Journalistik. Mere journalistik ind i billederne. Tema side Magasinet om. April 2002 Center for Journalistik og Efteruddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Journalistik. Mere journalistik ind i billederne. Tema side 8-13. Magasinet om. April 2002 Center for Journalistik og Efteruddannelse"

Transkript

1 Center for og Efteruddannelse Magasinet om Mere journalistik ind i billederne Tema side 8-13

2 2 3 Medarbejderne ved Center for og Efteruddannelse Lars Kabel, centerleder Peter From Jacobsen, fagmedarbejder, trykte medier Henriette Hansen, sekretær Jan Larsen, webredaktør Torben Nielsen, projektleder, fagleksikon Kirsten Sparre, fagmedarbejder, analyseprojekter Karen Tambo, uddannelseskoordinator Steen K. Rasmussen, fagmedarbejder, tv og radio Annegrete Skovbjerg, fagmedarbejder, MEDIEJURA Center for og Efteruddannelse Olof Palmes Allé 11 DK-8200 Århus N Tlf.: Fax: Hjemmeside: Redaktion: Peter From Jacobsen Design og produktion: Flemming Sørensen, Tryk: Scanprint a/s Ny bygning for fremtiden Siden 1996, da arbejdet med udviklingen og opbygningen af CFJE blev sat i gang med en ny lov om Danmarks Journalisthøjskole, har det ligget i luften, at der skal opføres en bygning til centrets fremtidige virke. I maj 2001 blev byggesagen behandlet i Finansudvalget i Folketinget, og der blev vedtaget et aktstykke, der skaffede bevillingen og igangsatte byggeriet. Bygningen blev ikke ramt af den nye regerings besparelsesrunde, så nu går byggeriet af en tilbygning til 400-gangen på Journalisthøjskolen i gang. Skolens arkitektfirma Kjær & Richter har Journalister som kilder hvorfor nu det? Diskussionen om brugen af journalister som kilder eller eksperter i tv og radio er mere levende end nogensinde. Journalister skal være tilstræbt objektive og ikke være dem, der sammenfatter og konkluderer, mener mange mediefolk. Omvendt viser flere undersøgelser, at Visuel i gang efter sommerferien CFJE har i et års tid arbejdet på udvikling af et nyt uddannelsestilbud til nyhedsgrafikere og layoutere, som ikke har den journalistiske grunduddannelse. Alt tyder nu på, at den planlagte uddannelse kommer i gang efter sommerferien Formålet med uddannelsen er at uddanne en ny type redaktionelle medarbejdere, "visuelle journalister", som ved at kombinere viden om journalistisk metode og tænkemåde med en stærk faglighed tegnet bygningen på 820 m 2, der arkitektonisk respekterer den berømte og berygtede "betonbrutalisme", men også bringer træ og andre materialer, utraditionelle lysindfald og spændende rumkonstruktioner ind i det samlede bygningskompleks. Centret får efter planerne omkring 550 m 2 af de 820 m 2, herunder et stort multimedielokale til det digitale produktionssystem for journalistik i fire medier. Den nye bygning forventes at kunne tages i brug i februar modtagerne netop efterspørger vejvisere eller guider, som kan fragte dem sikkert gennem informationsjunglen. CFJE er her i foråret gået i gang med et analysearbejde, som har til formål at sætte lup på brugen af journalister som kilder og eksperter. Undersøgelsen vil blandt andet forsøge at dokumentere omfanget - også set i lyset af den historiske udvikling på området. Desuden vil analysen omfatte argumenter for og imod denne praksis, og endelig skal det hele munde ud i en form for karakteristik af journalisters roller som kilder og eksperter i radio og tv. Resultatet af analysearbejdet ventes offentliggjort i løbet af efteråret på det visuelle område kan tilføre det redaktionelle arbejde unikke kompetencer. Målet er, at deltagerne ikke alene skal kunne integrere de journalistiske arbejdsmetoder i det visuelle arbejde, men også bliver i stand til at arbejde selvstændigt i forskellige led i den journalistiske proces fra idéudvikling over research til redigering og præsentation. Kontakt fagmedarbejder Peter From Jacobsen, CFJE, for yderligere informationer om uddannelsen. Politi og journalister hvem presser hvem? Hvordan bruger journalister politiet og omvendt? Politiet er kilde til rigtig mange historier i medierne, men det er en kilde med en speciel status, der giver særlige muligheder for at påvirke befolkningens opfattelse af såvel kriminalitet som politiets egen rolle i opklaringen af forbrydelser. Ny rapport om journalistik-forskning "Forskningen og dens resultater" er en kortlægning af den danske forskning og analyse af journalistik og medier i perioden Centerleder Lars Kabel ved Center for og Efteruddannelse har skrevet rapporten på opdrag af Danske Dagblades Forening og gennemgår heri forskningens vigtigste resultater og pointer. De er samlet i ni tværgående temaer, der er vigtige for perioden. Forskningens vigtigste temaer og pointer beskrives i sammenhæng med de forandringer, der i denne tid ændrer bladhusene og radio- og tv-stationerne til nye mediehuse, der producerer til to, tre eller fire medier. 58 bøger, rapporter og tidsskrifter er udvalgt som relevante i perioden. Alle 58 værker handler om journalistik eller medieforhold, som direkte har relation til det daglige redaktionelle arbejde, og herfra hentes forskningsresultater og pointer, som bliver formidlet i en ny tværgående sammenhæng. "Forskningen og dens resultater" er udgivet af Danske Dagblades Forening som sidste del af projektet "Pressen i demokratiet - demokratiet i pressen", der i efteråret 2001 har udgivet en række debatskrifter om medier og demokrati. Rapporten er på 63 sider og kan gratis downloades på CFJE online. Politi møder presse i forbindelse med afsløringen af en række livsfarlige brevbomber i Fra venstre chefkriminalinspektør Per Larsen og kriminalinspektør Kurt Jensen. Foto: Jakob Dall /Nordfoto Kilderelationen mellem politi og journalister er emnet for et nyt analyseprojekt på CFJE. Udover at beskrive de bestræbelser, som politiet netop i disse år udfolder for at professionalisere sit presse- og informationsarbejde, vil projektet gennem indholdsanalyse og interviews med journalister afdække, hvordan journalister agerer i det daglige samarbejde med politiet, og kritisk analysere hvordan politiet bruges som kilde i de produkter, som journalisterne laver. Projektet skal være færdigt til sommer. Fotojournalistik CFJE sætter fokus på dansk fotojournalistik. I dette nummer og på Forsidefoto: Morten Fauerby

