realiseret i Er der rigtig mange fascinerende tidsbilleder fra 1800-tallet, så tror jeg, at ganske mange læsere ville have nydt en mere udførlig efterskrift, måske også med en lille forklaring på hvorfor Røde Kors og ikke FN fremdeles spiller en betydningsfuld rolle i alt vedrørende krigsfanger, syge/sårede såvel som raske, civilbefolkningen i krig og mange andre forhold vedrørende krigsførelse. Journalist Jesper Strudsholm med adresse i Sydafrika fører os i sin bog om Dansk Røde Kors nu tidligere generalsekretær Jørgen Poulsen ganske tæt på denne. Hans stil i bogen adskiller sig ikke så meget fra den, journalister anvender i dagspressen, og der er godt med citater, ikke mindst af personer, som kender eller har mødt den slagfærdige generalsekretær. Og så var det jo rigtig god timing, at bogen udkom kort før Poulsen pludselig besluttede sig for at blive politiker. Titlen på bogen, Storyteller, synes at henføre til Poulsen rige fortælleevne, som måske også for effektens skyld ind imellem ikke tager det så tungt med sandheden! At stå i spidsen for Dansk Røde Kors i det daglige er nok ære- og ansvarsfuldt, men også et spørgsmål om hele tiden at have øje for indsamlingsmuligheder og så at sige bevidstgøre befolkningen om det vigtige i organisationens humanitære formål. Poulsen er først og fremmest praktikeren, der bestandig er til rådighed. Det er ærlig snak i bogen, at vi får at vide, at han mange gange har reproduceret en rammende bemærkning, for nu ikke at sige simpelthen stjålet den fra en anden måske mere tænksom type end han selv. Vi udenforstående tilgiver ham, at han engang imellem falder tilbage i sin gamle rolle som journalist, som da han stillede sig op på en lastbil i Østcongo, i byen Goma, som i flere omgang var i en krigszone, og fortalte tilstedeværende andre journalister hvor barsk situationen var. Hovedkvarteret i Geneve var knap så glade for denne cowboy-agtige optræden! Den meget konkret anlagte bog ripper også op i meningsdivergenserne om et i sin tid meget omdiskuteret tv-program ved navn Nødens købmænd. Spørgsmålet er, om det virkelig er så vigtig at genkalde sig alle disse trakasserier. Enhver med kendskab til nødhjælpsarbejde véd, at der ind i mellem begås gevaldige bommerter, fordi man ikke har haft tilstrækkelig viden eller er blevet mani- 19

20 puleret af en konfliktpart. Som bogen udmærket beskriver, faldt det tilbage i 1997 en del for brystet, at Røde Kors efter folkedrabet i Rwanda i nabostaten Congos lejre brødfødte såvel flygtede hutu-folkedrabsmænd som civile på stedet. (Denne holdning førte i øvrigt i sin tid til dannelsen af Læger uden Grænser. H.D.). Bogen har udmærket fokus på nogle af de seneste markante udspil fra Poulsen og hans organisation vedrørende de fanger USA har taget i Afghanistan, og hvordan det ikke giver dem minimale rettigheder, idet fangerne hverken er almindelige civile fanger eller krigsfanger. At anbringe dem i retstomt rum i folkeretten er blevet kritiseret af høj og lav i hele verden, men Røde Kors med sin årelange erfaring i behandling af krigsfanger taler med særlig vægt. Balancegangen her er ikke let, og klart nok må en Røde Kors-generalsekretær begrænse sig til de overordnede principper og ikke ryge ind i en egentlig politisk konfrontation. Journalist Maria Rørbæk fører os i sin bog På kanten helt tæt på 12 danskere, som har været udsendt til krævende opgaver i krigs- eller katastrofesituationer i udlandet. Der er ikke vældig megen refleksion i denne bog, men øjebliks- og stemningsbilleder en masse. En del af de udsendte som omfatter en læge, en diplomat, en chauffør, en FNsoldat, en krigskorrespondent m.fl. er drevet af stor rastløshed. Enkelte i denne bog har indviet journalisten i refleksioner om dette at tage ud med et humanitært formål. En psykolog fortæller, at hun og hendes mand gerne vil videregive nogle af de værdier, som de selv har: Det globale udsyn, dette at beskæftige sig med andet end det, der lige vedrører én selv. Man kan sige at formidle budskabet om at man godt kan gøre noget for andre uden nødvendigvis at få noget igen her og nu. Med beretningen om den modige danske tv-journalist Rasmus Tantholt indvies læseren i de problemer, en journalist konfronteres med under jagt på et vigtigt øjenvidne nemlig chefanklageren i den retssag, som endte med den irakiske diktator Saddam Husseins hængning! - En tidligere FN-soldat fra Kroatien har fået betydelige psykiske eftervirkninger af sit ophold i fjendeland. Hans forældre levede på livets skyggeside (alkoholisme og tidlig død), selv har han, som bogen beskriver, fået realiseret en drengedrøm ved at blive soldat. Men det har i sandhed sin pris. Da han kommer tilbage til Danmark, er han ikke den samme. Han har svært ved at falde til, men føler sig først rigtig hjemme, da han er i den situation at kunne betragte nogle Amager-huse, der er forladte og skal rives ned på grund af den kommende Øresundsbro. Da han endelig flytter tilbage til sin lejlighed, bruger han et døgn på at udtænke flugtruter. Mareridt, søvnløshed, hu- 20

