megaaflyst smagsdommeri til forhandling 0range

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "megaaflyst smagsdommeri til forhandling 0range"

Transkript

1 megaaflyst smagsdommeri til forhandling 0range

2 Strukturen er ikke afgørende leder Strukturen i amter og kommuner er blevet set efter i sømmene. Lad os satse på, at de forandringer, der følger, kan være med til at sætte fokus på kvaliteten i den offentlige sektor. Strukturkommissionen har barslet med et forslag til færre og større enheder. Færre amter eller regioner og kommunesammenlægninger. Og dermed til ændringer i opgavefordelingen i den offentlige sektor. Og der er ingen tvivl om, at der er brug for forandringer. Der er ikke sket ændringer i den offentlige forvaltning siden kommunalreformen i 1970, og siden da har både de faglige og teknologiske forudsætninger og vores ønsker til service ændret sig. Jeg tror ikke, strukturforandringerne får afgørende indflydelse på hverken arbejdsmængden, arbejdsmiljøet eller arbejdslønnen på vores arbejdsområde. Behovet for offentlig omsorg er det samme. Og strukturforandringer ændrer heller ikke på, at der i de kommende år vil blive mangel på arbejdskraft i det offentlige. Men større enheder kalder altid på frygten for mindre indflydelse. Derfor er det vigtigt at sikre den demokratiske proces i forbindelse med en omlægning. Både i lokalsamfundet og på den enkelte arbejdsplads. Regioner og kommuner skal stadig styres af politikere, der er direkte ansvarlige overfor os, som vælgere. nsvaret må ikke gemme sig, der skal være åbenhed i forvaltningen, og vi skal vide, hvordan vi får indflydelse. Økonomaforeningen forventer at blive inddraget i de kommunale omlægninger, hvis de får betydning for jeres arbejdspladser. Og vi forventer, at I sikres tryghed i ansættelsen. Det gode ved større enheder er, at de kan samle ressourcerne og give os flere valgmuligheder på alle områder fra flere specialer på sygehusene, flere regionale uddannelsesmuligheder og flere fritidsaktiviteter i kommunerne til en længere menuplan i køkkenet. Men faren er, at fordelene drukner i administration, eller at der bliver for langt fra top til bund. Vi kender det fra køkkenerne. Her forventer vi at have indflydelse på udviklingen, og at effektiviseringer og sammenlægninger ikke kun betyder besparelser, men også forbedringer flere valgmuligheder og bedre service. De forventninger har vi også til strukturforandringerne. 2 økonomaen

3 siden hen Sukker til overflod Ernæringsrådets rapport om sukker fastslår, at det er en god ide, at begrænse sukkerforbruget, da tilsat sukker ikke har nogen positiv sundhedsmæssig effekt! Og ikke er et nødvendigt næringsstof. Ja, der er tilmed holdepunkter for, at et højt sukkerforbrug er skadeligt, skriver Ernæringsrådet og anbefaler, at højst 10 procent af energien kommer fra sukker. Børn får i dag gennemsnitligt knapt 15 procent af energien fra sukker. Sukker kan omdannes til fedt, og risikoen for at tage på ser ud til at være større, hvis man får sukker i flydende form f.eks. som sodavand. Der er ikke dokumenteret en sammenhæng mellem sukker og udvikling af diabetes, hvorimod sukker ser ud til at være en risikofaktor ved hjerte-karsygdom, skriver Ernæringsrådet. Rapporten kan bestilles hos Ernæringsrådet eller hentes på hjemmesiden. Sidste hold I januar løser de sidste 12 økonomaelever den tværfaglige opgave, der hører til den afsluttende eksamen på økonomauddannelsen. Opgaverne spænder vidt fra valg af tilberedningsmetoder og optimering af den kulinariske kvalitet på forskellige råvarer til bud på, hvordan man udvider menuvalget til brugere med muslimsk baggrund, forbedrer ernæringstilstanden hos småtspisende eller diabetikere eller mindsker sygefraværet på den kostfaglige arbejdsplads. Efter endt eksamen dimmenteres det sidste hold økonomaer. Uddannelsen er nu afløst af pb i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse. Clementinfri zone. Clementinfri zone. Clementiner er en kedsommelig opfindelse, mener madskribent Nanna Simonsen. De har ikke andre kendetegn, end at de findes alle steder. Hun savner mandarinerne, som havde en ganske anderledes smag og aroma. Men de er stort set ikke til at opdrive. Side 20 forsidefoto: anne-li engström 3

4 Ud med mager mad magerforbrænding /S har deltaget i Projekt Sund rbejdsplads, hvor sund og mager mad i kantinen har været et af flere initiativer, der skulle gøre arbejdsdagen sundere for medarbejderne. Men der er delte meninger om resultatet. Kantinens indsats har fået nogle til at nyde sund og mager mad og en enkelt til at tabe sig 35 kilo. Mens andre er stået helt af på ideen: lt grønt er bandlyst ved vores bord, forklarer Per Hansen. Vi har brug for tung, solid kost og den får vi for lidt af, mener han, der sammen med kollegerne har valgt en demonstrativ måde at afvise den grønne mad på. Når vi sætter os til frokostbordet, ryger alt det grønne over på en fælles tallerken, som om det var afgnavede ben, og så ryger det ud. Vi vil simpelthen ikke have det, siger han, ifølge Fødevaredirektoratets hjemmeside, og efterlyser gammeldags husmandskost. Færre penge til forskning i ernæring Finansloven beskærer Fødevareministeriets budget med 6o millioner kroner. Det betyder, at fødevareforskningen nu er beskåret med 200 millioner på tre år, skriver Plus Proces. Det går hårdest ud over Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, der i 2005 vil mangle midler til forskning blandt andet indenfor ernæring. Pyramiden på hovedet Den danske madpyramide udfordres nu af en amerikansk forsker, Walther Willet, der mener, at vi bør ændre pyramiden ved at flytte lyst brød, ris, pasta og kartofler de hurtigt omsættelige kulhydrater fra bunden til toppen af pyramiden. Og samtidig lægge vægt på at de umættede fedtsyrer, fra planteolier, nødder og frø, indgår i den daglige kost. De vegetabilske olier rykker derfor ned i bunden af Willets pyramide. Den kritik af den danske madpyramide, vil de danske forskere ikke sidde overhørig og sætter derfor gang i et fireårigt forskningsprojekt på Institut for Human Ernæring ved Landbohøjskolen. Projektet skal afgøre hvilken madpyramide, der er den sundeste, og dermed hvilke kostråd vi skal følge i fremtiden. Projektet går ud på at få 150 overvægtige danskere til at teste de to kostpyramider og finde frem til den kost, som er bedst til at fastholde et vægttab. Samtidig er det vigtigt, at kosten nedsætter risikoen for livsstilssygdomme, siger projektleder Thomas Meinert Larsen til MetroXpress. 4