3 4 5 Sammensæt din egen diplomuddannelse Syddansk Universitet og CFJE udvikler ny kompetencegivende efteruddannelse Tekst: Karen Tambo Tegning og grafik: Jens Nex Institut for ved Syddansk Universitet og CFJE ved Danmarks Journalisthøjskole er gået i samarbejde om udvikling og opbygning af en ny journalistisk diplomuddannelse. Uddannelsen er opdelt i fem forskellige faglinjer, og du kan inden for den enkelte faglinje vælge mellem en række moduler og i høj grad sammensætte din egen akademisk funderede diplomuddannelse og gennemføre den, sideløbende med at du passer dit daglige arbejde med journalistik eller kommunikation. Det nye er desuden, at diplomuddannelsen og de enkelte moduler bliver vurderet efter et fælleseuropæisk pointsystem, der gør det lettere at få anerkendt udenlandske kurser og studieophold som en del af diplomuddannelsen i Danmark. Pointgivende moduler Omvendt har en diplomuddannelse eller dele af den værdi i forhold til videre studier i ind- og udland. De point, du opnår ved at bestå moduler under den faglinjeopdelte diplomuddannelse, kan du bringe med ud i verden, hvis du for eksempel ønsker at gennemføre en uddannelse på samme niveau ved et udenlandsk universitet. CFJE har i de senere år udbudt en række forskellige diplomkurser, senest i netjournalistik, redaktionel mellemledelse og global journalistik. Vil bygge bro Fremover bliver det muligt at gennemføre en diplomuddannelse, som et sammenhængende forløb, det som minimum vil tage to år at gennemføre. Man kan også tage en pause ind imellem de enkelte moduler og bruge op til seks år på at gennemføre uddannelsen. Diplomuddannelsens vision er at bygge bro mellem forskningsbaseret viden og journalistisk metode. Som studerende kommer du til at arbejde analytisk på en måde, der skal gøre dig i stand til at vurdere dit arbejde i sammenhæng med den generelle medieudvikling. Studiet er tilrettelagt med udgangspunkt i faglig viden, som ikke nødvendigvis bekræfter, men udfordrer den velkendte praksis. Uddannelsen henvender sig både til journalistuddannede og til ansatte i mediebranchen uden en journalistisk grunduddannelse. Studiet er også for folk, som arbejder med kommunikation og informationsjournalistik. Fælles for alle er, at ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring. I gang i september I september begynder diplomuddannelsens to første faglinjer. Du kan til- melde dig obligatoriske moduler på faglinjen Den digitale journalistik og på Kommunikation og informationsjournalistik. På sigt vil alle fem faglinjer blive udbudt. Ud over de obligatoriske moduler udbydes valgfrie kurser inden for emnerne: Fortællende journalistik, Danske virksomheder i det globale videnssamfund, Undersøgende journalistik og kens filosofi. Nogle af kurserne bliver afholdt i foråret Opbygning Diplomuddannelsens omfang svarer til 1 års fuldtidsstudier (60 ECTSpoint), men den er tilrettelagt på deltid, så man kan passe et arbejde ved siden af. Studiet er opdelt i moduler, der hver især fungerer som afsluttede helheder. Du kan vælge enten kun at tage enkelte kurser eller at gennemføre hele uddannelsen. Ønsker du at tage hele uddannelsen, skal du bestå to obligatoriske faglinie-specifikke moduler, et antal valgfrie moduler og et afgangsprojekt, der afslutter studiet. Det er de to obligatoriske moduler, der udgør kernefagligheden i uddannelsen. Rækkefølgen af modulerne er frivillig, bortset fra at de to obligatoriske moduler plus valgfrie fag skal være bestået, inden man begynder på afgangsprojektet. Pointsystemet ECTS ECTS (European Credit Transfer System) er en værdi, der tillægges de enkelte moduler i en uddannelse. ECTS-point er således en måleenhed for den arbejdsindsats, som den studerende skal yde for at gennemføre et modul. En hel diplomuddannelse udgør eksempelvis 60 ECTS-point. Et modul på 15 ECTSpoint svarer til en arbejdsindsats på et semesters halvtidsstudier. ECTS er et fælleseuropæisk pointsystem, der som nævnt gør det lettere at meritoverføre og få anerkendt dele af uddannelser i udlandet. Systemet er obligatorisk på alle videregående uddannelser, og hensigten er, at man både på nationalt og internationalt plan har lettere adgang til at sammensætte sin egen uddannelse. En del af diplomuddannelsens point kan du hente hjem ved at bestå et godkendt forløb på et andet universitet. Arbejdsform Undervisnings- og arbejdsformerne vil være meget afvekslende: Traditionelle forelæsninger og øvelser på visse moduler, case- og gruppearbejde på andre. Nogle forløb vil være netbaserede og lægge op til selvstudium. Fælles for undervisningen på uddannelsen er, at den er tilrettelagt for voksne og inddrager de studerendes erhvervserfaring og arbejdssituation. Praktiske oplysninger De fem faglinjer Du kan vælge mellem fem forskellige faglinjer, der hver især fokuserer på et område inden for journalistikken. Den digitale journalistik Kommunikation og informationsjournalistik Genrer, research og fortælleformer Stofområdernes form og indhold Redigering og ledelse. Priser Priserne på de enkelte kurser varierer alt efter længde og omfang. Deltagergebyret vil svinge mellem kr. og kr. Prisen for den samlede uddannelse er kr. Optagelse Du bliver optaget på uddannelsen gennem ansøgning til et af diplommodulerne. Samtidig med at du bliver optaget på det første kursus, får du et studiekort, der gælder hele uddannelsen. Ansøgningsskemaet kan printes ud fra uddannelsens hjemmeside eller bestilles hos CFJE eller Syddansk Universitet i Odense. Den udfyldte ansøgning sendes til en af de to institutioner. Ansøgningsfrist er fredag den 31. maj Kontakt Spørgsmål om uddannelsen kan stilles til uddannelseskoordinator Karen Tambo, CFJE, på tlf , eller studieleder Charlotte Wien, Institut for, på tlf , sdu.dk.

4 6 7 Uddannelse til flerfunktionalitet En ny CFJE-undersøgelse beskriver, hvad mediearbejdere skal kunne Af Lars Kabel Foto: Morten Fauerby Medieintegration. Multimedier. Flerfunktionalitet. Kompetenceudvikling. Alle er de abstraktioner, der samtidig er helt enkle og præcise begreber for noget af det væsentligste, der sker inden for journalistik og medier i disse år. Det gælder i Danmark som i andre lande. På opdrag fra Dansk Journalistforbund har CFJE netop gennemført en større kortlægning af mediekonvergens, flerfunktionalitet og de funktioner, færdigheder og kvalifikationer, der udspringer af mediernes sammensmeltning. Rapporten har titlen Flerfunktionalitet og mediekonvergens. Udgangspunktet for CFJE's arbejde med disse områder er, at vi opfatter CFJE's medielaboratorium for journalistik i fire medier er nu udbygget og danner rammen om uddannelsesaktivitet. Midt i marts var fotografer fra Nordjyske Stiftstidende på kursus i videoredigering. På billedet ses Peter Broen (tv) og Bent Jakobsen samt underviser Annegrete Skovbjerg, CFJE. mediekonvergens som et vilkår. En kendsgerning. I de nuværende videns- og netværkssamfund er konvergensen en vældig stærk teknologisk og økonomisk forandringskraft. De mange sammensmeltningsprocesser, der hele tiden foregår inden for alle brancher og fag, kan ikke holdes tilbage. Som enkeltperson eller virksomhed kan man da godt være imod for eksempel multimedier og medieintegration. Det er bare dumt. Man er bedst tjent ved at tilpasse sig konvergensen som et vilkår og offensivt søge de nye muligheder i den. Således også de danske journalister, pressefotografer og andre typer af mediearbejdere, der i disse år er underlagt denne udvikling. Flerfunktionelle journalister De færreste danske mediearbejdere vil dog blive egentlige multimediejournalister i så mange år fremover, som det tjener noget formål at se. Det er der få, der har lyst til, og det har medievirksomhederne heller ikke brug for i særligt stort omfang. Til gengæld viser undersøgelser i Danmark, Schweiz og USA, at medieudviklingen vil skabe betydelig efterspørgsel efter, hvad man kan kalde flerfunktionelle journalister, der har et speciale enten i et stofområde eller en funktion rettet mod én udgivelsesform, men som også kan producere artikler eller indslag til to eller tre medier. På redaktionerne er der også behov for mediearbejdere, der sammenhængende kan arbejde med flere dele af det digitaliserede grundstof i den journalistiske arbejdsproces: Tekst, foto, lyd, video og grafik. Nogle gange i en integreret arbejdsproces. Andre gange i forlængelse af hinanden. Nye færdigheder For mange mediearbejderes vedkommende betyder det, at de vil skulle tilegne sig færdigheder og kvalifikationer fra andre fagområder på et grundlæggende niveau. For en video-fotograferende journalist består en modernisering af ens kvalifikationer i at lære sig basale teknikker inden for billedforståelse, kamerabetjening med mere. For en stofområdemedarbejder, for eksempel en politisk reporter, der går direkte på i tv, kan det handle om at få skærmtræning og hjælp til sprog og formuleringer, der fungerer i radio og tv. For en grafiker eller vizualizer kan det være en kortere videreuddannelse i grundlæggende journalistik, der sætter grafikeren i stand til bedre at arbejde integreret med i den journalistiske produktion. For en skrivende dagbladsjournalist, der leverer til mediehusets webavis og bidrager aktivt til planlægningen af temaer og de multi-lineære historier, kan det handle om efteruddannelse i netjournalistik og hypertekstprincippet. Pointen er, at den form for modernisering og opgradering af professionelle færdigheder, der skal til for at gøre en specialiseret medarbejder til én af de flerfuktionelle, ofte er ret grundlæggende. Nye uddannelsesinitiativer fra CFJE I tilknytning til CFJE s nye produktionssystem for journalistik til fire medier vil der i 2002 og fremover blive udviklet og udbudt flere nye efteruddannelsesinitiativer, der kan støtte udviklingen i Danmark hen mod flerfunktionalitet og medieintegration. Undervisningens indhold og form vil blandt andet bygge på pointerne fra den nye undersøgelse. CFJE s undervisningsindsats er begyndt med kursusaktivitet for journalister og pressefotografer i videooptagelse og tv-redigering på systemet Fast Purple. På CFJE online vil det fremover være beskrevet, hvordan udviklingsog uddannelsesarbejdet forløber. Her vil der også være tilbud om kurser og samarbejdsprojekter, som både enkeltpersoner, teams og hele redaktioner kan deltage i og bidrage til. Rapporten Flerfunktionalitet og mediekonvergens kan downloades gratis fra CFJE's hjemmeside, Snart et år i Frederikshavn CFJE har siden juni sidste år været engageret i et udviklingsprojekt på Nordjyske Mediers redaktion i Frederikshavn, hvor de redaktionelle medarbejdere nu producerer til fem forskellige medier: Dagblad, radio, tv, internet og distriktsavis. Her i foråret gennemfører CFJE en ny kursusrække for medarbejderne, og til maj skal centret for Nordjyske Medier evaluere integrationsprocessens første halve år. Denne evaluering vil også foreligge i en version, der bliver tilgængelig for offentligheden. I løbet af vinteren har CFJE yderligere gennemført et lederudviklingsforløb for Nordjyske Mediers områdechefredaktører og redaktionschefer, hvor fokus ligeledes har været på integration af medier. Bøger fra DEN GLADE JOURNALISTIK På baggrund af analyser af kendthedsjournalistik i danske ugeblade, dagblade og tv-aviser beskriver bogen et kendthedens univers befolket af royale superstars, ikoner, halvnøgne skuespillere og semikendte fra tv s realityprogrammer. Bogen fortæller også, hvordan journalister, fotografer og redaktører agerer i dette kendthedens univers. Hvordan de indsamler og formidler historier, hvor grænserne går, og hvad spillereglerne er for den form for journalistik. Forfattere: Kirsten Sparre og Lars Kabel Pris: kr. 248,- POLITISK JOURNALISTIK Bogen beskriver, hvordan den politiske journalistik er blevet selvstændiggjort fra partier, stat og andre typer af politisk kontrol og nu er ved at skabe egne kriterier for relevans og kvalitet. Forfattere: Ove K. Pedersen, Peter Kjær, Anders Esmark, Maja Horst og Erik Meier Carlsen. Pris: kr. 248,- MAGT OG FORTÆLLING 10 forskere og praktikere kommer med aktuelle bud på den politiske journalistiks status efter partipressens fald og liberaliseringen af de elektroniske medier. Redaktion: Erik Meier Carlsen, Peter Kjær og Ove K. Pedersen Pris: kr. 98,- VERDEN PÅ TILBUD Bogen kortlægger den aktuelle udenrigsdækning, den sætter ord på udenrigsjournalistikkens arbejdsmetoder, den rejser spørgsmål og formulerer udfordringer. Forfattere: Hans-Henrik Holm, Lars Kabel, Torben Kitaj, Lars Møller og Flemming Ytzen. Pris: kr. 198,- NYE NYHEDER Om nyhedsjournalistik og nyhedsdækning i rivende udvikling i dagblade, radio, tv og online. Bidragydere er 34 anerkendte danske journalister, pressefotografer og uddannelses-arbejdere. Redaktion: Lars Kabel Pris: kr. 198,- Bøgerne er udgivet på Forlaget Ajour, Danmarks Journalisthøjskole, Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N. De tilsendes portofrit med faktura og girokort. Bestil på CFJE online:

5 8 9 God fotojournalistik på Fyens Stiftstidende Pressefotograf Jørgen Hansen: Som fotograf på en regionalavis er man med til at dække både de store nyhedshistorier og de nære, som handler om lokaljournalistik. Billedet fra Giersings Realskole er den sidste kategori. Skolen, der er en af Odenses ældste privatskoler, skulle holde indvielse på en 750 kvm tilbygning i glas og stål. I stedet for at møde op til den officielle indvielse og lave et opstillet billede, hvor bygherren og arkitekten kigger ind i kameraet, valgte vi at tage ud på skolen nogle timer forinden og lave et billede, som tog udgangspunkt i børnene ved den nye bygning. Vi synes, at billedet er et godt eksempel på at have en idé og så være utrolig heldig. CFJE går i dybden med fotojournalistik Foto: Jørgen Hansen Center for og Efteruddannelse vil i det næste års tid prioritere fotojournalistikken højt. Målet er at udforske denne journalistiske disciplin og de arbejdsmetoder og tænkemåder, der ligger bag. Centrale spørgsmål, vi vil søge svar på i den forbindelse, er: Hvordan defineres de fotojournalistiske genrer, og hvilke konventioner, opfattelser og tænkemåder er forbundet med dem? Hvordan påvirkes fotojournalistikken af formmæssige og indholdsmæssige tendenser og udviklingstræk? Hvordan har opfattelsen af pressefotoets funktion i forhold til blandt andet "objektivitet" og beskrivelse af virkeligheden udviklet sig over tid hos henholdsvis modtagerne (læserne) og afsenderne (journalister, fotografer og redaktører)? Ved hjælp af undersøgelser, analysearbejde og dialog med mediebranchens aktører vil vi forsøge at finde frem til mulige svar på disse og andre centrale spørgsmål. Som en del af arbejdet med fotojournalistikken vil vi også bede nøglepersoner i fotojournalistikken, blandt andet fotografer, billedredaktører og medieforskere, om at skrive om fotojournalistiske emner. De første artikler vil blive offentliggjort på CFJE onlines Vidensbase i løbet af foråret. Ud af mørkekammeret ind på redaktionen Tekst: Peter From Jacobsen Der er ikke længere en praktisk årsag til, at fotoafdelingerne er gemt væk i det bageste hjørne af redaktionen. I den digitale tidsalder er mørkekammeret og kemikalierne blevet overflødige, og mediehusene har mulighed for at få fotograferne med deres viden og visuelle ideer ind på redaktionen. Mange medier kæmper med at realisere det visuelle potentiale, fotografer og grafikere ligger inde med. Billeder og andre visuelle elementer har generelt fået en mere fremtrædende placering i den redaktionelle bevidsthed på dagbladene, end det var tilfældet for 10 år siden. Eksempelvis deltager billedredaktører eller fotografer i dag ofte i redaktionsmøderne. Sådan har det bestemt ikke altid været. Fotoafdelingerne er mange steder kommet tættere på "magtens centrum" i redaktionerne dér hvor Fotojournalistikken bliver bremset i sin udvikling de første streger slås og de endelige beslutninger træffes. Fra pressefotograf til fotojournalist En tilsvarende udvikling har der været i fotografernes rolle og selvforståelse. Tag bare betegnelsen pressefotograf, der beskriver den klassiske fotografrolle: Opgaven består her typisk i at levere nøgternt registrerende billeder, der er karakteriseret ved en enkel æstetik. Enkle og hurtige at læse. Typisk illustrationer til de skrevne ord. Mange fotografer opfatter i dag snarere sig selv som fotojournalister. Personligt fortællende reportagefotografer, som i højere grad end tidligere er involveret i den redaktionelle proces. At der generelt på redaktionerne er kommet en større bevidsthed om både billedernes æstetiske dimension og journalistiske indhold er uden for diskussion. Og fotografernes faglige niveau må betegnes som tilsvarende højt. Eksemplerne på vellykket fotojournalistik kan iagttages stort set hver eneste dag i dagbladene. Alligevel findes der en række begrænsninger for en videre udvikling af fotojournalistikken i Danmark. Læs på næste opslag: Fire barrierer for videreudvikling af fotojournalistikken i Danmark