21 mørsvingninger og alkoholproblemer går forud for at han får en ny kæreste og et job som autoredder. Han bruger fremdeles mange timer på noget der hedder Kammeratskabsstøtteordningen. En slags klub for hjemsendte soldater med psykiske problemer. Røde Kors-generalsekretær Jørgen Poulsen udtaler til denne bog: at man ikke i Røde Kors har nogen helte, men alligevel har de udsendte hjælpearbejdere en særlig plads i hans hjerte. Folk, der sætter deres egen sikkerhed og tryghed til side i anstrengelserne for at redde liv - eller bare gøre denne planet til et bedre sted at leve. Krigens lange mørke kølvandsstribe Sven Arvid Birkeland: Taget af tyskerne danskere i 2. Verdenskrig, 589 sider, Gyldendal Vi véd det i grunden alle sammen: Krige har mange andre ofre end dem, der såres eller ligefrem mister livet. Det kan siges at være ét af de mange budskaber i denne enestående bog, skrevet af en læge, der efter omfattende forstudier, herunder i hundredevis af interviews af krigsofre i andet og tredje led krigsefterkommere i ordets videste forstand. Ikke mindst familiemedlemmer til torturofre får i Birkelands bog mæle. Bogens titel gengiver et hyppigt anvendt udtryk fra perioden , lige som man f.eks. talte om at den og den var faldet, dvs. dræbt i krigen (mere eller mindre underforstået som helt ). Bogen spænder beundringsværdigt vidt og giver læseren en indgående forståelse for utrolig mange aspekter af den tyske besættelse af Danmark uden at give en kronologisk beskrivelse af denne. Nej, dens ærinde er at afdække besættelsens menneskelige omkostninger. Den forklarer på forbilledlig vis hvordan der var meget slør i begreberne, om man så må sige. F.eks. krævedes det efter den straffelov, der var gældende under besættelsen, at der skulle have været krigslignende tilstande for at en person kunne betegnes som landsforræder. Det betød uanset at Danmark jo ikke i egentlig forstand førte krig mod Tyskland - at nogle danske landssvigere blev straffet hårdt, at der hurtigt vedtoges straffelovsparagraffer med tilbagevirkende kraft, og modsat, at tyske krigsforbrydere, fordi de faldt ind under en krigsførende magts folkeretlige rettigheder, fik langt mildere straffe end de danske medløbere. Selv om det antal danskere, der mistede livet som følge den tyske besættelse, alt i alt kun androg ca. 870 personer, fylder denne periode enormt i dansk nutidshistorie og i danske selvforståelse i det hele taget. Men det er nok så meget dem, der overlevede eller rettere de medtagne overlevendes efterkommere, denne væsentlige bog handler om. Hvordan påvirkede det torturbødlernes eller torturofrenes familier, at de havde haft slægtninge med så forfærdende el- 21

22 ler tung en skæbne? Ind imellem mange personskildringer forsyner Birkeland os med væsentlig statistik: Fx at mænd og 644 kvinder blev dømt efter de straffelovstillæg, der kom til lige efter 1945-freden, at 76 danskere blev dødsdømt for landsforræderi, men kun 46 henrettet (resten blev benådet) og at seks tyskere blev dødsdømt, men ingen af dem henrettet. Når danske torturbødler og andre medløbere kunne opretholde deres tro på nazismen og retfærdiggøre deres grufulde handlinger havde det nok så meget at gøre med et had til kommunismen en holdning, der så at sige var deres psykologiske referenceramme uanset at Sovjetunionen efter 1941 var allieret med vestmagterne i krigen mod Hitler! Jødehadet var plantet hos dem tillige med en foragt for det borgerlige demokrati. Disse mennesker havde fået inddelt deres medmennesker i kategorier som så at sige var deres alibi for alverdens ondskab! Af de omkr mennesker, som tyskerne anholdt under Danmarks besættelse blev iflg. Birkeland omkr underkastet tortur. En del af dem har måttet døje med frygtelige mareridt lige siden. Lige som en stor del af de sadister, der gik tyskernes ærinde, intet fortrød, så er der også en del tidligere modstandsfolk, der uanset den store psykisk pris, de måtte betale for deltagelse i modstandskampen, ikke fortryder deres indsats. Birkelands bog giver mange personbeskrivelser, såvel af de kyniske stikkere som af heltemodige sabotører og en række andre, og forklarer herigennem indgående hvilke motiver, der drev nogle danskere i hver sin retning. Modstandsbevægelsen, der fra skønsmæssigt godt 9000 personer i august 1944 steg til i maj 1945, var den kraft, der ved sin sabotage af den tyske besættelsesmagt skaffede Danmark det ry, som placerede os solidt på allieret side og dermed en position blandt de stater, der grundlagde FN. Krigens helte, eventyrere og skurke Sven Ove Gade: Elefanten En biografi om Flemming Juncker, 238 sider, Gyldendal. Erik Nørgaard: Jane Horney, 245 sider, Gyldendal. Hvordan vikler man sig ud af en krig, og hvilke mennesker skaffede os så at sige freden? Det kan man bl.a. blive klog på ved at fordybe sig i Flemming Juncker ( ) - én af de skikkelser, der dengang gik gny af. Han er af de længstlevende af de store danske modstandsfolk. Hans vidtspændende skæbne er fascinerende - som forstmand, gods- og savværksejer, entreprenør i videste forstand af ordet, men i den historisk-politiske forstand selvfølgelig især som den, der opbyggede den jyske modstandsbevægelse, da Tyskland holdt Danmark besat. Og det gan- 22