5 Emballage med urter En ny type emballage kan komme til at forbedre madens smag samtidig med, at holdbarheden forlænges, skriver Samvirke. Fidusen er, at der er indbygget urter med konserverende virkning i emballagefolien. Fra folien siver bittesmå mængder af urter ind i maden og hindrer vækst af de skimmelsvampe, der får maden til at mugne. Urtefolierne testes i øjeblikket på Danmarks tekniske Universitet. Og det ser ud til, at især sennepsfrø kan forlænge holdbarheden af f.eks. ost og brød. Men oregano og timian har også konserverende egenskaber. Fedterstatter på vej EU kommissionen har godkendt Benefat, et stof, der kan erstatte fedt og nedsætte fedtenergiprocenten efter sigende uden, at det går ud over smagen. EU har tidligere været forbeholden overfor en godkendelse, fordi et overdrevent forbrug kan være sundhedsskadeligt. Og derfor skal mad, der indeholder Benefat mærkes med advarsler om, at det kun er til folk på slankekur og ikke må anvendes til børn! siden hen Stadig pakket i pvc Siden slutningen af 90 erne besluttede de fleste supermarkedskæder efter pres fra forbrugerne at holde op med at bruge pvc til at pakke fødevarer ind i. Men en rundringning som Tænk+Test har foretaget i november viser, at det stadig er muligt at find pvc på supermarkedernes hylder. Pvc kom i sin tid i forbrugernes søgelys, fordi det indeholdt blødgørende ftalater, som kan overføres fra indpakningen til fødevarerne. Ftalater mistænkes for at skade fertiliteten hos mennesker og dyr. Men i de senere år er ftalaterne erstattet af andre stoffer og Tænk+Test fandt ikke ftalater i de fire pvcemballager, der blev undersøgt i stikprøvekontrollen i november, skriver bladet. Opskrifter fra FO Forbundet af Offentligt nsatte har lagt omkring 800 opskrifter på sin hjemmeside til inspiration for medlemmer, der ønsker sund, varieret, fedtfattig og næringsrig mad, skriver forbundet. Man kan også få ideer til ugeplaner og udskrive indkøbssedler fra hjemmesiden. søg på: så er der serveret... økonomaen

6 Webetik Er du kritisk, når du modtager og sender s, får uopfordrede breve, handler på nettet osv. Netkommunikation kræver god etik. Den statslige it-virksomhed UNI C har udgivet en folder om webetik, og selvom materialet er henvendt til skolebørn og deres forældre, kan det måske også inspirere andre til»sikker og ansvarlig opførsel i forhold til sms, s, spam, virus, chat, kildekritik, ophavsret, hacking og handel«, som Politiken skriver. Klik på: Har I en webetik? siden hen Trængsel på gadehjørnet Nethandlen vokser hastigt Socialforskningsinstituttet har netop undersøgt udviklingen i antallet af praktikpladser. Mens der for fem år siden var unge i lære var tallet sidste år faldet til Sammen med regeringens beslutning om at reducere antallet af skolepraktikpladser fra til kan det skabe trængsel på landets gadehjørner, skriver Uddannelsesavisen, der også refererer de økonomiske vismænds forudsigelse af, at de færre praktikpladser vil få unge til at fravælge en erhvervsuddannelse til fordel for de gymnasiale uddannelser eller til slet ikke at tage en uddannelse. Det sidste gælder især de svageste, de ikke-boglige og nydanskerne, skriver avisen. Vi handler på nettet som aldrig før. Mindst hver fjerde dansker køber mindst en gang om måneden varer ind via nettet. Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik. Det er især billetter, tøj og aviser, forbrugerne klikker ned i de elektroniske indkøbsvogne, skriver Information, men også f.eks. smykker og dvd'ere. Der er ofte penge at spare, men forbrugerene begrunder nethandlen med lysten til når som helst at kunne sætte sig bag skærmen og danne sig et overblik over udbuddet af varer, vælge, bestille og betale. Det er især efter, at det er blevet muligt at betale med dankort, at nethandlen er vokset, siger Gert Birnbacher, formand for Dansk Internethandel. Kvindehistorier Kvinder og mænd har ikke lige adgang til medierne. Det gælder herhjemme, men i endnu højere grad mange andre steder i verden. Det er mænd, der er eksperterne, og det er eksperterne, der udtaler sig. Og det har konsekvenser for det billede af virkeligheden, som medierne tegner. Det fik Kvinderådet og Dansk Journalistforbund til i november at sætte fokus på kvinder og medier ved hver dag, fra den november, at bringe en ny»skjult«kvindehistorie på sin hjemmeside. Historierne er fra Mozambique, Indien, El Salvador, Serbien, Israel, Oman, Nepal, Zambia, Danmark, mv. og kan fortsat læses på nettet. kvindehistorier tegning: roald als 6

7 En behjertet mand Ålsgårde har besluttet at flytte maden tilbage på plejecentrene. Og i Hørning fastslår det socialdemokratiske byrådsmedlem, Carsten Jakobsen, at et rigtigt plejehjem har et køkken. ndre køkkener er gået andre veje, men jeg tror, de fortryder og laver om på det igen, siger han til Århus Stifttidende og bakkes op af en kollega i byrådet, der mener, at vejen til velvære går gennem køkkenet. Netop det udsagn leder tanken hen på det gamle mundheld: Vejen til mandens hjerte går gennem maven. Og når det kommer op på lystavlen, så er det uden tvivl på grund af den aktuelle sag om den behjertede vinhandler fra Virum og maden i Jels. Carlo Merolli kneb en tåre, formodentlig lige så meget af harme som af vemod, selveste nytårsaften, da han i pressen hørte, at Rødding Kommune har besluttet at lukke køkkenet på plejehjemmet Dixensminde i Jels for at spare kr. Og vil spise beboerne af med mad fra et andet køkken i kommunen. De har stegt en milliard frikadeller og sørget for madder og flæskesteg til en hel generation. De har formodentlig tilbragt det halve af deres liv i køkkenet, mens de bidrog til, at det gik godt for landet, påpeger Carlo Merolli. Og han besluttede straks at samle penge ind, så køkkenet kan holdes åbent. Og det er beboerne på Dixensminde glade for, de synes nemlig heller ikke, de har noget hjem, hvis ikke de har et køkken. Det er jo krænkende, hvis køkkenet lukker, uden vi ældre er blevet hørt, siger Gudrun Christensen, fra Dixensminde til Jydske Vestkysten. Jels' borgmester, Tage Sørensen, ved til gengæld ikke rigtigt, hvad han skal sige til den behjertede italieners gestus. Jeg tror jo nok, at han har misforstået situationen lidt. Køkkenet ligger jo ikke i de ældres hjem i dag heller. De bor i lejligheder lidt væk fra køkkenet. De vil kunne få det samme, som de plejer fra et andet køkken, mener han. Men vil han afvise en vinhandler med kr.? Njaah, så giver vi det vel en chance, siger Røddings borgmester til Politiken. Det glæder Carlo Merolli. Som man måske nok må sige, har misforstået mere end bare lidt. Men gudskelov. For hvis han vitterligt kendte udviklingen i det ganske land, og vidste hvor mange ældre, der må savne duften fra den daglige madlavning og snakken hen over maden, så ville han da stortude. Og få nok at gøre med at få andre lige så behjertede mennesker til lommerne for at komme de ældre til undsætning. Carlo Merollis reaktion er al ære værd. Og Tage Sørensens forbløffelse tilsvarende passende. Måske har han ikke helt forstået situationens alvor Som Gudrun Christensen siger: De ødelægger en god stemning ved at lukke køkkenet. økonomaen

8 8 økonomaen

9 Med vid og sans tegning: lise arildskov rasmussen Der bliver forsket i den gode smag på Landbohøjskolen i København. Her arbejder en lille gruppe eksperter med, hvordan vi oplever fødevarerne med sanserne. Sensorik hedder specialet. Magni Martens linder forsigtigt på døren. Med en tyssende pegefinger sørger hun for, at forstyrrelsen bliver minimal. Indenfor døren sidder en række mennesker i hver sin lille kabine. De er uddannede»smagsdommere«og lige for øjeblikket smager de på kærnemælk. Mellem smagsprøverne renser de munden med en skive agurk. Indtrykkene under smagningen plottes straks ind, og meddelelserne går videre til en central computer til bearbejdning. Magni Martens lukker døren igen sanseindtrykkene skal være så»rene«som muligt og må ikke forstyrres af udefrakommende indtryk. Magni Martens er professor ved Landbohøjskolen i København og en af fem forskere i sensorik. Sammen med forskningsassistenter, ph.d og andre studerende sætter de smagen i højsædet i deres daglige arbejde. Kun spist mad er sund Ifølge Magni Martens er hovedopgaven at være med til at sikre, at fremtidens levnedsmidler i tillæg til at være sunde og sikre også er velsmagende og af høj sensorisk kvalitet altså kvalitet, der knytter sig til vores sanseoplevelser. Maden skal ikke kun give næring i traditionel forstand, men også næring til vores fintfølende sanser. Mad skal smage, dufte, give lyd og kunne mærkes, når vi rører ved den eller tygger på den. Det er nemlig alt sammen med til at give os lyst til at spise den. Maden er ikke sund, før den er spist, så derfor skal den også smage godt samtidig med, at den er sund, slår Magni Martens fast. Mennesket som måleinstrument Sensorikken placerer sig med Magni Martens ord midt imellem psykolofortsættes næste side t Tekst: Sanne Hansen 9

10 t gien og kemien. Sensorikforskningen skal på samme tid beskæftige sig med de kemiske og fysiske egenskaber ved et produkt og menneskets reaktion på produktet. Hver eneste dag putter vi mad af en bestemt beskaffenhed i munden og noterer os smagen. I sensorikgruppen bringes disse dagligdags begivenheder ind i videnskabens verden. Her kan smag og behag nemlig måles. Metoderne er mange én af de vigtige er det trænede smagspanel, der bedømmer forskelle i produkters udseende, lugt, smag og tekstur. Træningen af de sensoriske dommere er en relativ lang proces, hvor vi skal finde ud af, om de er farveblinde, om kan de smage, om de er motiverede og så videre, fortæller Magni Martens. Men indsatsen lønner sig, for sensoriske dommere kan fungere som pålidelige»måleinstrumenter«, selvom den ene måske er mere følsom end den anden. De får et sprog for deres sanseoplevelser og kan beskrive forskelle mellem produkter med få ord. Spørgeskemaer snyder Smag og behag kan også beskrives ved hjælp af forbrugerundersøgelser. Men man kan ikke altid kan regne med, vi mener det, vi har svaret. I hvert fald ikke i længden. Vi kan måske synes om et produkt første gang, vi møder det men ikke senere. Noget kan få os til at skifte mening. Magni Martens giver et eksempel på vores manglende troværdighed i spørgeskemaundersøgelser fra en anden sammenhæng: Der er mange forskningsprojekter, der viser, at alle vil leve sundt. Vi vil spise sundt, dyrke motion og leve happy life. Men når det kommer til stykket, gør vi noget andet. Går efter smagen af fedt for eksempel. Og for fødevarevirksomhederne er der et potentiale i at forstå det gab mellem ambitioner og virkelighed. Det er ikke gjort med at lave sunde produkter, hvis smagen går tabt, siger hun. Sensorik til millioner En af de væsentlige arbejdsopgaver for sensorikforskningen er samarbejdet med industrien. I de seneste seks år har der været gang i en række projekter, der tilstræber at få sensorikken ud i produktionsvirksomhederne. Samarbejdsparterne har blandt andet været Toms Gruppen, Chr. Hansen /S, De danske Spritfabrikker og rla. For os er det vigtigt, at industrien forstår metoderne, så de selv kan opbygge sensorikpaneler. I dag ved vi mere, end der praktiseres i industrien. Hvis virksomhederne vil bruge ressourcer på at fokusere på madens smag, så kan vi love, at vi kan give dem et oplæg, som gør det muligt for dem at producere bedre madvarer, siger Magni Martens. Og hun lægger ikke skjul på, at hun mener, at højere sensorisk kvalitet også ville gavne indtjeningen. Pointen er, at vi har metoder, som kan fortælle, hvornår det er individuelle variationer mellem mennesker, der afgør, hvad de kan lide. Og hvornår det handler om produktet. For virksomhederne kan det betyde millioner at bruge den viden. Flødeduftende, mager mælk Som et helt konkret eksempel på sensorikkens værdi i forhold til industriprodukter nævner Magni Martens et tre-årigt projekt, der beskæftigede sig med fedtindholdet i mejeriprodukter. Det blev undersøgt, hvad der sker, når man sænker fedtindholdet i mælk og samtidig anvender hjælpestoffer som hvid farve, fortykningsmiddel og aromastoffer. 10

11 Kritisk sans Kan en citronkaramel være rød? Hvad er bedst at drikke til en salat med olie-eddikedressing, vand eller sodavand? Smager et æble sødt eller surt? Hvordan føles maden i munden? Og hvordan lyder det, når man steger en sild. Spørgsmålene indleder den svenske bog: Mat för alla sinnen, en lærebog i sensorisk træning af børn. Ideen er at lære børnene at opleve maden med alle sanser og beskrive smagsoplevelsen. Det sidste er ikke mindst vigtigt, skriver bogens forfatter, når smagssansen skal gøre børnene til bevidste og kritiske forbrugere, der kan være med til at stille krav til madvarernes kvalitet. Mat för alla sinnen. Sensorisk träning enligt sapere metoden. Livsmedelsverket och Stiftelsen för Måltidsforskning. Vi kunne beskrive de sensoriske forskelle, når der var en, to, tre, fire eller fem procent fedt i mælken. Og vi kunne beskrive spillerummet for, hvor langt man kan sænke fedtprocenten, uden at det går udover smagen, fortæller hun. Undersøgelserne viste, at den sensoriske kvalitet varierer mest med en fedtprocent mellem 0,1 og 1,3. Mellem 1,3 og 3,5, som er fedtprocenten i sødmælk, skete der knap så meget. Og ved at hæve fedtprocenten ganske lidt i forhold til de 0,1 procent, der er i skummetmælk, er det muligt at opnå de samme sensoriske kvaliteter som letmælk og sødmælk har for eksempel flødeagtig lugt og cremet konsistens. En viden, som mejerierne udnytter i fremstillingen af produkter med et lavt fedtindhold, som f.eks. minimælk. En videnskab i vækst Magni Martens er ikke i tvivl om, at sensorikkens rolle vil vokse i de kommende år. Forskningen har de sidste syv år nået et højt internationalt niveau, og industriens interesse er konstant stigende. Flere og flere virksomheder opretter egne smagspaneler, og de mange studerende ved sensorikgruppen på Landbohøjskolen er ikke arbejdsløse mange sekunder efter afsluttet speciale. Virksomhederne står på spring til Magni Martens' glæde. For ti år siden fokuserede man ikke så meget på smag. Da handlede det om høj produktivitet og egenskaber som for eksempel holdbarhed. Og på den måde forsvandt smagen. Magni Martens er overbevist om, at det er muligt at producere langt bedre industriprodukter, og hun mener også, der kan gøres meget for kantinemad, flymad og hospitalsmad. Når mad står på køl, sker der kemiske processer. Den oprindelige smag synker, og maden får afsmag af oxidationsprocessen. Men det er muligt at maskere en afsmag. Måske skal der bare lidt mere salt i maden. Vi ved også en masse om, hvordan maden kan behandles mere skånsomt, siger hun med eftertryk. En følsom smag. Sensorik kan give bedre mad, det er Magni Martens overbevist om. Hun opfordrer derfor både industrien og storkøkkenerne til at sætte sig ind i de sensoriske principper og bruge smagspaneler i arbejdet på at forbedre smagen. økonomaen

12 Megakøkken aflyst Voldsomme protester og kritik af manglende fokus på madkvaliteten fik Københavns mt til at opgive planen om et megakøkken. Køkkenerne på de tre amtssygehuse bevares, men de skal spare. Og det kommer til at koste medarbejdere og økologi. På sit sidste møde i 2003 besluttede politikerne i Københavns mt at bevare de tre sygehuskøkkener på mtssygehusene i Gentofte, Glostrup og Herlev i stedet for at samle dem til et megakøkken i Herlev. Ud af fire forslag, udarbejdet for amtet af Dansk Catering Center /S, var det kun sammenlægningen af de tre køkkener, der kunne levere den nødvendige besparelse på 16 millioner kroner, som amtets budgetforlig for krævede. I første omgang i hvert fald. Men høringssvar fra blandt andet Økonomaforeningen og kraftige protester fra køkkenerne fik amtets sygehusudvalg til at drøfte sagen igen, og på et møde i slutningen af november blev det besluttet at lade de tre køkkener og sygehusdirektioner komme med deres bud på, hvordan besparelserne kunne hentes hjem, fordelt med 5,3 mill. kroner på hvert sygehus. Buddene blev leveret på rekordtid, og i midten af december indstillede sygehusudvalget til amtsrådet, at man fulgte køkkenernes forslag. Økologien fjernes Og sådan blev udfaldet på sag nr. 17 Samordning af køkkenfunktionen i Københavns mt, på amtsrådsmødets dagsorden den 18. december:»hovedkonklusionen for løsning 5 er, at det er muligt at fastholde de tre køkkener samtidig med, at der spares 16 mio. kr. på driftsbudgettet og foretages investeringer for cirka 22 mio. kr., således at amtsrådets budgetforudsætninger dermed overholdes. Udover nedlæggelse af stillinger i køkkenerne indgår i løsning 5 en række besparelsesområder, som ikke tidligere har indgået i beregningsgrundlaget for eksempel intern finansiering af en række udgiftsbehov ( ), reduktion af kosttilbud til ambulante patienter og fjernelse af det økologiske element i kostforsyningen.«køkkenkniven for struben Medlem af sygehusudvalget og amtsrådet, Pia Boisen, Enhedslisten, ryster på hovedet af sagen. Hendes gruppe i amtsrådet har stået udenfor budgetforliget, og hun har derfor heller ikke kunnet tilslutte sig nogle af de løsninger, køkkenerne har været præsenteret for i forløbet. De har jo fået køkkenkniven for struben, så de havde ingen anden mulighed end at finde på den løsning, og de har gjort et stort stykke arbejde. Men at spare 16 millioner kroner på så vigtigt et område som kosten er hul i hovedet, mener Pia Boisen, som også er modstander af, at økologien forsvinder. På samme amtsrådsmøde vedtog vi en genda 21-plan for amtet og besluttede at opgive økologien i sygehuskosten det hænger jo slet ikke sammen, siger hun. Hvorfor ændrede I mening fra at foreslå et megakøkken til at bevare de tre køkkener? Jeg kan kun tale for min egen gruppe, men mit indtryk er, at der var bred usikkerhed om, hvorvidt løsninfortsættes næste side t 12 Tekst: Tina Juul Rasmussen og Mette Jensen

13 foto: thorkild amdi christensen Pest eller kolera. De tre sygehuskøkkener i amtet får, trods alle odds og konsulentanbefalinger, lov til at beholde hvert sit køkken. Det er de glade for, også selv om amtet fastholder sit sparekrav på 16 millioner kroner, der nu fordeles på de tre køkkener. Sparekravet betyder, at køkkenerne både må fyre folk og effektivisere produktionen. Men det vigtigste er, at patienterne får god mad, og vi slap for madfabrikken, siger tillidsrepræsentanterne. økonomaen

14 Færre stillinger. Var det endt i et megakøkken, viste konsulentberegningerne, at køkkenerne tilsammen måtte fyre 67 medarbejdere. Selvom der stadig skal fyres folk, regner køkkenerne med, at det bliver færre end tidligere beregnet, da de har peget på andre områder, hvor der kan skæres: eksempelvis bliver tilbuddene til de ambulante patienter færre og de økologiske råvarer opgives. t gen med et stort køkken nu også var så god. Høringssvarene har også haft indflydelse, så vi tog en snak om, hvad kvalitet er, og der var enighed i sygehusudvalget om, at samme frikadelle i hele amtet ikke nødvendigvis er kvalitet, siger Pia Boisen. Ejerskab for maden For Birgit Tystrup, medlem af sygehusudvalget og amtsrådet for Venstre, spillede kvaliteten af maden også den vigtigste rolle. Til daglig er hun sygeplejerske på kræftafdelingen på Herlev mtssygehus og har i årevis oplevet, at patienterne taber sig og ikke vil spise maden. En udvikling som er vendt, efter køkkenet har givet maden et gevaldigt løft, blandt andet gennem et samarbejde med en række kokke et projekt, som også har mindsket madspildet voldsomt. Der er meget psykologi i det her, og jeg tror ikke, at et megakøkken ville have kunnet tilgodese den enkelte patient på samme måde, som vi gør nu. Og jeg tror også, at det er en bedre løsning for medarbejderne. Jeg har svært ved at forestille mig, at de ville føle ejerskab for maden i så stort et køkken. Derfor tog vi forslaget med et stort køkken af bordet igen og lod medarbejderne komme med deres bud på besparelserne, siger Birgit Tystrup. Jeg tror, vi har fået den bedste løsning nu, og det er så tilføjet, at ordningen skal evalueres inden for de næste par år, så vi kan følge op på, om køkkenerne lever op til det, de har lovet. God løsning for personalet Formand for sygehusudvalget, Leif Flemming Jensen, fra Socialdemokratiet, er også tilfreds med, at der blev fundet et alternativ til megakøkkenet. I udvalget har vi været under voldsomt hårdt pres i år for at finde besparelser på sygehusområdet, og derfor blev køkkenerne inddraget. Og da løsningen med ét stort køkken var den eneste, som opfyldte kravet om de 16 millioner, var vi næsten prædisponeret i udvalget til at vedtage det, siger han og konstaterer, at slutresultatet betingelserne taget i betragtning er en god løsning set fra personalets side. Så må vi håbe, at det også bliver det for patienterne, siger Leif Flemming Jensen. God løsning for patienterne Det er medarbejderne på de tre sygehuse sikre på, at det bliver. Det gode ved denne løsning er netop, at vi får mulighed for at lave mad så tæt på patienterne som muligt, siger Trine Mossman, tillidsrepræsentant på mtssygehuset i Gentofte. De ville have lidt under genopvarmet mad, som ville have været betingelserne på Gentofte. Medarbejderne er alt i alt optimistiske, og de er stolte af at have vundet et slag, som de troede tabt på forhånd. Men det har været en hård proces. Det har ikke været sjovt at sidde til møde med politikerne. Man følte man havde tabt på forhånd, uanset hvor meget man råbte op, siger Susanne Ørtoft, tillidsrepræsentant fra Glostrup. Men nu er vi glade for at have vundet, og vi er især glade for at blive i vores køkken fremfor at skulle ud i et kæmpe produktionskøkken. Det ville blive ligesom på en fabrik. Fyringer truer Hvis megakøkkenet var blevet realiseret, viste beregningerne, at der skulle rulle 67 hoveder. Så galt går det ikke, blandt andet fordi køkkenerne har fundet besparelserne på andre måder. Men de slipper ikke for at fyre medarbejdere. Det var godt, det ikke blev et me- 14

15 Det gode i alt det onde Produktionsformen på de tre sygehuse er forskellig allerede i dag. Og det betyder, at de omlægninger og investeringer der skal til, for at spare 5,3 millioner, som køkkenerne hver især har måttet lovet amtet, får forskellige konsekvenser for køkkenerne. Det er den rigtige beslutning, amtsrådet har truffet, mener Gitte Breum, cheføkonoma på mtssygehuset i Glostrup. Det er vigtigt, at der er et køkken på hvert sygehus. Det fastholder nærhedsprincippet og gør køkkenet mindre sårbart. Men selvfølgelig bliver det vanskeligt at gennemføre så store besparelser uden at kunne udnytte stordriftsfordelene, tilføjer hun. Vi har da heller ikke endeligt overblik over hvad og hvordan, det skal ske. Men vi ved, at produktionsformen skal ændres, f.eks. kommer vi kun til at producere fire gange om ugen, så vi kan spare weekendog aftentillæg. Og vi må sige farvel til økologien. Årligt tilbagevendende besparelser på budgettet er ikke noget nyt, siger Kirsten Koudal, cheføkonoma på mtssygehuset i Gentofte. Denne gang har vi sammen med besparelsen fået mulighed for at investere, og det indebærer en god mulighed for at optimere vores arbejdsgange og driften, og give et væsentligt bedre arbejdsmiljø end i dag. Jeg forventer også, at patienttilfredsheden vil kunne øges, siger hun. Køkkenet på Gentofte mtssygehus fortsætter deres a la carte projekt, og vil lægge vægt på en lempeligere produktion, som Trine Mossman kalder en produktion, hvor mere af maden kan forproduceres. Processen har været lang og krævet meget af både medarbejde og ledere, erkender Kirsten Koudal og Gitte Breum. Men der er også kommet noget godt ud af det. lle er blevet mere bevidste om deres eget værd, og om hvad faglig stolthed og samarbejde betyder for at skabe en god arbejdsplads, mener Kirsten Koudal. gakøkken. Men vi skal jo stadig spare og fyre folk. Produktionen skal lægges om, og vi ved endnu ikke hvor mange, der skal varpes ud, siger nika Jensen, tillidsrepræsentant på Herlev. I Gentofte regner de ifølge Trine Mossman med at beholde det faglærte personale. Skal vi af med nogle få, regner vi med, at det kan klares ved ikke at genbesætte ledige stillinger, siger hun. Hvis vi kun skulle have varmet mad op og vasket op, skulle vi have haft 40 ufaglærte opvaskere på stedet. Og nogle få faglærte til at styre afdelingen. Men hvem søren gider være et sted, hvor der ikke laves mad... Nej, enten skal man lukke køkkenet helt. Eller beholde det. Der er ikke meget ved et køkken til genopvarmning og opvask, fastslår hun og udtrykker hermed medarbejdernes største frygt gennem de måneder, hvor amtsrådet har tygget på sagen. økonomaen

16 Kampen om lønnen Som tillidsrepræsentant må man vænne sig til, at ikke alle forhandlingsresultater vækker lige stor glæde hos alle. Kampen vindes ikke hver gang. Hverken når det gælder Ny løn, efteruddannelse eller alle de andre ting, en tillidsrepræsentant til hverdag forhandler om med ledelsen i køkkenet. Men jobbet som tillidsrepræsentant giver også glæde og en masse erfaringer, selvtillid og mod, som ikke slipper op, når arbejdsdagen er forbi, og man er helt privat. Det er der ingen ben i Pia Dyreby har ikke kriller i maven mere ved tanken om at forhandle Ny løn. Hun er tillidsrepræsentant for køkkenassistenterne på Kolding Sygehus og har forhandlet én gang. Vores forhandling gik rigtig, rigtig godt. Så nu har jeg ligesom den her følelse, at det er der ingen ben i. Man kan være heldig eller uheldig. Men man er selvfølgelig nødt til at forberede sig godt på forhandlingen, siger Pia Dyreby, der har været tillidsrepræsentant i halvandet år. Får styrke af hinanden Da hun forhandlede for køkkenassistenterne, fik hun støtte af økonomaernes tillidsrepræsentant, Karen Birck ndersen, der uden at sige noget under forhandlingen, sad med ved bordet. Forhandlingskonsulenten fra Økonomaforeningen sad også med og gav tryghed. På den anden side af bordet sad sygehusdirektøren og personalechefen sammen med den ledende økonoma, som var med, men ikke havde kompetence til selv at forhandle. Selvfølgelig var vi noget skeptiske, før vi skulle forhandle. Vi skulle jo ikke forhandle med chefen, men med den øverste sygehusledelse. Men det gik jo godt. Og det sidste, jeg sagde til dem, var da også, at det her skulle vi gøre noget oftere, siger Pia Dyreby. Hun har ikke haft problemer med kolleger på grund af forhandlingsresultatet. Men det var nu også lidt bed- Klar, parat, forhandling Økonomaforeningens grunduddannelse for tillidsrepræsentanter, og forhandleruddannelsen, hvor tillidsrepræsentanterne lærer at forhandle Ny løn for kollegerne og sig selv, gør tillidsrepræsentanterne klar til at forhandle med den lokale ledelse om Ny løn. Økonomaen har talt med tillidsrepræsentanter, der har forhandlet Ny løn en eller flere gange, om deres erfaringer og om, hvad det at forhandle har betydet for dem. re end forventet, selv om en kollega slet ikke fik noget i Ny løn. Jeg kan jo ikke hekse, men så må vi se på Ny løn til den, der ikke fik noget, næste gang vi skal forhandle. ndet kan jeg jo ikke gøre. Det er jo ledelsen, der bestemmer i sidste ende. Jeg har argumenteret for, at alle kom på listen, siger Pia Dyreby. Nur Behendigkeit... Jeg kan jo ikke hekse, så må vi se på Ny løn til den, der ikke fik noget, næste gang vi skal forhandle. Jeg kan ikke gøre andet. Det er ledelsen, der bestemmer i sidste ende, siger Pia Dyreby. 16 Tekst: Susanne Zehngraff

17 Ny og veteran Når Pia Dyreby og Karen Birck ndersen valgte og fik lov til at sidde med ved bordet under forhandlingerne både for økonomaerne og køkkenassistenterne, var det for at give hinanden moralsk opbakning under forhandlingerne. Mens Pia Dyreby er næsten ny tillidsrepræsentant, er Karen Birck ndersen veteran. Hun har været tillidsrepræsentant i 16 år og suppleant før da, så det at forhandle er ikke uvant. I dag er hun tillidsrepræsentant for tre økonomaer på Kolding Sygehus. Forhandlingerne på Kolding Sygehus var i øvrigt på forhånd målrettet. Økonomaforeningen havde sammen med de seks tillidsrepræsentanter fra amtet på forhånd forhandlet sig frem til med Vejle mt, hvilke områder der denne gang specielt skulle tilgodeses. Konsulenten uden for døren tegning: bob katzenelson Selv om man ikke arbejder på den samme arbejdsplads, kan man sagtens støtte hinanden, også når der forhandles Ny løn. Heidi Isalin er tillidsrepræsentant for 15 kostfagligt ansatte i køkkenet på Svanedammens Plejehjem i Nyborg, og hun har forhandlet sammen med en kollega, der er tillidsrepræsentant på et andet plejehjem i kommunen, hvor 25 arbejder i køkkenet. Heidi Isalin var med på det allerførste hold, der fik Økonomaforeningens forhandleruddannelse. Så hun har forhandlet Ny løn to gange. Den første gang var en forhandlingskonfortsættes næste side t økonomaen

18 t sulent fra Økonomaforeningen med ved bordet, men sad uden for døren den anden gang. Klar, hvis der skulle blive brug for råd. Jeg synes, det er rigtig spændende at forhandle. Og man får en indsigt og viden om, hvordan det hele hænger sammen, siger Heidi Isalin. Vores forhandling gik rigtig godt. Der er altid nogle, der ikke er tilfredse, og nogle, der er meget tilfredse. Sådan vil det altid være, for det er jo ikke alle, der kan få, siger hun. lle får samlet besked I køkkenet på Svanedammens Plejehjem har de ansatte besluttet, at de gerne alle sammen samlet ville orienteres af Heidi Isalin om, hvem der havde fået hvad i Ny løn, og hvad de havde fået for. Nogle funktioner, som giver tillæg, har man i to år eller fem år, som for eksempel weekendansvarlig eller elevansvarlig. Når årene er gået, kan alle søge funktionen, og dermed tillægget, hvis de har lyst. Og ved sidste forhandling lykkedes det at få et fast tillæg for at være tillidsrepræsentant og for at være sikkerhedsrepræsentant. Heidi Isalin og hendes kollega på det andet plejehjem forhandler i dag direkte med økonomaerne, mens områdelederen og lederen sad for bordenden første gang, der blev forhandlet Ny løn. Det er tæt på, og vi kender hinanden, og vi ved, hvordan vi forholder os til det. Så jeg kan ikke sige andet end positivt, siger Heidi Isalin, som også føler, at forhandleruddannelsen har givet en masse redskaber, som kan bruges resten af livet i mange andre sammenhænge. Ulige bordsætning Tina Hannibaldsen er tillidsrepræsentant for 12 køkkenassistenter på de to plejehjem Humlehaven og Åhaven i Årslev på Fyn. Da hun forhandlede Ny løn for første gang, sad hun helt alene på den ene side af bordet. På den anden side af bordet sad fire, der repræsenterede arbejdsgiverne: lederen af kommunens sundhedsafdeling, en repræsentant for kommunens regnskabsafdeling, køkkenets leder plus en repræsentant fra Danske Diakonhjem, som plejehjemmet er en del af. En gang imellem under forhandlingen gik Tina Hannibaldsen ud på gangen og snakkede med konsulenten fra Økonomaforeningen, som sad stand by. Det gik fint. Vi har ikke de store problemer. Det er en lille kommune, og det er ikke sådan, at vi river pengene fra hinanden. Og der har ikke endnu været noget med, at pengene skulle gå til en anden gruppe. De procentsatser, der er afsat til Ny løn for Økonomaforeningens medlemmer, har vi stort set fået hvert år, siger Tina Hannibaldsen. Det, der kan være ubehageligt, er, at det jo ikke længere er Økonomaforeningen, man kan lynche, hvis man er utilfreds, men mig, siger hun. Nærhed giver bedre resultat Selv om nogle kolleger måske synes, at det var dårligt, at jeg ikke fik forhandlet noget hjem til dem, havde det jo ikke været anderledes, hvis det havde været Økonomaforeningen. Jeg tror faktisk, man får mere ud af det, når det er tættere på. Man kan bedre forklare sig, især om de der blødere værdier, som det må være svært for Økonomaforeningen at kende og gå ind og forhandle. De kender jo ikke personerne på samme måde, som jeg gør, når vi går sammen hver dag. Jeg skal selvfølgelig også gå sammen med dem bagefter, siger Tina Hannibaldsen. Men det er jo i sidste ende ikke mig, der bestemmer, hvad kollegerne skal have i løn. Det er jo dem selv, der skal komme med forslag til, hvad de synes. Og det er svært at få kollegernes forslag. Men så er det jo også nemmere at brokke sig bagefter, når man ikke er tilfreds med resultatet, siger hun. Ved den anden forhandling om Ny løn havde Tina Hannibaldsen sin suppleant med til forhandlingen. Og det var en god oplevelse, selv om hun ikke sagde noget under forhandlingen. Så var der ikke kun mig til at forklare de andre, hvad der var sket i forhandlingerne. For man kan jo ikke få alt, hvad man gerne vil have. Man er nødt til at give sig en gang imellem, siger hun. 18

19 Frugtlysten er orange Når ikke solen vil skinne, er det godt, at vi kan finde energi i de solfyldte appelsiner her i vintermørket, mener madskribenten. Vi har stadig en del æbler stående. Jeg købte et par kasser af den gode og velsmagende sort Topaz i efteråret, og da de står ret koldt, regner jeg med, at vi kan have glæde af dem langt ind i foråret. Når den sidste halve kasse kan strækkes så længe, er det fordi, appelsinerne har gjort deres indtog. Frugtlysten er sat på orange, og æblerne er i samme takt gledet ind i køkkenets råvareregiment sammen med kålen, løgene og rodfrugterne. Det er ret fantastisk at lægge mærke til, hvordan appetit og smag ændrer sig i takt med årstider og sæson. Nogen vil måske kalde det indbildning, men jeg synes nu, at min lyst til søde, saftige og c-vitaminfyldte appelsiner virker ret uafviselig her i den mørke januar, hvor vi endnu ikke har kunnet mærke, at dagene er blevet længere, og solen hvis den overhovedet er fremme ikke rigtig synes at kunne udstråle mere energi og varme end til blot at blive synlig. Sydeuropæisk orange Fra januar til april er det højsæson for appelsiner. Det er ganske vist altid appelsinsæson et eller andet sted på kloden. Men der er ikke noget, der overgår de appelsiner, der kommer op til os fra Sydeuropa og Nordafrika på denne årstid. Fulde af saft, forførende sødme og aromatisk syrlighed. tegning: hanne bartholin 20 Tekst: Nanna Simonsen

20 ndalusisk appelsinsalat 4 personer 4-5 søde, usprøjtede appelsiner 4 tsk. flydende honning (evt. orangeblomsthonning) 1-2 spsk. ekstra jomfruolivenolie Riv en lille smule appelsinskal på den fine side af rivejernet. Skær skrællen af alle appelsinerne, sådan at både skrællen og de hvide hinder er skåret helt bort. Skær appelsinerne i tynde skiver, og læg dem på et fad eller på tallerkenerne. Fordel honning, olie og den lille smule revne skal over skiverne. Lad salaten trække et kvarters tid, før den serveres som luksusmorgenmad eller dessert. ppelsiner er selvfølgelig ikke bare appelsiner, smagen varierer med de forskellige sorter. Jeg er ikke stiv i navnene på dem, og de står i øvrigt kun yderst sjældent anført på net eller poser, ja heller ikke engang, hvis man handler engros og køber sine appelsiner kassevis. Efter bedste evne og med en noget simpel karakteristik skelner jeg mellem: Blodappelsiner, naveltyperne (det er alle dem der har»navle«og små appelsinbørn indeni), de små runde græske og marokkanske, der er så gode at presse, samt jaffaappelsiner. De sidste er jeg mindst begejstret for, ligesom kæmpestore navelappelsiner heller ikke har min interesse. Generelt er det som om, store appelsiner ikke har så meget smag. Men det kan vel egentlig ikke undre så meget. Småt er jo oftest bedst i madens verden. Jeg køber øko-appelsiner, så er jeg helt sikker på, at de ikke er overfladebehandlede. ppelsiner (og alle andre citrusfrugter), der ikke er blevet vokset og overfladekonserveret, dufter vidunderligt, når de pilles, og skrællen kan bruges i madlavningen. Med forstandig dossering kan appelsinskræl gøre små underværker i maden. Kager og desserter, der er kendetegnet ved appelsin, kan selvsagt tåle en hel del. I krydrede mediterrane kødretter som daube og sugo/ragout til pasta, giver en anelse reven appelsinskal retten en fin tone. Visse fiskeretter, f.eks. supper af bouillabaisetilsnit, vinder ved lidt appelsinsaft og -skræl. Og appelsiner, både saft og skræl, er oplagte i mad af arabisk/ nordafrikansk tilsnit. Grønsager som fennikler, gulerødder, pastinakker og julesalat både rå og tilberedte har det ligeledes godt i selskab med appelsin. Opbevar appelsinerne køligt, så holder de sig bedst. Dog ikke i køleskabet, citrusfrugter afgiver en smag og lugt til de andre varer i køleskabet, og desuden kan syren i dem ødelægge termostaten. Men sørg for hele tiden at hente nogle stykker ind i stuevarmen, for kolde appelsiner er der ikke meget ved at spise. ppelsinpilleri Vi piller appelsiner til den store guldmedalje for tiden. De gør det ud for både eftermiddagssnack og dessert, og ud på aftenen er de sammen med resterne af julens nødder løsningen på en uundgåelig forlystelsestrang. t få serveret en pillet appelsin, er en smuk gestus. Tænk bare på, hvad der er gået forud: Først er appelsinen blevet trillet mellem to håndflader, så skrællen har løsnet sig. Derefter har velgøreren skåret eller boret hul på skrællen med en finger eller brugt tænderne (føj, det smager grimt) og derefter, med yderste forsigtighed, pillet den af, uden at frugtkødet er bristet. De hvide hinder, der måtte være blevet siddende, er omhyggeligt blevet fjernet. Og med saften dryppende fra fingrene, er frugten blevet delt i fine både og lagt på en tallerken eller underkop og serveret for dig. fortsættes næste side t økonomaen

21 Clementiner i karamellage 4 personer usprøjtede clementiner g rørsukker 2 laurbærblade 5 cm hel kanel 1 tsk knuste korianderfrø 5-8 cm citronskræl Saften af en citron 1 dl rørsukker Vælg fine og faste clementiner, dvs. skrællen bør ikke have løsnet sig fra frugten. Det mærker man ved et let tryk med fingrene. Skyl dem og skær dem tværs igennem med en skarp kniv. Smelt forsigtigt sukkeret i en stor tykbundet emalje- eller stålgryde. Læg de halve clementiner ned i den gyldne karamel med den overskårne side nedad. Lad dem simre sådan fem-syv minutter, før de vendes og simrer endnu nogle minutter. Fortsæt med at vende rundt på clementinerne i ca. 20 minutter. Derefter tilsættes krydderier, citronskal og saften af en citron og endnu ca. 1 dl sukker. Læg låg på og lad clementinerne simre på absolut laveste blus i en halv times tid. Fordel clementinerne og krydderierne i rene glas, hæld lagen over og luk glassene til. Syltede clementiner skal opbevares køligt. t Til en glöggfest i december købte vi en hel kasse clementiner. Mange blev spist den eftermiddag, men alligevel var der rigtig mange tilbage. lt for mange, var vi enige om, for ingen i familien bryder sig særligt om clementiner. De er sådan en tidstypisk og kedsommelig opfindelse. En slags konsumfrugt uden andre og særlige kendetegn, end at de står alle steder selv i banken ved siden af tvangspebernødderne og ligner generøsitet. De er på besynderlig vis blottet for velsmag og intensitet. Nogle af dem smager endda lidt af dåsefrugt. Det bedste, man kan sige om clementiner, er, at man kan pille dem uden større vanskeligheder og fedtede fingre. Men det kunne man sådan set også med deres vidunderlige forgængere, mandarinerne. Er der nogen, der husker dem? De havde alt, hvad man kunne ønske sig (og stadig forføres til at tro, man får ved clementiner) af skøn og aromatisk smag og duft, uhmmmm! Men mandariner er forsvundet fra markedet. Spørger man efter dem hos forskellige frugtgrossister og importører, får man samme nedslående svar: De findes vist nok stadig i Sydeuropa, men vi tager dem ikke hjem. Folk vil ikke købe dem, fordi de har kerner, og der er også nogle, der synes, de er for stærke! Er det ikke sørgeligt, at vi er blevet så dovne, at vi frem for at spytte et par sølle kerner ud (eller sluge dem, vi er jo ikke alle små børn eller ældre med synkebesvær) hellere vil lade os spise af med et tamt surrogat? Nå, men her i januar har de fleste af vores alt for mange clementiner alligevel fundet deres anvendelse, og en rigtig god en endda. Jeg har nemlig fået syltet dem med henblik på desserter senere på året. Ved hjælp af karamelliseret sukker, krydderier og syre fra en citron har de fået tilført al den velsmag, man ellers savner ved dem. 22

22 Kredsformænd og kredskontorer 1 København og Frederiksberg kommuner Else Toft Jensen, , arb: Kildevæld Sogns Plejehjem, kredskontor: Struenseegade 13, 2., 2200 København N, , Åbent onsdag Københavns mt Birgitte Schaumburg-Muller, , arb: Broparken, , 3 Frederiksborg mt lice Linning, arb./priv: , 4 Vestsjælland og Roskilde amter nnette Kræmer, ; arb: Slagelse Centralsygehus, Storstrøms mt fventer ekstraordinær generalforsamling. 7 Fyns mt Ulla Rosenfeldt, , 8 Nordjyllands mt Lene Dahl Larsen, , arb: Hjørring/Brønderslev Sygehus, kredskontor: Sofiendalsvej 3, 9200 alborg SV, , 9 Århus mt Jette Irene Rasmussen, , kredskontor: Mindegade 10D, 2.sal, 8000 Århus C, , 10 Viborg mt Liselotte Bjerge, , arb: Produktionskøkkenet Møldrup, Ringkøbing mt Ulla Møller Christensen, , arb: ktivcenter Syd, Højbo, Vejle mt Pia Løvschal, , arb: Velux /S, Ribe mt Birthe Starup ndersen, , arb: Centralkøkkenet i Bramming, kredskontor: Norgesgade 19, stuen, 6700 Esbjerg, Sønderjyllands mt nna Lajer, , arb: Plejecentret Åløkke, Bornholms mt Michael Nielsen, , arb: Ø-mad, Færøerne Bente Else Kjær, (00298) ; arb: Landssjukrahusid, (00298) kredskontor: Jakup Stova, J. Patursone Gøra 24, FO-100 Torshavn, (00298) Grønland Birgitte Nathanielsen, , arb.: Personalekantinen, Grønlands-fly-Box 1012, kredsene Dogmeøkologi i Tvebakken Det er for længst slut med Stryhns og den trestjernede salami i vuggestue Tvebakken. Institutionen er nemlig med i Københavns Kommunes dogmeprojekt, der startede for godt et år siden og har som ambition at sætte økologisk mad på menuen i daginstitutioner, døgninstitutioner og kantiner på de kommunale arbejdspladser. I Tvebakken er det andet forsøg på at spise økologisk. Men første gang måtte institutionen opgive, fordi de økologiske varer slog bunden ud af madbudgettet. I dag får institutionen tilskud til omlægningen. Det er først og fremmest af hensyn til miljøet, at borgerrepræsentationen besluttede at omlægge. Kommunen køber fødevarer for 190 millioner kroner om året. Hvis vi skifter ud med økologiske, mindsker vi forureningen af grundvandet og kan være med til at afvikle brugen af pesticider, siger projektmedarbejder Greta Nedergaard til JyllandsPosten. 24

23 Hvordan skal vi planlægge k ja! Så går endnu et år på held. Det er tiden, hvor vi alle reflekterer over det forgangne år og dets aktiviteter. I aktivitetsudvalget har vi også ladet en tanke eller to flyve hen over arrangementerne i Vi må konstatere, at selvom vi er en blandet flok med mange forskellige ideer, så sker det ofte, at vi må aflyse. Hvad kan det skyldes? Er tidspunktet forkert? Er emnerne for kedelige? Vækker foredragsholderen ikke genkendelse? Foregår det et forkert sted? Skal tilmeldingen ske for lang tid før arrangementet? Eller annonceres det for sent, så kalenderen er fyldt i forvejen? Er det for dyrt? Eller er det ikke i medlemmernes interesse at deltage i kredsarrangementer? Hermed er bolden givet op til nogle tanker omkring kredsarrangementerne. Har du nogle kommentarer, hører vi gerne fra dig. Skriv evt. til ktivitetsudvalget ønsker godt nytår! Hanne Jans Det danske Madhus Pensionisterne i Skive vil få Danmarks næstbedste mad, og kun næstbedst. Den bedste er jo den, man laver hjemme i sit eget køkken, siger Henrik Sørensen, til Skive Folkeblad. Han er direktør for det nye aktieselskab, Det danske Madhus Skive /S, som overtager den kommunale mad. ktieselskabet består af Skive Kommune og Det danske Madhus Holding. Fidusen ved aktieselskabet er, at det bliver lovligt for køkkenet at sælge mad til andre kommuner. Og det satses der på, for kapaciteten bliver stor, når selskabet lejer det tidligere kommunale køkken, Møllegården og overtager driften, produktionsapparatet og medarbejderne. Også økonoma, Dorte Thorsen, der fortsat skal lede køkkenet. ktieselskabet har forpligtet sig til at lade produktionen af mad blive i Skive Kommune. Og til at dele overskuddet med en tredjedel til de ansatte, en tredjedel til kommunen og en tredjedel til holdingselskabet. Fødevaredirektoratet blev sponsor Brøndsted Børnegård i Veksø Kommune vakte stor opsigt, da institutionen for godt et år siden indgik en sponsoraftale med den lokale ejendomsmægler. Ejendomsmægleren betalte maden i institutionen i tre måneder mod at få lov til at reklamere for sit firma udenfor institutionen. Skønt forældrebestyrelsen siden har lagt sig i selen for at finde nye sponsorer, er det ikke lykkedes. Og formanden, Claus Feldby, må erkende, at det ikke er vejen frem. lligevel har indsatsen båret frugt, for Fødevaredirektoratet har bevilget institutionen kr. til at sætte økologisk mad og madkultur i højsædet. Pengene bruges til en halvtids medarbejder, der skal lave mad sammen med børnene. De ældre ved bedst De ældre på ældrecentrene i Nr. Snede ved selv bedst, hvad der er sundt for dem, mener ældrecentrets økonoma ase Rask. Og derfor har hun indbudt brugere og kommende brugere til nogle kostdage, hvor de kan komme med bud på, hvad de gerne vil spise. Og der er nedsat et smagspanel på hvert af de tre ældrecentre, som skal bedømme madens kvalitet. Begge dele er et led i kommunens kostpolitik, der blandt andet skal tilbyde de ældre sund, ernæringsrigtig og varieret mad af årstidens friske råvarer og mad tilpasset brugernes behov, også etniske og religiøse. økonomaen

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Månedens Smag: December

Månedens Smag: December Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgsmål og svar så ud som følger (svar er kopieret

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

Hvad er Slendier pasta?

Hvad er Slendier pasta? Hvad er Slendier pasta? Slendier pasta er lavet af konjac. Konjac planten (Amorphophallus konjac) vokser bl.a. i Kina og er en stor plante med lilla/røde blomster. Roden indeholder glucomannaner og bruges

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Pocherede Limfjordsøsters

Pocherede Limfjordsøsters 5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder:

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder: Sanne Venlov, Søren Ejlersen og Thomas Hess er kokkene bag JuleMåltidsKassen. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul! Skriv til info@aarstiderne.com, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til kassen.

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,

Læs mere

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

men u en Efterårsfarver på

men u en Efterårsfarver på Af Marie Melchior. Foto: Betina Hastoft. Regi: Privateje Efterårsfarver på men u en Efterårets smukke farver har inspireret til denne dejlige menu. Nyd en cremet tomatsuppe med ostegratineret rugbrød.

Læs mere

SanseSlottets Kost og måltids politik

SanseSlottets Kost og måltids politik SanseSlottets Kost og måltids politik Revideret juni 2015 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café...

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

madspild kræver en fælles indsats

madspild kræver en fælles indsats madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kostpolitik i Sognefogedgården

Kostpolitik i Sognefogedgården Kostpolitik i Sognefogedgården Lidt om baggrunden for kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet i samarbejde mellem personalet og bestyrelsen. Som udgangspunkt er Sognefogedgården en sund institution.

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank 8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank Af Lene Hansson Foto: Andreas Beck og Camilla Rønde, oktober 2012

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Smal talk om det at være lokal

Smal talk om det at være lokal Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: 30-04-2014 11 am Interviewer: Christiane

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Børnehuset Hanens kostpolitik

Børnehuset Hanens kostpolitik Børnehuset Hanens kostpolitik Kostpolitik i Børnehuset Hanen I Børnehuset Hanen bliver der lavet mad til alle børn hver dag. Maden består af økologiske produkter, friske varer, årstidens grønsager og hjemmebagt

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Jule menu 2013 Stegte sild i eddikelage 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Lage: 4 dl. Eddike 1 dl. Vand 150 gram Sukker 4 laurbærblade 12 Peberkorn, sorte * 1 Løg Vask sildefileterne godt og lad dem dryppe

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag sund, sjov og økologisk. BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn. MENU 1 Æbleorm af

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

Mad der smager af meget mere

Mad der smager af meget mere Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at Ekstranummer Oktober 2017 Ved I, hvor dejligt det er at være økonoma på Storedam?... Og ved I, at vi har brug for flere økonomaer? Som alle ved, så skal vi på kursus for at blive stordammer. Når det slutter,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Karatekokken freckleandpunch

Karatekokken freckleandpunch Japansk filmaften Karatekokken freckleandpunch med & Lørdag d.14 maj inviterede Nanettes køkken i samarbejde med kimono firmaet Freckleandpunch til en japansk filmaften, hvor vi tilberedte et skønt måltid

Læs mere

Papaya morgen spark. 2 personer. 1 lille agurk. 1 spsk. frisk ingefær. 6 spsk. frisk Papaya. 1 tsk kanel

Papaya morgen spark. 2 personer. 1 lille agurk. 1 spsk. frisk ingefær. 6 spsk. frisk Papaya. 1 tsk kanel Papaya morgen spark 2 personer 1 lille agurk 1 spsk. frisk ingefær 6 spsk. frisk Papaya 1 tsk kanel 6 dl ufiltreret æblemost 2 spsk. mynte Find alle ingredienserne frem Stil blenderen frem Hæld æblemost

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

VILDMOSEKARTOFFELFESTIVAL 14. OKTOBER 2017

VILDMOSEKARTOFFELFESTIVAL 14. OKTOBER 2017 Menu Forret Kartoffel/løg suppe m/drys af chorizo og persille + flûte Hovedret Krydderkam Knuste kartofler med estragon Røde kartofler i urtemayonnaise Nye kartofler i urtepuré med rug knas Coleslaw med

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Vær opmærksom på at der er spørgsmål på begge sider af papiret! 1) Hvor

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

råsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær

råsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær basiskøkkenet Vel hjemme fra sit havtorntogt og med skåle, gryde og poser fyldt med rensede bær går det op for én, at man da vist slet ikke har plads til alle de bær i fryseren. Og det er her, at basiskøkkenet

Læs mere