6 10 11 Foto: Preben Madsen Læserne vil overraskes og så måske alligevel helst ikke Medierne ikke mindst dagbladene er præget af en grundlæggende stilistisk og ideologisk konformitet, der ifølge den britiske journalistikforsker John Taylor er vigtig, når det gælder den fortsatte appel hos det brede publikum. Det gælder især billederne. Udviklingen i fotojournalistikken ligger i spænd mellem på den ene side konventionerne og læsernes forventninger til, hvordan virkeligheden beskrives det såkaldt objektive pressefoto og på den anden side de nødvendige brud med det konforme. Det forventede. Klichéerne. Vi véd, at læserne gerne vil overraskes og alligevel føler sig mest Mangel på sprog og begreber Fotojournalistik er et meget praktisk fag. Masser af fotografer reflekterer mindst lige så meget over deres arbejde, og hvad der kommer ud af det, som skrivende journalister gør med deres arbejde. Men diskussioner og overvejelser om billedernes rolle og placering i journalistikken har generelt svært ved at komme til udtryk på redaktionerne. Der hersker blandt journalister, redaktionssekretærer og fotografer ofte vidt forskellige opfattelser God fotojournalistik på Viborg Stifts Folkeblad Chefredaktør Lars Norup: Der er ingen regel uden undtagelse, men som hovedregel mener jeg, at journalistik og dermed også pressefoto handler om 95 procent håndværk og 5 procent kunst. Nogle gange er der på dagbladene en overdreven trang til at være»kunstnere«. Dermed er også sagt, at jeg sjældent synes om billeder af folk, der er fotograferet bagfra. Mennesket skal i centrum, og skal kunne ses på billeder. Et eksempel er billedet af familien, der er stærkt generet af lugt fra nabovirksomheden. Man kan se røgen drive ind over familiens hus. Det siger sig selv, at der er noget at tale om i lokalsamfundet. Avisen sætter dagsordenen, og billedet fortæller mere end mange ord. af, hvad billedernes rolle er i journalistikken, og det er ikke usædvanligt, at de forskellige grupper snakker forbi hinanden. En gennemgang af den daglige efterkritik på en række dagblade viser, at billederne nok bliver nævnt, men som regel i en ret overfladisk form uden faglig argumentation i forhold til billedernes form og indhold. En forklaring kan være, at der ganske simpelt ikke eksisterer et generelt sprog og en begrebsdannelse, som kan bruges til at tage fotojournalistikken under kvalificeret behandling. Derfor kan diskussionerne om kvalitet og indhold i fotojournalistikken indimellem opleves som lidt diffus. Et godt eksempel har været debatten om etiske grænser i fotojournalistikken, altså spørgsmål om arrangerede billeder, objektivitet og virkelighedsbeskrivelse. Blandt andre Morgenavisen Jyllands-Postens billedredaktør Jens-Kristian Søgaard har efterlyst en mere præcis definition af de fotojournalistiske genrer ud fra det synspunkt, at der nødvendigvis må være forskel på, hvad fotografen kan tillade sig at bruge af virkemidler i en trygge i velkendte beskrivelser af verden. Et stigende antal mediers kamp om den samme mængde opmærksomhed fører logisk til, at der tages skrappere visuelle midler i brug på redaktionerne. Først og fremmest mere provokerende og iøjnefaldende billeder. Men det sker kun i enkelte sammenhænge. Generelt er redaktionerne yderst forsigtige med at bryde konventionerne. Medieforsker Bruno Ingemann, Roskilde Universitetscenter, mener at have dokumenteret, at medieforbrugerne i visse tilfælde er klar til at acceptere visse former for billedmanipulationer. Han taler for, at aviserne anvender mange forskellige slags billeder. Ikke kun éndimensionale registrerende "vi-var-her-billeder", men også billeder med flere betydningslag, iscenesatte og manipulerede billeder, der kan sætte læserens fantasi i sving og skabe medleven og engagement. Det er klart, at nyhedsmedierne fortsat vil være tilbageholdende på det område. Troværdigheden hos læserne er altafgørende. Men en tydelig billedpolitik, der gør det klart, hvilke typer af billeder, det pågældende medie satser på, kunne måske i højere grad, end det er tilfældet i dag, blive de rammer, som fotojournalistikken kunne udvikle sig inden for. illustration til en forbrugerartikel om kødkvalitet og i en fotoreportage fra en aktuel begivenhed. Der er forskel på, hvad formålet med billedet er. I visse sammenhænge skal det dokumentere virkeligheden så objektivt og "sandt", som det nu er muligt. I andre sammenhænge kan der være grunde til at foretrække en fotomæssig konstruktion. Vanskelighederne opstår, når ingen præcist har gjort sig klart, hvad formålet med billedet er, og hvilke virkemidler man i den givne situation har til rådighed. Fire barrierer for videreudvikling af fotojournalistikken Den iscenesatte journalistik Fotojournalistikken er på godt og ondt påvirket af de samme udviklingstræk, der kendetegner journalistikken i det hele taget. Når historier forhandles med erhvervslivets PR-agenter og politiske partiers spindoktorer, må fotograferne i høj grad skaffe deres billeder hjem på arrangerede fotosessions eller ved hjælp af anden form for aftalt spil. Læs mere om den iscenesatte journalistik på CFJE online: fotojournalistik. "Vi har tabt til journalisterne" I reklamebranchen er samspillet mellem tekst og billeder en helt naturlig ting. I journalistikken er dette samspil ofte baseret på både held og hårdt arbejde. Både talent og god vilje kan være til stede i rigelige mængder, men strukturen kan være en barriere. De fleste medier har valgt at bevare selvstændige fotoafdelinger, der skal servicere hele redaktionen med billeder. Blandt andre Århus Stiftstidende, Sjællandske Dagblade og Fyens Stiftstidende har høstet positive erfaringer med at knytte fotografer direkte til enkelte afdelinger af redaktionen. Bedre idéudvikling, God fotojournalistik på Morgenavisen Jyllands-Posten Billedredaktør Jens-Kristian Søgaard: Sten Wrems billede af den 96- årige Lise Sieverts er et skoleeksempel på et godt pressefotografi. Det formidler den journalistiske historie om hjemmehjælperen Morad Hijji, som til fruens store tilfredshed passer hende. Hans omsorg for hende skildres fint i den imødekommende gestus. Billedets komposition er lige så klassisk som stuens inventar. Øjet bliver ikke træt af at vandre rundt og finde de fine detaljer, som fortæller om Lise Siverts baggrund og miljø. Her er himmelseng, guldaldermalerier, bornholmerur, klassisk tapet, og så videre. Men her er også detaljer, som fortæller om et svigtende helbred: Rullestol, toiletmøbel, stabler med linned. Form og indhold går kort sagt op i en højere enhed. Når det sker, skabes fremragende fotojournalistik. tættere samspil mellem skrivende, fotograferende og redigerende. Mere interessante historier og bedre fotojournalistik. Alligevel vælger de fleste af forskellige årsager at beholde den centrale model. Det kan være svært for fotograferne at involvere sig dybt i løsningen af alle dagens opgaver, der typisk vil gå i vidt forskellige retninger. Fotoafdelingen bliver derfor let reduceret til et serviceorgan, der løser opgaver, andre har stillet. For sent ind og for tidligt ud. Den kreative magt ligger et andet sted. Det kan resultere i en kollektiv nederlagsstemning i fotografkredse. For eksempel var følgende bemærkning på den seneste konference om fotojournalistik i november sidste år sigende for stemningen: "Vi har tabt til journalisterne. Vi leverer blot illustrationer til historier, der allerede ligger i faste rammer". "Det falder tilbage på os selv. Vi må ud af røret noget før og selv gå ind og påvirke og komme med nogle ideer", lød et af svarene ved den lejlighed. Et andet svar kunne lyde, at mange af disse fotobestillinger sendes afsted til servicekontoret for fotojournalistik, uden at journalister eller redaktionssekretærer har gjort sig dybere overvejelser om idé og formål. I et forsøg på at bremse upræcise billedbestillinger i opløbet indfører Ekstra Bladet nu nye billedbestillingsformularer, hvor man skal oplyse om de tanker, der ligger til grund for bestillingen, fortæller avisens billedredaktør Jan Unger. Hvad skal et billede gøre godt for i den givne situation? Vil det have nogen nyhedsværdi? Vil det have en visuel betydning? Eller måske fotografressourcerne burde sendes i helt andre retninger. Mere om fotojournalistik Læs mere om fotojournalistik og se flere fine eksempler fra dagbladene på internetadressen fotojournalistik. Foto: Sten Wrem

7 12 13 Fotojournalistik et moderne og ofte misvisende udtryk Kun en spøgefugl tør i dag spå om avisernes fremtid. Nytænkning må der til, men husk respekten for kvalitet og håndværk, skriver fotochef Per Folkver, Politiken Eksempel på fotojournalistik, når den efter Per Folkvers mening er bedst: Udspring på badeanstalten Helgoland. Billedet er taget i Foto: Holger Damgaard Af Per Folkver Teknik alene gør det ikke. De bedste billeder tages med indersiden af hovedet. Billedet er taget i januar 2001 i Nuuk, Grønland. Foto: Niels Hougaard At arbejde på en avis er at være på prøve dagligt. Bag én ligger gårsdagens præstation, sidste års produktion, for ikke at tale om det sidste hundrede års produktion. Kort sagt, så er bagagen fuld af historie og viden om, hvordan man skruer en avis sammen. Og historie er godt at have og godt at huske på, men kan i sig selv ikke producere aviser. Nutiden for ikke at tale om fremtiden er så ganske anderledes end den fortid, der for avisernes vedkommende i mange år så ud til at være statisk. Det er som bekendt slut. Kun en spøgefugl tør i dag spå om avisernes fremtid. Mange har bud på det, men de seneste år har med al tydelighed vist, at forudsigelser ikke er lette at få til at holde. Vores udgangspunkt er en opsparet viden og ekspertise, men dagligdagen kræver evne og vilje til at tænke anderledes. Svaret på spørgsmålet om, hvor anderledes der skal tænkes og handles, kan tage udgangspunkt i en analyse af de behov, som (man tror) læserne har, og de muligheder den økonomiske bundlinje giver. Har fotojournalistik en fremtid, lyder spørgsmålet. Har Ordet, kunne jeg replicere. Svaret er entydigt et ja, men begrundelserne afhænger af, hvor man befinder sig. For overvejelserne på JydskeVestkystens lokalredaktion i Tarm eller en hvilken som helst anden provinsavis er ikke de samme som i redaktionslokalet på Politiken på Rådhuspladsen i København. Det skyldes det enkle faktum, at selv om Politiken også primært udkommer i sit nærområde, så har den ikke samme forpligtigelse over for områdets beboere, som Jydske- Vestkysten har. I Tarm vil man simpelthen se sig selv i avisen. Til fastelavn, høstfest og juleoptog. På Politiken forventer læserne ikke, at de skal se et billede, hvor de står og klapper ad julemanden, der kører igennem gågaden i hestetrukken slæde. På Politiken har vi frihed til at beskrive situationer og fortælle om mennesker, uden det snærende bånd det er at skulle præstere et dagligt billede fra Lyngby Storcenter. Om man kan lide den situation eller ej, så er det kravet, der styrer det, der med et moderne og ofte misvisende ord kaldes for Fotojournalistik. Hånen og disrespekten Oftest er det slet og ret gedigent udført håndværk, benævnt Pressefotografi, og kun i de højtidsstemte helligdagsaviser med for mange sider, der skal fyldes, lykkes det periodisk at fabrikere gedigen, fortællende og medlevende Fotojournalistik. Det har sin forklaring i, at man som arbejdsgiver ikke kerer sig om kvalitet, men udelukkende om kvantitet. Skam få de redaktører, og tillidsrepræsentanterne kan lige så godt komme med i gryden, for de har svigtet deres medlemmer. Men altså: Når en fotograf i det jyske skal løse 12 opgaver, køre 248 kilometer i sin bil og samme dag aflevere alle billederne, så må det jo gå galt. Så hvorfor ikke lige så godt sætte journalisterne til at fotografere? Og her er det så, at disrespekten og hånen stikker sit grimme, arrede og ildelugtende fjæs frem. Væk er forståelsen for, at FOTOGRAFI er et håndværk, som det tager år at lære. Væk er interessen i, at det gode FOTOGRAFI fortæller en HISTORIE, og væk er respekten for de mennesker, der har brugt år på at lære håndværket. De kaldes for øvrigt Fotografer, og de tager altid deres mobiltelefon, og i almindeligt sprogbrug tilhører de altid en Journalist. Jeg siger velbekomme. Der skal være en grund De mennesker, der siger, at det er tidens gang, og at udviklingen ikke lader sig stoppe, bør man knytte tæt til sig, for de er farlige. Vores mål, uanset på hvilken adresse vi arbejder, må være at forfine vores udtryk og at kæmpe for kvalitet. I ordet som i billedet. Det er nødvendigt at tænke nye tanker og afprøve andre måder at arbejde på, men det må ske med respekt for den kvalitet, det har taget år at opnå, og som enhver læser har krav på. Læserne er kloge og kan godt skelne imellem godt og skidt. For øvrigt mener jeg, at alle, der er med til at udgive aviser, har et pædagogisk ansvar. Vi har adgang til folks stuer og hoveder, og det forpligter ganske enkelt. På Politiken diskuterer vi dagligt teknik. Det digitale fotografi er kommet for at blive og er et langt stykke ad vejen et utrolig godt redskab. Specielt på en avis med deadlines hængende over hovedet. Der skal naturligvis diskuteres teknik, men teknik har jo aldrig af sig selv skabt et fotografi. Derfor er det helt afgørende, at alle, der beskæftiger sig med billederne i avisen, åbent og konstruktivt diskuterer: Hvorfor, Hvorfor og atter Hvorfor. Hvorfor skal dette billede i avisen? Dernæst kommer Hvordan, Hvornår, Hvem. Logistik i alle ender og kanter. Det er med ordene som med billederne i avisen: Der skal være en grund til, at de er der. Per Folkver er fotochef på Politiken Juridisk førstehjælp til fotografer Fotojournalister og andre med interessere i love og regler om fotografering kan nu hente direkte hjælp på CFJE online. Mediejura, der er en database på adressen er udvidet med et nyt emne: Fotografering og billeder. Her finder du svar på typiske spørgsmål om juridiske problemstillinger: Hvor er det lovligt at tage billeder? Hvornår skal man indhente samtykke fra de personer, man fotograferer? Til alle svarene er der links til de paragraffer i lovgivningen, der er relevante for emnet. Der er desuden adgang til en række afgørelser fra domstolene og Pressenævnet, der handler om fotografering. Mediejura går i dybden med nogle særlige områder inden for fotografering: Fotografering i retten, skjult kamera og overvågning er nogle af de emner, der findes informationer om. Senere på foråret kan du også finde svar på spørgsmål om ophavsret. Sådan finder du vej: Gå ind på adressen hvor du har direkte adgang til Mediejura. I emneoversigten på Mediejuras forside finder du "fotografering og billeder". Det er blot ét af 11 emner, der nu findes i databasen. Til efteråret vil Mediejura rumme i alt 19 emner.

8 14 15 Fem måneder bag computeren Uddannelse via internet blev en både barsk og udbytterig oplevelse Af Ulrik Sass Foto: Heidi Lundsgaard Den skulle være god nok. Et eller andet sted derinde i hjernebarken, i mylderet af neuroner, gemmer der sig en lille konge. Det er din opgave at befri ham få ham til at folde sig ud. I hvert fald hvis du vil gøre dig som fortæller. For her handler det om at være konge - konge i eget hus. Konge i din egen fortælling. Ja, det lød vældigt inspirerende, da vi 15 deltagere på netlæringskurset "Fortællingen i journalistikken" mødtes første gang i et trist klasselokale på "efteruddannelsen" i Århus. Men for flere i flokken af mere eller mindre indadvendte skribenter var det lidt voldsomt pludselig at stå ansigt til ansigt med en rigtig levende fortæller, som ud over konger også talte om at "føle efter i maven" og den slags luftige begreber. Men så fik vi da noget at snakke om, og det var måske ikke så ringe endda. For det var første skridt på vejen til at lære hinanden bedre at kende. Normalt er der meget stort frafald på kurser, hvor deltagerne kun mødes via internettet. Det hele bliver let meget upersonligt, og der er ikke andre end dig selv til at komme med opmuntrende ord, hvis det ikke rigtig kører. Det skulle være anderledes her. Vi fik lagt nogle gode gammeldags, fysiske møder ind i forløbet og fik på den måde skabt en form for fællesskab, som holdt perioden ud. Så af de 15, som begyndte, hængte de fleste på det meste af tiden, og otte fik afleveret den afsluttende eksamens-opgave. Hvem sidder dér bag skærmen? Vi blev inddelt i grupper, og kunne så hver tirsdag klikke os ind på ugens studiebrev. Hver uge bød på nye opgaver, og det blev ret hurtigt klart, at det i gruppen var nødvendigt at vælge en benhård leder og oplægsholder til hver gang, hvis opgaverne skulle besvares ordentligt. Der skulle være én, som var ansvarlig ganske enkelt ellers løb det hele ud i ingenting. Der er ingen grund til at romantisere forholdene. For det kan være ret deprimerende at sidde der en tirsdag aften foran skærmen og vente på, at nogle andre skal logge sig på gruppe-chatten som aftalt. Hallo, er der nogen, spørger man forsigtigt. Og nej, det er der så ikke, kan man se, efter at beskeden har stået og blinket der helt mutters alene et minuts tid. De andre eller rettere nogle af de andre dukker dog som regel altid op, og så kan diskussionen begynde. Ikke en diskussion, hvor der er plads til de store filosofiske udredninger, for chatten skar automatisk af for flere ord efter to-tre linjer. Men dog en diskussion, der (som regel) udvikler sig til noget interessant. Ubarmhjertig virkelighed Netlæring lød utroligt besnærende. Her skulle vi arbejde med de mekanismer, som skaber en god historie og tilmed gøre det hjemme ved computeren, når vi selv havde lyst. Det lød da godt. Vi skulle regne med 10 timers arbejde om ugen. Det kan du da sagtens klare, ingen ben i det. Det er jo bare to timer hver dag og så weekenden fri. Virkeligheden viste sig at være anderledes ubarmhjertig. 10 timer om ugen som jeg aldrig fik timet til to timer om dagen er faktisk ret krævende, når man samtidig skal få en travl arbejdsdag og et familieliv med to små børn Berettermodellen er vist kun for dansklærere. til at gå op i en højere enhed. Men der er bestemt også goder. Mulighed for at prøve nogle fortælletekniske ting af i praksis i avisen mens kurset står på. Og samtidig få respons fra en stribe engagerede og dygtige kolleger. Også over telefonen, hvis man er kommet lidt tættere ind på hinanden. Chat en særlig disciplin Omvendt kræver netlæringssystemet en udtalt disciplin. Der er meget at læse undervejs, og det er let at komme bagud. Og kommer man alt for meget bagud, er der ikke langt til at give op, for hverdagens problemer og opgaver kan man jo ikke bare sætte på stand by. Og så skal man også lige vænne sig til at diskutere tekster 15 mand høj via chat det er en særlig disciplin, hvad følgende udskrift måske kan give et billede af: Model fire, er det berettermodellen? Mit indtryk af Wall Street Journal-modellen (WST) er, at den er den mest fakta-baserede. Den kunne næsten klare sig uden menneskelig beretning. TV-serien omsat til papir så at sige. Befri din indre konge, lød det ved indgangen til kurset Fortællingen i journalistikken. Ja. Jeg troede ikke, der fandtes en model 4. Er WSJ en plot model? WSJ og berettermodellen. I vores papirer erklæres den for 'out'. Nej, det var vist aktantmodellen. Er det ikke aktant-modellen? Se side 9 i Mikkels papir. Berettermodellen er vist kun for dansklærere. Kunne du finde på at gøre det igen, blev vi spurgt ved evalueringen. Ja, altså netlæring. Det kommer meget an på indholdet, vil jeg sige. Fortælleteknik egner sig fortrinligt til uddannelse via nettet, fordi det at skrive i forvejen er et ensomt arbejde, der foregår ved computeren. Jeg har svært ved at forestille mig noget, der matcher lige så godt. Og jeg ville aldrig undvære de gammeldags samlinger, hvor der også er plads til at drikke en øl Uddannelse via internet eller to, lære nye mennesker at kende og være konger sammen for en tid. Journalist Ulrik Sass, Fyens Stiftstidende, var deltager på CFJE's første netbaserede kursus, Fortællingen i journalistikken. For nogle åbner internettet porten til nye måder at uddanne og udvikle sig på. CFJE har samlet beskrivelser af en række netbaserede uddannelser på CFJE online. Se selv på adressen Netlæring en krævende uddannelsesform Af Torben Nielsen 15 kursister afsluttede i februar CFJE's første netlæringskursus i fortællende journalistik. Kurset, som forløb over fem måneder, sigtede mod at styrke deltagernes evne til at planlægge, researche og skrive den gode journalistiske fortælling. Gennem læsning af fortælleteoretiske tekster, analyse af konkrete artikler samt skriveøvelser, blev kursisterne gjort fortrolige med fortælleteknikken og litteraturens virkemidler. Kursusforløbet blev rundet af med, at deltagerne skulle skrive en længere journalistisk fortælling. Otte valgte at aflevere, hvilket dog ikke betyder, at de resterende syv sprang fra kurset undervejs. Flere af dem deltog aktivt til det sidste, men af forskellige årsager valgte de ikke at skrive eksamensopgaven. Alligevel siger tallene måske noget om, hvor krævende det kan være at deltage i et netlæringskursus. På papiret ligner netlæring en ideel undervisningsform. I praksis fungerer tingene dog ofte anderledes. Netlæringen bliver for mange en konkurrent til andre aktiviteter i en stresset dagligdag med det resultat, at man ikke altid får læst teksterne, løst opgaverne eller deltaget i diskussionerne. Forudsætningen for at deltage i et netlæringskursus er høj motivation og et ekstra gran selvdisciplin. Deltagerne må i langt højere grad selv tage ansvar for egen læring, og det kan være svært for mange, der har været vant til en mere håndfast pædagogik i deres uddannelsestid. Men for dem, som vil investere tid og ressourcer, er udbyttet stort. At det i praksis kan lade sig gøre at skrive gode journalistiske fortællinger, vidner de afsluttende projekter om. Projekterne kan læses på adressen: Torben Nielsen er kursusleder på CFJE s netlæringskursus

9 Historiefortælling teknologi organisation ledelse: Seminarrække om den flermediale virkelighed Mange danske og nordiske medievirksomheder planlægger i øjeblikket at integrere eller samordne den journalistiske indsats. Eller også er de allerede godt i gang. Mediekonvergens med deraf følgende samdrift af flere medier er på vej overalt i det danske medielandskab. Men hvordan får man det hele til at gå op i en højere enhed? Det spørgsmål stiller redaktionelle medarbejdere og chefer sig selv i disse år og måneder, hvor mange afgørende beslutninger skal træffes. I et forsøg på at afklare nogle af problemstillingerne afholder CFJE hen over efteråret fire éndags-seminarer rettet mod danske og skandinaviske mediefolk, som enten står over for eller er i fuld gang med at indføre mediekonvergens. Seminarerne afvikles som et samlet forløb, men der er også mulighed for at deltage i enkeltseminarer. Indholdet vil dels bestå af præsentation af ny viden og konkrete erfaringer fra centrale skandinaviske medievirksomheder og dels af målrettede workshops og diskussioner. Seminarerne beskæftiger sig med fire forskellige aspekter af medieintegration og redaktionel samordning: 1. seminar: Den tværmediale historiefortælling Hvordan fortælles de gode historier på tværs af medierne? Skal én journalist fortælle sin historie i alle medier? Hvordan får man medierne til at spille sammen? Skal modtagerne være aktive medspillere? Hvordan får man medieforbrugerne til at gå fra den ene platform til den anden? Er Flash-film løsningen? 2. seminar: De teknologiske barrierer og hjælpere Findes der systemer, som kan styre den redaktionelle proces på tværs af medierne? Hvordan udveksles lyd, video, grafik og tekst? Hvilke digitale apparater er på spil? Skal hele maskinparken udskiftes? Kan de digitale formater tale ordentligt sammen? 3. seminar: Den redaktionelle organisering på tværs af medierne Er teamwork løsningen? Hvordan organiseres deling af indhold? Hvad er en tværmedial redaktionssekretær og hvad skal han/hun kunne? Hvordan skal kommandovejene og hierarkiet være på tværs af medierne? Hvor meget betyder en bevidst gennemført strategi for beslutningerne? Hvordan organiserer man en redaktion med 24-timers deadline? Foto: Morten Fauerby 4. seminar: Ledelse og medieintegration Hvilken form for lederskab kræver en redaktion i konstant udvikling? Hvordan integreres vidt forskellige redaktionskulturer? Hvordan arbejder man med motivation og kompetenceudvikling? Nye krav til kommunikation i både dybden og bredden? Invitation til seminarrækken udsendes direkte til redaktionerne. Yderligere information fås hos fagmedarbejderne Steen K. Rasmussen eller Peter From Jacobsen, CFJE. Lederskab i den multimediale redaktion Management er bureaukrati og deadlines, at få tingene færdig til tiden. Lederskab er at få mennesker til at gå i den retning, du ønsker, og inspirere dem til at gøre deres bedste. I en tid, hvor den journalistiske praksis og de redaktionelle rammer er under forandring i retning af en ny multimedial virkelighed, er der i høj grad brug for lederskab. CFJE er i færd med at udvikle en ny uddannelse for redaktionelle ledere og mellemledere, som står foran eller er midt i en proces, hvis mål er medieintegration. Uddannelsen tilbyder ny viden, nye ledelsesredskaber samt indsigt i den seneste medieudvikling, og hvad den kræver af den redaktionelle leder. Uddannelsens tre moduler vil blive placeret hen over efteråret Det første vil foregå i Stockholm, det andet i USA, formentlig i byen Austin, Texas, på The Graduate School of Business ved University of Texas. Det sidste modul foregår i Danmark. Kursusledere er Bjørn Ottersen, som i en årrække har arrangeret lederkurser i USA og Skandinavien, og Peter From Jacobsen, CFJE. Yderligere informationer fås hos sidstnævnte.

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Lars Pryds. Pressens Uddannelsesfond Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Østerbro, den 18. juni 2013

Lars Pryds. Pressens Uddannelsesfond Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Østerbro, den 18. juni 2013 Pressens Uddannelsesfond Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Østerbro, den 18. juni 2013 Afsluttende rapport for uddannelsesforløb på Master i Design. Jvf. bevillinger af 30. juni 2011, 12.4.2012

Læs mere

Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester)

Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester) Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester) Om kurset vær opmærksom på at en del af de bachelorstuderende i kommunikation skal have progressionskurset i faglig

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Kursus i formidling for ph.d studerende

Kursus i formidling for ph.d studerende Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lek to r L is e Ly ngbye, S tu diele der for Mast er i Jo ur n a l i st i k Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

om videre... Journalistiske arbejdspladskurser

om videre... Journalistiske arbejdspladskurser om videre... Journalistiske arbejdspladskurser Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet JOURNALISTISKE ARBEJDSPLADSKURSER Kom videre... Som noget nyt tilbyder Center for Journalistik på

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D Det Jyske Kunstakademi i djk.nu ? Søger du et kunstakademi med : et internationalt netværk af kunstnere, undervisere og institutioner? en åben studiestruktur med individuel specialisering? de studerende

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008 ISSN 1901- Nr. 7 2008 Tema: Medarbejder-udvikling eller -afvikling Når afvikling sker ud fra en god etik Ledelse af medarbejdere er en kongedisciplin for ledere. Medarbejder-udvikling er et plus-ord. Afvikling

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

for ikke-journalister

for ikke-journalister 2-DAGES KURSUS WEBJOURNALISTIK for ikke-journalister Du får både skriftlig og mundtlig evaluering af dit site! Væk dine brugeres interesse skab de rigtige overskrifter, vinkler og punch -lines på din hjemmeside

Læs mere

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet JOURNALISTIK Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Stærkere journalister Der stilles store krav til journalister i den digitale tidsalder. Stadig mere professionelle kilder forsøger med

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Journalister i Danmark

Journalister i Danmark Landerapport Journalister i Danmark Morten Skovsgaard, Arjen van Dalen, Syddansk Universitet 7. februar 2017 Journalisters baggrund Den typiske danske journalist er midt i 40 erne og har en bachelorgrad

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Futuristen - Visioner for fremtiden

Futuristen - Visioner for fremtiden Futuristen - Visioner for fremtiden Opgavefordeling Nyhedshistorie Nyhedshistorie Interview Baggrundsartikel Ny bygning (Nicklas) Nedskæringer på VUC; interview om Roskildes løsning (Nicklas) Portræt af

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Nicolai Fick Sørensen om Drenge Akademiet i Jyllands-Posten DRENGE AKADEMIET

Læs mere

1) Kort præsentationsrunde herunder nye medlemmer af styrelsen

1) Kort præsentationsrunde herunder nye medlemmer af styrelsen Til medlemmerne af Center for Journalistiks Styrelse Referat af styrelsesmødet fredag den 7. november 2014 Til stede: Per Westergaard, Nicolai Malchow-Møller, Jens Ringsmose, Karsten Baagø, Anders Møller-Nielsen,

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Elev-manual til journalistisk arbejdsform

Elev-manual til journalistisk arbejdsform Elev-manual til journalistisk arbejdsform Når I arbejder som journalister i skolen, skal I igennem fem forskellige faglige område. I skal: Finde en sag Skaffe jer viden Strukturer jeres stof Optage billeder

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013

VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 Statens Scenekunstskole optager hvert år to studerende på hver af de fire teatertekniske uddannelser: Lysuddannelsen (se under center 2) Lyduddannelsen (se under center 2)

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet JOURNALISTIK Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Stærkere journalister Der stilles store krav til journalister i den digitale tidsalder. Stadig mere professionelle kilder forsøger med

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

XXXXXXX XXXXXX XX. Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere XXXXX XXXXXX. Vejledning for praktiksteder

XXXXXXX XXXXXX XX. Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere XXXXX XXXXXX. Vejledning for praktiksteder XXXXXXX XXXXX XXXXX XXXXXX XX XXXXXMEDIEHØJSKOLENXXXXXXXX Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere Vejledning for praktiksteder XXXXXX Kære praktiksted Som leder af professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Fagredaktionerne. Kultur:

Fagredaktionerne. Kultur: TV 2/Fyn er et rigtig godt praktiksted. Det er vi, fordi vores praktikanter får lov at arbejde. De får lov at lære. De får udviklet sig som journalister og de får ikke lov at gemme sig. Praktikanterne

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk TEKSTperten workshopkatalog WORKSHOPS: TEKSTperimentariet - om pressemeddelelser der virker - om salgsmateriale der sælger - om branding for begyndere - om at blive fundet på nettet - om at kende sine

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og, forår 2017 Velfærdsmedieskolen handler om at få forskning

Læs mere