23 ske uanset at han få år forinden havde overtaget et af Danmarks største godser Overgård ved Mariager. Stor var Juncker af statur og meget fyldte han også i åndelig forstand i forsamlinger og i sine skrifter: Han var kemisk og landbrugsfagligt velfunderet, fyldt med nye ideer om industridrift, og viste stor handlekraft gennem en inddæmning af et mægtigt fjordområde; iblandt var han ilter og uforsonlig. Da han i 1944 måtte flygte til London, kom han til at lede de britiske våbennedkastninger over Danmark. Selv om han mange, mange år efter måtte gå fra godset med en økonomisk øretæve, må han henregnes til en betydningsfuld skikkelse i dansk landbrug og industri og en dynamisk handlingens mand, da britisk støtte til den danske modstandskamp skulle organiseres, praktisk som finansielt. Sv. Ove Gade, der også har biograferet den fremtrædende modstandsmand Frode Jakobsen, giver et grundigt, detaljeret billede af Juncker - i sandhed en stridshingst af de sjældne. Jane Horney ( ) kan henregnes til én af 2. Verdenskrigs eventyrere. Rundet af det bedre stockholmske borgerskab med en dansk mor og en svensk far satte hun sig for i 1930 erne og 40 erne at sprænge datidens konventioner, hun var smuk og frygtløs, opsat på at forme sit liv på grundlag af de mest spændende tilbedere og elskere, hun kunne opdrive. Forfatteren og journalisten Erik Nørgaard har skrevet striber af bøger om skikkelser fra Danmarks besættelse, også en tidligere udgave af denne bog, og baserer sig nu på en del materiale fra Rigsarkivet, der først blev offentlig tilgængeligt i Horney har næppe læst om den hollandske kvindelige mesterspion Mata Hari (som blev henrettet) eller også var hun så fandenivoldsk, at hun medtog risikoen for selv at lide en voldsom død hun blev henrettet af en dansk modstandsmands kugler på Øresund i Den meget detaljerede og ikke synderligt reflekterende beskrivelse følger minutiøst den svensk-danske kvindes rejser frem og tilbage mellem Sverige, Danmark og Tyskland og refererer med forbløffende akkuratesse mange overraskende optrin, møder og andre slags tildragelser. I en periode, hvor Danmark var besat af Tyskland, måtte det kaldes opsigtsvækkende, at en ung kvinde kunne omgås tyske politikere, officerer og journalister samtidig med at hun kunne pleje omgang med danske modstandsfolk. Af bogen får man nærmest det indtryk, at hun satte sin egen dagsorden og udnyttede sin charme og skønhed til at hjælpe hvem hun nu lystede. Ind imellem skaffede hun sig ansættelse på et skib, der gik til Grønland, alene for at se denne danske besiddelse. Sine tyske forbindelser fik hun ved i en kortere periode at være gift med en norsk journalist, der var korrespondent i Berlin. 23

24 Bogen giver ikke den fulde sandhed om Jane Horney-dramaet - herunder om hun nu også var tysk agent. Det var dét, der udløste drabet på hende. Men hun opførte sig såre dumdristigt og kunne ikke undgå at give mange dét indtryk. Nørgaard står åben for henvendelser om sagen Horney, formentlig ud fra en tanke om at de mange løse ender i hendes levnedsløb givetvis i mange år frem vil give anledning til fortsat kulegravning, ikke mindst af historikere og journalister. 24

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

4. s. e. trin. I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap

4. s. e. trin. I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap I tegneserien Radiserne spørger Nuser engang Trine, hvorfor hun er blevet psykolog. Hun svarer, at det er fordi hun har talent for at se andres fejl. Hvad så med dine egne, spørger Nuser. Ja, dem har jeg

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre.

At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre. Vi står på klipper tragedien i Nice Prædiken den 17. juli 2016 i Havdrup kirke. Salmer: 726, 634, 612, 656, 660 Evangelieteksten der prædikes over er fra Matthæusevangeliet: Jesus sagde:»mange vil den

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 82 Take a walk on the wild side: KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 83 Jeg har besluttet mig for at tage imod Vibeke på den bane, hun befinder sig på. Fuldstændig åben og på hendes præmisser. Sharma Kunsang rapporterer

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere